Referat fra 1. MedCom8-koordineringsgruppemøde

Transkript

1 Dato: Vor ref.: LHF Referat fra 1. MedCom8-koordineringsgruppemøde Dato: Torsdag den 26. april 2012 Sted: Deltagere: MedCom Per Buchwaldt, Deloitte Jesper Kamstrup-Holm, Deloitte Lasse Lerkenfeld, Deloitte Helle Beck Hesthaven, Region Nordjylland Thomas Koldkur Bitsch, Region Midtjylland Gitte Sønderby Jensen, Region Syddanmark Tove Charlotte Nielsen, Region Syddanmark Jens Henning Rasmussen, Region Sjælland Annette Lyneborg Nielsen, Region Hovedstaden Peter Jan Pedersen, Region Hovedstaden Conni Christiansen, Region Hovedstaden John Wind, Region Hovedstaden Peter Breum, Aalborg Kommune Poul Martin Christensen, Århus Kommune Peter Hauge Jensen, Odense Kommune Kirsten Bek Pedersen, Holbæk Kommune Torben Søe Petersen, NSI Beathe Mathisen, NSI Mette Grønholt Harbo, Danske Regioner Jens Parker, PLO Lars Ole Larsen, Region Nordjylland (Datakonsulentrepræsentant) Jacob Boye Hansen, CareCom (EPJ-leverandørrepræsentant) Karin Glindtvad, CSC (EOJ-leverandørrepræsentant) Erik Jacobsen, DataGruppen MultiMed (PL-forumrepræsentant) Bolette Jensen, KMD Alice Kristensen, MedCom Bente Wengler, MedCom Dorthe Skou Lassen, MedCom Henrik Bjerregaard Jensen, MedCom Ib Johansen, MedCom Jan Petersen, MedCom Jens Rahbek Nørgaard, MedCom Lars Hulbæk, MedCom Rikke Viggers, MedCom Susanne Noesgaard, MedCom Iben Søgaard, MedCom (referent)

2 Fraværende: Lone Kaalund Thiel, Region Nordjylland Tove Lehrmann, Region Syddanmark Henriette Jakobsen, Odense Kommune Merete Halkjær, Københavns Kommune Glenn Leervad-Bjørn, sundhed.dk Finn Roth Hansen, Region Hovedstaden (Datakonsulentrepræsentant) Karin Demkjær, MedCom Referat: 1. Velkommen og gruppens kommissorium v/ Lars Hulbæk, herunder Lars bød velkommen til det første koordineringsmøde i MedCom8. Deloitte er på besøg i dag, da vi skal tale om teknologisk fremtidssikring, som de er hyret til at skrive om. Kort præsentationsrunde. Kort gennemgang af dagsordenen. MedCom har altid haft en overordnet projektledergruppe i projektperioderne, men efterhånden som projektporteføljen er blevet større og mere forskelligartet, er det blevet en overordnet koordineringsgruppe i stedet. Lars fortalte om formålet med gruppen. Udover at være overordnet gruppe, som har pligt til at melde tilbage til baglandet, er der landet følgende opgaver i gruppen: Udbredelse af MedComkommunikationen, teknologisk fremtidssikring, fælles monitoreringsværktøj og analyse af elektroniske LÆ-blanketter på sygehusene. 2. Meddelelser Det er det sidste koordineringsmøde, der bliver afholdt i disse lokaler, da MedCom flytter til Forskerparken i Odense. Lokalerne ligger længere væk fra banegården, men tættere på universitetet og det nye supersygehus. Officiel flyttedag er 2. juli, og officiel åbningsdag er 3. juli. 3. MedCom8-projektstatus og monitorering v/ Lars Hulbæk Med dagsordenen er udsendt seneste projektstatus fra februar måned, som er udarbejdet i forbindelse med seneste MedCom-styregruppemøde. Der blev givet udtryk for, at den er dejligt overskuelig. I MedCom og formentlig også ude i regionerne er der stort fokus på udbredelse af MedCommeddelelserne. Der har været udsendt spørgeskema fra RSI til regionerne om, hvorvidt man forventede at nå i mål. Der er både fra RSI og MedCom en forventning om, at regionerne når i mål med et par få undtagelser. Undtagelse 1 er bilagshåndtering via MEDBIN, og undtagelse 2 er fødselsanmeldelsen, som næppe er udbredt i år. Mette efterspørger, at man lidt tydeligere skelner mellem teknisk og organisatorisk implementering af standarderne både i afrapportering og spørgeskemaer. Lars mener dog, at vi helt fra start har været ret klare i mælet omkring dette og det har hele tiden været den organisatoriske implementering, man er gået efter. MedCom følger også processen statistisk. Fra starten har man godt vidst, at alle kommuner formentlig ikke ville nå i mål, men regionerne forpligtede sig til at kommunikere med de kommuner, som kunne. Problemorienteret gennemgang af status, herunder henvisningshotel (på foranledning af Region Hovedstaden) Der opstår problemer med kvitteringshåndtering, hvis sygehusenes leverandører ikke overholder MedCom-standarden, og det er der nogen, der ikke gør. Der er lavet rettelser i nat: 1) Der sendes ikke en kvittering, hvis meddelelsen kun går gennem hotellet, men skal videre til en anden. 2) Hotellet kan kvittere negativt på forhånd, hvis der er noget galt med meddelelsen. Det løser i hvert fald problemet i forhold til Region Syddanmark.

3 MedCom vil også gerne tage op, hvordan sådanne ændringer bliver meldt bedre ud. Måske er kommunikation gennem projektledergruppe for praksis- og laboratorieprojekterne ikke helt nok. En del steder sender man også sygehushenvisninger til røntgenafdelinger i stedet for røntgenhenvisninger. Fra Region Nordjylland oplever de forsinkelse af deres henvisninger, når de skal igennem henvisningshotellet 3-4 min. pr. henvisning, hvilket kan give problemer i forhold til akutte patienter. Problemerne omkring henvisningshotellet diskuteres yderligere i praksis- og laboratorieprojektledergruppen. I Region Syddanmark har man lavet en undersøgelse af, hvor mange papirhenvisninger der laves, og efterhånden er det kun henvisninger fra parter, som ikke har noget henvisningsmodul fx Røde Kors. Man kan danne en henvisning på REFHOST, men hvordan meldes det ud til parterne? Der afholdes informationsroadshows i september måned omkring REFHOST. Drøftelse af behov for samlet MedCom8-samarbejdsaftale med regionerne (på foranledning af Region Syddanmark) Region Syddanmark har efterspurgt en samlet samarbejdsaftale for alle de engagementer, regionen har med MedCom i MedCom8. Regionen kan bruge den i forhold til udmelding opadtil i systemet og afsættelse af ressourcer og økonomi. Lars gav et bud på, hvad en sådan aftale skulle indeholde og ville gerne høre, om andre regioner eller kommuner har behov for en sådan. Der blev nikket omkring bordet. Det giver et godt overblik for parterne, men også MedCom. Navnet skal være overordnet samarbejdsaftale eller rammeaftale. 4. Teknologisk fremtidssikring Baggrund: Hvad var problemet? /Region H gruppen v. Jens Parker Region Hovedstaden lavede tilbage i september et notat omkring teknologisk fremtidssikring. Problemet: Mange standarder, hoteller mv. Mange snitflader. Skal integreres i mange systemer. Data ligger spredt. Mange data genbruges eller deles ikke. Det er svært/dyrt at komme i gang for nye systemer/løsninger. Gammel teknologi. Ønskes: Data skal være tilgængelige på tværs af systemer. Nationale databaser. Ensartede og standardiserede snitflader. Lokale behov skal let kunne understøttes. Nye løsninger skal kunne udvikles lettere og billigere. Modernisering og fremtidssikring. Løsningen: Analyse. Udarbejde strategi i samarbejde med NSI m.fl. MedCom8- følgegruppen inddrages. Deloitte, som er hyret til at skrive et notat i forbindelse med dette, efterlyste lidt flere ord på forretningsmodellen. Mette kunne supplere med, at det er langsomt at implementere nye standarder. 1 til 1 kommunikation. Behovene udvikler sig hurtigere, end man standardmæssigt kan følge med. Ændringer tager for lang tid. Forsendelsestid mellem hospital og kommune eller omvendt. Jens Parker kunne tilføje, at han, efter at have taget FMK i brug, aldrig kunne drømme om at sende en EDI-recept. Det er online opdateret. Erik påpeger, at vi skal ned i nogle mindre enheder. Det er meget vigtigt, at vi har datastrukturerne på plads, og så er det sådan set ligegyldigt, hvilke kommunikationsformer vi vælger. Dorthe oplever problemet i

4 kommuneleverandørgruppen, hvor selv små ændringer tager rigtig lang tid. Det skyldes til dels, at leverandørerne har forskellige releasetidspunkter, og derudover kan leverandørerne ikke garantere for, hvornår kunderne tager det i brug, selv om det er releaset. Jens Henning pointerer også, at økonomi og årshjul har stor betydning for, hvornår og hvor hurtigt ting kan komme ud. Jens Parker pointerer, at vi ikke skal have en rapport, der beskriver hvordan vi gør det smart. Jacob kommenterer, at vi heller ikke skal glemme at koordinere med NSI og det store arbejde, de har lavet. Kommissorium og processen v/ Henrik Bjerregaard Jensen MedCom og NSI har i samarbejde lavet et kommissorium for projektet. Henrik fortalte kort om processen for mødet i dag og fremadrettet. Planen var, at processen sker i regi af MC8-koordineringsgruppen, selv om den er stor. Måske bliver der behov for at nedsætte en mindre teknikgruppe. På næste møde den 21/6 skulle der foreligge en analyse af den eksisterende infrastruktur. På mødet den 4/10 ligger der et forslag til teknologisk fremtidssikring. På mødet den 29/11 laves der beslutning om fremtidig organisation. Og så har vi hele 2013 til teknisk og organisatorisk afklaring, så man er klar til et projekt i MedCom9. Der er måske også mere nu end tidligere behov for at få kvittering om, at en given meddelelse er nået frem. Ikke alle MedCommeddelelser kræver kvittering. Adressering, sporing og kvittering. Mette pointerer, at vi ikke skal lave en løsning, som løser de problemer, vi har haft de sidste 5 år, men en løsning, som også tænker fremad. Patienter skal fremover muligvis behandles anderledes og andre steder, end de bliver i dag. Online stiller store krav til support og drift. Her bør man differentiere på, hvor den synkrone kommunikation er vigtig. Vi bør dele det op i 3 dele: teknik, dataindhold og processer. Erik påpeger også, at der er behov for noget systemmæssig support i forhold til overvågning og ansvar. 5. MedComs infrastruktur (som den er) Sundhedsdatanet: VANS og SDN v/ Ib Johansen VANS-infrastrukturen: Til meddelelser asynkron kommunikation. Baseret på almindelige telelinjer. Opkaldsbaseret dial in. Ingen behov for yderligere aftaler, når man har et lokationsnummer + er MedCom-godkendt. Ib skitserede vejen i EDI-trafikken. Ib gav et eksempel på kombination af EDI-trafik og web-service på receptserveren. VANS-trafikken giver god mulighed for at lave statistik. Når man kan kommunikere med en, kan man kommunikere med alle. Prisen er flat rate eller forbrugs-rate, hvor overvågning er inkluderet. Herudover har vi sundhedsdatanettet (SDN) til online kommunikation synkron kommunikation. Almindelige telelinjer, men VPN-krypteret net. Internet like webservices. End to end-aftaler via aftalesystemet. Man kan se, hvor meget trafik de enkelte parter har, men man kan ikke lave aktivitetsstatistik. Man skal lave aftale med hver enkelt part, man vil kommunikere med. Web-applikationer og hoteller (E-+P-Journal, WebReq, Labportal, REFHOST) v/ Jens Rahbek Nørgaard og Ib Johansen Til E-Journal loades data fra sygehusene via SUP-specifikationen, som ikke er kompatible med MedComs øvrige standarder. Loadningen foregår 1 gang i døgnet om natten asynkron kommunikation. Foregår via ftp-overførsel. Adgang til data foregår via digital signatur. Derudover leverer E-Journal data til andre parter og

5 projekter via snitflade til henholdsvis Sundhedsjournalen, NPI, kronikerprojektet, labportalen og andre. Der er 12 hændelsestyper i E-Journal, som langt hen ad vejen minder om MedComs kommunikationsstandarder. Jens skitserede sikkerhedsinfrastrukturen for de forskellige parter. Både opslag fra hospitalspersonale og praktiserende læger kan ses af patienten/borgeren i MinLog på sundhed.dk. Herefter gav Jens en kort beskrivelse af den kommende Sundhedsjournal. Borgerne har mulighed for at nægte videregivelse, således at data ikke bliver vist for klinikere i E- Journal. Digitaliseringsstyrelsen har igangsat et arbejde omkring fuldmagt, hvor fx forældre kan få adgang til børns data eller omvendt. Ib fortalte om hotelløsninger som fx WebReq og henvisningshotellet. Her er der lavet web-serviceløsninger, som man kan anvende til at hente rekvisitioner, svar og henvisninger. Da sundhed.dk lagde ny brugergrænseflade på, kunne man lige pludselig ikke få adgang til labsvarportalen. I løbet af en dag udviklede man muligheden i WebReq for at få adgang til labsvarportalen via web-service, så det er hurtigt at lave ændringer, der omfatter alle i de centrale løsninger. Kronikerinfrastrukturen v/ Henrik Bjerregaard Jensen I kronikerprojektet er det ikke planen at sende til hinanden, men at samle et kronikerdatasæt. Datasættet omfatter de mest relevante patientdata, der benyttes i SST s forløbsprogrammer, og det udgør et fælles (min.) dataindhold i regionernes (KL og andres) kroniker-it-systemer. Kan i stort omfang opdateres automatisk fra eksisterende centrale datakilder og med eksisterende MedCom-standarder. Bruges til udveksling på tværs mellem regioner og mellem sygehuse, læger og kommuner. Henrik skitserede det tværsektorielle forløb. Efterfølgende en skitsering af den nationale kronikerinfrastruktur. I datasættet indgår 8 nationale services udover andre data. 6. Eksempler på parternes infrastrukturer med fokus på relationen til eksisterende nationale infrastrukturer (3 oplæg af 15 min.) Praksissektorens infrastruktur v/ PL-Forum Erik gav et historisk overblik over udviklingen i infrastrukturen i primærsektoren gennem de sidste 20 år. I perioden mellem bliver praksissektorens klinikker i stigende grad organiseret omkring en meget mere veldefineret netværksstruktur, hvor virtuel deling af services og ressourcer foregår centralt hos de enkelte leverandører. Flere forskellige typer af hostede løsninger. Ekstern forbindelse understøttes udelukkende via internetadgang. Diverse bredbåndsprodukter, herunder fiberlinjer, dominerer. De mest udbredte styresystemer er Windows 2003, 2008, XP, Vista og 7, men også stadig DOS. Lægesystemerne er eksperter, da de har begået mange fejl. Men der er fejltyper, man ikke behøver at begå igen. Man skal ikke tro på, at ét centralt system løser alt, eller at afskaffelse af VANS frigør ressourcer, eller at én teknologi løser alt, eller at det hele virker, når først SOR er helt opdateret. Sådanne synspunkter fremsættes overvejende af personer, der ikke har rødder i virkeligheden, er meget grønne, eller som har mistet overblikket totalt. Begrebet fremtidssikring er en illusion. Enhver standardtype og teknologi vil blive afløst til fordel for noget mere effektivt eller mere favnende og bedre. MedComs opgaver fremadrettet: På standardiseringssiden: a) Optimering af eksisterende meddelelser mhp. drift. b)

6 MedCom må erkende, at deres virke har en driftsside og bør have tilført midler til egentlige driftsopgaver af vedligeholdelsesmæssig art. c) Nye standarder skal så vidt muligt være dynamiske. d) Skal kunne håndtere ukendt indhold. e) Skal kunne håndtere variable parametersæt. f) Være platformuafhængige. På datasiden: a) Afdække, beskrive og standardisere datasæt generelt. b) Ikke kun mhp. kommunikation, men også totale sæt som PLO- og FNUX-formatet indenfor alle områder. c) Løsningen af denne opgave er essentiel og vil på sigt være en showstopper, hvis den ikke løses. På tekniksiden: Intet dog med fokus på tilpasning i forhold til muligheder. Erik tror indenfor forholdsvis kort tid, at man vil få fiber ud til praksis det bliver en nødvendighed. Kommunale infrastrukturer v/ KMD Bolette pointerede, at hun jo også har VANS-kasketten på, og den har hun haft svært ved at slippe, men hun vil forsøge at give en status på det kommunale it-netværk. Der er 98 forskellige kommunale it-netværk. Har valgt at kigge på lighederne. KMD s CAP/IP-netværk. Adgang til sundhedsdatanettet. VANS-kommunikation. Anden kommunikation. De elektroniske omsorgsjournaler, børnejournalerne, de socialfaglige systemer og sundhedscentersystemerne kommunikerer via MedComs standarder og udbygges med stadig flere systemer. Der er forskellige lag i kommunikationen: Netværksmæssige lag, kommunikationslag og servicelag. Udfordringer: Servicemål i forhold til den kommunale drift/it-drift. Servicemål i forhold til kommunikationen. Et kompliceret EDI-billede (EDI-kompetencer, flere itsystemer benytter samme lokationsnummer, forskellige kommunikationsprotokoller til ens kommunikation) og opgraderinger af standarder. Regional infrastruktur v/ en region Jens Henning skitserede hovedoversigten over Region Sjællands interne netværk, som kører over fiber og med redundante forbindelser. Der er 2 it-driftscentre det primære center i Ringsted og et sekundært center i Slagelse. I regionen har man adskillelse af itanvendelse og medicoteknik. Kører Microsoft Active Directory og ét samlet domæne. Kører single sign on med adgang og roller fra Microsoft Active Directory. Har klinisk portalintegration via Opus Arbejdsplads. Der er 2 punkter for eksterne forbindelser. DMZ-løsninger mod omverdenen. IHE XDS- billedbroker er under opbygning og skal stilles til rådighed for de øvrige regioner. Bruger EDI-VANS-nettet, sundhedsdatanettet, videokonferencenettet og NSP. Aktuelle udfordringer: Konsolidering af EDI-forbindelser, hvilket ikke er så nemt endda. Stort problem, at akutte henvisninger kommer for sent frem. Adgangen til henvisningshotellet. Troede, man havde fået en genvejsknap ligesom i E-Journal. Omlægning af MEDREF til henvisningshotellet. Det gik helt galt i påsken med røntgenhenvisningen, så den har man måttet køre tilbage, så de bliver sendt, som de altid er blevet. Det betyder nok en anden tidsplan end først aftalt for henvisningshotellet. SSO og digital signatur. Omlægning til MPLS-forbindelse på sundhedsdatanettet. Udfordringer i forhold til NSP og FMK. Der mangler governance i forhold til NSP. Begrænsede testmiljøer i FMK.

7 7. National infrastruktur v/ NSI Torben Søe Petersen gav en kort status på NSI s nye organisation. National sundheds-it, dokumentation fra Sundhedsstyrelsen, DRG fra departementet, statistik og analyse fra Lægemiddelstyrelsen samt Statens Serum Institut er blevet samlet. Formålet er at samle data om patientforløb på ét sted, som tidligere har ligget 5 forskellige steder. Større sammenhæng i de statslige sundheds-it-aktiviteter i relation til eksterne brugere i regioner, kommuner og fællesoffentlige institutioner. Bedst mulig understøttelse af de lokale behov og arbejdsgange i regioner og kommuner. Høste stordriftsfordele og indhente synergier mest muligt. Torben skitserede den nye organisation. Opgaver: Forretningsbehov i væsenet, koncernen og på SSI. Koordinere it-understøttelsen på sundhedsområdet. Nationale standarder og arkitekturkrav. Prioriterede udviklingsprojekter, fx FMK, NPI, epsos. Drift og udvikling af it i Sundhedsministeriet. Torben skitserede sektor for national sundheds-it. NSI sætter fokus på hele det her område med NSP, NPI m.m., og Torben har noteret sig, at der ønskes mere governance. NSP Beathe fortalte om, hvorfor man har lavet en NSP. Det kan sammenlignes lidt med dengang, man havde et omstillingsbord. Nuværende datadeling i sundhedsvæsnet: Opkobling til den enkelte nationale service sker på forskellige måder og til forskellige adresser og kræver individuelle aftaler. Services drives på mange forskellige platforme, i mange forskellige former og med forskelligartet driftskvalitet og forskelligartet og ukoordineret håndtering af vedligehold og support. Servicevinduer er placeret på forskellige tidspunkter. Services følger forskellige standarder og håndterer eksempelvis sikkerhed og brugerstyring forskelligt. Fremtidig datadeling i sundhedsvæsnet: Én platform til fælles data og services på sundhedsområdet med fx høj driftskvalitet og forsyningssikkerhed, koordineret placering af servicevinduer, fælles sikkerhedsmodel og brugerstyring samt ét koordineret aftalekoncept. NSP er en forsyningssikker infrastruktur, en kommunikationsplatform til udveksling af data mellem sundhedsvæsenets parter, og det er en system-til-systemintegration. NSP giver mulighed for at reducere svartider og nedetid med stabil drift og en høj tilgængelighed og med services med svartidsgaranti end-to-end. Har monitoreringsog logfaciliteter. Løbende central overvågning. 24/7 servicedesk 2nd line i forhold til kundens egen 1st line servicedesk. NSP består af forretningsservices, der udstiller funktionalitet, fx FMK. En række komponenter, der løser forskellige opgaver, fx sikkerhed, opsamling og distribution af data (DoDi). En platform både hardware og software. Politikker, styringsprocedurer, aftalekoncept. NSP benytter SDN og bygger på national itarkitektur og en national vision. Beathe skitserede NSP-aftalekonceptet med servicemål. Fortalte ligeledes om tilslutningsaftale, som indeholder noget omkring, hvem NSI må formidle data til, under hvilke konditioner og med hvilke krav. Status for NSP per april 2012: NSI har ikke været klare i mælet omkring teknisk implementering og organisatorisk implementering, så der har været lidt forvirring omkring, hvornår de forskellige services er meldt klar, og til hvornår brugerne har syntes, de var klar. Der er 4 faser for services, og en service skal være i fase 4, før eksterne brugere kan gøre brug af en services. Beathe skitserede status per april 2012 og gav en status på forskellige services. En del registre og services bliver ikke

8 tilgængelige for alle, men er blot nogle, som andre projekter eller registre skal bruge. Tanken fremover er et sporskifte fra indefra og ud model til udefra og ind model. En behovsdrevet prioritering af forretningsservices. Proces: Bred deltagelse fremover. Peter fra Odense Kommune spurgte til, om det hele er koordineret med KOMBIT. Det er det og ligeledes med Digitaliseringsstyrelsen. Jens Henning spurgte til, om man kunne få adgang til services uden først at tegne kontrakt, da man jo har brug for at gå til sin leverandør og forklare, hvad det er man gerne vil kunne spille op imod. Erik spurgte til indholdet af en kontrakt, hvilket Beathe forklarede. Disse kontrakter kan man også få tilsendt uden at skrive under på dem. Både Danske Regioner og KL har tilkendegivet, at det er denne vej, man vil gå. MedCom er også i dialog med NSI omkring bl.a. test af NSP. For at få fart på NSP, bl.a. til brug i kronikerprojektet, har MedCom aftalt med NSI, at få det op at køre hen over efteråret. Der er også tale om, at MedCom får en NSP stående til test i forhold til praksisleverandørerne. Lige p.t. er der ikke noget omkring klickafgifter på fx CPR-opslag, men NSI kan selvfølgelig ikke garantere, at det ikke på et tidspunkt kommer på tale for at drive platformen. 8. Første drøftelse af idéer til forbedringer (Alle) Jens Rahbek Nørgaard: Vi får fx adgang til data via en web-grænseflade, men kan ikke umiddelbart få det ind i eget system. Måske kunne man danne en pdf og få det ind i eget system, men man skal også holde styr på, hvilke data man har fået hvorfra. Der er også forskel på, om en prøve fx er taget i lægepraksis, hos patienten selv eller på et laboratorium. Ib Johansen: Langt hen ad vejen stoler vi vel på de data, der er dannet andre steder. Mette Harbo og Erik Jacobsen mener, MedCom bør skrive nogle hovedpunkter ned, som vi arbejder ud fra. Det er for svært bare at give ordet frit. Mette gav eksempler: Forsendelse af en-til-enmeddelelser. De akutte og ambulante forløb. Fleksibilitet i data (standard for standard). Erik skitserede forskellige tekniske løsninger, som er velegnede i forhold til forskellige behov. Jens Henning mener måske ikke, det hverken er teknik eller standarder, der er noget galt med, men integrationen i systemerne. Thomas: Nationalt register SOR store problemer med lokationsnummertelefonbogen. Det har været en stor problematik i mange år, som vi bør gøre noget ved. Faktisk er der en række lokationsnumre, som kommunikerer lystigt, men som ikke findes i noget register. Jens Parker: Denne gruppe er et godt forum til at hæve de forskellige problematikker, men der bør nedsættes en mindre gruppe, der kigger på løsninger. Jens nævnte som eksempel de akutte henvisninger, hvor man kunne markere dem på en bestemt måde, så de gik en anden vej end de sædvanlige. Thomas: Er egentlig meget enig med Jens Parker, men synes dog, at alle henvisninger bør gå lige hurtigt. Vi bør have en infrastruktur, der kan håndtere det. Hertil svarer Jens, at han af og til ryger ind i problemet, når han arbejder i lægevagten udenfor almindelig åbningstid og support, og det er også typisk her, man kører servicevinduer, hvorfor kommunikationen bliver forsinket og kommer i kø så her ville en prioritering jo være en fordel. Helle synes også, at vi i første omgang skal kigge på de steder, hvor der er behov for hurtige meddelelser og henviser til bl.a. WebReq, hvor rekvisitionerne bare ryger af sted. Men som Ib pointerer, koster det også noget at drive sådanne løsninger. Thomas: Servicevinduer bør være udenfor dagtiden. Iben: Kunne man koordinere releasedatoer, lige som praksisleverandørerne har gjort for mange år siden?

9 Erik oplyser, at man i 9 ud af 10 tilfælde kan lave opdateringer on the fly, uden at det koster meget mere. 9. Planlagte møder og eventuelt Lars præsenterede kort opsamling. Intern tovholder i MedCom bliver Jens Rahbek Nørgaard. Eksterne konsulenter er Deloitte. Efter i dag udarbejdes en konkret plan for arbejdet i samarbejde med Deloitte. Deloitte kontakter nøglepersoner i MedCom og evt. andre. Påbegynder beskrivelse af status. Der nedsættes en lille, men bred teknisk arbejdsgruppe med udgangspunkt i koordineringsgruppen (gerne interessetilkendegivelse fra gruppen). Næste møde i gruppen er den 21/6, som afholdes hos Danske Regioner. Næste møde igen den 4/10, hvor vi mangler en vært. Det sidste møde i år den 29/11, hvor vi også mangler en vært. Her skal der være færdigt forslag til teknologisk fremtidssikring med status, målbillede samt migration/handlingsplan. Karin Glindtvad undersøger, om vi kan holde mødet hos CSC i Århus en af de næste gange. Der er også planlagt møder for 2013, henholdsvis 14/3 i Odense Kommune, 30/5 (mangler vært), 10/10 (mangler vært) og 12/12, som afholdes i Odense, og hvor der også afholdes MedCom8- afslutning. Man må meget gerne melde tilbage, hvis man kunne tænke sig at være vært for et af møderne i MedCom8-perioden. Den 28/2-13 forelægges handlingsplanen for MedComs styregruppe. Og i 2013 foregår en egentlig beslutningsproces vedr. evt. implementering i MedCom Tak for i dag