Standardforside til projekter og specialer

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Innovation i den offentlige sektor Projektseminar/værkstedsseminar: Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Tobias Thumand Trige, Semesterprojekt K3 Cæcilie Elle, Semesterprojekt K2 Rasmus Brandstrup Larsen, Semesterprojekt K2 Vejleders navn: Lena Brogaard Afleveringsdato: 18/ Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side)

2 Innovation i den offentlige sektor Et casestudie af Offentlig-Privat Innovationssamarbejde Med udgangspunkt i Healthcare Asset Tracking og Ung med Diabetes

3 Titelblad Udarbejdet af: Cæcilie Elle (44263) Tobias Thumand Trige (44251) Rasmus Brandstrup Larsen (44999) Vejleder: Lena Brogaard Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering (ISG) Forvaltning Kandidatprojekt K2/K3 Efterår 2014 Antal sider: 74 Antal anslag med mellemrum:

4 Abstract This project illustrates numerous drivers and barriers in Public-Private Innovation (PPI) collaborations, and the impact these have on the final innovation. We explore PPI through two cases, where we have interviewed the relevant parties involved in the projects, in which drivers and barriers are identified. These are analysed with perspectives on actor behaviour in a network, as it is perceived in interdependence theory and socialist institutionalism. The analysis illustrates that there are numerous drivers and barriers in the PPI collaborations, though not all are common for both cases. It is identified that some of these drivers and barriers, though not all, have a clear impact on the final innovation. The project concludes that PPI in general is viewed as a positive way of collaborating between public and private parties.

5 Indhold Indledning... 3 Kapitel 1 Problemfelt Motivation Problemformulering: Uddybning af problemformulering Definition af OPI Analysedesign Kapiteloversigt Kapitel 2.0 Metode og undersøgelsesdesign Valg af case Præsentation af de valgte cases samt interviewpersoner Interviews Udarbejdelse af interviewguide Interviewsituationen Reliabilitet og validitet Kodning Data selektering Valg af teori Interdependensteori Sociologisk institutionalisme Kapitel 3 Modernisering af den offentlige sektor i Danmark New Public Management New Public Governance Offentlig innovation Offentlig Private Innovationssamarbejder Region Hovedstadens Innovationspolitik 2020 Nyt, nyttigt nyttiggjort

6 Kapitel 4 Teori Interdependensteori Operationalisering Sociologisk institutionalisme Operationalisering Kapitel 5 Analyse Innovation Ung med Diabetes OPI-projektets resultat Healthcare Asset Tracking OPI-projektets resultat opsummering Drivkræfter Økonomi som drivkraft for OPI Brugerinddragelse og patientoplevelse som drivkraft for OPI Samarbejde Nysgerrighed og personlig forankring som drivkraft for OPI Opsummering Barrierer Institutionelle forskelle som barrierer Økonomi og kontrakter som barrierer Udbudsregler som barrierer IT som barriere Opsummering Kapitel 6 Diskussion - indvirkning på innovationerne Kildekritik Kapitel 7 Konklusion Litteraturliste:

7 Indledning Dette projekt undersøger hvilke barrierer og drivkræfter der findes i Offentlige Private Innovationssamarbejder (OPI), samt hvilken indvirkning de har på projektets innovation. Vi undersøger OPI ud fra to cases; Healthcare Asset Tracking og Ung med Diabetes, hvor vi har foretaget kvalitative interviews med de relevante aktører. Drivkræfterne og barriererne identificeres ud fra interviewene, og analyseres ud fra interdependensteori og sociologisk institutionalisme. Det kan konkluderes at en del af drivkræfterne og barriererne er fælles for begge OPI-projekter, men at der overordnet set er stor forskel på de to cases. Der er en række af de drivkræfter og barrierer, der går igen i de to cases, som har indvirkning på OPI-projekternes endelige innovation, med det er forskelligt fra hver case hvordan innovationen bliver påvirket. Projektet konkluderer ligeledes, at der er en generelt positiv tilgang til OPI-samarbejder blandt aktørerne i de to cases. 3

8 Kapitel 1 Problemfelt I dette kapitel, vil problemfeltet og dermed vores motivation for at undersøge Offentligt Privat Innovationssamarbejde (OPI) blive problematiseret. Dette leder videre mod den endelige problemformulering. Herefter vil definitionen af OPI fremgå, hvorefter vi præsenter analysedesignet samt kapiteloversigten. 1.1 Motivation Dansk økonomi står over for en stor vækstudfordring. Danmark har de senere år tabt terræn i forhold til de rigeste OECD-lande. ( ) Hvis den hidtidige svage produktivitetsudvikling fortsætter, er der betydelig risiko for, at Danmark taber yderligere terræn i forhold til andre velstående lande og derfor får svært ved at fastholde en privat og offentlig velfærd af internationalt høj kvalitet (Produktivitetskommissionen, 2014). Således lyder det i Produktivitetskommissionens kommissorium for dens arbejde. Deres formål er at komme med forslag og initiativer, der kan styrke Danmarks placering i forhold til produktivitetsudviklingen. Produktivitetskommissionen kommer med en række anbefalinger til løsninger på nogle af de udfordringer, den danske velfærdsstat står overfor i fremtiden. Samme fokus har den nuværende regering, hvilket fremgår af regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen. I regeringsgrundlaget beskrives det, at Danmark grundet krisen og manglende rettidig omhu står med økonomiske udfordringer, som vil skade og bringe den nuværende velfærd i fare fremover (Regeringsgrundlaget, 2011: 5) Finansministeriet påpeger at Danmark, indtil videre, er lykkedes med at have en god økonomi samtidig med, at der er bibeholdt en god sammenhængskraft, men fremhæver også at den danske velfærdsstat i fremtiden vil være udfordret (Finansministeriet, 2006). I regeringsgrundlaget påpeges det, at hvis de nye udfordringer skal imødegås er det vigtigt, at der bliver skabt reformer i partnerskaber udenfor de traditionelle skel (Regeringsgrundlaget, 2011: 5). Grundlæggende er der en bred forståelse af, at den danske velfærdsstat står overfor en række udfordringer af forskellig karakter. Den demografiske udfordring fremhæves som en grundlæggende udfordring, i takt med flere ældre og færre unge. Dette kan bl.a. illustreres ved at den gennemsnitlige fødselsrate kun er på 1,73 barn pr. kvinde (OECD, 2012). Udfordringen stiller bl.a. yderligere krav 4

9 til produktiviteten i sundhedsvæsnet, hvor andelen af udgifter på sundhedsområdet 1 fra 2000 til 2013 er steget med omtrent 43%, mens produktiviteten er steget med kun 15,3% (Danske Regioner, 2014). Endvidere udfordres Danmark af de udefrakommende faktorer, med en stigende konkurrence på et internationalt plan (Finansministeriet, 2006). Sidst, men ikke mindst udfordrer det velfærdsstaten, at der er et stigende krav om øget og bedre velfærd for færre penge (TV2, 2014). Der er så at sige et stigende krydspres på den offentlige sektor. Finanskrisen har gjort sit indtog og det på et tidspunkt, hvor der fortsat er et højt ambitionsniveau, som suppleres af stigende forventninger til offentlig velfærd. Samtidig er de offentlige økonomiske ressourcer begrænsede (Torfing, 2012: 30). Der er dermed flere komplekse problemstillinger, som udfordrer den danske velfærdsstat, hvilket kan karakteriseres som såkaldte wicked problem. Wicked problems er en kompleks problemstilling, hvor svaret ikke er givet på forhånd og hvor løsningerne kan være mange og forskelligartet. Derudover er det problemer, som er karakteriseret ved, at de er svære at definere, og at der er en stor betydelig strategisk og institutionel usikkerhed om, hvordan de bedst løses (Sørensen & Torfing, 2011A: 25). Professor Eva Sørensen og professor Jacob Torfing fra Roskilde Universitet mener, at der i den offentlige sektor skal tænkes offentlig velfærd på en ny måde. Vi kan ikke tilfredsstille de krav, borgerne har til offentlig velfærd ved at gøre mere af det samme. Det offentlige skal have idehatten på og tænke radikalt nyt, hvis vi skal bevare og udvikle vores velfærd. Det gode ved krisen er, at den tvinger stat, regioner og kommuner til at finde nye løsninger, simpelthen fordi der ikke er flere penge, siger Jacob Torfing (Djøf 2012). For at imødekomme disse wicked problems kan Produktivitetskommissionens anbefalinger evt., være nogle af de veje velfærdsstaten kan gå for at imødekomme udfordringerne. En del af de anbefalinger, som kommissionen har fokus på, er de typiske New Public Management (NPM) tilgange som f.eks. styrkelse af konkurrenceudsættelse. Derudover har den nyere tilgang, New Public Governance (NPG) også fundet vej til rapporten (Produktivitetskommissionen, 2014B). 1 Sundhedsområdet er i denne forbindelse en samlet betegnelse for 1. sygehusområdet, 2. de praktiserende læger og 3. medicintilskud 5

10 Kommissionen opfordrer til yderligere udlicitering, hvilket kan karakteriseres som en del af NPM rationalet. Det er også tydeligt, at der gennem de senere år er sket en øget brug af udlicitering, hvor bl.a. kommuner på et givent område har overladt en del af servicevaretagelsen til en privat aktør (Christensen et al, 2012: 3). Andre anbefalinger i rapporten er f.eks., at der i højere grad skal inddrages private parter og brugere til at nytænke den offentlige opgavevaretagelse (Produktivitetskommissionen 2014B), hvilket i højere grad kan karakteriseres som en del af NPG rationalet. Her er f.eks. Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) en form for samarbejde, der dog ikke i ligeså høj grad som udlicitering har fundet vej til den offentlige sektor. Der er dermed et øget fokus på at tænke den offentlige opgave varetagelse på en ny måde, og en bølge af Offentlige-Private Samarbejder (OPS) har fundet vej til varetagelsen af de offentlige opgaver. OPS er den overordnede betegnelse for samarbejde mellem det private og den offentlige sektor, og under denne fællesbetegnelse findes der flere måder at iværksætte samarbejder. Dette kan både være som OPP, men inden for de senere år er der også kommet fokus på Offentligt-Privat Innovationssamarbejde. OPI er et af de sidste nye skud på stammen, som skriver sig ind i forskningslitteraturen under NPG. I rapporten Strategic use of public-private cooperation in the Nordic region fra 2011 fremhæves OPI som en arbejdsform, hvor en offentlig og en privat part via samarbejde forsøger at lave innovative løsninger for at fremme offentlig velfærd bedre og billigere (Weihe et al., 2011: 8). Rapporten konkluderer, at der er gode muligheder for at udvikle mere OPI. Dette illustreres i de forskellige cases, hvor der er fundet tidsbesparende, effektiviserende og bedre kvalitetspotentialer for den offentlige part, mens den private part har fået en større omsætning og indtjening (ibid.). Den nuværende regering er, jf. ovenstående, optaget af dette fokus og beskriver i deres regeringsgrundlag, at der er gode grunde til at indgå i samarbejder mellem den offentlige og private sektor. En af disse grunde er, at Danmark via innovationssamarbejder mellem de to sektorer kan stå rustet til at bevare den offentlige velfærd i fremtiden (Regeringsgrundlag, 2011: 21). Udover Guri Weihe et al. og regeringen er der en lang række andre, der har fokus på netop samarbejde mellem det offentlige og private heriblandt regioner og kommuner med flere (Torfing, 2012: 28). Bente Sorgenfrey, som er formand for FTF, mener bl.a. at det er en ren win win, da samarbejder, som OPI, både kan skabe mere vækst og bedre velfærd (Weihe et al., 2010: 3). 6

11 Det øgede fokus på OPI er i de senere år blevet belyst gennem en række af empiriske rapporter, hvor det er undersøgt hvad OPI kan bidrage med i forskellige cases. Der er også kommet et øget fokus inden for forskningslitteraturen på dette område, selvom det fortsat er et relativt uudforsket felt. OPI anses som værende en ny måde at skabe innovation på (Torfing, 2012: 27). Der har ellers været kritik angående offentlig innovation, da kritikere mener at der i det offentlige er udfordringer forbundet med at skabe innovation, og at den private sektor er langt bedre til at skabe innovation end det offentlige (Hartley et al., 2013: 821 og Torfing, 2012: 28-29). Men i takt med en mere netværksbaseret styring er der sket en opblødning af den kritiske tilgang til, hvorvidt den offentlige sektor kan skabe innovation. Denne netværksbasserede tilgang er også tegn på NPG strømningerne. Innovation, kan som tidligere nævnt, skabes i samarbejde mellem offentlige og private aktører (Torfing, 2012: 28-29). Et samarbejde mellem mange forskellige aktører har et stort potentiale for at skabe nye innovative løsninger, selvom det ikke er sikkert at det kan løse alle problemer (Hartley et al., 2013: 826). OPI kan dermed være en af løsningerne på wicked problems. Selvom forskningslitteraturen stadig er forholdsvis begrænset, kan forskere som bl.a. Jacob Torfing, Eva Sørensen og professor Jean Hartley se store muligheder for OPI, da det kan skabe en forbedring af den offentlige service, skabe bedre løsninger, optimere arbejdsgange og dermed spare tid samtidig med at der kan spares penge. OPI kan derfor være en af de nye måder at tænke offentlig velfærd på, som kan være med til at aftage det stigende pres på den offentlige sektor. Selvom der er en række drivkræfter påpeger de samtidig, at der også kan være en række barrierer forbundet med OPI. Ligesom Guri Weihe et al. i Strategic use of public-private cooperation in the Nordic region også beskriver en række barrierer. Dermed bliver der, i takt med at der sker et stigende brug af OPI, påpeget flere barrierer såsom udbudsregler, finansiering, men også videns mangel på området. Drivkræfter og barrierer er belyst relativt begrænset i forskningslitteraturen. Derfor er det interessant at belyse disse barrierer og drivkræfter nærmere, da de måske kan have en indvirkning på, hvorvidt OPI bidrager med innovation i den offentlige sektor. Den følgende problemformulering er formuleret ud fra en interesse for hvorvidt OPI skaber offentlig innovation, eller om den offentlige sektor kun i ringe grad kan innoverer og dermed aftage det stigende pres på den offentlige sektor. Vi har på denne baggrund fundet frem til nedenstående problemformulering: 7

12 1.2 Problemformulering: Hvilke drivkræfter og barrierer kan der være ved OPI-projekter, og hvilken indvirkning har det på projekternes innovation? Uddybning af problemformulering Følgende afsnit har til formål, at uddybe hvad vores forestilling er, om de begreber vi anvender i vores problemformulering. Projektets primære fokus vil være på de drivkræfter og barrierer, der findes i et OPI-projekt. Begreberne skal i forhold til projektet forstås bredt, således der kan være tale om både personer, konkrete hændelser samt andre faktorer som teknologi, økonomi med videre. For at indsnævre projektets genstandsfelt har vi valgt at inddrage to OPI-cases; Ung med Diabetes og Healthcare Asset Tracking, som vil blive yderligere præsenteret i afsnit Formålet hermed er, at vi, via interviews med relevante parter og empiriske evalueringsrapporter, vil undersøge OPIprojekter ud fra både et offentligt og et privat perspektiv. Herudfra vil vi ligeledes kunne identificere en række empirisk funderede drivkræfter og barrierer. I projektet inddrager vi to teorier hhv. interdependensteori og sociologisk institutionalisme. Begge teorierne har til hensigt at beskrive aktøradfærd i et netværk, og vi vil således anvende teorierne til at belyse de involverede parters handlingsmønstre. Vi anvender ligeledes teorierne til at identificere den række af drivkræfter og barrierer som interviewpersonerne beskriver, samt til at forklare hvorfor disse opstår. Problemformuleringens andet led beskriver drivkræfternes og barrierernes indvirkning på OPIprojekternes innovation. Her er fokus således på den betydning, som de kan have på innovationen. Vi anser innovationen som selve det produkt OPI-projekterne er udmundet i, og vi definerer innovationsbegrebet yderligere i innovationsafsnittet 3.4. Vi vil således ikke undersøge selve effekten af OPI-projekterne. 1.3 Definition af OPI For at få en bedre forståelse af projektrapportens forskningsområde er definitionen af OPI vigtig for en videre forståelse af begrebet. Definitionen er derfor beskrevet nedenfor. Vi har valgt at lægge os tæt op af Weihe et al s. definition af OPI, som de forstår som 8

13 en gensidigt forpligtende samarbejdsaftale mellem offentlige og private organisationer, hvor målet er at forny og udvikle offentlige velfærdsløsninger (Vrangbæk & Petersen, 2013:99). Målene med OPI kan være at forbedre rammebetingelserne og kvaliteten i de offentlige serviceydelser, hvor der samtidig skabes nye forretningsmuligheder for de involverede private virksomheder (Weihe et al., 2011: 14). Ud fra definitionen af OPI kan vi blive i stand til at undersøge de bagvedliggende drivkræfter og barrierer og deres indvirkning på innovationen, som kan identificeres i de OPI-cases, vi anvender i projektet. I denne sammenhæng er det ikke uvæsentlig at have in mente, at OPI i modsætning til de andre modeller for markedsgørelse ikke baserer sig på en standardiseret organisationsform, men derimod at den offentlige og private aktør indgår i et samarbejde om en udvikling af en løsning, som ikke er givet på forhånd. 1.4 Analysedesign Nedenfor er analysedesignet for opgaven illustreret. Dette giver et overblik over projektrapportens opbygning. Hvilke drivkræfter og barriere kan der være ved OPI-projekter, og hvilken indvirkning har det på projekternes innovation? Empiri: Interviews og evalueringsrapporter Teori: Interdependens og sociologisk institutionalisme Analyse af drivkræfter Analyse af barrierer Analyse af innovation Diskussion og konklusion 9

14 1.5 Kapiteloversigt Ovenfor er analysedesignet præsenteret for at skabe overblik over projektrapporten. Dette afsnit har til formål at danne et overblik over kapitlerne i projektrapporten. Kapitel ét har til formål at problematiserer genstandsfeltet, som derefter følges op af problemformuleringen. Herefter bliver metodikken præsenteret i kapitel to. Kapitel tre bidrager med en gennemgang af moderniseringen i den offentlige sektor i Danmark, hvilket OPI er en del af. For bedre at kunne analysere, bidrager kapitel fire med et teoriafsnit, hvor interdependensteori og sociologisk institutionalisme bliver præsenteret og operationaliseret. På baggrund af empirien og teorien analyseres der i kapitel fem. I kapitel seks diskuteres drivkræfter og barrierer i henhold til hvorvidt disse har en indvirkning på innovationen. Derefter følger konklusionen, som på baggrund af analysen og diskussionen besvarer vores problemformulering. 10

15 Kapitel 2.0 Metode og undersøgelsesdesign Dette kapitel har til formål at give et indblik i projektrapportens metodik, og dermed hvorledes projektrapportens genstandsfelt er blevet undersøgt. 2.1 Valg af case I nærværende projektrapport identificerer vi de drivkræfter og barrierer, der kan være når en offentlig sektor og privat virksomhed indgår et innovationssamarbejde med særligt henblik på at løse aktuelle problemstillinger og udfordringer i det danske sundhedsvæsen. De udvalgte cases udspringer af Region Hovedstadens satsning på innovation da regionen, ligesom store dele af den resterende offentlige sektor, står overfor en række større udfordringer i de kommende år, hvilket stiller store krav til kvalitet og effektivitet på regionens hospitaler. Midlet for at nå målet om øget kvalitet og effektivitet samt patienttilfredshed skal ifølge regionen nås ved brugen af innovative løsninger i samarbejde med private virksomheders ekspertise. En ekspertise som regionen kan drage nytte af og vice versa da de private virksomheder som leverandør til regionen i sidste ende udvikler en løsning, som kan sælges til andre interesserede købere. Et casestudie er en empirisk undersøgelse, der kan anvendes til at undersøge et nutidigt fænomen inden for en virkelighedsnær kontekst, og er særligt anvendelig når grænsen mellem fænomen og kontekst ikke fremgår entydigt (Yin, 2003:13). Casestudiet er samtidig interessant grundet sin kompleksitet, da det giver mulighed at belyse én eller flere beslutninger i forbindelse med OPIsamarbejder, bl.a.: hvorfor blev beslutningerne taget, hvordan skulle de implementeres og med hvilket resultat (Yin, 2003: 14). Casestudiet giver os dermed mulighed for at belyse de kontekstuelle og institutionelle betingelser for OPI-samarbejder med de dertilhørende udfordringer og problemstillinger, som aktørerne i netværket oplever. De to cases, der indgår i denne projektrapport, bidrager grundlæggende med hver deres udgangspunkt og dermed også med forskelligt grundlag for behovet for innovationstænkning. Dette vil vi anvende til at belyse OPI fra flere synsvinkler. Ikke mindst er de to cases valgt ud fra ønsket om, at kunne maksimere vores viden om OPI (Stake, 1995: 4). Dette kommer til udtryk ved at det ene OPI-projekt har et patientfokus, hvor patienterne er den primære årsag til innovationssamarbejdet, mens det andet OPI-projekt har vægt på det økonomiske aspekt i forhold til effektiviseringer og logistikforbedringer. 11

16 Casestudiet kan bedst defineres som et intensivt studie af en enkelt enhed med det formål at generalisere over et større antal enheder (Gerring, 2004: 341). I denne projektrapport lægger vi os tæt på af denne definition, dog med den undtagelse at vi inddrager to cases i samme casestudie i stedet for én (Gerring, 2004:352). Dette skyldes ikke mindst at casestudier kan indebære både enkeltstående, men også multiple casestudier (Yin, 2003: 14). Et sådan bevidst tilvalg beror sig grundlæggende i vores ønske om at undersøge den opstillede problemformulering ud fra konkrete eksempler med henblik på at kunne anvende erfaringer fra de to cases som generaliserende empiri, hvor fokus vil være på drivkræfter og barrierer ved OPI. Formålet med projektrapporten er som bekendt at indsamle viden og analysere på de konkrete OPIprojekters innovation. Vi vil præsentere denne viden og ikke mindst være i stand til at analysere på den indsamlede data med henblik på, at kunne besvare problemformuleringen. Casestudiet kan i sin udformning bidrage med aspekter i mange forskellige situationer, med det formål at indhente og erfare viden om individer, grupper, organisationer, sociale, politiske og relaterede fænomener (Yin, 2003: 1). Casestudiet giver altså mulighed for kontekstbundne erfaringer, som sammen med sit udgangspunkt i virkelighedssituationer er værdifuld i forhold til at forstå og identificere de drivkræfter og barrierer, som er afgørende for indvirkningen på OPI-samarbejdernes innovation. Vi kan således opnå konkrete erfaringer med udgangspunkt i den studerede virkelighed, gennem feedback og dialog med interviewrespondenterne (Flybjerg, 2010: 467). Erfaringer om OPI er i forskningslitteraturen, som tidligere nævnt, relativt begrænset. Denne projektrapport skal således ses som et konstruktivt supplement hertil. Som supplement til cases har vi, efter henvendelse til OPI-projekternes centrale aktører fået evalueringsdokumenter fra begge OPI-projekter. Vi fandt det relevant at efterspørge sådanne evalueringsdokumenter, dels fordi de er udarbejdet af de centrale aktører i OPI-projekterne, og dermed kan belyse projekterne ud fra aktørernes eget perspektiv, deres erfaringer med OPI og det at samarbejde med henholdsvis en offentlig eller privat samarbejdspartner. Evalueringsdokumenterne skal sammen med casestudierne give et helhedsorienteret billede og forståelse af de problematikker, som kan identificeres inden for projektrapportens genstandsfelt herunder f.eks. de institutionelle og ledelsesmæssige processer (Yin, 2003: 2), med udgangspunkt i den kontekstafhængige viden vi kan erfa- 12

17 re. Casestudiet giver os altså mulighed for at få et perspektiv på OPI i en mere specifik kontekst, så således at vi kan fortolke vores genstandsfelt ud fra en konkret forståelsesramme Præsentation af de valgte cases samt interviewpersoner Formålet med projektrapporten er at afdække drivkræfter og barrierer i OPI-projekter i Danmark, og hvilken indvirkning disse faktorer har på OPI-projekternes endelige innovation. Derfor har vi som ovenfor beskrevet fundet det anvendeligt at eksemplificere disse barrierer og drivkræfter gennem to OPI-projekter i Region Hovedstaden, som er beskrevet nærmere nedenfor. Vi har opnået værdifuld indsigt i de to cases med hjælp fra sekundær empiri, herunder interne arbejdsdokumenter og kvalitative interviews med OPI-projekternes hovedaktører Case 1: Healthcare Asset Tracking Healthcare Asset Tracking (HAT) er et logistikprojekt, som er finansieret af Markedsmodningsfonden 2. Projektet har et budget på kr., hvoraf Markedsmodningsfonden har finansieret halvdelen, mens Munin Spot Technology sammen med projektets øvrige partnere har finansieret den anden halvdel. Formålet med projektet er at bidrage til at få bedre styr på varer og medicinske effekter på hospitaler ved hjælp af GSM og RFID-tags. Dette er en teknologi hvor det er muligt, ved hjælp af små chips at spore forskellige produkter. Teknologi som er udviklet af Munin Spot ligeledes med henblik på at teste og tilpasse en intelligent logistikløsning, der kunne forbedre flowet og optimere sporbarheden af fysiske aktiver i og omkring hospitaler. De deltagende hospitaler i OPIprojektet er Aalborg og Herlev Hospital (HAT, 2014). Vi har i denne undersøgelse udelukkende fokuseret på Herlev Hospital, ud fra de specifikke udfordringer og muligheder som HAT-projektet har medvirket til. Erfaringerne har vi fået indsigt i fra sekundær empiri udarbejdet af de involverede parter i projektet, men også fra flere kvalitative interviews. Nedenfor præsenteres HAT-projektets interviewpersoner og deres rolle i projektet: - Werner Sperschneider, antropolog og projektkoordinator for Region Hovedstaden, repræsenterer den offentlige part i HAT-projektet. 2 Offentlig fond som har til formål at fremme innovative løsninger (Markedsmodningsfonden, 2014) 13

18 - Rasmus Nørgaard Andersen, direktør, Munin Spot Technology, repræsenterer den private part. Munin Spot er efterfølgende fusioneret med firmaet Trusted A/S. I projektrapporten bliver virksomheden dog konsekvent anvendt som Munin Spot, af hensyn til læsevenligheden Case 2: Ung med Diabetes OPI-projektet, Ung med Diabetes, er en app målrettet unge mennesker med diabetes, som er på vej til at overgå til voksenafdelingen. OPI-projektet er interessant at sammenholde med ovenstående HAT-projekt, da det har et væsentligt mindre budget på kr. Ung med Diabetes-app en er udarbejdet i et samarbejde mellem tre hospitaler, Steno Diabetes Center og Mobile Fitness A/S. App en bliver i øjeblikket testet sammen med 30 unge, deres familie og sundhedsfagligt personale (Ung med Diabetes, 2014). For at belyse Ung med Diabetes har vi ligeledes foretaget interviews med OPI-projektets centrale aktører, således at vi har interviewet en repræsentant fra både den offentlige og private part. Desværre har vi oplevet en misforståelse i kommunikationen med den private repræsentant, hvor denne ikke fuldt ud har forstået formålet med interviewet, og i hvilken grad projektet skulle offentliggøres. Det har betydet at denne ikke ville godkende brugen af interviewet, og sidenhen har valgt ikke at medvirke i projektrapporten. Det betyder at vi kun har inddraget interviewet med den offentlige part i projektets analyse. Den offentlige part er Pernille Castensøe-Seidenfaden, læge og projektholder på Nordsjællands Hospitals Børne- og Ungdomsafdeling. Vi ville meget gerne have belyst Ung med Diabetes fra både en offentlige og privat part, men vi kunne desværre ikke metodisk forsvare, at efterkomme den interviewedes krav til ændringer i interviewet, for at det kunne godkendes til brug. Det var derfor vores beslutning at fravælge at inddrage interviewet i projektet. For at kunne belyse det privates perspektiv på samarbejdet i Ung med Diabetes, bruger vi projektets offentligt tilgængelige evalueringsrapport. Heri indgår der kommentarer fra både den private og offentlige part i forbindelse med OPI-projektet. Vi er dog opmærksomme på, at et manglende interview med den private part svækker projektets validitet, jf. afsnit 2.3. Vi har nu beskrevet de to OPI-projekter, som skal danne baggrund for undersøgelsens analyse af drivkræfter og barrierer for det innovative samarbejde mellem den offentlige sektor og den private 14

19 leverandør. I det følgende forklares vores fremgangsmåde i forhold til udarbejdelsen af de kvalitative interviews. 2.2 Interviews For at undersøge projektets genstandsfelt har vi valgt at foretage interviews som vores primære empiri. Formålet hermed er at få en mere konkret forståelse af OPI ud fra de specifikke cases. Som sekundær empiri vil vi inddrage forskningsrapporter. Den sekundære empiri vil vi anvende til at belyse OPI-projekter ud fra en generel forståelse. Selve tilgangen til interviewet er det semistrukturerede livsverdensinterview, som giver os mulighed for at forstå interviewpersonernes perspektiv på OPI, ved at interviewene har karakter af hverdagssamtaler, hvor der stilles åbne og brede spørgsmål (Kvale & Brinkmann, ). Interviewet er semistruktureret, hvilket skal forstås ved, at der forud for interviewet fremstilles en interviewguide som opridser emnerne, og hvori der opstilles forslag til spørgsmål (ibid.). Strukturen forud for interviewet anses som en ramme, og der vil under interviewet være mulighed for at stille opfølgende spørgsmål, og således følge den fortælling som interviewpersonen skaber. Ligeledes giver det semistrukturerede livsverdensinterview os mulighed for, at fortolke på de informationer vi får under interviewene og inkorporere dem i vores analyse (ibid. 45f). Vi har i alt foretaget fem interviewes med repræsentanter fra både de offentlige parter og de private virksomheder. Selve interviewprocessen er skitseret ud fra de syv faser af en interviewundersøgelse, som de er beskrevet af Kvale og Brinkmann (ibid. 122). Det er vigtigt at have in mente, at faserne er opsat som en lineær udvikling, og de bærer hermed også præg af at beskrive et idealiseret forløb (Kvale & Brinkmann, 2009: 122). Vi har brugt faserne som retningsgiver for de forskellige trin, der kan være i en interviewundersøgelse. 1. Tematisering. Vi har først fastlagt det overordnede tema for vores undersøgelse. Herefter har vi identificeret de to cases, som vi ville anvende i projektet og de personer som det var relevant at interviewe. 2. Design. Her har vi planlagt undersøgelsens design. Det er forgået ved, at vi har udarbejdet en overordnet interviewguide, som vi har designet så at de spørgsmål, der indgår, så vidt muligt giver os den viden, som undersøgelsen tilsigter. 15

20 3. Interview. Vi har gennemført de fem interviews på forskellige måder. To er blevet gennemført over telefonen og de sidste ved personligt fremmøde. Alle interviewene er gennemført ud fra en interviewguide, som for de flestes vedkomne er blevet tilsendt et par dage før. 4. Transskription. Vi har transskriberet interviewmaterialet. Hertil har vi brugt nogle overordnede fælles regler for omsætningen fra talesprog til skreven tekst. 5. Analyse. Med henblik på undersøgelsens formål og interviewmaterialets karakter, har vi valgt de relevante analysemetoder. Analysen er dermed inddelt i tre overordnede analyse dele; innovation, drivkræfter, barrierer. Vi har valgt at diskuterer indvirkningen på innovationen i diskussionen. 6. Verifikation. Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed jf. afsnit Rapportering. Undersøgelsens resultater er beskrevet og analyseret gennem projektrapporten og munder ud i en endelig konklusion. (Kvale og Brinkmann, 2009: 122) Udarbejdelse af interviewguide Vi har, som beskrevet under fase to, udarbejdet en interviewguide forud for interviewene. Formålet med interviewguiden er at afklare hvilke spørgsmål, der er vigtige at stille interviewpersonen samt hvilke temaer, som interviewet skal omhandle. Derudover bruges interviewguiden under interviewet som huskeliste til spørgsmålene (Kristensen, 2007: 285). For at sikre at interviewene har en rød tråd, har vi overordnet delt interviewguiden op i temaer med dertilhørende underspørgsmål. Temaerne er: - Personlig baggrund - Intentionen med OPI-projektet - Samarbejdet - Processen og innovations udvikling Interviewsituationen Præmissen for et kvalitativt forskningsinterview er at meningen skabes i relationen mellem interviewer og interviewrespondent. Der sker en gensidig påvirkning, hvilket betyder at den viden, som skabes under interviewet, kun er tilstedekommet ud fra de præmisser, som det pågældende interview er skabt under (Kvale & Brinkmann, 2009: 50). Det skal forstås ved, at selve interaktionen 16

21 mellem de involverede parter skaber en konkret viden, der vil være anderledes, hvis eksempelvis intervieweren var en anden. Vi har været meget tidligt ude med vores interviews. Det betyder, at vores genstandsfelt også er blevet skabt ud fra de samtaler, vi har haft med interviewpersonerne. Faktum er, at i henhold til det ovenstående, ville vi have fået andre svar, hvis vi var mere informeret om emnet på interviewtidspunktet, og hvis vi havde haft en mere konkret problemstilling. Det er dog ikke sikkert at de svar havde været bedre, men der er en sandsynlighed for, at de havde været mere konkrete og fokuseret i forhold til vores genstandsfelt. For at opnå det bedst mulige empiriske materiale er det vigtigt, at interviewsituationen er behagelig og professionel, hvilket stiller en række krav til os som interviewere (Kristensen, 2007: 287). Interviewets kvalitet er afhængig af vores evne til at formulere konkrete forståelige spørgsmål, og af at vi har en forudgående god forståelse for emnet (Kvale og Brinkmann, 2009: 100). Det er en udfordring at stille opfølgende spørgsmål i løbet af interviewet, og det er en disciplin, der forbedres med erfaring. Det er vigtigt, at værende lyttende og reflekterende, for at interviewet får det bedste flow, og for at de rigtige spørgsmål i forhold til uddybning, nuancering og fremhævning af kontraster stilles (Kristensen, 2007: 287). I forhold hertil må vi erkende, at vi i praksis har lavet fodfejl, og vi kan ikke frasige os at vi er kommet til at stille eksempelvis ledende eller uhensigtsmæssigt komplicerede spørgsmål. Interviewene vi har foretaget er med personer, som er professionelle og erfarne inden for deres områder, og der kan i sådanne tilfælde ske en forskydning af magtbalancen. Der har også været situationer under interviewene, hvor vores rolle som den styrende part har været udfordret (Kristensen, 2007: 287). For at styrke interviewene har vi derfor stræbt efter altid at være mindst to til stede. Forud for interviewene har vi opdelt vores roller som interviewere, således én person primært stiller spsøgsmålene. Den anden lytter, men kan stille opfølgende spørgsmål, hvis der er dele af et tema, som ikke belyses tilstrækkeligt. På denne måde kvalitetssikres interviewene yderligere. Dog er de to telefoninterviews foregået med en enkelt interviewer for at imødekomme interviewpersonernes pressede hverdag. 17

22 2.3 Reliabilitet og validitet Følgende afsnit har til formål at give indblik i, hvorledes vi vurderer projektrapportens reliabilitet og validiteten i forhold til barrierer, drivkræfter og deres indvirkning på innovation ved OPIprojekter. Realibiliteten har til formål at vurdere, hvorledes andre med lignende forskningsområder ville være kommet frem til de samme resultater, som nærværende projektrapport gør. Dette refererer samtidig til troværdigheden af rapportens konklusioner (Kvale og Brinkmann, 2009: 271). Mens validiteten, har til formål, at vurderer rigtigheden af det undersøgte forskningsområde (Kvale og Brinkmann, 2009: 272). Da empirien langt henad vejen, består af interviews med relevante parter refererer dette punkt primært til rigtigheden af de interviewedes udsagn. Alle de interviewede parter har været, eller er, dybt involverede i de to cases, som projektrapporten har til formål at undersøge. Vi vurderer respondenternes udsagn som relativt valide, da de på baggrund af deres arbejdsområde, på ingen måde har fordele ved at samarbejdet afbrydes. De berørte parter er gensidigt afhængige af hinanden, idet den private aktør kan hjælpe den offentlige part med en innovativ løsning på de problemstillinger som den offentlige part står med. Samtidig vil den offentlige parts problemstilling ikke blive løst uden hjælp fra den private aktør. Vi har derfor, på ingen måde grund til at tro, at respondenterne taler usandt. Til gengæld kan de have tilbageholdt information vedrørende OPI-projektet, da parterne ikke er interesserede i at udlevere en aktør, som de har et interdependent forhold til. Vi må erkende at validiteten af projektet er svækket idet at vi i analysen ikke har inddraget interviewet med den private part i Ung med Diabetes. Det giver en relativ ensidig fremstilling af samarbejdet, og de oplevede barrierer og drivkræfter. Da projektrapportens fokus er relativt snævert defineret, kan reliabiliteten være udfordret, da vi som udgangspunkt baserer undersøgelsen på baggrund af to cases. På den anden side styrker det snævre fokusområde realibiliteten. Dels fordi de to projekter er meget forskellige, og dels fordi vi igennem vores interviews har kunnet identificere nogle af de samme barrierer og drivkræfter ved OPIprojekter. 18

23 2.4 Kodning For bedre at kunne analysere på den indsamlede empiri i forhold til problemformuleringen, er interviewene blevet kodet efter en begrebskodning. Begrebskodningen indebærer, at der på baggrund af litteratur og materiale er udviklet temaer, som ønskes belyst i projektrapporten, på baggrund af disse temaer har vi valgt koderne på forhånd (Kvale & Brinkmann, 2009: 224). Interviewene er derfor blevet kodet efter, de i problemformuleringen givne spørgsmål og de i teoriafsnittet valgte teorier. Årsagen til at disse koder er valgt er, at de tre emner som ønskes undersøgt i problemformuleringen samt relevant teori bliver belyst hver for sig, så de bedre kan inddrages i de tre analysedele. De tre analysedele, er innovation drivkræfter og barrierer jf. problemformuleringen i afsnit 1.2. For lettere at kunne sammenligne og overskue de forskellige udsagn, er koderne blevet inddelt i forskellige farver alt efter hvilket tema og dermed kode de referer til. Farverne fremgår ikke af projektrapporten, men har udelukkende været en metode som har kunnet kategoriserer udsagnene, til baggrund for analysen. Selve indvirkningen på innovation som, jf. afsnit 1.2, ønskes undersøgt, bliver ikke videre belyst i analysen, men bliver på baggrund af analysen belyst i diskussionen og konklusionen. 2.5 Data selektering Vi vil i følgende afsnit redegøre for vores metodiske fremgangsmåde til indsamling af den sekundære empiri, som vil indgå i projektrapporten. For at undersøge vores genstandsfelt har vi valgt at anvende det narrative review. Det er en semistruktureret metode til at indsamle litteratur inden for et givent felt (Bryman, 2012: 110). Processen til at vurdere empirien er ved det narrative review bred og eksplorativ (ibid.). Vi har brugt metoden til at indsamle generel viden om OPI, samt til at konkretisere vores genstandsfelt og problemstilling. Vi startede med en bred forståelse og interesse for OPI, og har brugt det narrative review til at indsnævre og konkretisere vores problemstilling ud fra empirien. Vi har således bevæget os bredt inden for empirien om OPI, for herigennem at udvælge de relevante rapporter og identificere de cases, som vi gerne ville inddrage i projektet. Som en del af det narrative review har vi anvendt snowball effekten som fremgangsmåde til empiriindsamlingen (Andersen og Hovgaard, 2007: 106). Denne metode går ud på, at vi ud fra én kilde 19

24 identificerer en ny relevant kilde, så dataselekteringen sker på baggrund af referencer og særligt ved at kunne se hvilke kilder, der hyppigst refereres til. 2.6 Valg af teori I det følgende afsnit vil vi beskrive vores valg af de teorier som vi inddrager i projektet, dels interdependensteori og dels sociologisk institutionalisme. Vi vil kort gennemgå de to teorier overordnet, de teoretikere vi har inddraget, samt de grundlæggende årsager til at vi har valgt lige netop disse teorier. Vi mener, at det er relevant at reflektere over vores valg af teori, eftersom det er afgørende for, hvorledes vi besvarer problemformuleringen, samt hvordan projektrapporten udformes. De to teorier vi har valgt har nogle grundlæggende modsatrettede opfattelser af aktøradfærd. Interdependensteorien anser aktører som gensidigt afhængige og egennyttemaksimerende, mens den sociologiske institutionelle teori anser aktørernes handlinger som socialt konstruerede. Vi har valgt at inddrage begge teorier, da vi ser begge aktøropfattelser udspille sig i de OPI-cases vi analyserer i projektrapporten. Teorierne er ikke valgt for at spille de to divergerende opfattelser ud mod hinanden, men i højere grad for at påpege at begge handlingsmønstre finder sted i netværkene Interdependensteori Vi anvender interdependensteorien ud fra synet på netværksdannelse og aktøradfærd. Interdependensteorien er en overordnet ramme for en række teoretikere, som alle tager udgangspunkt i aktørers gensidige afhængighed. Vi har i projektet valgt at anvende tre kilder, som vil blive præsenteret nedenfor. Eva Sørensen og Jacob Torfing er begge professorer på Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet. De har sammen skrevet bogen Netværksstyring fra government til governance fra 2009, som er en gennemgang af forskellige former for netværksteorier herunder interdependensteorien. Bogen opridser interdependensteoriens grundlæggende karakteristika, samt inddrager forskellige teoretikeres perspektiver på aktører og netværk. Vi tager udgangspunkt i Sørensen og Torfings fremstilling, og inddrager to teoretiske værker til at uddybe teorien. 20

25 Roderick A. W. Rhodes er professor of government på Southampton Universitet i Storbritannien. Vi anvender hans bog Understanding Governance fra 1997, for at uddybe interdependensteoriens syn på netværk og gensidigt afhængige aktører. Vi har også valgt at inddrage bogen Managing complex networks som uddybende litteratur. Redaktionen er professor Walter J.M. Kickert, professor Erik-Hans Klijn, og Prof.Dr. Joop F.M. Koppenjan, alle ansat ved Erasmus Universitetet i Rotterdam. Vi har valgt at anvende interdependensteorien i projektrapporten, da vi anser et OPI-samarbejde som et netværk. Derfor mener vi at kunne anvende denne teori til at beskrive den offentlige og private parts handlinger, ud fra et perspektiv om at de er interdependente og egennytte-maksimerende Sociologisk institutionalisme Lige som interdependensteorien er sociologisk institutionalisme en samlet betegnelse for en række teorier. Vi anvender, i lighed med ovenstående, bogen Netværksstyring fra government til governance, til at beskrive teoriens overordnede grundantagelser. Vi uddyber teorien med bogen Democratic Governance fra 1995, som er skrevet af James G. March, som er professor ved Stanford Universitet, og Johan P. Olsen, som er professor ved Oslo Universitet. Vi har valgt at anvende sociologisk institutionalisme i projektrapporten til at beskrive aktørerne i OPI-projekternes adfærd og handlinger. Vi mener at sociologisk institutionalisme kan beskrive nogle af de institutionelle barrierer og drivkræfter som vi identificerer i vores cases. 21

26 Kapitel 3 Modernisering af den offentlige sektor i Danmark Dette afsnit har til formål, at redegøre for hvorledes moderniseringen af den offentlige sektor har udviklet sig, og dermed bl.a. inddragelsen af principper med inspiration fra den private sektor overført til den offentlige sektor i Danmark. Dette vil bidrage med en kontekstualisering af vores problemstilling omhandlende OPI-samarbejder, og i den forbindelse det værdifulde innovative samarbejde, som kan opstå når den offentlige og den private sektor mødes, og går sammen om at løse nogle af samfundets problemer på velfærdsområdet New Public Management I 1983 iværksatte den konservative statsminister Poul Schlüter det første moderniseringsprogram af den offentlige sektor. Formålet med denne kan kort beskrives ved hjælp af nedenstående citat: Hovedformålet med regeringens program for modernisering af den offentlige sektor er at forny og forbedre det offentliges service over for borgere og virksomheder. Det må ske inden for de ressourcemæssige rammer, vi kender i dag (Finansministeriet 1983a, citeret i Bentzon 1988: 365, i Ejersbo & Greve 2014: 14). Det at der i 1983 blev lanceret dette første moderniseringsprogram, skal ses som et udtryk for at styringen af det offentliges finanser var, om end ikke ude af kontrol, så svære at styre. Det var derfor også Schlüters klare mål at få styr på de offentlige finanser og underskuddet på disse (Ejersbo & Greve 2014: 14f). Moderniseringsprogrammet var et af de første skridt i retningen mod en større markedsgørelse af den offentlige sektor, og kan bredt defineres som inddragelsen af private aktører i løsningen af opgaver, som hidtil har været løst i offentligt regi (Vrangbæk & Petersen, 2013: 95). Dermed er det også starten på New Public Management (NPM), der er en betegnelse for reformer, som har til formål at reformere den offentlige sektors indretning. NPM har ført til udliciteringer af offentlige opgaver, privatisering af offentlige virksomheder, samt introduktion af fritvalgsordninger og kontraktstyring (Vrangbæk & Petersen, 2013: 95). Ideen bag markedsgørelsen er at bryde det offentlige monopol på leveringen af velfærdsydelser, og erstatte det med en logik om sund konkurrence blandt forskellige private udbydere. Der dannes dermed kvasi-markeder, da der ikke er et reelt marked, hvor der er fuld konkurrence og en klar prisfastsættelse (Ejersbo & Greve 2014: 27). 22

27 Den offentlige sektor bliver ofte anset som værende stillestående, hierarkisk, regelstyret og blottet for motivation, og evne til at skabe innovation (Sørensen & Torfing, 2011B: 846). Dette kan evt. skyldes NPM tilgangen, da der med NPM tilpasningerne er sket en mere fragmenteret opdeling af de forskellige velfærdsområder (Ejersbo & Greve 2014: 27) og dermed en klassisk opdeling i silotænkning i de offentlige forvaltninger. Carsten Greve opsummerer NPM således: NPM er derfor lig med: ledelse + konkurrence + resultatopfølgning = synlige og målbare resultater (Væksthus for ledelse, 2012: 2). 3.2 New Public Governance Siden slutningen af 1980 erne er en ny form for offentlig styring spirret frem kaldet New Public Governance (NPG). Dermed ikke sagt at NPM tilgangene i den offentlige sektor er væk. Der er stadig flere områder hvor NPM tilgangene, og dermed de klassiske markedsbasserede tilgange er anvendelige inden for den offentlige sektor. Det betyder at både NPM og NPG har forskellige styringsmæssige værktøjer at byde ind med, alt efter hvilken opgave der skal løses (Sørensen, 2013: 115 og Væksthus for ledelse, 2012: 5). Indenfor NPG er fokus bl.a. på styringsnetværk. Disse styringsnetværk kan have til formål, ligesom NPM, at skabe en mere effektiv offentlig sektor. De mest markante forskelle er, at der via samarbejde mellem forskellige parter kan skabes en bedre opgaveløsning, end hvis kun en offentlig eller kun en privat står for opgaveløsningen (Sørensen, 2013: 121). Derudover kan der argumenteres for, at styringsnetværk bidrager til mere demokrati, ligesom disse også kan bidrage til, at de forskellige aktører, der udgør netværket skaber innovation og innovationsprocessor. Dette har dog den udfordring, at netværk der har bestået i længere tid risikerer at danne tunnelsyn, som hæmmer ideudviklingen (ibid.: 123f). Ligesom det kan være svært at sprede innovationerne til andre områder, da der er et stort ejerskab til den innovative løsning og dermed stopper ved styringsnetværket (ibid.: 124). Udviklingen fra mindre goverment (NPM) til mere governance (NPG) kan ses som udtryk for den moderniseringsbølge, der startede i 1983 hvor der kom mere fokus på markedsgørelse. Efterfølgende har en lang række senere regeringer iværksat moderniseringsprocesser f.eks. Poul Nyrup Rasmussens 3 med Nyt syn på den offentlige sektor og Anders Fogh Rasmussens 4 Med borgeren ved roret (Ejersbo & Greve 2014: 14). 3 Forhenværende socialdemokratisk statsminister 4 Forhenværende statsminister for Venstre 23

28 Helle Thorning-Schmidts 5 regering har også sat modernisering på dagsordenen med Danmark i arbejde, som dog ikke kan sammenlignes helt med de førnævnte programmer (Ejersbo & Greve 2014: 73). Dette skal alligevel ses som nogle af den nuværende regerings initiativer til modernisering af den offentlige sektor, og deres mest konkrete mål er at få genoprettet økonomien (Ejersbo & Greve 2014: 14). Dette har Produktivitetskommissionen også kommet med deres bud på, som omtalt i problemfeltet. På baggrund af dette er den mere governmentorienterede retning interessant, fordi dette bl.a. betyder at det administrative og politiske systems monopol på politisk styring er under nedbrydning (Sørensen og Torfing, 2009: 21). Selvfølgelig pågår der ikke en total nedbrydning, hvor politikerne afgiver hele deres beslutningskompetence til andre formelle og uformelle organer, men mere en form for styring hvor der i højere grad i samspil, mellem formelle, uformelle og politiske organer skabes politisk styring (ibid.). Dermed bliver den politiske styring og retning mere mangfoldig. NPG har bidraget og opfordret til samarbejdsformer, hvor der i højere grad fokusereres på samarbejde frem for ren markedsgørelse. En af disse former er OPP, som også omtales som et af regeringens syv fokusområder (Ejersbo & Greve 2014: 73). Ole Helby Petersen, som er lektor ved Roskilde Universitet, definerer OPP som: en samlet aftale mellem en offentlige og privat part om planlægningen, opførelse, drift og vedligeholdelse af et anlægsaktiv over år med systematisk deling af risici mellem parterne og med investering af privat kapital i projektet (Helby Petersen, 2009: 60). Inden for OPP findes der flere former, og af de mest anvendte kan nævnes bygge- og anlægs OPP, men der findes også byudviklings OPP, policy OPP og OPP inden for udviklingsbistand (Wrangbæk & Petersen, 2013: 98). Ideen bag OPP er, at det er muligt at opnå en bedre og mere effektiv offentlig service ved at samarbejde med private virksomheder (Weihe, 2007: 6). En anden af disse nyere former for samarbejde er OPI, hvor forskellige aktører i samarbejde forsøger at skabe innovation i den offentlige opgavevaretagelse. 5 Nuværende socialdemokratisk statsminister 24