SAMFUNDSSTUDIER. Af Ebbed Foged; Kim Mølgaard Nielsen; Palle Roslyng Jensen. Grundbog til samfundsfag i klasse
|
|
- Mia Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå SAMFUNDSSTUDIER Grundbog til samfundsfag i klasse Af Ebbed Foged; Kim Mølgaard Nielsen; Palle Roslyng Jensen Dette er en pdf-fil med Samfundsstudier. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres
2 Sam funds studier - grundbog til samfundsfag i klasse Ebbe Foged, Kim Mølgaard Nielsen og Palle Roslyng-Jensen Gyldendal
3 Indhold 1. Hvorfor er jeg, som jeg er? 3 2. Hvad skal vi med familien? Forbrydelse og straf Kultur og nationalitet Mediernes magt Uddannelse og arbejde Sådan hænger økonomien sammen Kan staten styre økonomien? Sætter vi pris på miljøet? Politik hvad skal jeg med det? Hvem bestemmer i politik i Danmark? Magt og indflydelse i lokalsamfundet Når danskerne bliver europæere FN verdens politibetjent? Om ulande og ilande 215 Stikordsregister 226
4 Hvorfor er jeg, som jeg er?
5 Børns leg er en forberedelse til voksenlivet. De leger ikke kun sjove og søde lege, men også drabelige og sørgelige lege. Rigtige mænd og pæne piger Skal en rigtig dreng bande, spille fodbold, reparere knallert og svine sig lidt til? Skal pigerne være generte, fnise, lege "far, mor og børn og passe på tøjet? Det mener en del forældre og bedsteforældre sikkert. Derfor kommer de til jul og fødselsdage med dukker til pigerne og biler til drengene. Vi har alle nogle forventninger til, hvad der er drenget, og hvad der er piget. Selv om det bliver mere og mere almindeligt, at piger fx spiller fodbold og går til boksning, så er der faktisk stadig forskel på pigers og drenges leg. Undersøgelser viser, at drenge i 4-årsalderen helst leger med biler, Lego og værktøjssæt, hvor pigerne leger med dukker, udklædningstøj, husholdningsredskaber og tegner. Små drenge leger meget voldsomt. De ting, de har opbygget, skal helst falde bragende sammen, så de kan opbygge dem igen. Små piger derimod leger mere stille og forsigtigt. Også blandt større børn eller unge mennesker er der tydelig forskel på drenge og piger. I en 8. klasse, hvor man talte om sex, følelser, og hvad der sker med kroppen i puberteten, sagde to af eleverne følgende: Dennis: De (pigerne) får større røv, mindre hjerne og større mælkejunger. Louise: Man tænker på ham og drømmer om ham hele tiden. Man bliver forfjamsket og rød i hovedet. Drenge og piger i puberteten udtrykker sig ofte forskelligt. Pigernes svar er ofte mere alvorlige, mens drengene har en tendens til at udtrykke sig råt eller vulgært. Det er mest pigerne, der taler om følelser, mens de har svært ved at tale om sex. Det kan drengene til gengæld, men det er ofte ord, som er lidt rå, voldsomme og måske pornografiske.? Lav tre lister i jeres klasse over typiske drenge- og pigeaktiviteter samt kønsneutrale aktiviteter. Diskutér, hvad årsagerne er til, at nogle fritidsaktiviteter er kønsspecifikke og andre er kønsneutrale? 4 Samfundsstudier
6 Supersild og hår på brystet I løbet af puberteten træder forskellen på drenge og piger tydeligt frem: Piger får bryster og kan som kvinder føde og amme børn. Fedtvævet koncentreres forskelligt: Mænd får maver og kvinderne en større bagdel osv. Vi er altså forskellige biologisk set, og det skyldes nogle særlige stoffer, kønshormoner, som dannes i kroppen. Nogle mener, at det især er denne biologiske proces, som forklarer, hvorfor drenge og piger tænker og udtrykker sig forskelligt og vælger forskellige erhverv. Alle mennesker har både mandlige og kvindelige kønshormoner. Hvad der er mest af, er med til at bestemme, hvem vi er. Meget forenklet siger man, at de kvindelige kønshormoner fremmer sproglige færdigheder og indlevelsesevne, mens mandlige hormoner styrker de såkaldte rumlige færdigheder. En almindelig påstand er: Ufaglærte arbejdere mænd med hår på brystet har som regel flest mandlige kønshormoner, mens faglærte og forretningsfolk har lidt færre. De mandlige hormoner styrker de rumlige færdigheder, så man får en god stedsans og kan forestille sig en genstand fra forskellige synsvinkler. Blandt kvinder med super-feminint udseende finder man, ifølge den biologiske opfattelse, sjældent de helt store sproggenier eller matematikere, men derimod kvinder, der søger et trygt og sikkert familieliv. De er derfor på udkig efter en mand, der har økonomisk og social succes i livet. Sådanne betragtningsmåder kan føre til, at man mener, at kønsrollerne alene er biologisk bestemt og derfor ikke kan ændres. Og hvis de ændres, sker det ved at øve vold mod det medfødt mandlige eller kvindelige. Men helt så enkelt er det ikke. Selv om kønnet er medfødt, er der mange måder at være henholdsvis dreng/mand og pige/kvinde på. Hvad vil det sige, at være en rigtig dreng eller en rigtig pige? Vi får ikke det samme svar i dag, som hvis vi havde haft mulighed for at spørge for fx 200 år siden. Det er heller ikke ligegyldigt, om man stiller spørgsmålet i Danmark eller fx i Tyrkiet. Og endelig får man forskellige svar, hvis man spørger forskellige mennesker i Danmark. Omgivelsernes forventninger til, hvordan en rigtig dreng/mand og en rigtig pige/kvinde skal være, afhænger således af tid, kulturmæssig- og social baggrund. Hvorfor er jeg, som jeg er? 5
7 Du er den, du bliver gjort til Vi har alle fået visse biologiske forudsætninger fra fødslen, men størstedelen af vore karakteregenskaber dannes under opvæksten. Opdragelsen er meget vigtig for, hvordan vi bliver. Børn ledes næsten umærkeligt ind i bestemte kønsroller. Det sker ved ros og ris, belønning og straf. Kønsroller indlæres også ved, at børnene efterligner deres forældre. Hvis man har en traditionel arbejdsdeling i familien, efterligner drengen sin far, når han slår græsplæne, vasker bil og udfører reparatio- ner. Pigen efterligner sin mor, når hun laver mad, vasker, syr og stryger. Den traditionelle arbejdsdeling i hjemmet viser sig også ofte i forældrenes erhverv. Det er især mænd, som er fx tømrere, murere, mekanikere eller fodboldspillere. Og job som fx sygeplejersker, kontorassistenter, rengøringsassistenter og hjemmehjælpere er klart domineret af kvinder. Denne kønsopdeling af arbejdsmarkedet opleves af mange som naturlig.? Undersøg i jeres klasse, hvordan arbejdsdelingen er i familierne: Hvem sørger for morgenmad, madpakker, aftensmad, sætter i opvaske- og vaskemaskinen? Hvem stryger, gør rent, køber ind, slår græsplæne osv.? Er det mor, far, dig, dine søskende eller er det fælles/på skift? Drøft det resultat, I når frem til. Socialisation Familien og mennesker i barnets nærmeste omgivelser har meget stor betydning for barnets indlæring af sociale roller og normer. Dvs. regler for hvad man kan og ikke kan. Dette kaldes under et for socialisation. Socialisation er opdragelse eller indlæring af sociale normer og roller. Socialisation er en slags tilpasning til samfundet. Socialisationen bevirker, at vi kan fungere på en acceptabel måde sammen med andre mennesker. Den vigtigste socialisation sker i familien. Det kaldes den primære socialisation. Livet igennem påvirkes vi også fra omgivelserne: vuggestue, børnehave, SFO, skole, uddannelsesinstitutioner, arbejdsplads, kolleger, venner og veninder fra sportsklubber, foreninger og medierne. Man taler om den sekundære socialisation. I dag tilbringer langt de fleste børn og unge flere timer uden for familien (vuggestue, børnehave, fritidsklub og senere sammen med kammerater), end de tilbringer sammen med forældrene det kaldes dobbeltsocialisation. Det bliver vanskeligt at skelne mellem primær og sekundær socialisation. Undersøgelser viser imidlertid, at forældrene stadig spiller den største rolle i socialisationen af børn og unge. USA, Japan, Kina og Danmark er forskellige samfund med forskellige kulturer og normer. Derfor er mennesker fra forskellige samfund også forskellige. Men familierne i Danmark er heller ikke ens. Vore forældre er opdraget forskelligt, de har forskellige uddannelser og forskellige typer arbejde. Nogle er født i velhavende miljøer og andre i mere beskedne kår. Dette har indflydelse på, hvordan vi bliver, og hvordan vi en dag selv vil opdrage vores børn. Vores børn bliver igen påvirket af mange personer uden for hjemmet og oplever derved en socialisation, som vi ikke selv har fået. Derfor bliver vi forskellige mennesker. 6 Samfundsstudier
8 ? Siger du tak for mad, når du har spist? Siger du tak for kampen, når du har spillet fodbold? Lægger du benene op på bordet, bøvser i andres nærvær osv.? Hvilke normer og holdninger har du? Opstil en liste og overvej, hvor de kommer fra (forældre, skolen, kammerater eller diverse medier). Gælder der ét sæt normer og værdier i familien og et andet i kammeratskabsgruppen? Giv eksempler og forklar hvorfor. Kammerater og veninder I de fleste familier er begge forældre udearbejdende. Begge forældre har således også et liv uden for hjemmet. Det har børn og unge også. En større og større del af børn og unges liv tilbringes uden for familien. Forældrenes betydning for, hvordan børnene udvikler sig som personer, bliver derved mindre end tidligere. Kammeraterne kommer til at betyde meget for personlighedsdannelsen. Det er her de unge henter deres værdier og livsstil. For at forstå, hvorfor vi er, som vi er, må vi derfor se på, hvad børn og unge foretager sig i fritiden, og hvad det betyder for deres opførsel og holdninger. Vennerne er med til at udvikle ens personlighed og skaber samtidig tryghed. Kammerater, venner og veninder har stor betydning, og mange vil gøre meget for at være populære. Man bruger vennerne og veninderne til at spejle sig i: Hvordan er jeg i forhold til dem? På denne måde forsøger man at finde ud af eget værd. I de senere år er mobiltelefonen blevet enhver teenagers tro følgesvend. Der ringes og sendes masser af sms er. Det, at man modtager mange opkald, bekræfter, at man er inde i varmen, at man er populær. Kammeratskabsgruppen bruges ofte til at afprøve normer og roller, som ikke tolereres inden for familiens rammer. På den måde påvirkes man. Man overtager nogle af vennernes normer, og man prøver at leve op til gruppens normer for at blive accepteret og være populær. Der kan imidlertid også være en bagside af medaljen: Der skal være nogen ude i kulden, før det er morsomt at være inde i varmen. Groft sagt kan man høre til de populære, de accepterede eller de udstødte. Når én eller flere af de udstødte direkte chikaneres enten verbalt eller fysisk, taler vi om mobning. Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Definition på mobning. (Kilde: Mobbeland, Gyldendal 2003) Sms er og mobning Inden for de seneste år er mobning via sms blevet in. For ligesom det er lettere for unge at sende en sms med teksten Jeg er varm på dig til pigen fra parallelklassen, så er det også lettere og betydeligt mere kujonagtigt at skrive modbydelige beskeder, uden at vedkommende kan se afsenderen. Sms-beskeder som fx lede møgso, luder og mother-fucker er blevet almindelige. Hvorfor er jeg, som jeg er? 7
9
10 Det handler om at være sej weekendnarkomaner Det er ikke kun unge med problemer, men også ganske almindelige og velfungerende unge de fleste mellem 14 og 22 der tager ecstasy, amfetamin og andre rusmidler. De er unge, smukke og glade, men hvorfor tager de så rusmidlerne? De unge er ikke bange for at svare: Der er for lidt spænding, for lidt adrenalinsus, for megen tryghed og primært for meget forudsigelighed i hverdagen. Hverdagen er stille og rolig med fast arbejde eller skolegang, men efter arbejdstid eller i weekenden har nogen behov for at slippe væk fra en verden, der går i tomgang. Derfor tager de flugten ind i deres egen selvskabte verden. Det er ikke svært,at få fat i ecstasy og amfetamin. I dag forhandles rusmidlerne på de fleste større diskoteker. (Kilde: Weekendnarkomaner, Samvirke juli 2000)? Virkelighedsflugt eller eskapisme er ikke noget nyt fænomen. Ugebladene har stadig store oplagstal. Her kan man læse om og se billeder af de rige og smarte. Mange biograffilm og tv-serier foregår i overklassemiljøer, hvor de færreste af os ender. Alligevel får denne litteratur og disse tv-serier store læser- og seertal, hvilket beviser, at mange mennesker har behov for at drømme sig væk fra den grå hverdag. Trangen til at flygte fra hverdagen og ind i et lykkeland kan hjælpes på vej af diverse euforiserende stoffer. Siden 1960 erne er flere og flere af disse stoffer kommet på det illegale marked, og stadig nye kommer til. Diskutér, hvorfor mange mennesker har behov for at drømme sig væk fra hverdagen. Giv eksempler på virkelighedsflugt. Drøft i hvilket omfang der findes euforiserende stoffer i jeres omgangskreds. www På finder du gode links om kroppen, sundhed, rusmidler m.m. Hvorfor er jeg, som jeg er? 9
11 Vi bombarderes af indtryk og holdninger Vi lytter til musik, går i biografen, læser bøger, aviser og blade, ser fjernsyn og reklamer osv. Alt dette påvirker os. Man kan have rockstjerner, sportsfolk eller filmskuespillere som idoler. De efterlignes i væremåde, påklædning, frisure osv. Det bliver in at gå i bestemt tøj, lytte til en bestemt slags musik m.m. På denne måde bruger unge mange penge, og man taler om, at ungdoms- eller teenagekulturen er en forbrugerkultur. Begrebet teenage- eller ungdomskultur eller -kulturer er et forholdsvis nyt fænomen. Det opstod i 1950 erne, og skyldes to vigtige goder: mere fritid og flere penge. Op til 1950 erne forlod mange skolen efter 7. klasse. På landet flyttede mange hjemmefra efter konfirmationen for at tjene som karle og piger på gårdene. Andre, især mange drenge, fik en læreplads. Så var man udlært som årig. Derefter skulle de fleste drenge være soldat, til de var omkring år. Derefter kunne man nyde ungkarletilværelsen et par år, indtil man fik en kæreste og blev gift. Det sidste var som regel nødvendigt, hvis man ville bo sammen. Der var mangel på boliger, og ville man gøre sig håb om at få en lejlighed, var en vielsesattest mindstekravet. Man skulle helst vente et barn eller allerede have et. For mange unge gik man altså fra at være barn til at være voksen som 14-årig. Teenagebegrebet var ukendt. I 1950 erne og især i 1960 erne begyndte flere og flere unge at gå længere i skole end det pligtige antal år (7-9 år). Den længere skolegang forlængede også perioden mellem børne- og voksentilværelsen. Mange unge blev derfor boende hjemme, til de var år. Nogle endnu længere. I dag har de mange hjemmeboende unge ikke særlig store sociale- og økonomiske forpligtelser. De har forholdsvis megen fritid, som de overvejende kan bruge på dem selv. Men det vigtigste er måske, at unge for første gang i danmarkshistorien har mange penge til forbrug. Elev- og lærlingelønnen er høj i dag i forhold til, hvad den var i fx 1950 erne. Mange unge i klasse og på ungdomsuddannelserne har erhvervsarbejde uden for skoletid. Lønnen herfra kan langt de fleste anvende til eget forbrug. Mange årige supplerer lommepengene med løn fra et fritidsjob, så mange har over kr. til forbrug om måneden. Det betyder, at de unge lægger 10 mia. kr. i forretningerne pr. år. Det betyder, at erhvervslivet og underholdningsindustrien gør sig umage for at få fat i aldersgruppen. Virksomhederne ønsker at kende de unges tanker for at kunne målrette et salg. Så mange penge har børn og unge Lommepenge i gennemsnit pr. måned 7- årige årige årige årige (Kilde: Børns opvækst som forbrugere. Gallup Reguleret med den almindelige prisudvikling)? Undersøg i klassen, hvor mange, der har erhvervsarbejde, hvor mange timer I arbejder, og hvad timelønnen er. Hvad bruges pengene til? www På kan du se, hvilken løn man har krav på. 10 Samfundsstudier
12 Frisættelse eller De fleste børn og unge har megen fritid og forholdsvis mange penge. De unge kan bruge pengene og fritiden, som de vil, uden at forældrene blander sig. Nogle mener, at denne nye frihed er godt, mens andre siger, at det er dårligt. I tekstboksen Optimister og pessimister kan du læse to synspunkter. Optimister og pessimister Thomas Ziehe, tysk socialpsykolog, f Ziehe synes, at teenage-/ungdomskulturens fritid og forbrug er positivt. Hos Ziehe er et af de centrale begreber kulturel frisættelse. Den kulturelle frisættelse kan fx vise sig ved, at forældrene stiller sig til rådighed for deres teenagebørn. (se kap. 2, side 27). Tidspunktet for aftensmaden placeres efter børnenes fritidsaktiviteter, eller børnene får penge til fri mad, ofte i form af pizza, burgere og cola. Alle muligheder er åbne: Man kan selv bestemme, hvordan man vil fremtræde (type, stil osv). Man kan selv vælge uddannelse og karriere, selv bestemme sine indkøb, ægteskab, valg af bolig, ferierejser, underholdning, tv- og computerprogrammer, bogindkøb, film og musik. Verden ligger åben. Bagsiden er, at man kan blive meget selvoptaget eller selvglad. Man interesserer sig måske for meget for at kunne sælge sig selv, hvordan man tager sig ud, og måden man kommunikerer på. Pierre Bourdieu, fransk sociolog, f Bourdieu mener, at ethvert menneske har nogle såkaldte kapitaler. Disse kapitaler består af den enkelte persons økonomiske -, kulturelleog sociale baggrund. Kapitalerne kan læres, men vil ofte være arvet (social arv). Bourdieu bruger også begrebet habitus, når han forsøger at forklare forskelle i livsvilkår. Habitusbegrebet siger noget om de valg, det enkelte menneske træffer, fx uddannelsen. De valg, som børn og unge træffer, er udviklet gennem opdragelsen/socialiseringen. Børn og unge overtager forældrenes normer. Voksne udlændinges oplevelser i Danmark kan forklare Bourdieus opfattelse: Når voksne indvandrere og flygtninge kommer til Danmark, kan forældrene blive bange for at miste deres børn. De bliver bange for, at børnene bliver danske eller vestliggjorte. De unge er til gengæld bange for at svigte deres forældre, dvs. ikke leve op til forældrenes forventninger vedrørende værdier, adfærd og religion. Men hvad vil det sige at miste og svigte? Danske forældre anser det normalt for positive tegn og personlig udvikling, når deres børn/unge fx flytter hjemmefra. I mange etniske familier vil det imidlertid føles som at svigte både forældre og oprindelseskultur. Bourdieu bruger begrebet arvens modsigelser. Forældre har altid ambitioner og ønsker på deres børns vegne og vil gøre meget for dem, fx i form af uddannelse. At indfri forældrenes forventninger vil ofte betyde, at børnene får en højere uddannelse end forældrene. Det kan komme til at betyde, at børnene kommer til at se ned på deres forældre. Hvis investeringen lykkes, skaber dette en social afstand mellem forældre og børn. Lykkes den ikke, skaber den skuffelse. Hvorfor er jeg, som jeg er? 11
13 Forskellige kulturer I det danske samfund lever de fleste mennesker i en kernefamilie, og langt de fleste voksne stemmer ved folketings- og kommunalvalg. Ca. 85 % er medlem af folkekirken, og de fleste børn går i folkeskolen osv. Alt det kalder vi den kulturelle hovedstrømning eller mainstream. Men der er også grupper, som skiller sig ud fra hovedstrømningen og danner deres egne værdiog normsæt. Disse grupper kalder vi for delkulturer. Delkulturerne findes især blandt unge. Ungdomskultur er en fællesbetegnelse for en række kulturformer, der i større eller mindre grad adkiller sig fra de dominerende voksne kulturer i samfundet. Hver ungdomskultur har sine egne fælles adfærdsmønstre og normer, som medlemmerne følger. Man skelner mellem subkultur og modkultur, selv om grænserne mellem disse kulturformer er flydende. Subkulturen (fx punkerne) bygger på egne sociale værdier, på egen livsstil og udtrykker en symbolsk modstand mod den dominerende kultur gennem fx tøjstil og musik. Modkulturen (fx studenterbevægelsen i årene efter 1968 og senere dele af BZ-bevægelsen og de autonome ) er en kultur, der aktivt forsøger at påvirke den dominerende kultur, fx gennem demonstrationer. 12 Samfundsstudier
14 Eksempler på ungdomskulturer ca erne: læderjakker, anderumper, jazz ere 1960 erne: vilde engle, mods, diskere, provoer, hippier, kampagnen mod a-våben 1970 erne: rockere, diskere, flippere, græsrødder 1980 erne: rockere, diskere, yuppier, punks, BZ ere 1990 erne: rockere, hip hoppere, autonome, skatere Man kan sælge livsstil I de sidste 20 år er der opstået et nyt fænomen, som påvirker os: total markedsføring. En lang række produkter som film, cd er, blade og tøj reklamerer indbyrdes for hinanden og bliver solgt som en ny livsstil. Budskabet er ofte, at man bliver lykkelig, populær og uimodstådelig, hvis man køber de pågældende produkter. I dag spytter filmselskaberne en masse sideprodukter ud i forbindelse med lanceringen af de store film. Dette har taget til i styrke, og der findes flere eksempler på, at filmenes bagmænd har tjent mere på T- shirts, klistermærker, dukker og plakater end på billetindtægter. Set med producentens øjne er det en klar fordel at markedsføre et produkt sammen med en film og omvendt fordi varerne gensidigt reklamerer for og sælger hinanden. Det drejer sig især om produkter til børn og unge, som køber her og nu, inden varen forældes. Og netop denne type produkter bliver hurtigt forældet.? Find eksempler på total markedsføring. Hvorfor er vi villige til at give så svimlende priser for tekrus, halstørklæder, bøger, notesblokke, T-shirts og andet merchandise? Reklamens virkninger Økonomiske virkninger: virksomheden, der annoncerer, sælger mere forbrugerne køber flere af de varer, der reklameres for aviser, blade, radio- og tv-stationer, der bringer reklamer, bliver afhængige af disse indtægter Ikke-økonomiske virkninger: skaber mode påvirker omgivelsernes udseende påvirker reklamemediernes indhold øver indflydelse på, hvad vi synes er godt og skidt Hvorfor er jeg, som jeg er? 13
15 Intet klart svar Danske unge er meget ens, når man sammenligner med unge fra andre kulturer, hvor opdragelsen eller socialiseringen foregår på en helt anden måde. Men der er også normforskelle. Det kan være tøj- og musiksmag. Det kan være holdning til at tage en uddannelse, eller hvor længe man må være ude om aftenen. Det kan være syn på alkohol og euforiserende stoffer og meget andet. Når vi spørger: Hvorfor er jeg, som jeg er? kan der ikke gives et enkelt og klart svar. Noget er givet ved fødslen. Det er biologisk arv. Andet kommer til via opdragelsen, gennem det vi også kalder socialisation. Hvor stor en del af ens personlighed, der er biologisk bestemt, og hvor meget der skyldes påvirkning fra hjemmet, skolen, kammeraterne, medierne og mødet med andre kulturer, er svært at afgøre. Rigtige venner ryger ikke tobak Påvirkningen fra venner og klassekammerater spiller en stor rolle for, om unge begynder at ryge. De fleste børn og unge ønsker at være med i fællesskabet i klassen og blandt kammeraterne. Dette fællesskab kan imidlertid føre til gruppepres, så man fx begynder at ryge eller at drikke alkohol, selv om man egentlig ikke ønsker det. Gruppepresset kan imidlertid også virke modsat eller positivt, hvis det ikke er in at ryge og drikke i kammeratskabsgruppen. Man ved, at social ulighed i sundhed går i arv fra forældre til børn helt fra fosterstadiet, og at børn overtager mange af forældrenes sundhedsmæssige vaner og uvaner. Men på nogle områder har klassekammeraterne langt større indflydelse på de unges adfærd end forældrene. Det gælder fx rygning, hvor man i vidt omfang kan tale om ryger- og ikke-rygerklasser og til en vis grad også alkoholforbrug. (Kilde: Berlingske Tidende, 1. oktober 2002) 14 Samfundsstudier
16 Hvad skal vi med familien? 15
17 Der var engang... Klokken er fem. Det er ved at blive lyst. Madmor vågner og rusker liv i manden, der ligger ved siden af hende i en af stuens alkovesenge. Den 3-årige pige i fodenden vågner og begynder at græde. Efterhånden får konen vækket alle: tjenestepigerne på slagbænken, bedstefar og de tre børn i den anden alkove og karlene i kammeret ved hestestalden. Bedstefar er sur. Børnene larmer for meget, og der er ikke orden på noget mere, synes han. Ikke sådan, som da han var herre i huset. Efterhånden er alle i tøjet. Dagens arbejde begynder. Alle har opgaver undtagen bedstefar og den 3-årige. Bedstefar er blevet så gammel, at han ikke kan bestille noget mere. Den lille pige stavrer rundt på køkkenets lergulv og leger med gæssene, der ruger i deres bænk. Sådan har de tidlige morgentimer måske formet sig på en dansk bondegård for 150 år siden. Sammenlignet med en almindelig dansk familie i dag er næsten alt anderledes. Ingen kunne i dag tænke sig at sove et helt liv i samme rum som otte andre mennesker, hvoraf de to var ansatte. Eller have gæs i køkkenet og lade de små børn kravle rundt og tisse på gulvet.? Beskriv stemningen på maleriet af gårdejer Rasmus Jørgensen og hans familie samt tjenestefolk. Nævn de væsentligste forskelle mellem aftensmåltidet i dit hjem, og det der er skildret på maleriet. Hvorfor ser familien ud, som den gør? Det er ikke så mange år siden, at de fleste mennesker arbejdede med at fremstille fødevarer og boede på landet, i landsbyer og på spredte gårde. Familielivet var meget anderledes end i dag. De enkelte familiemedlemmer så ofte hinanden. Børnene var tæt på bedsteforældre eller tanter og onkler, og de mødtes med fætre og kusiner. Børnene vidste, hvad de voksne lavede, og de kom også tidligt med i det daglige arbejde. Alle familiemedlemmer var nødvendige i arbejdsfællesskabet. Drenge og piger arbejdede på familiens egen gård eller som arbejdere på en anden gård. På denne måde hjalp man sin familie økonomisk: At have en familie havde altså også økonomisk betydning. Børnene blev opdraget i forbindelse med det daglige arbejde. Forældrene var naturlige autoriteter børnene så op til dem, for de kunne jo arbejdet. Dermed var det også nemt for børnene at efterligne forældrene at identificere sig med dem. Det er sjældent i dag, hvor de fleste forældres arbejde ligger uden for hjemmet. Mange børn har aldrig været på deres forældres arbejdsplads. Arbejde og fritid gik i gamle dage mere eller mindre ud i ét. Der var ikke mange fritidstilbud, så den sparsomme fritid blev anvendt sammen med familien. 16 Samfundsstudier
18 Gårdejer Rasmus Jørgensen med familie og tjenestefolk. Maleri fra af Fritz Syberg ( ). Tre generationer under samme tag Da Danmark var et udpræget landbrugsland, var det almindeligt, at familien bestod af børn, forældre og bedsteforældre. Desuden blev ugifte lærlinge og svende, der boede hos håndværksmestrene, samt gårdenes tjenestekarle og -piger på en måde regnet med til familierne. De boede og spiste sammen med familien. Denne storfamilie-type er i dag sjælden i Danmark. Men den er stadig almindelig mange steder i verden. På landet i fx Tyrkiet lever børnene ofte i storfamilier sammen med forældrene, bedsteforældre og måske også onkler, tanter, fætre og kusiner.? Nævn nogle fordele og ulemper ved at leve i en storfamilie med bedsteforældre og flere søskende. Hvad skal vi med familien? 17
19 Husstande og familier I statistikker skelner man mellem husstand og familie. Ved en husstand forstår man: alle personer, der bor på samme adresse. En familie skal bo på samme adresse og højst bestå af to generationer. Er der tale om mere end to generationer, regnes det i statistikken for to familier. Man taler om følgende familietyper: 1. ægtepar med eller uden hjemmeboende børn 2. samlevende par. Et par der lever papirløst (dvs. uden vielsesattest) og har hjemmeboende fællesbørn. 3. samlevende i registreret partnerskab (to mennesker af samme køn er gift) 4. samboende par (særlig kategori for øvrige papirløse) I 1901 var der gennemsnitligt 4,3 personer pr. husstand. I 2003 var tallet 2,2. Husstandene er således kun halvt så store i dag som for omkring 100 år siden. Far, mor og børn Fra slutningen af 1800-tallet opstod der mange nye arbejdspladser i byerne under den såkaldte industrialisering. Derfor flyttede flere og flere fra landet og ind til byerne til ofte ret små lejligheder. Her var der ikke plads til en storfamilie med børn, forældre og bedsteforældre, men kun til to generationer: forældre og børn. En sådan familie, hvor forældrene kan være gift eller leve i et papirløst forhold, kaldes en kernefamilie. Langt de fleste børn, ca. 75 %, lever i dag i en kernefamilie. Omkring 15 % af alle børn bor sammen med enten moren eller faren. Ca. 7 % lever i en sammenbragt familie, hvor der er en ny mor eller far i stedet for den biologiske far eller mor. Familietyper, som børn (0-18 år) bor i (i %) Bor hos begge forældre 73,1 Bor hos enlig mor 15,4 Bor hos mor i nyt parforhold 7,1 Bor hos enlig far 2,0 Bor hos far i nyt parforhold 1,0 Bor ikke hos forældrene 1,4 (Kilde: Samfundsstatistik, 2006) 18 Samfundsstudier
20 Familielivet i et skema I kernefamilien går faren på arbejde og tjener de penge, som familien skal leve af, mens moren passer hjem og børn. Siden 1950 erne er der dog sket store ændringer, idet kvinderne i dag udgør næsten halvdelen af arbejdsstyrken. Igennem årene er der kommet flere kvinder og ikke mindst småbørnsmødre ud på arbejdsmarkedet. Det har betydet, at familien ikke længere kan tage sig af al pasning af børn, ældre, pleje af syge og handicappede osv. Antallet af vuggestuer, børnehaver og pasningsordninger samt byggeri af beskyttede boliger, ældrehjem, plejehjem osv. er derfor vokset siden 1950 erne. Endelig er husarbejdet til en vis grad mekaniseret med fx vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine. Og madlavningen kan klares forholdsvis hurtigt bl.a. ved at sætte færdiglavede retter i mikrobølgeovnen. Denne udvikling har betydet, at vore dages familie er sammen om færre opgaver i hjemmet. Til gengæld har de enkelte familiemedlemmer fået mere fritid til at gøre, hvad de har lyst til. De får hver deres eget liv uden for familien: Far går måske på jagt eller fisker, sønnen spiller fodbold, datteren dyrker ridning, og mor går til aerobic. Disse aktiviteter foregår på forskellige ugedage, så familiens hverdag må planlægges efter alle disse individuelle gøremål. Når familien skal foretage sig noget sammen, må det aftales i forvejen. Man kalder denne familietype for aftalefamilien. I aftalefamilien tilbringer forældre og børn altså megen tid uden for familien. Far er mere sammen med jagtkammeraterne eller vennerne i golfklubben. Mor er mere sammen med veninderne, og børnene bruger mere tid sammen med de venner og kammerater, som man har fælles interesser med. Dette betyder, at forældrenes indflydelse på børns socialisering måske er faldende. Venner og kammeraters værdier og normer kommer til at spille en større rolle. Kvindernes andel af arbejdsstyrken (i %) 1958: 32,0 1970: 38,6 1980: 43,7 1991: 46,6 2005: 47,0 (Kilde: Samfundsstatistik, 2006) Undersøgelser har vist, at over 60 % af mødrene i småbørnsfamilier har arbejde på fuld tid på arbejdsmarkedet (36-40 timer). Ligesom 69 % af de enlige småbørnsmødre har fuldtidsarbejde. Arbejdsstyrken udgøres af personer med erhvervsmæssig beskæftigelse samt arbejdsløse personer i alt ca. 2,9 mio.? Nævn nogle fordele og ulemper ved, at ens forældre begge er udearbejdende. Er din familie en aftalefamilie? - Er du/i mere sammen med kammerater og venner end med jeres forældre? Betyder det noget for jeres holdninger og værdier? Hvad skal vi med familien? 19
Rigtige mznd og psne piger
Rigtige mznd og psne piger Skal en rigtig dreng bande, spille fodbold, reparere knallert og svine sig lidt til? Skal pigerne være generte, fnise, lege "far, mor og bsrn" og passe på tsjet? Det mener en
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereKøn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.
Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereDer var engang... Hvorfor ser familien ud, som den ggr?
Der var engang... Klokken er fem. Det er ved at blive lyst. Madmor vågner og rusker liv i manden, der ligger ved siden af hende i en af stuens alkovesenge. Den 3-årige pige i fodenden vågner og begynder
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereEmne: De gode gamle dage
Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme
Læs mereMin Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk
Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan
Læs mereSammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereBørnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk
Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Befolkning og familie Tid og tidsforbrug Tidsforbrug sammenligning andre lande Fremtidens udfordringer for forældre og dagsinstitutioner Privatforbruget
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereKlubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog
Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereOpgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.
Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og
Læs mereSocial kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer
Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker
Læs mereRapport Ungeprofilrapport ANONYM Genereret 16. maj 2018
Rapport Ungeprofilrapport ANONYM Genereret 16. maj 2018 Årstal: 2017/2018 Område: UNGEPROFILUNDERSØGELSEN Rapportniveau: Institution Skolesundhed.dk Rapport udarbejdet for Ringkøbing-Skjern Kommune Genereret
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereTema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:
Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange
Læs mereHistoriebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner
Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereIndledning. Baggrund for undersøgelsen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder
Læs mereHvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?
Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mere10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?
10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mereSynopsis samfundsfag 1 7. klasse. Ungdomskultur
Ungdomskultur I uge 42-45 skal du arbejde med din synopsis om ungdomskultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om den uregerlige ungdom og deres forbrug af kultur. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen
Læs mereSynopsis samfundsfag 1 7. klasse. Ungdomskultur
Ungdomskultur I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om ungdomskultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om den uregerlige ungdom og deres forbrug af kultur. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen
Læs mere- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige
- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation
Læs mereOpgaver til Den frie by
Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj
Læs mereIsumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender
Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereDig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3
Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet
Læs mere1.1 De unge børneforældre
1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mereSpørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger
Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give
Læs mereHvad børn siger om et godt børneliv!
Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af
Læs mereSammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT
Læs meresker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?
Tanker og følelser Kapitel 3: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 Vi tænker hele tiden, og tankerne kommer i forskellige størrelser. Vi kan have store tanker, små tanker og dem midtimellem. Følelser findes også i
Læs mereDeepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt
Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.
Læs mereUndersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid
ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,
Læs mereDet er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.
Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,
Læs mereDer er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.
Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene
Læs mereCases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereDet er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.
Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et
Læs mereBØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL
BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god
Læs mereTekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)
Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige
Læs mereFremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk
Vær r sød s mod dine børn, b det er dem der skal vælge v dit plejehjem. Fremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk Forbrug, befolkning, livsfaser og tid Familie som institution nu og
Læs mereSådan bor I hver for sig - sammen
Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved
Læs mereSAMMENBRAGTE FAMILIER
SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereVejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?
Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph
Læs mereDET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!
12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 GRUNDLAG Kolding
Læs mereBilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.
Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og
Læs mere1. MÆND OG KVINDER PÅ ARBEJDE
1. MÆND OG KVINDER PÅ ARBEJDE Opgaver til følgende artikler: Mænd og kvinder har forskellige job Kvindelig elektriker: Jeg har det bedst med mænd Mandlig sygeplejerske: Jeg bliver glad af at give omsorg
Læs mereSpørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?
Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet
Læs mereHVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om
HVAD ER NORMER Opgave 1 Hvad er rigtigt? 1. Hvad nomader gør. 1 Normer handler om 2. Hvad man normalt gør. 3. Hvad nordmænd gør. 1. Alle normer er ens. 2 Normer i forskellige lande 2. Ingen normer er ens.
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereOm et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs mereGallup om forældres syn på opdragelse. Camilla Kann Fjeldsøe Dato 31. januar 2018 Projekt: 63595
Camilla Kann Fjeldsøe Dato 31. januar 2018 Projekt: 63595 Feltperiode: Den 19. januar 29. januar 2018 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte forældre til børn i alderen 3-15 år Metode: GallupForum (webinterviews)
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereEvaluering af SSP dagen elev 1
Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte
Læs merekvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen
1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne?
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 06 Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne? 08 Brug og misbrug 10 Ungdomsliv 12 Hvem taler man med? 14 04 ADHD er en forstyrrelse i hjernens
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereOpgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?
Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad
Læs mereTal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereGrundlovstale Pia Olsen Dyhr
Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene
Læs mereStudie. Den nye jord
Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereForløbsundersøgelse af danske og etniske børn født i 1995. CAPI-Skema til barnet selv
Socialforskningsinstituttet 22-10-07 Forløbsundersøgelsen for børn født i1995 Us 1910-B: Børneinterview i 2006 Dines Andersen Forløbsundersøgelse af danske og etniske børn født i 1995 CAPI-Skema til barnet
Læs mereLivsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Læs mereMilton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står
1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Læs mereARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty
ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,
Læs mereTema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange
Læs merePORTRÆT // LIVTAG #6 2011
P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer
Læs mereUngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014
1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereFNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:
FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden
Læs mereBilag 3 Transskription af interview med Kenneth
Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs mere