HOS DEN. The Best Colour: A grey is gentle, Can teach us a lot, A bay is hardy. A chestnut is fast. A sorrel is hot, So here is what horsemen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HOS DEN. The Best Colour: A grey is gentle, Can teach us a lot, A bay is hardy. A chestnut is fast. A sorrel is hot, So here is what horsemen"

Transkript

1 DITTE STINA JENSEN SPECIALE, 3.HOVEDFORLØB HEST RTS, VILVORDE FARVEGENETIK HOS DEN ISLANDSKE HEST The Best Colour: Tradition, they say A bay is hardy A grey is gentle, Can teach us a lot, A chestnut is fast A sorrel is hot, So here is what horsemen And you can't kill a buckskin A dun is a horse On colour have thought. He'll just last and last. You'll be happy you bought White eyes are flighty, Some pintos are lucky, White feet may crack, Like the Medicine Hats, While some won't rely on But all horsemen agree - The feet of a black. The best colour is FAT -Marjorie C. Lacy 1

2 Indledning og problemformulering: Farve, den her fantastiske størrelse der betyder så meget og alligevel så lidt... En god hest har ingen farve er en af de sætninger jeg hører allermest, når jeg fortæller om min interesse i farver, men intet kunne vel egentlig være mere forkert! Det er rigtigt at farven ikke har nogen betydning for kapaciteten i hesten, uanset om det er spring, dressur, skovtursridning eller en af de andre mange ridesportsgrene man dyrker. Men hvor tit hører man ikke folk sukke, jeg ville ønske jeg kunne få et sort føl med 4 hvide sokker..., eller den røde hingst er vel nok flot... Eller den skimlede dér er vel nok udtryksfuld! Farven betyder jo noget for os der kigger på hesten, for dem der bedømmer hesten og ultimativt, for hesten selv. I tidernes morgen, før mennesket begyndte at blande sig, var det smart for hesten at være en eller anden form for blak. De forskellige striber og skygger og modskygninger var med til at dele hesten op, så den var sværere at se for rovdyrene. De helt ensfarvede var dem der blev spist først, og sådan er det stadig indenfor mange andre dyrearter. Selv for rovdyr betyder farven noget; - hvis løven ikke var gul, kunne den ikke gemme sig i græsset, og var ulven ikke grå kunne den ikke falde i et med sne og skov. Ensfarvede ulve bliver oftest mobbet og er i bunden af hierarkiet. Da mennesket senere begyndte at passe på hesten og beskytte den mod rovdyrene og senere direkte avle på dem, blev disse farver måske snarere set som prestigefyldte, vi har jo altid godt kunne lide at skille os ud og få opmærksomhed. I dag findes der direkte modefarver og det er klart, at farven spiller ind ved konkurrencer, hvor det også er udstrålingen man lægger mærke til. Desuden er det også vigtig, hvordan hesten ser ud på folden, en hest bruger trods alt det meste af sit liv på folden,og her er det os, der skal nyde at kigge på dem. Man har i dag flere direkte farveracer, eks. Palomino, Pinto, Cleveland Bay. Mange andre racer er også avlet helt farverene, eller har en signaturfarve, eks. Frieser, Haflinger, Fjordhesten, Suffolk Punch. Kun i ganske få racer er alle farver tilladte i alle variationer, en af dem er den Islandske Hest, som jeg har valgt at tage som udgangspunkt. Kun hos denne finder man eksempler på farver som ulsblak, der er en brun hest med creme- og blak-gen, eller en vindott musegrå, dvs. en sølvtonet hest med blak-gen. Men hvordan er det så med de her farver? - Hvordan nedarves de? -Og hvordan kan det være at der lige pludselig dukker overraskelser op undervejs? Hvem har ikke stået der og gloet når der kom et rødt føl efter den flotteste sorte hingst og ens egne smukke, sorte hoppe. Passer teorien med praksis? -Kan man sige hvordan aftegn nedarves? Er alle farvegener kortlagt og arvegangen fastsat? Burde man måske tænke mere på farver, når man avler, så de sjældne farver bevares? Og kan man i det hele taget vide sig sikker? Illustration 1: Ungheste på Stutteri Hejelte ved Græsted 2

3 Hvad øjet ser... Lysabsorption og spredning: For at forstå det med farver er man nødt til at begynde med at forstå, at det hele egentlig bare handler om lysbølger, lysabsorption og spredning. Lys er elektromagnetiske bølger1. Den del af lysets elektromagnetiske spektrum vi kan se, det synlige lys, ligger mellem 400nm2 (violet) og 700nm (rødt). Ud over dette findes ultraviolet (uv) og infrarødt (IR) lys. Det, vi opfatter som sollys, består af mange farver. Hvis vi spreder lyset gennem -eksempelvis en prisme eller en regenbue, kan vi se disse farver, der kaldes spektralfarver. Et materiale, der ikke absorbere nogen bestemt spektralfarve, men bare spreder det, altså kaster det tilbage igen, opfattes som hvidt. Sort eller grå farve absorbere alle spektralfarver lige meget og spreder intet. Klorfyl, der er grøn, absorbere violet, indigo og rød. Den spreder blåt, grønt, gult og orange. Den grønne farve vi ser, er altså en blanding af disse spektralfarver. Dvs. vi ser komplementærfarven 3 til den farve der absorberes, og lille absorption give lys farve, og stor absorption giver mørk farve. Farvepigmenter: Det, der absorberer og spreder lyset, og derfor giver farven i hud og hår, kaldes for pigmenter. Hos pattedyr og derfor også hos hesten, er disse pigmenter melanin og hemoglobin. Melanin er det egentlige farvepigment, da hemoglobin er blodcellernes røde pigment. Det er hemoglobinet, der giver det røde skær i hud og øjne hos albinoer, altså hos dyr der ikke danner pigment. Albinoer eksistere ikke hos heste, derfor er dette ikke vigtigt i denne rapport. Hvid farve hos hest opstår dog ikke pga. melanin, men fordi melanin mangler. Forskellige strukture i håret spreder lyset og derfor kaldes hvid for en struktur farve. Det samme gælder for øjenfarver. Brun og sort er pigmentfarver, men blå er en strukturfarve. Ved blå øjenfarve, er der kun en meget lille mængde melanin i iris (regenbuehinden) og den spredning der opstår vil være pga. andre partikler, disse partikler er mindre end lysets bølgelængde, og derfor spreder de lyset med kort bølgelængde mere end lys med lang bølgelængde, dvs det blå lys, og øjnene fremstår som blå4. Dannelsen af melanocytter og melanin: Melaniner dannes af melanocyter. Melanocyter udvikles fra melanoblaster. Melanoblastere dannes i fosterstadiet tæt på neuralrøret, de udvikler sig til melanocyter og vandre i løbet af et par uger ud mod huden. Når de er kommet frem udvikler de sig til færdige melanocyter, og kan ikke vandre mere. Melanocyterne danner melanin, som små korn, der er omsluttet af en Illustration 3: Melanocytter vandre fra neuralrøret ud mod membram, disse kaldesillustration 2: Farvede huden melanosomer. vandrende melanocytter Melanosomerne afgives til de omkringliggende celler, dvs. hud og hårceller hos embryo. og på den måde gives farven til hud og pels. Der findes 2 forskellige typer af melanin: Eumelanin og Phaeomelanin. Eumelanin giver sort og Se bilag 1, 1.1 farvecirklen 3

4 brun pigmentering. Phaeomelanin giver rød pigmentering pga. en svovlforbindelse i molekylet. Eumelanin findes i stort set hele dyre- og planteverdenen, men phaeomelanin findes kun hos pattedyr og fugle. Illustration 4: Melanin molokylerne Melanocytternes melanin produktion er reguleret af vores hormoner. I hypofysen, hårfolikkelcellerne samt i melanocytten dannes der et lille hormon, som kaldes det melanocyt stimulerende hormon eller α-msh. Dette hormon binder sig til en receptor, MCR-1, på melanocytens overflade og sætter cellen i gang med at producere melanin. Melanin er en en polymer, dvs den består af mange mindre molokyler, disse kaldes monomere. I sidste ende bliver disse monomere altså føjet sammen i en kemisk forbindelse og er selve eumelaninet eller phaeomelaninet. Selve produktionen af melanin styres af enzymet tyrosinase. Denne oxidere aminosyren tyrosin og der dannes DOPA (3,4-dihydroxy-phenylalanin)herefter dannes der igen ved brug af tyrosinaser DOPAquinone. Findes den svovlholdige aminosyrer cystein i melanocytten vil DOPAquinone blive omsat til cysteinyldopa og vi får dannet pheomelanin. Hvis cystein ikke findes vil DOPAquinone via leucodopachrome blive omdannet til DOPAchrome, Denne bliver herefter enten omdannet til DHI (5,6-dihydroxyindole), indole-5,6-quinone og vi får dannet DHI eumelanin, eller til DHICA (5,6dihydroxy-2-carboxylsyre), indole-5,6-quinone-2carboxylsyre og vi får dannet den anden variant af det sorte pigment, der kaldes DHICA eumelanin. Eumelaninet i de sorte melaninkorn er en blanding af Illustration 5: Eumelanin og phaeomelanins disse to, DHI og DHICA5. Hvis ikke de begge to dannelse findes, bliver eumelaninen chokoladebrunt i stedet for sort. Eksempelvis hos den chokoladebrune labrador. Man mener dog, at alle heste altid har begge eumelaninformer, og den Islandske Hest er homozygot på B-locus, som jeg vil komme nærmere ind på senere6. Et lidt sjov detalje er at melanin indeholder kvælstof (6-9%). Derfor kan fodring med kvælstoffattigt foder resultere i en lysere eller mattere pelsfarve. 5http:// 6Se afsnit ABC... 4

5 ABC... Kromosomer og overkrydsning: En hest har 32 par kromosomer, dvs. i alt 64. Det ene kromosom har den fået fra moderen og det andet fra faderen. De 2 kromosomer i et par kaldes for homologe, idet de indeholder de samme gener. Ved meiosen7 (kønscelledelingen) deler en celle med kromosomtal 2n sig til en celle med kromosomtal n. Det vigtige ved meiosen for denne rapport er, at der i løbet af delingen sker en overkrydsning mellem de homologe kromosomer, dvs. at en del af de homologe kromosomer bytter plads. Dette sker for at skabe nye kombinationer af gensammensætninger. Dette sker med hjælp fra nogle enzymer, der kaldes DNA reparationsenzymer. Det er overkrydsning og nykombinationer af gener på et kromosom der bevirker at et forældrepar aldrig får børn, som er fuldstændig lig dem selv. Generne sidder på deres plads i kromosomet men hvilken kombination af gener vi arver varieres. På trods af denne mekanik så vil tætsiddende gener på samme kromosom ofte stadig følges. Men overkrydsning gør det muligt at ændre kombinationen og giver mulighed for at afprøve nye kombinationer af gener Illustration 6: Overkrydsning mellem et homologt kromosompar Dominate og ressecive gener: Det sted et gen høre til på kromosomerne betegnes som et genlocus (flertal: loci). Selvom det er det samme sted på begge kromosomer i et par, genet sidder, behøver de to gener ikke at være ens. De forskellig udgaver af genet kaldes for alleler. Der er dominante og ressecive gener. Men flest dominante. Dominante gener kommer til udtryk bare de er til stede i enkelt dosis, dvs. de behøver kun være til stede på de ene af de to kromosomer, hvorimod ressecive gener kun kommer til udtryk hvis de er til stede på begge kromosomer. Hvis de to gener på et locus er forskellige, siger man, at hesten er heterozygot for dette gen, hvis de to gener derimod er ens, siger man, at hesten er homozygot. Med mindre andet angives regnes en hest for heterozygot. Ud over dominante og ressecive gener, findes der også de såkaldte ufuldstændige dominante gener, eller midt-imellem-gener. Det er gener, der kommer til udtryk hos heterozygoten, men som kommer mere til udtryk hos homozygoten. Dette ses bl.a. hos de gener, der koder for broget. Co-dominante gener er dominate gener, der begge kommer til udtryk. Eks. hvis du blander broget og blak, vil resultatet blive en broget-blak hest. Gener kan dog også være dominante overfor gener på andre alleler, dette betegnes som epistatiske gener. De gener, der er ressecive overfor gener på andre alleler betegnes som hypostatiske. Der er også eksempler på at visse alleler følges ad. Dette fordi de ligger tæt på kromosomerne, og ved overkrydsning, vil de følges ad. Dette ses bl.a. ved tobianobroget, som oftest gives videre sammen med rød end med sort. Dette betegnes som koblede gener. Når man snakker om at gener kommer til udtryk menes at man kan se på hesten hvilke farvegener den har. Det man kan se på hesten, betgenes som fænotypen, hvorimod genotypen er de gener, den har. 7 Se bilag 1, 1.2 5

6 Genloci og alleler8: Alle genloci benævnes med et bogstav, i få tilfælde dog med flere. De forskellige alleler betegnes i de fleste tilfælde med et stort eller lille bogstav. Store bogstaver er dominante og små bogstaver ressecive. A-locus9: Agouti-genet. Er antagonist10 til α-msh, det melanocyt stimulerend hormon. Dvs. kan fortrænge α-msh fra MC1-R receptoren, og ændre melanocyttens eumelaninproduktion til phaeomelaninproduktion. Virker kun på en sort hest, dvs. er afhængig af E-locus. Der er flere alleler af dette gen. De er stadig til diskussion blandt genforskere, men jeg har valgt at beskrive følgende: A+ A at a B-locus: B b agouti-vildtype, giver phaeomelanin ved hårets bund og eumelanin i spidsen. Sorte koder og sort man og hale. Kan have striber på benene. Fænotypen: se bilag agouti, giver phaeomelanin ved hårets bund og eumelanin i spidsen. Sorte ben og sort man og hale. Fænotypen: se bilag black and tan, giver en meget mørk, næsten sort hest, med phaeomelanin ved lyske og omkring kropsåbninger Fænotypen: se bilag non-agouti, ressesiv sort, eumelamin over hele kroppen. Fig 3 i illu. 7 Fænotypen: sort hest (se bilag 3) Bestemmer om et eller begge former for sort eumalnin dannes. Islandske heste er homozygot på dette gen, dvs BB. Derfor betragtes det ikke når man skriver genotypen. Begge eumelaninformer dannes, eumelanin over hele kroppen afhængig af A- og Elocus Fænotypen: se bilag 2 og 3 En af eumelaninformerne mangler, eumelanin bliver chokoladebrunt. E-locus11: Extension, nødvendig for udbredelsen af eumelanin på kroppen. Det gen, der koder for α-msh, og for MC1-R receptoren. ED Dominant udbredelse af eumelanin. MC1-R receptoren er defekt ind mod cellen, og melanocytterne vil danne eumelanin, selvom der evt er et agouti gen tilstede. Fig 5 i illu. 7. Fænotypen: Menes at give en speciel dybsort farve, menes ikke at eksistere hos den islandske hest E Normal udbredelse af eumelanin, dvs. eumelanin på de steder hvor agoutigenet ikke binder sig til MC1-R receptoren. Fig. 1+2 i illu. 7. e Fænotypen: En normal brun hest ved tilstedeværelse af A, se bilag Hvis genotype E- aa, sort hest. Se bilag 3 Defekt MC1-R receptor, α-msh kan ikke binde sig til MC1-R receptoren, 8 Der findes få andre genloci end her beskrevet, men de er ikke bevist at eksistere hos den Islandske hest, hvorfor jeg har valgt at udelade dem. 9 Se bilag 2 10 Antagonist = modstander, modsat, se 11 Se bilag 3 6

7 phaeomelanin vil blive produceret i stedet for eumelanin. Sætter agouti genet ud af kraft. Fig. 4 i illu. 7. Dvs. A-locus er skjult på en rød hest Fænotypen: se bilag en rød hest. Dvs. rød er blot mangel på sort farve. Illustration 7: Skematisk fremstilling af A-locus og E-locus. 1 og 2 gælder for en brun hest, der jo både danner phaeomelanin og eumelanin, 3 er en sort hest, 4 en rød hest og 5 en dominat sort hest C-locus12: Betegner evnen til at producere melanin, altså tilstædeværelsen af tyrosin. Alle heste har dette gen. Har forskellige betegnelser afhængig af hestens grundfarve og hvilket land man befinder sig i. Kaldes creme-gen C Normal pigmentering, tillader udvikling af de farver der er bestemt af de øvrige farvegener. Ccr cryptic, (skjult) Ufuldstændig dominant overfor phaeomelanin, ressecivt overfor eumelanin13. Reducere melaninproduktionen. Virker mere på hårene i man og hale end på kroppen. Dette fordi melaninkornene bliver koncentreret i spidsen af håret, og i man og hale er hårene længere og synes derfor lysere end kroppen. Bleger mere ved homozygot. c Fænotyperne: se bilag 4 ingen pigmentering, albino, letalt hos heste Illustration 8: Håret hos en Palomino (rød hest med creme-gen) Melanin er koncentreret i spidsen. Hos en hest med brun grundfarve, vil spidsen på de påvirkede hår være lys brun til cremefarvet. 12 Se bilag 4 13 Kan dog ses som smoky-black heste se bilag samt diskussion. 7

8 Dn-locus14: Dn dn M-locus16: M m F-locus17: Blak (engelsk: dun) Den såkaldte vildhestefarve. Bleger basis-farverne. Rød, sort og brun, men kan også optræde som co-dominant sammen med andre gener, eks. Sølvtonet, eller skimmel. Epistatisk overfor M-locus og muligvis polygenetisk15 med dette. Blakket hest, fortynder melanin, fortynder tilsyneladende ikke mere ved homozygot. Begrænser pigmentkornene til hårets ydersider, indersiden er nærmest pigmentløs. Farven koncentres i en ål langs ryggen. Fænotyperne: se bilag 5 Normal pigmentering 9: Sådan ser håret på en Koder for vildhestestriber, og to-farvet man og Illustration sort-blak hest ud. Indersiden er næsten hale, menes at være polygenetisk med Dnhelt hvid og på ydersiden er locus. hårspidsen hvid mens pigmentkornene Vildhestestriber på en hest med Dn Fænotypen: se bilag 6 er koncentreret lige før spidsen. Hos en brun-blak vil hårspidsen være grå eller lysebrun Normal pigmentering Flaxen, Ressecivt gen der kun kommer til udtryk på røde heste. F Normal phaeomelanin produktion. Dvs. normal rød hest med rød man og hale f Begrænser ved homozygot phaeomelanin produktionen i man og hale hos en rød hest. Dvs. en rød hest, med hørfarvet til hvid man og hale. Fænotypen: se bilag 7 G-locus18: Afblegende skimmel, gråskimmel. Er co-dominant i de første år, men bleger til sidst grundfarven fuldstændig hvid. G Gråskimmel, Melaninkornene holder med tiden op med at vandre ud til håret. Hos nogle heste ophobes pigmentkornene i huden og giver en form for hudkræft, kaldet melanomer g Fænotypen: se bilag 8 Normal pigmentering Melanomerr hos gråskimlet hoppe R-locus19: Roan, farveveksler, eller permanent skimmel. Farveveksler er en meget sjælden farve, da den har været upopulær i nogle år. Man kan nu få tilskud ved avl på farvevekslere, og i Danmark har man oprettet en database med alle farvevekslere i DK. Co-dominant, og kan optræde på alle grundfarver. R Underulden er næsten hvid, og de længere dækhår er den normale farve. Hoved og ben er altid den farve som hesten er. Farvevekslere skifter farve 4 gange om året, når dækhårende bliver fældet, vokser ud igen osv. Det er et dominant gen, der er letalt ved homozygot. Embryoet reabsorberes tidligt i drægtigheden, og mange gange når Bilag 5 Sammenhængende. Blakkede islandske heste, har altid vildhestestriber, og to-farvet man og hale Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 8

9 man ikke at påvise en egentlig drægtighed. Ved avl på farvevekslere kan det derfor være hensigtsmæssigt at bruge en ikke-skimlet hest. Resultatet vil blive det samme, men følprocenten bliver højere. Fænotypen: se bilag 9 r Normal pigmentering S-locus20: S Betegnelsen Z-locus bruges også om dette gen. Sølvtonet, vindott, et blegegen, der kun virker på eumelanin. En meget populær farve i øjeblikket. Endnu et af de gener, der har forskellig benævnelse i de forskellig lande. Co-dominant, kan optræde sammen med alle andre dominante farver, der indeholder eumelanin. Bleger eumelanin til en mellemting mellem sølvgrå til brungrå, bleger lange hår mere end korte hår. Bleger tilsyneladende ikke mere ved homozygot. Dvs på en rød hest er genet skjult, men på en brun hest, vil man og hale bleges til sølvgrå. Kan være svær at skelne fra en rød med flaxen, en brunvindótt, vil dog altid have mørke underben. Fænotypen: se bilag 10 s Normal pigmentering 21 Tobianobroget, dorsalbroget. Giver velafgrænsede øer af farve på hvid baggrund. Det hvide vil altid krydse ryggen Hovedet er altid farvet, dog tit med aftegn, såsom blis eller stjerne og snip. Co-dominant og kan optræde på alle andre farver! Homozygoten har større hvide områder end heterozygoten. Menes at være koblet til forskellige blodtypeprotein-loci. Eks. Gc-locus22, Albumin23 og Esterase24 samt Elocus, og giver oftest større aftegn ved lyse farver, eks rød end ved mørke eks. sort T Giver farveløse partier, mindst 2 ben vil altid have høje sokker, og de hvide partier vil krydse ryglinen. Homozygoten vil se ud som om den er hvid med store farvede pletter, og der vil oftest være såkaldte inkspots eller pawprints i de farveløse områder. Den absolut almindeligste form for broget. T-locus : Fænotypen: se belag 11 t Ensfarvet hest. (med mindre andre gener for aftegn spiller ind) Spl-locus25: Splashed white. Bugbroget. En omvendt tobiano. Dvs. genet giver hvide aftegn på farvet baggrund. Et gen der diskuteres meget om. Genet betegnes som recessivt, men burde måske kaldes ufuldstændig recessivt, da heterozygoten oftest har bred blis og blå øjne, mens homozygoten har hvide pletter på kroppen også. Man kalder det splashed white, fordi det ser ud som om hesten er løbet gennem hvid maling, og det er plasket op på hesten, så ben, bug og hoved vil være med mere eller mindre hvidt. Spl Ensfarvet hest spl Heterozygot: Ensfarvet hest med bred blis og blå øjne, oftest aftegn på ben. Homozygot: Farvet hest med store hvide pletter, hvidt ansigt og blå øjne. Kan dog være næsten helt hvid med farvede ører. Det ser ud som om hesten er løbet gennem hvid maling. Fænotypen: se bilag Bilag Bilag Det vitamin D-bindende protein Gc er et multifunktionelt plasmaprotein, som bl.a. transporterer D-vitaminerne i blodet, og som kan aktivere osteoklaster. Osteoklaster er en type knoglecelle der nedbryder knoglevæv. Kaldes også benædere. 23 Albumin er det vigtigste fri protein i blodet Esterase er et hydrolase enzym der katalysere hydrolyse Bilag 12 9

10 Foreslåede farveloci: Hestens farveloci er stadig noget man forsker i - og hver dag finder man ud af noget nyt. De loci der er beskrevet herunder betegner jeg som foreslåede, da det er relativt nye opdagelser. Sty-locus26: Sodet eller smudsigt. Hesten ser ud, som om den er blevet smurt med kul eller mudder i ansigtet. Sty-genet blander eumelanin og phaeomelanin sammen, så hesten ser beskidt ud. Ses først og fremmest i ansigtet og langs ryggen, hvor hesten vil have et nærmest mørkt dækken på. Ses mere ensartet på lyse farver, dvs. en rød hest kan blive næsten sort på kroppen. Menes at være derfor nogle tilsyneladende brune heste, har rød man og hale. Dvs. giver altså større effekt ved de korte hår end ved de lange. Dominant Fænotypen: se bilag 13 P-locus27: Pangaré, eller melet mule. Giver lys mule og lys bugside. Bleger eumelanin til brunt og phaeomelanin til lys gul. Dominant Fænotypen: se bilag Rb-locus28: Rabicano eller Skunk tail. Giver lyse eller hvide hår i en mørk halerod. Stinkdyrhale. Dominant. Fænotypen: se bilag Både P og Rb menes at optræde sammen med Dn og M hos Przewalskihesten. Dette forklarer hvorfor dennes farve afviger fra tamhestens vildhestefarve. Illustration 11: Przewalskihest og fjordhest. Her er det tydeligt at de to farver ikke er helt ens. Aftegn: Mange heste har hvide områder i form af hvidt på benene eller i hovedet, uden at de er brogede. Dette betegnes som aftegn og er en vigtig del af hestens signalement. Man ved at aftegn nedarves fra forældrene og ofte kommer mere til udtryk hos afkom. Dvs. en lille stjerne bliver til en stor stjerne, eller blis. Aftegn er også større på de recessive farver, eks. rød eller recessiv sort, og ses generelt sjældent på en blak (Dn) hest. Aftegn er under polygenetisk kontrol og det er melanocytternes vandring i fosterstadiet disse gener fastsætter. Dog kan melanocytterne forhindres i at nå frem uden det på nogen måde har noget med forældrenes gener at gøre. Ved de kloner der er lavet hos heste, ser man forskellig aftegn, derfor forsker man stadig i hvordan aftegn opstår. 26 Bilag Bilag Bilag

11 Sammenfatning: Ifølge ovenstående, kan man altså sige der er 3 basisfarver: - Sort, Brun og Rød. Den brune hest har en blanding af eumelanin, dvs. sort farve - på kroppens perifere dele og phaeomelanin, dvs. rød farve på kroppens centrale dele. Eumelaninets udbredelse kan variere. Den røde hest har phaeomelanin dvs. rød farve, på hele kroppen. De perifere dele af kroppen, kan være både mørkere og lysere end den centrale del. En sort hest har eumelanin, dvs. sort farve over hele kroppen. Farven kan være mere eller mindre intens afhængig af eumelaninproduktionen og de perifere dele kan være dybere i farven end den centrale del. Disse tre basisfarver kan ændres, så andre farver opstår afhængig af de over 20 forskellige genloci, man på nuværende tidspunkt har påvist eksistere. Hos den Islandske hest snakker vi altså om 40 til 6429 grundfarver, der kan opdeles i mere end 100 nuancer30. Man kan ved kombinationer af de forskellige gener, som tommefingerregel, sige at det altid er det gen, der bleger mest, der vil komme til udtryk. Ved kombination af mange blegegener vil hesten oftest ende med bare at se hvid ud og genotypen kan kun fastslås vha. afkom Kombination af farver, krydsningskemaer: For at kunne kombinere ovenstående farveloci bruger vi såkaldte krydsningsskemaer. På den måde kan man finde ud af genotypen hos afkom af et kendt forældrepar. For en brun hingst og en brun hoppe vil det se sådan ud: Hingst: Ee Aa (heterozygot på begge gener, dvs. et gen for sort, et gen for rødt, et gen for brunt og et gen for ikke-brunt) Hoppe: Ee Aa (det samme som for hingsten) Hoppe/Hingst EA Ea ea ea EA EE AA (brun) EE Aa (brun) Ee AA (brun) Ee Aa (brun) Ea EE Aa (brun) EE aa (sort) Ee Aa (brun) Ee aa (sort) ea Ee AA (brun) Ee Aa (brun) ee AA (rød) ee Aa (rød) ea Ee Aa (brun) Ee aa (sort) ee Aa (rød) ee aa (rød) Resultatet vil være: 56,25% Brun 25% Ee Aa 12,5% EE Aa 12,5% Ee AA 6,25% EE AA 25% Rød 12,5% ee Aa 6,25% ee AA 6,25% ee aa 18,75% Sort 12,5% Ee aa 6,25% EE aa Illustration 13: Orri fra Þúfu, en rigtig avlsmatador, til Landsmót 2000 (sort) Illustration 12: Diva fra Gategården, verdens højst kårede hoppe (Bygning 9.02) (brun) Illustration 14: Hervar fra Sauðárkróki , endnu en avlsmatdor (rød) Eks. En musegrå hingst med rød far og brunblak mor. Genotype, med alle de beskrevne gener: CC BB Ee Dndn Mm aa gg rr ss pp stysty splspl tt FF 29 Det diskuteres hvad man betegner som en grundfarve, nogle mener en rødbroget og en rød er to forskellige farver, mens andre mener det betegnes som samme farve, derfor Se bilag 14 11

12 Denne hingst bærer ingen gener for hverken eks. sølvtonet (vindott) eller skimmel og vi ved, at alle islandske heste er BB, de har derfor ingen relevans og bliver derfor ikke skrevet med. Hans genotype bliver med kun de relevante gener: Ee aa Dndn Mm. Han har et sort og et rødt gen, intet brunt gen, et blakgen og et M-gen. Denne hingst sættes sammen med en sølvtonet (vindott) hoppe, der har en rød mor og en sølvtonet (vindott) far. Genotype: Ee aa Ss. Hun har et sort og et rødt gen, intet brunt gen og et gen for sølvtonet. For at kunne kombinere dem i et krydsningskema må vi skrive de gener der er relevante for dem begge to ud. Eftersom Dn og M opfattes som polygenetisk har jeg valgt ikke at skille de to genloci ad. Hoppe/Hingst E a DnM s e a DnM s E a dnm s e a dnm s E a S dnm EE aa DndnMm Ss Ee aa DndnMm Ss (musegråvindott) (musegråvindott) EE aa dndnmm Ss Ee aa dndnmm Ss (vindott) (vindott) e a S dnm Ee aa DndnMm Ss ee aa DndnMm Ss Ee aa dndnmm Ss ee aa dndnmm Ss (musegråvindott) (rødblak m. skjult (vindottt) (rød m. skjult vindott) vindott) E a s dnm EE aa DndnMm ss (musegrå) Ee aa DndnMm ss (musegrå) e a s dnm Ee aa DndnMm ss (musegrå) ee aa DndnMm ss Ee aa dndnmm ss (rødblak m. skjult (sort) vindott) EE aa dndnmm ss Ee aa dndnmm ss (sort) (sort) ee aa dndnmm ss (rød) Resultatet vil altså være31: 18,75% Musegråvindott, 12,5% Ee aa DndnMm Ss 6,25% EE aa DndnMm Ss 18,75% Vindott 12,5% Ee aa dndnmm Ss 6,25% EE aa dndnmm Ss 18,75% Musegrå 12,5% Ee aa DndnMm ss 6,25% EE aa DndnMm ss 18,75% Sort 12,5% Ee aa dndnmm ss 6,25% EE aa dndnmm ss 12,5% Rødblak 6,25% ee aa DndnMm Ss (skjult vindott) 6,25% ee aa DndnMm ss 12,5% Rød Illustration 15: Pera, en musegrå-vindott 6,25% ee aa dndnmm Ss (skjult vindott) broget hoppe 6,25% ee aa dndnmm ss Når man opstiller en genotype for en hest betegner man kun de gener, der har betydning, dvs. ovenstående hingst ville se sådan ud: E- a- Dn- MDe dominante gener kommer jo altid til udtryk i fænotypen, og det er derfor underordnet, om han er homyzogot eller heterozygot, derfor erstatter man det ene allel med en streg. For at kunne bruge et krydsningskema, skal man dog helst vide den eksakte genotype føl=100% 3 er musegråvindott: 3/16*100 =18,75% osv. osv. 12

13 Grønne heste: En hest, man ikke kan finde ud af farven på betegnes som grøn, eksempelvis en brun hest med lyse ben. Andre gange sker der forstyrrelser i udviklingen af melanocytterne, såkaldte mutationer, der gør at hesten på dele af kroppen ikke udviser samme gener som på den øvrige del, se nedenstående hoppe. Somatiske mutationer kan også opstå, dvs. en mutation i en enkelt celles DNA, der derved ændre denne celle og dens datterceller. Dette er dog ikke arveligt. Illustration 17: Sikill fra Ysta-Mói, en leverrød hest med flaxen man iblandet sølvfarvede hår. Illustration 16: A unique horse, Miljón from Grund. Her color is chestnut and black, forming a pinto pattern. The color of Milljon is a coincidental genetic pattern not reproducable (has been observed in other icelandic horses), her babies have not had this color. It is called mosaic pattern. Indenfor den Islandske hest ser man nogle heste med sølvfarvet man og hale, selvom der ikke findes nogle vindott hest i deres stamtavle, eller at pågældene hest er rød. Dette skyldes et gen, der ikke har med det egentlige gen for vindott at gøre. Se illustration 17. Sikill's mor er lever-rød, flaxen med skjult brun, og faderen er brun med skjult rød og flaxen. Faderen er kendt for at avle afkom med sølvhår i manen (islandsk: vindhærður). Sikill er altså leverrød med lys man og hale iblandet sølvfarvede hår. Illustration 18: Happy Tails Diskussion: Arvgangen på farvegener kan være kompliceret. Nogle gener kan ligge skjult i mange år, for lige pludselig at komme til udtryk, til stor overraskelse for avleren. Dette gælder eksempelvis for en rød hest med skjult brun. Hvis man sætter den sammen med en sort hest med skjult rød, kan man både få røde, sorte og brune føl32. Og det gør det bestemt ikke nemmere, at man har forskellige betegnelser på farver og gener afhængig af hvilket land, man befinder sig i. På Island har man forskellige betegnelser for farver afhængig både af nuancer og aftegn. Eksempelvis kaldes en hest kun for svartur (sort), hvis der ikke er et eneste brunt hår på kroppen. Da en islandsk hest går ude året rundt, bliver pelsen afbleget af solen, og vil derfor oftest blive brunlig på en sort hest. Dvs. en genetisk sort hest benævnes oftest Brúnn på Island. En ægte brun hest betegnes Jarpur, hvis hesten er mørk brun sættes dökk foran: dökkjapur33. Palominofarven kaldes på islandsk for - leirljós, på svensk: Isabell, og på engelsk: Palomino eller Isabella afhængig af nuancen. Dette kan godt 32 Læs afsnit ABC 33 For dybere forståelse for de islandske farve-betegnelser anbefales at læse bogen : Den islandske Hest og dens Farver (se litteraturliste) Se bilag 15 13

14 forvirre, og det ville da bestemt være nemmest, hvis farverne blev kaldt det samme. Det er specielt de røde farver og deres nuancer, der benævnes meget forskelligt34. Tager man generne, er det det samme. Jeg valgte i denne rapport, at der er 3 basisfarver. Andre mener der burde findes 5 - Sort, Brun, Rød, Gul (phaeomelanistisk med eumelanin i ål, man og hale, dvs. en brunblak) og Mørk Brun (dvs. den der er betegnet som at i denne rapport )35 Illustration 19: De fem basisfarver På engelsk har man 4 grundfarver: Bay (brun), Brown (mørkbrun, sortbrun (a t)), Black (sort), Chestnut (rød) Jeg synes, det med basisfarver er svært. Det kommer jo an på, hvad man går ud fra. Hvis man går ud fra, hvilke farvepigmenter der bliver dannet, er der kun to basisfarver: Rød (phaeomelanin) og Sort (eumelanin), alt andet er en variation af disse. Hvis man ser hvilke farver de forskellig blegegner osv virker på, bliver det til 3: Brun, Sort og Rød. Og hvis man ser på, hvilke farver der kun kræver et gen-locus for at komme til udtryk er det jo kun rød, der kan være en basisfarve. Min version af basisfarver, er dem blegegenerne virker på, og de, der overvejende er flest af, dvs.: Sort, brun og rød36! Brune heste er egentlig stadig lidt af en gåde for forskerne. Man har nogenlunde vedtaget de alleler jeg skriver om i afsnit ABC- genloci. Men så alligevel ikke. I USA operere man med 3 alleler A+, AA, og Aa. Det vi betegner som at, kalder Sponenberg37 for shade. Dette er polygenetisk og kan virke på alle farver. Dette er jo dejligt, så har vi jo forklaringen på nuancer, som ingen af det andre kilder jeg har læst, helt kan forklare. Men det ville være nemmere, hvis man vedtog nogle fælles standarder, der var ens i alle lande. Når man kommer til aftegn, er det også lidt af en gåde. Og jeg har ikke kunnet finde et entydigt svar på, hvordan de nedarves. Andet end at det er under polygenetisk kontrol, og at arv har en betydning. Nogle aftegn kan dog opstå uden man kan forklare hvorfor. Man siger, at alle hestens farvegener er kortlagt om 5-10 år, men det ved jeg ikke, om jeg er helt enig i. Der er for mange ukendte faktorer allerede nu, og når forskerne ikke rigtig kan blive enige, og de fleste af de gener, vi regner med i dag, stadig kun er hypotester, synes jeg det virker søgt, at alle skulle være helt fastlagt om 5 år. Man har nogenlunde fastlagt de gener under afsnit ABC, men der kommer stadig overraskelser. Eks. som i illustration 17 med hesten Sikill. Han er absolut ikke enestående, der er mange islandske heste, der har sølvgrå man uden at være i besiddelse af et vindott gen, så måske burde man lave et nyt allel under S-locus, eller et nyt domninat gen for sølvgrå maner hos ikke vindott. Jeg synes det Se bilag 16 for farve-benævnelser fra land til land Se Bilag Se Bilag 17 Se bilag 18 14

15 er mest logisk at lave et nyt gen, da det jo er vedtaget at S ikke virker på en rød hest. Man kunne derfor lave et gen der hed V (efter islandsk vindhærður) Det skal nok være dominant, da det jo eks. er Sikill's far, der giver det videre. Flere firmaer har lavet en forretning ud af farveracerne og tilbyder Coat Color Testing38, dvs. gentests, der kan fortælle om eks. en sort hest efter en palominofar bærer creme-genet. Eller om en hest er homozygot for eks. sort. Det er dog mest i USA, man bruger dette, da det jo immervæk koster mange penge at lave sådan en gentest. Selvom man siger, man nogenlunde ved, hvordan det hænger sammen med de her farver, så kan man jo stadig ikke forklare eks. hvorfor creme-genet ligger skjult hos nogle heste! Dominant sort menes jo ikke at eksistere på Island, og det er meget få heste der er homozygot for sort39. Så hvorfor er det kun nogen heste, der bliver smoky-blak? Det glæder jeg mig til at få svar på engang! Det er også enormt svært at finde frem til nyere forskning omkring farvegener hos hesten. De bøger der findes er skrevet fra , og det er efterhånden nogen år siden. Alt i alt mener jeg, at man skal gøre, hvad man kan for at bevare alle farverne hos specielt den Islandske Hest. Det er jo et af dens kendetegn. Og meget forskning omkring farvegener afhænger af den Islandske Hest, da det er en af de eneste racer, der har så mange forskellige farvegener. Derfor er det kun hos den, man kan iagttage samspillet mellem dominante farver. Jeg mener ikke, man skal vælge avlsdyr ud fra farven alene, men det må meget gerne være med i overvejelserne. Mange avlere ser ned på det, man kalder farveavl, men det er der absolut ingen grund til. Der findes massere af udmærkede avlsdyr hos den Islandske Hest, så man kan vælge kvalificerede dyr, der er værd at avle på. De såkaldte modefarver kan man selvfølgelig diskutere, men alle har jo forskellig smag og derfor er der også folk til alle farver. Det er også oftest de sjældne farver, der kommer på mode, og på den måde kan man rede dem fra at forsvinde. I det store hele passer det meget godt i praksis, men som nævnt i afsnittet om grønne heste, er der altså engang imellem steder, hvor teori og praksis ikke stemmer overens. Det er jo relativ ny viden, og mange heste er enten ikke registrerede med farver i World Fengur 40, eller også med en forkert farve. Dette gør det vanskeligt at fastlægge genotyper, og der kan jo opstå mutationer af gener. Det bliver spændende at iagttage udviklingen indenfor farveavl, ikke kun hos den Islandske Hest, men også indenfor andre racer. Det bliver altså sværere og sværere at skille sig ud på konkurrenceplan, og der kan det hjælpe at have en hest med en lidt speciel farve. Illustration 20: Avlshopper og føl på Hejelte stutteri ved Græsted Før har man sagt at det ikke kan ses hos en dominatsort, eller en homyzogot, men det er sjældent man kan se på en sort Islandsk Hest at den bære et creme-gen 40 World Fengur er en international database for Islandske heste. Her bliver registret kåringer, farve, afkom, ejer osv. 15

16 Konklusion: Konklusionen på denne opgave må blive, at man ikke på nuværende tidspunkt ved nok til at jeg kan få besvaret alle mine spørgsmål. Man har nogenlunde styr på nedarvningen, som nævnt i afsnittet om kromosomer og overkrydsning s. 4, samt i afsnittet krydsningskemaer side 10, men man kender ikke samtlige farvegener endnu, hvilket gør det kompliceret. Man kan ikke bare sige, sådan er det! Man må fremlægge nogle hypoteser, og sige, sådan er det med den viden vi har i dag. Forskerne er jo som nævnt i diskussionen s. 12 ikke enige om hverken hvad man skal kalde generne eller hvilke gener der eksistere. Og der kan stadig dukke overraskelser op. Eks. har shetlandsponyen en form for vindott, der kommer til udtryk på rød basisfarve. Dette burde jo ikke kunne lade sig gøre. Det samme kan man sige om palominoen i bilag 19. Den har jo rød basisfarve, så hvorfor kan man se vindott-genet?! Jeg må bare konstatere, at jeg må væbne mig med tålmodighed, og se om man virkelig har fået kortlagt alle gener, og nedarvningen af disse, om 5-10 år. Alt i alt har jeg har lært meget ved at skrive denne rapport, men som det så ofte sker, giver mere viden, flere spørgsmål og mere videbegærlighed, så det er absolut ikke det sidste, jeg læser om farvegenetik. Jeg havde mange flere ideer til afsnit i denne rapport. Eks. overtro om farver, jævnfør forside digtet. Hvorvidt hvide hove og aftegn er svagere end farvede sådanne, følfarver osv. Men jeg har valgt ikke at tage det med pga. pladsmangel. Min idé med denne rapport, er at den skal kunne bruges som en slags opslagsbog i praksis, både af mig selv, men måske også af andre, der føler sig fortabt i farvegenetikkens verden. Illustration 21: Plage sensommer 2007 på stutteri Hejelte Illustration 22: Silfurskotta og Tigull sommer

17 Kildeliste: Illustrationer: Illustration 1: Illustration 2: Illustration 3: Hästens Färger s. 26 Illustration 4: Hestenes Farver s. 143 Illustration 5: Illustration 6: Illustration 7: Hästens Färger s. 34 Illustration 8: Hästens Färger s. 70 Illustration 9: Hästens Färger s. 42 Illustration 10: Håll hästen frisk s. 225 Illustration 11: Hästens Färger s. 40 Illustration 12: Illustration 13: Illustration 14: Et billede jeg selv havde Illustration 15: Illustration 16: Illustration 17: Illustration 18: Illustration 19: Hästens Fäger s. 49 Illustration 20: 42_.jpg Illustration 21: Illustration 22: Min egen hoppe og hendes føl 2007 Litteraturliste: Bøger: Equine Color Genetics, second edition: Sponenberg, D. Phillip -Blackwell Publishing, Iowa State Press Hästen Färger: Furugren, Bo -Natur og Kultur/LTs förlag Hestenes Farver: Ussing, Anne Phaff -Nucleus Islandshestens farver: þorkelsson, Friðþófur -Edda Publishing Ltd Den Islandske Hest og Dens Farver: þorkelsson, Friðþófur og Magnússon, Sigurður A. -Nørhaven a/s

18 Internet: , Meiosen (bilag1,1.2) ERE_NUMRE/2005/UFL_EKCMA_2005_47/UFL_EKCMA_2005_47_48557, debatforum -farveforum 18

19 Bilag 1: Farvecirklen: Komplementærfarver er farver der ligger modsat hinanden i farvecirklen 1.2 Meiosen: Illustration 23:

20 Bilag 2: A-locus Illustration 24: Hestenes farver s. 15 De forskellige fænotyper for brun farve. Fra venstre mod højre: A+, A, at, aa(sort hest, se bilag 3) Brun hest: Genotype E- ADenne farve kaldes Jarpur på Islandsk En mørkebrun hest, et typisk eksempel på en black and tan hest: Genotype: E- at- 20

21 Bilag 3: E-locus En sort hest. Genotype: E- aa En sort hest med solbleget pandelok, en sådan hest er rent genetisk sort, men benævnes sortbrun, Brúnn på Islandsk. To typisk (genetisk) sorte Islandske heste. Derfor kalder man næsten altid en Islandsk hest for sortbrun. 21

22 3.1.1 Rød hest Genotype: ee A-, eller ee aa Hovedet på en rød hest. Den røde farve kan have mange nuancer, både med lysere eller mørkere man og hale. Den brune farve (A-locus) bæres skjult på rød farve. Det samme gør andre gener der er afhængig af sort farve (eumelanin), eks. S-locus Lever- eller sodrød. Kan evt være en hest med Sty-locus, der blander sorte hår (eumelanin) i pelsen. 22

23 Bilag 4: C-locus Palomino: Rød hest med enkelt creme-gen. Genotype: ee CCcr, eller ee A- CCcr Da grundfarven også her er rød, kan loci afhængig af sort grundfarve bæres skjult. Disse 2 heste er cremelloer. Røde heste med dobbelt cremegen Genotype: ee CcrCcr, de danner altså pigment, da øjnene er blå, og man kan se på føllet ovenover at pelsen er let cremefarvet. Dette er en brun hest med et enkelt creme gen. Genotype: E- A- CCcr Denne farve kaldes buckskin, eller jordfarvet på dansk. Moldótt på Islandsk. Nedenunder en meget lys moldótt. En perlino hoppe, brun hest m. dobbelt cremegen. Vil have blåøjne, men flødefarvet man og hale. 23

24 Smoky-black, sorte heste med enkelt cremegen. Genotype: E- aa CCcr Det er endnu uvidst hvorfor kun nogle sorte heste bliver smoky-blak ved tilstædeværelse af cremegenet. 24

25 Bilag 5: Dn-locus Lys krop, mørkere hoved og ben. Ål og halefjerd og midtsol. Kan tydeligt ses på føllet ved fødslen. En rødblak i sommerpels. Genotype: ee A- Dn- eller ee aa DnHer ses tydeligt at kroppen er lysere end hoved og ben. Billedet nedenunder viser tydeligt ålen. Brun-blakke heste. Kropsfarven minder om en rødblak, men piber er sorte og man og hale er med sort midtsol. Kropsfarven kan dog blive næsten gul. Genotype: E- A- DnSortblak eller musegrå hest Genotype: E- aa Dn- 25

26 Bilag 6: M-locus Vildhestestriber på benene af en rødblak hest. Genotype: ee A- Dn- M- eller ee aa Dn- MSamme på en sortblak, musegrå hest. Genotype: E- aa Dn- M- 26

27 Bilag 7: F-locus Rød, med lys man og hale. Føllet fødes sådan, men det er nemmest at se efter 1. fældning. Rød med flaxen. Genotype: ee A- ff eller ee aa ff Ovenstående: En leverrød hest med flaxen; Kan være svær at skille fra en vindótt (se bilag 10) Samme genotype som forrige, kan dog have Sty-locus også. 27

28 Bilag 8: G-locus Genet virker på alle farver. Viser sig ved 1. fældning hos føllet, og hesten bliver hvidere med alderen. Rødskimmel, genotype: ee A- G- eller ee aa GBrunskimmel: E- A- GSortskimmel: E- aa GTo rødskimler og en brunskimmel 1 års plage. 28

29 Bilag 9: R-locus Vinter: Det er svært at se hesten er farveveksler. Viser basisfarven. Forår: Farvede ekstremiteter, hvid krop Sommer: Meleret kropsfarve Efterår: Farvede ekstremiteter, hvid krop Farven kan først bestemmes efter føllets første vinter. Ved fældning om foråret kommer det hvide underuld tilsyne. Kan kombineres med alle farver. Sort-farveveksler (black-roan). Genotype: E- aa Rr Illustration 25: Here are pictures of a mare which show very well the drastic changes a roan goes through every year. Here the mare Freyja shows on the left picture how a black roan (blue roan) looks in the spring and fall, when the white wooly underhair is the longest hair on the body. The color of the extremeties, and mane and tail, remain unchanged. On the right picture Freyja is in winter hairs, and then it's hard to see that she's not simply a black horse. -Tim Kvick Freyja i sommerpels. En brun-, rød- og sort-roan. Efterår på Island. 29

30 Bilag 10: S-locus Virker kun på eumelanin. Altså sort farve. Movindótt = sortsølvtonet Føllet fødes sølvgråt til beige. Har make-up på, dvs sorte øjenrande. Både føl og hingst er vindott. Meget flot nuance hos hingsten. Menes at opstå ved homozygot opsætning af både sort og vindott. Genotype: E- aa S- evt. EE aa SS En mere normal nuance af vindótt. Bemærk de lyse blommer, deraf det engelske navn Silver-dapple Denne hoppe har genotype: Ee aa Ss Jarpvindótt = brunsølvtonet, Genotype: E- A- SFøllet fødes lyst rødt med lysere man og hale. Har make-up på og grå underben. Farven kan forveksles med en rød med flaxen, men benene er altid sorte. Det er tydeligt at se den stålgrå man og hale, samt underben på dette jarpvindotte føl. 30

31 Bilag 11: T-locus Eksempler på Tobianobrogede heste. De nederste, vil være homozygote. Kan ses på alle farver. Et sortbroget føl, en lys rødbroget hoppe, og e brunbroget vallak, alle med tobianomønster og heterozygote. Nedenunder: Inkspots, der kan indikere homozygot tobianobroget. 31

32 Bilag 11: Spl-locus Forskellige splashwhite heste. Den øverste er rødsplash m. flaxen. Homozygot på alle gener: ee aa ff splspl Brunsplash hest, homozygot splash: E- A- splspl Sortsplash: E- aa splspl Til højre en sort hest med heterozygot splash, derfor burde man kalde spl-locus for ufuldstændig resseciv. Denne hest har ingen andre aftegn. Genotype: E- aa Splspl Et nærbillede af et blåt øje hos en heterozygot splahs rød med flaxen hest. 32

33 Bilag 13: Sty-locus Minder om black and tan farven. Virker dog også på rød grundfarve : P-locus Melet mule, virker på alle farvet. Giver lyse kronrande, mule og lyske, nogen gange også lysere bug. Sørger for modskygning (se inledning) : Rb-locus Hvide hår i haleroden, og hvid stikkelhåret på flankerne. 33

34 34

35 35

36 36

37 37

38 38

39 39

40 40

41 Bilag 19: Kombinationer af farver Palomino-vindott Genotype: ee A- (aa) CCcr SHer er det tydeligt at se den stålgrå man og det mørke hovskæg. Hvorfor man lige kan se vindott farven på denne hoppe, er lidt af en gåde. Måske er hun ikke palomino, men moldott-vindott...?? Gyldensort-blak Genotype: E- aa CCcr Dn- M- En musegrå-vindott-splashed hoppe. Genotype: E- aa S- Splspl 41

42 Vindott-broget Genotype: E- aa S- Tt Ullsblak Genotype: E- A- CCcr Dn- M- Brun-blak-vindott Genotype: E- A- S- Dn- M- 42

43 Rødskimmel-broget (22år) Genotype: ee aa Gg Tt Avlshingst i USA. Han er blevet helt hvid med alderen, men en enkelt plet er forblevet rød. Hvorfor ved man ikke. 4 unghingste blak numser Fra venstre mod højre: Brun-blak-broget Rød-blak-broget Brun-blak-vindott Rødblak Sortbroget-farveveksler plag Genotype: Ee aa Tt Rr Denne hoppe bliver næsten helt hvid forår og efterår. 43

FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren

FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK Farvegenetik En smule grundlæggende genetik Farvegenetik generelt Farvegenetik med særligt fokus på

Læs mere

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA Forklaring af resultatet på en farvegentest Dette er et skriv på dansk med det formål at gøre det nemmere for den danske modtager af ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA at forstå

Læs mere

FARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear

FARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear FARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos Dansk Kennel Klub 1 Farvegenetik Grundlæggende farvegenetik delvist fra DKK s modulkursus Særligt

Læs mere

Christina Dupont Kofod, Stald Kofod Farvegenetik. Gennemgang af den grundlæggende genetik bag pelsfarver hos kaniner

Christina Dupont Kofod, Stald Kofod Farvegenetik. Gennemgang af den grundlæggende genetik bag pelsfarver hos kaniner Farvegenetik Gennemgang af den grundlæggende genetik bag pelsfarver hos kaniner Genpar Gener findes altid i par. Hvert genpar hører hjemme på en plads, der kaldes locus Alle kaniner har 2 gener på hvert

Læs mere

Nedarvning af farver hos Shetlandsponyer

Nedarvning af farver hos Shetlandsponyer Nedarvning af farver hos Shetlandsponyer Ian Henry Lambert - Stutteriet Abildore - Februar 2008 Jeg har lade mig fortælle at en god pony ingen farve har og at man ikke bør avle efter farve men efter type/egenskaber.

Læs mere

(Farve)Genetik hos katte

(Farve)Genetik hos katte Genetikserie del 4 (Farve)Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre [Wb ] / [ wb ] Wide band Indledningsvis må jeg sige, at dette gen endnu ikke er bekræftet eller fundet, men alle forhold

Læs mere

Farvegenetik hos katte

Farvegenetik hos katte Genetikserie del 3 Farvegenetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre Tekst og foto: Ole Amstrup Artiklen er fortsat fra sidste nummer af Kattemagasinet [ x o ] / [ x ] Den røde farve I de

Læs mere

Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1

Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Heste har 64 kromosomer. 32 fra sin mor og 32 fra sin far. Alle gener i hestens arvemateriale findes derfor i to varianter, som hver for sig kaldes alleller.

Læs mere

Farvegenetik hos katte

Farvegenetik hos katte Genetikserie del 2 Farvegenetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre Tekst og foto: Ole Amstrup Den oprindelige genetik Jeg vil tage udgangspunkt i den oprindelige genetik hos Felis Silvestris

Læs mere

Hestens farver. af Zuzette Kraft

Hestens farver. af Zuzette Kraft Hestens farver af Zuzette Kraft Hestens farve har altid været et emne af betydning i avlen af Pura Raza Española. Der har i folkloren været myter og sagn, der sagde, at hestens farve var afgørende for

Læs mere

Avl på honningbier det genetiske grundlag I

Avl på honningbier det genetiske grundlag I Avl på honningbier det genetiske grundlag I Egenskaber ved alle levende væsner bestemmes af 2 ting: Arv Miljø Grundlaget for alt avlsarbejde er at mange egenskaber nedarves. Hvad er arv og hvad er miljø

Læs mere

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar 11 1 Er taksplanten giftig for heste?, meget 2 Er brændemærke et medfødt aftegn?, det er erhvervet 3 Skal brændemærke med i hestens signalement? 4 Hvad gør mest ondt på hesten? A: At blive chipmærket B:

Læs mere

Bananfluer og nedarvning

Bananfluer og nedarvning Bananfluer og nedarvning Teori: Bananflue-genetik Bananfluens livscyklus Bananfluen, Drosophila melanogaster, har været brugt til at studere genetik i mere end 100 år. Denne diploide organisme har fuldstændig

Læs mere

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar 1 1 Hvad kaldes hestens afkom? A: Lam B: Føl 2 Hvad er en vallak? A: Hoppe B: Kastreret hingst 3 Kan hesten stå op og sove? 4 Hvad er en sok? A: Aftegn i panden B: Aftegn på benet 5 Hvor sidder lansemærket?

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

Forklarin g. Beskrivelse. i dominansrækkefølge. Farvegenerne Pigmenteri ngsgen

Forklarin g. Beskrivelse. i dominansrækkefølge. Farvegenerne Pigmenteri ngsgen Farveenetik Gen-parrene Disse ener er i enhver kanin o alle pladser er besat af et en. For hvert Locus (bostav, der aniver ener) er der 2 pladser den ene plads indeholder et en der kommer fra kaninens

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget

Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget Et forsøg på at oversætte fra hollandsk til dansk Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget Recessiv arvelighed: Hvidbrystet

Læs mere

Kvægavlens teoretiske grundlag

Kvægavlens teoretiske grundlag Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede

Læs mere

Fotobiologi Solens effekt på huden

Fotobiologi Solens effekt på huden Fotobiologi Solens effekt på huden Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Lys er betegnelsen for det lille område af elektromagnetisk stråling som opfattes af øjet Bølgelængder fra 400 nm 760

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Lille hest. Navn: Adresse: Klub/forening:

Lille hest. Navn: Adresse: Klub/forening: Lille hest Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder: INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...2 Hvor stor skal din hest være...2 Hestens mål...4 Min pony...4 Betegnelser på hestens ydre...5 Ponyens farve og aftegn...6

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Dandy Walker Like Malformation

Dandy Walker Like Malformation Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.

Læs mere

Farvegenetik. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Hvordan?

Farvegenetik. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Hvordan? Farvegenetik Kristiansand 18. september 2010 Hvem er jeg? Ole Amstrup Stamnavn: Feles Grata Opdrætter: Orientalsk korthår gerne blotched tay, med sølv, i alle farver men også cinnamon. Hvor længe: Siden

Læs mere

Farvegenetik. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Kristiansand. 18. september 2010

Farvegenetik. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Kristiansand. 18. september 2010 Farvegenetik Kristiansand 18. september 2010 Hvem er jeg? Ole Amstrup Stamnavn: Feles Grata Opdrætter: Orientalsk korthår gerne blotched tabby, med sølv, i alle farver men også cinnamon. Hvor længe: Siden

Læs mere

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Udarbejdet af avlsudvalget v/ Charlotte Skou, godkendt af bestyrelsen nov. 2011: Niels Seidenfaden, Ernst Sørensen, Søren Brydsø, Per Haarbo, Arne Hansen Skotsk Højlandskvægs

Læs mere

Farvetyper. Om farver. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration. Stikordsregister

Farvetyper. Om farver. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration. Stikordsregister Printeren gør det muligt at kommunikere i farver. Farver tiltrækker opmærksomhed og forøger værdien af det udskrevne materiale eller de udskrevne oplysninger. r øger læsbarheden, og farveudskrifter læses

Læs mere

Genetik kursus. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Skien 13. marts 2009. Ole Amstrup

Genetik kursus. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Skien 13. marts 2009. Ole Amstrup Genetik kursus Skien 13. marts 2009 www.felesgrata.dk/seminar Hvem er jeg? Ole Amstrup Stamnavn: Opdrætter: Feles Grata Orientalsk korthår gerne lotched tay, med sølv, i alle farver men også cinnamon.

Læs mere

Cellen og dens funktioner

Cellen og dens funktioner Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle

Læs mere

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

(Farve)Genetik hos katte Ole Amstrup

(Farve)Genetik hos katte Ole Amstrup (Farve)Genetik hos katte Ole Amstrup En kort gennemgang af de forskellige gener der har betydning for opdræt af racekatte. Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Maskede katte Indledning Men hvordan startede

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal:

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: 1 Indholdsfortegnelse: Farvelære s. 2 - farvens fysik s. 2 Øjet s. 2 - farvesyn s. 3 - nethinden s. 3 - efterbilleder

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Opgave 1. EPO og bloddoping

Opgave 1. EPO og bloddoping Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

Oversættelse af artiklen Paint Silkies New Info http://www.chickencolours.com/translation%20dutch%20paint%20articlex.pdf Tekst og foto: Sigrid van Dort i samarbejde med Brenda Bettinger Gambill og Judy

Læs mere

Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema

Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema Stamtræsøvelse Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema 2. Hvem er far til Thor? 3. Saml stamtræet 4. Hvilke mænd skal Thor vælge til faderskabstesten? 5. Faderskabstesten 6. Ordforklaringer Du skal nu hjælpe

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1 MDR1 og DM Introduktion MDR1 og DM er to sygdomme som pt. er meget oppe at vende i hundeverden, da der er fundet flere hunde som har vist sig at være bærer af en af disse. Flere og flere opdrættere er

Læs mere

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand

Læs mere

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest, DK 6000 Kolding (45)

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest, DK 6000 Kolding (45) Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest, DK 6000 Kolding (45) 61 66 83 03 Friis Lara DKK 07962 1R.CACIB (Lorenzo v. Isidora - Friis Hetta) Nogle personer har skrevet til mig om jeg ikke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C-niveau

Læs mere

============================================================================

============================================================================ Blond filigran red DS X Blue Moscow Indsendt af Morten Nielsen - 2014/10/05 22:15 Jeg har startet et lille krydsnings forsøg, som overskriften også siger. Jeg vil forsøge her i tråden at beskrive hvordan

Læs mere

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve Populationsgenetik I populationsgenetik beskæftiger man sig med at undersøge hyppigheden af forskellige gener samt fordeligen af fænotyper og genotyper i forskellige populationer. For en ordens skyld:

Læs mere

Gruppemedlemmer: Frederik, Michael og Anders

Gruppemedlemmer: Frederik, Michael og Anders Side: 1-6 Side: 2-6 Indholdsfortegnelse: Forside. 1 Indholdsfortegnelse. 2 Indledning. 3 Beskrivelse Af forløb. 3 Problemformulering. 3 Teori, Analyse og Fortolkning. 3-6 Konklusion. 6 Side: 3-6 Indledning.

Læs mere

Opdræt og avl af og med islandske fårehunde

Opdræt og avl af og med islandske fårehunde Opdræt og avl af og med islandske fårehunde Artikel for ISIC møde 2012, skrevet af Wilma Roem (NL). Oversat fra engelsk af Jørgen Metzdorff Opdrættere af islandske fårehunde bør have 2 højt prioriterede

Læs mere

Genetik hos katte. Kattegenetik baseret på farver og mønstre. 8 www.nrr.no

Genetik hos katte. Kattegenetik baseret på farver og mønstre. 8 www.nrr.no Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre En kort gennemgang af de forskellige gener der har betydning for opdræt af racekatte. Tekst Ole Amstrup Indledning For snart mange år siden blev

Læs mere

platinum white? Indsendt af Daniel Schlytter - 2011/02/02 22:23 Jeg har absolut ingen anelse om hvordan denne er havnet i en af mine baljer (tror den hoppede i posen da jeg var i horsens forleden :P )

Læs mere

1.5 Hver land skal følge principperne i moder stambogen (i EU-landene i henhold til 92/353 bilag) som skitseret i 2,0.

1.5 Hver land skal følge principperne i moder stambogen (i EU-landene i henhold til 92/353 bilag) som skitseret i 2,0. ICCPS Regler Draft 2 1.0 Almindelige bestemmelser 1.1 I almindelighed bør der kun være en forening i hvert land, men på grund af forskellige love i de forskellige lande, er det tilladt at have mere end

Læs mere

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres

Læs mere

Jumpsage II. Spilmanual BCLASEN.DK 9/25/2016

Jumpsage II. Spilmanual BCLASEN.DK 9/25/2016 BCLASEN.DK Jumpsage II Spilmanual 9/25/2016 Dette spil er en ny og til dels lidt anderledes version end det tidligere Jumpsage. Spillet omhandler stadig avl af varmblodsheste inden for dressur og spring,

Læs mere

GRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.

GRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde. GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

Measuring Evolution of Populations

Measuring Evolution of Populations Measuring Evolution of Populations 2007-2008 5 Agents of evolutionary change Mutation Gene Flow Non-random mating Genetic Drift Selection Populations & gene pools Concepts a population is a localized group

Læs mere

Eva Køhler. Cand. scient. i biologi. Medlem af Felis Danicas Avlsråd. Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år

Eva Køhler. Cand. scient. i biologi. Medlem af Felis Danicas Avlsråd. Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år Eva Køhler Cand. scient. i biologi Speciale om indavl hos racekatte Medlem af Felis Danicas Avlsråd Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år Administrerer pawpeds for europé og norsk skovkat De generelle

Læs mere

Episodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK

Episodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK Episodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK EFS / CCS Beskrivelse af sygdommene Symptomer Behandling Arvegang DNA tests Hvad ved

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

1 Har en blong topsværd som er tæt på perfekt, håber den næste generation er endnu tættere.

1 Har en blong topsværd som er tæt på perfekt, håber den næste generation er endnu tættere. Hvad arbejder i på af projekter Indsendt af Henrik Mortensen (Klubmedlem) - 2017/03/29 08:59 Hvad arbejder i andre på lige nu Har selv tre projekter igang. 1 Har en blong topsværd som er tæt på perfekt,

Læs mere

Om brugen af farvebetegnelser i dansk på internettet

Om brugen af farvebetegnelser i dansk på internettet Om brugen af farvebetegnelser i dansk på internettet Esben Alfort Brugen af farvetermer i dansk, som det skrives på internettet, viser, at bestemte farver kan modificeres eller sammensættes for en mere

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand

Læs mere

============================================================================

============================================================================ Falsk "stamme" Indsendt af Dennis Jensen - 2015/01/12 11:54 For ikke af krænke nogle, vil jeg undlade af nævne køber i dette indlæg. Konen og Jeg besluttede os for af købe nogle "ordenlige" guppyèr for

Læs mere

Problemer med at se sølv i maskede katte

Problemer med at se sølv i maskede katte Problemer med at se sølv i maskede katte For øjeblikket er der to racer, der bliver bedømt efter farver (I modsætning til gruppebedømte katte som MCO, NFO etc.), som prøver på at få anerkendt nye farvevarianter

Læs mere

Vallakker - aftenfodring - vinter

Vallakker - aftenfodring - vinter Vallakker - aftenfodring - vinter Strø halm (1 balle) tirsdag og torsdag i løsdrift Tag vallakker på boks (Ljosvaki (palomino), Gerpi (mørk jarpur) og Sölvi (sort) Müssli - 1 spand (4 store skovle müssli,

Læs mere

Mark Jeays simple solution to the Rubik s cube oversat og redigeret af Jess Bonde. -

Mark Jeays simple solution to the Rubik s cube oversat og redigeret af Jess Bonde. - Mark Jeays simple solution to the Rubik s cube oversat og redigeret af Jess Bonde. jess@rubiks.dk - http://www.rubiks.dk Trin 0 Introduktion & notation Trin 1 De tre øverste sidestykker Trin 2 Hjørner

Læs mere

LYS OG FARVER. lyslabyrinten FØR BESØGET HVEM HAR RET? 1. Hvad taler for, at alle farver blandet giver hvid?

LYS OG FARVER. lyslabyrinten FØR BESØGET HVEM HAR RET? 1. Hvad taler for, at alle farver blandet giver hvid? lyslabyrinten LYS OG FARVER SPØRGESKEMA 7. 9. KLASSE, FYSIK/KEMI NAVN OG KLASSE SE VIDEOEN Før du går i gang skal du se en video. Scan QR-koden eller indtast linkadressen (http://bit.ly/2hpivzm) for at

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Friis Lara Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber. Der optræder

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Farver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz

Farver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz Farver og genetik hos landracegeder Andreas Gertz 01.11.2014 DNA Gener - kromosomer gener kan sammenlignes med opskrifter nedskrevet I DNA-molekyler skrevet i 4 bogstaver (adenin, cytosin, guanin, thymin)

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

Heste til salg. Stutteri Isafold

Heste til salg. Stutteri Isafold Heste til salg Stutteri På grund af den positive udvikling i konsulentvirksomheden Equina (www.equina.dk) er jeg nødt til at sælge flere af mine gode og dejlige heste. Alle hestene er danskfødte og næsten

Læs mere

FARVER PÅ SPROGET LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE

FARVER PÅ SPROGET LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE FARVER PÅ SPROGET LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE Træning af farverne inkl. bøjningsformerne ift. køn, bestemthed, tal og grader. Mere varieret ordforråd og kulør på sproget + dannelse af korte

Læs mere

Avlsmål og kåringsregler 2016

Avlsmål og kåringsregler 2016 Regler for registrering, fremstilling og kåring i Barok-Pinto afdelingen under Dansk Pinto Forening. Der gøres opmærksom på at Barok-Pinto afdelingen endnu ikke har opnået en ministeriel godkendelse. Der

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 BILGI A Torsdag den 14. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX091-BIA Undervisningsministeriet Side 1 af 8 sider pgave

Læs mere

Flere ligninger med flere ukendte

Flere ligninger med flere ukendte Flere ligninger med flere ukendte Frank Villa 14. februar 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Quadrant. abc-reoler.dk. Industrivej 4-6 DK-7490 Aulum Tel. + 45 97472044 abc@abc-reoler.dk

Quadrant. abc-reoler.dk. Industrivej 4-6 DK-7490 Aulum Tel. + 45 97472044 abc@abc-reoler.dk Quadrant abc-reoler.dk Industrivej 4-6 DK-7490 Aulum Tel. + 45 97472044 abc@abc-reoler.dk Quadrant - 2 - Frontpage: www.abc-reoler.dk,quadrant,drawing no. 72231 Development Quadrant -by ABC-Reoler Quadrant

Læs mere

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Sjov men flot :) Indsendt af Daniel Schlytter /01/07 14:31

Sjov men flot :) Indsendt af Daniel Schlytter /01/07 14:31 Sjov men flot :) Indsendt af Daniel Schlytter - 2011/01/07 14:31 i mit krydsnings forsøg på Schimmelpfenning (han) / Neonrød (hun), hvor jeg havde håbet på at kunne arbejde mig frem til nogle helt metallic

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Mott Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination (18-19

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt

Læs mere

Designmanual / Forskningens Døgn

Designmanual / Forskningens Døgn 1/17 Designmanual / Forskningens Døgn Elementer 2 Logotype 2 Logotype på fotografi 3 Geometri 5 Forsk Geometri oversigt 6 Objekter 7 Forsk Objekt oversigt 8 Forhold mellem alle elementer 9 Farver 10 Font

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Kusk Mott Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination

Læs mere

Hej jeg hedder FONSE. Jeg er rigtig god til at springe og siger aldrig nej tak til en tur i skoven.

Hej jeg hedder FONSE. Jeg er rigtig god til at springe og siger aldrig nej tak til en tur i skoven. Hej jeg hedder FONSE Jeg har boet på FYR siden sommeren 2008. Jeg er en energisk hest, der bedst kan lide en rytter, der er klar på en aktiv ridetur jeg kan dog godt være en doven herre. Men jeg er en

Læs mere

Introduktion. Hej og velkommen til "Sådan tager du fantastiske landskabsfotos".

Introduktion. Hej og velkommen til Sådan tager du fantastiske landskabsfotos. Introduktion Hej og velkommen til "Sådan tager du fantastiske landskabsfotos". I denne guide vil jeg vise dig strategien for, hvordan du som begyndende fotograf tager et fantastisk foto af et landskab.

Læs mere