ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid

Transkript

1 ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid Kendelse af 5. august 2013 (J.nr ). Afslag på ansøgning om autorisation som vvs-installatør med X som teknisk ansvarlig ophævet. Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger 8. (Anders Hjulmand, Ingrid Henriksen og Jan Uffe Rasmussen) Ved skrivelse af 30. maj 2012 har advokat A på vegne af K klaget over, at Sikkerhedsstyrelsen ved skrivelse af 21. maj 2012 har afslået en ansøgning om autorisation som vvs-installatør med K som teknisk ansvarlig person. Sagens omstændigheder: I en af Erhvervsankenævnet indhentet redegørelse af 31. juli 2012 om sagens faktiske omstændigheder fremgår: Autorisationssagens retlige og faktiske omstændigheder 8. september 2011 modtog Sikkerhedsstyrelsen en ansøgning om autorisation som vvs-installatør fra K samt i forbindelse hermed en ansøgning om godkendelse som teknisk ansvarlig fra K. 13. oktober 2011 anmodede Sikkerhedsstyrelsen om yderligere dokumentation til behandling af ansøgningen. I samme forbindelse har styrelsen anmodet K om at udfylde rubrikken i ansøgningsskemaet, hvori der sættes kryds, såfremt ansøgeren ikke inden for de sidste tre år er straffet for overtrædelse af autorisationslovgivningen, herunder eventuelt gasreglementet. 17. oktober 2011 indsendte K den manglede dokumentation. I forbindelse hermed oplyste K, at han havde modtaget og betalt en bøde på kr. for at have skrevet under på arbejde, som han ikke selv havde udført. På baggrund af denne oplysning sammenholdte Sikkerhedsstyrelsen den nuværende ansøgningssag med det vedtagne bødeforlæg i overtrædelsessagen. Af bødeforelægget af 18. januar 2011 fremgår det, at K var sigtet for overtrædelse af bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om autorisation og drift af virksomhed son vvs-installatør, vand- og sanitetsmester, godkendt kompetent virksomhed eller kloakmester, 34, stk. 1, nr. 3, jf. 22, stk. 1, ved torsdag den 13. marts 2008, at have anmeldt en gasinstallation på

2 - 2 - adressen og herved at have taget ansvaret for arbejde, der er udført af en person, der ikke er ansat i virksomheden. Politiet har oplyst til Sikkerhedsstyrelsen, at K har vedtaget bødeforelægget den 11. august Idet der er sket vedtagelse og betaling af bødeforlægget, har Sikkerhedsstyrelsen lagt til grund, at der er sket overtrædelse af den pågældende bestemmelse under de faktiske omstændigheder, som bødeforelægget beskriver. 15. november 2011 meddelte Sikkerhedsstyrelsen afslag på godkendelse af K som teknisk ansvarlig person i K. Sikkerhedsstyrelsen vurderede som baggrund herfor, at det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at udstede en autorisation med K som teknisk ansvarlig, idet karakteren af den pågældende forseelse efter styrelsens vurdering medfører, at der kan være nærliggende fare for, at der vil ske misbrug af en autorisation. Afslaget blev meddelt under henvisning til 8, stk. 1, nr. 1, jf. 7, stk. 3, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 [om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger med senere ændringer]. 22. november 2011 anmoder K Sikkerhedsstyrelsen om at genoverveje sagen. 30. november 2011 meddelte Sikkerhedsstyrelsen, at styrelsen måtte fastholde afslaget, idet ansøgeren ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagen, hvorfor der ikke var grundlag for at ændre afgørelsen. Ved denne beslutning lagde Sikkerhedsstyrelsen vægt på, at der ikke var klageadgang i form af administrativ rekurs. Idet der heller ikke er remonstrationsadgang i ansøgningssager om autorisationer, blev denne anmodning behandlet efter reglerne om ulovhjemlet remonstration. Sikkerhedsstyrelsen har i forbindelse hermed vurderet, at ansøgeren ikke fremkom med nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der var en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med styrelsens oprindelige stillingtagen til sagen. På baggrund heraf valgte styrelsen at fastholde sit afslag. Desuden meddeltes det i samme skrivelse, at klagevejledningen i afslaget af 15. november 2011 ikke var korrekt, idet afslag begrundet i den pågældende bestemmelse ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed [ 24 a, 1. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger med senere ændringer].

3 januar 2012 fremsendte K diverse materiale, idet han på ny anmodede Sikkerhedsstyrelsen om at genoptage sagen. 30. januar 2012 oplyste Sikkerhedsstyrelsen, at afslaget fortsat måtte fastholdes, idet Sikkerhedsstyrelsen vurderede, at den fremsendte korrespondance ikke ændrede på det faktum, at ansøgeren havde erkendt sig skyldig i den pågældende forseelse, og at styrelsen ikke kunne realitetsbehandle en afgjort straffesag. Desuden vejledte styrelsen ansøgeren om at kontakte politiet for her at forespørge om muligheden for at få genoptaget straffesagen. 1. februar 2012 anmodede K pr. om at blive oplyst hvilken dato, der er gældende for, hvornår han igen kan søge om at blive teknisk ansvarlig person i firmaet. 24. februar 2012 oplyste Sikkerhedsstyrelsen, at vi havde modtaget forespørgslen af 1. februar 2012, hvortil styrelsen oplyste, at vi undersøgte sagen og lovgivningen på området, hvorefter vi ville vende tilbage med et svar. 8. maj 2012 rykkede K for svar på sin henvendelse af 1. februar maj 2012 orienterede Sikkerhedsstyrelsen K om, at styrelsen var blevet opmærksom på, at ansøgningen i stedet skulle have været behandlet i henhold til 8, stk. 1, nr. 3, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 [om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger med senere ændringer]. I samme skrivelse oplystes det, at styrelsen var i færd med at behandle sagen og forventede at kunne fremsende en afgørelse inden for 2 uger. Det er beklageligt, at Sikkerhedsstyrelsen i november 2011 traf afgørelse med henvisning til forkert hjemmel, nemlig lovens 8, stk. 1, nr. 1, jf. 7, stk maj 2012 traf Sikkerhedsstyrelsen afgørelse i sagen og fremsendte sagens afgørelse til K. 21. maj 2012 senere på dagen oplyste K, at han var af den opfattelse, at han fortsat ikke var blevet oplyst om, hvornår han igen kan blive teknisk ansvarlig i det pågældende firma. 22. maj 2012 kontaktede Sikkerhedsstyrelsen K telefonisk, idet der henvistes til Sikkerhedsstyrelsens brev af 9. maj 2012, som tillige blev forklaret og uddybet. K blev i samme forbindelse oplyst om muligheden for at klage til Erhvervsankenævnet, idet dette var næste skridt, hvis han ønskede at få sagen prøvet. Overtrædelsessagens faktiske omstændigheder:

4 april 2008 anmeldte Dong Gas Distribution A/S forholdet til Sikkerhedsstyrelsen. 24. april 2008 fremsendte Sikkerhedsstyrelsen kvittering til Dong Gas Distribution A/S for modtagelse af denne anmeldelse. 9. februar 2009 anmelder Sikkerhedsstyrelsen K til Midt- og Vestsjællands Politi, hvorved sagen anses som overgivet til politiet. 11. januar 2011 anmodede Sikkerhedsstyrelsen politiet om at få oplyst, hvorvidt der var truffet afgørelse i sagen. 11. august 2011 vedtog K bødeforlæg af 18. januar september 2011 modtog Sikkerhedsstyrelsen oplysning fra Midt- og Vestsjællands politi om, at sagen var afgjort, idet K den 11. august 2011 havde modtaget bødeforelæg af 18. januar I Sikkerhedsstyrelsens afgørelse af 21. maj 2012 hedder det blandt andet: Behandling på ansøgning om autorisation som vvs-installatør med K som teknisk ansvarlig person Afslag på ansøgning Sikkerhedsstyrelsen har den 8. september 2011 modtaget jeres ansøgninger om autorisation som vvs-installatør og godkendelse af K som teknisk ansvarlig person. Virksomheden har i disse ansøgninger erklæret, at K inden for de sidste 3 år er straffet for overtrædelse af lov om gasinstallationer og installationer med vand- og afløbsledninger [Lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003] eller bestemmelser udfærdiget i medfør at denne lov [Jf. 7, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 med senere ændringer om gasinstallationer og installationer med vand- og afløbsledninger], idet K har modtaget og vedtaget et bødeforelæg på 3.000,- kr. for at have taget ansvar for arbejdet, der er udført af en person, der ikke er ansat i virksomheden Begrundelse Sikkerhedsstyrelsen har foretaget en konkret og individuel vurdering af forseelsen, der ligger til grund for den vedtagne bøde. Det fremgår af det vedtagne bødeforelæg, at K har taget ansvaret for arbejde udført af en person, der ikke er ansat i virksomheden. Forholdet er en overtrædelse af 22, stk. 1, i bekendtgørelse nr [af 14. december 2006 om autorisation og drift af virksomhed som vvs-installatør, vand- og kloakmester, godkendt kompetent virksomhed eller kloakmester].

5 - 5 - Sikkerhedsstyrelsen anser en sådan overtrædelse som værende særdeles grov, idet der er tale om misbrug af de beføjelser, som en autorisation medfører. K har som teknisk ansvarlige dermed udvist en sådan adfærd, at der efter Sikkerhedsstyrelsens vurdering er tale om en sikkerhedsrisiko. Sikkerhedsstyrelsen vurderer derfor, at der er grund til at antage, at virksomheden på nuværende tidspunkt ikke vil blive drevet på forsvarlig måde med K som teknisk ansvarlig. I klageskrivelsen af 30. maj 2012 har advokat A anført: Sagsfremstilling: K har i mange år haft autorisation som vvs-installatør, men har i en periode fra haft sin autorisation flyttet et andet firma som i denne periode ejede ansøgerens firma. I forbindelse med omstruktureringer har K haft behov for at få sin autorisation tilbage til eget firma, og han har den 5. september 2011 indgivet ansøgning herom. Grundlaget herfor er nærmere, at ansøgeren havde ansat en medarbejder, A. Denne var selv i besiddelse af både såkaldt A-certifikat og såkaldt B- certifikat (indreguleringsautorisation). I 2007 ønskede den ansatte dog at være selvstændig, idet han ind imellem også servicerede egne kunder, og parterne indgik en samarbejdsaftale, hvori den ansatte blev garanteret en vis minimumsomsætning i firmaet svarende til 160 timer / måned. Aftalen indeholdt ikke noget om det tekniske ansvar. Ansættelsesaftalen blev ikke ophævet, og fra marts måned 2008 fik den ansatte igen løn som ansat i firmaet, samtidigt med, at han arbejdede som selvstændig. I december 2007 udførte den ansatte en installation hos en kunde. Kunden var anvist af ansøgeren og blev serviceres af den ansatte i henhold til samarbejdsaftalen, men blev faktureret af den ansatte i dennes firmanavn, og ansøgeren fakturerede efterfølgende sin del af arbejdet til den ansatte. Dette beroede lidt på en tilfældighed, idet man lige så godt kunne have gjort det omvendt. Det var ansøgeren som den umiddelbart ansvarlige over for kunden, der færdigmeldte gasinstallationen. Dette skete den 17. marts DONG udbad sig yderligere oplysninger i sagen, hvilket man fik. Efterfølgende blev ansøgeren afhørt af politiet en gang i foråret 2010, men ellers

6 - 6 - skete der ikke noget før den , da politiet udfærdigede et bødeforlæg (forkyndt den ) på kr. for overtrædelse af bekendtgørelsen. Ansøgeren protesterede mod bøden, og der blev afholdt flere møder hos Holbæk politi, men den retlige sagsbehandling trak ud, hvorfor ansøgeren i august 2011 betalte bødebeløbet for at få sagen ud af verden. Sagen er således ikke behandlet i retten, og ansøgeren er ikke frataget retten til at erhverve autorisation efter lovens stk. 1, nr. 1. Sikkerhedsstyrelsens behandling af sagen efter denne bestemmelse var derfor indlysende fejlagtig. Anbringender: Som nærmere begrundelse for anken gøres det gældende, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at afslå ansøgningen. Ansøgeren har tidligere haft autorisation, men har haft flyttet denne af rent forretningsmæssige årsager, og han opfylder alle krav til autorisationen. Sikkerhedsstyrelsens eneste grund til at afslå ansøgningen er således ansøgerens vandel efter lovens 8, stk. 1, nr. 3. Hertil gøres det gældende, at dette beror på en individuel bedømmelse, og at kriteriet er, om ansøgerens adfærd giver grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på ansvarlig måde, og at der heri ligger en sikkerhedsrisiko. Ved bedømmelse af det konkrete tilfælde bør der tages hensyn til, at ansøgeren som omtalt har haft en mangeårig autorisation, uden at der har været grund til kritik af arbejdet. Desuden bør der tages hensyn til, at myndighedernes sagsbehandling med hensyn til bødeforlægget har været særdeles langsommeligt. Således fremkommer bødeforlægget først til ansøgeren 2 år og 11 måneder efter forseelsen sket, og hvis ansøgeren ikke havde betalt af sig selv, ville sagen være forældet, før den kom for retten. Endvidere er der grund til at tro, at ansøgeren, hvis han havde vedstået sin protest mod bøden, var blevet frifundet af materielle årsager. Gerningsindholdet af den citerede bestemmelse er, at virksomheden tager ansvar for arbejde udført af personer, der ikke er ansat i virksomheden. Dels kunne det med god mening være gjort gældende, at den pågældende faktisk var ansat i virksomheden, idet der forelå en ansættelsesaftale, der ikke var ophævet, og den ansatte udførte nøjagtigt det samme arbejde som hidtil omfattet af ansættelsesaftalen. I hvert fald på det tidspunkt, da den påtalte anmeldelse blev udfærdiget, fik den pågældende også almindelig løn fra virksomheden. Dels kunne det med mening være gjort gældende, at der var tale om indlejning i henhold til bekendtgørelsens 22, stk. 3. Til støtte herfor kunne anfø-

7 - 7 - res, at den pågældende var ansat i sit eget firma og i den egenskab var udlejet til ansøgerens virksomhed i kraft af samarbejdsaftalen, som omfatter et minimumsantal timer svarende til normal fuldtidsarbejde. Dette sammenholdt med den lange ekspeditionstid gør det sandsynligt, at ansøgeren ville være blevet frifundet, hvis han havde haft tålmodighed til at afvente retssagsbehandling af bødeforlægget. Det gøres endeligt gældende, at selv om det lægges til grund, at ansøgeren er straffet for sin forseelse, er der alligevel ikke grundlag for at afslå ansøgning om autorisation. Dels bør forældelsesfristen på 3 år regnes fra forseelsen og ikke fra den stærkt forsinkede afgørelse. Det gøres herved gældende, at DONG var opmærksom på den muligvis forkerte anmeldelse og har indberettet til Sikkerhedsstyrelsen allerede i marts 2008, og bødeforlæg burde derfor være udstedt senest i august 2008, hvorefter der ville være gået mere end 3 år, da ansøgningen blev indgivet i september Det bør herunder også tages i betragtning, at behandlingen af ansøgningen har taget usædvanlig lang tid på grund af Sikkerhedsstyrelsens fejlagtige sagsbehandling, hvilket har medført en yderligere forsinkelse til skade for ansøgeren. Dels gøres det gældende, at den forseelse, for hvilken ansøgeren er straffet, er af mindre alvorlig karakter og ikke giver grundlag for at antage, at der vil være en sikkerhedsrisiko ved at meddele autorisation. Det gøres herunder gældende, at der alene er tale om en formel fejl, idet der ikke havde været noget problem, hvis faktureringen til kunden var sket i omvendt rækkefølge, eller hvis samarbejdsaftalen havde været benævnt indlejningsaftale og havde indeholdt en bestemmelse om det tekniske ansvar. Endeligt bemærkes hertil, at ansøgeren ikke har skrevet under på anmeldelsen i blinde. Han havde for det første tillid til den ansatte og for det andet havde han besigtiget installationen forud for anmeldelsen. Der har der heller ikke vist sig fejl ved installationen. De formelle forhold skal naturligvis være på plads, men i relation til spørgsmålet om karakteren af ansøgerens adfærd bør der tages hensyn til, at de reelle forhold var fuldt forsvarlige. På det grundlag nedlægges påstand om, at autorisationen bør meddeles som ansøgt. I førnævnte af Erhvervsankenævnet indhentede redegørelse af 31. juli 2012 har Sikkerhedsstyrelsen om sagens retlige omstændigheder udtalt:

8 - 8 - I [klageskrivelsen] gør advokat A navnligt gældende, at såfremt ansøgeren ikke havde valgt at betale bøden, ville sagen være forældet, før denne kom for retten. Da Sikkerhedsstyrelsen efterfølgende har modtaget en kopi af afgørelse i sagen, forudsættes det, at forældelsesfristen er blevet afbrudt af sigtelse af den pågældende inden forældelsesfristens udløb, eftersom sagen er fortsat og endt med en afgørelse i form af udstedelse og vedtagelse af bødeforelæg. Advokat A bemærker desuden, at der i straffesagen med god mening kunne være gjort gældende, at den pågældende A henholdsvis var ansat i firmaet, eller at der var tale om indlejning i henhold til bekendtgørelsens 22, stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen skal hertil bemærke, at det er forudsat at ansættelsesaftalen af 23. juni 2006 er ophævet, idet der efterfølgende den 28. februar 2007 er indgået en samarbejdsaftale. For så vidt angår samarbejdsaftalen bemærkes det, at denne blot var af tre måneders varighed løbende fra den 28. februar 2007, hvorfor denne ikke kan anses som værende gældende på tidspunktet for overtrædelsestidspunktet. For så vidt angår anbringendet vedrørende indlejning af arbejdskraft, skal Sikkerhedsstyrelsen bemærke, at dette kræver en skriftlig aftale med den virksomhed, som den pågældende normalt er tilknyttet [Jf. 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om autorisation og drift af virksomhed som vvs-installatør, vand- og sanitetsmester, godkendt kompetent virksomhed eller kloakmester med senere ændringer]. Det skal desuden af aftalen fremgå, at den virksomhed, der benytter den lejede arbejdskraft, bærer ansvaret for det arbejde, den pågældende udfører, samt for hvilken periode dem pågældende er indlejet i firmaet. Den pågældende skal endvidere være omfattet af den autoriserede virksomheds kvalitetsstyringssystem. Idet det er den autoriserede virksomhed, der tilbyder kunderne at udføre arbejdet, samt har ansvaret for arbejdets udførsel og for at de øvrige regler for autorisationsområdet overholdes, vil det i et sådant tilfælde desuden være den autoriserede virksomhed, der sender faktura til kunden. Dette ses ikke at være tilfældet i denne sag, idet fakturaen for arbejdet er udarbejdet af A. Sikkerhedsstyrelsen har derfor vurderet, at A på tidspunktet for overtrædelsen hverken var ansat eller indlejet i K. Sikkerhedsstyrelsen har ikke yderligere kommentarer til advokat As anbringender, idet styrelsen er af den opfattelse, at omstændighederne omkring de øvrige anbringender har været overvejet i løbet af styrelsens behandling af sagen. Sikkerhedsstyrelsens afgørelse er derfor blandt andet truffet på baggrund resultatet af disse overvejelser, hvorfor yderligere kommentarer til disse vil blive en gentagelse af begrundelserne for styrelsens sagsbehandlingsskridt. I øvrigt henvises der til begrundelsen i seneste afgørelse af 21. maj I skrivelse af 14. august 2012 har advokat A yderligere anført:

9 - 9 - Sikkerhedsstyrelsens skrivelse af den 31. juli 2012 giver anledning til at bemærke, at der i hvert fald er en enkelt misforståelse hos Sikkerhedsstyrelsen. Den samarbejdsaftale, der bestod mellem ansøgeren og den omtalte A, og som blev indgået den 28. februar 2007, bestod ikke kun i tre måneder. Faktisk varede den ved indtil januar 2010, hvilket kan dokumenteres ved afregninger, hvis det ønskes. Misforståelsen opstår, fordi aftalen, der er formuleret af ikke-jurister, indeholder følgende klausul: Aftalen er løbende og er på 3 mdr. varighed. Dette er selvmodsigende, idet en løbende aftale definitorisk ikke er tidsbegrænset. Det skal da også forstås sådan, at der er en løbende aftale med 3 måneders opsigelse. Bortset fra det er Sikringsstyrelsens beskrivelse af faktum i orden. Jeg gør gældende, at der ved bedømmelsen af sagen skal lægges vægt på, at den forseelse, min klient har begået, dels ikke er af en så alvorlig karakter, at det bør koste hans autorisation, dels at den ligger så langt tilbage, og at han i øvrigt har udført en lydefri vandel i sit erhverv, til kundernes, herunder DONG s tilfredshed, at en fratagelse af autorisationen virker ude af proportioner. Sikkerhedsstyrelsen har ved skrivelse af 24. august 2012 heroverfor bemærket: Sikkerhedsstyrelsen [vil] gerne pointere, at en virksomhed kun lovligt kan tage ansvar for personer, som ikke er ansat i virksomheden, såfremt der udarbejdes en aftale om udlejning med den virksomhed, hvor den pågældende normalt er tilknyttet. Det er blandt andet hertil et krav, at det af denne aftale skal fremgå, for hvilken periode den pågældende er udlejet [Jf. 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om autorisation og drift af virksomhed som vvs-installatør, vand- og sanitetsmester, godkendt kompetent virksomhed eller kloakmester]. Sikkerhedsstyrelsen er af den opfattelse, at en gyldig indlejningsaftale skal indeholde en fastsat tidsbegrænset periode, for hvilken den pågældende er udlejet. Sikkerhedsstyrelsen har imidlertid på baggrund af aftalens formulering vurderet, at denne netop var tidsbegrænset og af tre måneders varighed, hvorfor den ikke ansås som stadig værende gældende på tidspunktet for udførelsen af det pågældende arbejde. Ovennævnte krav til fastsættelse af perioden i en indlejningsaftale betyder tillige, at såfremt aftalen var løbende og dermed ikke tidsbegrænset, ville denne ikke være en gyldig indlejningsaftale i henhold til bestemmelsen. Formuleringen af den pågældende aftale ville derfor i denne situation have medført, at K på sin virksomheds vegne ikke lovligt ville kunne tage ansvar for arbejde udført af A på tidspunktet for det udførte arbejde.

10 Sikkerhedsstyrelsen ønsker desuden at pointere, at der ikke tale er om fratagelse eller tilbagekaldelse af autorisationen, idet K ikke i forvejen var autoriseret som vvs-installatør på ansøgningstidspunktet. Der er i stedet tale om, at styrelsen meddelte afslag på en ansøgning om godkendelse af K som teknisk ansvarlig person, grundet den i sagen omhandlede forseelse [Jf. 8, stk. 1, nr. 3, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 med senere ændringer]. På baggrund heraf fik K i samme forbindelse afslag på deres ansøgning om autorisation som vvs-installatør, idet virksomheden dermed ikke havde en person tilknyttet, som var godkendt som teknisk ansvarlig person [Jf. 7, stk. 1, nr. 1, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 med senere ændringer]. Det er en betingelse for at opnå autorisation, at der til virksomheden er tilknyttet en teknisk ansvarlig person, som Sikkerhedsstyrelsen har godkendt. Det kan hertil oplyses, at K i mellemtiden har fået autorisation som vvsinstallatør med en anden person som teknisk ansvarlig person, idet denne kunne godkendes. Slutteligt henleder Sikkerhedsstyrelsen opmærksomheden på, at afslaget på ansøgningen om godkendelse som teknisk ansvarlig person er meddelt, fordi Sikkerhedsstyrelsen har vurderet, at K har udvist en sådan adfærd, at der på afgørelsestidspunktet var grund til at antage, at virksomheden ikke ville blive drevet på forsvarlig vis med denne som teknisk ansvarlig person. Dette afskærer dog ikke K fra igen på et senere tidspunkt at indsende en ansøgning om godkendelse som teknisk ansvarlig person i virksomheden K. Advokat A har ved skrivelse af 5. september 2012 bemærket: Det anerkendes, at ansøgeren formelt har overtrådt reglerne tilbage i 2007, men det gøres gældende, at forseelsen er af så beskeden karakter, at den ikke bør have konsekvenser for ansøgerens autorisation på nuværende tidspunkt. Det bemærkes endvidere, at ansøgeren også i perioden fra havde autorisation som teknisk ansvarlig i selskabet A/S, som han var ansat i, uden at det gav anledning til anmærkninger. Jeg noterer mig, at Sikringsstyrelsen anfører, at ansøgeren ikke er afskåret fra igen at indsende en ansøgning om autorisation, hvilket jeg forstår derhen, at han nok kan regne med at få godkendt autorisationen ved en fornyet ansøgning.

11 Dette er efter min opfattelse en unødig formalisme, og fører til den konklusion, at der ikke er reelle grunde til afslaget, men at det alene er formelle grunde, der har ført til afslaget. Jeg gør gældende, at Ankenævnet skal afgøre sagen ud fra de reelle forhold. Ankenævnet udtaler: Sikkerhedsstyrelsen har i den påklagede afgørelse med henvisning til 8, stk. 1, nr. 3, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger nægtet K, som driver, afslag på ansøgning om autorisation som vvsinstallatør med ham som teknisk ansvarlig. 8, stk. 1, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger er sålydende: Uanset om en virksomhed opfylder betingelserne i 7 kan Sikkerhedsstyrelsen meddele afslag på autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed eller godkendelse som teknisk ansvarlig person i følgende tilfælde: 3) Såfremt virksomhedens indehaver eller administrerende direktør eller den teknisk ansvarlige i stilling eller erhverv i øvrigt har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde. Af forarbejderne til 8, stk. 1, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger (L 81 af 3. november 1999) fremgår blandt andet: I bestemmelsen foreslås en række omstændigheder, hvorunder autorisationsudstedelse kan nægtes. Dette er en videreførelse af de nugældende bestemmelser, der medfører, at autorisationsansøgeren ikke som det ellers er tilfældet, når betingelserne i 7, stk. 1 og 2 er opfyldt har et retskrav på autorisation, når de pågældende omstændigheder foreligger. Bestemmelsen foreslås tillige at vedrøre ansøgning om godkendelse som kompetent virksomhed, således at det fremgår, at ansøgning herom tillige kan nægtes under de anførte omstændigheder. Stk. 1, nr. 4 [nu nr. 3] svarer til den gældende lov. Anvendelsesområdet for bestemmelsen er for eksempel den situation, hvor den teknisk ansvarlige i en virksomhed, der ansøger om autorisation, tidligere har været ansat i en virksomhed, der har fået frakendt en autorisation eller en godkendelse som kompetent virksomhed. Såfremt det fremgår af kendelsen, at det er den tek-

12 nisk ansvarlige, der har været ansvarlig for de forhold, der har ført til frakendelsen, vil en nægtelse af udstedelse af autorisation kunne begrundes hermed. Ligeledes vil bestemmelsen kunne finde anvendelse på en virksomhed med samme personkreds som en tidligere, nu ophørt virksomhed, der har fået frakendt autorisationen. Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse i tilfælde af, at den ansøgende virksomhed eller virksomhedens teknisk ansvarlige har fået frakendt en autorisation indenfor et lignende område, f.eks, som elinstallatør. Det er som hidtil ved anvendelsen af nr. 4 [nu nr. 3] forudsat, at der kun tages hensyn til forhold, der set i relation til forholdets karakter ligger indenfor en vis rimelig tid. I ansøgningsskemaet om autorisation til som vvs-installatør er der en rubrik, hvor der ved afkrydsning skal gives oplysninger om ansøgeren inden for de sidste tre år er straffet for overtrædelse af autorisationslovgivningen, herunder eventuelt gasreglementet. K har den 11. august 2011 vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om autorisation og drift af virksomhed som vvsinstallatør, vand- og sanitetsmester, godkendt kompetent virksomhed eller kloakmester, 34, stk. 1, nr. 3, jf. 22, stk. 1, ved den 13. marts 2008, at have anmeldt en gasinstallation på adressen og herved at have taget ansvaret for arbejde, som er udført af en person, der ikke var ansat i virksomheden. Efter det oplyste anmeldte Dong Gas Distribution A/S forholdet til Sikkerhedsstyrelsen den 15. april Sikkerhedsstyrelsen politianmeldte den 9. februar 2009 K, der efter det foreliggende er afhørt af politiet en gang i foråret Efter henvendelse fra Sikkerhedsstyrelsen den 11. januar 2011 fremsendte politiet den 18. januar 2011 bødeforelægget til K. Efter det foreliggende, herunder særligt det om overtrædelsessagens forløb oplyste, Sikkerhedsstyrelsens afgørelse af 15. november 2011, og når henses til Sikkerhedsstyrelsens tidsfrist på 3 år i ansøgningsskemaet sammenholdt med lovbemærkningerne om, at der kun tages hensyn til forhold, der set i relation til forholdets karakter ligger indenfor en vis rimelig tid, finder ankenævnet, at der ikke er grundlag for at afslå ansøgningen med henvisning til 8, stk. 1, nr. 3, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger. Ankenævnet ophæver derfor Sikkerhedsstyrelsens afgørelse af 21. maj 2012.