beboeren 01mar12 på amager Tag med på tryghedsvandring på Nørrebro Mød fsb s organisationsbestyrelse Præstevængets driftsleder er en engageret mand

Transkript

1 beboeren Præstevængets driftsleder er en engageret mand en blæksprutte på amager Tag med på tryghedsvandring på Nørrebro Mød fsb s organisationsbestyrelse 01mar12

2 FSB BEBOEREN 01mar12 tryghed UDGIVER fsb Rådhuspladsen København V tel REDAKTIONSUDVALG Birthe Qasem Ib Sørensen Bjarne Jensen REDAKTION Birthe Qasem (ansv.) Helle Sinding-Jensen Anne Warrer Poulsen DEBAT Alle opfordres til at deltage i debatten. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæggene. Send gerne på fsbbeboeren@fsb.dk Bladet udkommer fire gange årligt og uddeles til samtlige husstande i fsb. Forsidefoto Carsten Andersen Fotos Alle fotos uden akkreditering er arkivfotos Layout Barbara Elbæk Tryk Mercoprint Oplag NÆSTE NUMMER Deadline fsb beboeren 03/ august 2012 Næste nummer er fsb s årsberetning 2011 Hvem har ikke prøvet det? Familie og venner fra andre dele af landet henvender sig bekymret for at sikre sig, at man har det godt. De har set TV-avis, og nu er den gal igen i København. Hvordan tør du bo der, spørger de. Og mens man forsøger at svare, konstaterer man, at man intet har mærket til noget som helst. Nej, de, der er mest utrygge, bor her ofte ikke. For utryghed kan tales op og nogle gange skabes alene af omtale. Pressen har helt klart en kæmpe andel i det, for positive historier og nuancer i tingene er ikke stof, der sælger. Desværre. Netop derfor skal vi holde hovedet koldt, bevare overblikket og ikke lade os rive med, når utrygheden fylder for meget i mediebilledet. Vi skal i stedet kigge nøgternt på de boligområder, hvor trygheden kan blive større. For de findes. Der er en tendens til at sætte overvågningskameraer op alle mulige steder. Et utal af linser fanger flere og flere mennesker ind flere og flere steder. Men er overvågning løsningen? Nej, for det meste slet ikke. Meget kriminalitet og vold foregår, når folk er i affekt eller påvirkede af et eller andet, og så tænker de ikke på, om de bliver overvågede. Her kan man altså kigge i vejviseren efter den tryghedsskabende effekt. Men er en boligafdeling fx plaget af tyveri i vaskeriet, kan kameraer være forebyggende og gøre det mere trygt at vaske sit tøj her. Men det skyldes, at der er tale om et afgrænset område og et afgrænset problem med bevidst kriminalitet. Det er vigtigt at være kritisk overfor brugen af kameraer, og hvis de endelig skal bruges, skal kvaliteten af billederne altså være i orden. Falsk tryghed og grumsede billeder kan man ikke bruge til noget som helst. Det eneste, man er sikker på, er at spilde sine penge. Man opnår langt bedre resultater ved at vende fokus mod de forhold, der skaber utryghed i et boligområde. Det er typisk steder med sparsom belysning og dårlige oversigtsforhold, måske på grund af for mange høje buske. Det kan også være områder med henkastet affald, graffiti eller hærværk, der inviterer til endnu mere af slagsen. Beboere kan, ligesom fsb eller kommunen, tage initiativ til en såkaldt tryghedsvandring. Sammen kan parterne gennemgå området for utrygge steder og foreslå løsninger. Fællesarealer, der er rare at færdes i, får nemlig flere til at bruge dem. Det er i sig selv forebyggende. Sådan en vandring er et godt supplement til de tiltag, der ellers er fra kommunen og fsb s side. Renoveringer kan også være afsæt for en indsats for trygheden. Beslutter beboerne fx at renovere kælderen, er det oplagt at tænke tryghed ind, også i budgettet. For det koster selvfølgelig noget at sætte nyt og bedre lys op. Men det koster også at være utryg - bare på en anden måde. Birthe Qasem formand i fsb 02 fsbbeboeren

3 INDHOLD 01 mar12 04 Mig og min hund 10 Entusiasme driver værket 16 En god by vokser indefra 18 Direkte linje til kommunen 26 Renoveringer med beboeren i centrum 07 En blæksprutte i Præstevænget Du taber meget vel pusten, hvis du prøver at følge med Amager-afdelingens engagerede driftsleder. 12 På tryg tur gennem Nørrebro 20 mennesker var på aftenstur gennem et vinterkoldt Nørrebro. Utrygge steder blev udpeget. 06 Kort Nyt Pluk fra fsb.dk 25 Kort Nyt Vi er jo selv beboere De er den politiske ledelse i fsb. Mød to medlemmer af organisationsbestyrelsen. fsbbeboeren 03

4 hund og naboskab Man kan sagtens bo i en lille lejlighed på 62 m 2 med en stor hund, også uden at det generer naboerne. Det er Daniel Dyhrberg, hans kone Maja og deres hund Basil, en sort labrador på to år, et levende eksempel på. Hvad gør vi nu? tænkte Daniel og Maja, da de fik hund Tekst Tina Foldberg Andersen, tfa@fsb.dk Foto Carsten Andersen a vi fik Basil for to år siden, tænkte vi første dag hvad gør vi nu?, griner Daniel, som bor i fsb s boligafdeling Skolevangen i Brønshøj. På et tæppe ved siden af Daniel i sofaen ligger Basil trygt og roligt. Mange nybagte hundeejere har prøvet at komme hjem fra arbejde og blive overrasket over, hvad deres nye firbenede medlem af familien har fået tiden alene hjemme til at gå med. Og naboerne har måske også været generet af en ensom hundehvalp, som har gøet og pebet. Nemt at have hund Basil er købt hos en rigtig opdrætter, der hjalp med at finde en hund, som matchede Daniel og Monas behov. Alligevel blev parret lidt usikre, da de pludselig stod hjemme i lejligheden med deres første hund. De ringede derfor til hundetræner Rolf Andersen, som blandt andet er kendt fra hundeprogrammer på TV2 og Danmarks Radio. - Rolf viste os, hvor nemt det er at have hund. En af hovedreglerne er, at det en hund må, det må den altid og det den ikke må, det må den aldrig, forklarer Daniel. Det handler om at være konsekvent. - Et andet godt råd, vi fik af Rolf Andersen, var, at Basil i det første stykke tid skulle bo i et lille hundebur, når vi var ikke hjemme. Det havde flere fordele - Basil tissede ikke indenfor og havde ikke spist vores sko, når vi kom hjem. Daniel og Maja var også bekymrede for, om Basil nu ville gø og genere naboerne i løbet af dagen, når han var alene. - Vi havde ferie de første 14 dage, da vi fik Basil, og vi begyndte straks at lære ham at være alene hjemme. Vi trænede det ved at lukke ham ind i sit bur og gå ud af lejligheden. I starten stod vi uden for døren og sagde nej, hvis Basil begyndte at pibe, og da han havde lært, at det måtte han ikke, så optrappede vi langsomt tiden, vi var væk. Og træningen gav pote, for naboerne i Skolevangen har ikke været generet af en ensom hvalp i nabolejligheden. Rolig indenfor - brug krudtet udenfor - Faktisk er det somme tider bedre at have hund i en lejlighed end i et hus med have, for mange haveejere lukker bare hunden ud i haven i stedet for at gå med den. I haven lærer hunden ikke, at det er ejeren, der bestemmer. I haven er hunden typisk selv herre, fortæller Daniel og fortsætter: - I en lejlighed knytter en hund sig mere til ejeren, og man har mere kontrol. Men forudsætningen for dette er selvfølgelig, at du aktiverer din hund. - En stor hund som Basil skal have lange gåture, og det er vigtigt, at man ikke altid går den samme vej. Vi har stor glæde af de mange grønne områder her, for eksempel Utterslev Mose, som er tæt på. Når jeg går tur, har jeg altid bolde med, som jeg kaster og gemmer, så Basil skal søge efter dem. På den måde har Basil lært, at man er rolig indenfor og brænder sit krudt af, når man er ude. - Faktisk vandt Basil i august sidste år Unghundemesterskabet 2011 og det er lidt usædvanligt, at en hund som bor i lejlighed vinder, fortæller Daniel Dyhrberg med stolthed i stemmen, mens han klapper Basil, som sover videre på sofaen. * 04 fsbbeboeren

5 hund og naboskab Overvejer du at få en hund? Først skal du tjekke i husordenen, om det er tilladt at holde hund i din boligafdeling. Dernæst skal du søge om tilladelse på ejendomskontoret til at holde den hunderace, du påtænker. På fsb.dk finder du en blanket, som fortæller, hvilke ting du skal være opmærksom på. Bemærk, at blanketten er en standard, som ikke nødvendigvis gælder i din boligafdeling. Din hund skal være forsikret, og du skal aflevere en kopi af forsikringspolicen på ejendomskontoret. Læs eventuelt Rolf Andersens bog Få den hund, du fortjener. Nøglen til at få en god hund er at gå til en professionel hundetræner og få gode råd. Daniel Dyhrberg fsbbeboeren 05

6 kort nyt Tekst Mikael B. Andersen, + Marianne Bjerborg, Husk betalingsservice Det er dyrt, både i porto og administration, at sende huslejeopkrævninger og måske også rykkerskrivelser ud på papir. De penge vil fsb gerne spare. Vi vil også gerne sikre, at flere får betalt huslejen til tiden. En måde at gøre det på er, at alle beboere bruger Betalingsservice. Organisationsbestyrelsen har derfor besluttet, at beboere, der ikke bruger Betalingsservice, skal betale et gebyr sammen med huslejen. Fra 1. maj 2012 koster det derfor 25 kroner mere per måned at betale husleje med indbetalingskort. Vil du undgå gebyret, skal du tilmelde din huslejebetaling til Betalingsservice (PBS/Nets). Det gør du ved at gå ned i din bank eller ved at benytte netbank. Du kan også gå ind på Min Side på og tilmelde dig. - mab fsb i 2012 Råderet, branding, stærkere juridisk afdeling, tidlig dialog med beboere, der ikke betaler husleje, elektronisk selvbetjening og service på ejendomskontoret. Det er kun et lille udsnit af de aktiviteter, som fsb skal arbejde med i løbet af Aktiviteterne - eller handlingerne - er samlet og beskrevet i fsb s handlingsplan. Organisationsbestyrelsen fornyer handlingsplanen i starten af hvert år, og handlingerne passer ind i de målsætninger, som bestyrelsen også har opsat for fsb. Du kan finde det hele på - mab Fang fsb med dit kamera fsb holder fotomaraton for beboerne. I weekenden april tager vi rundt i fsb-land og fotograferer ting, steder og mennesker. Vi ser på kendte områder med helt nye øjne og undersøger nuancer, som vi måske ikke lægger mærke til i hverdagen. Maratonet varer fra både lørdag og søndag, og vi slutter af med at lave en udstilling og holde fernisering, hvor alle er velkomne. Der er tilmeldingsfrist 30. marts. Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig på vores hjemmeside Du kan også tilmelde dig ved at skrive en mail til kurser@fsb.dk eller ringe til Tine Friis på man 06 fsbbeboeren

7 portræt af en driftsleder blæksprutte En i Præstevænget fsb beboeren har besøgt driftsleder René Rasmussen i Præstevænget til en snak om områdeløft, multibane og forbedringer i ejendommen. Tekst Mikael Bruun Andersen, man@fsb.dk Foto Carsten Andersen eg blev født i Møllelængen, har boet i ungdomsbolig på Kongovej, som i dag er ejet af fsb, og arbejder nu i Præstevænget. Så store dele af mit liv har været koncentreret om Amager - og på finurlig vis også om fsb, smiler René Rasmussen. Og generelt smiler René en del, det er tydeligt, at han trives godt i sin stilling som driftsleder i Præstevænget, hvor han efterhånden har været i 12 år. Men det er ikke kun fsb s beboere, der nyder godt af Renés gode humør og store engagement. Som fodboldtræner og næstformand i en gruppe, der skal skabe forbedringer i Sundholmskvarteret, er der mange, der har gavn af Renés indsats for at gøre området mere attraktivt og brugervenligt. fsb i blodet Men lad os gå tilbage til begyndelsen - bogstaveligt talt. For år tilbage havde en fødeklinik til huse i Møllelængens nabo, Murersvendenes a/s, og her kom René til verden. Hans opvækst fandt sted på Bryggen, og en del af ungdommen var henlagt til Kastrup. René har altså altid haft et nært forhold til Amager, hvor han har boet i over 40 år, selvom der også har været afstikkere uden for øen, og den nuværende bopæl skal findes på Frederiksberg. Vi springer frem til sidste halvdel af 90 erne, hvor René blev ansat i fsb og dermed ikke længere kun kendte til organisationen som beboer. Efter at have arbejdet i et par andelsboligforeninger, startede han som flyver i fsb, hvor han var en del af et fsbbeboeren 07

8 portræt af en driftsleder blæksprutte korps, der tog rundt i afdelingerne og vikarierede for ejendomsfolkene, når der var sygdom, ferie eller på anden måde underbemandet. Derefter fulgte et par år som ansat på ejendomskontoret i Blågården, inden turen gik tilbage til Amager og jobbet som driftsleder i Præstevænget. Engageret i lokalområdet Det store kendskab til lokalområdet, som René har opnået gennem årene, har givet ham stor indsigt i hvilke ting, der fungerer godt, og hvor der er ting, der kan forbedres. Lokalkendskabet og en stor omgangskreds var afgørende, da Københavns Kommune indkaldte til borgermøde, fordi der var blevet afsat penge til at lave et områdeløft i Sundholmkvarteret. - Jeg blev opfordret til at stille op til styregruppen, og det gjorde jeg så. Ved valget i efteråret 2009 blev jeg valgt, og jeg besluttede mig for at engagere mig i det område, der hedder kunst, kultur og idræt, da det, måske på nær kunsten, er de områder, jeg især er interesseret i. I styregruppen har vi været på studietur til Hamborg og London for at se på tilsvarende områder og lade os inspirere til projekter, der kan være med til at give området et løft. En af udfordringerne i Sundholmkvarteret er netop Sundholm, som, med sit herberg og sine tilbud til socialt udsatte borgere, i mange år har ligget som en isoleret enklave i området. De mange hjemløse, alkoholikere og narkomaner, der holder til på Sundholm, har været med til at skabe utryghed blandt beboerne i nærområdet. - Det har været en stor opgave for os i styregruppen at få Sundholm bedre integreret i det øvrige byliv. Det handler om at bryde grænser ned, både mentalt og fysisk, og det var noget af det, vi kiggede på i Hamborg og London. Hvem har bolden? Et projekt i områdeløftet har Renés særlige interesse. Lige ved siden af ejendomskontoret ligger der en asfalteret boldbane, som trængte gevaldigt til en kærlig hånd, for at de lokale børn og unge igen kunne mødes her og spille bold under trygge rammer. Umiddelbart en overskuelig opgave, men det viste sig, at det var et større projekt, end man skulle tro. Der var stor modstand fra banens naboer, som var bange for støj til langt ud på aftenen, og som René oplevede truede med at sabotere projektet. Det krævede lang tid og mange møder, hvor René ofte stod alene som skydeskive for naboernes utilfredshed, inden det lykkedes finde en god løsning for den nye multibane. - I november sidste år holdt jeg åbningstalen for multibanen sammen med sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen. Det var en stor oplevelse med de mange fremmødte og noget, jeg altid vil huske. Dejligt at se, at de mange timers arbejde endelig havde givet pote. Ud over områdets børn og unge bliver banen også flittigt brugt af det lokale fritidscenter og skole. Træt af halve løsninger Men der er ingen roser uden torne, som René kan berette: - Jeg synes dog, at projektet er endt med for mange halve løsninger. Én ting er, at det ikke kunne lade sig gøre at få fældet en del af bevoksningen omkring banen og lave en bane til de mooncars, jeg har skaffet fra anden side, men jeg synes ikke, det er i orden, at fodboldmålene ikke passer til hullerne i betonen, så de bliver nødt til at stå inde på banen i stedet for at flugte med bagvæggen. Det er heller ikke gennemtænkt, at man sætter lamper op ved siden af banen, når de alligevel ikke kan lyse ind på banen og skabe mulighed for boldspil efter mørkets frembrud. Det er dog noget, som vi arbejder på at finde en løsning på. Det er ikke tilfældigt, at René brænder for, at der er et sted, hvor man kan spille fodbold i fritiden. Han bruger selv en del tid på at træne unge i den lokale klub, Fremad Amager. - Jeg begyndte at træne min søns hold for syv år siden. Det har siden grebet om sig, og jeg har taget en træneruddannelse og overvejer at tage det næste kursus også, så jeg kan træne på et højere niveau. I øjeblikket bruger jeg min tid på u/17- og u/19- holdene, hvilket er sjovt, men også meget udfordrende. I øvrigt er jeg også træner for min datters håndboldhold. Beboernes mand René har gang i mange projekter, men der bliver naturligvis også tid til at gøre noget godt for beboerne i Præstevænget. - Vi manglede et selskabslokale i bygningen, men til gengæld har vi haft et gammelt kedelrum, som stod tomt og ubenyttet hen. Jeg har arbejdet for at få det lavet om, så beboerne kan leje det til fester eller andre anledninger. I 2009 blev det vedtaget på afdelingsmødet, og nu står det snart klart til at blive indviet. Det har taget en del tid at få beslutningen ført igennem, og jeg kan godt blive utålmodig, når jeg synes, at man bare burde gå i gang med arbejdet, så beboerne hurtigst muligt kan få glæde af det. Efterhånden har jeg dog lært, at ting tager tid, og at mange ting rent faktisk kan lade sig gøre hen ad vejen, hvis bare man lader det tage den tid, det tager. * 08 fsbbeboeren

9 Jeg begyndte at træne min søns hold for syv år siden. Det har siden grebet om sig, og jeg har taget en træneruddannelse og overvejer at tage det næste kursus også, så jeg kan træne på et højere niveau. René Rasmussen fsbbeboeren 09

10 historien om en legeplads Entusiasme Entusiasme driver værket I Gravervænget/Møllerlodden har de fået en ny legeplads i gården. Men der har ikke været helt enighed om, hvordan man griber sådan et projekt an. Formand for afdelingsbestyrelsen Niels Dolmer Nielsen og beboer Robert Thomsen har hver deres tilgang til arbejdet. Tekst Mikael Bruun Andersen, man@fsb.dk Foto Carsten Andersen ores gamle legeplads var ret nedslidt, og der var et antal anmærkninger i forhold til sikkerheden. Så jeg tog kontakt til vores driftschef og fik afsat midler til en ny legeplads i det kommende budget, som sammen med selve forslaget om en ny legeplads blev vedtaget på afdelingsmødet. Herefter tog jeg kontakt til Birgitte (fsb s landskabsarkitekt, red.), der kom med nogle indspark, som vi vendte i den beboergruppe, afdelingsmødet ved samme lejlighed havde nedsat til at sørge for, at den nye legeplads blev en realitet. I september 2011 stod den nye legeplads så klar til indvielse. Sådan lyder den meget forkortede version af processen med at få bygget en ny legeplads i Gravervænget/Møllerlodden, og fortælleren er formand for afdelingsbestyrelsen, Niels Dolmer Nielsen. En handlingens mand Det giver et godt overblik over, hvordan den demokratiske proces forløber i fsb, men det er ikke alle, der har tid til at lade projektet gennemgå alle de nødvendige faser. Halvvejs gennem Niels forklaring begyndte Robert at miste interessen og få et fjernt blik i øjnene. For Robert er en handlingens mand, og når man har besluttet sig for et projekt, skal det gennemføres hurtigst muligt - også selvom han selv skal lave arbejdet. Robert Thomsen, eller Waseem blandt venner, var ligesom Niels ikke tilfreds med den gamle legeplads. - Børnene spillede bold op af muren, og folk var nervøse for deres vinduer, så jeg byggede nogle midlertidige fodboldmål, som de kunne bruge i stedet for murene. De fungerede fint i de tre år, der gik, inden vi fik nogle rigtige mål. Jeg lavede også nogle hinkeruder, og så er der mit hjertebarn, badebassinet, som har fungeret i 4-5 år efterhånden. - Ja, og så lader du mig om at skaffe de nødvendige tilladelser, mens du griber hammer og sav og går i gang med arbejdet, griner Niels. Og sådan er samarbejdet mellem Robert og Niels. Plads til begge tilgange Niels og Robert er enige om, at der både skal være til den strukturerede tilgang til projekter, men også den mere impulsive og brugerdrevne tilgang, hvor beboerne gør et konkret stykke fysisk arbejde for at gøre deres afdeling til et bedre sted at bo. - Der er ingen tvivl om, at lovkravene skal overholdes, så sikkerheden er i orden med hensyn til faldunderlag, pladsbehov og andet, men det sætter også en del begrænsninger for den frie udfoldelse, og det bureaukratiske arbejde er bestemt ikke min stærke side, indrømmer Robert, og fortsætter - men jeg sørger selvfølgelig for at følge de anvisninger, jeg får fra Niels eller vores driftsleder Lars, så vi ikke kommer i konflikt over en hinkerude. Niels stemmer i: - Ind imellem ville det være rart, hvis der var lidt mere fleksibilitet, så projekterne kunne blive gennemført hurtigere. Når der kommer en god idé, skal den også helst kunne udføres hurtigt, mens entusiasmen stadig er der. Hvis det hver gang går op i budgetter, beslutning på afdelingsmødet og årelange udsigter til at få sit projekt gennemført, er der mange, der mister gnisten og måske ikke engang selv når at få glæde af deres gode idé. Det er ærgerligt, når det sker, og det er ikke befordrende for lysten til at deltage i beboerdemokratiet. Fuld af gode idéer Med legepladsen afsluttet er det tid til at skue frem mod nye projekter for Niels: - Vi er ved at få indrettet et bestyrelseslokale i kælderen, der kan skabe øget synlighed om bestyrelsens arbejde og forhåbentlig motivere nogen til at gøre en aktiv indsats. Vi skal også til at indrette et cykelværksted i et af skurene. Her kan de unge komme ned og lære at lappe deres cykel og lave småreparationer. For Robert er planerne mere konkrete og kortsigtede. Han skal ud i frostvejret og vande den nye boldbane, så børnene kan få en skøjtebane, når frosten for alvor tager fat. * 10 fsbbeboeren

11 Vores gamle legeplads var ret nedslidt, og der var et antal anmærkninger i forhold til sikkerheden. Så jeg tog kontakt til vores driftschef og fik afsat midler til en ny legeplads i det kommende budget. Niels Dolmer Nielsen fsbbeboeren 11

12 tryghedsvandring På tryg tur gennem Nørrebro På en af årets koldeste aftner mødte ca. 20 mennesker op i Ågården for at gå på tryghedsvandring i området mellem Rantzausgade/Åboulevard og Nørrebrogade. Tekst Mikael Bruun Andersen, man@fsb.dk Foto Carsten Andersen ormålet med en tryghedsvandring er at gå rundt i lokalområdet og udpege steder, hvor man kan føle sig utryg og tage en snak om, hvad der gør, at man ikke er tryg, og hvordan man kan øge trygheden. De 20 vandrere bestod af boligsociale medarbejdere, ejendomsansatte, medarbejdere fra kommunens teknik- og miljøforvaltning, Hotspot Indre Nørrebro samt beboere fra de lokale boligafdelinger. Lys eller mørke Philip Arnhild fra Københavns Kommunes Center for Bydesign var turleder, og han oplyste deltagerne om, at der især skal være fokus på de fysiske rammer og nævnte belysning, renhold og bevoksning som eksempler på forhold, der kan have indvirkning på trygheden. Så var det tid til at bevæge sig mod Rantzausgade, men vi var ikke en gang nået ud af Ågården, inden vi stoppede igen: Er gårdmiljøet ikke meget mørkt i eftermiddagsskumringen? En mindre debat fulgte, og det blev fremført, at beboerne ønsker mere lys, end arkitekterne havde tænkt ind, da de tegnede bebyggelsen. En anden meldte ind, at der er lavet en tryghedsundersøgelse i afdelingen, der viser, at beboerne har det fint i gården, men at problemerne melder sig, når de bevæger sig ud på Rantzausgade. Efter således at være kommet i gang med tryghedsvandringen fortsatte vi på den planlagte rundtur. Utryghed i Folkets Park og på Stengade Dagens længste stop fandt sted i Folkets Park, hvor der var talrige ting at diskutere. Parken er meget mørk og ikke et sted, der opfordrer til, at man opholder sig om aftenen. Ofte er der hjemløse i området foran Kirkens Korshærs varmestue på hjørnet mod Stengade, og nogle af dem har nærmest slået sig ned i parken. Beboerne i Stengade oplever også ofte store gener fra gæsterne på musikstedet Stengade 30. Området bliver brugt som toilet, og der bliver lavet meget graffiti. Fulde gæster på vej hjem fra Stengade 30, der banker på de lave vinduer i stueetagen midt om natten, er også et stort problem for dem, det går ud over. Du kan læse mere om nogle af de interessante steder på tryghedsvandringen på næste opslag. Mange løsningsforslag Ved tryghedsvandringens afslutning gik deltagerne til Mødestedet i Blågården for at evaluere på dagens oplevelser, mens frosten langsomt forsvandt fra kinderne. Her blev der ivrigt disku- 12 fsbbeboeren

13 tryghedsvandring teret forskellige løsningsforslag, og det stod hurtigt klart, at der i flere tilfælde ikke var enighed bordet rundt om, hvordan der skal skrides ind, for at trygheden kan øges på et givent sted. Behovet for lys i gårdmiljøer blev flittigt diskuteret, uden at der blev skabt enighed. Det blev også fremført, at lukkede gårdområder kan være mere trygge end åbne områder, da de ikke kommer til at fungere som flugtruter for folk, der har lavet ballade i nærheden. Alle deltagere var enige om, at det er vigtigt også at foretage tryghedsvandringer på andre tider af året og dagen. På en kold aften i februar handlede det meste om manglende belysning, men der findes også utryghed om dagen, når det er lyst. Derfor vil det være lettere at holde fokus på nogle andre ting ved en ny tryghedsvandring under andre forhold. Er overvågning løsningen? Emnet videoovervågning blev naturligvis også vendt. Nogle var fortalere for det, mens andre mente, at det ikke har den store effekt, og at overvågningskameraer er lette at sætte ud af funktion, hvis man ønsker det. Det blev også nævnt, at videoovervågning primært har en effekt i forhold til hærværk, men at det har meget begrænset effekt på egentlig kriminalitet. Der var enighed om, at det kan være med til at fjerne problemerne i afgrænsede områder som fx en vaskekælder, men at det typisk bare vil flytte problemet til et andet sted, hvor der ikke er videoovervågning. Med hovederne fulde af tanker og forslag blev mødet hævet, og deltagerne kunne begive sig hjem efter en aften i tryghedens tegn. Hvad så nu? Martin Bæksgaard Jakobsen fra Københavns Kommunes Hotspot Indre Nørrebro var også med på turen. Martin fortæller, at kommunen har planlagt endnu en tryghedsvandring, denne gang på ydre Nørrebro. - Når vandringen på ydre Nørrebro har fundet sted, sætter vi os ned i styregruppen og gennemgår resultaterne fra de to vandringer: Hvad har den største værdi at lave, hvad kan lade sig gøre, hvor kan vi hente finansiering osv.? Om et års tid bliver der igen indkaldt til tryghedsvandring. - Til næste år kigger vi på, hvad der er lavet, hvorfor der er noget, der ikke er lavet, og om der er kommet nye problemområder til, fortæller Martin. Det er ambitionen, at der fremover skal være tryghedsvandringer på både indre og ydre Nørrebro en gang om året. Er der ting i dit område, du mener, er med til at skabe utryghed, fx et område uden belysning, kan du stille forslag på næste afdelingsmøde om, at I fx sætter lamper op i området. fsbbeboeren 13

14 tryghedsvandring Netcaféen på Rantzausgade får mange til at føle sig utrygge. Der er en del unge fyre i store jakker, som det bliver sagt, og der har også været skyderier i området. En løsning kunne være at arbejde på at motivere de unge til at benytte de tilbud, der findes, så de ikke hænger ud på gaden. I en port i Blågårdsgade kan man finde et G4S-tag (graffiti). Tagget er en besked fra kriminelle til andre kriminelle om, at det her område bliver overvåget af G4S. Det er altså ikke her, man skal lave indbrud eller ballade, hvis man vil slippe uset væk. I Folkets Park bliver vi mødt af tre hollændervogne og en stor flok betjente, nogle af dem med hunde. Det går dog ikke op for os, hvad årsagen til det store fremmøde er. Det eneste, vi kan komme i tanker om, er, at vi måske har overtrådt maskeringsforbuddet med vores huer og halstørklæder. Der var tale om at lave en form for opdeling af parken, så den ikke er så stor og åben. Mere synligt politi i hverdagen kan også være med til at øge trygheden i hverdagen. Skal Nørrebros gårde være tilgængelige eller aflåste? Hvor meget lys skal der være i en gård? Det var to emner, der blev diskuteret flere gange undervejs på turen. Pitstop: I Mødestedet på Blågårds Plads holder vi pause for at få varmen. Der bliver budt på en tiltrængt portion varm suppe, som en beboer har lavet til os. Korsgadehallen skyder op af græsplænen som en stor bakke. Men parken er mørk, og ikke alle føler sig trygge. Bakken virker heller ikke sikker som legested for børn, der leger uden opsyn. Der blev foreslået mere lys i parken, gerne så den fremstår som et legeareal, og bedre afskærmning af farlige steder. Det kan gøre området til et populært sted for børn og unge i Blågården og Korsgadekvarteret. 14 fsbbeboeren

15 tryghedsvandring Jægergade Struenseegade Assistens Kirkegård Kapelvej Kapelvej Solitudevej Åboulevard Kapelvej Rantzausgade Griffenfeldsgade Vævergade Tjørnegade Bangertsgade Gartnergade Stengade Prins Jørgens Gade Baggesensgade Slotsgade Todesgade Blågårds Plads Blågårdsgade Smedegade Nørrebrogade Tømrergade Korsgade Wesselsgade Ewaldsgade Thorupsgade Peblinge Dossering fsbbeboeren 15

16 byen og boligens udvikling Tekst Birgitte Thorsen, Foto Carsten Andersen En god by vokser indefra Karnapper, altaner, små haver og tagterrasser kan være med til at øge arealet for københavnerne, som der bliver stadig flere af. Gevinsten er desuden variation og det liv, der bliver mulighed for at leve i byen. Det handler om kunsten at bo tæt. en terrasse, vi kan gå ud på her fra kantinen, opstod, fordi der blev etableret butikker nedenunder. Det er altså butikkernes tag, der pludselig gav os mulighed for at nyde frokosten udenfor om sommeren, siger arkitekt Henrik Schmidt og peger ud ad vinduet. Vi er på besøg hos Lundgaard & Tranberg Arkitekter i Pilestræde i København, og lige præcis den omtalte terrasse er et fint eksempel på Henrik Schmidts tanker, som vi er kommet for at tale om. Nemlig, at en god by vokser indefra og udnytter de muligheder, der er. - Jeg synes, man skal lægge nye lag på baggrund af den oprindelige by. Man kan godt bygge nye bydele, men så skal de have sammenhæng med resten af byen og ikke være afskåret fx af store veje. Jeg vælger imidlertid at kigge på de muligheder, der er i de eksisterende bydele, Vi skal gøre os umage med at skaffe flere kvadratmeter i byen, for den gode by fylder hullerne ud først, siger Henrik Schmidt, der selvfølgelig ikke taler om at vende tilbage til fortidens mange baggårde, der hverken gav lys eller luft. Udnyt rummet mellem ude og inde Nej, Henrik Schmidt vil styrke det, der er rigtig godt i forvejen, og først og fremmest bruge rummet udenfor. Karnapper, altaner, balkoner, tagterrasser og små haver ud mod gården eller vejen er nogle af måderne at få mere plads på. Rummet mellem ude og inde med sine mange muligheder, interesserer ham. Man kan også etablere taglejligheder, lægge lejligheder sammen og placere mindre rækkehuse på de grønne arealer mellem boligblokkene for at få flere kvadratmeter og attraktive boliger. Det hele giver desuden en variation både i bybilledet og blandt de mennesker, der bor her, fordi der er bedre plads til at leve livet i alle dets faser. - Kunne man fx forestille sig, at de, der bor i stuelejligheder, fik lov til at indrette små haver ud mod gaden eller gården, hvor barnevognen kunne køres ud, spørger Henrik Schmidt. Plads til mere liv Der er flere grunde til, at Henrik Schmidt tænker, som han gør. 16 fsbbeboeren

17 Lundgaard & Tranberg arkitekter Lundgaard & Tranberg arkitekter Står bl.a. bag: Skuespilhuset i København CBS Kilen på Frederiksberg Havneholmen på Islands Brygge Tietgenkollegiet i Ørestad Nord IAK kollegiet på Nørrebro Børneinstitutionen Slottet i Brønshøj Børneinstitutionen Capella på Nørrebro Henrik Schmidt er arkitekt MAA og partner i firmaet. Vi skal gøre os umage med at skaffe flere kvadratmeter i byen, så der er bedre plads til at leve livet i alle dets faser, mener arkitekt Henrik Schmidt fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Befolkningsudviklingen peger i én retning - vi bliver flere og flere mennesker i København. Mange bliver boende, og flere flytter til. Tendensen ses i alle verdens storbyer. Det handler imidlertid ikke kun om at skabe mere plads, men ligeså meget om det liv, der leves, når byen vokser indefra. - Børnefamilier, der bliver i byen, fordi de får mere plads, sparer transporttiden til og fra København. Når ungerne hentes tidligere, kan de nå at lege med andre børn i kvarteret, og de voks- ne kan nå at leve et andet liv også. Der vil være mere liv og tryghed i boligkvartererne, mener Henrik Schmidt. Rosengården bygger tættere med omtanke Malmøs største boligselskab MKB har udskrevet en konkurrence om den store bebyggelse Rosengården - en konkurrence, som Lundgaard & Tranberg Arkitekter deltager i. MKB ønsker netop at skabe liv og muligheder med flere typer boliger, bl.a. små rækkehuse. Desuden skabes der et bymæssigt liv, fordi det er attraktivt at etablere forretning i lokaler, der er direkte forbundet med butiksejernes boliger. - Når flere typer mennesker i forskellige livsfaser bor sammen, er der variation og flere mennesker. I Rosengården vil man bevidst bruge arkitekturen til at skabe liv og sociale relationer og dermed mere tryghed og færre problemer. Her vil man ikke rive ned, som man gør nogle steder, men bygge tættere med omtanke, understreger Henrik Schmidt. * fsbbeboeren 17

18 kontaktperson Tekst Marianne Bjerborg, Foto Carsten Andersen Direkte linje Lugt, støj, ensomhed eller børn, der mistrives. Som nabo kan man have brug for at lufte sin bekymring overfor kommunen. I København sørger kontaktpersonordningen for, at det er let at finde den rigtige hjælp hurtigt. Jan Sørensen kontaktperson Boye Larsen boligrådgiver 18 fsbbeboeren

19 kontaktperson til kommunen ej Brian. Du spiller alt for højt, og dine naboer klager over dig. Det går ikke Sådan kan der stå på en af de små sedler, som driftsleder i Nordhavnsgården, Jan Sørensen, smider ind ad døren hos meget støjende beboere. - Det er i de særlige sager, hvor jeg har prøvet at banke på og ringe flere gange. Jeg skriver en personlig seddel og ikke i sådan et jura sprog. Så ringer jeg samtidig til Boye, fortæller Jan Sørensen. Bindeled til kommunen Boye Larsen var indtil januar i år boligrådgiver på Østerbro, hvor Nordhavnsgården ligger. Jan og Boye er en del af Københavns kommunes kontaktpersonordning. I den samarbejder kommunale boligrådgivere med kontaktpersoner i de almene boligselskaber. Beboere, der er bekymrede over en nabo, kontakter afdelingens kontaktperson. Kontaktpersonen ringer til boligrådgiveren, som herefter overtager. - Ordningen er et bindeled mellem de almene boligafdelinger og kommunen. Før i tiden kunne man blive omstillet 16 gange i kommunen. I dag går man bare til sin kontaktperson, og så er der skred i tingene, forklarer Boye og tilføjer: - Beboere kan selvfølgelig også selv ringe til kommunen, hvor der er lavet direkte numre til de fire enheder, som socialcenter København er delt op i. Husorden og bekymring Henvendelser kan typisk deles i to - husordenssager og bekymringssager. Husorden handler mest om støj, fx meget høj musik. Men indimellem er der tale om mere end støj. Det kan være meget dårlig lugt, at man kan høre et menneske bliver udsat for vold, eller at der bliver råbt og skreget, så man kan få mistanke om et menneske med psykiske problemer. - Boligorganisationerne klarer jo selv de fleste husordenssager, men ofte arbejder vi sammen om de mere bøvlede sager, siger Boye Larsen. Det er et samarbejde, som fsb s juridiske afdeling kan nikke genkendende til. - Hvis vi har mistanke om sociale problemer, når vi behandler en husordenssag, så skriver vi til rette vedkommende i kommunen, som kontakter boligrådgiveren. Boligrådgiveren ringer til mig, hvis de har brug for yderligere information eller fsbbeboeren 19

20 kontaktperson Kontaktpersonordningen er et bindeled mellem de almene boligafdelinger og kommunen. Før i tiden kunne man blive omstillet 16 gange i kommunen. I dag går man bare til sin kontaktperson, og så er der skred i tingene. Boye Larsen boligrådgiver Brug kontaktpersonen hvis en beboer er isoleret fra omgivelserne hvis det begynder at lugte fra et lejemål hvis en beboer viser tegn på demens hvis du får mistanke om vanrøgt eller omsorgssvigt af børn og unge hvis en beboer viser tegn på psykiske problemer Hvis du ikke ved, hvem der er kontaktperson i din afdeling, så kontakt ejendomskontoret. Du kan finde dit lokalområdes boligrådgiver ved at skrive boligrådgiver i søgefeltet på samarbejde. Så kan vi sammen finde en løsning, fortæller Birgitte Richter, jurist i fsb. Tavshedspligt Boligrådgiveren har tavshedspligt og må ikke melde tilbage til den, der indberetter, hvad der sker i en sag. Det kan være frustrerende ikke at vide, hvad der sker med den beboer, man har henvendt sig om. Men sådan opfatter Jan Sørensen det ikke. - Jeg synes, jeg får det at vide, jeg har brug for. Jeg skal jo ikke bestemme, hvad de gør, men bare vide, at der er styr på det. For Boye Larsen er det vigtigt at melde tilbage. Det handler om at finde en form, hvor tavshedspligten bliver overholdt, og hvor kontaktpersonen samtidig ved, at der er tjek på tingene. - Jeg kan godt sige: Han er ikke deroppe, vi har hånd om ham. Så kan Jan komme videre med sit andet arbejde. Hvad rager det dig? Kontaktpersonen kan være et medlem af bestyrelsen, en beboer eller en ansat. Jan er glad for, at de i Nordhavnsgården har besluttet, at det er en ansat. - Jeg kender alle beboerne og snakker med dem. Hvis kontaktpersonen er en anden beboer, aner folk ikke, hvem det er, der står derude og banker på. Så bliver det noget med hvad fanden rager det dig? Boye Larsen fortæller, at uanset hvem kontaktpersonen er, er det i praksis ejendomspersonalet, der ringer. - Jeg har ikke selv hørt fra private kontaktpersoner. For mig at se, er det logisk, at det er ejendomspersonalet, fordi de er neutrale i forhold til det at bo i afdelingen. Samtidig er de på arbejde i dagtimerne, de har vores mobilnumre og kan nå os direkte med det samme. * 20 fsbbeboeren

21 Vi er jo selv bag om organisationsbestyrelsen beboere Organisationsbestyrelsen - smag på ordet, og du synes sikkert, det er både langt og lidt tungt. Men man skal ikke skue hunden på hårene. Bag ordet gemmer der sig en række beboere, der med stort engagement lægger mange kræfter i, hvordan dit boligselskab drives. Tekst Birgitte Thorsen, bth@fsb.dk Foto Carsten Andersen De er med i organisationsbestyrelsen Valgt af repræsentantskabet Birthe Qasem formand, bor i Kirsten Kimers Huse Ib Sørensen næstformand, bor i Peblingehus Steen Søndergaard Thomsen bor i Det genanvendte Hus Anita Heisterberg bor i Ryparken II Jana Semenova bor i Kantorparken Bjarne Jensen bor i Tingbjerg I Frederik Valmin bor i Bellahøj Dorthe Raltters Sørensen bor i Klerkegården Esam Rashwan bor i Blågården valgt af fsb s medarbejdere Kaj S. Michaelsen arbejder på Rasmus Nielsen Kollegiet Laila Jølving arbejder på Rådhuspladsen 59 edlemmerne af organisationsbestyrelsen bor i fsb. De er valgt af andre beboere til at tage sig af den daglige politiske ledelse i fsb og til at have det juridiske og økonomiske ansvar for boligselskabet og alle boligafdelingerne. De sørger for, at politiske beslutninger føres ud i livet af fsb s administration. Og det gør de ud fra nogle overordnede rammer, som fsb s øverste myndighed - repræsentantskabet - udstikker. Rammerne er fx det værdigrundlag, der skal styre indsatsen i fsb. Et af punkterne i værdigrundlaget handler om, at fsb skal kunne tilbyde varierede og tidssvarende boliger. Det er så organisationsbestyrelsens opgave at sætte mål og handling bag ordene. For at sætte ansigter på det lange og lidt tunge ord har vi spurgt et par medlemmer om, hvorfor de lægger en del af deres kræfter her. Vi har stillet Steen Søndergaard Thomsen og Dorthe Raltters Sørensen et par spørgsmål. fsbbeboeren 21

22 Uddannelse Bibliotekar bag om organisationsbestyrelsen Steen Søndergaard Thomsen Bopæl Det Genanvendte Hus på Nørrebro Alder 43 år Arbejde Souschef og førstebibliotekar, Danmarks Kunstbibliotek Steen Søndergaard Thomsen Hvor længe har du været medlem af organisationsbestyrelsen? - Siden maj Jeg varmede egentlig op et godt stykke tid, forstået på den måde, at jeg i årene inden var konferencier på den årlige konference for afdelingsbestyrelser, jeg var selv medlem af en afdelingsbestyrelse og desuden en del af aktivitetsudvalget, der planlægger kurser og andre aktiviteter for beboerne. Hvad fik dig til at stille op? - Jeg ville gerne være med til at sikre et fsb med mange forskellige boligafdelinger og plads til forskellighed. Den enkelte boligafdeling har et særpræg, som vi skal værne om samtidig med, at vi selvfølgelig er fælles om en række ting. Et omkostningsbevidst fsb var en anden mærkesag for mig, for der er kun beboerne til at betale. Og endelig ville jeg gerne være med til at sikre en professionel administration. Hvad er det, der er interessant ved at være medlem af organisationsbestyrelsen? - Det er at få en stor virksomhed til at glide. Det er koblingen mellem boligafdelingernes ønsker og administrationens arbejde, der er spændende og vedkommende. Vi er jo selv beboere, og når jeg møder andre beboere, får jeg en viden, der hjælper mig til at forstå, hvor virksomheden fsb skal drejes hen. Kan du give nogle konkrete eksempler på organisationsbestyrelsens arbejde? - Det handler om alt fra økonomi og udlejning til vanskelige sager i boligafdelinger og samarbejdet med Københavns Kommune. Fx vil kommunen ikke mere bruge fsb s bygninger til plejehjem, og vi skal derfor tænke boligerne om til noget nyt. Prioritering af god information til beboerne, når de får renoveret deres bolig, er også et godt eksempel. 22 fsbbeboeren

23 bag om organisationsbestyrelsen Dorthe Raltters Sørensen Bopæl Klerkegården i Nordvest Alder 43 år Uddannelse Regnskabsassistent Arbejde Regnskabsassistent, SAS Trustforwarding Dorthe Raltters Sørensen Hvor længe har du været medlem af organisationsbestyrelsen? - Jeg blev valgt ind første gang i foråret Hvad fik dig til at stille op? - Jeg ville gerne have mere indflydelse, fordi jeg mener, almene boliger er meget vigtige. Jeg har siddet i afdelingsbestyrelser i snart 20 år - først for Degnegården og siden for Klerkegården, så jeg ville også gerne have indsigt i, hvad der rører sig på et andet politisk niveau. På den måde kan man også få mere forståelse for, at tingene ikke altid er lige til. Det synes man jo ofte i afdelingsbestyrelsen, at det kan da ikke være så svært. Hvad er det, der er interessant ved at være medlem af organisationsbestyrelsen? Det er helt klart at kunne præge udviklingen i den rigtige retning. Jeg vil gerne sikre, at vi har almene boliger, der vedligeholdes, så de har en god standard, og som ikke mindst er til at betale. Kan du give nogle konkrete eksempler på organisationsbestyrelsens arbejde? Et godt eksempel er de tilstandsrapporter, vi har besluttet skal udarbejdes for alle boligafdelinger. Der skal nemlig være et godt grundlag, når man planlægger vedligeholdelsen af ejendommene. I fsb har vi jo et ønske om attraktive boliger og boligområder, som lever op til tidens krav, og der er vedligeholdelse afgørende. Hvis du vil vide mere På fsb.dk kan du læse referater af organisationsbestyrelsens møder, når du logger ind på Min Side. Under Beboervalgt kan du også se et eksempel på bestyrelsens arbejde. fsbbeboeren 23

24 Pluk fra fsb.dk BEBOERVALGT Hvad laver man som beboervalgt? december 2011 Overvejer du at stille op til bestyrelsen i din boligafdeling? Men er du usikker på, hvad man egentlig laver i afdelingsbestyrelsen? Hør, hvad Kristina Vorgod fortæller om at være beboervalgt i en af fsb s boligafdelinger på Vesterbro. Borgmestre i Bispeparken januar 2012 Fredag den 13. januar var overborgmester Frank Jensen og teknikog miljøborgmester Ayfer Baykal på besøg i Bispeparken til en snak om miljøtiltag og sociale indsatser. Fra Christiania til Rådhuspladsen januar februar begyndte Pia Nielsen i fsb hvor hun skal være juridisk/ administrativ direktør. Vi har taget en snak med Pia om hendes forventninger til det nye job. Boliger nok til særligt udsatte januar 2012 fsb lever op til aftalen med Københavns Kommune om at levere et antal sær- og puljeboliger til særligt udsatte personer. Handlingsplan vedtaget februar 2012 Organisationsbestyrelsen har netop vedtaget ny handlingsplan for fsb for Udbud giver bedre priser februar 2012 fsb har 1,2 mio. kvadratmeter familieboliger og erhverv. Det gør os til en rigtig interessant spiller på markedet, en position vi i stigende grad bruger til at få bedre priser på alle serviceydelser. Udbud er vejen frem. Almene boliger for alle februar 2012 BL - Danmarks Almene Boliger har lavet en pjece på 12 sprog til hjælp for beboere i almene boliger. Læs samtlige nyheder i fuld længde på fsb.dk+beboer+nyheder 24 fsbbeboeren

25 kort nyt Tekst Mikael B. Andersen, + Maria Snitker, + Marianne Bjerborg, Samfundet kan lære af den almene sektor - Borgerne og det offentlige skal samarbejde og yde hver sit, hvis velfærdssamfundet skal overleve. Andre sektorer kan lære af boligsektoren, hvor man har haft succesfuldt samarbejde mellem det offentlige og borgerne i årevis. Det udtaler Phd. ved AKF Birgitta Gomez. Hun peger på boligsociale helhedsplaner og lektiecaféer som gode eksempler på samarbejder mellem den almene sektor og kommunerne. Samarbejder, andre kan lære af. En vigtig pointe må i den sammenhæng være at huske at holde sig for øje, hvilke opgaver den almene sektor er sat i verden for at løse, og hvilke opgaver kommunen er ansvarlig for. Læs hele analysen på: (søg efter Samfundet kan lære af boligsektoren ). - mab Ildsjæle flytter noget Realdania har udgivet en bog, der hedder Rum lighed. I bogen kan man møde en række engagerede ildsjæle, der bruger deres tid på at gøre livet lettere for de, der har det svært. Bogen fortæller, hvordan gode fysiske rammer skaber muligheder til glæde for mange, og bogen fokuserer på den personlige fortælling i nogle af de projekter, der er støttet af Realdania. Hvis du vil købe bogen Rum lighed, koster den 125 kr. og kan bestilles ved at sende en e- mail til info@byggerietsildsjaele.dk. Er du selv en ildsjæl, der arbejder med at skabe bedre fysiske rammer i dit lokalmiljø, kan du søge støtte til dit projekt gennem Realdania. Næste frist for at søge er i begyndelsen af Læs mere på: - man Penge til vilde ideer Kollegiet Solbakken og tre afdelinger i fsb har til sammen modtaget 1.3 millioner kr. i støtte til projekter, der viser nye veje til et godt boligliv. Pengene kommer fra Realdanias kampagne Det gode boligliv. Der er givet støtte til fire vidt forskellige projekter: Bænke i Gravervænget/Møllerlodden og Bispeparken skal udformes, så de formidler stedets historie. Mobilshelters giver mulighed for leg i små afgrænsede uderum i det store og åbne parkområde, der omgiver Kollegiet Solbakken. Mit smukke vaskeri i Bispeparken, hvor afdelingens nye vaskeri skal blive samlingspunkt. I Stakhaven er ambitionen at forene det klimavenlige med det kreative gennem opsamling af regnvand. Der kommer en ansøgningsrunde mere. Her kan man søge støtte til flere vilde ideer og til projekter, der er så langt i processen, at de er klar til at blive realiseret. Når ansøgningsfristen ligger fast, er det igen muligt at få hjælp til ansøgningen i fsb - drift og anlæg på Rådhuspladsen. I kan holde jer orienteret på fsb.dk eller på hvor der også er mere information om kampagnen og alle de støttede projekter. - msn fsbbeboeren 25

26 kend din administration fsb s administration har til huse på Rådhuspladsen 59. Her har ca. 90 medarbejdere deres daglige gang. Men hvad laver de egentlig? Få svaret her og i de kommende numre af fsb beboeren, hvor vi tegner et portræt af de afdelinger, I som beboere møder, hvis I kontakter fsb. I sidste nummer besøgte vi driftsadministrationen. Denne gang møder vi byg, som også er en del af fsb s drift og anlæg. Renoveringer med beboeren i centrum Fra gennemgribende renoveringer af en ejendom til mange millioner kr. til renovering af en facade. I fsb s BYG håndterer de store som små sager. Ens for alle sager er, at det skal give beboerne øget værdi. fsb beboeren taler med leder af afdelingen Claus Olsen. Tekst Anne Warrer Poulsen, awp@fsb.dk Foto Carsten Andersen okus på at give beboerne en øget værdi af deres bolig og boligafdeling. Det er ifølge sektionsleder Claus Olsen pejlemærket for fsb s byggetekniske afdeling, BYG. Claus er daglig leder af afdelingen, og han bruger sammen med seks projektledere og en teknisk assistent sine arbejdsdage på at administrere ca. 100 byggesager. Renovering af fx badeværelser, køkkener, facader eller rør fylder meget, men også samarbejdet med fsb s miljøfolk om opsætning af solceller eller andre miljøtiltag optager medarbejderne. Og når fsb skal være bygherre, er det BYG, der styrer processen. Men renoveringer fylder mest i medarbejdernes kalendere. To afdelingsmøder Renovering af en ejendom i fsb tager tid, ofte mange år. Det er en lang proces, hvor beboerne ad flere omgange skal spørges, om de vil være med, og om de vil bruge huslejekroner på det. BYGs første kontakt med en mulig renovering kommer ofte fra en driftschef. Han er på baggrund af en bygningsgennemgang eller en tilstandsrapport blevet opmærksom på, at der er behov for at undersøge et område nærmere. BYGs arbejde går nu i gang. - Det er et større udredningsarbejde at finde ud af, hvad der skal laves: er rørprøver fx nødvendige, eller har revnerne i gulvene komplikationer, påpeger Claus. En projektleder samler et bud på, hvad der skal undersøges, og hvad det vil koste i et såkaldt forprojekt. Forprojektet sendes til afstemning på et afdelingsmøde, hvor beboerne kan sige ja til, at BYG går videre med forarbejdet til renoveringen. Siger beboerne ja, fortsætter BYG. Og her fokuseres på helheden: - Vi gør meget ud af i samarbejde med vores rådgivere at under- 26 fsbbeboeren

27 kend din administration byg Claus Olsen sektionsleder søge det, man kan kalde problemfeltet. Det betyder, at vi kigger på, hvad der logisk hænger sammen: Skal rørene i en boligafdeling skiftes, ødelægger det måske badeværelserne, og giver det i så fald mening at renovere alle badeværelser samtidig, fortæller Claus. Samtidig holder BYG en række møder med afdelingsbestyrelsen eller et nedsat byggeudvalg. - De kommer med deres ønsker og input til, hvad der skal laves, og vi diskuterer de forskellige muligheder. De kender jo lejlighederne, og vi oplever tit, at nogle siger: jamen, sådan ser det jo ikke ud hos mig! Det er absolut værd at få med, siger Claus. BYG regner på økonomi, renoveringsplanerne falder langsomt på plads, og BYG er nu parat til at fremlægge det endelige renoveringsprojekt for endnu et afdelingsmøde. Her står BYGs projektleder for skud for de ofte meget spørgelystne beboere, som naturligvis gerne vil vide, hvad renoveringen betyder for dem: Hvad bliver huslejen, hvornår skal håndværkerne ind i lejlighederne, er der perioder uden bad og toilet osv.? Beboerkontakt og kommunikation Siger beboerne ja til planerne for renoveringen, sendes planerne i udbud, og her er en af de ting, BYG gør meget ud af, tidsplanen. - Vi sørger for, at håndværkere er kortest muligt tid i den enkelte bolig. Det kan betyde, at det samlede projekt tager længere tid, men det vil vi hellere end, at håndværkere går ind i en bolig fredag eftermiddag og river badeværelset ned, og så først dukker op igen om mandagen. Når Claus modtager tilbud fra forskellige entreprenører, er det ikke kun prisen, han kigger på. De mere bløde værdier som beboerkontakt og kommunikation er også vigtige parametre. - Hvem har fx tænkt på at stille et lokale til rådighed, hvor beboerne kan stille spørgsmål til renoveringen? Det er med til at tage presset fra de lokale ansatte, og det er samtidig med til at give beboerne en tæt kontakt med entreprenørerne. Sådan bliver tingene nemlig løst hurtigere, understreger Claus. Det er vores ansvar Planlægning, kontrakter med både rådgivere og entreprenører, udarbejdelse af udbudsmateriale og evalueringen af dette er ifølge Claus væsentlige opgaver for BYG. Når renoveringen er i gang, har BYG fokus på andre opgaver. - Nu holder vi opsyn med forløbet: holder tidsplanen, får beboerne de nødvendige oplysninger, er der planer, der skal ændres osv.? Samtidig holder vi informationsmøder med beboerne, hvor afdelingsbestyrelse og rådgiver deltager. Her har vi en vigtig rolle, for det er jo ikke bestyrelsen, der skal stå for skud for renoveringens forløb, hvis fx tidsplan eller økonomi ikke holder. Det er jo vores ansvar, understreger Claus. - Når renoveringen slutter, er vi igen på banen. Vi følger op på, om der er mangler, der skal udbedres, eller der er tekniske installationer, som ejendomspersonalet skal hjælpes i gang med. Så skulle vi gerne være i drift, og vores opgave er slut, afrunder Claus. * fsbbeboeren 27