Social Kognition og Skizofreni

Transkript

1 Social Kognition og Skizofreni - at forstå sig selv og den anden Social kognition, indledning Social kognition som begreb henviser til de mekanismer, der ligger til grund for forståelse, kontakt og kommunikation mellem mennesker. Med evnen til social kognition bliver vi i stand til at dele en verden af fælles oplevelser, som vi kan agere i forhold til (Frith & Frith, 2007). Social kognition inkluderer blandt andet evnen til at forstå og følge sociale spilleregler, evnen til at kode andres emotionelle udtryk samt evnen til at forstå, hvad andre ved og oplever (Vaskinn et al., 2008). Hvordan vi agerer i sociale situationer afhænger af måden, hvorpå vi opfatter og fortolker sociale stimuli. Sociale vanskeligheder spiller en afgørende rolle i diverse mentale sygdomme, og vi finder det herunder interessant at undersøge og diskutere sociale aspekter af skizofreni samt mulige neurale forklaringer på de problemer skizofrenipatienter ofte har med at begå sig socialt. Det ser ud til, at vanskelighederne med at fungere socialt ikke alene kan forklares ud fra mere kognitive forstyrrelser af eksempelvis opmærksomhed og arbejdshukommelse (Lee et al, 2004; Pinkham et al., 2003), og der forskes netop nu flere steder i sammenhængen mellem social kognition og skizofreni (f.eks. Vibeke Bliksted, Århus Universitet). Med nyere teknologi er det blevet muligt at undersøge social kognitive processers neuropsykologiske/ neurobiologiske korrelater, hvilket har givet et bedre indblik i systemer og hjernestrukturer, der er involveret i social kognition og ikke mindst skizofreni. Mange studier af social kognition inddrager autisme spektrum forstyrrelser. Det har vi fravalgt grundet pladsmangel. Vi retter i stedet et fokus på det at forstå sig selv og den anden for at sætte dette i relation til de problemer skizofrenipatienter ser ud til at have med denne type social kognition. Social funktion, sociale færdigheder og social kognition Overordnet set kan man tale om social funktion på flere niveauer: henholdsvis sociale færdigheder og social kognition (Yager & Ehman, 2006). Sociale færdigheder refererer til de kognitive, verbale og nonverbale færdigheder, det kræver at indgå i samspil med andre. Disse placerer sig på et kontinuum fra de meget simple til særdeles komplekse. I tre-proces-modellen af Wallace et al. (1980) 1

2 beskrives de kognitive processer, der ligger til grund for social adfærd. Det er en sekventiel model, som beskriver, hvordan informationer først modtages i form af sociale cues og dernæst processeres og fortolkes, hvorefter en passende respons vælges og udføres. Da bevægelsen sker sekventielt, vil de sidste komponenter i modellen delvist afhænge af de første. Samtidig med den serielle processering vil der være reciprokke mønstre. Fx kan skemata, der aktiveres i processeringsfasen, få indflydelse på hvilke dele af den sociale information der i første omgang fokuseres på, hvormed man kan tale om opmærksomhedsbias (Silverstein, 1997). Med begrebet social kognition refereres til de kognitive processer, der ligger til grund for processerne i tre-proces-modellen, dvs. kognitive evner som er specielt involveret i at løse sociale, adaptive problemer (Penn et al. 1997). Samme forfattere foreslår, at social kognition kan adskilles fra non-social kognition. Basale kognitive evner som opmærksomhed, arbejdshukommelse, verbal hukommelse og eksekutive funktioner danner grundlag for alle sekvenser af tre-proces-modellen og dermed også for sociale færdigheder. Men Penn et al. (Ibid.) hævder, at sammenhængen mellem det nonsociale og det socialt kognitive er moderat. Det kræver således særskilte evner for social kognition at kunne fungere adækvat socialt. Både de særskilte sociale færdigheder og de basale kognitive evner kan være forringet ved skizofreni. Tanker om selvet og om den anden At have en fornemmelse af sig selv er afgørende for, hvordan vi fungerer med andre mennesker. Egne selvbilleder og forestillinger om, hvad andre tænker om os, udgør tilsammen idéer om, hvem vi er, og hvordan vi virker på andre. En sådan forståelse er afgørende for at vi kan skabe en fælles social verden (Frith & Frith, 2007). En lang række fmri-studier har vist, at medial præfrontal kortex (mpfc) er aktiv ved forskellige sociale opgaver som fx at vurdere ansigtsudtryk og ved mentaliseringsopgaver, dvs. opgaver, hvor man skal sætte sig ind i andres tanker, følelser og intentioner (Fisher et al. 2008; Pinkham et al. 2003). Man har fundet, at mpfc aktiveres, både når vi tænker på os selv, og når vi tænker på, hvad andre tænker om os (Ochsner et al. 2005). Det vil sige, at både den direkte selvopfattelse (egne selvbilleder) og den indirekte (forestilling om andres opfattelser af en) ser ud til at forudsætte en aktivering af dette område. Når egne selvbilleder processeres, aktiveres endvidere områder, der forbindes med førstepersons- 2

3 perspektiver (posteriore cingularis), mens forestillinger om, hvad andre tænker om os, involverer områder, der forbindes med emotioner og hukommelse (insula, orbitofrontale og temporale kortex). Eksperimenterne i nævnte studie viser endvidere, at mpfc aktiveres, når forsøgspersonen (FP) gør sig tanker om andre. Samme område aktiveres altså både når vi tænker på os selv, og når vi tænker noget om andre. Ifølge et andet studie er der imidlertid større aktivitet i mpfc, når personen bliver bedt om at vurdere psykologiske tilstande hos andre, sammenlignet med vurdering af konkrete beskrivelser af fx kropsdele (Mitchell et al. 2005). Dette indikerer, at mpfc bidrager særligt til at processere sociale stimuli sammenlignet med anden stimulusprocessering. Sammenfattende kan vi udlede, at tanker om selvet og den andens selv (begge vigtige forudsætninger for at fungere socialt) ser ud til at være tæt forbundne. Oplevelsen af den andens handling Social kognition er afhængig af specialiserede systemer, som gør os i stand til at navigere ift. andre mennesker. Tidligere har man i neuropsykologien opfattet perception af handling som enhver anden form for stimulus, der perciperes visuelt og auditivt. Siden opdagelsen af spejlneuronsystemet hos makakaben (Iacoboni & Dapretto, 2006), bliver nyere fmri-studier tolket i retningen af, at et tilsvarende system muligvis aktiveres hos os, når vi observerer andre menneskers intentionelle, mål-orienterede handling. Nogle mener endvidere, at det kan danne grundlag for vores mere komplekse opfattelse af hinandens intentioner og følelser (Gallese, 2004). Det er dog værd at holde fast i, at der er tale om en oplevelsesmæssig forståelse af den andens handling ikke en mere symbolsk eller fortolkende forståelse af handlingen (Ochsner, 2008). Systemet blev opdaget i ventral præ-motorisk kortex hos makakaben (område F5). Det menes at fungere parallelt med perceptuelle processer, hvormed det giver en umiddelbar adgang til en fælles oplevelse, som blandt andet har betydning for imitation og læring. Det særlige er, at systemet både aktiveres ved egen målrettet handling, ved observation af andres målrettede handling og ved udført imiteret handling. Den observerende får således en førstepersons oplevelse (en som-om oplevelse) af den udførte handling. Selv om observatøren ikke er aktiv, er en del af det motoriske neurale system aktivt (Gallese et al., 2004). 3

4 Når nogle af de samme hjerneområder tilsyneladende aktiveres ved hhv. observerede og udførte handlinger, kunne man spørge, hvad der bevirker, at vi alligevel kan adskille egne og andres handlinger. Der er stigende enighed om, at parietal kortex spiller en afgørende rolle i distinktionen mellem selv-produceret og observeret handling. Højre inferiore parietale kortex er involveret når FP mentalt simulerer eller er opmærksom på en andens handling frem for sin egen. Patienter med parietallæsioner har vanskeligt ved at adskille egne og andres handlinger (Frith & Blakemore, 2006). At forstå den andens mind Det er blevet foreslået af Gallese og Goldmann (1998, i Frith & Blakemore, 2006), at spejlneuronsystemet hos mennesker er udviklet til at facilitere kommunikation, forståelse og empati. FMRI-studier viser, at flere områder i den superiore mpfc aktiveres ved empatiopgaver, hvor FP skal forsøge at give empatiske forklaringer på hændelser. Empati er en kompleks følelse, der rækker videre end sympati. Empati indebærer, at man har en forståelse af den andens følelser og samtidig er opmærksom på egne reaktioner (Frith & Blakemore, 2006). Mennesket har en medfødt evne til at forstå andre menneskers mind (Frith & Blakemore, 2006). Den implicitte evne til at opfatte andres mentale tilstand er dokumenteret hos børn helt ned til 18 måneders alderen som fx kan deltage i joint attention og som-om-lege. Ved fireårsalderen udvikler børn en eksplicit evne til at gøre sig forestillinger om indholdet af andres tanker (mind). Denne eksplicitte evne bruges til at kunne forudsige andres adfærd. Et fireårigt barn ved, at andre mennesker kan have forskellige holdninger til den virkelige verden, ligesom det kan opfatte en løgn. Denne forståelse af andres mind, karakteriseres med begrebet theory of mind (Ibid.). Theory of mind eller evnen til at opfatte andres mentale tilstand og være opmærksom på andres intentioner og ønsker, defineres også som evnen til at mentalisere. Man har undersøgt det neurale grundlag for mentaliseringsprocesser ved en række forskellige studier og herunder både verbale og non-verbale aspekter. Når man sammenligner scannings-billeder af FP s hjerner, mens der udføres hhv. mentaliseringsopgaver og non-mentaliseringsopgaver, træder især tre hjerneområder frem som værende særligt aktive ved mentalisering. Disse er henholdsvis de mediale 4

5 frontallapper, STS (superiore temporale sulcus) og temporallapperne, som støder op mod amygdala (Frith & Frith, 2007). Social kognition ved skizofreni Mange studier har vist, at skizofrenipatienter har problemer med forskellige aspekter af social kognition, inklusiv theory of mind/mentalisering og emotionsprocessering. Dette sættes (på baggrund af fmri-studier) i relation til en abnorm blodtilstrømning i præfrontal kortex (herunder mpfc), amygdala og inferiore parietallap områder, der forventes at være af afgørende betydning for social kognitive processer (Brunet-Gouet & Decety, 2006). Det er blevet påvist, at skizofrenipatienters hjerner ser anderledes ud end raske personers hjerner. Helt specifikt ser man bl.a. en mindsket volumen i både grå og hvid substans i frontal og temporallapper samt en mindsket blodtilstrømning til bilateral mpfc både under test og ved hvile (rest) (Pinkham et al., 2003). Forskning har desuden påvist en interessant sammenhæng mellem såkaldt selfreferential source memory (SRSM) og social kognition (Vinogradov et al., 1997; Vinogradov et al, 2008; Fisher et al., 2008). SRSM er en form for kildehukommelse, hvor selvet er referencen. Hos raske FPer kan man forvente en tydelig selfgeneration effect, hvilket vil sige, at disse FPer er bedre til at huske, at de selv er kilde til en stimulus (i forsøget: ord) end til korrekt at referere til en anden ekstern kilde (i forsøget: forsøgslederen). Man har fundet, at SRSM hos skizofrenipatienter er væsentligt forringet sammenlignet med raske kontrolgrupper, og at SRSM korrelerer med social kognition hos raske FPer, mens denne korrelation er mindre, når det gælder skizofrenipatienter. Hos skizofrenipatienter er opmærksomhed og eksekutive funktioner i lige så høj grad korreleret med social kognition som SRSM er det (Fisher et al., 2008). Disse fund kunne tyde på, at selvet hos skizofrenipatienter ikke fungerer som samme stærke reference som hos raske personer. Fisher et al. (2008) foreslår, at de kognitive systemer, som normalt står for at processere information om selvet og som benyttes i sociale relationer (bl.a. i afgrænsningen af selv og den anden), er forstyrrede hos skizofrenipatienter, hvorfor der må trækkes på mere almene kognitive evner, der ikke i samme grad er gearet til at processere denne information. I et af de omtalte forskningsprojekter vedrørende skizofreni og SRSM (Vinogradov et. al, 2008) har man inddraget fmri-scanning af FPer, hvormed man har fået et indblik i 5

6 de cerebrale processer, der ligger til grund for forskellene imellem personer ramt af skizofreni og raske personer. Det ser ud til, at det er forskellige områder, der aktiveres, når disse to grupper FPer korrekt genkalder sig, at et ord tidligere blev genereret af dem selv. Det vil altså sige, at det er forskellige kognitive processer, der ligger til grund for genkaldelse af disse ord hos henholdsvis raske og skizofrenipatienter. Vinogradov et al. (2008) foreslår, at det er forstyrrelser i de specifikke neurale processer, som understøtter SRSM, der bevirker, at skizofrenipatienter må søge andre og mindre effektive strategier. Vi har været inde på, at mpfc aktiveres, når vi tænker på os selv. Vinogradov et al. (2008) fandt i tråd hermed en bilateral rostral mpfc-aktivering (BA 9 og 10) samt en aktivering af højre superiore frontale gyrus (BA 8), når raske personer korrekt genkaldte, at de selv tidligere havde genereret det fremviste ord. Det så noget anderledes ud, når skizofrene FPer korrekt genkaldte, at de selv havde genereret det fremviste ord. Her blev mpfc ikke på samme vis aktiveret, og man fandt i stedet en (i forhold til kontrolgruppen) øget aktivering af visuel kortex, motorisk kortex, cingulat gyrus og basalganglierne. Vinogradov et al. (2008) foreslår, at denne aktivering kan ses som et tegn på, at skizofrenipatienterne forsøgte at finde tilbage til egentlige visuelle/motoriske cues fra den oprindelige indkodning. Denne strategi medførte så tilsyneladende en mindre effektiv genkaldelse af det potentielt selv-refererende materiale. Empati indebærer som sagt at have en forståelse af den andens følelser samtidig med at være opmærksom på egne reaktioner. Mentalisering/Theory of Mind (at danne teorier om den andens mind) kræver også en adskillelse af selv og den anden. Hvis neural abnormalitet bevirker, at selvet hos skizofrenipatienter ikke kan fungere som en stærk reference, vil dette formentlig medføre besvær med at referere til den anden (jf. de omtalte overlapninger i disse processers cerebrale grundlag) og ikke mindst at kunne skelne mellem eget selv og den andens selv. 6

7 Referencer: Brunet-Gouet, S. & Decety, J. (2006): Social brain dysfunctions in schizophrenia: A review of neuroimaging studies. Psychiatry Resarch: Neuroimaging 148, 2006, pp ( 18 sider) Fisher, M., McCoy, K., Poole, J.H. & Vinogradov, S. (2008): Self and Other in Schizophrenia: A Cognitive Neuroscience Perspektive. Am J Psychiatry, 165:11, pp Frith, C. & Frith, U. (2007): Social Cognition in Humans, I: Current Biology: 2007; 17, p Frith, U. & Blakemore, S.-J. (2006): Social Cognition, i: Morris, R., Tarrasenko, L. & Kenward, M. (Eds.) 2006: Cognitive systems: Information processing meets brain science., pp (24 sider) Gallese, V., Keysers, C. & Rizzolatti, G. (2004): A unifying view of the basis of social cognition. TRENDS in Cognitive Sciences, Vol.8 No.9, Groningen, The Netherlands Iacoboni, M. & Dapretto, M. (2006): The mirror neuron system and the consequences of its dysfunction. Natur Reviews/Neuroscience: Vol 7. Nature Publishing Group. Los Angeles, USA. Mitchell, J.P., Banaji, M.R. & Macrae, M., (2005): General and specific contributions of the medial prefrontal cortex to knowledge about mental states. NeuroImage, 28, pp Ochsner, K. N., (2008): The Social-Emotional Processing Stream: Five Core Constructs and Their Translational Potential for Schizophrenia and Beyond, i: Biological Psychiatry, vol. 64. Oschner, K.N., Beer, J.S., Robertseon, E. R., Cooper, J.C., Gabrieli, J.D.E., Kihlstrom, J.F. & D Esposito, M. (2005): The neural correlates of direct and reflected self-knowledge. NeuroImage, 28, pp Penn, D.L., Corrigan, P.W., Bentall, R.P., Racenstein, J.M. & Newman, L. (1997): Social Cognition in Schizophrenia, i: Pyschological Bulletin, 1997, vol 121, no. 1, Pinkham, A.E., Penn, D.L., Perkins, D.O. & Lieberman, J. (2003): Implications for the Neural Basis of Social Cognition for the Study of Schizophrenia, Am J Psychiatry, 160, pp (10 sider) Silverstein, S.M. (1997): Information Processing, social cognition, and Psychiatric Rehabilitation in Schizophrenia, i: Psychiatry, 1997; 60, 4,

8 Wallace, C.J., Nelson, C.J. Liberman, R.P., Aitchison, R.A., Lukoff, D. Elder, J.P & Ferris, C. (1980): A Review and Critique of Social Skills Training With Schizophrenic Patients, i: Schizophrenia Bulletin, 1980, vol 6, no. 1, Vinogradov, S., Luks, T.L., Schulman, B.J. & Simpson, G.V. (2008): Deficit in a Neural Correlate of Reality Monitoring in Scizophrenia Patients, Cerebral Cortex, 18, pp Vinogradov, S.,Willis-Shore, J., Poole, J.H., Marten, E., Ober, B.A. & Shenaut, G.K. (1997): Clinical and Neurocognitive Aspects of Source Monitoring Errors in Schizophrenia, Am J Psychiatry 154:11, pp Yager, A. J. & Ehmann, T. S. (2006): Untangling Social Function and Social Cognition: A Review of Concepts and Measurements. Psychiatry 69(1) Spring 2006, Canada Selvvalgt pensum relateret til synopsis om social kognition og skizofreni Baron-Cohen, S., Ring, H.A., Wheelwright, S., Bullmore, E.T. Brammer, M.J. Simmons A. & Williams S.C.R. (1999): Social intelligence in the normal and autistic brain: an fmri study, i: European Journal of Neuroscience, 1999: Vol. 11, pp (7 sider) Baron-Cohen, S., (1988): Social and Pragmatic Deficits in Autism: Cognitive or Affective? I: Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol. 18, pp (23 sider) Beer, J.S., John, O.P., Scabini, D. & Knight, R.T. (2006): Orbitofrontal cortex and Social Behavior: Integrating Self-monitoring and Emotion-Cognition Interactions, Journal of Cognitive Neuroscience 18:6 pp ( 9 sider) Brekke, J.S. & Long J.D. (2000): Community-Based Psychosocial Rehabilitation and Prospective Change in Functional, Clinical, and Subjective Experience Variables in Schizophrenia, i: Schizophrenia Bulletin, 2000; Vol. 26, pp: (13 sider) Brunet-Gouet, S. & Decety, J. (2006): Social brain dysfunctions in schizophrenia: A review of neuroimaging studies. Psychiatry Resarch: Neuroimaging 148, 2006, pp ( 18 sider) Fisher, M., McCoy, K., Poole, J.H. & Vinogradov, S. (2008): Self and Other in Schizophrenia: A Cognitive Neuroscience Perspektive. Am J Psychiatry, 165:11, pp (9 sider) Frith, U. & Blakemore, S.-J. (2006): Social Cognition, i: Morris, R., Tarrasenko, L. & Kenward, M. (Eds.) 2006: Cognitive systems: Information processing meets brain science., pp (24 sider) 8

9 Frith, D., & Frith, U. (2007): Social Cognition in Humans. Review. Current Biology, 17, pp (9 sider) Gallese, V., Keysers, C. & Rizzolatti, G. (2004): A unifying view of the basis of social cognition. TRENDS in Cognitive Sciences, Vol.8, pp (7 sider) Golan, O., Baron-Cohen S. & Golan Y. (2008): The Reading the Mind in the Voice Test-Revised: A Study of Complex Emotion Recognition in Adults with and Without Autism Spectrum Conditions, i: Journal of Autism and Developmental Disorders, 2008, 38 pp (7 sider) Golan, O., Baron-Cohen, S., Hill J.J. & Rutherford M.D. (2006): The Reading the Mind in the Voice Test-Revised: A Study of Complex Emotion Recognition in Adults with and Without Autism Spectrum Conditions, i: Journal of Autism and Developmental Disorders: 2007, pp (10 sider) Hill, K., Mann, L. Laws, K.R., Stephenson, C.M.E., Nimmo-Smith, I. & McKenna, P.J. (2004): Hypofrontality in schizophrenia: a meta-analysis of functional imaging studies, i: Acta Psychiatrica Scandinavica 2004 pp (13 sider) Iacoboni, M. & Dapretto, M. (2006): The mirror neuron system and the consequences of its dysfunction. Natur Reviews/Neuroscience: Vol 7, pp (10 sider) Keshavan, M.S., Tandon, R., Boutros, N.N. & Nasrallah, H.A. (2008): Schizophrenia, just the facts : What we know in 2008 Part 3: Neurobiology. Schizophrenia Research 106, pp (19 sider) Kremen, W.S., Seidman, L.J., Faraone, S.V., Toomeyd, R.& Tsuang, M.T. (2004): Heterogeneity of schizophrenia: a study of individual neuropsychological profiles, i: Schizophrenia Research 71 (2004) (14 sider) Lee, K.-H., Farrow, T.F.D., Spence, S.A. & Woodruff, P.W.R. (2004): Social Cognition, brain networks and schizophrenia, Psychological Medicine, 34, pp (10 sider) Lieberman, M.D. (2005): Principles, processes, and puzzles of social cognition: An introduction for the special issue on social cognitive neuroscience, NeuroImage 28, pp (12 sider) Mitchell, J.P., Banaji, M.R. & Macrae, M., (2005): General and specific contributions of the medial prefrontal cortex to knowledge about mental states. NeuroImage, 28, pp (6 sider) Ochsner, K. N., (2008): The Social-Emotional Processing Stream: Five Core Constructs and Their Translational Potential for Schizophrenia and Beyond, i: Biological Psychiatry, vol. 64. pp (14 sider) 9

10 Oschner, K.N., Beer, J.S., Robertseon, E. R., Cooper, J.C., Gabrieli, J.D.E., Kihlstrom, J.F. & D Esposito, M. (2005): The neural correlates of direct and reflected self-knowledge. NeuroImage, 28, pp (18 sider) Ouden, H.E.M, Frith, U. & Blakemore, S.-J. (2004): Thinking about intentions, NeuroImage 28, pp (10 sider) Pinkham, A, Hopfinger, J, Pelphrey K., Piven, J. & Penn, D. (2008): Neural bases for impaired social cognition in schizophrenia and autism spectrum disorders, i: Schizophrenia Research,99, pp (12 sider) Pinkham, A.E., Penn, D.L., Perkins, D.O. & Lieberman, J. (2003): Implications for the Neural Basis of Social Cognition for the Study of Schizophrenia, Am J Psychiatry, 160, pp (10 sider) Vaskinn, A., Sundet, K., Friis, S., Simonsen, C., Birkenaes, A.B., Jónsdóttir, H., Ringen, P.A. & Andreassen, O.A. (2007): Emotion perception and learning potential: Mediators between neurocognition and social problem-solving in schizophrenia? Journal of the International Neuropschological Society, 14, pp (10 sider) Vinogradov, S., Luks, T.L., Schulman, B.J. & Simpson, G.V. (2008): Deficit in a Neural Correlate of Reality Monitoring in Scizophrenia Patients, Cerebral Cortex, 18, pp (8 sider) Vinogradov, S.,Willis-Shore, J., Poole, J.H., Marten, E., Ober, B.A. & Shenaut, G.K. (1997): Clinical and Neurocognitive Aspects of Source Monitoring Errors in Schizophrenia, Am J Psychiatry 154:11, pp (8 sider) Weinberger, D.R., Egan, M.F., Bertolino, A., Callicott, J.H., Mattay, V.S., Lipska, B.K., Berman K.F. & Goldberg T.E. (2001): Prefrontal Neurons and the Genetics of Schizophrenia, i: Biological Psychiatry 2001;50: (19 sider) Winblad, S. (2007): Mirror neurons: A mechanism for understanding what others are doing. Svensk Neuropsykologi 2-3(07) pp (2 sider) Yager, A. J. & Ehmann, T. S. (2006): Untangling Social Function and Social Cognition: A Review of Concepts and Measurements. Psychiatry 69(1) pp (20 sider) I alt: 308 sider Selvvalgt pensum, andet Anderson, S.W, Bechara, A., Damasio, H., Tranel, D. & Damasio A.R. (1999): Impairmant of social and moral behavior related to early damage in human prefrontal cortex, i: Nature Neuroscience, 1999: vol 2, nr 11, (5 sider) 10

11 Baron-Cohen, S., (2005): Autism and the origins of social neuroscience i Easton, A. & Emery, N.E., 2005: The Cognitive Neuroscience of Social Behaviour, pp Psychology Press, Tailor and Francis Group, Hove & New York (17 sider) Blair J.R. (2003): Neurological basis of psychopathy, i: British Journal of Psychiatry, 2003, 182, 5-7 (2 sider) Brower, M.C. & Price, B.H. (2001): ADVANCES IN NEUROPSYCHIATRY: Neuropsychiatry of frontal lobe dysfunction in violent and criminal behaviour: a critical review, i: J. Neurol. Neurosurg. Psychiatry 2001;71; (6 sider) Caspi, A., McClay J., Moffitt T.E., Mill J., Martin J., Craig I.W., Taylor A. & Poulton R.(2002): Role of Genotype in the Cycle of Violence in Maltreated Children, i: Science: 2002, vol 297, (3 sider) Damasio, A., (2003): Feelings of Emotion and the Self, i: Annals of the New York Academy of Sciences 2003; 1001 (1), pp (8 sider) Esgate, A & Groome, D. (2005): Drugs and cognitive performance, i: An introduction to applied cognitive psychology, pp Psychology Press. Francis Taylor Group, Hove & New York (30 sider) Easton, A. & Emery, N.E., (2005): Introduction: What is social cognitive neuroscience (SCN)? i The Cognitive Neuroscience of Social Behaviour, pp Psychology Press, Tailor and Francis Group, Hove & New York (17 sider) Fan J., Fossella J., Sommer T., Wu Y. & Posner M.I. (2002): Mapping the genetic variation of executive attention onto brain activity, i: Procedings of the National Academy of Sciences; 2003, vol 100, (5 sider) Furmark T., Tillfors M., Marteinsdottir I., Fischer H., Pissiota A., Långstrøm B. & Fredrikson M. (2002): Common Changes in Cerebral Blood Flow in Patients With Social Phobia Treated with Citalopram or Cognitive-Behavioral Therapy, i: Arch Gen Psychiatry. 2002;59: (8 sider) Gilbertson M.W., Shenton, M.E., Ciszewski A., Kasai K., Lasko N.B., Orr S.P., Pitman R.K. (2002): Smaller hippocampal volume predicts pathologic vulnerability to psychological trauma, i: Natur Neuroscience; 2002,vol 5, no. 11, (5 sider). Herberlein A. S. & Adolphs, R., (2005): Functional anatomy of human social cognition i: Easton, A. & Emery, N.E., 2005: The Cognitive Neuroscience of Social Behaviour, pp Psychology Press, Tailor and Francis Group, Hove & New York (38 sider) Kolb, B. & Whishaw I.Q. (2008): Attention, Mental Images, and Consciousness, i: Fundamentals of human neuropsychology. (6 th ed.) pp: New York: Worth (32 sider) 11

12 B. Kolb & I.Q. Whishaw (2008): Principles of Neocortical Function, i: Fundamentals of human neuropsychology. (6 th ed.) pp: New York: Worth. (30 sider) Kyte, Z., & Goodyer, I., (2005): The neurobiology of social cognition and its relationship to unipolar depression i Easton, A. & Emery, N.E., 2005: The Cognitive Neuroscience of Social Behaviour, pp Psychology Press, Tailor and Francis Group, Hove & New York (34 sider) Larsen, F. (1991): Münchausen syndromet - en sjelden, men svært ressurskrevende tilstand, i: Nordisk Medicin, 1991: vol. 106,12, (3 sider) Lieberman, M.D. & Pfeifer J. H. (2005): The self and social perception: Three kinds of questions in social cognitive neuroscience i Easton, A. & Emery, N.E., 2005: The Cognitive Neuroscience of Social Behaviour, pp Psychology Press, Tailor and Francis Group, Hove & New York (38 sider) Moll J., Zahn R., Oliveira-Souza R., Krueger F. & Grafman J. (2005): The neural basis of human moral cognition, i: Nature Reviews of Neuroscience; 2002, vol 6, (10 sider). Pezawas L., Meyer-Lindenberg A., Drabant E.M, Verchinski B.A., Munoz K.E., Kolachana B.S., Egan M.F., Mattay V.S., Hariri A.R., Weinberger D.R. (2005): 5-HTTLPR polymorphism impacts human cingulate-amygdala interactions: a genetic susceptibility mechanism for depression, i: Nature Neuroscience; vol 8, no 6, (6 sider). I alt 297 sider Selvvalgt pensum i alt: 605 sider 12