Lærerne har udviklet og anvender læringsmål,
|
|
- Aage Thomsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MÅL ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE, DE KAN BLIVE (10. KLASSE DELTAGER IKKE I DE NATIONALE TEST MEN GÅR TIL EKSAMEN: OSO, FP10, BROBYGNINGSFORLØB M.V. Skolens evne til at ændre perspektiv på undervisnings- og samarbejdspraksis FP10 er frivillig Der er empiri for, at svage elever har brug for stærkere elever at læne sig op ad i en kompetenceudvikling (LP). Når elever modtages, er en stor del personligt, socialt og fagligt længere fra at være uddannelsesparate og livsduelige end tidligere. At skolen etablerer sig som udviklingsskole på trods af større kompleksitet i elevgruppen for dermed at tiltrække dygtige lærere. De rigtige lærere til de rigtige elever Ændrede arbejdsgange i forhold til reduktion af vejledningsressourcer Vi har ikke faglig empiri ved skoleårets start på alle elever til brug for arbejdet med progression At udvikle en systematisk evalueringskultur og en systematisk strategi for progression for alle elever på alle niveauer i forhold til at kunne Kvalificering af samarbejdet på alle planer og bevidsthed om kerneopgaven. Skabe struktur og rammer Målstyret skriftlighed og udvikling af At indhente empiri hos grundskoler og UU samt gennemføre egne test af årets elevgruppe Fortsat kursus i at sætte konkrete læringsmål og arbejde med ud fra kerneopgaven Leder har i samarbejde med PLC og fagudvalg udviklet en dagsorden for samarbejdspraksis, der sætter fokus på alle elevers læringsprogression Fortsat arbejde med motivation og samarbejdsrelationer i forhold til forskellige elevtyper og kerneopgaven. Dette gøres via PLC og fagudvalg Fortsat udvikling af strategi og årshjul for arbejdet med uddannelsesparathed til IT implementeres med henblik på digitalisering af eksamen fra 2017 Lærerne har udviklet og anvender læringsmål, undervisningspraksis og for den enkelte elevtype - RØD - GRØN - BLÅ - ORANGE Elevtype: se bilag : Udarbejde procedure til at kunne følge den enkelte elevs progression : Implementering i forhold til fokus på dansk og matematik : Fokus på øvrige fag Lærerne kan analysere og anvender systematisk testresultater fra diverse test/prøver samt anden indsamlet data til at indarbejde i fremadrettet undervisningspraksis og samarbejder om, at de faglige mål nås. Med baggrund i erfaringer fra skoleåret Fra 2017 Der er udviklet og implementeret revideret organisering af samarbejds- og mødekultur i forhold til arbejdet med uddannelsesparathed for den enkelte elev - fagligt, socialt og personligt Herunder en målrettet plan for inddragelse og samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartnere. Organiseringen heraf implementeres i forbindelse med skoleårets planlægning Alle elever bliver så dygtige, de kan i vælge og gennemføre en og/eller de kommende uddannelsesparate har en plan for de kommende år : Vi har udviklet og implementeret en systematik i forhold til at anvende diverse test- og prøveresultater i bruge det i UPV omkring den enkelte elev og deres faglige udvikling VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT NATIONALT: Alle elever bliver så dygtige, de kan i Den sociale arv er brudt 95 % af alle unge er i stand til at i 2015 Mindst 25 procent 2020 Mindst 30 procent
2 MÅL 2: 2020 ANDELEN AF DE ALLERDYGTIGSTE ELEVER I DANSK OG MATEMATIK SKAL STIGE ÅR FOR ÅR. Skolens evne til at ændre perspektiv på undervisnings- og samarbejdspraksis FP10 er frivillig Vi er afhængige af samarbejdsskolernes overlevering til UU og brobygning til os Hver årgang er unik og kan ikke sml. med årgangen forud At udvikle en systematisk evalueringskultur og en systematisk strategi for progression for alle elever på alle niveauer i forhold til at kunne Kvalificering af samarbejdet på alle planer og bevidsthed om kerneopgaven. Skabe struktur og rammer Målstyret skriftlighed og udvikling af Kursus i at sætte konkrete læringsmål og arbejde med ud fra kerneopgaven Leder har i samarbejde med PLC og fagudvalg udviklet en dagsorden for samarbejdspraksis, der sætter fokus på alle elevers læringsprogression Fortsat arbejde med motivation og samarbejdsrelationer i forhold til forskellige elevtyper og kerneopgaven. Dette gøres via PLC og fagudvalg Fortsat udvikling af strategi og årshjul for arbejdet med uddannelsesparathed til Konklusion på arbejdet med HVOR GÅR DEN HEN At implementere anvendelse af indhentet og egen udarbejdet empiri i et givet skoleår for de fire elevtypegrupper At anvende score fra de interne trivselsundersøgelser til brug for elevens egen forståelse af egen rolle og ansvar i læringsperspektivet i såvel et indeværende skoleår som tiden efter 10. klasse. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT NATIONALT: Alle elever bliver så dygtige, de kan i Den sociale arv er brudt 95 % af alle unge er i stand til at i 2015 Mindst 25 procent 2020 Mindst 30 procent
3 MÅL ALLE ELEVER SKAL OPNÅ 02 I DANSK OG MATEMATIK Skolens evne til at ændre perspektiv på undervisnings- og samarbejdspraksis Der er empiri for, at svage elever har brug for stærkere elever at læne sig op ad i en kompetenceudvikling (LP). Når elever modtages, er en stor del personligt, socialt og fagligt længere fra at være uddannelsesparate og livsduelige end tidligere At skolen etablerer sig som udviklingsskole på trods af større kompleksitet i elevgruppen for dermed at tiltrække dygtige lærere. De rigtige lærere til de rigtige elever Hver årgang er unik og kan ikke sammenlignes med årgangen forud. Lærere gennemfører et kompetenceløft i forhold til ændret undervisningspraksis i matematik og dansk (vejledere) Kvalificering af samarbejdet på alle planer og bevidsthed om kerneopgaven. Skabe struktur og rammer Målstyret skriftlighed og udvikling af Kursus i at sætte konkrete læringsmål og arbejde med ud fra kerneopgaven Leder har i samarbejde med PLC og fagudvalg i dansk og matematik udviklet en dagsorden for samarbejdspraksis, der sætter fokus på alle elevers læringsprogression Arbejde med motivation og samarbejdsrelationer i forhold til forskellige elevtyper og kerneopgaven. Dette gøres via PLC og fagudvalg Vejlederne i PLC udvikler en plan i samarbejde med ledelsen Lederudvikling i forhold til kerneopgave. Ledelsen skal blive god til at artikulere mål og give tilbagemeldinger på og anerkende faglige resultater At vi har udarbejdet og implementeret et læringsforløb sammen med EUD for de elever, der ikke opnår 02 ved FP10 ved prøven i maj-juni og inden, eleverne skal til optagelsesprøve på EUD. 2017/ % af alle elever har opnået 02 i dansk og matematik VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT NATIONALT: Alle elever bliver så dygtige, de kan i komme på en EUD Den sociale arv er brudt 95 % af alle unge er i stand til at i 2015 Mindst 25 procent 2020 Mindst 30 procent
4 MÅL TRIVSLEN BLANDT MEDARBEJDERE OG ELEVER ØGES I PERIODEN Organisationen skal blive bevidst om, hvordan vi arbejder konstruktivt med lov 409 Lokaler og arbejdsrum der mangler plads til undervisning og mindre samtalerum Flere modsatrettede interesser omkring udearealer. Hvilket betyder, at det er svært at udvikle et attraktivt ungdomsmiljø med fokus også på fysisk aktivitet med henblik på etablering af Campus. Genskabe ungsdomsmiljøet år efter år med fokus på fællesskabet Italesætte hver medarbejders arbejdsforhold med fokus på visioner og mål og den deraf relaterede opgaveløsning Øget samarbejde mellem institutioner i Nygadeområdet og forvaltning i forhold til at etablere nødvendige fysiske rammer. Ude som inde - eksternt som internt Ledelse og medarbejdere yder en konstant indsats og har motivation i forhold til at udvikle rammer for skabelse af et fælleskab og en sammenhængskraft for elevgruppen med fokus på uddannelsesparathed og livsduelighed På koordinationsmøder og personalemøder udarbejdes et samarbejdskatalog (+TR, AMR, MED) Ledelsen sætter fokus på personalets energier i forhold til at optimere fælles planlægningsopgaver og mødeafholdelse. Alle medarbejdere får en personlighedstest, og der afvikles en kursusrække med fokus på kommunikation, mødeafholdelse og samarbejde i team (konsulentfirma) Arbejdet med konsulentfirma fortsætter foråret 2017 Vi (skole + elevråd) udvikler en metode til, at vi kan måle elevernes trivsel Ansvar: ledelse og elevråd. (Evt. Meebook eller klassetrivsel.dk) Der er i samarbejde med fagforvaltning og institutioner udarbejdet en realistisk plan for en nytænkning af udearealerne Samarbejdskatalog er gennemarbejdet inden planlægning af skoleåret. Senest ultimo marts 2017 således, at der er en klar aftale vedrørende funktioner, opgaver og tid til dette Der er erhvervet viden, udviklet redskaber, og implementeret arbejdsgange i forhold til at optimere den fælles planlægning og mødeafholdelse for medarbejdere Trivselsmåling gennemføres 2 gange om året for elever for at vise udvikling og hele tiden have fokus på ungdomsmiljøet. Måling første gang i skoleåret Vi holder vores niveau for trivselsundersøgelse i forhold til 2016 (Elever + medarbejdere) KOMMUNALT TRIVSLEN BLANDT MEDARBEJDERE OG ELEVER ØGES I PERIODEN
5 MÅL HVER SKOLE SKAL HAVE EN KOMPETENCEPLAN, SOM MEDFØRER, AT SKOLEN I 2020 HAR FULD KOMPETENCEDÆKNING Den landspolitiske Lovgivning vedrørende 10. klasse bevirker, at det er svært at planlægge langsigtet. Hvert år bestemmer elevtilmeldingen antallet af personaler (markedskræfter) Med baggrund i MUS og TUS udarbejdes en kursus- og uddannelsesplan (revideres årligt) Ledelse og MED Kravet om 02 i dansk og matematik samt faglige udfordringer bevirker, at det fortsat er nødvendigt at uddanne vejledere indenfor flere områder At vi hvert år har det personale ansat, der er i besiddelse af de nødvendige kompetencer i forhold til det enkelte års tilbud, lovgivning og elevgruppe KOMMUNALT At efter-/videreuddanne personale Ud over PLF, inklusion m.m. sørger vi for, at personale deltager i kursus, der vedrører - Campus - Sund skole - Kommunens vækstpolitik (transport) - Samarbejde med r KOMPETENCE- PLAN, DER MEDFØRER, AT DER I 2020 ER FULD KOMPETENCE- DÆKNING At sørge for at vi er en god arbejdsplads og med dygtige medarbejdere internt såvel som eksternt - i forhold til at kunne rekruttere dygtige medarbejdere Med baggrund i organisationsudvikling udarbejdes en kursusog uddannelsesplan (revideres årligt) Ledelse og MED 2017/2020 Fuld kompetencedækning 5
6 MÅL HVER SKOLE SKAL HAVE EN STRATEGI FOR INKLUSION Elever uden FP9 prøve Elever med manglende trivsel Kæmpe for politisk legitimitet og status som skole (det er vigtigt at have en skole med alle elevtyper i forhold til at de svageste udvikler sig og har nogen at spejle sig i) Vi omsætter viden til handling vi laver ny skole hvert år i forhold til viden om elevgruppe og afsatte ressourcer På ledelsesniveau, personalemøder, teamsamarbejde arbejdes der i helikopterperspektiv, og vi tilpasser skolens fag/valgfag, undervisning og organisation til samfundsudviklingen Samtale med alle elever før skolestart. Samtale + viden fra UU og tidligere skole bestemmer undervisningsrammen og holdsammensætningen Vi gør det, vi siger og reagerer hurtigt på henvendelser, tegn på mistrivsel og faglige udfordringer. Dette i samarbejde med den unge, forældre og samarbejdspartnere ved samtale og udarbejdelse individuel handleplan Lærerne arbejder i et kontinuerligt udviklende læringsmiljø Vi arbejder efter skolens værdier i forhold til at gøre alle elever uddannelsesparate og robuste/livsduelige Lærerne implementerer ændret viden og samarbejdspraksis gennem ændret samarbejdsstruktur og kultur Alle elever er i samme undervisningsramme, hvor alle elever opfordres til at gå til eksamen og de gennemfører. Antallet af elever, der ikke fuldfører 10. klasse i løbet af et skoleår falder fra 10% til 8% i juni /2018 Alle elever modtager et alment tilbud Alle videresendes til et uddannelsestilbud KOMMUNALT HVER SKOLE SKAL HAVE EN STRATEGI FOR INKLUSION* (*UDVIKLENDE LÆRINGSMILJØ, DER OMFATTTER ALLE ELEVER, DER VIL) På ledelsesniveau, personalemøder, teamsamarbejde er der fokus på fravær, mistrivsel og faglige udfordringer i det daglige. Eleven er hele tiden i centrum i forhold til skolens kerneopgave Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, UU, fødeskoler, erhvervsliv, foreninger og udlandet Vedvarende ledelsesopgave at udvikle faglig praksis og teamsamarbejde, omsætte værdier til handeling og sætte refleksion i gang 2017/2020 Alle elever modtager et alment tilbud Alle videresendes til et uddannelsestilbud 6
7 MÅL TYSKUNDERVISNING STRATEGI FOR UDVIKLING AF TYSKTILBUD I FORHOLD TIL, AT ELEVER I AABENRAA KOMMUNE BLIVER DYGTIGERE TIL TYSK VED TIDLIGE INDSATS Tysk er frivilligt i 10. klasse. Vi må ikke sige: DU SKAL Vi oplever som skole, at interessen for sproget Tysk er dalende færre elever vælger faget og færre kan vælge det i 10. klasse fordi de ikke har haft det i 9. klasse. Vi oplever som en direkte følgevirkning heraf, at elever, der er gode til tysk, mister motivationen i den daglige undervisning Vi modtager elever fra Tyskland og det tyske mindretal i Danmark, som vi skal give flere og større tyskfaglige udfordringer Udarbejdelse af tilbud til årgang Afsætte de nødvendige ressourcer til at gennemføre det nye tilbud 1. Via pilotprojekt i samarbejde med transportvirksomheder i Padborg og IBC udarbejdes projekt for elever med særlige tyskfaglige interesser til skoleåret 2. I samarbejde med 10. klassecenter i Vejle samarbejdes om nye måder at afvikle tysk på dagligdag og til eksamen Vedrørende projekt 1: At vi kan gennemføre projektet med en elevgruppe på mellem 12 og 16 deltagere Vedrørende projekt 2: At 50 % af tyskholdene deltager i projektet. Vedrørende projekt 3: At vi bliver godkendt til deltagelse i projektet. Projektet er 3-årigt. Start i 2017 Tysk er frivilligt i 10. klasse. At vi får flere elever til at vælge tysk i 10. klasse : Andelen af elever, der vælger tysk stiger fra 50 % årgang til 52 % årgang 10. AABENRAA UNG AABENRAA FRA HATE TO HIP TYSKSPROGLIG INTERESSE BLANDT ELEVER ØGES I PERIODEN GENNEM BREDERE OG BEDRE TILBUD FLERE VÆLGER FAGET OG GÅR TIL EKSAMEN Der kunne i ikke samles elever til afvikling af Goethe-tysk derfor nye projekter 3. Skolen er deltager i projekt med Interregmidler. Evt. endelig godkendelse i december 2016 Mulighed for at afvikle praktik i Tyskland (forsikringsudfordring). 7
Lærerne har udviklet og anvender læringsmål,
Forsat udvikle en systematisk evalueringskultur og en systematisk strategi for progression for alle elever på alle niveauer i forhold til at kunne gennemføre en Fortsat kvalificering af samarbejdet på
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2016 Version 3.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015
Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november 2016 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2017 1 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2018, gældende for 2019 Version 6.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2017 Version 5.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereMål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.
Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af gode elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mere10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV
10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV 10. Aabenraa finder det vigtigt, at alle elever får de bedste betingelser for at starte og fuldføre en ungdomsuddannelse efter 10. klasse.
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereFolkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereEvaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse
Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning december 2017 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune
Læs mereMindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
Lyreskovskolens vision: VI SKABER FREMTIDEN I NU ET Vi tror på, at fremtiden altid skabes af de valg vi tager i nu et, og at vi alle er medskabere af vores egen fremtid. På trods af at vi ikke kan se ud
Læs mereMÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY
MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august
Læs mereKvalitetsrapport Lynghøjskolen
Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereMÅL. Indsats ved Handleplan Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår
Læringskultur & Det skal ske igennem en skole som: Understøtter alle elever i at udnytte deres potentialer bedst muligt og udvikler faglige, sociale og personlige kompetencer igennem inspirerende læringsmiljøer
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereJUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate
JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereSystematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2017
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2017 Nye elementer er kursiveret Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate fokus på udvikling af tiltag for de ikke uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om
Læs mereSkolepolitiske målsætninger. Fanø Skole.
Skolepolitiske målsætninger Fanø Skole www.fanoe.dk 1 Indhold Indledning 1 Forord 2 Vision 3 Baggrund 4 Læring 4 Trivsel 6 Inklusion 8 Diagram skolepolitiske målsætninger 10 Dialog 12 Ledelse 14 Evalueringsprocedure
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2016
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen 2016 2020 Skole og Undervisning efteråret 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Nyt udsyn fra Kongehøj... 3 Strategi for
Læs mereARBEJDSMILJØSTRATEGI
ARBEJDSMILJØSTRATEGI 2018-2020 ARBEJDSMILJØPOLITIKKENS VISION Vi skaber effektivitet og kvalitet i løsningen af kerneopgaven gennem høj social kapital samt sikre og sunde rammer. 2 Sådan er arbejdsmiljøstrategien
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune
Læs mereFAGLIG STANDARD FOR UDDANNELSESPARATHED. Fælles læring stærkere resultater. UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: INDHOLD.
FAGLIG STANDARD FOR INDHOLD Introduktion 2 Uddannelsesparathed 2 Faser i arbejdet med uddannelsesparathed 4 Ledelsens rolle 5 Lærernes og pædagogernes roller 5 UU-vejledernes rolle 6 Elevernes rolle 6
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU-CENTER SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU-CENTER SYDFYN 2016 Nye elementer er kursiveret Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereStatus på resultatmål i Børne- og Ungepolitikken (pr. 1. januar 2019)
Status på resultatmål i Børne- og Ungepolitikken 2016-2019 (pr. 1. januar 2019) SPROGLIG UDVIKLING Alle børn sprogvurderes i 3 års alderen og i 0. klasse. Kvalitetsrapport 2017-2018 - Dagtilbudsområdet
Læs mereUdviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj
Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. ene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereINSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER
FOKUSSAMTALE INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER Teamet er centrum for arbejdet med at skabe virkningsfulde og synlige resultater
Læs mereVirksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø
Virksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø 2016 Indledning Virksomhedsaftalen indgår i det såkaldte aftalestyringskoncept i Slagelse
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2016 Nye elementer er kursiveret Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes de unge,
Læs mereUDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE
UDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE PROCEDUREBESKRIVELSE - HVAD, HVEM & HVORNÅR Denne folder er et opslagsværk, hvor du kan orientere dig om opmærksomhedsområder, vurderingskriterierne, mulige tiltag
Læs mereLyreskovskolens vision 2022:
Lyreskovskolens vision 2022: VERDENS BEDSTE LOKALE SKOLE Vi vil være en lokal skole, som forstår verden i det lokale og samtidig vender sig ud mod verden. Vi skal have fokus på fællesskab i et tæt samarbejde
Læs mereFaglig standard for uddannelsesparathed
Faglig standard for uddannelsesparathed 1 Indhold Faglig standard for professionelle læringsfællesskaber Introduktion 3 Uddannelsesparathed 4 - Uddannelsesparathedsvurdering: UPV - Forudsætninger for uddannelsesparathed
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereStrategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse
STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,
Læs mereResultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs mereHvilken faglighed? Hvad er skolen sat i verden til? Endnu dygtigere, og trives endnu bedre. Trivselsforum 2015 Fokus på faglighed
Trivselsforum 2015 Fokus på faglighed det Hvad har gør alle vi på skoler Parkskolen? i landet -og hvordan kommer vi videre? - Hvilken faglighed? Der er mange fagligheder, der skaber livsduelige børn skolens
Læs mereLyreskovskolens vision 2022:
Lyreskovskolens vision 2022: VERDENS BEDSTE LOKALE SKOLE Vi vil være en lokal skole, som forstår verden i det lokale og samtidig vender sig ud mod verden. Vi skal have fokus på fællesskab i et tæt samarbejde
Læs mere10. Aabenraa ÅRGANG Hvor går vore elever hen? Tilmeldt den 5. september 2015
BILAG 2 10. Aabenraa ÅRGANG 2015-2016 Hvor går vore elever hen? Tilmeldt den 5. september 2015 249 elever 1. MARTS 2015: 255 ELEVER UDSKRIVES TIL: FORDELING PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE: ØNSKER TIL EUD 1.
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Katrinebjergskolen 2016-2017 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge... 3 2.2 Kulturforandring
Læs mereMOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.
SOLRØD KOMMUNE Årsplan 2018 MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER. DE SMÅ BØRNEHAVER, HVOR ALLE KENDE ALLE 1. Indledning - Mosebo og Pilebo er to små 40 børns børnehaver der beliggende tæt ved Solrød station (Mosevej
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2015
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen 2015 2020 Skole og Undervisning efteråret 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Nyt udsyn fra Kongehøj... 3 Strategi for
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til
Læs mereMål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.
Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af gode elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereHundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016
1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereFLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA
Byrådets Erhvervsuddannelsesstrategi 2019-2022: FLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA Baggrund Fredericia har en god og stærk tradition for erhvervsuddannelser og er tæt på at opfylde flere af de nationale
Læs mere