Spejlneuroner, kontakt og omsorg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spejlneuroner, kontakt og omsorg"

Transkript

1 INTRODUKTION AF SUSAN HART Spejlneuroner, kontakt og omsorg Spejlneuroner er nerveceller, som kan tilføre os ny viden om, hvordan vi som mennesker påvirker hinanden. Biologi og psykologi mødes i nervebanerne. I personlighedspsykologien er termer som projektion/introjektion, overføring/modoverføring, arbejdsalliance, empati, indre repræsentationer velkendte. Tilsyneladende er den neurofysiologiske forskning ved at være så langt, at den kan begynde at give os neurale forklaringer på de fænomener, der binder os sammen som mennesker. Meget tyder på, at denne viden, ud over at bidrage til at forstå børns udvikling og fejludvikling, også kan støtte os i en forståelse af personlighedsudvikling og ændringspotentiale i den psykoterapeutiske proces. Spædbørnsforskere har længe vidst, at spædbarnet kort tid efter fødslen imiterer deres omsorgspersoner, og de har undret sig over, hvordan denne proces foregår (Meltzoff & Moore 1999, Field & Fogel 1982, Field m.fl. 1982). Dette begyndte der er at komme en forklaring på i 1990 erne, da en gruppe italienske neurologer (Rizzolatti & Arbib 1998, Rizzolatti m.fl. 1999, Gallese m.fl. 1996, Gallese & Goldman 1998, Gallese 2001, Fogassi m.fl. 2005) dels gennem abeforsøg, dels ved et tilfælde, opdagede, at de samme præmotoriske nerveceller blev aktiveret, når aben observerede en aktivitet, som når den selv udførte handlingen. Nervecellerne blev kaldt for spejlneuroner, og de har efterhånden givet et neuralt grundlag for at forstå imitation af andre individer (Hart, 2006a). Det har senere vist sig, at spejlneuroner ikke kun aktiveres ved at iagttage en andens handlinger. Lyde, som er typiske for en bestemt handling, har samme effekt. Hvis fx nødder i et stykke papir rasler på en bestemt måde, er denne lyd nok til at aktivere abens pågældende handlingsstyrende spejlneuroner. Hos mennesker er det nok at høre tale om en handling, for at spejlneuronerne aktiveres. Rizzolatti har bl.a. konkluderet, at spejlneuronsystemerne gør det muligt at begribe andre menneskers sind, ikke gennem begrebsmæssige fornuftsargumenter, 14 PSYKOLOG NYT Nr

2 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN Nr PSYKOLOG NYT 15

3 men gennem direkte efterligning, altså ved at føle, ikke ved at tænke (Bauer 2006). I modsætning til spædbarnet, hvis spejlsystem har en stærk tendens til straks at indgå i imitativ adfærd, aktiveres hos ældre børn og voksne et neurobiologisk system, der gennem viljesstyring i et vist omfang kan hæmme imitationstendensen. Dette hæmningssystem aktiveres først i treårsalderen på grund af modningen af præfrontal cortex og er i normaludviklingen først færdigudviklet efter puberteten (Hart 2006b). En ubevidst proces Spejlneuronerne gør det muligt at være fælles om øjeblikket, hvilket kan betegnes som empatisk resonans. Eksperimenter viser, at beredskabet til spontant at spejle et andet menneskes følelsesmæssige udtryk ikke kontrolleres bevidst, og resonansadfærden registreres heller ikke bevidst. Når forsøgspersoner vises fotografier af 16 PSYKOLOG NYT Nr

4 smilende ansigter og kun ser fotografiet i femhundrede millisekunder, kan et måleapparat afsløre, at forsøgspersonens kontrol over egne ansigtstræk glipper et kort øjeblik, og vedkommende smiler (Dimberg m.fl. 2000, Dimberg & Petterson 2000, Dimberg m.fl. 2002). Nervebanernes forbindelse til ansigtsmusklerne sikrer, at de følelser, som vækkes, kan ses af andre, medmindre de aktivt undertrykkes. Spejlneuroner betyder, at når en følelse kommer til udtryk i ansigtet og bliver set af en anden, vil vedkommende være i stand til at fornemme den samme følelse i sig selv. Dette forbindelsesled gør det muligt både kropsligt, følelsesmæssigt og tankemæssigt at indgå i et samspil med hinanden. Uden spejlneuroner vil der ikke være kontakt og empati. Det genetiske beredskab betyder, at spædbarnet allerede fra fødslen har spejlneuroner til rådighed, som giver det mulighed for at foretage de første spejlingshandlinger med omsorgspersonerne. Kort tid efter gør barnet de første forsøg på at efterligne udtryk gennem egne artikulationer, og det viser tidligt motoriske resonansreaktioner, når det ser på udtryksfulde kropsbevægelser. Aktivitet i hjernen Indtil videre er der fundet spejlneuroner i præmotorisk cortex, den forreste del af gyrus cinguli, insula og sulcus temporalis superior (STS). Præmotorisk cortex og motorisk cortex befinder sig i den bagerste del af frontallapperne. Hvor præmotorisk cortex organiserer og forbereder handlingssekvenser, udføres handlingen i kraft af motorisk cortex, og neuroner i præmotorisk cortex affyrer signaler, ca millisekunder før motorisk cortex reagerer. Registreringen af kroppens egen tilstand kaldes proprioception (fra latin: proprius = egen, capio = opfatte) og foregår i parietallapperne. Den almene kropsfornemmelse befinder sig i insula i parietallapperne, som forbinder og koordinerer følelsesmæssige og kognitive processer med somatisk erfaring. Det er kombinationen af det sansende, handlende og følende system, der giver den neurologiske basis for forestillingen om og planlægningen og udførelsen af handlinger. Insula Insula aktiveres, når man fornemmer en anden persons tilstand og samtidig lægger mærke til sin egen. Sammen med den forreste del af gyrus cinguli indeholder området kropsrepræsentationer, som bearbejder og organiserer erfaringer, fx i forhold til berøring, temperatur og smerte. Denne bearbejdning skaber oplevelsen af et somatisk selv (Cozolino 2006). Den nyfødtes evne til at skelne mellem egen berøring og andres berøring skyldes bl.a., at dele af insula er aktiv fra fødslen. Insula spiller en vigtig rolle for både at fornemme sig selv og evnen til at skelne mellem sig selv og andre. Der er således god grund til at formode, at modningen af insula i samspil med amygdala, gyrus cinguli og præmotorisk cortex spiller en central rolle i udviklingen af en sansning af selv og udvikling af selvopmærksomhed og selvindsigt (Hart 2006a, Cozolino 2006). Gyrus cinguli Den emotionelle side af fx glæde og smerte registreres gennem nerveceller i den forreste del af gyrus cinguli. Gyrus cinguli gør medfølelse og empati mulig, og der er fundet både spejlneuroner og såkaldt tenneuroner i dette område. Undersøgelser tyder på, at den forreste del af gyrus cinguli udgør en del af et socialt tilknyt- Nr PSYKOLOG NYT 17

5 ningssystem, som tilsyneladende har placeret sig oven på de allerede eksisterende strukturer, der skal gøre hjernen opmærksom på fysisk skade (Eisenberger m.fl. 2003). Det at være del af en gruppe har været afgørende for menneskets overlevelsesevne, hvorfor der biologisk synes at være en funktion, der får afvisning til at føles som fysisk smerte. Sorg over adskillelse og glæde ved at blive knyttet sammen vidner om den magt, der ligger i at være forbundet. Tenneuroner Muligheden for at foretage en øjeblikkelig vurdering beror formentlig på en gruppe neuroner, som betegnes tenneuroner (spindle cells). Tenneuroner er ca. fire gange større end andre neuroner, med meget lange nerveforbindelser. De kolossale dimensioner sikrer en transmission med ekstrem fremdrift. Disse neuro- ner findes i den forreste del af gyrus cinguli og strækker forgreninger ud til vidt forskellige dele af hjernen. De er rige på receptorer for signalstoffer, der spiller en afgørende rolle for tilknytning og sindstilstand. Mennesker har ca. tusind gange flere tenneuroner end menneskeaberne, som kun har nogle få hundrede, og ingen andre pattedyr synes at have udviklet denne type neuroner. Man mener, at et varieret antal af tenneuroner kan være forklaringen på, at nogle mennesker er mere socialt bevidste eller sensitive end andre. Tenneuroner aktiveres, når man reagerer følelsesmæssigt på andre, specielt i forbindelse med øjeblikkelig empati. Tenneuroner udvikles omkring firemånedersalderen, og både antallet af tenneuroner og omfanget af nerveforbindelser synes at afhænge af påvirkninger fra omgivelserne (Allman m.fl. 2001, 2005, Cozolino 2006). STS De optiske informationer, der registres ved iagttagelsen af andre mennesker, og som gør det muligt at tillægge iagttagelsen et betydningsindhold, er et optisk tilrettelæggelses- og fortolkningssystem i temporallappen. Det betegnes som STS (sulcus temporalis superior). STS aktiveres kun, når synscortex leverer billeder af levende, handlende aktører, ikke af fx robotter. STS har udelukkende den funktion at tyde, hvilke slutninger der kan drages om levende væsners hensigter eller følelser. STS noterer ikke kun bevægelserne fra andres blikke, men sørger for en intuitiv tilpasning af egne bevægelser (Cozolino, 2006). Erfaringsdannelse Iagttagelsen af dele af en handlingssekvens hos en anden er nok til at aktivere relevante spejlneuroner, når der igennem erfaringsdannelsen er nedlagt et program for hele handlingen. Registreringen af korte delsekvenser kan være nok til intuitivt at vide, hvilken udgang man kan forvente af den iagttagede handling. Spejlneuroner gør således ikke alene iagttagede handlinger spontant forståelige, men kan også komplettere iagttagede dele af handlinger til hele, sandsynlige sekvenser. De programmer, handlingsneuronerne har oplagret, er ikke frit opdigtede, men typiske sekvenser, der er baseret på helheden af alle de erfaringer, som den enkelte hidtil har gjort (jf. Sterns teori om RIG s). Spejlneuroner gør situationer forudsigelige, uanset om de er gode eller dårlige, og tidligere individuelle erfaringer spiller en 18 PSYKOLOG NYT Nr

6 væsentlig rolle for fortolkninger. De skaber en implicit intuition, som gør det muligt at forudsige handlinger. Såfremt der ikke er nedlagt et program for de iagttagede handlinger, er situationen ikke længere til at forudsige, der er ingen intuitiv fornemmelse, hvilket betyder, at der opstår en stærk neurobiologisk stressreaktion, som ofte er forbundet med en massiv angstfølelse (Bauer 2006). Da langt de fleste handlingssekvenser svarer til erfaringen hos alle medlemmer af et socialt fællesskab, danner handlingsneuronerne et fælles intersubjektivt handlings- og betydningsrum. Tilknytningsmønstre Hos spædbarnet, men også hos personer, der lever i et intimt fællesskab, opstår der gensidige resonansmønstre, som efterhånden udvikles til fastlagte intersubjektive mønstre. Disse resonansmønstre dannes ud fra summen af interaktionsmønstre nedlagt gennem en periode, hvilket var det, Mary Ainsworth betegnede som tilknytningsmønstre, og som adskiller interaktion fra relation. Den interaktion, som forældre tilbyder barnet, er en intersubjektivitet, som i høj grad er bestemt af deres indre repræsentationer af barnet, og derfor vil man ud fra barnets tilknytningsmønster både kunne udlede træk, der er relateret til intersubjektiviteten, til forældrenes indre repræsentationer og til barnets personlighedsstruktur. Angst og opmærksomhed Angst, anspændelse og stress reducerer spejlneuronernes signalrate væsentligt, og evnen til indføling begrænses. Indføling er stærkest, når man har sin fulde opmærksomhed rettet mod den, man indgår i en følelsesmæssig afstemning med (Bauer 2006). Jo mere opmærksomheden skærpes, jo nemmere fornemmes en persons indre tilstand, og desto bedre kan man foretage vurderinger på et subtilt grundlag. Et to måneder gammelt spædbarn bliver instinktivt stille, når det fx registrerer, at moderen nærmer sig. Det dæmper åndedrættet en smule, vender sig mod hende og ser på hendes ansigt, fokuserer på hendes øjne eller mund og orientere sine ører efter de lyde, der måtte komme fra hende, samtidig med at det rynker panden. Disse bevægelser øger barnets evne til at opfatte, hvad moderen siger eller gør. Gestik og sprogproduktion De neurale netværk for sprogproduktion er placeret samme sted som spejlneuronerne i præmotorisk cortex. I løbet af menneskets evolutionshistorie har sproget øjensynligt udviklet sig fra hjernens præmotoriske system. Det betyder, at spejlneuronerne aktiveres ved blot at tale om eller lytte til en andens fortælling om en handling. Sproget er en del af resonanssystemet, og i sproget ligger der et skjult handlingspotentiale, der betyder, at sprog kan erstatte handlinger. På samme måde gør sproget det muligt at udveksle forestillinger om handlinger og muligheden for at blive bevæget og pirret. Igennem millioner af år har gestik og lydudtryk langsomt fundet ord og sætninger, og gestik er fortsat en vigtig del af kommunikation (Rizzolatti & Arbib, 1998). En af sprogets funktioner er at sprogliggøre den måde, levende aktører handler indbyrdes med andre på, og det, de føler i den forbindelse. Denne del af sproget kan kun udvikle sig hos børn, hvis de mellemmenneskelige relationer tilbyder et miljø for handlings- og interaktionserfaringer. Aktivitet i spejlneuroner, der er udløst ved hjælp af sproget, kan både aktivere forestillinger om handlesekvenser og fremkalde kropsfølelser. Gennem spejlneuronerne trækkes mennesket ind i den narrative proces fx ved at identificere sig med heltene og skurkene i en historie og ved at indgå i et resonans felt med deres konflikter, kampe osv. Narrativerne bliver en del af en intern emotionel erfaring, og de aktiveres, når man indgår i lignende situationer (Bauer 2006). Narrativer forbinder mennesker og integrerer neurale netværk. Manglende kontakt Flere undersøgelser har vist, at social udelukkelse har en entydig negativ biologisk effekt. Når de spejlende resonanssignaler udebliver, formindskes følelsen af socialt tilhørsforhold og selvværdet og identitetsfølelsen svækkes. Spædbørn er overordentlige følsomme, når de selv i kortvarige sekvenser ikke mødes i en afstemt kontakt (jf. Trevarthen 1993a, Trevarthen 1993b, Tronick 1989, Hart 2006b). Spejlingsprocesser er forudsætningen for, at indgå i relationer, og de sociale omgivelser må stille de signaler til rådighed, som spejlsystemerne næres af. Spejlneuronerne aktiveres spontant og gør menneskelige situationer forudsigelige og beregnelige, hvilket Nr PSYKOLOG NYT 19

7 bl.a. er grundlaget for fortrolighed. Spejlneuronsystemet er et socialt orienteringssystem, og når man ikke kan orientere sig, bliver sociale situationer uberegnelige og føles farlige. I enhver faresituation aktiverer organismen selvbeskyttelsesstrategier og reagerer med stressreaktioner. Menneskeliggørelse Gener leverer et fantastisk grundlæggende neurobiologisk udstyr, men de skal bruges. Hvis muligheden for relationsdannelse forpasses i barnets første år, kan det neurologiske spejlsystems udvikling og funktionsdygtighed hæmmes, og der kan opstå omfattende vanskeligheder i udviklingen af intakt selvfølelse og empati. Winnicott skrev: Når jeg ser og bliver set, så er jeg. (citeret af Bauer, 2006) En stabil selvfølelse udvikles gennem barnets relationer, hvor det kan se sig spejlet med sine personlige egenskaber og sit individuelle temperament. De biologiske selvorganiseringsprocesser foregår i hjernen, og et levende system kan kun reagere på signaler, hvis generne kan reguleres gennem stimulation og påvirkes ved indøvning og læring. Spejling og resonans er på et menneskeligt niveau et grundlæggende biologisk behov og forudsætningen for følelsesmæssig og social udvikling. Primater og mennesker, der umiddelbart efter fødslen bliver socialt isolerede, viser trods tilstrækkelig ernæring en forstyrret og socialt inkompetent adfærd. Her hjælper ingen gode gener. I menneskeliggørelsesprocessen er et centralt motiv at søge omsorg, spejling og afstemning gennem hinandens biologiske systemer. Susan Hart, cand.psych. Privatpraktiserende psykolog Litteratur Allman, J.M., Hakeem, A., Erwin, J.M., Nimchinsky, E. & Hof, P. (2001) The anterior cingulate cortex: The evolution of an interface between emotion and cognition. Annals of the New York Aca demy of Sciences, 935, Allmann, J.M., Watson, K.K., Tetreault, N.A., Hakeem, A.Y. (2005) Intuition and autism: A possible role for von Economo neurons. Trends in Cognitive Sciences, 9, Bauer, J. (2006) Hvorfor jeg føler det du føler. Intuitiv kommunikation og hemmeligheden ved spejlneuroner. København. Borgen. Cozolino, L. (2006) The neuroscience of human relationships Attachment and the developing social brain. New York, London. W.W. Norton & Company. Dimberg, U., Thurnberg, M., Elmehed, K. (2000) Unconcious facial reactions to emotional facial expressions: Psychological Science 11, Dimberg, U., Petterson, M. (2000) Facial reactions to happy and angry facial expressions: evidence for right hemispheric dominance. Psychophysiology 37, Dimberg, U., Thurnberg, M., Grunedal, S. (2002) Facial reactions to emotional stimuli: automatically controlled emotional responses. Cognition and emotion 16, Eisenberger, N., Liebermann, M.D., Williams, K.D. (2003) Does rejection hurt? An fmri study of social exclusion. Science 302, Field, T. & Fogel, A. (1982) Emotion and early interaction. Hillsdale, NJ: Erlbaum. Field, T.M., Woodson, R., Greenberg, R. & Cohen, D. (1982) Discrimination and imitation of facial expression by neonates. Science, 218: Fogassi, L., Ferrari, P.F., Gesierich, B., Rozzi, S., Chersi, F. &: Rizzolatti, G. (2005): Parietal Lobe: From Action Organization to Intention Understanding. Science, 308, s Gallese, V. (2001) The shared manifold hypothesis. From mirror neurons to empathy. Journal of Consciousness Studies, 8 (5-7): Gallese, V., Fadiga, L., Fogassi, L. & Rizzolatti, G. (1996) Action recognition in the premotor cortex, Brain, 119: Gallese, V. & Goldman, A. (1998) Mirror neurons and the simulation theory of mind-reading. Trends in Cognitive Sciences, 2: Hart, S. (2006) Hjerne, samhørighed, personlighed introduktion til neuroaffektiv udvikling. København: Hans Reitzel Hart, S. (2006) Betydningen af samhørighed Om neuroaffektiv udvikling. København: Hans Reitzel. Meltzoff, A.N. & Moore, M.K. (1999) Persons and representations: Why infant imitation is important for theories of human development. I: J. Nadel & G. Butterworth (red.) Imitation in infancy, s Cambridge, UK: Cambridge University Press. Rizzolatti, G. & Arbib, M. (1998) Language within our grasp. Trends in Neurosciences, 21: Rizzolatti, G., Fadiga, L., Fogassi, L., & Gallese; V. (1999) Resonance behaviours and mirror neurons. Archives of Italian Biology, 137: Trevarthen, C. (1993a): An Infant s Motives for Speaking and Thinking in the Culture. In: A.H. Wold (Ed.). The Dialogical Alternative. Oslo: Scandinavian University Press. Trevarthen, C. (1993b) The self born in intersubjectivity: The psychology of an infant communicating. I: U. Neisser (red.), The perceived self: ecological and interpersonal sources of self Knowledge, s New York: Cambridge University Press. Tronick, E.Z. (1989) Emotions and emotional communication in infant. American Psychologist, 44: PSYKOLOG NYT Nr

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Hvorfor jeg føler, det du føler

Hvorfor jeg føler, det du føler Joachim Bauer (2010) Hvorfor jeg føler, det du føler den 16. februar 2011 Søren Moldrup 1 1. Hverdagens resonansfænomener: Hvorfor jeg føler det, du føler Ofte er det allerede sket, før vi kan nå at tænke

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion.

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion. INTERVIEW AF REDAKTØR JØRGEN CARL Bro over to forskningsområder En ny psykologisk disciplin er ved at blive født, konstaterer to psykologer begejstret. Hjerneforskning og udviklingspsykologien mødes i

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Stof 15 www.stofbladet.dk

Stof 15 www.stofbladet.dk minnesota Spejlneuroner i Anonyme Alkoholikere (AA) Hvad vil det sige at være AA-medlem? Hvordan opbygges identifikation og fællesskabsfølelse med andre AA-medlemmer, så en følelsesmæssig binding opstår?

Læs mere

Spejlneuroner i Anonyme Alkoholikere (AA)

Spejlneuroner i Anonyme Alkoholikere (AA) STOF nr. 15, 2010 SPEJLNEURONER Neurale systemer udvikler sig gennem stimulering, som består af resonans og synkronicitetsfænomener. Resonans betyder, at nerveceller, der aktiveres, igangsætter medsvingninger

Læs mere

SPEJLNEURONER AF PALLE VESTBERG OM AT ABE EFTER ABE

SPEJLNEURONER AF PALLE VESTBERG OM AT ABE EFTER ABE SPEJLNEURONER AF PALLE VESTBERG OM AT ABE EFTER ABE Visse aber reagerer neurologisk ens, uanset om de selv udfører en bestemt handling, eller om de ser andre gøre det. Kan opdagelsen af et sådant spejlsystem

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ Indhold Præsentation samt afgrænsning af emne og formål Cases Hjernens udviklingsprincipper Sensitive udviklingsperioder Informationsstrømme det implicitte og eksplicitte hukommelsessystem Udviklingsfaser

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Tilknytningens betydning- et indblik i neuroaffektiv udviklingspsykologi

Tilknytningens betydning- et indblik i neuroaffektiv udviklingspsykologi Undervisningsforløb Stress (Sundhed-og arbejdspsykologi) Formålet med dette tema er at give en introduktion til det moderne livs stressende vilkår og betydningen af dette for udvikling af stress. Individuelle

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt Kommunikation Det er ikke nemt men enkelt Hverdagsbevidsthhed Vi er som mennesker nød til: Redigere og sortere det forstyrrende væk i vores hverdags oplevelser, for at skabe mening, ro, undgå kaos og angst.

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction MiniGuide til Intensive Interaction Udvikling gennem glæde og nærvær En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med Intensive Interaction SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Børns invitationer til måder at være sammen på. Inspiration fra teorier om udviklingsstøttende samspil

Børns invitationer til måder at være sammen på. Inspiration fra teorier om udviklingsstøttende samspil Børns invitationer til måder at være sammen på Inspiration fra teorier om udviklingsstøttende samspil 2 Indholdsfortegnelse: Mine intentioner med hæftet og indledende bemærkninger om udviklingsforståelsen

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Sikon 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Selvforståelsesforløb * Hvordan fungerer hjernen * Personlighed sociale evner * Kognitiv

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Den Sociale Hjerne. Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk. Fyra%ensmøde Magisterforeningen. BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi

Den Sociale Hjerne. Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk. Fyra%ensmøde Magisterforeningen. BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi Den Sociale Hjerne Fyra%ensmøde Magisterforeningen Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi Danish Research Centre for Magne7c Resonance og Center for Integrated Molecular

Læs mere

PARTERAPI VIRKER. En introduktion til emotionsfokuseret parterapi

PARTERAPI VIRKER. En introduktion til emotionsfokuseret parterapi ARTIKEL: PARTERAPI VIRKER - OM EFT PARTERAPI VIRKER En introduktion til emotionsfokuseret parterapi Tekst: Steen Rassing og Jette Simon Tegninger: Jens Lund Peter læner sig frem og siger med en lav intens

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner

Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner Temadag d. 22. april 2015 cand. mag. i musikterapi og psykologi Emotion c Motorik Kognition Susan Hart Selvagens Min indflydelse på at det går, som det

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010 Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen 2013/2014 1 Virksomhedsplan 2013/2014 1. Virksomhedsbeskrivelse 1.1 Mariehønen Privat skovbørnehaven Mariehønen Adr.: Hummeltoftevej 139 2830 Virum

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Marts 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Børn med og uden diagnoser * Autisme og Aspergers Syndrom - GUA * ADHD og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse)

Læs mere

Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet?

Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet? DANMARK SOM INDVANDRINGSLAND Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet? Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning The neuroleader Laurie Ellington

Læs mere

Christian A. Stewart Ferrer

Christian A. Stewart Ferrer ASF, uddannelse og beskæftigelse Holstebro, 26.09.2013 Christian A. Stewart Ferrer Specialpsykolog i klinisk børnepsykologi Specialpsykolog i psykoterapi Cand.pæd.psych. (aut.), cand.mag.,., fhv. lektor

Læs mere

Neuropædagogik og demens

Neuropædagogik og demens - Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

Fra tidlig relationsdannelse til udvikling af tilknytningsadfærd.

Fra tidlig relationsdannelse til udvikling af tilknytningsadfærd. Anna Rosenbeck Cand Psych. Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com. Fra tidlig relationsdannelse til udvikling af

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Tilknytningens betydning for udviklingen

Tilknytningens betydning for udviklingen Tilknytningens betydning for udviklingen Bachelorprojekt VIA university collage Campus Horsens, pædagoguddannelsen Anslag: 79.965 Afleveret: 7. juni 2013 Indhold Abstrakt:... 2 Emnebegrundelse:... 2 Emneafgrænsning:...

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode Neuropædagogik kram og fuglefløjt! DKDK Årskursus Torsdag, 11. september2014 Charlotte Voetmann Neuropædagogisk, demensvejleder, m.fl. Præsentation Hjernen (meget kort) Kommunikation Sansebearbejdning

Læs mere

Theory of mind. En diskussion af begrebets validitet. Tanja Arrild Schwarz Sommer 2009

Theory of mind. En diskussion af begrebets validitet. Tanja Arrild Schwarz Sommer 2009 Theory of mind En diskussion af begrebets validitet Tanja Arrild Schwarz Sommer 2009 Eksamensnummer Bachelorprojekt Side 2 af 35 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 3 INDLEDNING... 3 OM FÆNOMENET... 4 TEORIER

Læs mere

Jagten på Hjernens Hemmeligheder

Jagten på Hjernens Hemmeligheder - DENMARK Jagten på Hjernens Hemmeligheder Leif Østergaard Overlæge, professor, dr. med., centerleder Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab & MINDLab Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Sidder du fast i angstens spil?

Sidder du fast i angstens spil? INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet!

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du vil gerne være bedre til at kommunikere med dine arbejdskollegaer. Du vil gerne tages seriøst, når du siger noget, og du vil

Læs mere

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -

Læs mere

Kropsterapi. K r o p s t e r a p i, s i d e 1 a f 10. S t e f a n G r e e n M e i n e l w w w. g e s t a l t t e r a p i. i n f o

Kropsterapi. K r o p s t e r a p i, s i d e 1 a f 10. S t e f a n G r e e n M e i n e l w w w. g e s t a l t t e r a p i. i n f o Kropsterapi Kropsterapi er særdeles velegnet, når processen kommer steder hen, hvor ord ikke rigtig slår til. Når det handler om at MÆRKE kroppen og sig selv inderst inde. Når terapien kommer meget følsomme

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere