"ds håndværk & IndustrI er en OrganIsatIOn, der både kan Og vil udvikling" ÅrsberetnIng 2011>12

Transkript

1 "ds håndværk & IndustrI er en OrganIsatIOn, der både kan Og vil udvikling" ÅrsberetnIng 2011>12

2 ÅrsberetnIng 2011>12 Billederne i denne årsberetning er alle taget i medlemsvirksomheder i lokalafdeling Haderslev Østeramt. På n. C. Jensen Maskinfabrik A/S kommer omkring 60 % af omsætningen fra bygningsstål. Her er det gelændere til Haderslev kommune.

3 Indhold Året der gik Overenskomster priser og medaljer det regionale arbejde drift og strategi uddannelse industri og smede vvs energi og miljø beslagsmede forsikring og pension q-kontrol - håndværkets ankenævn fakta og nøgletal DS-bladet

4 04 Året der gik Året der gik HoVEDBEStyrELSE: JIm StJErnE HAnSEn (FormAnD) HEnnInG n. nielsen HAnnE nylev FrAnk BUnDE StEEn tycho HAnSEn HAnS-Jørn krogh HAnSEn LEIF kjeldahl LEIF FrISk JoHnnIE HAnSEn LArS LynGE maach torben SmIDStrUP AnDErS HAAHr JEnSEn JoHn nielsen JørGEn CHrIStEnSEn CHrIStIAn BILLE LArSEn lars Callesen og Maria Heebøll driver årøsund Bådebyggeri og Bedding med reparation af både erhvervsbåde og lystsejlere - her er det galeasen 'Castor af Bogense'.

5 05 Året der gik Også 2011 var var kendetegnet ved svære økonomiske tider for de små og mellemstore virksomheder. Men DS Håndværk & Industri er en organisation, der både kan og vil udvikling. Og også fremadrettet vil vi prioritere den videre udvikling for at sikre DS Håndværk & Industris overlevelse som en stærk arbejdsgiver- og brancheorganisation på lang sigt. Den 1. december fi k DS Håndværk & Industri ny direktør. Jani lykke Methmann har været ansat i foreningen gennem de sidste 5 år og har derfor et rigtigt godt kendskab til medlemsvirksomhederne, organisationen og vores mange samarbejdspartnere. Derudover har hun faglige kompetencer på det strategiske område, der er så vigtigt for udviklingen af vores forening. I foråret 2012 indgik vi nye toårige overenskomster med Dansk Metal, Blik- og rørarbejderforbundet samt 3F, med Hk/Privat og med teknisk landsforbund læs mere om vores resultater på dette område på side 10. rundt om i medlemskredsen oplever vi en tendens til stabilisering. Antallet af medlemsophør som følge af de økonomiske krisetider er faldet. Flere medlemsvirksomheder melder om travlhed igen, mens andre dog fortsat har begrænset ordretilgang.»

6 06 Året der gik I sekretariatet oplever vi en stigende interesse for mere fremadrettede emner som for eksempel salg og eksport. Det er tydeligt, at virksomhederne har 'skåret helt ind til benet' og trimmet deres forretningsgange, og derfor vil selv en mindre vækst have endda særdeles positive effekter på de økonomiske resultater. Alt i alt oplever vi situationen i medlemskredsen lidt bedre end i 2010, selvom det ikke er på et markant niveau. Håndværksrådet DS Håndværk & Industri er den største medlemsorganisation i Håndværksrådet, og Jim Stjerne Hansen blev i maj 2011 valgt som næstformand for Håndværksrådet. Flere af DS Håndværk & Industris hovedbestyrelsesmedlemmer har udvalgsposter i Håndværksrådet, og det har for eksempel betydet, at der nu sker en tilpasning af det internationale arbejde i Håndværksrådet, så det i højere grad bliver målrettet en større del af vores medlemsvirksomheder. Arbejdet i Håndværksrådet giver indsigt i og indflydelse på mange områder, der rækker ud over vores brancher. Politiske mærkesager Vi har haft mange eksterne politiske sager i år, hvor vi har gjort opmærksom på forhold, vi oplever som urimelige eller uheldige set med de små og mellemstore virksomheders øjne. Vi har i flere tilfælde henvendt os direkte til politikerne for at tale vores sag ikke mindst i forbindelse med folketingsvalget og regeringsskiftet i efteråret. Politikerne reagerer generelt positivt, og vi har også i flere tilfælde fået helt konkrete resultater med hjem til gavn for vores medlemsvirksomheder. Udvikling af erhvervsuddannelserne Børne- og undervisningsminister Christine Antorini var den første, der kvitterede positivt for vores henvendelse i forbindelse med hendes nye job. Den 21. november var vi inviteret til møde for at redegøre nærmere for vores syn på uddannelse og de tiltag, vi ønsker i forhold til især erhvervsuddannelserne. De erhvervsuddannede udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med omkring personer i løbet af bare de næste 10 år, og en af de store udfordringer for vores samfund er derfor at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er en udfordring for folkeskolen, som skal sikre, at de unge har de fornødne kompetencer til at komme videre i uddannelsessystemet. Det er en udfordring for kommunerne, som gennem kvalificeret vejledning skal hjælpe de unge videre til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Og det er en udfordring for erhvervsskolerne, som skal sikre et attraktivt uddannelsesmiljø med overskuelige uddannelser og gode fysiske og faglige rammer, så eleverne udvikler sig optimalt fagligt og socialt. Situationen er naturligvis også en udfordring for os ude i virksomhederne, som skal kunne stille det nødvendige antal praktikpladser til rådighed. Vi ved, hvor vigtigt det er at uddanne vores unge til at videreudvikle og videreføre vores erhverv, og de små og mellemstore virksomheder løfter mere end deres andel af denne samfundsopgave. Uddannelsesudvalget arbejder grundigt med hele området og har ud over erhvervsuddannelsesområdet også diskuteret de såkaldte sociale klausuler, som blandt andet handler om krav til virksomheder på uddannelsesområdet. Her er det naturligvis vigtigt, at kravet skal være, at en virksomhed har lærlinge og ikke skal ansætte lærlinge. Hvis man vælger det sidste, straffer man (igen) de virksomheder, der allerede gør og altid har gjort en indsats, og tilgodeser dem, der hidtil har kørt på frihjul. Og det kan vi i DS Håndværk & Industri naturligvis ikke acceptere. Uautoriserede vvs'ere Myndighedernes kontrol med og sanktioner over for virksomheder, der reklamerer med at være autoriserede eller udfører autorisationskrævende arbejde uden at være autoriserede, har ikke været god nok. På den baggrund har vi sammen med vores medlemsvirksomheder kørt en meget synlig kampagne både i medierne og over for beslutningstagerne på området. Vi hverken kan eller vil blive ved med at acceptere, at myndighederne ikke gør mere i forhold til de virksomheder, der bryder autorisationslovgivningen. I december 2011 var vi sammen med resten af branchen til møde i Sikkerhedsstyrelsen for at drøfte, hvordan vi i fællesskab skal håndtere brud på autorisationslovgivningen. Indbydelsen kom efter gentagne opfordringer fra DS Håndværk & Industri. Sikkerhedsstyrelsen var på forhånd meget positiv over for vores fokus på området de ønsker

7 at opprioritere arbejdet med at nedbringe overtrædelser af lovgivningen og dermed også antallet af anmeldelser. På den baggrund er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde med problemstillingen. Sikkerhedsstyrelsen lovede herudover, at vi fremover i højere grad vil få information om overtrædelser og eksempler på bødestraffe, så vi har bedre mulighed for at informere om konsekvenserne ved uautoriseret arbejde. Vi mener på linje med de andre organisationer, at det er Sikkerhedsstyrelsens opgave at gøre opmærksom på problemet over for den private forbruger, og at Sikkerhedsstyrelsen også skal indskærpe over for kommunerne, at de skal kontrollere det udførte arbejde bedre. Udenlandsk arbejdskraft Vi har gennem de seneste par år gjort en stor indsats for at råbe politikerne op i forbindelse med ulovlig udenlandsk arbejdskraft på de danske arbejdspladser. Lovgivningen for eksempel med det såkaldte RUT-register (Registret over Udenlandske Tjenesteydere i Danmark) er på papiret god nok, men den overholdes ikke, og myndighederne gør ikke nok. Konsekvensen er, at mulighederne for at sikre vækst og arbejdspladser er truet af ulovlig og ukontrolleret udenlandsk arbejdskraft. I DS Håndværk & Industri byder vi naturligvis også udenlandske konkurrenter velkommen, men konkurrencen skal foregå på lige vilkår, og det er ikke tilfældet i dag. Konsekvenserne er skræmmende væksten udebliver, virksomheder lukker, og arbejdspladser forsvinder. Vi henvendte os i efteråret 2011 til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen om emnet, og hun svarede, at hun er meget enig i vores betragtninger. Regeringen vil styrke indsatsen på området for at sikre fair konkurrence og ordentlige arbejdsvilkår. 07 Året der gik» #1 N. C. Jensen Maskinfabrik A/S. #2 Prototype på en vaskemaskine til spildevandspumper hos N. C. Jensen Maskinfabrik A/S. #1 #2

8 08 Året der gik Bedre rammevilkår Det er en hel central mærkesag for DS Håndværk & Industri, at rammevilkårene for vores medlemsvirksomheder forbedres. Dette gælder både i den overordnede lovgivning, hvor konsekvenser af ændringer skal gennemtænkes i forhold til de små og mellemstore virksomheder, og i helt konkrete sager, hvor administrative byrder skal lettes, og statslige og kommunale myndigheder i langt højere grad skal tilpasse deres administration og forretningsgange, så udviklings- og vækstmulighederne for dansk erhvervsliv støttes og fremmes. Sammen med Håndværksrådet har vi arbejdet for at få nedbragt antallet af indberetninger af tal og statistik til de offentlige myndigheder. Vi har dokumenteret, at hele 49 % af vores medlemsvirksomheder oplever dette som urimeligt spild af tid. De administrative byrder er rent faktisk reduceret, men det opleves ikke konkret i virksomhederne, og vi deltager derfor i en arbejdsgruppe for at fremme processen. virksomheder, og som gerne vil have vores synspunkter med i forhold til en udvikling af støttemulighederne. Nye regler om bygningsstål Virksomheder, der fremstiller blandt andet bygningsstål, fik i 2008 stillet nye og skærpede krav til udførelsen af stålkonstruktioner. Simple konstruktioner bliver mødt med forholdsvis simple krav, mens konstruktioner, hvor der kan være følgevirkninger ved nedbrud, alle kræver planlægning og styring af blandt andet svejsearbejdet. Næsten 800 virksomheder har deltaget i møder, hvor vi har informeret og undervist i de nye krav og regler. Vi har tidligere udviklet en inspirationsmodel, som medlemsvirksomhederne kunne anvende til opfyldelse af kravene. Den blev udviklet på et tidspunkt, hvor der ikke fandtes andre alternativer i markedet. Andre har nu udviklet forskellige it-systemer, og vi indsamler derfor viden og erfaringer om disse, så vi kan vejlede medlemmerne i, hvilket system, der er bedst for netop dem. Også de økonomiske rammevilkår for de danske virksomheder låne- og støttemulighederne skal forbedres, så produktiviteten kan komme op. En af de eksisterende støtteordninger, der virkelig fungerer godt for vores medlemsvirksomheder, er den såkaldte videnpilotordning. Her kan en virksomhed få tilskud til at ansætte en højtuddannet (en videnpilot) i 6-12 måneder. Videnpiloten skal gennemføre en konkret udviklingsopgave for virksomheden. Det kan for eksempel være udvikling af virksomhedens produkter, indførelse af ny teknologi, opdyrkning af nye markeder eller forbedring af arbejdsgange i virksomheden. I 2011 oplevede vi flere gange, at puljen løb tør for penge det er afgørende, at der fremover kommer mere stabilitet på området, så vores medlemsvirksomheder kan planlægge efter det og udnytte mulighederne. I foråret 2012 kontaktede vi sammen med Håndværksrådet og Ingeniørforeningen minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard på baggrund af en meget uhensigtsmæssig ændring af videnpilot-ordningen, så diplomingeniører ikke længere kan deltage, da ordningen er forbeholdt akademikere. Vi er stadig i dialog med ministeren om dette og forsøger at få ændringen rullet tilbage. På eksportområdet er vi i dialog med handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr, som deler vores synspunkter i forhold til det uudnyttede eksportpotentiale hos de mindre Det er vores opfattelse, at mange rådgivere for bygherrene stadig ikke kender de nye krav og derfor ikke stiller reglerne korrekt op i udbudsmaterialet. Vi forventer dog, at dette kommer på plads inden for kort tid. Positiv ændring af Håndværkerfradraget I august 2011 kontaktede vi daværende skatteminister Peter Christensen om Håndværkerfradraget eller BoligJobplanen, som den også kaldes. I DS Håndværk & Industri er vi glade for ordningen, som forbedrer de økonomiske vilkår for små og mellemstore virksomheder. Men for at få det skattemæssige fradrag i ordningen skal en ydelse fremgå af en særlig liste, og vi opfordrede ministeren til at arbejde for, at flere arbejdsopgaver blev omfattet. På energiområdet var det husstandsvindmøllerne, der efter vores mening manglede på listen man kunne få fradrag for for eksempel solceller men altså ikke for husstandsvindmøller. Umiddelbart inden jul vedtog Folketinget en række ændringer til Håndværkerfradraget, så husstandsvindmøllerne nu er på listen fra 1. januar Fra 2013 vil Håndværkerfradraget blive afløst af en støtteordning til energirenovering af boliger, og i DS Håndværk & Industri er vi naturligvis meget opmærksomme på, at denne ordning får den rette udformning både med hensyn til indhold og administration. Vi er allerede nu i dialog med myndighederne om dette og ser frem til en god proces.

9 09 Året der gik De indre linjer Foreningens økonomiske situation DS Håndværk & Industri har økonomisk haft et par turbulente år. Vi har brugt 2011 til at komme på rette kurs, herunder få afstemt indtægter og udgifter. Det har ikke været nemt. Der har været besparelser på alle områder, og der er nu skåret 'helt ind til benet'. Det økonomiske resultat har været meget positivt, Resultatet for 2011 blev langt bedre end budgetteret, og i 2012 er der budgetteret med overskud. Den kommende tid vil naturligvis også være præget af fokus på økonomien. Det er samtidigt vigtigt, at vi fortsat er konkurrencedygtige som organisation. Besparelserne er derfor foretaget bredt i hele organisationen - det skal fortsat være attraktivt at være medlem af DS Håndværk & Industri. Hvervegruppe Fremadrettet skal vi have endnu mere fokus på at hverve nye medlemmer, og det er meget positivt, at lokalafdelingerne ønsker at spille en mere synlig rolle i dette arbejde. Efter Generalforsamlingen i juni 2011 oprettedes en hvervegruppe, som har haft nogle meget spændende drøftelser, og som præsenterede deres tanker for lokalafdelingerne på Formandsmødet i januar Tæt samarbejde med eksterne foreninger DS Håndværk & Industri har tæt samarbejde med flere brancheforeninger. Samarbejdet kan både være rent politisk og af mere økonomisk forpligtende karakter. Sidstnævnte gælder for eksempel Dansk Låsesmedeforening, som er dækket af vores overenskomster og dermed køber juridiske ydelser og medlemsrådgivning hos DS Håndværk & Industri. I det forløbne år har vi indgået aftaler med Dansk Solcelleforening og Brancheforeningen for husstandsvindmøller, som nu begge køber deres sekretariatsydelser hos DS Håndværk & Industri. Det har samtidigt styrket vores videns- og kompetenceniveau i sekretariatet. Konklusion 2011 har set i lyset af den fortsatte økonomiske ustabile situation været et godt år for DS Håndværk & Industri. Vi har gennemgående haft succes med de tiltag, vi har igangsat. Vores økonomiske situation er markant forbedret, afgangen af medlemmer er faldende, vi har opnået et særdeles godt overenskomstresultat, og vi har styrket vores arbejde med mærkesager. Samtidigt har vi opnået flotte resultater på flere områder. Vi har bestemt mærket krisen, men vi er kommet igennem den som en styrket organisation takket være loyale medlemmer, stor indsats fra de folkevalgte samt ikke mindst sekretariatets stabile og professionelle servicering.

10 10 nye overenskomster nye OverenskOmster Arbejdsmarkedsudvalget har i den forløbne periode taget en mere aktiv rolle i forhold til DS Håndværk & Industris arbejdsmarkedspolitik og mærkesager. Det har i sagens natur primært handlet om drøftelser i forhold til de nu overståede overenskomstforhandlinger, men sideløbende har udvalget taget hul på mere generelle drøftelser. Sidst i februar 2012 indgik DS Håndværk & Industri nye toårige overenskomster med Dansk Metal, Blik- og rørarbejderforbundet samt 3F, med Hk/Privat og med teknisk landsforbund. ArBEJDSmArkEDSUDVALGEt: JIm StJErnE HAnSEn (UDVALGSFormAnD) HEnnInG n. nielsen JoHnnIE HAnSEn I ForBInDELSE med overenskomstforhandlingerne: FLEmInG FrEDErIkSEn AnDErS HAAHr JEnSEn FrA SEkrEtArIAtEt: JAnI LykkE methmann AnnE VIBEkE GrEGErSEn Hovedpunkterne i overenskomsten på timelønsområdet er herudover: Indførelse af en seniorordning (kræver lokalaftale) Mulighed for udvidet arbejdstid Indførelse af en sundhedsordning på vvs-området samt mulighed for afvigelse af zonebestemmelserne og bestemmelsen om rådighedsvagt Større fl eksibilitet ved barsel Mulighed for at fastholde lærlinge efter endt uddannelsestid uden at ordningen omkring fratrædelsesgodtgørelse træder i kraft. Overenskomsterne er økonomisk ansvarlige. De betyder, at vores medlemsvirksomheder kan styrke deres konkurrenceevne og bevare arbejdspladser i Danmark. Sammen med en begrænset lønudvikling vil disse overenskomster medvirke til en fortsat ordretilgang og beskæftigelse inden for vores branche. Det er i denne forbindelse vigtigt at bemærke, at satserne for pension og betaling til fritvalgskontoen er fastholdt. Helt generelt er der kommet bedre muligheder for efteruddannelse også i forbindelse med arbejdsfordeling. Således har funktionærer nu mulighed for efteruddannelse med løntabsgodtgørelse, når de timelønnede i en virksomhed er på arbejdsfordeling. Og det er med til at spare lønkroner for virksomhederne. forhandlingerne har været præget af, at både vi Og lønmodtagerorganisationerne har et fælles ønske Om at styrke den danske model, så det OgsÅ fremover er attraktivt at være medlem af OrganIsatIOner for såvel medarbejdere som virksomheder. Fra forliget med Hk/Privat kan nævnes: Indførelse af funktionsløn Beskyttelse af den selvvalgte uddannelse i opsigelsesperioden Indbetalingen til fonden for udgifter til tillidsmænd er suspenderet i den nye overenskomstperiode, da det ikke skønnes, at der er behov for yderligere midler dér på nuværende tidspunkt Virksomhederne fritages nu også for udgiften til løntabsgodtgørelse for tillidsmænd, der skal på kursus. I overenskomsten mellem DS Håndværk & Industri og teknisk landsforbund er der fælles fokus på virksomhedernes konkurrenceevne og udviklingsmulighederne for medarbejderne: Øgede muligheder for kompetenceudvikling - herunder også som længerevarende efteruddannelse også i opsigelsesperioden ny fl eksibel seniorordning et bedre socialt og familiemæssigt sigte pensionen er hævet under barsel, og der er indført en mere fl eksibel forældreorlov Bedre vilkår for elever

11 priser og medaljer Årsberetning 2011>12 Den Gyldne Armbolt Ved DS Håndværk & Industris generalforsamling i juni 2011 fik virksomheden MejlbyAgro A/S erhvervsprisen 'Den Gyldne Ambolt'. Virksomheden ligger i Mejlby lidt uden for Aars, og den ledes og ejes af brødrene Preben og Torben Poulsen. Virksomheden har efterfølgende skiftet navn til Mejlby & Vilsgaard A/S. Mejlby & Vilsgaard kan spores helt tilbage til 1600-tallet som den lokale smedje, der tog sig af skoning af heste, reparation af plovskær og alt andet smedearbejde for egnens landmænd. Da der kom rindende vand til gårdene, blev vvs-arbejde også en del af firmaets aktivitetsområde, og det er det stadig i dag. I 1951 startede de nuværende ejeres far Søren Poulsen i det små med salg af landbrugsmaskiner og traktorer. Ved et generationsskifte i 1993 overtog brødrene Preben og Torben Poulsen virksomheden, og i 1997 købte de en konkurrerende virksomhed i Brønderslev, så virksomheden nu har to stort set lige store afdelinger. Mejlby & Vilsgaard er en solid virksomhed. Omdrejningspunktet er på bedste nordjysk vis stabilitet og troværdighed. Men det er meget mere end bare en lokal maskinforretning. Det er i ordets bogstaveligste forstand en driftig virksomhed med engagerede medarbejdere, der forener drengedrømmen om de store grønne traktorer med professionel virksomhedsdrift. Mejlby & Vilsgaard er Danmarks bedst sælgende John Deere-forhandler, og de har i 2011 udvidet med flere kvadratmeter til både kontor og butik. Men det er naturligvis ikke salg af traktorer alt sammen - der er værksted, lager, 10 biler til montørerne, speciale i både landbrug og havepark, vvs-autorisation og egenfremstilling af maskiner. Og så er der - helt i tråd med udviklingen også på dette område - en web-shop med alt fra værktøj til beklædning og grønne John Deere legetøjstraktorer i størrelser, der passer til drenge i alle aldre. Årets Guldmedalje På DS Håndværk & Industris generalforsamling i juni 2011 modtog bygnings- og landbrugssmed Thomas Læbel guldmedalje som årets bedste lærling. Thomas er udlært smed hos Kestrup Smede- & Maskinforretning ved Haderslev. I virksomhedens indstilling til prisen stod der blandt andet: "Her var der tale om en topmotiveret lærling med ambitioner. Thomas blev tilbudt at gå op til svendeprøven før tid, og det var ikke noget dumt valg, for han endte med topkarakteren 12 og blev herudover udnævnt til holdets bedste elev. Thomas er en smed med både overblik, faglig dygtighed, pålidelighed og sidst men ikke mindst viljen til at samarbejde og lære fra sig. Hans kyndige og positive væsen gør, at han hurtig vinder både kunders og samarbejdspartneres tillid." Også på skolen var de begejstrede for Thomas Læbel. I udtalelsen fra EUC Syd i Tønder stod: "Thomas har gennem alle skoleforløb og ikke mindst til svendeprøven udvist stor hjælpsomhed ikke kun over for sin gruppekammerat men i høj grad også over for de andre elever på holdet. Han er fagligt meget dygtig, udviser stor akuratesse og har et overblik, der betyder, at der altid har været tid til at hjælpe, når kammeraterne har haft brug for en ekstra hånd." #1 Kestrup Smede- & Maskinforretning - lærling Thomas Læbel og mester Morten Petersen. #2 Mejlby & Vilsgaard A/S. #1 #2 11 Priser og medaljer

12 12 Det regionale arbejde det regionale arbejde DEt FÆLLES regionsudvalg: FrAnk BUnDE (UDVALGSFormAnD) LEIF kjeldahl HAnnE nylev JoHnnIE HAnSEn JoHn nielsen FrA SEkrEtArIAtEt: StEEn HoECk klausen Det fælles regionsudvalg har ansvaret for DS Håndværk & Industris overordnede regionspoliti ske arbejde. DS Håndværk & Industris regionsarbejde er herunder forankret i fem regionsudvalg, som arbejder med regionale forhold og er samarbejdsorgan for lokalafdelingerne i regionsområdet. 1-2 bestyrelsesmedlemmer fra hver af de involverede lokalafdelinger udgør sammen med de valgte hovedbestyrelsesmedlemmer de fem regionsudvalg. Udvalgene arbejder i samarbejde med de offentlige vækstfora, væksthuse, erhvervsskoler m.m. for at påvirke regionale politiske forhold af betydning for vores medlemsvirksomheder og branchen i regionens område. De overordnede målsætninger for det regionspolitiske arbejde er at arbejde for, at DS Håndværk & Industri er kendt og anerkendt blandt regionale erhvervsaktører med interesse for vores medlemsvirksomheder samt at fremme DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheders udbytte af regionale aktiviteter og midler. regionsarbejdet skal således sikre, at vores medlemsvirksomheder får adgang til paletten af offent ligt regionalfi nansierede erhvervsfremmeprogrammer, og at vi har indfl ydelse på indholdet primært gennem de regionale vækstfora. DS Håndværk & Industri skal også på dette område udøve indfl ydelse og sikres viden om relevante regionale erhvervsfremmeordninger for at sikre udbyttet for medlemsvirksomhederne. Der er i den forløbne periode skabt yderligere aktiviteter og retning på regionsudvalgene, og møderne har opnået god tilslutning fra udvalgenes medlemmer. regionsarbejdet giver VærDI regionsarbejdet fremstår i dag som et positivt foreningsmæssigt tiltag, der styrker kendskabet til DS Håndværk & Industri blandt regionale erhvervsaktører med interesse for vores medlemsvirksomheder. Der er ikke mindst som resultat af oprettelsen af regionsfunktionen i sekretariatet skabt fremdrift og resultater i det regionspolitiske arbejde og værdi til medlemsvirksomhederne. eksempler På konkrete resultater AF regionsarbejdet Der blev i 2011 holdt 25 regionsudvalgsmøder og 32 faglige arrangementer med omkring deltagere. Der er dermed skabt en god kobling mellem medlemmer af DS Håndværk & Industris hovedbestyrelse, formænd og bestyrelsesmedlemmer i lokalafdelingerne samt ikke mindst foreningens medlemmer. Udannelsesområdet er blevet prioriteret højt i fl ere regioner. et fælles dialogmøde med erhvervsskolerne og de lokale uddannelsesrepræsentanter i region Midt var en stor succes. I region Syd har regionsformand Hanne nylev sat vores fi ngeraftryk på den fremtidige udannelsesplan for region Syddanmark. Flere regioner var også vært for en god og konstruktiv dialog mellem kandidaterne til formandsposten i foråret På møder i regionerne i efteråret 2011 deltog både direktør og formand fra DS Håndværk & Industri. Det gav anledning til en rigtig god dialog om fremtiden for DS Håndværk & Industri som forening samt om forventningerne» til overenskomstforhandlinger i foråret 2012.

13 13 Det regionale arbejde Laserskæring med det nyeste udstyr på A. B. Jensen Maskinfabrik A/S. DS Håndværk & Industri har indflydelse på en række projekter til gavn for branchen og medlemsvirksomhederne. Her kan nævnes: Energi på havet (i samarbejde med Offshore Center Danmark) Eksport i sigte Den innovative virksomhed Den innovative virksomhed har bl.a. til formål at styrke innovation og udvikling i branchen, og her er lokalafdelingsformand fra Fyns Stift, Fleming Frederiksen, formand.

14 14 Drift og strategi drift Og strategi DrIFt- og StrAtEGIUDVALGEt: ole nørgaard AnDErSEn (UDVALGSFormAnD) FrAnk BUnDE torben BJørn AnDErSEn tina SkoV AnDErSEn AnDErS HAAHr JEnSEn JEnS kvorning (HÅnDVÆrkSrÅDEt) FrA SEkrEtArIAtEt: LISE DALDorPH LArS knudsen HAnnE GrotH Drift- og strategiudvalget beskæftiger sig med de emner, der går på tværs af det branchespecifi kke herunder ledelse, strategisk forretningsudvikling, internationalisering, økonomi og administrative systemer, salg og markedsføring, organisation og personale m.m. Udvalget har i det seneste år haft fokus på eksport og internationalisering, på netværk og på personaleforhold (Hr). eksport er StADIg en UDFOrDrIng Det er en stor udfordring for mange medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri at komme ind på nye eksportmarkeder eller i det hele taget at få taget hul på eksport. eksportrådet har til opgave at hjælpe virksomheder i gang på nye markeder, og eksportrådets arbejde har stor værdi for virksomhederne. I DS Håndværk & Industri savner vi dog en mere praktisk tilgang fra eksportrådets konsulenter. Vores medlemmer oplever, at kommunikationen kan være meget akademisk, hvorfor de føler sig misforstået og dårligt hjulpet. Det er vores opfattelse, at en del af de penge, der er afsat til eksportstartspakker, bør konverteres til konkret bistand i de enkelte virksomheder. Det kunne for eksempel være i form af støtte til en mentorordning, og det arbejder vi derfor med at udvikle. Vi tror på, at der også inden for eksportområdet er værdifuld læring at hente fra dem, der har prøvet det, og en mentor vil kunne fjerne sig fra det generelle og forholde sig til det konkrete i den enkelte virksomhed. Overordnet mener vi, at der på eksportstøtteområdet skal være mere fokus på vores nærmarkeder. langt de fl este virksomheder skal lære at eksportere først og starter derfor på nærmarkederne. AD HOC UDVAlg til eksportmanual Drift- og strategiudvalget har nedsat et ad hoc udvalg til at udarbejde en manual, der skal hjælpe små virksomheder med at komme i gang på eksportmarkederne. Manualen skal være et opslagsværk, hvor man kan se proceduren skridt for skridt. Desuden arbejder gruppen på at få en række mentorer tilknyttet, så de virksomheder, der skal i gang, kan trække på ressourcer, der har konkret erfaring med eksportarbejdet. Manualen skal præsenteres for Handels- og investeringsministeren, der således via ministeriets embedsmænd og organer kan anbefale eller henvise til DS Håndværk & Industri, når små og mellemstore virksomheder skal have hjælp til eksport. Udvalget består af Anders Haahr Jensen, Jens kvorning, Ole nørgaard Andersen og lise Daldorph. netværk Drift- og strategiudvalget har haft møde med netværk Danmark med henblik på at tilbyde netværk til virksomhedsledere. netværk Danmark er valgt som mulig partner på grund af deres store erfaring og høje kvalitet. I den fremadrettede proces vil endelige detaljer og muligheder blive diskuteret. PerSOnAleFOrHOlD (Hr) Drift- og strategiudvalget har i det forløbne år ligeledes fokuseret på Hr og har ved den lejlighed fået uddannelseskonsulent lars knudsen med i udvalget, da han til daglig er konsulent på området. Udvalget vil på de kommende møder danne sig et overblik over, hvad DS Håndværk & Industri tilbyder i dag og arbejde videre med Hr i henhold til medlemmernes» ønsker og behov.

15 15 Drift og strategi Udvalgets mærkesager: Færre administrative byrder kun regler og procedurer, der giver mening og medvirker til at skabe værdi, skal bibeholdes. Der skal være lige vilkår for alle - derfor skal administrative regler håndhæves eller afskaffes. Støtteordninger og tilskudsmidler skal bruges dér, hvor de reelt gør en forskel - de skal i højere grad gå til operative tiltag, der skaber værdi og viden for små og mellemstore virksomheder. Styding VVS sætter en varmeinstallation op hos Vojens Fjernvarme.

16 16 Uddannelse uddannelse UDDAnnELSESUDVALGEt: CHrIStIAn BILLE LArSEn (UDVALGSFormAnD) Bo ULSøE HAnnE nylev JEnS PEDEr toft HAnS-Jørn krogh HAnSEn FrA SEkrEtArIAtEt: FInn kyed LArS knudsen Uddannelsesområdet er helt centralt i DS Håndværk & Industris politiske arbejde, og Uddannelsesudvalget arbejde for at sikre, at vores medlemsvirksomheder har de bedste muligheder for at uddanne dygtige håndværkere til fremtidens behov. erhvervsuddannelserne I DS Håndværk & Industri er vi i sagens natur primært optaget af erhvervsuddannelserne og erhvervsskolerne. Vores medlemsvirksomheder er helt afhængige af, at deres ansatte har den bedst mulige grunduddannelse og har de bedste muligheder for efter- og videreuddannelse blandt andet i AMU-systemet. Der har i det forløbne år været en del debat om behovet for at skaffe fl ere praktikpladser. Det er vores opfattelse, at tilskuds- og bonusordninger i dag medvirker til, at der etableres fl ere almindelige lærepladser i praktikvirksomhederne. Derfor mener vi, at der skal indføres en permanent udligningsordning, som skal fi nansieres gennem Arbejdsgivernes elevrefusion, og som beløbsmæssigt skal være af en sådan størrelse, at behovet for skolepraktik minimeres. Vi arbejder også for en større mobilitet hos de unge. Der er i øjeblikket ledige praktikpladser for industriteknikere i provinsen, mens mange unge i hovedstadsområdet søger praktikplads inden for faget. tilgængelighed til uddannelse er en afgørende faktor for valg af uddannelse. Vi mener, at grundforløb bør udbydes på så mange erhvervsskoler som muligt, mens hovedforløb udbydes på de erhvervsskoler, hvor der kan samles det nødvendige antal elever til (sammen med efteruddannelsesudbuddet) at sikre et højt fagligt niveau. I den forbindelse bør der være blik for, at gode transportforhold med offentlige transportmidler for elever til og fra erhvervsskolen er nødvendigt især i udkantsområder. I forbindelse med hovedforløb og eux (studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse) bør øget brug af fjernundervisning indgå, hvor det er hensigtsmæssigt. kendskabet til vore uddannelser er ikke stort hos uddannelsesvejlederne. Derfor arbejder vi på at klæde UU-vejlederne bedre på til opgaven med at få de unge til at vælge en erhvervsuddannelse. I den forbindelse har vi besøgt over halvdelen af UU-centerne for at fortælle om erhvervsuddannelserne på vores områder. MØDe MeD BØrne- Og UnDerVISnIngSMInISteren I forbindelse med tiltrædelsen af den nye regering, sendte DS Håndværk & Industri et uddannelsespolitisk oplæg, "Uddannelse - Fremtidssikring mod 2020" til den nye børne- og undervisningsminister Christine Antorini. På denne baggrund blev vi indkaldt til møde med ministeren den 21. november 2011, hvor vi fi k mulighed for at redegøre nærmere for vores syn på uddannelse og for de tiltag, vi ønsker på området. På mødet drøftede vi blandt andet manglen på praktikpladser, overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelserne og efteruddannelsesområdet samt sociale klausuler. PrISer til lærlinge tre dygtige nyuddannede lærlinge fra virksomheder i DS Håndværk & Industri modtog i september 2011 Metalindustriens lærlingepris, Ml-prisen, som uddeles hvert år af Metalindustriens Uddannelsesudvalg til de bedste lærlinge i Danmark.»

17 Klejnsmed Morten Trans Johnsen, som er uddannet hos KSM-Stoker i Karby. Landbrugsmaskinmekaniker Frederik Haasen Brinch, som er uddannet hos Yding Smedie i Østbirk Smed Mads Risborg Hansen, som er uddannet hos GN Production i Silkeborg. Lærlingene er indstillet af både skole og virksomhed på baggrund af deres enestående faglighed, evne til at planlægge, samarbejde og kommunikere, deres høje kvalitetsbevidsthed og ikke mindst deres sociale kompetencer. I januar 2012 blev der holdt DM i Skills Erhvervsuddannelsernes Danmarksmesterskab. Målet med mesterskaberne er at give lærlinge og elever mulighed for at vise deres talenter og få skærpet deres i forvejen høje faglige niveau. Tommy Haastrup Jørgensen vandt titlen som Danmarks bedste klejnsmed. Tommy er i lære hos ECM Industries A/S i Øster Starup ved Egtved. Uddelingen af priserne viser, at de mindre virksomheder uddanner meget dygtige unge mennesker, som vi kan være meget stolte af. I DS Håndværk & Industri er vi stolte over, at vores medlemsvirksomheder i så høj grad er med til at uddanne vores unge. Det viser, at de små og mellemstore virksomheder føler både et socialt ansvar og et ansvar for erhvervsudviklingen i Danmark. Kompetenceudvikling / selvvalgt uddannelse Der er kommet bedre gang i ansøgninger til kompetenceudvikling / selvvalgt uddannelse. På HK-området har interessen været så stor, at bestyrelsen i marts 2012 måtte lukke for flere ansøgninger. Der åbnes igen for ansøgninger i juni 2012, hvor der tilføres ordningen nye økonomiske midler. Administrationskurser Der er med stor succes udbudt regionale administrationskurser for administrative medarbejdere. Efterfølgende tilbydes deltagerne at etablere erfa-grupper. Administrationskurserne finansieres af DS Efteruddannelse for HKområdet. Øvrige kursusaktiviteter De tidligere års store efterspørgsel efter kurser er nu afløst af meget mindre aktivitet. Virksomhederne har tilpasset antallet af medarbejdere, og dermed er alle ressourcer optaget i produktionen. Vi oplever på den baggrund, at vi må aflyse mange udbudte kurser. 17 Uddannelse Styding VVS sætter en varmeinstallation op hos Vojens Fjernvarme. Udvalgets mærkesager: Der skal være flere praktikpladser i ordinære virksomheder. Virksomhedspræmien skal gøres permanent og udbetales automatisk. De virksomheder der ikke tager lærlinge, skal bidrage mere økonomisk. Erhvervsuddannelserne skal være attraktive også for de bogligt stærke. Alle unge i folkeskolens afgangsklasser skal have information om alle erhvervsuddannelsesmuligheder. AMU-systemet skal række ud over erhvervsuddannelsesniveauet, så faglærte kan få VEU-godtgørelse til uddannelser op til KVU.

18 18 Industri og smede IndustrI Og smede InDUStrI- og SmEDEUDVALGEt: JoHn nielsen (UDVALGSFormAnD) LEIF FrISk BrIAn B. JEnSEn knud G. HAnSEn michael knudsen FrA SEkrEtArIAtEt: StEFFEn mose JEnS krogsgaard HAnnE GrotH Industri- og smedeudvalget i DS Håndværk & Industri har fokus på produktion, konstruktion, materialer, innovation og ny teknologi for at motivere medlemsvirksomhederne til udvik ling og for at sikre, at DS Håndværk & Industri er på forkant på de områder, hvor virksomhederne har brug for støtte. Der bliver generelt stillet stadigt større krav til alle led i produktionsprocessen, og det medfører blandt andet krav om indføring af kvalitetsstyring, kortere gennemløbstid, kortere procestid og reduktion af tilførte ressourcer. Stål Og BygnIngSStål Industri- og smedeudvalget har brugt meget tid på arbejdet med og omkring mærkning og certifi cering af bygningsstål. Området er teknisk vanskeligt tilgængeligt, og vi har derfor brugt mange ressourcer på at udarbejde materiale og planlægge arrangementer, der kan give vores medlemsvirksomheder bedst mulig bistand. næsten 800 virksomheder har allerede deltaget i møder, hvor vi har informeret og undervist, og det siger noget om emnets relevans for medlemsvirksomhederne. Overgangsordningen for Ce-mærkning af stålkomponenter er blevet forlænget til 1. juli For de virksomheder, der har arbejdet seriøst og målrettet mod at overholde lovens krav, er forlængelsen ikke velset. DS Håndværk & Industri frygter, at der vil opstå konkurrenceforvridning fra virksomheder, der bevidst overtræder reglerne ikke mindst fordi de bebudede kontrolforanstaltninger formodentlig ikke træder i kraft før BygnIngSSMeDe Og DS-gArAntI Virksomheder, der er medlem af DS Håndværk & Industri, er omfattet af DS-garanti, når de arbejder med opgaver på bygninger for private forbrugere. DS-garantien sikrer, at en privat kunde, som indbringer en sag for Håndværkets Ankenævn og får medhold, får rettet det fejlbehæftede arbejde. Hidtil er udgifterne til garantien kun blevet opkrævet fra vvs-virksomheder, men i forbindelse med opdatering af vores medlemsoplysninger har vi fået tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne opkræve fra alle, der er dækket af garantien. Dermed betaler også bygningssmede fremover bidrag til DS-garanti. Virksomheder, der er dækket af DS-garanti, vises på hjemmesiden som i foråret 2012 har fået en tiltrængt ansigtsløftning blandt andet for i højere grad at synliggøre, at DS-garanti også dækker smedearbejde. lej en kollega Ved en rundspørge blandt medlemmerne har vi fået ca. 50 positive tilbagemeldinger på et nyt projekt med synliggørelse af de virksomheder, der ønsker at leje sig selv ud eller indleje en medarbejder på timebasis. Der arbejdes pt. videre på konceptet.»

19 Udvalgets mærkesager: Der skal være lige muligheder derfor skal reglerne for certificering af bygningsstål tilpasses vilkårene i de små og mellemstore virksomheder. Tilpasning af lærlingeuddannelserne, så de opfylder de lovgivningsmæssige krav herunder reglerne for certificering af bygningsstål. Årsberetning 2011>12 19 Industri og smede ICS - Industrial Cooling Systems A/S sætter et køleanlæg op på Arlas store mejeri i Christiansfeld.

20 vvs 20 VVS-UDVALGEt: JoHnnIE HAnSEn (UDVALGSFormAnD) tom JoHAnSEn LArS JEnSEn JørGEn CHrIStEnSEn StEEn tycho HAnSEn Vvs FrA SEkrEtArIAtEt: BIrGEr CHrIStIAnSEn JoHnny BEnDSEn HAnnE GrotH VVS Søberg har 155 ansatte og er Sydjyllands største vvs-koncern.

21 21 Vvs Vvs-udvalget arbejder med politiske forhold, rådgivning og dokumentation for vores medlemsvirksomheder på vvsområdet i forhold til emner som kundeforhold, tilbuds- og kontraktforhold, autorisation, kvalitetsstyring og -sikring, byggeopgaver, licitation og entreprise samt viden om nye materialer. Arbejde for større synlighed på autorisationsområdet Vvs-udvalget har især haft fokus på de uautoriserede vvs'ere. Vi oplever i DS Håndværk & Industri en stigende utilfredshed med manglende sanktioner over for virksomheder, der reklamerer med at være autoriserede eller udfører autorisationskrævende arbejde uden at være autoriserede. På den baggrund har vi været meget synlige med vores budskab både i medierne og over for beslutningstagerne på området. I slutningen af 2011 var vi sammen med resten af branchen til møde i Sikkerhedsstyrelsen for at drøfte, hvordan vi i fællesskab skal håndtere brud på autorisationslovgivningen. I DS Håndværk & Industri er vi glade for, at både Sikkerhedsstyrelsen og organisationerne deltager aktivt i indsatsen mod det uautoriserede arbejde det er vigtigt, at vi står sammen for at komme dette problem til livs. Der er nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal igangsætte en kampagne, der giver større synlighed på området. Brug fagentrepriser DS Håndværk & Industri og Håndværksrådet arbejder for at sikre de små og mellemstore virksomheder ordentlige vilkår og fair betingelser i forhold til konkurrencen om blandt andet de kommunale udbud. Men udviklingen de sidste mange år er desværre gået i retning af, at de kommunale udbud bliver større og større, og det gør det sværere for små og mellemstore virksomheder at byde på de udbudte opgaver. DS Håndværk & Industri har på denne baggrund sammen med Håndværksrådet kontaktet en række kommuner og opfordret til at udbyde energirenovering i fagentrepriser i en størrelse, så de små og mellemstore lokale virksomheder har en chance for at være med. Der er mange fordele forbundet med at udbyde i mindre portioner og derved give mulighed for, at også de små og mellemstore virksomheder kan være med. Det sikrer en øget konkurrence, da flere kan byde på opgaven. Kvaliteten af det udførte arbejde bliver typisk bedre af, at det er specialister, der får opgaven. Og ved at give plads til lokale aktører skaber man også i sidste ende en bedre kontakt mellem udbyder og entreprenør. Forsyningsvirksomheder Der har både i udvalget og blandt vores medlemsvirksomheder i øvrigt været stor opmærksomhed på de forsyningsvirksomheder, der bevæger sig ind på entreprise- eller installationsområdet og dermed kommer i direkte konkurrence med de private vvs-virksomheder. Det er vores opfattelse, at dette i flere tilfælde strider mod konkurrencelovgivningen, men vi har desværre ikke kunne få de relevante myndigheder overbevist om vores sag, og sagen er dermed i højere grad politisk end juridisk. Situationen er naturligvis ikke umiddelbart tilfredsstillende, men samtidigt er det tydeligvis et område, der er meget vanskeligt at gøre noget ved. Vi reagerer dog fortsat i medierne, når der er mulighed for det. DS-garanti Der er i den forløbne periode vedtaget nye vedtægter for DS-garanti, så også de smede, der udfører arbejde på bygninger for private forbrugere, er kommet med i ordningen. Hjemmesiden har fået nyt layout, og søgefunktionen er blevet opdateret, så det er nemmere at finde en virksomhed med de ønskede kompetencer, og så sidens udseende i højere grad afspejler alle de fagområder, der er dækket af garantien. Udvalgets mærkesager: Udenlandsk arbejdskraft skal være godkendt i RUT Loven skal håndhæves så alle, der udfører autoriseret arbejde, også er autoriserede Fair konkurrence fra forsyningsvirksomheder

22 22 Energi og miljø energi Og miljø EnErGI- og miljøudvalget: LEIF kjeldahl (UDVALGSFormAnD) StEEn tycho HAnSEn PEr PoULSEn JørGEn CHrIStEnSEn martin FrEDErIkSEn HEnrIk LILJA (HÅnDVÆrkSrÅDEt) FrA SEkrEtArIAtEt: ove FoLmEr JEnSEn HAnnE GrotH energi- og miljøudvalget arbejder med innovation, udvikling, formidling af viden og branchesamarbejde inden for energi- og miljøområdet. For at yde bedst mulig støtte til vores medlemsvirksomheder er det vigtigt at afdække nye produktions- og aktivitetsområder inden for det industrielle energi- og miljøsegment, og vi deltager derfor løbende i udviklingsprojekter i både privat og offentligt regi. energipolitisk åbningsdebat 2011 For 11. år i træk var der dagen efter Folketingets åbning inviteret til konferencen energipolitisk åbningsdebat. konferencen tilrettelægges og afvikles i et samarbejde mellem Folketingets energipolitiske Udvalg, Foreningen Danske kraftvarmeværker, UdbudsMedia.dk og DS Håndværk & Industri. konferencen præsenterede indlæg og dialog med blandt andet klima- og energiminister lykke Friis, transportminister Hans Chr. Schmidt og skatteminister Peter Christensen samt en række helt centrale aktører på den danske energiscene. konferencen tog udgangspunkt i bestræbelserne på at tilvejebringe en revideret energistrategi, baseret på en ny samling af de energipolitiske mål og en bred politisk aftale. Visionen er på længere sigt at opnå dansk uafhængighed af kul, olie og gas. VIDen MeD UAneDe MUlIgHeDer energi- og miljøudvalget har arbejdet videre med kurset energiexperten, der indeholder aktiviteter, der styrker energi- og miljøvirksomhedernes vidensniveau. kurset sætter fokus på energieffektivisering og energiløsninger på tværs af faggrænser løsninger med markante økonomiske besparelser via langt højere energiudnyttelsesgrad end de traditionelle løsninger. nye kurser er planlagt i efteråret 2012: grundmodul trin 2, industri og trin 2, bygninger. klassificering AF energieffektiviserings- FOrSlAg Vi deltager aktivt i et udviklingsprojekt 'Udvikling af metode til klassifi cering af energieffektiviseringsforslag', som blandt andet har til formål at få håndværkerne til i højere grad at medtage energieffektivitet som et salgsargument over for deres kunder. Herved vil håndværkerne kunne opnå et mersalg. Værktøjet skal kunne sammensætte forslag til energi- og driftsoptimering for at opnå en større samlet økonomisk besparelse, og det skal kunne hjælpe med at prioritere energibesparende forslag. ti virksomheder, der også er uddannede energiexperter, deltager i projektet i forbindelse med test/afprøvning af beregnerprogrammet.»

23 23 Energi og miljø #1 #2 #1 Johannes Nørgaard fra VVS Søberg installerer badeværelser i et nybyggeri i Haderslev. #2 Andreas Rasmussen fra BSM Bio Fyringsanlæg i virksomhedens showroom. Udvalgets mærkesager: Bedre sammenhæng mellem teoretiske løsninger og praktiske muligheder ved beregning af energibesparelser ved renovering og nybyggeri Prioritering af arbejdet med totale energiløsninger i forbindelse med renovering og nybyggeri

24 24 Beslagsmede BESLAGSmEDEUDVALGEt: michael kjær (UDVALGSFormAnD til maj 2012) JAkoB ALGot (UDVALGSFormAnD FrA maj 2012) tom nørgaard LEIF FrISk FrA SEkrEtArIAtEt: StEFFEn mose HAnnE GrotH beslagsmede DS Håndværk & Industri har 110 beslagsmedevirksomheder som medlemmer. Kurt Westergaard fra Vojens Beslagsmedie er en af dem.

25 I det forløbne år har der været stor aktivitet på beslagsmedeområdet i DS Håndværk & Industri. Ny bekendtgørelse med uddannelseskrav for beslagsmede I februar 2011 kom Justitsministeriet endeligt med udkast til en ny bekendtgørelse om uddannelseskrav til beslagsmede. Her fastslås det, at anlæggelse af beslag fra 2016 kun må foretages af personer, der har den relevante faglige uddannelse altså af en beslagsmed. DS Håndværk & Industri har gennem flere år kæmpet for en regulering af dette område. Processen er efterfølgende blevet bremset, idet området i forbindelse med regeringsdannelsen i efteråret 2011 blev flyttet til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vi retter løbende henvendelse til ministeriet for at holde sagen varm men må konstatere, at sagen tilsyneladende har ligget stille den senere tid. Dansk/Nordisk Mesterskab for beslagsmede 2012 Traditionen tro arrangerede DS Håndværk & Industri med hjælp fra en bred gruppe af beslagsme demed lemmer Dansk/Nordisk Mesterskab for beslagsmede i marts danske beslagsmede deltog i konkurrencerne, og Henrik Berger fra Bergers Smedie blev både dansk og nordisk mester. Uddannelsesevent 2013 En arbejdsgruppe i DS Håndværk & Industri er i gang med planlægningen af en europæisk uddannelsesevent for beslagsmedelærlinge. Arrangementet er en tradition i EFFA (den europæiske beslagsmedeorganisation) og afholdes hvert andet år i 2013 med Danmark som vært. Arrangementet holdes på Beslagskolen ved KU LIFE i Tåstrup. Vi forventer op mod 100 deltagere, som vil blive indlogeret på Metalskolen i Jørlunde. 25 Beslagsmede Studietur til Texas Beslagsmedeudvalget planlægger en brugerbetalt studietur til Texas i oktober Flere medlemmer har efterspurgt dette på baggrund af det store udbytte af studieturen til Kentucky i Da vi netop i Texas har en kontaktperson, som kan åbne døre til skoler, hesteklinikker med mere, er det oplagt at planlægge en studietur hertil. Udvalgets mærkesager: Fastsættelse af lovkrav om uddannelse for personer, der udfører skoning og beskæring. Etablering af mesterkurser for at vedligeholde det faglige niveau bl.a. i forbindelse med uddannelse af lærlinge.

26 26 Forsikring og pension forsikring Og pension ForSIkrInGSUDVALGEt: JoHn nielsen (UDVALGSFormAnD) HEnnInG n. nielsen FrAnk BUnDE FrA SEkrEtArIAtEt: CHrIStIAn H. m. mikaelsen AnEttE JEnSEn FOrSIkrIng Forsikringsudvalget drøfter tre gange årligt optimeringen af den såkaldte DS-aftale med hensyn til kvalitet og pris. I den forbindelse drøftes også nye forsikringstyper og andre ændringer, der kan være relevante for aftalen og medlemskredsen. ligeledes holder udvalget nøje øje med udviklingen i skadestatistikken og brancheområdet generelt, så der kan handles proaktivt og fremadrettet. SIkrIngSVeJleDnIng Der er stadigt for mange tyverier og indbrud hos medlemsvirksomhederne, og det er nødvendigt med en øget opmærksomhed på dette område. Forsikringsudvalget udarbejdede derfor i samarbejde med Willis I/S og topdanmark A/S sidst i 2011 en såkaldt sikringsvejledning. Vejledningen er et hjælpeværktøj til medlemmer af forsikringsordningen for DS Håndværk & Industri, og den beskriver en række praktiske tiltag, som reducerer risikoen for tyveri og indbrud. AnSVArSSkADer Det er ligeledes nødvendigt, at medlemsvirksomhederne har øget fokus på og sætter aktivt ind i forhold til ansvarsskader hos kunderne. Der anmeldes mange og store ansvarsskader hvert år, og udviklingen går desværre i den forkerte retning. PenSIOn Medlemmer af DS Håndværk & Industri er overenskomstmæssigt forpligtet til at indbetale arbejdsmarkedspension for hovedparten af deres medarbejdere. For ansatte under timelønsoverenskomsterne og ansatte under Hk-overenskomsten varetages pensionsordningerne af Industriens Pension. ejere og ledere kan også benytte ordningen hvis virksomheden indberetter og indbetaler for dem på lige fod med de øvrige ansatte, får de fuldt medlemskab af ordningen. Øvrige funktionærgrupper kan i nogle tilfælde også komme med i Industriens Pension. For ansatte under tl-overenskomsten varetages pensionsordningen af PFA (teknikerpension). På pensionsområdet er der som en konsekvens af de nye overenskomster i 2012 kommet nye regler på to områder. Det er aftalt, at ansatte har krav på pension allerede fra de er fyldt 18 år mod tidligere 20 år. Og på vvs-området bliver der fra 1. oktober 2012 indført en sundhedsordning for alle medarbejdere. Sundhedsordningen betales af arbejdsgiveren og skal oprettes hos Industriens Pension. Vi arbejder herudover aktivt i Pension For Selvstændige for at sikre de bedst mulige forhold for de af vores medlemmer, der har valgt at have deres pension her. nye FOrSIkrIngStyPer DS-aftalen er i den forløbne periode udvidet med en debitorforsikring, og en miljøansvarsforsikring er på vej.