Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge."

Transkript

1 1 Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge.

2 2 Ph.d.-projektbeskrivelse. Arbejdstitel Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. Baggrund og motivation Gennem flere års arbejde med økonomistyring i forskellige kommuner er min erfaring, at det er svært både at styre en stram økonomi og samtidig sikre og gerne udvikle kvaliteten i opgaveløsningen. Nogen gange har jeg måttet erkende, at løsningsmodeller kun har tjent politiske formål og ikke har haft nogen praktisk effekt, andre gange, at professionelle faggrupper åbent har modarbejdet politisk eller administrativt besluttede styringstiltag. Denne problemstilling er selvfølgelig meget relevant for en praktiker, men den har også teoretisk interesse. Hvordan skal man forklare, at praksis ikke lader sig styre i rationel forstand, og at styring ofte sker i et felt med modstridende interesser. Jeg har haft lejlighed til at beskæftige mig med denne problemstilling i undervisningssammenhæng på Den Sociale Højskole i Århus, og jeg har fået mulighed for at beskæftige mig med den rent forskningsmæssigt gennem JYFE 1 i forskningsprogrammet Børn og unge på døgninstitutioner. Indledning Den offentlige sektor generelt er under økonomisk pres. Der er fokus på, om ressourcerne bruges effektivt, og om de anvendte ydelser/tilbud hjælper på de problemer, det er meningen, de skal afhjælpe. Disse forhold gør sig også gældende for de eksisterende amter og vil også fremover gøre sig gældende uanset den konkrete organisationsform. Det er derfor naturligt, at man løbende overvejer, om den gældende institutionelle praksis er den mest hensigtsmæssige. I den offentlige debat interesserer man sig jævnligt for børn og unges problemer, for om forældrene, om skolen, om børnene selv og om døgninstitutionerne fungerer godt nok. Har børnene i dagens Danmark for mange problemer, og gør samfundet nok for at løse dem? Man diskuterer blandt andet den kommunale indsats på børneområdet og det tilsyneladende paradoks, at udgifterne stiger til både den forebyggende indsats og til anbringelser af børn og unge(jp, 30/9-02). Som antydet ovenfor, kan diskussionen om det offentliges indsats overfor børn og unge gribes an fra flere forskellige vinkler. Tre forskellige vinkler kunne være: 1. En pædagogisk 2. En økonomisk 3. En organisatorisk. Den pædagogiske vinkel ser på den offentlige indsats ud fra et metode- og behandlingsmæssigt synspunkt og fokusere på, om de amtslige døgninstitutioner for børn og unge yder nogle tilbud, som børnene trives med og har gavn og glæde af. Denne vinkel har blandt andet Tina Andersen (Andersen, 2004) brugt i sin undersøgelse af den pædagogiske praksis på behandlingsinstitutionen 1 JYFE er en forkortelse af Jysk socialforsknings- og Evalueringssamarbejde, som er et tværamtsligt samarbejde mellem Nordjyllands-, Viborg- og Århus amt, samt en række uddannelsesinstitutioner i de 3 amter herunder Psykologisk Institut, Århus Universitet og Den Sociale Højskole i Århus.

3 3 Bøgholt. I dette projekt betragtes Bøgholt i princippet som et lukket system, hvor den pædagogiske praksis udfoldes uafhængigt af den omverden og de organisatoriske rammer, den fungerer i. Den anden synsvinkel er den økonomiske, hvor fokus i diskussionen i første omgang er på inputsiden, på hvor mange ressourcer, der bruges. Hvor mange penge der er afsat på budgetterne, hvor mange ansatte der er på døgninstitutionsområdet, hvor mange døgninstitutioner der er, hvor store de er, og hvordan de er organiseret? I næste omgang flyttes fokus fra inputsiden til outputsiden. Hvor mange anbragte er der, og er den behandlingsmæssige effekt god nok? Så denne vinkel omfatter mere traditionelle cost/ benefit eller cost/ effektiveness analyser, og døgninstitutionen opfattes som et rationelt system, hvor organisationen og de ansatte opfattes som instrumenter i en input/output-relation jf. eksempelvis Århus Amts virksomhedsmodel. En helt tredje mulighed er at bruge en organisatorisk synsvinkel og se på samspillet mellem omverden, de organisatoriske rammer og den behandling, barnet eller den unge får i døgninstitutionen. Denne synsvinkel vil blive brugt i dette projekt Der er mange faktorer, som bestemmer kvaliteten af døgninstitutionernes tilbud til børn og unge. De forvaltningsmæssige rammer for døgninstitutionerne fastlægges af en offentlig, politisk ledet forvaltning. En stor og bureaukratisk organisation, hvor man er optaget af moderne styringsprincipper med fokus på effektivitet og kvalitet, jf. debatten om modernisering af den offentlige sektor. De ansatte på døgninstitutionen er professionelle, og hvordan oplever de og den enkelte døgninstitution at være en lille del af en stor organisation med bureaukratiske styringsrutiner? Denne synsvinkel lægger op til at betragte den enkelte døgninstitution som et komplekst system, hvor samspillet med omgivelserne er gensidigt og præget af de mange interesser og institutionelle logikker, som gør sig gældende på døgninstitutionsområdet. Det betyder, at tilpasningen til omgivelserne kan være ceremoniel og præget af myter om rationalitet, og at aktørerne derfor ikke nødvendigvis handler rationelt. Figur 1: Samspil mellem de organisatoriske rammer og den pædagogiske praksis.

4 4 Omdrejningspunktet i behandlingen af børn og unge med sociale adfærdsproblemer er relationen mellem den professionelle behandler og den enkelte unge. En ramme for denne relation er den enkelte behandlingsinstitution og den organisatoriske kontekst, institutionen befinder sig i. Så den gode og effektive behandling af børn og unge med sociale adfærdsproblemer afhænger ikke kun af relationen mellem behandler og den unge isoleret, men også af den organisatoriske kontekst relationen udspiller sig i. Denne kontekst har flere niveauer et organisatorisk -, et forvaltningsmæssigt - og et samfundsmæssigt niveau. Problemstillingen er illustreret i figur 1 på forrige side. I det følgende vil der blive argumenteret for, at man kan skelne mellem organisationers tekniske- og institutionelle rammer. På denne baggrund kan følgende problem formuleres: Problemformulering Hvordan påvirker den institutionelle kontekst den professionelle praksis på en døgninstitution for børn og unge? Hvilken karakter har det institutionelle pres, og hvilke strategiske muligheder har den enkelte døgninstitution? Teori og etablering af begrebsapparat I det følgende vil der blive etableret et begrebsapparat, der kan bruges til at analysere samspillet mellem den professionelle praksis på døgninstitutioner for børn og unge og den institutionelle kontekst døgninstitutionen befinder sig i. Udgangspunktet for denne begrebsdannelse er den institutionelle teori mere præcist den neoinstitutionelle organisationsteori. Der vil endvidere blive argumenteret for, at en sådan undersøgelse er videnskabelig relevant. Neoinstitutionel organisationsteori Interessen for institutionel teori og dermed interessen for institutioners rolle i samfundet kan opfattes som en reaktion på den traditionelle opfattelse af, at aktører handler uafhængigt af hinanden, og at kollektiv handlen kan opfattes som summen af de enkelte individers handlinger (Dimaggio and Powell, 1991). Institutionel teori handler om, at mennesker ikke kun handler mekanisk på impulser fra deres omverden, men rent faktisk også skaber den virkelighed de handler i. De er ikke kun passive objekter, men handlende subjekter. Institutionel teori kan give en forklaring på, hvad der gør summen af individer til et samfund med relativt stabile og organiserede handlemønstre (Andersen, 1989). Den institutionelle teori er relevant på tværs af hele det samfundsvidenskabelige område, og er i sit videnskabelige udgangspunkt sociologisk (Dimaggio og Powell, 1991; Jepperson, 1991). Anvendelsen af institutionel teori på organisationer kan således ses som et forsøg på at anvende et sociologisk begrebsapparat på organisationsteorien, en teori som man ellers traditionelt har søgt at forklare med et økonomisk begrebsapparat (Knudsen, 1995) Det er først fra midten af de 19 århundrede, at man mere videnskabeligt begynder at interessere sig for organisationer, og at man mere formelt kan tale om en egentlig organisationsteori (Scott, 2001). Udgangspunktet i organisationsteorien er, at organisationer selvfølgelig er sociale systemer i den forstand, at de danner rammen for et samarbejde mellem enkeltindivider, men at organisationen betragtes som det strukturelle udtryk for rationel handlen. Den klassiske organisationsteori

5 5 fokuserer hermed på den formelle struktur, og betragter organisationen som et mekanisk instrument til at opnå givne mål. Sideløbende med udviklingen af den klassiske organisationsteori bliver man i løbet af 1940 erne optaget af, at organisationer ikke altid agerer økonomisk rationelt, men at de tilpasser sig værdier og normer udover, hvad der er teknisk nødvendigt. Det bliver udgangspunktet for at anvende den institutionelle teori indenfor organisationsteorien (Scott, 2001; Dimaggio and Powell, 1991). Man kan sige, at organisationer ikke kun skal tilpasse sig de tekniske omgivelser organisationen fungerer i, men også de institutionelle (Meyer og Rowan, 1991). Så i organisatorisk sammenhæng handler institutionel teori om, hvordan organisationen spiller sammen med sine institutionelle omgivelser de kulturelle -, normative - og lovmæssige rammer. Indenfor den institutionelle organisationsteori kan man skelne mellem neoinstitutionel teori og den ældre institutionelle teori (Dimaggio and Powell, 1991; Gregersen, 1995; Scott, 2001). I den ældre institutionelle teori var fokus primært på den enkelte organisation, hvor interessegrupper i organisationen har forskellige interesser, og hvor institutionaliseringen sker i takt med at interessekonflikterne løses ved indgåelse af politiske kompromisser og efterfølgende fastlæggelse af de enkelte interessegruppers rettigheder (Gregersen, 1995). Hermed bliver det den enkelte organisation der institutionaliseres, og organisationer vil derfor som hovedregel være forskellige. I modsætning hertil sker institutionaliseringen i den neoinstitutionelle teori i tilpasningsprocessen mellem forskellige organisationer indenfor samme organisatoriske felt. Hermed kommer organisationer indenfor samme felt til at ligne hinanden. Med den neoinstitutionelle teoris fremkomst i 1970 erne bliver organisationens formelle struktur igen vigtig. Ikke så meget fordi den strukturerer arbejdsopgaverne internt i organisationen, men fordi den formelle struktur også har et eksternt publikum, der bedømmer organisationen på dens evne til at indarbejde gældende normer og værdier i sin struktur. Den formelle struktur bliver et spejl på de herskende værdier i omgivelserne og giver den enkelte organisation legitimitet (Scott, 2001). Klassiske bidrag til den neoinstitutionelle teori: I det følgende præsenteres 2 klassiske og dermed centrale artikler indenfor den neoinstitutionelle organisationsteori. Det er Meyer og Rowans artikel om Institutionalized Organisations: Formal Structure as Myth and Ceremony og DiMaggio og Powells artikel om The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields. I disse artikler præsenteres de tanker og begreber, som danner rammen for den neoinstitutionelle organisationsteori. Det første bidrag er Meyer og Rowans artikel om Institutionalized Organisations: Formal Structure as Myth and Ceremony (Meyer og Rowan, 1991). I denne artikel skelner Meyer og Rowan mellem en organisations tekniske- og institutionelle omgivelser, hvor de tekniske omgivelser styres af markedskræfterne, mens de institutionelle omgivelser afspejler den socialt konstruerede virkelighed. Meyer og Rowan opstiller følgende hypoteser om sammenhængen mellem organisationers formelle struktur og deres institutionaliserede omgivelser: 1. Institutionaliserede omgivelser med mange myter om rationalitet medfører mere formaliserede organisationer 2. Organisationer som indarbejder de institutionaliserede myter er mere legitime og succesfulde, og deres evne til overlevelse er derfor større

6 6 3. Institutionaliserede organisationers kontrolforanstaltninger har ceremoniel karakter, dvs. er mere optaget af at overholde de ceremonielle regler end af teknisk effektivitet. De centrale begreber i artiklen er dekobling og dermed løse koblinger mellem organisationens elementer, sondringen mellem tekniske og institutionelle omgivelser og teknisk - og institutionel isomorfisme Det andet klassiske bidrag til den neoinstitutionelle organisationsteori er artiklen The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields af DiMaggio og Powell (DiMaggio og Powel, 1991) I artiklen udvikles teorier om institutionel isomorfisme. Isomorfisme betyder at organisationerne i det samme organisatoriske felt kommer til at ligne hinanden mere og mere, men isomorfismen betyder ikke nødvendigvis at organisationerne bliver ens efter et passende stykke tid. De centrale begreber i artiklen er begrebet organisatorisk felt, homogenitet indenfor den enkelte organisatoriske felt, og at man kan skelne mellem 3 former for isomorfisme: tvangsmæssig isomorfisme, normativ isomorfisme og mimetisk isomorfisme Teorien arbejder med en antagelse om, at organisationernes institutionelle omgivelser tvinger dem til isomorfisme og dermed skabelse af strukturel homogenitet i det organisatoriske felt. Den enkelte organisation har ingen muligheder for selvstændigt valg, og forholder sig ikke strategisk til sine omgivelser. Og det er derfor DiMaggio og Powell taler om, at organisationerne holdes i et jernbur. Diskussion af den klassiske neoinstitutionelle teori I vedlagte bilag med notat om Døgninstitutioner i institutionelt perspektiv gennemgås en række artikler med eksempler fra nyere dansk forskning i neoinstitutionel teori. Disse artikler giver anledning til følgende nuanceringer af den klassiske neoinstitutionelle teori - at institutionelle logikker ikke er konstante og lige dominerende over tid - at de institutionelle logikker kan være inkonsistente og indgå i et dynamisk samspil indenfor den samme organisation - at de institutionelle logikker kan være meget levedygtige, så et historisk perspektiv på institutioner og deres gennemslag i den formelle struktur kan være vigtig - at isomorfisme ikke kun forekommer på det organisatoriske niveau, men også forekommer på det intraorganisatoriske niveau, og at isomorfismen slår forskelligt igennem i de enkelte organisatoriske subsystemer - at isomorfisme ikke virker uniformt for alle kommuner, men kan have lokale/amtslige forskelligheder Disse resultater fra nyere danske undersøgelser nuancerer den klassiske neoinstitutionelle organisationsteoris forestilling om, at den enkelte organisation passivt er underlagt de institutionelle kræfter i feltet, og at homogenitet indenfor feltet er uundgåeligt. Resultaterne fra undersøgelserne viser, den enkelte organisations egen historie betyder noget for, hvordan institutioner optages i organisationen, og hvor dominerende de bliver, og at flere institutioner kan konkurrere med hinanden i den enkelte organisation, og at resultatet af denne konkurrence ikke nødvendigvis afgøres en gang for alle. Så homogenitet indenfor det enkelte organisatoriske felt er ikke givet, men afhænger af de enkelte organisationers historie og aktuelle situation. Disse forhold spiller også en rolle i Hanne Foss Hansens problematisering af den klassiske neoinstitutionelle teori.

7 7 Hanne Foss Hansens problematisering sker med udgangspunkt i artiklen Kun i mørke er alle katte grå. Refleksioner over copycat-praksis og dennes effekter (Foss Hansen, 2000). Heri diskuter Hanne Foss Hansen efterligningspraksis eller isomorfisme med udgangspunkt i Powell og DiMaggios begreber (DiMaggio og Powell, 1991). Artiklen former sig som en diskussion af klassiske neoinstitutionelle antagelser om isomorfisme med udgangspunkt i spørgsmål om, hvorfor organisationer og organisationsfelter efterligner hinanden, og under hvilke omstændigheder og kontekster synes i særlig grad at fremme efterligningspraksis? Meget kort kan Hanne Foss Hansens kritik af DiMaggio og Powells klassiske artikel koges ned til, om isomorfismen i det organisatoriske felt virkeligt er et jernbur, som ikke efterlader den enkelte organisation nogen valgmuligheder eller handlefrihed, og at homogenitetsprocessen i sidste ende gør alle organisationer i et organisatorisk felt ens. Scott er inde på den samme problematik (Scott, 2001) og han mener, at de enkelte organisationer har valgmuligheder eller kan vælge forskellige strategier i forhold til det institutionelle pres i et organisatorisk felt. Disse strategier er beskrevet af Oliver (Oliver, 1991, Gregersen, 1995:69) og er udtryk for varierende grader af modstand mod konformitet. Oliver skelner mellem følgende 5 strategier: 1) samtykke, 2) forhandle sig til et kompromis, 3) undgå presset, 4) trodse eller udfordre og 5) manipulation. Den enkelte organisation har strategiske valgmuligheder. Så isomorfisme indenfor det organisatoriske felt er ikke et jernbur, og organisationer kan tilpasse sig meget forskelligt fordi, der er strategiske valgmuligheder, tilpasning kan være et udtryk for rational adaption, og der er et kognitivt rum med valgmuligheder mellem konkurrerende standarder. Endelig er der også den mulighed, at den enkelte organisation påvirker institutionerne eller institutionsdannelsen indenfor sit eget felt (Scott, 2001), så der opstår et gendigt samspil mellem organisationen og dens institutionelle omgivelser. Neoinstitutionel teori anvendt på Døgninstitutioner for børn og unge et analyseskema Claes Levin (Levin, 1998) undrer sig over, hvorfor man bliver ved med at bruge sikrede døgninstitutioner for børn og unge, når de ofte skaber flere problemer, end de løser. Der er således ingen teknisk rationel begrundelse for at bruge disse institutioner, og Levin mener, at begrundelserne er institutionelle. Udgangspunktet for at undersøge dette problemfelt nærmere kunne være en opfattelse af døgninstitutioner for børn og unge som organisationer, hvor den behandlingsmæssige teknologi er svagt udviklet og de behandlingsmæssige mål uklare. Organisationerne har dermed svært ved at orientere sig i og legitimere sig i forhold til deres omverden. De bliver derfor nødt til at efterligne andre døgninstitutioner indenfor feltet, tilpasse sig den gældende lovgivning på området, de gældende professionelle normer for behandlingsarbejde, og leve op til kravene fra den amtslige forvaltning. Empirisk er det et spørgsmål om at undersøge, hvilke former for tvangsmæssigt-, mimetisk og normativt pres døgninstitutionerne er under indenfor det organisatoriske felt, hvordan de reagerer på det, dvs. hvilke strategier de anvender i forhold til dette pres, og hvordan strategivalget påvirker effekten af deres arbejde. Undersøgelsen kommer dermed til at lægge vægten på, hvilke institutionelle logikker der præger behandlingsarbejdet på døgninstitutioner for børn og unge, men også på de løse koblinger disse institutionelle logikker kan give anledning til. Det tvangsmæssige pres på døgninstitutionen udgøres af de love og bekendtgørelser, som folketinget har vedtaget, men der vil også være en række beslutninger truffet i den amtslige forvaltning, som regulerer det daglige arbejde på døgninstitutionen. Det normative pres lægges af de professioner, som arbejder indenfor feltet socialpædagoger, socialrådgivere, psykologer,

8 8 jurister, økonomer mm. Og det mimetiske pres lægges af de kognitive strukturer og forståelsesrammer som aktørerne på den enkelte døgninstitution og aktørerne i feltet som helhed har. Dette institutionelle pres lægges af forskellige typer af systemer det regulative-, det normative- og det kulturelle/kognitive system (jf. figur 1 i vedlagte notat). Så spørgsmålene er, hvad er det for institutioner, der påvirker døgninstitutionerne, hvilke er de vigtigste, og hvordan spiller de sammen, hvis de gør det. Det er også en problematik Scott efterlyser mere viden om (Scott, 2001). De regulative- og normative systemer vil være de umiddelbart nemmest tilgængelige systemer at undersøge, og der vil også være tilgængelig viden om disse systemers virkemåde, fx om hvordan grundtakstmodellen fungerer (Socialministeriet, 2000). Det vil være vanskeligere at undersøge de kulturelle/kognitive systemer. Disse vil være mindre iøjnefaldende, og de vil også kunne variere fra døgninstitution til døgninstitution. Når karakteren af de institutionelle pres er klarlagt, er næste spørgsmål så, hvilken strategi den enkelte døgninstitution vælger. Om strategien er 1) samtykke, 2) forhandling og kompromis, 3) undgåelse af presset, 4) trods eller udfordring eller 5) manipulation. Vælger institutionerne den samme strategi, eller er der variationer og i givet fald hvilke? Det er en hypotese, at dette strategivalg sker på 2 niveauer 1) mellem forvaltningen og døgninstitutionens administrative system og 2) mellem døgninstitutionens administrative system og døgninstitutionens behandlingsmæssige system. Det sidste spørgsmål er, hvordan strategivalget påvirker den professionelle pædagogiske praksis. Ovenstående kan sammenfattes i følgende analyseskema. Den enkelte døgninstitution modtager styringsimpulser fra folketinget i form af lovgivning og fra den amtslige forvaltning i form af amtsrådsbeslutninger og administrative procedurer i øvrigt. Disse styringsimpulser rammer dels den enkelte døgninstitution gennem det formelle hierarki, men de påvirker også den pædagogiske praksis direkte. Styringsimpulserne vil påvirke døgninstitutionens valg af strategi, og dermed også den pædagogiske praksis på den enkelte døgninstitution. Figur 2: Analyseskema Type af døgninstitution. Institutionelt pres omgivelserne - tvangsmæssigt - normativt - mimetisk Den enkelte døgninstitutions styring og valg af strategi. Den pædagogiske praksis på den enkelte døgninstitution og deres valg af strategi. Amt Den uafhængige variabel er det institutionelle pres på den enkelte døgninstitution, og dette pres kan være tvangsmæssigt-, normativt- eller mimetisk. Den afhængige variabel er den enkelte døgninstitutions reaktion på dette pres, dets valg af strategi. Analyseskemaet ligger op til, at der

9 9 sker et valg af strategi på to niveauer et hvor døgninstitutionen forholder sig til det institutionelle pres og et hvor de professionelle forholder sig det institutionelle pres. Der er to mellemliggende variable i modellen institutionstype og amt, fordi der er en forventning om, at disse variable kan have en indflydelse på valg af strategi. Det væsentligste organisationsteoretiske begreb, som vil blive benyttet i projektet, er dekobling eller løse koblinger. Med det begreb kan den oprindelige problemformulering omformuleres til, om den professionelle pædagogiske praksis på den enkelte døgninstitutioner bliver ustyrlig, fordi institutionen og de forskellige faglige professioner, som institutionen rummer, dekobler sig fra de politisk/administrative styringssystemer i forvaltningen og på selve døgninstitutionen. Og på den måde legitimerer den enkelte døgninstitution sig gennem ceremoniel rationel bureaukratisk adfærd i webersk forstand i forhold til sine omgivelser, mens den pædagogiske praksis skaber løse koblinger til sine omgivelser internt på døgninstitutionen og i forhold til det administrative og politiske system generelt. Argumentation for projektets relevans De hypoteser fra den neoinstitutionelle organisationsteori, som denne undersøgelse primært vil efterprøve er: a: Institutionaliserede organisationers kontrolforanstaltninger har ceremoniel karakter, dvs. er mere optaget af at overholde de ceremonielle regler end af teknisk effektivitet. Det betyder at organisationer, der fungerer i stærkt institutionaliserede, men svage teknologiske omgivelser fortrinsvis vil blive udsat for strukturel kontrol dvs. kontrol af den formelle struktur. b: Organisationer i institutionaliserede organisatoriske felter vil ikke forsøge med tæt kontrol og koordination af deres aktiviteter, men vil søge at dekoble disse aktiviteter fra de formelle organisatoriske strukturer I forhold til emnet for dette projekt Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge betyder det, at følgende hypotese kan formuleres: - At der er isomorfisme på det formelle strukturelle plan i det organisatoriske felt, men at den pædagogiske praksis på den enkelte døgninstitution er løst koblet til såvel den øvrige del af døgninstitutionen som til den øvrige amtslige forvaltning. De institutionelle rammer er ikke et jernbur for den enkelte døgninstitution, fordi døgninstitutionen har strategiske valgmuligheder. Den neoinstitutionelle organisationsteori prætenderer at være generel, så en undersøgelse af døgninstitutionsområdet vil udfordre denne antagelse. Scott nævner (Scott, 2001), at man indenfor den neoinstitutionelle teori savner viden om, hvilke institutioner der er væsentlige indenfor et givent organisatorisk felt, og om hvordan institutionerne indenfor feltet spiller sammen. Scott nævner også (Scott, 1995), at dansk forskning i neoinstitutionel teori er præget af kvalitative undersøgelser af en bestemt organisation, mens man i USA også fokuserer på det organisatoriske felt og metodemæssigt er mere kvantitativt orienteret. Dette fremgår også af eksemplerne i vedlagte notat. En undersøgelse af døgninstitutioner for børn og unge efter de retningslinjer, som er skitseret ovenfor, vil kunne kompensere disse mangler. En argumentation for den praktiske relevans af projektet kan tage udgangspunkt i Claes Levin (Levin, 1998) forundring over, at man bliver ved med at bruge sikrede døgninstitutioner for børn og unge, når de tilsyneladende ikke har nogen positiv behandlingsmæssig effekt. Projektet undersøger

10 10 samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis og vil således kunne belyse om samspillet er konstruktivt. I forlængelse heraf vil projektet skabe mulighed for, en bedre dialog mellem det administrative- og det behandlingsmæssige system, fordi projektet vil give de to systemer en bedre forståelse for hinandens funktionsvilkår. Endelig vil projektet belyse, om den konkrete organisatoriske form, behandlingen i døgninstitutionerne foregår i, er hensigtsmæssig. Projektet vil således komme med forklaringer på, hvorfor døgninstitutioner ikke lader sig styre i rationel forstand Undersøgelsesmetode og - design Formålet med projektet er at undersøge samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. I forbindelse med en sådan undersøgelse er det underordnet hvilke amter, der indgår i analysen. Målet er ikke en systematisk kortlægning af døgninstitutionssektoren, men derimod en analyse af, hvordan og i hvilket omfang interne forhold på institutionen medierer effekten af praksis. Undersøgelsen vil omfatte døgninstitutioner for børn og unge i Århus-, Nordjyllands- og Viborg amter. Projektet gennemføres som nævnt i JYFE regi. JYFE er et forsknings- og evalueringssamarbejde mellem Århus-, Nordjyllands- og Viborg amter og uddannelsesinstitutioner i området, heriblandt Psykologisk Institut, Århus Universitet og Den Sociale Højskole i Århus. Dette samarbejde giver nem adgang til døgninstitutionerne i området. At undersøgelsen spredes på 3 amter vil også give mulighed for at undersøge, om homogeniseringen i de formelle organisationsstrukturer sker i feltet som helhed, som den neoinstitutionelle teori lægger op til, eller om en døgninstitutions amtslige tilhørsforhold kan betinge variationer i feltet. Med udgangspunkt i analysemodellen er første trin i undersøgelsen, at få klarlagt de tre former for institutionelt pres døgninstitutionen er underlagt det tvangsmæssige-, det normative- og det mimetiske pres. - Det tvangsmæssige pres udgøres af de lovgivningsmæssige rammer for døgninstitutioner, og af de formelle politisk/administrative rammer de enkelte amter har besluttet for døgninstitutionsområdet. Denne del af undersøgelsen indeholder dels en kortlægning af den eksisterende lovgivning på området, dels en kortlægning af den amtslige styringspraksis. Kortlægningen af den amtslige styringspraksis gennemføres ved en indsamling af skriftligt materiale om gældende politikker, økonomiske og personalemæssige rammer for området for de 3 amter, og ved interview af ledende embedsmænd og politikere i de 3 amter. - Det normative pres kommer fra professionerne og de professionelle, som er aktive i feltet. Dette pres blotlægges ved dels at interviewe undervisere på de to pædagogseminarer i Århus om de normer og værdier pædagogerne tilegner sig i deres uddannelse, og om de normer og værdier, de mener, er herskende i feltet, og dels ved at interviewe et antal pædagoger på døgninstitutionerne om betydningen af deres uddannelse i deres arbejde og om de herskende normer og værdier i feltet. - Det mimetiske pres, de fælles forestillinger og handlemønstre, som giver den enkelte professionelle en oplevelse af meningsfuldhed i deres arbejde, afdækkes på basis af eksisterende interviewmateriale fra en undersøgelse om Udviklende miljøer for børn og unge anbragt på døgninstitutioner, som udføres af Tina Andersen og Ole Steen Kristensen fra Psykologisk Institut, eventuelt suppleret med enkelte interview.

11 11 Andet trin i undersøgelsen er at få afklaret døgninstitutionernes reaktioner på det institutionelle pres. Denne del af undersøgelsen vil blive gennemført på basis af ovennævnte undersøgelse om udviklende miljøer, som omfatter interviews med både forstandere og pædagoger. Interviewmaterialet kan således sige noget om, hvordan det eksterne pres opfattes, og hvilke strategier ledelsen og de professionelle vælger i forhold til det institutionelle pres, og dermed hvilken effekt det har på den pædagogiske praksis. I undersøgelsen skelnes der mellem det ledelsesmæssige/administrative system og det pædagogiske/behandlingsmæssige system. Denne skelnen er nødvendig for at kunne afgøre, om en eventuel dekobling både finder sted mellem døgninstitution og forvaltning og mellem det administrative- og det pædagogiske delsystem på døgninstitutionen. Sidste trin i undersøgelsen er en analyse af det indsamlede materiale. Projektet gennemføres som et tværsnitsstudie og benytter sig af dokumentarmetoden og af semistrukturerede interview. Data vil blive analyseret på følgende måder: - Data fra interviewene vil blive analyseret med udgangspunkt i dels skabelonmetoden dels den fænomenologiske metode. - Data fra indsamling af eksisterende materiale om de styringsmæssige rammer vil blive analyseret med udgangspunkt i skabelonmetoden. Tidsplan, organisering og økonomi Efterår 2004: - Forberedelse af projektet - Kurser i metode mm. - Undervisning Forår 2005: - Gennemførelse af projektets trin 1 - Undervisning Efterår 2005: - Gennemførelse af projektets trin 2 - Bearbejdning af data. 2006: - Afrapportering. - Undervisning. - Udlandsophold. Forår 2007: - Formidling. Projektet gennemføres i JYFE-regi. JYFE er et forsknings- og evalueringssamarbejde mellem Århus-, Viborg- og Nordjyllands amter. Ringkøbing Amt overvejer at deltage i samarbejdet, og man påtænker ar fortsætte samarbejdet også efter strukturreformen. JYFE medfinansierer et forskningsprogram med temaet Praksis- og kulturfænomener i institutionerne og i relationerne til børnene og de unge. JYFE finansierer således forskning af deres egen praksis, og forskningsgruppen får en nem og praktisk anvendelig adgang til de relevante forskningsobjekter. Forskningsprogrammet udføres af forskere fra Århus Universitet, Den Sociale Højskole i Århus og CVU-Midtvest. I forbindelse med forskningsprogrammet er nedsat en forskningsgruppe på 8-10

12 12 forskere, som ledes af Ole Steen Kristensen, Psykologisk Institut, Århus Universitet. Gruppen mødes ca. 1 gang om måneden. Undertegnede har været medlem af denne forskningsgruppe de seneste 1½ år, og projektet vil blive gennemført indenfor rammerne af forskningsprogrammet. Projektet finansieres med kr. fra JYFE, og kr. fra Den Sociale Højskole i Århus. Yderligere finansieringsbehov dækkes ved undervisning og ansøgninger

13 13 Litteraturliste: 1. Andersen, Heine (1989): Sociologiske teorier om sociale institutioner i Christian Knudsen (red.) Institutionalisme i samfundsvidenskaberne, Samfundslitteratur, København. 2. Andersen, Tina (2004): Bøgholtprojektet pædagogisk praksis, livsforløb og tilbageblik på behandlingsinstitutionen Bøgholt, Psykologisk Institut, Århus Universitet. 3. Christensen, Else og Egelund, Tine: Børnesager Evaluering af den forebyggende indsats, Socialforskningsinstittutet, 02:10, København, DiMaggio, Paul J. og Powell Walter W.: The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields i Powell, Walter W. and DiMaggio, Paul J. : The New Institutionalism in Organizational Analysis, The University of Chicago Press, DiMaggio, Paul J. og Powell Walter W.: Introduction i Powell, Walter W. and DiMaggio, Paul J. : The New Institutionalism in Organizational Analysis, The University of Chicago Press, Egelund, Tine og Hestbæk, Anne Dorthe: Anbringelser og børn og unge uden for hjemmet, Socialforskningsinstituttet, 03:04, København, Foss Hansen, Hanne (2000): Kun i mørke er alle katte grå. Refleksioner over copy-cat-praksis og dennes effekter, Politica, årg. 32, nr. 3, pp Gregersen, Ole: Forandring i socialforvaltningernes organisering, SFI, København, Jepperson, Ronald L.: Institutions, Institutional Effect and Institutionalism i Powell, Walter W. and DiMaggio, Paul J.(ed.): The New Institutionalism in Organizational Analysis, The University of Chicago Press, Knudsen, Christian (red.): Institutionalisme i samfundsvidenskaberne, Samfundslitteratur, København, Levin, Claes: Uppfostringsanstalten Om tvång i föräldrars ställe, Arkiv Forlag, Oliver, Christine Strategic Responses to Institutional Processes. Academy of Management Review 16: Meyer, John W og Rowan, Brian: Institutionalised Organisations: Formal Structure as Myth and Ceremony i Powel og DiMaggio: The New Institutionalism in Organizational Analysis, The University of Chicago Press, Powell, Walter W. and DiMaggio, Paul J.(ed.): The New Institutionalism in Organizational Analysis, The University of Chicago Press, Scott, Richard W. (2001): Institutions and Organizations, SAGE. 16. Scott, Richard W. (2003): Organizations Rational, Natural, and Open Systems, SAGE. 17. Scott, Richard W og Søren Christensen (ed.): The Institutional Construction of Organizations International and Longitudinal Studies, SAGE Publications, Rapport om konsekvenserne af grundtakstfinansiering på det sociale område, Socialministeriet, 2000.

Organisationsteori. Læseplan

Organisationsteori. Læseplan Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Organisationsteori Aarhus

Organisationsteori Aarhus Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori. Steen Juul Hansen lektor, cand.oecon., ph.d.

Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori. Steen Juul Hansen lektor, cand.oecon., ph.d. Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori Steen Juul Hansen lektor, cand.oecon., ph.d. 2009 Steen Juul Hansen Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Omorganisering i kommunal forvaltning

Omorganisering i kommunal forvaltning Dansk forvaltningspolitik i 2010 erne MPM temadag 2013 Omorganisering i kommunal forvaltning Sporene efter Strukturreformen Dan Bonde Nielsen Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet DAN 1 BONDE

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS 9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012)

Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012) 1 B MOSUL MOdel for Socialretlig Udvikling og Læring FORSA-årsmøde den 3.-4. oktober 2013 Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012) 2 B Hvordan kan man understøtte det (gode) sociale forvaltningsarbejde

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed

Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed af Lene Holm Pedersen Ph.d.-afhandling Institut for Statskundskab Københavns Universitet Maj 2003 Vejleder: Hanne Foss Hansen Indhold 1 Indledning og problemstillinger

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Peter Kjær, Center for Health Management Institut for Organisation Copenhagen Business School Varedeklaration Hvem er jeg? Et organisationsteoretisk

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Ph.d. projekt Økonomistyring på det specialiserede socialområde

Ph.d. projekt Økonomistyring på det specialiserede socialområde Ph.d. projekt Økonomistyring på det specialiserede socialområde Anne Kirstine Svanholt, Randers Kommune, ØDF, AAU, COK & KMD Randers Kommune Disposition Formål med projektet og organisering Tilgang og

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 2 Prøveform og prøvebestemmelse Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering. Afleveres opgaven ikke rettidig,

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Forskning og udvikling på professionshøjskolerne som vej til uddannelseskvalitet Denne rapport beskriver de erfaringer, som medarbejdere og ledere på professionshøjskoler har med at koble forskning

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 3-2012 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Velkommen til 6. temadag

Velkommen til 6. temadag Velkommen til 6. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 6. marts 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser og

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:

Læs mere

Med lov skal pædagoger uddannes

Med lov skal pædagoger uddannes Med lov skal pædagoger uddannes En analyse af de formelle og faglige rammer for pædagoguddannelsen og undervisningen i faget pædagogik. Resumé Denne analyse sætter spørgsmålstegn ved om uddannelsen af

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Det tværfaglige kulturprojekt i praksis 02 Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Målgruppe: Faglige medarbejdere i kulturforvaltninger og -institutioner Kultur inviteres i en kommunal sammenhæng stadig

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Refusionsreformen de organisatoriske valg og frontlinjen

Refusionsreformen de organisatoriske valg og frontlinjen Gør tanke til handling VIA University College Refusionsreformen de organisatoriske valg og frontlinjen Else Marie Frandsen & Thorsten Braun VIA University College Dagens program 1.) Præsentation af egen

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 35 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet: . Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2017 Institution Svendborg Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Organisation C Jane

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 1. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 1. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Velkommen til 1. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave torsdag d. 13. november 2014 Herlev forløb 2014-2015 Forvaltning og skoleledere 13/11 9-15 20/2 9-15 Skoleledere

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB FSU-MØDE PROCES Korte oplæg Drøftelse i trioer Plenumdrøftelse Afrunding ved dekanen FSU-MØDE KORTE OPLÆG Steen Harrit Jakobsen: De tre vigtigste pointer i ekspertgruppens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø?

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Vibeke Andersen, DTU Management Tidens paradoks Danskerne er de mest lykkelige i verden Danskere har et meget stort forbrug af lykkepiller Danske medarbejdere

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

INKLUSION OG EKSKLUSION

INKLUSION OG EKSKLUSION INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik

Læs mere