Forord Side En koncernfælles strategi for informations- og kommunikationsteknologi Side Principper for IKT Side 33

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord Side 01. 1 En koncernfælles strategi for informations- og kommunikationsteknologi Side 02. 2 Principper for IKT Side 33"

Transkript

1 Forsvarsministeriets koncernfælles strategi for informations- og kommunikationsteknologi

2 Indholdsfortegnelse Forord Side 01 1 En koncernfælles strategi for informations- og kommunikationsteknologi Side 02 2 Principper for IKT Side Ministerområdet lever op til fællesoffentlige it-politiske målsætninger Side IKT skal understøtte en effektiv opgaveløsning Side IKT skal være omkostningseffektiv Side IKT skal være sikker og stabil Side 09 3 Styring og organisering Side 10 4 Handlingsplaner Side 11 5 Oversigt: Fra strategi til handlingsplan Side 19 2

3 Forord Vores brug af informations- og kommunikationsteknologi er steget eksplosivt i de sidste årtier. Computere og mobiltelefoner er en fast integreret del af vores arbejde. Derfor er det vigtigt, at vi udnytter teknologiens muligheder, så den kan støtte os i vores arbejde. Forsvarsministeriets koncernfælles strategi for informations- og kommunikationsteknologi (IKT-strategi) skal understøtte ministerområdets arbejde for fred og sikkerhed, herhjemme og i udlandet. Informations- og kommunikationsteknologi kan gøre vores arbejde lettere og derved frigøre ressourcer til at løse vores kerneopgaver. Derfor udstikker strategien en koncernfælles ramme til optimering af brugen af informations- og kommunikationsteknologi. Vi vil have klare mål for arbejdet med informationsog kommunikationsteknologi. Derfor er der udpeget fire koncernfælles principper for IKT i perioden Det er de fire principper, vi skal arbejde med i den kommende tid. God fornøjelse! Lars Findsen Departementschef 1

4 1 En koncernfælles strategi for informationsog kommunikationsteknologi Forsvarsministeriets strategi for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) udstikker hovedlinjerne for udviklingen af koncernens IKT i perioden. Strategien gælder for alle myndigheder i koncernen og afløser strategien fra Koncernens IKT-strategi fastlægger de overordnede rammer for IKT. De enkelte myndigheder bør derfor lave mere myndighedsspecifikke IKT-delstrategier. Myndighedernes egne delstrategier skal holde sig inden for rammerne af den koncernfælles IKT-strategi. Rammerne for ministerområdets IKT-strategi er fastsat i forsvarsforliget , beredskabsforliget og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og Statens It-råds vejledning om ministeriernes it-strategi. I kapitel 2 introduceres først de fire styrende principper for ministerområdets arbejde med IKT Principperne bliver herefter gennemgået i delkapitel 2.1 til 2.4, og der sættes konkrete mål for dem. Styringen og organiseringen af IKT i koncernen bliver beskrevet i kapitel 3. Til sidst i kapitel 4 findes handlingsplaner for konkrete koncernfælles IKT-projekter og udviklingsområder. For at følge op på implementeringen af strategien skal der årligt i koncernens IKT-strategistyregruppe følges op på fremdriften i handlingsplanerne. IKTstrategien revideres efter behov, dog mindst hvert andet år næste gang i Øvrige strategier, politikker og bestemmelser, der har indflydelse på IKT-strategien, omfatter den koncernfælles kommunikationspolitik og webstrategien, samt koncernens sikkerhedsbestemmelse FKO BST358-1 og koncernens direktiv for styring af IKTområdet FKODIR Missionen med IKT-strategien er at understøtte ministerområdets arbejde for fred og sikkerhed, herhjemme og i udlandet. Visionen er, at strategien skal effektivisere og optimere IKT-anvendelsen for at understøtte og frigøre ressourcer til løsning af ministerområdets kerneopgaver. Dette gælder både udnyttelse af eksisterende og udvikling af kommende IKT. 2

5 2 Principper for IKT Strategien er en koncernfælles ramme, der skal optimere brugen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Der er derfor udpeget fire principper, der skal fungere som pejlemærker for arbejdet med IKT i perioden Inden for hvert af de fire principper er der opsat en række konkrete målsætninger. De fire principper er: 1. Ministerområdet lever op til fællesoffentlige it-politiske målsætninger 2. IKT skal understøtte effektiv opgaveløsning administrativt og operativt 3. IKT skal være omkostningseffektiv 4. IKT skal være sikker og stabil 2.1 Ministerområdet lever op til fællesoffentlige it-politiske målsætninger Fællesoffentlige it-politiske mål skal opfyldes af alle offentlige myndigheder for at sikre kvalitet i det offentliges brug af it. Målene afspejles i en række obligatoriske målsætninger for Forsvarsministeriets koncern: Vi vil leve op til målsætningen om digitalisering af den offentlige sektor i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Vi vil nedbringe miljøbelastningen fra IKT-anvendelse og foretage årlige målinger for at følge udviklingen i energiforbruget. Vi vil efterleve sikkerhedsstandarden ISO fra Vi vil leve op til Finansministeriets krav for IKT-projekter. Det omfatter brug af den fællesoffentlige projektmodel, skabeloner til business case med mere. IKT-projekter til over 10 mio. kr. må ikke iværksættes uden Forsvarsministeriets godkendelse. 3

6 2.2 IKT skal understøtte en effektiv opgaveløsning Ministerområdets myndigheder varetager mange forskellige typer opgaver. Informations- og kommunikationsteknologi spiller ofte en vigtig rolle i løsningen af opgaverne. Derfor skal koncernens IKT understøtte en effektiv opgaveløsning, så medarbejderne kan fokusere på at løse ministerområdets kerneopgaver. Udover de koncernfælles IKT-udviklingsområder har myndighederne deres egne behov og udviklingsområder. Udvikling og brug af IKT sker både på koncernfælles plan og i de enkelte myndigheder. Forsvarsministeriet har identificeret en række koncernfælles IKT-udviklingsområder, der kan være med til at sikre en effektiv opgaveløsning. Figur 1: Ministerområdets primære IKT-udviklingsområder 4

7 KESDH Koncernens elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem (KESDH) skal både understøtte en effektiv sagsbehandling og de fortsatte krav om øget digitalisering. For at sikre dette skal der i perioden tages stilling til den videre udvikling af KESDH. Vi vil i 2012 udarbejde en strategi for KESDH i perioden DeMars DeMars er koncernens fælles virksomhedsstyringssystem. Systemet er driftsikkert og stabilt. For at optimere anvendelsen af DeMars som et koncernfælles virksomhedsstyringssystem er der behov for at optimere både den daglige anvendelse af systemet og systemets tekniske platform. Vi vil i strategiperioden gennemføre en forretningsanalyse, brugeruddannelse og optimering af datasikkerhed, der kan styrke DeMars som et robust og fleksibelt ressourcestyringsystem. IKT-understøttelse af operationer Alle projekter, der direkte understøtter både nationale og internationale operationer med IKT og som stiller særlige krav til sikkerhed, skal referere til program Operational Danish Information Network (ODIN). Program ODIN skal samordne IKT-understøttelse af nationale og internationale operationer, hvor data og information klassificeret til og med hemmeligt skal kunne behandles. ODIN programmet består af et antal projekter, der tilsammen tilgodeser ministerområdets krav til klassificeret information. Vi vil senest i 2014 med program ODIN tilgodese ministerområdets krav om have adgang fra missionsområder til andre nationale og internationale klassificerede netværk. Cyber security For at tilpasse os til det nye trusselbillede vil ministerområdet udarbejde en handlingsplan for cyber security. Dette skal styrke vores evne til at beskytte og forsvare koncernes informationer, IKT-systemer og netværk. Handlingsplanen vil blive tilpasset eventuelle nationale tiltag på området. Vi vil senest 2013 udarbejde en handlingsplan for cyber security. Vi vil strategiperioden udarbejde en strategi for cyber defence. 5

8 Koncernens standardarbejdsplads Der er i dag begrænset adgang til internettet fra koncernens standardarbejdspladser. Koncernens standardarbejdsplads består af en pc på FIINnetværket med begrænset internetadgang via 1-NET. Derfor har mange medarbejdere to pc er: en med internetadgang og en på det interne netværk (FIIN) med begrænset internetadgang. Målet i strategiperioden er at etablere en internetbaseret løsning for standardarbejdspladsen. Denne løsning skal opfylde brugernes behov for internetadgang og integration mellem forskellige platforme (for eksempel standardarbejdsplads, fjernarbejdsplads, tablets og mobiltelefon). Vi vil etablere en internetbaseret løsning for koncernes standardarbejdsplads, som kan indfri målsætningen om én bruger = én pc. Koncernens fjernarbejdsplads Koncernens fjernarbejdsplads skal udvikles i overensstemmelse med ovenstående. Fjernarbejdspladsen skal fungere hurtigere og mere driftsikkert, og den skal leve op til koncernens behov for hjemmearbejdspladser. Vi vil senest 2012 have implementeret en ny version af koncernens fjernarbejdsplads (FAPv2). 6

9 Centralisering af internet I dag foregår drift, udvikling og anvendelse af internettet i koncernen i høj grad decentralt. Med henblik på at udnytte internettets muligheder og give myndighedernes målgrupper den bedste service skal internetområdet i relevant omfang samles også for at udnytte synergieffekter på området. Centralisering af internettet vil understøtte ministerområdets opgaveløsning og sikre en mere effektiv udnyttelse af eksisterende ressourcer. I det omfang myndighederne har særlige individuelle, forretningsmæssige behov, så kan disse dog fortsat tilgodeses efter en konkret vurdering. Konkret skal der etableres en koncernfælles internetportal (hjemmeside) og en fælles teknisk internetplatform, hvor alle myndigheders hjemmesider og om muligt intranet skal placeres. Samtidig skal driften og udviklingen af adgang til internettet i videst muligt omfang samles. Projektet er en del af program Danish Defence Integrated Information Network (DIIN), der skal samordne IKT-understøttelse af nationale opgaver, hvor data og information klassificeret til og med Til tjenestebrug bliver behandlet. Vi vil centralisere drift og udvikling af internettet som platform for kommunikation. Modernisering af netværksinfrastruktur Koncernens netværksinfrastruktur skal moderniseres, så infrastrukturen bliver mere robust og bedst muligt beskyttet imod elektroniske angreb, som eksempelvis hacking eller cyber-angreb. Som følge af skybrud med videre har behovet for sikring af centrale IKT-services og data fået en øget aktualitet. Der skal derfor etableres beredskabsorganisation og -proces. Projektet er en del af program Danish Defence Integrated Information Network (DIIN). Vi vil modernisere koncernens netværksinfrastruktur. Vi vil etablere en beredskabsorganisation og -proces. IKT-arkitektur En god IKT-arkitektur kan få systemer og netværk til at passe sammen og arbejde integreret. Velfungerende arkitektur identificerer, strukturerer og kategoriserer ting og mindsker dermed unødigt og over- flødigt arbejde. Arbejdet med IKT-arkitektur skal ske centralt i koncernen, og der skal være koblinger til en overordnet arkitektur. Vi vil fastsætte overordnede principper og standarder for udvikling af IKT-systemer i koncernen samt sikre, at disse følges. 7

10 2.3 IKT skal være omkostningseffektiv Forsvarsministeriets koncern vil effektivisere og optimere anvendelsen af IKT for at frigøre ressourcer til løsning af ministerområdets kerneopgaver. Derfor skal ministerområdets brug af IKT være omkostningseffektiv. Vi vil i strategiperioden finde IKT-områder, der kan procesoptimeres med brug af koncernens Lean-kompetencecenter. Projekter IKT-projekter skal følge Finansministeriets fem strategiske principper for statslige it-projekter: 1. Staten skal kun gå forrest i brugen af umodne tekniske løsninger, hvis der er særlige perspektiver ved dette. 2. Allerede indkøbte og udviklede løsninger skal så vidt muligt genbruges. 3. Kun projekter med klart beskrevne omkostninger, gevinster og effekter bør gennemføres. 4. Projekter skal opdeles i mindre og selvstændigt værdiskabende dele, som besluttes og gennemføres uafhængigt af hinanden. 5. Projekter skal gennemføres med fælles metoder og kvalificerede ressourcer, så alle projekter har et passende modenhedsniveau. Vi vil udbrede viden om Finansministeriets fem strategiske principper ved anskaffelse og udvikling af IKT. Indkøb Indkøb af IKT skal foretages under hensyntagen til gældende indkøbspolitikker i staten og forsvaret. Der er desuden stordriftsfordele ved at samle ministerområdets kontrakt- og leverandørstyring på IKTområdet. Vi vil i videst muligt omfang samle koncernens forhandling af kontrakter og styring af leverandører på IKT-området. Outsourcing Ved fortsat at outsource drift, vedligeholdelse og udvikling af IKT til eksterne leverandører kan ministerområdet være omkostningsbevidst. Outsourcing skal naturligvis både på kort og langt sigt være økonomisk fordelagtigt, ligesom det skal kunne overholde ministerområdets sikkerhedskrav. Vi vil i strategiperioden finde IKT-områder, der skal undersøges med henblik på outsourcing. 8

11 2.4 IKT skal være sikker og stabil En sikker og stabil IKT-drift er en forudsætning for, at medarbejderne kan fokusere på at løse ministerområdets kerneopgaver. Ved sikker og stabil forstås, at brugeren altid har adgang til relevante informationer og IKT-redskaber. Derfor skal medarbejderne opleve, at IKT fungerer uden problemer. Samtidig skal det være let for medarbejderne at få adgang til støttefunktioner og support. Forsvarets Koncernfælles Informatiktjenestes organisationsudvikling Der skal gennemføres en analyse af organisationen i Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste (FKIT). Analysen skal indeholde en afdækning af koncernens fremadrettede efterspørgsel på FKIT s ydelser. Analysen skal afdække behovet for at justere organisationen i overensstemmelse hermed. Vi vil i 2012 gennemføre en analyse af koncernens fremadrettede efterspørgsel på ydelser fra FKIT. Analysen skal indeholde en afdækning af konsekvenserne for FKIT s organisation. Kompetencer En stabil og sikker IKT-drift kræver, at de ansatte har de rette kompetencer til at løse opgaverne profes- sionelt. Derfor skal der ske en fortsat professionalisering og kompetenceudvikling af IKT-medarbejderne. Vi vil inddrage organisationsanalysen til at fastlægge koncernens fremadrettede behov for IKT-kompetencer. Vi vil lave tjenesteforløb, der sikrer en fortsat kompetenceudvikling. Information Management Information Mangement skal sikre en effektiv udnyttelse af informationer på tværs af portaler og platforme. En stigende mængde information, der lagres på forskellige portaler og platforme, stiller krav til, hvordan bl.a. registrering, lagring, organisering og søgning gøres effektivt. Vi vil implementere et koncept for Information Management inden udgangen af Informationssikkerhed IKT-systemer ændrer sig, og det gør truslerne mod systemerne også. Det medfører, at styringen af informationssikkerhed er en kontinuerlig proces. Ministerområdets informations- og kommunikationsteknologi skal være sikker for at kunne understøtte koncernens arbejde for fred og sikkerhed, herhjemme og i udlandet. Forsvarets Efterretningstjeneste er ansvarlig for koncernens model for styring af informationssikkerheden (herunder risikostyring og -vurdering) på IKTområdet. Alle myndighedschefer er dog risikoansvarlige inden for eget område og skal gennemføre den nødvendige risikostyring og -vurdering. Forsvarets Efterretningstjeneste er it-sikkerhedsmyndighed og skal endvidere rådgive i IKT-projekter. Forsvarets Efterretningstjeneste skal i IKT-projekter vedrørende systemer klassificeret højere end Til Tjenestebrug høres vedrørende organisering af projektet. Som tidligere nævnt vil ministerområdet i 2013 styre og lede informationssikkerheden efter sikkerhedsstandarden IS Her indgår krav om risikostyring. Vi har et nyt koncept for informationssikkerhed inden udgangen af

12 3 Styring og organisering Forsvarsministeriet har det overordnede ansvar for organisering og styring af IKT i koncernen. Forsvarskommandoen varetager koncernfælles opgaver samt projektgennemførelse og -implementering med videre inden for IKT. Driften varetages af Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste (FKIT). Samarbejdet mellem FKIT og koncernens øvrige myndigheder er fastlagt i service level agreements (SLA), der definerer ydelser og retningslinjer for samarbejdet. Styringen af ministerområdets informations- og kommunikationsteknologi skal forankres i topledelsen som en naturlig del af virksomhedsstyringen. Derfor etableres en IKT-strategistyregruppe med deltagelse af alle niveau 1 myndigheder: Forsvarskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnskommandoen, Forsvarsministeriets Interne Revision, Forsvarets Auditørkorps og departementet. Forsvarsministeriet varetager formandskabet. Styregruppens formål er løbende at følge op på den koncernfælles informations- og kommunikationsstrategi samt at styrke udmøntningen af strategiens handlingsplaner på tværs af koncernen på strategisk niveau. Figur: Styring af IKT i Forsvarsministeriets koncern Nye IKT-projekter Det er obligatorisk at anvende den fælles statslige it-projektmodel for alle IKT-projekter. For projekter med samlede udgifter over 10 mio. kr. er der en række obligatoriske ledelsesprodukter (med tilhørende skabeloner for business case, risikoscore og så videre), der skal udarbejdes. Skabelonerne kan findes på itprojektraad.dk. Nye IKT-projekter i koncernen med en værdi over 10 mio. kr. skal godkendes af departementet, når analysefasen er afsluttet, og før projektet forelægges for Statens It-råd. Det gælder også projekter, som er opdelt i mindre dele, der besluttes og gennemføres uafhængigt af hinanden, men som forventes at have eller undervejs i projektet får en samlet værdi over 10 mio. kr. IKT-projekter karakteriseres som nyudvikling eller væsentlig tilpasning af standard/eksisterende IKT-løsninger. De samlede udgifter beregnes som udgifter til anskaffelse og udvikling - inklusiv internt ressourceforbrug. 10

13 4 Handlingsplaner Forsvarsministeriets koncernfælles strategi for informations- og kommunikationsteknologi opstiller fire principper for arbejdet med IKT På den baggrund er der udarbejdet handlingsplaner for vigtige projekter og udviklingsområder. Handlingsplanerne giver konkrete anvisninger for arbejdet, og der er fastlagt delmål for de enkelte områder. Handlingsplanerne omfatter kun koncernfælles IKTprojekter og udviklingsområder. Handlingsplanerne skal konkretiseres i business cases, kommissorier eller lignende og vil blive iværksat ud fra de givne ressourcemæssige rammer. IKT-strategistyregruppen vil løbende følge op på handlingsplaner for de enkelte IKT-projekter. 4.1 Grøn IKT Forsvarsministeriets koncern vil nedbringe miljøbelastningen fra brug af IKT ved at implementere grønne IKT-principper. Det skal inden udgangen af 2014 medføre en reduktion af koncernens energiforbrug til IKT. Eksempelvis kan nævnes et grønt itprojekt, der sikrer slukning af unødigt tændte pc er. Projektet forventes at reducere udgifter til elektricitet for ca. 8 mio. kr. Tiltag på energi- og miljøområdet skal tage udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings Vejledning om grøn it til offentlige myndigheder og skal koordineres med koncernens kommende miljø- og naturstrategi samt klima- og energistrategi. I 2012 udarbejdes en detaljeret handlingsplan for implementering af grøn IKT. Planen skal blandt andet fokusere på grøn it-adfærd, fysiske rammer, servervirtualisering og -konsolidering, desktopvirtualisering, miljørigtige anskaffelser, anvendelse af overskudsvarme, intelligent styring, etablering af bærbar pc som standardarbejdsplads, og tynde klienter (skærm og tastatur, hvor programmer og data anvendes fra en central server). Udviklingen i energiforbrug følges af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, som vil foretage årlige etablissementsspecifikke opgørelser over strømforbruget. 11

14 4.2 KESDH Koncernens elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem (KESDH) skal i perioden understøtte en yderligere effektivisering af sagsbehandlingen og de fortsatte krav om øget digitalisering. Der skal derfor tages stilling til, hvordan ESDHsystemet skal videreudvikles. Udviklingen af KESDH skal tage udgangspunkt i den forvaltningsmæssige lovgivning, brugernes krav til funktionalitet, de økonomiske rammer og de teknologiske muligheder (herunder koncernens andre IKT-systemer). Inden udgangen af 2012 er der lavet en strategi for KESDH i perioden DeMars I perioden iværksættes en optimering og udvikling af koncernens fælles virksomhedsstyringssystem DeMars, så det fortsat kan være driftsikkert og stabilt. Der skal gennemføres analyser med henblik på konsolidering af et solidt og ledelsesmæssigt forankret grundlag for udvikling og optimering af DeMars som en robust og fleksibel kapacitet. Dette skal ske ved at udarbejde en projektprioriteringsmodel analysere den nuværende DeMars løsning hvad anvendes den til, og på hvilke områder udnyttes den eksisterende software eventuelt ikke optimalt. udpege fokusområder med størst gevinstpotentiale for koncernen gennemføre optimeringsprojekter på de udpegede fokusområder Samlet set skal ovenstående udstikke retningen for udviklingen af DeMars i perioden en udvikling der forventes videreført I 2011 igangsættes foranalyse, og der implementeres et projekt til understøttelse af den fælles standard OIOUBL i DeMars. OIOUBL (Offentlig Information Online Universal Business Language) er en dansk tilpasning af en international e-handelsstandard UBL. I 2011 igangsættes en forretningsanalyse med henblik på at gennemføre projekter, der optimerer forretningen og reducerer specialprogrammeringen og dermed omkostningerne ved DeMars. Inden udgangen af 2012 udvikles og implementeres procedure for it-styring og ny bestemmelse for autorisationsstyring. Desuden udvikles og godkendes strategi og handleplaner for data-kvalitetsindsatsen. Inden udgangen af 2012 udvikles og godkendes strategi og handleplaner for anvendelsen af ledelsesinformation. I 2013 udvikles uddannelseseffektmåling, uddannelser med udgangspunkt i kortlagte forretningsprocesser samt strategi og handleplan for transformation af DeMars uddannelsesudbud. Inden udgangen af 2014 udvikles og initieres projekt til dataarkivering og serverudskiftning, business case for Learning Management System (LMS). 12

15 4.4 Koncernens standardarbejdsplads Koncernens standardarbejdsplads består af en pc på det lukkede FIIN-netværk med begrænset internetadgang. Derfor er mange arbejdspladser udstyret med to pc er, en standardarbejdsplads og en pc med mere eller mindre fri adgang til internettet. Projekt 1-NET har kun delvist opfyldt brugernes behov for adgang til internettet fra standardarbejdspladsen, og det har derfor ikke været muligt at nedtage det forventede antal internet-pc er. Målsætningen er, at der etableres en internetbaseret løsning for koncernens standardarbejdsplads. Dermed kan vi indfri målsætningen om, at hver medarbejder kun har én pc. Denne løsning skal opfylde brugernes behov for internetadgang og integration mellem forskellige platforme (for eksempel standardarbejdsplads, fjernarbejdsplads, tablets og mobiltelefon). I første kvartal 2012 udarbejdes et kommissorium, der ud fra brugermæssige, sikkerhedmæssige og økonomiske perspektiver tager stilling til, hvordan koncernen kan overgå til en internetbaseret løsning. I strategiperioden indfries målsætningen om internet-baserede pc er som standardarbejdsplads. Dermed vil FIIN-pc er kunne fjernes. 4.5 Koncernens fjernarbejdsplads Koncernens fjernarbejdspladser (FAP) baserer sig i udgangspunktet på standardarbejdspladsen og skal derfor udvikles i overensstemmelse med ovenstående. Vi vil senest i 2012 have implementeret en ny, mere brugervenlig og driftsikker version af koncernens fjernarbejdsplads (FAPv2). 13

16 4.6 Centralisering af internet I dag foregår ministerområdets drift og udvikling af internettet som platform for kommunikation i høj grad decentralt. Det er ikke hensigtsmæssigt fra et ressourcemæssigt synspunkt, og derfor skal internet-området i større omfang samles. I det omfang myndighederne har særlige individuelle, forretningsmæssige behov, så kan disse dog fortsat tilgodeses efter en konkret vurdering. Ministerområdets hjemmesider og øvrige tilstedeværelse på internettet er en særdeles vigtig kommunikationskanal til offentligheden. Myndighedernes hjemmesider skal derfor være professionelle og tilfredsstille brugernes behov for information om ministerområdet. De yngre brugere på internettet bruger i højere grad sociale medier (eksempelvis Facebook) og håndholdte enheder (som mobiltelefoner) end traditionelle hjemmesider og pc er. Det stiller nye krav til koncernens kommunikation, og ministerområdet skal i fremtiden være klar til at kommunikere de steder på internettet, hvor brugerne er. For at centralisere brugen af internettet er koncernen ved at etablere en fælles internetplatform, en fælles internetportal og en fælles weborganisation, der i videst muligt omfang skal varetage driften og udviklingen af internettet. Senest i 2012 etableres en koncernfælles internetplatform (KIP), hvor alle myndigheders hjemmesider placeres i det koncernfælles design. Arbejdet med KIP er i gang og koordineres løbende med hjemmeværnets etablering af en teknisk internetplatform til håndtering af frivillige med mere. I perioden etableres en koncernfælles portal (hjemmeside), der skal fungere som koncernens ansigt udadtil. De enkelte myndigheders egne hjemmesider bevares. Portalen afventer etableringen af den koncernfælles internetplatform. I perioden etableres en koncernfælles weborganisation, der skal stå for driften og udviklingen af internettet, hvor det er relevant og omkostningseffektivt. 4.7 Modernisering af netværksinfrastrukturen Koncernens netværksinfrastruktur skal moderniseres, så infrastrukturen bliver mere robust og bedst muligt beskyttet imod elektroniske angreb, som eksempelvis hacking eller cyber-angreb. I strategiperioden skal der etableres en beredskabsorganisation og -proces. Organiseringen skal være understøttet af konkrete analyser, der identificerer de kritiske områder for opretholdelse af en uforstyrret drift. For eksempel skal de fysiske lokaliteter med serverrum sikres i tilstrækkelig omfang til at imødegå for eksempel vandindtrængning, således at driften kan fortsætte uforstyrret. Koncernens netværksinfrastruktur moderniseres, så den er beskyttet imod elektroniske angreb. Fra udgangen af 2012 vil kun IP-enabled systemer have adgang til Forsvarets Integrerede Informatik Netværk (FIIN). Inden udgangen af strategiperioden vil vi have udarbejdet en beredskabsorganisation og -proces. 14

17 4.8 ODIN Program ODIN (Operational Danish Information Network) skal samordne IKT-understøttelse af operationer, hvor data og information, klassificeret til og med Hemmeligt, skal kunne behandles. ODIN-programmet består af et antal projekter, der tilsammen tilgodeser ministerområdets krav. Alle projekter, der direkte understøtter både nationale og internationale operationer med IKT, og som stiller særlige krav til sikkerhed, skal referere til program ODIN. Ved periodens afslutning vil program ODIN omfatte etablering af informations- og kommunikationsnetværk til brug for internationale operationer til udveksling og behandling af informationer til og med Hemmeligt (HEMNET), samt eventuelt flere missions-netværk med forbindelse til internationale samarbejdspartnere. Netværkene skal baseres på en serviceorienteret arkitektur for at skabe en fleksibel udbygning af funktionalitet i takt med kravene hertil. ODIN skal give adgang til alle nødvendige informationer og mulighed for effektiv videndeling af højt klassificeret information. Inden udgangen af 2014 giver ODIN adgang til alle nødvendige informationer og mulighed for effektiv videndeling af højt klassificeret information på HEMNET, samt eventuelt flere missionsnetværk. 15

18 4.9 Regeringens Krisestyringsnetværk til Hemmeligt Regeringens Krisestyringsnetværk til Hemmeligt (REGNEM) giver mulighed for elektronisk kommunikation af højt klassificeret materiale. REGNEM anvendes af departementer og styrelser samt ved en række danske ambassader i udlandet. REGNEM understøtter regeringens krisestyring ved elektronisk kommunikation, men anvendes også på daglig basis til udveksling af højt klassificerede informationer mellem de tilsluttede myndigheder. Sikkerheden i systemet er høj, og der må behandles og lagres informationer klassificeret op til og med Nationalt Hemmeligt på REGNEM. REGNEM består af tre kommunikationstjenester på samme kommunikationsinfrastruktur: datakommunikation, videokonference og telefoni. Forsvarsministeriet varetager den forretningsmæssige styring af REGNEM. Styring sker med reference til Statsministeriet og Kriseberedskabsgruppen. Forsvarsministeriet vil, hvis der er behov for det, udvide REGNEM til at omfatte øvrige departementer og underlagte myndigheder med behov for højt klassificeret kommunikation eksempelvis ved ambassader og i politikredse Arkitekturstyring Arbejdet med IKT-arkitektur sker i dag decentralt i koncernen. Arbejdet med IKT-arkitektur skal ske med koblinger til en overordnet arkitektur. Derfor skal den overordnede arkitektur udvikles, og der skal vejledes i forbindelse med nye projekter, så systemer og netværk passer sammen og arbejder integreret. Netværksbaserede operationer er koordinerede aktioner, hvor soldaters indsatser understøttes af IKT. Det stiller store krav til sammenhængen mellem de operative og administrative IKT-systemer, og dermed til IKT-arkitekturen. Der skal i perioden etableres en organisation, der inden for de eksisterende rammer koordinerer og styrer koncernens samlede IKT-arkitektur. Koncernfælles målarkitektur fastlægges og udvikles i samarbejde og koordination med strategiske samarbejdspartnere. Inden udgangen af 2014 skal styringsfunktionen evaluere centrale IKT-projekter for at sikre, at de er i overensstemmelse med koncernens mål-arkitektur Information Management Som en del af udviklingen af et koncept for information management skal der etableres en moderne portalløsning på DIIN. Standardfunktionaliteter skal være versionsstyring, søgbarhed og rettighedsstyring. Der skal også etableres en hensigtsmæssig integration til koncernens øvrige standardsystemer. Inden udgangen af 2013 er der udviklet og implementeret et koncept for information management. 16

19 4.12 Kompetenceudvikling En stabil og sikker IKT-drift stiller store krav til IKTmedarbejdernes kompetencer. På fagområder, hvor der ikke findes tilstrækkelig kapacitet, skal rekruttering og fastholdelse af specialister også prioriteres. Ved brug af eksterne konsulenter til IKT-opgaver skal myndighederne sikre, at konsulenternes kompetencer i videst muligt omfang overføres til myndighedens egne IKT-medarbejdere. Kravet skal medtages i alle projektplaner, således at overdragelse af viden sker løbende i projektet. Det kan på sigt være med til at reducere udgifterne til eksterne konsulenter. Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste skal, hvor det er relevant, etablere et samarbejde og videndele med Statens It. Et område kan være sagsstyringssystemet ESDH. Forsvarets Personeltjeneste skal i relevant omfang koordinere forvaltningen af medarbejdere på IKTområdet. Det skal ske i samarbejde med de øvrige niveau 1-myndigheder samt relevante myndigheder i forsvaret. Alle større myndigheder har inden udgangen af 2012 en plan for overførsel af kompetencer fra eksterne IKT-konsulenter til egne medarbejdere. Der er inden udgangen af 2012 udarbejdet en delstrategi for udvikling af e-læring på IKT-området. Inden udgangen af 2012 er det afdækket, på hvilke områder det indledningsvist kan være relevant at samarbejde med Statens It Forsvarets Koncernfælles Informatiktjenestes organisationsudvikling IKT-systemer i Forsvarsministeriets koncern bliver stadigt mere komplekse. Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste (FKIT) skal inden udgangen af 2012 gennemføre analyser af koncernens fremadrettede behov for IKT-kompetencer og behovet for at justere organisationen i overensstemmelse hermed. Forsvarsministeriets departement deltager i analysen. Følgende skal inddrages: Bedre sammenhæng og udveksling mellem DeMars og øvrig IKT. Bedre muligheder for at levere drift, udvikling og support af internettet som platform for kommunikation i koncernen. Øgede muligheder for udsendelse af IKT-kompetencer i internationale operationer. Fortsat optimering af ressource- og energiforbruget. Bedre håndtering af outsourcede services herunder især DeMars og IKT-sikkerhedsaspekter. Inden udgangen af 2012 er der gennemført en analyse af koncernens fremadrettede behov for IKT-kompetencer samt de konsekvenser, det eventuelt vil have for FKIT s organisation. 17

20 4.14 Informationssikkerhed For at sikre ministerområdets informations- og kommunikationsteknologi mod trusler skal koncernen lave et nyt koncept for informationssikkerhed. Nye mobile platforme, fx smartphones og tablets, stiller nye krav til informationssikkerheden, og anvendelsen heraf skal indarbejdes i et nyt koncept for informationssikkerhed. Fremadrettet skal den teknologiske udvikling (som for eksempel cloud computing og sociale medier) også indtænkes i det ny koncept for informationssikkerhed. Et nyt koncept for informationssikkerhed er udarbejdet inden udgangen af Konceptet skal give retningslinjer for informationssikkerhed og cyber defence (forsvar af computere og netværk i cyberspace). Implementering af princippet security by design. Dvs. at sikkerhed indtænkes fra begyndelsen i IKT-projekter. Inden udgangen af 2013 gennemføres en revision af ministerområdets sikkerhedsbestemmelse FKO-BST 358-1, så den er tilpasset pålagte standarder. Sikkerhedsbestemmelsen skal også indeholde koncernfælles retningslinjer for risikostyring og -vurdering. Der skal i perioden gennemføres obligatoriske kurser i informationssikkerhed for relevante chefer og medarbejdere i koncernen. Ministerområdet styrer og leder senest i 2013 informationssikkerheden efter sikkerhedsstandarden IS Den nuværende IKT-infrastruktur er inden 2014 moderniseret og dermed mere robust Cyber security Forsvarsministeriets koncern vil udarbejde en handlingsplan for cyber security. Handlingsplanen skal understøtte både det nationale og internationale samarbejde på området, og koncernens evne til at beskytte og forsvare information, IKT-systemer og netværk, herunder også internationale operationer. Inden 2013 er der udarbejdet en handlingsplan for cyber security. 18

Indholdsfortegnelse. Forord Side Om it-strategiens tilblivelse og struktur Side Visioner for it Side 33

Indholdsfortegnelse. Forord Side Om it-strategiens tilblivelse og struktur Side Visioner for it Side 33 Forsvarsministeriets it-strategi 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord Side 01 1 Om it-strategiens tilblivelse og struktur Side 02 2 Visioner for it Side 33 3 Igangværende it-initiativer og kommende indsatsområder

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi består af projekter på følgende fire fagområder:

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi består af projekter på følgende fire fagområder: Webstrategi Rammen Dette er Faaborg-Midtfyn Kommunes første udgave af en webstrategi, version 1.0, der gælder for 2013 og har fokus på den umiddelbare opgave at understøtte kerneydelser på nettet. Webstrategien

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Indholdsfortegnelse Digitaliseringsstrategi 2012 2015... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Vision og mål for digitaliseringsstrategi 2012 2015... 4 Erfaringer

Læs mere

Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information

Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Holdninger og principper... 4 4. Omfang... 4 5. Sikkerhedsbevidsthed,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Undervisningsministeriets koncern Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Indhold Hvorfor en kommunikationspolitik? 2 Mål 3 Målgrupper

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

STRATEGIENS SAMMENHÆNG

STRATEGIENS SAMMENHÆNG Godkendt af kommunalbestyrelsen den. 18.april 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 Modernisering og effektivisering af den kommunale service 3 2. STRATEGIENS SAMMENHÆNG 4 3. STRATEGISKE INDSATSER

Læs mere

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013 Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen Januar 2013 1. Indledning Denne resultatkontrakt er udarbejdet i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer for udarbejdelse af resultatkontrakter.

Læs mere

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets Uddannelses- og Forskningsministeriets It Mål- og resultatplan 2015 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3392 9700 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

Identity og Access Management

Identity og Access Management Identity og Access Management Udfordringen Hvor er vi i dag Hvordan griber vi det an 06-09-2013 1 Udfordring Når en medarbejder skifter stilling så tildeles en ny netværksidentitet (brugerid) Arbejdskrævende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf.

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf. Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet 28. maj 2014 Koncept for brugerportalsinitiativ Digital

Læs mere

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne? Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar

Læs mere

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Sikkerhed & Revision 2012 6. september 2012 Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Statens Administration 3 Produkter 3 Kunder 4 Marked 4 Flytning 4 Mål for 2016 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode

Læs mere

Vejledning om den praktiske tilrettelæggelse af tilsynet med informationssikkerheden

Vejledning om den praktiske tilrettelæggelse af tilsynet med informationssikkerheden Vejledning om den praktiske tilrettelæggelse af tilsynet med informationssikkerheden Vejledningen og tilhørende bilag skal betragtes som inspiration og støtte til den overordnede vejledning Departementets

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune It med ny mening Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune Indhold Borgmesterens forord 3 Baggrund 4 Strategiens gyldighed og sammenhæng 5 Organisering af digitaliseringsarbejdet

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Computer Network Operationer (CNO) -

Computer Network Operationer (CNO) - Computer Network Operationer (CNO) - en ny dimension i moderne krigsførelse? John M. Foley, direktør og stifter af Center for Offentlig-Privat It- og Cybersikkerhed (COPITS). Offensiv Computer Network

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Strategi for Regional IT

Strategi for Regional IT g Strategi for Regional IT 2014-2016 Region Syddanmark Forord Nærværende strategi udspringer af Regional IT s formål, som er at it-understøtte Region Syddanmarks aktiviteter. Strategien indeholder en

Læs mere

Digitaliserings- og Kanalstrategi

Digitaliserings- og Kanalstrategi Direktionssekretariatet Digitaliserings- og Kanalstrategi Oktober 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1 ROLLER OG OPGAVEFORDELING... 2 1.2 DIGITAL POST OG OBLIGATORISK SELVBETJENING...

Læs mere

Status for ændringer. Informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden. Version 1.2

Status for ændringer. Informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden. Version 1.2 Status for ændringer Version Dato Navn Bemærkning 1.0 24-04-2007 Vedtaget i Regionsrådet 1.1 13-02-2012 IMT-Informationssikkerhed Tilpasning af terminologi 1.2 15-10-2012 IMT-Informationssikkerhed Rettelse

Læs mere

Säker Digital Post från myndigheterna

Säker Digital Post från myndigheterna 1 Säker Digital Post från myndigheterna Oplæg på ESV-dagen v/ Lone Boe Rasmussen 11. oktober 2016 DIGITAL POST I DANMARK ANNO 2016 Tak for invitationen til ESV-dagen Fortælle om rejsen, som vi har været

Læs mere

Udkast til Region Sjællands indkøbspolitik 2011-2015

Udkast til Region Sjællands indkøbspolitik 2011-2015 Dato: 28. september 2011 Brevid: 1493520 Udkast til Region Sjællands indkøbspolitik 2011-2015 1. Indledning Indkøb er et væsentligt område, der yder vigtige bidrag til, at regionens ansatte kan løse kerneopgaverne

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores It Revision & Rådgivning Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores kunder med. 2 Revision og rådgivning

Læs mere

Koncernens kommunikationspolitik

Koncernens kommunikationspolitik Koncernens kommunikationspolitik Gælder for alle myndigheder under Forsvarsministeriet Indholdsfortegnelse Forord v/ forsvarsminister Søren Gade Side 3 1. En fælles politik for kommunikation Side 4 2.

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Det overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er:

Det overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er: Version 1: er kommenteret på gruppen. Version 2 er drøftet i gruppen samt sendt til orientering i DAS. Version 3 er i høring sommeren 2014 og drøftes på augustmødet i gruppen. (Dette er version 3) Indsatsområde:

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Koncernens kommunikationspolitik

Koncernens kommunikationspolitik Koncernens kommunikationspolitik Gælder for alle myndigheder under Forsvarsministeriet Indholdsfortegnelse Forord v/ forsvarsminister Søren Gade Side 3 1. En fælles politik for kommunikation Side 4 2.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 25. august 2016 Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser 1. Resume Byrådet besluttede i 2008 af outsource en række specialiserede

Læs mere

Forsvarsministeriets it-strategi 2005-2009

Forsvarsministeriets it-strategi 2005-2009 Forsvarsministeriets it-strategi 2005-2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Mission og it-vision...3 Forretningsmæssige krav, herunder kompetencer...4 It-styring og -organisering...6

Læs mere

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015 Vejledning i informationssikkerhedspolitik Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015

Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015 Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015 1. Indledning Anklagemyndighedens mål- og resultatplan for 2015 er indgået mellem Justitsministeriet og Rigsadvokaten og dækker den samlede anklagemyndighed.

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

BAC Nyt. BAC s næste skridt

BAC Nyt. BAC s næste skridt BAC Nyt November 2005 BAC s næste skridt Udviklingsopgaver i 2006 Kort nyt Andre om BAC Der er nu formuleret en strategi og handlingsplan for videreudviklingen af BAC i de næste 2-3 år. Første udfordring

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg

Læs mere

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed Forslag til Vordingborg Kommunes Overordnede bestemmelser om IT- informationssikkerhed Rev. 12. januar 2015 Hvad der er markeret med rød skrift er tilføjelser til den vedtagne politik af 24. februar 2011.

Læs mere

IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem

IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem KL initiativet Over et halvt år vil 15 kommuner blive inspireret til og få ny viden om, hvordan kommunerne skal organisere og koordinere

Læs mere

Statens It status, opgaver og rammer. Ved programsekretariatschef Mikael Skov Mikkelsen

Statens It status, opgaver og rammer. Ved programsekretariatschef Mikael Skov Mikkelsen Statens It status, opgaver og rammer Ved programsekretariatschef Mikael Skov Mikkelsen Oplægget Baggrunden og målsætning for etableringen af Statens It Løsningsmodellen Mandatgrundlag Statens It s opgaver

Læs mere

Finanstilsynets Direktørkontrakt 2008

Finanstilsynets Direktørkontrakt 2008 Finanstilsynets Direktørkontrakt 2008 2/6 Finanstilsynets direktørkontrakt Kontraktstyringen i relation til styrelserne på Økonomi- og Erhvervsministeriets område udgøres af styrelsens resultatkontrakt,

Læs mere