Gammel vin på nye sække? Genbeskrivelse af præstens professionalitet i aktuel kirkelig lovgivning på Færøerne.

Transkript

1 Gammel vin på nye sække? Genbeskrivelse af præstens professionalitet i aktuel kirkelig lovgivning på Færøerne. Abstract: Baggrunden for dette paper er den genbeskrivelse af præstens professionalitet, der for tiden finder sted på Færøerne i forlængelse af de færøske myndigheders overtagelse af kirken i Emnets aktualitet understreges af, at et længe ventet lovforslag, som bl.a. rummer forslag til ændringer i uddannelses- og ansættelseskravene til færøske præster, her den 5. oktober er sendt i offentlig høring af det færøske kulturministerium 1. Et gentaget mantra, både i forslaget og den forudgående lovgivning er, at intentionen ikke på nogen måde er at ændre folkekirken, men blot at tilpasse den til færøske forhold. Gennem en læsning af lovforslaget og dets bemærkninger, sammenholdt med relevante paragraffer i den forudgående lovgivning, undersøges det, hvad det er for en forståelse af præstens professionalitet, der her skrives frem og på hvilke punkter der er tale om kontinuitet, hhv, nytolkning i forhold til nugældende rammer. På baggrund af undersøgelsen argumenteres der for, at trods forsikringerne om det modsatte synes forslaget at indvarsle substantielle ændringer i synet på professionen som også kan iagttages i en dansk kontekst. Præsten som professionel: Den færøske case Kirkeligt har Færøerne siden reformationen ført en omtumlet tilværelse, først underlagt Bergens stift, siden som provsti under Sjællands, hhv Københavns stift. I 1963 fik Færøerne status af 1 Dette paper bygger på et foreløbigt udkast, og der må således tages forbehold for eventuelle ændringer i det endelige forslag, som af hensyn til konferencens tidsfrister ikke har kunnet indarbejdes i dette paper. 1

2 vicebispedømme, og i 1990 blev det et selvstændigt stift i den danske folkekirke med egen biskop. Som del af den danske folkekirke var Færøerne underlagt dansk kirkelovgivning, dog med den modifikation, at hvor færøske forhold afveg fra de danske, blev forslagene først forelagt det færøske lagting, inden en tillempet version blev sat i kraft som kongelig anordning (Rasmussen 2001). I 2007 fik den færøske folkekirke selvstændighed inden for rigsfællesskabet, dvs. at de færøske myndigheder overtog det fulde administrative og økonomiske ansvar for folkekirken fra det danske kirkeministerium. Fólkakirkjan í Føroyum, som kirken blev døbt, er underlagt det færøske kulturministerium, Mentamálarádid, med landsstyresmanden for kultur som ressortminister og lagmanden som øverste myndighed. Kirken er ét bispedømme og består indtil videre kun af ét provsti, med domprovsten som administrativ leder for stiftets 22 præster og som stedfortræder for biskoppen. Folkekirken har tilslutning fra 82,2 % af den færøske befolkning, dvs. pr medlemmer 2. Overtagelsen af kirken blev startskuddet til et langvarigt og endnu ikke afsluttet - arbejde med at udarbejde en egentlig færøsk lovgivning på området, og ikke blot som hidtil en tilpasning af bestemmelser undfanget i en dansk kontekst. Et ofte gentaget mantra i processen og en forudsætning for at skabe politisk flertal for overtagelsen har været en forsikring om, at hensigten ikke har været at ændre folkekirkens status i det færøske samfund, men tværtimod at gøre lovgivningen færøsk med det formål at folkekirken kan fortsætte i sin eksisterende skikkelse 2 Tallet dækker over en stor indbyrdes variation. Således findes den laveste medlemsprocent, som er på 62,4%, i Norderøernes østre præstegæld, hvor den baptistiske bevægelse Plymouth Brethren historisk har stået stærkt, til den højeste procentdel, 92,4 %, i Vágar præstegæld. Eftersom der ikke findes statistiske oplysninger om medlemskab af andre trossamfund end folkekirken er det imidlertid ikke muligt at sige præcist, hvor mange, der er tilknyttet andre trossamfund eller eventuelt står helt uden for. Et tilsyneladende fald i medlemstallet i 2011 dækker desuden ifølge Færøernes statistik over, at alle nyfødte indtil dette tidspunkt automatisk blev registreret som værende medlemmer af folkekirken.. Tættest på landsgennemsnittet er Streymoys sydlige præstegæld med hovedstaden Tórshavn, der med bydelene Argir og Hoyvík har en befolkning på i alt og en medlemsprocent på 82,6%. De 22 præster er fordelt på 14 præstegæld, 60 kirkesogne, 61 kirker samt et antal bønhuse. culture/mentprgj_en. 2

3 (Hansen 2010). I det omfang, der foretages ændringer, sker det således under den forudsætning, at de er nødvendige af hensyn til at omsætte tidligere bestemmelser til færøske forhold. Indholdet forudsættes grundlæggende at være den kendte, folkekirkelige kvalitetsvin, som med overtagelsen blot hældes på nye flasker 3. Dette hensyn fremhæves også udtrykkeligt i det seneste skud på lovgivningsstammen, et netop primo oktober 2012 udsendt høringsforslag til lov om ansættelser og embeder i folkekirken på Færøerne 4. Foretager man en sammenlignende læsning af forslaget og de hertil knyttede bemærkninger med den eksisterende lovgivning, springer der imidlertid en række ændringer i øjnene, som set i et professionsteoretisk perspektiv synes at være af mere substantiel karakter. På denne baggrund forekommer det relevant at undersøge, hvordan præstens professionalitet genbeskrives i en færøsk kontekst, herunder i hvilket omfang, der er tale om kontinuitet i forhold til det syn på professionens grundlag, indhold og centrale værdier, der udtrykkes i den hidtil gældende lovgivning, og hvor der er tale om ændringer, der peger i retning af en nytolkning af præstens professionelle rolle. Undersøgelsens tilgang og metode. I overensstemmelse med postmoderne inspirerede professionsteoretikere knytter jeg til ved et syn på professioner som konkrete, historisk situerede størrelser, der må analyseres i deres kulturelle og sociale kontekst (Hansbøl og Krejsler 2004, Hjort 2004, Jørgensen og Eriksen 2005, Kuhlmann 2004, Evetts 1999, 2003, Stichweh 2003, Weber 2004). Frem for at postulere bestemte ontologiske 3 Jf allusionen i dette papers titel til Lukasevangeliet i det nye testamente, kapitel 5, vers Uppskot til løgtinglóg um størv og embæti í fólkakirkjuni;.. Forslagets fulde ordlyd (på færøsk) kan ses på: 3

4 træk baseret på taksonomiske modeller som konstitutive for professionalitet 5 finder jeg det mere frugtbart at rette opmærksomheden mod de måder hvorpå professioner forhandler deres legitimitet i varierende kontekster, og ikke mindst med inspiration fra Hansbøl og Krejslers professionsepistemologiske tilgang at spørge til, hvilke former for meningsfuldhed, der kan etableres omkring professionens ydelser i det pågældende samfund. Jeg har tidligere 6 argumenteret for, at grundlag, indhold og værdier i denne sammenhæng kan fungere som frugtbare som heuristiske søgeord, der kan bidrage til at belyse, hvad der i en given sammenhæng opfattes som konstituerende for professionens legitimitet. Med grundlag sigtes der til, hvad der betragtes som faglig, uddannelsesmæssig eller anden forudsætning for, at den pågældende profession kan varetage sin specialfunktion i samfundet. Tilsvarende dækker indholdsbegrebet det, der opfattes som professionens særlige ekspertise eller ydelse i det sociale felt. Og endelig udtrykker begrebet om professionens centrale værdier de arbejdsmæssige karakteristika, der opfattes som umistelige for arbejdets udførelse. Præsten i færøsk kirkelovgivning siden Grundstenen i det nye kirkelige lovkompleks, som er vedtaget af Færøernes lagting, består af Lov om folkekirken på Færøerne (2007) 7, som i saglig forlængelse af den danske grundlovs bestemmelser fastlægger folkekirkens status som landsstøttet folkekirke (jf 1), dens struktur og opbygning 2-6), de kirkelige embeder ( 7-14), bestemmelser om autorisation og tilsyn mv. ( 15-19). Ifølge lovens kommissorium: at beskrive den eksisterende kirkeordning på en sådan måde, at den kan være 5 Jeg er her i modsætning til den hidtidige hovedstrøm i den professionsteologiske forskning, som har arbejdet ud fra en mere ontologisk-normativ interesse (Glasse 1968, Russell 1984, Rössler 1994, Steck 1991, Karle 2000, Schilderman 2005 o.a, ) 6 Felter 2010, Løgtingslóg nr 60 frá 20. Juni 2007 um Fólkakirkjuni í Føroyum. For henvisning til gældende lovgivning her og i det følgende, se 4

5 normgivende for fremtiden (Hansen 2010) er den erklærede intention ikke at bringe noget nyt på dette område, men dels at sammenfatte og præcisere, hvad der tidligere har været omfattet af spredt lovgivning herom på dansk grund, dels at eksplicitere en række forhold, som tidligere ikke har været samlet i lovgivningen men som i vid udstrækning har beroet på kirkelig sædvane. Med hensyn til den folkekirkelige struktur og de gejstlige embeder samler loven dels en række bestemmelser, som hidtil har ligget som spredte forskrifter tilbage til Kirkeordinansen af 1539, Norske Lov af 1687 og diverse kongelige anordninger, dels inddrages tekster fra folkekirkens konfessionelle tradition i form af præsteløfte og ordinationsritualer (Hansen 2010). I Lov om folkekirkens økonomi (2007) 8 fastsættes regler for finansieringen af folkekirkens drift, fordelingen mellem lokale kirkekasser og stiftets fællesfond ( 1-27), samt tilskud fra landet i forbindelse med det færøske samfunds overtagelse af den danske stats hidtidige økonomiske forpligtelser over for kirken, herunder forpligtelsen til at betale 40% af præsternes løn og støtte til byggeri af kirker ( 28-30). Lov om menighedsråd og provstiudvalg 9 (2008) fastlægger kompetenceforholdene på folkekirkens forskellige organisatoriske niveauer: kirkeråds beføjelser og arbejdsform, herunder medvirken ved præstevalg ( 1-26) og provstedømmeråd ( 27-32). Lov om valg til menighedsråd, provstiudvalg og stiftsstyrelse (2009) 10 fastlægger procedurer for valg samt valgret og valgbarhed til de pågældende organer. Til ovennævnte kommer Lov om medlemskab af folkekirken og om kirkers brug (2008) 11, som stadfæster og udfolder regler for adgang til og brug af kirken ( 1-2 samt 17-26), medlemskab og mulighed for sognebåndsløsning ( 3-13), samt regler vedr. det såkaldte parochialprincip, der er forudsat i loven om folkekirken: folkekirkemedlemmers ret til kirkelig betjening i deres sogn ( 14-8 Løgtingslóg nr 61 frá 7. Juni 2007 um fíggjarvidurskifti fólkakirkjunna 9 Løgtingslóg nr 27 frá 19. mai 2008 um kirkju- og próstadømisrád 10 Løgtingslóg nr 107 frá 17. august 2009 um val til kirkju-og prostadømisrád og stiftsstjórn 11 Løgtingslóg nr 42 frá 26. mai 2008 um at brúka kirkju og um limaskap í fólkakirkjuni 5

6 16). Endelig skal nævnes Forslag til lov om ændringer i lagtingslov om landets tjenestemænd (2008) 12, som fastsætter indskrænkninger i den generelle tjenestemandslovgivning med henblik på præsters særlige ansættelses- og arbejdsforhold (undtagelse fra bestemmelser om prøvetid, bestemmelser vedrørende pligt til at bebo tjenestebolig o.a.). Nugældende lovgivning vedrørende ansættelse som præst på Færøerne De nuværende betingelser, der knytter sig til ansættelse i den færøske folkekirke, er fastlagt i Anordning nr 884 frá 8. december 1999 om ikrafttræden for Færøerne af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v 13. Denne følger grundlæggende de regler, der gælder for ansættelse af præster i den danske folkekirke. Som adgangskrav fastsættes enten a) teologisk kandidateksamen fra et dansk universitet, b) tidligere ansættelse som præst i den grønlandske kirke, eller c) mindst 7 års virke som præst for en evangelisk-luthersk frimenighed ( 1, stk 1). Som videre krav anføres, at præsten skal være medlem af folkekirken ( 1, stk 2). Herudover at kirkeministeren kan bestemme dette er i realiteten gældende praksis at deltagelse i den professionsorienterede uddannelse ved folkekirkens uddannelsesinstitutioner er en forudsætning for ansættelse ( 1, stk 3). Lovgivningen åbner dog mulighed for dispensation fra de akademiske uddannelseskrav, enten hvor ansøger i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning for varetagelse af præstestilling (uden at disse nærmere specificeres), forudsat at vedkommende er fyldt 35 år og består en af ministeren fastsat prøve ( 2). De akademiske krav kan endvidere tilsidesættes i forbindelse med den såkaldte kåringsbestemmelse ( 11), som indebærer at den normale ansættelsesprocedure med opslag kan fraviges, såfremt der er et udbredt ønske i 12 Uppskot til løgtingslóg um broyttingar til løgtingslóg um tænastumenn landsins, 129/

7 præstegældet (dvs mindst 20 % af de stemmeberettigede folkekirkemedlemmer) om at ansætte en bestemt ansøger ( 3). Endelig kan præster, der tidligere er ansat efter denne paragraf, efter 7 års ansættelse søge på lige fod med teologiske kandidater ( 4). En forudsætning for ansættelse som præst i folkekirken er endvidere underskrivelsen af præsteløftet ( 5). Ifølge sædvanlig folkekirkelig praksis sker dette som afslutning på den såkaldte bispeeksamen, som går forud for ordinationen. Bispeeksamen er betegnelse for den samtale, som nyuddannede kandidater, der indstilles til ansættelse i et ledigt præsteembede, indkaldes til hos biskoppen. Formålet med bispeeksamen er at give biskoppen mulighed for at efterprøve at den kandidat, som menighedsrådene har indstillet til embedet, er i besiddelse af den rette "lærdom og forstand" (Kirkeordinansen 1537/39, Nissen 2007). Prøven er forudsætning for at biskoppen kan meddele kollats, dvs. påtage sig det gejstlige ansvar for den kommende præsts virksomhed. Under særlige bestemmelser vedrørende præster indeholder anordningen endvidere bestemmelse om, at der til stillinger som sognepræst er knyttet tjenestebolig ( 17). Med en tilføjelse om, at undtagelse fra bopælspligten besluttes af landsstyresmanden, forudsættes det, at der til sognepræsteembedet generelt hører pligt til at bebo embedsbolig. Forslag til lagtingslov om ansættelser og embeder i folkekirken på Færøerne 14. Anordningens bestemmelser foreslås som nævnt erstattet af det forventede høringsforslag til lov om ansættelser og embeder i folkekirken på Færøerne. Forslaget udgør en indholdsmæssig og formel udfyldelse af de uddannelses- og ansættelsesmæssige krav til færøske præster med udgangspunkt i færøske forhold, dvs. tilpasningen til, hvad der skønnes relevant i forhold til den færøske 14 Uppskot til løgtingslóg um størv om embæti í fólkakirkjuna, 7

8 virkelighed. At emnet ikke er ukontroversielt, antydes af noteapparatets omfang: 65 sider med bemærkninger til de enkelte paragraffer. Debatten om præsteuddannelse har været ført løbende i kirkelige sammenhænge i forbindelse med overtagelsen. Et ofte fremført synspunkt har bl.a. været en utilfredshed med det forhold, at standarderne for præsters kundskaber i en selvstændig færøsk kirke skal måles efter danske forhold og med et dansk universitet som godkendende instans 15. I lovens 1-6 fastlægges formelle, faglige og indholdsmæssige krav til såvel den akademiske som til den professionsrettede del af uddannelsen, som er forudsætning for ansættelse som sognepræst. Herefter følger i 7-8 bestemmelser om de krav, der stilles til præsters personlige forudsætninger, ansøgnings- og ansættelsesprocedurer ( 9-14). I følger regler om muligheder for ansættelse af andre former for præster; herefter følger særlige regler vedr. ansættelse som provst eller biskop ( 18-27), præsters bopælspligt ( 28) samt bestemmelser om ansættelse af kirketjenere og hjælpere ved kirken samt medarbejdere ved stiftsadministrationen ( 29-34). Krav til faglige kvalifikationer Lovforslagets kapitel 1 omhandler de kvalifikationskrav, der stilles som generel forudsætning for ansættelse som præst i den færøske folkekirke og modsvarer således kap. 1 i gældende lovgivning 16. Det understreges, at kravene med enkelte undtagelser principielt er de samme, uanset om der er tale om sogne-eller særpræster, provster eller biskopper. Som første betingelse for ansættelse anføres, at sognepræsten er medlem af folkekirken og er i besiddelse af teologisk kandidateksamen ( 1, stk 1): 15 Se hertil f.eks. Lauritsen i Kirkjutídindi 2008/2. 16 Det understreges, at kravene principielt gælder såvel stillingskategorier som sogne- og særpræster, provster og biskopper. I det følgende anvendes i lighed med forslagets ordlyd sognepræst som generel betegnelse. 8

9 Sognepræsten er medlem af folkekirken og har embedseksamen i teologi fra et universitet 17. Kravet om medlemskab gentager bestemmelsen i nugældende lovgivning, dog med den ændring, at hvor kravet om medlemskab her fremgår af 1, stk 2, er kravet i forslaget rykket frem, ifølge bemærkningerne for at understrege betydningen af folkekirkens konfessionelle status som trossamfund. Det hedder, at på trods af at højt teologisk niveau er et af folkekirkens adelsmærker, er folkekirken først og fremmest et trossamfund og kan derfor - uanset faglige kvalifikationer ikke bruge andre teologer som sognepræster end dem, der er medlemmer af folkekirken ( 1, noten). Med hensyn til de faglige kvalifikationer lægges der ifølge bemærkningerne op til en uændret fastholdelse ved de akademiske standarder, der hidtil har været gældende. Dog bemærkes det, at det nugældende institutionelle krav om eksamen fra dansk universitet afløses af indholdsmæssige krav til uddannelsen: en kandidat / bachelor- og mastergrad i teologi af et omfang på mindst 300 ECTS, i kombination med en professionsuddannelse som præst ved en ikke nærmere defineret evangelisk luthersk kirke ( 1, stk 1-5). Set i forhold til eksisterende lovgivning repræsenterer ændringen en umiddelbar udvidelse af adgangen, for så vidt som det foreslås, at teologiske kandidater fra det gamle norsk-danske rige, dvs. kandidater fra norske og islandske teologiske institutioner, hvis eksamen betragtes som adgangsgivende i de pågældende lande hermed kan søge embede i folkekirken på Færøerne uden krav om individuel vurdering 18, og at ansøgere med anden uddannelsesbaggrund kan opnå ækvivalering på baggrund af en konkret vurdering. Med hensyn til den professionsrettede del af uddannelsen er der ligeledes tale om en udvidelse af adgangen som imødekommer det faktum, at uddannelsesstrukturen i de nævnte lande ikke følger 17 Her og i det følgende gengives lovens bestemmelser i min oversættelse fra den færøske tekst. 18 Dog med den ikke ubetydelige tilføjelse, at kandidaterne tillige skal have aflagt eksamen i latin i et omfang af 30 ECTS eller hvad der svarer til gymnasialt A-niveau, hvilket indebærer, at norske og islandske studerende vil skulle tage faget som tillæg til uddannelsen. Netop spørgsmålet om latin har været særdeles omdiskuteret i forbindelse med arbejdet med lovforslaget. 9

10 samme mønster som den gældende danske, hvor kurset på pastoralseminariet udgør en selvstændig overbygning på universitetsstudierne. Heroverfor indgår praktikum i bl.a. den norske præsteuddannelse som del af selve det teologiske studieforløb. Ved ikke at stille andre krav til den professionsrettede uddannelse, end at den i det pågældende land skal være anerkendt som adgangsgivende til at søge præsteembede, er der således tale om en betydelig lempelse i forhold til gældende praksis, hvor færøske kandidater i lighed med danske skal have gennemført kursus ved dansk pastoralseminarium. Hvad angår de faglige krav til uddannelsen kommer som noget nyt i forhold til tidligere bestemmelser, at der stilles krav om gennemførte studier i færøske kirkeforhold i et omfang af 30 ECTS ( 2 stk 1). Kravet om færøske studier skal ifølge bemærkningerne ses i lys af det faktum, at der ikke findes en særskilt færøsk teologiuddannelse, og at færøske præster i praksis kan gennemføre et teologisk studium, som ikke omhandler færøske kirkeforhold (Almennar vidmerkingar, kap 1) 19. Herudover foreslås det, at der for udenlandske (herunder danske) ansøgere stilles krav om evne til at forstå og i rimelig grad at formulere sig på færøsk ( 2, stk2). I begge tilfælde er der tale om krav, der skal opfyldes inden for de første to års ansættelse som betingelse for fastansættelse som tjenestemand. Set under et afspejler lovforslaget ifølge bemærkningerne to overordnede hensyn. Dels er der tale om hensynet til færøske forhold, som betinger ønsket om at kunne imødekomme ansøgere fra et bredere felt uden at være bundet til danske uddannelseskrav, dels et hensyn til at fastholde de høje akademiske standarder, som har kendetegnet folkekirken hidtil. Den teologiske uddannelse betragtes 19 Det forudsættes, at der kan etableres et samarbejde med det færøske universitet, Frodskaparsetur Føroya om etablering af denne del af uddannelsen. 10

11 således som en afgørende forudsætning for at sognepræsten kan leve op til de opgaver, som embedet ifølge loven kræver, idet der henvises til bestemmelserne i lov om folkekirken på Færøerne, 7: Sognepræsten forkynder evangeliet, holder gudstjeneste, udfører kirkelige handlinger, giver undervisning og sjælesorg og skal flittigt granske Guds ord og troens lærdomme (oversættelse Hansen 2010). Det understreges endvidere, at netop den teologiske uddannelse er vigtig til sikring af præstens faglige ballast til embedets krævende og mangeartede opgaver (Almenna vidmerkingar, kap.1). Det faktum, at præsteuddannelsen løses fra sin hidtidige binding til danske uddannelsesinstitutioner skal altså ikke tages som et tegn på slækkelse af de faglige krav. Tværtimod betragtes en fastholdelse af de høje akademiske krav som en forudsætning for, at folkekirken også fremover kan varetage sin funktion som samlende midtpunkt i samfundet. Netop det høje teologiske niveau betragtes som afgørende for, at folkekirken fortsat samler tilslutning fra langt hovedparten af befolkningen på tværs af kirkelige og religiøse fællesskaber. Gennem en fortsat fastholdelse ved de hidtidige indholdsmæssige krav sikres kontinuiteten, samtidig med at der gennem fastsættelse af indholdsmæssige frem for institutionelle krav til uddannelsen sker en tilpasning til færøske forhold (Almenna vidmerkingar, kap1). Side om side med de udvidelser i adgangen til at søge embede, der fremgår af forslaget, rummer dette imidlertid også nogle indskrænkninger. Dette gælder i forhold til Anordningens 1, stk 2 og 3 vedrørende adgang for personer, der tidligere har virket som præst ved den grønlandske kirke eller i en evangelisk-luthersk menighed. Bestemmelserne foreslås afskaffet med den begrundelse, at de aldrig har været anvendt på Færøerne, og derfor anses for uvedkommende. Det samme gælder anordningens bestemmelse om adgang for ikke-teologer, der i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af evner, der har væsentlig betydning for varetagelse af præstestilling (Anordning, 2), og som er fyldt 35 år. Da der er tale om en såkaldt nødhjemmel til at imødekomme præstemangel, som 11

12 heller aldrig har været i anvendelse på Færøerne, foreslås denne afskaffet. Ved at afskaffe hidtidige dispensationsmuligheder fra kravet om teologisk uddannelse er der med lovforslaget tale om en skærpelse i forhold til gældende anordning. Eneste undtagelse fra de generelle adgangskrav er således den såkaldte kåringsparagraf, ifølge hvilken et sogn under forudsætning af udbredt ønske kan vælge en bestemt person som præst uanset vedkommendes teologiske kvalifikationer (Anordning, 11). Denne bestemmelse foreslås fastholdt, dog med den stramning, at der kræves tilslutning fra mindst 40% af præstegældets stemmeberettigede medlemmer ( 1, stk 3 samt 14, note). Er der i en menighed et udtrykkeligt ønske om at kalde en bestemt person som præst må dette betragtes som en anden form for kvalifikation i stedet for de faglige kvalifikationskrav ( 1, stk 3, note). Når denne undtagelsesmulighed ønskes fastholdt på trods af, at den heller ikke på noget tidspunkt har været bragt i anvendelse i Færøerne skyldes det ifølge bemærkningerne den vægt, der i en luthersk kirke må tillægges menighedens kaldelse (Serstakar vidmerkingar, kap 1). Overordnet set synes der at være tale om en stramning af de akademiske krav, som ikke ændres, men snarere bekræftes af forslaget om, at biskoppen med tilladelse fra landsstyresmanden skal kunne give dispensation til ansøgere med mindst 10 års erhvervserfaring (mod nugældende 7 år) som sognepræst på Færøerne ( 1, stk 4) 20. Kirkeligt-konfessionelle og personlige forudsætninger Foruden de eksplicitte akademisk-faglige krav til kommende præster i 1-4 lægges der med forslaget op til prøvelse af kommende ansøgeres kirkeligt-konfessionelle og personlige forudsætninger i forbindelse med den såkaldte próvhoyring bispeeksamen. Ifølge forslaget er 20 Denne bestemmelse skal formentlig også ses som en pragmatisk imødekommelse af det faktum, at det ikke er alle præster, som nu er i embede på Færøerne, der kan leve op til kravene i tilfælde af, at de ønsker at søge nyt embede. 12

13 formålet hermed at vise, at kandidaten har de faglige og praktiske forudsætninger for at bestride embedet, de religiøse/trosmæssige og menneskelige forudsætninger for at kunne virke som sognepræst blandt folk, og er i stand til at fremme sit budskab i samklang med folkekirkens lære ( 8). Dette udfoldes i bemærkningerne med formuleringen at biskoppen, som øverste kirkelige myndighed, kan forvisse sig om, at den teolog, der agter at blive sognepræst, har de rette personlige, faglige og konfessionelle forudsætninger for at varetage embedet i overensstemmelse med folkekirkens læregrundlag ( 7, stk 1, note). Endvidere at biskoppen skal forvisse sig om at teologens personlige adfærd er af en art, der ikke kan formodes at lægge hindringer i vejen for vedkommendes virksomhed som præst ( 7, note) 21. Med indholdsbestemmelsen af bispeeksamen lægges der ifølge bemærkningerne op til, at praksis, som hidtil overvejende har fungeret på basis af sædvaneret og med et minimum af regulering i henhold til Kirkeordinansen af 1537, bringes i overensstemmelse med almindelig forvaltningsskik med henblik på fortsat at kunne praktiseres. Dette kræver, at formålet med samtalen klart fremgår, lige som det er en forudsætning, at biskoppens afgørelse skal meddeles skriftligt ( 7, stk 3, note). Den vægt, som prøvelsen af kandidatens personlige livssyn og adfærd tillægges, fremgår af det forhold, at ændring af praksis vedrørende bispeeksamen foreslås ændret. Fra at have været et af de afsluttende skridt i ansættelsesproceduren, som forudsætter at ansøgeren er indstillet til et bestemt embede, foreslås det at bispeeksamen rykkes frem og gøres til adgangsbetingelse for overhovedet at kunne søge embede, på linje med kravene til ansøgerens uddannelsesmæssige kvalifikationer: Teologer, som opfylder kvalifikationskravene i overensstemmelse med 1, stk 1 og 2, eller 3, stk 1 og 3, og som agter at søge embede, skal til bispeeksamen ( próvhoyring ) hos biskoppen ( 7 stk 1; se hertil også note). Som begrundelse for ændringsforslaget anføres det uhensigtsmæssige i, at 21 Som begrundelse henvises til tjenestemandslovens decorumkrav (krav om at udvise adfærd, der sømmer sig med tjenesten (Tjenestemandsloven, 9) som almindeligvis anvendes i forbindelse med afgørelse af tjenstlige sager. Som forlods kriterium til bedømmelse af en endnu ikke ansat medarbejder, forekommer der at være tale om en nyskabelse. 13

14 menighedsrådene i et præstegæld med den gældende praksis kan risikere at indstille en ansøger til ansættelse, som efterfølgende ikke består bispeeksamen (Almennar vidmerkingar, kap 1, afsnit om bispeeksamen) 22. En følge af den ændrede procedure er endvidere, at underskrivelse af præsteløftet tidsmæssigt adskilles fra bispeeksamen, der ifølge forslaget får karakter af forhåndsgodkendelse. Under forudsætning af, at samtalen forløber tilfredsstillende, munder den ud i en gensidig skriftlig erklæring om at kandidaten agter at aflægge dette ( 8, stk 2), og at biskoppen på det foreliggende grundlag mener at kunne give kaldsbrev ( 8, stk 3). Ud over uddannelsesmæssige og personlige forudsætninger, der skal være opfyldt inden ansættelse, udfylder forslaget manglerne i tjenestemandslovens generelle bestemmelser vedrørende præsters bopælspligt, ved at fastsætte krav herom i de tilfælde, hvor der til embedet er knyttet embedsbolig ( 28). Til forskel fra gældende lovgivning (Anordning 17) sættes det ikke som generelt krav, at der er knyttet embedsbolig til tjenesten 23. Derimod præciseres det, at i tilfælde hvor tjenestebolig forefindes, følges dette af pligt til at bebo den, med undtagelse af særlige tilfælde, hvor biskoppen kan meddele dispensation 24. Grundlag, indhold og værdier i præstearbejdet. Kontinuitet eller forandring? Det er som nævnt min opfattelse, at grundlag, indhold og værdier frugtbart kan anvendes som søgeord med henblik på at afdække den meningsfuldhed, som forudsættes i beskrivelsen af præstens professionalitet. I det følgende vil jeg argumentere for den tese, at en læsning af lovforslaget i dette 22 Hvorvidt dette i praksis er forekommet fremgår ikke af bemærkningerne til forslaget og må under alle omstændigheder anses for en absolut undtagelse (Harbsmeier og Iversen 1995, Nissen 2007). 23 Forskellen må ses som en tilpasning til det færøske forhold, at der langt fra er knyttet embedsbolig til alle stillinger, og pligten til at bebo eksisterende embedsboliger ikke hidtil har været håndhævet konsekvent. 24 Som særlige forhold gælder f.eks. sygdom, dobbelt bopælspligt for ægtepar, eller nært forestående pension. 14

15 perspektiv viser en spænding mellem kontinuitet og nybrud i opfattelsen af professionen, der kan tolkes som udtryk for en forskydning fra et syn på embedets legitimitet som givet med det akademiske grundlag, til et mere sen- eller postmoderne syn på legitimitet som knyttet til den professionelle person. Det vil endvidere være min tese, at netop dette uafklarede forhold baner vej for en ændring i opfattelsen af præsten fra autonom teologisk fagperson til medarbejder i den kirkelige organisation undergivet biskoppens ledelse. Der ofres i bemærkningerne til lovforslaget megen energi på at understrege, at det hidtil gældende videnskabeligt-akademiske grundlag for præstens arbejde ønskes videreført uforandret, selv om den institutionelle binding til dansk universitet ønskes afskaffet. Det akademiske grundlag ses ifølge forslaget som afgørende forudsætning for at præsten kan varetage den brede vifte af opgaver, der ligger i embedet, og derigennem sikre professionens legitimitet og fastholde folkekirkens position som forenende faktor for det færøske samfund. Den betydning, som den teologiske faglighed tillægges i forhold til præsteløftets ord om pligten til at granske Guds ord og troens hellige lærdomme, jf. også bestemmelsen af præstens opgaver i Lov nr 2007/60, understreges af indskrænkningen i dispensationsmuligheder i forhold til nugældende lovgivning. Den teologiske faglighed opfattes med andre ord som så uløseligt knyttet til det lutherske embedssyn, at der kun kan dispenseres herfra med henvisning til et lige så grundlæggende princip, nemlig princippet om menighedens ret til at kalde deres præst, som kommer til udtryk i den såkaldte kåringsparagraf. Over for den kontinuitet, der ligger i forslagets stærke understregning af det akademiske grundlags betydning, må det derimod betegnes som et væsentligt nybrud i forhold til gældende lovgivning, når betydningen af præstens personlige tro og livsførelse understreges så stærkt, som det ikke mindst kommer til udtryk i forslaget om at gøre biskoppens prøvelse af kandidatens personlige egnethed i forbindelse med bispeeksamen til forudsætning for at kunne søge embede. Det forhold, at der ikke 15

16 findes tilsvarende krav i den gældende lovgivning, peger således på en forskydning i meningsfuldhed, som i højere grad lægger vægt på personens betydning for tilskrivelse af legitimitet som baggrund for de ændrede krav. Indholdet af præstens professonelle ydelser knyttes som vi har set til de traditionelle opgaver som prædikant, ritualforvalter, underviser og sjælesørger for sognemenigheden, der allerede fremgår af lov om folkekirken, og som også forudsættes i lovforslaget. I forbindelse med bemærkningernes overvejelse over præstens rolle i folkekirken fremhæves her specifikt præstens rolle som prædikant og som forvalter og formidler af det luthersk-konfessionelle traditionsgods. Som samlende figur på tværs af skel og grupperinger i menigheden fremhæves præstens rolle som den, der er i stand til at udlægge og holde menigheden fast på den rette lære. For så vidt angår indholdet af præstens embede beskrives dette i overordnede, traditionelle vendinger - forkyndelse, sakramentforvaltning osv - som ikke udfoldes nærmere. Det overordnede syn på embedets indhold synes at være knyttet til rollen som generalist med sognet som arbejdsmæssig ramme. Heroverfor videreføres og understreges den implicitte forudsætning i gældende lovgivning om andre ansættelsesformer med bestemmelsen i 15 om mulighed for ansættelse af præster med særlige opgaver, f.eks. på stiftsplan (som eksempler nævnes undervisning af konfirmander og ungdomsgudstjenester, 15, noten). Intentionen, som fremgår af lovforslagets bemærkninger, synes at være at åbne for øget specialisering og arbejdsdeling, som indholdsmæssigt peger i retning af en ændring i den hidtidige generalistrolle inden for sognet, i retning af rollen som tværgående specialist i den kirkelige organisation som helhed. Hvor arbejdets grundlag dækker, hvad der i en given sammenhæng opfattes som forudsætning for indholdet af den professionelle ydelse, henviser begrebet om professionens centrale værdier til mere eller mindre konkrete forestillinger om de kvaliteter, der anses for umistelige for arbejdet. Historisk 16

17 har præsteembedet i de nordiske folkekirker inkarneret værdier som i vid udstrækning knytter sig til den forståelse af præsten, der udtrykkes i klassiske professionstaksonomier: Højt specialiseret akademisk uddannelse i form af teologisk kandidateksamen, monopoliseret adgang til udøvelse af vitale kirkelige og samfundsmæssige funktioner i form af bl.a. ritualforvaltning og kirkebogsføring, vægtlægning på præstens generalistkompetence som teologisk ekspert inden for sognets rammer, samt en egalitært- kollegial arbejdskultur med tradition for en høj grad af individuel autonomi. Denne tolkning af professionen har i særdeleshed præget forståelsen i en dansk kontekst (Harbsmeier og Iversen 1995, Christiansen m.fl. 2005, Garde 2011, Nielsen 2011, Felter 2010, 2011). En foreløbig læsning af lovforslaget synes at pege i retning af, at den værdi, der i den hidtidige tolkning af professionen tillægges præstens autonomi som teologisk ekspert inden for sognets rammer, her er i færd med at blive afløst af en mere hierarkisk udlægning af professionen i kraft af den centrale rolle, som biskoppen tillægges, f.eks. i forbindelse med de ændrede procedurer for bispeeksamen. Forslaget ændrer bispeeksamen fra at være den instans, der reelt stadfæster menighedsrådenes kaldelse, til at være et filter til forhåndssortering af ansøgere. Dermed får biskoppen med forslaget tildelt en afgørende rolle i vurderingen af kandidatens personlige egnethed. Overordnet synes der altså at være tale om en omtolkning af historiske forestillinger om præstens autonomi og det ideelle billede af kollegialitet og principiel ligeberettigelse mellem præst, provst og biskop, der hidtil har kunnet begrundes med henvisning til lovgivningens bestemmelser, til fordel for en stærkere betoning af biskoppens kompetencer som ansættelsesmyndighed og arbejdsleder. På baggrund af ovenstående vil jeg hævde, at den særlige færøske præsteprofessionalitet, der skrives frem i forslaget, trækker på stærke elementer af kontinuitet i synet på præsten som fagperson i kraft af sin akademisk-teologiske kompetence, samtidig med at der introduceres elementer, der peger i retning af et nybrud i professionsforståelsen, i og med at kirkelig forståelse og personlig adfærd 17

18 gøres til afgørende kvalifikationer, og idet der lægges op til en væsentlig højere grad af ledelse og styring fra biskoppens side. For så vidt som nybruddet skal ses i sin samfundsmæssige kontekst er de her nævnte tendenser imidlertid ikke enestående for færøske forhold. Den særlige professionsidentitet, der for danske præsters vedkommende har været tæt knyttet til en bestemt, historisk form som beskrevet oven for, synes i disse år at være under ombrydning under indtryk af generelle samfundsmæssige, kulturelle og mentale ændringer, hvilket bl.a. kommer til udtryk i de betænkninger vedrørende præsters arbejdsforhold, der de senere år er fremsat af kirkeministeriet 25. Centralisering omkring provstiet som arbejdsenhed, udvidelse af provstens ledelseskompetence, specialisering, arbejdsdeling og teamsamarbejde udfordrer hidtidige professionsidealer om individuelt fortolket autonomi og sognet som arbejdsmæssig afgrænsning, idet der henvises til ændrede befolkningsmønstre og ønsket om mere kirke for pengene (Betænkning 1491). Forslag til mentor- og praktikordninger for nye præster og betoning af organiserede efter- og videreuddannelsesforløb med vægtlægning på udvikling af praktiske færdigheder, som kan gøre teologen til præst (Betænkning 1503) udfordrer den akademiske teologis status som tilstrækkeligt grundlag for præstens sociale legitimitet, og installerer samtidig provsten som nøgleperson i det samarbejdende teologiske fællesskab mellem præst, provst og biskop, der skal sikre den enkelte præsts udvikling inden for provstiets arbejdsmæssige rammer. Forvaltningsmæssige styringstiltag og alment anerkendte kulturelle tendenser til individualisering og personalisering af autoriteten synes at gå hånd i hånd i processer, der udfordrer professionens traditionelle selvforståelse og sætter nye rammer for den sociale meningsfuldhed, hvori den i dag kan gøre sig gældende. 25 Kirkeministeriet Betænkning 1477, Opgaver i sogn, provsti og stift (2006), Betænkning 1491: Folkekirkens lokale økonomi (2007), Betænkning 1503: Uddannelse og efteruddannelse af præster (2009), Betænkning 1427: Provstestillingen og provstiets funktion (2011). 18

19 Professioner, modernitet og legitimitet Blandt sociologer er der generel enighed om, at nutidens samfund adskiller sig fra fortidens på en række karakteristiske områder. Under det såkaldt senmodernes nogle ville i stedet foretrække at tale om flydende eller refleksiv modernitet kernekarakteristika nævnes mekanismer som globalisering og individualisering som nogle af de faktorer, der ikke blot øver betydelig indflydelse på individer, men også på samfundet og dets institutioner mere generelt, idet de underminerer fælles værdier og sætter den enkeltes refleksive valg i stedet for traditionen (Bauman 1998, 2000, 2001, Giddens 1990, 1991, Giddens, Beck og Lash 1994). Traditionen har, som Giddens udtrykker det, mistet sin tvingende og selvfølgelige magt og er blevet reduceret til ét argument blandt andre, når folk skal træffe valg, der vedrører deres livsstil. På samme måde synes den konstante informationsstrøm at underminere tiltroen til eksperternes viden. Senmoderniteten lader med andre ord til at anfægte såvel traditionens legitimitet som de vidensbaserede institutioners rationelle legitimitet. I det, der er kaldt autenticitetens tidsalder (Taylor 2001, 2007) synes traditionens og den videnskabeligt-akademiske videns vægt at være erstattet af en søgen efter individuel mening og efter forpligtelsen på personlige værdier. Inden for professionssociologien er det almindeligt anerkendt at denne udvikling har kritisk indflydelse på forholdet mellem professionelle og deres klienter. Fra at have været betragtet som det modernitetens præsteskab (Parsons 1968), der som autoritative forvaltere og formidlere af vital viden havde mandat til på samfundets vegne at definere såvel problemet som dets løsning, synes den skitserede udvikling at udfordre professionernes autoritet fundamentalt. Hvor professioner har været vant til at referere til institutionelle elementer som uddannelse og statslig godkendelse peger forskning i dag på, hvordan professionel autoritet i stigende grad knytter sig til den professionelle person (Weicher og Laursen 2003, Moos, Krejsler og Laursen 2004). Som korrektiv til den 19

20 ofte fremsatte påstand om autoritetens forsvinden i de moderne samfund synes det at være en mere præcis iagttagelse, at autoriteten har forskudt sig ind i den personlige dimension (Rubow 2005). I legitimitetstermer kan dette ses som udtryk for, hvordan de weberianske kategorier traditionel og rationel legitimitet i stigende grad udfordres og erstattes af former for karismatisk legitimitet, som hverken refererer til tradition eller til offentlig fornuft, men i stedet til mere uhåndgribelige kvaliteter som personlig overbevisning og kaldsbevisthed (Weber 1922). For de professionelle indebærer dette at autoritet ikke kan forudsættes som givet med institutionelle strukturer, men må etableres gennem interaktion i praksis (Eriksen and Molander 2008, Hansbøl and Krejsler 2004). Senmoderniteten synes med andre ord at udfordre de modeller for legitimitet, som knytter sig til klassiske opfattelser af professioner, og dermed også de måder, hvorpå professionelle institutioner kan forstå og definere sig selv i dag. Hvor professioner i moderniteten kunne henvise til legitimitet som institutionelt givet oven fra, synes det i senmoderne samfund at være et vilkår, at professionens legitimitet på institutionelt niveau må bekræftes og reproduceres nede fra, i interaktionen mellem professionsudøver og klient (Eriksen og Molander 2008). Spørgsmålet er, hvorvidt de generelle tendenser, som her er skitseret, kan ses afspejlet i en færøsk kontekst. Det er ofte hævdet at religionens traditionelle indflydelse på det færøske samfund er usvækket trods samfundets modernisering. Den nyeste forskning har imidlertid påvist, at skønt religion fortsat spiller en betydelig rolle i det færøske samfund generelt, er der også distinkte tendenser, der peger i retning af sækularisering på organisatorisk såvel som på individuelt niveau, hvilket indebærer en ændring i synet på præstens autoritet (Hansen 2012). Som overordnet karakteristik synes den skitserede udvikling at udpege væsentlige referencer også for diskussionen af, hvordan opfattelsen af præstens profession også her må forholde sig til ændrede vilkår, og som mulig ramme for tolkning af de ændringer i professionsforståelsen, der skrives frem i lovforslaget. 20

21 Fremtidens præst på Færøerne. Kontinuitet og forandring. Som det fremgår af lovforslaget har det været en erklæret forudsætning, at målet udelukkende har været at foretage nogle hovedsageligt mindre tilpasninger til færøske forhold med henblik på at sikre kontinuiteten i forhold til, hvad der har været gældende praksis hidtil. Set i forhold til de eksisterende bestemmelser, som jeg ovenfor i hovedtræk har skitseret, kan der imidlertid argumenteres for, at der med lovforslaget er tale om et komplekst samspil mellem videreførelse eller sågar konsolidering af traditionelle bestemmelser af professionens grundlag og indhold, og på den anden side ganske vidtrækkende ændringer i synet på grundlag og centrale værdier i præstearbejdet, som peger i retning af en betydelig omtolkning af præstens professionalitet. Der er med titlens metafor tale om mere end en blot og bar omhældning af et indhold, som grundlæggende ikke påvirkes af processen. Der sker noget undervejs. På spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om kontinuitet eller forandring, må der svares med et komplekst både-og. Lovforslaget, som det fremtræder, er et eksempel på, hvordan nationale, konfessionelle og forvaltningsmæssige hensyn søges balanceret i et normativt bud på fremtidens præsteprofessionalitet i en færøsk kontekst. 21

22 Referencer: Bauman, Zygmunt 1998: Globalization: the human consequences. Cambridge, Polity Press Bauman, Zygmunt (2000): Liquid Modernity. Cambridge, Polity Press Bauman, Zygmunt (2001): The individualized society. Cambridge, Polity Press Beck, Ulrich, Anthony Giddens and Lash, Scott (1994): Reflexive Modernization; Politics, Tradition and Aesthetics in the Modern Social Order. Blackwell Christiansen, Helle, Bech- Hansen, Sabine, og Brønnum, Jakob: Præst i den danske folkekirke. Embedet og arbejdet, i: Præsteforeningens Blad 2005/11 Eriksen, Erik O. og Molander, Anders (2008): Profesjon, rett og politikk, i: Molander and Terum, Profesjonsstudier, Oslo, Universitetsforlaget Evetts, Julia (1999): Professions: Changes and continuities, i: International Review of Sociology Vol 9 no 1, 1999, Rom, La Sapienza Evetts, Julia (2003): The Sociological Analysis of Professionalism. Occupational Change in the Modern World, i: International Sociology, June 2003, Vol 18(2), London, New Delhi, Sage Felter, Kirsten Donskov (2010): Mellem kald og profession (ph.d.-afhandling), Publikationer fra Det Teologiske Fakultet 18, København Felter, Kirsten Donskov (2011): Præst - af profession. Forholdet mellem præst, provst og biskop professionsteoretisk belyst, i: Nielsen, Kirsten Busch (red): Folkekirkens embeder. Kirkeretsantologi 2011, København og Aarhus, Selskab for Kirkeret, Garde, Kristine (2011): Gejstlighed og tilsynsfunktion retsteologisk overvejet, i: Nielsen, Kirsten Busch (red): Folkekirkens embeder. Kirkeretsantologi 2011, København og Aarhus, Selskab for Kirkeret Glasse, James (1968): Profession: Minister, Nashville, New York, Abingdon 22

23 Hansbøl, Gorm og Krejsler, John (2004): Konstruktion af professionel identitet en kulturkamp mellem styring og autonomi i et markedssamfund, i: Moos, Lejf (red): Relationsprofessioner. København, DPU Hansen, Jákup Reinert (2010): Nyordningen af Folkekirken på Færøerne, i Nielsen, Kirsten Busch (red) Bekendelse og kirkeordninger, Kirkeretsantologi 2010, København og Århus, Selskab for Kirkeret Hansen, Janna Egholm, og Reintoft-Christensen, Henrik (2012): Sekularisering på Færøerne: En historie fra de kolde lande, in: Thomsen and Borup (eds): Samtidsreligion levende religion i en foranderlig verden, Højbjerg, Forlaget Univers Harbsmeier, Eberhard and Iversen, Hans Raun (1995): Praktisk teologi. København, Anis Hjort, Katrin og Weber, Kirsten (2004): Hvad er værd at vide om professioner? i: Hjort, (red): De professionelle. Forskning i professioner og professionsuddannelser, Fr.berg, Roskilde Universitetsforlag Jørgensen, Anne M. og Eriksen, Tine R (red.) (2005): Professionsidentitet i forandring, København, Akademisk Karle, Isolde (2000): Der Pfarrberuf als Profession. Eine Berufstheorie im Kontext der modernen Gesellschaft, Gütersloh; Chr. Kaiser/Gütersloher Verlagshaus Kirkeministeriet (2006): Betænkning Opgaver i sogn, provsti og stift Kirkeministeriet (2007): Betænkning Folkekirkens lokale økonomi. Kirkeministeriet (2008): Betænkning Uddannelse og efteruddannelse af præster. Kirkeministeriet (2011): Betænkning Provstestillingen og provstiets funktion. Kuhlmann, Ellen (2004): Post-modern times for professions: The fall of the ideal professional and its challenges to theory, i: Knowledge, Work & Society, Vol 2, no Moos, Lejf, Krejsler, John og Laursen, Per Fibæk (2004) (red): Relationsprofessioner lærere, pædagoger, sygeplejersker, sundhedsplejere, socialrådgivere og mellemledere, København, DPU Nielsen, Kirsten Busch (2011): Det almene, det særlige og det helt særlige embede, i: Nielsen, Kirsten Busch (red): Folkekirkens embeder. Kirkeretsantologi 2011, København og Århus, Selskab for Kirkeret 23

24 Nissen, Karsten (2007): Bispeeksamen og kollats, i: Christiansen, Helle, og Thomsen, Henning: Pastoralteologi, København, Anis Parsons, Talcott(1968): Professions, i: International Encyclopedia of Social Sciences Vol 12, New York Rasmussen, Petur Martin (2001): Færøerne som del af Norden fra krigens afslutning 1945, i: Schjørring, Nordiske folkekirker i opbrud, Aarhus, Aarhus Universitetsforlag Rössler, Dietrich (1994): Grundriss der Praktischen Theologie, Berlin, New York, Walter de Gruyter Rubow, Cecilie (2006): 5 præster og antropologiske perspektiver på identitet og autoritet, København, Anis Russell, Anthony (1984): The Clerical Profession, London, SPCK Schilderman, Hans (2005): Religion as a Profession, i: van der Ven, J.: Empirical Studies in Theology, Vol. 12, Leiden -Boston, Brill Stichweh, Rudolf (2003): Professionalisierung I, i: Betz, Hans (red) Religion in Geschichte und Gegenwart, Bd 6, Tübingen Mohr Siebeck Taylor, Charles (2001): The Malaise of Modernity, Toronto, House of Anansi Press Taylor, Charles (2007): A Secular Age, Cambridge, Massachusetts, London; Harvard University Press Weber, Kirsten (2004): Videnskab eller hverdagsbevidsthed? Et kritisk blik på professionsforståelser, i: Hjort, Katrin (ed): De professionelle. Forskning i professioner og professionsuddannelser, Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag Weber, Max (1922/1980): Wirtschaft und Gesellschaft. Grundriss der verstehenden Soziologie, Studienausgabe, Tübingen, J.C.B.Mohr/ Siebeck Weicher, Inge og Laursen, Per Fibæk (red) (2003): Person og profession, København, Billesø og Baltzer 24