Spejlneuroner, kontakt og omsorg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spejlneuroner, kontakt og omsorg"

Transkript

1 INTRODUKTION AF SUSAN HART Spejlneuroner, kontakt og omsorg Spejlneuroner er nerveceller, som kan tilføre os ny viden om, hvordan vi som mennesker påvirker hinanden. Biologi og psykologi mødes i nervebanerne. I personlighedspsykologien er termer som projektion/introjektion, overføring/modoverføring, arbejdsalliance, empati, indre repræsentationer velkendte. Tilsyneladende er den neurofysiologiske forskning ved at være så langt, at den kan begynde at give os neurale forklaringer på de fænomener, der binder os sammen som mennesker. Meget tyder på, at denne viden, ud over at bidrage til at forstå børns udvikling og fejludvikling, også kan støtte os i en forståelse af personlighedsudvikling og ændringspotentiale i den psykoterapeutiske proces. Spædbørnsforskere har længe vidst, at spædbarnet kort tid efter fødslen imiterer deres omsorgspersoner, og de har undret sig over, hvordan denne proces foregår (Meltzoff & Moore 1999, Field & Fogel 1982, Field m.fl. 1982). Dette begyndte der er at komme en forklaring på i 1990 erne, da en gruppe italienske neurologer (Rizzolatti & Arbib 1998, Rizzolatti m.fl. 1999, Gallese m.fl. 1996, Gallese & Goldman 1998, Gallese 2001, Fogassi m.fl. 2005) dels gennem abeforsøg, dels ved et tilfælde, opdagede, at de samme præmotoriske nerveceller blev aktiveret, når aben observerede en aktivitet, som når den selv udførte handlingen. Nervecellerne blev kaldt for spejlneuroner, og de har efterhånden givet et neuralt grundlag for at forstå imitation af andre individer (Hart, 2006a). Det har senere vist sig, at spejlneuroner ikke kun aktiveres ved at iagttage en andens handlinger. Lyde, som er typiske for en bestemt handling, har samme effekt. Hvis fx nødder i et stykke papir rasler på en bestemt måde, er denne lyd nok til at aktivere abens pågældende handlingsstyrende spejlneuroner. Hos mennesker er det nok at høre tale om en handling, for at spejlneuronerne aktiveres. Rizzolatti har bl.a. konkluderet, at spejlneuronsystemerne gør det muligt at begribe andre menneskers sind, ikke gennem begrebsmæssige fornuftsargumenter, 14 PSYKOLOG NYT Nr

2 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN Nr PSYKOLOG NYT 15

3 men gennem direkte efterligning, altså ved at føle, ikke ved at tænke (Bauer 2006). I modsætning til spædbarnet, hvis spejlsystem har en stærk tendens til straks at indgå i imitativ adfærd, aktiveres hos ældre børn og voksne et neurobiologisk system, der gennem viljesstyring i et vist omfang kan hæmme imitationstendensen. Dette hæmningssystem aktiveres først i treårsalderen på grund af modningen af præfrontal cortex og er i normaludviklingen først færdigudviklet efter puberteten (Hart 2006b). En ubevidst proces Spejlneuronerne gør det muligt at være fælles om øjeblikket, hvilket kan betegnes som empatisk resonans. Eksperimenter viser, at beredskabet til spontant at spejle et andet menneskes følelsesmæssige udtryk ikke kontrolleres bevidst, og resonansadfærden registreres heller ikke bevidst. Når forsøgspersoner vises fotografier af 16 PSYKOLOG NYT Nr

4 smilende ansigter og kun ser fotografiet i femhundrede millisekunder, kan et måleapparat afsløre, at forsøgspersonens kontrol over egne ansigtstræk glipper et kort øjeblik, og vedkommende smiler (Dimberg m.fl. 2000, Dimberg & Petterson 2000, Dimberg m.fl. 2002). Nervebanernes forbindelse til ansigtsmusklerne sikrer, at de følelser, som vækkes, kan ses af andre, medmindre de aktivt undertrykkes. Spejlneuroner betyder, at når en følelse kommer til udtryk i ansigtet og bliver set af en anden, vil vedkommende være i stand til at fornemme den samme følelse i sig selv. Dette forbindelsesled gør det muligt både kropsligt, følelsesmæssigt og tankemæssigt at indgå i et samspil med hinanden. Uden spejlneuroner vil der ikke være kontakt og empati. Det genetiske beredskab betyder, at spædbarnet allerede fra fødslen har spejlneuroner til rådighed, som giver det mulighed for at foretage de første spejlingshandlinger med omsorgspersonerne. Kort tid efter gør barnet de første forsøg på at efterligne udtryk gennem egne artikulationer, og det viser tidligt motoriske resonansreaktioner, når det ser på udtryksfulde kropsbevægelser. Aktivitet i hjernen Indtil videre er der fundet spejlneuroner i præmotorisk cortex, den forreste del af gyrus cinguli, insula og sulcus temporalis superior (STS). Præmotorisk cortex og motorisk cortex befinder sig i den bagerste del af frontallapperne. Hvor præmotorisk cortex organiserer og forbereder handlingssekvenser, udføres handlingen i kraft af motorisk cortex, og neuroner i præmotorisk cortex affyrer signaler, ca millisekunder før motorisk cortex reagerer. Registreringen af kroppens egen tilstand kaldes proprioception (fra latin: proprius = egen, capio = opfatte) og foregår i parietallapperne. Den almene kropsfornemmelse befinder sig i insula i parietallapperne, som forbinder og koordinerer følelsesmæssige og kognitive processer med somatisk erfaring. Det er kombinationen af det sansende, handlende og følende system, der giver den neurologiske basis for forestillingen om og planlægningen og udførelsen af handlinger. Insula Insula aktiveres, når man fornemmer en anden persons tilstand og samtidig lægger mærke til sin egen. Sammen med den forreste del af gyrus cinguli indeholder området kropsrepræsentationer, som bearbejder og organiserer erfaringer, fx i forhold til berøring, temperatur og smerte. Denne bearbejdning skaber oplevelsen af et somatisk selv (Cozolino 2006). Den nyfødtes evne til at skelne mellem egen berøring og andres berøring skyldes bl.a., at dele af insula er aktiv fra fødslen. Insula spiller en vigtig rolle for både at fornemme sig selv og evnen til at skelne mellem sig selv og andre. Der er således god grund til at formode, at modningen af insula i samspil med amygdala, gyrus cinguli og præmotorisk cortex spiller en central rolle i udviklingen af en sansning af selv og udvikling af selvopmærksomhed og selvindsigt (Hart 2006a, Cozolino 2006). Gyrus cinguli Den emotionelle side af fx glæde og smerte registreres gennem nerveceller i den forreste del af gyrus cinguli. Gyrus cinguli gør medfølelse og empati mulig, og der er fundet både spejlneuroner og såkaldt tenneuroner i dette område. Undersøgelser tyder på, at den forreste del af gyrus cinguli udgør en del af et socialt tilknyt- Nr PSYKOLOG NYT 17

5 ningssystem, som tilsyneladende har placeret sig oven på de allerede eksisterende strukturer, der skal gøre hjernen opmærksom på fysisk skade (Eisenberger m.fl. 2003). Det at være del af en gruppe har været afgørende for menneskets overlevelsesevne, hvorfor der biologisk synes at være en funktion, der får afvisning til at føles som fysisk smerte. Sorg over adskillelse og glæde ved at blive knyttet sammen vidner om den magt, der ligger i at være forbundet. Tenneuroner Muligheden for at foretage en øjeblikkelig vurdering beror formentlig på en gruppe neuroner, som betegnes tenneuroner (spindle cells). Tenneuroner er ca. fire gange større end andre neuroner, med meget lange nerveforbindelser. De kolossale dimensioner sikrer en transmission med ekstrem fremdrift. Disse neuro- ner findes i den forreste del af gyrus cinguli og strækker forgreninger ud til vidt forskellige dele af hjernen. De er rige på receptorer for signalstoffer, der spiller en afgørende rolle for tilknytning og sindstilstand. Mennesker har ca. tusind gange flere tenneuroner end menneskeaberne, som kun har nogle få hundrede, og ingen andre pattedyr synes at have udviklet denne type neuroner. Man mener, at et varieret antal af tenneuroner kan være forklaringen på, at nogle mennesker er mere socialt bevidste eller sensitive end andre. Tenneuroner aktiveres, når man reagerer følelsesmæssigt på andre, specielt i forbindelse med øjeblikkelig empati. Tenneuroner udvikles omkring firemånedersalderen, og både antallet af tenneuroner og omfanget af nerveforbindelser synes at afhænge af påvirkninger fra omgivelserne (Allman m.fl. 2001, 2005, Cozolino 2006). STS De optiske informationer, der registres ved iagttagelsen af andre mennesker, og som gør det muligt at tillægge iagttagelsen et betydningsindhold, er et optisk tilrettelæggelses- og fortolkningssystem i temporallappen. Det betegnes som STS (sulcus temporalis superior). STS aktiveres kun, når synscortex leverer billeder af levende, handlende aktører, ikke af fx robotter. STS har udelukkende den funktion at tyde, hvilke slutninger der kan drages om levende væsners hensigter eller følelser. STS noterer ikke kun bevægelserne fra andres blikke, men sørger for en intuitiv tilpasning af egne bevægelser (Cozolino, 2006). Erfaringsdannelse Iagttagelsen af dele af en handlingssekvens hos en anden er nok til at aktivere relevante spejlneuroner, når der igennem erfaringsdannelsen er nedlagt et program for hele handlingen. Registreringen af korte delsekvenser kan være nok til intuitivt at vide, hvilken udgang man kan forvente af den iagttagede handling. Spejlneuroner gør således ikke alene iagttagede handlinger spontant forståelige, men kan også komplettere iagttagede dele af handlinger til hele, sandsynlige sekvenser. De programmer, handlingsneuronerne har oplagret, er ikke frit opdigtede, men typiske sekvenser, der er baseret på helheden af alle de erfaringer, som den enkelte hidtil har gjort (jf. Sterns teori om RIG s). Spejlneuroner gør situationer forudsigelige, uanset om de er gode eller dårlige, og tidligere individuelle erfaringer spiller en 18 PSYKOLOG NYT Nr

6 væsentlig rolle for fortolkninger. De skaber en implicit intuition, som gør det muligt at forudsige handlinger. Såfremt der ikke er nedlagt et program for de iagttagede handlinger, er situationen ikke længere til at forudsige, der er ingen intuitiv fornemmelse, hvilket betyder, at der opstår en stærk neurobiologisk stressreaktion, som ofte er forbundet med en massiv angstfølelse (Bauer 2006). Da langt de fleste handlingssekvenser svarer til erfaringen hos alle medlemmer af et socialt fællesskab, danner handlingsneuronerne et fælles intersubjektivt handlings- og betydningsrum. Tilknytningsmønstre Hos spædbarnet, men også hos personer, der lever i et intimt fællesskab, opstår der gensidige resonansmønstre, som efterhånden udvikles til fastlagte intersubjektive mønstre. Disse resonansmønstre dannes ud fra summen af interaktionsmønstre nedlagt gennem en periode, hvilket var det, Mary Ainsworth betegnede som tilknytningsmønstre, og som adskiller interaktion fra relation. Den interaktion, som forældre tilbyder barnet, er en intersubjektivitet, som i høj grad er bestemt af deres indre repræsentationer af barnet, og derfor vil man ud fra barnets tilknytningsmønster både kunne udlede træk, der er relateret til intersubjektiviteten, til forældrenes indre repræsentationer og til barnets personlighedsstruktur. Angst og opmærksomhed Angst, anspændelse og stress reducerer spejlneuronernes signalrate væsentligt, og evnen til indføling begrænses. Indføling er stærkest, når man har sin fulde opmærksomhed rettet mod den, man indgår i en følelsesmæssig afstemning med (Bauer 2006). Jo mere opmærksomheden skærpes, jo nemmere fornemmes en persons indre tilstand, og desto bedre kan man foretage vurderinger på et subtilt grundlag. Et to måneder gammelt spædbarn bliver instinktivt stille, når det fx registrerer, at moderen nærmer sig. Det dæmper åndedrættet en smule, vender sig mod hende og ser på hendes ansigt, fokuserer på hendes øjne eller mund og orientere sine ører efter de lyde, der måtte komme fra hende, samtidig med at det rynker panden. Disse bevægelser øger barnets evne til at opfatte, hvad moderen siger eller gør. Gestik og sprogproduktion De neurale netværk for sprogproduktion er placeret samme sted som spejlneuronerne i præmotorisk cortex. I løbet af menneskets evolutionshistorie har sproget øjensynligt udviklet sig fra hjernens præmotoriske system. Det betyder, at spejlneuronerne aktiveres ved blot at tale om eller lytte til en andens fortælling om en handling. Sproget er en del af resonanssystemet, og i sproget ligger der et skjult handlingspotentiale, der betyder, at sprog kan erstatte handlinger. På samme måde gør sproget det muligt at udveksle forestillinger om handlinger og muligheden for at blive bevæget og pirret. Igennem millioner af år har gestik og lydudtryk langsomt fundet ord og sætninger, og gestik er fortsat en vigtig del af kommunikation (Rizzolatti & Arbib, 1998). En af sprogets funktioner er at sprogliggøre den måde, levende aktører handler indbyrdes med andre på, og det, de føler i den forbindelse. Denne del af sproget kan kun udvikle sig hos børn, hvis de mellemmenneskelige relationer tilbyder et miljø for handlings- og interaktionserfaringer. Aktivitet i spejlneuroner, der er udløst ved hjælp af sproget, kan både aktivere forestillinger om handlesekvenser og fremkalde kropsfølelser. Gennem spejlneuronerne trækkes mennesket ind i den narrative proces fx ved at identificere sig med heltene og skurkene i en historie og ved at indgå i et resonans felt med deres konflikter, kampe osv. Narrativerne bliver en del af en intern emotionel erfaring, og de aktiveres, når man indgår i lignende situationer (Bauer 2006). Narrativer forbinder mennesker og integrerer neurale netværk. Manglende kontakt Flere undersøgelser har vist, at social udelukkelse har en entydig negativ biologisk effekt. Når de spejlende resonanssignaler udebliver, formindskes følelsen af socialt tilhørsforhold og selvværdet og identitetsfølelsen svækkes. Spædbørn er overordentlige følsomme, når de selv i kortvarige sekvenser ikke mødes i en afstemt kontakt (jf. Trevarthen 1993a, Trevarthen 1993b, Tronick 1989, Hart 2006b). Spejlingsprocesser er forudsætningen for, at indgå i relationer, og de sociale omgivelser må stille de signaler til rådighed, som spejlsystemerne næres af. Spejlneuronerne aktiveres spontant og gør menneskelige situationer forudsigelige og beregnelige, hvilket Nr PSYKOLOG NYT 19

7 bl.a. er grundlaget for fortrolighed. Spejlneuronsystemet er et socialt orienteringssystem, og når man ikke kan orientere sig, bliver sociale situationer uberegnelige og føles farlige. I enhver faresituation aktiverer organismen selvbeskyttelsesstrategier og reagerer med stressreaktioner. Menneskeliggørelse Gener leverer et fantastisk grundlæggende neurobiologisk udstyr, men de skal bruges. Hvis muligheden for relationsdannelse forpasses i barnets første år, kan det neurologiske spejlsystems udvikling og funktionsdygtighed hæmmes, og der kan opstå omfattende vanskeligheder i udviklingen af intakt selvfølelse og empati. Winnicott skrev: Når jeg ser og bliver set, så er jeg. (citeret af Bauer, 2006) En stabil selvfølelse udvikles gennem barnets relationer, hvor det kan se sig spejlet med sine personlige egenskaber og sit individuelle temperament. De biologiske selvorganiseringsprocesser foregår i hjernen, og et levende system kan kun reagere på signaler, hvis generne kan reguleres gennem stimulation og påvirkes ved indøvning og læring. Spejling og resonans er på et menneskeligt niveau et grundlæggende biologisk behov og forudsætningen for følelsesmæssig og social udvikling. Primater og mennesker, der umiddelbart efter fødslen bliver socialt isolerede, viser trods tilstrækkelig ernæring en forstyrret og socialt inkompetent adfærd. Her hjælper ingen gode gener. I menneskeliggørelsesprocessen er et centralt motiv at søge omsorg, spejling og afstemning gennem hinandens biologiske systemer. Susan Hart, cand.psych. Privatpraktiserende psykolog Litteratur Allman, J.M., Hakeem, A., Erwin, J.M., Nimchinsky, E. & Hof, P. (2001) The anterior cingulate cortex: The evolution of an interface between emotion and cognition. Annals of the New York Aca demy of Sciences, 935, Allmann, J.M., Watson, K.K., Tetreault, N.A., Hakeem, A.Y. (2005) Intuition and autism: A possible role for von Economo neurons. Trends in Cognitive Sciences, 9, Bauer, J. (2006) Hvorfor jeg føler det du føler. Intuitiv kommunikation og hemmeligheden ved spejlneuroner. København. Borgen. Cozolino, L. (2006) The neuroscience of human relationships Attachment and the developing social brain. New York, London. W.W. Norton & Company. Dimberg, U., Thurnberg, M., Elmehed, K. (2000) Unconcious facial reactions to emotional facial expressions: Psychological Science 11, Dimberg, U., Petterson, M. (2000) Facial reactions to happy and angry facial expressions: evidence for right hemispheric dominance. Psychophysiology 37, Dimberg, U., Thurnberg, M., Grunedal, S. (2002) Facial reactions to emotional stimuli: automatically controlled emotional responses. Cognition and emotion 16, Eisenberger, N., Liebermann, M.D., Williams, K.D. (2003) Does rejection hurt? An fmri study of social exclusion. Science 302, Field, T. & Fogel, A. (1982) Emotion and early interaction. Hillsdale, NJ: Erlbaum. Field, T.M., Woodson, R., Greenberg, R. & Cohen, D. (1982) Discrimination and imitation of facial expression by neonates. Science, 218: Fogassi, L., Ferrari, P.F., Gesierich, B., Rozzi, S., Chersi, F. &: Rizzolatti, G. (2005): Parietal Lobe: From Action Organization to Intention Understanding. Science, 308, s Gallese, V. (2001) The shared manifold hypothesis. From mirror neurons to empathy. Journal of Consciousness Studies, 8 (5-7): Gallese, V., Fadiga, L., Fogassi, L. & Rizzolatti, G. (1996) Action recognition in the premotor cortex, Brain, 119: Gallese, V. & Goldman, A. (1998) Mirror neurons and the simulation theory of mind-reading. Trends in Cognitive Sciences, 2: Hart, S. (2006) Hjerne, samhørighed, personlighed introduktion til neuroaffektiv udvikling. København: Hans Reitzel Hart, S. (2006) Betydningen af samhørighed Om neuroaffektiv udvikling. København: Hans Reitzel. Meltzoff, A.N. & Moore, M.K. (1999) Persons and representations: Why infant imitation is important for theories of human development. I: J. Nadel & G. Butterworth (red.) Imitation in infancy, s Cambridge, UK: Cambridge University Press. Rizzolatti, G. & Arbib, M. (1998) Language within our grasp. Trends in Neurosciences, 21: Rizzolatti, G., Fadiga, L., Fogassi, L., & Gallese; V. (1999) Resonance behaviours and mirror neurons. Archives of Italian Biology, 137: Trevarthen, C. (1993a): An Infant s Motives for Speaking and Thinking in the Culture. In: A.H. Wold (Ed.). The Dialogical Alternative. Oslo: Scandinavian University Press. Trevarthen, C. (1993b) The self born in intersubjectivity: The psychology of an infant communicating. I: U. Neisser (red.), The perceived self: ecological and interpersonal sources of self Knowledge, s New York: Cambridge University Press. Tronick, E.Z. (1989) Emotions and emotional communication in infant. American Psychologist, 44: PSYKOLOG NYT Nr

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

8. Spejlneuroen... 25 8.1. Når jeg ser og bliver set, så er jeg... 28. Lis Lundby Oktober 2007 2

8. Spejlneuroen... 25 8.1. Når jeg ser og bliver set, så er jeg... 28. Lis Lundby Oktober 2007 2 Blandede Bolcher og Evaluering - Matematik 1. Oldenburg Dekalogen... 3 1.1. Hvad er god undervisning... 3 1.1.1. Opgavediskurs... 6 1.1.2. Undersøgelseslandskaber... 8 2. Hvad er god evaluering... 10 2.1.

Læs mere

Emotion. Motorik. Kognition

Emotion. Motorik. Kognition Emotion c Motorik Kognition Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/re dskaber Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Empati i supervision. Hvad er empati? Af: Gerda Rasmussen

Empati i supervision. Hvad er empati? Af: Gerda Rasmussen Empati i supervision Af: Gerda Rasmussen Supervision er en udfordrende proces. Det kræver nemlig, at vi som supervisor kan arbejde både med de faglige problemstillinger og på samme tid skabe et trygt supervisionsrum,

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Psykolog Knud Hellborn

Psykolog Knud Hellborn Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram

Læs mere

Det præfrontale. kompas. Det limbiske kompas. Det autonome. kompas

Det præfrontale. kompas. Det limbiske kompas. Det autonome. kompas Det præfrontale kompas Det limbiske kompas Det autonome kompas Aktivitet Arousalregulerings-akse Aksen for hedonisk tone Ubehag Behag Passivitet Kompasset for energiforvaltning og kropssansningsfornemmelse

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

Hvorfor jeg føler, det du føler

Hvorfor jeg føler, det du føler Joachim Bauer (2010) Hvorfor jeg føler, det du føler den 16. februar 2011 Søren Moldrup 1 1. Hverdagens resonansfænomener: Hvorfor jeg føler det, du føler Ofte er det allerede sket, før vi kan nå at tænke

Læs mere

MOTIVATION. ASF og Motivation 20-09-2013. Asperger Personale Træf 19.09.2013

MOTIVATION. ASF og Motivation 20-09-2013. Asperger Personale Træf 19.09.2013 2 3 ASF og Motivation Asperger Personale Træf 19.09.2013 Christian A. Stewart Ferrer Specialpsykolog i klinisk børnepsykologi Specialpsykolog i psykoterapi Cand.pæd.psych. (aut.), cand.mag., fhv. lektor

Læs mere

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis. Konference om Den gode anbringelse Servicestyrelsen 10.5.11

Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis. Konference om Den gode anbringelse Servicestyrelsen 10.5.11 Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis. Konference om Den gode anbringelse Servicestyrelsen 10.5.11 Psykolog, specialist i psykoterapi Skole- og behandlingshjemmet Skovgården gi@skolehjemmet.skovgaarden.dk

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Hjerne, autisme og sansebearbejdning

Hjerne, autisme og sansebearbejdning Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum

Læs mere

Emotion. Kognition. Motorik. Susan Hart

Emotion. Kognition. Motorik. Susan Hart Emotion c Motorik Kognition Susan Hart Susan Hart Teoretisk forståelse c Selvagens Susan Hart Metode/ redskaber Top-down Bottom-up Susan Hart De 6 principper - For neuroudvikling og neurobiologi 1. Plasticitet.

Læs mere

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Kursuseftermiddag på ICDPs konferencen på d. 6. oktober 2016: Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Berørt og bevæget Samt om betydningen af gode og sunde samspil i forbindelse

Læs mere

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende

Læs mere

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Intuitiv indlevelse via imitation kan i hverdagen være den eneste mulighed til at nå mennesker, der har det svært.

Intuitiv indlevelse via imitation kan i hverdagen være den eneste mulighed til at nå mennesker, der har det svært. Spejlneuroner spejler livet I hjerneforskningens nye viden om spejlneuroner er der en forklaring på, hvorfor dit kropssprog og mimik er et vigtigt pædagogisk redskab. Neuropsykolog Susanne Freltofte Specialkonsulent

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion.

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion. INTERVIEW AF REDAKTØR JØRGEN CARL Bro over to forskningsområder En ny psykologisk disciplin er ved at blive født, konstaterer to psykologer begejstret. Hjerneforskning og udviklingspsykologien mødes i

Læs mere

Nervesystemets struktur bestemmer de interaktioner, det kan have med omgivelserne, og det svar det får tilbage er med til at ændre strukturen.

Nervesystemets struktur bestemmer de interaktioner, det kan have med omgivelserne, og det svar det får tilbage er med til at ændre strukturen. Daniel Stern Nervesystemets struktur bestemmer de interaktioner, det kan have med omgivelserne, og det svar det får tilbage er med til at ændre strukturen. I nervesystemet findes der således ikke et indenfor

Læs mere

SPEJLNEURONER AF PALLE VESTBERG OM AT ABE EFTER ABE

SPEJLNEURONER AF PALLE VESTBERG OM AT ABE EFTER ABE SPEJLNEURONER AF PALLE VESTBERG OM AT ABE EFTER ABE Visse aber reagerer neurologisk ens, uanset om de selv udfører en bestemt handling, eller om de ser andre gøre det. Kan opdagelsen af et sådant spejlsystem

Læs mere

Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende

Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende fællesskaber Effekt som nøgleord Effekten af læring koblet til

Læs mere

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,

Læs mere

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation

Læs mere

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES HJERNE OG LÆRING NOVEMBER 2014 LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES LOUISE BØTTCHER, LEKTOR, UNI VERSITET Hvis man har en hjerne, der er anderledes fx på grund af en medfødt hjerneskade, hvad

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Stof 15 www.stofbladet.dk

Stof 15 www.stofbladet.dk minnesota Spejlneuroner i Anonyme Alkoholikere (AA) Hvad vil det sige at være AA-medlem? Hvordan opbygges identifikation og fællesskabsfølelse med andre AA-medlemmer, så en følelsesmæssig binding opstår?

Læs mere

Børn kan ikke lade være med at lære

Børn kan ikke lade være med at lære Børn kan ikke lade være med at lære er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord

Læs mere

Spejlneuroner i Anonyme Alkoholikere (AA)

Spejlneuroner i Anonyme Alkoholikere (AA) STOF nr. 15, 2010 SPEJLNEURONER Neurale systemer udvikler sig gennem stimulering, som består af resonans og synkronicitetsfænomener. Resonans betyder, at nerveceller, der aktiveres, igangsætter medsvingninger

Læs mere

Synopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku.

Synopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku. Synopsis oplæg - et bud på hvordan en synopsis kan skrives Åben Universitet 2008 Synopsisskrivning Introduktion Hvad er en synopsis Krav Disposition Formalia Synopser og feedback Spørgsmål I er, som altid,

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Cutting - Det som ligger bag Handleguide

Cutting - Det som ligger bag Handleguide Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen

Læs mere

Sprog, krop og hjerne

Sprog, krop og hjerne Sprog, krop og hjerne o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o o o o o Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet.

Læs mere

Barnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen

Barnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen Skriv et citat her. Barnet i centrum - opfølgningsdag, d. 28.4.2015 Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen Bog - udkommer i Danmark, Norge og Sverige til efteråret Den refleksive praktiker

Læs mere

DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET

DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET Elaine Aron har inddelt beskrivelsen af det særligt sensitive træk i fire hovedområder, som kan give et overblik over forskellige aspekter ved trækket. D står for

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning Professor Rita Jordan Autisme center for uddannelse og forskning Birminghams Universitet, England Herning, April 2009 * ASD ( Autisme Spectrum Disorder)

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med. Følelser i arbejdet Annette Groot Aut. Psyk. Specialist & supervisor Institut for Relationspsykologi Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning

Undervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Peer Reviewed artikel Vitalitetsformer og spejlneuroner anvendt i læringsmodel for professionelle omsorgsgivere

Peer Reviewed artikel Vitalitetsformer og spejlneuroner anvendt i læringsmodel for professionelle omsorgsgivere Peer Reviewed artikel Vitalitetsformer og spejlneuroner anvendt i læringsmodel for professionelle omsorgsgivere Hanne Mette Ochsner Ridder, ph.d., professor mso ved Musikterapiuddannelsen og Forskerprogrammet

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Særligt sensitive mennesker

Særligt sensitive mennesker Særligt sensitive mennesker 1 2 Kan blive ret utilpas af lugte, lys, lyde, kulde og træk, berøring www.vielskerstilhed.dk 3 Sansesart Omkring hver femte er særligt sensitiv Det gælder også højerestående

Læs mere

DLO September 2014. Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet

DLO September 2014. Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet DLO September 2014 Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet Barnet i centrum - et aktionsforskningsprojekt Stress hos de mindste Hvorfor nu alt det her? Antagelserne er: Børns læring og udvikling

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ Indhold Præsentation samt afgrænsning af emne og formål Cases Hjernens udviklingsprincipper Sensitive udviklingsperioder Informationsstrømme det implicitte og eksplicitte hukommelsessystem Udviklingsfaser

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Teori eller landkort c Forskning Praksis

Teori eller landkort c Forskning Praksis Teori eller landkort c Forskning Praksis Teori / landkort Metode 1 Metode 2 Metode 3 Værktøj/redskaber Værktøj/redskaber Værktøj/redskaber Teoretisk forståelse c Self-agency Metode/red skaber Primære omsorgspersoner

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Hjernens udvikling gennem tilknytning

Hjernens udvikling gennem tilknytning Bachelorgruppe nr. 38 Hjernens udvikling gennem tilknytning Bachelorrapport, 2015 Emne: Hjernens udvikling gennem tilknytning Forfatter: Louise Madsen (172527) og Maja Faaborg Jensen (172528) Vejleder:

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Betydning af berøring

Betydning af berøring Betydning af berøring Program: En øvelse om berøring kan berøring være nøglen? Berøring som redskab til godt samarbejde en skøn case. Nervesystemet hvordan påvirker det os? Berøringshormon - Oxytocin Forskellige

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Særligt sensitive. Web: Det sensitive karaktertræk. Indtryk kan blive en plage.

Særligt sensitive.   Web:  Det sensitive karaktertræk. Indtryk kan blive en plage. Særligt sensitive - og hvordan de sætter grænser Det sensitive karaktertræk Sansesart Letpåvirkelig Kreativ Samvittighedsfuld 1 2 Indtryk kan blive en plage Vegetativ tid Særligt sensitive tager flere

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction MiniGuide til Intensive Interaction Udvikling gennem glæde og nærvær En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med Intensive Interaction SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION

Læs mere

Tilknytningens betydning- et indblik i neuroaffektiv udviklingspsykologi

Tilknytningens betydning- et indblik i neuroaffektiv udviklingspsykologi Undervisningsforløb Stress (Sundhed-og arbejdspsykologi) Formålet med dette tema er at give en introduktion til det moderne livs stressende vilkår og betydningen af dette for udvikling af stress. Individuelle

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper?

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Hvordan opleves de studerendes evne til at håndtere

Læs mere

tirsdag den 25. september 12

tirsdag den 25. september 12 1 1 DLO s foredragsa0ener Mandag, d. 24. september 2012 Ole Henrik Hansen Ins@tut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Forskningsenheden Barndom Læring og Didak@k 2 2 Religionskrige 3

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

NT ernes planet. - introduktion til den neurotypiske ( normale ) psyke

NT ernes planet. - introduktion til den neurotypiske ( normale ) psyke NT ernes planet - introduktion til den neurotypiske ( normale ) psyke Christian A. Stewart Ferrer Specialpsykolog i klinisk børnepsykologi, cand.mag., fhv. lektor, AS www.ferrer.dk 1 What, exactly, is

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR 2008. 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá. 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR 2008. 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá. 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Når kommunikationen udfordre r børns sociale samspil og deltagelse i fællesskabet

Når kommunikationen udfordre r børns sociale samspil og deltagelse i fællesskabet Gør tanke til handling VIA University College Når kommunikationen udfordre r børns sociale samspil og deltagelse i fællesskabet Betydningen af sprogets pragmatiske side og daginstitutionens muligheder

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere