Helikopterprojekt. August Danmarks Tekniske Universitet Center for Arktisk Teknologi

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet Center for Arktisk Teknologi Helikopterprojekt August 2006 Gruppe 4: Ragnhildur Gunnarsdóttir (DTU), s Marianne Willemoes Jørgensen (DTU), s Anders Juhl Kallesöe (AU) Martin Laiex (AU)

2 Forord Dette projekt er udarbejdet på baggrund af feltarbejde udført i perioden d august 2006, i forbindelse med det såkaldte helikopterprojekt. Formålet med projektet var at undersøge muligheder for vejbygning i området mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Flere grupper arbejdede på projektet hvor alle grupper, på nær gruppe 4, lavede undersøgelser på én i forvejen bestemt linieføring i området. Feltarbejdet udført af gruppe 4 havde til formål at tegne et billede af dannelseshistorien for det pågældende område, hvilket kan benyttes i vurderingen af dannelseshistorien for resten af vejtracéet. Gruppen består af to miljøteknikstuderende fra Danmarks Tekniske Universitet og to geologistuderende fra Århus Universitet. På de anvendte luftfotos er der i programmet MAP-INFO angivet hvor sedimentprøverne er taget, samt hvor profilbeskrivelserne er udført. Herudover er der også linket til billeder taget i områder, som er taget både med fokus på geologiske strukturer samt et mere turistfotopræg.

3 Sisimiut Kangerlussuaq...2 Det nordlige tracé...2 Introduktion til området...2 Prøvebeskrivelser...3 De marine sedimenter...3 Flyvesand...4 Iskile polygoner...4 Sand fra dalslette...5 Sedimentprøve fra moræneplateau...6 Profilbeskrivelser...7 Profilbeskrivelse Profilbeskrivelse Profilbeskrivelse Gletscheraktivitet i området...11 Dannelseshistorie...15 Litteraturliste

4 Sisimiut Kangerlussuaq Det nordlige tracé Figur 1 Oversigtsbillede Introduktion til området Størstedelen af det behandlede område er en stor bred dal beliggende i omegnen af 100 meters højde, afgrænset af grundfjeld i sydlig og nordlig retning. Hele området er præget af lys-grålige marine aflejringer hovedsageligt bestående af siltet og finsandet materiale. De marine aflejringer ses tydeligt i området ved de mange skrænter til områdets søer og vandløb. Ved især de nordlige bjergskråninger, som afgrænser dalen er der observeret flere terrasseniveauer, som repræsenterer havniveauet tidligere i historien. Ud fra observationer lader det til, at der i stort set hele området også er repræsenteret randmoræner. Disse er stærkt grusede med mange store stenblokke. Især i den østlige del af området er der flotte og markante randmoræner. Ligeledes i den vestlige del mod Tasersuaq blev der observeret flere randmorænerygge. Flere af disse randmoræner optræder tæt sammen med de grålige marine aflejringer. I den midterste del af området, vest for helikopterafsætningspositionen, ses fladt slette-præget landskab med sandede materialer. Det er valgt at angive et mindre, lidt højere liggende, område som klitlandskab, idet sedimentet i dette område består af flyvesand. Der er taget sedimentprøver af de observerede aflejringer, som vil blive beskrevet i det følgende. Herudover er der lavet profilbeskrivelser i de finkornede marine aflejringer. 2

5 Prøvebeskrivelser I dette afsnit er det hjembragte prøvemateriale beskrevet. Dette omfatter blandt andet kornstørrelsesanalyse, hvor det har været muligt. Der er i det følgende medtaget i alt fem sedimentprøver fra området, som er blevet analyseret og forslag til dannelsen af de enkelte aflejringer er angivet. Kornkurverne for sedimentprøverne er vedlagt som bilag. De marine sedimenter I det behandlede område (det nordlige tracé) ses adskillige lokaliteter med lysgrålige marine aflejringer. Især ved de nordøstlige skråninger er der observeret markante profiler bestående af disse marine aflejringer. Ligeledes ses terrasselinier på den nord og nordøstlige dalskråning, hvilket angiver det isostatiske havniveau i tiden efter den seneste store glaciation. Flere steder ses det, at de marine aflejringer har været udsat for permafrost og betydelig vinderosion. Generelt er der i den vestlige del af området observeret betydelige mængder marine aflejringer, som er tydeligt blottet hvor et meandrerende vandløb har skåret sig ned i omgivelser. Prøvebeskrivelsen Hovedbetegnelse: SILT Kornstørrelse og sorteringsgrad: Størstedelen af sedimentet er i silt/ler fraktionen. Sedimentet er ofte fint lagdelt, hvor de fleste lag består af silt. Her ses dog også tynde lag af fint sand og ler. Bikomponenter: Skalfragmenter, dropstones, forstenede facalier/gravgange Farve: Lysgrålig Mineralogi: Sedimentet indeholder kvarts, glimmer, andre lyse og mørke mineraler. Kalkindhold: Intet kalkindhold, dog med undtagelse af de skalfragmenter som kan findes i sedimentet. Trivialbetegnelse: Marin silt Dannelse: Sedimentet er aflejret, mens området var havdækket. Området har været havdækket i en længere periode under isens tilbagesmeltning efter den seneste store glaciation. Et vigtigt bevis på, at dette sediment er marint er adskillige fund af marine muslinger. Aflejringerne viser en tydelig lagdeling og lamination af de finkornede aflejringer, hvilket indikerer at aflejringsmiljøet har været roligt. Der er i området lavet tre profilbeskrivelser af de marine sedimenter, som hovedsageligt viser en vekslen mellem siltede og finsandede lag. Flere steder er laminationen dog mindre tydelig på grund af bioturbation. Ved profilbeskrivelse 1 ses en rytmisk lamination, som også er konstateret i tilsvarende marine aflejringer i Søndre Strømfjord området. 3

6 Flyvesand Denne sedimentprøve er taget i et område på dalsletten, som ligger nogle få meter højere end selve dalsletten og har karakteristika af et klitlandskab. Området indeholder mindre lavninger, hvoraf nogle er vandfyldte. (Bilag 2a og 2b) Prøvebeskrivelsen Hovedbetegnelse: SAND, fint Kornstørrelse og sorteringsgrad: På kornkurverne ses det, at sedimentet er velsorteret med en sorteringskvotient på 1,52. Kornstørrelsesmæssigt består sedimentet fint-mellem sand med en median på 0,17mm. Bikomponenter: Ingen Farve: Lys grå Mineralogi: De lyse mineraler udgør ca. 90 % med en langt overvejende del af kvarts, resten er feldspatter. De resterende 10 % udgøres af mørke mineraler, hvor der ses en lige andel af Amfibol og Mica. Kornene er svagt afrundede og kornene består hovedsageligt af mineralkorn med granitisk oprindelse. Kalkindhold: Intet Trivialbetegnelse: Flyvesand Dannelse: Den store andel af kvarts, den gode sorteringsgrad og den svage afrunding indikerer, at sedimentet har været udsat for væsentlig transport og erosion. Den gode sortering kan begrundes med, at netop denne kornfraktion er blevet transporteret med vinden. Området hvor sedimentet er blevet aflejret har sandsynligvis været en smule fugtigere end omgivelserne, hvilket har gjort det muligt at holde på det finkornede sediment. Der er hermed blevet dannet et mindre klitlandskab, som hæver sig nogle få meter over den øvrige dalslette. Små lavninger i området, samt mindre søer kunne indikere et tidligere dødisområde. Iskile polygoner Dalområdet umiddelbart nord for den markante stejle klippeskråning er plant og lavtliggende. Området tilhører dalsletten og vil ofte være i skyggen på grund af beliggenheden i forhold til klippevæggen mod syd. Det har derfor her været muligt at observere inaktive iskile polygon strukturer. Disse polygonstrukturer dannes som følge af tø-fryse processer i områder med permafrost. Permafrosten blev på denne lokalitet observeret i dybden 0,8 meter. Der ses i området cm jordbundsdannelse Der er blevet taget sedimentprøver fra én af de inaktive iskiler, som er beskrevet i det følgende. (Bilag 3a og 3b) 4

7 Prøvebeskrivelsen Hovedbetegnelse: SAND, mellemkornet Kornstørrelse og sorteringsgrad: Kornkurverne for denne sedimentprøve viser, at sedimentet hovedsageligt består af grovkornet og mellemkornet sand. Der er ca. 12,5 % grus i prøven, mens den sedimentfraktion som er finere end sand er særdeles sparsom. Sorteringskvotienten viser en værdi på 1,99. Dette betyder, at sedimentet kan betragtes som velsorteret med en median på 0,6186mm. Bikomponenter: Muld, som er blevet inkorporeret i sandet i iskilen. Farve: Grålig Mineralogi: Prøven består af ca. 85 % lyse mineraler, hvoraf det meste er kvarts. Derudover ses også alkalifeltspat og plagioklasfeltspat. De mørke mineraler, som udgør de resterende 15 % består af hornblende (amfibol), muskovit og biotit (mica). Kornene er for de flestes vedkommende mineralkorn. De største er dog bjergartsfragmenter med granitisk sammensætning. Kalkindhold: Intet Trivialbetegnelse: Sand Dannelse: Denne sedimentprøve er meget lig sedimentprøven, som er benævnt sand fra dalslette. Dog er sorteringskvotienten dårligere, hvilket kan forklares med at prøven fra iskilen består af sediment som sandsynligvis er styrtet ned i selve iskilen efterhånden som isen i kilen er smeltet væk. Dette understøttes også af de muldlinser som blev fundet under selve jordbunden. Dette iskile-sediment formodes at have omtrent samme oprindelse som dalslette-sandet, idet størstedelen består af kvartskorn med en synlig afrunding. Det tyder dermed på transport og sandet er muligvis tidligere kystzonesand, da området var havdækket. Sand fra dalslette Sedimentprøven er taget fra sletten i den store gennemgående dal. Sletten ses umiddelbart nord for den markante stejle klippevæg. (Bilag 1a og 1b) Prøvebeskrivelsen Hovedbetegnelse: SAND, mellemkornet Kornstørrelse og sorteringsgrad: Som det ses på kornkurverne består sedimentet hovedsageligt af mellemkornet sand. Sedimentet har en sorteringskvotient på 1,46 og kan derfor benævnes velsorteret. Medianen er 0,33mm, hvilket også ligger i intervallet for mellemkornet sand. Bikomponenter: Ingen Farve: Grålig 5

8 Mineralogi: Prøven består af ca. 90 % lyse mineraler, for det meste klare, men enkelte er orangerødlige. Størstedelen af disse er kvarts, som kendes tydeligt på dens muslede brudflader. De øvrige klare mineraler som ses er feldspatter (Alkalifeldspat og Plagioglas). De mørke mineraler udgør således 10 % og består af Amfibol (Hornblende), Pyroxen, Mica (Muskuvit og Biotit). Prøven består mest af mineraler, men indeholder også et nævneværdigt antal bjergartsfragmenter. Af mineralogien ses det, at sedimentets udgangsmateriale må have været hovedsageligt granitisk, hvilket også bekræftes af bjergartsfragmenterne. Kornformen er subangulær. Dette indikerer sammen med det store kvarts indhold, at materialet har været udsat for transport og forvitring. Kalkindhold: Intet Trivialbetegnelse: Sand Dannelse: Der er flere måder, hvorpå dette sand kan være blevet aflejret. Sandet kan være fluvialt aflejret af et flodsystem. Mens en anden mulighed er, at sandet har været strandzonesand da det tidligere hav var i området, hvilket vurderes at være mest sandsynligt. Sedimentprøve fra moræneplateau Denne sedimentprøve er taget i et område præget af både randmorænerygge og marine aflejringer. Prøven er taget på et randmoræneplateau, hvor der ses tætliggende randmoræner i direkte kontakt med meget finkornede formodede marine aflejringer. (Bilag 4a og 4b) Prøvebeskrivelse Hovedbetegnelse: SILT, fintsandet Kornstørrelse og sorteringsgrad: Det ses på kornkurverne, at over 55 % af sedimentet består af sediment finere end sand. Hermed er det heller ikke muligt at få angivet en sorteringskvotient. De resterende 45 % udgøres af sand, hvoraf langt størstedelen er finkornet sand. Bikomponenter: Ingen Farve: Lys grå Mineralogi: Sedimentet er særdeles finkornet, hvilket gør en detaljeret beskrivelse af mineralogien besværlig. Indslag af Mica synlig i mikroskop. Kalkindhold: Intet Trivialbetegnelse: finsandet silt Dannelse: Sedimentprøven er, som skrevet, fra et område gruppen har valgt at benævne et randmoræneplateau. Der er gjort flere overvejelser over dannelsen af dette sediment. En mulig forklaring er, at oprindelsen er marin. Det er muligvis en forurenet marin aflejring, idet den har nogle karakteristika med de typiske marine aflejringer fundet i området. 6

9 Hvis sedimentet har en marin oprindelse, betyder det at sedimentet sandsynligvis er blevet aflejret oven på randmoræner. Dette understøttes af den profilbeskrivelse, som er foretaget i området. Her ses en lagdeling af marine aflejringer, som er i kontakt med randmoræne. Profilbeskrivelser Der er foretaget tre profilbeskrivelser af de marine aflejringer i området. De tre profiler vil blive beskrevet i de følgende underafsnit. (Lithologiske logs kan ses i bilag 5 7). Profilbeskrivelse 1 Profilet befinder sig i vestsiden af en vold som er orienteret nord-sydligt. Billedet (Figur 2) herunder viser volden set fra øst. Volden består af finkornet materiale stort set uden vegetationsdække. Det vides at sedimentet er marint idet der er fundet marint aflejrede muslingeskaller. Desuden er der fundet dropstones, som betyder at en kælvende gletscher har sendt sedimentholdige isbjerge ud over området. Figur 2 Lokaliteten for Profil 1 I optegnelsen af profilet ses at materialet veksler mellem silt og fint sand. Der er lavet optegnelse for et profilstykke på ca. 2,5 m. Det fine sand kommer i tynde indslag, som flere steder forekommer rytmisk. Nedenstående figur viser disse indslag af fint sand. Disse sandindslag forekommer i serier, der indledes med et tykkere og lidt mere grovkornet lag. Dette lag efterfølges fint sandede lag før serien gentages. Serien er observeret flere gange i profilet. På grund af den intense bioturbation, som ses i sedimentet er laminationen flere steder mere eller mindre udvisket. 7

10 En mulig tolkning på rytmikken kan være tidevand, hvor de sandede lag repræsenterer flod. Det tykke lag vil så repræsentere springflod en situation, som opstår når sol og måne står på linje på samme side af Jorden og derved øger tidevandseffekten. Figur 3 Rytmisk serie af fint sandede lag Profilbeskrivelse 2 Et lille profil på blot 30 cm, men alligevel vigtigt, idet det er placeret i tæt kontakt med en randmoræne. Figur 4 viser en erosionsskrænt i det plateau af randmoræner, hvor profilet befinder sig på. Profilet viser en tydelig lagdeling, som antyder en aflejring af marine sedimenter oven på randmorænerne. Denne tolkning indikerer at der har været marin transgression efter dannelsen af randmoræner i dette område. Lagdelingen ses tydeligt på nedenstående billede og profiloptegningen viser at kornstørrelsen bliver gradvis finere opad. Øverste del af profilet er rodet og er tolket som flydejord. Desværre har det ikke været muligt at finde muslinger, som ville være en klar indikator for marin aflejring. I nærheden er der fundet sedimenter, der med sikkerhed har marin oprindelse. 8

11 Figur 4 Erosionsskrænt i randmoræne Figur 5 Lokaliteten for profil 2 på moræneplateauet 9

12 Figur 6 Lagdelingen i profil 2 Profilbeskrivelse 3 Profil 3 findes nær den nordlige dalside. På afstand ses det, at profilet er en del af en kanaludfyldning; hvilket i øvrigt går igen på flere af de blottede sedimenter i området. Det ses tydeligt af Figur 7, at lagene ikke ligger vandret, idet aflejringen er sket i en kanal. Sedimenterne i profilet er overvejende siltet materiale, hvor der indgår tyndere finsandede lag. Der er fundet skalfragmenter fra marine muslinger i sedimentet, hvilket er en god indikator for at sedimentet er marint aflejret. Sammenholdt med profil 1 ses også her rytmiske serier med små sandlag. Serierne er ved gennemgangen af profilet fundet til at være noget mindre end dem i profil 1. I profil 3 har det i flere af de rytmiske serier kun været muligt at observere 5-6 små sandlag. Ved 90cm i profilet ses meget fin lamination, hvor det på 2 cm har været muligt at optælle over 20 lag. Ved 120cm ses en diskordans, hvilket betyder at dette område en overgang har været udsat for kanalerosion. Tolkningen til lokaliteten vil være, at aflejringerne er sket i et tidevandspåvirket marint miljø og hvor bundforholdene har været præget af kanaludfyldning og -erosion. 10

13 Figur 7 Profil 3 (kanaludfyldning). Gletscheraktivitet i området Der er fundet adskillige eksempler på gletscheraktivitet i hele området. Gletscheraktiviteten ses hovedsagelig i form af randmoræner, som især i den østlige del af kortet fremstår særdeles tydeligt. Typisk indeholder disse moræner mange større stenblokke og består generelt af groft materiale. Moræneryggene er sparsomt bevoksede med vegetation på grund af vindens erosion, hvilket får dem til at fremstå tydeligt i landskabet, hvilket også er illustreret på billederne, se Figur 8. Især i den østligste del af det behandlede område ses meget markante randmoræner som fremstår tydeligt i landskabet og når højder på op mod 20 meter. Ved mange af områdets fundne randmoræner ses fordybninger, skåleformede huller. Disse er tydelige spor efter dødis isblokke der er aflejret sammen med randmorænen og gemt gennem op til flere tusinder år under et sedimentdække, der forhindrer smeltning. Ved en blottelse af isen eller temperaturstigning øges muligheden for smeltning, hvorfor kun de tomme huller er tilbage. I området blev der dog ikke konstateret dødis; dermed ikke sagt, at den ikke findes der, men at det blot ikke er observeret. Eksempler på dødishuller i den østlige del af området ses på Figur 10 og Figur 11. Randmoræners dannelse Randmoræner, der dannes langs en gletschers rand, vil normalt være orienteret vinkelret på isens bevægelsesretning. Der skelnes mellem fire forskellige måder de kan være dannet på. De kan været dannet som glacialtektoniske moræner, dump-moræner, squeezing-moræner og push-moræner. Glacialtektoniske er sammensatte dele af det foranliggende landskab, som foldes og forskydes i flager op foran gletscherranden, så det danner en langstrakt vold i landskabet. Bag bakken dannes 11

14 ofte lavninger i terrænet. Ved denne landskabsdannelse kan sedimenterne være afhængige af sedimentsammensætningen under gletscheren. Bløde sedimenter deformeres ved foldning (ductile deformation) og sprøde sedimenter deformeres ved blokforkastning (brittle deformation). Hvis underlaget hælder mod isbevægelsen, øges sandsynligheden for glacialtektonisk deformation og deres virkning forøges hvis underlaget er meget vandholdigt. Den glacialtektoniske morænedannelse skaber de største randmoræner. Dump-moræner dannes af det materiale gletscheren samler op i shearplaner og transporterer frem til fronten. Derfra dumpes materialet ned i en dynge foran gletscheren. Denne randmorænedannelse skaber ofte lave uregelmæssige bakker. Typen kendes også som en stilstandslinje, hvor isfronten har stået stille i en længere periode. Squeezing-moræner dannes, hvor gletscherisen med egen vægt maser underliggende vandmættet sediment ud fra undersiden af gletscherfronten, som der efterhånden opstår en lille vold foran gletscheren. Push-moræner dannes, hvor gletscheren skubber foranliggende sediment sammen til en vold. Mekanismen kaldes også bulldozing. Randmorænernes størrelse, udstrækning og geometri, kunne pege på en glacialtektonisk dannelse. De tydelige dødispræg som findes indenfor randmorænernes område, tyder på sedimenttransport gennem overskydningsplaner. Derved kan isblokke der skydes frem, dækkes af det sediment som føres ud af gletscheren ved overskydningsplaner. Med disse overvejelser bliver en tolkningen af dannelsen en kombination at glacialtektoniske randmorænedannelse og dump-morænedannelse. Orienteringen af randmorænerne viser tydeligt at gletscheren (eller gletscherne), der har overskredet området har mere eller mindre haft en bevægelse fra øst mod vest. Gletscheren følger områdets dalsystem. I den vestlige del af området følger bevægelsen ligeledes dalen, således at der her er en bevægelse mod sydvest. Det er uvist om gletscheren har været sammenhængende med Grønlands iskappe. Dog er sandsynligheden for en sammenhæng med iskappen stor, da stort set alle randmoræner indikerer en bevægelse fra øst, hvor iskappen befinder sig. Centralt i området ses en bemærkelsesværdig morænestruktur. Sedimenterne af denne struktur antyder, at det er en randmoræne, men geometrien er atypisk for en sådan. Bakken er halvmåneformet med en orientering sydøst-nordvest. Dens nordøst-skråning har en lav stigning, mens dens sydvestside er stejl. Umiddelbart kunne det ligne en erosionsrest fra randmoræne afsat af en gletscher fra sydvest, hvor den sydvestlige side er stødsiden, som har haft kontakt med gletscheren. Den nordøstlige sides lave hældning skal så forklares med, at der er dannet en mindre aflejringskegle foran randen. Denne halvmånestruktur er vist på Figur 12. En forklaring på halvmåneformen kan også henføres til senere smeltevandserosion. Studiet af lokaliteten viste dog, at der i dag ikke sker nogen aktiv vanderosion. Den generelle tendens for gletscherbevægelsen modstrider en randmorænedannelse som denne, så hvis dannelsen er sket på den måde som det ser ud til, er det sandsynligvis sket uden sammenhæng med områdets andre randmoræner. Områdets vestlige randmoræner ses for de flestes vedkommende, som parallelle små bakkestrøg i et forholdsvist plant plateau. Deres korte indbyrdes afstand, har lighed med årsrandmoræner som kendes fra recente glaciale randmiljøer ved Kangerlussuaq. Randmorænerne er indtegnet på Figur 9. Dannelsen af disse er formodentligt foregået under en generel glacial tilbagesmeltning, hvor hver ryg repræsenterer årlige genfremstød. Randmorænerne i dette område er overlejret af finkornede marine sedimenter, som får plateauet til at fremstå mere plant end det kendes fra typiske randmorænelokaliteter. 12

15 Figur 8 Randmoræner i det østlige område (indtegnet med rød) Figur 9 Randmoræner i den vestlige del af området på moræneplateau. Her ses også profil 2, som angiver tæt kontakt mellem marine- og glaciale sedimenter 13

16 Figur 10 Det angivne område er præget af flere dødishuller Figur 11 Close up billede, der tydeligt viser adskillige dødishuller 14

17 Figur 12 Morænestrukturen, som har halvmåneform Dannelseshistorie Geologien i det behandlede område afspejler et landskab, som er et kompleks sammenspil mellem den grønlandske iskappes tilbagetrækning og hævningen af landområder efter disse er blevet frilagt af isens tyngde. Den gennemgående dal i området ligger mellem to store recente søer og ud fra undersøgelserne vides nu, at der her har været massiv gletscheraktivitet og hav. De betydelige mægtigheder af marine aflejringer der er observeret, antyder en længere periode med hav i området. Samtidig viser de mange randmoræner, at der sandsynligvis har mange mindre isfremstød under den generelle tilbagetrækning. I den vestligste del af området ses de marine aflejringer i tæt kontakt med randmoræner, hvilket indikerer en marin transgression og ind over morænerne med efterfølgende aflejring af finkornede marine sedimenter til følge. Figur 13 viser terrassen (terrasse 1) på dalens sydside, som denne marine sedimentation har afsat. Randmorænerne har formodentligt forløbet over hele dalens bredde, hvor de har haft kontakt med randmorænesedimenter, som ses på den sydlige dalsides bjergskråning, Figur 13. På et senere tidspunkt, hvor gletscheren har stået længere tilbage, har smeltevand eroderet disse aflejringer. Derved blev en kanal dannet, som førte smeltevand mod sydvest. I denne kanal er der igen på et senere tidspunkt aflejret marine sedimenter, der ses på Figur 13 ved terrasse 2. 15

18 Figur 13 To terrasser og randmoræne på sydlige dalside. I områdets østlige del (Figur 8, Figur 10 og Figur 11) står randmorænerne i et landskab uden så stor marin påvirkning. Grunden til at området ikke har samme marine påvirkning, skyldes at dette område ligger væsentligt højere end det vestlige. Således fremtræder landskabsformerne her mere tydeligt. Randmorænerne her er yngre, som følge af isens tilbagetrækning mod øst. Randmorænerne bærer præg af at være dannet af mindre lober af gletscheris. Desuden er dødis også en væsentlig komponent i de landskabsdannende processer, hvilket ses tydeligt med de mange afløbsløse lavninger. Den centrale del af området (Figur 14) omfatter flere søer, hvoraf flere kan være dødishuller. Det interessante er at dødisen nødvendigvis må have overlevet en marin transgression. Sammen med dødishullerne findes dalslette med velsorteret sand. I sandslette findes udvikling af iskilepolygoner. De er dog ikke aktive længere isen er smeltet, på et tidspunkt hvor klimaet har været varmere end i dag og permafrosten har ligget dybere. I iskilerne findes i dag kun sand, som har fyldt sprækken. Lige øst for sletten findes et klitlandskab, med meget velsorteret fint sand flyvesand. Klitterne er opstået på et tidspunkt med sandflugt, hvor området her måske har været lidt mere fugtigt og på den måde bedre har kunnet holde på det flygtige sediment. Øst for klitlandskabet (Figur 15) begynder et område som i høj grad er påvirket af marin sedimentation. På den nordlige dalskråning ses et tydeligt terrasseniveau. Men sedimenterne afslører, at der også er glaciale præg. I de glaciale sedimenter findes ofte toppe med groft randmorænesediment. Langs den marine terrasse ses erosionsrester af randmorænerygge, som står lidt længere ud i dalen, på grund af større modstandsdygtighed for erosion. Ligesom de tidligere omtalte randmoræner er disse afsat ved mindre fremrykninger under en glacial tilbagesmeltningstendens. Randmorænerne har højst sandsynligt undergået de samme processer, som randmorænerne fra terrasse 1 på Figur 13. Fra GPS-målinger ses det at den marine terrasse her ligger i omtrent samme højde som terrasse 1, ca. 70 m. Det vil sige, at terrasse 1 er gennemgående i dalen. 16

19 Det hele kan sammenfattes i denne mulige dannelseshistorie, hvor området først har været præget af en tilbagesmeltende gletscher med mindre genfremstød, som danner områdets randmoræner. Siden er der sket en marin transgression, som har ført til aflejring af finkornede sedimenter. Samtidig er der sket en isostatisk landhævning af området, som har ført til erosion med dannelse af erosionskanaler som en konsekvens heraf. Der er herefter dannet en lavere beliggende marin terrasse, som følge af endnu en transgression, hvori der endnu en gang er eroderet en kanal. På den centrale del af sletten har vinden været et vigtigt element i dannelsen af et område bestående af flyvesand. I dag sker erosionen ikke så intenst, dog ses der mange vindblæste marine flader. Figur 14 Udvalg af dødishuller, klitlandskab samt dalslette Figur 15 Område med marine sedimenter der dækker randmoræner 17

20 Litteraturliste Born, E.W. og Böcher, J Grønlands Økologi en grundbog. 1. udgave, 1. oplag. Grønlands Miljø- og Naturforening, Nuuk. Foged, N., Clausen, H., Engineering Geology and Geotechnical Engineering in West Greenland. Permafrost related features in Sisimiut. Larsen, G., Frederiksen, J., Villumsen, A., Fredericia, J., Gravesen, P., Foged, N., Knudsen, B., Baumann, J., Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse. Dansk geoteknisk Forening. Lund-Hansen, L.C., Christiansen, C., Jürgensen, C., Richardson, K., Skyum, P., Basisbog i fysisk-biologisk oceanografi. Fysiske, biologiske og kemiske grundelementer i de danske farvande. Gads Forlag, København Molenaar, N., Sediments and Sedimantary rocks. Technical University of Denmark 18

21 Helikopterprojekt-bilag Gruppe 4 Efteråret 2006 Bilag 1a: Dalslette sand, frekvenskurve... 2 Bilag 1b: Dalslette sand, kumulativ kurve... 3 Bilag 2a: Flyvesand, frekvenskurve... 4 Bilag 2b: Flyvesand, kumulativ kurve... 5 Bilag 3a: Iskile, frekvenskurve... 6 Bilag3b: Iskile, kumulativ kurve... 7 Bilag 4a: Sedimentprøve fra moræneplateau, frekvenskuve... 8 Bilag 4b: Sedimentprøve fra moræneplateau, kumulativ kurve... 9 Bilag 5a: Lithologisk log-profil 1(1) Bilag 5b: Lithologisk log-profil 1(2) Bilag 6: Lithologisk log-profil Bilag 7: Lithologisk log-profil

22 Helikopterprojekt-bilag Gruppe 4 Efteråret 2006 Bilag 1a: Dalslette sand, frekvenskurve 2

23 Helikopterprojekt-bilag Gruppe 4 Efteråret 2006 Bilag 1b: Dalslette sand, kumulativ kurve 3

24 Helikopterprojekt-bilag Gruppe 4 Efteråret 2006 Bilag 2a: Flyvesand, frekvenskurve 4

25 Helikopterprojekt-bilag Gruppe 4 Efteråret 2006 Bilag 2b: Flyvesand, kumulativ kurve 5

26 Helikopterprojekt-bilag Gruppe 4 Efteråret 2006 Bilag 3a: Iskile, frekvenskurve 6

27 Helikopterprojekt-bilag Gruppe 4 Efteråret 2006 Bilag3b: Iskile, kumulativ kurve 7

28 Helikopterprojekt-bilag Gruppe 4 Efteråret 2006 Bilag 4a: Sedimentprøve fra moræneplateau, frekvenskurve 8

29 Helikopterprojekt-bilag Gruppe 4 Efteråret 2006 Bilag 4b: Sedimentprøve fra moræneplateau, kumulativ kurve 9

30 Helikopterprojekt-bilag Gruppe 4 Efteråret 2006 Bilag 5a: Lithologisk log-profil 1(1) 10

31 Helikopterprojekt-bilag Gruppe 4 Efteråret 2006 Bilag 5b: Lithologisk log-profil 1(2) 11

32 Helikopterprojekt-bilag Gruppe 4 Efteråret 2006 Bilag 6: Lithologisk log-profil 2 12

33 Helikopterprojekt-bilag Gruppe 4 Efteråret 2006 Bilag 7: Lithologisk log-profil 3 13