Indhold. FREMSKRIVNING AF PSO-UDGIFTER 19. maj 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. FREMSKRIVNING AF PSO-UDGIFTER 19. maj 2014"

Transkript

1 FREMSKRIVNING AF PSO-UDGIFTER 19. maj 2014 j.nr. 5004/ Indhold 1. Resumé Indledning Havvind Landvind Biomasse Biogas Solceller Decentral kraftvarme Vandkraft Øvrig PSO Elprisudviklingen Samlet PSO-fremskrivning Følsomhedsberegninger Resumé. Papiret indeholder en fremskrivning af PSO-omkostningerne, der opkræves over elprisen til VE-støtte m.m. Fremskrivningen indeholder en række betydelige usikkerheder. Herunder er den vigtigste niveauet for den fremtidige elpris og vindmølleudbygningen. Med en fremtidig elpris på 2013-niveau i faste priser stiger PSO-omkostningerne fra ca. 5,8 mia. kr. i 2013 til 7,7 mia. kr. i 2020 (faste 2014-priser). At PSO stiger mere end tidligere forventet skyldes i alt væsentligt, at elprisen forventes på et lavere niveau en hidtil antaget. Forbrugerne og virksomhederne sparer dog mere på den direkte strømpris end de betaler ekstra i PSO. Omkostningerne til havvindmøller stiger ca. 2,9 mia. kr. i perioden som følge af de 1000 MW ekstra havvind og 500 MW kystnær vind fra energiaftalen af 22. marts Omkostningerne til landmøller falder ca. 0,1 mia. kr. over perioden. Omkostningerne til decentral kraftvarme falder ca. 0,8 mia. kr. over perioden som følge af bortfaldet af grundbeløbet i Øvrig PSO forventes nogenlunde uændret over perioden samlet set. Side 1

2 2. Indledning. Dette notat indeholder en fremskrivning af de samlede udgifter til (el-)pso fordelt på hovedposter. PSO er den betaling, der opkræves via elprisen til forskellige former for støtte til vedvarende energi, kraftvarme m.m. Støtten opkræves via elprisen som et beløb pr. kwh (PSOtariffen), der fastsættes af Energinet.dk og betales af alle elforbrugere, idet der dog kun betales PSO af et elforbrug op til 100 GWh pr. år og ikke af egenproduktion. PSOfremskrivningen er udarbejdet på en Excel-model udviklet i Energistyrelsen i efteråret 2013 i samarbejde med Energinet.dk. Den foreliggende PSO-fremskrivning er foreløbig i den forstand, at der ikke er foretaget en koordinering med Energistyrelsens 2014-basisfremskrivning, der forventes at komme i løbet af sommeren Den generelle hjemmel til at opkræve PSO fremgår af elforsyningslovens (EFL) 8. Der opereres med følgende hovedposter i PSO-fremskrivningen: o Havvind o Landvind o Biomasse o Biogas o Solceller o Decentral kraftvarme o Vandkraft o Øvrig PSO Der er stor usikkerhed på PSO-fremskrivningen, især på grund af to forhold: Mange PSO-bidrag fastsættes i forhold til markedsprisen for el. Hvis elprisen stiger, betales mindre i PSO og omvendt. Det valgte elprisforløb har derfor stor betydning for PSOfremskrivningen. Udviklingen i PSO afhænger af hvor mange støtteberettigede anlæg, der er i drift. Udviklingen i landmøllekapaciteten, kraftværkernes biomasseudbygninger, biogasanlæg og en række andre forudsætninger om udbygning med vedvarende energi er forbundet med usikkerhed. Dermed bliver også PSO-fremskrivningen usikker. For at håndtere usikkerheden opereres med forskellige elprisforløb og udbygningstakter. Desuden skal omtales følgende forhold: En række pristillæg for forskellige anlæg beregnes ud fra forskellen mellem en maxpris og elspotprisen i det relevante prisområde. Dvs.: Pristillæg(t) = Anlægsproduktion (t)*max(0;maxpris Spotpris(t)) Denne beregning foretages af Energinet.dk time for time, hvorefter timebidragene afregnes for en periode. Loftet over støtten til landvind vurderes på månedsbasis i forhold til et vægtet gennemsnit af markedsværdien af den samlede elproduktion fra vindmøller i det pågældende prisområde. Dvs. en vind-vægtet elpris. I Energistyrelsens PSO-model antages, at den vindvægtede elpris er 10 % lavere en det aritmetiske gennemsnit af spotprisen. En anden forenkling er, at der benyttes årsgennemsnitspriser af spotprisen for de to prisområder under ét. Ud Side 2

3 fra en sammenligning af faktisk PSO i 2013 og modelberegnet PSO ser det imidlertid ud til, at forenklingerne har begrænset betydning. I det følgende gennemgås de enkelte poster hver for sig. Herunder gennemgås også den relevante lovhjemmel i hovedtræk. Det bemærkes i øvrigt, at når Energinet.dk fastsætter en PSO-tarif, gøres det på baggrund af en kortsigtet prognose for PSO-omkostningerne. Denne prognose vil typisk ramme lidt for højt eller lidt for lavt. PSO-tariffen indeholder derfor et (positivt eller negativt) bidrag, som opkræver det, der manglede, hvis prognosen var for lav, eller tilbagebetaler overskuddet, hvis prognosen var for høj. Denne såkaldte over-/underdækning medregnes ikke i PSOfremskrivningen her. Afsnit 11 beskriver forskellige elprisudviklinger, og afsnit 12 giver den samlede PSOfremskrivning. Afsnit 13 beskriver et antal følsomhedsberegninger. Side 3

4 3. Havvind. Havmølleparker etableres typisk efter udbud (VE-lovens kapitel 3), hvorved en elpris fastlægges, som havmølleparken modtager i en vis periode eller i et vist antal driftstimer. Men havmøller kan også etableres efter åben dør proceduren, hvor de opnår de generelle tilskud nævnt i VE-lovens 35a 1. Havmølleparkerne er i PSO-modellen modelleret individuelt. Af de 500 MW kystnære møller udbydes 450 MW, resten er forsøgsmøller. Den antagne udbygning med Horns Rev 3, Kriegers Flak og kystnære møller er antaget gennemført, så den fulde kapacitet er til rådighed i 2020, jf. den energipolitiske aftale fra 22. marts For Kriegers Flak vil det i praksis være meget svært at nå fuld indfasning inden For Horns Rev 3 er antaget en indfasning som i tabel 1A, Kriegers Flak i tabel 1B og de kystnære i tabel 1C. I tabel 1.D vises den antagne indfasningsprofil for åben dør havmøller. Møllerne er beregningsmæssigt antaget installeret medio året eller jævnt fordelt over året. Dermed bliver kun halvdelen af den kapacitet, der installeres i et givet år, til rådighed i året i gennemsnit. Hele kapaciteten er først til rådighed næste år. Der er i afsnit 13 regnet på følsomheder, hvor havmølleudbygningen forsinkes. Tabel 1 nedenfor viser de enkelte parker frem til 2020 samt den støtte, der gives til parkerne. Park Startår MW Elpris Tillæg Periode (øre/kwh) (øre/kwh) Middelgrunden t.o.m Horns Rev I , t Rønland ,2 10 t.o.m Nysted ,6 45, t Samsø t.o.m Frederikshavn ,6 10 t.o.m Horns Rev II ,3 51, t Avedøre Holme (fase 1) ,2 25+B/B t.o.m Avedøre Holme (fase 2) ,6 25+B/B t.o.m Sprogø B/B t.o.m Rødsand II , t Anholt 2013/ , t Horns Rev (*) t (*) Kriegers Flak (*) t (*) Kystnære (*) t (*) Åben dør havmøller B/B Tabel 1. Havmølleparker med etableringsår og tilskudstyper. (*) Afregningsprisen til ikke igangsatte havmølleprojekter (Horns Rev 3 og Kriegers Flak) og kystnære møller er ikke kendt, da udbud ikke er gennemført. Tallene er derfor rent beregningsmæssige antagelser. B = balanceringsstøtte på 2,3 øre/kwh (ikke tidsbegrænset). 1 Støtte på 25 øre/kwh i 6600 fuldlasttimer + 5,6 MWh/m2 rotorareal, dog således at sum af markedspris og støtte højst må være 58 øre/kwh. Oven i dette et balanceringstilskud på 2,3 øre/kwh (tidsubegrænset). Side 4

5 MW der installeres MW til rådighed i gennemsnit Tabel 1A. Antaget indfasningsprofil for Horns Rev 3 havmøllepark i PSO-fremskrivningen MW der installeres MW til rådighed i gennemsnit Tabel 1B. Antaget indfasningsprofil for Kriegers Flak havmøllepark i PSO-fremskrivningen MW der installeres MW til rådighed i gennemsnit Tabel 1C. Antaget indfasningsprofil for kystnære havmøller i PSO-fremskrivningen. Der er en række potentielle havmølleprojekter efter åben dør princippet (dvs. med standardtilskud på 25 øre/kwh og balanceringstilskud på 2,3 øre/kwh) med en samlet kapacitet på 854 MW. En række projekter ser ud til at være så fremskredne, at det vurderes sandsynligt, at der vil komme en vis kapacitet. Der er konkret antaget en kapacitet ind på 50 MW i 2018, 2019 og 2020, se tabel 1D. Produktionen i 2020 bliver 0,5 TWh, hvilket øger vindandelen med 1,4 %-points MW der installeres MW til rådighed i gennemsnit Tabel 1D. Antaget indfasningsprofil for åben dør havmøller i PSO-fremskrivningen. Side 5

6 4. Landvind. Der er en række forskellige støtteordninger til landvindmøller opført på forskellige tidspunkter. Disse kan lidt forenklet forklares således: Møller etableret i perioden før 1. januar 2005 får et pristillæg på 10 øre/kwh i 20 år, dog således at sum af pristillæg og spotpris ikke overstiger 36 øre/kwh. Oven i det får møllerne et tillæg på 2,3 øre/kwh for balanceringsomkostninger. VE-lovens 38, stk Møller nettilsluttet 1. januar 2005 til 20. februar 2008 modtager et pristillæg på 10 øre/kwh i 20 år. Oven i det får møllerne et tillæg på 2,3 øre/kwh for balanceringsomkostninger. VE-lovens 38, stk. 1, 2 og 4. Møller nettilsluttet 21. februar 2008 til 31. december 2013 får et pristillæg på 25 øre/kwh i fuldlasttimer. Oven i det får møllerne et tillæg på 2,3 øre/kwh for balanceringsomkostninger. VE-lovens 36. Der er særlige støtteregler for såkaldte elværksfinansierede landmøller nettilsluttet fra 1. januar Der ydes pristillæg i 10 år, så summen af markedspris og tillæg maksimalt udgør 33 øre/kwh. Oven i dette ydes et pristillæg på 10 øre/kwh. VE-lovens 40. Møller med skrotningsbevis tilsluttet 21. februar 2008 eller senere får et tillæg på 8 øre/kwh i fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne vindmølleeffekt (dette er en meget forenklet forklaring af reglerne i VE-lovens 42). Til møller op til 25 kw ydes pristillæg, således at sum af markedspris og tillæg maksimalt udgør 60 øre/kwh (tidsubegrænset). VE-lovens 41. For møller tilsluttet 1. januar 2014 eller senere ydes et tillæg på 25 øre/kwh, dog således at markedspris og tillæg ikke overstiger 58 øre/kwh tilsammen. Tilskuddet ydes til 6600 fuldlasttimer plus 5,6 MWh pr. m 2 rotorareal. Desuden gives 2,3 øre/kwh i balanceringsomkostninger (tidsubegrænset). VE-lovens 35a. Den fremtidige landmølleudbygning er forbundet med betydelig usikkerhed, idet den er afhængig af et stort antal individuelle aktører samt kommunal planlægning og godkendelse af projekter. Hertil kommer usikkerhed om konsekvenser for udbygningen af de igangværende undersøgelser af vindmøllernes helbredsmæssige konsekvenser, som har fået visse kommuner til at sætte vindmølleprojekter i bero. Antagelserne om udbygning med landvindmøller i baseres på følgende antagelser: Lokalplangodkendte vindmølleprojekter gennemføres i Halvdelen af kendte men ikke-lokalplangodkendte projekter gennemføres i Eksisterende landmøller lever i 22½ år, forstået på den måde at halvdelen skrottes efter 22 år og resten efter 23 år. Halvdelen af de landmøller, der skrotes, erstattes af nye med højere benyttelsestid (3000 timer) efter et år. Der udbygges med 50 MW/år i nye landmøller, som ikke er direkte relateret til skrottede møller. Disse antagelser fører til en udbygning med nye møller som vist i figur 1 nedenfor. Side 6

7 Figur 1. Udbygningstempo i landmøller historisk og i fremtiden i PSO-fremskrivningen. Udbygningen medfører sammen med havmølleudbygningen en samlet vindandel 59 % i 2020 (mod de i energiaftalen forventede ca. 50 %). Af de ekstra 9 %-points vindkraft skyldes ca. 5,4 % -points ekstra landvind. Heri er inkluderet effekten af, at nye landmøller med årlig benyttelsestid på ca timer/år erstatter gamle landmøller med benyttelsestid ca timer/år. Den resterende del af forskellen (ca. 3,6 % -points) skyldes forventet øget benyttelsestid på Anholt, Horns Rev 3, Kriegers Flak og kystnære havmøller samt forventning om åben dør møller. Landmølleudbygningen i PSO-fremskrivningen vises i tabel 2 sammen med den landmølleudbygning, der blev forudsat i energiaftalen fra marts PSOfremskrivning Aftalefremskrivning PSOfremskrivning Aftalefremskrivning TWh TWh MW MW ,08 6, ,03 6, ,70 6, ,13 7, ,22 7, ,27 7, ,21 7, ,13 7, Tabel 2. Forudsætninger om landmølleudbygningen, sammenlignet med forudsætningerne i den energifremskrivning, der lå til grund for energiaftalens 50 % vind i Der er udarbejdet en række følsomheder i afsnit 13 med en anden vindmølleudbygning. Side 7

8 5. Biomasse. Elproduktion på biomasse modtager som hovedregel en støtte på 15 øre/kwh oven i markedsprisen. Det fremgår af VE-lovens 45. Der er dog en række biomassefyrede anlæg, der modtager støtte efter andre regler, jf. VElovens 46. Der er tale om såkaldte elværksfinansierede anlæg. Tillægget består af tre dele: 1. Et pristillæg, således at summen af spotpris og tillæg andrager 30 øre/kwh. 2. Et pristillæg oven i på 10 øre/kwh. 3. Et tons-tillæg på op til 100 kr./ton biomasse inden for en samlet beløbsramme på 45 mio. kr. Tillægget gælder i 10 år fra etablering og anvendes p.t. over for Amagerværkets blok 1, Fynsværkets blok 8 og Studstrupværkets blok 3. Efter udløbet af denne periode gælder det generelle tilskud på 15 øre/kwh. Beregningsteknisk er alle biomasseanlæg beregnet som om de får 15 øre/kwh, idet dette vurderes at være en rimelig tilnærmelse til dem, der får 10 øre + tonstillæg. PSO-fremskrivningen er udarbejdet under anvendelse af biomasse-elproduktionen fra Basisfremskrivning Dvs. at anlæggene i tabel 3 nedenfor indgår i elproduktionen på biomasse. Det understreges, at der i visse tilfælde er tale om forældede forudsætninger (som planlægges opdateret i Basisfremskrivning 2014). Den samlede biomassebaserede elproduktion i perioden er i Basisfremskrivning 2012 nogenlunde konstant omkring 4½ TWh. I BF2014 forventes en række biomasseombygninger på kraftværkerne at komme senere end forudsat i BF2012. Dette medfører mindre PSO på kort sigt (alt andet lige). Det bemærkes, at Randersværket og Østkraft også indgår under PSO-beregningen for Decentral Kraftvarme, men kun for så vidt angår den såkaldte kraftvarmegaranti. Side 8

9 Anlæg Biomassestartår Bemærkning Amagerværket, blok Amagerværket, blok Overvejer biomasse tidligere Avedøreværket, blok Godkendt men ombygning stillet i bero. Avedøreværket, blok Masnedøværket 1996 Antaget levetidsforlænget/erstattet 2021 Slagelse Kraftvarmeværk 1990 Antaget levetidsforlænget/erstattet 2015 Rønneværket (Østkraft) 1995 Antaget levetidsforlænget/erstattet 2025 Maribo Saxkøbing Kraftvarmeværk 1996 Haslev Kraftvarmeværk 1994 Esbjergværket 2023 Ingen konkrete overvejelser om biomasse Grenå Kraftvarmeværk 1993 Antages levetidsforlænget/erstattet 2018 Herningværket 2011 Antaget levetidsforlænget/erstattet 2023 Fynsværket, blok Ingen konkrete overvejelser om biomasse Fynsværket. blok Randersværket 2003 Antages levetidsforlænget/erstattet 2018 Måbjergværket 1993 Antages levetidsforlænget/erstattet 2018 Skærbækværket 2017 Ansøgning om biomasse under behandling. Nordjyllandsværket 2018 Godkendt men ombygning stillet i bero. Studstrupværket, blok Antages levetidsforlænget/erstattet 2019 Tabel 3. Antagelser om biomassefyrede værker i basisfremskrivning Side 9

10 6. Biogas. Der ydes støtte til el produceret ved biogas efter 43a og 43e i VE-loven. For anlæg, der udelukkende anvender biogas, ydes et tilskud, der sikrer en samlet afregningspris på 79,3 øre/kwh i Fra og med 2013 reguleres satsen årligt med 60 % af stigningen i nettoprisindekset. For anlæg, der anvender biogas i kombination med andre brændsler, ydes et tilskud på 43,1 øre/kwh i Fra og med 2013 reguleres satsen årligt med 60 % af stigningen i nettoprisindekset. Herudover ydes for alle anlæg et pristillæg på 10 øre/kwh for årene Fra og med 2016 aftrappes tilskuddet med 2 øre/kwh årligt, således at tilskuddet bortfalder helt fra og med Endelig ydes for alle anlæg et pristillæg på 26 øre/kwh i Dette pristillæg aftrappes med stigningen i naturgasprisen, således at tilskuddet fra og med 2013 nedsættes med 1 øre/kwh for hver kr./gj naturgasprisen i det foregående år overstiger 53,2 kr./gj. PSO-fremskrivningen er for biogas baseret på ovenstående forudsætninger. Naturgasprisen er antaget at stige fra 63,7 kr./gj i 2013 til 82,1 kr./gj i 2020, i løbende priser. Naturgasprisen i 2020 er baseret på New Policies -scenariet fra World Energy Outlook 2013, og naturgasprisen for 2013 er baseret på den faktiske 2013-gennemsnitspris på Nordpools gasbørs. Der er interpoleret lineært mellem priserne for disse år. Fremskrivningen af elproduktionen på biogas tager udgangspunkt i en faktisk elproduktion på biogas på 0,44 TWh i Frem til 2020 forudsættes den samlede elproduktion på biogas at falde til 0,40 TWh, på trods af, at den samlede produktion af biogas forventes at stige. Faldet skyldes, at andre anvendelser af biogas, f.eks. opgradering, vurderes at være selskabsøkonomisk mere rentable end kraftvarmeproduktion. Energinet.dk har oplyst, at ca. 88 % af elproduktionen baseret på biogas i dag afregnes til den sats på 79,3 øre/kwh, der gives til anlæg, der udelukkende anvender biogas. Det antages også fremadrettet at gælde, at 88 % af elproduktionen baseret på biogas kommer fra anlæg, der udelukkende anvender biogas. Side 10

11 7. Solceller. Der ydes støtte til el produceret på solcelleanlæg efter 47 i VE-loven og efter 4 i lov nr. 900 af 04/07/2013 (Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi). De solcelleanlæg, der kan opnå støtte via PSO, falder i følgende 3 kategorier: 1. Solcelleanlæg med forhøjet støtte og på overgangsordninger 2. Solcelleanlæg inden for en pulje på 20 MW årligt 3. Solcelleanlæg, der får en fast afregningspris på 60 øre/kwh i 10 år, og herefter 40 øre/kwh i 10 år. Ud over disse 3 grupper er der et stort antal eksisterende husstands-solcelleanlæg, der opererer under den årsbaserede nettomålerordning. Disse anlæg får i princippet også 60/40- afregning for eventuelt overskydende produktion, men da de kan nettoafregne på årsbasis vil den eventuelle overskydende produktion være meget begrænset. Støtte til disse anlæg indgår derfor ikke i PSO-fremskrivningen. Endelig kan der være anlæg, der ikke leverer el til nettet men udelukkende producerer til eget forbrug. Disse anlæg modtager heller ikke støtte via PSO. Som udgangspunkt får solcelleanlæg en fast afregningspris på 60 øre/kwh i de første 10 år efter nettilslutning, og herefter 40 øre/kwh i 10 år. Anlæg med forhøjet støtte Anlæg, der er nettilsluttet i perioden 20. november 2012 til 10. juni kan dog opnå en forhøjet støtte i form af en fast afregningspris på enten 90 øre/kwh, 130 øre/kwh eller 145 øre/kwh i 10 år. Satsen afhænger af anlægstype og tidspunkt for nettilslutning. Anlæg på overgangsordninger Anlæg, der nettilsluttes senere end d. 10. juni kan også opnå en forhøjet støtte, såfremt anlægsejeren kan dokumentere, at der er indgået bindende aftale om køb af anlæg med mere indenfor visse frister. Anlæg, der nettilsluttes i 2013 kan opnå faste afregningspriser på henholdsvis 90, 130 og 145 øre/kwh i en 10-årig periode fra nettilslutningsdatoen. For anlæg, der nettilsluttes i perioden reduceres afregningsprisen lineært, således at afregningspriserne er henholdsvis 66, 74 og 77 øre/kwh i 10 år for anlæg, der nettilsluttes i Puljer For perioden kan anlæg inden for en pulje på 20 MW/år søge om forhøjet støtte, forudsat de opfylder nærmere angivne krav til anlægstype m.m. Puljen for 2013 udmøntes først i Anlæg, der får tilsagn fra Energinet.dk indenfor 2013-puljen kan opnå faste afregningspriser på henholdsvis 90, 130 og 145 øre/kwh i en 10-årig periode fra nettilslutningsdatoen. For anlæg, der får tilsagn indenfor puljerne, reduceres afregningsprisen lineært, således at afregningspriserne er henholdsvis 66, 74 og 77 øre/kwh i 10 år for anlæg, omfattet af 2017-puljen. 2 Skæringsdatoen er dog d. 19. marts for jordbaserede anlæg, der ikke er fællesanlæg marts for jordbaserede anlæg, der ikke er fællesanlæg. Side 11

12 Afregningspriser anvendt i PSO-fremskrivningen Bortset fra husstandsanlæg med årsbaseret nettomålerafregning kendes fordelingen på anlægstyper for allerede opførte og allerede godkendte anlæg p.t. ikke, og derfor er der for alle de anlæg, der indgår i PSO-fremskrivningen som gennemsnit regnet med en afregningspris på 130 øre/kwh for anlæg opført/godkendt i 2013, faldende til 74 øre/kwh for anlæg, der opføres i For anlæg, der opføres i 2018 eller senere regnes der med en fast afregningspris på 60 øre/kwh i 10 år, og herefter 40 øre/kwh i 10 år. Som følge af, at 2013-puljen for puljeanlæg først udmøntes i 2014, regnes der med et gennemsnitligt støtteniveau på 123 øre/kwh (dvs. gennemsnit af 2013-sats på 130 øre/kwh og 2014-sats på 116 øre/kwh) for anlæg, der opføres under puljeordningen i Effektudbygning Tabel 4 viser den forudsatte effektudbygning frem til Ud over anlæg under den årsbaserede nettomålerordning, anlæg på overgangsordninger samt anlæg på puljeordningen er der for perioden 2014 til 2017 regnet med en beskeden årlig udbygning (10 MW/år) med anlæg, der afregnes efter 60/40-satsen. Det antages, at disse anlæg har en stor andel af egetforbrug (70 %), idet der kræves en høj andel af egetforbrug for at opnå en god forbrugerøkonomi i disse anlæg. Efter 2017 er der forudsat en lidt større udbygning (30 MW/år) med anlæg, der afregnes efter 60/40-satsen, dels fordi puljeordningen til den tid er udløbet, og dels fordi der forventes en vis effekt af de skærpede energikrav til nybyggeriet, selv om skærpelsen først træder i kraft i Herudover kan der være en effekt af en eventuelt fortsat faldende pris på solceller. Fra 2020 er der forudsat en årlig udbygning på 60 MW, hvoraf størstedelen går til opfyldelsen af de skærpede energikrav til nybyggeriet. Der er kun indregnet den minimumssolcellekapacitet, der er nødvendig for at overholde kravene. Årlig udbygning i MW Bestand pr. 31/ Gl. nettomålerordning (indgår ikke i fremskrivningen) 490 Forhøjet støtte og overgangsordninger Puljer Øvrige anlæg indeholdt i politisk aftale af 13. juni 2013 *) Aftale af 13. juni 2013 i alt Aftale af 13. juni 2013, akkumuleret i alt /40, ekstra udbygning Sum for året Akkumuleret *) Forudsættes afregnet efter 60/40-satsen. Tabel 4 Effektudbygning forudsat i PSO-fremskrivning. Side 12

13 Udbygningen som følge af energikrav til nybyggeriet er i den nuværende fremskrivning blot et groft skøn. En nærmere vurdering af bygningsreglementets betydning for udbredelsen af solceller i nybyggeriet vil blive udarbejdet i foråret Andele af elproduktion, der afsættes til nettet Tabel 5 viser, hvor store andele af elproduktionen fra solcellerne, der i PSO-fremskrivningen er forudsat solgt til elnettet. De 83 % for puljeanlæggene er beregnet som et gennemsnit for flere forskellige anlægskategorier med forskellige andele af el, der sælges til net. For husstandsanlæg på årsnettomålerordningen forudsættes det, at hele produktionen går til egetforbrug, og dermed er der ingen PSO-udgifter forbundet med denne kategori af solcelleanlæg. Gl. nettomålerordning (indgår ikke i fremskrivningen) 0 % Forhøjet støtte og overgangsordninger 90 % Puljer 83 % 60/40, alle anlægstyper 30 % Tabel 5 Andele af elproduktion, der forudsættes solgt til net i PSO-fremskrivning. Fuldlasttimetal For alle de anlæg, der indgår i PSO-fremskrivningen, er der regnet med et fuldlasttimetal (benyttelsestid) på 1000 timer pr. år. Denne værdi er behæftet med en del usikkerhed. Energinet.dk har igangsat et måleprojekt med henblik på at få fastlagt mere præcise værdier for fuldlasttimetal, men resultaterne heraf foreligger endnu ikke. 4 Et foreløbigt rapportudkast fra Statens Byggeforskningsinstitut angiver en udbygning med solceller i nybyggeriet på ca. 30 MW pr. år fra og med Denne vurdering er endnu ikke indarbejdet i PSO-fremskrivningen. Effekten heraf på PSO-omkostningerne vurderes dog at være meget begrænset. Side 13

14 8. Decentral kraftvarme. Støtten til decentral kraftvarme består af forskellige bidrag: Grundbeløb 1. Tidligere modtog decentrale kraftvarmeværker over 5 MW indirekte støtte i form af en treledstarif (se beskrivelsen nedenfor). For anlæg over 10 MW blev dette i 2005 ændret til et produktionsuafhængigt grundbeløb, og for anlæg mellem 5 og 10 MW blev treledstariffen erstattet af grundbeløb i Grundbeløbet er individuelt og afspejler, hvad det enkelte anlæg modtog i en historisk periode. Grundbeløbet er dog afhængigt af spotmarkedsprisen for el, således at det er maksimalt, når elprisen er under 11 øre/kwh og bortfalder, når elprisen er over 34 øre/kwh. Disse to elpriser blev indekseret frem til 2009 og herefter fastfrosset på 13,453 hhv. 41,582 øre/kwh. Også anlæg under 5 MW kan vælge at modtage grundbeløb, hvilket omkring 70 % af anlæggene har gjort. Efter 2018, hvor grundbeløbet bortfalder, antages værker under 5 MW, som er gået over på grundbeløb at gå tilbage på treledstarif. Grundbeløb 1 betales i 20 år fra nettilslutning, dog mindst til udgangen af Da de fleste decentrale anlæg er etableret før 1999, bortfalder langt størsteparten af Grundbeløb 1 med udgangen af Grundbeløb 2. Tidligere modtog en række decentrale kraftvarmeanlæg elproduktionstilskud (direkte statstilskud til elproduktionen). Dette blev i 2013 ændret til et produktionsuafhængigt tilskud, jf. elforsyningslovens 58, stk. 8). Grundbeløb 2 er ikke tidsbegrænset som Grundbeløb 1. Kraftvarmegarantien. Denne stammer fra en tidligere version af EFL, der muliggjorde støtte til dækning af kraftvarmeværkers nødvendige omkostninger ved lave elpriser. Kraftvarmegarantien er ændret til et pristillæg (der afhænger af elprisen) og et tilskud på 1 øre/kwh til balanceringsomkostninger (EFL 58 b). To anlæg modtager støtte via kraftvarmegarantien: Randers Kraftvarmeværk og Østkraft 5. Treledstarif. Decentrale kraftvarmeværker under 5 MW afregner til treledstarif. Der er tale om en konstrueret elpris, der svarer til langtidsmarginalomkostningerne på et kulfyret kraftværk. Elprisen varierer over tid, således at man får en spidslasttarif (p.t øre/kwh afhængigt af spændingsniveau) hverdage midt på dagen og om eftermiddagen, højlasttarif (p.t øre/kwh) i øvrig dagtid og lavlasttarif nat og weekend (p.t. omkring 20 øre/kwh). En række decentrale værker under 5 MW har valgt at gå over på grundbeløb, jf. ovenfor, men de kan vende tilbage til treledstariffen, hvilket de må forventes at gøre senest 1. januar 2019, når grundbeløbet bortfalder. Forudsætningerne om decentral kraftvarme er fastlagt med udgangspunkt i gældende danske regler. Kommende miljøstøtteregler fra EU kan evt. påvirke resultatet. 5 Disse to anlæg er ikke decentrale værker men håndteres beregningsmæssigt under decentral kraftvarme. Side 14

15 9. Vandkraft. Vandkraftanlæg modtager et tilskud i 20 år, således at tilskud og spotpris tilsammen udgør 60 øre/kwh (VE-lovens 47). Den samlede vandkraftproduktion i Danmark er meget begrænset: ca. 20 GWh, og PSO-betalingen derfor beskeden: knap 4 mio. kr. årligt. Vandkraft er omfattet af et støtteloft på 1,5 mio. kr. pr. anlæg (bekendtgørelse 1445 af 13/ ). 10. Øvrig PSO. PSO-betalingen omfatter en række mindre poster til forskellige formål. Disse gennemgås nedenfor. o Miljøundersøgelser for havvindmølleparker (VE-lovens 22-24). o Nettilslutning af vindmøller (VE-lovens 30). o Udglatning og balancering vind og øvrig VE (VE-lovens 52). o Grøn ordning for vind (VE-lovens 18-19). o Nettilslutning af decentral kraftvarme (EFL 67). o Udglatning og balancering af produktion fra decentral kraftvarme (EFL 59 a) o Betaling til Sikkerhedsstyrelsen (Stærkstrømslovens 25). o Meromkostninger i forbindelse med el til forbrugere tilsluttet et isoleret kollektivt elforsyningsnet (EFL 28a). Der er tale om Anholt og et par andre øer. o Betaling for kraftværkspakke (EFL 27a, stk. 1 nr. 2). Ved gennemførelsen af Elreformen i 1999 vedtog Folketinget en kraftværkspakke med støtte til kraftværkerne over 4 år. Denne blev finansieret af elforbrugerne over 10 år via PSO. Betalingen bortfaldt i løbet af o Kompensation for CO 2 afgift for elproducenter, der ikke er omfattet af CO 2 -kvoter (EFL 9b). o Forskning & Udvikling (EFL 28, stk. 2 nr. 1 samt 29). o Tab på debitorer (EFL 71). o Brændselsberedskabslagre (EFL 30). De to største bidrag er nettilslutning og forskning. Nettilslutning falder lidt frem mod Det gælder også forskning, idet FORSK-VE ordningen antages at udløbe i Størrelsen af de forskellige PSO-beløb er estimeret af Energinet.dk. Side 15

16 11. Elprisudviklingen. Den fremtidige elpris har som nævnt stor betydning for PSO-fremskrivningen. Der er ikke udarbejdet en egentlig elprisprognose i forbindelse med PSO-fremskrivningen. En sådan vil være en del af Basisfremskrivning 2014, som forventes at foreligge sommeren Der opereres med fire forskellige prisforløb for elprisen for at kunne bedømme usikkerheden. I alle tilfælde tages udgangspunkt i den konstaterede elpris for 2013, som i aritmetisk gennemsnit var 29,3 øre/kwh (vægtet dansk områdepris 6 ). De fire elprisforløb: 1. Elprisen antages fremover at vokse med inflationen fra 2013-niveau. 2. Elprisen antages i perioden frem til 2017 at være som forward-prisen på NasdaqOMX pr. 20. marts I perioden summen af systempris og område-tillæg for Danmark. Fra 2018 til 2024 antages spotprisen at være summen af forward-systemprisen og 2017-værdien af område-tillægget for Danmark. Efter 2024 følger elprisen inflationen. Forward-prisen er kun tilgængelig for systemprisen fra 2018, og volumen i forwardhandelen er meget lille. Dermed bliver forwardprisen også meget usikker. 3. Elprisen brugt ved tidligere PSO-fremskrivning i forbindelse med effektvurdering af energiaftalen fra 2012, jf. spørgsmål 10 fra Folketingets Klima- Energi og Bygningsudvalg af 19. november Denne elpris stammer fra Energistyrelsens basisfremskrivning 2011 men er til brug for nærværende fremskrivning omregnet til 2014-priser. 4. Elprisen starter på 2013-niveau og fortsætter med samme stigningstakt som ved effektvurdering af energiaftalen 7. De fire elprisforløb vises i figur 2 nedenfor. Figur 2. De fire elprisforløb, der regnes på i PSO-fremskrivningen. I Basisfremskrivning 2012 blev beregnet en elpris for 2013 på 37 øre/kwh og i 2020 på ca. 39 øre/kwh (2014-prisniveau). Alene fordi 2013-prisen i BF2012 er væsentligt over den konstaterede, er elprisen fra BF2012 uegnet som grundlag for PSO-fremskrivningen. 6 Priser for DK-Øst og DK-Vest vægtes med hhv. 40 % og 60 % ved beregning af en pris for hele Danmark. 7 Elprisen faldt fra 2014 til 2014 i aftalefremskrivningen. Det samme procentuelle fald er også lagt ind i Rev_aftale. Side 16

17 12. Samlet PSO-fremskrivning. I figur 3-5 samt 3A hhv. tabel 6-8 vises samlet PSO-udgift i faste 2014-kr. i perioden hhv med de tre elprisforløb omtalt i forrige afsnit. Tabel 6A viser en underopdeling for havmøller. Figur 3. Samlet PSO-udgift i faste priser. Elprisforløb: konstant på 2013-niveau i faste priser. (mio kr.) Havmøller Landmøller Decentral kraftvarme Biomasse Biogas Solceller Øvrig VE Øvrig PSO Samlet PSO Tabel 6. Samlet PSO-udgift i faste priser. Elprisforløb: konstant på 2013-niveau i faste priser. Side 17

18 Figur 3A. Samlet PSO-udgift i faste priser. Elprisforløb: konstant på 2013-niveau i faste priser. Udsnit for med en anden opdeling på omkostningstyper end figur 3. (mio kr.) Horns Rev Kriegers Flak Kystnære møller Øvrig havvind Havvind i alt Tabel 6A. Samlet PSO-udgift i faste priser for havvindmøller. Elprisforløb: konstant på niveau i faste priser. Der kan knyttes en række bemærkninger til tabel 6 (samme bemærkninger kan med forbehold for andre tal knyttes til tabel 7, 8 og 9): PSO til havmøller udviser en stigning i på omkring 2,6 mia. kr. Idriftsættelsen af de to nye havmølleparker Horns Rev 3 og Kriegers Flak samt 500 MW kystnære møller (aftalestof) giver øget PSO på ca. 3 mia. kr. i 2020, mens PSO til øvrig havvind falder ca. 0,2 mia. kr. Kriegers Flak alene forventes at øge PSO med ca. 1,4 mia. kr. i 2020, hvor den antages fuldt indfaset. I effektvurderingen af energiaftalen blev ekstra PSO til havmøller beregnet til 1,5 mia. kr. i 2011-priser. Den nye PSO-fremskrivning ligger således godt 1 mia. kr. over effektvurderingen i energiaftalen for havmøller. Hele forskellen ligger i antagelse om lavere spotpris i PSO til landmøller udviser et svagt fald hen mod Landmølleudbygningen er gået hurtigere end forudsat ved energiaftalen. Flere nye landmøller betyder mere PSO. I ener- Side 18

19 giaftalen blev estimeret et fald i støtten til landvind på 0,4 mia. kr. Det forventede fald er mindre nu, hvilket skyldes større forventet produktion fra landmøller. PSO til decentral kraftvarme falder med omkring 0,8 mia. kr. i perioden som følge af bortfald af det såkaldte grundbeløb 1 med udgangen af 2018 og nedtrapningen af støtten som følge af stigende elpris 8. Dette indgik ikke i energiaftalen, da aftalen ikke ændrede derved. Bortfald af grundbeløbet er aftalt i en energipolitisk aftale fra Efter 2018 vil decentrale værker under 5 MW stadig kunne modtage støtte i form af treledstarif. Dette er estimeret til en PSO udgift på knap 300 mio. kr. årligt. Herudover modtager enkelte værker fortsat grundbeløb 1, idet dette gælder mindst 20 år fra etablering. Grundbeløb 2 og treledstarif til små kraftvarmeværker under 5 MW antages at fortsætte efter PSO til biomasse stiger med ca. 0,2 mia. kr. efter Det svarer til effektvurderingen af energiaftalen, hvilket ikke kan overraske, da det er samme prognose for biomasse, som indgår i den nye PSO-prognose. Stigningen i PSO til biomasse må forventes at være overvurderes i starten, da mange biomasseombygninger er udskudt på grund af usikkerhed om forsyningssikkerhedsafgift m.m. PSO til biogas falder ca. 0,2 mia. kr. fra I energiaftalen var den forudsat at falde med 0,1 mia. kr. på grund af nedtrapning af forskellige støtteregler over tid. Det lidt større fald skyldes betaling i 2013 med tilbagevirkende kraft på grund af sen statsstøttegodkendelse af biogas-støtten. PSO til solceller stiger fra 0 til knap 0,2 mia. kr. i perioden PSO til solceller indgik ikke i energiaftalen, fordi regler om PSO-dækning af solcellestrøm først blev indført efter energiaftalen. Øvrig PSO forventes svagt faldende over perioden. Det skyldes forventninger om lidt lavere tilslutningsomkostninger til vind og lidt lavere udgifter til forskning. Samlet viser prognosen altså en stigning i faste priser fra omkring 5,8 mia. kr. i 2013 til omkring 7,7 mia. kr. i 2020, forudsat en elpris på 2013-niveau i faste priser. Hovedparten af stigningen skyldes mere havvind. Stort set hele stigningen i forhold til det, der blev forventet med energiaftalen kan forklares af den lavere elpris. 8 Grundbeløbet nedtrappes med stigende elpris. Elprisen antages konstant i faste priser men vokser i løbende priser. Side 19

20 Figur 4. Samlet PSO-udgift i faste priser. Elprisforløb = forwardpris. (mio kr.) Havmøller Landmøller Decentral kraftvarme Biomasse Biogas Solceller Øvrig VE Øvrig PSO Samlet PSO Tabel 7. Samlet PSO-udgift i faste priser. Elprisforløb = forwardpris. Hvis forward-prisen på det nordiske elmarked lægges til grund, stiger PSO-udgiften altså ca. 0,7 mia. mere end med elpris på 2013-niveau, fordi forward-prisen falder svagt med inflationen. Forwardprisen er dog en usikker prognose, da volumen i forward-handelen er lille, og da der kun er prisnotering på systemprisen og ikke områdepriserne efter Side 20

21 Figur 5. Samlet PSO-udgift i faste priser. Elprisforløb som i effektvurdering af energiaftale. (mio kr.) Havmøller Landmøller Decentral kraftvarme Biomasse Biogas Solceller Øvrig VE Øvrig PSO Samlet PSO Tabel 8. Samlet PSO-udgift i faste priser. Elprisforløb som i effektvurdering af energiaftale. Hvis elpriserne fra effektvurdering af energiaftalen anvendes frem for en elpris på niveau, udviser PSO-omkostningerne altså et svagt fald i forhold til 2013-niveauet. Side 21

22 Figur 6. Samlet PSO-udgift i faste priser. Elprisforløb: 2013-pris fremskrevet med samme stigningstakt som i effektvurdering af energiaftale. (mio kr.) Havmøller Landmøller Decentral kraftvarme Biomasse Biogas Solceller Øvrig VE Øvrig PSO Samlet PSO Tabel 9. Samlet PSO-udgift i faste priser. Elprisforløb: 2013-pris fremskrevet med samme stigningstakt som i effektvurdering af energiaftale. Side 22

23 Figur 7. Samlet PSO-udgift i faste 2014-priser for de 4 elprisforløb. Side 23

24 13. Følsomhedsberegninger. Ændret elpris. Når elprisen stiger, falder den samlede PSO-betaling, men den samlede elregning til forbrugerne stiger. Det omvendte sker, når elprisen falder. Figur 8 nedenfor viser en beregning, hvor elprisen i 2020 øges/mindskes med hhv. 1, 2 og 3 øre/kwh i forhold til den elpris på 33,8 øre/kwh (i løbende priser), der ligger bag beregningen i figur 3 og tabel 6. Figur 8. Ændring af PSO-betaling (blå), betaling for markedsel (rød) og samlet betaling (grøn) ved ændring af elprisen med plus/minus 1, 2 og 3 øre/kwh i Ekskl. afgifter og moms. Beregningen viser, at hvis fx elprisen stiger med 3 øre, da falder PSO med omkring 400 mio. kr., men betalingen for markeds-el stiger ca. 1 mia. kr. Nettovirkningen for forbrugerne er en stigning på omkring 600 mio. kr. Det omvendte sker, hvis elprisen falder 3 øre/kwh. Dvs. PSO stiger ca. 400 mio. kr., men samlet betaling falder omkring 600 mio. kr. Side 24

25 Langsommere havmølleudbygning. Der er regnet på konsekvenser for PSO af forskellige varianter af langsommere havmølleudbygning. De belyste indfasningsprofiler ses i tabel 10A, og PSO-virkningerne ses i tabel 10B for perioden (MW) Grundberegning Horns Rev Horns Rev 3 udskydes 1 år Horns Rev 3 udskydes 2 år Horns Rev udskydes til efter 2020 Grundberegning Kriegers Flak Kriegers Flak slutter 2 år senere ( ) Kriegers Flak udskydes yderligere et år. 200 Kriegers Flak udskydes til efter Grundberegning kystnære møller Kystnære møller udskydes 3 år 50(*) 150 Kystnære møller 50 % reduceret (*) Kystnære møller udskydes til efter (*) Tabel 10A. (*) Forsøgsmøllerne antages ikke påvirket af udskydelsen/reduktionen. ( ) På grund af den ekstra tid til gennemførelse forventes et mere jævnt forløb med start i 2019 i stedet for (mio kr.) Grundberegning (total PSO) Horns Rev 3 udskydes 1 år Horns Rev 3 udskydes 2 år Horns Rev udskydes til efter Kriegers Flak slutter 2 år senere Kriegers Flak udskydes yderligere et år Kriegers Flak udskydes til efter Kystnære møller udskydes 3 år Kystnære møller 50 % reduceret Kystnære møller udskydes til efter Tabel 10B. Ændringer i PSO-omkostninger (faste 2014-kr.) ved forskellige forsinkelser af havmølleudbygningen. Elprisforløb: konstant på 2013-niveau i faste priser. Side 25

26 Lavere/højere afregningspris for nye havmølleparker. Afregningsprisen til havmølleprojekter, der ikke har været udbudt, er i sagens natur ukendt. Der er i PSO-fremskrivningen gjort en beregningsmæssig antagelse om, at havmølleparker modtager 90 øre/kwh i fuldlasttimer, og at kystnære møller modtager 70 øre/kwh i fuldlasttimer. I tabel 10 nedenfor belyses konsekvenserne for PSO af en ændring af denne pris med 15 øre/kwh i hver retning. Resultatet er, at PSO-omkostningerne ændres plus/minus godt 800 mio. kr. i Antagelse om afregningspris til nye havmøller PSO 2020 (mio kr.) Udgangsberegning 7706 Afregningspris 15 øre lavere -833 Afregningspris 15 øre højere +833 Tabel 11. PSO-beregningens følsomhed for afregningsprisen til kommende havmølleparker og kystnære møller. Elprisforløb: 2013-elpris fremskrevet med inflationen. Langsom landmølleudbygning. I PSO-beregningen ligger en antagelse om udskiftning af halvdelen af skrottede landmøller med nye landmøller samt en yderligere udbygning med landmøller på 50 MW om året. I tabel 12 nedenfor belyses konsekvensen for PSO-beregningen, hvis udskiftningen og udbygning med ny landvind går dobbelt så hurtigt hhv. går helt i stå efter Antagelse om landmølleudbygningen PSO 2020 (mio kr.) Udgangsberegning 50 % udskiftning + 50 MW/år % udskiftning MW/år +572 Landmølleudbygning går i stå efter Tabel 12. PSO-beregningens følsomhed for tempoet i landmølleudbygningen. Elprisforløb: 2013-elpris fremskrevet med inflationen. I udgangsberegningen er gennemsnitslevetiden for landmøllerne 22½ år. Ved 100 % udskiftning kun 20½ år, mens den i beregningen hvor udskiftningen går i stå er sat til 24½ år. Flere solceller. I PSO-beregningen er der antaget en udbygning med solcelleanlæg fra ca. 570 MW pr. 1. januar 2014 til samlet 900 MW i Det kan ikke udelukkes, at udbygningen bliver større, og der er derfor lavet en følsomhedsberegning, der belyser konsekvenserne af en merudbygning på 500 MW, fordelt med 150 MW ekstra på overgangsordninger og 350 MW ekstra, der afregnes med 60 øre/kwh i 10 år, og derefter 40 øre/kwh i 10 år. Tabel 13 viser den samlede PSO-udgift til solceller i 2020 i udgangsberegningen og med antagelsen om en større udbygning. PSO-omkostningerne stiger med 112 mio. kr. i 2020 med 500 MW ekstra solceller. Antagelse om solcelleudbygningen PSO 2020 (mio kr.) Udgangsberegning 7706 Merudbygning på 500 MW frem til Tabel 13. PSO-beregningens følsomhed for omfanget af solcelleudbygningen. Elprisforløb: 2013-elpris fremskrevet med inflationen. Side 26

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger

Læs mere

Notat. Tolkning af nye regler for solcelleanlæg. Indledning

Notat. Tolkning af nye regler for solcelleanlæg. Indledning Notat Dok. ansvarlig: JAR Sekretær: ILA Sagsnr.: 2011-288 Doknr: d2013-8340-18.0 06-11-2013 Tolkning af nye regler for solcelleanlæg Indledning Folketinget har den 28.6.2013 vedtaget to lovforslag omhandlende

Læs mere

Kun boliger vil få støtte til solceller

Kun boliger vil få støtte til solceller Kun boliger vil få støtte til solceller Partierne bag energiforliget sætter nu et loft på 20 MW solceller om året, der kan opnå den forhøjede støtte. Det skal sikre en jævn og økonomisk ansvarlig udbygning

Læs mere

Notat. Tolkning af nye regler for solcelleanlæg. Relevant lovgivning

Notat. Tolkning af nye regler for solcelleanlæg. Relevant lovgivning Notat Dok. ansvarlig: JAR Sekretær: EDR Sagsnr.: 2011-288 Doknr: d2013-8340-22.0 27-02-2015 Tolkning af nye regler for solcelleanlæg Relevant lovgivning Nye regler for solcelleanlæg trådte i kraft den

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion N O T AT 24. juni 2015 Forsyning og ressourcer Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat indeholder en beskrivelse af de

Læs mere

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Elpris... 6. Tilskud til vedvarende energi og decentral kraftvarme... 8. Samlede PSO-udgifter... 9. Tilskud til havvind... 10

Elpris... 6. Tilskud til vedvarende energi og decentral kraftvarme... 8. Samlede PSO-udgifter... 9. Tilskud til havvind... 10 Notat om opdateret PSO-fremskrivning til brug for udgiftsskøn ifm. sagen om overflyttelse af PSO til finansloven Kontor/afdeling Center for klima og energiøkonomi Dato 29. april 2016 J nr. 2016-1792 /IMR

Læs mere

Indhold F R EMSKRIVNI NG AF PSO- U DGIFTE R TI L EL ME D

Indhold F R EMSKRIVNI NG AF PSO- U DGIFTE R TI L EL ME D F R EMSKRIVNI NG AF PSO- U DGIFTE R TI L EL ME D F O RUDS ÆTNI NGER SOM I B AS I SFREMSKRIVNI NG 2014 26. november 2014 Ref. SLP Forsyning j.nr. 5004/5012-0001 Indhold 1. Indledning.... 1 2. Havvind....

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE)

Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE) NOTAT 22. april 2013 J. nr. 2102/1162-0007 Ref. MPE, HLA, RZS Forsyning Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE) Energipolitisk aftale af 22. marts 2012 Den

Læs mere

Aftale. om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg 1

Aftale. om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg 1 Kl. 13.30, Den 15. november 2012 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion NOTAT 17. september 2014 Forsyning og ressourcer Ref: rzs, slp, lin, pcj, tth, mni Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat

Læs mere

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen EU-Kommissionen har underkendt den danske PSO-ordning, fordi PSO-støtten til vedvarende energi kun gives til indenlandsk energiproduktion,

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 163 Folketinget 2014-15. Fremsat den 18. marts 2015 af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 163 Folketinget 2014-15. Fremsat den 18. marts 2015 af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen) til Lovforslag nr. L 163 Folketinget 2014-15 Fremsat den 18. marts 2015 af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen) Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov

Læs mere

Nyt om solcelleanlæg

Nyt om solcelleanlæg - 1 Nyt om solcelleanlæg Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge indgik regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti en aftale om de

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

Vejledning vedrørende pristillæg til biogas

Vejledning vedrørende pristillæg til biogas 14. december 2015 Vejledning vedrørende pristillæg til biogas Denne vejledning vedrører Energinet.dk s vejledning af borgere om reglerne og ansøgningsproceduren for pristillæg til elektricitet fremstillet

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget De økonomiske konsulenter Til: Dato: Udvalgets medlemmer 16. november 2016 Opdateret analyse af PSO-udgifter

Læs mere

Reduceret støtte til husstandsvindmøller

Reduceret støtte til husstandsvindmøller - 1 Reduceret støtte til husstandsvindmøller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Kort før jul vedtog Folketinget nye regler om støtte til husstandsvindmøller. Med lovændringen indføres en aftrapningsordning,

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato 17. marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat indeholder en beskrivelse af de

Læs mere

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning 15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer

Læs mere

Puljen fordeles i form af tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg til konkrete solcelleanlæg.

Puljen fordeles i form af tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg til konkrete solcelleanlæg. N O T AT 10. marts 2014 Forsyning Forklarende notat om reglerne om 20 MW-puljen i udkast til bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november

Læs mere

Ændringsforslag stillet den 11. juni 2013 uden for tillægsbetænkningen. Ændringsforslag. til 3. behandling af

Ændringsforslag stillet den 11. juni 2013 uden for tillægsbetænkningen. Ændringsforslag. til 3. behandling af Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Ændringsforslag stillet den 11. juni 2013 uden for tillægsbetænkningen Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende

Læs mere

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi

Læs mere

Bilag 1 downloaded ,

Bilag 1 downloaded , Bilag 1 downloaded 2013-04-24, http://search.ens.dk/search?q=cache:67ec5cr_hhwj:www.ens.dk+oversigt%20over%20afregningsregler Oversigt over afregningsreglerne og støttemulighederne for VE Tilskuddene til

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark Til Energinet.dk Markedets aktører Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark 1. Indledning Dette notat beskriver kort den forventede udvikling i vindkapaciteten på land i Danmark samt de

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Oktober 2016 Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende

Læs mere

UDKAST. til. Forslag til

UDKAST. til. Forslag til 1 UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning, afregningsvilkår for visse kystnære havvindmølleparker

Læs mere

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning Fokuseret solcelleudbygning målrettet husstande Udbygningstakten med solceller er med de gældende tilskudsregler bestemt af markedsforholdene. Støtten på 130

Læs mere

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse af 12. oktober 2015 om afslag på forhøjet pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse af 12. oktober 2015 om afslag på forhøjet pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg Til: [XXX] Energinet.dk Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE NN, forskningskoordinator, Energinet.dk nn@energinet.dk Præsentation af det nye støtteprogram for VE Lidt om Energinet.dk s F&U programmer Det politiske grundlag ForskVE

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk NOTAT Dato: 28.02.2013 Vedr.: Solceller på Stilling Skole Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk Byg & Ejendom Dir. tlf.: 8794 7715 Fax: 8689 1596 Knudsvej 34 8680 Ry Skanderborg

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Marts 2015 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2014 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2014 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2014 - Antal

Læs mere

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY Til Markedets aktører m.fl. Høring af Analyseforudsætninger 2016 8. april 2016 KNY/KNY 1. Indledning Energinet.dk udarbejder årligt en opdatering til analyseforudsætningerne, det centrale sæt af antagelser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

OVERVEJER DU SOLCELLER?

OVERVEJER DU SOLCELLER? OVERVEJER DU SOLCELLER? NYTTIG VIDEN OM: SOLCELLER, ELNETTET OG AFREGNING 2014 OVERVEJER DU AT KØBE ET SOLCELLEANLÆG? Sådan fungerer et solcelleanlæg Et solcelleanlæg producerer elektricitet ved at udnytte

Læs mere

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi.

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi. (Vedvarende energi) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. 1)

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. 1) BEK nr 1063 af 07/09/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2110/1181-0045 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere I medfør af 47, stk. 9, 50, stk. 2, 5 og 6, 53, stk. 1, 57, stk. 1, 68,

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina Detlefsen

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat februar 2012 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978 2011 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav 1991 2011 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004 2011 -

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Januar 2014 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2013 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2013 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2013 -

Læs mere

Uhre og Omegns Vindmøllelaug I/S over Energitilsynet af 24. juni 2002 det anvendte starttidspunkt for beregning af fuldlasttimer

Uhre og Omegns Vindmøllelaug I/S over Energitilsynet af 24. juni 2002 det anvendte starttidspunkt for beregning af fuldlasttimer (Elforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Uhre og Omegns Vindmøllelaug I/S over Energitilsynet af 24. juni 2002 det anvendte starttidspunkt for beregning af fuldlasttimer Nævnsformand,

Læs mere

Svar på 16 spørgsmål fra Enhedslisten om vindmøller

Svar på 16 spørgsmål fra Enhedslisten om vindmøller N O T AT 22. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på 16 spørgsmål fra Enhedslisten om vindmøller Spørgsmål 1: Hvor stort et el-forbrug forventes i 2020 og hvor stor en andel heraf defineres som

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Februar 2016 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2015 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2015 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2015 -

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Status og perspektiver for vindkraft. Temamøde om vindkraft -Vest 26. juni 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver for vindkraft. Temamøde om vindkraft -Vest 26. juni 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver for vindkraft på land i Region Midtjylland 1 Fakta og status Billede fra indvielse af testcenter i Østerild. Copyright Siemens AG 2 El fra vindkraft 2013 30.000 25.000 20.000 TJ/år

Læs mere

Forslag til afregningsmodel i Øbro 95 s fælles elforsyning. Afdelingsmøde torsdag den 26. maj 2016

Forslag til afregningsmodel i Øbro 95 s fælles elforsyning. Afdelingsmøde torsdag den 26. maj 2016 Forslag til afregningsmodel i Øbro 95 s fælles elforsyning Afdelingsmøde torsdag den 26. maj 2016 Afregningsmodellens formål Sikre de 92 deltagere i den fælles elforsyning en andel i indtægten fra solcelleanlægget

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Solcellestatistik oktober 2016 1. Introduktion og opsummering af udviklingen siden sidste månedsstatistik Månedsstatistikken

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse af 20. januar 2016 om afslag på forhøjet pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse af 20. januar 2016 om afslag på forhøjet pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg Til: Carsten Christensen Energinet.dk Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme

Læs mere

Forslag. Lov om fremme af vedvarende energi 1)

Forslag. Lov om fremme af vedvarende energi 1) 2008/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Klima- og Energiministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen Fremsat den 5. november 2008 af klima og energiministeren

Læs mere

Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene?

Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene? Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene? Dato: 14-8-217 vil gerne rose regeringen for at have afsat 1,3 mia. kr. til udbygning med vind og sol i de kommende år. De penge kan der blive god brug

Læs mere

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Ændringsforslag stillet den 27. juni 2013 uden for tilføjelsen til tillægsbetænkning. Ændringsforslag. til 3. behandling af

Ændringsforslag stillet den 27. juni 2013 uden for tilføjelsen til tillægsbetænkning. Ændringsforslag. til 3. behandling af Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Ændringsforslag stillet den 27. juni 2013 uden for tilføjelsen til tillægsbetænkning Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD)

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Dato: 22-08-2017 Når investor står overfor at skulle opstille en business case for et kommende vindmølleprojekt (samme gælder for sol m.v.)

Læs mere

KUNDERNE OG ELPRISEN I 2015

KUNDERNE OG ELPRISEN I 2015 KUNDERNE OG ELPRISEN I 2015 Energiforum 26. maj 2016 Kontorchef, Mads Lyndrup Engros & Transmission, Energitilsynet 1 Baggrund for prisundersøgelsen Udvikling på el-detailmarkedet Tilbagefaldsproduktet

Læs mere

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er: Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for biogas

Oversigt over støtteregler mv. for biogas NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Virtuel nettoafregning

Virtuel nettoafregning Notat om virtuel nettoafregning Kontor/afdeling xxx Dato 7. december 2015 J nr. xxx Virtuel nettoafregning / Dette notat indeholder Energistyrelsens fortolkning af muligheden for virtuel nettoafregning.

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 16.03.2004 C(2004)477fin. Statsstøtte N 342/2003 - Danmark Støtte til vindkraft lov af 17.12.

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 16.03.2004 C(2004)477fin. Statsstøtte N 342/2003 - Danmark Støtte til vindkraft lov af 17.12. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.03.2004 C(2004)477fin Vedr.: Statsstøtte N 342/2003 - Danmark Støtte til vindkraft lov af 17.12.2002 Hr. udenrigsminister, Ved brev af 24. juli 2003, der indgik til

Læs mere

KLAGE FRA X OVER Energitilsynets afgørelse af 29. maj 2015 ophør af pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle

KLAGE FRA X OVER Energitilsynets afgørelse af 29. maj 2015 ophør af pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle (Vedvarende energi) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA X OVER Energitilsynets afgørelse

Læs mere

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse om afslag på årsbaseret nettoafregning

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse om afslag på årsbaseret nettoafregning Til: [XXX] Energinet.dk Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau?

Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau? N O T AT 18. januar 2012 J.nr. 3401/1001-3799 Ref. AHK Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau? I forhandlingerne om finansieringsbehovet i regeringens energiudspil

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? Dato: 28. oktober 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Fordeling af CO 2 -udledningstilladelser og CO 2 -opsparing. Høringsudgave.

Fordeling af CO 2 -udledningstilladelser og CO 2 -opsparing. Høringsudgave. NOTAT ENERGISTYRELSEN Til elproducenter, der forventes at modtage CO 2 -udledningstilladelse i medfør af Lov nr. 376 af 2. juni 1999 om CO 2 -kvoter for elproduktion. 6. kontor J.nr. 610-0021 Ref. SLP

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt N O T AT 13. februar 2015 Ref. LWE/AHK J.nr: 2014/2049-0010 Center for Forsyning Indstilling om godkendelse af omlægning af

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Støtte til solceller. Rasmus Zink Sørensen rzs@ens.dk

Støtte til solceller. Rasmus Zink Sørensen rzs@ens.dk Støtte til solceller Rasmus Zink Sørensen rzs@ens.dk Oversigt støtte til solceller Nettoafregning inkl. lejere 60/40 øre pr. kwh Forhøjet afregning Pulje på 20 MW årligt Definition af fælles anlæg Overgangsordninger

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Notat Energipark ved DNV-Gødstrup

Notat Energipark ved DNV-Gødstrup Notat Energipark ved DNV-Gødstrup Projektleder: Thomas Jørgensen/Lillian Kristensen Dato: 30. august 2015 Generelt For at DNV-Gødstrup kan opfylde energikravene til bygningsklasse 2020 er der behov for

Læs mere

1 Transmittal letter. Klima- og energiministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. 11. juni 2010

1 Transmittal letter. Klima- og energiministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. 11. juni 2010 Klima- og Energiministeriet Tredjepartsvurdering af Anholt Havvindmøllepark Konklusioner 11. juni 2010 1 Transmittal letter Klima- og energiministeriet Stormgade 2-6 1470 København K 11. juni 2010 Tredjepartsvurdering

Læs mere

Mere om skat af solcelleanlæg

Mere om skat af solcelleanlæg - 1 Mere om skat af solcelleanlæg Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattemyndighederne har gennem de senere måneder offentliggjort flere afgørelser om skattereglerne for solcelleanlæg. De

Læs mere

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem

Læs mere