Adfærdsregulerende afgifter i Danmark

Transkript

1 Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium Roskilde Universitet Adfærdsregulerende afgifter i Danmark Vejleder: Karen Sjørup/Erik Gaden Gruppe 5: Maria Albøg Jespersen, Jesper Køppen, Jonas Lund og Thomas Hviid Petersen. 2011

2 Indhold Indledning... 4 Emne og motivation... 4 Problemfelt... 4 Dokumentation... 5 Problemformulering... 7 Afgrænsning og begrebsdefinition... 7 Arbejdsspørgsmål... 8 Projektets metode og teori Valg af teori Fravalg af teori Valg af empiri Fravalg af empiri Analyse af kvalitative data Projektdesign Kapitel 1 Samfundsudvikling og forbrugstendenser Indledning Samfundsudviklingens konsekvenser for sundheden Mad- og forbrugerkulturen i Danmark Sociale forskelle i forbrug og sundhed Delkonklusion Kapitel 2 Afgifternes økonomiske aspekter Indledning Den samfundsmæssige udbudskurve Priselasticiteter Afgifternes betydning for konkurrenceevnen Tasteful moments. Responsible choices Delkonklusion Side 2 af 89

3 Kapitel 3 Den politiske hensigt med afgifter Indledning Policy-processen Initieringsfasen Formuleringsfasen Implementerings- og evalueringsfasen Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne Ontologiske forudsætninger for afgifter Det sociale ansvar Villum Christensen, Liberal Alliance Symbolpolitik Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteratur Bilag Bilag Bilag Bilag Side 3 af 89

4 Indledning Emne og motivation Som så mange andre vestlige lande står Danmark med en stor sundhedsudfordring. Omkring halvdelen af de danske mænd er overvægtige, ca. 40 % moderat og 10 % svært. Hos kvinderne er knap 40 % overvægtige, 25 % moderat og lidt over 10 % svært (Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2010). Overvægt og sundhedsproblemer er endnu en økonomisk byrde, som danske politikere må tage stilling til samtidig med de betydelige demografiske ændringer og det stigende konkurrencepres udefra. Alt sammen noget der øger presset på vores universelle velfærdsmodel, hvor arbejdsstyrken bliver mindre og mindre, men skal forsørge flere og flere. Dette projekt undersøger et af midlerne i kampen mod livsstilsproblemerne afgiften på usunde fødevarer. Problemfelt For at komme de stigende sundhedsproblemer til livs nedsatte regeringen 1 i 2008 Forebyggelseskommissionen, som havde til opgave at komme med forslag, der kan styrke den fremtidige forebyggende og sundhedsfremmende indsats (Forebyggelseskommissionen, 2009a). Deres rapport blev offentliggjort d. 21. april 2009, og i deres pressemeddelelse fremførte de 7 af deres 52 forslag fra rapporten: Forbud mod at ryge indendørs, undtaget i eget hjem. Alle skolebørn skal have en times daglig motion. Aldersgrænsen for salg af alkohol til unge hæves fra 16 til 18 år. Højere afgifter på cigaretter, så prisen for en pakke bliver 50 kr. Obligatoriske rygestopkurser i alle kommuner. Højere afgifter på sukkerholdige fødevarer. Gratis frugt til alle børn i folkeskolen hver dag. (Forebyggelseskommissionen, 2009b) Mindst fem af disse syv fremhævede forslag indeholder en eller anden form for lovgivning eller regulering. Sundhed er tilsyneladende endnu et område, hvor det personlige ansvar har 1 VK-regeringen fra 2001 med Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Side 4 af 89

5 lidt nederlag og er blevet offer for systemets kolonisering. Afgiften er det absolutte centrum for projektet, hvor vi undrer os over, om de relativt simple økonomiske antagelser om sammenhæng mellem pris, udbud og efterspørgsel kan rumme så kompleks en størrelse som de danske livsstilsproblemer. Er det virkelig statens opgave at adfærdsregulere dens borgere, som den forsøger på gennem afgifter? Og hjælper det overhovedet noget at pålægge visse varer en afgift til gene for de producerende virksomheder? Dokumentation Danskernes fødevareforbrug og kostsammensætning har gennem det seneste århundrede undergået betydelige forandringer. I rapporten Økonomiske virkemidler i ernæringspolitikken udgivet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) i maj 2007 opsummeres det på side 30, at siden 1950 erne er forbruget af fødevarer som kartofler og rugmel faldet, mens indtaget af kød, ost, hvedemel og alkohol er steget betydeligt. Ernæringsmæssigt betyder det en retning mod mere fedtholdig mad med færre fibre og kulhydrater. I 1990 erne ændrede forbrugsmønstrene sig imidlertid således, at kosten er blevet mindre fed, men indeholder markant mere sukker fra sodavand og slik, men også mere frugt og grønt. De nyeste undersøgelser viser visse stabiliseringer bl.a. i forbruget af frugt og grønt, men at faldet i forbruget af kartofler og rugmel fortsætter, og at danskerne stadig spiser for lidt fisk (ATV, 2007, 31). Det konkluderes endvidere, at energiindholdet i kosten generelt er faldet siden 1955, men dette fald er mindre end faldet i danskernes energibehov som følge af mindre fysisk krævende arbejde og arbejdsliv (ibid., 30). Beregninger viser, at svært overvægtige har en højere dødelighed end normalvægtige, mens forskellen på dødeligheden mellem de moderat overvægtige og normalvægtige er beskeden. Hvert år dør ca danskere som følge af overvægt, der dermed udgør 2 % af alle dødsfald (Statens Institut for Folkesundhed, 2006). Personer, der dør på grund af overvægt, mister som regel 25 års levetid. Overvægt og følgerne deraf anslås til årligt at kunne tilskrives hospitalsindlæggelser, 1,2 mio. kontakter til alment praktiserende læger, 1,8 mio. fraværsdage fra jobbet og tildelinger af førtidspension (ibid.). Overvægt er altså en samfundsøkonomisk omkostning og påfører sundhedsvæsenet årlige nettoomkostninger på 1,47 mia. kr. (ibid.). Disse omkostninger er blandt andet et af argumenterne bag indførelsen af afgifter på visse fødevarer og næringsstoffer. Side 5 af 89

6 Den direkte afgift på færdige chokolade- og sukkervareprodukter blev introduceret i 1968 (Forebyggelseskommissionen, 2009c, 131) og suppleres af importafgifter på råvarer, som bruges i produktionen af chokolade og slik (nødder, kokos etc.). Da den direkte afgift på chokolade og sukkervarer blev introduceret i 1968, lå den på 6 kr./kg, men er siden da steget, så den i øjeblikket udgør enten 14,20 eller 17,17 kr./kg, afhængigt af mængden af tilsat sukker i varen (Skatteministeriet, 2010). Importafgifterne varierer ligeledes fra 4,25 kr./kg og op til 25,55 kr./kg, afhængig af hvilken råvare der er tale om. Statens indtjening på afgifter på chokolade- og sukkervarer lå i 2009 på knap 1,33 mia. kr. (Skatteministeriet, 2011b). Den samlede stigning i afgiften har indflydelse på salgsprisen af de omfattede produkter og er medvirkende til, at prisniveauet for eksempelvis slik har været jævnt stigende 2. Fra 1984 til 2008 er prisen på slik steget ca. 20 % (Forebyggelseskommissionen, 2009c, 133). Dette skal dog ses i sammenhængen med udviklingen i det generelle indkomstniveau, som over samme periode er steget mere end prisen på slik. Derfor skal den gennemsnitlige danske forbruger i 2008 altså arbejde kortere tid end i 1984 for at få råd til 1 kilo slik. At lægge afgifter er en reguleringsmekanisme og en indskrænkning af private husholdninger og virksomheders frihed, og det motiverer os derfor at spørge kritisk ind til, om dette indgreb fra statens side kan retfærdiggøres; har afgifter egentlig en effekt i form af ændrede forbrugsvaner med tanke på vores lands velstandsniveau, eller er det blot symbolpolitik, som rykker forbruget hen mod illegal handel, grænsehandel og usundere forbrug? Samtidig undrer vi os over, hvor store adfærdsændringer der er ønskelige set fra politisk side, da afgifterne er en udgift og belastning hos husholdningerne og virksomhederne, men samtidig en uundværlig milliardindtægt i statens budget. Derfor kunne man nemt forestille sig, at de langsigtede, sundhedsmæssige perspektiver kommer på kollisionskurs med kortsigtede hensyn til økonomien, og at afgifter bliver den nemme løsning på en sundhedsproblematik. Vores hypotese er, at adfærdsregulerende afgifter på usunde fødevarer har en begrænset effekt i forhold til sundhedsforebyggelsen og en stribe uhensigtsmæssige sideeffekter, men derimod kan være resultatet af flere forskellige økonomiske og politiske behov end blot et sundhedsperspektiv. Vi vil have et kritisk udgangspunkt og problematisere nogle af de 2 Den almindelige inflation har dog langt større betydning for stigningen i prisniveauet. Side 6 af 89

7 stående argumenter bag indførelsen af afgifterne og undersøge, hvorvidt de har deres relevans set i lyset af den danske forbrugerkultur. Problemformulering Vi har opstillet følgende problemformulering som en normalia, der skal problematisere nogle af de stående argumenter og teorier bag afgifters adfærdsregulerende virkning: I hvilket omfang er afgifters adfærdsregulerende effekt på forbruget af usunde fødevarer et brugbart middel i indsatsen mod livsstilsproblemerne i det danske samfund? Afgrænsning og begrebsdefinition Problemformuleringen kræver selvfølgelig begrebsdefinitioner og afgrænsninger af dens omfang. Projektet er samfundsvidenskabeligt, og vi vil derfor undgå så vidt muligt at komme med sundhedsfaglige domme, som det kan være oplagt at gøre i nærværende projekt. Vi vil blot tillade os at konstatere, at der findes fødevarer, der kan karakteriseres som overvejende usunde, hvilket dog er en meget upræcis definition. Usunde varer dækker over konsumvarer, hvor der er en dokumenteret sammenhæng mellem (over)forbruget af disse og en række livsstilsygdomme, der har negativ indflydelse på livskvalitet, den gennemsnitlige levealder m.m. I vores tilfælde kan det være fedt- eller sukkerholdige varer, hvor et stort forbrug kan medføre diabetes eller overvægt. At lave en klarere definition kan være problematisk, da man skal være opmærksom på det forhold, at sukker og især fedt er uundværlige næringsstoffer i en afbalanceret kost og kan derfor ikke alene karakteriseres som usunde næringsstoffer. Derfor tillader vi os at have en omgængelig, men noget upræcis definition af, hvad en usund vare er. Af de varetyper, staten pålægger afgifter, har vi valgt hovedsageligt at beskæftige os med chokolade, slik, sodavand og varer med et højt indhold af mættet fedt. Vi har valgt ikke at inddrage cigaretter og alkohol, da vi mener, at disse to produkttyper er af en anden kaliber mht. helbredsmæssige påvirkninger, markedsforhold, lovgivning, regulering og bekæmpelse, Side 7 af 89

8 som gør, at de ikke kan sammenlignes med de valgte produkttyper og ville kræve en selvstændig behandling. Projektet vil derfor kun inddrage afgifterne på chokolade og sukker samt ikke mindst den nye afgift på mættet fedt. Undervejs vil der blive refereret til regeringen. Med den menes der VK-regeringen fra 2001, hvor Lars Løkke Rasmussen er den nuværende statsminister. Arbejdsspørgsmål I forlængelse af problemfeltet og problemformuleringen har vi nedfældet tre arbejdsspørgsmål, som skal lede os på vej gennem projektet til besvarelse af problemformuleringen. 1. Hvad karakteriserer livsstilsproblemerne i den danske befolkning? Vores erkendelsesmål med dette arbejdsspørgsmål er at beskrive den senmoderne, danske forbrugerkultur, og hvad der har ført til denne. Hvad kendetegner sundhedsproblemerne i den danske befolkning, og hvad har skabt dem? Kapitlet vil inddrage teori om, hvad der skaber en livsstil og i den forbindelse en vurdering af, hvor effektive økonomiske virkemidler er i kampen mod livsstilsproblemerne. Kapitlet vil også få en vinkel, hvor vi belyser forbrugeradfærd og forbrugsmønstre i association til samfundets sociale lag. Vi vil benytte Jette Hyldigs bog Sundhedsfremme og forebyggelse til at få indførelse i problemstillingen, ligesom vi gennem et interview med lektor Birgit Land vil få uddybet vores indsigt og få kendskab til nogle sociale og kulturelle fænomener, der kan forklare udviklingen i det danske forbrugsmønster. 2. Hvorledes påvirker afgifter forbruget af usunde fødevarer og virksomheders produktion og omsætning? Dette kapitel vil være økonomisk orienteret og komme med nogle teoretiske overvejelser om, hvordan en afgift påvirker en vares pris, udbud og efterspørgsel samt en virksomheds omsætning, produktion og administration, og dermed vil fokus rette sig mod både forbrugeren og virksomheden. De teoretiske sondringer vil blive analyseret i forhold til empiriske data om forbrugernes prisfølsomhed og gennem et kvalitativt interview med Jesper Møller, administrerende direktør for konfekturevirksomheden Toms Gruppen A/S, som i mange år har skullet håndtere de forskellige afgifter på sukker og chokolade. Side 8 af 89

9 Erkendelsesmålet bliver således at forklare teoretisk og empirisk, hvordan en afgift effektueres i det økonomiske kredsløb, efter den er blevet indført fra politisk side. Vi vil være særligt opmærksomme på forskelle mellem den teoretiske og empiriske analyse og undersøge, hvad der kan ligge til grund for disse. 3. Hvorfor har man fra politisk side pålagt afgifter på usunde fødevarer? I kapitlet vil vi med afsæt i vores viden fra kapitel 1 og 2 diskutere formålet og de forskellige hensigter med afgifter, og kapitlet vil helt konkret tage udgangspunkt i den aktuelle afgift på mættet fedt, også kaldet fedtafgiften. Hvordan vægtes sundhedsmæssige hensyn, når udgifter og indtægter i statens budget skal gå op? Kapitlet vil overvejende være politologisk orienteret, hvor vi blandt andet søger en uddybning af beslutningsprocesserne vedrørende fedtafgiften. Hvorledes besluttes der, og hvor meget indflydelse har involverede aktører på en sådan beslutning? Vi vil inddrage teorien om policy-processen og dens faser og analysere fedtafgiftens tilblivelse i dette teoretiske lys. Derudover interviewer vi forbrugerordførerne Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet og Villum Christensen, Liberal Alliance. De to partier har forskellige holdninger til afgifter, og derfor vil vi undersøge baggrunden for de forskellige holdninger til afgifter. På den måde kan det hjælpe os til at svare på, hvorfor man fra politisk side egentlig lægger afgifter på usunde fødevarer. Erkendelsesmålet vil i høj grad være eksplorativt ved at komme bag om fænomenet afgifter, særligt fedtafgiften, og klarlægge de forskellige hensigter, der kan være med en afgift. Side 9 af 89

10 Projektets metode og teori Valg af teori I kapitel 1 benytter vi Jette Hyldigs figur, der grafisk fremstiller, hvilke faktorer der påvirker vores livsstil. Vi benytter figuren, fordi den imødekommer vores ønske om konkret at forklare og begrunde de danske livsstilsproblemer og afgifternes virkning på disse. En mere abstrakt, sociologisk teori kunne have anvendt i kapitlet, men da vores fokus og interesse retter sig mod det økonomiske og politiske domæne, giver Hyldigs teori og figur det bedste overblik over den danske sundhedssituation. En svaghed ved figuren er dog, at den ikke forklarer, hvor meget de forskellige faktorer vægter i forhold til hinanden. Ligeledes har vi ikke i sinde at gennemgå alle faktorerne i dybden, men udvælge dem med størst relevans for vores behandlingsområde. Teorien om den samfundsmæssige udbudskurve illustrerer den egentlige tanke bag afgifter: den privatøkonomiske prisdannelse tager ikke højde for de samfundsmæssige omkostninger, der er forbundet med forbruget af et givent produkt, hvorfor staten må gribe ind og tvinge prisen op med henblik på at regulere forbruget. Det er den teoretiske begrundelse for at indføre afgifter, og derfor er den helt oplagt til vores projekts økonomiske kapitel. Svagheden ved teorien ligger i, at det er en meget simplificeret skildring og en teoretisk abstraktion af virkeligheden, og gyldigheden kan derfor anfægtes, idet udbuds- og efterspørgselskurvernes hældninger afhænger af markedstypen og er således forskellig fra marked til marked, fra produkt til produkt. Man må derfra fra start gøre sig nogle antagelser om det marked, man undersøger, for at kunne vurdere afgifters virkning. Modellen kan derfor ikke bruges til nøjagtigt at beregne en korrekt økonomisk effekt ved en given afgiftspålægning, men den giver en klar oversigt over de prisdynamikker, der finder sted på det enkelte marked. En anden svaghed ved teorien er, at den ikke umiddelbart kan bruges til at håndtere makroøkonomiske effekter ved en afgift. Vi har valgt at inddrage begrebet priselasticitet, da prisfølsomhed er meget centralt for vores projekt. Hele den adfærdsregulerende effekt ved afgifter bygger på forbrugernes prisfølsomhed. Vi har ikke selv beregnet gældende priselasticiteter, men inddrager empiriske data fra Fødevareøkonomisk Institut for at kunne svare fyldestgørende på problemstillingen. I Side 10 af 89

11 vores tilfælde har vi dog ikke de optimale data for vores område, og vi antager derfor, at gruppen slik, sukker og is fra tabel 2.1 (se side 30) falder bedst ind under vores definition af usunde fødevarer, hvilket skader troværdigheden, men ikke i noget afgørende omfang. Svagheden ved priselasticiteter er, at som følge af efterspørgslens uforudsigelighed kan troværdigheden diskuteres. Den giver et simpelt billede af sammenhængen mellem pris og efterspurgt mængde og udelukker derfor alle andre faktorer end pris som værende af betydning for efterspørgslen. Vi mener dog stadig, at både teori og empiri er valid nok til at give en brugbar antydning af en afgiftsstignings effekt, hvorfor vi til dels har valgt at basere vores konklusion på de inddragede priselasticiteter. Det teoretiske grundlag for kapitel 3 er policy-processen, som vi analyserer deduktivt i forhold til fedtafgiften. Vi bruger den ideale 3 policy-proces til at vurdere hensigt og formål med fedtafgiften og vil således være yderst opmærksomme på, hvordan virkeligheden adskiller sig i forhold til teorien og forklare forskellene. Problemet med at inddrage fedtafgiften er dog, at den kun lige er vedtaget, hvorfor vi kun kan gisne om forhold i implementerings- og evalueringsfasen, hvilket naturligvis er et metodisk problem i vores analyse. Fedtafgiften må ikke forveksles med sukker- og chokoladeafgifterne, som vi også behandler i projektet, men den inddrages, fordi dens aktualitet gør det muligt for os at analysere dens tilblivelse i detaljer med øje for de øjeblikkelige samfundsmæssige forhold. Dette havde været en langt sværere opgave, hvis vi skulle have undersøgt formålet med f.eks. afgiften på chokolade- og sukkervarer, som stammer fra Fravalg af teori I kapitel 1 kunne vi have anvendt Pierre Bourdieus teori om kapitalformer og habitus til at forklare valg af livsstil og sociale forskelle heri. Hvilken livsstil, man fører, afhænger i høj grad af, hvordan man er opdraget, og hvilke værdier der vægtes højest i ens omgangskreds. I ressourcestærke familier vil en sund livsstil normalt være indlejret i habitus, som er rammen for de valg og de holdninger, en aktør giver udtryk for, og nogle bestemte madvaner arves på den måde videre i visse familier og omgangskredse. Ligeledes kan livsstil og madvaner være 3 Se side 14 for beskrivelse af idealtyper. Side 11 af 89

12 udtryk for kulturel kapital, som kan veksles til symbolsk kapital i de rigtige felter, og der er på den måde forskel på, hvilke livsstile og forbrugsvaner der betragtes som symbolsk kapital i forhold til samfundets sociale lag. Vi har ikke anvendt teorierne, da vi mener, de er for generelle til vores problemstilling, hvor vi gerne vil undersøge mere specifikt og samfundsnært, hvad der skaber en livsstil for at kunne vurdere, om afgifter virker som adfærdsregulering. Ligeledes har vi diskuteret, hvorvidt man kunne inddrage diskursanalyse i projektet. Vi har dog fravalgt dette, da det er afgifternes virkning og konsekvenser, der interesserer os. Derfor vil vi overlade det til et andet projekt at undersøge diskurser i sundhedspolitikken, og om fedmeproblematikken er italesat på en bestemt og måske uhensigtsmæssig måde, som kan forværre situationen og fastholde visse sociale grupper i en dårligere sundhedsmæssig forfatning. Indkomstdannelses- og beskæftigelsesmodellen har vi også overvejet som økonomisk teorigrundlag, men har siden forkastet den, fordi den er for generel til at kunne rumme et specifikt element som en afgift. Derfor ville vi kun kunne komme med nogle løse tilnærmelser om, hvordan afgifter påvirker privatforbruget, hvilket vil føre til et ændret skæringspunkt med udbudskurven, som igen vil føre til en ændret beskæftigelse. Vi har placeret fokus på den enkelte virksomhed og konfekturemarkedet, som oplever den største negative indflydelse pga. afgifter, og derfor har et mikroøkonomisk fundament været mest nærliggende. Vi kunne have anvendt garbage can-teorien fra vores kollokvium som erstatning for eller supplement til policy-processen. Garbage can er en teori om beslutninger i komplicerede sammenhænge, hvor problemer, løsninger og beslutningsanledninger mødes mere eller mindre tilfældigt, og beslutningsprocessen derfor bliver mere uforudsigelig. Vi har dog valgt ikke at inddrage den, da vi for det første mener, at teorierne lapper en del over hinanden. For det andet så mener vi selvom dansk politik og lovgivning ikke er et simpelt anliggende at beslutningsprocessen i Danmark er mere håndterbar sammenlignet med eksempelvis EU, hvor der er langt flere konflikter, interesser og aktører at tage hensyn til. Derfor egner policyprocessen sig bedre til Danmark og fedtafgiften, hvor vi har store mængder tilgængeligt information og kan analysere fedtafgiften i forhold til policy-processens ideale forløb. Side 12 af 89

13 Valg af empiri Vores empirivalg består hovedsageligt af kvalitative interviews, da vi mener, at gyldigheden ved disse i vores tilfælde er større end ved kvantitative undersøgelser. Vi har i forlængelse heraf foretaget fire kvalitative interviews med lektor Birgit Land, RUC, administrerende direktør Jesper Møller, Toms, og forbrugerordførerne Villum Christensen, Liberal Alliance, og Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne. Birgit Land er valgt pga. hendes mange års erfaring inden for området, og fordi hun tidligere har arbejdet med lignende problemstillinger. Jesper Møller har som administrerende direktør for Toms og formand for DI om nogen kendskab til afgifterne og deres virkning på erhvervslivet og hans egen virksomhed, og ved at gå i dybden med et sådant interview kan vi blive opmærksomme på fejl eller mangler i vores økonomiteoretiske analyse. Vi kunne have valgt andre virksomheder, men vurderede Toms som mest relevant pga. dens størrelse og historie, og ressourcerne tillod ikke flere interviews end dette. De politiske respondenter er udvalgt på baggrund af deres forskellige holdninger til afgifter. Vores hensigt var at interviewe fire ordførere, to fra hver fløj i dansk politik, hvilket dog ikke var muligt. Vi formåede dog at få interview med én fra hver fløj, hvilket giver et nuanceret blik på problemstillingen og styrker kapitlets gyldighed. Vi har valgt at foretage kvalitative interviews, da disse er gavnlige, fordi de kan belyse flere facetter eller aspekter af et givent emne. I forhold til vores projekt har det været den mest relevante fremgangsmåde sammenlignet med den kvantitative metode, der nemt kan udelukke nuancerede vinkler på sagen. Derfor vil vi også interviewe forskellige parter i sagen, da vi derved kan få et bredt syn på problemstillingen og får mulighed for at udfordre nogle stående teorier og argumenter samt vores egne fordomme på området. Det, der gør vores kvalitative interviews pålidelige, er, at vi ikke finder ét endegyldigt resultat, men accepterer, at de adspurgte eksperter har hver deres synspunkter og holdninger til afgifter og deres virkning. Der er mange faktorer, der er medstemmende for mennesket og den menneskelige handlen, som kan være uforudsigelig og vanskelig at generalisere om. Vi leder altså ikke efter én endegyldig sandhed gennem vores interviews, eftersom de adspurgte har forskellige forudsætninger og baggrunde for at mene noget forskelligt. Side 13 af 89

14 Fravalg af empiri I projektet har vi fravalgt en spørgeskemaundersøgelse, idet vi fra starten har gjort op med os selv, at vi langt fra har tilstrækkeligt med tid og ressourcer til at gennemføre en troværdig og gyldig spørgeskemaundersøgelse, som ville kunne skabe ny viden. Det kunne dog have været nærliggende at udarbejde en spørgeskemaundersøgelse, hvor man undersøgte forbrugsvaner og prisfølsomhed i relation til projektets kapitel 1 og 2. Gennem projektet bruger vi i stedet statistik til at skabe et indtryk af, hvor uhensigtsmæssig sundhedstilstanden i Danmark egentlig er. Derfor sætter vi vores lid til, at de eksterne, professionelle undersøgelser er gyldige og troværdige. Analyse af kvalitative data Vi anvender i vores projekt fire interviews, som vi behandler kvalitativt. Vores interviewpersoner har på en eller anden måde økonomisk interesse i, holdninger til eller viden om afgifter på usunde fødevarer, og derfor er vi godt klar over, at interviewsene vil have vidt forskellige fokus. Vi har derfor nogle nøglebegreber, som styrer vores analyse af de kvalitative data: Ét fokus er at undersøge, hvordan holdningen til afgifter varierer og med hvilken årsag. Et andet fokus er, hvorvidt forebyggelse er et socialt eller individuelt ansvar, og et tredje er, hvad der årsagen til de problemer, vi ser med livsstil i det danske samfund i dag. Dette er vores fikspunkter i analysen af kvalitative interviews, og kan vi dokumentere nogle interessante og modstridende synspunkter, vil det formentlig kunne hjælpe os et stykke hen ad vejen i at kunne besvare, hvilke muligheder afgifter rummer i forebyggelsen og bekæmpelsen af sundhedsproblemerne i Danmark. Vi foretager i projektet flere gange analyser vha. idealtyper. Idealtyper er normative teorier, som giver en opfattelse af, hvordan samfundet bør indrettes. De har dermed intet afsæt i virkeligheden, men ved at sammenligne empiriske data og virkeligheden med idealtypen kan man få øjnene op for og analysere afvigelser fra idealtypen. I kapitel 2 starter vi med at forklare teorien om den samfundsmæssige udbudskurve, som godt kan kaldes en idealtype, hvorefter vi gennem interviewet med Jesper Møller undersøger, hvorvidt de teoretiske Side 14 af 89

15 prisdynamikker finder sted og har indflydelse på virksomhedernes økonomi. I kapitel 3 analyserer vi ud fra policy-processen, som er en idealtype for, hvordan en lov bliver til, og gennem vores empiri fastslår vi, om den virkelige beslutningsproces stemmer overens med idealtypen og hvorfor/hvorfor ikke. Grunden til, vi har valgt idealtyper som analysemetode, er, at afgifter og deres virkning ofte er baseret på et meget teoretisk grundlag, hvor nogle bestemte forudsætninger og betingelser stilles til grunden for analysen og argumenterne bag afgiften. Den eventuelle adfærdsregulerende effekt ved afgifterne forudsætter, at forbrugerne handler økonomisk rationelt, hvilket ikke altid er tilfældet. Pga. disse idealistiske og måske endda urealistiske forudsætninger for afgifternes virke, mener vi, at idealtyper er en relevant analyseform for dele af vores projekt. Side 15 af 89

16 Projektdesign Side 16 af 89

17 Kapitel 1 Samfundsudvikling og forbrugstendenser Indledning Som nævnt i projektets indledning står Danmark over for en stor udfordring i form af fedme og livsstilsproblemer. Vi mener dog, at man må kende baggrunden til et problem, før man kan vurdere, hvilke løsninger der er de mest optimale. Kapitlet vil derfor undersøge og beskrive de samfundsmæssige tendenser, der ligger til grund for livsstilsproblemerne i det danske samfund. På den måde vil vi være bedre rustede til at kunne afgøre, hvor stor adfærdsregulering man kan opnå ved afgifter. Ligeledes vil vi beskrive, hvad der bestemmer en persons livsstil og belyse de sociale uligheder i sundhed. Kapitlet tager udgangspunkt i Jette Hyldigs bog fra 2008, Sundhedsfremme og forebyggelse. Jette Hyldig er sygeplejerske og besidder en master i sundhedspædagogik. Bogen beskriver samfundsudviklingen frem til i dag og de sundhedsmæssige konsekvenser heraf, og disse udviklingstræk underbygges af en undersøgelse foretaget af Fødevaredirektoratet, hvis resultater er fremstillet i rapporten Danskernes kostvaner fra Derudover har vi interviewet lektor Birgit Land (f. 1953). Land er uddannet cand.tech.soc. fra RUC og forsker inden for forbrugerindflydelse, fødevarer og madkultur m.m. og har bl.a. været medforfatter til artiklen Sundhed et individuelt eller samfundsmæssigt ansvar? Som supplement inddrages nogle få artikler om emnet, som også beskriver forbrugstendenserne i det senmoderne samfund. Kapitlet er bygget op omkring en figur fra Jette Hyldigs bog, hvorefter vi fremhæver og uddyber elementer fra figuren ved at inddrage både Hyldig og de andre kilder. Formålet bliver at besvare vores undren over, hvorfor der overhovedet kan opstå en fedmeepidemi i et samfund, der er så oplyst som vores? Samfundsudviklingens konsekvenser for sundheden Den negative udvikling i danskernes sundhedstilstand skal ses i lyset af den samfundsudvikling, der har fundet sted siden 2. Verdenskrig (Jensen, 2009). Samfundsudviklingen har ført til et skift mod mere stillesiddende arbejde, ligesom transport Side 17 af 89

18 også er langt mere motordrevet end tidligere. Både voksne og børn sidder mere og mere bag computer- og tv-skærme, både på arbejdspladsen og på hjemmefronten (ibid.), og det har altså betydet et generelt fald i danskernes aktivitetsniveau. Som konsekvens af samfundsudviklingen har overvægt og fedme påkaldt sig stor opmærksomhed, da det er blevet et stigende problem i det senmoderne samfund. Overvægt har betydning for levetid, levestandard, ydeevne på jobbet samt risiko for livsstilssygdomme såsom diabetes, hjerte-kar-sygdomme, apopleksi etc. og koster således sundhedsvæsenet et årligt milliardbeløb. Ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er der derfor store økonomiske gevinster at hente, hvis borgerne er bedre til at holde sig selv sunde og raske. Landets politikere tager derfor beslutninger, der på den ene eller anden måde influerer på det enkelte menneskes livsstil i håbet om at få danskerne til at leve sundere. En livsstil er resultatet af en lang række sociale, kulturelle og personlige påvirkninger, og en livsstil kan således være sværere at ændre end som så. Jette Hyldig har fremstillet en model, der illustrerer de faktorer, der påvirker vores livsstil. Modellen fremgår af figur 1.1. Der er altså som nævnt en lang række elementer, der influerer på den enkeltes livsstil, hvor afgifter tilfalder boksen med Samfundets rammer. Birgit Land lægger også vægt på, at livsstilsproblemerne i det danske samfund er et sammensurium af nogle senmoderne tendenser. De er et kulturelt problem, som især skyldes en tidsfaktor, for lidt fysisk aktivitet i hverdagen og nogle uhensigtsmæssige hverdagsrutiner, bl.a. at mange måltider spises væk fra hjemmet. Fra nedenstående figur 1.1 er det altså især boksene vaner og tid/travlhed, som Land mener, influerer væsentligt på den moderne livsstil, men også samfundets rammer gennem dets udbud af forarbejdede fødevarer spiller en stor rolle. Vi vil her uddybe nogle af disse faktorer for bedre at kunne vurdere, hvorvidt afgifter kan anvendes som løsning på livsstilsproblemerne. Side 18 af 89

19 Figur Faktorer der påvirker en livsstil. Kilde: Hyldig, 2008, 74 Mad- og forbrugerkulturen i Danmark Den senmoderne, danske madkultur er på mange måder også resultatet af samfundsudviklingen. Voksende krav til den enkelte fra arbejdspladsen og kvindernes entré på arbejdsmarkedet har givet mindre tid i familien og udvisket husmoderrollen, som før i tiden var ansvarlig for madlavningen. Som følge heraf spises flere og flere måltider i kantiner, i sportshaller eller som take away, pointerer Birgit Land, og på den måde bliver kvaliteten og det voksende udbud af færdigretter og halvfabrikata altså af stadig større betydning for sundheden i Danmark. Dog viser tallene fra Fødevaredirektoratet, at de fleste moderne familier forsøger at holde fast i gamle dyder i form af næringsrigtige måltider tilberedt fra grunden (Fødevaredirektoratet, 2003). Rapporten påpeger, at det samlede danske forbrug af hurtigmad stadig er forholdsvis begrænset, og at det navnlig er unge og enlige, der ernærer sig Side 19 af 89

20 på denne måde. Omvendt forudses der, at dette forbrug vil ændre sig, når de unge selv danner familie (Fødevaredirektoratet, 2003). Men for nogle folk og familieformer er færdiglavet mad altså en stor del af hverdagsrutinerne. Det voksende forbrug af færdigretter har også været medvirkende til, at vi i dag har vænnet vores kroppe til at indtage store mængder af sukker-, fedt- og saltholdig mad. Hyldig påpeger i sin bog: Fysisk afhængighed gør vaner endnu sværere at komme af med. Det gælder nikotin og alkohol, men det gælder på sin vis også fedt. Når fedtceller skrumper, råber de på at blive fyldt op igen. (Hyldig, 2008, 72) Vi er altså blevet fysisk afhængige af fede og usunde fødevarer, hvormed der kan argumenteres for, at overspisning kan skabe ligeså alvorlig afhængighed som rygning og alkoholisme. Vores indgroede vaner har også ændret sig. I Danmark har vi fået en forbrugerkultur, hvor det at spise ikke bare skal give fornyet energi. Mad er ikke længere bare ernæring; mad er blevet livsstil, og hygge spiller en meget vigtig rolle for den kulinariske oplevelse (Hansen, 2006). Endvidere har den økonomiske udvikling siden 2. Verdenskrig betydet, at den gennemsnitlige dansker har flere penge mellem hænderne, samtidig med at priserne på fødevarer er blevet relativt billigere (Jensen, 2009). I forbindelse med den danske madkultur og vores behandlingsområde afgifterne siger professor i forbrugeradfærd på Syddansk Universitet, Søren Askegaard, i en artikel fra Berlingske, at vi kan ikke udrydde nydelsesstoffer ved at gøre dem dyrere (Munk-Petersen, 2008). Danmark har altså en nydelseskultur, som prisstigninger ikke kan lave om på. Birgit Land nævner dog et interessant eksempel på, hvordan det er lykkes at få rykket ved en uhensigtsmæssig forbrugs- og nydelseskultur, nemlig rygning. Gennem afgifter og kampagner, men mest af alt gennem rygelovgivning på arbejdspladser og i det offentlige rum har man kunnet måle et fald i forbruget af cigaretter, fordi rygning er blevet revet ud af hverdagsrutinerne (Land, 2011). Det har altså stor betydning, at vores dårlige vaner er forankrede i hverdagsrutinerne, hvilket også er tilfældet på fødevareområdet. Derfor kan det Side 20 af 89

21 muligvis være det område, man skal sætte ind overfor, idet folks tid og travlhed kan være svært at styre fra central hånd. Rygning og usunde fødevarer kan dog være svære at sammenligne, da alle mennesker f.eks. har brug for sukker og fedt, og derfor kan man diskutere, om det overhovedet er realistisk at lave en målrettet, effektiv indsats mod danskernes kostvaner gennem lovgivning og regulering. Land appellerer til, at man forbedrer indsatsen i skolerne for at fremme det sunde, og hun nævner Københavns Kommune som rollemodel på området pga. deres EAT-program, hvor forældre på enkelt vis kan bestille sund mad til deres barn i skolen. Dog er økonomien ofte en begrænsning i den offentlige forebyggelsesindsats, hvilket bl.a. er gået ud over kvaliteten af hjemkundskabsundervisningen i folkeskolerne (Land, 2011). Land efterlyser generelt mere regulering fra statens side, hvor afgifter og oplysningskampagner hidtil har været dominerende. Det er altså samfundets rammer fra figur 1.1, der skal være med til at ændre kostvanerne i det danske samfund, men hun gør opmærksom på, at det kan være svært pga. konkurrencehensyn, hvis staten f.eks. skal bestemme, at mængderabat på usunde varer skal være forbudt. Vi kan ud fra interviewet forstå, at afgifters adfærdsregulerende effekt er minimal, idet det generelt er nogle sociale og kulturelle tendenser, der bestemmer vores livsstil snarere end nogle økonomiske faktorer, som kan påvirkes af afgifter. Man kan så til gengæld vurdere afgifter i et andet lys, nemlig hvis pengene går til udviklingen af forebyggelse og sundhed, da netop økonomi ifølge Land er en begrænsning i kampen mod at få ændret de danske kostvaner. Sociale forskelle i forbrug og sundhed At ændre livsstil betyder, at man skal ændre på en del indgroede vaner med andre ord en stor del af dagligdagen, og derfor overskygger besværligheder nemt de fordele, man får ud af ændringerne. Svært overvægtige kan derfor have vanskeligt ved at gennemføre en livsstilsændring, fordi vægttab er en langsommelig proces. På denne måde synes slankekurens negative omfang og konsekvenser altså større end gevinsterne ved vægttabet. Hyldig understreger også vigtigheden af ens omgangskreds levevis, samt hvilke holdninger de Side 21 af 89

22 besidder. En livsstilsændring kræver energi og fokus af personen selv samt solid støtte fra pågældendes omgivelser. Ifølge figur 1.1 spiller fænomener som fysisk og psykiske ressourcer, sociale, genetiske og kulturelle forskelle, viden og gruppepres ind på den enkeltes livsstil. Nogle mennesker kan således have dårligere forudsætninger for at føre en sund livsstil, og derfor er der også bemærkelsesværdige forskelle at spore i sundhed i Danmark, selv om det med informationsteknologiens udvikling er blevet nemmere end nogensinde at blive oplyst. Sundhedskampagner ruller hen over tv-skærmen, og det er ikke svært at danne sig et billede af, hvad der rent faktisk er det sundeste valg. Man kan derfor undre sig over, hvorfor vi har problemer på sundhedsfronten, da vi i dag er så oplyste. I Danskernes kostvaner bevises det faktisk, at der er en ret god overensstemmelse mellem befolkningens opfattelse og eksperternes vurderinger af, hvad der er sundt. De fleste af de adspurgte angiver, at sund mad er defineret som mad med mange grøntsager, varieret kost med friske råvarer samt begrænset indtag af slik og fedt (Fødevaredirektoratet, 2003). Undersøgelsen bærer altså tydeligt præg af, at befolkningen godt ved, hvad der er sundt og usundt. Grundlæggende overtager vi den adfærd, som vores netværk udviser. Eksempelvis lærer børn i dag, at der er hygge forbundet med at spise og især når det er usundt. Viden om sundhed påvirkes af det sociale miljø, hvor også uddannelse spiller en vigtig rolle for, om man spiser sundt eller ej (Hyldig, 2008). Kun 13 % af dem med det korteste uddannelsesniveau (højst 12 års samlet uddannelse) svarer, at de ofte bestræber sig på at spise sundt, mod 35 % af dem med en lang videregående uddannelse (mindst 17 års samlet uddannelse) (Fødevaredirektoratet, 2003, 31). Ligeledes viser tallene bl.a., at mænd med lang videregående uddannelse har et gennemsnitligt dagligt indtag af frugt og grønt, som er 48 % højere end mænd med erhvervsfaglig uddannelse, mens mænd med grundskole som højeste uddannelse har et indtag, som er 21 % lavere end mænd med erhvervsfaglig uddannelse (ibid., 87). Hyldig understreger, at der derved opstår et skel mellem de mennesker, der er oppe på beatet (de mennesker, der lever sundt), og de mennesker som fastholdes i en dårlig livsstil (eksempelvis i de lavere sociale grupper). Hyldig forklarer, at hvis man ikke kan følge med samfundets udvikling, står nogle mennesker af bølgen og lever videre, som deres forældre altid har gjort (Hyldig, 2008, 122). Der er altså tale om en social ulighed, hvad madvaner Side 22 af 89

23 angår. Dette er en uhensigtsmæssig situation, da risiciene for livsstilssygdomme derved også er ulige fordelt, hvilket besværliggør forebyggelsesindsatsen. Birgit Land nævner i interviewet også de sociale forskelle, der er i livsstil og madkultur. Efterspørgslen efter sund mad i kantinen kan variere stort fra arbejdsplads til arbejdsplads, alt afhængig af personalets generelle uddannelsesniveau, så nogle sociale lag har mere brug for hjælp og vejledning for at ændre livsstil, for i lavere sociale klasser er det muligvis ikke kutyme og trendy at leve sundt. Ligeledes er oplysningskampagner noget, som ifølge Land lægger mere op til den individuelle forbruger, og det vil typisk være de bedrestillede, der reagerer på disse. De sociale og kulturelle forskelle spiller altså en stor rolle, for de vaner man tilegner sig. Delkonklusion Kapitlet tager overvejende udgangspunkt i samfundet, og hvordan mennesket i et oplyst samfund anno 2011 får bragt sig i en så dårlig sundheds- og helbredsmæssig situation. En livsstil bestemmes af en lang række faktorer som vaner, personlige ressourcer, sociale og kulturelle forskelle og samfundets rammer. Udviklingen i samfundet har ført mod mere stillesiddende arbejde, lavere aktivitetsniveau og stigning i forbruget af færdigretter og halvfabrikata, og deraf er der skabt nogle vaner og hverdagsrutiner, som påvirker sundhedstilstanden i en negativ retning. De sociale forskelle i forbrug og sundhed i et lille land som Danmark er også slående. Eksempelvis holder mange moderne familier fast i det traditionelle aftensmåltid i fællesskab, mens påstanden om, at danskerne spiser mere fastfood, måske mere skal ses som en stigning i forbruget, grundet stigningen i andelen af enkeltmandshusstande. Noget af det vigtigste for den danske madkultur er dog, at smag og nydelse spiller en vigtig rolle for danskerne. Vi har i Danmark den nødvendige viden; vi ved godt, hvad der er rigtigt at spise også på tværs af sociale skel. Men grundlæggende sammensætter vi vores kost ud fra smagsoplevelsen, hvorfor udviklingen ikke er så forunderlig endda. Vi er en nydelseskultur, hvorfor sundhedstilstanden i Danmark på den måde er kulturelt betinget og resultat af nogle strukturelle ændringer i samfundet og mindre et resultat af privatøkonomiske forhold og Side 23 af 89

24 manglende viden om sund livsstil. Af den grund vil vi ud fra den erhvervede viden i kapitlet påstå, at et økonomisk virkemiddel næppe har nogen overvældende regulerende virkning. Men for at styrke den påstand må vi gå mere i dybden med afgiften som virkemiddel og den rent økonomiske baggrund for at indføre den, hvilket vil ske i det næste kapitel. Side 24 af 89

25 Kapitel 2 Afgifternes økonomiske aspekter Indledning Et af midlerne i kampen mod de danske livsstilsproblemer har været indførelsen af afgifter på slik, chokolade og andre usunde fødevarer og næringsstoffer. Afgiften er et økonomisk virkemiddel, som kan have komplicerede følger med sig, hvilket vil være centrum for dette kapitel. Vi vil teoretisk undersøge, hvordan en afgift påvirker udbud og efterspørgsel af en vare, hvilket vi gør vha. teorien om den samfundsmæssige udbudskurve. Derudover inddrager vi begreberne pris- og krydspriselasticitet for at blive klogere på, hvorledes forbruget af usunde fødevarer påvirkes af prisstigninger. Formålet med de adfærdsregulerende afgifter er umiddelbart at styre efterspørgslen, og dermed forbruget, af de usunde fødevarer med henblik på at forbedre folkesundheden. Men hvad betyder de for de danske virksomheder, der fremstiller afgiftsbelagte varer, men samtidig skal kunne være i stand til at konkurrere i en globaliseret verden, hvor omkostningsniveau og økonomisk vækst er altafgørende parametre? Vi vil derfor tage udgangspunkt i den danske konfekturevirksomhed Toms Gruppen A/S, som med omkring 800 ansatte og en omsætning på over en milliard danske kroner (Toms Gruppen A/S, 2010, 5) er en af de største og mest kendte udbydere på markedet. Som repræsentant for Toms har vi interviewet administrerende direktør Jesper Møller (f. 1956), som også er formand for Dansk Industri. Han er uddannet cand.merc. og har tidligere været administrerende direktør for Coca-Cola Tapperierne og ISS. Gennem interviewet håber vi at få svar på, hvorledes vores teoretiske overvejelser stemmer overens med den virkelighed, som Toms er en del af. Vi antager, at der på konfekturemarkedet i Danmark er monopolistisk konkurrence. Det betyder, at visse forbrugere eksempelvis foretrækker Toms produkter frem for andre, men hvis prisen på produkterne bliver for høj, findes der konkurrerende mærker og produkter (andre slik- og chokoladeproducenter, chips, is, samt evt. nødder og frugt), som kan opfylde samme behov. For denne markedstype gælder de almindelige udbuds- og efterspørgselskurver. Side 25 af 89

26 Den samfundsmæssige udbudskurve De usunde fødevarer er i vid udstrækning en medvirkende årsag til mange livsstilsygdomme (fedme, diabetes etc.), som kræver behandling og dermed er en omkostning for samfundet. Disse omkostninger, der kan betegnes som negative eksternaliteter, er ikke indregnet i en normal prisdannelse, hvor den privatøkonomiske udbudskurve kun repræsenterer virksomhedens interne omkostninger ved en given aktivitet (Gaden m.fl., 2007, 249). Dette er det økonomiske argument bag indførelsen af afgifter, fordi forbruget af f.eks. usunde fødevarer på længere sigt er dyrere, end den umiddelbare markedspris antyder. Den samfundsmæssige udbudskurve indregner de eksterne, samfundsmæssige omkostninger og giver et billede af de samlede både privatøkonomiske og samfundsmæssige omkostninger ved en given produktion. Den samfundsmæssige udbudskurve er derfor forskudt opad i forhold til den normale efterspørgselskurve og medfører en højere ligevægtspris med en lavere produceret mængde. Set ud fra et samfundsmæssigt hele er det inefficient, at den privatøkonomiske prisdannelse ikke tager hensyn til de negative eksternaliteter, hvilket illustreres i figur 2.1. Den grønne kurve er den samfundsmæssige udbudskurve. Ved korrekt pris ved privatmængde kan man tydeligt se, at udbuddet er større end efterspørgslen. Der finder med andre ord en overproduktion sted, som ikke er efficient. Efficienstabet er den grå trekant (1) i nedenstående figur, og trekantens areal repræsenterer altså de omkostninger, der overstiger forbrugernes betalingsvillighed. Figur Den samfundsmæssige udbudskurve. Kilde: Gaden m.fl., 2007, 251 Side 26 af 89

27 For at komme dette efficienstab til livs kan staten lægge en afgift på de usunde fødevarer, der medfører samfundsmæssige omkostninger. På denne måde tvinges prisen op på et niveau, der matcher den samfundsmæssige udbudskurve. Den højere pris medfører en mindre efterspurgt mængde, og produktionen falder. Det nye ligevægtspunkt vil derfor være efficient, fordi der nu produceres efter den efterspørgsel, der er til den samfundsmæssige pris. Effekten ved afgifter er dog ikke ensidet, da de påvirker virksomheder såvel som forbrugere. Når en vare bliver pålagt en afgift, vil salgsprisen efterfølgende stige, og man kan fristes til at tro, at det blot er forbrugeren, der betaler afgiften. Dette er dog ikke altid tilfældet. Den samfundsmæssige ligevægtspris er højere end den privatøkonomiske, hvilket medfører en mindre efterspurgt mængde, som gør, at virksomheden er nødt til at nøjes med en lavere pris for sine varer. Dette betyder et fald i virksomhedens omsætning, da denne stadig beregnes ud fra den privatøkonomiske udbudskurve, jf. figur 2.2. Her repræsenterer afgiften den lodrette forskydning af den privatøkonomiske udbudskurve op til den samfundsmæssige udbudskurve. Det sorte linjestykke på y-aksen repræsenterer den del af afgiften, som forbrugerne betaler, mens det gule linjestykke er den del af afgiften, som producenten betaler (Gaden m.fl., 2007, 255f). Figur Hvem betaler afgiften? Kilde: Gaden m.fl., 2007, 255 Side 27 af 89

28 Størrelsen på hhv. forbrugerens og virksomhedens andel af afgiften varierer alt efter kurvernes hældningsgrad. Hvis der er tale om en priselastisk vare 4, hvor priselasticiteten > 1, vil efterspørgselskurvens hældning være fladere, og virksomhederne vil dermed betale en større del af afgiften, da selv en lille prisændring vil medføre et stort fald i afsætning. Er prisen derimod uelastisk, vil forbrugerens andel af afgiften være større, da efterspørgselskurven vil være stejl, og en given prisstigning vil medføre en relativt lille ændring i afsætningen. På markedet for sukker, slik og is ved vi, at prisen er meget tæt på neutralelastisk og ud fra et simplificeret teoretisk synspunkt kan man derfor konkludere, at forbruger og producent nogenlunde deles om at betale afgiften. Dette betyder dog også, at afgiften ikke udelukkende rammer forbrugeren, men teoretisk har en lige så stor effekt på producenterne. Rent teoretisk har afgifterne altså en negativ indvirkning på virksomhedernes omsætning, men Toms administrerende direktør Jesper Møller fortæller, at det rent faktisk ikke er den direkte økonomiske konsekvens af afgifterne, der giver anledning til størst bekymring. Derimod medfører afgifterne en masse administrativt bøvl, som Møller kalder det, ergo er det papirarbejdet i forbindelse med afregning af afgifter, som har langt større indflydelse på virksomhederne end den egentlige økonomiske virkning. Især den omdiskuterede fedtafgift vil medføre et stort administrativt besvær for de berørte virksomheder, hvilket Villum Christensen fra Liberal Alliance også lægger vægt på: ( ) fedt indgår jo i rigtig, rigtig meget. Så siger Skatteministeriet, at det kan vi dokumentere. Så skriver jeg til Skatteministeriet og spørger, hvordan skal man gøre det. Det er Jeres problem. Det er faktisk helt syret. Man vedtager en lov, man kan ikke fortælle hvordan virksomhederne skal administrere det. De har bare at rette ind. (Christensen, 2011). Priselasticiteter Et omdrejningspunkt for projektet er at finde ud af, om afgifter på usunde fødevarer egentlig har en adfærdsregulerende virkning på forbruget af disse. Med andre ord vil vi undersøge, 4 Se nedenstående afsnit om priselasticiteter Side 28 af 89

29 hvor følsomme danske forbrugere er over for prisstigninger på denne varegruppe. Inden for økonomisk teori findes priselasticiteter til at beskrive sammenhængen mellem prisstigning og efterspurgt mængde på en vare. I nærværende projekt vil vi anvende både priselasticitet og krydspriselasticitet. Priselasticiteten angiver den procentvise ændring i efterspurgt mængde ved en given procentuel prisstigning og udregnes således:, hvor er priselasticiteten (Gaden m.fl., 2007, 75). Er over 1 er der tale om elastisk efterspørgsel, dvs. den efterspurgte mængde påvirkes i høj grad af en prisstigning. Er elasticiteten under 1, påvirkes den i mindre grad af prisstigninger, dvs. den er uelastisk. Denne almindelige priselasticitet er interessant for os, fordi vi på den måde kan få indblik i, i hvor høj grad efterspørgslen på usunde fødevarer er afhængig af prisen, og dermed hvilken effekt en afgift (eller en forhøjelse af afgiften) vil have på forbruget. Krydspriselasticiteten angiver sammenhængen mellem en prisstigning på én vare og efterspurgt mængde af en anden vare, og den defineres som:, hvor er krydspriselasticiteten (Gaden m.fl., 2007, 77). For den gælder, at < 0 er det komplementære varer, dvs. går prisen på én vare op, falder efterspørgslen også efter en anden vare (f.eks. pris på brød og efterspørgsel efter pålæg). Er den lig 0, er det uafhængige varer, og er den større end 0, er det konkurrerende varer. Det er her interessant at se, hvorledes forbruget flytter sig, hvis afgiften på usunde varer stiger. Hvis afgiften og dermed også prisen på chokolade stiger, vil vi så flytte vores forbrug og købe mere frugt og grønt? Eller vil vi i stedet købe flere chips? Der findes tilgængeligt empirisk materiale om priselasticiteter bl.a. notatet Prisforholdenes betydning for forbruget af fødevarer fra Fødevareøkonomisk Institut, 5. november 2003, hvorfra nedenstående tabel 2.1 er lånt. Side 29 af 89