KONSULTATION OG SYSTEMISK TÆNKNING
|
|
- Kristen Martin Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KONSULTATION OG SYSTEMISK TÆNKNING Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 1998 En kedelig lufthavn og en spændende bog Den dag, jeg strandede i Bruxelles, skulle blive en skelsættende begivenhed i mit liv. Året var 1991, og jeg var på vej hjem fra en international konference. Mit fly blev aflyst, og jeg havde seks timers ventetid foran mig. Da mit raseri havde lagt sig, kom jeg i tanke om, at jeg havde en splinterny og ulæst bog i tasken. En kop kaffe, jeg gik i gang og tiden fløj af sted. Det blev dagen, hvor jeg fik færten af en vidunderlig duft: systemisk tænkning. Det skulle tage lang tid at lære den at kende. Bogen var skrevet af Steve de Shazer og handlede om løsningsfokuseret familieterapi - et emne, som lå uden for mit arbejdsfelt, men jeg skimtede mulighederne for at bruge nogle af ideerne inden for organisationskonsultation, som er mit gebet. Det kom faktisk til at tage meget lang tid at få systemisk tænkning bare lidt ind under huden. For det første var der først i 90'erne skrevet meget lidt om systemisk inspireret konsultation i organisationer. Den systemiske tænkning blev først brugt i behandling af enkeltpersoner og familier, og en spændende metodeudvikling fandt sted i 1970'erne i flere lande. Nogle af pionererne var Milano-gruppen i Italien og en lang række forskere og terapeuter i USA, Canada, England, Norge og Australien. Fra familieterapien var det næste naturlige skridt at bruge de systemiske tanker i supervision af de personalegrupper, som arbejdede med terapeutisk behandling af personer og familier. Man kunne måske tro, at skridtet fra supervision af personalegrupper til konsultation i organisationer var lille, men det har vist sig, at det både er stort og vanskeligt. Hvor der i starten var stor tiltro blandt pionererne til, at begreber og metoder fra terapi kunne overføres til konsultation i organisationer, er det i dag et udbredt synspunkt, at kompleksiteten i organisationer nødvendiggør både flere og andre overvejelser, når systemiske begreber skal omsættes i praksis. Men alt dette vidste jeg ikke noget om den dag i lufthavnen i Bruxelles, hvor jeg blot følte mig i godt selskab med en inspirerende bog. Siden kastede jeg mig over mange flere, deltog i systemisk efteruddannelse med pionererne som lærere og begyndte at integrere ideer og metoder i mit arbejde som selvstændig organisationskonsulent. Hen ad vejen blev det tydeligt for mig, at det at tilegne sig systemisk tænkning ikke blot er et spørgsmål om»at fylde på«. Det er også et spørgsmål om at sige farvel til gammel viden og måder at forstå mennesker, organisationer og udvikling på. Faktisk er det nemmere at fylde på end at sige farvel, og det sværeste er at få gamle og nye forståelsesformer til at hænge sammen. Også derfor var det en lang proces at få systemisk tænkning bare lidt ind under huden. Haslebo & Partnere 1
2 Farvel til gamle tanker Tanke og handling hører sammen. De grundlæggende tanker, vi gør os om livet, os selv, andre mennesker og vores professionelle arbejde, inviterer til nogle bestemte handlinger, og vanskeliggør eller umuliggør andre. Mange konsulentopgaver starter med et problem. Nogle personer i organisationen synes, at der er et problem, som har nogle negative konsekvenser, f.eks. i form af kundeklager, utilfredshed hos medarbejderne, dårligt samarbejde eller lav produktivitet. Når ledere og medarbejdere selv har forsøgt at gøre noget ved problemet, men uden held, opstår ideen om at gøre brug af en intern eller ekstern konsulent, som kan se på problemet med friske øjne. Problemløsning er en måde at betegne organisationskonsulentens arbejde på. Det bliver derfor af stor betydning, hvilke grundlæggende tanker man gør sig som konsulent om netop problemløsning. Hvad siger du til følgende eksempler: Før man kan arbejde på at finde en løsning, må man først forstå problemet For at forstå problemet til bunds, skal man kende årsagen til dets eksistens Problemet løses bedst ved at fjerne årsagen Jo flere problemer, der kommer på bordet, jo bedre (vi ved jo, at folk plejer at skjule dem) For at kunne hjælpe skal konsulenten vide og forstå mere om problemet end de deltagende ledere og medarbejdere fra organisationen De tanker lyder da ganske fornuftige, ikke? De var også en del af mit gamle tankegods. Min universitetsuddannelse og adskillige års forskningsarbejde disciplinerede mig til at opfatte disse (og mange andre) tanker som fornuftige og naturlige. Ikke desto mindre er de eksempler på nogle af de tanker, som jeg med større eller mindre besvær har måttet sige farvel til i takt med, at jeg blev bedre til at omsætte systemisk tænkning i praksis. Når det kan være svært at tilegne sig systemisk tænkning hænger det sammen med, at systemisk tænkning repræsenterer en anden erkendelsesteori, end mange er vant til. En erkendelsesteori er en teori om, hvordan vi forklarer, hvordan vi ved det, vi ved. Ovenstående tanker om problemløsning hører hjemme i den erkendelsesteori, som jeg kalder vores hverdagslogik. Systemisk tænkning tilbyder et alternativ til hverdagslogikken. Hvordan disse to erkendelsesteorier bruges til at forstå begivenheder i organisationer og af den systemisk inspirerede konsulent skal jeg komme tilbage til. Først vil jeg imidlertid beskrive, hvordan en konsulentopgave starter. Hvilke typer af problemer henvender ledere og medarbejdere sig med? Haslebo & Partnere 2
3 Eksempler på henvendelser Konsulentopgaver starter altid med et initiativ fra kundens side. I nogle tilfælde har kunden selv et klart billede af, hvori problemet består, og hvad der er årsagen. I andre tilfælde er årsagen mere uklar. Lad mig give nogle eksempler på henvendelser: En personalechef henvender sig og fortæller om en konflikt i ledergruppen. Den administrerende direktør og personalechefen havde længe arbejdet på et større efteruddannelsesprogram for flere medarbejdergrupper med opbakning fra ledergruppen - troede de. På det møde, hvor programmet endelig skulle besluttes, vendte alle ledere imidlertid tommelfingeren nedad. Situationen var fastlåst. Hvordan komme videre herfra, når lederne kun kunne tænke så kortsigtet? En regionalchef i en produktionsvirksomhed ringer og fortæller om sine bekymringer. Virksomheden er hårdt plaget af arbejdsnedlæggelser, konflikter i samarbejdsudvalget og højt sygefravær blandt både ledere og medarbejdere. Chefen er især bekymret for, at lederne, som er unge og uerfarne, ikke vil fortsætte som ledere. Hvordan kan udviklingen vendes? En rektor fra en uddannelsesinstitution skriver et brev og fortæller om sine ideer om pædagogisk metodeudvikling og tværfagligt samarbejde. Hvis en sådan proces kunne sættes i gang, ville undervisningen blive på et højere kvalitetsniveau, og det ville være nemmere at tiltrække studerende, mener rektor. Problemet er bare, at en del af lærerne kun vil passe deres egne timer. Hvordan kan denne modstand mod forandring overvindes? En personalekonsulent fra en kommune ringer og fortæller om samarbejdsproblemer. Inden for de seneste år har man gennemført to strukturændringer, og nu orker medarbejderne ikke mere. Hver medarbejder holder sig til sin gamle klike, og klikerne bekriger hinanden. Der er dog én ting, som medarbejderne er enige om, og det er, at det er ledelsens skyld, at der nu er et dårligt arbejdsklima. Begge strukturændringerne blev nemlig trumfet igennem uden at medarbejderne fik reel indflydelse. Hvordan kan medarbejderne gøres mere positive? En direktør fra en virksomhed i servicesektoren henvender sig. Virksomheden er inde i en brydningstid, der muligvis vil kræve radikale beslutninger i chefgruppen. Møderne i chefgruppen forløber imidlertid meget utilfredsstillende. Det er mest direktøren selv, der taler, og han oplever ikke at få et ordentligt modspil. Han er bange for, at det samlede beslutningsgrundlag bliver for tyndt og er efterhånden blevet i tvivl om, hvorvidt cheferne på niveau 2 er kompetente nok til at bidrage til den strategiske ledelse af virksomheden. Direktøren har både opmuntret og kritiseret, men uden resultat. Direktøren bryder sig ikke om at skulle irettesætte og kritisere, men hvordan kan det undgås, når cheferne ikke siger noget?»det er de andres skyld«henvendelser er næsten altid formuleret inden for den hverdagslogik, som vi kender så godt: Forståelse af et problematisk begivenhedsforløb handler om at finde årsagen. I det sidstnævnte eksempel på hen- Haslebo & Partnere 3
4 vendelser udpegede direktøren årsagen til at være chefernes manglende strategiske kompetence og villighed til at bidrage. Lad os arbejde lidt mere med dette eksempel og studere, hvordan hverdagslogikken fungerer. For direktøren, der selv har ansat en del af cheferne, er det uforståeligt, at de ikke bidrager mere på chefmøderne. Hverdagslogikken starter der, hvor der er noget vi ikke forstår. Vi mangler en forklaring. I en strøm af begivenheder kan vi ikke være lige opmærksomme over for alt. Vi udvælger, hvad vi ser og ordner det i en tidsmæssig rækkefølge. I hverdagslogikken sker der nogle små skred i den måde, vi ræsonnerer på: Når A kommer før B, må A være årsag til B. Vi ser ikke selv, at vi har valgt starttidspunktet. Direktøren oplever, at han må kritisere, fordi cheferne ikke siger noget. A B Cheferne tier, derfor må jeg kritisere Dette er hverdagslogik set fra direktørens position. Det, der sker her, er, at vi slutter fra en tidsmæssig rækkefølge (som vi selv har valgt) til en sammenhæng mellem årsag og virkning. Set fra chefernes side ser det anderledes ud. De har»valgt«et andet sted at starte i strømmen af begivenheder. A B Direktøren kritiserer, derfor holder vi lav profil Hverdagslogik set fra chefernes position Det næste skred sker, når vi slutter fra»årsag«til»skyld«. For direktøren ser det sådan ud, at det er chefernes skyld, at han (desværre) er nødt til at kritisere. De siger jo ikke noget. For cheferne er det klart, at det er direktørens skyld. Når han kritiserer så meget, er de (desværre) nødt til at holde lav profil for at beskytte sig mod yderligere kritik. At udpege årsager og placere skylden er tankeprocesser, som kommer helt af sig selv. Disse tankeprocesser skaber orden i en kaotisk strøm af begivenheder, og det giver os tryghed at vide, hvor skylden skal placeres. I hvert fald så længe den kan placeres hos andre. Vi er tilbøjelige til at forstå egne handlinger som helt naturlige reaktioner på andres. Her kommer så det tredje skred i tankegang: Når de andre har skylden for vores handlinger, så har de måske endda haft til hensigt at få os til at handle sådan. Set fra direktørens position kan situationen skærpes, hvis han ikke alene slutter, at cheferne Haslebo & Partnere 4
5 tier, men at de tier for at gøre livet surt for ham. Og set fra chefernes side kan situationen skærpes, hvis de slutter, at direktøren kritiserer dem for at lukke munden på dem, så han selv kan bestemme. Placeringer af skyld hænger således mange gange sammen med, at den anden part tillægges (skumle) motiver og hensigter. Det sidste skred i tankegangen i hverdagslogikken handler om, at når andre har skylden, må det også være dem, der skal ændre sig først. Først når cheferne bidrager, synes direktøren, at han kan holde op med at kritisere. Først når direktøren holder op med at kritisere, synes cheferne, at de kan sige deres ærlige mening. De små skred i hverdagslogikken: Valg af startpunkt (»det var ham, der startede«) Årsag (»hans handling er årsag til min«) Skyld (»hvad jeg gør, er hans skyld«) Hensigt (»det var også hans hensigt«) Ansvarsfralæggelse (»han må ændre sig først«) Når vi bruger hverdagslogikken, er en af de alvorlige konsekvenser, at vores tanker låses fast. Hverdagslogikken kommer til at fungere som et fængsel for forståelse og handling. Herved vanskeliggøres problemløsning, forandring og udvikling. Hvad er alternativet? Systemisk tænkning tilbyder et alternativ til hverdagslogikken. Ifølge denne opfattes begivenheder som dele af et større mønster. Den tidsmæssige rækkefølge af handlinger er interessant, men skal ikke bruges til at udpege handlinger til enten at være årsag eller virkning. Det er lidt en smagssag, om man vil sige, at begreberne»årsag«og»virkning«opløses, eller om begi- Haslebo & Partnere 5
6 venheder og handlinger ses både som årsag og virkning. For at undgå associationer til spørgsmål om, hvem der har skylden, vil man inden for tænkning foretrække at tale om sammenhænge frem for årsag og virkning. Sammenhænge mellem begivenheder lader sig ordne i cirkler (som kan opleves som»onde cirkler«eller»gode cirkler«). Egentlig ville det være mere dækkende at tale om spiraler end cirkler. Selv om mønstret gentager sig, vender parterne nemlig aldrig tilbage til samme udgangspunkt. Det gælder således om at samle de små bidder af et handlingsforløb til en større helhed. Feltet udvides ved at inddrage et længere tidsforløb, flere aktører og feedbackmekanismer. Hermed flytter opmærksomheden fra enkeltpersoner til mønstret af relationer, tanker og handlinger. Når vi forlader tanken om at finde årsagen, må vi også opgive forestillingen om, at skylden kan placeres. Den moralske fordømmelse erstattes af nysgerrighed i forhold til mønstrets kompleksitet. I stedet for at arbejde på at finde frem til den eller de skyldige, bliver det et relevant spørgsmål at udforske, hvilken rolle alle implicerede parter spiller i skabelsen og vedligeholdelsen af mønstret af begivenheder og handlinger. Fokus flyttes fra hensigter til virkninger.»hvordan virker det, jeg gør på andre?«bliver et centralt spørgsmål. Den "onde spiral" kan fungere over lang tid, hvad der også var tilfældet i det konkrete eksempel. Dynamikken blev yderligere uddybet ved, at det var en del af organisationskulturen at omtale fraværende personer negativt, hvilket også i andre situationer end chefmødet indbød til at holde lav profil for at beskytte sig. Når et større mønster samles, bliver det muligt for den enkelte person at opdage, at der er mange forskellige opfattelser af tilsyneladende samme begivenhedsforløb og at forstå, at hver person skaber sin fortolkning ud fra sin position i organisationen. Vi har altid en udkigspost for det, vi ser. Denne erkendelse er ofte en befriende oplevelse, som skaber rum for nysgerrighed, udforskning og kreativitet både med hensyn til alternative tanker og nye handlemuligheder. Hvordan skabes ny forståelse? Både hverdagslogikken og helhedsforståelsen har en vigtig plads inden for systemisk tænkning. Medlemmer af en given organisation kan via hverdagslogikken levere de nødvendige byggeklodser til helhedsforståelsen. Den systemisk inspirerede organisationskonsulent må kende til og mestre begge forståelsesformer og kunne skifte mellem dem. Systemisk tænkning er ofte blevet misforstået derhen, at hverdagslogikken er uanvendelig og "forbudt". Sådan forholder det sig imidlertid ikke. Baggrunden for, at helhedsforståelsen har tiltrukket sig langt større opmærksomhed og nærmest er blevet identificeret med systemisk tænkning, er imidlertid det forhold, at hverdagslogikken er den mest udbredte og i nogle organisationer den eneste forståelsesform. Når ledelsen i en organisation beslutter sig for at henvende sig til en konsulent hænger det således tit sammen med, at man har forsøgt at løse det udvalgte problem inden for denne, men er derved kommet til at låse sig mere og mere fast i årsagsforklaringer og placeringer af skyld. For at komme videre på en ny måde er der derfor behov for at supplere med helhedsforståelsen. For konsulenten bliver udfordringen at vise respekt for organisationsmedlemmernes problemforståelse uden selv at blive fanget ind i Haslebo & Partnere 6
7 stillingtagen til årsagsforklaringer og placeringer af skyld, og når tiden er moden sammen med deltagere fra organisationen - at udforske det større mønster, som problemet indgår i. Det er her, konsulentens systemisk inspirerede metoder kommer ind i billedet. Metodeudvikling er en skabende proces, hvor metoden tager form og konkretiseres undervejs. Organisationskonsulenten kan udlede nogle vigtige principper for metodeudvikling af den systemiske tænkning. De principper, som jeg har fundet nyttige i mit konsulentarbejde er følgende: at lede efter energien i organisationen og starte processen dér at give hver deltager en stemme og en mulighed for at blive hørt at finde nye og overraskende indfaldsvinkler at indbyde til at skifte perspektiv at stimulere nysgerrighed og fælles udforskning at skabe rum for respektfuld dialog at stille spørgsmål, der indeholder stor forandringskraft. Forandringspotentialet ligger i at kunne indkredse de helt vitale spørgsmål, som ingen pt. kender svaret på. I systemisk metode ses spørgsmål som springbræt for udvikling vel at mærke spørgsmål, som indbyder til at se det større mønster. Hvordan kan begivenhederne på chefmødet ses i en større sammenhæng? Direktøren fremlægger strategiske overvejelser Direktøren stiller spørgsmål Cheferne holder lav profil Cheferne tænker og tier Direktøren kan ikke få øje på deres kompetence og kritiserer Haslebo & Partnere 7
FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV
Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.
Læs mereNARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT
NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt
Læs mereHvordan bliver en læringshistorie til?
Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som
Læs mereVerdensmestre i anerkendelse
Verdensmestre i anerkendelse Af Sidsel Boye, sib@kl.dk Københavns Kommune har sendt alle deres institutionsledere på kursus i anerkendende ledelse, fordi medarbejderne efterlyser feedback og opmærksomhed.
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereDomænerne og den systemiske teori
Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereFACILITERING Et værktøj
FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,
Læs mereVirkeligheden er klog?...
Virkeligheden er klog af Thomas Rosenstand Forord af Soulaima Gourani... 11 Mit eget forord... 12 Virkeligheden er klog?... 13 Nysgerrighed skabte mit livssyn... 13 Veninde Thomas... 14 Jeg har altid ret...
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereEn opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering
En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereSusanne Teglkamp Ledergruppen
Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereDEN LÆRENDE ORGANISATION?
DEN LÆRENDE ORGANISATION? Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 1998 Den lærende organisation Ideerne i»den lærende Organisation«har både vakt interesse og begejstring hos erhvervsledere,
Læs mereRettigheder til materiale
Alle rettigheder, herunder ophavsrettighederne, til dette materiale indehaves af Haslebo & Partnere. Delvis gengivelse er tilladt, såfremt Haslebo & Partnere skriftligt anføres som kilde. Enhver anden
Læs mereTværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede
Læs mereCasefortællinger fra SkanKomp
Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune
Læs mereElisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen
Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din
Læs mereTag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014
Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,
Læs mereKONSULTATION I ORGANISATIONER
Gitte Haslebo & Kit Sanne Nielsen (2008) KONSULTATION I ORGANISATIONER den 15-07-2017 kl. 9:12 Søren Moldrup side 1 af 8 sider 1. Organisationskonsultation i systemisk perspektiv De dialogbaserede organisationsformer
Læs mereTo eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde..
To eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde.. Vækstmodellen -Vejen til den gode samtale Hvad går godt? Muligheder? Udfordringer? Aftaler Vækstmodellen (2009): Marianne
Læs mereFaktaark. Konflikthåndtering
Faktaark Konflikthåndtering Marts 2019 Selvom vi måske kunne ønske det anderledes, så er de der konflikterne. Enten vores egne eller andres, som vi bliver påvirket af eller inddraget i som kolleger eller
Læs merePersonalemøde for Bulderby Den 22. september 2014
Personalemøde for Bulderby Den 22. september 2014 Dagens program 17.00-17.30 Oplæg om vision for Bulderby og spisning 17.30-17.35 Intro til gruppearbejde 17.35-17.45 Pause og find din gruppe 17.45-18.15
Læs mere1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes
1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereSKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt
SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereOvergange i børns institutionsliv
Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereCoaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE
Coaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE LENE FLENSBORG Erhvervspsykolog, partner i Organisation Fokus på leder- og talentudvikling
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereForandring psykologiske aspekter. OPLÆG konference - workshop
Forandring psykologiske aspekter OPLÆG konference - workshop Erhvervspsykolog Jane Bruun d.26. oktober 2014 1 Præsentation Erhvervspsykolog Jane Bruun Har i 20 år arbejdet som klinisk psykolog, psykoterapeut,
Læs mereUng og sund Du bestemmer
Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereUndersøgelse om mål og feedback
Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse
Læs mereUndersøgelse af Lederkompetencer
Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401
Læs mereNyhedsbrev for oktober 2009
Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereLedere og Chefer 31.08.07
Ledere og Chefer 31.08.07 Information Jeg har adgang til den information, som jeg har brug for i mit arbejde. Mine lederkolleger er gode til at give information. Min chef er god til at informere. Mine
Læs mereSÅDAN NÅR DU DINE MÅL
Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?
Læs mereKort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet
Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereHvad er ekstraordinær god ledelse?
Hvad er ekstraordinær god ledelse? Hvorfor er det vigtigt med god ledelse? Fordi alt andet ikke skaber den livskvalitet, som jeg mener vi fortjener og har mulighed for at have. God ledelse handler til
Læs mereWorkshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.
Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereGældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?
Antimobbestrategi for Firkløverskolen Gældende fra den 1/1-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Firkløverskolen skal
Læs mereGør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Læs mereEr du leder eller redder?
Er du leder eller redder? Som leder undrer du dig måske over, hvorfor dine medarbejdere reagerer, som de gør? Hvorfor gør de ikke, som I havde aftalt? Svaret findes måske i din egen ledelsesstil? Med små
Læs mereAnerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps
Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010 Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Arbejder med ledelses-og organisationsudvikling,
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereMere om at give og modtage feedback
Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereStorytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer
Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.
Læs mereOrganisatorisk medlemskab Har vi ret til et godt arbejdsmiljø? Og/eller har vi pligt til at være med til at skabe det?
AM2015 Organisatorisk medlemskab Har vi ret til et godt arbejdsmiljø? Og/eller har vi pligt til at være med til at skabe det? v/ erhvervspsykolog Maja Loua Haslebo Mandag d. 9. november 2015 kl. 10.15-11.00
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereNår livet slår en kolbøtte
Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereMIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS
MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereEn kur mod sygefravær
En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek
Læs mereFra tidlig frustration til frustrerede drømme
Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereDet er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.
Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereOVERSIGT OVER DE 24 STYRKER
24 STYRKER OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER Her finder du en oversigt over de 24 styrker, der er kernen i styrkebaseret udvikling. Du kan tage VIAs test på min hjemmeside www.daisylovendahl. dk, men du kan
Læs mereHun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!
Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen
Læs mereBliv afhængig af kritik
Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,
Læs mereMIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV
MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,
Læs mereTo af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson
To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereJEG HAR FORTALT DEM, HVAD DE SKAL, HVORFOR GØR DE IKKE, HVAD JEG SIGER?? Seminar på Demenskoordinatorernes Årskursus 2018
JEG HAR FORTALT DEM, HVAD DE SKAL, HVORFOR GØR DE IKKE, HVAD JEG SIGER?? Seminar på Demenskoordinatorernes Årskursus 2018 Hvilken kontekst kan vi sætte, så der skabes det bedst mulige rum for, at medarbejderne
Læs mereDEN SVÆRE BORGERDIALOG
DEN SVÆRE BORGERDIALOG PETER MUNTHE-KAAS DIST PETER MUNTHE-KAAS DIST PETER MUNTHE-KAAS DIST PETER MUNTHE-KAAS DIST PETER MUNTHE-KAAS DIST PETER MUNTHE-KAAS DIST PETER MUNTHE-KAAS DIST PETER MUNTHE-KAAS
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereEn lille bog om. nlp og
En lille bog om Coaching med nlp og enneagrammet Indhold 3 Hvad er coaching? 6 Hvad skal en Coach kunne? 8 NLP og coaching 10 Enneagrammet og coaching 12 NLP Huset Hvad er coaching? Begrebet coaching stammer
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereL. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold
L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering Navn Hold LURE bogen er skrevet i Word-format, så man kan kopiere en side og skrive i den. For at bruge indholdsfortegnelsen, skal du derfor holde CTRLknappen
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereVelkommen. Hvad er forandring?
Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereGør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater
Gør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater Vejen til gode møder og bedre resultater HVORNÅR ER DU SIDST GÅET FRA ENDNU ET NYTTELØST MØDE? Slukøret, fordi I egentlig ikke kom frem til noget.
Læs mere