Årsrapport 2007 for Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder

Transkript

1

2 Årsrapport 2007 for Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder Udgivet af: Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder Strandgade København K Telefon: Telefax: dcism@dcism.dk Redaktionen er afsluttet den 31. marts 2008 Årsrapporten kan hentes via

3 INDHOLD INDHOLD 1. BERETNING PRÆSENTATION AF DCISM Dansk Institut for Internationale Studier Institut for Menneskerettigheder ÅRETS FAGLIGE RESULTATER Dansk Institut for Internationale Studier Institut for Menneskerettigheder ÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT FORVENTNINGER TIL KOMMENDE ÅR MÅLRAPPORTERING DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Skematisk målrapportering Uddybende analyser og vurderinger INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER Skematisk målrapportering Uddybende analyse og vurdering REGNSKAB ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS RESULTATOPGØRELSE BALANCEN EGENKAPITALFORKLARING OPFØLGNING PÅ LIKVIDITETSORDNING HEN OVER ÅRET OPFØLGNING PÅ LØNSUMSLOFT BEVILLINGSREGNSKABET PÅTEGNING AF DET SAMLEDE REGNSKAB BILAG TIL ÅRSRAPPORTEN NOTER TIL RESULTATOPGØRELSE OG BALANCE Noter til resultatopgørelsen Noter til balancen ÅRETS RESULTATOPFYLDELSE TILSKUDSFINANSIEREDE AKTIVITETER BILAG VEDRØRENDE NØGLETAL... 29

4 1. Beretning 1.1. Præsentation af DCISM Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM) blev etableret i medfør af lov nr. 411 af 6. juni Centeret idriftsattes med lovens ikrafttræden den 1. januar DCISM er en selvejende uafhængig sektorforskningslignende institution, der bevillingsmæssigt hører under Udenrigsministeriets ressort. DCISM, herunder de to selvstændige enheder Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Institut for Menneskerettigheder (IMR), har til formål at styrke forsknings-, udrednings- og informationsvirksomheden i Danmark om internationale forhold, forstået som det udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitiske område, konflikter, holocaust, folkedrab og politiske massedrab, samt menneskerettigheder i ind- og udland. I DCISM varetages den fælles drift af administration og institutternes fælles bibliotek. I det følgende anvendes DCISM som betegnelse for hele organisationen, dvs. de to institutter og administrationen heraf, og fællesfunktionerne benyttes som betegnelse for de administrative funktioner samt biblioteket. DCISM ledes af en centerbestyrelse, der træffer afgørelser i væsentlige spørgsmål vedrørende centerets overordnede økonomi og forvaltning. Bestyrelsen består af ni personer, heraf en formand, der udpeges af udenrigsministeren, tre repræsentanter fra hver af de to institutbestyrelser samt to medarbejdervalgte medlemmer. Det faglige ansvar for DCISM s resultater påhviler de to institutters respektive bestyrelser. Den daglige ledelse af DCISM varetages af direktionen, som består af de to institutters direktører. I de to institutter løses de faglige opgaver, mens de tværgående og administrative opgaver, herunder den fælles drift af biblioteket, varetages i DCISM s fællesfunktioner. Biblioteket betjener DCISM s to institutter, DIIS og IMR, og er samtidig åbent for offentligheden for udlån og brug på stedet. Biblioteket er fuldt integreret i det danske biblioteksvæsen og indgår i biblioteksportalen DCISM s bibliotek Biblioteket er ved at flytte ud til brugerne, dvs. at bibliotekets materialer bliver brugt direkte fra brugerens egen pc, ligesom bibliotekets besøgende har adgang til trådløs internetopkobling i tillæg til bibliotekets egne computere. I tråd med denne udvikling omlægges udbuddet mere og mere i retning af onlinetilgængelige ressourcer. Dette indebærer, at biblioteket nu giver direkte adgang til: elektroniske tidsskrifter. 22 bibliografiske databaser og 9 fuldtekstog faktabaser. Af andre nøgletal for 2007 kan nævnes: søgninger i bibliotekets webkatalog nyanskaffede bøger, hvormed bestanden nu er bind henvendelser til skranken. Antal udlån , heraf til andre biblioteker. Pr. 31. december havde biblioteket lånere med aktive lån. Gennem sit arbejde løfter biblioteket de dele af de to institutters lovfæstede formål, der vedrører biblioteks- og dokumentationsvirksomhed. Læs mere om DCISM s bibliotek på:

5 BERETNING DIIS medvirker til forskeruddannelse, herunder støtte til udvikling af forskningskapacitet i udviklingslandene. Forskerstuderende tilknyttes som regel eksisterende forskningsprogrammer og inddrages i videst muligt omfang i øvrige aktiviteter på instituttet. DIIS stiller endvidere bivejledning til rådighed. Det er tillige et mål at fungere som bindeled mellem danske og internationale forskningsmiljøer inden for instituttets arbejdsområde. Som samlet enhed indgår DCISM ikke en resultatkontrakt med eksterne parter. I stedet opstiller de to institutter en række mål, i DIIS betegnet som resultatkrav og i IMR nøgleresultatindikatorer. Da fællesfunktionerne er en del af de to institutter, er disse funktioner ikke i sig selv genstande for kontrakter, men har som støttefunktioner betydning for de to institutters målopfyldelse også over for offentligheden. For yderligere information om DCISM s arbejde med mål- og resultatstyring henvises til DCISM s effektiviseringsstrategi på: Dansk Institut for Internationale Studier Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) er etableret med det formål at styrke forsknings-, udrednings- og informationsvirksomheden i Danmark om internationale forhold, forstået som det udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitiske område, konflikter, Holocaust, folkedrab og politiske massedrab. DIIS arbejder for opfyldelsen af sit formål, primært ved at udføre forskning, udredninger og redegørelser om internationale forhold med henblik på at vurdere Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation, herunder udviklingspolitiske problemstillinger. Sideløbende arbejdes der med formidling af disse forskningsresultater, analyser og viden samt udøvelse af dokumentations-, biblioteks- og informationsvirksomhed. Det er DIIS overordnede vision, at instituttet skal være anerkendt i Danmark og i udlandet som et førende forskningsinstitut, der producerer uafhængig forskning på højeste niveau inden for instituttets virkefelt. Denne forskning skal ikke bare være af højeste kvalitet, men også være til at forstå og formidle til instituttets forskellige målgrupper. Opfyldelsen af visionen kræver tilfredse medarbejdere, hvilket forudsætter, at DIIS fremstår som en attraktiv arbejdsplads, der er i stand til at tiltrække og fastholde dygtige forskere og andre personalegrupper fra både ind- og udland. DIIS ledes af en bestyrelse, der fører tilsyn med, at instituttet opfylder sine faglige formål, samt ansætter direktøren, der forestår den daglige ledelse af instituttet. Bestyrelsen består af 11 personer, som er udpeget af henholdsvis Forskningsrådet for Samfund og Erhverv, Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde, Rektorkollegiet, statsministeren, udenrigsministeren, forsvarsministeren samt medarbejderne ved instituttet. Instituttet er organiseret i en matrixorganisation, hvor et internt forskningsnævn rådgiver direktøren om den faglige strategiske planlægning og udvikling af instituttets forskningsprofil, et forretningsudvalg fungerer som bindeled mellem ledelse og medarbejdere på primært det administrative område og en række tematisk opdelte forskningsenheder, der betegnes forsk-

6 BERETNING ningsmæssige indsatsområder, udgør instituttets faglige grundsten. Frem til udgangen af 2007 arbejdede DIIS ud fra to flerårige udviklingskontrakter (på henholdsvis 3 og 5 år), som begge blev indgået med Udenrigsministeriet. I udviklingskontrakterne blev opstillet en række resultatkrav, udledt af DIIS formål og mandat. Resultatkravene var fordelt på områderne forskning og udredning, formidling samt økonomi og tværgående aktiviteter. Udviklingskontrakterne fungerede som de overordnede styringsdokumenter i DIIS, suppleret af en række interne arbejdsplaner, aftalt i det interne forskningsnævn. Disse interne arbejdsplaner konkretiserede udviklingskontrakterne og anskueliggjorde, hvad hvert enkelt forskningsmæssige indsatsområde konkret burde yde, således at instituttets udviklingskontrakt blev efterlevet og opfyldt. Der skete en månedlig opfølgning på udviklingskontrakternes mål, hvorved direktøren, indsatsområdekoordinatorerne m.fl. havde gode muligheder for løbende styring af ressourcer i forhold til de opstillede mål. Det samlede resultat i forhold til målopfyldelsen rapporteres i nærværende årsrapport for Udviklingskontrakterne har fungeret som et brugbart redskab til styring af instituttets daglige arbejde. Imidlertid har de savnet sammenhæng og helhedssyn, da de individuelle kontrakter samlet set ikke har omfattet hele DIIS. På denne baggrund er det hensigten, at DIIS inden udgangen af 2008 indgår én flerårig målog resultatkontrakt med to parter, henholdsvis Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet. Hensigten er at skabe mere sammenhæng i den overordnede styring af DIIS således at instituttet som en samlet enhed indgår den samme kontrakt, der dækker hele DIIS arbejdsområde. Det er forventningen, at én samlet mål- og resultatkontrakt skaber de bedste rammer for en helhedsvurdering af instituttets ressourcer og indsatser. DIIS har i januar 2008 fremsendt en redegørelse til Udenrigsministeriet bl.a. vedrørende instituttets resultatmål for 2008, da instituttets udviklingskontrakter var udløbet med udgangen af Læs mere om DIIS på: Institut for Menneskerettigheder Institut for Menneskerettigheder (IMR) er en national menneskerettigheds- og forskningsinstitution, som har til formål at fremme arbejdet med forskning i og oplysning om menneskerettigheder i fredstid og under væbnede konflikter. Instituttets virke tager udgangspunkt i de af det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder, herunder især de i FN s verdenserklæring, FN s konventioner og Europarådets konventioner omtalte menneskerettigheder, samt de i grundloven indeholdte frihedsrettigheder. IMR s overordnede vision er nationalt, regionalt og internationalt at beskytte, fremme og udvikle viden om og respekt for menneskerettigheder, herunder ligebehandling, i lovgivning, i forvaltning og i praksis. Gennem denne respekt for menneskerettighederne vil IMR medvirke til at sikre en fredelig udvikling i verden, forebygge voldelige konflikter og skabe forandringer gennem dialog og rådgivning. IMR tilstræber en arbejdsform, der er karakteriseret ved udvikling af kompetencer og metoder, som sikrer kvalitet og optimering af medarbejdernes ressourcer; innovative og lærende elementer samt ansvarlighed i opgaveløsningen, således at medarbejdernes selvstændighed og initiativ fortsat sikres. Instituttet arbejder for opfyldelsen af sit formål gennem forskning, rådgivning, undervisning, samt klagebehandling. Dertil kommer informationsvirksomhed til brug for frivillige organisationer, forskere, offentlige myndigheder og offentligheden. Tillige yder instituttet støtte til frivillige organisationer og andre i opbygningen af menneskerettighedsdokumentation. Endvidere bidrager instituttet til gennemførelse af menneskerettighederne i ind- og udland. Sidstnævn-

7 BERETNING te blandt andet gennem en række samarbejdsprojekter. IMR ledes af en institutbestyrelse, der træffer afgørelser vedrørende strategi- og organisationsplan, budget og regnskab for instituttet, samt ansættelser af direktør, afdelingsledere og forskere. Bestyrelsen består af 13 personer, som udpeges af henholdsvis Rådet for Menneskerettigheder, rektor for Københavns Universitet, rektor for Aarhus Universitet, Rektorkollegiet samt medarbejderne ved instituttet. Bestyrelsen rådgives af Rådet for Menneskerettigheder, der er sammensat således, at de synspunkter, som gør sig gældende blandt interesserede frivillige organisationer, særligt berørte offentlige myndigheder, interesserede forskere og andre særligt interesserede enkeltpersoner og grupper af personer, herunder de etniske minoriteter, afspejles. Rådet drøfter de overordnede retningslinjer for instituttets virksomhed i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper og påser, at instituttets aktiviteter er i overensstemmelse med dets formål. IMR s daglige ledelse i faglige spørgsmål forestås af institutdirektøren. IMR er organiseret i en traditionel linjeorganisation med i alt fem afdelinger, forskningsafdelingen, international afdeling, informationsafdelingen, human rights and business samt national afdeling. tæt samarbejde mellem afdelingsledere og medarbejdere og på en måde, der muliggør, at afdelingens særlige udfordringer og karakteristika kommer til udtryk i resultatindikatorerne. Der sker en kvartalsvis opfølgning på resultatindikatorerne, således at bestyrelse, ledere og medarbejdere løbende har et godt indblik i det daglige arbejde, status på målopfyldelsen og indsigt i hvilke områder, der eventuelt skal sættes særligt ind overfor. Instituttet er pt. midt i arbejdet med at formulere en ny strategi gældende for perioden I den forbindelse er der etableret en proces mhp. at kunne omlægge brugen af nøgleresultatindikatorer. Grunden hertil er et ønske om at skabe en tættere sammenhæng mellem instituttets strategi, økonomi og målformulering. Det er på denne baggrund, at der ønskes opstillet mål med udgangspunkt i Finansministeriets begrebsramme, herunder opstilling af et opgavehierarki for hele instituttets opgaveportefølje. Herved skal netop strategi, økonomi og målformulering i langt højere grad end hidtil ses i sammenhæng. Instituttets aktivitets- og ressourcestyringssystem (ARS) understøtter endvidere denne styringsmodel. Læs mere om IMR på: IMR arbejder ud fra en strategiplan, den nugældende strategiplan er formuleret for perioden Strategiplanen fastlægger en vision, ambition og et værdigrundlag. Planen er det overordnede dokument, der sætter de strategiske rammer for styringen af IMR. Til brug for implementering af strategiplanen er der på en række aktivitetsområder fastlagt et antal mål kaldet nøgleresultatindikatorer. Disse indikatorer danner sammen med handlingsplaner grundlaget for instituttets daglige arbejde. Nøgleresultatindikatorerne opstilles ved årets start i

8 BERETNING 1.2. Årets faglige resultater Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Institut for Menneskerettigheder (IMR) udgør to fagligt uafhængige institutter med egne bestyrelser under Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM). Institutterne har derfor udarbejdet selvstændige faglige strategier samt resultatkrav/resultatindikatorer for deres faglige virksomhed i På denne baggrund sondres der mellem IMR og DIIS i afrapporteringen om årets faglige resultater herunder Dansk Institut for Internationale Studier Der er formuleret 35 resultatkrav for 2007 på basis af DIIS s to udviklingskontrakter (vedr. hhv. udviklings- og Europaforskning begge indgået med Udenrigsministeriet), aftalen vedr. de Forsvars- og Sikkerhedspolitiske Studier (indgået med Forsvarsministeriet som en del af Forsvarsforliget for ) samt instituttets øvrige aktiviteter. Baseret på resultaterne i årets første seks måneder blev de respektive indsatsområders årsmål revideret i august 2007, uden at denne revision dog medførte ændringer i de mål, der var formuleret for hele instituttets samlede aktiviteter ved årets begyndelse. Af de 35 formulerede resultatkrav for 2007 er 16 opfyldt, 8 delvist opfyldt samt 11 ikke opfyldt, hvilket svarer til en målopfyldelsesgrad på 46 % (69 % hvis delvist opfyldte resultatkrav indregnes). DIIS s målopfyldelsesgrad var i 2006 på 70 % (77 %) og i 2005 på 83 % (97 %). Årsagen, til at målopfyldelsesgraden kan ses som faldende i forhold til de foregående år, beror primært på, at ambitionsniveauet i målformuleringerne for 2007 er blevet sat i vejret efter måloveropfyldelsen i 2005 og Målopfyldelsesgraden i 2007 tyder dog på, at det rette niveau for målopstilling endnu ikke helt er fundet, hvilket der vil blive arbejdet fremadrettet med i Hvis man satte gennemsnittet for de nominelt sammenlignelige resultater i perioden som resultatkrav i 2007, ville der i 2007 have været tale om en målopfyldelsesgrad på 57 %, men denne ville dog være på hele 90 %, hvis også de delvist opfyldte resultatkrav blev indregnet. På denne baggrund finder DIIS, at sammenhængen mellem opstilling og opfyldelse af instituttets mål for 2007 generelt set ikke har været helt tilfredsstillende i 2007, mens de faglige resultater sammenlignet med de to foregående år må betragtes som værende tilfredsstillende. DIIS har opgjort målopfyldelsen gennem et internt afrapporteringssystem, hvor medarbejderne månedligt rapporterer i en standardskabelon, hvad de har lavet under de respektive parametre. Indrapporteringerne samles i DIIS s Ledelsessekretariat, der kvalitetssikrer og kontrollerer indrapporteringerne. Tabel 1. DIIS s faglige resultater Aktivitetsområder Resultatkrav Opfyldte resultatkrav Delvist opfyldte resultatkrav Ikke opfyldte resultatkrav Forskning og udredning Policystudier og andre ad hoc-opgaver Undervisning, administration og formidling Generel økonomi og tværgående aktiviteter DIIS i alt % 46 % 23 % 31 %

9 BERETNING DIIS kan p.t. ikke opgøre, hvor mange ressourcer der er anvendt på at opnå målene inden for de angivne aktivitetsområder, men vil arbejde fremadrettet med en løsning på dette Institut for Menneskerettigheder Instituttets faglige resultater skal vurderes på baggrund af de i Strategiplan formulerede nøgleresultatindikatorer for Der var i alt formuleret 40 nøgleresultatindikatorer 1. Af disse er 21 opfyldt 2, 7 delvist opfyldt samt 12 ikke opfyldt. Dette svarer til en målopfyldelsesgrad på 53 %. Til sammenligning var målopfyldelsesgraden i 2006 på 68 % og i 2005 på 47 %. Tabel 2. IMR s faglige resultater Delvist opfyldte resultatkrav Aktivitetsområder Resultatkrav Opfyldte resultatkrav Forsknings- og udredningsvirksomhed Projektvirksomhed Konsulentvirksomhed Publikationsvirksomhed Konference-, seminar- og foredragsvirksomhed Faglige medlemskaber og netværk Undervisnings- og uddannelsesvirksomhed Klagebehandling Informationsvirksomhed IMR i alt % 53 % 17 % 30 % Ikke opfyldte resultatkrav IMR kan p.t. ikke opgøre, hvor mange ressourcer der er anvendt på at opnå målene inden for de angivne aktivitetsområder, men vil, som anført nedenfor, arbejde fremadrettet med en løsning på dette. 1 Antallet af indikatorer er forøget i forhold til 2006, hvor der var formuleret 38 nøgleresultatindikatorer. 2 De opnåede resultater er defineret som opfyldt, hvor målopfyldelsesgraden (beregnet, som den procentvise andel af opfyldte resultater) inden for den enkelte resultatindikator er på 100 % eller derover; delvist opfyldt, hvor målopfyldelsesgraden er mellem 75 % og 99 %; og endeligt ikke opfyldt, dvs. hvor målopfyldelsesgraden er under 75 %.

10 BERETNING Årets resultat vurderes ikke som helt tilfredsstillende, idet målopfyldelsesgraden er 15 procentpoint lavere end i Dette har givet instituttet anledning til en række overvejelser dels vedrørende den måde, hvorpå indikatorerne er formuleret, dels om der benyttes en tilstrækkelig dækkende beregningsmetode i forbindelse med beregningen af målopfyldelsesgraden. Disse overvejelser vil blive fortsat gennem 2008 mhp. en evt. reformulering af indikatorsystemet fra 2009 og de beregningsmetoder, som anvendes i forbindelse med fastlæggelsen af målopfyldelsen. I forbindelse med det i 2007 påbegyndte strategiarbejde er det forventningen fra 2008 at kunne knytte indikatorerne op på et samlet opgavehierarki for instituttet. Dermed burde det være muligt fremover at kunne opgøre omkostningerne forbundet med målopfyldelsen. I 2008 vil der på denne baggrund skulle arbejdes på et teknisk setup i ARS, som muliggør opgørelser af denne type. Årsagen, til at målopfyldelsesgraden i 2007 er faldet i forhold til 2006, beror primært på et fald i antallet af opfyldte resultatkrav på aktivitetsområderne Forsknings- og udredningsvirksomhed, Publikationsvirksomhed og Klagebehandling. I 2007 er der således alene opfyldt et resultatkrav på Forsknings- og udredningsvirksomheden mod fire i På områderne Publikationsvirksomhed og Klagebehandling var der i 2007, hhv. fire og ingen opfyldte resultatkrav, mens der tilsvarende i 2006 var hhv. syv og to opfyldte. Den nærmere årsag til faldet kan henføres til, at der bl.a. ikke har været gennemført det forventede antal udredninger mv., at en række publikationer ikke er blevet udgivet i den form, det oprindeligt var tænkt samt at antallet af modtagne klagesager mv. mod forventning er faldet. Årsagen til den lave opfyldelsesgrad skal for en stor dels vedkommende findes i ydre eller eksterne forhold, som IMR ikke har indflydelse på, som eksempel kan nævnes færre indkomne klagesager, og at bogforlag skubber udgivelsestidspunktet for en publikation.

11 BERETNING 1.3. Årets økonomiske resultat Figur 1: DCISM s indtægter og omkostninger 200,00 150,00 Mio. kr. 100,00 50,00 0, Bevilling Indtægter Afskrivninger Øvrige omkostninger Løn Figur 2: Balancens sammensætning Mio. kr. 250,00 200,00 150,00 100,00 50,00 0,00-50,00 Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Kortfristet gæld Omsætningsaktiver Langfristet gæld Finansielle anlægsaktiver Hensatte forpligtelser Materielle anlægsaktiver Egenkapital Immaterielle anlægsaktiver

12 BERETNING Figur 3: Egenkapitalens sammensætning Mio. kr Overført overskud Startkapital Øvrige Samlet egenkapital Figur 4: Låneramme og SKB-gæld Mio. kr Langfristet gæld Bygge- og IT-kredit Kassekredit Låneramme

13 BERETNING 1.4. Forventninger til kommende år Fællesfunktionerne I det foregående år har arbejdet og opgavevaretagelsen i fællesfunktionerne været påvirket af en relativ stor personaleudskiftning, vakance på stillinger samt langtidssygdom. Således har eksisterende medarbejdere i visse tilfælde skullet varetage flere jobfunktioner, hvilket har medført en særlig fokusering på at yde en stabil drift og i begrænset omfang varetaget udviklingsmæssige opgaver. Imidlertid er der nu udsigt til, at flere stillinger besættes, hvorfor det således kan forventes, at fællesfunktionerne fremadrettet kan yde et godt og stabilt serviceniveau, hvor der er helhed i opgaveløsningen og organisationens forventninger hertil indfries. Dette ventes blandt andet at kunne ske gennem interne servicedeklarationer, der dels skal medvirke til at definere serviceniveau og snitflader og dels skal virke forventningsafstemmende mellem fællesfunktionerne og den øvrige organisation. I de foregående år har fællesfunktionerne arbejdet for at sikre den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af opgavevaretagelsen. Dette arbejde vil fortsætte således at aktuelle og fremtidige krav til opgaveløsningen, med særligt fokus på kvalitet og effektivitet, fortsat kan imødekommes. Eksempelvis forventes det at implementeringen af nyt work-flow i forbindelse med e- fakturering vil medvirke til en mere præcis og effektiv opgavevaretagelse. I 2006 påbegyndte DCISM arbejdet med at implementere it-sikkerhedsstandarden DS 484. Dette arbejde har fortsat stor fokus i DCISM, og er på grund af sin volumen og kompleksitet yderst ressourcekrævende. Der vil således også i den kommende periode blive anvendt betragtelige ressourcer på den videre DS 484 implementering, således at DCISM på sigt bliver i stand til honorere DS 484 standardens forskrifter. Endeligt vil beslutningen om at oprette to administrative servicecentre under henholdsvis Økonomistyrelsen og Skatteministeriet have indflydelse på opgavevaretagelsen i DCISM s fællesfunktioner. Det er kendt, at der i de to servicecentre skal varetages opgaver inden for henholdsvis lønadministration, bogholderi, regnskab og rejseafregning samt it-drift og support. Inden sommerferien 2008 er der en implementeringsplan klar. I den plan vil det fremgå, hvornår og i hvilken rækkefølge institutionerne, herunder DCISM, vil blive inddraget i de administrative servicecentre. I den kommende tid vil DCISM s fællesfunktioner derfor arbejde for at opgavevaretagelsen, også under og efter implementeringen af de administrative servicecentre, hele tiden er tilrettelagt på den mest hensigtsmæssige måde, således at fællesfunktionerne også langt ind i fremtiden kan fortsætte med at yde den samme væsentlige administrative understøttelse af de to institutter. DCISM s fællesfunktioner gennemførte i det forgangne år væsentlige dele af kortlægningen i forbindelse med implementering af ESDH i organisationen. Imidlertid er beslutningerne vedrørende indkøb og implementering af ESDH udsat, til de nærmere konsekvenser af administrative servicecentre kendes.

14 BERETNING Dansk Institut for Internationale Studier DIIS forventer i 2008 at fortsætte de positive takter fra de seneste par år, hvad angår de faglige resultater. Siden omstruktureringen af instituttet i 2006 er der blevet arbejdet på at forbedre den interne økonomisk styring i form af hyppigere forbrugsprognoser og budgetrevisioner et arbejde der vil fortsætte i Som direkte følge af afvigelserne mellem opstilling og opfyldelse af instituttets mål i 2007 vil der også blive arbejdet på at forbedre denne del af den faglige styring med DIIS s resultater. Instituttet vil i de kommende år fortsat have stor fokus på at tiltrække bevillinger til nye interne ph.d.-studerende for på denne vis fortsat at opbygge kapaciteten på de aktuelle forskningsområder. Ydermere har DIIS indgået et samarbejde med Københavns Universitet om samfinansiering af to ph.d.-stipendier med start i Herudover vil vi tilstræbe at opretholde det høje faglige niveau, der særligt har kunnet ses på instituttets store produktion af peerreviewede artikler og bogkapitler samt bøger udgivet på anerkendte udenlandske forlag. Der vil således være en større fokus på at sikre et højt kvalitetsniveau i instituttets forskning snarere end en rent kvantitativ forøgelse af DIIS s publikationsvirksomhed. Efter at have gennemgået en ekstern evaluering af instituttet i løbet af 2008 forventer DIIS ved årets udgang at have indgået én samlet mål- og resultatkontrakt med Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, der skal dække hele instituttets virkefelt snarere end blot enkelte delområder af DIIS s aktiviteter, som det har været tilfældet hidtil. Der vil med en samlet mål- og resultatkontrakt blive tale om en helt anden fleksibilitet i forholdet mellem aktiviteter, ressourcer og output i løsningen af instituttets opgaver Institut for Menneskerettigheder I 2007 påbegyndte instituttet arbejdet en ny strategi, idet den eksisterende strategi udløb ved årets udgang. I forbindelse med strategiarbejdet har det bl.a. været hensigten at skabe en tættere sammenhæng mellem instituttets strategi, økonomi og målformulering. Desuden har hensigten været at sikre en samlet strategi, som på logisk vis lader sig koble til både til de overordnede strategiske indsatsområder, såvel som til instituttets lovgrundlag. Strategien, som dækker perioden 2008 til 2013, blev forelagt og tiltrådt af IMR s bestyrelse i marts Som strategiarbejdet skred frem viste det sig tillige nødvendigt at se på de organisatoriske rammer, hvorunder instituttet løser sine opgaver. Resultatet af disse overvejelser blev udmøntet i et forslag til ny organisatorisk struktur, som bestyrelsen ligeledes tilsluttede sig i marts var desuden året, hvor instituttet kunne fejre sit 20 års jubilæum. Jubilæet som satte fokus på arbejdet med demokrati og menneskerettigheder i Danmark og internationalt blev markeret med en konference på selve dagen, dvs. den 5. maj, med deltagelse af bl.a. Udviklingsminister Ulla Tørnæs og FN s vicehøjkommisær for Menneskerettigheder Kyung-wha Kang. Dertil kom en række løbende aktiviteter, hvor der som led i markeringen af jubilæet blev afholdt offentlige møder, seminarer, kurser og udgivet en række publikationer. Desuden lanceredes i maj to nye hjemmesider. I 2008 står instituttet overfor en række store og vigtige opgaver og begivenheder. Således skal den nye strategi for perioden udmøntes. Dertil kommer implementeringen af en ny organisatorisk struktur. Endelig forventes der medio 2008 at finde et direktørskifte sted, idet instituttets nuværende direktør har fået ansættelse, som direktør ved EU s Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Disse opgaver og begivenheder vil tilsammen udgøre en spændende faglig og ledelsesmæssig udfordring for instituttet i 2008.

15 2. Målrapportering 2.1. Dansk Institut for Internationale Studier Skematisk målrapportering Tabel 3. Oversigt over opnåede resultater fordelt på aktivitetsområder og resultatindikatorer Resultat Status Mål Resultat % af mål Forskning Udgivelse af peer-reviewede tidsskriftartikler Delvist opfyldt % Udgivelse af peer-reviewede bogkapitler Delvist opfyldt % Udgivelse af ikke-dansksprogede bøger som forfatter på Ikke opfyldt % eksterne forlag Udgivelse af ikke-dansksprogede bøger som hovedredaktør Opfyldt % på eksterne forlag Udgivelse af dansksprogede bøger (som forfatter el. hovedredaktør) Ikke opfyldt % på eksterne forlag Udgivelse af editor-reviewede tidsskriftartikler Ikke opfyldt % Udgivelse af editor-reviewede bogkapitler Opfyldt % Udgivelse af bøger (som forfatter el. hovedredaktør) på Ikke opfyldt % DIIS s eget forlag Udgivelse af DIIS Reports Ikke opfyldt % Udgivelse af working papers (inkl. DIIS Working Papers) Delvist opfyldt % Udgivelse af DIIS Briefs Ikke opfyldt % Præsentation af konferencepapirer Delvist opfyldt % Policystudier og andre ad hoc-opgaver Udarbejdelse/udgivelse af rekvirerede udredninger, redegørelser, Opfyldt % evalueringer el. policystudier Afholdelse af indtægtsgivende efter-/videreuddannelseskurser Ikke opfyldt % (DIIS som hoved- el. medarrangør) Undervisning, administration og formidling Forsvar af ph.d.-afhandlinger Ikke opfyldt % (Ph.d.-studerende administreret og vejledt af DIIS) Optagelse af nye interne ph.d.-studerende Ikke opfyldt % (Ph.d.-studerende administreret og vejledt af DIIS) Optagelse af nye eksterne ph.d.-studerende Ikke opfyldt % (Ph.d.-studerende vejledt af DIIS) Afholdelse af forskningsbaserede konferencer el. workshops Opfyldt % (DIIS som hoved- el. medarrangør) Afholdelse af offentlige seminarer Opfyldt % (DIIS som hoved- el. medarrangør) Udarbejdelse af rekvirerede referee-udtalelser til bøger, Opfyldt % tidsskrifter el. forskningsrådsansøgninger Udarbejdelse af boganmeldelser i videnskabelige tidsskrifter Opfyldt %

16 MÅLRAPPORTERING Gennemførelse af længere undervisnings- el. vejledningsforløb Opfyldt % på universiteter/højere læreanstalter Afholdelse af gæsteforelæsninger på universiteter el. Opfyldt % forskningsinstitutioner Udgivelse af populærvidenskabelige bøger, der formidler Delvist opfyldt % forskningsindsigt Udgivelse af populærvidenskabelige tidsskriftartikler el. Delvist opfyldt % bogkapitler, der formidler forskningsindsigt (herunder aviskronikker, featureartikler og boganmeldelser af andres værker) (herunder også Den Ny Verden) Interviews til nationale og internationale medier Opfyldt % Foredrag af formidlende karakter (herunder briefings, Delvist opfyldt % skoleklasser, foreninger o.l.) Udgivelse af 2 numre af tidsskriftet Den Ny Verden pr. Opfyldt % halvår Abonnenter på webnyhedsbrevet DIIS Notifications Opfyldt % (forøgelse på 10 % ift pr. ult. 2006) Besøg pr. år på DIIS s hjemmeside, Opfyldt * 105 % (forøgelse på 10 % ift pr. ult. 2006) Downloads pr. år fra DIIS s hjemmeside Delvist opfyldt * 81 % (forøgelse på 10 % ift pr. ult. 2006) Generel økonomi og tværgående aktiviteter Indtjening af eksterne midler svarende til 50 % af DIIS s Opfyldt 19,04 24,05 26 % ordinære FL-bevilling (FL-bevilling i 2007: kr. 38,08 mio.) i mio. kr. Succesrate ved ansøgninger om eksterne bevillinger (bevilget Opfyldt % beløb som procentdel af ansøgt beløb) Positivt økonomisk driftsresultat for året Opfyldt Gennemførelse af ekstern evaluering af DIIS Ikke opfyldt *) Delvist baseret på skønsmæssige indberetninger fra DIIS s faglige enheder Uddybende analyser og vurderinger Instituttets forskere har i 2007 formået at levere forskning af høj international klasse, samtidig med at de har været særdeles aktive formidlere af denne forskning til den brede befolkning i form af optrædener i såvel elektroniske som trykte medier. På denne baggrund må 2007 betegnes som et tilfredsstillende år med generelt gode resultater. Årets under- og overopfyldte målsætninger viser dog med al tydelighed, at der stadig kan ske forbedringer mht. opsætningen af realistiske målsætninger gennem detaljerede arbejdsplaner for instituttets faglige enheder. Flere af de delvist eller ikke opfyldte resultatkrav relaterer sig dog til ganske små nominelle afvigelser mellem mål og resultat, der resulterer i store procentvise udsving, hvilket udgør en væsentlig svaghed i den valgte opgørelsesmetode. Sammenligner man årets resultater med resultaterne fra de to foregående år er der forskydninger i såvel positiv som negativ retning, men det generelle billede er, at resultaterne i 2007 har været lidt over gennemsnittet for perioden en tendens som instituttet vil bestræbe sig på at videreføre i de kommende år, dog med fortsat vægtning af kvalitet frem for kvantitet.

17 MÅLRAPPORTERING Forskning Resultatkravene på forskningsområdet blev på flere området hævet betragteligt i 2007 ift. resultaterne i 2006, som havde lidt en anelse under omstruktureringen af instituttets faglige enheder i Hvad angår eksterne publikationer har aktivitetsniveauet været ganske højt særligt mht. udgivelsen af artikler og bogkapitler med uafhængig videnskabelig bedømmelse, hvoraf 59 havde gennemgået peer-review og 36 editorreview. Herudover vurderes udgivelsen af ni bøger på udenlandske forlag også som et ganske højt og tilfredsstillende antal for en institution af DIIS s størrelse. Internationale publikationer giver DIIS forskningsmæssig kredibilitet og anerkendelse i forskningskredse i både ind- og udland, og anses som en forskningsmæssig kerneopgave. Det kan dog med disse publikationer ofte være vanskeligt at spå om den præcise publikationsdato, og i flere af de delvist eller ikke opfyldte resultatkrav på forskningsområdet har en forsinket proces på et forlag eller tidsskrift haft indflydelse på målopfyldelsen, ved at publikationer er blevet skubbet til Målopfyldelsesgraden viser dog imidlertid, at der har været for dårlig sammenhæng mellem målopstilling og målopfyldelse på forskningsområdet. Det er således kun to af de 12 resultatkrav på forskningsområdet, der er opfyldt, hvilket svarer til en målopfyldelse på blot 17 % (50 % hvis også delvist opfyldte resultatkrav medregnes). Flere af de delvist eller ikke opfyldte resultatkrav vedrører DIIS s egne skriftserier, hvor aktivitetsniveauet for 2007 dog stadig ligger over gennemsnittet for de foregående år. Policystudier og andre ad hoc-opgaver DIIS har i 2007 oplevet en stigende ekstern efterspørgsel efter udredninger, redegørelser, evalueringer, policystudier o.l. ad hoc-opgaver, hvor der trækkes på instituttets forskningsviden i behandlingen af en ofte ganske snæver problemstilling. Indtægten fra sådanne opgaver er en vigtig indtægtskilde for DIIS, men det er instituttets hensigt primært at påtage sig sådanne ad hoc-opgaver, når de ligger tæt op af instituttets igangværende forskning. Prioriteringen af arbejdet med konsulentopgaver o.l. er hovedårsagen til, at DIIS i 2007 kun fik gennemført 2 af de 4 forventede efter- eller videreuddannelseskurser, som ofte er lige så arbejdskrævende som konsulentopgaver, men langt mindre økonomisk givtige. Instituttet nåede således kun en opfyldelse af det ene af de to resultatkrav for 2007 i denne kategori, men det ikke opfyldte krav ligger dog præcist på gennemsnittet for dette krav i perioden , mens det opfyldte krav ligger væsentligt over gennemsnittet. På denne baggrund må årets resultat i denne kategori betegnes som værende tilfredsstillende. Undervisning, administration og formidling DIIS har overordnet set en tilfredsstillende opfyldelse af sine formidlings- og undervisningsmål for 2007, idet 59 % af de opsatte resultatkrav er opfyldt (82 % hvis også delvist opfyldte resultatkrav medregnes). Der er dog i flere tilfælde tale om massiv overopfyldelse af de opsatte resultatkrav, hvilket understreger behovet for en strammere styring af såvel målopstilling som faglig styring på dette punkt. Dette kan i høj grad tilskrives stor interesse fra offentligheden for instituttets forskningsområder, der har afstedkommet overopfyldelse af

18 MÅLRAPPORTERING målene for bl.a. interviews til nationale og internationale medier samt stigninger i antallet af besøgende på DIIS s hjemmeside. Instituttet har således også opretholdt et højt aktivitetsniveau vedrørende egne offentlige seminarer med mere end et arrangement om ugen, hvilket skal lægges til DIIS s mange forskningsbaserede konferencer og workshops. På denne baggrund tyder resultaterne for 2007 på, at DIIS s forskning er nået endnu bredere ud til den danske befolkning end i de foregående år. Flere af DIIS s formidlingsmål kan dog samtidig betegnes som efterspørgselsdrevne og derfor ganske svære at spå om eller influere, fx besøg på DIIS s hjemmeside, formidlende foredrag og interviews til medierne. Selvom DIIS ikke selv er en uddannelsesinstitution, har instituttets forskere alligevel i høj grad bidraget til undervisning og vejledning af studerende gennem et højt antal længerevarende forløb samt gæsteforelæsninger på danske og udenlandske universiteter. Denne omfattende undervisnings- og formidlingsaktivitet har dog været medvirkende til, at DIIS kun delvist har nået flere andre formidlingsmål som fx udgivelse af populærvidenskabelige artikler og bøger samt afholdelse af formidlende foredrag. DIIS s eget populærvidenskabelige tidsskrift Den Ny Verden gik ind i 2007 med et stort efterslæb fra 2006, hvor ingen af de fire planlagte numre udkom. Disse fire numre udkom dog alle i første halvår 2007, hvortil kom tre af de fire planlagte numre for Det sidste nummer fra 2007 forventes at udkomme i maj 2008 som et fælles nummer med Institut for Menneskerettigheder. Det er et erklæret mål for DIIS at sikre et jævnt indtag af nye ph.d.-studerende hvert år bredt fordelt på instituttets forskningsområder for at medvirke til uddannelsen af nye forskere. Samtidig fokuseres der i stigende grad på at sikre instituttets ph.d.-studerende de nødvendige arbejdsbetingelser, der gør det muligt for dem at blive færdige med afhandlingen på den normerede tid. Ingen af DIIS s tre resultatkrav vedrørende ph.d.-studerende blev hverken helt eller delvist opfyldt i 2007, men sammenlignet med gennemsnittet for perioden er tallene for 2007 på eller over niveau. Tallene på disse områder forventes dog at blive endnu bedre i 2008 gennem en forøget intern fokus på såvel bedre ansøgninger til forskningsråd som planlægning af de igangværende ph.d.-studerendes forløb. Hertil kommer brugen af DIIS s kernemidler til samfinansiering af to ph.d.-stipendier i samarbejde med Københavns Universitet med start i Generel økonomi og tværgående aktiviteter Det er DIIS s målsætning til stadighed at sikre en hensigtsmæssig balance i finansieringen af instituttets aktiviteter mellem finanslovsmidler og eksternt genererede midler i form af en blanding af myndighedsopgaver, konsulentopgaver og forskningsrådsbevillinger. I 2007 lykkedes det DIIS at indtjene eksterne midler svarende til 63 % af instituttets finanslovsbevilling, hvilket var noget over resultatkravet på 50 % og lidt over gennemsnittet for perioden En vigtig brik i den eksterne finansiering er ansøgninger om eksterne midler fra primært forskningsråd, men også fra private fonde og EU s rammeprogrammer. DIIS havde i 2007 succes (helt eller delvist) med 66 % af sine ansøgninger om eksterne bevillinger i årets løb og opnåede en succesrate på 36 % ift. det ansøgte beløb en meget tilfredsstillende succesrate, som dog også var tilfældet i Der var der dog tale om en markant stigning på 55 % i det ansøgte beløb (fra kr. 35,3 mio. i 2006 til kr. 54,7 mio. i 2007),

19 MÅLRAPPORTERING hvorfor den fastholdte succesrate er så meget desto mere tilfredsstillende. Det er instituttets håb at kunne opretholde en høj succesrate, men det ansøgte beløb vurderes at falde i 2008, da de fleste af DIIS s forskningsområder nu er optaget af flerårige forskningsprogrammer med ekstern finansiering. Med årets positive økonomiske resultat fortsætter DIIS de optimistiske takter fra de to foregående år, hvor instituttet fortsat er gældfrit og i stand til at handle efter sine strategiske målsætninger. Endvidere var der i 2007 fortsat stor fokus på såvel arbejdsmiljø som kompetenceudvikling for instituttets medarbejdere. DIIS nåede ikke at få gennemført en ekstern evaluering af instituttets aktiviteter i 2007, men indgik i slutningen af året aftale med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om gennemførelsen af en sådan evaluering til færdiggørelse inden udgangen af Institut for Menneskerettigheder Skematisk målrapportering Af tabel 4 fremgår opfyldelsen af resultatmål og målopfyldelsesgrad i procent på IMR s 9 aktivitetsområder samt 40 resultatindikatorer. Som nævnt i beretningsdelen er den samlede målopfyldelsesgrad udtrykt i procent på 53 % (beregnet som andelen af opfyldte mål i forhold til det samlede antal mål). Det fremgår af tabel 4, at målopfyldelsen (i procent) varierer fra aktivitetsområde til aktivitetsområde. På aktivitetsområderne Konsulentvirksomhed og øvrigt eksternt finansierede projekter og Undervisnings- og uddannelsesvirksomhed er der isoleret set en målopfyldelsesgrad på 100 %, mens der på de øvrige aktivitetsområder (Forsknings- og udredningsvirksomhed; Projekt- og programvirksomhed; Publikationsvirksomhed; samt Konference-, seminarog foredragsvirksomhed) isoleret set er en målopfyldelsesgrad på 50 % eller derover. På aktivitetsområdet Informationsvirksomhed og Klagebehandling er målopfyldelsesgraden isoleret set under 50 %. Tabel 4. 0versigt over opnåede resultater fordelt på aktivitetsområder og resultatindikatorer Aktivitetsområder/Nøgleresultatindikatorer/Resultatmål Status Mål Resultat % af mål Forsknings- og udredningsvirksomhed Udredninger, redegørelser og reviews Delvist opfyldt % Høringsanmodninger, notater og høringssvar Ikke opfyldt % Research Partnere og EMA Studenter Opfyldt % Forskere, eksternt finansierede Delvist opfyldt % Landekontekstrapporter og strategier Ikke opfyldt % Projekt- og programvirksomhed Igangværende partnerskabsprojekter og programmer Opfyldt % Udgivne evalueringer/reviews af partnerskabsprogrammer Opfyldt % Succesfulde projektansøgninger Opfyldt % Strategiske samarbejdsaftaler indgået Opfyldt % Større dokumenter udarbejdet i samarbejde med partnere Ikke opfyldt %

20 MÅLRAPPORTERING Konsulentvirksomhed og øvrige eksternt finansierede projekter Igangværende konsulentopgaver og rekvirerede opgaver Opfyldt % Igangværende øvrige eksternt finansierede projekter Opfyldt % Publikationsvirksomhed Videnskabelige artikler udgivet i internationale tidsskrifter Ikke opfyldt % Videnskabelige artikler udgivet i internationale bogudgivelser Opfyldt % Videnskabelige artikler udgivet i danske tidsskrifter og bogudgivelser Opfyldt % Videnskabelige danske bogudgivelser Ikke opfyldt % Videnskabelige internationale bogudgivelser Opfyldt % Udgivne informative artikler i nordiske og internationale tidsskrifter og bøger Ikke opfyldt % Kronikker og debatindlæg bragt i danske aviser Ikke opfyldt % Populærvidenskabelige og informative udgivelser på dansk eller andet sprog udgivet af IMR Ikke opfyldt % Populærvidenskabelige og informative internationale udgivelser Ikke opfyldt % Internationale udgivelse finansieret af IMR, men udgivet af IMR's partnere Opfyldt % Konference-, seminar og foredragsvirksomhed Afholdte konferencer og seminarer danske Opfyldt % Afholdte konferencer og seminarer internationale Opfyldt % Konferencer og seminarer, hvor IMR er inviteret som paneldeltager, ordstyrer, osv. Opfyldt % Foredrag og forelæsninger, eksterne/danske Delvist opfyldt % Foredrag og forelæsninger, eksterne/internationale Delvist opfyldt % Faglige medlemskaber og netværk Medlemskaber af internationale delegationer, arbejdsgrupper, netværk eller udvalg Delvist opfyldt % Medlemskaber af nationale delegationer, arbejdsgrupper, netværk eller udvalg Opfyldt % Medlemskaber af nationale bestyrelser Opfyldt % Medlemskaber af internationale bestyrelser Opfyldt % Medlemskaber af lovforberedende udvalg Opfyldt % Undervisnings- og uddannelsesvirksomhed Kursistdage, danske Opfyldt % Kursistdage, internationale Opfyldt % Klagebehandling Antal konkrete klager modtaget Delvist opfyldt % Sager iværksat på eget initiativ Delvist opfyldt % Udtalelser fra Klagekomitéen Ikke opfyldt % Informationsvirksomhed Medieomtaler, TV og radio Opfyldt % Medieomtaler, skrevne presse Delvist opfyldt % Besøg på hjemmesider Ikke opfyldt %

21 MÅLRAPPORTERING Det er instituttets vurdering at målopfyldelsen ikke er helt til fredsstillende, idet den samlede målopfyldelsesgrad er faldet med 15 procentpoint i forhold til 2006, dvs. fra 68 % til 53 %. Som tidligere oplyst kan faldet primært tilskrives et fald i målopfyldelsen på aktivitetsområderne Forsknings- og udredningsvirksomhed, Publikationsvirksomhed og Klagebehandling Uddybende analyse og vurdering Videnskabelige artikler udgivet i danske tidsskrifter og bogudgivelser samt i internationale bogudgivelser Instituttets udgivelser af artikler i danske tidsskrifter og bogudgivelser indgår som led i IMR's publikationsvirksomhed. I 2007 havde instituttet en målsætning om 16 artikler, men opnåede 31. I forhold til målsætningen på 17 udgivelser i internationale bogudgivelser blev resultatet fuldt ud opnået. Begge resultater er udtryk for stor forskningsaktivitet og en markant produktion, som er et resultat af samarbejde med forskere i og uden for Danmark. Som et eksempel kan nævnes publikationen Towards New Global Strategies, hvor medarbejdere fra instituttet stod for redaktionen og tillige bidrog med en række artikler. Afholdte konferencer og seminarer danske og internationale Instituttet har i 2007 afholdt 53 danske samt 35 internationale konferencer og seminarer. I forhold til de seneste tre års resultater er der tale om en klar aktivitetsmæssig fremgang. I 2006 blev der således afholdt 44 danske og 17 internationale konferencer og seminarer. Resultatet for 2005 var på hhv. 21 og 2, og i 2004 på hhv. 10 og 16. Resultatet er for de danske konferencer og seminarers vedkommende bl.a. et resultat af de mange nationale initiativer og aktiviteter instituttet igangsatte som led i jubilæumsåret, fx afholdtes en konference om kvindehandel i samarbejde med Institut for Samtidskunst og en høring på Christiansborg om det inkluderende samfund. Dertil kommer, at IMR i væsentligt større omfang end forudsat har været arrangør eller medarrangør af internationale konferencer og seminarer ofte i samarbejde med instituttets internationale partnere. Som eksempler på denne type aktiviteter kan nævnes et internationalt seminar om børns rettigheder og menneskerettigheder afholdt i København med deltagelse af en lang række udenlandske samarbejdspartnere, samt afholdelse af to regionale seminarer i Vietnam om varetægtsfængsling. Medlemskaber af nationale delegationer, arbejdsgrupper, netværk eller udvalg Gennem medlemskaber af nationale delegationer, arbejdsgrupper, netværk eller udvalg bidrager instituttet til at udmønte sit mandat til at fremme de nationale menneskerettigheder. I 2007 var instituttet repræsenteret i 24 nationale delegationer, arbejdsgrupper, netværk eller udvalg. I forhold til målsætningen på 23 er der i og for sig ikke tale om et resultat ud over det forventede. Deltagelse i disse fora vurderes dog at have væsentlig betydning for instituttets øvrige arbejde på det nationale område, idet deltagelsen fungerer dels som inspirationskilde for fx fremtidige nationale indsatser, forskningsindsatser mm., dels som fora for erfaringsudveksling, og derfor anses resultatet for meget tilfredsstillende. Som eksempler på denne type aktiviteter kan bl.a. nævnes deltagelse i Industrialiseringsfonden for Udviklingslandenes (IFU) rådgivende organ samt deltagelse i styregruppen for EU s år for lige muligheder.

22 MÅLRAPPORTERING Ikke opfyldte resultatindikatorer på aktivitetsområder Forsknings- og udredningsvirksomhed Den samlede målopfyldelsesgrad på 20 % er ikke tilfredsstillende. I forhold til resultatet i de seneste 3 år er der tale om en nedgang i målopfyldelsesgraden 3. Således var målopfyldelsesgraden inden for dette aktivitetsområde på hhv. 33 % i 2004, 57 % i 2005 og 80 % i Som det fremgår af tabel 4 dækker nedgangen i målopfyldelsesgraden primært over, at instituttet mod forventning ikke opnåede den forventede målsætning vedrørende antallet af Høringsanmodninger, notater og høringssvar samt Landerapporter og -strategier. En ikke uvæsentlig forklaring på nedgangen kan bl.a. henføres til, at der ikke har været tilstrækkeligt med personaleressourcer til rådighed for løsningen af disse opgaver, ligesom jubilæumsaktiviteterne har lagt beslag på en række medarbejderressourcer. Som en konsekvens heraf har ledelsen besluttet at tilføre aktivitetsområdet ekstra personaleressourcer fra Projekt- og programvirksomhed Målopfyldelsesgraden på 80 % anses for tilfredsstillende. Sammenlignes årets resultat med tidligere år er der tale om en betydelig fremgang inden for aktivitetsområdet, idet målopfyldelsesgraden i 2004 var på 50 % og i 2005 og 2006 var på 33 %. Årsagen til, at målopfyldelsen ikke er 100 % kan alene henføres til, at der ikke har været udarbejdet det forventede antal dokumenter i samarbejde med instituttets partnere 4. En mulig årsag til, at resultatet på 7 større dokumenter ikke levede op det forventede resultat 3 De angivne tidsserier er ikke fuldstændigt sammenlignelige, idet der er sket ændringer i den specifikke definition af de enkelte indikatorer inden for aktivitetsområderne. Desuden er en række indikatorer tilføjet eller udgået, som led i den løbende udvikling af instituttets indikatorsystem. Til trods for dette forbehold anser instituttet tidsserierne for et værdifuldt redskab i vurderingen af årets resultat inden for de enkelte aktivitetsområder. 4 Primært instituttets internationale samarbejdspartnere, som IMR samarbejder med mhp. at fremme menneskerettighederne internationalt. på 29 kan muligvis henføres til, at indikatoren blev introduceret i forbindelse med formuleringen af indikatorerne for 2007, dvs. at målfastsættelsen var baseret på et forholdsvist løst estimat over omfanget af denne type dokumenter. Dertil kommer, at IMR ikke er alene om at have indflydelse på produktionen af dokumenter, idet disse i høj grad er baseret på bidrag fra instituttets partnere. Publikationsvirksomhed Aktivitetsområdet har i 2007 en samlet målopfyldelsesgrad på 50 %. Dette ikke helt tilfredsstillende resultat afspejler først og fremmest vanskeligheden med præcist at planlægge målsætningen for de enkelte publikationstyper, idet forskerne i reglen ikke har indflydelse på redaktions- og trykkeprocessen i forbindelse med deres publikationer, men er helt afhængige af eksterne aktører. Tidligere år bekræfter efter alt at dømme denne tendens. I 2004 var målopfyldelsesgraden således på 38 %, mens den i 2005 og 2006 var på hhv. 100 % og 70 %. Det store udsving fra 2004 til 2005 vil f.eks. sandsynligvis kunne forklares med, at udgivelsesdatoen for en række publikationer forskubbede sig fra 2004 til 2005, hvilket dels kan skyldes at forfatterne er forsinkede, men ofte skyldes, at udgivelsesdatoen af en antologi eller et tidsskrift forskydes, selvom de fleste artikler er færdige. At målopfyldelsesgraden for de pågældende år ligger mellem 38 % og 100 % peger dog samtidig i retning af, at man generelt skyder for højt og måske også meget forskelligt ved årets start. Konference-, seminar og foredragsvirksomhed Den samlede målopfyldelse på 60 % for aktivitetsområdet må umiddelbart anses for ikke helt tilfredsstillende, idet kun 3 ud af i alt 5 målsætninger blev opfyldt. Dette bekræftes tillige, når resultatet sammenlignes med resultaterne for de foregående 2 år, hvor der blev opnået en målopfyldelsesgrad i både 2005 og 2006 på 75 %. 5 Det 5 I 2004 var målopfyldelsesgraden for aktivitetsområdet på 50 %.