Konflikthåndtering i arbejdet med børn med autisme

Transkript

1 (Conflict resolution in the work with children with autism) University College Sjælland Casper Beck 3s09138, ps2010vab. Bachelorprojekt Vejleder: Camilla Glæsner Anslag:

2 Indhold Indledning (1.906)... 1 Problemstilling (170)... 1 Afgrænsning (646)... 2 Metode (2241)... 2 Empiri (2010)... 4 Primær empiri... 4 Sekundær empiri... 4 Autismespektrumsforstyrrelser (ASF) (4286)... 5 Infantil autisme... 5 Atypisk autisme... 6 Aspergers syndrom... 6 Grundlæggende belastningsfaktorer (2077)... 7 Lorna Wings triade (2734)... 8 Tillægsdiagnoser (1399)... 9 Arbejdsmetoder til arbejdet med autisme (611) Applied behaviour analysis (ABA) (7231) International child development programme. (ICDP) (2626) Konflikter (829) Konfliktens dimensioner (2882) Konfliktsøgende borgere (957) Konflikthåndteringsmetoder (922) Low arousal (4490) Magtanvendelse (4077) Internationale sammenligninger (2659) Konklusion (2624) Perspektivering (1824) Litteraturliste Bilag Bilag

3 Indledning Det antages at ca. 1 ud af 110 børn i Danmark har autisme. ( 2014). Mange børn der er diagnosticeret inden for autismespektrummet kan have et behov for en gennemstruktureret hverdag hvor der er mulighed for at forudse dagen, da børn med autisme ofte har svært ved skift, er en forudsigelig dag med til at mindske deres belastninger. Den strukturerede dag giver disse børn en tryghed og giver dem et overskud til at klare dagens opgaver, men når mennesker tilbringer tid sammen er der altid en risiko for at konflikter skabes. Det kan være i børnenes sociale samspil, eller i kommunikationen mellem barnet og den voksne hvor der forekommer misforståelser eller en uenighed der kan eskalere til en konflikt. I en konflikt ligger ansvaret for konflikthåndteringen hos den som ønsker at påvirke konflikten, her er detpædagogens ansvar at påtage sig rollen som mægler mellem konfliktens parter. Børn med en autismespektrumsdiagnose kan have et særligt behov for at pædagogen er i stand til at forstå og anerkende konflikten. Da børn med autismeoftest besidder svage kommunikative kompetencer og har vanskeligheder med det sociale samspil, ligger der et behov for at pædagogen hjælper og støtter børnene igennem konflikten. Deraf forekommer der er et behov for konflikthåndteringsmetoder der bliver udført på et professionelt niveau. Denne bachelor-opgave vil give et indblik i børn med autismespektrumsforstyrrelsers, levevilkår og forskellige arbejdsmetoder, som har til hensigt atvirke forebyggende i form af at styrke relationerne mellem barnet og pædagogen, samt at styrke børnenes kompetencer.dertil belyses konflikthåndteringsmetoden lowarousal, som er baseret på metoder om selvkontrol, kravtilpasning og tillid. Det er med interesse i at der skal skabes en specialpædagogisk arbejdsramme, der bygger på hensyn, omsorg, rettigheder og trivsel, at denne opgave skrives. Problemstilling - Hvordan arbejdes der med konflikteri arbejdet med børn med autismespektrumsforstyrrelser, og hvilke pædagogiske metoder kan anvendes i denne forbindelse? Side 1 af 34

4 Afgrænsning Baggrunden for at denne bachelor-opgave omhandler konflikthåndtering i arbejdet med børn med autisme er, at børn med autisme har forskellige udfordringer som kan gøre det svært for dem at håndtere stresssituationer eller uplanlagte skift i deres hverdag. I konfliktsituationer er det pædagogens opgave at finde en løsning på konflikten og det er der mange forskellige måder at gøre på. Arbejdsmetoderne jeg benytter er, Applied behaviouranalysis og International childdevelopment programme, der fungerer forebyggende i forhold til konflikter. Endvidere vil jeg fokusere på konflikthåndteringsmetoderne, low arousal og magtanvendelser. Metode Jeg gør brug af Neurologen Theo Peeters, psykolog Charlotte Ryhl ogcand.scient.soc Uta Frith, samt Cand.scient.soc Susanne Broengtil, at beskrive de vanskeligheder børn med autisme kan have. WHOs ICD-10 (International Classification of Diseases, 10. udgave) hjemmeside der anvendes til at belyse Atypisk autisme. Hjemmesiden fungerer som et system til at klassificere sygdomme og helbredsrelaterede lidelser. Fortsat gør jeg brug af Charlotte Ryhl til at afklare autisme diagnosticeringsprocessen igennem brugen af Lorna Wings model "Wings triade", der viser de vanskeligheder børn med autisme har. Efterfølgende beskrives tillægsdiagnosen ADHD, og hvilke udfordringer børn med autisme kan have heraf, vha. Charlotte Ryhl. Til at beskrive appliedbehaviouranalysis har jeg gjort brug af brug af deres hjemmeside Abaforum.dk til at beskrive teorien bag arbejdsmetoden sammen med de tilhørende træningsteknikker. Til at forklare International childdevelopment programme har jeg benyttet hjemmesiden icdp.dk til at beskrive arbejdsmetoden samt de otte tilhørende samspilsværdier. Dertil belyses konflikter og konfliktens dimensioner vha. Susanne Broengs beskrivelse af konflikter i specialområdet, samt socialstyrelsens hjemmeside, socialstyrelsen.dk, der belyser en konflikts fem dimensioner. Side 2 af 34

5 I afsnittet om konflikthåndteringsmetoder gør jeg brug af socialstyrelsens hjemmeside, socialstyrelsen.dk til at give en kort introduktion af konflikthåndteringsmetoderne lowarousal og magtanvendelser. Jeg gør brug af psykolog Bo Hejlskov Elvén's fortolkning af lowarousal til at beskrive tilgangen. Denne metode bygger påforskellige principper der består af: "mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det", brugerens selvkontrol, arbejdsmetoder skal skabe/øge tillid, kravtilpasning og at arbejde med interventioner frem for konfrontationer. Til at belyse konflikthåndteringsmetoden magtanvendelse, gør jeg brug af serviceloven, sammen med socialstyrelsens folder "Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne - til fagpersoner". I afsnittet om arbejds- og konflikthåndteringsmetoder, vil jeg anvende min primære empiri til et delanalytisk afsnit af den enkelte metode. Side 3 af 34

6 Empiri Primær empiri For at tilegne mig viden omkring mit valgte emne, har jeg valgt at benytte mig af en kvantitativ metode, i form af spørgeskemaer. Formålet ved brugen af spørgeskemaerne var at give mig en indsigt i pædagogerne på aflastningshjemmet Sommerlys', arbejde med konflikter og konflikthåndtering. Jeg besøgte de to aflastningsteams der arbejder med børn med autisme med forskellige støttebehov. Grunden til at begge teams blev bedt om at besvare spørgeskemaerne var for at give mig en bredere indsigt i forskellige pædagogers valg af konflikthåndteringsmetoder i forhold til barnets støttebehov. Spørgerskemaerne består af syv spørgsmål (Bilag 1). Spørgsmålene var formuleret så de opfordrede pædagogerne til uddybende svar. Ydermere omhandler spørgsmålene den enkelte pædagogs møde med konflikter, hvilke belastningsfaktorer de oplever skaber konflikterog hvilke konflikthåndteringsmetoder de gjorde brug af. Sekundær empiri Som sekundær empiri har jeg valgt at benytte mig af Tage Lien og Ellen Kathrine Munkhaugen 1. Med fokus på deres rapport,"mekling og konflikthåndtering i autismefeltet", som er en forskningsrapport foretaget af Autismenettverket i Norge fra 2006.Autismenettverket som er et nationalt kompetencenetværk for personer med autisme i Norge. Rapporten har til hensigt at belyse Autismenettverkets arbejdsmetoder i forhold til konflikthåndtering i forhold til brugere med autisme. Jeg har tænkt mig at stille rapporten op imod besvarelserne fra min primære empiri, dette vil give mig et indblik i hvordan konflikthåndteringsmetoderne bruges i et andet land. Rapporten belyser Autismenettverkets brug af brugerinddragelse, en uafhængig mæglerrolle ogcentrale strategier til konflikthåndting. 1 Tage Lien og Ellen Kathrine Munkhaugen er til dagligt rådgivere ved Oslos universitetssygehus, regional kompetansetjeneste for autisme, ADHD, Tourettes syndrom og narkolepsi Helse Sør-Øst, ( Side 4 af 34

7 Autismespektrumsforstyrrelser (ASF) I dette afsnit redegøres der for de tre overordnede autismespektrumsforstyrrelser: infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom. Derudover vil brugen af Lorna Wings triade belyse de faktorer der er i spil, når autisme skal diagnosticeres. Tilbage i 1916 beskrev den østrigske psykiater Eugen Bleuler for første gang den lukkethed og ønsket om uforanderlighed som han observerede ved en gruppe børn med "børnepsykoser". Dengang eksisterede skellet mellem psykose og autisme ikke endnu, men Bleuler beskrev de særlige adfærdsmønstre han observerede hos børnene. I 1940'erne beskrev den amerikanske psykiater Leo Kanner og den østrigske børnelæge Hans Asperger, uafhængige af hinanden, autisme. Kannerpostulerede, at den autistiske adfærd var medfødt og kunne ses inden for barnets 30. levemåned, hvorimod Asperger mente at adfærden først kunne identificeres senere i barnets opvækst. Det var først i 1960'erne at forståelsen af ASFbegyndte at ændre sig i retning mod biologiske og genetiske forhold. Den tidligere forståelse af ASF, der forstod ASF som en psykisk forstyrrelse der skyldtes fejlede følelsesmæssige relationer blev herfra definitivt afvist. Ændringen af ASF skete i takt med at udviklingspsykologien betragtede ASF som en medfødt og biologisk forstyrrelse, der var identificerbar i løbet af barnets første leveår. (Ryhl, s ) ASF bliver i dag anset for at være en udviklingsforstyrrelse og det specialpædagogiske arbejde prioriteres frem for psykiatrisk behandling.målet ved arbejdet med mennesker med autisme er at udvikle alle personens mulige kompetencer inden for de givne rammer og forberede dem på voksenlivet. (Peeters, s ). Infantil autisme Infantil autisme kan, med stor sandsynlighed identificeres fra barnets 2-års alder, men symptomer viser sig oftest meget tidligere. Da autisme er en udviklingsforstyrrelse er symptomerne forskellige efter barnets alder og autismens sværhedsgrad. Et af symptomerne er forstyrrelsen i det sociale samspil kan have betydning for hvor tilbagetrukket barnet er. Nogle børn er passive, men er interesserede i de aktiviteter de bliver tilbudt, hvor de børn med lettere støttebehov er mere aktive og selvstændigt søger kontakt til andre. Et andet symptom er forstyrrelsen af forestillingsevnen. Barnet kan have en ringe eller slet ingen fantasi, som gør at de har svært ved forskellige symbollege, f.eks. siger legen far, mor og børn dem intet. Kigger man på infantil autismens sproglige forstyrrelser kan det i værste tilfælde være en sprogløshed hvor barnet hverken kan forstå Side 5 af 34

8 eller anvende et talesprog. Nogle børn udvikler et sprog der består af gentagelser af sætninger de tidligere har hørt, dette er også kendt som ekkolali. De børn med autisme der får et talesprog udvikler et ordforråd der består særligt af navneord og ord med en entydig betydning. Ydermere er infantil autisme præget af ritualer, det kan være tvangsprægede handlinger som tøjet der skal tages på i en bestemt rækkefølge eller maden der skal spises på en bestemt måde (Broeng, s ). Atypisk autisme Atypisk autisme adskiller sig fra infantil autismen ved at den først bliver identificerbar senere i barnets levealder. Atypisk autisme ses oftest hos mennesker med et niveau af mental retardering. Mennesker diagnosticeret med atypisk autisme kan have udfordringer ved følgende områder: afvigende adfærd, socialt samspil og afvigende og gentagelig kommunikation ( Aspergers syndrom Aspergers syndrom kan man betragte som en afgrening af autisme med lignende udvikling af hjerne og sind, men med en anderledes adfærd. Aspergers syndrom diagnosticeres som regel ikke før 8 års alderen, eller senere, og hører sammen med en høj intelligens. I modsætning af autisme er sprogudviklingen ikke forsinket, men derimod oftest foran. En stor forskel på autisme og Aspergers syndrom i barndommen er den sproglige udvikling børn med Aspergers syndrom udviser. Mennesker med Aspergers syndrom har som oftest en stor interesse i andre mennesker og opsøger som oftest voksne som en form for videnscentre. Forskningen omkring Aspergers syndrom mangler stadig at berøre de tidlige tegn på Aspergers syndrom (Frith, 2010.s ). Side 6 af 34

9 Grundlæggende belastningsfaktorer Man kan finde mange eksempler på belastningsfaktorer. De fem belastningsfaktorer som vil blive sat fokus på er, en ringe forståelse af sammenhænge, eksekutive vanskeligheder, manglende struktur, søvnbesvær og for mange eller for store sanseindtryk. Belastningsfaktorerne sænker overskuddet og bringer barnet med ASF tættere på stress og følelsen af kaos. Ringe forståelse af sammenhænge, Barnet med ASF kan have svært ved at forstå årsag og virkning og andres adfærd. Derfor kan deres tilværelse hurtigt blive mærket af utryghed og angst, det handler derfor om at skabe eller forbedre strukturen for barnet, og som resultat af dette bliver konsekvenserne af den ringe forståelse af sammenhænge mindre. Barnet behøver nemlig ikke bekymre sig om variablerne i sin hverdag og oplever en større forudsigelighed, som skaber tryghed. Eksekutive vanskeligheder, disse vanskeligheder omhandler manglen på at planlægge og gennemføre noget, eller tilbageholde impulser. Sammen med en ringe forståelse af sammenhænge, kan kombinationen medføre en ringe forståelse af konsekvenserne af ens egen adfærd. Manglende struktur, dette er en almindelig oplevelse blandt børn med ASF. Ved at sørge for en tilpas struktur kan det pædagogiske personale kompensere for en del af de eksekutive vanskeligheder og den ringe forståelse af sammenhænge. Søvnbesvær, er mere almindeligt end man går og tror. Søvnbesvær er især udbredt blandt mennesker med udviklingsforstyrrelser. F.eks. er det bevist at over 30% af børn i 8-12 års alderen med Aspergers syndrom har et søvnbesvær, og at over 70% af børn diagnosticeret med ADHD også led af søvnbesvær. Man er i senere tid begyndt at medicinere imod dette med søvnhormonet melatonin, der hjælper til med at falde i søvn. For mange eller for store sanseindtryk, at sortere de mange indtryk som man bliver mødt med i sin hverdag kan være vanskeligt for mennesker med udviklingsforstyrrelser. Børn med ASF overkommer disse vanskeligheder ved at slå ud efter pædagogen eller ved andre affekthandlinger (Elvén, 2013, ). Side 7 af 34

10 Lorna Wings triade Figur 1: Lorna Wings triade ( 2014) Lorna Wings triade består af de tre kompetenceområder der er gældende for diagnosticeringen af autismespektrumsforstyrrelser.camberwell-undersøgelsen blev foretaget på baggrund af en uenighed mellem fagfolk om, hvorvidt at autisme skulle defineres og afgrænses fra andre udviklingsforstyrrelser. Lorna Wings triade opstod da hun sammen med sin kollega Judith Gould foretog Camberwell-undersøgelsen. Modellen fik en massiv betydning for forståelsen af ASF og via. undersøgelsen fandt de tre grundlæggende karaktertræk ved ASF, nemlig vanskeligheder ved socialt samspil, afvigende kommunikativ adfærd og en forestillingsevne med gentagelige mønstre. Triaden er udviklet med disse tre karaktertræk i fokus og står for grundlaget for diagnosticeringskriterierne for udviklingsforstyrrelser. Nogle af de vigtigste resultater der kom ud af undersøgelsen var, at Kanners og Aspers syndrom begge er underkategorier af en gruppe udviklingsforstyrrelser der rammer det sociale samspil, kommunikative evner og gentagelig adfærd. Endnu et resultat var at autisme kan være forbundet til samtlige mentale udviklingsniveauer og forstyrrelsen oftest følges af fysiske nedsættelser eller andre udviklingsmæssige vanskeligheder (Ryhl, s ).Det manglende sociale samspil viser sig ved afvigende øjenkontakt, mimik og kropsholdning. En manglende interesse i fællesaktiviteter og mangel på følelsesmæssig gensidighed. Dertil en begrænset følelsesmæssig respons, situationsfornemmelse eller social kommunikationsadfærd (Ryhl, s. 28). Udviklingen af sprog er som oftest manglende eller forsinket, og ingen forsøg på at kompensere den manglende kommunikation ved brug af mimik. Ydermere er der en afvigende evne til spontan samtaler og ingen deltagelse i kommunikationsbaserede "som om" lege. Der opleves en stereotyp Side 8 af 34

11 og konkret form for kommunikation, som kan være gentagelig, ekkolali (Ryhl, s.37). Endnu en ting der kan opleves ved børn med ASF er en øget latenstid i deres kommunikation, stilles de et spørgsmål som de ikke helt forstår bliver pædagogen oftest mødt med en forøget latenstid. Latenstid er den tid der ligger mellem pædagogen der stiller et spørgsmål/krav og barnets respons på dette. Mennesker med ASF udviser at de har svært ved at deltage i forestillingslege og at indleve sig i et fiktivt univers. Deres forestillingsevner er konkrete og detaljeorienterede. Der er en tendens til særinteresser hvor de skaber ritualer der oftest opleves som stereotype og gentagelige (Ryhl, s. 49). For at kunne gøre brug af triaden til diagnosticering, skal barnet med autisme have udfordringer i minimum en af de tre kompetenceområder. Tillægsdiagnoser Udover at mennesker med autisme oplever vanskeligheder i det sociale samspil, kommunikation og forestillingsevne, er der mange der udover autismediagnosen, har en eller anden form for tillægsdiagnose, hvoraf ADHD (Attention Deficit HyperactivityDisorder) er den hyppigste med 20-30%. ADHD er kendetegnet ved hyperaktivitet og impulsivitet. Uopmærksomhed og en urolig adfærd skal dog ikke ses som et udtryk for ADHD, men kan være tegn på angst eller en sensorisk overbelastning. Børn med ADHD er kendetegnet ved at have mange overfladiske kontakter, barnet er som regel hurtig, usystematisk, snaksalig, afbrydende og har svært ved at lytte. Frustrationer og vrede kommer let til børn diagnosticeret med ADHD. Deres eksekutive funktioner er svækkede og f.eks. oplever børn med ADHD at de tager mange initiativer, men har vanskeligheder ved at planlægge noget som fører til et mål, som de sjældent fastholder. Hvorimod børn med Aspergers syndrom kun får få idéer og har det svært med kognitiv fleksibilitet. Børn diagnosticeret med både autisme og ADHD eropsøgende i sin kontakt, men kontakten er overfladisk og øjenkonktakten afvigende. Ydermere har både børn med ADHD og Aspergers syndrom svært ved at opdele deres opmærksomhed. Børn med ADHD har svært ved at fastholde fokus over længere tid og børn med Aspergers syndrom har som regel et fokus på detaljer (Ryhl, s ). Side 9 af 34

12 Arbejdsmetoder til arbejdet med autisme I den pædagogiske praksis kan der ikke arbejdes ud fra en enkeltstående metode da mennesker er individuelle og ikke ens. Det er derfor vigtigt, at man som pædagog er i stand til at tage udgangspunkt i individet før diagnosen. I det kommende afsnit bliver metoderne Applied BehaviorAnalsysis (ABA) og International childdevelopment programme (ICDP) beskrevet. ABA benyttes i pædagogisk praksis til at styrke og fremme barnets kompetencer og træne det i at indgå i sociale samspil, og ICDP er en metode der bruges til at skabe anerkendende relationer mellem pædagog og barn. Applied behaviouranalysis (ABA) Applied behaviouranalysis metoden interesserer sig ikke for årsagen til autisme, men fokuserer i stedet på, hvad det enkelte barn kan og ikke kan. Frem for at behandle et barn ud fra dets formelle diagnosticering, er udgangspunktet ved ABA at der foretages en grundig analyse af en række kompetencer. Listen af kompetencer der analyseres listes op som følgende: " Koncentration, motivation og opmærksomhed, sprog og kommunikation, leg, grovog finmotorik, selvhjælpsfærdigheder, særlige interesser, selvstimulering og problemadfærd." ( 2014). Analysenaf kompetencerne har til formål at forstå barnets potentialer og vanskeligheder, og tilrettelægge den individuelle behandling af det enkelte barn. ABA forekommer oftest i læringssituationer, hvor undervisningen er struktureret til at være systematisk og gentagende, imens den arbejder med barnets styrker og svagheder. Hvis barnet blokerer eller er hæmmet i sin indre lyst til indlæring og udforskningstrang, må motivationen og udviklingslysten udvikles igennem kreative og motiverende læringsaktiviteter. Målet ved denne form for undervisning er at udvikle barnets kompetencer, og at barnet i en højere grad kan indgå i sociale samspil og agere selvstændigt. Den intensive undervisning/træning betyder at barnet modtager undervisning i flere timer om dagen på 1:1 forhold. Forudsætningen er at der skabes en relation mellem underviser og barn, da børn med udviklingsforstyrrelser ofte bliver irriterede over skiftende undervisere eller at underviseren skal tilgodese flere børns behov. Irritationen kan dræne dem for den energi de ellers ville bruge i læringssituationer ( 2014). Side 10 af 34

13 ABA benytter sig af en række træningsteknikker. - Simplificering og trinvis læring: Betyder at komplicerede handlinger og færdigheder nedbrydes til en række del- og enkelt komponenter, som trænes systematisk hver for sig. Efterfølgende "samles" de så igen til sin helhed, det kan være en handling, en sætning eller en forståelse. - Progression: Er hvor træningen gradvist udvides og opbygges fra det simple til det mere komplicerede, og fra det individuelle til det sociale. Den tidlige 1:1 undervisning er med til at give børnene en forudsætning for at indgå i sociale samspil med jævnaldrende. - Generalisering: Indebærer at de kompetencer og færdigheder der er blevet lært og mestret i 1:1 træningen overflyttes til andre instanser eller kontekster. Generaliseringen går ud på at sikre de lærte færdigheder får en praktisk anvendelse og ikke forbliver bundet til træningen. - Funktionel analyse: Er hvor barnets reaktioner bliver iagttaget og analyseret, hvorefter træningen tilpasses og tilrettelægges barnets reaktionsmønstre. Et eksempel på denne analyse, kan være analysen af barnets motivationsmønster, for at finde ud af hvilke faktorer der motiverer det enkelte barn til at lære. - Prompting: Betyder at der lægges en særlig vægt på en opgave. Når opgaven skal introduceres for barnet gøres der brug af prompting igennem sproglig og visuel betoning. Opgaverne gøres tydelige og anvisende for barnet, så barnet får de bedste betingelser for at forstå og udføre opgaven. - Forstærkere: Forstærkere anvendes for at kompensere for en svækket eller manglende motivation hos barnet. Forstærkere kan antage mange forskellige former som, ros, kropslig stimulering i form af kram eller aktiviteter som barnet er særligt glad for. I introduktionen af træningen overdrives forstærkeren for at motivere til at starte en ny vanskelig opgave, som træningen skrider hen mindskes forstærkeren og til sidst er brugeren i stand til at klare opgaven uden brug for forstærkere( 2014). ABA-træningen skal anses som en måde at arbejde med de adfærdsforstyrrelser, der gør at børn med autisme finder indlæring vanskeligt. Den selvstimulerende adfærd er accepteret, men igennem ABA forsøges der at erstatte denne adfærd med meningsfulde og udviklende aktiviteter. Den selvstimulerende adfærd kan reducere svække barnets modtagelighed overfor udefrakommende stimulering. En anden ting der gør det vanskeligt for børn med udviklingsforstyrrelser er opmærksomhedsforstyrrelsen. Dårlig opmærksomhed forudsætter manglende motivation for indlæring, og ABA-træningen rummer derfor øvelser der arbejder med at træne barnets koncentrationsevner ( 2014). Side 11 af 34

14 Igennem ABA-træningen kan barnet med ASF trænes til at få en bedre selvkontrol og mestre nye færdigheder, der støtter dem i deres dagligdag. Jeg fik igennem min primære empiri en besvarelse der gav udtryk for at pædagogen særligt arbejdede med børnenes latenstid. Et segment af besvarelsen lød: "... I arbejdet med unge med autisme er/kan latenstiden være afgørende for forberedelse, da konflikter kan mindskes heri...". (Se bilag 2) ABA-træningen ville her kunne hjælpe brugeren med progressiv træning, hvor barnet ville blive gradvist udfordret mere og mere, som kompetencen udvikles. Yderligere kunne træningen, som den skrider frem flyttes til andre instanser, for at hjælpe barnet med at gøre den kortere latenstid til en praktisk fordel i f.eks. det sociale samspil eller situationer der kræver gode kommunikative færdigheder, i form af at barnet bliver øvet i at give respons. Pædagogen kan igennem ABAtræningengøre brug af prompting, ved at lægge en særlig vægt på træningens fremgang og dermed give barnet mulighed for at gennemføre træningen.i f.eks. kravsituationer om tandbørstning, kan pædagogen fortælle barnet hvorfor det er vigtigt, pædagogen kan også igennem verbal støtte og guidning gennemføretandbørstningen sammen med barnet, eller pædagogen kan vise hvordan barnet kan klare tandbørstningen. Oplever pædagogen en manglende motivation kan der tilføres forstærkere, som belønninger for barnet. Trænes barnets forskellige kompetencer, som f.eks. at mindske latenstiden, mindsker samtidigt de belastningsfaktorer som barnet møder i sin dagligdag. Ved at mindske belastningsfaktorerne, mindskes risikoen for en konflikt samtidigt. " Mangel på forberedelse. Uoverensstemmelse mellem barnets forventninger og de situationer der opstår. Jeg oplever at når personalet ikke sætter de samme rammer/overholder aftaler. Mangel på konsekvente rutineprægede rammer".(se bilag 2) Det kommer til syne af den ovenstående besvarelse at børn med ASFs ringe forståelse af sammenhænge, samt manglende struktur er nogle af de belastningsfaktorer som det pædagogiske personale arbejder med at mindske. Hvis pædagogerne ikke sætter de samme rammer for børnene oplever de en manglende struktur, og manglen på forudsigelighed, hvilket agerer en belastningsfaktor for dem og mindsker deres overskud. Børnenes ringe forståelse af sammenhænge kan resulterer i et højere stressniveau, og pædagogens opgave er at give børnene de bedste Side 12 af 34

15 muligheder for at danne forståelse af situationer. De valgte belastningsfaktorer kan alle påvirkes og trænes. Igennem ABA metoden er det pædagogiske personale i stand til at træne de belastningsfaktorer der belaster det enkelte barn. Træningen har som førnævnt til sigt at hjælpe barnet med at mestre forskellige kompetencer, igennem barnets mestring af en belastningsfaktor, mindskes dens påvirkning af barnet. International child development programme. (ICDP) International childdevelopment programme er et internationalt forebyggelsesprogram, der er udviklet af de norske psykologiprofessorer Henning Rye og Karsten Hundeide. Oprindeligt blev ICDP udviklet til at forhindre forældres omsorgssvigt, men er nu også blevet implementeret i det specialpædagogiske område. ICDP er en relations- og ressourceorienteret orienteret pædagogisk metode der handler om at skabe en god relation til barnet. ICDP er et træningsprogram der bruges til at udvikle pædagogens relationskompetencer. Målet ved ICDP er at kvaliteten af relationer mellem pædagogen og barnet. ICDP omhandler otte samspilstemaer der dækker over beskrivelse, analyse og refleksion af pædagogisk praksis ( 2014). - Udvis positive følelser, vis at du er glad for barnet. - Justér dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ. - Tal med barnet, om det som optager det og prøv at få gang i en følelsesmæssig samtale. - Ros barnet for det, som det magter, og anerkend barnet for at være den det er. - Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed, så i har fælles oplevelse af omverdenen. - Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at tale om den og ved at vise følelser og entusiasme. - Uddyb og giv forklaringer når du oplever noget sammen med barnet. - Hjælp barnet med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser på en positiv måde, ved at lede det, vise positive alternativer og planlægge sammen.( 2014) Begge aflastningsteams jeg besøgte arbejdede med ICDP som et værktøj til dannelsen af de gode relationer. Igennem deres besvarelser kunne det ses at de prioriterede relationsdannelsen højt, i og med børnenes ophold i aflastningen skal være rart og lystbetonet. Side 13 af 34

16 "At vi kan fungere som et sikkert og trygt miljø for børnene et rart alternativ til at være hjemme hos familien. For at det kan lade sig gøre, er det vigtigt at aflastningstilbuddets pædagogiske metode udspringer af fagligt funderet og refleksive processer personalegruppen imellem...". (Se bilag 2) Igennem brugen af de otte samspilsværdier arbejder pædagogen på et opbygge en relation til barnet med ASF, en relation der er baseret på anerkendelse, tryghed og forstående kommunikation. Børn diagnosticeret med ASF, der med deres afvigende kommunikation og vanskeligheder i socialt samspil, oplever at relationsdannelserne er svære og her skal pædagogen træde til og deltage eller assistere barnet i relationsdannelsen. Gode relationer styrker samtidigt tilliden til pædagogen, hvilket er med til at mindske risikochancen for konflikter i kravsituationer. Konflikter Begrebet i konflikt kan nemmest betegnes som uenighed, uoverensstemmelser eller misforståelser mellem mennesker. I den specialpædagogiske praksis kan det opleves at konflikter opstår, da mennesker med nedsatte funktionsevner oftest befinder sig i et afhængighedsforhold til pædagogen ( 2014). Især i samspillet med børn med udviklingsforstyrrelser opleves der flere konflikter. Konflikterne kan ikke undgås og bør anses som en mulighed for at hjælpe barnet igennem en situation, hvor barnet kan lære at håndtere konfliktsituationer på en konstruktiv måde. (Broeng, s. 109) "Jeg vil sige at kravsituationerne er den primære konflikt skaber. Dernæst kan der opstå konflikter børnene imellem på baggrund af eks. larm, drilleri og manglende evne til at rumme andre børns forskellighed". Side 14 af 34

17 Konfliktens dimensioner En konflikt består af flere forskellige elementer der alle forskubber sig i forhold til hinanden. For at danne overblik over disse elementer kan man kigge på en analysemodel der opdeler elementerne i fem dimensioner: Den strukturelle, den instrumentelle, interessedimensionen, værdidimensionen og den personlige dimension. Figur 2: Dem fem konfliktdimensioner. ( 2014) Den strukturelle dimension, er den dimension der dækker over de ydre vilkår og organisatoriske forhold, som f.eks. lovgivningen og institutionens regelsæt. Og konfliktarbejdet kan afklare hvilke organisatoriske forhold der skal arbejdes med før konfliktløsningen er en succes. De instrumentelle dimensioner, med dette menes der er konfliktens parter ikke vil det samme. Der er en uenighed om beslutninger, og konfliktens parter argumenterer for deres mening. Lytter parterne til hinanden løses uenighederne oftest hurtigt og konflikten er overstået. Lytter parterne derimod ikke til hinanden, har det en modsat virkning. Interessedimensioner, her konkurreres der om ressourcer, som f.eks. brugerens indflydelse, eller mangel derpå, som er med til at optrappe en konflikt. Værdidimensioner, omhandler de personlige eller kulturelle værdier, som den enkelte står for. Hvad den enkelte mener er rigtigt og forkert, hvad man kan og ikke kan. Oftest er der tale om etiske og moralske modsætninger. De personlige dimensioner, her er tale om de elementer der nemt kan sprede forvirring i en konflikt. Side 15 af 34

18 Den enkeltes følelser spiller som regel en stor rolle. Det er i de personlige dimensioner at behovet for anerkendelse, frygten for ikke at være god nok hører til.( 2014). Jeg spurgte ind til pædagogerne omkring hvilke situationer der skaber konflikter, og ud fra deres besvarelser ses hygiejne og de hertil læggende krav som de mest sete. Dvs. at situationer, hvor de instrumentelle og interessedimensioner forekommer når pædagogerne og børnene ikke er enige. " Jeg oplever ofte konflikter i kravsituationer. Såsom kravet om bad, børste tænder og rydde op... " (Se bilag 2) De konflikter der omfatter værdi og de personlige dimensioner ses ofte i børnenes sociale samspil med hinanden. Konflikterne består af situationer hvor misforståelser eller uenigheder optræder og skaber splid imellem børnene. "At være konfliktløser/stopper og agere mægler for at høre begge sider af sagen og for at forebygge at det ikke sker igen." (Se bilag 2) Børnenes vanskeligheder med kommunikation eller det sociale samspil kan forværre den potentielle konflikt. Pædagogens rolle som den neutrale mægler i konfliktsituationen er en vital del for nogle konflikter da de hører begge side af konflikten, og upartisk nedtrapper/løser konflikten. Dette sker igennem anerkendende kommunikation til børnene, samt mulig etablering af en rolig kommunikation børnene imellem. Konfliktsøgende borgere I den specialpædagogiske praksis er der en mulighed for at møde en bruger der aktivt opsøger konflikter, denne form for adfærd er oftest et resultat af mange års konfrontationer. Brugeren er vant til at befinde sig i konfliktsituationer og har ingen tillid til sin omverden, pædagogens opgave bliver derfor at øge tilliden og muligheden for et samarbejde mellem pædagog og bruger. Der ligger derfor en vigtighed i at være tydelig og konkret i sin kommunikation da brugeren med en ASF diagnose kan have svært ved at forstå den indirekte og uklare kommunikation. At være tydelig, at udvise respekt og anerkende brugerens adfærd er med til at øge tilliden. Brugere med udviklingsforstyrrelser har som ofte godt en opfattelse af hvad der beroliger dem, hvis pædagogen Side 16 af 34

19 viser hensyn til dette, forbedres tilliden og pædagogen tydeliggør over for brugeren at pædagogen har en støttende rolle frem for en kontrollerende(elvén, 2013, ). Konflikthåndteringsmetoder Når der i den specialpædagogiske praksis forekommer konflikter, er det vigtigt at det pædagogiske personale er i stand til at imødekomme konflikten, med henblik på at nedtrappe eller afværge en eskalering af konflikten. Her har pædagogen et repertoire af handlemuligheder, og alt efter konfliktens størrelse, kan det pædagogiske personale handle mest effektivt. En af disse handlemuligheder er low-arousal pædagogikken. Low-arousal pædagogikken er en ikkekonfronterende tilgang til problemskabende adfærd og er opbygget af principper om brugerens selvkontrol og kravtilpasning ( 2014). En anden handlemulighed som det pædagogiske personale besidder i konfliktsituationer er magtanvendelsen. Denne form for konflikthåndtering kan komme i brug i en konflikt hvor der er risiko for at brugeren gør væsentlig skade på sig selv eller andre ( 2014). Low arousal Mange børn med ASF befinder sig omgivet af stress, her kan det pædagogiske personale hjælpe barnet med at genfinde deres selvkontrol igennem lowarousal pædagogikken. Metoden består i at tilpasse sin pædagogiske tilgang til konfliktsituationen, så den ikke optrappes. Low arousal pædagogikken er bygget op omkring en række principper. Et af de grundlæggende principper lyder ifølge den danskfødte psykolog Bo Hejlskov Elvén "Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det." Dette menneskesyn eliminerer forestillingen om negative motiver og meget andet der ødelægger relationerne mellem pædagogen og brugeren. Arbejder pædagogen ud fra dette princip, kan pædagogen rykke ansvaret for det pædagogiske arbejde, fra brugeren til sig selv. En vigtig faktor at tænke ind i dette princip er at pædagogen ikke kan ændre brugeren, men kan ændre brugerens omgivelser og vælge at møde brugeren på en ny måde. Der skal derfor arbejdes med at finde ud af, hvor brugeren møder sine belastninger og derfra kan det pædagogiske personale ændre på forudsætningerne (Elvén, s.243). Low arousal bygger ydermere på at konflikthåndteringsmetoderne er baserede på at brugeren har kontrollen. Ved at pædagogen kender brugerens strategier for at bevare selvkontrollen, kan pædagogen støtte brugeren i at genfinde sin Side 17 af 34

20 selvkontrol. Dette kan f.eks. gøres ved at pædagogen træder et skridt tilbage, i stedet for et frem, eller minimere øjenkontakteni eskalerende konfliktsituationer(elvén, s ). Dernæst skal konflikthåndteringsmetoderne øge tilliden mellem pædagog og bruger. Når man tilbringer tid sammen med nogen som man har tillid til, er det nemmere at bevare selvkontrollen. Pædagogen skal derfor være opmærksom på at dens metoder mindsker tilliden mellem parterne mindre. Kravtilpasningen er også en vigtig faktor, det handler om at det er de rigtige krav der bliver stillet, så de ikke fremstår uventede. Kravtilpasningen handler om struktur, tid, at kunne blive færdig, samt at give efter når det tydeligt ikke fungerer at sætte krav. Et eksempel på kravtilpasningen baseret på lowarousals tilgang er de såkaldte "Vi-oplevelser". Det kan være at brugeren kommer til at spilde mælk udover morgenbordet og ikke aner hvordan han nu skal få ryddet det op. Her kan pædagogen formulere kravet om at mælken bliver tørret op ved at sige "vi" i stedet for "du". Ved at sige "vi" udviser pædagogen accept for det der er sket, og at pædagogen gerne vil hjælpe brugeren (Elvén, s ). Endnu et af de større principper lowarousal bygger på, er ansvarsprincippet. Hvis ansvaret placeres hos den konfliktende bruger, svigtes brugeren. Ansvaret skal placeres hos den der har problemet, hvis situationen skal påvirkes, skal ansvaret placeres hos dem som ønsker at påvirke konflikten. Det er oftest pædagogen der har den bedste mulighed for at påvirke og ændre en konfliktende situation, i det specialpædagogiske felt. Ansvar betyder magt og muligheder (Elvén, s ). Det er vigtigt at når der arbejdes ud fra lowarousal pædagogikken, at man arbejder intervenerende frem for konfronterende. At undgå konflikter er langt bedre end at fremprovokere dem. "...I forhold til kropssproget, gik jeg et skridt frem i stedet for et tilbage. I konflikter kan der opstå et magtforhold, og hvis brugeren bliver udadrettet, taget jeg skridtet frem, for at vise at jeg ikke er bange for personen..". (Se bilag 2) Når børn med autisme møder en konflikt, er det som oftest et råb om hjælp. Det er et råb om hjælp, fordi at de mistet selvkontrollen, og har svært ved at genvinde den. Pædagogens rolle som mægler i en konflikt er at løse eller nedtrappe konflikten. Citatet er et segment af en besvarelse af et spørgsmål omkring pædagogens håndtering af den sidste konflikt de befandt sig i. Det som er blevet beskrevet er en konfronterende tilgang til konflikthåndteringen, frem for den intervenerende tilgang der beskrives ved lowarousal. Den valgte tilgang til konflikten bygger på at pædagogen ønsker at være i kontrollen af konflikten, og træder derfor et skridt tættere på. Dette kan ses som en form for afmagt af brugeren, i det at pædagogen i denne konfliktsituation ikke anerkender konflikten som Side 18 af 34

21 barnet står med. I stedet at træde et skridt frem, kunne pædagogen i have trådt et skridt tilbage, i et forsøg på at hjælpe barnet med at genfinde selvkontrollen, samtidig havde det været langt mere anerkendende af pædagogen, frem for at vise han/hun ikke var "bange" for barnet. Magtanvendelse Ifølge serviceloven lyder paragraffen der omhandler magtanvendelser i arbejdet med børn således. " 123. Sikrede afdelinger i institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge må alene anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Isolation, fiksering m.v. i institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge må alene anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet..."( 2014) Magtanvendelser tager, som nævnt i det ovenstående citat mange former. Magtanvendelsen er et pædagogisk redskab der kan benyttes af det pædagogiske personale i absolutte nødvendigheder, og formålet ved bestemmelserne omkring dem er at mindske antallet af indgreb i brugerens ret til selvbestemmelse. En af betingelserne for en magtanvendelse er den absolutte nødvendighed for at undgå personskade, og at man skal gøre brug af den form for magt der er mindst indgribende, men samtidigt er tilstrækkelig i den konkrete situation. Magtanvendelser bliver oftest omtalt synonymt med fastholdelser. Fastholdelser er en form for magtanvendelser har til sigt at hindre personskade, og omfatter aldrig vold imod den konfliktramte bruger. I en fastholdelse af en bruger, skal der altid tilkobles forsøg på at gøre brugeren tryg. Serviceloven påpeger også at det er det pædagogiske personale, der i den gældende konflikt beslutter om der er behov for en fastholdelse. Fastholdelser i situationer omkring personlig hygiejne, siger 126a., at der kan,i en afgrænset periode, tillades fastholdelser for at overholde omsorgspligten. Magtanvendelserne skal være yderst nødvendigt og have til måls at overholde omsorgspligten. Yderligere skal der skabes en handleplan, som sikrer at fastholdelser undgås fremover. Side 19 af 34

22 " 123. Stk. 4. Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes af tilbuddet til kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune for de tilbud, som kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, jf..."( Som ovenstående er citeret, skal enhver magtanvendelse indberettes til kommunalstyrelsen der vurderer om magtanvendelsen var lovlig eller ej i forhold til lovgivningen. Ulovlige magtanvendelser anses som dem, der bliver udført i konflikter/situationer uden et nødvendigt behov. I konfliktsituationer hvor det pædagogiske personale ser en nødvendighed, skal der være en væsentlig risiko for at barnet gør skade på sig selv eller andre. I spørgeskemaet, tilknyttet til denne bachelor-opgave, var der et spørgsmål der spurgte om, hvor de oplevede at der opstod flest konflikter, nogle af besvarelserne belyste kravene om barnets hygiejne, at børnene ikke ønskede at børste tænder eller i bad. En besvarelse havde et eksempel på en konflikt der var opstået omkring et hygiejneproblem. "Den var udfordrende og langstrakt og præget af en meget udadreagerende adfærd. Varede i to timer. Forsøgte forskellige strategier undervejs: tale lavere, personaleskift og at gå væk fra barnet i 15 minutter. Situationen var præget af en følelse af magtesløshed fra min side af, da jeg simpelthen ikke vidste, hvordan jeg skulle få barnet videre. Hvis det havde været en mulighed, så havde vi slækket på kravet, men det var det ikke. Barnet skulle have skifte sin nål til diabetespumpen."(se bilag 2) I den ovenstående besvarelse, opremses en række konflikthåndteringsmetoder der tilsyneladende først fungerede efter to timer, hvor brugeren har været i konflikt med det pædagogiske personale. Havde barnet fortsat nægtet pædagogernes hjælp, ville pædagogerne have været nødsaget til brugen af en magtanvendelse i og med at omsorgspligten ville blive brudt. Frem for at udføre en akut fastholdelse af barnet imens nålen til barnets insulinpumpe blev skiftet, anerkendte det pædagogiske personale barnet og gav barnet tid til at genfinde sin selvkontrol. I det at pædagogen taler lavt til barnet imens konflikten står på, er med til at skabe en følelse af forståelse og tryghed, som skaber en tillid til pædagogen. Side 20 af 34

23 Internationale sammenligninger En af de primære ting der kom til syne igennem besvarelserne fra det pædagogiske personale på de to aflastningsteams var, det pædagogiske personales tilgang til konflikthåndtering. I en igangværende konfliktsituation ser de alle at deres rolle er den påvirkende og dem som skal afslutte konflikten. I den norske rapport "Mekling og konflikthåndtering i autismefeltet" beskrives den uafhængige mæglerrolle med autismefaglige kompetencer som en af de vigtigste faktorer i konflikthåndtering omkring børn med autisme. Den norske rapport belyser en række konfliktskabende faktorer som for meget voksenkontakt og manglende kontinuitet. Særligt faktoren om den manglende kontinuitet, eller manglende struktur kom til syne igennem besvarelserne, og både spørgeskemabesvarelserne og den norske rapport delte fremgangsmetoder. At skabe en dialog med barnet og sikre at barnet befinder sig i trygge rammer til at finde ro. Forskellighederne begynder at vise sig når det kommer til konflikthåndteringsmetoderne, aflastningerne tolkede konflikthåndteringen som en aktiv proces hvor pædagogen aktivt og deltagende løser konflikter, hvorimod autismenettverket påpeger at der centralt i deres konflikthåndteringer har været at få de konfliktende parter til at finde frem til en løsning på konflikten under mæglerens guidning, etablering af tillid og muligheder for mestring. Endnu en ting begge instanser arbejder med er barnets mestringsevner, hvor autismenettverket arbejder med barnets mestringsstrategier igennem kravtilpasning og barnets forudsætninger og færdigheder. Besvarelserne fra pædagogerne på aflastningerne peger på at deres arbejde med børnenes mestring og selvkontrol omhandler træningen af kompetencer, kontinuerlige rutiner og genkendelighed i hverdagen. " Et sentralt element i konflikthåndteringen har vært å bygge tillitmellompartene." - Mekling og konflikthåndtering i autismefeltet, 2006 Tillid er en anden vigtig faktor, og et centralt element i konflikthåndtering er tilliden mellem barnet og pædagogen. Begge instanser ligger betydelig vægt på det autismefaglige personale der arbejder med børnene, igennem deres kompetencer er de i stand til at tilgodese, anerkende og skabe tillid til det enkelte barn. Den største forskel mellem den norske rapport og besvarelserne var beskrivelsen af en konflikt. Forskellen ligger i at det pædagogiske personale fra aflastningerne befinder sig en instans hvor der lægges fokus på barnets stressniveau og kravsituationer, hvor den norske forskningsrapport Side 21 af 34

24 udelukkende ligger vægt på de mange belastningsfaktorer og den neutrale position som autismenettverket befinder sig i. Side 22 af 34

25 Konklusion Igennem denne bacheloropgave har jeg søgt svar på følgende problemstilling: Hvordan arbejdes der med konflikter i arbejdet med børn med autisme, og hvilke pædagogiske metoder kan anvendes i denne forbindelse? Der eksisterer tre overordnede autismediagnoser: infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom. Fælles for de tre diagnoser er, at børnene har vanskeligheder indenfor Lorna Wings triade: Det sociale samspil, kommunikation og forestillingsevne. Det forekommer heraf at det pædagogiske personale der arbejder med disse børn skal have indsigt i de tre diagnoser, og de medfølgende udfordringer barnet kan have. Igennem arbejdsmetoder som ABA og ICDP, kan pædagogen tage aktiv del i at styrke og træne barnets kompetencer og mindsker belastningsfaktorer. Ved brugen af ABAs træningsteknikker har pædagogen mulighed for at træne barnets kompetencer, samt at give det øvelse i forskellige situationer som barnet oplever som vanskelige. Ved brugen af ICDPs otte samspilstemaer kan pædagogen opnå en relation med barnet der, bygger på anerkendelse, forståelse og tillid. Formålet ved de to ovennævnte arbejdsmetoder er at mindske risikoen for at barnet kommer i konflikt. Børn med autisme oplever at konflikter opstår i kravsituationer, og omhandler de instrumentelle, interesse, værdi og de personlige dimensioner. Møder pædagogen et konfliktsøgende barn i sit arbejde, er det vigtigt at pædagogen anerkender barnet og påbegynde arbejdet med at øge tilliden til pædagogen. Konflikthåndteringsmetoden lowarousal, er en intervenerende konflikthåndteringsmetode, hvor pædagogen arbejder ud fra at barnet genfinder sin selvkontrol ved at pædagogen påvirker konflikten med sin ro-givende tilgang. Magtanvendelser, som er en konflikthåndteringsmetode, der i form af en fastholdelse af barnet der er i en konfliktsituation. Ifølge servicelovens angivelser skal pædagogen altid tilknytte magtanvendelsen med at skabe tryghed for barnet og er pædagogens sidste mulighed standse en konflikt. De ovennævnte konflikthåndteringsmetoders brug af autismenettverket i Norge, viser at arbejdet med konflikthåndteringi arbejdet med børn med autisme, på et internationalt plan, bliver betragtet ens, men fremgangsmåderne har deres forskelligheder. Det pædagogiske personale der besvarede spørgeskemaerne betragtede konflikthåndtering som en aktiv proces hvor pædagogen aktivt og deltagende hjælper barnet igennem konfliktsituationen. Hvorimod autismenettverket ser på konflikthåndtering som en proces hvor konfliktens parter finder en løsning under mæglerens guidning, etablering af tillid og muligheder for mestring. Side 23 af 34

26 Perspektivering Spørgeskemabesvarelserne gav mig en stor indsigt i hvordan den enkelte pædagog tænker og agerer i en konfliktsituation i deres arbejde med børn med autisme. Besvarelserne sigtede alle sammen på at pædagogens rolle var at agere mægler i en konfliktsituation. Implementeres arbejdsmetoder som ABA og ICDP er det pædagogiske personale i stand til at skabe en arbejdsramme der ikke mindst bygger på hensyn, omsorg, rettigheder og trivsel, men samtidig mindsker de børnenes belastningsfaktorer og de opbygger en tillid fra barnet. At arbejde med disse metoder er en langtidsvarig proces og der er altid en risikofaktor for at en konflikt opstår. Jeg lagde mærke til en særlig besvarelse hvor pædagogen gav udtryk for at der var et behov for supervision omkring konfliktsituationer med et særligt barn. Denne besvarelse kan anskues som en af de begrænsninger det pædagogiske personale møder ved at børnenes ophold skal være rart og lystbetonet, og der derved ikke eksisterer de samme rammer de kan arbejde omkring. Børnene befinder sig som regel i aflastningstilbuddene i intervaller eller korte perioder ad gangen, hvilket kan gøre det kompliceret at påbegynde og vedligeholde relationerne til børnene. Igennem denne bacheloropgave har der været primær fokus på konflikthåndtering i arbejdet børn med ASF, jeg kunne have inddraget andre diagnoser som ADHD. Ydermere kunne jeg have valgt at observere det pædagogiske personale i de to aflastningsteams der besvarede mine spørgeskemaer, dette kunne have givet mig et større indblik i deres arbejde med konflikter og hvilken betydning det har for barnet i konflikt. Fremadrettet kunne det vise sig interessant at undersøge hvordan pædagogisk personale arbejder med konflikthåndtering i et bosted for børn med autisme da instansernes begrænsninger er forskellige. Side 24 af 34