Fattigdom i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fattigdom i København"

Transkript

1 Fattigdom i København

2

3 Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal ærligt indrømme, at jeg blev overrasket over, hvor mange familier og enlige forsørgere, der søgte om hjælp til en konfirmation, en tur til Jylland eller en ny barneseng. Jeg besluttede derfor, at vi i København skulle have et billede af, hvad disse ansøgninger dækker over. Et billede af, hvor mange københavnere, der lever i fattigdom, og hvordan et liv i fattigdommens skygge egentlig ser ud. Socialudvalget i København vedtog i 2006 at lave en undersøgelse, som belyser konsekvenserne af fattigdom, og som også kommer med et bud på, hvornår man er fattig - en fattigdomsgrænse. Et andet mål med fattigdomsundersøgelsen er at identificere, om der er kommet nye skel og dermed nye grupper af fattige i København. Undersøgelsen er den første af slagsen i København, og hovedkonklusionerne vil du kunne læse om på de følgende sider. For først når vi har fået problemet ud af mørket, kan vi bekæmpe fattigdommen. Mikkel Warming, Socialborgmester i København

4 Hver sjette københavner rammes af fattigdom København har fået en grænse for, hvornår man kan betegnes som fattig. Den ligger ved en disponibel indkomst under kr. om året (2005-tal) for en enlig uden børn. Fattigdomsgrænsen er vedtaget af Socialudvalget på baggrund af, hvor mange penge, man mindst skal have for at kunne leve et acceptabelt liv. I København falder hver sjette indbygger under fattigdomsgrænsen. I starten af en periode med dårlig økonomi har de fleste reserver at trække på, så levestandarden kan opretholdes. Når disse reserver er brugt, begynder fattigdommens konsekvenser at slå hårdere igennem. Derfor skelner man mellem tre kategorier: Korttidsfattige: 8,1 pct. ( personer) af københavnerne er korttidsfattige og har levet under fattigdomsgrænsen i 1 år. De korttidsfattige er ofte midlertidigt fattige og består hovedsageligt af unge i arbejde. Mange af dem vil arbejde eller uddanne sig ud af fattigdommen. Mellemlangtidsfattige: 4,8 pct. ( personer) af københavnerne har levet under fattigdomsgrænsen i 2 til 3 år. Det er hovedsageligt kontanthjælpsmodtagere og unge, som er i risiko for at havne i permanent fattigdom, hvis de ikke begynder at uddanne sig eller får et ordentligt lønnet arbejde. Langtidsfattige og permanent fattige: 3,9 pct. ( personer) af københavnerne har levet under fattigdomsgrænsen i 4 år eller mere. Det er ofte kontanthjælpsmodtagere og folkepensionister, hvis indkomst primært afhænger af offentlige ydelser. De kommer sjældent ud af fattigdommen.

5 Børnefamilier, kontanthjælpsmodtagere og indvandrere mest udsat Fattigdommen skaber nye skel i København. Særligt tre grupper skiller sig ud: Børnefamilier 6000 københavnske børn vokser op i fattigdom. Den enlige mor står for mange som arketypen på en fattig, og hende finder vi stadig. Særligt enlige med ét barn rammes af fattigdom, hvilket kan skyldes, at de ofte er unge og derfor endnu ikke har en solid indkomst. Den enlige får også selskab af par med tre eller flere børn, som oplever, at deres indkomst ikke kan følge med de store udgifter, der følger af at have mange børn. Kontanthjælpsmodtagere Hver anden på kontanthjælp eller starthjælp lever i fattigdom, hver femte i permanent fattigdom. Kommer man ikke i arbejde, eller på førtidspension, betyder kontanthjælpssystemet, at man økonomisk set er i en relativ fastlåst situation, som kan vare mange år. Indvandrere og efterkommere Knap 30 pct. af indvandrere og efterkommere lever under fattigdomsgrænsen, hvilket er næsten det dobbelte af gennemsnittet af alle københavnere.

6 Geografi På Østerbro skal man kigge langt efter fattige, som til gengæld bor i områder som Vesterbro, Nørrebro, Nordvest-kvarteret og dele af Amager.

7 Afsavn fylder meget En uventet regning kan betyde en uge uden kød, hvis man har en dårlig økonomi. Afsavnene fylder meget, eksempelvis nedprioriteres pleje af sig selv, sundhed, bolig, sociale aktiviteter, ferie og fritidsinteresser på grund af penge. Vi spiser lidt ensformigt indimellem. Ikke så meget min søn, for jeg går meget op i, at han spiser varieret og sundt. Jeg kan godt have nogle sultedage ind imellem eller bare spise en klapsammen. (Enlig mor, 35 år)

8 Ringe sundhed Fattige har en højere dødelighed end gennemsnittet af københavnere. Når de bliver syge, må de ofte sande, at medicin er dyrt, og det samme gælder tandlægebesøg. Derfor bliver der ofte sparet på de poster. Har inden for det sidste år undværet følgende pga. penge: Fattige Alle københavnere Købe lægeordineret medicin 25,7 % 13,8 % Gå til tandlæge 42,9 % 23,9 % Helt basale ting som frisk frugt og grønt og tre måltider om dagen bliver fravalgt pga. økonomien. Ofte spares der på maden, da det er en variabel omkostning i modsætning til fx husleje. Har inden for det sidste år undværet følgende pga. penge: Fattige Spise tre måltider mad om dagen 32,2 % 15,5 % Købe frisk frugt og grøntsager 42,2 % 21,6 % Alle københavnere Få oplevelser Man finder ikke mange fattige københavnere i Zoologisk have eller på strandene i Thailand. Over halvdelen må nøjes med at drømme om en ferie udenfor hjemmet, og i København bliver det sociale liv ofte belastet, da man er flov over at invitere gæster indenfor. Har inden for det sidste år undværet følgende pga. penge: Fattige Invitere gæster hjem 33,1 % 16,7 % Dyrke en fritidsinteresse 43,4 % 22,6 % Holde ferie udenfor hjemmet 50,7 % 30,1 % Alle københavnere

9 Vi får de samme allergipiller mig og min datter. Hun får mine, hvis jeg ikke lige har pengene. Så må jeg bare leve med, at snotten render, og øjnene løber. (Enlig mor, 45 år) Nedslidte hjem Et fællestræk for fattige er deres ringe boligforhold. Ofte bor de i små lejligheder, og de har sjældent råd til at udskifte gamle og slidte møbler. Det oplever socialforvaltningens ansatte, når de kommer på besøg. Ensomhed Mange langtidsfattige og permanent fattige lever næsten helt isoleret. Det skyldes tit et dårligt helbred, både fysisk og psykisk. Men selv de fattige, der ser deres venner lige så meget som andre københavnere, føler sig mere ensomme. Det kan skyldes, at de generelt har mere tid, da de i mindre grad er på arbejdsmarkedet. Har været alene, selvom man egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. Ofte En gang imellem Sjældent Kort- og mellemlangtidsfattige 17,0 % 27,3 % 36,0 % 19,7 % Langtidsfattige og permanent fattige 16,6 % 26,0 % 41,1 % 16,5 % Alle Københavnere 9,9 % 25,8 % 29,7 % 34,6 % Nej

10 Jeg er ekspert i tilbud. Og så er det på cykel, ikke noget med bus. Jeg kører gerne for at spare en 2-3 kr. Der var også Grøn Koncert sidste weekend, hvor jeg gik over og samlede flasker. Jeg er da ligeglad. Jeg tjente 270 kr. Det er mange penge. (Kvinde, 45 år)

11 At leve med fattigdom Kreativiteten er stor, når det kommer til at spare penge eller endnu bedre - at tjene ekstra. De fleste har klare strategier for, hvordan de kan få deres økonomi til at hænge sammen, fx cykler man gerne mange kilometer efter et godt tilbud. Har inden for det sidste år taget ekstra arbejde for at supplere økonomien Fattige 47,7 % Alle københavnere 29,2 % Hjælp fra andre Fattige er ofte afhængige af andres hjælp. Nogle har venner og familie, som kan træde til med store julegaver og aflagt tøj. Andre vender sig mod velgørende organisationer. Eller man kan, som en af deltagerne i undersøgelsen fortæller, begrave sin stolthed og stjæle toiletpapir og sukker rundt om i byen. Har inden for det sidste år fået hjælp fra venner eller familie (fx i form af en fast ydelse, lån eller ekstraordinære gaver). Fattige 58,1 % Alle københavnere 28,9 % Har inden for det sidste år fået hjælp fra humanitære organisationer (fx julepakker). Fattige 9,0 % Alle københavnere 4,3 %

12 Børnene kan ikke gå ud med deres venner, for det er der ikke råd til. Og det gør jo, at man bliver ensom, fordi der så ikke bliver særlig meget samvær med dem i klassen. (Enlig mor, 46 år)

13 Børnene Børn i fattige familier har, som i andre familier, høj prioritet. Når pengene er få, må forældre tilsidesætte egne behov, for at børnene kan få oplevelser, sund mad og andre materielle goder. Forældre frygter, at børnene bliver mobbet i skolen, hvis de fx ikke har pænt tøj på. Alligevel opstår der ofte konflikter, når forældrenes økonomi ikke kan leve op til børnenes krav og forventninger. Prioriterer at bruge penge på deres børn frem for dem selv. I høj grad I nogen grad Fattige 61,2 % 29,4 % 9,4 % Alle københavnere 48,0 % 43,3 % 8,7 % Nej Skammen Fattige skammer sig, da en dominerende værdi i samfundet er at være på arbejdsmarkedet og kunne klare sig selv. Derfor fortæller de helst ikke andre, hvis de lever af offentlig forsørgelse eller får anden hjælp. De fleste vil gerne leve op til det normale liv og se pæne og ordentlige ud. At have en facade udadtil er således en strategi til at håndtere skammen. Giver op Des længere tid man er fattig, des mere opgiver man at komme ud af sin situation. Det gælder, hvis man fx er kronisk syg, eller hvis man flere gange har fået afslag på hjælp fra kommunen, på legater eller jobansøgninger. Men der findes heldigvis også eksempler på, at folk får arbejde eller uddanner sig efter mange år i fattigdom.

14 Jeg kan ikke rigtig komme ud og opleve noget sammen med min søn, fx en tur i Zoo, Tivoli, legeland for babyer, svømmehallen eller sådan nogle ting. Det bliver mest til gåture. (Enlig mor, 35 år)

15 Om fattigdomsundersøgelsen Der skal ingenting til for at slå mig af pinden. Hvad nu hvis køleskabet går i stykker lige pludselig, hvad så? Jeg grubler og grubler og tænker på, hvad jeg skal gøre. (Enlig mand, 56 år) For at forstå den moderne fattigdom bedre, besluttede Socialudvalget i Københavns Kommune i juli 2006, at vi i Socialforvaltningen skulle lave en fattigdomsundersøgelse. Alle resultater i denne folder stammer fra undersøgelsen, der afdækker følgende: En fattigdomsgrænse, så man kan måle antallet af fattige i Københavns Kommune. Fattigdommens karakter, altså hvilke vilkår fattige lever under. Ansatte i Københavns Kommunes viden om fattigdom Mulige årsager til fattigdom Der findes mange måder at definere fattigdom på. De kan groft deles ind i tre tilgange. 1. Økonomiske størrelser. Oftest anvendes medianmetoden, som tager udgangspunkt i en andel af medianindkomsten. 2. Budgetmetoden, som tager udgangspunkt i et budget for en almindelig eller minimal livsførelse. 3. Afsavnsmetoden, som tager udgangspunkt i de afsavn, som en voksen eller familie har haft af økonomiske grunde. Fattigdomsundersøgelsen benytter sig af budgetmetoden og afsavnsmetoden samt kvalitative interviews. Budgetmetoden har vi brugt til at finde antallet af fattige, ved at lave et budget for en minimal livsførelse og holde det op mod københavnernes disponible indkomster. Fordelen ved budgetmetoden er, at man tager stilling til, hvor grænsen for fattigdom skal gå.

16 For at forstå fattigdommens konsekvenser, har vi suppleret med afsavnsmetoden ved at analysere svar fra spørgeskemaer fra 1512 repræsentativt udvalgte københavnere. De har svaret på spørgsmål om fritidsaktiviteter, deltagelse i samfundet, sociale relationer, helbred og privatøkonomi. Derudover har vi lavet kvalitative interviews med ansatte i Københavns Kommune og fattige. Socialforvaltningens projektkontor har lavet undersøgelsen, der har haft en følgegruppe bestående af eksperter fra Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Socialforskningsinstituttet og Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, som har givet feedback og kommentarer. Undersøgelsen omfatter københavnere over 18 år, undtaget studerende, da de har stor sandsynlighed for senere få et arbejde. Tallene i undersøgelsen gælder typisk for 2005, som er det sidste år, vi kunne få fuldstændige oplysninger fra Danmarks Statistik. Betegnelsen fattige i dette hæfte gælder samlet for de tre kategorier, og betegnelsen alle københavnere gælder for det repræsentative udsnit, der har deltaget i vores spørgeskemaundersøgelse.

17 Keld s historie Keld er 56 år og har ikke været i job siden 1985, hvor hans arbejdsplads rykkede til Jylland. Keld vil gerne i arbejde, men har dårlig ryg. Keld får dagene til at gå i sit lille hobbyværksted. Han tager ofte på biblioteket for at låne bøger og går hver dag ture rundt omkring i byen. Keld siger selv, at han mangler inspiration og noget at stå op til. Keld vil gerne have en fast kontaktperson, der kan hjælpe ham med at komme ind på arbejdsmarkedet. De sidste tre år har han fået antidepressiver, og han er selv overbevist om, at det hænger nøje sammen med hans økonomi, som han gør sig mange bekymringer om. Kelds budget Kelds budget ser ifølge ham selv således ud: Indtægter pr. måned: Kontanthjælp + boligsikring kr. Udgifter pr. måned: Husleje, el, varme, telefon, buskort kr. Rådighedsbeløb kr. Rådighedsbeløbet dækker kost og tobak samt regninger, der er større end beregnet. For at få budgettet til at løbe rundt, har Keld undladt at have forsikring og at købe tøj og at gå i teater og til koncert, som han ellers gerne ville.

18 Lises historie Lise er 31 år og bor med sine to børn på 4 og 13 år. Lise har afsluttet folkeskolen, men måtte gå ud af gymnasiet på grund af en depression. Lise har været hjemmegående på kontanthjælp i 13 år og har på grund af sygdom ikke været i aktivering. For et halvt års tid siden kom hun på et arbejdskursus og har nu været i virksomhedspraktik som sekretær i 5 uger. Hun har søgt om fleksjob samme sted. Lises budget Lises budget ser ifølge hende selv således ud: Indtægter pr. måned: Kontanthjælp, Boligsikring, Børnebidrag, Børnepenge kr. Udgifter pr. måned: Husleje, el og varme kr. Bilforsikring 500 kr. Telefon, internet og kabel-tv kr. Leje af køleskab 200 kr. Afbetaling på gæld kr. Andre udgifter kr. I alt udgifter kr. Rådighedsbeløb kr. Lise går faktisk ikke under Københavns Kommunes fattigdomsgrænse. Hun har en årlig indtægt på kr., og fattigdomsgrænsen for en enlig mor med to børn er på kr. Man kan diskutere, hvorvidt alle Lises udgifter er nødvendige. Til gengæld undværer hun at have fjernsyn, ulykkes- og ansvarsforsikring og at være medlem af en fagforening og A-kasse. Herudover har Lise svært ved at få råd til at købe tøj og til fornøjelser.

19

20 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen 2008

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Finn Rudaizky, MB Ovengaden neden Vandet 29,5 1414 København K. Dato: 6. februar 2008 Sagsnr.: 2008-18078 Dok.nr.: 2008-73614 Kære Finn Rudaizky Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016 Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv 3. okt. 2016 Hvilke afsavn har vi målt på og hvorfor netop disse? Hvilke børn oplever i højere grad end andre børn afsavn? Hvordan trives de børn, som oplever afsavn?

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Fattigdom i Odense Kommune

Fattigdom i Odense Kommune Fattigdom i Odense Kommune Jacob Nielsen Arendt, Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 13. Februar 2008 1 Undersøgelsens gennemførelse og produkter Igangsat påp foranledning af Byrådsbeslutning

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Fattigdom i Odense Kommune - sammenfatning

Fattigdom i Odense Kommune - sammenfatning CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering J. B. Winsløws Vej 9B, 1. sal 5000 Odense C Tlf.: 6550 1000 Fax: 6550 3880 Fattigdom i Odense Kommune - sammenfatning November

Læs mere

Regeringen fordobler antallet af fattige børn

Regeringen fordobler antallet af fattige børn Regeringen fordobler antallet af fattige børn Siden 11, hvor SRSF-regeringen afskaffede de gamle fattigdomsydelser, har vi set et fald i antallet af fattige børn. I dag er der godt 8. fattige børn i Danmark.

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn 7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI

NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet

Læs mere

Bilag 13: Meningskondensering af interview 2 med ung pige, udeboende

Bilag 13: Meningskondensering af interview 2 med ung pige, udeboende Bilag 13: Meningskondensering af interview 2 med ung pige, udeboende Overordnet kløft Viden Penge Konkret kløft Nutid hvordan bridger IP? Fortid hvilke erfaringer har IP med sig? Hvem kan IP tale økonomi

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Det Socioøkonomiske Københavnerkort

Det Socioøkonomiske Københavnerkort ... 3... 5!... 7 " $ % " $... 9 &'... 11 " & "... 13 &... 14 " &( &( &( ) &( ) &! Side 1 af 17 Kortlægning af byens behov +, -. " / -0-0 - $ +$,- 12 3 4"$ 1+ - - 45 - - ''% ''% 6!'7$ -0 $ Side 2 af 17

Læs mere

Gode råd til en sund økonomi. Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden

Gode råd til en sund økonomi. Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden Gode råd til en sund økonomi Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden Betalingsvilje og evne At være kreditværdig betyder rigtig meget for den enkelte At skylde penge væk føles byrdefuldt

Læs mere

HJÆLPEPAKKE TIL KONTANTHJÆLPSMODTAGERE DER RAMMES AF 225 TIMERSREGLEN OG KONTANTHJÆLPSLOFTET

HJÆLPEPAKKE TIL KONTANTHJÆLPSMODTAGERE DER RAMMES AF 225 TIMERSREGLEN OG KONTANTHJÆLPSLOFTET HJÆLPEPAKKE TIL KONTANTHJÆLPSMODTAGERE DER RAMMES AF 225 TIMERSREGLEN OG KONTANTHJÆLPSLOFTET 1 INDSATS 1 STYRKET INDSATS FOR AT SIKRE, AT SYGE OG NEDSLIDTE IKKE PARKERES PÅ KONTANTHJÆLP Kontanthjælp er

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer Børns Levestandard i Grønland Familieudvalg og Landstingsmedlemmer 6.nov. 2007 / Nuuk Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn 6. november 2007 Christina

Læs mere

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain August 2009 Forskningsprojektet: Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Guide: Spar en månedsløn hvert år

Guide: Spar en månedsløn hvert år Guide: Spar en månedsløn hvert år Danskernes rod i økonomien kan for en stor del undgås, hvis vi bliver bedre til at lægge budget og leve efter det. PLUS guider dig til et bedre økonomisk overblik og giver

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med: I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Undervisning i brugen af Cornell-noten

Undervisning i brugen af Cornell-noten Undervisning i brugen af Cornell-noten I denne lektion arbejder I med at skrive for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge Cornell-noten til at Eleverne får et Cornell-noteark og udfylder det

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Facitliste Budget. Et undervisningsmateriale for 7. 9. klasse

Facitliste Budget. Et undervisningsmateriale for 7. 9. klasse Facitliste Budget Et undervisningsmateriale for 7. 9. klasse 1 Kolofon: Udgiver: Finansrådet. www.finansraadet.dk Design og udarbejdelse: Finansrådet ISBN: (www) 978-87-918-8731-4 ID nr: 76-2014 Marts

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde, Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

En analyse af den officielle fattigdomsgrænses betydning i Københavns Kommune

En analyse af den officielle fattigdomsgrænses betydning i Københavns Kommune En analyse af den officielle fattigdomsgrænses betydning i Københavns Kommune - ud fra en analyse af rammernes betydning og vidensgrundlaget for socialarbejdernes praksis BILAG Et speciale fra Kandidatuddannelsen

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

I denne opgave skal du lægge et budget, der fortæller, hvor meget du ca. koster i din families budget om måneden.

I denne opgave skal du lægge et budget, der fortæller, hvor meget du ca. koster i din families budget om måneden. HVAD KOSTER DU? I denne opgave skal du lægge et budget, der fortæller, hvor meget du ca. koster i din families budget om måneden. De tal, du skal sætte ind i regnearket, er baseret på oplysninger om, hvor

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG. uden for [nummer]

DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG. uden for [nummer] 17 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG NR. 17. 2008 uden for [nummer] uden for nummer, nr. 17, 9. årgang, 2008 Løssalg: 60 kr. Redaktion: Lise Færch,

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor Statistik om unge i alderen 18-29 år i København Københavns Kommune Statistisk Kontor September 24 Statistik om unge i København København er en by med mange unge. Der er 126. unge 18-29 årige i København,

Læs mere

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Datagrundlag I 2012 gennemførte Marselisborg i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner på landsplan en omfattende undersøgelse om ældres sociale liv Omfattende og

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Kap 5 af Lærervejledning til 2. udgave

Kap 5 af Lærervejledning til 2. udgave START En begynderbog i dansk for udenlandske studerende Kap 5 af Lærervejledning til 2. udgave Af Mikael Køneke www.medtryk.dk/ 1 KAPITEL 2 - TEKST Teksten handler om 3 personer. Det er 2 mænd og en kvinde.

Læs mere

Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende

Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende Overordnet kløft Viden Konkret kløft Nutid hvordan bridger IP? Fortid hvilke erfaringer har IP med sig? Hvem kan IP tale økonomi med?

Læs mere

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark? Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 70 Offentligt

Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 70 Offentligt Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 70 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 5. januar 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

BOGEN OM LEGATSØGNING FOR ENLIGE MØDRE. - søg støtte til dig selv og dine børn

BOGEN OM LEGATSØGNING FOR ENLIGE MØDRE. - søg støtte til dig selv og dine børn Pretty Page BOGEN OM LEGATSØGNING FOR ENLIGE MØDRE - søg støtte til dig selv og dine børn Trine Toft, 2015 2 Indholdsfortegnelse 4 Forord Legatsøgning De fleste enlige mødre har hørt om den julehjælp,

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015 Pædagogik i udsatte boligområder Konference, DPU, 9. juni 2015 Kultur, fattigdom eller eksklusion? Spørgsmålet stilles, fordi vi tit hører, at problemer i daginstitutionen skyldes kulturforskelle I kort

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. - i -

Indholdsfortegnelse. - i - udspil.mom:53: can t translate character code 229 to special character oa in transparent throughput udspil.mom:53: can t translate character code 229 to special character oa in transparent throughput udspil.mom:87:

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere