Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge.
|
|
- Gunnar Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge.
2 2 Ph.d.-projektbeskrivelse. Arbejdstitel Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. Baggrund og motivation Gennem flere års arbejde med økonomistyring i forskellige kommuner er min erfaring, at det er svært både at styre en stram økonomi og samtidig sikre og gerne udvikle kvaliteten i opgaveløsningen. Nogen gange har jeg måttet erkende, at løsningsmodeller kun har tjent politiske formål og ikke har haft nogen praktisk effekt, andre gange, at professionelle faggrupper åbent har modarbejdet politisk eller administrativt besluttede styringstiltag. Denne problemstilling er selvfølgelig meget relevant for en praktiker, men den har også teoretisk interesse. Hvordan skal man forklare, at praksis ikke lader sig styre i rationel forstand, og at styring ofte sker i et felt med modstridende interesser. Jeg har haft lejlighed til at beskæftige mig med denne problemstilling i undervisningssammenhæng på Den Sociale Højskole i Århus, og jeg har fået mulighed for at beskæftige mig med den rent forskningsmæssigt gennem JYFE 1 i forskningsprogrammet Børn og unge på døgninstitutioner. Indledning Den offentlige sektor generelt er under økonomisk pres. Der er fokus på, om ressourcerne bruges effektivt, og om de anvendte ydelser/tilbud hjælper på de problemer, det er meningen, de skal afhjælpe. Disse forhold gør sig også gældende for de eksisterende amter og vil også fremover gøre sig gældende uanset den konkrete organisationsform. Det er derfor naturligt, at man løbende overvejer, om den gældende institutionelle praksis er den mest hensigtsmæssige. I den offentlige debat interesserer man sig jævnligt for børn og unges problemer, for om forældrene, om skolen, om børnene selv og om døgninstitutionerne fungerer godt nok. Har børnene i dagens Danmark for mange problemer, og gør samfundet nok for at løse dem? Man diskuterer blandt andet den kommunale indsats på børneområdet og det tilsyneladende paradoks, at udgifterne stiger til både den forebyggende indsats og til anbringelser af børn og unge(jp, 30/9-02). Som antydet ovenfor, kan diskussionen om det offentliges indsats overfor børn og unge gribes an fra flere forskellige vinkler. Tre forskellige vinkler kunne være: 1. En pædagogisk 2. En økonomisk 3. En organisatorisk. Den pædagogiske vinkel ser på den offentlige indsats ud fra et metode- og behandlingsmæssigt synspunkt og fokusere på, om de amtslige døgninstitutioner for børn og unge yder nogle tilbud, som børnene trives med og har gavn og glæde af. Denne vinkel har blandt andet Tina Andersen (Andersen, 2004) brugt i sin undersøgelse af den pædagogiske praksis på behandlingsinstitutionen 1 JYFE er en forkortelse af Jysk socialforsknings- og Evalueringssamarbejde, som er et tværamtsligt samarbejde mellem Nordjyllands-, Viborg- og Århus amt, samt en række uddannelsesinstitutioner i de 3 amter herunder Psykologisk Institut, Århus Universitet og Den Sociale Højskole i Århus.
3 3 Bøgholt. I dette projekt betragtes Bøgholt i princippet som et lukket system, hvor den pædagogiske praksis udfoldes uafhængigt af den omverden og de organisatoriske rammer, den fungerer i. Den anden synsvinkel er den økonomiske, hvor fokus i diskussionen i første omgang er på inputsiden, på hvor mange ressourcer, der bruges. Hvor mange penge der er afsat på budgetterne, hvor mange ansatte der er på døgninstitutionsområdet, hvor mange døgninstitutioner der er, hvor store de er, og hvordan de er organiseret? I næste omgang flyttes fokus fra inputsiden til outputsiden. Hvor mange anbragte er der, og er den behandlingsmæssige effekt god nok? Så denne vinkel omfatter mere traditionelle cost/ benefit eller cost/ effektiveness analyser, og døgninstitutionen opfattes som et rationelt system, hvor organisationen og de ansatte opfattes som instrumenter i en input/output-relation jf. eksempelvis Århus Amts virksomhedsmodel. En helt tredje mulighed er at bruge en organisatorisk synsvinkel og se på samspillet mellem omverden, de organisatoriske rammer og den behandling, barnet eller den unge får i døgninstitutionen. Denne synsvinkel vil blive brugt i dette projekt Der er mange faktorer, som bestemmer kvaliteten af døgninstitutionernes tilbud til børn og unge. De forvaltningsmæssige rammer for døgninstitutionerne fastlægges af en offentlig, politisk ledet forvaltning. En stor og bureaukratisk organisation, hvor man er optaget af moderne styringsprincipper med fokus på effektivitet og kvalitet, jf. debatten om modernisering af den offentlige sektor. De ansatte på døgninstitutionen er professionelle, og hvordan oplever de og den enkelte døgninstitution at være en lille del af en stor organisation med bureaukratiske styringsrutiner? Denne synsvinkel lægger op til at betragte den enkelte døgninstitution som et komplekst system, hvor samspillet med omgivelserne er gensidigt og præget af de mange interesser og institutionelle logikker, som gør sig gældende på døgninstitutionsområdet. Det betyder, at tilpasningen til omgivelserne kan være ceremoniel og præget af myter om rationalitet, og at aktørerne derfor ikke nødvendigvis handler rationelt. Figur 1: Samspil mellem de organisatoriske rammer og den pædagogiske praksis.
4 4 Omdrejningspunktet i behandlingen af børn og unge med sociale adfærdsproblemer er relationen mellem den professionelle behandler og den enkelte unge. En ramme for denne relation er den enkelte behandlingsinstitution og den organisatoriske kontekst, institutionen befinder sig i. Så den gode og effektive behandling af børn og unge med sociale adfærdsproblemer afhænger ikke kun af relationen mellem behandler og den unge isoleret, men også af den organisatoriske kontekst relationen udspiller sig i. Denne kontekst har flere niveauer et organisatorisk -, et forvaltningsmæssigt - og et samfundsmæssigt niveau. Problemstillingen er illustreret i figur 1 på forrige side. I det følgende vil der blive argumenteret for, at man kan skelne mellem organisationers tekniske- og institutionelle rammer. På denne baggrund kan følgende problem formuleres: Problemformulering Hvordan påvirker den institutionelle kontekst den professionelle praksis på en døgninstitution for børn og unge? Hvilken karakter har det institutionelle pres, og hvilke strategiske muligheder har den enkelte døgninstitution? Teori og etablering af begrebsapparat I det følgende vil der blive etableret et begrebsapparat, der kan bruges til at analysere samspillet mellem den professionelle praksis på døgninstitutioner for børn og unge og den institutionelle kontekst døgninstitutionen befinder sig i. Udgangspunktet for denne begrebsdannelse er den institutionelle teori mere præcist den neoinstitutionelle organisationsteori. Der vil endvidere blive argumenteret for, at en sådan undersøgelse er videnskabelig relevant. Neoinstitutionel organisationsteori Interessen for institutionel teori og dermed interessen for institutioners rolle i samfundet kan opfattes som en reaktion på den traditionelle opfattelse af, at aktører handler uafhængigt af hinanden, og at kollektiv handlen kan opfattes som summen af de enkelte individers handlinger (Dimaggio and Powell, 1991). Institutionel teori handler om, at mennesker ikke kun handler mekanisk på impulser fra deres omverden, men rent faktisk også skaber den virkelighed de handler i. De er ikke kun passive objekter, men handlende subjekter. Institutionel teori kan give en forklaring på, hvad der gør summen af individer til et samfund med relativt stabile og organiserede handlemønstre (Andersen, 1989). Den institutionelle teori er relevant på tværs af hele det samfundsvidenskabelige område, og er i sit videnskabelige udgangspunkt sociologisk (Dimaggio og Powell, 1991; Jepperson, 1991). Anvendelsen af institutionel teori på organisationer kan således ses som et forsøg på at anvende et sociologisk begrebsapparat på organisationsteorien, en teori som man ellers traditionelt har søgt at forklare med et økonomisk begrebsapparat (Knudsen, 1995) Det er først fra midten af de 19 århundrede, at man mere videnskabeligt begynder at interessere sig for organisationer, og at man mere formelt kan tale om en egentlig organisationsteori (Scott, 2001). Udgangspunktet i organisationsteorien er, at organisationer selvfølgelig er sociale systemer i den forstand, at de danner rammen for et samarbejde mellem enkeltindivider, men at organisationen betragtes som det strukturelle udtryk for rationel handlen. Den klassiske organisationsteori
5 5 fokuserer hermed på den formelle struktur, og betragter organisationen som et mekanisk instrument til at opnå givne mål. Sideløbende med udviklingen af den klassiske organisationsteori bliver man i løbet af 1940 erne optaget af, at organisationer ikke altid agerer økonomisk rationelt, men at de tilpasser sig værdier og normer udover, hvad der er teknisk nødvendigt. Det bliver udgangspunktet for at anvende den institutionelle teori indenfor organisationsteorien (Scott, 2001; Dimaggio and Powell, 1991). Man kan sige, at organisationer ikke kun skal tilpasse sig de tekniske omgivelser organisationen fungerer i, men også de institutionelle (Meyer og Rowan, 1991). Så i organisatorisk sammenhæng handler institutionel teori om, hvordan organisationen spiller sammen med sine institutionelle omgivelser de kulturelle -, normative - og lovmæssige rammer. Indenfor den institutionelle organisationsteori kan man skelne mellem neoinstitutionel teori og den ældre institutionelle teori (Dimaggio and Powell, 1991; Gregersen, 1995; Scott, 2001). I den ældre institutionelle teori var fokus primært på den enkelte organisation, hvor interessegrupper i organisationen har forskellige interesser, og hvor institutionaliseringen sker i takt med at interessekonflikterne løses ved indgåelse af politiske kompromisser og efterfølgende fastlæggelse af de enkelte interessegruppers rettigheder (Gregersen, 1995). Hermed bliver det den enkelte organisation der institutionaliseres, og organisationer vil derfor som hovedregel være forskellige. I modsætning hertil sker institutionaliseringen i den neoinstitutionelle teori i tilpasningsprocessen mellem forskellige organisationer indenfor samme organisatoriske felt. Hermed kommer organisationer indenfor samme felt til at ligne hinanden. Med den neoinstitutionelle teoris fremkomst i 1970 erne bliver organisationens formelle struktur igen vigtig. Ikke så meget fordi den strukturerer arbejdsopgaverne internt i organisationen, men fordi den formelle struktur også har et eksternt publikum, der bedømmer organisationen på dens evne til at indarbejde gældende normer og værdier i sin struktur. Den formelle struktur bliver et spejl på de herskende værdier i omgivelserne og giver den enkelte organisation legitimitet (Scott, 2001). Klassiske bidrag til den neoinstitutionelle teori: I det følgende præsenteres 2 klassiske og dermed centrale artikler indenfor den neoinstitutionelle organisationsteori. Det er Meyer og Rowans artikel om Institutionalized Organisations: Formal Structure as Myth and Ceremony og DiMaggio og Powells artikel om The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields. I disse artikler præsenteres de tanker og begreber, som danner rammen for den neoinstitutionelle organisationsteori. Det første bidrag er Meyer og Rowans artikel om Institutionalized Organisations: Formal Structure as Myth and Ceremony (Meyer og Rowan, 1991). I denne artikel skelner Meyer og Rowan mellem en organisations tekniske- og institutionelle omgivelser, hvor de tekniske omgivelser styres af markedskræfterne, mens de institutionelle omgivelser afspejler den socialt konstruerede virkelighed. Meyer og Rowan opstiller følgende hypoteser om sammenhængen mellem organisationers formelle struktur og deres institutionaliserede omgivelser: 1. Institutionaliserede omgivelser med mange myter om rationalitet medfører mere formaliserede organisationer 2. Organisationer som indarbejder de institutionaliserede myter er mere legitime og succesfulde, og deres evne til overlevelse er derfor større
6 6 3. Institutionaliserede organisationers kontrolforanstaltninger har ceremoniel karakter, dvs. er mere optaget af at overholde de ceremonielle regler end af teknisk effektivitet. De centrale begreber i artiklen er dekobling og dermed løse koblinger mellem organisationens elementer, sondringen mellem tekniske og institutionelle omgivelser og teknisk - og institutionel isomorfisme Det andet klassiske bidrag til den neoinstitutionelle organisationsteori er artiklen The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields af DiMaggio og Powell (DiMaggio og Powel, 1991) I artiklen udvikles teorier om institutionel isomorfisme. Isomorfisme betyder at organisationerne i det samme organisatoriske felt kommer til at ligne hinanden mere og mere, men isomorfismen betyder ikke nødvendigvis at organisationerne bliver ens efter et passende stykke tid. De centrale begreber i artiklen er begrebet organisatorisk felt, homogenitet indenfor den enkelte organisatoriske felt, og at man kan skelne mellem 3 former for isomorfisme: tvangsmæssig isomorfisme, normativ isomorfisme og mimetisk isomorfisme Teorien arbejder med en antagelse om, at organisationernes institutionelle omgivelser tvinger dem til isomorfisme og dermed skabelse af strukturel homogenitet i det organisatoriske felt. Den enkelte organisation har ingen muligheder for selvstændigt valg, og forholder sig ikke strategisk til sine omgivelser. Og det er derfor DiMaggio og Powell taler om, at organisationerne holdes i et jernbur. Diskussion af den klassiske neoinstitutionelle teori I vedlagte bilag med notat om Døgninstitutioner i institutionelt perspektiv gennemgås en række artikler med eksempler fra nyere dansk forskning i neoinstitutionel teori. Disse artikler giver anledning til følgende nuanceringer af den klassiske neoinstitutionelle teori - at institutionelle logikker ikke er konstante og lige dominerende over tid - at de institutionelle logikker kan være inkonsistente og indgå i et dynamisk samspil indenfor den samme organisation - at de institutionelle logikker kan være meget levedygtige, så et historisk perspektiv på institutioner og deres gennemslag i den formelle struktur kan være vigtig - at isomorfisme ikke kun forekommer på det organisatoriske niveau, men også forekommer på det intraorganisatoriske niveau, og at isomorfismen slår forskelligt igennem i de enkelte organisatoriske subsystemer - at isomorfisme ikke virker uniformt for alle kommuner, men kan have lokale/amtslige forskelligheder Disse resultater fra nyere danske undersøgelser nuancerer den klassiske neoinstitutionelle organisationsteoris forestilling om, at den enkelte organisation passivt er underlagt de institutionelle kræfter i feltet, og at homogenitet indenfor feltet er uundgåeligt. Resultaterne fra undersøgelserne viser, den enkelte organisations egen historie betyder noget for, hvordan institutioner optages i organisationen, og hvor dominerende de bliver, og at flere institutioner kan konkurrere med hinanden i den enkelte organisation, og at resultatet af denne konkurrence ikke nødvendigvis afgøres en gang for alle. Så homogenitet indenfor det enkelte organisatoriske felt er ikke givet, men afhænger af de enkelte organisationers historie og aktuelle situation. Disse forhold spiller også en rolle i Hanne Foss Hansens problematisering af den klassiske neoinstitutionelle teori.
7 7 Hanne Foss Hansens problematisering sker med udgangspunkt i artiklen Kun i mørke er alle katte grå. Refleksioner over copycat-praksis og dennes effekter (Foss Hansen, 2000). Heri diskuter Hanne Foss Hansen efterligningspraksis eller isomorfisme med udgangspunkt i Powell og DiMaggios begreber (DiMaggio og Powell, 1991). Artiklen former sig som en diskussion af klassiske neoinstitutionelle antagelser om isomorfisme med udgangspunkt i spørgsmål om, hvorfor organisationer og organisationsfelter efterligner hinanden, og under hvilke omstændigheder og kontekster synes i særlig grad at fremme efterligningspraksis? Meget kort kan Hanne Foss Hansens kritik af DiMaggio og Powells klassiske artikel koges ned til, om isomorfismen i det organisatoriske felt virkeligt er et jernbur, som ikke efterlader den enkelte organisation nogen valgmuligheder eller handlefrihed, og at homogenitetsprocessen i sidste ende gør alle organisationer i et organisatorisk felt ens. Scott er inde på den samme problematik (Scott, 2001) og han mener, at de enkelte organisationer har valgmuligheder eller kan vælge forskellige strategier i forhold til det institutionelle pres i et organisatorisk felt. Disse strategier er beskrevet af Oliver (Oliver, 1991, Gregersen, 1995:69) og er udtryk for varierende grader af modstand mod konformitet. Oliver skelner mellem følgende 5 strategier: 1) samtykke, 2) forhandle sig til et kompromis, 3) undgå presset, 4) trodse eller udfordre og 5) manipulation. Den enkelte organisation har strategiske valgmuligheder. Så isomorfisme indenfor det organisatoriske felt er ikke et jernbur, og organisationer kan tilpasse sig meget forskelligt fordi, der er strategiske valgmuligheder, tilpasning kan være et udtryk for rational adaption, og der er et kognitivt rum med valgmuligheder mellem konkurrerende standarder. Endelig er der også den mulighed, at den enkelte organisation påvirker institutionerne eller institutionsdannelsen indenfor sit eget felt (Scott, 2001), så der opstår et gendigt samspil mellem organisationen og dens institutionelle omgivelser. Neoinstitutionel teori anvendt på Døgninstitutioner for børn og unge et analyseskema Claes Levin (Levin, 1998) undrer sig over, hvorfor man bliver ved med at bruge sikrede døgninstitutioner for børn og unge, når de ofte skaber flere problemer, end de løser. Der er således ingen teknisk rationel begrundelse for at bruge disse institutioner, og Levin mener, at begrundelserne er institutionelle. Udgangspunktet for at undersøge dette problemfelt nærmere kunne være en opfattelse af døgninstitutioner for børn og unge som organisationer, hvor den behandlingsmæssige teknologi er svagt udviklet og de behandlingsmæssige mål uklare. Organisationerne har dermed svært ved at orientere sig i og legitimere sig i forhold til deres omverden. De bliver derfor nødt til at efterligne andre døgninstitutioner indenfor feltet, tilpasse sig den gældende lovgivning på området, de gældende professionelle normer for behandlingsarbejde, og leve op til kravene fra den amtslige forvaltning. Empirisk er det et spørgsmål om at undersøge, hvilke former for tvangsmæssigt-, mimetisk og normativt pres døgninstitutionerne er under indenfor det organisatoriske felt, hvordan de reagerer på det, dvs. hvilke strategier de anvender i forhold til dette pres, og hvordan strategivalget påvirker effekten af deres arbejde. Undersøgelsen kommer dermed til at lægge vægten på, hvilke institutionelle logikker der præger behandlingsarbejdet på døgninstitutioner for børn og unge, men også på de løse koblinger disse institutionelle logikker kan give anledning til. Det tvangsmæssige pres på døgninstitutionen udgøres af de love og bekendtgørelser, som folketinget har vedtaget, men der vil også være en række beslutninger truffet i den amtslige forvaltning, som regulerer det daglige arbejde på døgninstitutionen. Det normative pres lægges af de professioner, som arbejder indenfor feltet socialpædagoger, socialrådgivere, psykologer,
8 8 jurister, økonomer mm. Og det mimetiske pres lægges af de kognitive strukturer og forståelsesrammer som aktørerne på den enkelte døgninstitution og aktørerne i feltet som helhed har. Dette institutionelle pres lægges af forskellige typer af systemer det regulative-, det normative- og det kulturelle/kognitive system (jf. figur 1 i vedlagte notat). Så spørgsmålene er, hvad er det for institutioner, der påvirker døgninstitutionerne, hvilke er de vigtigste, og hvordan spiller de sammen, hvis de gør det. Det er også en problematik Scott efterlyser mere viden om (Scott, 2001). De regulative- og normative systemer vil være de umiddelbart nemmest tilgængelige systemer at undersøge, og der vil også være tilgængelig viden om disse systemers virkemåde, fx om hvordan grundtakstmodellen fungerer (Socialministeriet, 2000). Det vil være vanskeligere at undersøge de kulturelle/kognitive systemer. Disse vil være mindre iøjnefaldende, og de vil også kunne variere fra døgninstitution til døgninstitution. Når karakteren af de institutionelle pres er klarlagt, er næste spørgsmål så, hvilken strategi den enkelte døgninstitution vælger. Om strategien er 1) samtykke, 2) forhandling og kompromis, 3) undgåelse af presset, 4) trods eller udfordring eller 5) manipulation. Vælger institutionerne den samme strategi, eller er der variationer og i givet fald hvilke? Det er en hypotese, at dette strategivalg sker på 2 niveauer 1) mellem forvaltningen og døgninstitutionens administrative system og 2) mellem døgninstitutionens administrative system og døgninstitutionens behandlingsmæssige system. Det sidste spørgsmål er, hvordan strategivalget påvirker den professionelle pædagogiske praksis. Ovenstående kan sammenfattes i følgende analyseskema. Den enkelte døgninstitution modtager styringsimpulser fra folketinget i form af lovgivning og fra den amtslige forvaltning i form af amtsrådsbeslutninger og administrative procedurer i øvrigt. Disse styringsimpulser rammer dels den enkelte døgninstitution gennem det formelle hierarki, men de påvirker også den pædagogiske praksis direkte. Styringsimpulserne vil påvirke døgninstitutionens valg af strategi, og dermed også den pædagogiske praksis på den enkelte døgninstitution. Figur 2: Analyseskema Type af døgninstitution. Institutionelt pres omgivelserne - tvangsmæssigt - normativt - mimetisk Den enkelte døgninstitutions styring og valg af strategi. Den pædagogiske praksis på den enkelte døgninstitution og deres valg af strategi. Amt Den uafhængige variabel er det institutionelle pres på den enkelte døgninstitution, og dette pres kan være tvangsmæssigt-, normativt- eller mimetisk. Den afhængige variabel er den enkelte døgninstitutions reaktion på dette pres, dets valg af strategi. Analyseskemaet ligger op til, at der
9 9 sker et valg af strategi på to niveauer et hvor døgninstitutionen forholder sig til det institutionelle pres og et hvor de professionelle forholder sig det institutionelle pres. Der er to mellemliggende variable i modellen institutionstype og amt, fordi der er en forventning om, at disse variable kan have en indflydelse på valg af strategi. Det væsentligste organisationsteoretiske begreb, som vil blive benyttet i projektet, er dekobling eller løse koblinger. Med det begreb kan den oprindelige problemformulering omformuleres til, om den professionelle pædagogiske praksis på den enkelte døgninstitutioner bliver ustyrlig, fordi institutionen og de forskellige faglige professioner, som institutionen rummer, dekobler sig fra de politisk/administrative styringssystemer i forvaltningen og på selve døgninstitutionen. Og på den måde legitimerer den enkelte døgninstitution sig gennem ceremoniel rationel bureaukratisk adfærd i webersk forstand i forhold til sine omgivelser, mens den pædagogiske praksis skaber løse koblinger til sine omgivelser internt på døgninstitutionen og i forhold til det administrative og politiske system generelt. Argumentation for projektets relevans De hypoteser fra den neoinstitutionelle organisationsteori, som denne undersøgelse primært vil efterprøve er: a: Institutionaliserede organisationers kontrolforanstaltninger har ceremoniel karakter, dvs. er mere optaget af at overholde de ceremonielle regler end af teknisk effektivitet. Det betyder at organisationer, der fungerer i stærkt institutionaliserede, men svage teknologiske omgivelser fortrinsvis vil blive udsat for strukturel kontrol dvs. kontrol af den formelle struktur. b: Organisationer i institutionaliserede organisatoriske felter vil ikke forsøge med tæt kontrol og koordination af deres aktiviteter, men vil søge at dekoble disse aktiviteter fra de formelle organisatoriske strukturer I forhold til emnet for dette projekt Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge betyder det, at følgende hypotese kan formuleres: - At der er isomorfisme på det formelle strukturelle plan i det organisatoriske felt, men at den pædagogiske praksis på den enkelte døgninstitution er løst koblet til såvel den øvrige del af døgninstitutionen som til den øvrige amtslige forvaltning. De institutionelle rammer er ikke et jernbur for den enkelte døgninstitution, fordi døgninstitutionen har strategiske valgmuligheder. Den neoinstitutionelle organisationsteori prætenderer at være generel, så en undersøgelse af døgninstitutionsområdet vil udfordre denne antagelse. Scott nævner (Scott, 2001), at man indenfor den neoinstitutionelle teori savner viden om, hvilke institutioner der er væsentlige indenfor et givent organisatorisk felt, og om hvordan institutionerne indenfor feltet spiller sammen. Scott nævner også (Scott, 1995), at dansk forskning i neoinstitutionel teori er præget af kvalitative undersøgelser af en bestemt organisation, mens man i USA også fokuserer på det organisatoriske felt og metodemæssigt er mere kvantitativt orienteret. Dette fremgår også af eksemplerne i vedlagte notat. En undersøgelse af døgninstitutioner for børn og unge efter de retningslinjer, som er skitseret ovenfor, vil kunne kompensere disse mangler. En argumentation for den praktiske relevans af projektet kan tage udgangspunkt i Claes Levin (Levin, 1998) forundring over, at man bliver ved med at bruge sikrede døgninstitutioner for børn og unge, når de tilsyneladende ikke har nogen positiv behandlingsmæssig effekt. Projektet undersøger
10 10 samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis og vil således kunne belyse om samspillet er konstruktivt. I forlængelse heraf vil projektet skabe mulighed for, en bedre dialog mellem det administrative- og det behandlingsmæssige system, fordi projektet vil give de to systemer en bedre forståelse for hinandens funktionsvilkår. Endelig vil projektet belyse, om den konkrete organisatoriske form, behandlingen i døgninstitutionerne foregår i, er hensigtsmæssig. Projektet vil således komme med forklaringer på, hvorfor døgninstitutioner ikke lader sig styre i rationel forstand Undersøgelsesmetode og - design Formålet med projektet er at undersøge samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. I forbindelse med en sådan undersøgelse er det underordnet hvilke amter, der indgår i analysen. Målet er ikke en systematisk kortlægning af døgninstitutionssektoren, men derimod en analyse af, hvordan og i hvilket omfang interne forhold på institutionen medierer effekten af praksis. Undersøgelsen vil omfatte døgninstitutioner for børn og unge i Århus-, Nordjyllands- og Viborg amter. Projektet gennemføres som nævnt i JYFE regi. JYFE er et forsknings- og evalueringssamarbejde mellem Århus-, Nordjyllands- og Viborg amter og uddannelsesinstitutioner i området, heriblandt Psykologisk Institut, Århus Universitet og Den Sociale Højskole i Århus. Dette samarbejde giver nem adgang til døgninstitutionerne i området. At undersøgelsen spredes på 3 amter vil også give mulighed for at undersøge, om homogeniseringen i de formelle organisationsstrukturer sker i feltet som helhed, som den neoinstitutionelle teori lægger op til, eller om en døgninstitutions amtslige tilhørsforhold kan betinge variationer i feltet. Med udgangspunkt i analysemodellen er første trin i undersøgelsen, at få klarlagt de tre former for institutionelt pres døgninstitutionen er underlagt det tvangsmæssige-, det normative- og det mimetiske pres. - Det tvangsmæssige pres udgøres af de lovgivningsmæssige rammer for døgninstitutioner, og af de formelle politisk/administrative rammer de enkelte amter har besluttet for døgninstitutionsområdet. Denne del af undersøgelsen indeholder dels en kortlægning af den eksisterende lovgivning på området, dels en kortlægning af den amtslige styringspraksis. Kortlægningen af den amtslige styringspraksis gennemføres ved en indsamling af skriftligt materiale om gældende politikker, økonomiske og personalemæssige rammer for området for de 3 amter, og ved interview af ledende embedsmænd og politikere i de 3 amter. - Det normative pres kommer fra professionerne og de professionelle, som er aktive i feltet. Dette pres blotlægges ved dels at interviewe undervisere på de to pædagogseminarer i Århus om de normer og værdier pædagogerne tilegner sig i deres uddannelse, og om de normer og værdier, de mener, er herskende i feltet, og dels ved at interviewe et antal pædagoger på døgninstitutionerne om betydningen af deres uddannelse i deres arbejde og om de herskende normer og værdier i feltet. - Det mimetiske pres, de fælles forestillinger og handlemønstre, som giver den enkelte professionelle en oplevelse af meningsfuldhed i deres arbejde, afdækkes på basis af eksisterende interviewmateriale fra en undersøgelse om Udviklende miljøer for børn og unge anbragt på døgninstitutioner, som udføres af Tina Andersen og Ole Steen Kristensen fra Psykologisk Institut, eventuelt suppleret med enkelte interview.
11 11 Andet trin i undersøgelsen er at få afklaret døgninstitutionernes reaktioner på det institutionelle pres. Denne del af undersøgelsen vil blive gennemført på basis af ovennævnte undersøgelse om udviklende miljøer, som omfatter interviews med både forstandere og pædagoger. Interviewmaterialet kan således sige noget om, hvordan det eksterne pres opfattes, og hvilke strategier ledelsen og de professionelle vælger i forhold til det institutionelle pres, og dermed hvilken effekt det har på den pædagogiske praksis. I undersøgelsen skelnes der mellem det ledelsesmæssige/administrative system og det pædagogiske/behandlingsmæssige system. Denne skelnen er nødvendig for at kunne afgøre, om en eventuel dekobling både finder sted mellem døgninstitution og forvaltning og mellem det administrative- og det pædagogiske delsystem på døgninstitutionen. Sidste trin i undersøgelsen er en analyse af det indsamlede materiale. Projektet gennemføres som et tværsnitsstudie og benytter sig af dokumentarmetoden og af semistrukturerede interview. Data vil blive analyseret på følgende måder: - Data fra interviewene vil blive analyseret med udgangspunkt i dels skabelonmetoden dels den fænomenologiske metode. - Data fra indsamling af eksisterende materiale om de styringsmæssige rammer vil blive analyseret med udgangspunkt i skabelonmetoden. Tidsplan, organisering og økonomi Efterår 2004: - Forberedelse af projektet - Kurser i metode mm. - Undervisning Forår 2005: - Gennemførelse af projektets trin 1 - Undervisning Efterår 2005: - Gennemførelse af projektets trin 2 - Bearbejdning af data. 2006: - Afrapportering. - Undervisning. - Udlandsophold. Forår 2007: - Formidling. Projektet gennemføres i JYFE-regi. JYFE er et forsknings- og evalueringssamarbejde mellem Århus-, Viborg- og Nordjyllands amter. Ringkøbing Amt overvejer at deltage i samarbejdet, og man påtænker ar fortsætte samarbejdet også efter strukturreformen. JYFE medfinansierer et forskningsprogram med temaet Praksis- og kulturfænomener i institutionerne og i relationerne til børnene og de unge. JYFE finansierer således forskning af deres egen praksis, og forskningsgruppen får en nem og praktisk anvendelig adgang til de relevante forskningsobjekter. Forskningsprogrammet udføres af forskere fra Århus Universitet, Den Sociale Højskole i Århus og CVU-Midtvest. I forbindelse med forskningsprogrammet er nedsat en forskningsgruppe på 8-10
12 12 forskere, som ledes af Ole Steen Kristensen, Psykologisk Institut, Århus Universitet. Gruppen mødes ca. 1 gang om måneden. Undertegnede har været medlem af denne forskningsgruppe de seneste 1½ år, og projektet vil blive gennemført indenfor rammerne af forskningsprogrammet. Projektet finansieres med kr. fra JYFE, og kr. fra Den Sociale Højskole i Århus. Yderligere finansieringsbehov dækkes ved undervisning og ansøgninger
13 13 Litteraturliste: 1. Andersen, Heine (1989): Sociologiske teorier om sociale institutioner i Christian Knudsen (red.) Institutionalisme i samfundsvidenskaberne, Samfundslitteratur, København. 2. Andersen, Tina (2004): Bøgholtprojektet pædagogisk praksis, livsforløb og tilbageblik på behandlingsinstitutionen Bøgholt, Psykologisk Institut, Århus Universitet. 3. Christensen, Else og Egelund, Tine: Børnesager Evaluering af den forebyggende indsats, Socialforskningsinstittutet, 02:10, København, DiMaggio, Paul J. og Powell Walter W.: The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields i Powell, Walter W. and DiMaggio, Paul J. : The New Institutionalism in Organizational Analysis, The University of Chicago Press, DiMaggio, Paul J. og Powell Walter W.: Introduction i Powell, Walter W. and DiMaggio, Paul J. : The New Institutionalism in Organizational Analysis, The University of Chicago Press, Egelund, Tine og Hestbæk, Anne Dorthe: Anbringelser og børn og unge uden for hjemmet, Socialforskningsinstituttet, 03:04, København, Foss Hansen, Hanne (2000): Kun i mørke er alle katte grå. Refleksioner over copy-cat-praksis og dennes effekter, Politica, årg. 32, nr. 3, pp Gregersen, Ole: Forandring i socialforvaltningernes organisering, SFI, København, Jepperson, Ronald L.: Institutions, Institutional Effect and Institutionalism i Powell, Walter W. and DiMaggio, Paul J.(ed.): The New Institutionalism in Organizational Analysis, The University of Chicago Press, Knudsen, Christian (red.): Institutionalisme i samfundsvidenskaberne, Samfundslitteratur, København, Levin, Claes: Uppfostringsanstalten Om tvång i föräldrars ställe, Arkiv Forlag, Oliver, Christine Strategic Responses to Institutional Processes. Academy of Management Review 16: Meyer, John W og Rowan, Brian: Institutionalised Organisations: Formal Structure as Myth and Ceremony i Powel og DiMaggio: The New Institutionalism in Organizational Analysis, The University of Chicago Press, Powell, Walter W. and DiMaggio, Paul J.(ed.): The New Institutionalism in Organizational Analysis, The University of Chicago Press, Scott, Richard W. (2001): Institutions and Organizations, SAGE. 16. Scott, Richard W. (2003): Organizations Rational, Natural, and Open Systems, SAGE. 17. Scott, Richard W og Søren Christensen (ed.): The Institutional Construction of Organizations International and Longitudinal Studies, SAGE Publications, Rapport om konsekvenserne af grundtakstfinansiering på det sociale område, Socialministeriet, 2000.
Organisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereLæseplan Organisationsteori
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk
Læs mereAarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori
Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Specialiseringskursus: Markedsgørelse else i den offentlige sektor - samspil mellem den offentlige og private sektor (FORV,, PA) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereSundhed på tværs? Oplæg for Sund By Netværkets tobaksgruppe. Den 22. maj 2017 Ditte Heering Holt
Sundhed på tværs? Oplæg for Sund By Netværkets tobaksgruppe Den 22. maj 2017 Ditte Heering Holt Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Dagsorden Kort om studiet baggrund, formål og design
Læs mereIndledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2
Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen.... 1 Analyse at modellen.... 2 Struktur.... 2 Mål/ opgaver.... 2 Deltagere... 3 Ressourcer... 3 Omgivelser... 3 Diskussion af aspekter af begrebet
Læs mereOrganisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori. Steen Juul Hansen lektor, cand.oecon., ph.d.
Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori Steen Juul Hansen lektor, cand.oecon., ph.d. 2009 Steen Juul Hansen Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori
Læs mereHelhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet
tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser
Læs mereOmorganisering i kommunal forvaltning
Dansk forvaltningspolitik i 2010 erne MPM temadag 2013 Omorganisering i kommunal forvaltning Sporene efter Strukturreformen Dan Bonde Nielsen Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet DAN 1 BONDE
Læs mereTORSDAG DEN 23. NOVEMBER
SYSTEMETS BENSPÆND Hvilke muligheder og udfordringer skaber dokumentationskravene i det sociale arbejde, for arbejdet med Det dobbelte blik i praksis? TORSDAG DEN 23. NOVEMBER 2017 v/ Signe Fjordside INDHOLD
Læs mereInnovations- og forandringsledelse
Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereVIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS
9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereOrganisation C. 1. Fagets rolle
Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at
Læs mereLEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN
LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereSyddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018
Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018 Forår 2018 Beskrivelse af fagene: Forandringsledelse Innovationsstrategi og forretningsmodeludvikling Strategisk kommunikation Corporate Governance
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereEt 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012)
1 B MOSUL MOdel for Socialretlig Udvikling og Læring FORSA-årsmøde den 3.-4. oktober 2013 Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012) 2 B Hvordan kan man understøtte det (gode) sociale forvaltningsarbejde
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereEN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereMiljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed
Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed af Lene Holm Pedersen Ph.d.-afhandling Institut for Statskundskab Københavns Universitet Maj 2003 Vejleder: Hanne Foss Hansen Indhold 1 Indledning og problemstillinger
Læs merePh.d. projekt Økonomistyring på det specialiserede socialområde
Ph.d. projekt Økonomistyring på det specialiserede socialområde Anne Kirstine Svanholt, Randers Kommune, ØDF, AAU, COK & KMD Randers Kommune Disposition Formål med projektet og organisering Tilgang og
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereLedelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan
Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereForskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse
Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Peter Kjær, Center for Health Management Institut for Organisation Copenhagen Business School Varedeklaration Hvem er jeg? Et organisationsteoretisk
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereTværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde
Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereLæseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 3. semester Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige 4. juni 2015 Undervisere: Ekstern lektor Henrik Bendix og Ekstern lektor Dan Bonde
Læs mereLæs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.
I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen
Læs mereOvervejelser på baggrund af forskningsprojektet:
. Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for
Læs merePrøveform og prøvebestemmelse
Modul 2 Prøveform og prøvebestemmelse Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering. Afleveres opgaven ikke rettidig,
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereMen hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?
I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Forskning og udvikling på professionshøjskolerne som vej til uddannelseskvalitet Denne rapport beskriver de erfaringer, som medarbejdere og ledere på professionshøjskoler har med at koble forskning
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2017 Institution Svendborg Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Organisation C Jane
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereStafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.
Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på
Læs mereSammenfatning af udvalgets konklusioner
KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt
Læs mereUndersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe
Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereHvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Læs mereII. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne
Læs mereog autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid
Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,
Læs mereH O V E D S T A D E N S P Æ D A G O G S E M I N A R I U M
H O V E D S T A D E N S P Æ D A G O G S E M I N A R I U M KOL Samtænkning mellem skole og SFO Individuel opgave 2. semester 2007 Afleveret 21. december 2007 kl. 12.00 Navn på vejleder Esben Studerende
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mere1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?
1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens
Læs mereNye sociale teknologier i folkeskolen
Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,
Læs mereSTYRING I VELFÆRDSSYSTEMET
Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereMed lov skal pædagoger uddannes
Med lov skal pædagoger uddannes En analyse af de formelle og faglige rammer for pædagoguddannelsen og undervisningen i faget pædagogik. Resumé Denne analyse sætter spørgsmålstegn ved om uddannelsen af
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:
Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige
Læs mereTEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse
TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereBaggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016
Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del
Læs mereKOL Eksamens nr Frøbelseminariet. KOL skriftlig prøve Frøbelseminariet 30. august 2007 Eksamens nummer: semester V06 M-T.
KOL skriftlig prøve Frøbelseminariet 30. august 2007 Eksamens nummer: 6832 4.semester V06 M-T Side 1 af 7 Indledning Jeg har valgt at give en kort beskrivelse af begrebet organisationskultur, for at klargøre
Læs mereModul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)
Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 3-2012 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter
Læs mereBegrænser professionalisering organisationers evne til nytænkning og udvikling?
Begrænser professionalisering organisationers evne til nytænkning og udvikling? CFSA Decemberkonferencen 2017 Iben Løvstad, Tine Hedegaard og Bodil Kristensen Begrænser professionalisering organisationers
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereDe lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.
Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.
Læs mereLæseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet
Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:
Læs mereLP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen
LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen For at kunne arbejde efter principperne i LP-modellen og derved få en pædagogisk platform er det vigtigt, at alle benytter samme begreber i forhold til arbejdet
Læs mereVelkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS
Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereØkonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde
Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Den sociale diplomuddannelse børn og unge, modul 4, Hold 10 8. maj 2014 Phd. studerende på CBS / Det Samfundsfaglige og
Læs mereMIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet
MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop
Læs mereStudieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard
Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereVelkommen til 6. temadag
Velkommen til 6. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 6. marts 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser og
Læs mereDet er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel!
Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! En velgennemført diplomuddannelse har gjort socialrådgiver Jytte Lind bedre rustet til at træffe de rigtige afgørelser i børnesager. Hun oplever
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mere