UNDERVISNINGSMATERIALE. Undervisningsmateriale fra ZeBU:

Transkript

1 2011 UNDERVISNINGSMATERIALE

2 indholdsfortegnelse Lidt om forestillingen... side 3 Introduktion til underviseren... side 4 Filosofisk samtale om forskellige temaer... side 5 Mindmap... side 7 At gå ind i et billede... side 9 Citater om at være barn og ung... side 11 Find et tema... side 14 Meddigtning... side 15 Tekstanalyse... side 17 Arbejde med interview... side 23 Tabel over drenge og pigers udvikling... side 26 Sjove øvelser til seksualundervisning... side 27 Drama og teater i undervisningen... side 32 2

3 Om forestillingen en eksistensberetning baseret på research Du er snart stor. Du kan klare det meste, du har styr på det. Skole, venner, familie, det går jo godt nok og så står du pludselig der, ved randen af en afgrund, som ikke var der lige før det er skræmmende det er spændende I en række korte, enkle scener skildrer fire skuespillere de øjeblikke i unge menneskers liv, hvor de pludselig fyldes af en følelse af at være udenfor, alene og anderledes. Og så står man pludselig der er en pre-teen eksistensberetning, baseret på interviews og research og præsenteres med humor og alvor lige i øjenhøjde med sit publikum. Medvirkende: Carl Martin Norén Mikkel Hansen Julie Riis Lise Lauenblad Instruktion og manus: Jørgen Carlslund Marc van der Velden Produktionsleder: Peter Schønnemann Kostumier: Sofie Fribo Tekniker: Frederik Skals Fotos: Jørgen Carlslund Undervisningsmateriale: Sine Sværdborg Grafisk design: Milla Stærmose Kær 3

4 Introduktion til underviseren Kære underviser Den forestilling, du har set eller planlægger at se, er en eksistensberetning om livet som pre-teen. Og så står man pludselig der er en forestilling, baseret på interviews og research. Forestillingen er relevant for elever på mellemtrinnet og deres lærere. Den giver et indblik i, hvad der er på spil, hvis man er 11, 12 og 13 år. Teaterets force i undervisnings øjemed er, at man giver eleverne en æstetisk oplevelse. De får et sanseligt indtryk af et dramatisk udtryk, hvilket påvirker deres følelser og sætter en følelsesmæssig reaktion i gang. Denne erkendelsesform kan være svær at gøre efter i den daglige undervisning. Derfor mener vi, at det professionelle teater kan bidrage til og berige den daglige undervisning. Undervisningsmaterialet lægger op til, at man arbejder med forestillingens temaer, blandt andet gennem meddigtning, artikler og diskussionsopgaver. Det sidste afsnit kan give inspiration til, hvordan man kan arbejde med drama i undervisningen. Materialet kan bruges på mellemtrinnet i fagene dansk, religion og natur/teknik eller som oplæg til tværfagligt arbejde. Rigtig god fornøjelse med forestillingen og undervisningsmaterialet Teater ZeBU Billederne i materialet er beskyttet af loven om ophavsret og må derfor kun bruges til undervisning, der relaterer sig til dette materiale. 4

5 Filosofisk samtale Inspiration til læreren Det følgende materiale er inspireret af ideen om filosofisk samtale i kristendomsundervisningen. Øvelsen kan bruges både før og efter, I har set forestillingen. Formålet med øvelsen og de tilhørende opgaver er at sætte fokus på de temaer, forestillingen berører. Diskussionsformen og opgaverne lægger op til, at man behandler forestillingens temaer på et generelt plan, hvilket netop er fordelen ved filosofisk samtale. Man bruger samtalen til at blive klogere på et begreb, samtidig med at det er en demokratisk proces, hvor eleverne skal øve sig i at lytte til og acceptere hinandens svar. Husk, at der ikke er rigtige eller forkerte svar i den filosofiske samtale Metodegennemgang til læreren 1. Tag udgangspunkt i et begreb, hentet fra forestillingen. (Det kunne være glæde, kærlighed, mobning, angst, forundring, sorg, spænding, væmmelse, fantasi, nydelse, vrede eller andet). Skriv begrebet på tavlen. Lad eleverne associere frit over begrebet. Hvis eleverne har problemer med at komme i gang med at associere over begrebet, kan følgende hjælpespørgsmål anvendes: - Hvad tænker I, når I ser ordet? - Hvad betyder ordet? - Hvilke følelser knytter sig til ordet? - Hvilke situationer knytter sig til ordet? - Er det et positivt eller negativt ord? - Find sætninger, hvor ordet indgår. Husk altid at relatere elevernes udsagn til det begreb, der var udgangspunktet. Det er dig, der er tovholder. 5

6 Filosofisk samtale Skriv alle elevernes svar og udsagn op på tavlen 3. Udvælg i fællesskab to eller maks. fire udsagn, der efter elevernes mening kommer tættest på betydningen af begrebet. Eleverne skal argumentere for deres valg. Det må meget gerne være udsagn, der er modstridende. 4. Med udgangspunkt i de fire udvalgte udsagn vælger eleverne, enkeltvis eller i grupper, det udsagn som de regner for mest dækkende. De skal argumentere for, hvorfor de vælger netop dette udsagn. Eleverne skal tage stilling til: - Hvordan de for klassen vil forklare betydningen af det udsagn, som de er nået frem til, og hvordan de med andre ord kan formulere deres mening, så den er klar for deres klassekammerater. - Hvad samtalen har fået eleverne til at tænke over? - Spørg dem evt.: Lærte du noget nyt? Hvad husker du bedst fra samtalen? Hvad handlede samtalen om? 5. Eleverne fremlægger deres udsagn og refleksioner. Samtalen og fremlæggelserne skulle gerne have fået eleverne til at reflektere over begrebet på et generelt plan, og man har forhåbentlig berørt nogle af de temaer, der knytter sig til forestillingen. Den filosofiske samtale efter denne metode danner et godt grundlag for de næste opgaver - men den kan også stå alene. 6

7 Du kan f.eks. tænke over situationer, hvor man kan få følelsen af pludselig at stå der. Du kan tænke over de følelser, der knytter sig til titlen. Er det glæde, forundring, sorg eller noget helt andet, måske er det en blanding. Elevopgave: Mindmap 1. Lav et mindmap med udgangspunkt i titlen. OG SÅ STÅR MAN PLUDSELIG DER jeg er lost... Du kan tænke over, hvad du tror forestillingen handler om, eller hvis du har set forestillingen, det du kan huske den handlede om. Alt, hvad du kommer til at tænke på, skal med i dit mindmap. 7 ELEVOPGAVE

8 Elevopgave: Mindmap OG SÅ STÅR MAN PLUDSELIG DER 2. Du skal sortere dine ord og sætninger - Er der noget af det, du kom til at tænke på, som handler om det samme? F.eks. glæde. Du kan bruge kasserne på denne side til at sortere dine ord. jeg er lost Giv hver af kasserne en overskrift Overskrift: Fortvivlelse jeg er lost... 8 ELEVOPGAVE

9 At gå ind i et billede På billederne ses: Lise Lauenblad & Carl Martin Norén 9

10 At gå ind i et billede Elevopgave: At gå ind i et billede 1. Lav en overskrift til de to billeder. 2. Forestil dig, at du er en af personerne på et af de to billeder. Hvad tænker du? Hvad føler du? Hvad lugter du? Elevopgave: At gå ind i et billede 1. Skriv en historie ud fra det billede, du bedst kan lide. - Hvad er der sket lige inden situationen på billedet, og hvad sker der lige efter? - Læs din historie højt for klassen. Dine klassekammerater skal finde de temaer, du har skrevet om. 10 ELEVOPGAVE

11 Citater om at være barn og ung Jeg føler mig ikke som en voksen, jeg føler mig ikke som et barn. Jeg må gerne selv tage ud af bordet, men jeg må ikke tage alene i byen Man kan ikke være ung hele tiden, men man har lov til altid at være barn Min mor er den dummeste og den bedste, jeg kender Teenagere er drenge og piger med den samme frisure Jeg føler mig ensom og udelukket... Når man er ung, er der lukket pga. ombygning De fleste tror jeg er okay `perfekt` Jeg føler mig meget svigtet... Jeg har aldrig haft en real kæreste... Jeg er for tyk... Ej, jeg har fået en stor bums midt i panden -Argh, Jeg er jaloux... Jeg er sammen med mine skønne venner hver dag efter skole Jeg kan ikke hjælpe alle! men føler jeg skal_.. Jeg synes verden er stor Hvor er jeg henne om ti år? Jeg skændes med mine forældre Jeg føler mig grim Jeg ser tit porno! Jeg ved ikke, hvordan det føles at være forelsket Jeg har haft fire kærester, den ene havde en kamphund Jeg tror jeg er forelsket i min bedste ven En rigtig kæreste er sådan lidt en penneven, man skriver sammen på sms Jeg synes min krop forandrer sig 11

12 Citater om at være barn og ung Ej, jeg har fået en stor bums midt i panden Man leger, når man er barn, man snakker når man er ung Jeg kan godt komme til at tænke over, hvad der sker med mig i fremtiden. Det tænkte jeg ikke på tidligere Fodbold er det fedeste i verden Kærester ej, det gider jeg ikke. Jeg vil hellere gå til fodbold fire gange om ugen Jeg har fået mere ansvar derhjemme. Det er ok cool Man er mere seriøs, når man er ung Man får nye følelser men det er svært at beskrive dem Jeg elsker at shoppe Jeg gider ikke betale regninger, så jeg vil hellere være barn Jeg kan godt lide at lave lego, når det er vinter, og der ikke er noget i fjernsynet Når man er barn, er alting bare sjov og ballade. Det er det ikke,når man er ung Jeg synes, jeg har det fantastisk. Det er fedt at være 11, 12, 13år! Fedt med nøgne damer Man bliver mere dramatisk, når man bliver ældre Man laver skøre ting, når man er barn, det er mere alvorligt når man er ung Jeg synes ikke, jeg kan mærke, at der er forskel på, om man er barn eller ung Jeg har fået flere muskler Jeg er ung. Jeg er ikke et barn, fordi jeg er mere voksen end et barn Sex? Øh, det ved jeg ikke så meget om Det bobler i maven Man må meget mere når man er ung det er fedt! Jeg elsker Justin Bieber :-) Jeg kan godt lide at lave barnlige ting, fx leger jeg stadig med mine dukker Det er noget, der er nyt, jeg ved ikke hvad det er Min kæreste vinker til mig i timerne Jeg tænker på hvad andre mener om mig 12

13 Citater om at være barn og ung Elevopgave: Arbejde med citater 1. Læs citaterne. 2. Er der nogle af citaterne, der handler om det samme? Giv eksempler. 3. Kan I genkende nogle af citaterne fra jer selv? - Er der nogle af citaterne, I slet ikke kan genkende fra jer selv? Gruppeopgave: Arbejde med citater 1. Find selv på flere citater, som handler om at være ung eller barn. 2. Lav en planche med jeres citater, som I hænger op i klassen. Fremlæg jeres plancher for resten af klassen. Elevopgave: gæt og grimasser 1. Vælg et af citaterne. 2. Du skal mime citatet for dine klassekammerater. 3. Dine klassekammerater skal gætte hvilket, citat du mimer. 13 ELEVOPGAVE

14 find et tema Find et tema På billedet ses fra venstre: Lise Lauenblad, Carl Martin Norén, Julie Riis, bagerst Mikkel Hansen Temaer: Venskab Fodbold Ungdom Kærlighed Mobning Sport Krig Fest Barndom Find selv på flere! Gruppeopgave: Find et tema 1. Se på billedet. Hvad synes I, at billedet fortæller? 2. Hvad tror I, personerne på billedet tænker? 3. Hvad tror I, personerne på billedet føler? 4. Find et tema, der passer på situationen. Gruppeopgave Find et tema 1. Sørg for, at I har et kamera i gruppen (et, der kan kobles til en computer, så man kan se billederne via projekter). 2. I skal tage billeder, der passer til nogle af temaerne fra boksen. 3. Vis jeres billeder for resten af klassen. Mon jeres klassekammerater kan gætte hvilke temaer, I viser på billederne? 14 ELEVOPGAVE

15 Meddigtning Jeg skulle starte i en ny klasse. Jeg kendte ingen af mine nye klassekammerater. Døren gik op. Og så står man pludselig der helt alene. Jeg spillede på skoleholdet i fodbold. Der var to minutter tilbage af kampen. Der bliver begået et straffespark. Jeg skal sparke det. Og så står man pludselig der vi vandt kampen! Jeg var alene på gangen. Med et kommer søde Anna gående imod mig Og så står man pludselig der Hvad skulle jeg sige til hende? Jeg fik et brev fra en pige fra klassen. Vil du være kærester? Ja, nej, måske? Og så står man pludselig der Hvad skulle jeg svare? Jeg havde en rigtig god ven. Vi legede tit sammen. Pludselig en dag kyssede han mig, på munden. Og så står man pludselig der helt varm i kinderne Jeg spillede fodbold med drengene fra klassen. Pludselig er der en, der takler mig hårdt, så jeg falder. Jeg rejser mig. Og så står man pludselig der men jeg vil ikke græde. Jeg så tv-avisen i går. Der var mange dårlige nyheder. De sagde, at vandet stiger, fordi indlandsisen smelter og så står man pludselig der med vand op til ørerne... Jeg fik af vide af min veninde, at Jacob synes, jeg er sød, men Jacob har sagt til mig, at han godt kan lide min veninde og så står man pludselig der hvad skal jeg tro? Jeg så et billede i avisen af et barn, der sulter og så står man pludselig der hvad, hvis det var mig? Jeg hører Medina i min i- pod, hun er sej Og så står man pludselig der og synger med foran spejlet. 15

16 Meddigtning OG SÅ STÅR MAN PLUDSELIG DER gruppeopgave: meddigtning 1. I skal diskutere, hvad det er for nogle følelser, teksterne fortæller om? opgave: meddigtning 1. Skriv en eller flere små tekster, på samme måde som eksemplerne. Sætningen Og så står man pludselig der skal indgå. 2. Læs jeres små historier højt i klassen. 3. Snak sammen i klassen om, hvad jeres historier handler om. - Er der nogen af jeres historier, der handler om det samme? opgave: meddigtning 1. Vælg en af de små historier fra arket. Skriv en fortsættelse. 16 ELEVOPGAVE

17 Tekster om at være barn og ung - inspireret af research til forestillingen Skal vi være kærester? I starten af 6. klasse var jeg en del af en gruppe på to piger og to drenge. Jeg var meget forelsket i den ene dreng, Tobias, og han var meget forelsket i mig. Vi havde det rigtig hyggeligt i gruppen, og vi legede, som børn nu leger. Tobias spurgte en dag, om vi skulle være kærester, og jeg sagde ja. Efterfølgende turde vi slet ikke snakke sammen, og gruppen gik lidt i stykker. Vi var jo slet ikke klar til den slags voksen ting! Min bedste veninde Jeg hedder Ida. Da jeg var omkring 10 år gammel, havde jeg en bedste veninde Amanda. Vi legede altid og boede fem minutter fra hinanden. Jeg begyndte så småt at fortælle hende om mine hemmeligheder. En dag kom en af drengene hen til mig og spurgte ind til en af dem. Jeg følte mig utilpas og lidt chokeret. Jeg spurgte ikke, hvordan han vidste det, for jeg havde kun fortalt mine hemmeligheder til Amanda. Da jeg konfronterede hende med det, benægtede hun, men sagde samtidig undskyld. Jeg ville ikke være venner med hende mere. Jeg gav hende en chance til. Men det skete flere gange, at jeg blev ked af det, pga. noget som hun gjorde. Til sidst sagde jeg til hende, at jeg ikke ville være venner med hende længere. Min mor trøstede mig og sagde, at det var voksent gjort. Hun sagde, at hun var stolt over, at jeg havde sat en grænse for mig selv. 17

18 Tekster om at være barn og ung - inspireret af research til forestillingen Mange gode venner Jeg hedder Anders. I 4. klasse blev jeg uvenner med min bedste ven Morten. Jeg sagde til ham, at jeg ikke ville være venner mere. Fint sagde han bare og gik videre. Jeg begyndte at græde. Senere, da jeg kom hjem, ringede han til mig, og vi snakkede, som om alting var normalt. Men lige inden han lagde på, sagde han, at han ikke ville have en bedste ven mere. Det var en meget stor ting for mig. Egentlig åbnede det mine øjne for, at der jo var mange andre i min klasse, jeg kunne snakke med. Nu var jeg ikke længere kun sammen med min bedste ven. Så det hele endte på en måde godt. Min storebror Jeg hedder Michael. Da jeg var yngre, var jeg tit alene hjemme. Min mor arbejdede sent, og min bror var tit hos sine venner. Jeg kunne finde på at gå ind på min brors værelse, når han ikke var der. Jeg tændte ikke lyset, det kunne min bror se fra gaden, hvis han kom hjem. Jeg var helt stille. På min storebrors værelse stod alle de ting, jeg aldrig måtte røre ved. Hans rollespilsbøger med uhyggelige og flotte figurer, drager og helte. Hans cd-samling med flere hundrede CD er, Depeche Mode, Metallica, U2. Jeg skulle være helt sikker på, hvor jeg tog en CD fra, så jeg kunne stille dem på plads igen. Jeg lagde mig på hans seng. Det var en dobbeltseng. Den var kæmpestor med et blødt overtræk, som man sank ned i og forsvandt. Der lugtede af parfume i værelset, fordi han var begyndt at barbere sig. Nedenunder sengen lå der en kalender med nøgne damer. 18

19 Tekster om at være barn og ung Elevopgave: Tekster om at 1. Skriv din egen erindring. Din erindring kan eventuelt have overskriften Og så står man pludselig der Opgaver til teksten Skal vi være kærester? Opgave: Hukommelsesspørgsmål 1. Hvad handler teksten om? Giv et meget kort referat. Opgave: Refleksionsspørgsmål 2. Hvilke følelser beskriver teksten? 3. Ville du synes bedre om: - At pigen ikke var blevet kærester med Tobias? - At pigen havde snakket med gruppen om, at hun nu var kærester med Tobias? 4. Hvorfor tror du ikke, pigen og Tobias var klar til at være kærester? 5. Hvorfor tror du ikke, pigen turde snakke med Tobias? 6. Hvorfor tror du, gruppen gik i stykker? Skuespiller Lise Lauenblad som barn Opgave: Identifikationsspørgsmål 7. Er der noget i historien, som kunne være sket i jeres omgangskreds? 8. Prøv at digte nogle situationer, der ligner den situation, I får beskrevet i historien. 9. Synes du, at det er en voksen ting at være kærester? 10. Find eksempler, på noget der er typiske voksen- ting og noget der er typiske børne- ting. 19 ELEVOPGAVE

20 Tekster om at være barn og ung Opgaver til teksten Min bedste veninde Opgave: Hukommelsesspørgsmål 1. Hvad handler teksten om? Giv et meget kort referat. Opgave: Refleksionsspørgsmål 2. Hvilke følelser beskriver teksten? 3. Ville du synes bedre om: - At Ida ikke havde fortalt Amanda sine hemmeligheder? - At Amanda ikke havde fået en chance til? - At Ida ikke havde konfronteret veninden? - At Ida var blevet ved med at være veninder med Amanda? 4. Hvorfor tror du ikke, Ida vil være veninder med Amanda mere? 5. Hvad tror du, Ida tænkte, da hun hørte drengen spørge ind til hendes hemmelighed? 6. Hvorfor tror du, Idas mor var stolt? Opgave: Identifikationsspørgsmål 7. Er der noget i historien, som kunne være sket i jeres omgangskreds? 8. I hvilke situationer er det vigtigt at sætte grænser for sig selv? 9. Prøv at digte nogle situationer, der ligner den situation, I får beskrevet i historien. Skuespiller Julie Riis som barn 20 ELEVOPGAVE

21 Tekster om at være barn og ung Opgaver til teksten Mange gode venner Opgave: Hukommelsesspørgsmål 1. Hvad handler teksten om? Giv et meget kort referat. Opgave: Refleksionsspørgsmål 2. Hvilke følelser beskriver teksten? 3. Ville du synes bedre om: - At Anders ikke havde sagt, at han ikke ville være venner mere? 4. Hvorfor tror du ikke, Anders vil være venner med Morten mere? 5. Hvad tror du, Anders tænkte, da Morten sagde Fint? 6. Hvorfor tror du, at Anders syntes, at det hele endte godt? Opgave: Identifikationsspørgsmål 7. Er der noget i historien, som kunne være sket i jeres omgangskreds? 8. Prøv at digte nogle situationer, der ligner den situation, I får beskrevet i historien? 9. I hvilke situationer kan det være godt at have mange forskellige venner? SkuespillerMikkel Hansen som barn 21 ELEVOPGAVE

22 Tekster om at være barn og ung Opgaver til teksten Min storebror Opgave: Hukommelsesspørgsmål 1. Hvad handler teksten om? Giv et kort referat Opgave: Refleksionsspørgsmål 2. Hvilke følelser beskriver teksten? 3. Ville du synes bedre om: 1. At Michael ikke var gået ind på broderens værelse? 2. At Michael havde sagt til sin bror, at han havde lyst til at gå ind på værelset? 4. Hvorfor tror du ikke, Michael fortalte sin bror, at han gik ind på hans værelse? 5. Hvorfor tror du, Michael havde lyst til at være på værelset? 6. Synes du, at det var forkert, at Michael gik ind på værelset? Opgave: Identifikationsspørgsmål 7. Prøv at digte nogle situationer, der ligner situationen, I får beskrevet i historien. 8. Kan du genkende den lille historie fra dit eget liv? Giv eksempler. Skuespiller Carl Martin Norén som barn 22 ELEVOPGAVE

23 Interview med elever fra 6.klasse Bryster, bumser og Lego Eleverne fra 6B på Sct. Annæ Skole havde en mandag morgen ladet matematikbøgerne blive i tasken, for i stedet at tale om forskellen på at være ung og barn. En kvidren og småsnak i klasselokalet møder mig, da døren til 6B på Sankt Annæ Skole går op. Elevernes blikke retter sig nysgerrigt imod mig med en forventning om, at de skal have en time med en ganske almindelig vikar. Derfor undgår man heller ikke at lægge mærke til, at lydniveauet stiger en tak. Dog lykkedes det hurtigt at få de halvstore børns fulde opmærksomhed, da timens emne handler om dem selv. Hvordan opfatter de egentlig sig selv? Er I børn, eller er I unge mennesker, og hvad er egentlig forskellen? Allerede her er der en ivrig elev med et stort bredt smil på læberne, der råber: Når man er ung, så har man bumser over det hele. Med et storgrinende publikum er samtalen for alvor skudt i gang. den om bryster og bumser. Imens bliver pigerne mere stille og tænksomme. Opfører drengene sig i virkeligheden lidt barnligt? Og er det almindeligt, at piger og drenge reagerer forskelligt på den slags spørgsmål? En blanding, kan man det? Pludselig er der en, der udbryder: Jeg er en blanding. Nysgerrigt stiller jeg spørgsmålet, om man kan det? Ja, jeg er barn derhjemme og ung i skolen, tilføjer en anden. Det er indtil videre de højlydte drenge på forreste række, der mest byder ind på spørgsmålet, men der går ikke lang tid, før den første pige melder sig på banen. Jeg er barnlig, når jeg er hjemme, og ung når jeg shopper med veninderne, siger hun. Det virker som om klassen er enig i det, for der tegner sig hurtigt et billede af, at eleverne synes, at de er lidt af begge dele. Når man er sammen med vennerne og hænger ud for eksempel i Amagercenteret er man ung, men når man er hjemme sammen med familien, så opfører man sig mere barnligt. Men hvad er egentlig barnlig opførsel, og hvordan skal man opføre sig for at være ung? Ungeting og børneting Hvis man er ung, tænker man mere over tingene, og man kan være meget følsom. Måske overdriver man endda. Noget der var en bagatel, kan pludselig blive til en stor konflikt, fortæller en af pigerne. Efter lidt tid i klasselokalet beslutter jeg mig for at tage nogle få elever med ud på gangen, for at gå lidt dybere ned i svarerne. De nye Ung eller barn Det kan være svært at svare på, om man er barn eller ung, og det er måske også derfor, at en gruppe drenge på forreste række begynder at lave sjov. De taler højlydt med hinan- Selv mener de, at hvis man skulle lave et teaterstykke om deres aldersgruppe, så burde man tage en uge til Bornholm som en flue på væggen. 23

24 Interview med elever fra 6.klasse omgivelser gør pludselig, at det nu er pigerne, som markerer sig mest. Pigerne er enige om, at de kan mærke en stor forskel på, hvordan de tænkte om især drenge og venner for bare to år siden og så nu. Verden er blevet større siger en af de lidt mere stille piger med et smil på læben og fortsætter: Når man er barn, er det mere sjov og ballade. Når man er ung er tingene mere alvorlige. Man har mere ansvar. Ja, lyder det anerkendende fra hendes veninde, der indvender, at det er en god ting, for man må meget mere selv, når man bliver større. De griner til hinanden, som om de tænker på noget helt bestemt, de har oplevet sammen. Nogle af drengene kommer på banen og fortæller, at de allerede har haft flere kærester, og at det er en typisk unge-ting: Børn har ikke kærester. Ikke sådan rigtige kærester i hvert fald. Der er også nogle af de andre drenge, der ikke har haft en kæreste. Selv mener de ikke, at det ikke er så vigtigt lige nu. Jeg vil hellere spille fodbold, griner en af drengene. Tag en tur til Bornholm Eleverne fra Sct. Annæ er næsten lige hjemvendt fra en klassetur til Bornholm, og deres sprudlende fortællinger om, at de legede SP eller K, fortalte hemmeligheder og snakkede om alt mellem himmel og jord, gjorde, at man som udefrakommende hurtigt kunne fornemme, at det havde været en rigtig spændende tur. Selv mener de, at hvis man skulle lave et teaterstykke om deres aldersgruppe, så burde man tage en uge til Bornholm som en flue på væggen. Eleverne griner internt, og jeg får en tydelig fornemmelse af, at de holder på nogle hemmeligheder. Det er ikke alt, de voksne skal vide Hvad er I så? Unge eller børn? Selv om hemmelighederne fra klasseturen satte fortællelysten endnu mere i gang, så måtte vi tilbage på sporet til det, det egentlig handlede om. Er I unge eller børn? En af eleverne påpeger, at man jo kan være barnlig, selvom man er voksen. Det er jo ikke sådan, at man vågner op lige pludselig, og så er man ung. Dog kan de fleste af eleverne mærke, at noget er anderledes, især når de sammenligner med for to år siden. Nogen bruger mere tid på vennerne. Nogle tænker meget over livet. Nogle vil spille fodbold. Nogle bliver kærester. Nogle skændes med deres forældre. Nogle kan ikke lide at tale om det der med at være ung. Nogle elsker friheden, der følger med, når man må lidt mere. Nogle bliver irriterede, når de ikke må alt det, de gerne vil, og nogle kan bare godt lide at finde legoklodserne frem på en stille vinteraften i sommerhuset. Der findes vist ikke noget rigtigt eller forkert svar på spørgsmålet om, hvornår og hvordan man ændrer sig fra at være barn til at være ung. Men en ting er sikkert, eleverne fra 6.b er midt i processen. /Sine Men hvad er egentlig barnlig opførsel, og hvordan skal man opføre sig for at være ung? Det er ikke alt, de voksne skal vide nogen kan bare godt lide at finde legoklodserne frem på en stille vinteraften i sommerhuset. 24

25 Interview med elever fra 6.klasse Elevopgave: Arbejde med interviewet 1. Læs interviewet med eleverne fra Sct. Annæ Skole 2. Hvilke synspunkter kommer til udtryk i artiklen? Er I enige eller uenige med eleverne fra Sct. Annæ Skole? Giv eksempler Elevopgave: Lav dit eget interview Interview Interview bygger på spørgsmål/svar. Kan være en genre for sig, men er ofte brugt for at skaffe oplysninger. Indgår ofte i anden artikel. Baggrundsartikel Man skriver en baggrundartikel om et emne man har sat sig grundigt ind i. Gengivelsen er præget af stor viden, og man forsøger at holde sin egen mening på afstand 1. Gå sammen to og to. I skal skiftes til at interviewe hinanden. Jeres interview skal handle om en af følgende ting: - Jeres liv, - At være ung eller barn, - Og så står man pludselig der. 2. Optag interviewet på jeres telefoner. 3. Skriv dit interview rent. Spørg evt. den, du interviewede, hvis du bliver i tvivl om, hvad han eller hun mente med svarene. 4. Læs dit interview igennem flere gange. Skriv ned, hvad du synes, der er mest spændende i interviewet. - Hvorfor har du valgt lige netop de ting? Elevopgave: Skriv en artikel 1. Skriv en artikel. - Artiklen skal tage udgangspunkt i dit interview. Dit interview eller dele af det må gerne indgå i din artikel. Elevopgave: Skriv en jeg-fortælling 1. Skriv en jeg-fortælling med overskriften Og så står man pludselig der. - Lav illustrationer eller tag billeder, der passer til det, du har skrevet. - Du kan bruge det, du fandt ud af i dit interview. 25 ELEVOPGAVE

26 Tabel over piger og drenges udvikling PIGER Alder i år Brystudvikling x x x x x x x x x Behåring ved kønsorganer x x x x x x x x x Første menstruation x x x x x x x x DRENGE Alder i år Testikeludvikling x x x x x x x x X Behåring ved kønsorganer x x x x x x x x x Penisudvikling x x x x x x x Gruppearbejde: Tabel over piger og drenges udvikling: 1. Sammenlign de to skemaer - Hvad er forskellen på skemaet for drenge og skemaet for piger? ELEVOPGAVE VIDSTE DU: - At når man kommer i puberteten får man bumser - At puberteten styres af hormoner, og at det er kønshormoner der sørger for at vi ændrer os. Det mandlige kønshormon dannes i testiklerne og det kvindelige kønshormon dannes i æggestokkene. - At ordet pubertet kommer fra det latinske pubertas, som betyder kønsmodenhed. Puberteten er tidsrummet mellem barndom og voksenliv, hvor evnen til formering udvikles. Det er meget forskelligt, hvornår puberteten starter. - Piger går generelt tidligere i pubertet end drenge. Piger starter typisk, når de er år, mens drenge er år. Puberteten kan dog starte både tidligere og senere - At de fleste piger får deres første menstruation når det er mellem år gamle. Midt imellem to menstruationer har pigen ægløsning. Ægget frigøres fra en af æggestokkene i bughulen. Ægget rejser mod livmoderen. Denne rejse tager 14 dage. Hvis en pige har sex i dette tidsrum, kan hun blive gravid

27 Øvelser til seksualundervisning Øvelse fra sex og samfund: Ventil-leg (til læreren) Ventil-leg Ventil-leg og take a stand er øvelser hentet fra hjemmesiden her kan du hente yderligere information om seksualundervisning Frække ord - få dem sagt og sat til debat! Hvad er Ventil-legen? Ventil-legen er en ice-breaker eller en måde at få godt gang i snakken og latteren i begyndelsen af en seksualundervisning. Det er en kortvarig og enkel øvelse om sprog, der ikke kræver nogen særlig forberedelse. Hvornår kan Ventil-legen anvendes? Ventil-legen kan især anvendes, når der er en spændt stemning omkring emnet sex eller den forestående seksualundervisning. Sådan forløber Ventil-legen Del tavlen op i to, hver del får sin overskrift: frække ord og ikke frække ord. Lad klassen stille sig på række, underviseren stiller sig først i rækken. Del kridt ud til de første 4-5 i rækken. Underviseren begynder med at skrive et frækt ord relateret til sex (på den frække side af tavlen) og et ikke-frækt ord (på den ikke-frække side af tavlen). Derefter løber man om bag i køen, og venter på sin tur igen. Når tavlen er fyldt - eller når ordene evt. er opbrugt og nye opfundet til lejligheden - er denne del af øvelsen ovre. Alle sætter sig nu i en cirkel. Lad eleverne kigge på tavlen, lad dem grine og blive røde i hovederne underviseren må gerne selv grine med! Begynd derefter at debattere ordene med klassen. Underviseren indtager positionen som debatleder, der skal sørge for at få alle argumenter frem, og måske vende dem på hovedet. Øvelsen fungerer bedst, hvis underviserens egne argumenter holdes tilbage. 27

28 Øvelser til seksualundervisning Idebank til spørgsmål: Hvorfor er ordet pik frækt, når ordet penis ikke er det? Hvilke ord ligner hinanden eller betyder det samme? Forklar det? Hvilke ord beskriver kroppen, hvilke beskriver følelserne? (Marker dem evt. med to forskellige farver). Hvilke ord beskriver noget hos piger/kvinder, og hvilke beskriver noget hos drenge/ mænd? Hvilke ord er for frække? Hvorfor er de det? Er der ord, der er særligt frække at sige til voksne, som ikke er frække at sige til unge? Hvornår er frække ord sjove, hvornår er de grove? Hvad er fordelen ved frække ord? Hvornår kan de virkelig bruges? Hvad er ulempen ved frække ord? Hvornår skal de virkelig ikke bruges og hvorfor? Hvor kan man egentlig lære nye frække ord at kende? Kan man godt bruge frække ord, og så være seriøs samtidige altså få noget viden ud af undervisningen? Hvorfor må man egentlig ikke pjatte omkring sex? Hvilke ord er for frække til, at de kan blive sagt i klassen? Efter debatten er det ofte en god ide at høre, om der i mellemtiden er kommet flere frække ord frem i hukommelsen. Hvordan kan Ventil-legen varieres? Klassen kan nævne alle de ord de kender, der har tilknytning til emnet sex eller seksualliv, drenges kønsorganer, pigers kønsorganer, bryster. Det behøver ikke være decideret frække ord. Pigerne kan skrive de frække ord, som de kender på den ene side af tavlen, mens drengene kan skrive de frække ord, som de kender på den anden side af tavlen. Den efterfølgende debat opridser derfor et sprogligt kønsperspektiv. 28

29 Øvelser til seksualundervisning Fordele ved Ventil-legen Ventil-legen kan give klassen mulighed for at få grinet af (selvom det oftest ikke er sket med dette grin!). Ventil-legen kan skabe en opløftet stemning af, at emnet rummer stor morskab og energi. Ventil-legen kan signalere, at eleverne ikke behøver at censurere deres seksuelle viden så meget nu er den jo allerede lidt ude. Ulemper ved Ventil-legen Ventil-legen kan virke helt modsat og bidrage til at klassen aldrig får grinet af. Efter legen kan man som underviser opleve, at klassen virkelig tør sige ALT! Ventil-legen er bedst egnet til undervisere, der - med et glimt i øjet - kan vise klassen, at øvelsen er udtryk for en undtagelse fra det almindelige hverdagssprogbrug ikke en ny generel måde at være sprogligt sammen på. Hvis underviserens intention med Ventil-legen er at få signaleret eller sat grænser for sprogbrug, der ikke er hensigtsmæssigt i klassen, så indeholder legen det meget upædagogiske element, at klassen bliver øvet i at gøre det, som de ikke må gøre mere af! 29

30 Øvelser til seksualundervisning Øvelse fra sex og samfund: Take a stand (til læreren) Take a stand En vurderingsøvelse Formål med øvelsen At øve sig i at tage stilling - med hjerne og krop At øve sig i at anerkende sit eget og andres standpunkter At reflektere individuelt og i fællesskab over øvelsens tema Instruktion Alle deltagere skal vide: - at øvelsen handler om at tage stilling - også selv om man er i tvivl - at målet ikke er at være enige, men at undersøge enigheder og uenigheder - at man ikke må kommentere hinandens vurderinger Lad deltagerne forestille sig en linie på gulvet. Marker evt. linien med et reb eller lignende. Ved den ene ende af linien lægges et kort, hvorpå der står ENIG, ved den anden ende lægges et kort med UENIG og midt på linien lægges et kort med DELVIST ENIG. (Alternativt kan der stå 100%, 50% eller 0% på kortene - eller de kan helt udelades.) Underviseren læser et dilemmafyldt udsagn højt. Deltagerne vurderer individuelt, om de er enige, delvist enige eller uenige i udsagnet. De må gerne stille forståelsesspørgsmål til udsagnene. Når de har besluttet sig, stiller de sig hen til det rette sted på linien. Herefter læser underviseren et nyt udsagn højt. Udsagnenes rækkefølge Det er vigtigt, at begynde med almene og ufarlige udsagn, for at alle fanger princippet. Derefter udvikler udsagnenes sværhedsgrad sig således, at de bliver mere komplekse, som øvelsen skrider frem. 30

31 Øvelser til seksualundervisning Refleksion og spørgsmål - Underviseren kan spørge ind til deltagernes standpunkter efter hvert udsagn eller vælge at vente, til der er taget stilling til alle udsagn. Det er vigtigt, at spørge ind til deltagernes standpunkter med åbenhed og respekt - stil derfor altid åbne og undersøgende spørgsmål. Uenigheder kan undersøges ved at spørge ind til dem. Undgå udviklingen af en egentlig diskussion, men lad baggrunden for de forskellige standpunkter blive hørt. Hvordan kan take a stand varieres - Øvelsen kan også laves, uden at man diskuterer hinandens vurderinger. Så er målet med øvelsen primært deltagernes individuelle refleksion. Dette kan være meget relevant i begyndelsen af et nyt forløb, eller hvis gruppen af deltagere (endnu ikke) er så trygge ved hinanden. Der er en pointe i, at deltagerne ikke kun skal svare med krop men også med ord. Alligevel kan det være god en idé under refleksionen at give deltagerne mulighed for at melde pas på at svare, hvis de synes, at spørgsmålet går for tæt på. Alle temaer i seksualundervisningen, der handler om værdier, holdninger, visioner og stillingtagen, kan benyttes i take a stand -øvelser. Eksempler: Piger er mere interesserede i kærester end drenge. Drenge gider ikke tale om følelser. I en ungdomsgruppe er det lettere at være lesbisk end bøsse. Det er vigtigt at forældrene kan lide ens kæreste. Hvis man er 15 år og har en kæreste, så skal man have lov til at sove sammen. Pornofilm kan være god seksualoplysning. Homoseksuelle diskrimineres i Danmark. Man bør vente med at have samleje til man er 18 år. Unge bør være bekymret for sexsygdomme. Det er bedst at være kæreste med én fra ens egen kultur. Kondomer burde være gratis. Det er lettest at være sammen med nogle, når man har drukket. 31

32 Drama i undervisningen Inspiration til læreren Drama har, som æstetisk læreproces, fokus på samspillet mellem proces og produkt, dvs. det læringspotentiale, der udfolder sig gennem det skabende arbejde mod et dramatisk udtryk. I dette afsnit er der lagt op til, at man forsøger at arbejde med drama i undervisningen efter de samme principper, som instruktørerne og skuespillerne har brugt til at skabe forestillingen Og så står man pludselig der. Forestillingen tager udgangspunkt i materiale, der er hentet fra interviews og research. Således har der ikke fra starten ligget et færdigt manuskript, der skal fortolkes og spilles, men brudstykker af tekst, der skal samles, omskrives, afprøves og måske kasseres. Det betyder også, at det professionelle hold af skuespillere og instruktørerne ikke fra starten har vidst, hvad forestillingen gerne vil sige, og hvor den ville ende. Temaet at være preteen, har været omdrejningspunkt for processen. Man kan tale om, at forestillingen er komponeret, formet og skabt undervejs. Denne form for dramatisk arbejde knytter sig til montageprincippet og kan med fordel bruges i undervisningen. Ikke mindst fordi alle eleverne får mulighed for at have indflydelse på, hvordan den endelige forestilling eller scene kommer til at være. Samtidig skaber metoden mulighed for, at eleverne meget hurtigt kan se resultatet af deres arbejde. Et forløb med montage kan strække sig fra en lektion til flere uger. Ordet montage betegner en klippeteknik, hvor små selvstændige historier, tekster, scener eller billeder sættes sammen til en helhed. Ligesom når børnene laver collage i billedkunst. Montageprincippet kan tage udgangspunkt i alt fra billeder, noveller, artikler, en sjov oplevelse eller et andet emne, der arbejdes med i skolen. I det følgende eksempel er det børnenes historier og interviews samt billeder, der danner udgangspunkt for elevernes dramatiseringer. De små dramatiseringer, kan som beskrevet, indgå i en større forestilling, men man kan også vælge at bruge opgaverne som et supplement til den almindelige danskundervisning. 32

33 Drama i undervisningen Metodegennemgang til læreren: 1. Hvis du vælger at arbejde med montage, fordi du vil lave en forestilling, skal du overveje, om montagen skal have en rammefortælling. Man kan lade de små scener svæve frit i luften uden at arbejde med en udvikling i stykket. Man kan også vælge at lade historien udvikle sig. - Alice i Eventyrland, Niels Klim, Bennys Badekar og Peer Gynt er eksempler på historier hvor hovedpersonen rejser ud, oplever en masse og kommer hjem som et klogere menneske. Der er tale om en udvikling. Et andet eksempel er fortællingen om drengen, der bliver mobbet og igennem sine drømme finder løsningen på sine problemer. - Hvis man ønsker at lave en forestilling, hvor der ikke er tale om en egentlig udvikling, kan man arbejde med lys, lyd og/eller temaer for at skabe en rød tråd i stykket. Man kunne forestille sig at tage udgangspunkt i børnenes drømme, en overskrift, de 7 dødssynder, årstiderne, de fire elementer, ordsprog eller i dette tilfælde elevernes tekster om at være pre-teen. 2. Lad eleverne gå sammen i grupper, hver gruppe har et interview, et billede eller en historie som udgangspunkt. De skal nu i gang med at dramatisere teksten. Man kan dramatisere teksten på mange måder: - Man kan spille handlingen rent ud, uden ord. - Man kan fortælle teksten. - Man kan blande formerne, så en fortæller og andre spiller. - Man kan lave frysbilleder, der illustrerer teksten. - osv. 33

34 Drama i undervisningen 3. Når eleverne arbejder i grupperne er det oplagt at vejlede dem i kropssprog, stemmeføring, grundtoner og dynamik. Man kunne snakke om: - Hvad sker der, hvis man snakker højere? - Hvad sker der, hvis man hvisker scenen? - Hvad sker der, hvis man laver store bevægelser med kroppen? - Hvad sker der, hvis man laver små bevægelser med kroppen, når man snakker? - Hvad sker der, med scenen, hvis man gør begge dele på en gang? - Kan det være en god ide med rekvisitter? - Hvad vil man fortælle med rekvisitterne?. - Hvilken stemning eller grundtone vil man gerne beskrive i sin scene? Er den sørgelig, glad, ligegyldig eller andet, og hvordan viser man det med krop og stemme? 4. Når alle eleverne har lavet deres små scener, kan de sættes sammen til en forestilling. 34

35 Drama i undervisningen Elevopgave: Kropssprog 1. Hvilke følelser synes du, personerne på billedet viser? 2. Gå sammen i grupper. Lav et frysbillede, hvor I prøver at udtrykke de samme følelser. 3. Hvordan kan man med kroppen vise glæde og vrede.? Vis det for hinanden i gruppen. 4. Find andre følelser, man kan udtrykke med kroppen. I skal bruge jeres historier og interviews som inspiration. Der må ikke være lyd på. - Jeres klassekammerater skal gætte, hvad det er for nogle følelser, I viser med kroppen. I har nu lavet nogle små scener/billeder, som I måske kan bruge i jeres stykke. På billedet ses: Mikkel Hansen, Carl Martin Norén, Lise Lauenblad, Julie Riis 35 ELEVOPGAVE

36 Drama i undervisningen Elevopgave: SKRIV EN MONOLOG Man kan føle: Glæde Vrede Frustration Angst Forelskelse Væmmelse Eller noget helt andet! 1. Kig på billedet. Hvad tror du, pigen tænker på? 2. Skriv hendes tanker ned. Du skal skrive i jeg-form. - Det skal være meget kort. Max ti linjer. - Start med sætningen. Jeg tænker på 3. I skal kunne jeres monolog uden ad. 4. Vælge en følelse, som I vil fortælle med. 5. Fortæl jeres monolog for jeres klassekammerater. I har nu lavet en scene, som I måske kan bruge i jeres stykke. På billedet ses: Julie Riis 36 ELEVOPGAVE

37 Drama i undervisningen Elevopgave: REPLIKKER 1. Gå sammen i en gruppe på max fire. 2. Vælg en af jeres historier. Lav et frys-billede, hvor I prøver at vise det, der sker i jeres historie. Få en af jeres klassekammerater eller jeres lærer til at tage et billede af jer. 3. Kig på billedet. Skriv nogle replikker til billedet. 4. Når I har skrevet replikkerne, skal I lave en lille scene, som I viser for klassen. Nu har I lavet en lille scene, som I måske kan bruge i jeres stykke. Eksempel: Pige1: Ad, han lugter! Pige2: Ja, han må ikke være med i vores leg. Dreng1: Skal vi ikke gemme hans skoletaske? Dreng2: Må jeg sidde her sammen med jer? Pige1: Nej, det må du ikke. På billedet ses fra venstre: Lise Lauenblad, Carl Martin Norén, Julie Riis, bagerst Mikkel Hansen 37 ELEVOPGAVE