Skoleledelsens udfordringer, muligheder og perspektiver

Transkript

1 1

2 Min gennemgang en skoleleders refleksioner Skolelederen Hvad kendetegner skolen værdier mm. Herningvej Skole og indsatser rettet mod to-sprogede elever To-sprogede elevers udfordringer Hvad er faglige udfordringer Hvad er socio-økonomiske forhold. Erfaringer fra Herningvej Skole og skolens læreres deltagelse i projekter Konklusioner, perspektiver og udfordringer fra bl.a. Projekt Uddannelsesløft En ny kontekst og nye muligheder Lederrefleksioner Hvad lykkes 2

3 Skolelederen René Arnold Knudsen Skoleledelse i 15 år Skoleledelse under forandring Uddannelse, uddannelse og uddannelse Engagement, netværk og vidensbank Integration og inklusion (konferencer, bydelsmødre, integrationspanel) EVA Dansk Røde Kors De Frivilliges Hus Globetrotter 3

4 Hvad kendetegner Herningvej Skole? At være en del af fortællingen om Herningvej Skole Aalborgs bedste skole! Skolen på toppen vores skole Når alle er forskellige er ingen anderledes socio-økonomiske forhold Velfungerende lokal folkeskole, sprog, god adfærd og ansvar og høj tolerance hvad angår forskellighed, lav tolerance hvad angår dannelse-aspekter som god og eksemplarisk adfærd, opførsel og sprogbrug! Høj faglighed og god trivsel hos forældre, elever og medarbejdere => gode klasser Verdensborger, medborgerskab og den internationale dimension Organisering: team, fagteam, personalemøder, netværk, uddannelse Ledelsesorganisering (ophævet undervisning og fritid) Et tæt og forpligtende forældresamarbejde og en bestyrelse der afspejler skolens elev- og forældregrundlag! 4

5 Hvad kendetegner Herningvej Skole? En udviklingsorienteret skole med mange samarbejdsrelationer Aalborg Kulturskole Ungdomsuddannelserne Aalborghus Gymnasium Tech College Aalborg Handelsskole Aalborg Bibliotekerne Projekt 9220 og Borgerforum Erhvervsnetværk 9220 Trekanten, lokalt kulturcenter AaB-fodbold og lokale sportsforeninger URK actionclub Inklusion i overgange FC Herningvej BH Fyrtårnet 5

6 Forskellighed er bærende i vores værdier og i vores grundsyn Vi siger: Når alle er forskellige, er ingen anderledes og forskellighed bliver inklusion. Vi mener, at forskellighed er en styrke, fordi børn har forskelligheder i: kunnen og evner, kompetence familiemønster og livsvilkår skolens inklusionsstrategi! kultur, religion, sprog, baggrund og meget mere! Derfor er vi internationale verdensborgere og arbejder medmedborgerskab og fokus på menneskesyn (socialt ansvar), lokal og global f.eks. Landsindsamling og FN-dag! mangfoldighed (forskelligheder) og kulturrigdom traditioner (jul, skolefest, eid, jødiske højtider, fastelavn, kinesisk nytår ) 6

7 Formelle rammer idegrundlag og værdier Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 7

8 Herningvej Skole deltagelse i projekter om to-sprogede Tegn-på-sprog (Helle Pia Laursen og DPU) (nuv. 6. årgang) Projekt Uddannelsesløft (8.-9. årgang) Modersmålsbaseret undervisning (1. og 4. årgang) To-sprogs-taskforce (4.-6. årgang) International skole (UMV s internationale vejledere) Skole-hjemvejledere (Integrationsministeriet) Deltagelse i Velkommen til den danske folkeskole Undervisningen af to-sprogede elever i folkeskolen selvforståelse og fokus! Dansk-som-andetsprog i folkeskolen 8

9 Udgangspunkt i lokale og nationale udfordringer En to-sproget elev er ikke bare en to-sproget elev! hvorfor er det så svært? (Drenges) Overgang til ungdomsuddannelser og fastholdelse heri Efter klasse, hvad så? Grundskolen og den sociale arv (Stor) Fokus på undervisning af to-sprogede hos skolerne og UVM En almen og/eller en særlig opgave ( de to ben ) Fælles Mål 9

10 To-sprogede (og andre) elevers udfordringer Kompenserende undervisning mangeltænkning To eller flere sprog kompetence- og ressourcetænkning Elevens sproglige, kulturelle og socio-økonomiske baggrund (EVA) Hvad er sproglige udfordringer og muligheder/begrænsninger Hvad er social arv og andre faktorer 10

11 To-sprogede (og andre) elevers udfordringer Sproget som hindring og sproget som forudsætning for læring Kulturdimensionen blænder og kultur som identitet Traditioner og den høje overligger De svære sociale koder (Manu Sareen) Alt det andet som foregår i skolen kontroversielt Lejrskoler, skolefester, fødselsdage, forældremøder, teater, alternative dage osv. 11

12 Erfaringsudveksling og videnspredning Hvad har I mødt af udfordringer og hvor ser vi udfordringerne? (3 min. summen med sidemanden) 12

13 Hvilke udfordringer er det at de fag-professionelle møder Læringsmål og den enkelte elev DSA-undervisningen (Fælles Mål i samspil med de øvrige fag) Forberedelse og elev- og læringssamtaler Viden der skal deles Sprogligt fokus i alle fag (almen særlig) Organsatorisk (de få de mange) Vejledere og kollegaer 13

14 Hvilke projekter har vi erfaringer fra Tegn-på-sprog sproget bliver alles og den sociale gevinst (forskning) Projekt Uddannelsesløft (8.-9. årgang) et stort samlet kompetenceløft (de mange) Modersmålsbaseret undervisning (1. og 4. årgang) vores elever er faglig styrket To-sprogs-taskforce (4.-6. årgang) fælles indsats (forandringsteori) videnspredning International skole (UMV s internationale vejledere) inkluderende fællesskaber Skole-hjemvejledere (Integrationsministeriet) evidens baseret og systematik! - samarbejde mellem grundskoler og ungdomsuddannelser, videnspredning - arbejdet med sprogpædagogik (forskning og evidens) - vejledere og aktionslæring (se på egen praksis) - at få mange lærere med (vidensbank og kompetenceløft) 14

15 Positive og konkrete erfaringer (fra skolens lærere) -hvad sker der med undervisningen når vi deltager i projektforløb? Sproglig og faglig læring integreres Elevernes sproglige aktivitet øges Elevernes sociale positioner forandres Faglig læsning, klare mål, tydelige forventninger mv. får automatisk fokus Kvalitet frem for kvantitet (reformen) Evaluering og tydelig feedback bliver en del af undervisningen 15

16 Positive og konkrete erfaringer (fra skolens lærere) -hvad sker der med samarbejdet når vi deltager i projektforløb? Lærerne bliver udfordret på Kompetencer - ny faglighed Tid forberedelse (udfordring) Didaktiske valg (mål, aktiviteter, pensum ) Oplevelsen af kontrol Med læringen Med eleverne (ro som forudsætning for læring) Lærerrollen 16

17 Konklusioner fra bl.a. Projekt Uddannelsesløft Tosprogede elevers resultater KAN højnes ved udvikling af almenundervisningen Eleverne kan inkluderes - hvis undervisningen sprogbaseres DSA-faget kan inkluderes sammen med eleverne Opgaven kan løses her succes afhænger af faglærernes kompetencer 17

18 Perspektiver og udfordringer Opkvalificering af alle lærere til en sprogbaseret undervisning er omfattende (erfaringer fra Aalborg Kommune) Lærerne har behov for fagligt kompetente sparringspartnere som fastholder og faciliterer udviklingen Hvem er de? Har de/hvordan får de kompetencerne? Og legitimiteten? Hvordan tager vi i processen vare på dilemmaet Ekspertise og ansvar hos alle <-> ekspertise og ansvar hos ingen? 18

19 Perspektiver og udfordringer (fortsat ) Når skolen/alle lærere går i gang med at integrere den sproglige dimension får det indflydelse på Organiseringen af DSA DSA-lærernes/vejlederens roller og opgaver Elevernes? Undervisningens/lærernes? En inkluderende tilgang og kræver Udvikling af DSA-fagligheden, didaktisk og metodisk Nye spørgsmål og en ny forståelse 19

20 Hvorfor skal/vil vi sætte så meget ind på to-sprogede elever? Projekt Uddannelsesløft, to-sprogstaskforce, tegn-på-sprog (TPS), modermålsbaseret undervisning osv. erfaringer kan Samarbejde mellem grundskoler og ungdomsuddannelser (erfaring) direkte overføres Arbejdet med sprogpædagogik (forskning og evidens) til et-sprogede Vejledere og aktionslæring (se på egen praksis) elever! At få mange lærere med (vidensbank og kompetenceløft) Erfaringen har vist at det virker! 20

21 En ny kontekst i Skolereformen for alle elever! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivselen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Nye forenklede mål! 21

22 En ny kontekst i Skolereformen for alle elever! Målene tager afsæt i få kvantificerbare måltal, der kan opgøres på kommuneog skoleniveau: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Styrket dialog mellem Forvaltningsniveau og skolerne Styrket dialog mellem skoleledelser og lærere/pædagoger Styrket dialog mellem lærere/pædagoger og elever Styrket dialog mellem lærere/pædagoger og forældre 22

23 Erfaringsudveksling og videnspredning Muligheder i Skolereformen for vores to-sprogede elever (3 min. summen med sidemanden) 23

24 Mit leder-perspektiv i en ny (og spændende) kontekst! Den ændrede leder-lærer/pædagog-elev-rolle læringssamtaler Bevidsthed om egen læring (læringssamtaler) Evidens inddrages hvad virker Læringsmål og lærings-begrebet ( kontra undervisning) To eller tre fremmedsprog (sproget som kompetence) Engelsk og det 2. fremmedsprog Læsning og sprog er alles ansvar Sprog-baseret undervisning i alle fag (for-forståelse integreret i læring og i alle fag) It-baseret undervisning 24

25 Mit leder-perspektiv i en ny (og spændende) kontekst! Faglig læsning, tidlig læsning og opmærksomhed på sproget! Varieret undervisning (input og afprøvning) Høje forventninger, altid, altid, altid! Understøttende undervisning Lederen som indpisker Den organisatoriske del, fagteam mm. Vejledere (som viden formidlere for lærere og pædagoger) 25

26 Skolereformen på Herningvej Skole Styrkelse af fagligheden Læringsmål og samtaler, nationale test, opfølgning Bevægelse i alle afskygninger Lektiecafe i form af kurser, særlige indsatser Understøttende undervisning Skiftende skemaer, holddeling mm. Åben skole og samarbejde med eksterne AaB, karate, URK, BBH, Aalborg Kulturskole FBFA (DUS) i nye klæder Stjernetirsdag m. kor, fodbold, billedskole, naturfag o.m.a. Supermandage ud af huset Lærere og pædagoger hele dagen i hele skoleforløbet 26

27 Lokale perspektiver på Herningvej Skole Vi vil være blandt de bedste skoler i Aalborg, derfor holder vi fokus på det vi er gode til, nemlig at skabe læring for alle og udvikle kompetencer (alle har kompetencer) at arbejde målrettet med Nye forenklede Mål til gavn for alle elevers læring, bl.a. gennem individuelle mål læringssamtaler, sprogudvikling og fokus på læsning integration og inklusion handling på henvendelser, altid og handling til tiden! udskudt klassedannelse Den gode klasse og have fokus på tillidsskabende fællesskaber og aktiviteter, f.eks. anerkendende tilgang, som forudsætning for læring og dannelse trivsel er alles ansvar, hver dag og altid legepatruljer, elevråd og trivselsdag venskabsklasser og mentorordning Vi har gode resultater! 27

28 Hvad lykkes så for os En velfungerende skole trods stor andel af to-sprogede aktiv tilgang Stærke faglige traditioner, der gå hånd i hånd med trivsel, traditioner og fællesskab En skole hvor krav til god adfærd, opførsel og sprogbrug er tydelige Elevråd og inddragelse, bestyrelse og elever i dialog Veluddannede, dedikerede og engagerede medarbejdere Engagerede bestyrelsesmedlemmer og forældre der gør en forskel og er forskellige! Høj frekvens i overgange, fastholdelse i ungdomsuddannelser Det lykkes os i forhold til FSA at score højere ift. socio-økonomiske forhold Fritagelse i kristendom? og deltagelse i arrangementer fordi det betyder noget! Systematisk opfølgning på ny-ankomne elever 28

29 Tak fordi i lyttede 29

30 Bekendtgørelse nr. 690 af 20. Juni 2014: 3. Til tosprogede elever, som er i stand til at deltage i den almindelige undervisning i klassen, gives som en integreret del af den almindelige undervisning i klassen, undervisningen i dansk som andetsprog 1) som en dimension i den almindelige undervisning, eller 2) på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning. Stk. 2. Undervisning i dansk som andetsprog, der ikke kan foregå som en integreret del af den almindelige undervisning i klassen, jf. stk. 1, skal foregå i tiden til understøttende undervisning eller uden for den almindelige undervisningstid. Stk. 4. Omfanget af undervisningen i dansk som andetsprog efter stk. 1-3 og den forventede varighed heraf fastsættes ud fra elevens behov. 30