ÅHM 6465, Tiendeladen (FHM 4296/1855)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅHM 6465, Tiendeladen (FHM 4296/1855)"

Transkript

1 ÅHM 6465, Tiendeladen (FHM 4296/1855) Analyse af humant knoglemateriale fra middelalderlig kirkegård Susanne Østergaard Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr

2 ÅHM 6465, Tiendeladen (FHM 4296/1855) Analyse af humant knoglemateriale fra middelalderlig kirkegårdkirke- Susanne Østergaard, cand.mag. Indledning I forbindelse med, at ejendommen på hjørnet af Algade og Tiendeladen i Aalborg skulle indrettes til ungdomsboliger, blev der i november 2014 og april 2015, foretaget arkæologiske udgravninger. Der skulle blandt andet foretages udvidelser af det eksisterende kloaksystem. Hvor den nye store samlebrønd skulle være, blev der påtruffet humane skeletter. Dette var forventet, da udgravningen ville berøre den nedlagte kirkegård til kirken Skt. Peder. Skt. Peders kirke lå lidt nordvest for udgravningen i Tiendeladen. Fig 1. Oversigtsplan over udgravningen. Udarbejdet af Kenneth Nielsen, Aalborg historiske museum. 1

3 Den blev ødelagt i forbindelse med grevens fejde i 1534 og blev ikke genopbygget. I årene efter, blev den helt nedtaget og i dag er der ingen synlige spor tilbage. I årenes løb er der, i forbindelse med byggearbejder, blevet fundet skeletter og også rester af kirkegårdsafgrænsningen. Så kirkegårdens udstrækning er kendt i hovedtræk. Udgravningerne i Tiendeladen er fordelt på 3 felter (se oversigtsplanen herunder). Felt 1 udgravedes først, derefter felt 2 og til sidst felt 3. De meget små felter betød, at der er meget få hele og intakte skeletter. En stor del af skeletterne er skåret af feltafgrænsningen. Derfor kender vi ikke massegravens afgrænsning mod nord, vest og syd. Her var der gennem hele massegraven skeletter der fortsatte i profilen. Mod øst tyndede det ud og her er færre skeletter der er skåret af feltets afgrænsning. Det er derfor også muligt, at de skeletter i felt 1 i samme kote som dem i massegraven, også hører til massegraven. De fleste af skeletterne i materialet, er fra felt 2, selve feltet hvor den store samlebrønd skulle være. Her skulle der graves dybt, derfor blev der på det sidste stykke, nedsat en gravekasse for at stabilisere kanterne. Dette betød at feltet indsnævredes yderligere. Metode Da materialet er meget uens bevaret, har en lang række metoder været i anvendelse. Det kan derfor ikke undgås, at mere velbevarede og intakte individer kan vurderes med større sikkerhed end de mere dårligt bevarede skeletter. Ved kønsbedømmelse vurderes kønsspecifikke træk på kranium og hofteben samt skelettets generelle morfologi. Kvinders knogler er generelt mere spinkle og gracile end mænds. Hoftebenets kønsspecifikke træk regnes for mest sikre, da de er funktionbårede, kvinder skal jo kunne føde børn. Aldersbedømmelse bygger i hovedtræk på viden om skelettets udvikling fra barn til gammel som: tandfrembrud/tandslidtage, knoglernes ledenders sammenvoksningstidspunkt, alderstegn i alle kroppens led men specielt leddene mellem ryghvirvlerne og leddet mellem korsben og hofteben. Legemeshøjden er beregnet ud fra intakte lemmeknogler, fortrinsvis lårbenet (Femur) og skinnebenet (Tibia), men hvis de ikke var bevarede, så også armens knogler. Det er ikke alle sygdomme der efterlader sig spor på knoglerne. Sygdomme der har et hurtigt forløb når ikke at efterlader sig spor, før man enten bliver rask igen eller dør af sygdommen. Det er de langsomt udviklende og mere kroniske sygdomme, som man lever med længe som f.eks. spedalskhed, tuberkulose, gigt og kræft, der efterlader sig spor på knoglerne. Sygdomme er vurderet ud fra synlige spor på skelettet, der er karakteristiske for de enkelte sygdomme, under anvendelse af relevant faglitteratur. Ligeledes er spor af trauma knoglebrud og skader på forårsaget af våben, registreret i materialet. Se specifikke metoder under referencer. 2

4 Materialet Det analyserede materiale indeholder rester af 51 individer og et antal løsfundsknogler repræsenterende minimum 14 individer. Der er 7 intakte eller næsten intakte individer, resten er kun repræsenteret ved større eller mindre dele af kroppen. Materialet kan deles op i to grupper: 18 personer i massegraven A 16 og 17 og resten af materialet, 33 personer, er almindelige kirkegårdsbegravelser. Felt 1 og 3 er almindelige begravelser. Felt 2 er: øverst massegraven og de nederste lag almindelige begravelser. Der er en stor del løsfundsknogler. De fleste stammer fra det øverste lag i felt 2. Dette lag er forstyrret og omrodet i nyere tid, måske i forbindelse med opførelsen af den halvmur der er mellem felt 1 og felt 2. Sandsynligvis er disse forstyrrede knogler det øverste af massegraven A 16 og 17, der ligger umiddelbart lige under det forstyrrede lag. Fordeling af skeletter i kontekster Felt 1: alm. begrav. Felt 2: Massegraven Felt 2: alm. begrav. Felt 3. alm. begrav. X nr: A nr. X nr: A nr. X nr: A nr. X nr: A nr a b a b Tabel 1. 3

5 Resultat Bevaringsgrad: Bevaringsgraden i materialet er meget svingende. Fra meget velbevaret til meget dårligt bevaret. Både med hensyn til hvor meget af skelettet der er til stede og selve knoglernes tilstand. Der er næsten intakte skeletter og skeletter der kun er repræsenteret ved hoftebenet eller et sæt underben. For det meste bestemt af feltets udstrækning. Der har dog også været forskellige bevaringsforhold igennem lagene. Nogle af skeletterne, især de nederste, har haft isolerede områder af mere aggressive nedbrydningsforhold f.eks. A 50, X 56 hvor kraniet og benene er bevaret, men ikke hele kroppen der i mellem. Se vurdering af de enkelte skeletters bevaringsgrad i tabel 2 herunder. Køn og alder: I tabel 2 og 3 herunder ses resultatet af køns- og aldersbestemmelsen for alle skeletterne, fordelt på felt og begravelses type. Skeletterne er opdelt i 6 kønsgrupper: Mand: Tydelig mandlig morfologi: Sandsynligvis mand: overvejende mandlig morfologi: ( ) Ubestemmeligt køn: Ingen tydelige kønstræk eller ingen bevaret:? Sandsynligvis kvinde: overvejende kvindelig morfologi: ( ) Kvinde: Tydelig kvindelig morfologi: Barn (<15 år): Ingen tydelige kønstræk udviklet endnu: B Som det ses i tabel 2 og 3, er der sandsynligvis kun mænd begravet i massegraven. 15 ud af 18 individer i massegraven er mænd eller personer med overvejende mandlig morfologi. Kun tre individer kunne ikke kønsbestemmes med rimelig sikkerhed, da de alle tre kun bestod af en delvist bevaret højre arm. Kønsfordelingen er meget forskellig for de to begravelsestyper, massegraven og de almindelige begravelser. Kønsfordelingen blandt de almindelige begravelser er mere jævn, her er både kvinder, mænd og børn. Der er dog også her en overrepræsentation af mandige skeletter. 61 % er mænd og sandsynligvis mænd, overfor kun 24 % kvinder og sandsynligvis kvinder. Måske har der været en lettere kønsopdeling på kirkegården i perioder, måske er det en tilfældighed. Det er trods alt, kun et mindre udsnit af kirkegården der er udgravet. 4

6 Felt A nr. X nr. Køn Alder Aldersgruppe Bevaringstilstand 2 (øverste lag) Massegrav Ca. 35 år Adultus Middel år Adultus Middel år Adultus Middel år Adultus Middel år Adultus Middel år Adultus Dårlig år Maturus God år Maturus God ( ) år Juvenis Dårlig år Maturus Middel år Maturus Middel år Senilis Dårlig år Maturus Middel 17 28? år Adultus Dårlig år Senilis Dårlig 17 30? år Adultus Dårlig 17 31? år Adultus God år Senilis Dårlig år Senilis Middel Almindelige 2 2 ( ) år Maturus Middel begravelser år Juvenis Middel 4 4 B år Infans 2 God 5 5 ( ) år Maturus Middel 5 6 ( ) år Juvenis Dårlig 7 7 ( ) år Adultus Middel 8 8a ( ) år Adultus Middel 8 8b ( ) år Juvenis God 9 9a år Juvenis God 9 9b ( ) år Senilis Dårlig Tabellen fortsætter på næste side. 5

7 Begravelsestype A nr. X nr. Køn Alder Aldersgruppe Bevaringstilstand 2. (nederste lag) B 2 år Infans 1 God Almindelige begravelser år Juvenis God Ca. 15 år Juvenis Middel år Adultus Middel år Juvenis Dårlig ( ) 60 + år Senilis Middel ( ) år Adultus Dårlig år Adultus God år Maturus Middel ( ) år Adultus Dårlig B år Infans 2 Dårlig år Maturus Middel år Adultus Middel år Adultus Dårlig Almindelige begravelser Ca. 20 år Juvenis Middel B 2 3 år Infans 1 God Ca. 19 år Juvenis God år Maturus Middel år Juvenis God B 4 5 år Infans 1 God ( ) år Maturus Dårlig år Maturus Middel Tabel 2. Fordelingen af køn og alder i materialet opdelt i individerne i massegraven og i de almindelige begravelser. Kønsgrupper: Massegraven Alm. begravelser Antal % Antal % Mand Sandsynligvis mand Ukendt Sandsynligvis kvinde Kvinde Barn (<15 år) I alt: Tabel 3. Kønsfordelingen i massegraven og i de almindelige begravelser. 6

8 Aldersbedømmelsen i materialet er sammensat af en række metoder, til at vurdere et individs alder ved dødens indtræden, - de er alle subjektive. Men jo mere af skelettet der er bevaret, jo flere træk kan vurderes og jo mere præcist kan alderen fastsættes. Metoderne for aldersbedømmelse af unge og børn er dog mere præcise og her kan ofte gives en alder inden for et smalt interval. Voksne og ældre er sværere og mere upræcise at vurdere og derfor gives ofte en alder med et bredere spænd. Yderligere giver forskellige levevilkår og gen er store individuelle forskelle i hvordan vi ældes. Aldersgrupper: Aldersinterval: Massegraven Alm. begravelser Antal % Antal % Heraf Heraf (Antal) (Antal) Infans år Infans år Juvenis år Adultus år Maturus år Senilis 45 + år I alt: Tabel 4. Aldersfordelingen i massegraven og i de almindelige begravelser. Resultatet fra tabel 4 som diagram. Fig. 1. Aldersfordelingen i %, i massegraven og i de almindelige begravelser. Sammenlignes aldersfordelingen for individerne i massegraven og individerne i de almindelige begravelser, er der en klar forskel. I massegraven er der kun voksne mænd. Den yngste er en ung mand med knogler i voksen størrelse, men under 20 år. Resten er fra unge voksne til gamle mænd. Næsten halvdelen er ældre mænd i gruppen maturus senilis. Individerne i de almindelige begravelser er i alle aldersgrupper fra små børn til gamle mennesker. Den yngste 2 år og den ældste mere end 60 år. Der er en ganske stor andel yngre mennesker, 45 % var under 24 år da de døde. Af de unge i gruppen år, var 8 ud af 10 drenge/mænd, - og blandt de gamle gruppen senilis, var alle 3 mænd. I de øvrige grupper adultus og maturus, er der en forholdsvis jævn fordeling mellem kønnene. Men da det kun er et 7

9 lille udsnit af de begravelser der hører til Skt. Peders kirke, er det ikke muligt at sige, om det er et repræsentativt billede af populationen eller et tilfældigt billede. Højde I tabel 5 herunder ses de beregnede legemeshøjder for de individer, hvor det var muligt, at måle knoglelængde på en eller flere af lemmeknoglerne. De knogler der har den bedste overensstemmelse mellem største længde (GL) og legemeshøjden, er lårbenet (Femur) og Skinnebenet (Tibia). Da der er få intakte skeletter og mange skeletter der ikke havde bevarede ben, er Sjøvolds beregningsmodel (Sjøvold 1990) valgt til dette materiale (Bygger på middelalderlige svenske skeletter). Sjøvold kan også bruges til armens knogler. Ud fra armens knogler, er er ikke så god overensstemmelse som for lårbenet og skinnebenet og også en større standartafvigelse, men kan dog give en indikation af individets højde. En anden oplagt beregningsmodel er Jesper Boldsens, baseret på begravelserne fra Tirup (Bygger på middelalderlige danske skeletter). Her er det dog kun muligt, at beregne højde ud fra lårben og skinneben. Ved en sammenligning af resultater for lårben og skinneben i dette materiale, beregnet efter henholdsvis Sjøvold og Boldsen, er der gennemsnitligt en forskel på 7 cm. Om det er Boldsen der underestimerer eller Sjøvold der overestimerer er spørgsmålet. Gennemsnittet for den beregnede legemeshøjde er 175 cm (n=14) for mændene i massegraven. Den højeste 182 cm og den laveste 161 cm. Mændene i de almindelige begravelser ligger gennemsnitligt på 173 cm (n=11) og kvinderne på 167 cm (n=5). Den højeste mand var 180 cm og den laveste 162 cm. Højeste og laveste kvinde var henholdsvis 175 og 158 cm. Det ser ikke ud til at der er den store forskel på legemeshøjden for mændene i massegraven og mændene i de almindelige begravelser. Resultatet må dog tages med noget forbehold da resultatet bygger på forholdsvis få personer. Generelt passer gennemsnitshøjden for mænd og kvinder i materialet dog ganske godt med gennemsnitshøjden i middelalderen DK: Mænd 173 cm, kvinder 161 cm (Bennike 1985). Sverige: Mænd 172 cm, kvinder 162 cm (Arcini 2003). 8

10 Massegraven Almindelige begravelser Almindelige begravelser X nr. Højde Beregnet ud fra: X nr. Højde Beregnet ud fra: X nr. Højde Beregnet ud fra: cm Radius (GL: 26,4 cm) cm Femur (GL: 47,0 cm) cm Femur (GL: 47,8 cm) cm Hum (GL: 34,7 cm) cm Tibia (GL: 36,8 cm) cm Femur (GL: 48,0 cm) cm Femur (GL: 45,4 cm) cm Femur (GL: 48, Ingen mål cm) cm Femur (GL: 46,9 cm) 4 - Barn 43 - Barn cm Femur (GL: 49,4 cm) 5 - Ingen mål 44 - Ingen mål cm Femur (GL: 42,7 cm) 6 - Barn cm Femur (GL: 46,4 cm) cm Femur (GL: 46,5 cm) cm Tibia (GL: ca cm Tibia (GL: 38,3 cm) cm) 18 Femur (GLdx: 44,8 cm) 8a 158 cm Tibia (GL: 32,7 cm) cm Femur (GL: 43,9 (GLsin: 47,2 cm) cm) cm Femur (GL: 48,9 cm) 8b - Ingen mål 49 - Barn cm Femur (GL: 46,0 cm) 9a - Ingen mål cm Femur (GL: 42,3 cm) cm Femur (GL: 48,4 cm) 9b - Ingen mål cm Hum (GL: 33,0 cm) 26 - Ingen mål 33 - Barn 52 - Ingen mål cm Femur (GL: 47,5 cm) cm Femur (GL: 47, Barn Tibia (GL: 37,6 cm) cm) 28 - Ingen mål cm Femur (GL: 43, Ingen mål cm) 29 - Ingen mål cm Femur (GL: >42 cm) 56 - Ingen mål Ulna (GL: 25,6 cm) cm Hum (GL: 33,6 cm) 37 - Ingen mål cm Hum (GL: 34,8 cm) cm Humerus Rad (GL: 25,5 cm) (GL: 33,9 cm) Ulna (GL: 27,9 cm) 32 - Ingen mål 39 - Ingen mål Tabel 5. Skeletternes beregnede legemeshøjde, hvor det har været muligt at beregne den. Standartafvigelsen ligger mellem 3,85 og 4,98 +/- (Femur: 3,85. Humerus: 4,94. Radius: 4,98. Ulna: 4,96). * Lårbenene hos X 18 har forskellig længde (2,4 cm s forskel), derfor to forskellige højder gennemsnit=172 cm. Dette må have givet X 18 en noget ujævn gang. Patologi Sygdomme der er konstateret i materialet: Tuberkulose: X3; X 36. Spedalskhed: X 7. Syfilis: X 50. Dish (Diffuse Idipathic Skeletal Hyperostosis): X 38. Uspecifik betændelsestilstand: X 2; X 13; X 14; X 16. Betændelse i kraniets bløddele: X 38. Osteoarthritis: X 1; X 5; X 10; X 11; X 24; X 26; Tandsygdomme: X 9a; X 51. Medfødte misdannelser: X 12; X 18. Ernæringssygdomme: X 8b; X 9a; X 25; X 35; X 44; X 50; X 51; X 56. 9

11 Tuberkulose Tuberkulose kendes tilbage i antikken, men bliver først mere udbredt på vore breddegrader, med den stigende urbanisering i løbet af middelalderen. Sygdommen smitter gennem indånding og spredes derfor optimalt hvor folk bor tæt sammen. Sygdommen angriber hovedsagligt lungerne og ses ikke på skelettet. Dog er der i nogle tilfælde bevaret forkalkninger af lungehinden (pleunapanser) opstået i forbindelse med sygdommen. Kun i en mindre andel af tilfældene ses der skelettale forandringer og her hyppigst i den øverste ledende af lårbenet, i knæleddet og i ryghvirvlerne, hvor der sker en destruktion af især den inderste del af hvirvlens corpus og hvor rygraden til sidst kollapser og danner en pukkel. Individ: A 3, X 3 og A 21, X 36. A 3, X 3: En ung mand i års alderen med mulig tuberkulose. Har macroporøsitet, clustered pitting og erosive cavities, især medialt, i alle lænderyghvirvler og de nederste brysthvirvler. Begyndende erosive forandringer nederste ledende af lårbenet og i acetabulum. (Ortner 2003, s , 240). A 21, X 36: En mand i års alderen. Omfattende inflammatoriske forandringer i og på de store muskelfæster øverst på lårbenet (Throcanter major). Knogledestruktion og tre store cloacae. Den ene med skarpe u-helede kanter, dvs. aktiv ved dødens indtræden. (Ortner 2003, s ). Spedalskhed Det er usikkert hvornår spedalskhed kommer til Danmark, men den er almindeligt forekommende i middelalderen. De syge isoleres socialt og placeres i Skt. Jørgensgårde uden for byerne. Sygdommen smitter gennem indånding og fysisk kontakt. Sygdommen påvirker især ansigt (næse og svælg) og extremiteterne (fingre og tæer), hvor der sker destruktion af knoglevæv. Spedalsked er ikke i sig selv en dødelig sygdom, men man dør ofte af følgesygdommene. 1 Individ: A 7, X 7. Individ: A 7, X 7: Sandsynligvis en kvinde i års alderen. Peristoriale forandringer især på venstre underben, med hypertrophy og porous bone formation. Mellemfodsknoglerne udviser deformation og knogletab i de distale led. Treponematose (Syfilis) Treponematose dækker over fire sygdomme yaws, pinta, bejel og syfilis, der har forskellig geografisk udbredelse. Syfilis formodes at være den af sygdommene, der i middelalderen og senere, forekom i Danmark. Sygdommen er enten medfødt eller seksuelt overført. Sygdommen udvikles over tre stadier, hvoraf det sidste tredje stadie kan ses på knoglerne. Hele skelettet kan rammes, men kraniet og skinnebenenes skaft angribes hyppigst. 1 Individ: A 35, X 50. Individ A 35, X 50: En ung kvinde ca. 19 år gammel. Udvidet næsehule og destrueret næseadskillelse. Sabelformede skinneben (Saber shin). Knæets led udviser macroporøsitet og inflammatoriske forandringer. (Ortner 2003, s , ). 10

12 Dish (Diffuse Idipathic Skeletal Hyperostosis) Sygdommen manifesterer sig ved overdreven knogledannelse især på langs af rygraden, på højre inderside. Sygdommen er ikke ny, - der er fundet et neanderthal skelet, hvor sygdommen er beskrevet. Mænd rammes oftere end kvinder og den rammer især ældre mennesker over 50 år. Sygdommen er forbundet med højstatus, da den menes at være forårsaget af overvægt og deraf følgende diabetes 2. 1 Individ: A 23, X 38. Individ A 23, X 38: En gammel mand på over 60 år. Alle hvirvler i rygraden er påvirket. Halshvirvlerne på nær to, er sammenvoksede. De fleste af brysthvirvlerne og alle lændehvirvler er også sammenvoksede og udviser den klassiske candlewax struktur (se foto 1 herunder). Mindst fem ribben er sammenvoksede med ryghvirvlerne og brystbenet og kravebenene er også stærkt påvirkede, de virker inflammerede og er ved at vokse sammen. Der ses også påvirkning i skulderled og leddene i armen. Individets bevægelighed må have været stærkt nedsat, ligesom hans vejrtrækning må have været besværet. Han må have været særdeles sårbar over for udvikling af lungebetændelse. X 38 havde næsten ingen tænder tilbage, 4 i overmunden og 1 i undermunden og alle i meget dårlig stand. Foto 1. A 23, X 38: Sammenvoksede ryghvirvler (dish) Foto 2. A 17, X 26. Eburnation mellem atlas og axis. 11

13 Uspecifik betændelsestilstand 4 Individer: A 2, X 2; A 16, X 13; A 16, X 14; A 16, X 16 A 2, X 2: Lette inflammatoriske forandringer på overfladen af begge lårben og i mere udtalt grad på Begge skinneben og lægben, men især venstre der er opsvulmet. Begge fødder mangler. Muligvis spedalskhed. A 16, X 13: En mand i års alderen. Voldsom betændelsestilstand i højre knæled og skinneben. Skinnebenet opsvulmet, inflammatoriske forandringer i leddet og skinnebenets overflade (ingen cloacae). Venstre ben ikke påvirket. A 16, X 14: En mand i års alderen. Kraftige inflammatoriske forandringer på hele den øverste del af venstre skinneben, forårsaget af en ældre tryk- eller slagskade. Skaden har givet en længerevarende betændelsestilstand. A 16, X 16: En mand i års alderen. Inflammatoriske forandringer på venstre skinneben. Skinnebenet opsvulmet. Højre ben ikke påvirket. Betændelse i kraniets bløddele 1 Individ: A 36, X 51. A 36, X 51: En kvinde i års alderen. Har meget dårlige tænder. Tandsten og udbredt caries. Hun har mindst tre abscesser (tandbylder). Der er inflammatoriske forandringer og knogledestruktion i begge øreknogler (Pars petrosa) og udvidede øregange. Også venstre kæbeled er inflammeret. Yderligere er der macroporøsitet i bihulerne. Kvinden har over lang tid lidt af tandbylder, mellemøre- og bihulebetændelse og betændelse i kæbeleddet. Det er muligt at denne tilstand har givet hende en blodforgiftning, der så endeligt har forårsaget hendes død. Osteoarthritis (slidgigt) Osteoarthritis er en ledsygdom som ofte er forårsaget af fysisk slid over lang tid og frekvensen er derfor stigende med alderen. Slidgigt kan optræde i alle led i kroppen, men er mest almindelig i rygraden og de store led. Slidgigt er en nedbrydning af leddet, som er kendetegnet ved først nedbrydning af ledbrusk, dernæst dannelse af lipping og knogleudvækster, øget porøsitet og nedbrydning af ledfladen. I fremskredne tilfælde kan der forekomme eburnation, som er en blankpolering forårsaget af at knogle møder knogle, eller i mere sjældne tilfælde sammenvoksning af leddet. 6 Individer: A 1, X 1; A 5, X 5; A 16, X 10; A 16, X 11; A 17, X 24; A 17, X 26. A 1, X 1: En mand I års alderen. Nedslidning af albueled (Eburnation (voldsomt slid i et led, hvor knogle er slidt glat direkte mod knogle) af begge overarmes led mod underarmsbenet). A 5, X 5: Sandsynligvis en kvinde i alderen år. Nedslidning af højre knæled. (Eburnation af skinnebenets led mod lårben og knæskal). A 16, X 10: En mand på ca. 35 år. Begyndende slidgigt i rygraden. Let eburnation i albueleddet, på underarmens øverste led. A 16, X 11: En mand på ca år. Slidgigt i rygraden og inflammatoriske forandringer i venstre kraveben og mindst to ribben. Skævt slid især i lænden, arbejdsrelateret? A 17, X 24: Ældre mand på år. Eburnation i leddet mellem Korsben og nederste ryghvirvel. Fraktur på fjerde lændehvirvel (trykskade?). A 17, X 26: Gammel mand på år. Udtalt eburnation mellem de to 12

14 øverste halshvirvler. Må have været stærkt hæmmet i at dreje hovedet (Se foto 2 herover). Tandsygdomme Tandsten, caries og abscesser: 3 Individer A 9, X 9a; A 17, X 25; A 29, X 44 A 9, X 9a: En ung mand på år. Angrebet af caries. Har en stor absces tandbyld, under molar 1 (6 års tanden) i underkæben i venstre side. Tanden er faldet ud og angrebet har også påvirket Molar 2 (12 års tanden) ved siden af. A 17, X 25: Ældre mand på år. Angrebet af caries. Har to abscesser. Tænderne er her faldet ud og yderligere tre tænder er angrebet (se foto 4 herunder). A 29, X 44: En mand på år. Hårdt angrebet af caries. Har tre abscesser. Alle molar 1. Emaljehypoplasier: Se under ernæringssygdomme. Medfødte misdannelser 1 Individ A 16, X 12; A 16, X 12: Gennemgående hul gennem corpus på brysthvirvel nr. 10 (Th. Ver.10), kaldet Butterfly Vertebra (Se foto 3 herunder). Ernæringssygdomme Emaljehypoplasier: 9 Individer A 8, X 8b; A 9, X 9a; A 17, X 25; A 20, X 35; A 29, X 44; A 35, X 50; A 36, X 51; A 50, X 56. Disse 8 personer har emaljehypoplasier på tænderne. Emaljehypoplasier er defekter der kan vise sig som linjer på tandkronen, oftest på fortænder, hjørnetænder og præmolarer. Emaljehypoplasier kan skyldes fejlernæring, underernæring eller f.eks. langvarig sygdom. Ud af i alt 51 individer har Foto 3. A 16, X 12. Butterfly vertebra. Foto 4. A 17, X 25. Abscess (Tandbyld). 13

15 19 individer overkæbe og/eller underkæbe bevaret. Af dem har 8 emaljehypoplasier. Cribra Orbitalia: 2 Individer: A 17, X 25; A 50, X 56. Cribra orbitalia er en læsion der optræder som et porøst område i øjenhulens tag eller på indersiden af kranietaget. Cribra orbitalia er associeret med anæmi (jernmangel), men også generel ernæringsmangel på grund af ensidig kost og sygdomme som diarre eller parasit angreb. Det er kun de to nævnte individer der muligvis har Cribra orbitalia. X 25 har macroporøsitet i øjenhulen der kan være let cribra og X 56 har forandringer i øjenhulen der kan være ophelet cribra. Trauma Trauma er fysiske skade på knoglen, som kan være knoglebrud, frakturer, tryk- og slagskader, ud-af-led skader eller skader forårsaget af stumpe eller skarpe våben. Ved de førstnævnte, er det sjældent muligt at sige om skaden er sket som følge af en ulykke eller om det er forsætsligt vold. Det samme kan selvfølgelig siges om hug- og snit skader, men der kan placeringen af skaden hjælpe med en tolkning. Hele konteksten den døde ligger i, kan også afsløre om det er en ulykke eller forsætsligt vold. I dette tilfælde, hvor der ud over de almindelige begravelser, er tale om en massegrav med resterne af en gruppe mænd der er begravet eller nærmere smidt i samme grav, indikerer at der er tale om en voldelig begivenhed og ikke en enkeltstående ulykke. Som det vises i tabel 4 herunder har mange af mændene i massegraven et eller flere trauma i form af hug eller snit. 14

16 Frakturer og brud: Vold (Skader efter stumpt eller skarpt våben): Almindelige begravelser: Massegraven: X nr. Beskrivelse: X nr. Beskrivelse: 1 Ældre godt ophelet fraktur (ikke helt brækket) på venstre albueben (Ulna). 3 ribbensfragm. (Costae) med ophelet fraktur. (Foto 5) 9b. Ældre dårligt ophelet fraktur på venstre lårbenshals (Collum femoris). Bruddet er vokset forkert sammen så vinklen er blevet forkert og lårbenshalsen er forkortet. (Foto 6) Dette har forårsaget et forkert slid i hofteskålen (Acetabu- 1 Hug med skarpt våben gennem caput på venstre overarm (Humerus). Hug/snit med skarpt våben på nedre ende af underarmsben (Radius) (Afværgeskade?) 9b. Hug i lårbenshovedet (Caput femoris) på venstre lårben (Femur) (Foto 6) 18 Muligvis benbrud fra barndommen på højre lårben (Femur). Uens længde og højre øverste ende bredere og forkortet lårbenshals (Collum). Også skinneben (Tibia) uens længde og uens morfologi. Højre lægben (Fibula) skævvokset fraktur. 10 Snitspor på højre kraveben (Clavicula). Fraktur ved højre øjenbryn (Supraorbital ridge) (slag med stumpt våben?) 11 Et, muligvis to kraftige hug i kraniet. Et muligt forfra fra venstre øjenbryn til isse og et sikkert bagfra fra nakke til isse. Må næsten have delt kraniet. (Foto 7 & 8). Acromion på venstre skulderblad (Scapula) snittet af, Tre ribben med snit. 14 Hug/snit skade øverst på albuebenet (Ulna), knogle presset ind i snittet (Afværgeskade?). Mulig peri-mortem fraktur på underarms-benets (Radius) nederste ende. 16 Hug/snit skade på lårbenshovedet (Caput femoris). 24 Hugskade på højre skinnebens bagside (Tibia). 25 Kranium: Stikskade fra spyd? på indersiden af skallen! ikke gennem-brudt, men slagfraktur på yder-siden (Foto 9 & 10). Kæbe (Mandibula): På højre side tre mindre og et stort hug (Foto 11). Hug i anden halshvirvel (Axis dens) (Foto 12). Hug på højre overarm (Humerus), har delt knoglen. Højre lårben (Femur): To parallelle hug fortil på skaftet. Har næsten delt knoglen. 26 Hug/snitmærker på minimum syv kraniefragmenter. 5 på parietale og to på temporale (det ene på pros. Mastoideus). To hug på venstre side af overkæben (Maxilla). 30 Muligt peri-mortem hug på underarmsbenet, øverste ende. Tabel 6. Oversigt over de registrerede trauma for skeletterne i massegraven og i de almindelige begravelser. 15

17 Foto 5. Ulna fra X 1 med brud til venstre. Ulna uden brud til højre. Foto 6. Øverste del af lårbenet fra X 9b, med forkert ophelet brud og hugtrauma på tværs af lårbenshovedet. Femur uden brud til højre. Foto 7. X 1, Muligt hug over højre øjenbryn. Foto 8. X 1, Hug i baghovedet med større skarpt våben som økse eller sværd. 16

18 Foto 9 (venstre) og 10 (højre). Foto 9: X 25, med spor af spydspids (eller armbrøst pil?) på indersiden af kraniet. Våbenet er ikke gået helt igennem, men slaget har løsnet et stykke af yderskallen (foto 10). Foto 11. X 25 Tre mindre og et stort hug i højre side af underkæben. Foto 12. X 25, snit i næstøverste halshvirvel forfra. Løsfund De løsfundne knogler i materialet stammer hovedsageligt fra felt 2. De øverste lag af massegraven indeholdt en masse omrodede knogler i et nyere tids lag. Man er formentlig stødt på det øverste af massegraven da man 17

19 lagde fundamentet til halvmuren mellem felt 1 og 2 eller et endnu tidligere Foto 13. X 26, Overskåret højre øreknude (Processus mastoideus). Foto 14. Afværgeskade på nederste ende af underarm (Radius). Løsfundsknogle. byggeri, efter kirkegården gik ud af brug. De fundne knogler blev efter arbejdet så lagt i hullet igen, men ud af kontekst. Det er derfor sandsynligt, at hovedparten af de løsfundne knogler er fra de øverste lag af massegraven. Et andet indicium er at en del af knoglerne har hug- og snitspor. De løsfundne knogler rummer resterne efter minimum 14 personer. For at vurdere hvor mange personer løsfundsknoglerne mindst repræsenterer, tælles det element der er flest af. I dette tilfælde kranier og kæber, hvor det også er muligt at tage højde for køn og alder. Af dem var det muligt at etablere 14 personer. Der er rester efter kranier fra 14 individer (i varierende bevaring), overkæber fra 3, underkæber fra 6 og hofteben fra 11 individer, hvor det var muligt at bestemme alder og køn. Analysen af disse ses i tabel 7 herunder. Fordelingen af resten af løsfundsmaterialet kan ses i bilag 2. I løsfundsmaterialet var det muligt at vurdere køn i 23 tilfælde og alder i 34 tilfælde. Køn: 17 elementer med mandlige eller overvejende mandlige træk. 4 elementer med kvindelige eller overvejende kvindelige træk og 2 elementer fra børn, der ikke kunne kønsvurderes. Aldersvurderingerne for løsfundsmaterialet ses i tabel 8 herunder. Som nævnt stammer hovedparten af de løsfundne knogler fra massegraven, dette skinner igennem i køns- og aldersbedømmelserne. Der er flest mænd og alderstyngdepunktet ligger i alderen adultus/maturus. Yderligere har en god del af løsfundsknoglerne hug- eller snitspor efter våben, - der registreret 33 trauma i hele løsfundsmaterialet. Fotos af eksempler på trauma fundet på løsfundsknoglerne ses i bilag 3. 18

20 Nr. Element Bevaring Køn Alder Bemærkning 1 Kranium Næsten intakt år Hug/snit over venstre øjenbryn afledt fraktur. 2 Kranium Næsten intakt år Gammelt ophelet tryk/slag over venstre øjenbryn. 3 Kranium Delvist intakt år Hug på højre parietale stor afledt fraktur. 4 Frontale Intakt ( ) 5 hug/snit. Ikke dødelige. 5 Parietale Intakt 2 hug stor afledt fraktur. 6 Kranium 6 fragmenter 7 Kranium 3 fragmenter år 8 Kranium 4 fragmenter år 9 Kranium 9 fragmenter Adult Hug/snit i frontale (overfladiske). 10 Kranium Delvist intakt ( ) år 11 Kranium Delvist intakt år 12 Frontale Intakt 7 11 år 13 Kranium 7 fragmenter Juvenis 14 Kranium 5 fragmenter Adult 15 Maxilla Venstre år 16 Maxilla Venstre år 17 Maxilla Næsten intakt år 18 Mandibula Hel Ca. 25 år 19 Mandibula Hel ( ) år Caries. Stor abscess under molar Mandibula Hel år Canin ikke brudt frem. 21 Mandibula Delvist intakt år 22 Mandibula Delvist intakt år 23 Mandibula Delvist intakt år 24 Coxae Hel år Inflammatoriske forandringer. 25 Coxae Hel år 26 Coxae Delvist intakt år 27 Coxae Delvist intakt 60 + år 28 Coxae Delvist intakt 60 + år Osteoarthritis. 29 Coxae Delvist intakt år Trauma: Våben. 30 Coxae Delvist intakt år 31 Coxae Delvist intakt år 32 Coxae Delvist intakt år 33 Coxae Delvist intakt år 34 Coxae Delvist intakt? Stort barn 35 Coxae Fragment år 36 2 x Coxae Fragment år Sandsynligvis fra samme individ x Coxae Fragment? Barn Sandsynligvis fra samme individ. Tabel 7. 19

21 Aldersgrupper: Aldersinterval: Løsfundsknogler Antal % Infans år 1 3 Infans år 3 9 Juvenis år 6 18 Tabel 8 Adultus år Maturus år 8 23 Senilis 45 + år 4 12 I alt: Sammenfatning Det humane knoglemateriale fra ÅHM 6465 Tiendeladen i Aalborg, er et mindre udsnit af begravelser foretaget på Skt. Peders kirkegård i middelalderen, fra kirkens oprettelse i tallet til den nedrives i Knoglematerialet består af få intakte og mange delvist intakte skeletter fordelt på en massegrav med 18 individer og 33 almindelige begravelser. Der ud over er der løsfundsknogler fra mindst 14 individer. Det meste af løsfundsmaterialet stammer fra de øverste omrodede lag fra massegraven. Massegravens udstrækning kendes ikke. Den fortsætter ud over udgravningsfeltet mod nord, vest og syd. De personer der er gravlagt i massegraven er mænd/sandsynligvis mænd (15 ud af 18) eller personer af ukendt køn (3 ud af 18). Der er ingen børn, de er alle voksne, pånær en enkelt ung mand. Aldersintervallet går fra unge voksne til gamle mænd. Gennemsnittet for den beregnede legemeshøjde er 175 cm (n=14) for mændene i massegraven. Den højeste 182 cm og den laveste 161 cm. Gennemsnitshøjden for mændene i massegraven adskiller sig ikke nævneværdigt fra mændene i de almindelige begravelser. Heller ikke når man ser på den generelle helbredstilstand for de to grupper, er der den store forskel. Der er en ligelig fordeling af slidgigt (Osteoarthritis), uspecifikke betændelsestilstande og dårlige tænder. Sygdomsbilledet er dog anderledes, hvilket nok ikke er overraskende. De tilfælde af infektionssygdomme der er i materialet, som spedalskhed, syfilis og tuberkulose findes i gruppen af almindelige begravelser. Mængden af trauma er stor i dette materiale og næsten alle tilfælde befinder sig i materialet fra massegraven. Trauma forstås som både knoglebrud og frakturer og som skader forårsaget af stumpe og skarpe våben. Med hensyn til knoglebrud er fordelingen ligelig mellem massegraven og de almindelige begravelser. Hug- og snitskader findes stort set kun i massegraven, pånær X 1 som muligvis hører til den vestlige afgrænsning af massegraven. X 1 og skeletterne i massegravens lag A 16, ligger umiddelbart i samme 20

22 kote. Ud over X1 har X 9b. også trauma. De her fundne hug- og snitskader viser sandsynligvis ikke det fulde billede af mængden af trauma. Mængden kan potentielt have været meget højere, da de fleste af skeletterne ikke er intakte. Der mangler mange overkroppe, hvor der typisk er mange trauma. En del hug- og snitskader vil sikkert også kun have skadet bløddele. Disse vil være forsvundet. Trauma vil altid forekomme: Der kan altid ske ulykker, man kan komme op og slås og der var jævnligt stridigheder mellem forskellige grupperinger. Men ud fra mængden af trauma at dømme, tyder det dog stærkt på, at mændene i massegraven er faldet i en kamphandling der involverer blankvåben. Der må være omkommet mange på en gang, da man helt har afveget fra de normale begravelsesritualer. I de almindelige begravelser er der en mere normal fordeling af mænd og kvinder. Dog er mændene i overtal også her, men da det kun er et lille udsnit af kirkegården, kan det være en tilfældighed. Aldersmæssigt er fordelingen også mere varieret og næsten alle aldersgrupper er repræsenteret, en undtagelse er spædbørn og meget små børn. De er ikke til stede her, men igen kan det være et tilfælde. Alderen varierer fra 2 år til 60+ år. Der er en høj andel børn og unge 45 %, men over halvdelen, omkring 57 %, dør i alderen år. Gennemsnitshøjden er for mændene i de almindelige begravelser ca. 173 cm (n=11) og kvinderne på 167 cm (n=5). Dette er dog tal med stor usikkerhed, da det kun bygger på få individer. Ser man på helbredstilstanden i materialet fra de almindelige begravelser er der en bred vifte af helbredsproblemer og sygdomme. Af infektionssygdomme er der et tilfælde af spedalskhed, et af syfilis og to af tuberkulose (heraf et usikkert tilfælde). Der er et tilfælde af Dish (Diffuse Idipathic Skeletal Hyperostosis), en alvorlig knoglesygdom og seks tilfælde af alvorlig slidgigt. Uspecifikke betændelsestilstande er udbredt og her er det især skinnebenet der rammes. Kroniske betændelsestilstande havde større mulighed for at udvikle sig på den tid, pga. manglende viden, dårligere hygiejne, ringe behandlingsmuligheder og for nogle, tilbagevendende dårlig almentilstand med sygdoms- og/eller sultperioder. Generelt er omfattende angreb af caries og tandsten ikke meget udbredt i middelalderen (sukkeret er endnu ikke almindeligt udbredt i Danmark). I materialet er der fire personer der har caries i svær grad. De har alle en eller flere tandbylder og har tandtab. Hos det ene af tilfældene X 51, har angrebet formentligt bredt sig til bihuler, ører og svælg. Sådanne tilstande kan føre til betændelsestilstande andre steder i kroppen og i sidste ende til blodforgiftning og død. Emaljehypoplasier er udtryk for periodevise mangeltilstande, hvor personen ikke har fået den ernæring man har brug for. Det kan være sultperioder og/eller langvarig sygdom. Emaljehypoplasier er udbredt i materialet. Ud af 19 individer hvor der er tænder bevaret, har 8 emaljehypoplasier. Med hensyn til trauma blandt personerne i de almindelige begravelser, er der kun en med hug- eller snitspor. Knoglebrud og frakturer er hyppigere. De to forskellige begravelsestyper er udtryk for hver sin situation. De almindelige begravelser er normalen, - forudsigeligt og velkendt, med faste ritualer og traditioner. Mens massegraven er udtryk for en unormal og voldelig hændelse, hvor mange dør inden for kort tid og hvor faste ritualer må fraviges. 21

23 Referencer Køn og alder: Buikstra, J. E. & D. H. Uberlaker Standards, for data collection from human skeletal remain. Arkansas. Bruzek, J A method for Visual Determination of Sex, using the Human Hip Bone. Journal of Physical Anthoropology 117: Lynnerup, N. Bennike, P. & Iregren E Biologisk antropologi med human osteologi. ADBOU, University of Southern Denmark Age estimation and chronic infectious diseases. Legemeshøjde: Arcini, C Åderförkalkning och portvinstår. Välfärdssjukdomar i medeltidens Åhus. Riksantikvarieämbetet. Stockholm. Bennike, P. Palaeopathology of Danish Skeletons. København. Boldsen, J. L Population structure, body proportions and height prediction. Journal of forensic medicine (Istanbul), 6: Lynnerup, N. Bennike, P. & Iregren E Biologisk antropologi med human osteologi. Sjøvold, T Estimation of stature from long bones utilizing the line organic correlation. Human Evolution 5: Sygdomme og trauma: Ortner, D. J Identification of Pathological Conditions in Human Skeletal Remains.Washington. Roberts, C. & K. Manchester The Archaeology of Disease. Third edition. Sutton Publishing. Generelt: Johansen, E., Møller knudsen, B. & J. kock Fra Aalborgs fødsel til Grevens Fejde Aalborgs Historie 1. 22

24 Bilag 1 Oversigtsskema over alle skeletter i materialet X nr. Bvarring Køn Alder Alders- Beregn. EH CO Tandstatus u-spec Slidgigt Inf. Andet Trauma år gruppe Højde infl. Sygd. 10 M ½ M ca. 35 A 178 T M S/H + F 11 M ½ M A 180 T M S/H + 12 M ⅓ M A 170 L Medf. Misdan. 13 M ⅓ M A 174 Lede-gigt? F 14 M ½ M A 182 X S/H 16 D ½ M A 161 X L S/H 17 G ⅓ M M G ½ M M 172* L Uens B (ante) benl. 23 D ⅓ M J 180 X 24 M ⅓ M M 171 S S/H + F 25 M 1/1 M M 179 X X T C+A L S/H + 26 D ½ M S T C S S/H + 27 M ½ M M 174 L (F) 28 D ⅓? A L 29 D ⅓ M S 30 D ⅓? A G ⅓? A D ⅓ M S L 1 M ⅓ M S 175 S S/H + F 2 M ⅓ M M 170 X L 3 M ½ M J 180 Tub.? 4 G ½ B Oct-14 I 2 5 M ⅓ F M 6 D ⅓ M J 7 M ⅓ F A 171 Spe. 8a M ⅓ F A 158 8b G ⅓ M J X X 9a G ⅓ M J X T C+A S 9b D ⅓ M S B (ante) 33 G 1/1 B ca. 2 I 1 34 G 1/1 M J 175 T 35 M 1/1 M ca. 15 J 162 X 36 M ½ M A 167 T Tub. 37 D ½ M J M ½ M 60 + S C Dish. 39 D ⅓ M A 40 G ⅓ M A M ⅓ M M 178 X 42 D ⅓ M A 43 D ⅓ B Oct-15 I 2 44 M ⅓ M M X T C+A L 23

25 45 M ½ M A 173 T C 47 D ⅓ F A M ½ M ca. 20 J 165 L 49 G 1/1 B 2-Mar I 1 50 G 1/1 F ca. 19 J 160 X T Syf. 51 M ⅓ F M 172 X T C+A X L 52 G ⅓ F J T 53 G 1/1 B 4-May I 1 55 D ⅓ F M L 56 M ⅓ M M X X C Bilag 1. Oversigtsskema over alle skeletter i materialet. * gennemsnit, lårbenene har forskellig længde. Forkortelsesforklaring til Bilag 1: Kolonne Bevaring: Bevaringstilstand: D = dårlig. M = middel. G = god. Andel af skelettet der er bevaret: ⅓ eller mindre. ½ ca. halvdelen. 1/1 helt eller næsten helt skelet. Kolonne køn: M = maskulinum/mand og sandsynligvis mand. F = Femininum/ kvinde og sandsynligvis kvinde.? = Køn ukendt. B = Barn/ infant. Kolonne aldersgruppe (Se også tabel 4): I 1 = Infans 1. I 2 = Infans 2. J = Juvenis. A = Adultus. M = Maturus. S = Senilis. Kolonne EH: EH = Emalje hypoplasier. Kolonne CO: CO = Cribra orbitalis. Kolonne Tandstatus: T = Tandsten. C = Caries. C+A = Caries og abscesser. Kolonne u-spec. inf.: = uspecifikke inflammationer. Kolonne inf. Sygd.: = infektions sygdomme: Tuberkulose, spedalskhed og syfilis. Kolonne Trauma: S/H = Snit/hug. S/H + = Flere snit/hug. F = Frakturer. B = Knoglebrud. B (ante) = ophelet knoglebrud. 24

26 Bilag 2 Løsfundne knogler: Antal og fordeling. Element Hel Fragm. med Fragm. med dist. Fragment I alt: prox. ledende ledende Overarm (Humerus) Underarm (Radius) Albueben (Ulna) Skulderblad (Scapula) Kraveben (Clavicula) 7 7 Lårben (Femur) Skinneben (Tibia) Lægben (Fibula) Ryghvirvler (Vertebra) Korsben (Sacrum) Hofteben (Coxae) Ribben (Costae) div. Småknogler. 316 Bilag 3 25

27 Rapporterne fra Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum, fremlægger resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk genstandsmateriale. Hovedvægten er lagt på undersøgelser med en naturvidenskabelig tilgangsvinkel. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser, vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter samt zooarkæologiske undersøgelser. Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser af konserveringsteknisk karakter. Alle rapporterne kan downloades fra Moesgaard Museums hjemmeside. Eftertryk med kildeangivelse tilladt.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

SKELETTERNE FORTÆLLER

SKELETTERNE FORTÆLLER SKELETTERNE FORTÆLLER Manual til registrering af skeletter Af Peter Tarp og Dorthe Dangvard Pedersen 1 Indhold Skelettets opbygning... 3 Kønsbestemmelse... 4 Aldersbestemmelse... 6 Ledforandringer...12

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1046, SEJET ØDEKIRKEGÅRD

ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1046, SEJET ØDEKIRKEGÅRD ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1046, SEJET ØDEKIRKEGÅRD Cand.scient. Dorthe Pedersen Lektor dr.med. Jesper Boldsen Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17,

Læs mere

Der er undersøgt skeletter af 12 individer fra 10 begravelser og løs-/overfladefund leveret til Antropologisk Laboratorium 2007.

Der er undersøgt skeletter af 12 individer fra 10 begravelser og løs-/overfladefund leveret til Antropologisk Laboratorium 2007. Kærup N, Benløse sogn, Ringsted herred, Sorø amt (040202-47). Syvestsjællands Museum, SVM 2005103-7. AS 06/07 Antropologisk bestemmelse af skeletter fra yngre romersk jernalder, indleveret til Antropologisk

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Biologi Færdighedsmål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi. Naturfaglige undersøgelser,

Læs mere

Antropologisk rapport HOM 1046, Sejet ødekirkegård

Antropologisk rapport HOM 1046, Sejet ødekirkegård Antropologisk rapport HOM 1046, Sejet ødekirkegård Stud. scient. Dorthe Pedersen Dr. med. Jesper Boldsen Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000

Læs mere

SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24.

SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24. SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24. Kampagne: 11 05 KUAS nr. SVM01176 2. Kasser med deponeret knoglemateriale flere af knoglerne

Læs mere

FHM 4461, Vestergade 3

FHM 4461, Vestergade 3 FHM 4461, Vestergade 3 KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Antropologisk undersøgelse af skeletter fra Helligåndshospitalets kirkegård Lene Mollerup KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT ÅHM 5675, VOR FRUE KIRKEGÅRD Stud.cand.scient. Anne Østergaard Jensen Cand.scient. Dorthe Pedersen Email: anne.kande@hotmail.com / dpedersen@antropologi.net Retsmedicinsk Institut,

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN Stud.cand.scient. Helene Agerskov Madsen Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: heleneagerskov.madsen@gmail.com

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT OBM 8248 FAABORG KIRKETÅRN Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT VSM 09.264 VIBORG SKT. DROTTEN Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

FHM 4340, Århus Domkirkes kirkegård

FHM 4340, Århus Domkirkes kirkegård FHM 4340, Århus Domkirkes kirkegård KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Antropologisk undersøgelse af skeletter og humane knogler fra udgravningen ved nordsiden af Århus Domkirkes kor Lene

Læs mere

ASR 13 II Lindegården

ASR 13 II Lindegården Antropologisk beretning ASR 13 II Lindegården af Helene Agerskov Madsen Sydvestjyske Museer, Tangevej 6, 6760 Ribe E-mail: heam@sydvestjyskemuseer.dk December 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 SKELETMATERIALE...

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT OBM 8232 GRÅBRØDRE TORV, ODENSE Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT OBM 8274 SKT. NIKOLAI KIRKE, MIDDELFART Stud.mag. Tim Slumstrup Nielsen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1649, OLE WORMS GADE Cand.scient. Dorthe Dangvard Pedersen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail:

Læs mere

ÅHM 2863, Sebbersund

ÅHM 2863, Sebbersund ÅHM 2863, Sebbersund KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Antropologisk undersøgelse af skelet X 2500 Lene Mollerup KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 8 2002 ÅHM 2863, Sebbersund

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 3164 Ole Worms Gade og Gersdorffsgade, Horsens Stud.scient. Trine Bottos Olsen Antropologisk Afdeling - ADBOU Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet Winsløwparken 17, 5000

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN FASE 1

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN FASE 1 ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN FASE 1 Cand.scient. Dorthe Pedersen Email: dpedersen@health.sdu.dk Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17,

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT VAM 1869, VARDE TORV Cand.scient. Louise Vigen Jørgensen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: louisevigen@hotmail.com

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT VSM 09.715 VIBORG SCT. MORTEN Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT FHM 5611 Lisbjerg, Århus Stud.scient. Trine Bottos Olsen Antropologisk Afdeling - ADBOU Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: trols12@student.sdu.dk

Læs mere

Stinesmindevraget. Rapport vedr. besigtigelse af. Stinesmindevraget. Jesper Frederiksen og Claus Skriver

Stinesmindevraget. Rapport vedr. besigtigelse af. Stinesmindevraget. Jesper Frederiksen og Claus Skriver FHM 4427/4 Stinesmindevraget KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af Stinesmindevraget Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG

Læs mere

Knogler & Muskler. Mellem bådben og Os cuneiforme I-III laterale kileben

Knogler & Muskler. Mellem bådben og Os cuneiforme I-III laterale kileben Knogler: Navn (det danske) og beliggenhed på følgende knogler er pensum (på nær kursiv) Dansk navn Latinsk navn Beliggenhed Kranium Pandebenet Os frontale Danner kraniets forvæg Issebenet Os parietale

Læs mere

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Moesgård Museum Jesper Frederiksen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 6 4 Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1272 HORSENS KLOSTERKIRKE Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

FHM 4427/8 Egehoved, Alrø

FHM 4427/8 Egehoved, Alrø FHM 4427/8 Egehoved, Alrø KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af UTM Ø564900/N6189319, Marin st. 401284 Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG

Læs mere

EBM 257, Gåsehagevraget

EBM 257, Gåsehagevraget EBM 257, Gåsehagevraget KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af Gåsehagevraget, 2003 Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG

Læs mere

FHM 4201, Skt. Clemensborg

FHM 4201, Skt. Clemensborg FHM 4201, Skt. Clemensborg KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Vedbestemmelse af vanddrukket træ fra Århus midtby Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr.

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT HAM 5081 Domkirkepladsen 5

ANTROPOLOGISK RAPPORT HAM 5081 Domkirkepladsen 5 ANTROPOLOGISK RAPPORT HAM 5081 Domkirkepladsen 5 Studerende Pernille Dahl Pederen Retmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C email: pedah09@student.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT. MHM3282 Torvegade, Nykøbing Mors

ANTROPOLOGISK RAPPORT. MHM3282 Torvegade, Nykøbing Mors ANTROPOLOGISK RAPPORT MHM3282 Torvegade, Nykøbing Mors Stud.mag. Michelle Haugaard Andersen Antropologisk Afdeling - ADBOU Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet Winsløwparken 17, 5000 Odense C Supervision:

Læs mere

Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland

Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) De zooarkæologiske analyser Susanne Østergaard Afdeling for Konservering og

Læs mere

KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932)

KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932) KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932) Vedanatomisk analyse af træ fra palisade/hegnsforløb fra neolitikum Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 18 2016

Læs mere

KHM 1400, Fuglsøgård Mose

KHM 1400, Fuglsøgård Mose KHM 1400, Fuglsøgård Mose KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Vedbestemmelse af træ fra KHM 1400 (FHM 4296/85) Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr.

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

ST. OLAI KIRKEGÅRD GIM OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

ST. OLAI KIRKEGÅRD GIM OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard ST. OLAI KIRKEGÅRD OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard ST. OLAI KIRKEGÅRD OVERVÅGNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Museumsinspektør Liv Appel fra Gilleleje

Læs mere

Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr

Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr Foto: Christian Aabo (Aabo 2001: 69) Moesgård Museum Delrapport II. Siggård Jacob Kveiborg KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer

Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Ina Buhr KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 7 2003 Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer

Læs mere

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn del 2 1 Dagens Program: - igennem kroppens muskler og led - hoved og en del af armen 2 se side 532-536 det er kroppens overfladiske og dybe muskler vi skal igennem dem alle starter med hoved og hals 3

Læs mere

Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre

Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre Moesgård Museum Jesper Frederiksen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 4 2005 Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre Jesper Frederiksen

Læs mere

Køns - og aldersvurdering af skeletmateriale fra Segermes, en by i det romerske Nordafrika

Køns - og aldersvurdering af skeletmateriale fra Segermes, en by i det romerske Nordafrika Køns - og aldersvurdering af skeletmateriale fra Segermes, en by i det romerske Nordafrika - med fokus på børnedødelighed og gravskikke samt den historiske og arkæologiske kontekst. Eva Forsom. Eksamensnr.:

Læs mere

Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG)

Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG) Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG) HOECHST AKTIENGESELLSCHAFT, FRANKFURT (MAIN), 1976 Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Inge Gry Hyldkrog KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 12

Læs mere

Pattedyr og fugl fra middelalderens Randers, FHM 4296/118

Pattedyr og fugl fra middelalderens Randers, FHM 4296/118 Pattedyr og fugl fra middelalderens Randers, FHM 4296/118 Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum En zooarkæologisk gennemgang af udvalgte knogler fra KHM 1556, Brødregade 6/Rådhusstræde 4

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

RAPPORT OVER DYREKNOGLE-MATERIALE FRA KULTURVÆRFT, KABEL, HELSINGØR GIM 3902, Z.M.K. 36/2009

RAPPORT OVER DYREKNOGLE-MATERIALE FRA KULTURVÆRFT, KABEL, HELSINGØR GIM 3902, Z.M.K. 36/2009 RAPPORT OVER DYREKNOGLE-MATERIALE FRA KULTURVÆRFT, KABEL, HELSINGØR GIM 3902, Z.M.K. 36/2009 X103, Store grube INGE BØDKER ENGHOFF STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 Rapport vedrørende

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188)

OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) Vedanatomisk analyse af en offergrube og fem kogestensgruber Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 8 2015 OBM 7730, Tokkendrup

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Skriv på svararket, bogstavet, der svarer til den knogle hvortil knoglestrukturen hører.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

En faretruende udvikling af schæferhunden

En faretruende udvikling af schæferhunden Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) 61 66 83 03 ejfriism@gmail.com En faretruende udvikling af schæferhunden Fra en meget kendt dommer fra udlandet fik

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355)

TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355) TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355) Vedanatomisk analyse af træ fra en keramikovn fra yngre jernalder Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 11 2016 TAK 1550,

Læs mere

ENERGIPLASTER (Energy Enhancer)

ENERGIPLASTER (Energy Enhancer) ENERGIPLASTER (Energy Enhancer) Anbring et sæt energiplastre på kroppen på et af de anviste steder. Placer altid det hvide plaster på højre side af kroppen, og det brune plaster på venstre side af kroppen.

Læs mere

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr. 16.04.05 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr.

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Skelettet udgør et stærkt støtteværk for legemet og yder beskyttelse for de bløddele og organer, som er indesluttet i skelethuler som kraniehulen,

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Kompendium til kursus i ELVFORSV. for livet. Odder Taekwondo Klub 1998 Aktører: Una Filyo, 5. Dan & Thomas Filyo, 4. Dan

Kompendium til kursus i ELVFORSV. for livet. Odder Taekwondo Klub 1998 Aktører: Una Filyo, 5. Dan & Thomas Filyo, 4. Dan Kompendium til kursus i SEL ELVFORSV VFORSVAR for livet Odder Taekwondo Klub 1998 Aktører: Una Filyo, 5. Dan & Thomas Filyo, 4. Dan INDLEDNING Dette kompendium er ment som et supplement til kursus i selvforsvar

Læs mere

Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr

Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr Bondens dyr husdyrhold i ældre jernalder belyst ved fund af indebrændte dyr Omtegnet efter Hatt 1928: tavle 1 Moesgård Museum Delrapport III. Grønvang Jacob Kveiborg KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

Nyhedsbrev fra ADBOU. Skelettekniker Ulla Høg Freund døde 2. påskedag den 21. april 2014

Nyhedsbrev fra ADBOU. Skelettekniker Ulla Høg Freund døde 2. påskedag den 21. april 2014 Nyhedsbrev fra ADBOU Juni 2014. Nyhedsbrev nr. 7 På ADBOUs hjemmeside www.adbou.dk finder I flere oplysninger om afdelingen. Her kan I bl.a. hente en liste over det skeletmateriale, der findes i samlingen

Læs mere

SIM 8/2000, Sejs Snævringen (FHM 4427/9, RAS P3772/00)

SIM 8/2000, Sejs Snævringen (FHM 4427/9, RAS P3772/00) SIM 8/2000, Sejs Snævringen (FHM 4427/9, RAS P3772/00) KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedrørende registrering af undersøiske pælerækker Jesper Frederiksen og Claus Skriver

Læs mere

Erosion af Sermermiut-bopladsen

Erosion af Sermermiut-bopladsen Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 7 Knogler og andet opsamlet på stranden ved Sermermiut-bopladsen ved Ilulissat Isfjord den 11. juni 2014 og afleveret til Ilulissat Museum David I Barry, Kalundborg

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Beretning for arkæologisk undersøgelse af BEGRAVELSER VED

Beretning for arkæologisk undersøgelse af BEGRAVELSER VED Beretning for arkæologisk undersøgelse af BEGRAVELSER VED KIRKE HYLLINGE KIRKE ROM 2864 Stednr. 020605-64 KIRKE HYLLINGE KIRKE Begravelser Middelalder Matr.nr. 11r Kirke Hyllinge Sogn Volborg herred Københavns

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Sættet består af 1 sammensætningsopgave, 8 essayopgaver, 3 figuropgaver, 4 opgaver i billedanatomi samt et svarark

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

Afdelingsleder lektor, dr. med. Jesper L. Boldsen, jboldsen@health.sdu.dk, tlf. 6550 3098

Afdelingsleder lektor, dr. med. Jesper L. Boldsen, jboldsen@health.sdu.dk, tlf. 6550 3098 Nyhedsbrev fra ADBOU 1. juli 2011. Nyhedsbrev nr. 2 Så er der nyt fra skeletsamlingen ADBOU ved Syddansk Universitet. I nyhedsbrevet, der udsendes hvert kvartal, informeres om bl.a. nytilkommet skeletmateriale,

Læs mere

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# 3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# Funktionstest af hele bevægelseskæden med store krav til mobilitet, styrke og stabilitet af fod, knæ og core, men mest test af styrken i hofte- og lårmuskulatur. Udførsel:) Udøveren

Læs mere

Skader på luftveje og vejrtrækning

Skader på luftveje og vejrtrækning Skader på luftveje og vejrtrækning Åndedrættet anatomi Øvre luftvejr: Læber og næsebor Mund- og næsehule Svælg Strubelåg Nedre luftveje: Strube Stemmelæberne Luftrør Hovedbronkier Den største del af luftvejene

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler

Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler NR. 18 Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler Hvilke gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler findes der? Hvordan behandles de? Og hvad kan du selv gøre? Almindelige gener og sygdomme

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Kristendomskundskab Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. J. 1104/2007 Sted nr. 14.09.01 Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 10 april

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Indfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum

Indfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum Indfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum JENS KIRKEBY, MOESGÅRD MUSEUM Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Anne Cappeln KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 3 2003 1 Indfarvning

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

FHM 5571 Psykiatrisk Hospital, Risskov

FHM 5571 Psykiatrisk Hospital, Risskov FHM 5571 Psykiatrisk Hospital, Risskov Nuvær. matr. nr. 6e, Vejlby by, Risskov, Risskov sogn, Aarhus kommune, Aarhus amt Stednr. 150305-31 KUAS journalnr. 2015-7.24.02/FHM-0013 Undersøgelsesfelt Undersøgelsesmrådet

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Kirke Skensved sogn, Tune hrd., Københavns amt., Stednr. 02.05.07 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april

Læs mere

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere