Roskilde 2013 / 2014 Læsehandleplan for Klostermarksskolen

Transkript

1 Roskilde 2013 / 2014 Læsehandleplan for Klostermarksskolen 1

2 Baggrund: Roskilde Kommune har besluttet, at alle kommunens folkeskoler skal udarbejde en læsehandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer. Vi har nu lavet en sådan plan for Klostermarksskolen, som vi synes passer til den måde, som vi arbejder på her på stedet. Noget, som vi har gjort meget ud af, er arbejdet med læseplanen for faglig læsning i alle fag. Alle skolens lærere har været med til at formulere denne, da de enkelte faglærere jo er dem, der bedst ved, hvad der skal vægtes i faglig læsning i netop deres fag på de enkelte klassetrin / trin. Indhold: (Læsevejlederne, Janne og Bodil). Klostermarkskolens læsepolitik 0.-9.klasse s Forebyggende indsats s. 11. Beskrivelse af gruppetest s. 12 Digitale mediers inddragelse i læseprocessen. s. 13 Skolebiblioteket s. 16 Handleplan for faglig læsning i dansk 0.-9.klasse s Handleplan for faglig læsning i SFO klasse s. 24 Handleplan for faglig læsning i matematik klasse s Handleplan for faglig læsning i engelsk klasse s Handleplan for faglig læsning i tysk klasse s. 45 Handleplan for faglig læsning i fransk klasse s. 46 Handleplan for faglig læsning i sløjd klasse s. 48 Handleplan for faglig læsning i natur og teknik klasse s. 49 Handleplan for faglig læsning i fysik og kemi klasse s. 50 Handleplan for faglig læsning i historie Klasse. S. 52. Handleplan for faglig læsning i geografi klasse s. 60 Handleplan for faglig læsning i musik klasse s. 62 Handleplan for faglig læsning i håndarbejde klasse s. 63 Handleplan for faglig læsning i idræt klasse s. 64 Handleplan for faglig læsning i hjemkundskab klasse s. 66 Handleplan for faglig læsning i samfundsfag i udskolingen. S. 68 Handleplan for faglig læsning kristendom klasse. S

3 LP modellens anvendelse som analytisk redskab ift. læsesvage elever s.76 Forældresamarbejde ift. den fælles læseindsats på Klostermarksskolen s. 77 Vejlederteamets opgaver og aktiviteter ift. til læseindsatsen s. 78 Testoversigt. S. 79 Læsepolitik oversigt klasse Formål 0. klasse: At give eleverne læselyst samt forudsætninger for at lære at læse gennem arbejdet i et skriftsprogsstimulerende miljø. Sproglig og fonologisk opmærksomhed. Der tages udgangspunkt i den sproglige opmærksomhed. I andet kvartal fokuseres der systematisk på den fonologiske opmærksomhed. Mål Tiltag For nærmere beskrivelse af arbejdet med IT, se skolens IT - plan Materialer Evaluering At lære de tre alfabeter; bogstav- navn, lyd og udseende (form) At kunne skelne mellem konsonanter og vokaler At deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig. At kunne samtale om indholdet i tekster. At kunne fortælle sammenhængende om egne oplevelser. Arbejde med sproglig opmærksomhed, hvor der bl.a. indgår: Sanglege, rim/remser, legeskrivning. Arbejde med sprogets inddeling i sætninger, ord, stavelser, grafemer og fonemer. Systematisk træning i fonologisk opmærksomhed: Systematisk træning i skriftens lydprincip, her for- og enkelt -lyd. Håndfonemer. Biblioteksbesøg. Små mundtlige boganmeldelser. Lærerens højtlæsning. IT: Der arbejdes med det første tryk Frost: Sproglege. Gyserslottet. Sprogskatten. Alkalær små lydrette læsebøger. Lydret Dingo Gyldendal. Skrivesider. Markussen: Hjemme i fonemernes verden. Verden fuld af ord. Billedbøger til højtlæsning. Biblioteksbesøg. Solstrålebøgerne, stor bog. KTI. Sprogscreening. Første år, afprøvning i samarbejde med tale høre læreren. Før jul egen test: Hvad kan de i forhold til bogstavkendskab og fonemer? Egen test gentages i april. For at følge op på alle elevernes færdigheder. 3

4 At fortælle ud fra billeder, oplevelser eller hørte historier. At videreudvikle sprog, ordforråd og ordkendskab. navneskilte og postkort i Publisher. Bibliotekskundskab (BK1) At eksperimentere med tidlig skrivning både i hånden og på computer. At eksperimentere med sætnings og orddannelse. Formål 1.klasse: Udvikle og vedligeholde elevens læse-og skrivelyst Gøre eleven sikker i skriftens lydprincip, ved at fortsætte den fonologiske træning, som allerede er påbegyndt i børnehaveklassen. Mål Tiltag For nærmere beskrivelse af arbejdet med IT, se skolens IT-plan Materialer Evaluering Knække koden dvs. kunne læse en tekst med alderssvarende og lydrette ord. Give eleven et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer. Gøre eleven i stand til at identificere for- ind- og udlyd. Gøre eleven i Formel læsetræning. Undervisning i læsestrategier, primært fonologisk læsning. Arbejde med sprogets inddeling i sætninger, ord stavelser, bogstaver og enkeltlyde. Accept af børnestavning/lydstavning, hvor fokus er på indhold og ikke ortografien. Træne de 120 hyppigste ord Arbejde med udvikling af ord-og begrebsforrådet. Dramatisere læste tek- Forslag: Den første læsning, læsebog Den første læsning, bogstavbog Søren og Mette Godt på vej1 læsebog + CD rom (Indeholder både fag- og skønlitteratur) Skrivebog OS64 tages i nov./maj Elevplaner Elevsamtaler LUS skema Læsemåleren Se evt.også lærervejl.til Læseraketten, Staveraketten og skrive- 4

5 stand til at læse en ukendt, let og aldersvarende tekst (både fag- og skønlitteratur). Gøre eleven fortrolig med De 120 hyppigste ord. Gøre eleven i stand til at anvende forskellige elementære læsestrategier Give eleven forståelse for basal sætningsstruktur Udvikle gode læse /skrivevaner Kunne læse lix 3-10 med forståelse ster. Højtlæsning Arbejde med læringsstile Gå på biblioteket, lave små boganmeldelser Læsekursus som opfølgning på OS64 med årg. lærere i jan. IT: Der arbejdes med tekstbehandling(t1), elevintra (E1), billeder (B1), computere og netværk(c1). Husk litt. Kanon Bibliotekskundskab (BK1) Materialer fra mobilt værksted ABC ny dansk i første Husk: 50 kr. pr. elev til ekstramaterialer. Digitalt: Dansklandskabet, Tjek Tasken, cd-ord, Superbog, Clio, Grammatikrytteren, Elevunivers. raketten. Formål 2.klasse: At videreudvikle, og vedligeholde elevens læselyst og skriveglæde. Læse ukendte og aldersvarende tekster. Arbejde med simple lydfølgeregler. Mål Tiltag For nærmere beskrivelse af arbejdet med IT, se skolens IT-plan Materialer Evaluering Målet i 2.kl: Automatisering af læsning. Eleven : Kan anvende simple lydfølgeregler. Kan beherske de 120 hyppigste ord. Kan bruge læsestrategier til at videreudvikle egen læsning. Har gode læsevaner Skal udvikle skrivelyst Opleve gennem læsning, at have fået nøglen til viden. Læsetræning med fokus på øget sikkerhed og korrekthed. Undervisning i angrebsteknikker med fokus på det fonematiske princip(lyd). Accept af børnestavning i alle tekster, hvor fokus er på indholdet. Sideløbende arbejdes der med ortografisk træning stavemåde/retskrivning), såsom staveord og diktatøvelser. Litteraturforståelsesaktiviteter, hvor fokus er på læseforståelsen. Genrearbejde. Boganmeldelser. Biblioteksbesøg og kendskab. Forslag: Den første læsning, læsebog Den første læsning, arb.bog Frilæsningsbøger til Den første Læsning Div. bøger fra biblioteket Div. bøger fra CFU f.eks. Frk. Ignora bøgerne Skrivebog Materialer fra mobilt værksted, Læs og forstå Ny dansk i anden OS120 tages i nov./maj Dysleksiscreening Laves i december Den første læsning evaluering2, tages løbende Elevplaner Elevsamtaler 5

6 Får kendskab til udvalgte genrer Bør stifte bekendtskab med de tre ordklasser: -substantiver -adjektiver -verber -samt enkle staveregler. Eleven skal med forståelse kunne læse lix Arbejde med IT. Arbejde med lette grammatiske forløb, hvor de3 ordklasser, substantiver, verber og adjektiver indgår. Stillelæsning Arbejde med læringsstile(mobilt værksted) Skønlitterært læsekursus som opfølgning på OS120 Måling af lix-tal: Aftal selv med læsevejlederne IT: Publisher(P1), Lyd(L1), Video(V1 og VR1) Husk Litt.kanon Husk: 50 kr. pr. elev til ekstra-materialer Digitalt: Dansklandskabet, Tjek Tasken, CDord, Superbog, Clio, Grammatikrytteren, Elevunivers LUS skema Læsemåleren National test - læsning Se evt.også lærervejl.til Læseraketten, Staveraketten og skriveraketten Formål 3.klasse: At bevare læseglæden. Læse ukendte og aldersvarende tekster Afvikling af børnestavning Mål Tiltag For nærmere beskrivelse af arbejdet med IT, se skolens IT-plan Materialer Evaluering Målet i 3.kl: Automatisering af læsning. Målet er ligeledes at vække nysgerrighed, undren og interesse for den videre litteraturlæsning. Eleven : Arbejder med: -Indholdslæsning -Læsehastighed -Litteraturforståelse, herunder genrelære. Anvende den tillær- Der arbejdes med litteraturlæsning, hvor der fortsat er fokus på læseforståelse. Der arbejdes med forskellige skriveprocesser, der tager sit afsæt i de forskellige genrer. Logskrivning Boganmeldelser. Biblioteksbesøg. Arbejde med IT. Forfatterskabslæsning Forslag: Tid til Dansk Læsebog 3. Tid til Dansk Sprog-og genrelære 3. Stav 3 Div. bøger fra biblioteket Div. klassesæt fra CVU Skrivebog (Gøres ST-prøve (frivilligt) SL60 tages i nov./maj Elevplaner Elevsamtaler LUS skema Læsemåleren 6

7 te viden om ortografi (retstavning) Kan identificere de tre ordklasser: -Substantiver -Verber -Adjektiver. Har gode læsevaner Producere forskellige tekster udfra forskellige genreoplæg. Eleven skal med forståelse kunne læse lix Stillelæsning Arbejde med læringsstile(mobilt værksted) Lærerens højtlæsning Fagligt læsekursus. (Aftales med læsevejlederne) Husk Litt.kanon IT: PowerPoint (PP1), Informationssøgning (I1), bibliotekskundskab(bk1) færdig i 4. klasse) Materialer fra mobilt værksted Trappestigen diktater Mens du skriver (klassesæt) Ny dansk i tredje Læsedetektiven 1 (klassesæt) Husk: 30 kr. pr. elev til ekstra-materialer Registrering af læste bøger. F.eks. ved brug af Se evt.også lærervejl.til Læseraketten, Staveraketten og Skriveraketten Digitalt: Dansklandskabet, Tjektasken, CD-ord, Superbog, Clio, Grammatikrytteren, Matrialehylden - Læsepaletten 1, Elevunivers. Formål 4.klasse: At bevare læselysten. At automatisere læsningen ved at eleverne læser meget og mange varierede teksttyper med differentierede læseopgaver. Opmærksomheden rettes i stigende omfang mod tekstens opbygning og sproglige udformning. Mål Tiltag For nærmere beskrivelse af arbejdet med IT, se skolens IT-plan Materialer Evaluering Læse sikkert og med god forståelse. Læse skønlitteratur og faglitteratur, der er skrevet for aldersgruppen. Oversigtslæse og punktlæse. Fastholde hoved- Læse selvstændigt eller parvis. Læse i forskellige medier: Bøger, computere og TV. Benytte forskellige læsestrategier. (Tal evt. læsevejlederne) Læse med henblik på fremlæggelse for stør- Forslag: Tid til Dansk læsebog 4 Tid til Dansk Sprog-og genrelære 4 Stav 4 Div. bøger fra bibli- ST-prøve (frivilligt) SL40 tages i nov./maj Elevplaner Elevsamtaler 7

8 indholdet i en tekst ved hjælp af understregning og referat. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form. Læse lette og korte norske og svenske tekster. re grupper. Forberede og gennemføre oplæsning for andre. Læse lette svenske og norske tekster. Forfatterskabslæsning Evt. skønlitt. Læsekursus som opfølgning på SL40(Aftal selv på årgangen og bib.) Fagligt læsekursus (opfølgning fra 3.kl.- tal med læsevejl.) Lærerens højtlæsning Fagligt læsekursus. (Aftales med læsevejlederne). Husk Litt.kanon IT: Tekstbehandling (T2), Elevintra (E2), Billeder (B2) og (BR1), Computere og netværk (C2) oteket Div. klassesæt fra CVU Skrivebog Mens du skriver (klassesæt) Ny dansk i fjerde Læsedetektiven 1 +2 (klassesæt) Husk: 20 kr. pr. elev til ekstra-materialer Digitalt: Dansklandskabet, Tjek tasken, CD-ord, Superbog, Clio, Grammatikrytteren, Materialehylden Læsepaletten 1, Elevunivers. LUS skema Se evt.også lærervejl.til Læseraketten, Staveraketten og Skriveraketten Registrering af læste bøger. F.eks. ved brug af F.eks. logbog, portfolio, videooptagelser m.m. National test - Læsning Formål 5.klasse: At udvikle læsefærdighederne. Læselyst, læsevaner, læseformål, læsehastighed og læsemåder er centrale begreber i læsearbejdet. Mål Tiltag For nærmere beskrivelse af arbejdet med IT, se skolens IT-plan Materialer Evaluering Læse sikkert og med god forståelse. Læse skønlitteratur og faglitteratur, der er skrevet for aldersgruppen. Bruge forskellige læsemåder: Oversigts-punkt og nærlæse. Læse selvstændigtstillelæsning Læse højt Læse i forskellige medier: Bøger, computere og TV. Benytte forskellige læseteknikker. Nærlæse kortere tekststykker. Forslag: Tid til Dansk læsebog 5 Tid til Dansk Sprog-og genrelære 5 Stav 5 Div. bøger fra bibli- St-prøve (frivilligt) LÆS 5 januar Elevplaner Elevsamtaler LUS skema 8

9 Fastholde hovedindholdet i en tekst ved hjælp af understregning, referat og Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form. Læse lette og korte norske og svenske tekster. Blive fortrolig med varierede læsemåder afhængig af læseformål. Læse skærmtekster. Læse lette svenske og norske tekster i forskellige genrer. Forfatterskabslæsning. Lærerens højtlæsning Husk Litt.kanon IT: Publisher (P2), Informationssøgning (I2), Lyd (L2), Video (V2) og (VR2). Digital projektopgave (frivilligt) (DP1) Bibliotekskundskab (BK2) oteket Sæt punktum og komma Div. klassesæt fra CVU Skrivebog Ny dansk i femte Mens du skriver (klassesæt) Skriv med liv (klassesæt) Læsedetektiven (klassesæt) Husk: 20 kr. pr. elev til ekstra-materialer Se evt.også lærervejl.til Læseraketten, Staveraketten og Skriveraketten Registrering af læste bøger. F.eks. ved brug af F.eks. logbog, portfolio, videooptagelser m.m. Webprøver læsning og retskrivning Digitalt: Tjek Tasken, CD-ord, Superbog, Prøveklar Læsning, Clio, Grammatikrytteren, Elevunivers Formål 6.klasse: At udvikle læsefærdighederne. Læselyst, læsevaner, læseformål, læsehastighed og læsemåder er centrale begreber i læsearbejdet. Mål Tiltag For nærmere beskrivelse af arbejdet med IT, se skolens IT-plan. Materialer Evaluering Læse sikkert og Læse selvstændigt - stillelæsning Forslag: Tid til Dansk læsebog 6 Tid til Dansk Sprog-og genre- ST-prøve (frivilligt) 9

10 med god forståelse. Læse skønlitteratur og faglitteratur, der er skrevet for aldersgruppen. Oversigtslæse og punktlæse. Fastholde hovedindholdet i en tekst ved hjælp af understregning og referat. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form. Læse lette og korte norske og svenske tekster. Forberede og gennemføre oplæsning. Benytte forskellige læsestrategier. Nærlæse kortere tekststykker. Blive fortrolig med varierede læsemåder afhængig af læseformål. Læse skærmtekster. Forfatterskabslæsning. Forberede og gennemføre oplæsning for andre. Læse lette svenske og norske tekster i forskellige genrer. Faglig læsning på baggrund af TL 1 Lærerens højtlæsning IT: PowerPoint (PP2) Husk Litt.kanon lære 6 Stav 6 Div. klassesæt fra CVU eller biblioteket (f.eks. klassiske tekster) Skrivebog Diktater Læs med grundbog+tekstbog til: Notatteknik, Læsehastighed, Læsestrategier Mens du skriver (klassesæt) Skriv med liv (klassesæt) Sæt ord på din verden (klassesæt) Ny dansk i sjette Læsedetektiven 3 (klassesæt) Digitalt: Tjek tasken, CDord, Superbog, Prøveklar læsning, Clio, Grammatikrytteren,Elevunivers TL 1 tages ultimo september og rettes af læreren. Rettes inden 1.skole/hjem samtale. Læsevejlederne hjælper gerne med prøvetagning. Aftal efterfølgende samtale m. BP Elevplaner Elevsamtaler LUS skema Se evt.også lærervejl.til Læseraketten, Staveraketten og Skriveraketten Registrering af læste bøger. F.eks. ved brug af F.eks. logbog, portfolio, videooptagelser m.m. National test læsning Formål 7., 8. og 9.klasse: At konsolidere læseevnen, så eleven læser sikkert med passende læsehastighed og bliver i stand til at fastholde det væsentlige både i skønlitterære og faglige tekster inden for alle skolens fag og discipliner. Mål Tiltag For nærmere beskrivelse af arbejdet med IT, se skolens IT-plan Materialer Evaluering Bevare læselysten Videreudvikle læsehastighed Fri læsning af faglige og skønlitterære tekster. Forslag: Præsentere eleverne for tekstervarierende genrer (alle fag). Ikke noget snik-snak TL2(7.kl) tages i nov. og rettes af læreren. 10

11 både i skønlitteratur og faglig læsning. Benytte varierede læsemåder, afpasset efter formålet Styrke den litterære forståelse Lære at forstå samspil mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation. Benytte varierede læsestrategier: Skimning, orienteringslæsning og oplevelseslæsning. Fastholde det væsentlige: mindmap, stikord, referat og resume At kunne oplæse en tekst flydende Gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form. Kunne læse norske og svenske tekster. Fælles fordybelse i litterære tekster (litt. kanon) Forfatterskabslæsning. Periodelæsning Naturlig anvendelse af læsestrategier f.eks. før-under og efter læsning. Disskusion. Dramatisering Arbejde med IT (skærmlæsning) Arbejde med ord og begreber, f.eks. ugens/dagens fremmedord. Tilbagevendende indslag i alle fag: Lærerens højtlæsning IT: 7. kl.: Tekstbehandling (T3), Publisher (P3), PowerPoint (PP2) 8. kl.: Digital projektopgave (frivilligt) (DP2), Bibliotekskundskab (BK3) 9. kl.: PowerPoint (PP3) Læsning i alle fag + læsestrategier passende til det enkelte fag. Husk litt.kanon Stav 8 Dansk i syvende Dansk i ottende Dansk i niende Klassesæt/taskebøger Læs på tekstbog (klassesæt) Læs på arb.bog (klassesæt) Kortfilm Diktater Læseprøver Sproget er dit (klassesæt) Læsetræning (klassesæt) Sæt ord på din verden (klassesæt) Litterære arbejdsmønstre 1 +2 Stav 7, 8 og 9 Digtalt: Tjek tasken, CD-ord, Dansk Gyldendal, Webprøver Prøveklar læsning,retskrivning og skr. Fremstilling, Clio, Grammatip, Grammatikrytteren- tema, Materialehylden drabssag / Melved (tværfagligt), Elevunivers Litteraturhistorie for folkeskolen (klassesæt) TL 3(8.kl) tages ultimo september og rettes af læreren. Rettes inden 1.skole/hjem samtale. Læsevejlederne hjælper gerne med prøvetagning. Aftal efterfølgende samtale m. BP Elevplaner Elevsamtaler LUS skema Diktater/Læseprøver mv. Evt. terminsprøver Se evt.også lærervejl.til Læseraketten, Staveraketten og Skriveraketten Registrering af læste bøger. F.eks. logbog, portfolio, videooptagelser m.m. 8. kl.: National test læsning 9. kl.: FA Læsning, Retstavning og Skr. Fremstilling. Forebyggende indsats over for børn i risiko for at udvikle læse- og skrivevanskeligheder. Som det fremgår af skemaet på de foregående sider, foretager vi løbende tests af elevernes læse-, staveog skrivefærdigheder. Herved opdager vi elever, som er i risiko for at udvikle læse og skrivevanskeligheder. Allerede fra børnehaveklassen bliver de første tests foretaget, og i de efterfølgende år bliver testene fulgt op af andre tests, så vi helt præcis kan følge den enkelte elevs læse- og skriveudvikling. 11

12 Korte beskrivelser af de enkelte gruppetests (Beskrivelserne er også at finde under afsnittet Vejlederteamets opgaver : KTI: Kontrolleret tegneiagttagelse. Sprogscreening: Sprogvurderingstest. IL basis: Prøven har til formål at undersøge læseforståelsen og centrale, kritiske læseforudsætninger hos børn i den tidlige indskolingsfase. Forebyggende dysleksi-screening: Nonsensorddiktat OS-64 og OS-120: Giver en vurdering af børnenes begyndende læseudvikling. Prøverne er beregnet til at kunne gentages med et halvt års mellemrum, således at læseudviklingen kan følges. LUS: Læseudviklingsskema til evaluering af, hvordan det enkelte barns læseudvikling skrider frem. SL-60 og SL-40: Vurderer børns sætningslæseevner og læseudvikling med henblik på planlægning af undervisningen. Læs 5: TL-1, TL-2 og TL-3: Vurderer større elevers læsning. Prøverne viser elevens samlede læsekompetence blandt andet inden for forskellige litterære genrer. Herudover laver testlærerne IL-individuel med enkelte elever, som skal udredes yderligere. Hvordan vi hjælper den enkelte elev, er naturligvis individuelt alt efter elevens vanskeligheder, men vi har på Klostermarksskolen oprettet en læseklasse, hvor elever med sværere læse- og skrivevanskeligheder bliver undervist i dele af deres skoledag. Det er de af skolens lærere, som ved specielt meget om dysleksiområdet, som underviser i denne klasse. Lærerne i læseklassen har tæt samarbejde med klasselærere, forældre, skolens resurceteam og kommunens læsekonsulent. 12

13 Digitale mediers inddragelse i læseprocessen. Udover at det er vores mål, at alle elever på Klostermarksskolen skal kende til og kunne anvende læse- og skriveværktøjet CD-ORD 1 inden udgangen af skoleåret 2013 / 2014, har vi på Klostermarksskolen siden 2010 haft en klar medieplan, så alle ved, hvad eleverne skal arbejde med i forhold til IT på de enkelte klassetrin både i forhold til læsning, men også i forhold til andre discipliner og fag. Hvert år ved skoleårets start udarbejder de enkelte klasseteam i samarbejde med ledelsen en arbejdsfordelingsplan, så vi er sikre på, hvem der er ansvarlig for, at medieplanen overholdes. 1 Cd-ord er et hjælpeprogram, der kan bruges af alle. Cd-ord kan læse højt på dansk, engelsk, tysk og andre sprog og kan anvendes på internettet, i tekstbehandling og i programmer. Man kan ligeledes oprette egne ordbøger, der hjælper med stavningen. 13

14 Alle klassetrin skal have kendskab til brugen af læse- og skriveværktøjet CD-ORD Forklaringer til skemaet: T1: Elementær tekstbehandling med Word T2: Udvidet tekstbehandling med Word T3: Avanceret tekstbehandling med Word R1: Elementær regneark med Exel R2: Udvidet regneark med Exel 14

15 R3: Avanceret regneark med Exel P0: Det første tryk (navneskilte og postkort) P1: Elementær præsentation med Publisher P2: Udvidet præsentation med Publisher P3: Avanceret præsentation med Publisher PP1: Elementær præsentation med PowerPoint PP2: Udvidet præsentation med PowerPoint PP3: Avanceret præsentation med PowerPoint E1: Elementær brug af Elevintra E2: Udvidet brug af Elevintra E3: Ananceret brug af Elevintra I1: Elementær informationssøgning på Internettet I2: Udvidet søgning på Internettet I3: Avanceret søgning på Internettet B1: Elementær brug af digitalt kamera B2: Udvidet brug af digitalt kamera B3: Avanceret brug af digitalt kamera og elementær brug af scanner BR1: Elementær billedbehandling med programelementet Værktøjslinjen Billede BR2: Avanceret billedbehandling med programmet PhotoShop L1: Elementær betjening af digital lydoptager L2: Udvidet betjening af digital lydoptager V1: Elementær betjening af digitalt videokamera V2: Udvidet betjening af digitalt videokamera V3: Avanceret betjening af digitalt videokamera VR1: Elementær videoredigering VR2: Udvidet videoredigering VR3: Avanceret videoredigering C1: Elementær brug af computere og netværk 15

16 C2: Udvidet brug at computere og netværk C3: Avanceret brug af computere og netværk BK1, Bk2 og BK3: Bibliotekskundskab Alle lærere har fået udleveret et hæfte, hvori de enkelte fokuspunkter er nærmere beskrevet. Faglig læsning på Klostermarksskolens skolebibliotek Skolebiblioteket understøtter faglig læsning med materialer og aktiviteter: - Faste ugentlige udlånstimer til klasser på årgang, faste udlånstimer hver fjortende dag til resten af årgangene. - Biblioteksorienterings-kurser i henhold til skolens medieplan. - Indkøb til såvel lærerbibliotek, udlånssamling og klassesætssamling, der understøtter faglig læsning. - Særlig Faglig læsning-sektion i lærerbiblioteket. - Vejledning af lærere og elever i velegnet litteratur til oplæsning, individuel læsning, faglig læsning og fælles læsning. - Genreinddeling af skønlitteratur på mellemste og ældste trin. - Særlig markering af let at læse bøger på mellemste og ældste trin. Bøgerne har en farvet rygmarkering og står blandt andre titler i de forskellige genrer. Elever med læsevanskeligheder kan således finde egnet litteratur samme sted som deres klassekammerater. - Lixkasser til yngste trin. - Klargøring af læsekasser til klasser. - Emneudstillinger/genreudstillinger. - Deltagelse i fagudvalgsmøder. Klassesæt der specifikt understøtter faglig læsning: Læsedetektiven 1 Faglig læsning (3.-4. klasse) 16

17 Læsedetektiven 2 Faglig læsning (4.-5. klasse) Læsedetektiven 3 Faglig læsning (5.-6. klasse) Læs med! (Grundbog og Tekstbog, mellemtrinnet) Læs på! (Grundbog og Tekstbog, udskolingen) De små fagbøger inkl. opgaver (indskolingen) Fag: Dansk Trin/klassetrin: 0. kl. Fælles Mål om faglig læsning: Fælles mål for 0.klasse tager udgangspunkt i tre hovedområder: Det talte sprog, det skrevne sprog og den sproglige dimension. Skriftsproget er forankret i talesproget, derfor er sprogforståelse og sproglige forudsætninger medbestemmende for læsetilegnelsen. Eleverne skal i løbet af 0.klasse; videreudvikle og nuancere deres ordforråd og begrebsforståelse. lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortælle tekstens indhold. Deltage i samtale, og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig. Samtale om indholdet i tekster. Have kendskab til bogstavernes navn, form og lyd. Lege og eksperimentere med sætnings- og orddannelse. Sådan kan vi arbejde med faglig læsning: Genre-forståelse Fortælle eleverne om de forskellige genrer, eventyr, faglitteratur og skønlitteratur osv. Hvordan kan disse genrer genkendes? Hvilken genre er den netop læste historie? Hvilke slags tekster findes der? Fiktive (skønlitteratur) tekster; noget forfatteren har fundet på. Kan ligne noget der kan ske i virkeligheden. Vi læser fiktion for at opleve. Skal læses fra start til slut for at give mening. Fakta (faglitteratur) tekster; vi læser for at lære. Fakta handler om virkeligheden. Hvad kan man bruge fakta bøger til? Hvilke bøger kan eleverne lide? Hvilke kender de? Hvad kan den voksne lide? Hvilke fagbøger har biblioteket? Find en historie, faglig tekst, eventyr, fabel eller lign. 17

18 Læs teksten grundigt igennem, så du kan læse den flydende og med indlevelse. Udvælg fokusord klassen skal arbejde med. (ca. 6-8 ord). Udtænk dialogiske spørgeteknikker, for at fremme børnenes forståelse af teksten. Planlæg uddybende aktiviteter. Informer forældrene om arbejdet med faglig læsning. Overvejelser som underviser. Hvad du vil med teksten? Hvad skal eleverne lære af forløbet? Hvilken genre skal det være og hvorfor? Kræver historien forforståelse og hvad ved eleverne om emnet inden starten? Skal historien have en morale, klassen kan lære af? Omhandler den fx klassens sociale liv? Overvej også, hvordan du vil arbejde videre med bogen. Introducere lytteregler: Lære eleverne at være medfortællere. De skal være med til at svare på spørgsmålene og selv stille spørgsmål. Reglerne kan fremme deres deltagelse og bevidstgøre eleverne om vigtigheden af at lytte og at koncentrere sig om teksten. Eleverne lærer at danne indre billeder (fantasi), mens de hører historien. Eleverne skal lære at blive gode medfortællere. Reager som underviser, hvis der noget børnene ikke forstår, på sigt lærer børnene at reagere og opsøge viden om ting, de ikke forstår. Arbejde med Fokus-ord: Så eleverne får viden om og udvider deres ordforråd og deres ordkendskab. Fokusord kunne være: Ord, der har forskellig betydning i forskellig kontekst. Ordene, der er lige over elevernes niveau. Lette ord ord, som en del elever kender, men ikke alle forventes at kende. Almindelige dagligdagsord, som kendes af alle voksne, men endnu ikke alle elever. Fremmedord, som størstedelen af eleverne ikke kender. Arbejde med dialogiske spørgeteknikker: For at fremme elevernes forståelse af teksten. Øge deres ordforråd og træne dem i at være medfortællere. Spørgsmålene skal rettes mod selve teksten og det mellem linjerne. Bruge mange hv - spørgsmål og komme dybt i teksten. Kan eleverne huske det, de har hørt? Har de forstået det? Give dem lyst til at fortælle og stå frem for en gruppe. Arbejdet med elevernes forforståelse inden de møder teksten: Ved faktatekster. Hvad ved eleverne om emnet? Hvad ønsker de at vide/lære? Kig på bogen. Hvordan ser en bog ud, og hvad indeholder den? Forside, bagside, forfatternavn, forlag, sidetal, tekst på bagsiden, billeder hvorfor er de i bogen? Er der sammenhæng mellem bogens titel og forside? Overskriften - hvad fortæller den? Se på billederne i bogen, inden historien læses. Hvad mon historien handler om? Stoppe op ved et af billederne og spørge, hvad mon der sker nu i historien? Bogen læses i sin helhed uden afbrydelser. Efter 1. læsning: Læs teksten/bogen uden at eleverne ser billederne i bogen og lad derefter børnene selv illustrere personer eller handling. Til sidst læses teksten igen, mens der vises billeder. 18

19 Undlad at læse slutningen og lade eleverne gætte på, hvordan historien slutter eller stop midtvejs i historien og lad dem gætte, hvad der videre sker? Snak om, hvad eleverne lagde særligt mærke til? Fortalte billederne noget, historien ikke gjorde? Kunne slutningen have været anderledes? Under 2. læsning. Arbejde med Fokus-ord. Udvælg ord, der arbejdes videre med fx i form af ordkendskabskort. Efter 2. læsning: Arbejde med dialogiske spørgeteknikker. Eleverne arbejder videre med aktiviteter, der udvikler deres forudsætninger for skriftsprogstilegnelse. For eksempel kan de eksperimentere med meddigtning i form af børnestavning, hvor de lærer de tre alfabeter. Trin / klassetrin: 1.klasse. Fælles Mål om faglig læsning: Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier Søge forklaring på ukendte ord. Opnå passende læsehastighed og præcision. Begynde at læse sig til viden i faglige tekster. Læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste. Skrive enkle fiktive tekster om små sagtekster, finde information i tekster og organisere ideer til egen skrivning. Disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning Kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion og kunne tale med om genre og hovedindhold. Sådan arbejder vi med faglig læsning: Vi har valgt at lave en lille fagbog om dyr. Vilde dyr, gårdens dyr og kæledyr. Vi vælger dyr ud, som eleverne kan vælge imellem. Klasserne skal på bondegårdtur og i Zoologisk Have. De skal selv lave en lille fagbog. Eleverne skal lære, at en fagbog læser man på en anden måde end en skønlitterær bog. De skal lære at kigge i indholdsfortegnelsen og på ordforklaringerne for at finde oplysninger. Før, under og efter læsning: Introduktion; forskelle på fag- og skønlitteratur. Læseformål; Når vi læser faglitteratur, kigger vi i indholdsfortegnelsen og på ordforklaringer, vi læser ikke nødvendigvis bogen fra start til slut. 19

20 På biblioteket arrangeres en stafet, hvor eleverne skal sortere bøger i tre bunker; bøger for at opleve noget i én bunke, bøger for at gøre noget i en anden bunke, og bøger for at lære noget i en tredje bunke. Denne skelnen mellem læsemåder er forståelig for elever i indskolingen. Begreber: Vi vælger ord fra genren, som er typiske og laver ordkendskabskort med ordene. For eksempel; føde, levevis, adfærd. Forforståelse: Vi vil arbejde med elevernes forforståelse vha. brainstorm og klassesamtale. På flipover skrives det, eleverne ved, og det de gerne vil finde ud af, inden forløbet påbegyndes. Ordforråd: Ordkendskabskort. Vi vil bruge strukturer fra CL (Coorperative Learning) til at arbejde med elevernes ordkendskab og ordforråd i forhold til genren. På - og mellem linjerne: Når vi læser faglitteratur, læser vi mest på linjerne. Der skal ikke tolkes på samme måde, som når der fx læses digte eller fiktion. Andre strategier / andet: Lave et VØL/tankekort og Vøslekort. På fortrykte sider skal eleverne lave en lille fagbog. Den skal indeholde forside med titel og forfatter. Hvert afsnit skal have en overskrift. Der skal være bagside med resumé/appetizer, som gør at man får lyst til at læse bogen. Eleverne kan læse bøgerne højt for hinanden. De kan låne hinandens bøger på tværs af klasserne. Bøgerne skal katalogiseres evt. i alfabetisk orden eller efter dyrearter. 20

21 Trin / klassetrin: 2.klasse. Fælles Mål om faglig læsning: Formålet med faglig læsning er, at give eleven kompetencer til, at bearbejde og samle de forskellige typer af informationer som faglige tekster, modsat skønlitterære tekster ofte indeholder. Faglig læsning stiller derfor krav om nye læseteknikker fx; punktlæsning, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning, nærlæsning mv. En væsentlig del af faglig læsning er, at kunne frasortere indhold i forhold til at indfri formålet med læsningen. (Fælles Mål). I 2. klasse kan der i forbindelse med faglig læsning arbejdes med følgende trinmål: Søge information, forklaring på ukendte ord, udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk bl.a. ved mundtlig gennemgang, ved ordkort og ved opslag i ordbog eller på nettet. Ordene skrives på tavlen eller på plancher, så de fastholdes fra gang til gang. Give udtryk for erfaringer og beskrive viden om enkle emner fx ved fælles mundtlig tankemylder, som fastholdes på planche, eller i elevhæfterne før og efter læsning. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier. Bl.a. ved at aktivere forforståelse og søge forklaring på ukendte ord. Begynde at læse sig til viden i faglige tekster med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste bl.a. med VØL-skema. Finde og vælge bøger til egen læsning ved at søge på skolebibliotekets hjemmeside. Producere enkle fiktive tekster og små sagtekster, med billeder i begge genrer, inden for samme emne, fx huler, så genreforskellen træder frem. Finde information i tekster og organisere ideer til egen skrivning. Fx ved brainstorm om indholdsfortegnelse til egen bog inden for et emne. Disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning ved at efterligne litteraturens tekster. Kende forskel mellem fiktion og ikke-fiktion og udtrykke en begyndende forståelse for samspillet mellem genre, sprog og indhold i egne og andres tekster. Fx ved sortering og samtale om genrens ligheder og forskelle fx forside, titel, illustrationer, struktur, ordvalg og sprogbrug. Hvordan vil vi arbejde med faglig læsning: Forslag til kapitel 1 i læsebogen Den første læsning en skønlitterær tekst om huler. Før læsningen og arbejde med forforståelse: Ud fra indholdsfortegnelsen tales om forskel på historier og kapitler og afsnit. Historiens længde - udregne antal sider. 21

22 Der tales om billeder, historiens kant og overskrift - associationer og tankemylder i forhold til emnet. Fx Hvad tror I, teksten handler om? Hvad ved I om huler? Har I prøvet at lave en hule? Hvorfor er det sjovt at lave en hule? Hvilke materialer og værktøjer kan man bruge til at bygge huler med? osv. Tale om traditioner og historiske detaljer, som knytter sig til emnet. Udvalgte ord fra teksten gennemgås og skrives på tavlen. Hvad tror I, der sker, hvis I kun kigger på historiens overskrift og illustrationer? Under læsningen: Højtlæsning, makkerlæser, læsekor og speedlæsning Læsning med replikker/tonefald Efter 1. Læsning: Ordkendskabskort med tegning og tekst. Ordbank; ordet med både elevens og leksikonets forklaring. Arbejde med ord, som har samme betydning og ord, der betyder noget forskelligt, men staves ens. Ord i teksten, som refererer til andre ting, vi kender. Efter læsningen på og mellem linjerne: Meddigtning - hvad sker der videre i teksten? Læse mellem linjerne hvad tænker, føler og oplever personerne? Hvad tænker I om billederne - om personernes sindstilstand? Hvordan har du det, når du f.eks. oplever noget uhyggeligt? Dramatisere; spil en figur fra historien. De andre stiller spørgsmål til personerne (den varme stol) Skriv, hvordan du vil bygge en hule og hvad du skal bruge. Klassesamtale om forskellen på elevteksterne og teksten i læsebogen. Andre strategier: VØL (Hvad ved jeg? Hvad ønsker jeg at vide?, Hvad har jeg lært?). VØSLE (Hvad ved jeg?, Hvad ønsker jeg at lære?, Sådan vil jeg lære? og Hvad har jeg lært?, Evaluering). Andet: Forslag til kapitel 1 i læsebogen Den første læsning 2. klasse: Snak om hekseafbrænding, middelalder, Harry Potter. Lav huskeliste til, hvad de vil have med i hulen og til indkøb til snobrød. Skriv snobrødsopskrift. Gæt et spil. Skriv, hvordan man laver en heks. Kryds og tværs med tekstens nøgleord. 22

23 Trin / klassetrin: 3. årgang Fælles Mål om faglig læsning: Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk. Kende forskellige læseteknikker. Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad Udtrykke forståelse af det læste - mundtligt og skriftligt. Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse. Læse sig til danskfaglig viden. Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner. Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier Sådan arbejder vi med faglig læsning: Eleverne skal lære om den nordiske mytologi som litterær genre. De skal lære typiske genretræk at kende. Før læsning: Fælles brainstorm, hvad ved vi om nordisk mytologi. Inddragelse af VØSLE skemaet. Snakke om kompositionen af bøgerne. Her vil vi bruge tørresnoren, for at konkretisere opbygningen af myterne. Diskutere læseformål gøre eleverne aktive, så de selv får forståelse af læseformålet. Her præsenteres VØL skemaet i fællesskab i klassen. Under læsning: Læseforståelse: De skal undervejs i læsningen kunne stille spørgsmål til teksten, skrive nøgleord, lave forundringsspørgsmål, svare på givne spørgsmål. Finde forundringsord og forklare dem til ordbanken. Efter læsning: Ordkendskabskort B egen model i stedet for synonym vil vi skrive særlige kendetegn. Afslutningsvis vil vi bruge mind-map som evalueringsmodel til elevernes selvevaluering. 23

24 Faglig læsning på Klostermarksskolens SFO området. Trin / klassetrin: klasse i SFO Deltagere: SFO Sådan arbejder vi med faglig læsning i SFO: Før under - efter læsning: Julehistorier hver dag i dec. Børn læser selv, for andre og voksne, Voksne læser for børn Fødselsdagshilsen på tavlen Tekst på pc spil og lign Udførsel af rekorder og læsning af SFO s rekordbog Søgning på nettet Kridtaktiviteter på legepladsen Vi læser højt for børnene og de genfortæller dele af historien Vi sætter navneskilte på f.eks. døre, vinduer mm. Vi sætter alfabetet op på en væg Begreber: Breve generelt - Gækkebreve Skrivning af Til/Fra-kort Menukort, opslag, indbydelser og lign. til lege Børnene laver egne ugeblade Børn læser selv, for andre og voksne, Voksne læser for børn Galgeleg og lign. Søgning på nettet Kridtaktiviteter på legepladsen Vi sætter navneskilte på f.eks. døre, vinduer mm. Vi sætter alfabetet op på en væg Forforståelse: Børnene laver egne ugeblade Galgeleg og lign. Boldleg fx Melder krig mod Tekst på pc spil og lign Oplæsning af spilleregler Udførsel af rekorder og læsning af SFOs rekordbog Søgning på nettet Vi sætter alfabetet op på en væg 24

25 Ordforråd: Breve generelt - Gækkebreve Skrivning af Til/Fra-kort Menukort, opslag, indbydelser og lign. til lege Børn læser selv, for andre og voksne, Voksne læser for børn Tekst på pc spil og lign Søgning på nettet Vi læser højt for børnene og de genfortæller dele af historien Vi sætter navneskilte på f.eks. døre, vinduer mm. Andre strategier / andet: På sigt vil vi i værksætte et biblioteksprojekt, hvor vi i mindre børnegrupper selv går på biblioteket og låner bøger. Børnene vil her få indflydelse på lånet ud fra egne interesser, lære biblioteket at kende, evt. få en dialog med en bibliotekar etc.. nærmere projektbeskrivelse vil blive udarbejdet. Trin / klassetrin: Klassetrin Fælles Mål - trinmål efter 6. klassetrin: Det skrevne sprog læse udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad Det skrevne sprog skrive strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer Sprog, litteratur og kommunikation forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation karakterisere og kunne anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg. Sådan arbejder vi med faglig læsning: Før under - efter læsning: Før læsning Under læsning Efter læsning Gør dig tanker om, hvad Tjek hele tiden, om du for- Hvad handlede bogen/ af- 25

26 du mon skal læse. Kig på forsiden. Se på titlen. Hvad mon bogen handler om? står, hvad du læser. Stil hvspørgsmål. Slå ord op, du ikke forstår. Spørg om det, du ikke forstår Stil undrende spørgsmål til teksten. Før evt. læselog mens du læser. (jeg genkender, jeg kan godt lide, jeg kan ikke lide, jeg undrer mig over, jeg forstår ikke, jeg var overrasket over, jeg tror, hvis jeg var, jeg blev irriteret over ) snittet om? Forestil dig, at du kort skal fortælle en anden om bogens handling. Hvad vil du fortælle? Minder bogen om noget du har læst før? Forforståelse: Elevernes forforståelse bliver aktiveret ved at spørge/referere til tidligere emner og elevernes baggrundsviden. Eleverne skal gøres opmærksom på, hvad der skal lægges mærke til i forhold til genre, teksttype, opgaveudformning etc. En god metode er at sammenligne med lignende tekster. Gode redskaber til at aktivere forforståelsen: - Brainstorm (enkel og nem at forstå, god til 4. klassetrin). - Tankekort eller mindmap (velegnet til 5. klasse). Se eksempel. 26

27 VØL-skema: Tankekort med ordet sport som eksempel. Vøl-skemaet kan bruges før, under og efter arbejdet med et emne. Det bliver meget tydeligt, hvad eleverne har lært undervejs i forløbet. Ordforråd: Der arbejdes løbende på at opbygge og videreudvikle elevernes ordforråd. På - og mellem linjerne Der arbejdes med at læse på linjerne og at vide, at der også står noget mellem linjerne. Læseteknikker: Med udgangspunkt i forskellige teksttyper og læseformål arbejdes med forskellige læseteknikker Eleverne skal f.eks. kunne veksle mellem at: 1. Danne overblik over teksten. 2. Finde oplysninger i teksten. 3. Nærlæse teksten for at forstå af indholdet. Vi arbejder med forskellige læseteknikker: 1) Overblikslæsning (læse bagside/forside, læse forord, bladre i bogen, læse indholdsfortegnelse). 2) Skimning (for at få overblik i forhold til problem/formål) 3) Indholdslæsning (vælge relevante afsnit/kapitler og forstå teksten) 4) Nærlæsning (Grundig nærlæsning) 27

28 En af læsekompetencerne indenfor læseteknik er, at eleverne selv skal kunne afgøre (i forhold til læseformål) hvilken læseteknik, de vil anvende. Læseforståelsesstrategier: Vi arbejder med metoder til nærlæsning, der gør eleverne i stand til at læse, forstå og anvende det læste. Det kan desuden eksempelvis være: V Ø L I denne kolonne skrives den viden, man har om emnet inden læsningen/ aktiviteten går i gang. Det er vigtigt, at pointere at det drejer sig om Det, vi tror vi, ved. Denne viden kan afprøves efter forløbet. Her skrives, hvad man gerne vil vide om emnet. Denne kolonne udfyldes enten løbende, efterhånden som undervisningen giver ny viden eller som afslutning på læsning, emne eller aktivitet. Notatteknik. Ordkendskab. Begrebskort Faglig logskrivning. Teksttyper: Ved hver ny tekst, klassen stifter bekendtskab med, gøres forståeligt, hvilken type tekst det drejer sig om. Er det en berettende tekst, der fortæller, for at underholde eller informere Eller beskrivende, der beskriver, hvordan noget er indrettet, ser ud eller virker En forklarende, der forklarer en proces trin for trin En instruerende, der instruerer i, hvordan man skal gøre noget En diskuterende, der belyser en problemstilling fra forskellige sider. En tekst, der lægger op til debat Eller en argumenterende, der overbeviser modparten om, at man har ret En ikke fortællende eller multimodal tekst, der skal give et overblik Eller en evaluerende tekst, der skal opsamle det vigtigste i teksten. Formålet er at kontrollere, om man har forstået det, man har læst. Bevidstgørelsen om teksterne er vigtig ved emneopgaver, månedsopgaver, etc. Genre: Vi arbejder i klassen med at opbygge en fælles viden om forskellige genrer. Det kan eksempelvis gøres ved: 28

29 Oplæsning af eksemplarisk tekst fra genren, de overordnede rammer for teksten sættes, så eleverne har tydelige sprogmarkører. Dialog hvilken slags tekst, hvem har skrevet den, hvem er teksten til? Hvad bruger man den slags tekst til? Lærerens modellering ved f.eks. at skrive en lille modeltekst på tavlen. Elever og lærere skriver i fællesskab, og her kobles det talte sprog og skriftsproget sammen. Eleverne skriver egne tekster. Blive gjort opmærksom på - og selv opdage genrebrud og genre- eksperimenterende træk i forskellige tekster. Modtage respons på sine genreskrivningsforsøg fra lærere og elever. Omskrive fra én genre til en anden se forskelle og ligheder mellem genrerne. Ved ethvert læsearbejde er det væsentligt at holde sig læseformålet for øje. Målet skal være synligt for eleverne. Trin / klassetrin: Kl. Fælles Mål om faglig læsning: Eleverne skal efter 9. klasse kunne: Læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og FAGLIG LÆSNING og anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad Læse sig til faglig viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet Udvikle deres ordforråd gennem læsning af sprogligt varierede tekster. Kunne vælge at oversigtslæse, punktlæse og nærlæse efter læseformålet. Kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, tankekort, resumé, referat og notater. Sådan arbejder vi med faglig læsning: Før under - efter læsning: Vi benytter - især i 7. klasse - VØL skemaet, før vi f.eks. går i gang med en ny genre, nyt forfatterskab, ny periode, nyt tema osv. Eksempel, eventyr: 29

30 Før vi går i gang: Hvad ved vi / jeg om genren eventyr? (V) Hvad ønsker vi / jeg gerne vide? (Ø) Efterfølgende: Hvad har vi / jeg lært? (L) Hvor det skønnes relevant, kan VØL skemaet udvides til VØSLE skemaet, hvor eleverne også skal vurdere, hvordan de vil tilegne sig den viden, som de ønsker (S) og til slut evaluere (E). Begreber: Eleverne skal gennem praktisk erfaring lære betydningen af begreber som orienteringslæsning, skimming, nærlæsning og skærmlæsning. Eleverne skal kunne nå dertil, hvor de bare ved at se en tekst, selv kan vurdere hvilken teknik, der er mest hensigtsmæssig. Vi vil benytte opgaver og tekster fra Læs på, Dansklærerforeningen, 2001 til at træne dette. Ordforråd: Ord, som vi skønner, at eleverne ikke kender i forvejen, forklares for eleverne og bruges til en ordbank, som kunne hænge i klassen, inden f.eks. en artikel læses ELLER vi opfordrer eleverne til selv at slå ordet op undervejs. I mange tilfælde kan det være en fordel at benytte ordkendsskabskort, så eleverne arbejder aktivt med ordet. Et eksempel på et ord, der skulle forklares, kunne være ordet ambivalent. Der kunne arbejdes med ordet på følgende måde: Ordet defineres (ordklasse, oprindelse mv.) Synonym(er) findes til ordet Sætning(er), hvori ordet indgår, konstrueres. (Evt. laves illustration(er)) En anden måde, vi arbejder med ordforråd på, er at udnævne eleverne til på tur at vælge enten et vilkårligt fremmedord eller et ord eller begreb, som tilhører den genre, periode osv., som der arbejdes med, og forklare de andre elever ordet efter ovenstående metode. Notatteknik: Eleverne skal lære at benytte sig af notatteknikker (understregninger, stikord, mindmap / tankekort, tokolonne-notater o. lign.) alt efter, hvad der passer til den enkelte klasse og det og de tekster, som der undervises i. Her kan øvelser og teknikker fra Læs på igen benyttes med fordel. På - og mellem linjerne: At læse på linjerne volder ikke de ældste elever det store besvær, men at læse mellem linjerne er noget, som ikke falder alle elever naturligt. At kunne det, vil i nogle situationer, eksempelvis ved læsning af sagprosa, være gavnligt. 30

31 Vi må da lære eleverne at læse det, som forfatteren har villet fortælle uden at skrive det direkte. Dette gøres ved at se på sprogbruget. Er der benyttet værdiladede ord, ironi, sarkasme, billedsprog m.m.? Kan man mærke, om forfatteren har en bestemt holdning til det, som der skrives om? Brug HV spørgsmål! Vi vil i tekster, som er egnede til det, lade elevernes egen holdning til det, der skrives om, komme frem. Fag: Matematik Trin / klassetrin: 0. klasse Fælles Mål om faglig læsning: Faglig læsning er en del af det CFK område, som hedder Matematiske arbejdsmåder. I trinmålet efter 3. klasse skal eleverne kunne modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Sådan arbejder vi med faglig læsning: Den faglige læsning vil være en del af det mundtlige arbejde i børnehaveklassen. Der opstartes en metode, som eleverne vil møde igen og igen i deres skolegang på Klostermarksskolen. Før under - efter læsning: Den valgte metode er beskrevet i Læs og forstå matematik, og det vil være naturligt at bruge metoden ved regnehistorier. Modellen, som skal bruges i 4. klasse (skriftligt), introduceres mundtligt med evt. denne fremgangsmåde: 1) Læs historien op for alle 2) Bed eleverne genfortælle historien 3) Hvad er det vi skal finde ud af? 4) Hvad kan jeg tegne på tavlen? 5) Læse historien op igen 6) Hvad er det vi skal regne? Hvilken algoritme skal der bruges? Ved udlevering af ny bog arbejdes der mundtlig med at lære bogen at kende. Hvilke kapitler er der i bogen, og hvilke emner indeholder bogen? Ved nyt emne kan der tales om, hvad emnet handler om, hvad ved du? og hvad skal du lære?. Begreber + forforståelse og ordforråd: Ved nyt emne kan der startes med et tankekort. Det hænger i klassen og støtter emnet, og ved afslutning kan der evalueres og sættes ny viden på tankekortet. 31

32 Undervisningen kan også støttes med begrebskort, hvor der er forskellige billeder, som støtter ny viden for eleven. Der findes ikke færdige begrebskort, men de kan udarbejdes i fællesskab med eleverne eller på forhånd til klassen. Der er udarbejdet materialer til træning i talkendskab. De forefindes i Mobilt Værksted. Det er vigtigt at understøtte ny begrebsudvikling med konkrete materialer for at fremme de indre billeder af begreberne, som eleverne bruger til at danne deres forståelse af matematikken. Trin / klassetrin: 1. klasse Fælles Mål om faglig læsning: Faglig læsning er en del af det CFK område, som hedder Matematiske arbejdsmåder. I trinmålet efter 3. klasse skal eleverne kunne modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Sådan arbejder vi med faglig læsning: Den faglige læsning vil stadig være en del af det mundtlige arbejde i matematik. Der bliver arbejdet videre med den metode, som er introduceret i børnehaveklassen. Eleverne kan måske selv skrive enkle sætninger og regneudtryk, når de laver regnehistorier. Før under - efter læsning: Denne metode fortsættes i det mundtlige arbejde i 1. klasse. Den kan bruges til regnehistorier. Fremgangsmåde: 1) Læs historien op for alle 2) Bed eleverne genfortælle historien 3) Hvad er det, vi skal finde ud af/ regne? 4) Hvad kan jeg tegne på tavlen? 5) Læse historien op igen 6) Hvad er det vi skal regne? Hvilken algoritme skal der bruges? 7) Skriv det matematiske udtryk på tavlen og regn det. 32

33 Ved udlevering af ny bog arbejdes der med at lære sin bog at kende. Hvilke kapitler er der i bogen, og hvilke emner indeholder bogen? Ved nyt emne kan der tales om, hvad emnet handler om, hvad ved du?, og hvad skal du lære?. Begreber + forforståelse og ordforråd: Ved nyt emne kan der startes med et tankekort. Det hænger i klassen og støtter emnet, og ved afslutning kan der evalueres og sættes ny viden på tankekortet. Undervisningen kan også støttes med begrebskort, hvor der er forskellige billeder, som støtter ny viden for eleven. Der findes ikke færdige begrebskort, men de kan udarbejdes i fællesskab med eleverne eller på forhånd til klassen. Det er vigtigt at understøtte ny begrebsudvikling med konkrete materialer for at fremme de indre billeder af begreberne, som eleverne bruger til at danne deres forståelse af matematikken. Eleverne kan tegne og fortælle deres egne regnehistorier og der kan sættes krav til formen, så historien kommer til at indeholde et eller flere matematiske ord som for eks. plus, minus, lodret, vandret, større eller mindre og andre emner, som berøres i 1. klasse. Trin / klassetrin: 2. klasse Fælles Mål om faglig læsning: Faglig læsning er en del af det CFK område, som hedder Matematiske arbejdsmåder. I trinmålet efter 3. klasse skal eleverne kunne modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Sådan arbejder vi med faglig læsning: Kolorit bøgerne, som bruges på Klostermarksskolen, er ikke fyldt med faglige tekster, og derfor er det vigtigt, at eleverne bliver præsenteret for andet materiale. Dette vil være både mundtligt og skriftligt. Før under - efter læsning: Denne metode fortsættes i det mundtlige arbejde i 2. klasse med regnehistorier. Fremgangsmåde: 1) Læs historien op for alle 2) Bed eleverne genfortælle historien 3) Hvad er det, vi skal finde ud af/ regne? 33

34 4) Hvad kan jeg tegne på tavlen? 5) Læse historien op igen 6) Hvad er det vi skal regne? Hvilke algoritme skal der bruges? 7) Skrive det matematiske udtryk på tavlen og regne det. Ved udlevering af ny bog arbejdes der med at lære sin bog at kende. Hvilke kapitler og emner er der i bogen? Ved nyt emne tales der om, hvad emnet handler om, hvad ved du?, og hvad skal du lære?. Begreber + forforståelse og ordforråd: Der arbejdes stadig med tankekort og begrebskort som i 0. og 1. klasse, og der skal stadig være praktiske materialer til stede. Eleverne skal nu mundtlig og skriftlig selv til at formulere deres egne regnehistorier evt. understøttet med en tegning. De skal præsentere regnehistorierne for deres klassekammerater, som kan være med til at give feedback på om, de har formidlet et matematisk problem. Opgaver i bogen skal præsenteres på nye måder. Et bogsystem bruger ofte den samme opstilling, og det er vigtigt, at de bliver præsenteret for andre bogsystemers opstilling, så de kan genkende de samme opgavetyper i forskellig form. Det er vigtigt i forhold til tredje klasse, at eleverne er rutinerede i at læse ukendt tekst, da der er national test i 3. klasse, som formulerer og illustrerer opgaven på anden måde. 34

35 Trin / klassetrin: 3. klasse Fælles Mål om faglig læsning: Faglig læsning er en del af det CFK område, som hedder Matematiske arbejdsmåder. I trinmålet efter 3. klasse skal eleverne kunne modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Sådan arbejder vi med faglig læsning: Kolorit- bøgerne, som bruges på Klostermarksskolen, er ikke fyldt med faglige tekster, og det er derfor vigtigt at elevere bliver præsenteret for andet materiale. Dette vil være både mundtligt og skriftligt. Før under - efter læsning: Denne metode fortsættes i det mundtlige arbejde i 3. klasse. Fremgangsmåde: 1) Læse historien op for alle 2) Bed eleverne genfortælle historien 3) Hvad er det, vi skal finde ud af/ regne? 4) Hvad kan jeg tegne på tavlen? 5) Læse historien op igen 6) Hvad er det vi skal regne? Hvilken algoritme skal der bruges? 7) Skrive det matematiske udtryk på tavlen og regne det. Ved udlevering af ny bog arbejdes der med at lære bogen at kende. Hvilke kapitler og emner er der i bogen? Ved nyt emne tales der om, hvad emnet handler om, hvad ved du?, og hvad skal du lære? Begreber + forforståelse og ordforråd: Der arbejdes stadig med tankekort og begrebskort som i 0., 1. og 2. klasse, og der skal stadig være praktiske materialer til stede. Eleverne skal mundtlig og skriftlig selv formulere deres egne regnehistorier. Det er vigtigt, at eleverne forsøger at bruge matematikfaglige udtryk i deres egne regnehistorier. De kan evt. gengive de regnehistorier, som de får præsenteret. Opgaver i bogen skal præsenteres på nye måder. Et bogsystem bruger ofte den samme opstilling, og det er vigtigt, at de bliver præsenteret for andre bogsystemers opstilling, så de kan genkende de samme opgave- 35

36 typer. Det er vigtigt i forhold til tredje klasse, at de er rutinerede i at læse ukendt tekst, da der er national test på dette klassetrin, som formulerer og illustrerer opgaven på anden måde. Trin / klassetrin: 4. klasse Fælles Mål om faglig læsning: Faglig læsning er en del af det CFK område, som hedder Matematiske arbejdsmåder. I trinmålet efter 6. klasse skal eleverne kunne læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Sådan arbejder vi med faglig læsning: Der kan hentes mere viden om faglig læsning i bogen Læs og forstå matematik, som Klostermarksskolens faglige læsehandleplan for matematik er inspireret af. Plakater kan hentes på materialehylden.dk og skabeloner er at finde på lærerintra under samlemapper skabelon- faglig læsning. Før under - efter læsning: Ved skoleårets start arbejdes med arket min matematikbog, som støtter eleven,i hvordan matematikbogen er bygget op. Plakaten som støtter dette kopiark kan hænges op i klassen. Arbejdsarket er at finde på lærerintra under samlemapper skabelon faglig læsning. Ved et nyt emne arbejdes der med, jeg undersøger, som støtter eleven i hvilket emne, de skal i gang med. Til dette er der også en plakat, som kan hænges op i klassen. Arbejdsarket er at finde på lærerintra under samlemapper skabelon faglig læsning. Derefter præsenteres de for arket, jeg arbejder. Denne skabelon bruges ofte i forbindelse med løsning af opgaver, og kan bruges i stedet for at løse opgaverne i kladdehæftet. Der er en plakat til dette arbejdsark. Arbejdsarket er på lærerintra under samlemapper skabelon faglig læsning løser deres tælle, illu- Det er vigtigt, at denne model bliver en fast hjælp, når eleverne opgaver, så de bliver trænet i at spørge ind til teksten, genforstrere og udregne. Begreber + forforståelse og ordforråd: Ved start af et emne, inden arbejdsarket jeg undersøger gennemføres, kan klassen 36

37 lave et tankekort med deres forhåndsviden. Der kan stilles spørgsmål som: Hvad er emnet?, hvilke matematiske begreber skal I arbejde med?, og hvilke egenskaber har de? understøttet af eksempler fra hverdagen samt faglige eksempler? Dette hænges op, og når arket jeg undersøger er lavet, tages der igen fat på tankekortet, som udvides med nye ord og begreber, som er fundet i afsnittet om det nye emne. Information til forældrene: Ved første forældremøde skal det tydeliggøres, at opbygningen er anderledes, og det derfor udfordrer eleverne meget at læse teksterne. Det er vigtigt, at forældrene støtter og opmuntrer deres børn. Trin / klassetrin: 5. klasse Fælles Mål om faglig læsning: Faglig læsning er en del af det CFK område, som hedder Matematiske arbejdsmåder. I trinmålet efter 6. klasse skal eleverne kunne læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Sådan arbejder vi med faglig læsning: Der kan hentes mere viden om faglig læsning i bogen Læs og forstå matematik, som Klostermarksskolens faglige læsehandleplan for matematik er inspireret af. Plakater kan hentes på materialehylden.dk og skabeloner er at finde under samlemapper skabelon faglig læsning Før under - efter læsning: Ved skoleårets start arbejdes igen med arket Min matematikbog,og ved hvert nyt emne arbejdes der med Jeg undersøger, som støtter eleven i hvilket emne, de skal i gang med. Arket Jeg arbejder arbejder eleverne videre med. Skabelonen bruges ved opgaver, hvor det vil være en hjælp for eleven. Begreber + forforståelse og ordforråd: I femte klasse kan der startes på forskellige måder ved opstart af nyt emne. Der bør arbejdes med jeg undersøger, men læreren kan vælge at udvide tankekortene forsat med 37

38 ordtavler. Tankekort: Ved start af et nyt emne laver klassen samlet et tankekort over emnet. Herved bliver det synligt, hvad de ved om emnet. Der kan stilles spørgsmål som: Hvad er emnet? og hvilke matematiske begreber skal I arbejde med? Hvilke egenskaber har begreberne? understøttet af eksempler fra hverdagen. Dette hænges op, og når arket jeg undersøger er lavet, tages der igen fat på tankekortet som udvides med nye ord og begreber, som er fundet i afsnittet om det nye emne. Ordtavler: Den mundtlige dimension skal vægtes mere. Ved opstart af et emne kan der laves ordtavler, som kan bruges i det mundtlige arbejde, så det matematiske sprog bliver integreret i eleven. På - og mellem linjerne: Det er vigtigt, at vi fortsat træner eleverne i at finde information i faktabokse, tegninger, grafer, diagrammer m.m. Plakaten med læsevejene side 66 i Læs og forstå matematik gennemgås, og særligt ved temaer kan denne plakat være gavnlig at repetere. 38

39 Trin / klassetrin: 6. klasse Fælles Mål om faglig læsning: Faglig læsning er en del af det CFK område, som hedder Matematiske arbejdsmåder. I trinmålet efter 6. klasse skal eleverne kunne læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Sådan arbejder vi med faglig læsning: Der kan hentes mere viden om faglig læsning i bogen Læs og forstå matematik, som Klostermarksskolens faglige læsehandleplan for matematik er inspireret af. Plakater kan hentes på materialehylden.dk og skabeloner er at finde på lærerintra under samlemapper skabelon faglig læsning. Før under - efter læsning: Ved hvert emne drøftes, hvad der skal læres i emnet, og der kan stadig arbejdes med kopiark 3. Det er vigtigt, at eleverne bruger matematiske ord i deres besvarelse. Skabelonen bruges af de elever, som det vil være en hjælp for. Begreber + forforståelse og ordforråd: Der arbejdes fortsat med tankekort, og der laves plakater med formler og huskeregler, som hjælper og støtter eleven. Der kan stilles spørgsmål som: Hvad er emnet?, hvilke matematiske begreber skal I arbejde med?, hvilke egenskaber har disse? understøttet af eksempler fra hverdagen samt faglige eksempler. Den mundtlige dimension skal fortsat vægtes. Ved opstart af et emne kan der laves ordtavler, som kan bruges i det mundtlige arbejde, så det matematiske sprog bliver integreret i eleven. På - og mellem linjerne: Der skal arbejdes mod, at eleverne selv er i stand til at finde information i faktabokse, tegninger, grafer, diagrammer m.m. Plakaten med læsevejene side 66 i Læs og forstå matematik bruges fortsat, og særlig ved temaer kan denne plakat være gavnlig at repetere for eleverne, så det bliver synligt for dem, hvordan deres læsestrategier er. Evaluering: 39

40 Hver elev arbejder med arbejdsarket jeg har lært efter hvert emne. Hvis der er mulighed for det i undervisningen, kan eleverne selv konstruere opgaver om emnet til hinanden. Det fremmer deres kommunikationskompetence, som er vigtig i forhold til faglig læsning. Trin / klassetrin: klasse Fælles Mål om faglig læsning: Faglig læsning er en del af det CFK område, som hedder Matematiske arbejdsmåder. I trinmålet efter 9. klasse skal eleverne kunne læse faglige tekster, samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Sådan arbejder vi med faglig læsning: På ældste trin arbejder vi fortsat med alle de strategier i faglig læsning, som blev introduceret på yngste - og mellemste trin. Det nye aspekt er arbejdet med formelsamlingen, som indebærer afkodning, tolkning og formulering af beskrivelser af forskellige begreber/formler, hvor eleverne anvender forskellige repræsentationer i deres beskrivelse. Dette bruges som egen formuleret vidensbank i forbindelse med opgaveløsning. I forbindelse med løsning af problemløsningsopgaver (eksempelvis gamle eksamensopgaver) arbejdes der med sproget i opgaven. Dette uddybes i grundbogen Kolorit i 8. klasse, hvor der er et helt afsnit om faglig læsning. Herunder er der givet et eksempel på, hvordan faglig læsning kan indarbejdes på ældste trin. Statistik og sandsynlighed. Forforståelse: Hvert nyt kapitel starter med kort at introducere en liste med begreber, som er brugt i kapitlet, for at finde frem til forforståelsen og sætte mål for, hvad man begrebsmæssigt skal lære (listen bliver hængende i klasselokalet). SANDSYNLIGHED OG STATISTIK indeholder følgende begreber: Udfald, gunstigt udfald, udfald der opfylder hændelsen, udfaldsrum, hændelse, sandsynlighed, kombinatorisk sandsynlighed, beregning af kombinatorisk sandsynlighed, personlig sandsynlighed, statistik, statistisk sandsynlighed, stikprøveundersøgelse, chancetræ og simulering. 40

41 Før under - efter læsning: Kolorit er opbygget ens gennem hvert emne, som består af intro sider, mundtlige sider og problemsider. Det er vigtigt at vi arbejder bevidst med bogens opbygning. Intro sider: Emnet bliver beskrevet med tekst uden forklaringer. Mundtlige sider: Øve eleverne i at trække al mulig information fra den blå stribe øverst på siden, som indeholder forskellige repræsentationer af begreber/formler. Problem sider: Øve eleverne i at finde alle oplysninger til opgaverne. Skriftlige oplysninger står lige over opgaven, billeder og tabeller er en del af forklaringen. Begreber der mangler, forklares. Forklaring af begreber som fortæller, hvad man skal gøre i opgaven. s. 111 Beskriv aldersfordelingen betyder her at man bruger statistiske deskriptorer. s. 114 enarmet tyveknægt har tre tromler, der bevæger sig uafhængigt det hentyder til at sandsynligheden for hver enkelt tromle kan vurderes hver for sig. s. 115 sæt tal på sandsynligheden beskrive sandsynligheden med brøk - gunstige udfald/mulige udfald find ud af, på hvor mange måder man kan få den bestemte gevinst. Færdighedssider: Eleverne skal huske at bladre tilbage i bogen for at finde info om begreber, som de ikke husker, eller bladre i deres formelsamling. Hvad ved du nu om.. sider: Gentagelse og sidste noter i formelsamlingen til de nye begreber. Begreber: I takt med at begreber bliver introduceret i bogen, forklares disse og skrives ind i formelsamlingen. Evt. flere forklaringer tilføjes. Her er et eksempel på, hvad der kunne tilføjes, når der arbejdes med sandsynlighed og statistik. Udfald resultatet af et udtræk eks. -kort trukket fra et sæt spillekort kunne være: Spar es eller hjerter tre, ved kast med en terning: En toer eller en seks-er, ved kast med en mønt: Plat eller krone. Hændelse er en bestemt delmængde af udfaldsrummet/er det man gerne vil undersøge sandsynligheden af eks. ved udtræk fra et sæt spillekort: at trække et es er en hændelse ved kast med en terning: at få et lige tal, ved kast med en mønt: at få plat. Gunstigt udfald-udfald, der opfylder hændelsen. Udfaldsrum er alle mulige udfald i et givent eksperiment. Sandsynlighed er en vurdering i form af tal eller egne formodninger i forhold til, hvor stor chance der er for, at en hændelse bliver opfyldt. Kombinatorisk sandsynlighed er forhold mellem antal gunstige udfald/og antal mulige udfald, altid udtrykt ved tal i intervallet: [ 0;1 ] Beregning af kombinatorisk sandsynlighed forklaret i formelsamlingen Personlig sandsynlighed er en række formodninger om chancen, bygget på egen vurdering af den givne situation. Statistik er en videnskabelig metode, som bruges til beskrivelse af data i form af tabeller og grafer og til at drage konklusioner på baggrund af. Statistisk sandsynlighed er sandsynlighed baseret på en undersøgelse. Det er et forholdet mellem antal af gunstige udfald og antal gange eksperimentet er udført. 41

42 Stikprøveundersøgelse er en undersøgelse, som er baseret på et repræsentativt udvalg af eksperimenter/personer. Repræsentative eksperimenter eksperimenter valgt subjektivt ud fra den undersøgendes synspunkt, Pindediagram Grupperet observations-sæt: 42