Psykologernes fagmagasin Nr årgang

Transkript

1 Psykologernes fagmagasin Nr årgang Det neoliberale samfund fylder os med angst og gør os syge, mener førende britisk psykoanalytiker et år efter Brexit. 6

2 Psykologi & Viden Følg med i psykologien og læs spændende fagartikler om aktuel psykologisk forskning og praksis skrevet af psykologer. Læs fagartikler om Narrativ psykoterapi i et forskningsperspektiv Af Miriam Bach, autoriseret psykolog, specialist og supervisor i Psykoterapi og Klinisk psykologi Piller ved lykken refleksioner omkring problemer i den nuværende debat om lykkepiller Af Christian Christensen, cand.psych. & Halfdan Skjerning, cand.psych., ph.d. Hvad er kernen i negativ social arv? Hvordan kan vi opspore meget tidligt og forebygge bedre for de samme penge? Af Jens Hardy Sørensen, psykolog Psykologernes fagmagasin Nr årgang Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier Dette nummer: 13. juni Næste nummer: 11. juli Redaktion Ulrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus Wennermark Kontakt: p-magasin@dp.dk Dette nummer Forside: e-types Trykoplag: ISSN : P (print) ISSN : P (online) DK ISSN: Design og layout: e-types Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Annoncer Job- og produktannoncer: DG Media T: epost@dgmedia.dk (skriv "P-magasin" i emnefelt) Rubrikannoncer Heidi Strehmel, bladsekretær T: , p-magasin@dp.dk Annoncedeadlines Nr. 7: 31.5 (produktannoncer) & 19.6 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 11.7 Nr. 8: 13.7 (produktannoncer) & 31.7 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 22.8 Nr. 9: 17.8 (produktannoncer) & 4.9 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 26.9 Abonnement kr + moms p-magasin@dp.dk RETTELSE I Magasinet P s aprilnummer har der desværre sneget sig en fejl ind i teksten Den svære smerte på side 32. Der står: Mange af disse patienter får i stedet at vide, at de har en såkaldt funktionel lidelse, en diagnose, der i vores nuværende sundhedssystem bliver henvist til psykiatrien. En funktionel lidelse er ikke en diagnose. Vi beklager fejlen. /red. Udgiver Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade København Ø T: Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir. Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter.

3 Sundhedsplatformens pres Når ny teknologi skygger for kerneopgaven, er både arbejdsglæden og arbejdsidentiteten truet, siger organisationspsykologer om balladen om det største it-projekt nogensinde i det danske sundhedssystem, Sundhedsplatformen. 18 Hvad er der tilbage at læne sig op ad, når den valuta, der har været grundstenen i politikudvikling, medier og samfundsudvikling, nemlig fakta, har mistet sin troværdighed og dermed sin værdi? 36 Kroppens fortælling Fagportræt: Alle mennesker har udviklingstraumer og uopfyldte kernebehov med fra livets første seks år, mener NARM-psykolog Tove Mejdahl, der arbejder med forbindelsen mellem krop og psyke. 10 Den store omstilling Serie: Det vil få enorm betydning for vores mentale sundhed, når kunstig intelligens, robotter og automatisering i fremtiden forandrer samfundet og arbejdsmarkedet 24 Indhold 3

4 4 Psykologi i billeder

5 Masker har været et kulturelt fænomen siden forhistorisk tid. De er blevet brugt til utallige formål: Til beskyttelse, til udklædning, til ritualer og til at optræde. I de seneste år er masker også blevet omdrejningspunktet i et subkulturelt fænomen kendt som female masking, der spreder sig over hele verden og handler om leg med identiteter. For nogle er female masking en livsstil, for andre en fetish, for atter andre er det en kunstnerisk udtryksform. Maskeringen kan tage mange former fra en enkelt gummimaske til fuld maskering som en slags levende latexdukker og de maskerede findes i alle aldre og med alle baggrunde. Fotografen Corinna Kern har gennem længere tid fulgt en række female maskers i flere tyske byer. Psykologi i billeder 5

6 Af Anita Frank Goth, journalist År et efter Brexit! Mens Europa stadig er i chok og har kigget nervøst mod forskellige politiske valg i Europa, er det tid til, at verden vender blikket indad. For vi skal forstå de psykologiske mekanismer, som det neoliberale samfund sætter i gang. Både hos den enkelte og i samfundet generelt. Mekanismer, der er én af årsagerne til, at Brexit fik så stor tilslutning. Det mener David Morgan, én af Storbritanniens ledende psykoanalytikere. Et synspunkt, der har fået stor opmærksomhed både i og uden for landet. Brexit-kampagnen er i nyere historie især bemærkelsesværdig for den eksplicitte brug af fremmedfjendsk retorik, mener Morgan. Og for at forstå dette fænomen bør man undersøge alle psykologiske aspekter i kampagnen; lige fra dem, hvorfra den udgår, over dem, som tager imod, til dem, det går ud over og forsøge at forstå, hvordan frygt og angst indgår i den proces. Især de mekanismer i kulturen, som dømmer mennesker inde og ude. Ifølge Morgan er Brexit et bevis på vores stærke trang til at projicere. Vi smider i overført betydning uønskede elementer altså de andre, de fremmede ned i én spand og lader dem bære alt det, vi ikke ønsker at vide om os selv og vores samfund. Det sker i en tid, hvor mange lever under pres og ikke tør se deres egen sårbarhed i øjnene. Brexit er et udtryk for den regression og angst, som den globale økonomi fremkalder, understreger David Morgan og uddyber: I øjeblikket lever vi i en global økonomi, hvor alt bliver gjort til en vare, både i samfundet og i menneskers liv. Det appellerer meget til menneskers ubevidste. Under de forhold ender vi med et socialdarwinistisk samfund stærkt opdelt i vindere og tabere, en top og en bund med en primitiv tendens til en alt eller intet-tilgang. Alle hader at være sårbare. Så en måde at tackle den sårbarhed på er at sætte sig selv i en magtfuld position, projicere den sårbarhed over på andre som fx indvandrere, franskmænd eller Europa og regrediere til nationalisme. I det lys er Brexit et udtryk for regression, hvor Storbritannien bliver sat op på en piedestal i et forsøg på at genskabe fortidens storhed uden hensyn til andre sårbare individer, siger David Morgan. 6 Interview

7 De markante udtalelser kommer i forlængelse af, at det britiske psykoanalytiske selskab, især med David Morgan i spidsen, har markeret sig i den britiske politiske debat med en lang række seminarer om emnet. Her i 2017 står David Morgan fra april til juli for 14 arrangementer med fokus på den politiske bevidsthed. I 2016 arrangerede han også en diskussionsrække blandt psykoanalytikere og forskere, der sammen forsøgte at belyse emner lige fra magt og politik, fundamentalisme, klimaforandringer Brexit var et wake-up-call for alle os velmenende The Guardian-læsere, siger David Morgan, én af Storbritanniens ledende psykoanalytikere. Morgan mener, psykoanalysen kaster lys over Brexit i en global økonomi, hvor alle lever i angst og under pres. til neo-liberalismens konsekvenser i et forsøg på at komme til en dybere forståelse af landets krise. Udlandet har også vist interesse for David Morgans synspunkter. I Danmark er fx forsker Marina Lambert på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet i sit ph.d.-projekt også optaget af, hvad psykoanalysen kan bidrage med, når det gælder om at forstå den nuværende europæiske krise. Mr. Spok er idealet I sin praksis kan David Morgan iagttage, at mange forskellige mennesker i forskellige klasser er under pres. Hans private praksis er delt på to adresser, hvoraf den ene ligger i City, midt i Londons finanscentrum. Den globale økonomi kræver så meget af den enkeltes tid og arbejdsindsats, at der ikke er plads til menneskelige relationer eller familie, men kun arbejde 24/7. I en global økonomi er du heldig, hvis bare du har et job, og har du et, skal du konkurrere hele tiden, siger David Morgan. Han mener derfor, at vi skal forstå Brexit i et bredere perspektiv og se på det neoliberale samfunds livsvilkår, og hvad det betyder for menneskers psyke. I USA er der gennemsnitligt to-tre ugers ferie pr år. Helt ærligt mener jeg, at medarbejderne bliver skøre af så lidt ferie. Her i landet er medarbejdere, ansat i amerikanske firmaer eller i den britiske og tyske finanssektor, bare blevet til en vare. De har mistet deres menneskelighed og er forvandlet til Mr. Spok-typer (karakter fra filmen Star Trek, red). De bedste medarbejdere i den type af virksomheder er dem, som ikke har nogen familie eller relationer. Jeg har set unge advokater, der arbejder 20 timer i døgnet uden tid til andet end at arbejde. Og kan de ikke det, bliver de betragtet som svæklinge frem for at være hele mennesker, der søger en mere indholdsrig tilværelse, siger David Morgan. Angstanfald er sjælens musik Vi har udviklet en arbejdskultur, der ligner forhold, vi kender fra militæret. Alt går godt, når man er i fronten. Men når man kommer hjem, går det galt. Det er fuldstændig som i filmen The Hurt Locker, siger David Morgan. Oscar-vinderen fra 2008 om Irak-krigen, der er instruereret af Katryn Bigelow og en af de mest kritikerroste film i Filmen viser ifølge ham, hvilke omkostninger det har for soldaterne at splitte sig op og parkere sit følelsesliv uden for sig selv. Et fænomen Morgan genkender fra sin praksis. Jeg havde en meget succesfuld advokat som klient, der opsøgte mig, fordi han fik forfærdelige angstanfald om søndagen, når han prøvede at slappe af. Hans tid var penge, så frem for at han kom til mig, bad han mig at komme til ham. Jeg fik ham til at forstå, at angsten var musik fra hans sjæl, som han måtte lytte til, fremfor at bekæmpe den. Med psykoanalysen begyndte han at drømme. Drømme, som han ikke kunne ignorere. De anskueliggjorde et andet liv sammen med hans kone og børn. Derfor opgav han noget af sin status og fandt frem til et mere meningsfuldt liv for ham. Mennesker er nødt til at finde ud af, hvad der skaber mening i deres liv frem for at være så fokuseret på penge og markedskræfterne, understreger David Morgan. Psykoanalysen skaber et mentalt rum, mange længes efter med plads til refleksion. Vi lever alle under, at ethvert frit liv er blevet sekundært i forhold til varegørelsen, hvor frihed kun er forstået som friheden til at konkurrere på frie markedsvilkår. Men det frie marked er en myte, det så vi alle, da bankerne kollapsede i Jeg har selv prøvet at være overbelastet og skulle skrue ned. De prioriteringer er man nødt til at foretage. Penge er ikke alt. Det må vi til at indse. Værdsætter du mammon, koster det. Interview 7

8 Det er en perversion, at penge er det vigtigste af alt. Og det skaber lidelse og afhængighed, understreger David Morgan. Stort tab af mening David Morgan mener, at tabet af mening er massivt. På mange forskellige niveauer. Enhver med værdier, der ligger uden for markedsøkonomien og markedskræfternes område, er marginaliseret. En ekspert som mig er i det perspektiv det rene spild. For hvem har behov for eksperter eller viden i det hele taget? Enhver, der gør noget, der ikke giver penge, som fx at skrive et digt, er under angreb. Det eneste, som tæller, er at tjene kassen. Hvis dit liv mister mening, falder man tilbage på nationalisme og fundamentalisme. Der er altså en konflikt mellem det markedsbaserede og ikke-markedsbaserede liv, som vi er nødt til at se på, understreger David Morgan. Vi har ikke været opmærksomme nok på de mennesker, som har lidt under forholdene og derfor hælder til populismen, sådan som vi ser i USA med Trump og her i Europa. Populismen giver identitet til mennesker, som har følt sig overset. Demokrati er virkelig hårdt arbejde, og Brexit har vist os de problemer, som vi står i, siger David Morgan. Han fremhæver, at Freuds bidrag til vores forståelse af sindet er vigtigt, men at intet menneske kan forstås abstrakt. Derfor skal vi også fortolke tanker, følelser og adfærd ind i en social kontekst. Og her kan psykoanalysen bidrage til at forstå de politiske udfordringer, vi står i lige nu, ved både at se på menneskets grundlæggende drifter og de sociale sammenhænge, som det indgår i. Syg i et sygt samfund Jeg kunne se, at der kom flere og flere mennesker ind i min konsultation, der var meget syge. De var ikke syge i sig selv, men syge pga. det samfund, som de lever i. Min måde at tackle det på er, at præsentere det, jeg ser, for politikerne og få dem til at åbne øjnene for de konsekvenser og mekanismer, som den globale økonomi skaber, fortæller han og uddyber: Borgere i det britiske, stærkt opdelte klassesamfund er pressede på mange forskellige måder. Et pres, der skaber angst og en tendens til, at tilgangen til verden bliver sort/hvid og forstærker oplevelsen af at være inde eller ude oppe eller nede. Da jeg voksede op i 1950 erne var der stadig et sundhedsvæsen, som tog sig af mentale lidelser. Selv tog jeg først en uddannelse som journalist, men kunne ikke få et job på de magasiner, jeg havde lyst til at arbejde på. Derfor gik jeg tilbage til universitetet. Det kan man slet ikke i dag. Træder du ved siden af, får du ikke en chance til. Før i tiden var der et sikkerhedsnet, der fik folk op at stå igen. Men Margaret Thatcher ændrede retorikken. Så fra at kalde det en moderstat, blev det meget belejligt kaldt for en barnepigestat. Med det resultat, at vi nu er havnet i et samfund, der slet ikke tager sig af sine sårbare medborgere. Vi vender det blinde øje til alle dem, som ikke kan klare det. Og det skaber en vældig stor underklasse, understreger David Morgan. Da talen falder på den tiltagende og store britiske underklasse, er det nærliggende at spørge David Morgan om hans synspunkter ikke er fjerne fra nogle af de mennesker, han taler om. Da psykoanalysen i udgangspunktet henvender sig til de privilegerede få, typisk fra en hvid middelklasse. Jeg er gået på pension som 63-årig efter mange års offentlig ansættelse i National Health Service. Det betyder, at jeg ved siden af min praksis og med min pension har mulighed for at hjælpe dem, der ikke selv har pengene til at gå i terapi. Her er mit fokus især på flygtninge og whistleblowers. På David Morgans hjemmeside er der to faner, der henvender sig direkte til de to grupper. Den ene forklarer, hvordan han hjælper asylansøgere og flygtninge med mental sundhed, trivsel og traumer, når de lever stærkt under pres. Den anden fane tilbyder særlig bistand til whistleblowers. Altså dem, som er sandhedsfortællere og fx arbejder et sted, hvor deres moral ikke tillader, at arbejdspladsens forhold går upåagtet hen. For det at berette om sandheden og handle i god tro og af de rigtige grunde medfører ofte store konsekvenser for den enkelte i form af fordømmelse, fremmedgørelse, ydmygelse. Her tilbyder David Morgan diskret hjælp til at forstå og håndtere de personlige omkostninger. Stor interesse for hans tanker Omverdenen har i stigende grad set med interesse på, hvordan psykoanalysen kan bidrage til en dybere forståelse af både den britiske og europæiske krise og hvilken politisk situation, vi befinder os i. Jeg er konsulent for et parti, jeg kan ikke løfte sløret for hvilket, men jeg hjælper dem med at løsne op for deres store interne splittelse. For det her med angst vinder og trænger ind alle steder, hvor selvinteressen tager over. Også i politik, fortæller David Morgan. Tingene er ved at ændre sig. Folk er ved at få nok. De ønsker ikke at leve deres liv på markedskræfternes betingelser. Psykoanalysen bidrager til at stoppe den tænkning og ligesom mange andre terapiformer giver den et mentalt rum til at føle efter, slutter David Morgan fra London. Psykoanalyse og politisk bevidsthed Seminarerne, som David Morgan afholder i 2017, kan høres på podcast 8 Interview

9 Hvis dit liv mister mening, falder man tilbage på nationalisme og fundamentalisme. Der er altså en konflikt mellem det markedsbaserede og ikke-markedsbaserede liv, som vi er nødt til at se på. Interview 9

10 Kroppen fortæller den sande historie Alle mennesker har udviklings-traumer og uopfyldte kernebehov med fra livets første seks år, mener NARM-psykolog Tove Mejdahl. Alligevel bladrer hun ikke kun tilbage i barndommens bog, når hun skal forstå problematiske kapitler i voksenlivet. Hun går i stedet på opdagelse i kroppens aktuelle fortælling om stressreaktioner i nervesystemet og forbindelsen mellem krop og psyke. Af Annette Haugaard, journalist Egentlig går jeg bare ind og sætter mig. I en af de to kontorstole ved det runde bakkebord, som udgør arnestedet i terapilokalet i Gundsømagle. Men sådan oplever Tove Mejdahl det ikke. Kun få bevægelser, bemærkninger og blikke undslipper hendes opmærksomhed, og alene min ankomst i rummet giver hende et praj om, hvem jeg er. For som psykolog med speciale i terapiformen NARM, Neuro Affektiv Relations Model, opfatter Tove Mejdahl krop og psyke som så nært forbundne, at menneskers fremtræden altid vidner om, i hvor høj grad de i den tidlige barndom fik opfyldt fem kernebehov. Grundvilkåret er, at ingen udvikler sig optimalt. Alle har en grad af indkapslede stressreaktioner i nervesystemet, som senere i livet udløser uhensigtsmæssige automathandlinger i pressede situationer, og det er netop disse overlevelsesstrategier, NARM søger at afdække og opløse med sin særlige pendulering mellem samtale og sansning af kroppens øjeblikkelige reaktioner. I NARM er det et fælles menneskeligt vilkår, at alle har udviklingstraumer. De fleste fysiologiske og psykologiske problemer kan spores tilbage til et eller flere uopfyldte grundbehov i barndommen, som afleder overlevelsesstrategier, der siden kommer til udtryk i forskellige typer adfærd. Vi kan hverken forandre fortiden eller bekymringer om fremtiden, men jeg kan bringe opmærksomhed til, hvad der foregår lige nu og her i forbindelsen mellem klientens nervesystem, følelser og tanker. På den måde kan 10 Fagportræt: NARM-psykologen

11 Fagportræt: NARM-psykologen 11

12 man over tid blive så bevidst om sine individuelle overlevelsesstrategier, at man kan undgå, at indre dynamikker hindrer en i at udfolde sit potentiale. NARM er en ung terapiretning i rivende udvikling, som Tove Mejdahl siden 2013 har stået i spidsen for at udbrede kendskabet til i Danmark. Selv har hun som psykolog livet igennem uddannet sig bredt netop for at forstå, hvorfor krop og psyke ofte slår fælles knude. Også hos hende selv. Tanker, følelser og krop i ét I begyndelsen er ikke kun ordet, men også kroppen. Helt konkret. For i NARM-terapi byder Tove Mejdahl ikke sine klienter velkommen med traditionel samtale om klientens udfordringer men derimod med en særlig invitation til at sanse. Giv dig selv et øjeblik til at mærke, hvad der sker i kroppen lige nu. Formuleringen er udtryk for den særlige metode kaldet somatisk mindfulness, der udgør et af NARMs tre centrale grundelementer. Somatisk mindfulness hjælper klienten til at blive opmærksom på, hvad kroppen og nervesystemet fortæller. En yderst empatisk terapeutisk relation gør, at Tove Mejdahl også ofte selv kan mærke det samme i sin krop. Og med NARMs egen udviklingspsykologi som teoretisk radar kan hun spore sig ind på, hvilke temaer og overlevelsesstrategier, der formodentlig udfordrer klienten. For i NARM-terapi spiller hverken tanker, følelser eller krop hovedrollen. De udgør et fasttømret ensemble, hvis komplekse samspil lærer klienter at forstå deres uhensigtsmæssige handlemønstre. Antagelsen i NARM er, at tidlige erfaringer fra den tætte relation til vores forældre som primære omsorgspersoner sætter sig i nervesystemet og afføder tillærte overlevelsesstrategier. Livet igennem påvirker de vores selvværd, relationen til os selv, vores omgivelser og evnen til at adskille os sundt fra andre. Kroppen fortæller altid den sande historie og for at håndtere de problemer, overlevelsesstrategierne kan give, er det nødvendigt at lære sine reaktioner at kende både sansemæssigt, følelsesmæssigt og kognitivt. Ifølge Tove Mejdahl adskiller NARM sig dermed fra andre terapiformer ved at sætte ind på alle niveauer af hjernen og arbejde både top-down og bottom-up, som hun kalder det. Det betyder populært sagt, at NARM både lader kognitive erkendelser sætte adfærdsændringer i gang akkurat som i kognitiv terapi, og samtidig lader kroppen fodre hjernen med nye indsigter, som det delvist sker i psykoanalyse. NARM er på flere måder beslægtet med netop psykoanalysen, for den tillægger også barndommen stor betydning, forstår barnets udvikling som fortløbende faser med henholdsvis en ideel og en ubalanceret udgang, og bruger det 12 Fagportræt: NARM-psykologen

13 psykodynamiske møde mellem terapeut og klient som instrument til at registrere, hvad der er på spil. Fem faser med mulige ubalancer Fem kernebehov og fem matchende overlevelsesstrategier er essensen af NARMs udviklingspsykologi, som Tove Mejdahl mentalt bladrer igennem, når hun i en samtale undersøger sine klienters udfordringer. Det ligger dybt i mennesket at tilpasse sig og gå langt for at beskytte sine vigtigste relationer. Hvis man i den tidlige barndom ikke får opfyldt sine biologiske kernebehov, fordrejes livskraften af overlevelsesstrategier. Det sker for, at barnet kan mærke samhørighed og opnå forældrekærlighed. Mit kendskab til overlevelsesstrategierne gør, at jeg relativ hurtigt kan pejle mig ind på, hvad der præger klientens relationer uden, at jeg behøver høre hele livshistorien, for der knytter sig bestemte nøgleord, talemåder og adfærd til de enkelte udviklingsfaser. Men det er vigtigt at slå fast, at NARM beskæftiger sig med mennesker, ikke med overlevelsesstrategier. Kontakt er det første af NARMs kernebehov, der etableres fra undfangelse til fødsel. Når barnet er ønsket, graviditet og fødsel god, opbygger man en grundlæggende følelse af at være velkommen i verden; men opfyldes behovet ikke, vil man savne eksistensberettigelse og føle sig som en belastning. Det andet kernebehov kaldes afstemning og opfyldes, når spædbarnet får den ønskede ro, hvile, mad, kærlighed og opmærksomhed og lærer, at egne behov er berettigede. Ellers går barnets behov i dvale, og man risikerer at blive mere optaget af andres behov end egne, som man typisk også får svært ved at mærke eller skammer sig over. Det tredje og fjerde kernebehov for tillid og autonomi er parallelle, for ideelt lærer barnet mellem to og fire år både at være afhængig af sine forældre og sætte grænser. Svigtet tillid opstår derfor blandt andet, når forældres behov overskygger barnets, eller i utrygge familier, hvor barnet lærer ikke at stole på andre, og det kan føre til kontroladfærd og stræben efter magt og styrke for at undgå egen svaghed og bekæmpe andres. Trangen til autonomi lider typisk knæk under autoritære forældres monopol på rigtigt og forkert. Barnet vil så fraspalte sin protest og kan som voksen søge at undgå åbne konflikter, være styret af en indre kritiker og være tilbøjelig til at lægge for stort pres på sig selv med stress og udbrændthed til følge. I NARMs sidste udviklingsfase har 5 6 års barnet et kernebehov for kærlighed og seksualitet, men også brug for at spejle sig i forældre, der viser, at de er kærester og har noget sammen alene. Ubalance kan betyde, at man får svært ved at give efter for Fagportræt: NARM-psykologen 13

14 en dyb, intim forbindelse, bliver meget optaget af udseende og performance og ser kærlighed som en handelsvare. Den konkurrencebetonede adfærd er målrettet, men uspontan, og tåler sjældent, at andre kan sætte en finger på noget. Logikken i NARMs udviklingsteori er, at jo tidligere ubalance i kernebehovene indtræffer, desto større vil konsekvensen være, og man kan groft inddele overlevelsesstrategierne i tidlige og sene. Førstnævnte medfører ofte, at man under pres bliver styret af det para-sympatiske nervesystem, der normalt bringer os i hvile og ro, men under indflydelse af overlevelsesstrategien vil føre os ind i en opgivende, afmægtig adfærd. De senere overlevelsesstrategier gør typisk, at man har en præference for den handlekraft, der hentes i det sympatiske nervesystem, og viser sig som et ønske om at gøre, klare og være på. Nervesystemer samtaler i relation I månederne før min NARM-samtale med Tove Mejdahl har alvorlig sygdom og problemer i omgangskredsen kilet sig ind i mit ellers solide fundament og aktiveret en iboende trang til netop at handle og hjælpe. Mere end mine kræfter rækker til. Det ved Tove Mejdahl ikke, men hun fornemmer tendensen på min målrettede entré i terapirummet og min iver efter at berette, for hun holder øje med alle sanseindtryk fra klienternes kroppe. Der foregår altid mere imellem mennesker end det, tale giver udtryk for. Min opmærksomhed er konstant rettet både mod ordenes betydning og mine egne reaktioner, og jeg kigger hele tiden efter kontakt og afbrydelse af kontakt imellem klienten og mig og hos os hver især. Det kan eksempelvis være betydningsfuldt, at klienten kigger den anden vej eller fortaber sig i sine egne fortællinger og skal have hjælp til at holde fast i processen. Det er her, metoden somatisk mindfulness og NARMs særlige fokus på relationer forenes. Tove Mejdahl kan ofte fysisk mærke, når klienten har brug for at få krop, følelser og tanker forbundet. Når jeg jævnligt spørger til, hvad der foregår i klientens krop, er det for at sætte tempoet ned og komme ind i en her-og-nu opmærksomhed. Selvom NARM beskæftiger sig med fraspaltede behov fra barndommen, fokuserer terapien kun på sporene i dag, hvor man har mulighed for at ændre sin aktuelle adfærd. Men den intense opmærksomhed på herog-nu hjælper også til at tune mig ind på klientens reaktioner og opbygge en fysisk resonans over for, hvad der sker i den andens krop, formodentlig ved hjælp af spejlneuroner. Så somatisk mindfulness er en åben, nærværende undersøgelse af den umiddelbare kropslige tilstand, imens vi taler sammen, og det har i sig selv en helende effekt, fordi det understøtter en organisk proces i nervesystemet, som jeg yderligere kan forstærke med min kropslige ro og måden at bruge min stemme på. Det er lidt ligesom en mor, der afstemmer sig med sit spædbarn for at regulere dets følelser og kropslige reaktioner. I begyndelsen virker Tove Mejdahls tilbagevendende opfordring til at mærke, hvad der foregår i kroppen, en anelse irriterende, for den afbryder samtalen. Men efterhånden kvitterer min krop for den stoiske ro, sætningen fremsiges med, og jeg mærker eksempelvis en overraskende rislen i benene eller et åndedræt, der med tyngdekraft falder ned i maveregionen eller pludselig skyder op i brystet. Det åbner en utrænet kanal, hvor refleksion ikke blot foregår i hovedet, men også med sanserne. Det er meningen. Opmærksomheden på kroppens reaktioner og nærværet i relationen giver en ro til at fordybe sig og mærke følelser, der måske ikke så ofte får plads. Når man er styret af sine overlevelsesstrategier, ser man primært verden med barnets øjne. Jeg kan hjælpe med at mærke barnetilstanden og færdiggøre følelserne fra dengang, men det foregår fra et solidt voksent fundament, for i NARM bestræber vi os på at arbejde voksen til voksen om at genetablere kontakten til kernebehovene og dermed livskraften. Man lærer at forstå sine overlevelsesstrategier, drage omsorg for, at de engang var nødvendige, og blive 14 Fagportræt: NARM-psykologen

15 opmærksom på, hvordan de træder frem i nuet. Man går i gang med at dis-identificere sig med dem og kommer i kontakt med sit voksne jeg, når man ser på strategierne uden at være i dem. Fra bindevævssygdom til lettelse I sit eget liv var det også kroppens reaktioner, der vakte Tove Mejdahls interesse for psykologi. Som ung, nyuddannet lærer skulle hun i forbindelse med sit første job røntgenfotograferes, og resultatet var en bindevævssygdom, hun hverken kendte til eller havde symptomer på. Derfor tog hun ikke notits af den, før hun igen blev indkaldt til røntgen, da hun fik sit første barn. Nu udskrev lægerne akut binyrebarkhormon, men Tove Mejdahl takkede nej og opsøgte i stedet alternativ behandling, som hun også blev syg af. Det gav mig en intuitiv fornemmelse af, at min krop dybest set er mit eget ansvar, og jeg begyndte at interessere mig for sammenhængen mellem krop og psyke og bygge bro mellem alternativ og konventionel behandling. Tove Mejdahl begyndte som 30-årig at videreuddanne sig som psykolog, og i kølvandet fulgte uddannelser i healing, bio-energetik, gestaltterapi, psykodrama, bodynamic og hypnose. På en efteruddannelse i Somatic Experience-terapi, der arbejder med choktraumer, mødte hun Laurence Heller, der er NARMs fadder. I et tæt følgeskab med ham fandt hun sin endelige retning.. Min egen dominerende overlevelsesstrategi er en tendens til at byde mig selv for meget, men i arbejdet med klienter er jeg tvunget til at være til stede her-og-nu uden et bestemt mål for øje, og det er en stor lettelse at have lært det sprog at kende gennem NARM. Siden har Tove Mejdahl været undervisningsassistent på NARM-uddannelser, faglig konsulent på oversættelsen af NARMs grundbog Udviklingstraumer, og er nu dybt engageret i at udbrede NARM ikke bare i Danmark, men også i Norden. Retningen har momentum for øjeblikket, fordi man både pædagogisk og psykologisk tillægger relationer, kontakt og afstemning så stor betydning i dag. NARM kan bruges som supplement, uanset hvilken terapeutisk retning man arbejder efter. SERIE: TERAPIPORTRÆTTER Psykologi har mange retninger. I denne serie tegner Magasinet P et portræt af forskellige terapiformer og de psykologer, der har taget dem til sig. I dette sidste afsnit af serien møder vi Tove Mejdahl, der arbejder med både kroppen og psyken som NARM-psykolog. Fagportræt: NARM-psykologen 15

16 16 Fagportræt: NARM-psykologen

17 SRS-2: Identificér og vurdér afvigelser i barnets sociale kompetencer Med SRS - Social Responsiveness Scale kan du identificere og vurdere afvigelser i et barns sociale kompetencer, som de kommer til udtryk i barnets naturlige omgivelser og i samspillet med andre. Nu foreligger den med dansk oversættelse, danske normer og i en 100 % digital udgave. SRS-2 Social Responsiveness Scale, Second Edition Vejledning Testen består af et spørgeskema, der for børns vedkommende kan besvares både af forældre og lærere. Det gør det nemmere at indsamle information fra forskellige kontekster, så man får den bedste afdækning af de sociale kompetencer både i hjemmet og daginstitutionen. Den reviderede udgave er udvidet med et spørgeskema til førskolebørn (forældre) og voksne (selvrapportering samt pårørende). John N. Constantino Christian P. Gruber Dansk udgave Hogrefe Testsystem 5 (HTS 5) SRS-2 fås både som papir og blyant-test, men findes nu også i en 100 % digital version, som du kan administrere gennem Hogrefe Testsystem 5. Du kan afvikle testen på både PC og ipad. Dette letter administrationen og scoringen af testen. SRS-2 scores automatisk på en totalskala og følgende fem behandlingsskalaer: Social bevidsthed, Social kognition, Social kommunikation, Social motivation og Begrænsende interesser og repetitiv/stereotyp adfærd. Behandlingsskalaerne kan opdeles, så de korresponderer med de to symptomdomæner i DSM-5. Læs mere om SRS-2 og HTS 5 på hogrefe.dk. Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen Virum Tlf info@hogrefe.dk

18 Ny forskning Neurovidenskab og psykologi Psykologi har længe været en hybridvidenskab med arme ud til filosofien, sociologien og antropologien på den ene side og på den anden side biologien, fysiologien og neurovidenskaben. Nogle betragter den vidtforgrenede videnskab som et problem, der forårsager identitetskriser i vores fag, men i denne artikel forsvarer forfatterne psykologiens evne til at inkludere multiple teoretiske, metodologiske perspektiver og videnskabelige forgreninger. Det giver vores studerende en bred og mangefacetteret uddannelse, der kan bruges på mange områder af samfundslivet og gør det muligt at bevæge sig fleksibelt på tværs af analyseniveauer. Anledningen til artiklen er den omsiggribende neurovidenskab, som forfatterne både byder velkommen og advarer imod, idet der er tendenser i øjeblikket til at ville forklare alt på dette niveau. Som forfatterne skriver, er der bestemt grund til konstruktivt at byde nye indsigter fra neurovidenskaben velkommen, men det er vigtigt at skelne mellem hjernen forstået som mediator og hjernen som kausal faktor i forbindelse med psykologiske fænomener. Hjernen er en (forhåbentligt) aktivt medierende faktor i eksempelvis psykoterapeutisk intervention, men den forklarer ikke nødvendigvis alt af betydning for det problem, klienten præsenterer. Hvis psykologien skal bidrage til at forstå, forklare og intervenere i relation til fx unges arbejdsløshed, forældres skilsmisse eller følelsen af tab, er der brug for psykologiske, sociale og kulturelle forklaringsmodeller. Derfor må neurovidenskab ikke blive eksklusiv, men skal snarere inviteres ind i psykologien der, hvor denne kan bidrage med indsigter af betydning. Det vil også gavne neurovidenskab, da denne ofte har brug for andre videnskabelige perspektiver for at kunne beskrive og forklare egne fund. Neurovidenskab får, som artiklen hævder, sin blodtilførsel fra andre. Psykologiens brede format er vores styrke. Schwartz, S.J., Lilienfeld, S.O., Meca, A.,Sauvigné, K.C. (2016). The role of neuroscience within psychology: A call for inclusiveness over exclusiveness. American Psychologist, Vol. 71, no. 1, Forældreinvolvering, børnehave og skole Økonomen Heckman har vist, at investeringer, der forbedrer børns præstationer på skoletest allerede i børnehaven, betaler sig i et livslangt perspektiv. Denne artikel konkluderer, at termen skoleparathed er blevet synonym med den nationale bestræbelse på at identificere forskoleområdet som det sted, man bør investere, hvis man vil sikre senere succes for børnene og nationen. I Danmark har vi taget denne investeringslogik til os. Men hvilken form for investering vil give det bedste afkast? Skal børnene præstere tal og bogstaver, eller skal den bredere læring og legen i fokus? Forfatterne har identificeret 46 studier om betydningen af forældreinvolvering i forhold til børnenes succes i skolen målt på faglige præstationer. Artiklen konkluderer, at forældre betyder meget. Når forældrene taler med barnet om det, der sker i børnehaven og i skolen, og når de hjælper børnene med at planlægge aktiviteter, har det en stærk og positiv relation til børnenes skolepræstationer. Forældrenes praktiske, personlige og intellektuelle engagement influerer på børnenes skolepræstationer. Når forældrene har høje forventninger til børnene, udvikler og vedligeholder kommunikationen med børnene om skoleaktiviteter og hjælper dem med at udvikle læsevaner, påvirker det børnenes skolepræstationer. Det betaler sig altså at skabe et hjemmemiljø, der understøtter skolens værdier, aktiviteter og praksisser, at kommunikere realistiske forventninger til barnet og involvere sig i skolens liv. En vigtig konklusion er, at forældreinvolvering ser ud til at blive mest menings- og effektfuld i takt med, at børnene bliver ældre. Forfatterne advokerer i denne forbindelse for strukturelle løsninger, der understøtter disse praksisser tidligere. Men der er brug for flere undersøgelser af, hvad forældrene selv tænker om dette og hvilke perspektiver og anliggender, de har på sagen. A meta-analysis of the relationship between learning outcomes and parental involvement during early childhood education and early elementary education. Educ Psychol Rev. Ma, X., Shen, J., Krenn, H.Y., Hu, S. & Yuan, J. (2016) Vol. 28, Videnskab

19 Af Lene Tanggaard, professor i psykologi, Aalborg Universitet Kultur og kreativitet Kreativitetsforskningen har vind i sejlene i disse år. Det samme har kulturbegrebet. Den teknologiske udvikling, digitalisering, øget hastighed og mobilitet får os til at stille spørgsmålstegn ved globaliseringens konsekvenser. Hvordan kan vi opbygge kulturer, der er både globale og lokale, fælles og unikke, og hvilken rolle spiller kreativiteten i den forbindelse? Det er de afgørende spørgsmål i denne 800 siders store samling af bidrag, der for alvor manifesterer den kulturpsykologiske kreativitetsforskning, der i disse år vinder frem. I denne bog er det kreativitetsforskere der interesserer sig for kultur, der synes at få mest stemme. Den psykologiske del af denne forskning har siden 1950 erne været domineret af kognitive teorier, der har bidraget til den almindelige opfattelse af, at kreativitet handler om evnen til divergent tænkning. Og at innovation handler om at gøre noget nyttigt. Denne skelnen skader vores muligheder for at bruge psykologiens indsigter på et så vitalt område. Derfor er denne nye forskningsbaserede bog, redigeret af Vlad Glâveanu, særdeles vigtig. Her giver store kapaciteter på kreativitetsforskningsfeltet i psykologien deres bud på, hvordan vi må forstå de sociale, kulturelle og geografiske aspekter af skabelsesprocesserne. Vi lærer her, at kreativitet ikke opfattes ens på tværs af forskellige kulturer og at det, der tæller som et kreativt bidrag i en kontekst ikke nødvendigvis gør det i en anden kontekst. I stedet for at betragte kultur som blot endnu en variabel, der påvirker individet, så ser denne bog nærmere på de myriader af betingelser, der gør kreative processer mulige. Her lærer vi, at kreativitet er en historisk konstruktion, en slags kulturmaskine og en diffusionsproces, som en del af fortolkningen, brugen og oversættelsen af kulturelle former. Der åbnes også for en nødvendig diskussion af tværvidenskabelige initiativer på dette felt. The Palgrave Handbook of Creativity and Culture Research (2017). Glăveanu, V. (red.). Palgrave Macmillan. På hat med læring Mange skoleforvaltninger investerer i disse år i konceptet synlig læring, inspireret af den newzealandske forsker John Hatties bog Visible Learning (2009), der har ført til Hattie-revolutionen. Bogen er baseret på en syntese af mere end 800 metaanalyser, hvoraf mere end individuelle undersøgelser af, hvad der har effekt på elevers præstation, er blevet integreret. Heraf udvælger Hattie 138 enkeltfaktorer, der ser ud til at have betydning for disse præstationer. Hattie bruger en såkaldt cut-off-metode, hvor han rangerer undersøgelsernes effekter ud fra, om de ligger over eller under d = Dette mål er baseret på gennemsnittet af effektstørrelserne i de 800 metaanalyser. Denne artikel sætter cut-off - metoden under lup og viser, hvordan den kan føre til nogle uheldige generaliseringer. Fx finder Hattie, at effekten af at give lektier for er 0,29, men dette dækker over store forskelle, hvor det fx ser ud til, at det måske passer på grundskoleniveau (0,15), men ikke for gymnasielever (0,64). Forskellen mellem betydningen af lektier i forskellige fag forsvinder også i denne generalisering. Det gælder også for de andre faktorer. I forbindelse med klassestørrelse finder Hattie ikke betydelig effekt, men det fremstår ikke klart i de forskellige undersøgelser, der inddrages, hvad disse mener med store eller små klasser endsige, hvilke andre interventioner end klassens størrelse, som er i spil. At feedback virker, giver ligeledes ikke nødvendigvis en indsigt i, hvordan, hvornår, med hvem og i relation til hvad. Der er altså grund til at se kritisk på den såkaldte Hattierevolution, idet Hattie ser ud til at være fanget i et dilemma mellem at præsentere en pragmatisk metafortælling om effekter og på den anden side respektere den komplekse pædagogiske realitet, hvor enkeltfaktorer aldrig står alene. Blinde pletter i den synlige læring kritiske kommentarer til Hattie-revolutionen. Nordic Studies in Education. Nielsen, K. & Klitmøller, J. (2017). Vol. 37, No. 1, Videnskab 19

20 Det største IT-projekt nogensinde i det danske sundhedssystem, Sundhedsplatformen, er blevet mødt med hård kritik fra det sundhedsfaglige personale, der skal benytte sig af systemet på hospitalerne. Og kritikken bør tages seriøst, siger eksperter i organisationspsykologi. For hvis ny teknologi skygger for kerneopgaven, er både arbejdsglæden og arbejdsidentiteten truet. Af Jannie Iwankow Søgaard, journalist 20 Organisationspsykologi

21 Forandring fryder, siges det. Men sådan hænger det ikke altid sammen ude i virkeligheden. Det vil store dele af det sundhedsfaglige personale på hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland formentlig gerne skrive under på. Siden udrulningen af det nye patientjournal-system, Sundhedsplatformen, blev sat i gang i de to regioner i 2016, har kritikken været massiv. De positive historier har været få, alt imens negative fortællinger om et komplekst, uoverskueligt og utilpasset it-system har skabt overskrifter i medierne. Sundhedsplatformen, der er det største it-projekt nogensinde i det danske sundhedssystem og erstatter op mod 30 andre forskellige it-systemer, er sat i verden dels for at sikre en effektivisering af kliniske processer og arbejdsgange på hospitalerne og dels for at højne patient- og medarbejdertilfredsheden. Med det nye elektroniske patientjournal-system vil man bl.a. få samlet alle patientinformationer ét sted, og det vil dermed blive muligt at dele data på tværs af sektorer. Men de flotte formålsbeskrivelser står langt fra mål med den virkelighed, som det sundhedsfaglige personale oplever ude på de hospitalsafdelinger, hvor systemet allerede er implementeret. Herfra rapporteres der i stedet om dyb frustration, mistet arbejdsglæde og stress som direkte konsekvenser af det nye it-system, Folk går grædende hjem Birgit Rasmussen arbejder som psykolog på Juliane Marie Centeret på Rigshospitalet i København, hvor Sundhedsplatformen er blevet implementeret. Alle medarbejdere har været på kursus, og hun selv er blevet uddannet superbruger og således en af dem, som kollegaerne må ty til, når systemet udfordrer over evne. Hun kan berette om stor frustration og vrede over for det nye it-system og har set kollegaer gå grædende hjem, fordi det har været en for stor mundfuld at lære det nye system at kende, og fordi der fra start var meget, der ikke fungerede. Samtidig var der en forventning om, at man efter ganske kort tid kunne passe sit arbejde på normal vis. Birgit Rasmussen er klar over, at forandring generelt kan skabe utryghed, og hun har også tidligere oplevet frustration over andre it-systemer. Men alligevel er oplevelsen anderledes med Sundhedsplatformen. Det handler ikke kun om angsten for det nye. Sundhedsplatformen er simpelthen et superkompliceret system, der erstatter 30 forskellige systemer, som vi som psykologer aldrig tidligere har brugt. Rent kognitivt er der også nogle problemer med fx skærmbilledet, synes jeg. Der er så mange knapper, og jeg kan ikke forstå, at man ikke kan forenkle det. Man burde have nogle med informationspsykologisk indsigt til at se på det, for det er en meget stor mundfuld indlæringsmæssigt, siger hun og lister forskellige eksempler op, der anskueliggør, hvilke helt lavpraktiske problemer man render ind i, når man betjener Sundhedsplatformen. Birgit Rasmussen oplever ikke selv, at hendes ageren over for patienter er anderledes end tidligere, men hun bruger markant længere tid på sit administrative arbejde. I den forbindelse trøster hun sig dog med, at hun ikke er i kontakt med nær så mange patienter dagligt, som hospitalslægerne. For dem er tidsplanen umulig at overholde. Birgit Rasmussen ønsker ikke at gøre sig til dommer over, hvorvidt Sundhedsplatformen kan eller ikke kan det, den skal kunne, ligesom hun heller ikke vil give et bud på, om hospitalets produktionsnedgang skyldes en reel nedgang eller udelukkende, at det har været og stadig er svært af få sat koder på det udskældte it-system. Til gengæld bliver hun bekymret, når hun hører, at der i kølvandet på it-systemets implementering nu skal gevinstrealiseres. Der er ingen, der har sparet tid på Sundhedsplatformen indtil nu. Men nu skal vi så, fordi vi har investeret i et system, der er købt bl.a. med det formål at effektivisere, så hen og spare nogle steder. Som jeg ser det, skal der snarere investeres, hvis systemet skal fungere. Og den investering er nødt til at løbe hen over de næste minimum ét til to år. Det ved ledelsen på sygehuset nok godt, men jeg er ikke sikker på, at de ved det hos regionen, siger Birgit Rasmussen. It skaber stress Cand.psych.aut. Malene Friis Andersen, der både driver sin egen konsulentvirksomhed og forsker i stress og mistrivsel på arbejdspladser og i organisationer på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, fastslår vigtigheden af ikke automatisk at gøre it-systemer som Sundhedsplatformen til et onde. Organisationspsykologi 21

22 Hvis man oplever, at it understøtter ens arbejde, og man kan se nytten af det, kan det være en stor gevinst for ens arbejdsglæde. Men det modsatte kan også være tilfældet. Problemet opstår, hvis det forhindrer os i at udføre vores kerneopgaver, og hvis vi ikke får tiden til at bruge det rigtigt. Det skaber frustration. Forskningen viser, at medarbejdere trives, når de kan yde deres kerneopgave og udføre det job, de er sat til. Omvendt stresser det dem, når de ikke kan stå inde for kvaliteten af deres kerneopgave. It kan spille en rolle i begge tilfælde, siger hun. Som race ville mennesket aldrig have overlevet, hvis ikke det var indstillet på at lære nyt. Derfor giver det ikke mening at skyde folk i skoene, at de er forandringsangste, det øjeblik de stiller sig på bagbenene som følge af markante forandringer på deres arbejdsplads. Det skyldes oftest ikke generel uvilje. Problemet er, at det tager tid at lære nyt, og at der kan opstå usikkerhed over, om man har de rette kompetencer. Derfor er det vigtigt, at man som organisation understøtter processen og giver tid, så det nye kan læres ordentligt, og man klædes godt på. Så kan forandringer blive en positiv oplevelse, siger hun. Man ved fra forskning, at det kan modvirke stress og tillige har stor trivselsværdi at have indflydelse på sit arbejde. Jo større indflydelse, jo større trivsel. Det kan imidlertid opleves som særdeles svært at opnå nogen form for indflydelse på egne arbejdsvilkår, når de forandringer, man udsættes for, knytter sig til noget non-humant, som det er tilfældet med et itsystem som Sundhedsplatformen. Det med at tro på, at man kan påvirke sin arbejdsgang, kan være forskellig alt efter, om man sidder over for et andet menneske eller et it-system, der er genereret et sted langt væk fra en selv. Måske endda i et andet land. Det påvirker selvfølgelig også ens tro på, om man overhovedet kan påvirke. Ofte har vi brug for at have et ansigt siddende i den anden ende det er også derfor, vi ringer til Skat med spørgsmål, som vi måske i virkeligheden kunne finde svar på, på nettet, siger Malene Friis Andersen. Hurra for de højtråbende I organisationer med god ledelse eksisterer der en forståelse for, at forandringsprocesser kan være belastende både for samarbejdskonstellationer og for den enkelte medarbejder, påpeger Malene Friis Andersen. I sådanne organisationer vil man vide, at der er behov for at yde differentieret støtte til medarbejderne, og man vil ofte udfærdige en risikovurdering, hvor man vurderer, dels hvilke gode ting der vil komme ud af de fremtidige forandringer, dels hvad der kan gå hen og blive ikke-intenderede bivirkninger. Om der er foretaget en sådan risikoanalyse i forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen vides ikke, men i Malene Friis Andersens optik bør det mødes med anerkendelse, når det sundhedsfaglige personale råber vagt i gevær. Det handler således ikke om en forkælet medarbejderskares frygt for forandring. Hurra for, at vi har en arbejdsstyrke, der rent faktisk råber højt, når de føler, at de ikke kan udføre deres arbejde. Også ledende medarbejdere. At de ikke bare ryster på hovedet og så fortsætter deres arbejde, mens de siger til sig selv: Jamen, jeg bruger da bare tre timer på det her it-system, og så må patienterne vente. Der er tale om en stor skare, der rent faktisk kerer sig om deres arbejde og gerne vil udføre deres kerneopgave i en fornuftig kvalitet. Medarbejderne er vores diamanter på arbejdspladsen dem skal vi altid lytte til, siger hun. Truet fagidentitet Professor Steen Visholm fra Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet forsker bl.a. i ledelse og organisationsforandring i et psykodynamisk perspektiv. Også han har bemærket de mange kritiske udmeldinger, der er kommet i kølvandet på Sundhedsplatformens implementering i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Hvor meget der skyldes almindelig og forventelig forandringsfrustration, hvor meget der er udtryk for det reelle pres, som den forøgede arbejdsbyrde under implementeringen medfører, og hvor meget der handler om fejl og mangler ved selve platformen, er det endnu for tidligt at udtale sig om, mener han. I forhold til Sundhedsplatformen er det dog Steen Visholms indtryk, at der for noget sundhedspersonale står rigtig meget på spil. De ændringer, som it-systemet medfører, kan således i nogle tilfælde blive opfattet som en direkte trussel mod ens fagidentitet. 22 Organisationspsykologi

23 Det er vigtigt for ledere at kunne rumme disse følelser af vrede, tab og sorg og tage dem alvorligt. Ellers risikerer man, at forandringens fornuftige potentiale tabes på gulvet. Steen Visholm, professor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Der var et billede fremme i medierne, hvor en læge havde rettet på sit navneskilt, så der stod lægesekretær i stedet for læge. Det opleves som degradering at skulle bruge mere tid på tastearbejde. Ligeledes er der en indbygget kontrol i systemet, og man havde måske ikke som overlæge tænkt sig, at man skulle kontrolleres af en skærm på en platform. En af ideerne med platformen er på den anden side netop at skabe øget patientsikkerhed gennem indbyggede procedurekontroller. Så selvom systemet kan have et udmærket rationale, så rummer det også et angreb på de identitetsforestillinger, de sundhedsfaglige har bygget liv og karriere op på, siger han. Steen Visholm påpeger, at det er vigtigt fra et organisationspsykologisk perspektiv at være opmærksom på de deltagendes oplevelser. Selvom organisationsændringer kan forekomme helt fornuftige fra flere synsvinkler, så ændrer det ikke ved, at der er tab forbundet med forandringer. Det er vigtigt for ledere at kunne rumme disse følelser af vrede, tab og sorg og tage dem alvorligt. Ellers risikerer man, at forandringens fornuftige potentiale tabes på gulvet. Det er mit indtryk, at der mange steder er brug for organisationspsykologer i tilrettelæggelsen af forandringsprocesser og ligeledes for undervisning af ledere i disse processer, siger Steen Visholm. Implementeringen af Sundhedsplatformen er stadig i gang i Region Hovedstaden og Region Sjælland. I løbet af 2017 er det forventningen, at den er udrullet på alle hospitalsafdelinger. Ingen af landets andre regioner bruger systemet på nuværende tidspunkt. Organisationspsykologi 23

24

25 I de kommende årtier vil kunstig intelligens, industri-robotter og automatisering af en lang række af nutidens arbejdsopgaver gøre millioner af mennesker overflødige, spår eksperter. Det vil få enorm betydning for vores mentale sundhed, lyder en spådom fra en forsker. Hvem er vi, når arbejdet forsvinder? Af Henning Due, journalist Illustrationer af Sergio Membrillas Lad os begynde med den gode nyhed. Hører du til en af Danmarks cirka psykologer i den erhvervsaktive alder, kan du ånde lettet op. Risikoen for, at dit job bliver automatiseret altså overtaget af en maskine er forsvindende lille. 0,0043 procent for at være helt præcis. Den dårlige nyhed er, at du hører til undtagelsen. Arbejder du derimod med telemarketing, som kontormedarbejder i et forsikringsselskab, urmager, bibliotekar eller inden for transport og logistik, er der grund til at få sved på panden, for så vil dit job med 99 procents sandsynlighed forsvinde fra jordens overflade som betalt arbejdskraft i løbet af et par årtier. Sådan ser fremtidens arbejdsmarked i hvert fald ud, hvis man skal tro en meget omdiskuteret prognose, som blev publiceret i forskningsartiklen The Future of Employment: How Susceptible are jobs to computerisation? fra 2013 af Oxford-økonomen Carl Benedikt Frey og kollegaen Michael A. Osborne. Hvad den og lignende undersøgelser gang på gang har slået fast er efterhånden ikke længere nogen nyhed: Maskinerne er i gang med at overtage menneskers arbejde både den trivielle og mere intellektuelt krævende slags. Og det er sådan set vores egen skyld. I årtier har computerprogrammører arbejdet sig hen mod at udvikle komplekse computeralgoritmer og kunstig intelligens, der kan løse opgaver, som tidligere enten krævede et par hænder eller et godt hoved. Nu ser vi resultatet: robotter er i fuld gang med at overtage det trivielle arbejde ved samlebåndet og vil i de kommende årtier mase store dele af selv højtspecialiseret menneskelig arbejdskraft af pinden inden for videnstunge erhverv som advokatrådgivning og diagnostik og kirurgi i sundhedsvæsenet. World Economic Forum kalder udviklingen en fjerde industriel revolution, som drives frem af digital nytænkning og kunstig intelligens, og udviklingen Interview 25

26 sker lige foran vores næser. Kig dig blot omkring: Metroen i København er førerløs, selvkørende biler er en hverdagsrealitet i Californien, Google Translate bliver bedre til at automatoversætte for hver dag, der går, og som du kunne læse her i magasinet i februar sidste år i en artikel om online terapi, er amerikanske forskere fra the Institute for Creative Technologies i fuld gang med at udvikle en kunstigt intelligent, 3D-animeret terapeut ved navn Ellie. Fænomenet, som økonomen John Maynard Keynes allerede i 1930 erne kaldte teknologisk betinget arbejdsløshed kan meget vel blive en af menneskehedens største udfordringer overhovedet. Godt nok skal fremtidsprognoser som Carl Benedikt Freys og Michael A. Osbornes altid tages med en håndfuld salt, men når de to forskere alligevel har skabt røre i andedammen, er det fordi deres fremskrivning baserer sig på en antagelse, der historisk set har vist sig at holde stik: At løn 26 Interview

27 og uddannelsesniveau hænger tæt sammen med sandsynligheden for, at et job bliver automatiseret. Resultatet af deres analyse, som blev præsenteret første gang i 2013, gik verden rundt i internationale nyhedsmedier: Ved at analysere 702 eksisterende job med en statistisk model regnede de sig frem til, at tæt på halvdelen af alle job i USA sandsynligvis vil blive udført af robotter og computere inden for et årti eller to. Muligvis inspireret af Oxford-kollegerne udsendte Cevea i 2015 en lignende analyse med en overskrift, der talte for sig selv: stillinger er i høj risiko for automatisering. I analysen konkluderer den danske tænketank, at cirka en tredjedel af alle job i Danmark risikerer at blive automatiseret inden for de næste tyve år. Ny situation Nogle forskere påpeger, at vi har set den slags før adskillige gange faktisk og at de nye teknologier trods dommedagsscenarier fra alverdens profeter og maskinstormere endte med at skabe nye job og absorbere det meste af arbejdsstyrken igen. Deres forklaring er, at vi i dag blot er vidne til endnu et teknologisk kvanteskridt lig den industrielle tidsalders fødsel i 1800-tallet og den storstilede masseproduktion, som gjorde millioner af håndværkere arbejdsløse, men som samtidig skabte et nyt behov for standardiseret arbejdskraft ved samlebåndet. En fortælling, som landets statsminister, Lars Løkke Rasmussen, også abonnerer på. I hvert fald nedsatte han lige før jul sidste år et såkaldt disruptionsråd med udvalgte eksperter, erhvervsfolk, ministre og arbejdsmarkedets parter, som skal diskutere mulighederne og problemerne på fremtidens arbejdsmarked. Indtil for nyligt hørte Einar Baldursson også til flokken. Han er lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet, men på det seneste er han begyndt at se anderledes på udviklingen. Først og fremmest på grund af den hastighed, som han oplever, arbejdsmarkedet og resten af samfundet forandrer sig med. Hver eneste gang, mennesker har været vidner til en ny teknologisk revolution, har vi haft travlt med at male Fanden på væggen, men jeg mener ikke længere, man kan afvise scenariet. Altså den teknologisk udløste massearbejdsløshed. Vi har ikke set noget lignende siden starten af 1800-talllet, da engelske vævere mistede deres job til vævemaskiner, og man skal huske på, at det førte til massive oprør fra ludditterne - maskinstormerne, siger han. I dag males billedet drypvist med statistikker og arbejdsmarkedsrapporter fra de største økonomier i verden, men fortællingen er den samme: I maj 2016 annoncerede den taiwanesiske Appleog Samsung-leverandør Foxconn til South China Morning Post, at fabrikken havde erstattet halvdelen af sine ansatte fra til med robotter. Ifølge en statslig undersøgelse, som avisen refererer fra, har op mod 600 virksomheder i den kinesiske Kunshan-provins planer om det samme. Ifølge Interview 27

28 Kunshan-regeringen investerede 35 taiwanesiske virksomheder heriblandt Foxconn 33 milliarder kroner i kunstig intelligens-teknologi alene i 2015, skriver avisen. Darrel West, vicepræsident i det amerikanske forskningscenter Brookings Center for Technology bruger Google som eksempel i sin version af historien i artiklen What happens if robots take the jobs. Den amerikanske teknologigigant er i dag verdens p.t. anden mest værdifulde med en markedsværdi på cirka 880 milliarder kroner, men beskæftiger sølle ansatte. Det er mindre end en tiendedel af antallet af ansatte hos AT&T i 1960 erne, dengang virksomheden var den mest værdifulde i USA, påpeger Darrel West i artiklen. Logikken er simpel og udtrykkes ganske enkelt af økonomen Robert Skidelsky i artiklen The Rise of the Robots: Før eller senere løber vi tør for job. Spørgsmålet er, hvad mennesker så skal lave? Vil vi få tiden til at gå med at vande blomster, spille musik og male landskabsportrætter? Eller går vi en eksistentiel undergang i møde, fordi vi ganske enkelt kommer til at mangle et klart mål med tilværelsen og noget at stå op til og kæmpe for? Massearbejdsløshedens udfordringer Harward-økonomen Lawrence Katz er en af de forskere, der gerne spekulerer i, hvordan en verden uden arbejde vil se ud. I artiklen A World Without Work i magasinet The Atlantic forestiller han sig en ny håndværksbaseret økonomi baseret på selvudfoldelse, hvor folk bruger deres tid på kunstnerisk beskæftigelse. Einar Baldursson leger gerne med på den idé, men ikke i den version, hvor vi alle sammen skal strikke trøjer og skrive digte. I dét samfund er fritiden nemlig også forsvundet, og det ville være lige så forfærdeligt for mennesker som at miste arbejdet, mener han. Problemet med den utopi er også, at den forudsætter, at mennesker har kompetencer, som gemmer sig i dem og blot venter på at komme til udtryk. Men sådan har det aldrig været, og i dag er der historisk få mennesker i samfundet, der arbejder kreativt med hænderne. Vi kan jo ikke engang længere reparere vores egen bil, siger han og griner i den anden ende af røret. I det fremtidsscenarie, som Einar Baldursson vurderer som mest realistisk, bliver livet anderledes kummerligt for langt de fleste mennesker. Afviklingen af det industrielle arbejde vil medføre en teknologisk baseret massearbejdsløshed, som vil medføre sociale og psykiske problemer i befolkningen i et omfang, vi ikke har set før, siger han. Et smugkig ind i dén fremtid kræver ikke engang en krystalkugle, påpeger han, men blot en togbillet til Lolland, Nakskov eller en af de andre danske byer, som skibsværftsindustrien har forladt til fordel for varmere himmelstrøg og billigere arbejdskraft. I det fremtidsscenarie er nøgleordet marginalisering. Einar Baldursson forudser, at vi vil se en social kategori af mennesker, som ingen regner for noget, og som derfor heller ikke regner sig selv for noget. Det er kombinationen af, hvad der foregår i omverdenen og i din egen indre verden, der afgør det. Din position afhænger af, hvor du er placeret. Men også om du behandles som marginaliseret eller opfatter dig selv som marginaliseret, siger han. Marginalisering betyder nemlig ikke kun manglende adgang til uddannelse eller job. Det betyder også, at en gruppe mennesker fjernes helt fra det sociale regnskab og holder op med at eksistere som social gruppe. Den gruppe vil ifølge Einar Baldursson blive mere smertefølsom, mindre modstandsdygtig og vil få sværere ved at håndtere forandringer i takt med, at jobbene og virksomhederne forsvinder til storbyområder og efterlader resten af landkortet som sorte, arbejdsløse pletter. På Lolland vil det tage årtier, før lokalbefolkningen kommer sig over den massearbejdsløshed, som ramte området, da skibsværftet lukkede. Og endda selvom erhvervslivet og folketingspolitikerne har været gode til at skabe nye arbejdspladser, bl.a. i forbindelse med byggeriet af Femern-forbindelsen, siger han. Intet oprør Scenariet udspiller sig allerede for fuld udblæsning i hjertet af det amerikanske rustbælte og har gjort det i årtier. Ikke mindst i byen Youngstown i delstaten Ohio, der på fem år i slutningen af 1970 erne mistede job, fordi byens stålproducenter drejede nøglen om og forlod landet. Arbejdsløsheden udløste en regulær psykologisk massenedsmeltning, som kom til udtryk i byens sundheds- og socialstatistikker: stigninger i depressionstilfælde, ægtefællevold, stof- og alkoholmisbrug, selvmord og en tredobling på ti år i antallet af beboere, som kom i behandling på byens mental health center. John Russo, der er professor og meddirektør ved Center for Working-Class Studies ved Youngstown State University, har brugt år på at undersøge 28 Interview

29 konsekvenser af massearbejdsløsheden, og han opsummerer det på følgende vis i artiklen The Social Costs Of Deindustrialization. Større jobtab underminerer fællesskabs-identiteten og opfattelsen af at være kompetent, især i områder, som er afhængige af en eller to industrier. Men uanset hvor man i dag sætter fingeren på globussen, er problemet det samme, mener Einar Baldursson: Kapitalismens evne til at skabe nye job er stort set ophørt, og det nedbryder mennesker. Først og fremmest de lavest uddannede, som selv i et velfærdssamfund som det danske trilles ud på massearbejdsløshedens endeløse marker i disse år. Alligevel mener Einar Baldursson ikke, at oprøret lurer om hjørnet. Man skal huske, at mennesker, der rammes af socialt armod, ikke gør oprør. Det kræver energi at gøre oprør, og derfor ser vi heller ikke et oprør i fx USA, hvor hundredtusinder af mennesker bliver arbejdsløse hvert eneste år. I stedet mister mennesker selvrespekten og opfattelsen af, at de fortjener at være en del af fællesskabet. Personlig værd er en funktion af samfundsmæssige prioriteringer, og når du ikke længere føler det, opstår der en tilstand, hvor du vil opfatte alle positive alternativer som en trussel. Fx muligheden for at komme i arbejde igen, siger Einar Baldursson. Hvordan samfundet skal hjælpe de mennesker, har han svært ved at få øje på. På den anden side vil vi ifølge Einar Baldursson se en gruppe højtuddannede og specialiserede mennesker, som godt nok fortsat har et arbejde, men hvis hverdagsliv nærmere bliver en dans på kul. Arbejdsgivernes krav til de ansatte vil stige i takt med, at arbejdets kompleksitet gør det, og det vil medføre en epidemi af stress og udbrændthed, som vi heller aldrig før har set magen til, vurderer Einar Baldursson. De job, som er under forandring nu, de vidensbaserede job, kræver kompetencer, som er mere stressfølsomme. Tænkning er en meget mere stress- Interview 29

30 følsom opgave for kroppen end brug af musklerne er det, og mens folk typisk bliver slidt ned af fysisk hårdt arbejde på tyve år, kan videnstungt arbejde sætte folk ud af spillet væsentligt hurtigere, fordi kvaliteten af deres arbejde hurtigere daler, hvis de først bliver kronisk stressede, siger han. Det er selvfølgelig godt nyt for psykologer, fordi de får endnu mere at lave i fremtiden. Men ikke for resten af den højtuddannede arbejdsstyrke, siger Einar Baldursson. Han står ikke alene med sine bekymringer, for udsigten til en massearbejdsløshed af historiske dimensioner giver også den politiske elite søvnproblemer. Offertænkning I januar 2016 afholdt World Economic Forum sit årlige økonomiske topmøde i Davos i Schweiz under overskriften A World Without Work?, og i den forbindelse anslog organisationen på sin hjemmeside, at der i 2020 vil mangle 500 millioner job på verdensplan. Samme sted kan man læse, at industrisektorer over hele verden har sværere og sværere ved at finde kvalificeret arbejdskraft. En dugfrisk rapport fra Danmarks Vækstråd sætter tal på problemet og vurderer, at det danske erhvervsliv i 2025 vil mangle op mod personer med de rette formelle kompetencer, som ifølge rapporten især er højtspecialiseret arbejdskraft inden for informations - og kommunikationsteknologier. I sidste ende lander problemerne på politikernes bord, og foreløbigt har statsledere og regeringer sovet i timen. Det kan aflæses i valgurnerne overalt i Europa og USA i disse år, mener analytikere, hvor nationalistisk orienterede populister stormer frem. Proteststemmer, som alle kan spores tilbage til samme følelse: at nogle andre stjæler jobbene, selvom sandheden nok nærmere er, at noget stjæler dem. Einar Baldursson beskriver fænomenet som en offertænkning, hvor man identificerer sig med taberne, selvom man samtidig foragter dem. Han minder om, at den amerikanske præsident Donald Trumps vælgere ikke kun er de dårligst stillede uden arbejde og uddannelse, men også tæller ressourcestærke borgere. De identificerer sig med alt det tabte og ser deres verden som truet, uanset om det er rigtigt eller ej. I Danmark vil faglige arbejdere reagere på samme måde og give politikerne skylden for massearbejdsløsheden; specielt Socialdemokratiet, da partiet historisk set har stået på deres side, spår Einar Baldursson. Problemet er, at der set gennem kyniske realpolitiske briller ikke er vælgere i fremtidsproblemer. Vi har jo længe vidst, at robotteknologi ville afskaffe de fleste job, men politikere befinder sig i en verden, hvor forudsigelser aldrig holder, og det er også præmissen for denne problemstilling: vi ved ikke, hvornår krisen rammer os, siger Einar Baldursson. Måske er det forklaringen på, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i december sidste år lod befolkningen forstå, at vi skal passe enormt meget på, at vi ikke bliver angste over det her i et interview i Politiken, hvori han svarede kort og godt nej til journalistens spørgsmål, om store dele af arbejdsstyrken reelt set ikke står til at blive overflødige inden for en overskuelig fremtid. Det er muligvis en kortsigtet og kynisk politisk analyse, men ser man rent samfundsøkonomisk på sagen, vil automatisering efter alt at dømme skabe endnu højere velstand på grund af betydelige produktivitetsgevinster overalt på arbejdsmarkedet, og den del af ligningen bør ikke holde statsministeren oppe om natten, mener Einar Baldursson. Han vil heller ikke afvise, at landets politikere faktisk kunne skrue fremtidens samfund sammen på en måde, som inkluderede masserne af arbejdsløse. Men det forudsætter, at vi finder en ny måde at arbejde på, end den vi kender fra det 20. og 21. århundrede. Einar Baldursson forestiller sig en æstetisk samfundsmodel, hvor mennesker bruger deres arbejdstid på at forskønne lokalmiljøet og gøre ting smukkere. Det giver god mening, fordi vi vil kunne få råd til det, hvis de folkevalgte politikere ellers får mandat til at fordele de samfundsskabte værdier nogenlunde hensigtsmæssigt, siger han. Vi skal skabe et samfund, der efterspørger nye produkter. Når jeg går rundt på Frederiksberg i dag, er gadebilledet proppet med æstetikere, som forskønner bygningerne med fx street art, sælger kvalitetsmad, tøj og så videre. Den form for æstetik og arbejde kan lade sig gøre på en national skala, når vi frigøres fra masseproduktionens bånd. SERIE: DEN STORE OMSTILLING Eksperterne er enige: Fremover vil kunstig intelligens, computere og robotter vende op og ned på samfundet, som vi kender det i dag. Men hvad betyder det for os mennesker, for arbejdsmarkedet og samfundsudviklingen? Det sætter Magasinet P fokus på i en ny serie. 30 Interview

31 KULTURBLIK Af redaktionen Video Perception and play International Convention of Psychological Science (2017) Den prisbelønnede amerikanske psykologiprofessor Linda Smith fra Indiana University Bloomington er internationalt anerkendt for sin forskning i udviklingen af den menneskelige kognition og hun er særlig optaget af at analysere forholdet mellem børns hjerner, kroppe og det omgivne samfund. Se hendes keynote-speech om, hvordan børn opfatter verden, som hun gav i foråret på International Convention of Psychological Science i Wien. Podcast Can We Trust Psychological Studies? PsychCrunch/British Psychological Society (2016) I denne podcast fra den britiske psykologforening handler det om psykologisk forskning og dens troværdighed. Et emne, der har været stor blæst om internationalt det seneste år, ikke mindst i kølvandet på den såkaldte replikationskrise. Mød Brian Earp, Oxford University og Yale University, der fortæller om, hvordan man som forsker skal forholde sig, når skattede teorier eller iøjnefaldende forskningsresultater viser sig ikke at holde stik. Tidsskrift Kritik af synlig læring Dansk Pædagogisk Tidsskrift (2017) Majnummeret af Dansk Pædagogisk Tidsskrift er undtagelsesvis uden tema, men rummer spændende artikler. Det åbner med Jacob Klitmøllers og Klaus Nielsens artikel, John Hattie som uddannelsesteoretiker en kritik af teorien om synlig læring. Der er også tekster om dømmekraft i pædagogisk arbejde, biopsykosociale perspektiver i specialpædagogikken og social justice som et aktuelt supplement til dannelsesbegrebet. Podcast Fathers and Sons Radio Wolfgang (2017) Denne podcast fra en uafhængig app-baseret radiostation vandt British Podcast Awards pris for årets bedste podcast i Igennem flere afsnit udforsker podcasten den moderne maskulinitet set gennem en række fædre og deres sønners blik. Temaerne kredser om bl.a. sundhed, seksualitet, død, kærlighed og fødsel. Longread The General Who Went to War on Suicide Politico Magazine (2017) Efter selv at have kæmpet med depression og selvmordstanker udviklede den amerikanske general Dana Pittard en unik tilgang til at forebygge selvmord i militæret. Fx at sørge for, at god psykisk sundhed blev en prioritet for alle ansatte og at have en forståelse for, at selvmordstanker er udtryk for en krise og derfor kan ramme alle. Men hæren var ikke enig i tilgangen. Udgivelser 31

32 PH.D.-STAFET Af Marie Louise Rimestad, Cand. psych., ph.d. Aarhus Universitet, PH.D.-STAFET Hvad forsker danske psykologer i? Det skiftes de til at skrive om i denne ph.d.-stafet, hvor skribenten hver gang giver stafetten videre til en ny forsker på et andet universitet. Her skriver Marie Louise Rimestad om sin ph.d. med titlen Parent Training for Early ADHD, der blev forsvaret på Aarhus Universitet 7. april 2017 Det hjælper at træne forældre til børn med ADHD Tidlig forældretræning kan hjælpe familier med børn med ADHD ved at lette hverdagen, reducere konflikter, forebygge og mindske nogle af barnets vanskeligheder og øge forældrenes oplevelse af mestring og tilfredshed. Et børneliv med ADHD kan være fuld af udfordringer. Foruden kernesymptomerne uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet har børn med ADHD eller ADHDsymptomer ofte problemer med regulering af følelser, vanskeligheder ved at følge en besked og overholde regler, og børnene oplever ofte at blive afvist af andre børn i børnehave og skolesammenhæng. At være forælder til et barn med ADHD kan også være en vanskelig opgave, da børn med ADHD ofte kræver høj grad af opmærksomhed og har brug for megen voksenguidning og støtte. Tidligere forskning har vist, at børns ADHD-symptomer kan fremkalde en kritisk og negativ, kontrollerende forældrestil hos forældrene. Dagligdags opgaver som fx at komme i tøjet, spise morgenmad, pakke skoletaske og komme ud af døren kræver meget af barnet, og i sådan sammenhæng kan det være svært som forælder at lade være med ad skynde på, skælde ud og måske endda råbe ad barnet, når det fx ikke lader til at høre efter eller stadig ikke har taget sko på. Samtidig ved vi fra tidligere forskning, at en sådan negativ og kritisk forældrestil er en risikofaktor i forhold til udvikling af sekundære adfærdsproblemer hos barnet i form af aggression, raserianfald, udtalt trods og 32 Ph.d.-stafet

33 PH.D.-STAFET samarbejdsvanskeligheder både i familien og med andre børn såvel som lærere og pædagoger. Det er der altså god grund til at forebygge og gerne tidligt. En af de tidlige indsatser er forældretræning. I løbet af har jeg forsket i effekten af forældretræning til tidlig ADHD hos børn i alderen tre-otte år. Ph.d.-projektet var et samarbejde mellem Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og Center for ADHD, en selvejende, fondsstøttet specialklinik i Aarhus, der målretter deres indsats til ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder hos børn i alderen 0-12 år. Forældretræning med De Utrolige År (Eng: Incredible Years) er et manualiseret behandlingsprogram, målrettet forældre til børn med adfærdsforstyrrelser og/eller ADHD. Den grundlæggende antagelse er, at man ved at træne forældrene i at håndtere barnets udfordringer kan reducere barnets vanskeligheder. Interventionen foregår i grupper, bestående af forældre til seks-syv børn og to gruppeledere uddannet i programmet. Der er fokus på at nedbringe de kritiske og negative elementer i forældrenes opdragelse samt at øge et positivt syn på barnet og at styrke relationen mellem forældre og barn, der godt kan blive noget slidt og flosset i kanten af negative samspil. Forældrene lærer at guide, anerkende og følge deres barn både i dagligdagsopgaver, men også især i børnestyret leg. De trænes i at optimere betingelserne for barnets koncentration og vedholdenhed og lærer at bruge ros, belønninger og beskrivende kommentarer til at forstærke barnets tiltag i denne retning. Forældretræningen er baseret på collaborative learning, hvor gruppen i samspil med hinanden og de to gruppeledere producer rationalet for at håndtere barnets vanskeligheder med de konkrete strategier. Dette styrker forældrenes involvering og mestringsfølelse, hvilket øger sandsynligheden for, at forældrene faktisk implementerer ændringerne derhjemme. Derudover har Center for ADHD inkluderet særlig psykoedukation omkring ADHD, hvilket bidrager til forældrenes forståelse af barnets problematikker og dermed øger mentaliseringsevnen hvad kan jeg faktisk forvente af mit barn, og hvor skal jeg støtte ekstra op? Jeg har forsket i dette område, fordi mit hjerte banker lidt ekstra for disse familier, der kæmper en sej kamp for et godt familieliv for både børn og voksne. Børnenes intentioner er jo som oftest gode, men af og til går det bare lidt hurtigt, og barnet kommer måske ofte til fx at vælte ting, skubbe lidt til lillesøster, afbryde eller råbe lidt for højt, fordi en historie skal fortælles lige med det samme eller et stykke legetøj skal hentes nu! Det siger sig selv, at forældrene er på ekstraarbejde, og at deres mestringsfølelse kan dale, når de fx har svært ved at få deres barn til at samarbejde, sidde roligt ved bordet eller sove en god nats søvn til almindelig sovetid. Fokus kan let blive negativt, og det hæmmer både børn og voksnes trivsel. Jeg kom i kontakt med området under studietiden, hvor jeg var forskningsassistent på Anegen og Tea Trillingsgaards forskningsprojekt på Center for ADHD (Trillingsgaard, Trillingsgaard & Trillingsgaard, 2014). Jeg så, hvordan forældrene var udfordret både af barnets adfærd, men også deres egen bekymring og måske endda sorg over barnets vanskeligheder, og jeg blev meget optaget af at forske videre i, hvordan disse familier kan hjælpes til et godt liv med ADHD i familien. I mit ph.d.-projekt, som var vejledt af Esben Hougaard og Tea Trillingsgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, undersøgte vi tre områder af forældretræning til tidlig ADHD. Først undersøgte vi i et systematisk review og meta-analyse effekten af forældretræning til tidlig ADHD (Rimestad et al., 2016). Vi samlede resultaterne fra 16 tidligere internationalt udgivne studier, der havde undersøgt effekten af forældretræning til tre til seks-årige børn med ADHD eller ADHD-symptomer. I alt inkluderede meta-analysen over børn. Resultaterne viste, at forældre rapporterede, at børnene havde signifikant færre ADHD-symptomer og adfærdsvanskeligheder efter forældretræning sammenlignet med kontrolgrupper, der ingen behandling havde fået. Forældrene rapporterede også, at de oplevede deres forældrestil som mindre negativ og kritisk efter forældretræningen. Når vi undersøgte blindede, uafhængige bedømmeres rapport af effekten af forældretræning, var der dog kun signifikant på forældrenes egen opdragelsesstil. Der er altså forskel på, hvad forældrene selv oplever, og hvad blindede observatører rapporterer. Resultaterne viste også, at der ikke lod til at være forskel på effekten af forældretræningen afhængigt af, om den foregik i gruppe eller individuelt. I vores eget effektstudie, der foregik på Center for ADHD i Aarhus, undersøgte vi, om der var større effekt af at træne både lærere/pædagoger samt forældre sammenlignet med at træne forældrene alene (Rimestad, Trillingsgaard, O Toole & Hougaard, 2017). Vi randomiserede familierne til at deltage i enten forældretræning med De Utrolige År kombineret med et kursus i lignende principper til lærere og pædagoger til børnene eller forældretræning alene. Vi samlede data ind fra , og i alt deltog 64 familier med tre til otte-årige børn og deres lærere og pædagoger, fordelt på 52 forskellige Ph.d.-stafet 33

34 PH.D.-STAFET børnehaver og skoler i Århus og omegn. Modsat hvad vi forventede, var der dog ikke signifikante forskelle imellem de to grupper efter endt træning. Mødrene i begge grupper oplevede forbedring på børnenes ADHD og adfærdsvanskeligheder. Lærerne/ pædagogerne i den gruppe, der havde modtaget træning, rapporterede dog moderat forbedring hos børnene, modsat ingen forbedring rapporteret af de lærere/pædagoger, der ikke havde fået kursus. Disse forskelle var dog ikke signifikante. Selvom både Center for ADHD s psykologer og undertegnede satte alle sejl til for at samle data ind (2,5 år ud af en 4-årig ph.d. føltes som MEGET lang tid), var 64 familier dog muligvis ikke helt nok til at skaffe statistisk styrke til at kunne vise signifikante forskelle i den størrelsesorden, som vores data frembød. Den sidste del af ph.d. en omhandlede de aktive ingredienser i forældretræningen hvad er det for nogle særlige strategier, som forældrene tilegner sig, der gør, at børnenes symptomer mindskes? Denne del af forskningen (såkaldt mediationsforskning) er meget sparsom både i Danmark og udlandet, og derfor var vi meget spændte på, hvad vores studie ville vise. Resultaterne pegede på, at det at forældrenes mestringsfølelse (parental self-efficacy) øgedes, kunne forklare faldet i barnets symptomer i både ADHD og adfærdsforstyrrelser. Det samme gjorde sig gældende for den negative og kritiske forældrestil; dvs. at det at forældrene blev mindre kritiske, negativt kommenterende og anvendte mindre skæld-ud lod til at forklare faldet i barnets symptomer. Det at ændre forældres strategier og øge deres mestringsfølelse samt at ændre det negative fokus kan altså have stor betydning for barnets trivsel (Rimestad, O Toole & Hougaard, 2017). Vores studie var ikke uden begrænsninger, og der er brug for mere forskning til at undersøge indsatser til børn og familier med ADHD måske især i skole- og institutionssammenhæng, hvor vi ved, at børnene også har vanskeligheder. Min ph.d.-afhandling er i denne sammenhæng blot et lille skridt i den retning. Det er dog væsentligt for psykologer og andre fagfolk at vide, at man kan hjælpe familier med ADHD ved at tænke i helhedsorienteret behandling og sætte ind med forældretræning tidligt. Det kan lette hverdagen, reducere konflikter, forebygge og mindske nogle af barnets vanskeligheder og øge forældrenes oplevelse af mestring og tilfredshed. Referencer Rimestad, M.L., Lambek, R., Christiansen, H.Z. & Hougaard, E. (2016). Short- and long- term effects of parent training for preschool children with or at-risk of ADHD: a systematic review and meta-analysis. Journal of Attention Disorders, e-pub ahead of print, DOI: / Rimestad, M.L., Trillingsgaard, T., O Toole, M.S. & Hougaard, E., (2017) Combining Parent and Teacher Training for Early ADHD: A randomized Study of Effectiveness, Under revision for publication in Journal of Child and Family Studies following initial review. Rimestad, M.L., O Toole, M.S. & Hougaard, E. (2017) Mediators of change in a parent training program for early ADHD difficulties: the role of parental strategies, parental self-efficacy and therapeutic alliance, Under review for publication in Journal of Attention Disorders. Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster-Stratton, C. (2014). Assessing the effectiveness of the incredible years parent training to parents of young children with ADHD symptoms A preliminary report. Scandinavian Journal of Psychology, 55(6), Konferencelink adhdcenter.dk/adhd-konference Ph.d.-stafet

35 Depression søgninger per måned Bipolar søgninger per måned De 10 mest googlede, psykiske lidelser i Danmark* Borderline søgninger per måned Stress søgninger per måned Adhd søgninger per måned Ocd søgninger per måned Skizofreni søgninger per måned Angst søgninger per måned Autisme søgninger per måned Demens søgninger per måned Kilde: Dansk Psykolog Forening og Peytz. *Beregningen er lavet via Google Analytics på danske søgeord gennem cirka en måned. Antal søgninger er afrundede. P-listen 35

36 Faktas fremtid Af Eva Secher Mathiasen, psykolog og formand for Dansk Psykolog Forening En lørdag i april gik tusindvis af forskere i universitetsbyer over hele verden på gaden under parolen March for Science. Begivenheden var og er et initiativ med det formål at skabe en ny global bevægelse, som vil gøre op med mistænkeliggørelsen af og angrebet på videnskab, forskere og politikudformning, der er baseret på evidens. I Danmark gik marchen fra Niels Bohr Institutet i København til Christiansborg Slotsplads. Initiativet blev i første omgang født af amerikanske forskere som reaktion på den nye politiske situation i USA efter valget af en ny præsident, der bl.a. har varslet, at han vil rulle en række miljø- og klimareformer tilbage, har sat kontroversielle folk på vigtige topposter fx klima-skeptikere i chefjob for det nationale energi-agentur EPA og som, ikke mindst, er kommet med foruroligende udtalelser om forskning, fakta og videnskab, der har vakt bekymring blandt videnskabsfolk på tværs af politiske skel. Det mest populære eksempel, der spredte sig i nyhedsmedier over hele verden med lynets hast, var, da præsidentens rådgiver Kellyanne Conway introducerede begrebet alternative fakta i et interview med det amerikanske medie NBC som forklaring på, hvorfor Trump-administrationen havde overdrevet deltagerantallet ved præsidentens indsættelsesceremoni. Men bekymringen har siden spredt sig til forskere, videnskabsfolk og eksperter i resten af verden. For mistroen til fakta og videnskabelig forankret viden har allerede eksisteret længe også længe før den amerikanske valgkamp og begreber som alternative fakta eller fake news flyttede ind i sproget. Herhjemme blæste den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen allerede i 2001 til kamp mod såkaldt smagsdommeri og eksperttyranni. Helt aktuelt har den nuværende justitsminister varslet reformer af fængslerne og de indsattes forhold; han vil gøre op med såkaldt 1970 er-mentalitet, så det bliver hårdere at sidde i fængsel trods det, at alle eksperter, erfaringer og forskningen på området peger på, at det er den helt forkerte vej at gå, hvis man med fængselsdommen også ønsker at forebygge kriminalitet og rehabilitere strafafsonere til et sundt samfundsliv efter afsoning. Og det er et problem, hvis den mistro, politikere og meningsdannere sår i befolkningen, spreder sig. Pludselig er det svært at vide, hvad man som borger kan stole på. Er det virkelig skadeligt at vaccinere sine børn? Vil de arbejdsledige i virkeligheden ikke arbejde? Eller udenrigspolitisk hvad er det egentlig, der foregår i Syrien, var det regeringsstyrker eller oprørsstyrker, der smed giftgas i en landsby? Måske er det den utryghed og tvivl, der afspejles i de seneste politiske valg i den vestlige verden, hvor de klassiske partier er blevet overhalet af folkelige bevægelser centreret omkring en stærk leder, briterne har forladt EU og det gamle Europa, som vi kender det, vakler. For hvad er der tilbage at læne sig op ad, når den valuta, der har været grundstenen i politikudvikling, medier og samfundsudvikling, nemlig fakta, har mistet sin troværdighed og dermed sin værdi? Som Mogens Høgh Jensen, professor i biofysik på Niels Bohr Institutet og præsident for Videnskabernes Selskab, sagde på talerstolen på Christiansborg Slotsplads til March for Science i København: Danskerne har heldigvis stadig tillid til videnskab og forskning, men den stigende populisme nærer det farlige synspunkt, at holdninger er lige så relevante som evidens og fakta. Det kan forskning fra social- og adfærdspsykologien bekræfte. Den viser nemlig, at vi mennesker er tilbøjelige til at tillægge værdi til netop de informationer, der bekræfter den holdning, vi allerede har, og der skal meget til at ændre vores synspunkt, selvom fakta taler for det. Det er vores motivation i sammenhæng med ideologi og identitet der former vores dømmekraft. Uanset hvor, vi sætter vores kryds på stemmesedlen, hvilken uddannelse vi har, eller hvor meget vi ved om et emne i forvejen. Derfor skal faktaresistens og alternative sandheder bekæmpes med lige dele videnskab og oplysning om sindets vildveje. For vi lader os ofte styre af følelser, ligesom vi økonomiserer med vores tankemæssige energi, når en beslutning skal træffes, eller input skal bearbejdes, kategoriseres og lagres. Det kræver en indsats at blive klogere på noget, som man ikke er enig i, fordi det kræver nye kategorier, der kan være anstrengende at udvikle. Viden om dét er lige så vigtig at formidle som viden om vacciner, en straffuldbyrdelses rehabiliterende virkning, ledighedens årsager og forebyggelse af klimaforandringer. 36 Leder

37 KALENDER JUL AUG JULI 38th Annual Conference of the Stress and Anxiety Research Society (STAR) Hong Kong star-society.org 5-8 JULI European Association of Social Psychology Granada, Spanien easp.eu 6-7 JULI ISAD 2017: International Society for Affective Disorders (ISAD) London, Storbritannien isad.org.uk 9-12 JULI International Society of Critical Health Psychology Conference Loughborough, Storbritannien ischp.info JULI 27th Congress of the International Association of Individual Psychology Minnesota, USA iaipwebsite.org JULI International Society of Sport Psychology (ISSP) 14th World Congress Sevilla, Spanien issp2017.com JULI 23rd Biennial World Meeting International Society for Research on Aggression ISRA, Paris, Frankring israsociety.com JULI 15th European Congress of Psychology Amsterdam, Holland psychologycongress.eu JULI 5TH WORLD Conference on Positive Psychology Montreal, Canada ippanetwork.org JULI 8th World Congress of Psychotherapy, Topic: Life and Love in the 21st Century, UNESCO, Paris, Frankrig. worldpsyche.org AUGUST 25th Anniversary Conference of the European Society for the Cognitive Sciences of Music (ESCOM), Ghent, Belgien escom2017.org 7-10 AUGUST ISAE 2017: International Society of Applied Ethology, Aarhus conferences.au.dk AUGUST International Association for the Psychology of Religion, Hamar, Norge norway2017.iaprweb.org AUGUST European Health Psychology Society Conference Padua, Italien ehps.net 29 AUGUST 6th World Congress on Addiction Disorder and Addiction Therapy Prag, Tjekkiet addictiontherapy. conferenceseries.com Kalender

38 Grunduddannelse i Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) 2017 Kompetencecenter for Psykoterapi udbyder grunduddannelse i KAT fordelt på fem workshops i På uddannelsen præsenteres de grundlæggende modeller for psykisk lidelse og metoder inden for KAT, og der fokuseres desuden på at anvende KAT som gruppeterapi behandlingsmæssigt. I undervisningen veksles mellem oplæg, øvelser og drøftelser i plenum, hvortil der gives hjemmearbejde mellem undervisningsdagene. Der er mulighed for tilkøb af 10 timers supervision. Uddannelsen henvender sig til psykologer, læger samt andet sundheds- og socialfagligt personale. Tidsplan: Uddannelsen forløber over 5 dage i 2017: 07/09, 29/09, 12/10, 06/11, 07/12 i tidsrummet Supervision: I alt 10 timers supervision á 2 timer ved Nicole Rosenberg, Stine Bjerrum Møller og Birger Larsen. Deltagerantal: 1 gruppe á maks. 8 supervisander. Tidspunkt: 6/10, 27/10, 9/11, 29/11 og 14/12 (alle datoer i 2017) i tidsrummet Tilmelding: Efter først til mølle-princip ved at sende en mail til sekretær, Christina Aalling: christina.aalling@regionh.dk Sted: PC Stolpegård, Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte Pris: For ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri: 5000 kr. For ansatte uden for Region Hovedstadens Psykiatri: 8000 kr. Tilkøb af 10 timers supervision: 2500 kr. Undervisere: Nicole Rosenberg, chefpsykolog, PC København Birger Larsen, psykolog, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup. Susanne Vind, speciallæge i psykiatri & supervisor i psykoterapi Stine Bjerrum Møller, specialpsykolog og ph.d., PC Nordsjælland Tilmeldingsfrist: den 1. august. Tilmelding for ansatte i RHP sker via Kursusportalen; For øvrige rettes henvendelse til Kompetencecenter for Psykoterapi: Christina Aalling: christina.aalling@regionh.dk eller Sofie Vilholt: sofie.vilholt.01@regionh.dk HVER TIME TÆLLER Bliv indsamler søndag d. 3. september tlf eller tilmeld.redbarnet.dk SÅ LET ER DET AT SAMLE IND 1 2 Du vælger din rute. 3 4 Du samler ind 2-3 timer. Vi sender indsamlingsbøtten med posten. Du afleverer indsamlingsbøtten på det lokale afleveringssted. Foto: Anna Pantelia/Red Barnet 38 Annoncer

39 Annoncer 39

40 EFTERUDDANNELSER + KURSER I 2017 ANVENDELSE AF EXNERS RORSCHACH SYSTEM Næste starter: Modul I (21/9). Modul II (26/10). Modul III (6/12). Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen. WISC-IV 1 dag. Næste start den 17/11. Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen. TAT - THEMATIC APPERCEPTION TEST 3 dage. Næste start den 24/10. Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen. NUDGING 1 dag. Efterår Underviser: Cand.polit. Mia Simone Mathesen, inudgeyou. WAIS-IV 2 dage. Næste start november. Underviser: Cand.psych., ph.d. Peter Jørgensen Kragh og cand. psych. Søren Hyttel Thuesen. FORÆLDREKOMPETEN- CEUNDERSØGELSER 2 dage. Næste start den 19/9. Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen. SPISEFORSTYRRELSER 1 dag. Efterår Underviser: Cand.psych., supervisor, aut. psykoterapeut Karin Abel. SAMTALER MED KRISERAMTE 2x2 dage. Start den 9/11. Underviser: Cand.psych., krise- og beredskabspykolog Henrik Lyng, Center for Beredskabspsykologi. FOLKEUNIVERSITETET I AALBORG tlf RETSSAGER OM TVANGSMEDICINERING I PSYKIATRIEN Det Nordiske Cochrane Center søger kontakt til patienter, der har klaget til byretten eller andre retslige instanser over tvangsmedicinering med psyko-farmaka og har fået deres sag afgjort der. Vi arbejder på et forskningsprojekt i samarbejde med en advokat i Alaska, som har vundet en højesteretssag om tvangsmedicinering til patientens fordel. Vort projekt går ud på at undersøge, om den fornødne retssikkerhed for patienterne er til stede i sådanne sager, og om de argumenter, der fremføres i retssagerne, er holdbare, både i videnskabelig og etisk forstand. Du vil naturligvis blive garanteret fuld anonymitet. Henvendelse til: general@cochrane.dk eller til Annoncer

41 MINDFUL COMPASSION 5-stjernet kursus og retreat i Thailand med Dr. Chris Irons i november 2017 Dette kursus og retreat vil med udgangspunkt i Compassion Focused Theraphy (CFT) og integrationen af Mindful Compassion have fokus på arbejdet med og udviklingen af medfølelse i os selv, for os selv og hos vores klienter. Det primære fokus er lagt på anvendelse af mindful compassion i forhold til personlig udvikling og herigennem vil deltagerne få mulighed for en dybere forståelse af teorien, den oplevelsesorienterede tilgang og færdighederne i CFT, hvilket kan overføres til deres kliniske arbejde. Retreatet består bl.a. af oplevelsesorienterede øvelser med udgangspunkt i mindful compassion. Afrejse: 17. november kr. Dette Mindful Compassion retreat har været og bliver skelsættende for min fremtid, Hanne Otte, A lifechanging experience!, John Lerche CFT Advanced Clinical Skills Voksenmodulet Et 5-dages kursus (anden terapuetisk retning) med Dr. Chris Irons, som er desginet til praktikere, der allerede er trænet og anvender Compassion Focused Therapy i deres arbejde. Gennem kurset vil der særligt være fokus på arbejdet med CFT i forhold til PTSD, stress, depression, kriser og traumer. Et obligatorisk kursusforløb, der med temaerne personlighedsforstyrrelser og personlighedsteori, assessment, lovgivning og etik samt psykoterapeutisk behandling adresserer det brede virke som psykolog på voksenområdet. Du vil blive undervist af bl.a. Christian Møller Pedersen, Mikkel Arendt, Michael Kaster og Sebastian Simonsen kr. inkl. fuld forplejning Kursstart: 18. september kr. inkl. fuld forplejning Kursusstart: 18. april 2018 Emotional Availability Scales (EAS) I samarbejde med Dr. Biringen fra USA og Dr. Salo fra Finland udbyder Mindwork dette 3-dages kursus inkl. certificering. EAS er et af de mest omfattende systemer til vurdering af samspilskvaliteten mellem forældre og barn. Det kan anvendes til såvel udredning som intervention og er en oplagt metode til samspilsobservationer ifm. forældrekompetenceundersøgelser. Børnemodulet Mindwork udbyder for første gang hele børnemodulet, der bl.a. indeholder temaerne: psykologiske undersøgelser, klassifikation af dysfunktioner, valg af interventionsformer samt relevant lovgivning og etiske principper. Du vil blive undervist af Jytte Gandløse, Else Brunvand, Marianne Esdahl, Jane Evald og Jørn Nielsen kr. inkl. certificering og fuld forplejning Kursusdage: oktober kr. inkl. fuld forplejning Kursusstart: 22. februar 2018 Læs mere om alle vores kurser og uddannelser på mindwork.dk

42 Kunne du tænke dig et videreuddannelses- og karriereforløb med fokus på udredning og behandling af psykiske lidelser i tværfagligt samarbejde? Der udbydes 7 uddannelsesstillinger i Psykiatrien i Region Syddanmark med opstart den 1. december Specialpsykologuddannelsen i psykiatri er rettet mod autoriserede psykologer, som ønsker en kompetencegivende videreuddannelse indenfor behandlingspsykiatrien/voksenpsykiatrien. Der er tale om et veltilrettelagt uddannelsesforløb bestående af en 1-årig introduktionsuddannelse og en 3-årig hoveduddannelse. Begge indeholder en klinisk praksisdel i forskellige enheder og funktioner og en teoretisk kursusdel. Du vil i forløbet blive fulgt og vejledt af en uddannelsesansvarlig specialpsykolog og vejledere. Læs mere om uddannelsen og se de konkrete uddannelsesprogrammer for vores afdelinger på stillingsopslag/specialpsykolog-i-psykiatri/ Psykiatrien i Region Syddanmark satser blandt andet på psykologer og specialpsykologer i udviklingen af behandlingstilbuddet til mennesker med psykiske lidelser. Det gøres dels ved at øge antallet af psykologer - aktuelt er der 195 psykologer ansat, dels ved at satse markant på specialist- og specialuddannelse af psykologerne. Erfaringerne med at bruge specialpsykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark er gode. Der er et godt og givende samarbejde med læger og et aktivt forskningsmiljø, som inspirerer til at fordybe sig i forskningslitteratur og tilbyder at man kan være en del af både store og små forskningsprojekter. Specialpsykologerne bidrager positivt til udredning og behandling af patienterne og er med til at give en større fleksibilitet i løsning af opgaverne, dels i forhold til arbejdet med patienterne og dels i forhold til det tværfaglige samarbejde. Antallet af specialpsykologstillinger vil blive udvidet efterhånden, som der uddannes specialpsykologer. Aktuelt er der i Psykiatrien i Region Syddanmark 38 ansatte i specialpsykologstillinger i forskellige funktioner, herunder funktioner med nye kompetencer og ansvarsområder i det tværfaglige samarbejde. Løn efter overenskomst. Desuden er der i Psykiatrien i Region Syddanmark supplerende forhåndsaftaler for psykologer, specialpsykologer og for psykologer i uddannelsesstillinger. Sidstnævnte omfatter bl.a. en supplerende årlig løn-progression gennem forløbet. Bemærk ansøgningsfrist er den 11. august 2017, mens opstart i forløbet er den 1. december Der søges via Du er velkommen til at kontakte HR-konsulent Mette Hersling mette.hersling@rsyd.dk; mobil for nærmere information. Vi glæder os til at modtage din ansøgning! Jeg var en del af det første hold specialpsykologstuderende og synes at uddannelsen er skruet godt sammen. Der er tid til fordybelse og mulighed for at sammenkæde teori og praksis. Nu arbejder jeg dels i Affektiv Team i Esbjerg, hvor jeg udreder patienter, og dels i Enheden for Klinisk Alkoholforskning, hvor jeg er i gang med ph.d. Morten D. Hell Region Syddanmark har med Fremtidens Psykiatri sat en spændende og fremtidsorienteret retning for udvikling af psykiatrien.

43 Specialpsykologuddannelsen Uddannelsesforløb til Specialpsykologuddannelsen i psykiatri Danske Regioner opslår 30 uddannelsesforløb til Specialpsykologuddannelsen i psykiatri til besættelse pr. 1. december Uddannelsesforløbene har en varighed af 4 år og består af 1 års introduktionsuddannelse og 3 års hoveduddannelse. Uddannelsesforløbene er fordelt mellem alle 5 regioner i Danmark. Ansøgning om uddannelsesforløb foregår på hvor der findes opslag med forløbsoversigt, ansøgningsskema, faglig profil samt øvrig information om uddannelsen. Ansøgningen skal være Sekretariatet for specialpsykologuddannelsen i hænde senest den 11. august 2017 kl Ansøgere kan forvente at få svar på deres ansøgning senest i uge 43, Ventilen søger frivillige supervisorer Ventilens tilbud er for unge, der føler sig ensomme. De er drevet af frivillige mellem år, og principperne er ung-til-ung og hjælptil-selvhjælp. Alle lokale tilbud har tilknyttet en uddannet psykolog, der ca. en gang om måneden superviserer frivilliggrupperne. Lige nu mangler vi supervisorer i Roskilde, Gentofte, Slagelse, Odense, Sønderborg, Viborg og Randers. Hvis du vil høre mere om det at være frivillig supervisor i Ventilen, så skriv en mail til info@ventilen.dk eller ring på Læs mere om Ventilens arbejde med at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge på ventilen.dk. Uddannelsesstilling til psylolog med interesse for børn og familiedynamikker Fyrparken 11, 6710 Esbjerg V Kan du se dig selv i rollen som undersøger, når det gælder om at se på matchet mellem forældres ressourcer og barnets behov og lave en afklaring af, hvad der er til barnets bedste. Du skal have lyst til at arbejde i et tværfagligt team, hvor der er samarbejde med psykologer, ergo- og fysioterapeuter, tale- og hørelærere og læringskonsulenter. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Louise Møbjerg, tlf Ansøgningsfrist: 1. august 2017 Se mange flere jobannoncer Mere om livet i Esbjerg Magasinet P Annoncer 43

44 FOKUS PÅ LEDELSES- OG ORGANISATIONSUDVIKLING EQ-i 2.0 Multi-Health Systems Inc. Based on the Bar-On EQ-i Baseret på Reuven Bar-On Den mest brugte følelsesmæssige intelligenstest på verdensplan i en mere brugervenlig udgave og med handlingsanvisende rapporter på dansk. MED DANSKE NORMER, DANSK RAPPORT OG DANSK MANUAL. EQ-i 2.0 sætter nye standarder for professionel vurdering af sociale kompetencer og følelsesmæssig intelligens hos medarbejdere, ledere og teams. I tilknytning til EQ-i 2.0 findes EQ-360, der giver mulighed for, at man kan få et billede af, hvordan andre opfatter en given persons følelsesmæssige og sociale kompetencer. Der findes fire forskellige rapporter til EQ-i 2.0 og EQ-360: Arbejdspladsrapport Lederudviklingsrapport 360 rapport Grupperapport EQ-i 2.0 kan blandt andet bruges til leder- og medarbejderudvikling, rekruttering, team- og NYE BØGER organisationsudvikling og som led i et coaching forløb. Testen afvikles online på en global EQ-i 2.0 portal, hvor der også findes et globalt netværk af andre EQ-i 2.0 brugere, artikler, case studier m.v. EQ-i 2.0 kræver certificering, men er man allerede certificeret i EQ-i eller uddannet psykolog, kræves ingen yderligere certificering. Læs mere og se sampleudgaver af rapporter på DPF.DK. PRÆSTATION VELBEFINDENDE VELBEFINDEND STRESS STRESS HÅNDTERING HÅNDTERING BESLUTNINGS TAGNIN TAGNIN Fleksibilitet EMOTIONEL & SOCIAL FUNKTION Stresstolerance Optimisme Realitetstestning Emotionel selv- Problemløsning Impulskontrol TELSE SELVOPFATTELSE L SELV A OPFAT Selvaccept Selvrealisering opmærksomhed Emotionel intelligens Relationsevne Empati Gennemslagskraft Uafhængighed Emotionel Social ansvarlighed RSON RSON Af Anders Trillingsgaard (red.) 299 kr. PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK Af Hanne V. Moltke, Asbjørn Molly, Ida Gamborg Nielsen og Trille Frodelund Lykke 249 kr. Af Poul Nissen 249 kr. Af Pia Orloff Houmark 349 kr. KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL 1210 KØBENHAVN K TLF.: INFO@DPF.DK