SAMFUNDSSTUDIER. Af Ebbed Foged; Kim Mølgaard Nielsen; Palle Roslyng Jensen. Grundbog til samfundsfag i klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMFUNDSSTUDIER. Af Ebbed Foged; Kim Mølgaard Nielsen; Palle Roslyng Jensen. Grundbog til samfundsfag i 8.-9. klasse"

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå SAMFUNDSSTUDIER Grundbog til samfundsfag i klasse Af Ebbed Foged; Kim Mølgaard Nielsen; Palle Roslyng Jensen Dette er en pdf-fil med Samfundsstudier. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres

2 Sam funds studier - grundbog til samfundsfag i klasse Ebbe Foged, Kim Mølgaard Nielsen og Palle Roslyng-Jensen Gyldendal

3 Indhold 1. Hvorfor er jeg, som jeg er? 3 2. Hvad skal vi med familien? Forbrydelse og straf Kultur og nationalitet Mediernes magt Uddannelse og arbejde Sådan hænger økonomien sammen Kan staten styre økonomien? Sætter vi pris på miljøet? Politik hvad skal jeg med det? Hvem bestemmer i politik i Danmark? Magt og indflydelse i lokalsamfundet Når danskerne bliver europæere FN verdens politibetjent? Om ulande og ilande 215 Stikordsregister 226

4 Hvorfor er jeg, som jeg er?

5 Børns leg er en forberedelse til voksenlivet. De leger ikke kun sjove og søde lege, men også drabelige og sørgelige lege. Rigtige mænd og pæne piger Skal en rigtig dreng bande, spille fodbold, reparere knallert og svine sig lidt til? Skal pigerne være generte, fnise, lege "far, mor og børn og passe på tøjet? Det mener en del forældre og bedsteforældre sikkert. Derfor kommer de til jul og fødselsdage med dukker til pigerne og biler til drengene. Vi har alle nogle forventninger til, hvad der er drenget, og hvad der er piget. Selv om det bliver mere og mere almindeligt, at piger fx spiller fodbold og går til boksning, så er der faktisk stadig forskel på pigers og drenges leg. Undersøgelser viser, at drenge i 4-årsalderen helst leger med biler, Lego og værktøjssæt, hvor pigerne leger med dukker, udklædningstøj, husholdningsredskaber og tegner. Små drenge leger meget voldsomt. De ting, de har opbygget, skal helst falde bragende sammen, så de kan opbygge dem igen. Små piger derimod leger mere stille og forsigtigt. Også blandt større børn eller unge mennesker er der tydelig forskel på drenge og piger. I en 8. klasse, hvor man talte om sex, følelser, og hvad der sker med kroppen i puberteten, sagde to af eleverne følgende: Dennis: De (pigerne) får større røv, mindre hjerne og større mælkejunger. Louise: Man tænker på ham og drømmer om ham hele tiden. Man bliver forfjamsket og rød i hovedet. Drenge og piger i puberteten udtrykker sig ofte forskelligt. Pigernes svar er ofte mere alvorlige, mens drengene har en tendens til at udtrykke sig råt eller vulgært. Det er mest pigerne, der taler om følelser, mens de har svært ved at tale om sex. Det kan drengene til gengæld, men det er ofte ord, som er lidt rå, voldsomme og måske pornografiske.? Lav tre lister i jeres klasse over typiske drenge- og pigeaktiviteter samt kønsneutrale aktiviteter. Diskutér, hvad årsagerne er til, at nogle fritidsaktiviteter er kønsspecifikke og andre er kønsneutrale? 4 Samfundsstudier

6 Supersild og hår på brystet I løbet af puberteten træder forskellen på drenge og piger tydeligt frem: Piger får bryster og kan som kvinder føde og amme børn. Fedtvævet koncentreres forskelligt: Mænd får maver og kvinderne en større bagdel osv. Vi er altså forskellige biologisk set, og det skyldes nogle særlige stoffer, kønshormoner, som dannes i kroppen. Nogle mener, at det især er denne biologiske proces, som forklarer, hvorfor drenge og piger tænker og udtrykker sig forskelligt og vælger forskellige erhverv. Alle mennesker har både mandlige og kvindelige kønshormoner. Hvad der er mest af, er med til at bestemme, hvem vi er. Meget forenklet siger man, at de kvindelige kønshormoner fremmer sproglige færdigheder og indlevelsesevne, mens mandlige hormoner styrker de såkaldte rumlige færdigheder. En almindelig påstand er: Ufaglærte arbejdere mænd med hår på brystet har som regel flest mandlige kønshormoner, mens faglærte og forretningsfolk har lidt færre. De mandlige hormoner styrker de rumlige færdigheder, så man får en god stedsans og kan forestille sig en genstand fra forskellige synsvinkler. Blandt kvinder med super-feminint udseende finder man, ifølge den biologiske opfattelse, sjældent de helt store sproggenier eller matematikere, men derimod kvinder, der søger et trygt og sikkert familieliv. De er derfor på udkig efter en mand, der har økonomisk og social succes i livet. Sådanne betragtningsmåder kan føre til, at man mener, at kønsrollerne alene er biologisk bestemt og derfor ikke kan ændres. Og hvis de ændres, sker det ved at øve vold mod det medfødt mandlige eller kvindelige. Men helt så enkelt er det ikke. Selv om kønnet er medfødt, er der mange måder at være henholdsvis dreng/mand og pige/kvinde på. Hvad vil det sige, at være en rigtig dreng eller en rigtig pige? Vi får ikke det samme svar i dag, som hvis vi havde haft mulighed for at spørge for fx 200 år siden. Det er heller ikke ligegyldigt, om man stiller spørgsmålet i Danmark eller fx i Tyrkiet. Og endelig får man forskellige svar, hvis man spørger forskellige mennesker i Danmark. Omgivelsernes forventninger til, hvordan en rigtig dreng/mand og en rigtig pige/kvinde skal være, afhænger således af tid, kulturmæssig- og social baggrund. Hvorfor er jeg, som jeg er? 5

7 Du er den, du bliver gjort til Vi har alle fået visse biologiske forudsætninger fra fødslen, men størstedelen af vore karakteregenskaber dannes under opvæksten. Opdragelsen er meget vigtig for, hvordan vi bliver. Børn ledes næsten umærkeligt ind i bestemte kønsroller. Det sker ved ros og ris, belønning og straf. Kønsroller indlæres også ved, at børnene efterligner deres forældre. Hvis man har en traditionel arbejdsdeling i familien, efterligner drengen sin far, når han slår græsplæne, vasker bil og udfører reparatio- ner. Pigen efterligner sin mor, når hun laver mad, vasker, syr og stryger. Den traditionelle arbejdsdeling i hjemmet viser sig også ofte i forældrenes erhverv. Det er især mænd, som er fx tømrere, murere, mekanikere eller fodboldspillere. Og job som fx sygeplejersker, kontorassistenter, rengøringsassistenter og hjemmehjælpere er klart domineret af kvinder. Denne kønsopdeling af arbejdsmarkedet opleves af mange som naturlig.? Undersøg i jeres klasse, hvordan arbejdsdelingen er i familierne: Hvem sørger for morgenmad, madpakker, aftensmad, sætter i opvaske- og vaskemaskinen? Hvem stryger, gør rent, køber ind, slår græsplæne osv.? Er det mor, far, dig, dine søskende eller er det fælles/på skift? Drøft det resultat, I når frem til. Socialisation Familien og mennesker i barnets nærmeste omgivelser har meget stor betydning for barnets indlæring af sociale roller og normer. Dvs. regler for hvad man kan og ikke kan. Dette kaldes under et for socialisation. Socialisation er opdragelse eller indlæring af sociale normer og roller. Socialisation er en slags tilpasning til samfundet. Socialisationen bevirker, at vi kan fungere på en acceptabel måde sammen med andre mennesker. Den vigtigste socialisation sker i familien. Det kaldes den primære socialisation. Livet igennem påvirkes vi også fra omgivelserne: vuggestue, børnehave, SFO, skole, uddannelsesinstitutioner, arbejdsplads, kolleger, venner og veninder fra sportsklubber, foreninger og medierne. Man taler om den sekundære socialisation. I dag tilbringer langt de fleste børn og unge flere timer uden for familien (vuggestue, børnehave, fritidsklub og senere sammen med kammerater), end de tilbringer sammen med forældrene det kaldes dobbeltsocialisation. Det bliver vanskeligt at skelne mellem primær og sekundær socialisation. Undersøgelser viser imidlertid, at forældrene stadig spiller den største rolle i socialisationen af børn og unge. USA, Japan, Kina og Danmark er forskellige samfund med forskellige kulturer og normer. Derfor er mennesker fra forskellige samfund også forskellige. Men familierne i Danmark er heller ikke ens. Vore forældre er opdraget forskelligt, de har forskellige uddannelser og forskellige typer arbejde. Nogle er født i velhavende miljøer og andre i mere beskedne kår. Dette har indflydelse på, hvordan vi bliver, og hvordan vi en dag selv vil opdrage vores børn. Vores børn bliver igen påvirket af mange personer uden for hjemmet og oplever derved en socialisation, som vi ikke selv har fået. Derfor bliver vi forskellige mennesker. 6 Samfundsstudier

8 ? Siger du tak for mad, når du har spist? Siger du tak for kampen, når du har spillet fodbold? Lægger du benene op på bordet, bøvser i andres nærvær osv.? Hvilke normer og holdninger har du? Opstil en liste og overvej, hvor de kommer fra (forældre, skolen, kammerater eller diverse medier). Gælder der ét sæt normer og værdier i familien og et andet i kammeratskabsgruppen? Giv eksempler og forklar hvorfor. Kammerater og veninder I de fleste familier er begge forældre udearbejdende. Begge forældre har således også et liv uden for hjemmet. Det har børn og unge også. En større og større del af børn og unges liv tilbringes uden for familien. Forældrenes betydning for, hvordan børnene udvikler sig som personer, bliver derved mindre end tidligere. Kammeraterne kommer til at betyde meget for personlighedsdannelsen. Det er her de unge henter deres værdier og livsstil. For at forstå, hvorfor vi er, som vi er, må vi derfor se på, hvad børn og unge foretager sig i fritiden, og hvad det betyder for deres opførsel og holdninger. Vennerne er med til at udvikle ens personlighed og skaber samtidig tryghed. Kammerater, venner og veninder har stor betydning, og mange vil gøre meget for at være populære. Man bruger vennerne og veninderne til at spejle sig i: Hvordan er jeg i forhold til dem? På denne måde forsøger man at finde ud af eget værd. I de senere år er mobiltelefonen blevet enhver teenagers tro følgesvend. Der ringes og sendes masser af sms er. Det, at man modtager mange opkald, bekræfter, at man er inde i varmen, at man er populær. Kammeratskabsgruppen bruges ofte til at afprøve normer og roller, som ikke tolereres inden for familiens rammer. På den måde påvirkes man. Man overtager nogle af vennernes normer, og man prøver at leve op til gruppens normer for at blive accepteret og være populær. Der kan imidlertid også være en bagside af medaljen: Der skal være nogen ude i kulden, før det er morsomt at være inde i varmen. Groft sagt kan man høre til de populære, de accepterede eller de udstødte. Når én eller flere af de udstødte direkte chikaneres enten verbalt eller fysisk, taler vi om mobning. Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Definition på mobning. (Kilde: Mobbeland, Gyldendal 2003) Sms er og mobning Inden for de seneste år er mobning via sms blevet in. For ligesom det er lettere for unge at sende en sms med teksten Jeg er varm på dig til pigen fra parallelklassen, så er det også lettere og betydeligt mere kujonagtigt at skrive modbydelige beskeder, uden at vedkommende kan se afsenderen. Sms-beskeder som fx lede møgso, luder og mother-fucker er blevet almindelige. Hvorfor er jeg, som jeg er? 7

9

10 Det handler om at være sej weekendnarkomaner Det er ikke kun unge med problemer, men også ganske almindelige og velfungerende unge de fleste mellem 14 og 22 der tager ecstasy, amfetamin og andre rusmidler. De er unge, smukke og glade, men hvorfor tager de så rusmidlerne? De unge er ikke bange for at svare: Der er for lidt spænding, for lidt adrenalinsus, for megen tryghed og primært for meget forudsigelighed i hverdagen. Hverdagen er stille og rolig med fast arbejde eller skolegang, men efter arbejdstid eller i weekenden har nogen behov for at slippe væk fra en verden, der går i tomgang. Derfor tager de flugten ind i deres egen selvskabte verden. Det er ikke svært,at få fat i ecstasy og amfetamin. I dag forhandles rusmidlerne på de fleste større diskoteker. (Kilde: Weekendnarkomaner, Samvirke juli 2000)? Virkelighedsflugt eller eskapisme er ikke noget nyt fænomen. Ugebladene har stadig store oplagstal. Her kan man læse om og se billeder af de rige og smarte. Mange biograffilm og tv-serier foregår i overklassemiljøer, hvor de færreste af os ender. Alligevel får denne litteratur og disse tv-serier store læser- og seertal, hvilket beviser, at mange mennesker har behov for at drømme sig væk fra den grå hverdag. Trangen til at flygte fra hverdagen og ind i et lykkeland kan hjælpes på vej af diverse euforiserende stoffer. Siden 1960 erne er flere og flere af disse stoffer kommet på det illegale marked, og stadig nye kommer til. Diskutér, hvorfor mange mennesker har behov for at drømme sig væk fra hverdagen. Giv eksempler på virkelighedsflugt. Drøft i hvilket omfang der findes euforiserende stoffer i jeres omgangskreds. www På finder du gode links om kroppen, sundhed, rusmidler m.m. Hvorfor er jeg, som jeg er? 9

11 Vi bombarderes af indtryk og holdninger Vi lytter til musik, går i biografen, læser bøger, aviser og blade, ser fjernsyn og reklamer osv. Alt dette påvirker os. Man kan have rockstjerner, sportsfolk eller filmskuespillere som idoler. De efterlignes i væremåde, påklædning, frisure osv. Det bliver in at gå i bestemt tøj, lytte til en bestemt slags musik m.m. På denne måde bruger unge mange penge, og man taler om, at ungdoms- eller teenagekulturen er en forbrugerkultur. Begrebet teenage- eller ungdomskultur eller -kulturer er et forholdsvis nyt fænomen. Det opstod i 1950 erne, og skyldes to vigtige goder: mere fritid og flere penge. Op til 1950 erne forlod mange skolen efter 7. klasse. På landet flyttede mange hjemmefra efter konfirmationen for at tjene som karle og piger på gårdene. Andre, især mange drenge, fik en læreplads. Så var man udlært som årig. Derefter skulle de fleste drenge være soldat, til de var omkring år. Derefter kunne man nyde ungkarletilværelsen et par år, indtil man fik en kæreste og blev gift. Det sidste var som regel nødvendigt, hvis man ville bo sammen. Der var mangel på boliger, og ville man gøre sig håb om at få en lejlighed, var en vielsesattest mindstekravet. Man skulle helst vente et barn eller allerede have et. For mange unge gik man altså fra at være barn til at være voksen som 14-årig. Teenagebegrebet var ukendt. I 1950 erne og især i 1960 erne begyndte flere og flere unge at gå længere i skole end det pligtige antal år (7-9 år). Den længere skolegang forlængede også perioden mellem børne- og voksentilværelsen. Mange unge blev derfor boende hjemme, til de var år. Nogle endnu længere. I dag har de mange hjemmeboende unge ikke særlig store sociale- og økonomiske forpligtelser. De har forholdsvis megen fritid, som de overvejende kan bruge på dem selv. Men det vigtigste er måske, at unge for første gang i danmarkshistorien har mange penge til forbrug. Elev- og lærlingelønnen er høj i dag i forhold til, hvad den var i fx 1950 erne. Mange unge i klasse og på ungdomsuddannelserne har erhvervsarbejde uden for skoletid. Lønnen herfra kan langt de fleste anvende til eget forbrug. Mange årige supplerer lommepengene med løn fra et fritidsjob, så mange har over kr. til forbrug om måneden. Det betyder, at de unge lægger 10 mia. kr. i forretningerne pr. år. Det betyder, at erhvervslivet og underholdningsindustrien gør sig umage for at få fat i aldersgruppen. Virksomhederne ønsker at kende de unges tanker for at kunne målrette et salg. Så mange penge har børn og unge Lommepenge i gennemsnit pr. måned 7- årige årige årige årige (Kilde: Børns opvækst som forbrugere. Gallup Reguleret med den almindelige prisudvikling)? Undersøg i klassen, hvor mange, der har erhvervsarbejde, hvor mange timer I arbejder, og hvad timelønnen er. Hvad bruges pengene til? www På kan du se, hvilken løn man har krav på. 10 Samfundsstudier

12 Frisættelse eller De fleste børn og unge har megen fritid og forholdsvis mange penge. De unge kan bruge pengene og fritiden, som de vil, uden at forældrene blander sig. Nogle mener, at denne nye frihed er godt, mens andre siger, at det er dårligt. I tekstboksen Optimister og pessimister kan du læse to synspunkter. Optimister og pessimister Thomas Ziehe, tysk socialpsykolog, f Ziehe synes, at teenage-/ungdomskulturens fritid og forbrug er positivt. Hos Ziehe er et af de centrale begreber kulturel frisættelse. Den kulturelle frisættelse kan fx vise sig ved, at forældrene stiller sig til rådighed for deres teenagebørn. (se kap. 2, side 27). Tidspunktet for aftensmaden placeres efter børnenes fritidsaktiviteter, eller børnene får penge til fri mad, ofte i form af pizza, burgere og cola. Alle muligheder er åbne: Man kan selv bestemme, hvordan man vil fremtræde (type, stil osv). Man kan selv vælge uddannelse og karriere, selv bestemme sine indkøb, ægteskab, valg af bolig, ferierejser, underholdning, tv- og computerprogrammer, bogindkøb, film og musik. Verden ligger åben. Bagsiden er, at man kan blive meget selvoptaget eller selvglad. Man interesserer sig måske for meget for at kunne sælge sig selv, hvordan man tager sig ud, og måden man kommunikerer på. Pierre Bourdieu, fransk sociolog, f Bourdieu mener, at ethvert menneske har nogle såkaldte kapitaler. Disse kapitaler består af den enkelte persons økonomiske -, kulturelleog sociale baggrund. Kapitalerne kan læres, men vil ofte være arvet (social arv). Bourdieu bruger også begrebet habitus, når han forsøger at forklare forskelle i livsvilkår. Habitusbegrebet siger noget om de valg, det enkelte menneske træffer, fx uddannelsen. De valg, som børn og unge træffer, er udviklet gennem opdragelsen/socialiseringen. Børn og unge overtager forældrenes normer. Voksne udlændinges oplevelser i Danmark kan forklare Bourdieus opfattelse: Når voksne indvandrere og flygtninge kommer til Danmark, kan forældrene blive bange for at miste deres børn. De bliver bange for, at børnene bliver danske eller vestliggjorte. De unge er til gengæld bange for at svigte deres forældre, dvs. ikke leve op til forældrenes forventninger vedrørende værdier, adfærd og religion. Men hvad vil det sige at miste og svigte? Danske forældre anser det normalt for positive tegn og personlig udvikling, når deres børn/unge fx flytter hjemmefra. I mange etniske familier vil det imidlertid føles som at svigte både forældre og oprindelseskultur. Bourdieu bruger begrebet arvens modsigelser. Forældre har altid ambitioner og ønsker på deres børns vegne og vil gøre meget for dem, fx i form af uddannelse. At indfri forældrenes forventninger vil ofte betyde, at børnene får en højere uddannelse end forældrene. Det kan komme til at betyde, at børnene kommer til at se ned på deres forældre. Hvis investeringen lykkes, skaber dette en social afstand mellem forældre og børn. Lykkes den ikke, skaber den skuffelse. Hvorfor er jeg, som jeg er? 11

13 Forskellige kulturer I det danske samfund lever de fleste mennesker i en kernefamilie, og langt de fleste voksne stemmer ved folketings- og kommunalvalg. Ca. 85 % er medlem af folkekirken, og de fleste børn går i folkeskolen osv. Alt det kalder vi den kulturelle hovedstrømning eller mainstream. Men der er også grupper, som skiller sig ud fra hovedstrømningen og danner deres egne værdiog normsæt. Disse grupper kalder vi for delkulturer. Delkulturerne findes især blandt unge. Ungdomskultur er en fællesbetegnelse for en række kulturformer, der i større eller mindre grad adkiller sig fra de dominerende voksne kulturer i samfundet. Hver ungdomskultur har sine egne fælles adfærdsmønstre og normer, som medlemmerne følger. Man skelner mellem subkultur og modkultur, selv om grænserne mellem disse kulturformer er flydende. Subkulturen (fx punkerne) bygger på egne sociale værdier, på egen livsstil og udtrykker en symbolsk modstand mod den dominerende kultur gennem fx tøjstil og musik. Modkulturen (fx studenterbevægelsen i årene efter 1968 og senere dele af BZ-bevægelsen og de autonome ) er en kultur, der aktivt forsøger at påvirke den dominerende kultur, fx gennem demonstrationer. 12 Samfundsstudier

14 Eksempler på ungdomskulturer ca erne: læderjakker, anderumper, jazz ere 1960 erne: vilde engle, mods, diskere, provoer, hippier, kampagnen mod a-våben 1970 erne: rockere, diskere, flippere, græsrødder 1980 erne: rockere, diskere, yuppier, punks, BZ ere 1990 erne: rockere, hip hoppere, autonome, skatere Man kan sælge livsstil I de sidste 20 år er der opstået et nyt fænomen, som påvirker os: total markedsføring. En lang række produkter som film, cd er, blade og tøj reklamerer indbyrdes for hinanden og bliver solgt som en ny livsstil. Budskabet er ofte, at man bliver lykkelig, populær og uimodstådelig, hvis man køber de pågældende produkter. I dag spytter filmselskaberne en masse sideprodukter ud i forbindelse med lanceringen af de store film. Dette har taget til i styrke, og der findes flere eksempler på, at filmenes bagmænd har tjent mere på T- shirts, klistermærker, dukker og plakater end på billetindtægter. Set med producentens øjne er det en klar fordel at markedsføre et produkt sammen med en film og omvendt fordi varerne gensidigt reklamerer for og sælger hinanden. Det drejer sig især om produkter til børn og unge, som køber her og nu, inden varen forældes. Og netop denne type produkter bliver hurtigt forældet.? Find eksempler på total markedsføring. Hvorfor er vi villige til at give så svimlende priser for tekrus, halstørklæder, bøger, notesblokke, T-shirts og andet merchandise? Reklamens virkninger Økonomiske virkninger: virksomheden, der annoncerer, sælger mere forbrugerne køber flere af de varer, der reklameres for aviser, blade, radio- og tv-stationer, der bringer reklamer, bliver afhængige af disse indtægter Ikke-økonomiske virkninger: skaber mode påvirker omgivelsernes udseende påvirker reklamemediernes indhold øver indflydelse på, hvad vi synes er godt og skidt Hvorfor er jeg, som jeg er? 13

15 Intet klart svar Danske unge er meget ens, når man sammenligner med unge fra andre kulturer, hvor opdragelsen eller socialiseringen foregår på en helt anden måde. Men der er også normforskelle. Det kan være tøj- og musiksmag. Det kan være holdning til at tage en uddannelse, eller hvor længe man må være ude om aftenen. Det kan være syn på alkohol og euforiserende stoffer og meget andet. Når vi spørger: Hvorfor er jeg, som jeg er? kan der ikke gives et enkelt og klart svar. Noget er givet ved fødslen. Det er biologisk arv. Andet kommer til via opdragelsen, gennem det vi også kalder socialisation. Hvor stor en del af ens personlighed, der er biologisk bestemt, og hvor meget der skyldes påvirkning fra hjemmet, skolen, kammeraterne, medierne og mødet med andre kulturer, er svært at afgøre. Rigtige venner ryger ikke tobak Påvirkningen fra venner og klassekammerater spiller en stor rolle for, om unge begynder at ryge. De fleste børn og unge ønsker at være med i fællesskabet i klassen og blandt kammeraterne. Dette fællesskab kan imidlertid føre til gruppepres, så man fx begynder at ryge eller at drikke alkohol, selv om man egentlig ikke ønsker det. Gruppepresset kan imidlertid også virke modsat eller positivt, hvis det ikke er in at ryge og drikke i kammeratskabsgruppen. Man ved, at social ulighed i sundhed går i arv fra forældre til børn helt fra fosterstadiet, og at børn overtager mange af forældrenes sundhedsmæssige vaner og uvaner. Men på nogle områder har klassekammeraterne langt større indflydelse på de unges adfærd end forældrene. Det gælder fx rygning, hvor man i vidt omfang kan tale om ryger- og ikke-rygerklasser og til en vis grad også alkoholforbrug. (Kilde: Berlingske Tidende, 1. oktober 2002) 14 Samfundsstudier

16 Hvad skal vi med familien? 15

17 Der var engang... Klokken er fem. Det er ved at blive lyst. Madmor vågner og rusker liv i manden, der ligger ved siden af hende i en af stuens alkovesenge. Den 3-årige pige i fodenden vågner og begynder at græde. Efterhånden får konen vækket alle: tjenestepigerne på slagbænken, bedstefar og de tre børn i den anden alkove og karlene i kammeret ved hestestalden. Bedstefar er sur. Børnene larmer for meget, og der er ikke orden på noget mere, synes han. Ikke sådan, som da han var herre i huset. Efterhånden er alle i tøjet. Dagens arbejde begynder. Alle har opgaver undtagen bedstefar og den 3-årige. Bedstefar er blevet så gammel, at han ikke kan bestille noget mere. Den lille pige stavrer rundt på køkkenets lergulv og leger med gæssene, der ruger i deres bænk. Sådan har de tidlige morgentimer måske formet sig på en dansk bondegård for 150 år siden. Sammenlignet med en almindelig dansk familie i dag er næsten alt anderledes. Ingen kunne i dag tænke sig at sove et helt liv i samme rum som otte andre mennesker, hvoraf de to var ansatte. Eller have gæs i køkkenet og lade de små børn kravle rundt og tisse på gulvet.? Beskriv stemningen på maleriet af gårdejer Rasmus Jørgensen og hans familie samt tjenestefolk. Nævn de væsentligste forskelle mellem aftensmåltidet i dit hjem, og det der er skildret på maleriet. Hvorfor ser familien ud, som den gør? Det er ikke så mange år siden, at de fleste mennesker arbejdede med at fremstille fødevarer og boede på landet, i landsbyer og på spredte gårde. Familielivet var meget anderledes end i dag. De enkelte familiemedlemmer så ofte hinanden. Børnene var tæt på bedsteforældre eller tanter og onkler, og de mødtes med fætre og kusiner. Børnene vidste, hvad de voksne lavede, og de kom også tidligt med i det daglige arbejde. Alle familiemedlemmer var nødvendige i arbejdsfællesskabet. Drenge og piger arbejdede på familiens egen gård eller som arbejdere på en anden gård. På denne måde hjalp man sin familie økonomisk: At have en familie havde altså også økonomisk betydning. Børnene blev opdraget i forbindelse med det daglige arbejde. Forældrene var naturlige autoriteter børnene så op til dem, for de kunne jo arbejdet. Dermed var det også nemt for børnene at efterligne forældrene at identificere sig med dem. Det er sjældent i dag, hvor de fleste forældres arbejde ligger uden for hjemmet. Mange børn har aldrig været på deres forældres arbejdsplads. Arbejde og fritid gik i gamle dage mere eller mindre ud i ét. Der var ikke mange fritidstilbud, så den sparsomme fritid blev anvendt sammen med familien. 16 Samfundsstudier

18 Gårdejer Rasmus Jørgensen med familie og tjenestefolk. Maleri fra af Fritz Syberg ( ). Tre generationer under samme tag Da Danmark var et udpræget landbrugsland, var det almindeligt, at familien bestod af børn, forældre og bedsteforældre. Desuden blev ugifte lærlinge og svende, der boede hos håndværksmestrene, samt gårdenes tjenestekarle og -piger på en måde regnet med til familierne. De boede og spiste sammen med familien. Denne storfamilie-type er i dag sjælden i Danmark. Men den er stadig almindelig mange steder i verden. På landet i fx Tyrkiet lever børnene ofte i storfamilier sammen med forældrene, bedsteforældre og måske også onkler, tanter, fætre og kusiner.? Nævn nogle fordele og ulemper ved at leve i en storfamilie med bedsteforældre og flere søskende. Hvad skal vi med familien? 17

19 Husstande og familier I statistikker skelner man mellem husstand og familie. Ved en husstand forstår man: alle personer, der bor på samme adresse. En familie skal bo på samme adresse og højst bestå af to generationer. Er der tale om mere end to generationer, regnes det i statistikken for to familier. Man taler om følgende familietyper: 1. ægtepar med eller uden hjemmeboende børn 2. samlevende par. Et par der lever papirløst (dvs. uden vielsesattest) og har hjemmeboende fællesbørn. 3. samlevende i registreret partnerskab (to mennesker af samme køn er gift) 4. samboende par (særlig kategori for øvrige papirløse) I 1901 var der gennemsnitligt 4,3 personer pr. husstand. I 2003 var tallet 2,2. Husstandene er således kun halvt så store i dag som for omkring 100 år siden. Far, mor og børn Fra slutningen af 1800-tallet opstod der mange nye arbejdspladser i byerne under den såkaldte industrialisering. Derfor flyttede flere og flere fra landet og ind til byerne til ofte ret små lejligheder. Her var der ikke plads til en storfamilie med børn, forældre og bedsteforældre, men kun til to generationer: forældre og børn. En sådan familie, hvor forældrene kan være gift eller leve i et papirløst forhold, kaldes en kernefamilie. Langt de fleste børn, ca. 75 %, lever i dag i en kernefamilie. Omkring 15 % af alle børn bor sammen med enten moren eller faren. Ca. 7 % lever i en sammenbragt familie, hvor der er en ny mor eller far i stedet for den biologiske far eller mor. Familietyper, som børn (0-18 år) bor i (i %) Bor hos begge forældre 73,1 Bor hos enlig mor 15,4 Bor hos mor i nyt parforhold 7,1 Bor hos enlig far 2,0 Bor hos far i nyt parforhold 1,0 Bor ikke hos forældrene 1,4 (Kilde: Samfundsstatistik, 2006) 18 Samfundsstudier

20 Familielivet i et skema I kernefamilien går faren på arbejde og tjener de penge, som familien skal leve af, mens moren passer hjem og børn. Siden 1950 erne er der dog sket store ændringer, idet kvinderne i dag udgør næsten halvdelen af arbejdsstyrken. Igennem årene er der kommet flere kvinder og ikke mindst småbørnsmødre ud på arbejdsmarkedet. Det har betydet, at familien ikke længere kan tage sig af al pasning af børn, ældre, pleje af syge og handicappede osv. Antallet af vuggestuer, børnehaver og pasningsordninger samt byggeri af beskyttede boliger, ældrehjem, plejehjem osv. er derfor vokset siden 1950 erne. Endelig er husarbejdet til en vis grad mekaniseret med fx vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine. Og madlavningen kan klares forholdsvis hurtigt bl.a. ved at sætte færdiglavede retter i mikrobølgeovnen. Denne udvikling har betydet, at vore dages familie er sammen om færre opgaver i hjemmet. Til gengæld har de enkelte familiemedlemmer fået mere fritid til at gøre, hvad de har lyst til. De får hver deres eget liv uden for familien: Far går måske på jagt eller fisker, sønnen spiller fodbold, datteren dyrker ridning, og mor går til aerobic. Disse aktiviteter foregår på forskellige ugedage, så familiens hverdag må planlægges efter alle disse individuelle gøremål. Når familien skal foretage sig noget sammen, må det aftales i forvejen. Man kalder denne familietype for aftalefamilien. I aftalefamilien tilbringer forældre og børn altså megen tid uden for familien. Far er mere sammen med jagtkammeraterne eller vennerne i golfklubben. Mor er mere sammen med veninderne, og børnene bruger mere tid sammen med de venner og kammerater, som man har fælles interesser med. Dette betyder, at forældrenes indflydelse på børns socialisering måske er faldende. Venner og kammeraters værdier og normer kommer til at spille en større rolle. Kvindernes andel af arbejdsstyrken (i %) 1958: 32,0 1970: 38,6 1980: 43,7 1991: 46,6 2005: 47,0 (Kilde: Samfundsstatistik, 2006) Undersøgelser har vist, at over 60 % af mødrene i småbørnsfamilier har arbejde på fuld tid på arbejdsmarkedet (36-40 timer). Ligesom 69 % af de enlige småbørnsmødre har fuldtidsarbejde. Arbejdsstyrken udgøres af personer med erhvervsmæssig beskæftigelse samt arbejdsløse personer i alt ca. 2,9 mio.? Nævn nogle fordele og ulemper ved, at ens forældre begge er udearbejdende. Er din familie en aftalefamilie? - Er du/i mere sammen med kammerater og venner end med jeres forældre? Betyder det noget for jeres holdninger og værdier? Hvad skal vi med familien? 19

Rigtige mznd og psne piger

Rigtige mznd og psne piger Rigtige mznd og psne piger Skal en rigtig dreng bande, spille fodbold, reparere knallert og svine sig lidt til? Skal pigerne være generte, fnise, lege "far, mor og bsrn" og passe på tsjet? Det mener en

Læs mere

Der var engang... Hvorfor ser familien ud, som den ggr?

Der var engang... Hvorfor ser familien ud, som den ggr? Der var engang... Klokken er fem. Det er ved at blive lyst. Madmor vågner og rusker liv i manden, der ligger ved siden af hende i en af stuens alkovesenge. Den 3-årige pige i fodenden vågner og begynder

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Befolkning og familie Tid og tidsforbrug Tidsforbrug sammenligning andre lande Fremtidens udfordringer for forældre og dagsinstitutioner Privatforbruget

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Forløbsundersøgelse af danske og etniske børn født i 1995. CAPI-Skema til barnet selv

Forløbsundersøgelse af danske og etniske børn født i 1995. CAPI-Skema til barnet selv Socialforskningsinstituttet 22-10-07 Forløbsundersøgelsen for børn født i1995 Us 1910-B: Børneinterview i 2006 Dines Andersen Forløbsundersøgelse af danske og etniske børn født i 1995 CAPI-Skema til barnet

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Synopsis samfundsfag 1 7. klasse. Ungdomskultur

Synopsis samfundsfag 1 7. klasse. Ungdomskultur Ungdomskultur I uge 42-45 skal du arbejde med din synopsis om ungdomskultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om den uregerlige ungdom og deres forbrug af kultur. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Hvad børn siger om et godt børneliv! Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Børn og Pligter (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Pligter er vigtige for dit barn Opdragelse et ord der sætter mange tanker i gang, både negative og positive.

Læs mere

Fremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Fremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk Vær r sød s mod dine børn, b det er dem der skal vælge v dit plejehjem. Fremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk Forbrug, befolkning, livsfaser og tid Familie som institution nu og

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang

Kirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang Kirstinebjergskolen Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Hvor populær synes du selv, du er i din klasse? - sæt ét kryds

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet 1 of 17 L Æ S E P L A N 2 of 17 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 0. klasse side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side 9 7. klasse side

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte) Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere