FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE TYLSTRUP SKOLE 2010

Transkript

1 FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE TYLSTRUP SKOLE Pædagogisk profil Tylstrup Skole er en kommunal folkeskole, der ud over en traditionel skoledel for børn i BH-klasse 6. klasse også omfatter en landsbyordning, som består af skolefritidsordninger for børn i hhv. BH-klasse 3. kl. og kl. (DUS 1 og DUS 2) samt børnehaven Duslingen (se nærmere under de respektive knapper på hjemmesiden). Alle 4 dele udgør en helhed! Børnetallet på skolen er i indeværende skoleår ca. 155 fordelt på 7 klasser + børnehaven. I børnehaven (som er én af byens to børnehaver) er der pladser, der oftest er fuldt besatte. Det samlede personaletal både det pædagogiske og administrative udgør ca. 30. Igennem en årrække har der på skolen været en udpræget forsøgs-profil forstået således, at der blandt medarbejderne har været en lyst og en vilje til at gå nye veje, hvilket har udmøntet sig i deltagelse i mange forskelligartede forsøgs- og udviklingsprojekter både skole- og DUS-relaterede - eksempelvis om - kulturministeriets projekt Børn og unge i bevægelse - rummelighedsskabende faktorer i skole og DUS, herunder - sociale handleplaner - læreplaner i børnehaven - PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) samt det seneste - projekt idræts-institution (hele landsbyordningen) Der er udfoldet store bestræbelser fra ledelse og personale på at få Tylstrup Skoles fire dele til at fremstå som en helhed overfor omverdenen / lokalsamfundet en indsats, som efter alle tilbagemeldinger at dømme ser ud til være lykkedes. Dvs. det interne samarbejde vægtes højt, ligesom et højt informationsniveau både internt og eksternt vægtes højt. I skolens målsætning (se under INFO-sider, målsætning) tages der udgangspunkt i skolens placering som en forholdsvis lille, overskuelig landsbyskole, der har et veldefineret skoledistrikt og en skole, som forældrene vel at mærke bakker op omkring: - stort set alle distriktets skolesøgende børn går på skolen (+ flere udefra ) - massiv forældreopbakning til skolens / DUS s aktiviteter - tilslutning til arbejdet i klasseforældreråd, forældreråd og skolebestyrelse Skolens størrelse og overskuelighed betyder ligeledes (som det fremgår af målsætningen), at vi lægger vægt på begreber som - nærhed og fællesskaber - korte kommandoveje / hurtig implementering - engagement og synlighed (gælder også i byens liv)

2 Desuden skal nævnes, at arbejdet med sundhed i bred forstand sund kost, motorik og bevægelse, friluftsaktiviteter m.v. - har en central placering hos os! (se også INFO-sider, sundhed). PALS har udviklet sig til at være den samlede institutions pædagogiske platform, hvor nøglebegreberne er ANSVAR og RESPEKT. PALS blev introduceret i 2007 som en mulighed i Aalborg Kommune. Hvis muligheden skulle udnyttes, krævede det tilslutning fra min. 80% af det samlede personale (ikke KUN pædagogiske medarbejdere) Efter en række grundige overvejelser blev resultatet 100%. Til sommerferien 2011 blev de 3 års projektperiode afsluttet, og vi går nu ind i en drifts- og vedligeholdelsesfase med hjælp fra Aalborg Kommunes PALS-vejleder og med vores eget PALS-team som tovholder. Projektet evalueres bl.a. af skoleafdelingen i efteråret 2011, men allerede nu kan der konstateres markante positive ændringer i børns og voksnes adfærd. Tylstrup Skoles målsætning går hånd i hånd med PALS, og overskriften i vores arbejde med børnene er i samarbejde med forældrene - at skabe glade og livsduelige medmennesker. Og her kommer PALS som pædagogisk platform ind som en klar hjælp med den anerkendende pædagogik, idet PALS bidrager til at skabe et rart og trygt læringsmiljø i hele skolen; et læringsmiljø, der understøtter målene for både den faglige og alsidige, personlige udvikling. Sagt på en anden måde: Vi voksne gør, hvad vi kan, for at børnene kan lykkes! Læs mere om PALS: Brug knappen PALS, derefter Hvad er PALS eller se Om de enkelte elementer i skoleplanen: - Læring og faglig udvikling Den enkelte lærer og det enkelte team udarbejder faglige årsplaner, og sociale mål fastsættes i teamene (i indskolingen i samarbejde med den tilknyttede DUS-pædagog). De faglige mål udspringer selvfølgelig primært af Fælles Mål-beskrivelsen, men tilpasses i et rimeligt omfang den pågældende elevgruppe. Faglige mål lægges på forældreintra og tages op til orientering og drøftelse på et forældremøde (det samme gælder de sociale mål). Der er fastlagt en intern evalueringsprocedure i fagene dansk og matematik, mens der for de øvrige fag bruges lidt forskellige former, herunder portfolio. På den årlige klassekonference med skolepsykolog og KC-koordinator drøftes klassernes og elevernes faglige udvikling, og KC og klasselærere er efterfølgende tovholdere på opfølgningen. De sociale mål i klasserne fastlægges i et samarbejde mellem børn og voksne og tager

3 afsæt i allerede kendte PALS-regler om respekt og ansvar (PALS-hjørnestenene). De udarbejdede mål (faglige og sociale) danner udgangspunkt for teamsamtalerne og i et vist omfang MUS (medarbejderudviklingssamtalen). Linjefagsdækningen er gradvist forbedret igennem de senere år, og må nu betragtes som tilfredsstillende (se kvalitetsrapportens afsnit herom). Særligt vedrørende faget dansk: Der arbejdes p.t. med en lokal handleplan for læsning. Planen forventes færdigudarbejdet primo Alsidig udvikling Vores specifikke arbejde på skolen med elevens alsidige udvikling tog sin begyndelse i efteråret 2007 med et pædagogisk arrangement, som vi afholdt med hjælp fra forvaltningen altså et stykke tid før der var udarbejdet et Fælles Mål -faghæfte om emnet. På den årlige pædagogiske weekend i 2010 (før det endelige faghæfte udkom) var emnet igen programsat. Alle pædagogiske medarbejdere kom med input til, hvad man opfattede lå i begrebet alsidig udvikling. De mange stikord blev nedskrevet m.h.p. brug i årsplanerne (se under Læring og faglig udvikling ). Og igen i 2011 var emnet på dagsordenen, nu konkret på baggrund af bekendtgørelsen Elevens alsidige udvikling og den kommunale målsætning om fokus herpå. Arbejdet med elevernes alsidige udvikling ligger i teamene og kommer bl.a. til udtryk i årsplanerne. - Sundhed og trivsel Sundhed og trivsel har altid fyldt meget på Tylstrup Skole. Vi har lokale sundhedspolitiske principper for rygning og alkohol (se INFO-mappen), og der arbejdes til stadighed med motions- og bevægelsesfremmende aktiviteter, såsom Rullende motionsaktiviteter, bevægelsesuger både i skole og institutioner, og som det sidste nye bliver børnehavegruppen, DUS 1 og 2 certificeret som idrætsinstitution. Med hensyn til sund kost er det et kapitel helt for sig. Skolen har en fast frugtordning, som har stor tilslutning, ikke mindst i de yngste klasser, og samtlige klasser har haft besøg af sundhedsplejersken for at snakke sund kost det gælder også alle klassers forældremøder. Enkelte børn har også benyttet sig af den kommunale slankeindsats, men overvægt er ikke et stort problem på skolen. DUS 1 og 2 har en daglig madordning, hvor der billigt kan købes rugbrød m/pålæg. Der er en lun ret ugentlig, og der er hver dag tilbud om grønt til maden. Hver eftermiddag

4 tilbydes børnene i DUS 1frugt, brød, yoghurt og/eller lign. I DUS 2 er der mulighed for at købe et varieret udbud af snacks, som er aftalt med forældrene. Børnehaven har en ugentlig maddag, hvor børnene på skift deltager i planlægningen og tilberedningen. Trivselsindsatsen er stor på Tylstrup skole. Vores indsatsområde på dette punkt fremover bliver at udbygge vores PALS/trivselsteam som debatforum, så man her igennem medvirker til at udvikle og udvide de muligheder, som trivselspersonen giver. Trivselspersonen på Tylstrup Skole indtager selvfølgelig en central plads i trivselsarbejdet, inkl. sundhed og forebyggende indsatser. Vi har fordi vi er en PALS-skole fået lov til at sammensmelte Trivselsforum / PALS-team, hvilket bevirker, at vi på skolen får en række af muligheder, som ligger i PALS-konceptet, og som skolen selv kan sætte i værk, hvis trivselsforum / Pals-team beslutter det (se oversigten over medlemmerne under knappen PALS-team ). Det er rigtig glædeligt at kunne konstatere, at Tylstrup Skole ikke har drop-out elever (har stort set aldrig haft det), har en meget lav elev-fraværsprocent, ikke har problemer med uheldige grupperinger (eller to-sprogs-problematikker). De forholdsvis få og overskuelige trivselsproblemstillinger, som selvfølgelig vil dukke op, bliver tacklet hurtigt og professionelt af trivselsperson / - forum med den fornødne assistance fra PPR og B&F-afdelingen. Skolen har et upåklageligt samarbejde med PPR og B&F. Den seneste undervisningsmiljøvurdering ** (UMV / termometerundersøgelsen) har igen dokumenteret, at det sociale miljø på skolen / DUS fungerer godt. Der findes stort set ingen mobning men nok konflikter og dem er børnene rigtig gode til at håndtere. Det har bl.a. PALS givet dem gode redskaber til! ** Den næste UM-vurdering laves i efteråret 2013, men i alle klasser / DUS laves der årligt termometerundersøgelser, der dokumenterer trivselsstatus. Undersøgelsesansvarlig er lærer Chalotte Søgaard. Som en del af trivselsindsatsen på Tylstrup Skole vil der i efteråret 2011 starte et trivselsværksted op, som er bemandet hver formiddag. Trivselspersonen er tovholder og får assistance fra to andre medarbejdere en fra DUS og en fra skoledelen. Indsatsen vil være meget fleksibel i.f.t. akut opståede behov for ekstra personalestøtte; både når det drejer sig om et omsorgskrævende barn og hvis en medarbejder har behov for assistance. * Positiv Adfærd i Læring og Samspil

5 - Særlig indsats / inklusion Tylstrup Skole / landsbyordning har altid haft fokus på inklusion også før begrebet opstod! I et tilbageblik vil man se, at over årene er kun ganske få børn blevet ekskluderet. Det nære samfund, de korte kommunikationsveje, en anerkendende holdning fra børn, forældre og voksne, et godt forældresamarbejde, og ikke mindst de pædagogiske medarbejderes store indsats, har gjort det naturligt at være inkluderende ; altså at distriktets børn bør kunne gå på den lokale skole! På Tylstrup Skole har der ikke eksisteret specialgrupper / specialklasser, men der har været - og er også i øjeblikket flere børn med forskellige problemstillinger / diagnoser; også ganske alvorlige! I samarbejde med PPR og andre instanser har det været muligt at inkludere disse børn på tilfredsstillende måde. Skolens deltagelse i PALS-projektet har samtidig understøttet inklusionstanken på afgørende vis. Via PALS har vi fået redskaber i hænde, som vi ikke havde før, og hele PALS-projektet har samtidig haft den betydning, at det samlede personale har fået lejlighed til at drøfte pædagogik og pædagogiske problemstillinger, som ellers ville have været meget vanskelig. Medarbejderne har været meget loyale, engagerede og dedikerede i.f.t. PALS-indsatsen, så det har været rimeligt let at holde fokus. Fra personaleside har der også været en søgende holdning i forhold til vanskeligheder, der måtte opstå, idet der har været stor tilslutning til kursus- og temadage. Det betyder ikke, at skolen / landsbyordningen kan klare alle problemer det er trods alt et begrænset antal medarbejdere, der skal rumme den fornødne specialviden og have de kompetencer, der kræves for hjælpe børn med specielle diagnoser men det betyder, at der er en holdning, indstilling og vilje til, at inklusion kan lykkes! Det er klart, at kompetencecenter og PPR har en vigtig rolle i.f.m. løsningen af specifikke problemstillinger. Her spiller specialpædagogisk uddannet personale som skolen heldigvis råder over - en vigtig rolle, men sparringen med PPR vil også være meget vigtig, ligesom muligheden for at trække på specialpædagogiske team er afgørende. Institutionens overskuelighed gør videndeling til en selvfølge. - pædagogisk IT Tylstrup Skole er rimeligt velforsynet med pædagogisk IT-materiel, og har gennem en årrække været den skole i Aalborg Kommune, der har færrest elever pr. PC så udgangspunktet er i orden! På skolen findes et større samt et lidt mindre IT-lokale; det sidste tjener samtidig som grupperum. Der ud over er der placeret ITudstyr decentralt i klasser m.v. Samtidig er personalets IT-uddannelses- og vidensniveau højt, hvilket har betydet, at det har været / er relevant, at alle klasser er forsynet med IT-tavler.

6 Der holdes med jævne mellemrum interne kurser i anvendelsen af disse (IT-vejleder og ITansvarlig), og for at understøtte anvendelsen af IT i undervisningen har alle lærere adgang til egen PC på skolen. Skolen har tilkøbt assistance fra IT-afsnittet. Så både pædagogisk og økonomisk har skolen satset massivt på IT. Skolen fik uddannet ny IT-vejleder for et år siden, og i øjeblikket er IT-undervisningsplanerne under revision. Der er planlagt et pædagogisk arrangement i slutningen af oktober 2011, hvor der vil finde en IT-selvevaluering sted. På baggrund af dette pædagogiske arrangement (som PITT vil understøtte) skal skolens fremtidige IT-strategi udformes - materiel - indhold - undervisningsmål - medarbejderkompetencer INTRA-nettet bruges meget; selvfølgelig internt i organisationen (personaleintra), men også forældreintra indtager en stor rolle i forældresamarbejdet. - Skole- hjem-samarbejdet Samarbejdet prioriteres meget højt på Tylstrup Skole, og de mere formelle dele er beskrevet i skolebestyrelsens principper for forældresamarbejdet (brug knappen INFOsider, principper samarbejde). Heri beskrives de faste møder omkring børnene, såsom forældremøder, skolehjemsamtaler, forældrerådenes møder og rolle. Den skriftlige kommunikation foregår her udelukkende elektronisk via forældreintra eller hjemmeside.

7 Lærernes / teamenes årsplaner lægges på forældreintra kort efter sommerferien, og danner baggrund for en drøftelse på det følgende forældremøde i klassen. Uformelt foregår der selvfølgelig en meget stor og mindst lige så vigtig kommunikation, nemlig brug af personlig kontakt, SMS er, telefonisk kontakt, mails via INTRA. Alt sammen helt klart præget af, at skolen betjener et lille afgrænset lokalområde, hvor det personlige kendskab er stort. Forældresamarbejdet er begunstiget af et stort og positivt engagement fra forældreside. Stor opbakning til møder, arrangementer, mærkedage o.lign. i både skole og landsbyordning. Også i.f.m. specielle tiltag, f.eks. bevarelse af DUS-bussen i økonomisk trængte tider, kan vi konstatere en høj grad af forældreinvolvering. Det samme ses i forbindelse med samarbejdet mellem skolens bestyrelse og skolens ansatte / ledelse, der kan karakteriseres som åbent og tillidsfuldt og præget af konstruktive drøftelser. Skolens bestyrelse involverer sig også i helt praktiske opgaver og er i øvrigt meget aktive og interesserede. Bestyrelsen har delegeret en del kompetencer til DUS-forældrerådet, og bliver løbende orienteret om, hvad der rører sig i landsbyordningen. Én gang om året holder skolebestyrelsen et fællesmøde med samtlige forældreråd på skolen / landsbyordningen; et møde hvor formandens beretning bliver fremlagt og skolebestyrelsens arbejde både bagudrettet og fremadrettet bliver diskuteret. - Ledelse og medarbejdere Arbejdet på Tylstrup Skole og det gælder alle afdelinger er præget af et stort engagement og en høj grad af ansvarlighed. Den overskuelige organisation gør kommando- og beslutningsveje meget korte og synlige, og understøttes af, at der er ugentlige møder i personalegrupperne: Mandag formiddag i Landsbyordningen og mandag eftermiddag i skoledelen. Det indebærer, at informationsniveauet er højt og ejerskabet til indsatsområderne tilsvarende. Møderne i personalegrupperne giver samtidig grundlaget for den nødvendige videndeling, ligesom enkeltelevers problemstillinger kan drøftes og beslutninger træffes i PALS-teamet med meget kort varsel. Ønsker om efter- og videreuddannelse er store og prioriteres højt men den økonomiske virkelighed gør, at langt fra alle kursusønsker kan imødekommes. På trods af dette faktum er den samlede faglige, pædagogiske og didaktiske viden meget stor hvilket selvfølgelig er en uomtvistelig nødvendighed, når bl.a. inklusion (+PALS) er på dagsordenen. Ledelsesteamet holder ligeledes ugentlige møder, hvor den overordnede ( strategiske ) planlægning foregår (den samlede institution), forskellige indsatser koordineres, tilbagemeldinger fra personalemøder drøftes, holdninger afstemmes osv. Der holdes 6 årlige møder i pædagogisk råd, heraf 2 hvor det teknisk/administrative personale deltager (a.h.t. PALS-projektet). Lærerpersonalet deltager i selvstyrende klasseteam, der i indskolingsårgangene suppleres med en DUS-kontaktpædagog. Bl.a. her foregår den faglige sparring og

8 supervision. Skolens PALS-deltagelse har givet en høj grad af accept af nødvendigheden af disse elementer. Trivselsmålingen (december 2010) blandt personalet viste en høj grad af medarbejdertilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø, trivsel og samarbejdsklima hvilket jo selvfølgelig i høj grad bidrager til det høje engagement, den store ansvarlighed samt det lave sygefravær blandt personalet (og i øvrigt også blandt eleverne!). - De fysiske rammer Den nuværende Tylstrup Skole består rent fysisk af bygningsdele fra omkring 1941, hvorefter skolen gennemgik en større udvidelse i På det tidspunkt og frem til 1992 var skolen en overbygningsskole, der undervejs fungerede med store pladsproblemer. Efter at kl. var overført til Sulsted, var der selvfølgelig et kvadratmeter-overskud, som gradvist blev udnyttet til at lovliggøre tidligere tiders synder, til brug for den stigende børneflok i landsbyordningen samt til det tiltagende behov for plads til IT-teknologi. Ud over klasselokaler råder skolen over de fornødne faglokaler, som løbende er blevet renoveret og ajourført til nutidig standard. Dog råder skolen ikke over grupperumsfaciliteter i tilknytning til klasselokaler i traditionel forstand; selve rumdisponeringen er jo af ældre dato! Men i.f.m. en kraftig stigning i elevtallet for 8-9 år siden blev skolen udbygget med et nyt musiklokale, der via en lyddæmpet foldevæg kan sammenlægges med nabolokalet til en stor samlingssal. Dette var en betydelig gevinst for hele skolen / landsbyordningen, for samtidig med udbygningen blev der skaffet adgang til det fri fra klasse- og faglokaler. Dette har betydet at skolen kan anvende gangarealer til enkeltmands- og gruppearbejdspladser tilligemed et p.t. ledigt klasselokale, der anvendes som kombineret IT-lokale samt grupperum. Landsbyordningen, der består af 3 afdelinger, har for DUS 1 s vedkommende hjemsted i skolens tidligere gymnastiksal, der blev ombygget til formålet. Lokalerne har i større eller mindre omfang skullet rumme flere børn end anbefalet det har dog kunnet lade sig gøre, fordi personalet er meget opmærksomme på at iværksætte ude-aktiviteter. Lokalerne fremstår lyse og indbydende. DUS 2 har sit basisområde i 2 pavilloner, som er blevet flyttet til Tylstrup og er blevet koblet på skolen. Lokalerne fungerer rigtig godt, også fordi der tillige er adgang ril at bruge mange kvadratmeter i kælderen til mange forskellige aktiviteter (f.eks. diskotek, boldspil, biograf, hyggekrog m.m.). Børnehaven Duslingen har til huse i en tidligere inspektørbolig i.f.m. skolen og kan - ligesom de øvrige afdelinger - disponere over lokaler i skoledelen (og omvendt, i øvrigt). Børnehaven er løbende blevet vedligeholdt og i kraft sin forholdsvis lille børnegruppe og dermed sin overskuelighed meget populær i lokalområdet, der i øvrigt også rummer en socialforvaltningsbørnehave, som institutionen har et udstrakt samarbejde med.

9 Samlet set fremstår bygningsmassen som velholdt og indbydende, som selvfølgelig m.h.t. planløsningen bærer præg af at være fra en tidligere tid men i bund og grund tiltalende og en god basis for den pædagogik, som organisationen driver. Udeområderne er ikke voldsomt store, men rummer mange muligheder for forskelligartede aktiviteter med en skolegård, legepladser (4 stk.), overdækkede områder (halvtage), en lille boldbane og ikke mindst indhegnede skovområder (som er lejet af DSB). Områderne giver store muligheder for fysisk aktivitet, som et led i undervisningen og som en del af legemulighederne i DUS. Og mulighederne udnyttes i høj grad af personalet hvilket jo også er del af vore indsatsområder! - Oversigt over skolens arbejde med pædagogiske processer Emne Skolen har udarbejdet SB har godkendt Principper for intern evaluering Nej Aalborg Kommunes guide til arbejdet med elevplaner anvendes Skolebestyrelsen har vedtaget et princip vedr. elevplaner Anvendes holddannelse på skolen Skolebestyrelsen har vedtaget principper herom Skole- hjemsamarbejde Skolebestyrelsen har udarbejdet principper herom Specialpædagogisk bistand Skolebestyrelsen har udarbejdet principper herom Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for tilrettelæggelsen af undervisning i dansk som andet sprog

10 Kvalitetsrapport Tylstrup skole 2011

11 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser) Antal børn i DUS Dækningsgrad DUS Total , % Ressourcer skole Forbrug Matrix skoleåret 2010/2011 incl. specialklasser og modtageklasser Forbrug Matrix skoleåret 2010/2011 excl. specialklasser og modtageklasser Forbrug kronebevilling 2010 Forbrug serviceleder, sekretær, flexjob Antal timer Udgift i kr Rengøring Refusion af vikarmidler Samlede udgifter (forbrug Matrix + forbrug i alt + rengøring refusion af vikarmidler) Udgift pr. elev incl. specialklasser og modtageklasser Udgift pr. elev excl. specialklasser og modtageklasser

12 Skolenavn Antal ialt Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Sygdom bekymrende Ulovligt fravær bekymrende Fravær i alt Gennemsnitligt fravær pr. elev Ressourcer DUS Antal timer Udgift i kr. Timeforbrug pædagogtimer Timeforbrug medhjælpertimer Timeressourcer afsat til DUS2 Timer afsat til to-kulturelle børn Timer afsat til børnehavebørn Timeressourcer afsat til special-dus Forbrug kronebevilling Dagpengerefusion Samlet udgift DUS Udgift pr. barn i DUS Personale Antal fuldtidsstillinger til lærere/bhkl.ledere* Undervisningsprocent** Elever pr. børnehaveklasseleder/lærer Antal børn i DUS pr. ansat 12,5 38,2 10,7 9,0 *Antal fuldtidsstillinger er lig forbrug Matrix divideret med 1669,2 **Andel af børnehaveklasselederes og læreres arbejdstid, der anvendes til undervisning (tallet er udregnet ud fra funktionen gennemsnitlig undervisning i KMD Matrix ) Computere Antal undervisningscomputere (højst 5 år gamle) med internetadgang i alt 48 Opgørelsestidspunktet er pr. 1. februar Elevfravær i skoleåret 2010/2011 Fravær i % 2010/2011 Tylstrup Skole ,4 3,2%

13 Tylstrup skole Skole Linjefagspct. - dansk Linjefagspct. - engelsk Linjefagspct. - tysk Linjefagspct. - historie Linjefagspct. - kristendom Linjefagspct. - samfundsfag Linjefagspct. - matematik Linjefagspct. - natur/teknik Linjefagspct. - geografi Linjefagspct. - biologi Linjefagspct. Fysik/kemi Linjefagspct. - idræt Linjefagspct. - musik Linjefagspct. - billedkunst Linjefagspct. - håndarbejde Linjefagspct. - sløjd Linjefagspct. - hjemkundskab Linjefagspct.- specialundervisning og specialklasseundervisning Linjefagspct. - dansk som andetsprog Varetagelse af linjefagsuddannede i alt 2010/2011 Gennemførte/aflyste timer Hvor mange basistimer (klokketimer i normalklassen) er i alt gennemført? 5436 Hvor mange af disse basistimer er blevet aflyst? 31,5 En aflyst time er defineret som, at eleverne enten har fritime eller er sendt hjem. I hvilket omfang foretages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse fordelt på fag? 100% 100% 100% 100% 67% 90% 100% 80% 88% 100% 100% 100% 100% 93% Oplysningen er hentet i KMD-Matrix. Det har været et udbredt ønske at få defineret, hvad der forstås vedr. kompetencer svarende til linjefagsniveau. Der er udarbejdet en artikel, der forhåbentligt kan medvirke til at afklare spørgsmålet. Artiklen kan findes på fællesdrevet: W:\Kvalitetsrapporter 2011 w:fælles skolebeskrivelse2010 ORJ 8/11-11