PhysioCam. Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie

Transkript

1 PhysioCam Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie af Randi Wraa Clausen, Jan Holthusen, Mette Jørgensen og Katrine Grønfeldt Kryh Intern vejleder, Pia Jørgensen Ekstern vejleder, Behnam Liaghat University College Lillebælt

2 Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense, University College Lillebælt som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter. Antal anslag i bachelorprojektet inkl. slutnoter, fodnoter og tekstbokse: anslag Antal anslag i bilag inkl. mellemrum: 9768 anslag fordelt på 8 bilag og 18 sider Opgaven er skrevet med vejledning og hjælp, dertil vil vi gerne takke: Pia Jørgensen, Master i fysioterapi og intern vejleder ved University College Lillebælt. Behnam Liaghat, Cert. MDT. Stud. MSc. Sports Physiotherapy, ejer og udvikler af PhysioCam og ekstern vejleder. De 5 informanter som ville deltage i vores interviews. Ib Jørgensen som ville printe vores projekt i mange udgaver. Wybke Nissen, som læste korrektur. Randi Wraa Clausen Katrine Grønfeldt Kryh Side 2 af 69

3 Resumé Kort titel: Fuld titel: Forfattere: Skole: Int. vejleder: PhysioCam fysioterapeuternes erfaring med en PhysioCam,- fysioterapeuternes erfaring med en Et kvalitativt eksploratorisk studie. Randi Clausen,, og Katrine Kryh. University College Lillebælt Pia Jørgensen Ekst. vejleder: Behnam Liaghat Kontakt: Katrine Grønfeldt Kryh: Baggrund: Formål: Metode: Konklusion: PhysioCam er en ny App, som kan bruges til at udarbejde individuelle og personlige træningsprogrammer. Træningsprogrammet består af billeder af patienten selv og beskrivelse af øvelser. At undersøge hvordan fysioterapeuter anvender PhysioCam i fysioterapien. Vi ønsker at belyse fysioterapeuters erfaringer med PhysioCam med henblik på patientens motivation og compliance, patient-terapeutrelationen. Samt at undersøge, hvilke faktorer der skal tilpasses for, at PhysioCam anvendes på en hensigtsmæssig måde. et er et kvalitativt og eksplorativt studie, som gennem den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang beskriver fysioterapeuters erfaringer med PhysioCam. Gennem fire enkeltinterviews og et fokusgruppeinterview med privatpraktiserende fysioterapeuter belyses fordele og ulemper ved deres brug af PhysioCam. PhysioCam giver mulighed for at udarbejde et personligt træningsprogram med specifikke øvelser tilpasset patienten. PhysioCam kan være med til at øge patientens compliance, idet fysioterapeuten kan inddrage patienten i udarbejdelsen af træningsprogrammet. En smartphone kan både have en positiv såvel som en negativ indflydelse på patient-terapeut relationen, det er derfor vigtigt at fysioterapeuten tager højde for dette. For at bruge PhysioCam hensigtsmæssigt, skal terapeuten have en plan for øvelserne og rækkefølgen når træningsprogrammet udarbejdes. Perspektivering:Det kunne være relevant at undersøge PhysioCam i forskellige regi, for at få et andet perspektiv på PhysioCam. For at få en bedre forståelse for PhysioCam ville det være spændende at undersøge patientperspektivet for at få mere valide resultater på motivation og compliance end fra et fysioterapeutisk perspektiv. Billederne fra PhysioCam er digitale og vi ser det som en mulighed for at kunne dokumentere træningsprogrammet som en del af journalføringen. Det er vigtigt, at vi som fysioterapeuter stiller os kritiske overfor ny teknologi og viden. Dertil er det interessant at undersøge hvorfor fysioterapeuter implementerer ny teknologi og hvordan det implementeres. Nøgleord: PhysioCam, App, træningsprogram, erfaringer, compliance, motivation. Side 3 af 69

4 Abstract Short title: Full title: Writers: School: PhysioCam The Physiotherapists experiences with a new App for exercise-programs. PhysioCam The Physiotherapists experiences with a new App for exercise-programs. A qualitative andexploratory study. Randi Clausen,, and Katrine Kryh. University College Lillebælt Int. supervisor: Pia Jørgensen Ext. supervisor: Behnam Liaghat Contact: Katrine Grønfeldt Kryh: Katrine_Kryh@hotmail.com Background: PhysioCam is a new App, which can be used to compose an individual and personal exerciseprogram. The exercise-program consists of pictures of the patient and a describtion of the exercises. Purpose: Methods: The purpose is to investigate how physiotherapists use PhysioCam in physiotherapy. We wish to shed light on the experiences with PhysioCam, and will focus on the patients motivation, comliance and the patient-therapist relation. Another purpose is to investigate which factors need adjustments to be able to use PhysioCam appropriately. This Bachelor study is qualitative and exploratory, which through a phenomenological and hermeneutic approach, describes physiotherapist s experiences with PhysioCam. Four singleinterviews and one focusgroup-interview were included to shed light on pro s and con s with the use of PhysioCam. Conclusion: PhysioCam gives the opportunity to compose a personal exercise-program with specific exercises adjusted to the patient. PhysioCam can contribute in increasing the compliance of the patient, by including the patients in the composition of the exercise-program. A smartphone can have a positive as well as a negative influence on the patient-therapist relation. Therefore it is important that the physiotherapists take this under advisement. To use PhysioCam appropriately, the physiotherapist needs to have a plan about exercises and the order in which they come, when the exercise-program is composed. Perspective: It could be relevant to investigate PhysioCam other than in a private context. It could be in a hospital and get another perspective on he use of PhysioCam. To get a better understanding about PhysioCam, it would be interesting to investigate the patient-perspective, to get more valid results on motivation and compliance, than from a physiotherapist s perspective. The pictures from PhysioCam are digital and we see that as an opportunity to use as documentation. It is important that we, as physiotherapists, are critical when it come to new technology and new knowledge. On that account, it is also interesting to investigate why physiotherapists implement new technology and how it is done. Key-words: PhysioCam, App, exercise-programs, experiences, compliance and motivation. Side 4 af 69

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembaggrund Forforståelse Anvendte teknologier i fysioterapi Træningsprogrammer i fysioterapi Interesse for emnet Overordnet formål og problemformulering: Problemstillinger Begrebsafklaring Teori Motivation oplevelse af sammenhæng Compliance Patient-terapeut relation Empowerment Metode Videnskabsteoretisk tilgang Fænomenologi Hermeneutik Design Etiske overvejelser Litteratursøgning Udvælgelse af informanter Udførelse af interviews Databearbejdning Trin 1: Transskription Trin 2: Intuitive temaer Trin 3: Fra temaer til koder Trin 4: Meningsbærende enheder Trin 5: Subgrupper Side 5 af 69

6 6.7.6 Trin 6: Sammenfatning Resultater Hvilke fordele og ulemper oplever fysioterapeuterne i forhold til patientens motivation og compliance, når de anvender PhysioCam? Delkonklusion Hvilke fordele og ulemper har en smartphone i patient-terapeut relationen? Delkonklusion Hvordan anvender fysioterapeuterne PhysioCam og hvilke faktorer skal man være opmærksom på, for at kunne anvende PhysioCam på en hensigtsmæssig måde i privatregi? Delkonklusion Diskussion Design Udvælgelse af informanter Interviewguide Enkeltinterviews Fokusgruppeinterview Databearbejdning Reliabilitet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Side 6 af 69

7 1. Indledning I de seneste år er smartphones blevet en almindelig del af vores hverdag. I tråd med dette er der sket en stor udvikling indenfor applikationer. En dansk fysioterapeut, Behnam Liaghat, 1 har udviklet PhysioCam med hjælp fra en cand.scient i medialogi. 2 PhysioCam er en applikation til smartphone og tablet. PhysioCam er lavet til fysioterapeuter, der udarbejder træningsprogrammer til deres patienter. Med PhysioCam kan fysioterapeuten tage billeder af øvelser udført af patienten, således at patienterne derefter har mulighed for at kunne se sig selv i øvelsen. Fysioterapeuten kan dertil tilføje en beskrivelse af øvelserne. Der er ingen begrænsning for hvor mange øvelser der kan være i et træningsprogram med PhysioCam. Det færdige træningsprogram kan sendes som en PDF-fil til en eller to forskellige adresser. Så det kræver således internet forbindelse at sende træningsprogrammet. Træningsprogrammet bliver ikke gemt på smartphonen eller tablet en efter det er sendt. Træningsprogrammet eksisterer derfor kun på de tilsendte s. Herefter kan det printes ud fra en med billeder og øvelsesbeskrivelser. (se bilag 1) Det felt, som vi ønsker at undersøge i dette projekt, er brugen af PhysioCam i fysioterapien. Dette tager afsæt i, at PhysioCam er en ny applikation og ikke er særlig udbredt. På verdensplan er PhysioCam blevet downloadet 400 gange, vi ved dog ikke, hvor mange af disse er downloadet af fysioterapeuter. Vi ved heller ikke hvor meget og hvordan PhysioCam bliver brugt i fysioterapien. Det er derfor interessant for os at undersøge fysioterapeuters erfaringer med brugen af PhysioCam i fysioterapien. 1 Der er indhentet skriftligt samtykke for at anvende hans navn i opgaven. 2 En medialog er uddannet indenfor design, teknologi og mediesystemer Side 7 af 69

8 2. Problembaggrund I det følgende afsnit vil vi forklare baggrunden for vores problemfelt. Her kommer vi ind på emnerne forforståelse, anvendte teknologier i fysioterapi, træningsprogrammer i fysioterapi og vores interesse for emnet. Emnerne ledes videre til vores problemformulering og problemstillinger. 2.1 Forforståelse Vi gik ind i dette projekt med en forforståelse for emnet. Begrebet forforståelse omfatter vores egne erfaringer, hypoteser, faglige perspektiv og teoretiske referencerammer. Vores forforståelse er grundlaget for vores projekt (1;40-42). Vores forforståelse ved brug af smartphone drejer sig om nedenstående overvejelser. Vi har en overvejelse om, at et træningsprogram med PhysioCam kan motivere patienterne til at lave øvelser, idet der er billeder af patienten selv. Vi mener, at billederne gør træningsprogrammet personligt. Det ser vi som en hjælp til patienterne for at de kan huske, hvordan øvelserne skal udføres korrekt. Når de genkender sig selv i en øvelse, tror vi også, at de bedre kan huske selve øvelsen. Der kan opstå en barriere i brugen af PhysioCam, hvis patienter ikke vil se sig selv på billederne på træningsprogrammet. I sådan et tilfælde vil det ikke være relevant for patienten eller terapeuten at benytte PhysioCam. En anden overvejelse er om smartphonen kan være forstyrrende i relationen mellem terapeut og patient. Nogle patienter synes, at en smartphone ikke hører hjemme i behandlingen, og de kan derfor synes, at smartphonen tager terapeuternes opmærksomhed. Det vil sige at angsten for, at smartphonen erstatter den personlige behandling og kontakt. Vi mener derfor at, fysioterapeuterne nøje skal overveje deres brug og placering af en smartphone i behandling. Hvis fysioterapeuter ikke har kendskab til en smartphone eller en tablet, tror vi, at de vil have svært ved at bruge PhysioCam. Sandsynligvis er ældre fysioterapeuter, der kunne have dette problem. Det begrunder vi ud fra at ældre fysioterapeuter ikke er opvokset med smartphones, og derfor kan have en barriere ved at bruge smartphone som et redskab i behandling. En yderligere overvejelse er fysioterapeuternes introduktion til PhysioCam. Vi mener det, at det er vigtigt, at fysioterapeuterne giver patienterne en grundig introduktion til PhysioCam. Da Side 8 af 69

9 fysioterapeuten tager billeder af patienten med sin smartphone, kan det være uklart for patienten, hvor billederne bliver gemt, hvad de bliver brugt til, og hvem der ellers har adgang til dem. Gennem en grundig introduktion mener, at fysioterapeuten skal skabe tillid til patienten, så patienten ved at billederne bliver behandlet fortroligt. Da vi mener, at PhysioCam kræver en grundig introduktion, forestiller vi os, at det kan være tidskrævende at introducere til PhysioCam. På baggrund af vores overvejelser vil vi gerne have et indblik i, hvilke andre nye teknologier, der bliver anvendt i fysioterapien. Hvilke eksempler er der på nutidige implementeringer og hvilke faktorer medfører det at inddrage nye teknologier? 2.2 Anvendte teknologier i fysioterapi Inden for behandling er der en udvikling i teknologiske muligheder. Telerehabilitering er en af de muligheder, der er implementeret indenfor sundhedsteknologi. Patientkufferten er en del af telerehabilitering, hvor patienten kan få genoptræning uden at være i fysisk kontakt med behandleren. Patient og behandler kommunikerer gennem en skærm og mikrofon online. Patientkufferten har til formål at spare transporttid for behandleren, at give mere fleksibel og effektiv genoptræning til patienten og dermed være med til at korte genoptræningsforløbet(2). Generelt har de forskellige teknologier til formål, at øge borgerens livskvalitet, frigøre arbejdskraft eller at lette hårdt fysisk krævende arbejdsopgaver(3;31-32). Et eksempel på en måde at frigøre arbejdskraft på ses af amerikanske fysioterapeuter. De lader, ved hjælp af en smartphone eller en tablet, patienterne udfylde journaldata i venteværelset. En tablet bliver i andre tilfælde brugt som en træningsdagbog for patienten. De amerikanske fysioterapeuter udtaler, at tablet en har været med til at forbedre kommunikation og inddragelsen af patienten. (4) Vi tror, at udviklingen indenfor sundhedsteknologier fortsætter, og at for eksempel smartphones og tablets vil indgå som et legalt redskab i behandlingen. Med denne udvikling mener vi, at der medfølger faktorer som fysioterapeuter skal være opmærksomme på. Hvilke overvejelser skal fysioterapeuten gøre sig ved brug af en smartphone i en behandling? Hvad skal fysioterapeuterne tage hensyn til for at anvende en ny teknologi? Hvordan implementeres en smartphone etisk forsvarligt i behandlingen? Ud fra disse tanker mener vi, at det er vigtigt at undersøge fordele og Side 9 af 69

10 ulemper ved fysioterapeuternes brug af en smartphone og PhysioCam til at udarbejde træningsprogrammer. 2.3 Træningsprogrammer i fysioterapi Træning kan indgå som en del af den fysioterapeutiske behandling. I forbindelse med behandling af patienten, bruger fysioterapeuter ofte træningsprogrammer. De træningsprogrammer, der er sat fokus på i denne opgave, er dem, som patienten får med hjem for at lave øvelserne derhjemme. Et træningsprogram kan være en hjælp til, at patienten kan fortsætte træningen derhjemme, uden at fysioterapeuten behøver at være til stede. Et træningsprogram kan understøtte behandlingen, idet patienten har mulighed for at træne hjemme i den tid, de ikke er hos fysioterapeuten. PhysioCam er netop rettet mod træningsprogrammer som patienterne får med hjem. Indholdet af et træningsprogram bør være evidensbaseret. Evidensbaseret praksis tager udgangspunkt i tre faktorer, patientens præferencer, klinisk forskning af høj kvalitet og terapeutens erfaringer. Se figur 1. For at indholdet i træningsprogrammet er evidensbaseret, skal det være baseret på de tre faktorer i evidenstrekanten. (5;18) Figur 1: Evidenstrekanten Vi mener, at et træningsprogram skal motivere patienten til at lave øvelser hjemme, og tage højde for patientens behov, ressourcer og mål. Vi synes, at et træningsprogram skal være udarbejdet ud fra Side 10 af 69

11 fysioterapeutens egne erfaringer kombineret med den nyeste evidensbaserede viden. Dette mener vi, at et træningsprogram skal kunne og kan PhysioCam opfylde disse krav? Vores erfaringer med træningsprogrammer vil vi komme ind på i næste afsnit. 2.4 Interesse for emnet Vi har i løbet af uddannelsen udarbejdet træningsprogrammer til patienter, både i praktikken og i uddannelsesforløbet. Vi har erfaringer med at udarbejde træningsprogrammer gennem forskellige øvelsesbanke med træningsøvelser og tegnet tændstikmænd. Vi har desuden udleveret pjecer og brochurer med øvelser til patienter. Det har generelt været svært for os at formidle træningsprogrammer til patienterne. Problemerne vi har stødt på, når vi har udarbejdet træningsprogrammer, har været vores manglende evner til at tegne øvelser, tidskrævende udarbejdelse, uoverskuelige og mangelfulde øvelsesbanke samt mangelfulde og uspecifikke pjecer og brochurer. Vi har oplevet, at patienterne har haft svært ved at forstå indholdet i vores træningsprogrammer. Det har medført, at patienterne ikke har udført øvelserne, eller ikke udført øvelserne korrekt. Det har resulteret i, at vi har oplevet lav compliance, og at patienterne ikke har været motiveret for at træne. Vi vil gerne vide, om PhysioCam kan afhjælpe de problemer, som vi har mødt i vores professionelle arbejde med patienterne vedrørende træningsprogrammer. Kan et træningsprogram som PhysioCam, med billeder af patienten, motivere patienten til at træne? Kan PhysioCam hjælpe på compliance i behandlingen? Og kan PhysioCam afhjælpe med de problemer, som vi og andre fysioterapeuter har med at udarbejde træningsprogrammer? Derfor synes vi det er spændende at undersøge PhysioCam. Side 11 af 69

12 3. Overordnet formål og problemformulering: Det overordnede formål er at belyse, hvordan fysioterapeuter anvender PhysioCam i fysioterapien. Vi ønsker at belyse hvilke faktorer fysioterapeuterne mener, at fysioterapeuter skal være opmærksom på for at anvende PhysioCam på en hensigtsmæssig måde i fysioterapien. Dette projekt tager udgangspunkt i fysioterapeuternes erfaringer med PhysioCam i privatregi. Vi vil sætte fokus på patientens motivation og compliance i forhold til hjemmeøvelser, patient-terapeut relation og hvilke faktorer fysioterapeuterne skal være opmærksom på, for at anvende PhysioCam på en hensigtsmæssig måde i privatregi. 3.1 Problemstillinger 1. Hvilke fordele og ulemper oplever fysioterapeuterne i forhold til patientens motivation og compliance, når de anvender PhysioCam? 2. Hvilke fordele og ulemper har en smartphone i terapeut-patient relationen? 3. Hvordan anvender fysioterapeuterne PhysioCam og hvilke faktorer skal fysioterapeuten være opmærksom på, for at kunne anvende PhysioCam hensigtsmæssigt i privatregi? Side 12 af 69

13 4. Begrebsafklaring Vi brugte Den Danske ordbog til at definere de centrale begreber i opgaven. App: En forkortelse for applikation. Tilhører datalogien og er et program til løsning af en specifik opgave. Smartphone: En mobiltelefon udstyret med computerfunktioner, som fx en netbrowser, kalender og program. PDF: Et filformat der sikrer at et dokument har det samme udseende uanset hvilken computer det vises på. Program: I denne opgave forstås et program, som et software program. Træningsprogram: Et program med øvelser, der udleveres til patienten med henblik på træning hjemme. Øvelsesbanke: I denne opgave bruges en øvelsesbank som et internetbaseret program, hvor der kan søges efter øvelser og udarbejde træningsprogrammer, som f.eks. caddi og exorlive. Fysioterapi: I denne opgave forstås fysioterapi som en samlet betegnelse for al fysioterapeutisk intervention, der foregår i den primære og sekundære sektor. Side 13 af 69

14 5. Teori I dette afsnit vil vi præsentere projektets teoretiske grundlag. Vi vil komme ind på Antonovsky s teori om oplevelse af sammenhæng og mestring, compliance og patient-terapeut relation. 5.1 Motivation oplevelse af sammenhæng Aaron Antonovsky ( ) var en amerikansk-israelsk professor i medicinsk sociologi. Han definerede sundhed som en oplevelse af sammenhæng. Oplevelse af sammenhæng består af, at livet er begribeligt, håndterbart og meningsfuldt. Med en stærkere oplevelse af sammenhæng, kan et individ bedre håndtere stressorer, emotionelle problemer og engagere sig mere i, at finde løsninger på problemerne i sit liv. Dette sammenfatter Antonovsky i begrebet mestring. Antonovsksy salutogenetiske idé handler om, at man skal vende opmærksomheden fra sygdom til sundhed og fokusere på individets mestringsressourcer. Ud fra Antonovsksy s teori skal der fokuseres på, hvad der kan bidrage til at fremme helbredet og at individet aktivt kan tilpasse sig den livsverden, individet befinder sig i. Han beskriver i sin flodmetafor, at behandlerens opgave er at lære mennesket at svømme, frem for at redde det op af floden. Den salutogenetiske idé er grundlaget for at sundhedsfremme. Verden er fyldt med stressorer som alle mennesker vil møde, som noget helt almindeligt. Stressorer kan være sygdom, kriser, konflikter og spændinger. Stressorer behøver ikke at være negative. Antonovsky definerer stressorer som et krav en person ikke har nogen umiddelbart tilgængelige og automatiske tilpassede svar på. Om stressorer er skadelige for individets livsverden er afhængig af, om individet har den nødvendige mestringsevne for den psykiske spænding, som stressorene skaber. Sunde og robuste mennesker har en stærk oplevelse af sammenhæng og kan derigennem mestre stressorer. Antonovsky beskriver tre komponenter som er vigtige for at opnå oplevelse af sammenhæng. De tre komponenter er forudsætninger for hinanden. Side 14 af 69

15 Begribelighed er graden, individet oplever indre og ydre stimuli på, og forstår disse i sammenhæng med individets akutelle livssituation. Håndterbarhed er individets forståelse og opfattelse af sine ressourcer, i forhold til at skulle klare de krav individet bliver stillet overfor. Meningsfuldhed er motivationskomponenten. Følelsen af et meningsfuldt liv er grundlæggende for at kunne finde motivationen til at kæmpe mod livets udfordringer. Oplever et individ disse 3 komponenter i deres livsverden, vil de opnå en stærk oplevelse af sammenhæng og dermed forbedre deres mestringsstrategier. (6;85-94)(7;kap 1,2,6) Fysioterapeuterne skal kunne hjælpe patienten til bedre kunne mestre dagligdagen. De skal rådgive patienten i selv at vælge det, der passer bedst ind i deres livsverden. Behandlingen, herunder også træningsprogrammer, bør tilrettelægges, så patienten i forløbet får en stærkere oplevelse af sammenhæng. Behandlingen og træningsprogrammet skal fremstå som begribeligt, håndterbart og meningsfuldt for patienten. En højere grad af meningsfuldhed kan for eksempel opnås ved at involvere patienten som aktiv deltager i beslutningsprocesser om målet for behandlingen. 5.2 Compliance På dansk betyder compliance eftergivelighed. I fysioterapien bliver begrebet compliance brugt til at beskrive, om patienten følger fysioterapeutens råd og anvisninger, som for eksempel hjemmeøvelserne(8;308). Lindahl beskriver compliance i fysioterapien i bredere forstand, som patientens aktive deltagelse i behandlingen og planlægningen af, hvad patienten selv kan gøre. For at patienten kan deltage aktivt er det nødvendigt, at inddrage patienten i at identificere sine problematikker samt deres årsag. Ved at patienten deltager aktivt i at planlægge behandlingen, bliver patienten en aktiv problemløser og får en følelse af kontrol over sin sundhedstilstand. I en fysioterapeutisk behandling får patienter ofte af vide, at de skal træne. Hvordan de får det af vide, har indflydelse på graden af compliance(9). Side 15 af 69

16 Det er vist, at compliance bliver øget, når fysioterapeuten tager sig tid til at forklare tydeligt, hvad patienten skal lave og hvorfor. Desuden hjælper det på compliance, hvis fysioterapeuten og patienten har samme forventninger til behandlingen. Fysioterapeutens venlighed, interesse for patienten, imødekommenhed samt om patienten føler sig forstået, spiller også en vigtig rolle for patientens compliance. Der findes ingen ideal samarbejdsform for at sikre en god compliance (8:191). Dårlig compliance skyldes blandt andet, at patienterne glemmer dét, de har fået af vide af terapeuten(9). 5.3 Patient-terapeut relation Patient-terapeut relationen bliver påvirket af kommunikationen imellem patienten og terapeuten. Den største del af kommunikationen imellem fysioterapeuten og patienten foregår ansigt til ansigt. Det er umuligt for fysioterapeuten eller patienten ikke at kommunikere. Uanset om en person siger noget eller ej, så vil der blive kommunikeret non-verbalt. Det er umuligt ikke at vise adfærd(10:55-57). Watzlawick omformulerer dette ved at sige: Al adfærd ( ) er kommunikation og al kommunikation ( ) påvirker adfærd (10:52). Dette udsagn siger, at både den verbale og nonverbale kommunikation påvirker adfærd og omvendt. Det er ikke muligt at adskille kommunikation og adfærd. De skal derfor blive set i sammenhæng. I fysioterapien betyder det blandt andet, at terapeuten ved sin kommunikation påvirker patientens adfærd og at patientens adfærd påvirker terapeutens kommunikation (10:55-57). For at være relationsprofessionel skal terapeuten anerkende patienten som medmenneske og tage hensyn til patientens aktuelle livssituation. Terapeuten skal tage højde for patientens individualitet. Det vil sige, at terapeuten skal respektere og anerkende patientens tilstedeværelse, holdninger og handlinger. Det er som fysioterapeut vigtig at have et åbent sind og være opmærksom på patienten. For at terapeuten kan skabe en god relation med patienten er det vigtigt, at terapeuten er opmærksom på at tilpasse sin kommunikation til den enkelte patient. Gode kommunikative kompetencer kan optimere patient-terapeut relationen og nedtone en eventuel asymmetri i patientterapeut forholdet. Hvorimod dårlige kommunikative kompetencer virker modsat. (10:75-77) Side 16 af 69

17 Som fysioterapeut er det vigtigt at ens adfærd og kommunikation skaber et trygt tillidsforhold mellem patient og terapeut. I løbet af vores databearbejdning fandt vi en central teori, der kunne belyse vores problemstillinger. Vi vil herunder komme ind på empowerment og betydningen af dette i den fysioterapeutiske behandling. 5.4 Empowerment Begrebet empowerment bliver i litteraturen beskrevet på flere måder: WHO har beskrevet empowerment som et proaktivt partnerskab og en patientmestrings strategi til at forbedre sundheds-outcome og livskvalitet blandt kronisk syge. Aujoulait et al. (2007) beskriver begrebet empowerment som en filosofi, hvor mennesker har retten til at vælge selv. At patienten vælger selv, skal gavne patienten i hverdagslivet, i samspil med fysioterapeuten og i patientens behandling. For en empowerment-baseret intervention er selvbestemmelse en afgørende faktor (11; ). Nogle gange bliver empowerment beskrevet som en proces og andre gange som et resultat af deltagerorienteret sundhedsfremme. Derudover findes forskellige former for empowerment. Det højeste potentiale for empowerment fås, når patienten er aktivt deltagende i beslutningsprocesser. Dette kan opnås ved fælles planlægning eller overdragelse af autoritet fra den sundhedsprofessionelle til patienten.(12;98-100) I denne opgave forstås empowerment som et resultat af en deltagerorienteret sundhedsfremme og der er fokus på den individuelle og sociale empowerment. Det betyder, at patienten får en højere grad af indflydelse og bliver inddraget i beslutningsprocesser. For eksempel ved at fysioterapeuten udarbejder patientens træningsprogram i samarbejde med patienten. Empowerment er relevant i et behandlingsforløb, fordi patientens aktive deltagelse vil stige i takt med patientens empowerment. Side 17 af 69

18 6. Metode I det følgende afsnit vil vi komme ind på, hvilken metode der ligger til grund for vores opgave. Vi vil herunder beskrive vores videnskabsteoretiske tilgang, design, etiske overvejelser, litteratursøgning, udvælgelsen af informanterne, interviewudførelse samt vores databearbejdning. 6.1 Videnskabsteoretisk tilgang Vores kvalitative og eksplorative studie bygger på teorier om menneskelige erfaring (fænomenologien) og fortolkning (hermeneutik). Disse begreber vil blive brugt som forståelsesramme i vores opgave Fænomenologi I kvalitativ forskning er fænomenologien et begreb der peger på en interesse i at forstå sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver, og beskrive den livsverden som informanten oplever den.(13;108) Dette er ud fra antagelsen af, at den rigtige virkelighed er den mennesket opfatter. Fænomenologien danner også baggrund for vores analyse af interviewene, idet vi ønsker at forstå informanternes rigtige virkelighed af PhysioCam.(14;44) Hermeneutik Hermeneutik er en fortolkning af meningerne i menneskelige udtryk(1;44). Når interviewene bliver tolket, nedbrydes de til små tekststykker, dekontektstualiseres, forstås af os og holdes op mod interviewets helhed og kontekst. Vi forsøger at opnå valide data og en forståelse for meningen i informanternes udsagn om PhysioCam. Parentesreglen omfatter, at alt hvad vi mener at vide om det, vi undersøger, sættes i parentes. Det vil sige, at når vi belyser informanternes erfaringer med PhysioCam skal vi forsøge at tilsidesætte vores forforståelse og fordomme, for at forstå fænomenet så upræget som muligt.(15;45) Side 18 af 69

19 6.2 Design Vores kvalitative projekt blev belyst ud fra tre semistrukturerede enkeltinterviews samt ét fokusgruppeinterview. Vores fokusgruppe bestod af to informanter. Vi udarbejdede en interviewguide, som alle interviews tog afsæt i.(se bilag 2) Interviewguiden og vores interviewteknik blev indledningsvist afprøvet gennem et pilotinterview. Interviewguiden fokuserede på bestemte forskningsemner med tilhørende operationelle spørgsmål(14; ). Forskningsemnerne tog udgangspunkt i vores forforståelse samt vores teoretiske referenceramme. I interviewguiden brugte vi åbne spørgsmål for at indlede hvert forskningsemne. Dette gjorde for, at få informanterne til at udtrykke sig narrativ(14;330). I denne proces, ønskede vi informanternes egne ord på det adspurgte emne, uden at præge dem med vores forforståelse. Vi forsøgte at sikre en korrekt fortolkning af forskningsemnet ved at bruge opfølgende samt sonderende spørgsmål(14;155). Det semistrukturerede interview giver informanten mulighed for at åbne op for nye nuancer, som intervieweren ikke har tænkt på i starten. Herved får intervieweren mulighed for at opdage nye aspekter af forskningsemnet og forfølge dette i interviewet. Det er med til at skabe et nuanceret billede af emnet. Fokusgruppeinterviewet gav informanterne mulighed for at supplere hinanden og bringe spontane og nye synspunkter frem(14;170). 6.3 Etiske overvejelser Igennem hele vores projekt er vi opmærksomme på mulige etiske problematikker(14;80). Kvale og Brinkmann beskriver i bogen Interview de etiske retningslinjer ud fra fire områder, informeret samtykke, fortrolighed, konsekvenser og forskerens rolle(14;86). Vi har udover Kvale set på de etiske retningslinjer ifølge Helsinki deklarationen. Deklarationen er udarbejdet til medicinsk forskning, hvilket gjorde at alle punkter ikke var lige relevante for vores projekt. De punkter der var gældende var punkt 1, 5, 10, og 27(16,17). Med udgangspunkt i Kvale og Helsinki deklarationen har vi udarbejdet et informationspapir samt en samtykkeerklæring til de deltagende informanter(14;79-98)(se bilag 3). Ifølge deklarationens punkt 20, 21 og 22 skal forskeren sikre at informanterne deltager af egen fri vilje og på et velinformeret grundlag. Derfor har vi informeret de deltagende fysioterapeuter om, at alle data bearbejdes anonymt og fortroligt. Informanterne blev Side 19 af 69

20 informeret om, at de når som helst kunne melde sig ud af projektet. Alle informanter underskrev samtykkeerklæringen og samtykkekravet er dermed opfyldt. Vi afleverede informationspapiret med en tilhørende samtykkeerklæring til hver informant senest én dag før interviewet. Det gjorde vi for, at informanterne kunne overveje deres deltagelse i projektet, samt få indsigt i formålet med interviewet. Dette var ikke muligt for os at overholde i forbindelse med vores fokusgruppeinterview, da det blev planlagt på samme dag. For at vi stadig overholdte de etiske retningslinjer, sørgede vi for at give de nye informanter en mundtligt og skriftligt information om projektet og udleverede samtykkeerklæringen inden interviewets start. 6.4 Litteratursøgning Litteratursøgningen i dette studie var en løbende proces. Vi startede med en bred systematisk søgning i sundhedsdatabaser: PubMed, CINAHL Complete og PEDro for at se hvad der var af litteratur der kunne belyse vores problemfelt(18; ). Herunder brugte vi for eksempel søgeordene: Motivation AND home-exercise, adherence AND physical therapy AND home exercise og implementation AND physiotherapy. De studier vi fandt, inddragede testpersoner som havde en specifik diagnose som for eksempel Parkinson, det gjorde at studierne var for specifikke i forhold til, at belyse vores problemfelt. Studierne testede reelt ikke det vi søgte. Det gjorde, at vi ikke kunne koble studierne på vores projekt. Vi fandt et studie om implementering i fysioterapien, det brugte vi som et eksempel på, hvordan fysioterapeuter får ny viden, herunder ny teknologi, inden for fysioterapien. Da studierne ikke undersøgte det ønskede, benyttede vi kædesøgning i studierne, for at finde frem til nye og relevante studier, men de viste sig heller ikke at være relevante. Vi søgte bøger på bibliotek.dk, hvor vi søgte på emne eller forfatter. Hvis de bøger vi fandt frem til var sekundær litteratur, brugte vi kædesøgning for at finde frem til den primære litteratur. Vi benyttede primær litteratur til baggrundsviden, hvis den var tilgængelig. Efter vores databearbejdning søgte vi nyt litteratur, da vi gennem vores data, fandt frem til relevant litteratur der kunne belyse vores problemfelt. Herunder fandt vi litteratur om empowerment, de etiske retningslinjer og journalføring i forhold til dokumentation. Dette litteratur blev blandt andet fundet Side 20 af 69

21 gennem søgning på google.dk og fysio.dk. Vi prioriterede den troværdige kilde i de situationer, hvor vi havde flere kilder til at belyse samme emne, for eksempel sundhedsstyrelsen. 6.5 Udvælgelse af informanter Vi startede med at tage kontakt til udvikleren af PhysioCam for at undersøge muligheden for at skrive om PhysioCam i vores bachelorprojekt. Da dette var muligt, valgte vi at lave vores pilotinterview med ham, for at få et større indblik i PhysioCam. Dette dannede baggrund for vores projekt. Vi valgte at belyse vores problemfelt ud fra fysioterapeuternes perspektiv. Vores mål var som udgangspunkt, at have tre informanter der bruger PhysioCam og tre som stoppede med at bruge PhysioCam. Vi udarbejdede et opslag til udvælgelse af informanter. (se bilag 4, A) Vi vidste, at PhysioCam havde en side på facebook. Vi så denne side som en oplagt mulighed for at fange opmærksomheden på de fysioterapeuter, der bruger PhysioCam og satte vores opslag derind. (se bilag 4, B) Derefter opsøgte vi organisationen Danske Fysioterapeuter telefonisk. De rådede os til at dele vores opslag på deres facebook side, så det gjorde vi. (se bilag 4, C) For at få en stor spredning i informanterne, ønskede vi ikke udelukkende at bruge Facebook til indsamlingen. Derfor valgte vi, at oprette vores eget blogindlæg på Danske Fysioterapeuters internetside. (se bilag 4, D) De fysioterapeuter, som er tilmeldt notifikationer fra Danske Fysioterapeuter, modtog i forbindelse med vores blogindlæg, information om dette på deres egen . (se bilag 4, E) Herefter henvendte to privatpraktiserende fysioterapeuter, som bruger PhysioCam. På grund af manglende informanter tog vi kontakt til udvikleren, hvorefter han kunne henvise os til endnu én privatpraktiserende fysioterapeut. Denne informant henviste os til to af sine kollegaer, der også bruger PhysioCam. Vi endte med at udvælge fem informanter, der alle bruger PhysioCam. I udvælgelsen af vores informanter valgte vi bevidst ikke at opstille mange inklusions- eller eksklusionskriterier. Dette gjorde vi, for at sikre en stor spredning i informanterne derigennem at opnå nuancer i projektet. Vi vidste, at PhysioCam er et nyt redskab blandt fysioterapeuter, og det er derfor begrænset, hvor mange der bruger eller har brugt det. Ud fra disse overvejelser blev vores inklusionskriterier: praktiserende fysioterapeuter, som bruger eller har brugt PhysioCam. Vi Side 21 af 69

22 inkluderede 6 privatpraktiserende fysioterapeuter i vores projekt. Heriblandt Behnam Liaghat, tre klinikejere samt to privatpraktiserende fysioterapeuter. De resterende fysioterapeuter benævnes B, C, D, E og F. 6.6 Udførelse af interviews I pilotinterviewet deltog tre gruppemedlemmer. På baggrund af vores erfaringer med pilotinterviewet, valgte vi, at to gruppemedlemmer deltog i interviewene, én interviewer og én cointerviewer. Pilotinterviewet og tre interviews blev gennemført af samme interviewer og cointeviewer. I det femte interview var co-intervieweren fra de andre interviews, interviewer og et andet gruppemedlem var co-interviewer. Se figur 2. Figur 2: Interview udførelse Co-intervieweren havde til opgave, at støtte intervieweren samt sørge for, at intervieweren nåede igennem alle emner i interviewguiden. Co-intervieweren kunne stille supplerende spørgsmål samt tage notater undervejs. Efter hvert interview gav co-intervieweren, intervieweren feedback og deres oplevelser af interviewet blev evalueret sammen. Eventuelle ændringer af interviewguiden blev diskuteret og tilpasset. Dette gjorde vi for, at gøre intervieweren mere erfaren og for at skabe Side 22 af 69

23 kvalitet i interviewene. F.eks. spurgte vi ind til emner, de andre informanter kom ind på under deres interview. I vores opslag til informanterne lod vi det være op til dem, hvor interviewet skulle foregå. Det gjorde vi med henblik på, at gøre deres deltagelse i vores projekt så nemt som muligt. Vi var bevidste om, at vores informanter var praktiserende fysioterapeuter og derfor ikke havde meget tid til interview, derfor tilgodeså vi alt fra minutters varighed på interviewene. Fire af interviewene foregik på de respektive klinikker, hvor informanterne til dagligt arbejdede. Pilotinterviewet foregik på vores uddannelsessted. Se bilag 5 for beskrivelse af interviewsituationerne. 6.7 Databearbejdning I dette afsnit beskriver og illustrerer vi vores databearbejdningsproces trin for trin. Vi forklarer, hvordan vi har klargjort vores data til analysen, samt hvilke analytiske metoder vi har brugt til at fortolke disse. Vi tog udgangspunkt i Malterud s modificeret udgave af Giorgi s analysemetode (1;97-109). Vi har i vores opgave valgt at tilpasse Malterud s metode til vores projekt og arbejdsgang. Alle gruppemedlemmer deltog i databearbejdningen Trin 1: Transskription Vores interviews er transskriberet ud fra vores transskriptionsnøgle. (se bilag 6) Vi valgte, at cointervieweren transskriberede interviewene. Idet co-intervieweren deltog i interviewet, kunne materialet blive transskriberet med udgangspunkt i interviewituationen. På denne måde blev meningsholdet af interviewet bevaret på en gyldig måde i transskriptionen (15;50). Vi valgte at dele transskriptionsarbejdet mellem de to co-interviewere for at effektivisere processen. Vi valgte at teste den intersubjektive reliabilitet af vores transskriptionsnøgle (14;346). Dette gjorde ved, at begge co-interviewere transskriberede samme interviewpassage i det samme interview. Vi sammenlignede transskriptionerne og ledte efter eventuelle afvigelser, som blev diskuteret til Side 23 af 69

24 konsensus. Begge co-interviewere havde dermed et fælles udgangspunkt for transskriptionsarbejdet. Således sikrede vi kvaliteten i materialet, selvom ikke alle interviews blev transskriberet af samme person. Co-intervieweren startede hurtigst muligt på at transskribere interviewet. Den anden co-interviewer krydstjekkede transskriptionen, ved at gennemlæse den, imens interviewet blev hørt. Dette gjorde vi for at tjekke en sammenhæng mellem det sagte og det skrevne. Hvis der var en afvigelse, blev dette noteret og diskuteret til konsensus. Den færdige transskription blev til sidst læst igennem af begge interviewere. Dette gjorde vi for at sikre, at alle gruppemedlemmer fik indsigt i dataene. Figur 3: Trin 1, transskription Side 24 af 69

25 6.7.2 Trin 2: Intuitive temaer De færdige transskriptioner blev læst individuelt. Vi sad sammen og læste ét interview ad gangen og skrev individuelt intuitive temaer ned. Herefter sammenlignede vi vores temaer med hinanden. Vi diskuterede os frem til 6 fælles intuitive temaer, der var gældende for alle interviews. Hvert tema fik en farve. Figur 4: Trin 2, intuitive temaer Trin 3: Fra temaer til koder Vi gennemgik hver transskription og farvelagde det relevante indhold ud fra de 6 temaer. Hvert gruppemedlem fik tildelt ét interview. Herefter blev det gennemgået med hele gruppen og vi diskuterede i plenum det indhold, som ikke var blevet farvelagt. Dette gjorde, at vi fik et overblik over, hvor meget hvert tema fyldte i de forskellige interviews. Her fandt vi ud af, at ét af temaerne næsten ikke havde noget indhold, og at det indhold der var, kunne tilhøre de andre temaer. Indholdet blev omsorteret og temaet blev frasorteret. Vi endte med 5 koder og kaldte dem det samme som de resterende temaer. Figur 5: Trin 3, fra temaer til koder Side 25 af 69

26 6.7.4 Trin 4: Meningsbærende enheder Vi gennemgik de farvelagte afsnit i fællesskab. Ud fra hvert afsnit dannede vi meningsbærende enheder ved at omformulere talesprog til skriftsprog. Vi var opmærksomme på, at der kun var én mening i en meningsbærende enhed. Vi holdte de meningsbærende enheder op imod konteksten, for at sikre, at informantens mening ikke gik tabt eller blev ændret. Vi var opmærksomme på, at vores forforståelse påvirkede de meningsbærende enheder så lidt som muligt. Figur 6: Trin 4, meningsbærende enheder Trin 5: Subgrupper Vi samlede de meningsbærende enheder fra hver enkel kode, så hver kode indeholdte meningsbærende enheder fra alle fire interviews. Vi printede alle koder ud og klippede de meningsbærende enheder ud fysisk. Vi bearbejdede én kode ad gangen. Vi læste de meningsbærende enheder højt for hinanden og sorterede dem fysisk efter fællesindhold og dannede herved subgrupperne. De meningsbærende enheder som vi vurderede til ikke værende brugbart Side 26 af 69

27 frasorterede vi. Vi vurderede disse meningsbærende enheder på baggrund af, i hvilken grad vi var nødt til at tolke på udsagnene, for at meningen kom frem. Hvis vi var nødt til at tolke så meget på en meningsbærende enhed, at vi mente det ikke var tro overfor informanten, valgte vi at frasortere denne meningsbærende enhed. De frasorterede meningsbærende enheder samlede vi i en plastiklomme med titlen skraldespand. Indholdet i skraldespanden kiggede vi igennem og diskuterede ved eventuelle uenigheder. Vi smed ingen meningsbærende enheder ud fysisk. Vi endte med at have 26 subgrupper, som kunne inddeles under vores koder. (se bilag 7) I løbet af denne proces fandt vi ud, at koden terapeuten belyste informanternes baggrund og kunne derfor ikke besvare vores problemstillinger. Vi brugte indholdet i koden for at få et indblik i informanternes baggrund for deres udsagn. Blandt andet fandt vi ud af, at informanterne havde mange ligheder på de faktorer som var relevante for vores belysning af problemstillingerne. (se bilag 8) Figur 7: Trin 5, subgrupper Side 27 af 69

28 6.7.6 Trin 6: Sammenfatning Vi brugte de meningsbærende enheder som citater. Det var forskelligt hvor mange meningsbærende enheder, der var under hver subgruppe. Under hver subgruppe dannede vi os et overblik over de tilhørende meningsbærende enheder, hvorefter vi fandt frem til den eller de meningsbærende enheder, som kunne belyse vores problemstillinger. De meningsbærende enheder fremstår ikke personbestemt. Side 28 af 69

29 7. Resultater I det følgende afsnit præsenterer vi vores resultater. Vores resultatafsnit er bygget op på følgende måde: vi starter med at præsentere problemstillingen og de subgrupper der indeholder data, som kan belyse denne problemstilling. Herefter nævner vi teorierne, som vi bruger til at fortolke vores data med. Derefter kommer de relevante citater med tilhørende subgrupper. Vi sammenfatter citaterne på selvforståelses- og kritisk commonsenseforståelses niveau. Herefter anvender vi den relevante teori til tolkning af vores data. Afsluttende opsummerer vi vores fortolkninger i en delkonklusion på den tilsvarende problemstilling. Figur 8: Analyseproces Vi fortolker vores data ud fra tre fortolkningsniveauer: (14; ). Selvforståelse: Et kondenseret udsagn ud fra fysioterapeutens egen opfattelse, som vi har forstået dem. Kritisk commonsense-forståelse: En bredere forståelsesramme inddrages. Vi er kritiske overfor udsagnet, og vi har fokus på udsagnets indhold og personen, der udtaler sig. Teoretisk forståelse: En teoretisk ramme inddrages til fortolkningen af meningen med udsagnet. Side 29 af 69

30 7.1 Hvilke fordele og ulemper oplever fysioterapeuterne i forhold til patientens motivation og compliance, når de anvender PhysioCam? Vi brugte følgende subgrupper til at belyse denne problemstilling: Patientreaktioner i forbindelse med PhysioCam Patientfordele ved brug af PhysioCam Patienternes holdning til PhysioCam Udlevering af træningsprogrammer med PhysioCam Patientinddragelse Vi inddrager følgende teorier til tolkning af informanternes udsagn: motivation oplevelse af sammenhæng, compliance og empowerment. Patientreaktioner i forbindelse med PhysioCam I forhold til tændstikmænd oplever jeg faktisk at patienterne tager mere ansvar for egen behandling med PhysioCam, fordi det er dem selv på billederne. (D: ) Patient fordele ved brug af PhysioCam Det er helt klart, at træningsprogrammet bliver mere personligt, når det er dig selv der er på billedet. Det er jeg sikker på. (D: ) Patienternes holdning til PhysioCam Tidligere oplevede jeg, at patienterne udfører træningsprogrammerne med en lidt neutral indstilling. Nu hvor jeg bruger PhysioCam, reagerer de med store smil og de synes det er smart. (F: ) Informanterne udtaler, at træningsprogrammet er individuelt, fordi de kan udarbejde specifikke øvelser til patienten. Træningsprogrammet er personligt, fordi øvelserne bliver vist med billeder af patienten. Informanterne bemærker også, at patienterne synes, at det er et personligt træningsprogram specielt udarbejdet til dem. Informanterne udtaler endvidere, at patienterne Side 30 af 69

31 udelukkende reagerer og tilbagemelder positivt på deres udleverede træningsprogram med PhysioCam. Vi tolker ud fra disse udsagn, at det kan være med til at patienterne føler, at fysioterapeuten tager højde for deres individuelle behov og udarbejder et træningsprogram, der er specifikt til dem. Vi formoder, at dette kan være med til at øge patientens interesse for træningsprogrammet. Vi mener, at det kan være med til, at patienterne er motiveret til at se på træningsprogrammet, når de kommer hjem fra behandlingen og motiveret til at udføre øvelserne fra træningsprogrammet. Patientreaktioner i forbindelse med PhysioCam En patient fortalte mig, at da hun kiggede på sine øvelser tænkte hun, hvordan har jeg stået i den stilling? Men hun kunne se på billederne, at hun godt kunne. Det gjorde så, at hun faktisk fik lavet øvelserne alligevel. (D: ) Én informant har oplevet, at en patient ikke troede, at hun var i stand til at udføre øvelserne på sit træningsprogram. Billederne på træningsprogrammet viste derimod patienten, at hun var i stand til at udføre øvelserne. Patienten udførte derfor øvelserne som vist på træningsprogrammet. På grund af at øvelserne er illustreret med billeder af patienten selv, kan patienten se, at han/hun er i stand til at udføre øvelserne. Dette mener vi kan være med til, at øvelsen bliver mere begribelig for patienten. Hvis øvelsen bliver mere begribelig, kan det føre til, at patienten vil have mere tiltro til egne evner og stole på at have ressourcerne til at kunne udføre øvelserne. Når patienten oplever begribelighed og håndterlighed vil det ifølge Antonovsky medføre, at patienten oplever en mening med at udføre øvelserne. Dette kan være en motivationsfaktor for patienten. (6;90) Patientreaktioner i forbindelse med PhysioCam Patienterne synes, at det er lettere at gå til øvelsen og huske den, når det er et billede af dem selv der udfører øvelsen. De husker tilbage på, at det er en øvelse, de lavede med fysioterapeuten. (C: ) Side 31 af 69

32 Udlevering af træningsprogrammer med PhysioCam Jeg vælger altid at sende træningsprogrammet til klinikken og så printer jeg ud her (E: ) Informanterne udtaler, at når patienterne ser billedet på deres træningsprogram, kan de huske situationen, hvor de udfører øvelsen med fysioterapeuten. Vi har en formodning om, at erindringen af situationen kan være en hjælp for patienten til at kunne huske, hvordan øvelsen skal udføres. Informanterne udleverer træningsprogrammet enten per eller i hånden til patienten. Én af informanterne lægger vægt på, at patienten får træningsprogrammet med hjem i hånden. En hyppig årsag til non-compliance i fysioterapien er, at patienterne glemmer, hvad det er, de skal gøre (9). Informanterne oplever at PhysioCam kan hjælpe patienterne med at huske, hvordan de skal udføre deres øvelser. Ud fra dette tolker vi, at PhysioCam kan være med til at hjælpe på patientens compliance. Ved at udlevere træningsprogrammet i hånden til patienten, mener vi, at øvelserne bliver tilgængelige for patienten. Det kan hjælpe patienten med at få udført øvelserne og dermed være med til at øge patientens compliance (9)(8; ). Patientinddragelse Ved brug af PhysioCam er patienterne ligeså meget en del af udarbejdningsprocessen og man involverer dem på en lidt anden måde, end at de bare er nogle streger og kruseduller på et stykke papir (E: ) Informanterne udarbejder træningsprogrammet i samarbejde med patienten. De introducerer patienten til øvelserne, mens de udarbejder træningsprogrammet. Patienten bliver inddraget i beslutningen om, hvordan beskrivelserne til de enkelte øvelser skal formuleres. Herved deltager patienten aktivt i behandlingen. Dette kan ifølge Lindahl øge patientens compliance (9). Inddragelsen af patienterne i beslutningsprocessen giver patienten en højere grad af empowerment. Med stigende grad af empowerment kan patientens aktive deltagelse i behandlingen stige og dermed være med til at øge compliance (12;98-100). Vi tolker derfor, at det kan være med Side 32 af 69