Gode råd til en sund økonomi. Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden

Transkript

1 Gode råd til en sund økonomi Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden

2 Betalingsvilje og evne At være kreditværdig betyder rigtig meget for den enkelte At skylde penge væk føles byrdefuldt Ikke at kunne betale sine regninger og svare enhver sit er behæftet med skam og skyld Overbelåning kan skyldes manglende kompetencer og indsigt og/eller dårlig moral

3 Første skridt på vejen Hvilken type er du? Lægger du lidt til side, som det fornuftige egern, eller er du en person, der bruger det hele på en gang? Kan du udskyde dine behov? Se dine dårlige vaner i øjnene Hvad er dine drømme? Prioriter dine drømme Saner din økonomi skab et overblik Lav et budget

4 Sanér økonomien Kontakt dine kreditorer Få henstand, sæt i bero Tjek din skat - forskudsopgørelse Opsig abonnementer Tjek forsikringer, medietjenester Sælg overflødige ting, fx bilen Drop pensionsopsparing, børneopsparing Skift bolig

5 Undgå impulskøb Spar op - også bare lidt - som reserve hvis opvaskemaskinen ryger sig en tur, brillerne går itu, eller en tand knækker. Brug gerne impulskøb til trøst og glæde men lav regler for, hvornår de må ske. Mærk efter om et køb er nødvendigt. Før gerne en indre dialog hvor du aftaler med dig selv at gå forbi en given butik. Når følelsen af at du MÅ købe en ting har sluppet kroppen, kan du nyde at have sagt nej. Lige som med at droppe kage til kaffen, får du en succesoplevelse. Glæd dig over at endnu en dag er gået, uden at du har brugt penge på noget unødvendigt og ubrugeligt. Ros dig selv Hvis du ser noget, du føler, du må købe, så tag en dags betænkningstid. Gå hjem og spørg dig selv, om du har brug for varen, eller om du er lykkelig uden.

6 Budget indtægt Budgettet skal holdes ellers drop det! Løn, SU, dagpenge, kontanthjælp (betaler du den rigtig skat?) Børnepenge (evt. forhøjet hvis enlig forsørger) Børnebidrag Boligtilskud Feriepenge Evt. bonus Evt. rest skat Andre former for offentlige tilskud

7 Budget - udgift Bolig (husleje, inkl. vand, varme, vand, el. Øvrige faste udgifter Forsikringer, fagforeninger, A-kasse, daginstitution, telefon, mobil, Internet, kabel-tv, licens, avis abb. Fitness abb.) Transport Bil, scooter, knallert, campingvogn, off. Transport, reparationer, service, vægtafgift, forsikring)

8 Budget - udgift Gæld alle typer af lån: kreditkort, banklån, SU-lån, lån fra familie, venner saml din gæld et sted Evt. børnepenge til udeboende børn Mad/dagligvarer Diverse Kæledyr, personlig pleje, gaver, ferie, tandlæge, briller, tøj, sko, byturer, restaurant, cigaretter, møbler, TV, computer mv) Opsparing

9 1. Planlæg dine indkøb. Skriv indkøbsliste og hold dig til den - benhårdt! 2. Køb ind én gang om ugen. Dermed undgår du at blive fristet i forretningerne 3. Køb ind i discount butikker. Du kan spare op til 25 % 4. Tjek datoer. Køb de friskeste varer, så holder de længere 5. Køb ikke ind, når du er sulten. Så køber du som regel mere 6. Køb sæsonens frugt og grønt 7. Lav mad selv; undgå fast food! Sidstnævnte er dyrt og usundt 8. Tjek tilbudsaviser til info. Reserver det gode tilbud til, når du har brug for det 9. Optag ikke lån til forbrug. Spar op i stedet for selvom det tager lang tid 10. Betal altid dine regninger til tiden. Undgå strafrenter og rykkergebyrer 11. Køb mærkevarer og møbler på udsalg. Vent til den sidste dag; der er prisnedsættelsen størst.

10 Lån af familie og venner - og lån selv festkjoler, stereoanlæg til festen, en buskrydder, en rystepudser, skiudstyr mm ud. Glæd dig over pengene du har sparet på noget, du kun sjældent bruger. Køb aldrig noget i forventning om, at du måske får brug for det senere. Det gør du næppe. Spørg om du kan få pengene retur - og ikke kun få et tilgodebevis - hvis du fortryder dit køb. Få det skrevet på notaen. Har du købt noget overflødigt, der ikke kan byttes, så sælg via De Blå Avis eller et opslag i Netto. Eller giv varen væk til venner eller velgørende formål. Søg frirum og input i naturen, på biblioteket eller på museer frem for at gå i butikker. Handl kun få gange om ugen for at lade dig friste mindst muligt. Vær varsom med nethandel - det koster lige så meget, selv om du ikke ser pengene fysisk. Søg opmærksom og ros på andre måder end fra ekspedienter i (tøj)butikker. Tænk på at det bedste tilbud er det, du lader blive i butikken!

11 Indtægt pr. måned Mænd kvinder Dine egne tal Løn/SU/ efter skat Boligsikring Andet I alt Udgifter pr. måned Husleje El, gas, vand, varme Telefon (mobil/fastnet) Licens Forsikring Fagforening/a-kasse Mad & drikke Tøj & Sko Personlig pleje (frisør) Fritid (sport & spil) Tallene er i dkr i 2011-tal og er gennemsnitlige fordelt på mænd og kvinder i alderen år, der ikke bor hjemme og bor alene. Mad & drikke er købt i discountbutikker (ikke økologisk).tallene er baseret på tal fra Danmarks Statistik og forbrugerindekset. Dagligvarer (sæbe, køkken- rulle, toiletpapir, el-pærer) Transport Gaver Byturer Diverse Opsparing til ferie I alt til rådighed

12 Børn, unge og forbrug Mad er ikke dyrt, før de bliver teenagere Teknisk udstyr koster og skal fornys Børn er forbrugere og sætter bestemt deres præg på familiens økonomi Mobiler, computer, tv, cykler, legesager Undervise børn i økonomi hvis ansvar? Dit barn kan godt arbejde

13 Børn, unge og opdragelse Myter: jeg er en dårlig forældre, hvis ikke de får. Lær at sige nej til dit barn Lær dit barn om økonomi Gode vaner fastlægges i barndommen Lommepenge 8-12 årige: 2009 gennemsnitligt 151 kr. pr. måned til eget forbrug modsat i 2007, hvor de havde 172 kr. 78 % i gruppen får lommepenge. 14-årig: fx 500 kr pr. måned. Mindre kan gøre det!

14 Hvad koster et barn? (2011) Startomkostninger minus tøj og bleer Første barn Andet barn Tredje barn Fjerde barn 1. Købt nyt udstyr Arvet udstyr Købt brugt udstyr Udgift til spædbarnsudstyr kr. i alt Det nye udstyr går i arv til yngre søskende med indkøb af nyt som erstatning for det, der er blevet slidt. Det er dog en forudsætning, at der er en aldersforskel på mindst 3 år. Familien arver udstyr fra andre. Udgiften dækker den værdiforringelse, der finder sted på af slid på udstyret. Udgiften bliver lige stor for alle søskende. Da der her er tale om udstyr, der er købt brugt, er der kun sat pris på udstyr til det første barn, da udgiften til de følgende børn beror på, hvor meget det indkøbte udstyr var slidt efter endt brug.

15 Budget for hjemmeboende årig Lommepenge/tøj bio, slik, fest, personlig pleje Fodbold/ture Forsikring TV, PC, Møbler Mobiltelfon Skitøj, støvler, vinterjakke frisør mad husleje Skoleture/bøger Sommer/vinter ferie Transport/cykel Tandlæge/briller Årligt Måned kommentarer Tilskud Mor betaler Tilskud Tilskud Mor betaler Mor betaler Mor betaler Mor betaler -- lommepenge Mor Betaler