Hvordan understøttes en sproglig udvikling - et ledelsesperspektiv!

Transkript

1 Hvordan understøttes en sproglig udvikling - et ledelsesperspektiv!

2 Præsentation: René Arnold Knudsen, skoleledelse i 16 år Engagement, netværk, vidensbank og livsvilkår Emner Skoleledelse under forandring Min fortælling: Historik Erfaringsudveksling Fremad: Opsamling

3 Teori gør det ikke alene indsatser rettet mod to-sprogede Tegn på sprog (Helle Pia Laursen og DPU) Projekt Uddannelsesløft (4 årigt projekt, Aalborg Kommune) Modersmålsbaseret undervisning (1. og 4. årgang, UvM) To-sprogs-taskforce (4.-6. årgang, UvM) International profil (UvM s internationale vejledere) Skole-hjemvejledere (Integrationsministeriet) Ledelse af skoler med to-sprogede elever (VIA, UvM) Deltagelse i: Velkommen til den danske folkeskole Undervisningen af to-sprogede elever i folkeskolen selvforståelse og fokus! Dansk-som-andetsprog i folkeskolen

4 At være en del af et fællesskab og en god fortælling Rammesætning af fællesskab (sprog, adfærd, social kodeks) Høj tolerance hvad angår forskellighed, lav tolerance hvad angår dannelsesaspekter som god og eksemplarisk adfærd, opførsel og sprogbrug At være en del af fortællingen om Aalborgs bedste skole og skolen på toppen! Fællesskaber! Forældre som ressource! Bevidsthed om hvad der sprog, kultur, traditioner, og socio-økonomisk! De sociale koder Dannelse Andre fællesskaber udenfor skolen

5 Forskellighed skal være bærende i vores værdier og i vores grundsyn Jeg siger: Når alle er forskellige, er ingen anderledes og så bliver forskellighed til inklusion. Forskellighed er en styrke, fordi børn har forskelligheder i: kunnen, evner og kompetencer familiemønster og livsvilkår skolens inklusionsstrategi! sprog, kultur, religion, baggrund og meget mere! Når vi har arbejdet med verdensborger-ideen, medborgerskab og internationale kompetencer er det dannelse og menneskesyn (socialt ansvar), lokal og global f.eks. Landsindsamling, FN-dag, international læsedag mangfoldighed (forskelligheder og kulturrigdom) bevidstgørelse omkring traditioner (jul, skolefest, fastelavn, eid, jødiske højtider, kinesisk nytår)

6 De udfordringer vi står/har stået i lokalt og nationalt En to-sproget elev er ikke bare en to-sproget elev! hvorfor er det så svært? (Drenges) Overgang til ungdomsuddannelser og fastholdelse heri Efter klasse, hvad så? Grundskolen og den sociale arv (Stor) Fokus på undervisning af to-sprogede hos skolerne og UVM En almen og/eller en særlig opgave ( de to ben ) Fælles Mål

7 To-sprogede (og andre) elevers udfordringer Kompenserende undervisning mangeltænkning To eller flere sprog kompetence- og ressourcetænkning Elevens sproglige, kulturelle og socio-økonomiske baggrund (EVA) Hvad er sproglige udfordringer og muligheder/begrænsninger Hvad er social arv og andre faktorer Sproget som hindring og sproget som forudsætning for læring Kulturdimensionen blænder og kultur som identitet Traditioner og den høje overligger De svære sociale koder (Manu Sareen) Alt det andet som foregår i skolen kontroversielt Lejrskoler, skolefester, fødselsdage, forældremøder, teater, alternative dage osv.

8 De fag-professionelle s udfordringer ift. to-sprogede! Læringsmål og den enkelte elev DSA-undervisningen (Fælles Mål i samspil med de øvrige fag) Forberedelse og elev- og læringssamtaler Viden der skal deles Sprogligt fokus i alle fag (almen særlig) Organisatorisk (de få de mange) Vejledere og kollegaer

9 Erfaringsudveksling og viden spredning Er mine eksempler genkendelige, andre eksempler? (3 min. summen med sidemanden)

10 Ny kontekst, nye mulighed (skolereform) for alle elever Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Målene tager afsæt i få kvantificerbare måltal, der kan opgøres på kommuneog skoleniveau: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Nye forenklede mål!

11 Skoleledelse under forandring Et nyt ledelsesrum Skoleledelse tæt på Pædagogisk og faglig ledelse Viden, forskning og hvad virker! Aalborg Kommune: Visionsprocessen Noget at have det i! Styrket dialog mellem: Forvaltningsniveau skoler Skoleledelser lærere/pædagoger Lærere/pædagoger elever Lærere/pædagoger forældre

12 En ny mulighed Sproglig og faglig læring integreres Elevernes gøres aktive i læring og i egne læringsmål Elevernes social positioner forandres Høje forventninger, hele tiden Kvalitet frem for kvantitet Øget opmærksomhed på intro til opgaven/er Evaluering og tydelig feed-back, hele tiden

13 Skal/vil vi sætte så meget ind på to-sprogede elever? Projekt Uddannelsesløft, to-sprogstaskforce, tegn-på-sprog (TPS), Modermålsbaseret undervisning osv. Samarbejde mellem grundskoler og ungdomsuddannelser (erfaring) Arbejdet med sprogpædagogik (forskning og evidens) Vejledere og aktionslæring (se på egen praksis) At få mange lærere med (vidensbank og kompetenceløft) Erfaringer kan direkte overføres til et-sprogede elever! Erfaringen har vist at det virker!

14 Lederrefleksioner (perspektivering) Konklusioner fra bl.a. Projekt Uddannelsesløft Tosprogede elevers resultater KAN højnes ved udvikling af almenundervisningen Eleverne kan inkluderes - hvis undervisningen sprogbaseres DSA-faget kan inkluderes sammen med eleverne Organisering: team, fagteam, personalemøder, netværk, uddannelse Ledelsesorganisering (ophævet undervisning og fritid) Et tæt og forpligtende forældresamarbejde og en bestyrelse der afspejler skolens elevog forældregruppen

15 Lederrefleksioner (perspektivering) Opkvalificering af alle lærere til en sprogbaseret undervisning er omfattende o Sprogøvelser i PM, praksisøvelser tæt på, Lærernes behov for faglige sparringspartnere som fastholder/faciliterer udviklingen o Hvem er de? Har de/hvordan får de kompetencerne? Og legitimiteten? Fagteammøder? Hvordan tager vi i processen vare på dilemmaet o Ekspertise og ansvar hos alle ekspertise og ansvar hos ingen? Når skolen går i gang med at integrere den sproglige dimension får det indflydelse på o o o o Organiseringen og udvikling af DSA og DSA-lærernes/vejlederens roller, opgaver og faglighed, didaktisk og metodisk Elevernes forståelse af egen læring? (læring elev elev) Undervisningen generel og øvrige faglærere? En inkluderende tilgang der stiller nye spørgsmål og definerer en ny forståelse

16 Opsamling! Høje forventninger, altid, altid, altid! Leder-lærer/pædagog-elev-rollen (bevidsthed om egen læring) læringssamtaler Evidens hvad virker TPS i hele organisationen (mange involveret årgang) Læringsmål og lærings-begrebet (læring kontra undervisning) To, tre eller flere fremmedsprog (sproget som kompetence, barnets eget sprog!!!) o Engelsk og det 2. fremmedsprog (aktivt arbejde med elevens eget sprog, elev elev) Læsning og sprog er alles ansvar (mange indsatser skaber fælles sprog ) Sprog-baseret undervisning i alle fag (for-forståelse integreret i læring og i alle fag) Faglig læsning, tidlig læsning og opmærksomhed på sproget! Varieret undervisning f.eks. it-baseret (input og afprøvning), understøttende undervisning Vejledere (som videns-formidlere) og forpligtende faglige fællesskaber Lederen som indpisker: nye veje i at dele viden (udskolingslærere i mellemtrinnet) Den organisatoriske del, fagteam mm.

17 Opsamling! Nationale test, test i øvrigt, læsepolitik, trivselsplan, principper Faglærer/pædagog har ansvaret for at en test bliver gennemført Vejlederen har ansvaret for, at resultater, viden og dokumentation bliver anvendt til gavn for hele organisationen Med henblik på at styrke eksperimenterende og undersøgende læring Evaluering og principper stilladsering for indsatser årgang Så at alle bliver så dygtige de kan! Læreren har ansvaret for empiri (at test bliver taget) Vejlederen skal anvende den refleksiv!

18 Vejlederkorpset Bevægelse: CN Matematik: MG, LD Læsevejledere: BL, ES PLC-vejleder: AB Læringsvejledere: LA, ND, MB, GR IT-vejledere: MA, ND, Z-OS, YKA Trivselsvejleder: SK, RT Naturfag: PO DSA- og M-vejleder: RN, LN

19 Tak fordi i lyttede