Forord Side En koncernfælles strategi for informations- og kommunikationsteknologi Side Principper for IKT Side 33

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord Side 01. 1 En koncernfælles strategi for informations- og kommunikationsteknologi Side 02. 2 Principper for IKT Side 33"

Transkript

1 Forsvarsministeriets koncernfælles strategi for informations- og kommunikationsteknologi

2 Indholdsfortegnelse Forord Side 01 1 En koncernfælles strategi for informations- og kommunikationsteknologi Side 02 2 Principper for IKT Side Ministerområdet lever op til fællesoffentlige it-politiske målsætninger Side IKT skal understøtte en effektiv opgaveløsning Side IKT skal være omkostningseffektiv Side IKT skal være sikker og stabil Side 09 3 Styring og organisering Side 10 4 Handlingsplaner Side 11 5 Oversigt: Fra strategi til handlingsplan Side 19 2

3 Forord Vores brug af informations- og kommunikationsteknologi er steget eksplosivt i de sidste årtier. Computere og mobiltelefoner er en fast integreret del af vores arbejde. Derfor er det vigtigt, at vi udnytter teknologiens muligheder, så den kan støtte os i vores arbejde. Forsvarsministeriets koncernfælles strategi for informations- og kommunikationsteknologi (IKT-strategi) skal understøtte ministerområdets arbejde for fred og sikkerhed, herhjemme og i udlandet. Informations- og kommunikationsteknologi kan gøre vores arbejde lettere og derved frigøre ressourcer til at løse vores kerneopgaver. Derfor udstikker strategien en koncernfælles ramme til optimering af brugen af informations- og kommunikationsteknologi. Vi vil have klare mål for arbejdet med informationsog kommunikationsteknologi. Derfor er der udpeget fire koncernfælles principper for IKT i perioden Det er de fire principper, vi skal arbejde med i den kommende tid. God fornøjelse! Lars Findsen Departementschef 1

4 1 En koncernfælles strategi for informationsog kommunikationsteknologi Forsvarsministeriets strategi for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) udstikker hovedlinjerne for udviklingen af koncernens IKT i perioden. Strategien gælder for alle myndigheder i koncernen og afløser strategien fra Koncernens IKT-strategi fastlægger de overordnede rammer for IKT. De enkelte myndigheder bør derfor lave mere myndighedsspecifikke IKT-delstrategier. Myndighedernes egne delstrategier skal holde sig inden for rammerne af den koncernfælles IKT-strategi. Rammerne for ministerområdets IKT-strategi er fastsat i forsvarsforliget , beredskabsforliget og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og Statens It-råds vejledning om ministeriernes it-strategi. I kapitel 2 introduceres først de fire styrende principper for ministerområdets arbejde med IKT Principperne bliver herefter gennemgået i delkapitel 2.1 til 2.4, og der sættes konkrete mål for dem. Styringen og organiseringen af IKT i koncernen bliver beskrevet i kapitel 3. Til sidst i kapitel 4 findes handlingsplaner for konkrete koncernfælles IKT-projekter og udviklingsområder. For at følge op på implementeringen af strategien skal der årligt i koncernens IKT-strategistyregruppe følges op på fremdriften i handlingsplanerne. IKTstrategien revideres efter behov, dog mindst hvert andet år næste gang i Øvrige strategier, politikker og bestemmelser, der har indflydelse på IKT-strategien, omfatter den koncernfælles kommunikationspolitik og webstrategien, samt koncernens sikkerhedsbestemmelse FKO BST358-1 og koncernens direktiv for styring af IKTområdet FKODIR Missionen med IKT-strategien er at understøtte ministerområdets arbejde for fred og sikkerhed, herhjemme og i udlandet. Visionen er, at strategien skal effektivisere og optimere IKT-anvendelsen for at understøtte og frigøre ressourcer til løsning af ministerområdets kerneopgaver. Dette gælder både udnyttelse af eksisterende og udvikling af kommende IKT. 2

5 2 Principper for IKT Strategien er en koncernfælles ramme, der skal optimere brugen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Der er derfor udpeget fire principper, der skal fungere som pejlemærker for arbejdet med IKT i perioden Inden for hvert af de fire principper er der opsat en række konkrete målsætninger. De fire principper er: 1. Ministerområdet lever op til fællesoffentlige it-politiske målsætninger 2. IKT skal understøtte effektiv opgaveløsning administrativt og operativt 3. IKT skal være omkostningseffektiv 4. IKT skal være sikker og stabil 2.1 Ministerområdet lever op til fællesoffentlige it-politiske målsætninger Fællesoffentlige it-politiske mål skal opfyldes af alle offentlige myndigheder for at sikre kvalitet i det offentliges brug af it. Målene afspejles i en række obligatoriske målsætninger for Forsvarsministeriets koncern: Vi vil leve op til målsætningen om digitalisering af den offentlige sektor i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Vi vil nedbringe miljøbelastningen fra IKT-anvendelse og foretage årlige målinger for at følge udviklingen i energiforbruget. Vi vil efterleve sikkerhedsstandarden ISO fra Vi vil leve op til Finansministeriets krav for IKT-projekter. Det omfatter brug af den fællesoffentlige projektmodel, skabeloner til business case med mere. IKT-projekter til over 10 mio. kr. må ikke iværksættes uden Forsvarsministeriets godkendelse. 3

6 2.2 IKT skal understøtte en effektiv opgaveløsning Ministerområdets myndigheder varetager mange forskellige typer opgaver. Informations- og kommunikationsteknologi spiller ofte en vigtig rolle i løsningen af opgaverne. Derfor skal koncernens IKT understøtte en effektiv opgaveløsning, så medarbejderne kan fokusere på at løse ministerområdets kerneopgaver. Udover de koncernfælles IKT-udviklingsområder har myndighederne deres egne behov og udviklingsområder. Udvikling og brug af IKT sker både på koncernfælles plan og i de enkelte myndigheder. Forsvarsministeriet har identificeret en række koncernfælles IKT-udviklingsområder, der kan være med til at sikre en effektiv opgaveløsning. Figur 1: Ministerområdets primære IKT-udviklingsområder 4

7 KESDH Koncernens elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem (KESDH) skal både understøtte en effektiv sagsbehandling og de fortsatte krav om øget digitalisering. For at sikre dette skal der i perioden tages stilling til den videre udvikling af KESDH. Vi vil i 2012 udarbejde en strategi for KESDH i perioden DeMars DeMars er koncernens fælles virksomhedsstyringssystem. Systemet er driftsikkert og stabilt. For at optimere anvendelsen af DeMars som et koncernfælles virksomhedsstyringssystem er der behov for at optimere både den daglige anvendelse af systemet og systemets tekniske platform. Vi vil i strategiperioden gennemføre en forretningsanalyse, brugeruddannelse og optimering af datasikkerhed, der kan styrke DeMars som et robust og fleksibelt ressourcestyringsystem. IKT-understøttelse af operationer Alle projekter, der direkte understøtter både nationale og internationale operationer med IKT og som stiller særlige krav til sikkerhed, skal referere til program Operational Danish Information Network (ODIN). Program ODIN skal samordne IKT-understøttelse af nationale og internationale operationer, hvor data og information klassificeret til og med hemmeligt skal kunne behandles. ODIN programmet består af et antal projekter, der tilsammen tilgodeser ministerområdets krav til klassificeret information. Vi vil senest i 2014 med program ODIN tilgodese ministerområdets krav om have adgang fra missionsområder til andre nationale og internationale klassificerede netværk. Cyber security For at tilpasse os til det nye trusselbillede vil ministerområdet udarbejde en handlingsplan for cyber security. Dette skal styrke vores evne til at beskytte og forsvare koncernes informationer, IKT-systemer og netværk. Handlingsplanen vil blive tilpasset eventuelle nationale tiltag på området. Vi vil senest 2013 udarbejde en handlingsplan for cyber security. Vi vil strategiperioden udarbejde en strategi for cyber defence. 5

8 Koncernens standardarbejdsplads Der er i dag begrænset adgang til internettet fra koncernens standardarbejdspladser. Koncernens standardarbejdsplads består af en pc på FIINnetværket med begrænset internetadgang via 1-NET. Derfor har mange medarbejdere to pc er: en med internetadgang og en på det interne netværk (FIIN) med begrænset internetadgang. Målet i strategiperioden er at etablere en internetbaseret løsning for standardarbejdspladsen. Denne løsning skal opfylde brugernes behov for internetadgang og integration mellem forskellige platforme (for eksempel standardarbejdsplads, fjernarbejdsplads, tablets og mobiltelefon). Vi vil etablere en internetbaseret løsning for koncernes standardarbejdsplads, som kan indfri målsætningen om én bruger = én pc. Koncernens fjernarbejdsplads Koncernens fjernarbejdsplads skal udvikles i overensstemmelse med ovenstående. Fjernarbejdspladsen skal fungere hurtigere og mere driftsikkert, og den skal leve op til koncernens behov for hjemmearbejdspladser. Vi vil senest 2012 have implementeret en ny version af koncernens fjernarbejdsplads (FAPv2). 6

9 Centralisering af internet I dag foregår drift, udvikling og anvendelse af internettet i koncernen i høj grad decentralt. Med henblik på at udnytte internettets muligheder og give myndighedernes målgrupper den bedste service skal internetområdet i relevant omfang samles også for at udnytte synergieffekter på området. Centralisering af internettet vil understøtte ministerområdets opgaveløsning og sikre en mere effektiv udnyttelse af eksisterende ressourcer. I det omfang myndighederne har særlige individuelle, forretningsmæssige behov, så kan disse dog fortsat tilgodeses efter en konkret vurdering. Konkret skal der etableres en koncernfælles internetportal (hjemmeside) og en fælles teknisk internetplatform, hvor alle myndigheders hjemmesider og om muligt intranet skal placeres. Samtidig skal driften og udviklingen af adgang til internettet i videst muligt omfang samles. Projektet er en del af program Danish Defence Integrated Information Network (DIIN), der skal samordne IKT-understøttelse af nationale opgaver, hvor data og information klassificeret til og med Til tjenestebrug bliver behandlet. Vi vil centralisere drift og udvikling af internettet som platform for kommunikation. Modernisering af netværksinfrastruktur Koncernens netværksinfrastruktur skal moderniseres, så infrastrukturen bliver mere robust og bedst muligt beskyttet imod elektroniske angreb, som eksempelvis hacking eller cyber-angreb. Som følge af skybrud med videre har behovet for sikring af centrale IKT-services og data fået en øget aktualitet. Der skal derfor etableres beredskabsorganisation og -proces. Projektet er en del af program Danish Defence Integrated Information Network (DIIN). Vi vil modernisere koncernens netværksinfrastruktur. Vi vil etablere en beredskabsorganisation og -proces. IKT-arkitektur En god IKT-arkitektur kan få systemer og netværk til at passe sammen og arbejde integreret. Velfungerende arkitektur identificerer, strukturerer og kategoriserer ting og mindsker dermed unødigt og over- flødigt arbejde. Arbejdet med IKT-arkitektur skal ske centralt i koncernen, og der skal være koblinger til en overordnet arkitektur. Vi vil fastsætte overordnede principper og standarder for udvikling af IKT-systemer i koncernen samt sikre, at disse følges. 7

10 2.3 IKT skal være omkostningseffektiv Forsvarsministeriets koncern vil effektivisere og optimere anvendelsen af IKT for at frigøre ressourcer til løsning af ministerområdets kerneopgaver. Derfor skal ministerområdets brug af IKT være omkostningseffektiv. Vi vil i strategiperioden finde IKT-områder, der kan procesoptimeres med brug af koncernens Lean-kompetencecenter. Projekter IKT-projekter skal følge Finansministeriets fem strategiske principper for statslige it-projekter: 1. Staten skal kun gå forrest i brugen af umodne tekniske løsninger, hvis der er særlige perspektiver ved dette. 2. Allerede indkøbte og udviklede løsninger skal så vidt muligt genbruges. 3. Kun projekter med klart beskrevne omkostninger, gevinster og effekter bør gennemføres. 4. Projekter skal opdeles i mindre og selvstændigt værdiskabende dele, som besluttes og gennemføres uafhængigt af hinanden. 5. Projekter skal gennemføres med fælles metoder og kvalificerede ressourcer, så alle projekter har et passende modenhedsniveau. Vi vil udbrede viden om Finansministeriets fem strategiske principper ved anskaffelse og udvikling af IKT. Indkøb Indkøb af IKT skal foretages under hensyntagen til gældende indkøbspolitikker i staten og forsvaret. Der er desuden stordriftsfordele ved at samle ministerområdets kontrakt- og leverandørstyring på IKTområdet. Vi vil i videst muligt omfang samle koncernens forhandling af kontrakter og styring af leverandører på IKT-området. Outsourcing Ved fortsat at outsource drift, vedligeholdelse og udvikling af IKT til eksterne leverandører kan ministerområdet være omkostningsbevidst. Outsourcing skal naturligvis både på kort og langt sigt være økonomisk fordelagtigt, ligesom det skal kunne overholde ministerområdets sikkerhedskrav. Vi vil i strategiperioden finde IKT-områder, der skal undersøges med henblik på outsourcing. 8

11 2.4 IKT skal være sikker og stabil En sikker og stabil IKT-drift er en forudsætning for, at medarbejderne kan fokusere på at løse ministerområdets kerneopgaver. Ved sikker og stabil forstås, at brugeren altid har adgang til relevante informationer og IKT-redskaber. Derfor skal medarbejderne opleve, at IKT fungerer uden problemer. Samtidig skal det være let for medarbejderne at få adgang til støttefunktioner og support. Forsvarets Koncernfælles Informatiktjenestes organisationsudvikling Der skal gennemføres en analyse af organisationen i Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste (FKIT). Analysen skal indeholde en afdækning af koncernens fremadrettede efterspørgsel på FKIT s ydelser. Analysen skal afdække behovet for at justere organisationen i overensstemmelse hermed. Vi vil i 2012 gennemføre en analyse af koncernens fremadrettede efterspørgsel på ydelser fra FKIT. Analysen skal indeholde en afdækning af konsekvenserne for FKIT s organisation. Kompetencer En stabil og sikker IKT-drift kræver, at de ansatte har de rette kompetencer til at løse opgaverne profes- sionelt. Derfor skal der ske en fortsat professionalisering og kompetenceudvikling af IKT-medarbejderne. Vi vil inddrage organisationsanalysen til at fastlægge koncernens fremadrettede behov for IKT-kompetencer. Vi vil lave tjenesteforløb, der sikrer en fortsat kompetenceudvikling. Information Management Information Mangement skal sikre en effektiv udnyttelse af informationer på tværs af portaler og platforme. En stigende mængde information, der lagres på forskellige portaler og platforme, stiller krav til, hvordan bl.a. registrering, lagring, organisering og søgning gøres effektivt. Vi vil implementere et koncept for Information Management inden udgangen af Informationssikkerhed IKT-systemer ændrer sig, og det gør truslerne mod systemerne også. Det medfører, at styringen af informationssikkerhed er en kontinuerlig proces. Ministerområdets informations- og kommunikationsteknologi skal være sikker for at kunne understøtte koncernens arbejde for fred og sikkerhed, herhjemme og i udlandet. Forsvarets Efterretningstjeneste er ansvarlig for koncernens model for styring af informationssikkerheden (herunder risikostyring og -vurdering) på IKTområdet. Alle myndighedschefer er dog risikoansvarlige inden for eget område og skal gennemføre den nødvendige risikostyring og -vurdering. Forsvarets Efterretningstjeneste er it-sikkerhedsmyndighed og skal endvidere rådgive i IKT-projekter. Forsvarets Efterretningstjeneste skal i IKT-projekter vedrørende systemer klassificeret højere end Til Tjenestebrug høres vedrørende organisering af projektet. Som tidligere nævnt vil ministerområdet i 2013 styre og lede informationssikkerheden efter sikkerhedsstandarden IS Her indgår krav om risikostyring. Vi har et nyt koncept for informationssikkerhed inden udgangen af

12 3 Styring og organisering Forsvarsministeriet har det overordnede ansvar for organisering og styring af IKT i koncernen. Forsvarskommandoen varetager koncernfælles opgaver samt projektgennemførelse og -implementering med videre inden for IKT. Driften varetages af Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste (FKIT). Samarbejdet mellem FKIT og koncernens øvrige myndigheder er fastlagt i service level agreements (SLA), der definerer ydelser og retningslinjer for samarbejdet. Styringen af ministerområdets informations- og kommunikationsteknologi skal forankres i topledelsen som en naturlig del af virksomhedsstyringen. Derfor etableres en IKT-strategistyregruppe med deltagelse af alle niveau 1 myndigheder: Forsvarskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnskommandoen, Forsvarsministeriets Interne Revision, Forsvarets Auditørkorps og departementet. Forsvarsministeriet varetager formandskabet. Styregruppens formål er løbende at følge op på den koncernfælles informations- og kommunikationsstrategi samt at styrke udmøntningen af strategiens handlingsplaner på tværs af koncernen på strategisk niveau. Figur: Styring af IKT i Forsvarsministeriets koncern Nye IKT-projekter Det er obligatorisk at anvende den fælles statslige it-projektmodel for alle IKT-projekter. For projekter med samlede udgifter over 10 mio. kr. er der en række obligatoriske ledelsesprodukter (med tilhørende skabeloner for business case, risikoscore og så videre), der skal udarbejdes. Skabelonerne kan findes på itprojektraad.dk. Nye IKT-projekter i koncernen med en værdi over 10 mio. kr. skal godkendes af departementet, når analysefasen er afsluttet, og før projektet forelægges for Statens It-råd. Det gælder også projekter, som er opdelt i mindre dele, der besluttes og gennemføres uafhængigt af hinanden, men som forventes at have eller undervejs i projektet får en samlet værdi over 10 mio. kr. IKT-projekter karakteriseres som nyudvikling eller væsentlig tilpasning af standard/eksisterende IKT-løsninger. De samlede udgifter beregnes som udgifter til anskaffelse og udvikling - inklusiv internt ressourceforbrug. 10

13 4 Handlingsplaner Forsvarsministeriets koncernfælles strategi for informations- og kommunikationsteknologi opstiller fire principper for arbejdet med IKT På den baggrund er der udarbejdet handlingsplaner for vigtige projekter og udviklingsområder. Handlingsplanerne giver konkrete anvisninger for arbejdet, og der er fastlagt delmål for de enkelte områder. Handlingsplanerne omfatter kun koncernfælles IKTprojekter og udviklingsområder. Handlingsplanerne skal konkretiseres i business cases, kommissorier eller lignende og vil blive iværksat ud fra de givne ressourcemæssige rammer. IKT-strategistyregruppen vil løbende følge op på handlingsplaner for de enkelte IKT-projekter. 4.1 Grøn IKT Forsvarsministeriets koncern vil nedbringe miljøbelastningen fra brug af IKT ved at implementere grønne IKT-principper. Det skal inden udgangen af 2014 medføre en reduktion af koncernens energiforbrug til IKT. Eksempelvis kan nævnes et grønt itprojekt, der sikrer slukning af unødigt tændte pc er. Projektet forventes at reducere udgifter til elektricitet for ca. 8 mio. kr. Tiltag på energi- og miljøområdet skal tage udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings Vejledning om grøn it til offentlige myndigheder og skal koordineres med koncernens kommende miljø- og naturstrategi samt klima- og energistrategi. I 2012 udarbejdes en detaljeret handlingsplan for implementering af grøn IKT. Planen skal blandt andet fokusere på grøn it-adfærd, fysiske rammer, servervirtualisering og -konsolidering, desktopvirtualisering, miljørigtige anskaffelser, anvendelse af overskudsvarme, intelligent styring, etablering af bærbar pc som standardarbejdsplads, og tynde klienter (skærm og tastatur, hvor programmer og data anvendes fra en central server). Udviklingen i energiforbrug følges af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, som vil foretage årlige etablissementsspecifikke opgørelser over strømforbruget. 11

14 4.2 KESDH Koncernens elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem (KESDH) skal i perioden understøtte en yderligere effektivisering af sagsbehandlingen og de fortsatte krav om øget digitalisering. Der skal derfor tages stilling til, hvordan ESDHsystemet skal videreudvikles. Udviklingen af KESDH skal tage udgangspunkt i den forvaltningsmæssige lovgivning, brugernes krav til funktionalitet, de økonomiske rammer og de teknologiske muligheder (herunder koncernens andre IKT-systemer). Inden udgangen af 2012 er der lavet en strategi for KESDH i perioden DeMars I perioden iværksættes en optimering og udvikling af koncernens fælles virksomhedsstyringssystem DeMars, så det fortsat kan være driftsikkert og stabilt. Der skal gennemføres analyser med henblik på konsolidering af et solidt og ledelsesmæssigt forankret grundlag for udvikling og optimering af DeMars som en robust og fleksibel kapacitet. Dette skal ske ved at udarbejde en projektprioriteringsmodel analysere den nuværende DeMars løsning hvad anvendes den til, og på hvilke områder udnyttes den eksisterende software eventuelt ikke optimalt. udpege fokusområder med størst gevinstpotentiale for koncernen gennemføre optimeringsprojekter på de udpegede fokusområder Samlet set skal ovenstående udstikke retningen for udviklingen af DeMars i perioden en udvikling der forventes videreført I 2011 igangsættes foranalyse, og der implementeres et projekt til understøttelse af den fælles standard OIOUBL i DeMars. OIOUBL (Offentlig Information Online Universal Business Language) er en dansk tilpasning af en international e-handelsstandard UBL. I 2011 igangsættes en forretningsanalyse med henblik på at gennemføre projekter, der optimerer forretningen og reducerer specialprogrammeringen og dermed omkostningerne ved DeMars. Inden udgangen af 2012 udvikles og implementeres procedure for it-styring og ny bestemmelse for autorisationsstyring. Desuden udvikles og godkendes strategi og handleplaner for data-kvalitetsindsatsen. Inden udgangen af 2012 udvikles og godkendes strategi og handleplaner for anvendelsen af ledelsesinformation. I 2013 udvikles uddannelseseffektmåling, uddannelser med udgangspunkt i kortlagte forretningsprocesser samt strategi og handleplan for transformation af DeMars uddannelsesudbud. Inden udgangen af 2014 udvikles og initieres projekt til dataarkivering og serverudskiftning, business case for Learning Management System (LMS). 12

15 4.4 Koncernens standardarbejdsplads Koncernens standardarbejdsplads består af en pc på det lukkede FIIN-netværk med begrænset internetadgang. Derfor er mange arbejdspladser udstyret med to pc er, en standardarbejdsplads og en pc med mere eller mindre fri adgang til internettet. Projekt 1-NET har kun delvist opfyldt brugernes behov for adgang til internettet fra standardarbejdspladsen, og det har derfor ikke været muligt at nedtage det forventede antal internet-pc er. Målsætningen er, at der etableres en internetbaseret løsning for koncernens standardarbejdsplads. Dermed kan vi indfri målsætningen om, at hver medarbejder kun har én pc. Denne løsning skal opfylde brugernes behov for internetadgang og integration mellem forskellige platforme (for eksempel standardarbejdsplads, fjernarbejdsplads, tablets og mobiltelefon). I første kvartal 2012 udarbejdes et kommissorium, der ud fra brugermæssige, sikkerhedmæssige og økonomiske perspektiver tager stilling til, hvordan koncernen kan overgå til en internetbaseret løsning. I strategiperioden indfries målsætningen om internet-baserede pc er som standardarbejdsplads. Dermed vil FIIN-pc er kunne fjernes. 4.5 Koncernens fjernarbejdsplads Koncernens fjernarbejdspladser (FAP) baserer sig i udgangspunktet på standardarbejdspladsen og skal derfor udvikles i overensstemmelse med ovenstående. Vi vil senest i 2012 have implementeret en ny, mere brugervenlig og driftsikker version af koncernens fjernarbejdsplads (FAPv2). 13

16 4.6 Centralisering af internet I dag foregår ministerområdets drift og udvikling af internettet som platform for kommunikation i høj grad decentralt. Det er ikke hensigtsmæssigt fra et ressourcemæssigt synspunkt, og derfor skal internet-området i større omfang samles. I det omfang myndighederne har særlige individuelle, forretningsmæssige behov, så kan disse dog fortsat tilgodeses efter en konkret vurdering. Ministerområdets hjemmesider og øvrige tilstedeværelse på internettet er en særdeles vigtig kommunikationskanal til offentligheden. Myndighedernes hjemmesider skal derfor være professionelle og tilfredsstille brugernes behov for information om ministerområdet. De yngre brugere på internettet bruger i højere grad sociale medier (eksempelvis Facebook) og håndholdte enheder (som mobiltelefoner) end traditionelle hjemmesider og pc er. Det stiller nye krav til koncernens kommunikation, og ministerområdet skal i fremtiden være klar til at kommunikere de steder på internettet, hvor brugerne er. For at centralisere brugen af internettet er koncernen ved at etablere en fælles internetplatform, en fælles internetportal og en fælles weborganisation, der i videst muligt omfang skal varetage driften og udviklingen af internettet. Senest i 2012 etableres en koncernfælles internetplatform (KIP), hvor alle myndigheders hjemmesider placeres i det koncernfælles design. Arbejdet med KIP er i gang og koordineres løbende med hjemmeværnets etablering af en teknisk internetplatform til håndtering af frivillige med mere. I perioden etableres en koncernfælles portal (hjemmeside), der skal fungere som koncernens ansigt udadtil. De enkelte myndigheders egne hjemmesider bevares. Portalen afventer etableringen af den koncernfælles internetplatform. I perioden etableres en koncernfælles weborganisation, der skal stå for driften og udviklingen af internettet, hvor det er relevant og omkostningseffektivt. 4.7 Modernisering af netværksinfrastrukturen Koncernens netværksinfrastruktur skal moderniseres, så infrastrukturen bliver mere robust og bedst muligt beskyttet imod elektroniske angreb, som eksempelvis hacking eller cyber-angreb. I strategiperioden skal der etableres en beredskabsorganisation og -proces. Organiseringen skal være understøttet af konkrete analyser, der identificerer de kritiske områder for opretholdelse af en uforstyrret drift. For eksempel skal de fysiske lokaliteter med serverrum sikres i tilstrækkelig omfang til at imødegå for eksempel vandindtrængning, således at driften kan fortsætte uforstyrret. Koncernens netværksinfrastruktur moderniseres, så den er beskyttet imod elektroniske angreb. Fra udgangen af 2012 vil kun IP-enabled systemer have adgang til Forsvarets Integrerede Informatik Netværk (FIIN). Inden udgangen af strategiperioden vil vi have udarbejdet en beredskabsorganisation og -proces. 14

17 4.8 ODIN Program ODIN (Operational Danish Information Network) skal samordne IKT-understøttelse af operationer, hvor data og information, klassificeret til og med Hemmeligt, skal kunne behandles. ODIN-programmet består af et antal projekter, der tilsammen tilgodeser ministerområdets krav. Alle projekter, der direkte understøtter både nationale og internationale operationer med IKT, og som stiller særlige krav til sikkerhed, skal referere til program ODIN. Ved periodens afslutning vil program ODIN omfatte etablering af informations- og kommunikationsnetværk til brug for internationale operationer til udveksling og behandling af informationer til og med Hemmeligt (HEMNET), samt eventuelt flere missions-netværk med forbindelse til internationale samarbejdspartnere. Netværkene skal baseres på en serviceorienteret arkitektur for at skabe en fleksibel udbygning af funktionalitet i takt med kravene hertil. ODIN skal give adgang til alle nødvendige informationer og mulighed for effektiv videndeling af højt klassificeret information. Inden udgangen af 2014 giver ODIN adgang til alle nødvendige informationer og mulighed for effektiv videndeling af højt klassificeret information på HEMNET, samt eventuelt flere missionsnetværk. 15

18 4.9 Regeringens Krisestyringsnetværk til Hemmeligt Regeringens Krisestyringsnetværk til Hemmeligt (REGNEM) giver mulighed for elektronisk kommunikation af højt klassificeret materiale. REGNEM anvendes af departementer og styrelser samt ved en række danske ambassader i udlandet. REGNEM understøtter regeringens krisestyring ved elektronisk kommunikation, men anvendes også på daglig basis til udveksling af højt klassificerede informationer mellem de tilsluttede myndigheder. Sikkerheden i systemet er høj, og der må behandles og lagres informationer klassificeret op til og med Nationalt Hemmeligt på REGNEM. REGNEM består af tre kommunikationstjenester på samme kommunikationsinfrastruktur: datakommunikation, videokonference og telefoni. Forsvarsministeriet varetager den forretningsmæssige styring af REGNEM. Styring sker med reference til Statsministeriet og Kriseberedskabsgruppen. Forsvarsministeriet vil, hvis der er behov for det, udvide REGNEM til at omfatte øvrige departementer og underlagte myndigheder med behov for højt klassificeret kommunikation eksempelvis ved ambassader og i politikredse Arkitekturstyring Arbejdet med IKT-arkitektur sker i dag decentralt i koncernen. Arbejdet med IKT-arkitektur skal ske med koblinger til en overordnet arkitektur. Derfor skal den overordnede arkitektur udvikles, og der skal vejledes i forbindelse med nye projekter, så systemer og netværk passer sammen og arbejder integreret. Netværksbaserede operationer er koordinerede aktioner, hvor soldaters indsatser understøttes af IKT. Det stiller store krav til sammenhængen mellem de operative og administrative IKT-systemer, og dermed til IKT-arkitekturen. Der skal i perioden etableres en organisation, der inden for de eksisterende rammer koordinerer og styrer koncernens samlede IKT-arkitektur. Koncernfælles målarkitektur fastlægges og udvikles i samarbejde og koordination med strategiske samarbejdspartnere. Inden udgangen af 2014 skal styringsfunktionen evaluere centrale IKT-projekter for at sikre, at de er i overensstemmelse med koncernens mål-arkitektur Information Management Som en del af udviklingen af et koncept for information management skal der etableres en moderne portalløsning på DIIN. Standardfunktionaliteter skal være versionsstyring, søgbarhed og rettighedsstyring. Der skal også etableres en hensigtsmæssig integration til koncernens øvrige standardsystemer. Inden udgangen af 2013 er der udviklet og implementeret et koncept for information management. 16

19 4.12 Kompetenceudvikling En stabil og sikker IKT-drift stiller store krav til IKTmedarbejdernes kompetencer. På fagområder, hvor der ikke findes tilstrækkelig kapacitet, skal rekruttering og fastholdelse af specialister også prioriteres. Ved brug af eksterne konsulenter til IKT-opgaver skal myndighederne sikre, at konsulenternes kompetencer i videst muligt omfang overføres til myndighedens egne IKT-medarbejdere. Kravet skal medtages i alle projektplaner, således at overdragelse af viden sker løbende i projektet. Det kan på sigt være med til at reducere udgifterne til eksterne konsulenter. Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste skal, hvor det er relevant, etablere et samarbejde og videndele med Statens It. Et område kan være sagsstyringssystemet ESDH. Forsvarets Personeltjeneste skal i relevant omfang koordinere forvaltningen af medarbejdere på IKTområdet. Det skal ske i samarbejde med de øvrige niveau 1-myndigheder samt relevante myndigheder i forsvaret. Alle større myndigheder har inden udgangen af 2012 en plan for overførsel af kompetencer fra eksterne IKT-konsulenter til egne medarbejdere. Der er inden udgangen af 2012 udarbejdet en delstrategi for udvikling af e-læring på IKT-området. Inden udgangen af 2012 er det afdækket, på hvilke områder det indledningsvist kan være relevant at samarbejde med Statens It Forsvarets Koncernfælles Informatiktjenestes organisationsudvikling IKT-systemer i Forsvarsministeriets koncern bliver stadigt mere komplekse. Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste (FKIT) skal inden udgangen af 2012 gennemføre analyser af koncernens fremadrettede behov for IKT-kompetencer og behovet for at justere organisationen i overensstemmelse hermed. Forsvarsministeriets departement deltager i analysen. Følgende skal inddrages: Bedre sammenhæng og udveksling mellem DeMars og øvrig IKT. Bedre muligheder for at levere drift, udvikling og support af internettet som platform for kommunikation i koncernen. Øgede muligheder for udsendelse af IKT-kompetencer i internationale operationer. Fortsat optimering af ressource- og energiforbruget. Bedre håndtering af outsourcede services herunder især DeMars og IKT-sikkerhedsaspekter. Inden udgangen af 2012 er der gennemført en analyse af koncernens fremadrettede behov for IKT-kompetencer samt de konsekvenser, det eventuelt vil have for FKIT s organisation. 17

20 4.14 Informationssikkerhed For at sikre ministerområdets informations- og kommunikationsteknologi mod trusler skal koncernen lave et nyt koncept for informationssikkerhed. Nye mobile platforme, fx smartphones og tablets, stiller nye krav til informationssikkerheden, og anvendelsen heraf skal indarbejdes i et nyt koncept for informationssikkerhed. Fremadrettet skal den teknologiske udvikling (som for eksempel cloud computing og sociale medier) også indtænkes i det ny koncept for informationssikkerhed. Et nyt koncept for informationssikkerhed er udarbejdet inden udgangen af Konceptet skal give retningslinjer for informationssikkerhed og cyber defence (forsvar af computere og netværk i cyberspace). Implementering af princippet security by design. Dvs. at sikkerhed indtænkes fra begyndelsen i IKT-projekter. Inden udgangen af 2013 gennemføres en revision af ministerområdets sikkerhedsbestemmelse FKO-BST 358-1, så den er tilpasset pålagte standarder. Sikkerhedsbestemmelsen skal også indeholde koncernfælles retningslinjer for risikostyring og -vurdering. Der skal i perioden gennemføres obligatoriske kurser i informationssikkerhed for relevante chefer og medarbejdere i koncernen. Ministerområdet styrer og leder senest i 2013 informationssikkerheden efter sikkerhedsstandarden IS Den nuværende IKT-infrastruktur er inden 2014 moderniseret og dermed mere robust Cyber security Forsvarsministeriets koncern vil udarbejde en handlingsplan for cyber security. Handlingsplanen skal understøtte både det nationale og internationale samarbejde på området, og koncernens evne til at beskytte og forsvare information, IKT-systemer og netværk, herunder også internationale operationer. Inden 2013 er der udarbejdet en handlingsplan for cyber security. 18

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune It med ny mening Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune Indhold Borgmesterens forord 3 Baggrund 4 Strategiens gyldighed og sammenhæng 5 Organisering af digitaliseringsarbejdet

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013 Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen Januar 2013 1. Indledning Denne resultatkontrakt er udarbejdet i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer for udarbejdelse af resultatkontrakter.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Koncernens kommunikationspolitik

Koncernens kommunikationspolitik Koncernens kommunikationspolitik Gælder for alle myndigheder under Forsvarsministeriet Indholdsfortegnelse Forord v/ forsvarsminister Søren Gade Side 3 1. En fælles politik for kommunikation Side 4 2.

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

28. november 2013. Fødevareministeriets. Koncerndigitaliseringsstrategi 2013-2016

28. november 2013. Fødevareministeriets. Koncerndigitaliseringsstrategi 2013-2016 28. november 2013 Fødevareministeriets Koncerndigitaliseringsstrategi 2013-2016 0 Indhold Indledning... 2 Udgangspunkt i de strategiske pejlemærker... 2 Koncerndigitaliseringsstrategiens formål... 2 Fokus

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Forsvarsministeriets it-strategi 2005-2009

Forsvarsministeriets it-strategi 2005-2009 Forsvarsministeriets it-strategi 2005-2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Mission og it-vision...3 Forretningsmæssige krav, herunder kompetencer...4 It-styring og -organisering...6

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

DELSTRATEGI FOR DIGITALISERING 2014-2017 IMAGINE VIA 2020

DELSTRATEGI FOR DIGITALISERING 2014-2017 IMAGINE VIA 2020 DELSTRATEGI FOR DIGITALISERING DELSTRATEGI FOR D I G I T A L I S E R I N G 2014-2017 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 2 AMBITION DET VIL VI I FORHOLD TIL DIGITALISERING Ambitionen

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet Sammenfatning Denne vejledning adresserer risikoen for industrispionage fra statssponserede aktører i udlandet mod

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed Forslag til Vordingborg Kommunes Overordnede bestemmelser om IT- informationssikkerhed Rev. 12. januar 2015 Hvad der er markeret med rød skrift er tilføjelser til den vedtagne politik af 24. februar 2011.

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores It Revision & Rådgivning Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores kunder med. 2 Revision og rådgivning

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Digitaliseringsindsatsen Middelfart Kommune 2014. April 2014-2017

Digitaliseringsindsatsen Middelfart Kommune 2014. April 2014-2017 Digitaliseringsindsatsen Middelfart Kommune 2014 April 2014-2017 Indholdsfortegnelse 1 Ledelsesoverblik... 2 2 Visioner og mål i Middelfart Kommune... 3 2.1 KOMMUNENS FORRETNINGSSTRATEGI VISION, MISSION

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 3. 2. Formål... 3. 3. Vision... 3. 4. Indsatsområder... 4. 4.1. Digital service og selvbetjening...

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 3. 2. Formål... 3. 3. Vision... 3. 4. Indsatsområder... 4. 4.1. Digital service og selvbetjening... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Vision... 3 4. Indsatsområder... 4 4.1. Digital service og selvbetjening... 4 Kanalvalg og kanalmuligheder er afgørende for service og effektivitet...

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Webløsning til Skive Kommune

Webløsning til Skive Kommune Udbud efter tilbudsloven (nationalt udbud) Anmodningsmateriale til prækvalifikation på levering af Webløsning til Skive Kommune Februar 2013 1. Indledning 1.1 Generel beskrivelse af udbuddet Skive Kommune

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Den finansielle sektor er i dag 100% afhængig af, at it-løsninger er kørende og herudover er sikret i tilfælde af, at noget

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

IT-strategi og ROI baseret på IT

IT-strategi og ROI baseret på IT IT-strategi og ROI baseret på IT Indhold Udarbejdelse af en IT-strategi Udarbejdelse af en ROI-case til ledelsen (business case) Praktisk eksempel på Case forløb 10-05-2012 EG Copyright 2 Faser i udarbejdelse

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik Ringkøbing-Skjern Kommune Informationssikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Holdninger og principper... 3 4. Omfang... 3 5. Sikkerhedsniveau...

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi Silkeborg Kommune Digitaliserings- og Kanalstrategi 2013 2017 Forord At gå fra landbrugssamfund til industrisamfund forandrede verden radikalt. Lige nu befinder vi os i en brydningstid, der ser ud til

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Stevns Kommune 2011-2015 Indledning Denne digitaliseringsstrategi har til formål at sætte retning på digitaliseringen i Stevns Kommune 2011-15. Strategien består af en vision og

Læs mere

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 Hvem er vi? It-revisor Claus. B. Jensen, CISA, CIA Lang erfaring med it-revision i bl.a. pengeinstitutter og forsvaret Ansat

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø

Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø [Vejledning til Leverandøren i forbindelse med afgivelse af tilbud Dette bilag indeholder Kundens krav til at systemet skal kunne afvikles i nedenstående IT-miljø. Leverandøren

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

One-stop-shop Gorm Simonsen. InspEir 24. september 2013

One-stop-shop Gorm Simonsen. InspEir 24. september 2013 One-stop-shop Gorm Simonsen InspEir 24. september 2013 Region Nordjyllands opgaver Region Nordjylland ca. 13.000 ansatte 4 hospitaler Årligt budget på kr. 10,9 mia ca. kr. 3,4 mia i indkøb ca. 70-100 offentlige

Læs mere

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen N O TAT Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat 3 initiativer, der tilsammen skal forbedre

Læs mere

SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne. Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006

SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne. Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006 SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006 19. september 2006 Agenda Udfordringer overvejelser om SOA Visionen driver

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 340-002 NOV 2014 H J E M M E V Æ R N S B E S T E M M E L S E

HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 340-002 NOV 2014 H J E M M E V Æ R N S B E S T E M M E L S E H J E M M E V Æ R N S B E S T E M M E L S E Emne: Hjemmeværnets anvendelse af internettet herunder HJV.DK. Ref.: FKOBST 358-001 Erstatter: HJVBST 340-002 af DEC 2013 Bilag: 1. Beskrivelse af forhold vedrørende

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere