BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

Transkript

1 . 443?? April 2004 Blad 443 Høringssvar fra BKF til strukturkommissionen Bestyrelsen har d. 6. april afsendt et høringssvar om strukturkommissionens rapport til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Af høringssvaret fremgår bl.a., at bestyrelsen finder, at kommunerne skal have et mere entydigt ansvar for den vidtgående specialundervisning, at kommunerne bør have ansvaret for overgangen mellem skole og ungdomsuddannel-ser og at kommunerne bør påtage en række opgaver omkring pædago-giske centre, sociale- og forebyggende opgaver og på det kulturelle område. Læs BKF`s høringssvar i sin helhed på Tilbud om deltagelse i amtsmøder Kulturpublikation Lærer- og pædagoguddannelsen Læreplaner Bestyrelsens arbejdsgruppe vedr. Strukturkommissionen har stået for udarbejdelsen af foreningens høringssvar til Indenrigsministeriet vedr. kommissionens redegørelse. Derigennem er arbejdsgruppens medlemmer ikke gået hen og blevet eksperter på området, er ikke hjemme i alle 1700 sider i betænkningen MEN vi er på den anden side kommet så meget ind i nogle af de mange problemstillinger, der vedrører vores område, at vi vil tilbyde os som sagkyndige, der hermed tilbyder vores assistance ved medlems-kredsmøder ude omkring. Vi kunne f.eks. tage ansvar for programpunktet Strukturkommissionen, og det ville omfatte et kort oplæg til og ledelse af de lokale drøftelser om væsentlige emner for os som børne- og kulturchefer. En ikke uvæsentlig sideeffekt af sådanne arrangementer vil være, at det vil give bestyrelsen et bedre billede af, hvad der rører sig blandt vore medlemmer. Skriv til Carsten Anderskov på ca@sundsore.dk, hvis det måtte have interesse. Vi stiller op med én evt. to personer fra arbejdsgruppen Med dette nummer af BKF-nyt vedlægges et eksemplar af foreningens nye kulturpublikation. Det er bestyrelsens håb, at pjecen kan tjene som inspiration i det kommunale kulturarbejde. BKF har kommenteret Undervisningsministeriets redegørelse til Folketinget om lærer- og pædagoguddannelserne. Bestyrelsen finder, at der er mange gode takter i redegørelsen, men vi mener også, at redegørelsen skulle have været mere ambitiøs, burde have markeret sammenhængen mellem uddannelserne og til læreruddannelserne rettet mod ungdoms-uddannelserne samtidig med, at man skærpede professionsprofilen i de 2 uddannelser. Læs bestyrelsens notater herom samt pressemeddelelsen på Læs også forskellige bestyrelsesmedlemmers indlæg om lærer- og pædagoguddannelsen og om professionsbachelorbegrebet på hjemmesiden Læs foreningens kommentarer til de nye læreplaner på dagtilbudsområdet på blad nr. 446.

2 . 444?? Tidligere sprogstimulering April 2004 Blad 444 Læs foreningens høringssvar til forslaget til lovændring af folkeskoleloven Læreres-, pædagogers- og lederes efteruddannelse Den fælles rapport fra et udvalg nedsat mellem Regeringen og KL i forbindelse med økonomiaftalen fra forrige år har ladet vente meget lang tid på sig. Nu foreligger den. Læs omtalen på blad 447 og på Bekendtgørelse om udbetaling af børnetilskud og bidrag Kommunernes tilsyn med folkeskolen Evaluering af rullende skolestart Lovforslag om private leverandørordninger på dagtilbudsområdet KL-konference om børnefamiliernes vilkår Flere aktive forældre ny ansøgningsfrist 1/ Socialministeriet har fremsendt udkast til bekendtgørelse om hvilke institutioner, der har løbende kontakt med børn under 18 år, der skal give meddelelse, hvis et barn udebliver i en periode, og udeblivelsen kan skyldes, at barnet ikke længere opholder sig landet. Undervisningsministeriet har megen fokus på kommunernes tilsyn med folkeskolen, om end folkeskoleloven ikke er særlig tydelig på dette område. Bestyrelsen kommer i den anledning med en række kollegiale anbefalinger på blad 449. Læs evalueringen af rullende skolestart på blad nr Læs om foreningens høringssvar til Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Private leverandører af dagtilbud, frit valg af klubtilbud m.v. over kommunegrænserne m.v. - pengene følger barnet) på blad nr. 452 eller på Det fremgår bl.a. af foreningens høringssvar, at kommunerne bør have DUT-kompensation for det administrative merarbejde, der bliver med ordningen. KL afholder d. 10. maj en konference om børnefamiliernes vilkår. Se program og tilmeld jer på Ansøgningsfristen til Undervisningsministeriets indsatsområde Flere aktive forældre, som har til formål at øge antallet af aktive forældre forlænges, idet der var kommet et meget begrænset antal ansøgninger. Det er blevet besluttet i sparringsgruppen, hvor BKF har sæde, at puljen skal bevares og at ansøgningsfristen skal forlænges frem til 1/ Projektets indhold kan ses beskrevet på Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk. Ansøgere vil få besked om bevillinger inden 1/ Der kan søges midler til honorar for faglig assistance, forplejning under møder og øvrige tjenesteydelser i forbindelse med projektet. Der kan ikke søges midler til dækning af lærerlønninger. Kære kolleger, grib chancen for at søge støtte til fremme af det aktive forældrearbejde.

3 . 445?? Bemærk: Sidste udgave af BKF-nyt i papirversion April 2004 Blad 445 Som meddelt talrige gange i BKF-nyt vil bladet fra maj 2004 alene blive distribueret i en elektronisk version. Til BKF`s medlemmer vil BKF-nyt blive distribueret af amtsformændene. De eksterne modtagere bør snarest meddele BKF s sekretariat v/ Keth Hartvig tlf og hartvig@naeskom.dk på hvilke addresser man fremover ønsker at modtage BKF-nyt. BKF-nyt lægges fortsat på Alle modtagere af BKF-nyt anbefales i øvrigt løbende til at checke hjemmesiden.

4 . 446?? Læreplaner i dagtilbud April 2004 Blad 446 D. 31. marts vedtog Folketinget lov om Pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn se loven på BKF s fingeraftryk BKF har med stor tilfredshed noteret sig, at de forslag, som foreningen er fremkommet med i sit høringssvar (læs det på vores hjemmeside), omtrent ordret er indskrevet i bemærkningerne til loven. Det drejer sig om: - At lærerplaner indføres for at understøtte udviklingen af alle børn ikke bare sårbare børn - At udgangspunktet for tilbud og aktiviteter i dagtilbud er legen - At der i tema 4 Naturen og naturfænomener indføjes miljø og logisk tænkning - At der indføjes et selvstændigt tema Krop og bevægelse Socialministerens bemærkninger Lovens indhold Temaer i lærerplanerne Formålet med forslaget om, at alle dagtilbud skal udarbejde og implementere en pædagogisk læreplan, er ikke at indføre skole ad bagvejen. Ligesom dagtilbud heller ikke fremover alene handler om at gøre børn skoleparate. Dagtilbud har en selvstændig værdi og funktion, i og med at det netop er det lille barns udvikling, der er omdrejningspunktet for indsatsen. Dagtilbud skal generelt sikre, at der bliver sat fokus på det hele barn, alle dets potentialer og kompetencer og ruste det enkelte barn til at begå sig videre i livet, herunder i skolen. Særligt i forhold til udsatte børn er det ekstra vigtigt, at barnet ikke bliver overset eller bliver stemplet som et barn med fejl og mangler. Fokus på kompetencer og potentialer er afgørende for, hvordan barnet senere klarer sig. De pædagogiske læreplaner skal være et redskab til at sikre dette. Loven træder i kraft 1. august 2004, men der er ikke konkret angivet, hvornår der skal være udarbejdet læreplaner det er altså en proces, der skal være igangsat 1. august 04. Konkret skal dette ske ved, at der (i den enkelte institution) skal laves pædagogiske læreplaner - for børn i aldersgruppen ½-2 år - aldersgruppen 3 år til skolestart - den kommunal dagpleje samt at - at læreplanen skal beskrive, hvordan dagtilbuddet arbejder med fastsatte indholdstemaer og mål for læring, herunder udsatte børns læring og udvikling - at læringsmålene er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer og evner børnene skal have ved 3 års alder og ved skolestart - at forældrebestyrelsen godkender og evaluerer læreplanerne - og at kommunalbestyrelsen godkender læreplanerne (forvaltningen kan bemyndiges til at godkende disse). Temaerne, der som minimum skal være fokus på og understøttes i dagtilbuddene, er: - Sprog (ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser,

5 . 447?? Obligatorisk sprogstimulering af tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen April 2004 Blad 447 eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation), - Sociale kompetencer (etablere fællesskaber med andre, føle og udtryk-ke empati og respekt for andre, indgå i sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier), - Personlige kompetencer (selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation og vedholdenhed), - Naturen og naturfænomener (respekt og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kende kategorier som vægt, form og antal), - Kulturelle udtryksformer og værdier (kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v.) - Krop og bevægelse (sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder). BKF har den afgivet høringssvar om forslag til ændring af folkeskolelovens 4a, der omhandler sprogstimulering af tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Ændringen består i, at forældrene fra vil have pligt til at lade børnene deltage i den tilbudte sprogstimulering, hvis der ud fra en sagkyndig vurdering skønnes at være påkrævet. BKF kan konstatere, at undervisningspligten med denne lovændring bliver rykket nedad for bestemte grupper af børn. Behov for uddybning Rapport fra arbejdsgruppe for læreres, pædagogers og lederes efteruddannelse BKF understreger i sit høringssvar, at der er brug for en nærmere uddybning af begrebet sagkyndig vurdering og ligeledes, hvad et defineret behov for sprogstimulering indebærer. BKF finder, at vurderingen af, hvad kommunernes økonomi på området bliver og ikke mindst udfasningen af bloktilskuddet fra næppe er sandsynliggjort. Der henvises til hele høringssvaret på hjemmesiden Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) blev i forbindelse med forståelsen på folkeskoleområdet i juni 2002 enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle afdække de nuværende barrierer for at anvende lærere med linjefagskompetence, samt komme med forslag til en mere målrettet og fleksibel tilrettelæggelsesform for kursus- og efteruddannelsestilbud for lærere, pædagoger og ledere. Formanden for arbejdsgruppen var direktør Ivan Sørensen fra Undervis-ningsministeriet. BKF indgik i arbejdsgruppen på et KLmandat. Rap-porten blev færdiggjort i juni 2003 og er netop offentliggjort på Rapporten indeholder en del statistisk materiale, der belyser udviklingen i brugen af efter- og videreuddannelsen på folkeskoleområdet.

6 . 448?? Anvendelse af lærernes linjefag i folkeskolen April 2004 Blad 448 Arbejdsgruppen har på baggrund heraf givet en række konklusioner og anbefalinger i forbindelse med kompetenceudvikling i skolen heraf bl.a.: - Der er sket en positiv udvikling i anvendelse af lærernes linjefag over de seneste 10 år. En tendens, der siden 2002 er blevet styrket af de nye lærere, der har 4 linjefag. - Arbejdsgruppen finder, at danske skoleledere må tage ansvaret for, at linjefagsdækningen styrkes yderligere i de kommende år. Kompetenceudvikling af skolens medarbejdere Styrkelse af ledelsens kvalifikationer Vilkår for kompetenceudvikling - Arbejdsgruppen anbefaler, at der skabes sammenhæng mellem målsætningerne for folkeskolen herunder målsætningerne for de enkelte kommunale skolevæsener og den kompetenceudvikling, som foregår på skolerne. Der skal være sammenhæng mellem skoleudvikling, kvalitets-udvikling og kompetenceudvikling. - Intentionerne om øget faglighed kan videre understøttes gennem ressourcepersoner på de enkelte skoler og i skolevæsenet inden for de enkelte fag og fagområder som f.eks. læsning, specialundervisning m.m. Vejledning af kollegaerne i såvel faglig udvikling som metodeudvikling skal være en del af disse ressourcepersoners arbejde. - Arbejdsgruppen anbefaler, at danske folkeskoler i meget højere grad arbejder bevidst på at skabe læring på jobbet, gennem teamsammensætning og bevidst brug af arbejdsformer, der styrker læring på arbejdspladsen. - Arbejdsgruppen anbefaler, at kommunerne analyserer skoleledelsesopgaven nøje med henblik på at bringe de rigtige kompetencer i spil, så der sikres ledelsen mulighed for at udøve faglig ledelse og personaleledelse. - Arbejdsgruppen anbefaler videre, at kommunerne arbejder med nye ledelsesstrukturer i og på tværs af folkeskoler for at styrke fagligheden i de forskellige aspekter af skoleledelsesopgaven. - Arbejdsgruppen anbefaler, ar der arbejdes målrettet med nye tilrettelæggelsesformer for efter- og videreuddannelse, som mindsker ressourceforbruget til f.eks. vikarer. Nye tilrettelæggelsesformer omfatter e- learning og elektronisk netværksdannelse. - Arbejdsgruppen anbefaler, at der regionalt og lokalt indledes et samar-bejde mellem udbydere indbyrdes og mellem disse og aftagerne om be-hovet for efter- og videreuddannelse. Et øget samarbejde mellem udby-dere og aftagere kan f.eks. ske ved dannelse af aftagergrupper. Det an-befales ligeledes, at der sker en øget koordinering af efter- og videre-uddannelsen på tværs af skolerne i de enkelte kommuner. BKF anbefaler, at rapporten og dens anbefalinger tages op til drøftelse i forskellige sammenhænge. BKF s notater og holdninger til kompetenceudvikling af medarbejderne inden for børne- og ungeområdet vil kun-

7 . 449?? Kvalitetssikring af folkeskolen kommunernes tilsynsforpligtigelse April 2004 Blad 449 ne støtte dialogen yderligere. Undervisningsministeriet har aktuelt fokus på kommunernes tilsynsforpligtigelse over for folkeskolerne. Hvordan sikres kvaliteten i de enkelte skoler? Hvordan griber de forskellige kommuner deres kvalitetssikring an i en tid, hvor der tale om en høj grad af decentralisering til den enkelte skole? Er der noget der evt. kan gøres bedre? BKF vil sætte kvalitetssikring og tilsyn på dagsordenen på kommende bestyrelses- og amtsformandsmøder for at få en diskussion om de forskellige begreber og deres praktiske udmøntning i de forskellige kommuner. Hvad siger loven? Hvad gør vi i praksis? Skolelederens ansvar er med folkeskoleloven fra 1993 blevet styrket. Af 45 fremgår det, at skolelederen har det fulde ansvar for undervisningen og hermed også for om undervisningen lever op til folkeskolens formål inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt. Det politiske led herunder forvaltningen har også ifølge lovens 40 en klar forpligtigelse på området. Det fremgår, at kommunalbestyrelsen har tilsynet med skolernes virksomhed, hvilket betyder, at de har ansvaret for, at skolerne lever op til de mål og rammer for folkeskolevirksomheden, som er fastsat både lokalt og centralt. Lovens bestemmelser er tydelige og klare, men hvordan harmonerer bestemmelserne med den kommunale virkelighed anno 2004? Der er næppe tvivl om, at tilsynsforpligtigelsen udøves på en række forskellige måder rundt omkring i landets kommuner ud fra forskellige fastsatte principper for mål- og rammestyring. Et af fællestrækkene er, at tilsynet er bygget op omkring et forpligtende samspil mellem skolelederne og bestyrelserne på skolerne og forvaltningen og det politiske udvalg, der har ansvar for skoleområdet. Stort set alle kommuner har skolepolitiske mål og fælles indsatsområder, der sammen med folkeskolelovens bestemmelser er med til at give den enkelte kommunes skoler en særlig profil og identitet. Eksempler på dette kan være rummelighed eller kvalitetsudvikling i skolerne, virksomhedsplaner, der beskriver arbejdet på den enkelte skole, er et andet fællestræk i kvalitetssikringen/tilsynet. En meget væsentlig del af kvalitetssikringen og tilsynet sker gennem dialog og fælles forpligtigelse. Det gøres på ledermøderne, hvor forvalt-ning og skolelederne i fællesskab afstikker de fælles rammer for, hvad der skal ske f.eks. i forbindelse med ændring af folkeskoleloven. Det gøres også på bestyrelsesplan, hvor formændene sammen med det politiske udvalg tager diskussionen om det fælles i forhold til den enkelte skoles og bestyrelses måde at gøre tingene på.

8 . 450?? Skolens ledelse har en nøgleposition April 2004 Blad 450 I forhold til medarbejderne er omdrejningspunktet primært skolens leder, som udøver tilsyn og sikrer, at lovens bestemmelser får afsmitning i hverdagen. Det er fortsat meget vigtigt, at medarbejderne på tværs af skolerne mødes for at diskutere og inspirere hinanden. Det kan være fællesmøder eller uddannelses- og kursusvirksomhed ud fra bestemte funktioner skolebibliotekarer, specialundervisningslærere, læsevejledere, indskolingslærere og andre faglærergrupper. Jo, mere, der arbejdes på at udvikle et helt skolevæsen, jo større sandsynlighed er det for at løfte de enkelte skoler. Politiske bevågenhed, fælles forpligtende aftaler, ledelsesforankring og fælles strategi for kompetenceudvikling af medarbejderne er nogle af nøgleordene i kvalitetssikring og tilsyn. Kan kvalitetssikringen yderligere kvalificeres? Kvalitetssikring og tilsyn bliver i mange lande forbundet med nationale tests og standarder samt fysisk tilsyn i form af inspektion. Det er næppe en udvikling, vi ønsker fremmet her i landet. Derfor er det vigtigt, at kvalitetssikringen og tilsynet tages meget alvorligt i kommunerne, så der opleves et fælles skolevæsen og ikke kun en række decentrale enheder med store grader af forskelle også på det pædagogiske. Dialog er et vigtigt redskab, men det skal kombineres med tydelighed og fælles mål, forventninger og krav. BKF vil give sit bidrag til at kvalificere kvalitetssikringen ved at skrive om området og herved give grobund for debat og erfaringsudveksling. Evaluering af rullende skolestart Inspiration fra New Zealand Baggrunden for evalueringen af forsøg med rullende skolestart er den politiske aftale om folkeskolen, som regeringen indgik med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti i efteråret Her blev følgende aftalt: De etablerede forsøg med rullende skolestart løber forsøgsperioden ud til og med den Herefter evalueres forsøgene og evaluerings-rapporten forelægges partierne med henblik på en vurdering af den rul-lende skolestart. De skoler, der har igangværende forsøg, kan via dis-pensation fortsætte indtil Uddannelsesstyrelsen har bedt PA Consulting Group om at gennemføre denne evaluering. Rapporten kan findes på Ideen om rullende skolestart er oprindeligt inspireret af, hvad man i skolevæsenet i New Zealand arbejder med at indskole børnene løbende efterhånden som de fylder 5 år. I Danmark er det forskelligt fra skole til skole af de i alt 9 skoler hvornår børnene ruller ind. Som hovedregel ruller de fleste dog ind på eller omkring deres 6 års fødselsdag. Hovedparten af de deltagende skoler/interviewede vurderer, at rullende skolestart samlet set tilbyder en række fordele som indskolingsprocedure. Der er særligt pædagogiske og organisatoriske/samarbejdsmæs-

9 . 451?? Konklusioner April 2004 Blad 451 sige gevinster at hente. Derimod er det mere uklart i hvilket omfang rullende skolestart medfører økonomiske eller ressourcemæssige fordele. I rapportens konklusioner er oplistet nogle væsentlige forudsætninger for en smidig og effektiv implementering af rullende skolestart. Faktorerne er: - At indføre rullende skolestart sammen med udskudt klassedannelse - Opbakning fra forældrene - Et godt samarbejde med de afgivende institutioner, hvor de pædagogiske retningslinjer understøtter rullende skolestart herunder at undgå aldersopdeling i børnehaverne. - En engageret deltagelse fra den enkelte skoles medarbejdere - Skolelederens engagement i og evne til at formidle fordelen ved rullende skolestart. BKF håber, at de positive konklusioner giver anledning til, at flere kommuner får mulighed for at deltage i forsøg med rullende skolestart. Det tættere samarbejde med daginstitutionerne i skolens distrikt samt den positive effekt på indlæring og medlæring i de yngste årgange, finder BKF som væsentlige udviklingsområder, som bør spredes til flere skoler og til flere kommuner. Bekendtgørelse om meddelelsespligt til høring BKF s kommentarer Socialministeriet har sendt en bekendtgørelse om meddelelser efter 24a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag til høring. Bekendtgørelsen forpligter daginstitutioner efter servicelovens 9 samt folkeskoler, ungdomsskoler, ungdomsuddannelser m.fl. at give meddelelse til forældrenes bopælskommune, hvis man får oplysning om, at barnet opholder sig i udlandet. Denne forpligtelse gælder dog ikke, hvis opholdet skyldes sygdomsbehandling, er et led i et uddannelsesforløb, har karakter af et kortvarigt ferieophold. Der pålægges ikke institutioner og skoler at indhente oplysninger om, hvorvidt børn opholder sig her i landet, men at videregive de oplysninger, som de ligger inde med. Meddelelsen skal så efterfølgende indgå i kommunens vurdering af, om betingelserne for at udbetale børnetilskud og børnefamilieydelse er opfyldte. Foreningen anser det for tilfredsstillende, at der igennem en forpligtelse om meddelelse fra institutioner/skoler til kommunens administration af børnetilskud/børnebidrag sikres et bedre grundlag for kommunens vurdering af, om der fortsat er ret til disse ydelser. Bekendtgørelsen beskriver, at meddelelse skal ske til den kommune, hvor forældrene har bopæl. BKF vil anbefale, at der som vejledning til institutioner og skoler indarbejdes en beskrivelse af, hvilken bopælskommune, der skal ske henvendelse til, hvis der er tale om en delt familie. En yderligere problematik i denne sammenhæng kan være delt forældremyndighed. Endvidere opfordrer foreningen til at

10 . 452?? Høringssvar til: Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Private leverandører af dagtilbud, frit valg af klubtilbud m.v. over kommunegrænserne m.v. - pengene følger barnet) April 2004 Blad 452 socialministeriet overvejer at inddrage den kommunale dagpleje som sidestillet i forhold til daginstitutioner efter servicelovens 9. BKF bemærker i sit høringssvar, at det er tilfredsstillende at - den enkelte borger/forældre større indflydelse på valg af dag- og klubtilbud til sine børn, - mulighed for mere fleksibel udnyttelse af ressourcerne på tværs af kommunerne. BKF kan tilslutte sig lovforslagets formuleringer om frit valg på klubområdet, og BKF har med tilfredshed noteret sig, at frit valg på klubområdet kræver en aftale mellem bopælskommunen og udførerkommunen Private institutioner Vedr. de private institutioner, har BKF følgende bemærkninger: - 11a stk. 2 angiver: Opholdskommunen yder et driftstilskud pr. barn, der er optaget i en privatinstitution, svarende til de gennemsnitlige, budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud, jf. 9-11, i kommunen. Denne udformning vil medføre, at det vil være mest attraktivt at placere private institutioner i kommuner med et relativt højt serviceniveau, hvilket kan give kommunerne et incitament til yderligere at reducere servicen på dagområdet. Dette kan BKF ikke tilslutte sig. Den enkelte kommune må stilles frit ift. fastsættelse af tilskuddet (evt. ud fra centralt fastlagt minimumsstørrelser) - 11a stk. 3. angiver: Opholdskommunen yder et bygningstilskud pr. barn, der er optaget i en privatinstitution, svarende til det gennemsnitlige tilskud pr. barn i samme aldersgruppe til bygninger i de selvejende daginstitutioner i kommunen, jf. 9. En langt række kommuner har ikke selvejende institutioner. Der må derfor fastsættes retningslinier for fastsættelse af bygningstilskud også for private institutioner. - 11a stk. 11 angiver: Kommunen tilbyder at varetage forældrenes administration af ordningen mod en reduktion i tilskuddet, svarende til kommunens udgifter hertil.. BKF er af den opfattelse, at lovteksten bør ændres, således at Kommunen kan tilbyde at varetage forældrenes ad-ministration af ordningen mod en reduktion i tilskuddet, svarende til kommunens udgifter hertil. BKF s sekretariatet: Kulturforvaltningen, Fællessekretariatet, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf Fax