RUST december 2010 RUST - STUdenTeRmagaSineT for SyddanSk UniveRSiTeT

Transkript

1 RUST DECemBER 2010 RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

2 (INDHOLD) PUBLIK 5 [Volapykenglish destråjs nåledge and motivasjen] Lektorers dårlige engelsk forstyrrer de studerende i undervisningen men de frustrerede må klage officielt for at få løst problemet. 8 Studienævn satser digitalt Eksamener på SDU skal digitaliseres. Det satser flere studienævn på for at gøre hele processen mere effektiv. 10 Ordblinde har svært ved at få øje på støtte Studiestøtten er alt for usynlig på SDU. Det kan betyde, at mange ordblinde studerende misser IT-værktøjer og vejledning. 14 Hr. Zeuthen og de ti holdninger SU en er hele tiden under beskydning. Få ammunition til de kommende diskussioner om støtten, når Mikkel Zeuthen giver svar på ti klassiske holdninger til SU en. 19 Undervisning iført headset og med webcam SDU tilbyder undervisning, hvor de studerende kan sidde til forelæsninger derhjemme i sofaen. Men det kræver høj selvdisciplin, siger studerende. 24 Studerende bag tremmer Mød den 23-årige Snorre Kodl Liljegren, der sidder fire år i fængsel for ompakning og salg af ulovlige stoffer i store mængder, men samtidig læser fødevarevidenskab på LIFE. PARNAS 27 Manden der svarer i øst RUST har mødt Mikael Bertelsen til en snak om uddannelse, hvorfor han ikke gider at være sjov, og hvordan man bedst gør tingene forkert. 32 Let s talk about sex, baby Sex, sex og mere sex. Sådan lyder opfordringen fra en sexolog, RUST har talt med. Læs mere om hendes gode råd op til eksamen. 34 Med hjertet mod øst Et par ildsjæle forbinder SDU med græsrodsorganisationen SILBA, der arbejder for demokrati i de tidligere Sovjetstater og sender syddanske studerende på studieture, seminarer og valgobservationer. 36 Lægestuderende råber verden op! Sundhed bliver sat på dagsorden, når syv lægestuderende tager til klimatopmødet i Mexico. RUST har mødt én af dem. PLENUM 38 Debat om SU en Afskaf SU en og red Danmark. 39 Klumme:»Jeg er studerende!«studerende som en beskyttet titel? Agnete Schlichtkrull VICTORIA HOLST POULSEN AGNETE SCHEEL 2 RUST / december / 2010

3 Agnete Schlichtkrull VICTORIA HOLST POULSEN AGNETE SCHEEL FANTASTISK FRITID! SPINNING Vi har det bredeste udvalg af timer, og det bedste set-up af instruktører. SQUASH Den sundeste og sjoveste sport, du kan dyrke. FITNESS Du finder alt, hvad du har brug for til cardio- og styrketræning. HOLDTRÆNING Vi har alle typer hold også et til dig - og naturligvis studierabat. Ejbygade Odense Tlf NYHED Vi har nu også Kettlebell Crossfit og Zumba. VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG I DK S HYGGELIGSTE CENTER LÆS MERE PÅ BLIV MEDLEM AF BIOZONEN OG FÅ MASSER AF KONTANTE FORDELE I DANMARKS STØRSTE BIOGRAFKLUB Optjen BioBonus point og brug dem på køb af biografbilletter Modtag invitationer til forpremierer og events Få filmanbefalinger der matcher dine favoritter Deltag i konkurrencer Det er helt gratis tjek biozonen.dk TANDLÆGE Har du lommesmerter...?...vi gir bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende......mod forevisning af gyldigt studiekort. CentrumTandlægerne Odense City Grønnegade 16 tlf.: Middelfart Teglgårdsparken 100 tlf.: RUST december /

4 (LEDER) Hende der, ham der og de der skideseje studerende Har du hørt om ham, der er 71 år og læser på uni? Eller hende, der tog en kandidatuddannelse på kun fire år? Alle studerende tager deres uddannelse under forskellige vilkår, men nogle har ekstraordinære forhold. I denne måneds RUST kan du læse om studerende, der får børn mellem eksaminer og bøger, om ham, der både er studerende og tremmerusker, og du kan møde hende, som er medicinstuderende og delegeret ved COP16. Vi tager en tur med pendlerklubben og taler med tre ordblinde studerende, som læser på SDU med et usynligt handicap. Til fascination og inspiration. CHEFREDAKTØR Agnete scheel Fælles for langt de fleste studerende gælder dog, at SU en er den vigtigste indkomstkilde. En hellig ko, som jævnligt står for politisk skud og optræk til udsultning. Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Mikkel Zeuthen, opfordrer studerende til at øve sig i at fortælle venner og familie, hvorfor SU en er vigtig. På side 14 kan du læse og måske stjæle nogle argumenter. Eller måske lade dig provokere til debat. ANSV. CHEFREDAKTØR andreas dohn Som kalendergave bringer vi et frækt råd til de kommende eksaminer. Det kan måske hjælpe på nervøsiteten til prøven, men den giver røde ører, mens du læser den se side 32. Med december og nytår kommer en ny redaktion til studentermagasinet, mens det nuværende hold takker af. RUST skrives hovedsagligt af frivillige kræfter, der lægger meget arbejde i at informere, underholde og skabe debat. Her på falderebet vil vi gerne sige tak til alle, der har medvirket i løbet af 2010 med ord og billeder til alle dem, der villigt har bidraget med tal, interviews og informationer. Og til alle jer, der har haft lyst til at læse med. REDAKTØR karine kirkebæk Mange tak for det! God jul og godt nytår til alle på Syddansk Universitet. REDAKTØR kitt kristensen Andreas Dohn Agnete Scheel REDAKTØR nikolaj albrectsen REDAKTØR razan el-nakieb Forsidefoto Tomace (Billedet er fra fotoprojektet What a Beautiful Waste Of Talent) Layout Monica Brix Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk 4 RUST / december / 2010 Udgiver Serviceområdet Oplag gange årligt Tryk one2one Distribution Alle afdelinger af SDU Kontakt rust@sdu.dk Web Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN Faste skribenter: Signe Haahr Pedersen Kasper Marker Pedersen

5 [Volapykenglish destråjs nåledge and motivasjen] Uforståeligt engelsk. Syddansk Universitet byder på et stigende antal forelæsninger på engelsk. Men uforståelige accenter og katastrofale ordforråd hos undervisere kan skade de studerendes motivation og faglighed. Fakulteterne kræver formelle klager, før de kan hjælpe. TEKST METTE SERUP // FOTO EMMA BECH Stemningen i auditoriet er grå og søvndyssende, når undervisningen foregår på engelsk. Mindre pingpong, humoren skrumper, fagligheden styrtdykker, debatten smuldrer, og vigtige pointer bliver lost in translation. RUST har talt med flere studerende, der er utilfredse med de engelsksprogede forelæsninger på SDU. En af dem er en 21-årig studerende, der læser til civilingeniør i innovation og produktudvikling, hvor alt undervisning skal foregå på engelsk.»forelæserne siger øh efter hvert andet ord, og nogle bruger danske ord, når de ikke kan finde de rigtige ord. For et stykke tid siden ledte en af lærerne efter ordet barnevogn, men brugte så bare ordet barnevogn hele timen i stedet for det engelske,«siger den ingeniørstuderende, som ikke ønsker sit navn frem af frygt for konsekvenserne af kritikken Underviserne opgiver at svare på spørgsmål Den studerende havde inden studiestart høje forventninger til underviserne på innovationslinjen:»jeg forventede, at underviserne var lidt mere friske, havde lidt mere fart på og havde arbejdet internationalt. Det tror jeg ikke, at de har været,«siger den studerende og henviser til de fire ud af fem undervisere på studiet, der taler et mangelfuldt engelsk.»de taler absurd dårligt og har et meget lille ordforråd. Den indøvede fremlæggelse kan de godt. Problemet er mest, når en studerende spørger om noget. Nogle gange må de simpelthen opgive at svare på konkrete spørgsmål på grund af manglende sprog,«siger den ingeniørstuderende. Af og til må de studerende også skifte til dansk, så forelæseren kan forstå deres spørgsmål og ikke svarer på noget andet. Fagligheden forsvinder i Facebook Den ingeniørstuderende beskriver, hvordan undervisererne ikke rig- RUST / december /

6 tig kan forklare stofområder i dybden, fordi sproget spænder ben for dem. På den måde går faglighed og detaljer tabt.»hvis en lang, kryptisk sætning er dannet af halvtreds procent øh er, så er den svær at få til at hænge sammen. Undervisningen bliver tør og enormt langsom, fordi de skal sige øh hele tiden, inden de kommer i tanker om engelske ord. Deres ordforråd og evne til at forklare er virkelig det største problem,«uddyber den 21-årige universitetsgænger og tilføjer:»det går også ud over motivationen, fordi man føler, at fagligheden er så dårlig. Man har ikke rigtig lyst til at komme til timerne, fordi man får mere ud af at læse bogen.«frygter eksamenen efter en klage De studerende bliver provokeret og føler sig magtesløse af det uforståelige cirkusengelsk. SDU eren fortæller, hvordan holdet gentagne gange har forsøgt at udfordre underviseren. En enkelt gang bad de om at få undervisningen på dansk, fordi ingen udenlandske studerende var mødt op. En anden gang begyndte klassen at beklage sig så højlydt, at forelæseren blev pinligt berørt.»jeg har nok selv planer at om gå højere op i systemet, fordi jeg kan mærke på mange af mine medstuderende, at de er ved at falde fra,«siger den studerende, der indtil videre har været forbi studievejlederen alligevel støver den studerende med at gå til de ansvarlige på grund af de mulige konsekvenser:»jeg er opmærksom på, at forelæserne vil få et andet syn på mig i en eksamenssituation, hvis jeg konfronterer dem med, at de taler elendigt engelsk,«siger den studerende, som derfor ønsker at være anonym i artiklen og er nervøs over at skulle klage formelt over undervisningen. Syddanske Studerende opfordrer til klage Studenterorganisationen Syddanske Studerende kender problemet og vil sætte fokus på det. Næstformanden, Nikolaj Ellekjær, kan også sagtens sætte sig ind i de studerendes frygt for at klage, men opfordrer alligevel til det:»jeg kan godt forstå, at de studerende ikke har lyst til at klage. Særligt hvis man skal evaluere i et lille forum med 20 studerende, hvor underviseren skal læse det. Men jeg kan kun opfordre folk til at stå frem, hvis de vil have forbedret det.«nikolaj Ellekjær peger på, at problemet oftest opstår, når eksterne lektorer bliver valgt ud fra deres akademiske kundskaber uden skelnen til deres sprog. Konsekvenserne er næstformanden ikke et sekund i tvivl om:»det forringer jo helt klart den studerendes udbytte af undervisningen, og det er helt sikkert noget, som jeg synes, at universitetet burde have mere fokus på. Måske kunne man teste en undervisers sprogfærdigheder for at se, om de kan gebærde sig Voxpop: Engelskforelæsninger på andre universiteter Lene Bakke Haga, har læst Det samfundsvidenskabelige internationale basisstudium på RUC: Hvordan har du oplevet forelæsninger på engelsk? Alle forelæsere var fagligt dygtige, men kun en var kompetent i at formidle på engelsk. De andre bøjede verber helt hen i vejret og engloficerede danske ord. Men kritikken skal hellere rettes mod RUC, som må afsætte penge til kvalificeret engelskundervisning. Hvilke konsekvenser havde det? Jeg husker særligt en dygtig forelæser, der blev så usikker og famlende på engelsk, at meningen forsvandt. Meget uinspirerende og demotiverende. Jeg og en del andre endte med at droppe en del forelæsninger. Linea Sandfeld Blichert-Hansen, læser medicin på 7. semester på Århus Universitet. Hvordan har du oplevet forelæsninger på engelsk? De forelæsere, der underviser på et dårligt engelsk, er ofte ansat af universitetet som eksperter på et specielt område. Det går som regel okay i starten, men efter 20 minutter bliver de trætte og begynder at blive uforståelige. Hvilke konsekvenser havde det? Man dropper forelæsningerne. I starten sad jeg trofast til alle forelæsninger, men i pressede situationer må man få det optimale ud af sin tid. Ofte har man selv eller kender en, der har været undervist af forelæserne før, og så bliver man væk fra de helt uforståelige engelske forelæsninger. Så er det bedre at læse det selv. Maria Cloetta Jensen, læser til civilingeniør i byggeteknologi på DTU Hvordan har du oplevet forelæsninger på engelsk? Jeg har haft et kandidatfag på DTU, hvor forelæseren var en italiensk ph.d-studerende. Hun var meget dygtig med stor viden inden for området, men ingen forstod, hvad hun sagde på grund af hendes italienske accent. Men denne oplevelse er desværre ikke den eneste af den slags. Det er oftest de ældre forelæsere, der har svært ved at undervise på engelsk. Der er for det meste ikke noget galt med deres ordforråd, men deres udtale er frygtelig. Hvilke konsekvenser havde det? Selv om det var rigtig spændende, kom jeg ikke til forelæsningerne med den italienske underviser. Jeg fik ikke noget ud af det, så jeg følte, at det var spild af tid. 6 RUST / december / 2010

7 på et brugbart engelsk. Særligt når vedkommende står i et klasselokale med op til 150 studerende, der skal have noget ud af det,«siger han. Vrøvleengelsk forringer din eksamenskvalifikation»det er en klassisk politisk sag. På den ene side står et universitets ledelse, der gerne vil frem og have international anerkendelse, men på den anden side kan det være, at undervisningen ikke altid følger med. Nogle gange går man måske på kompromis med ens kvalitetskrav, så man får en underviser, der på grund af sprogbarrieren ikke er kvalificeret nok til at undervise på SDU,«siger Nikolaj Ellekjær. Resultatet af undervisernes sproglige usikkerhed er han sikker på: De studerende bliver væk fra forelæsningerne og er ringere kvalificeret til eksamenen.»det er pinligt for universiteterne, fordi de meget gerne vil op i en international verdensklase. Det er også derfor, at mere og mere undervisning foregår på engelsk, men så skal kvaliteten altså også følge derefter,«understreger næstformanden for Syddanske Studerende. Fakulteterne kræver konkrete klager RUST tog fat i de ansvarlige for den akademiske kvalitet på SDU s fakulteter. Her undrer de sig over, hvorfor de studerende ikke klager formelt over uforståelig engelskundervisning.»for at vi kan hjælpe, har vi behov for, at det bliver påpeget. Min opfordring til de studerende er, at de skal gå til underviseren. Hvis de ikke har lyst til det, skal de gå til fakultetet,«siger Henning Andersen, der er uddannelsesdirektør på Teknisk Fakultet. Han bakkes op af dekanen på det Humanistiske Fakultet, Flemming Andersen:»Vi kan ikke reagere uden en formel klage, men vi er meget lydhøre, for selvfølgelig skal undervisningen være i orden. Men før systemet kan agere, må studiet have noget at reagere på. Men med bølgen af internationaliseringen bliver vi presset og ønsker også at tiltrække udenlandske studerende. Det er den politiske bevæggrund for at oprettet engelsksproget undervisning.«men det ændrer ikke på det faktum, at fakulteterne tager udfordringen alvorligt. De har et sprogligt beredskab klar med både kurser og personlig coaching, som skal sikre, at fremtidens undervisning ryddes for vrøvleengelsk med famlende forklaringer, ufuldstændige ordforråd og eksotiske accenter. Men en reel ændring kræver altså konkrete klager fra de studerende. 10 procent af kommunikationen går tabt, når danske forelæsere skifter fra dansk til engelsk. Så klar er udmeldingen i en rapport om internationalisering på universitetet. Lektor ved Handelshøjskolen på Århus Universitet Hanne Tange er kvinden bag undersøgelsen, der bygger på interviews med en række universitetsforelæsere i hele Danmark. Giv dig selv en god julegave Praktik eller projektsamarbejde i 2011 Til dig Fra dig Kom forbi KarriereCentret med din ønskeseddel og få en snak om, hvordan et samarbejde med en virksomhed kan bane vejen for din fremtidige karriere. Læs mere på Se aktuelle praktik- og projektopslag på RUST / december /

8 Studienævn satser digitalt Det skal være slut med papirbunker og enorme arkiver med gamle eksamener. Flere store studier på SDU vil digitalisere de studerendes eksamener i fremtiden. TEKST NIKOLAJ ALBRECTSEN Ændringer. Glem tomme blækpatroner. Glem enorme stakker af noter. Glem frygten for, om du nu har fået printet alle sider. Væn dig i stedet til en digital eksamensform, hvor du kan få lov til at aflevere i Blackboard og ikke bekymre dig om gennemslagsark eller printerpapir. Digitale eksamener er fremtiden. Det er det for flere studienævn, der i øjeblikket udtænker nye eksamensstrukturer, og nogle af Syddansk Universitets største studier taler positivt om en digitalisering af eksamenerne. I dag kan de studerende blive smidt til terminalrumseksamener med de gennemsigtige ark som afleveringspapir eller blive bedt om at aflevere en stor bacheloropgave i tre eksemplarer på sekretariatet. Men det vil altså snart være fortid. Vi sparer eksemplarer Det er hvert fald Per Servais ønske. Han er formand for studienævnet for Erhvervsøkonomi, der er den største uddannelse på Samfundsvidenskab. Og Per Servais tror bestemt på en digital løsning. Det bliver nemmere for alle parter, både de studerende, censorer og administrationen, mener han.»der, hvor vi kan gøre endnu mere for eksamen, er i digitalisering. Det gør det nemmere at håndtere, fordi det ikke skal trykkes i mange eksemplarer,«siger formanden. Også hos den humanistiske afdeling er man venlig over for en mulig ændring. Fakultetets største kandidatuddannelse, International Virksomhedskommunikation, ønsker, at man tager emnet op dog ikke kun i en rundkreds inden for studiet, men alle på fakultetet er inviteret indenfor i cirklen.»vi vil gerne over digitalt, men vi har opfordret til, at der bliver fundet en fakultetsløsning. Vi vil have fælles håndtering, hvis der går noget galt, hvis der mangler noget eller andet,«fortæller studienævnsformand Flemming Smedegaard og håber altså på en løsning på hele fakultetet. Kan tjekke for snyd Det skal ikke bare være nemmere at aflevere det skal også være nemmere at tjekke for snyd. Per Servais fortæller, at man på studiet nu forsøger at aflevere bachelor- og kandidatopgaver digitalt via programmet SafeAssignment. Programmet er en integreret del af Blackboard og kan tjekke opgaverne for plagiat. Men udover de åbenlyse fordele, er der stadig udfordringer:»mange af de studerende laver interviews og vedlægger dem i digital form, og SafeAssignment kan kun modtage PDF. Så dér har vi et problem, men det er heldigvis ved at blive løst,«fortæller Per Servais. Og et fakultet er helt enig. Formanden for hele det naturvidenskabelige fakultets studienævn, Palle Waage Jensen, fortæller, at de er i planlægningsfasen i øjeblikket med både studieordning, men også for at indføre så mange digitale eksamener som muligt.»fordelene ved digitalisering er, at der er bedre mulighed for at opdage plagiat. Det bliver også en tilnærmelse til den virkelighed, de studerende arbejder i efter studiet. Og de studerende hader at skrive med gennemslag. Vi indførte det faktisk for få år siden. Indtil da kørte vi med kun én original aflevering. Imidlertid har der været ganske få men for mange tilfælde, hvor eksamensbesvarelser er blevet væk eller blevet beskadigede,«siger han og får opbakning fra Flemming Smedegaard:»Det er helt bestemt godt at bruge Safe- Assign. Der er kun få, der snyder, men det er kun i alles interesse at det bliver stoppet.«ikke mere papirspild Vi spilder ikke papir. Det er en af de andre store fordele ved at aflevere elektronisk og have noter til eksamen på USB-nøgle eller direkte på computeren. Tilbage i marts måned bragte RUST en artikel om, hvordan studerende syntes, at eksamen var spild af papir. Og noget tyder på, at der i fremtiden ikke vil stå SDU som modtager af de fæl- 8 RUST / december / 2010

9 dede regnskove. For med en digitalisering slipper man for at skulle aflevere sine eksamener i tre eksemplarer; et til underviser, et til censor og et til det støvede arkiv.»en fordel er at begrænse papirbunkerne. Der er et kæmpe arkiv af opgaver, som bare er der. Det er virkelig papirspild, så det vil noget. Hjemmeopgaver og større opgaver, her er papirforbruget vokset kolossalt. Så alene af den årsag, er der et væsentligt formål med det. Det er mit primære mål med digitalisering,«siger Flemming Smedegaard fra International Virksomhedskommunikation. Eksamen 1. december 2010 Fremtiden er her om et år? En ting er behagelige tilkendegivelser og gode diskussioner. Noget helt andet er, hvornår digitaliseringen så finder sted. Og Flemming Smedegaard og hans uddannelse er parate til at agere prøvekaniner, såfremt systemerne fungerer:»jeg tror, digitaliseringen kommer inden for fem år. Vi vil gerne stille os til rådighed for afprøvning,«siger han. På erhvervsøkonomi arbejder de allerede nu på at digitalisere de stedbundne, såkaldte terminalrumseksamener, men Per Servais er klar over udfordringen ved digitaliseringen:»vi skal sikre det driftsmæssige og at systemet ikke går ned. Det er den ene udfordring og største og at vi får et sted hvor de kan placere dem med sikkerhed,«siger han. Studienævnsformændene vil sikre sig, at elektronikken virker, for et nedbrud vil have store konsekvenser men alligevel regner Per Servais med, at de studerende inden længe slipper for at svede over printerens papirstop:»det hele bliver elektronisk, det sker løbende over det næste års tid. Det bliver i høj grad digitaliseret. Vi skal bare sikre os, at systemet fungerer. Jeg ser meget gerne en fuld digitalisering. Væk med papiret. Og vi kommer til at arbejde med nye eksamensformer, hvor det i højere grad bliver involveret,«slutter Per Servais. RUST / december /

10 Ordblinde har svært ved at få øje på støtte SDU tilbyder studiestøtte til ordblinde, der skal sikre deres chancer for at gennemføre en uddannelse på lige fod med andre studerende. Men støtteordningen er alt for usynlig, lyder kritikken. Det kan betyde, at mange studerende misser støttemuligheden. TEKST ANDREAS DOHN På skrivebordet ligger scanner-pen og høretelefoner. Fra computeren læser talesyntesen højt af pensum. Og efter undervisningen støtter den akademiske læsepædagog med struktur og overblik til bachelorprojektet. Ligesom ramper og elevatorer baner vej til forelæsningssalen for studerende med fysiske handicap, kan ordblinde studerende på SDU få studiestøtte, som kompenserer for deres usynlige funktionsnedsættelse. Hvis de altså er klar over, at tilbuddet om vejledning og IT-værktøjer eksisterer. For ordningen hører ikke til den slags tilbud, som universitetet slår op med store typer på glanspapir.»jeg måtte selv opsøge det. Jeg vidste ikke, det eksisterede, da jeg stod og skulle bruge hjælp. Så jeg gik til en faglig vejleder, som fik mig videre den vej,«fortæller Martin Overby, der er ordblind og læser en tværfaglig kandidat i historie og religion. Han er langt fra den eneste ordblinde studerende på SDU, der har haft svært ved at få øje på studiestøtten. Usynlig hjælp til usynligt handicap I sommeren 2009 gennemførte Studiekontoret en evaluering af universitetets samlede SPS-ordning, som dækker over Socialpædagogisk Støtte til studerende med fysiske eller psykiske handicap, hvor ordblinde udgør den største gruppe. Undersøgelsen konkluderede blandt andet, at det er for tilfældigt, om studerende med funktionsnedsættelse bliver opmærksomme på tilbuddet, og at brugerne generelt er utilfredse med ordningens synlighed. Sidste år fik 79 studerende studiestøtte på grund af ordblindhed. Men ifølge rapporten er der god grund til at tro, at mange studerende med funktionsnedsættelse spankulerer op og ned ad Gydehutten uden at vide, at SDU har et relevant tilbud til dem. Der kan reelt være tale om flere hundrede studerende med skrive- og læsevanskeligheder, vurderer Dorte Agersnap-Henningsen, som er akademisk læsepædagog og vejleder ordblinde studerende på SDU. Hun hæfter sig ved, at problemet bliver større, jo længere man kommer fra campus i Odense, hvor universitetets SPS-indsats koordineres. Så på campus i Esbjerg, Kolding, Sønderborg og Slagelse er der sandsynligvis mange ordblinde studerende, som i øjeblikket går glip af studiestøtten.»der er ikke nok synlighed omkring det, fordi der p.t. mangler ressourcer,«siger Dorte Agersnap-Henningsen. På rette vej Men ifølge Karoline Pinholt, som koordinerer universitetets SPS-indsats, er der sket synlige fremskidt siden SPS-ordningen blev indført på SDU i 2007 og siden Studiekontoret gennemførte evalueringen sidste år. Hun arbejder i øjeblikket på at gøre SPS-ordningen lettere tilgængelig på sdu. dk, men påpeger samtidig, at der er grænser for, hvor mange ressourcer universitetet kan bruge på den snævre målgruppe.»du kan jo ikke lægge noget, der handler om sådan en forholdsvis lille gruppe på forsiden af SDU s hjemmeside. Alt kan jo ikke være på forsiden. Derfor kræver det meget arbejde at løbe noget i gang, så folk bliver bevidste om det. Og det er blevet meget bedre siden dengang,«forklarer Karoline Pinholt. Netop fordi SPS aldrig bliver forsidestof, har universitetet fortsat en udfordring i at sørge for, at tilbuddet når ud til hele målgruppen, erkender SPS-vejlederen. Men det er også nødvendigt at de studerende selv yder en opsøgende indsats, hvis de ønsker at få støtte.»man behøver ikke vente til, man har dumpet fem eksamener, for at blive tjekket for om man er ordblind. Det ville være rigtig smart, hvis man blev det noget før,«siger Karoline Pinholt, der advarer mod at tvangsindlægge studerende til SPS, hvis de ikke selv mener, støtten er nødvendig.»det er meget vigtigt at folk kommer selv, og at vi ikke render rundt og prikker folk på skulderen. Det er en balance. Men det skal omvendt være sådan, at man ved, at muligheden er der, hvis man har behovet. Og det tror jeg ikke altid, folk ved nu. Det skulle gerne blive bedre og bedre med tiden.«mere fokus fra studiestarten Hvis SDU skal have fat i flere ordblinde studerende, foreslår Martin Overby fra historiestudiet, at universitet blænder op for oplysningsarbejdet fra første dag, hvor nye studerende sætter sig i auditoriet.»jeg ville gerne have, at der var kommet en person under introugen, da jeg var startet på første semester, som kunne fortælle: Der er den her mulighed, hvis du tror, du er ordblind. Kom til os. For så tror jeg nok, jeg havde gjort det fra første semester af,«siger Martin Overby. Han blev selv først opmærksom på studiestøtten, da han skulle til at skrive bachelorprojekt. En anden vigtig vej til studiestøtten er Vejledningscenteret, forklarer Karoline Pinholt. Og så er det vigtigt, at underviserne bliver mere opmærksomme på, at der er hjælp at hente til ordblinde studerende:»så de i stedet for at irritere sig over, at der er 15 stavefejl, spørger de studerende, om de er klar over, at der er noget der hedder SPS, og fortæller hvor de skal gå hen,«siger hun. 10 RUST / december / 2010

11 Martin Overby (tv.), Sandra Mikkelsen og Karim Sekkal studerer med et usynligt handicap. Ordblindhed er ingen undskyldning RUST har samlet tre ordblinde studerende og to læsepædagoger til en snak om hjælp til ordblinde, orddøvhed, Gummi Tarzan, stædighed og passion. TEKST KITT KRISTENSEN // FOTO ANDREAS DOHN Tre forskellige hjerner, tre forskellige studerende, tre forskellige linjer. Det eneste Martin Overby, Sandra Mikkelsen og Karim Sekkal umiddelbart har til fælles er, at de alle tre læser ved Syddansk Universitet, er ordblinde og at de alle tre er blevet markant bedre studerende efter, at de er blevet tilknyttet SPS-ordningen. SPS-ordningen er en forkortelse for Specialpædagogisk Støtte, der er en støtte, som blandt andet ordblinde kan få, så de kan få en uddannelse på lige fod med almindelige studerende. SPS-ordningen er en stor hjælp for de ordblinde, og de kan blandt andet få tildelt ekstra tid til eksamen, hjælp til selvhjælp og it-hjælpemidler. 10 i grammatik SPS har været rigtig godt for de tre studerende RUST snakkede med og har blandt andet været en af årsagerne til, at Karim Sekkal er gået fra dumpestadiet til et 10-tal i engelsk grammatik:»det var helt vildt! Jeg havde aldrig nogensinde regnet med, at jeg skulle få 10 i grammatik, men når man får værktøjerne til at arbejde videre med sig selv, så lykkes det,«forklarer han, og han er ikke den eneste, der har fået positive oplevelser via SPSordningen. Martin Overby, der snart skal til at skrive sit speciale i historie, mener, at han stadig ville have siddet fast i sin bachelor-sump, hvis ikke det var fordi, han havde fået øjnene op for ordningen.»jeg dumpede fire opgaver på kommaer og grammatik. Det var hårdt at vide, at jeg sagtens kan det faglige, men fordi jeg aldrig har lært at strukturer sætninger, så dumper jeg en opgave,«siger han og fortsætter:»jeg ved selv, at jeg kan det faglige, så det var lidt af et wake-up-call for mig.«rust december /

12 SPS er ikke lektiehjælp SPS er et redskab, som skal hjælpe de studerende til at komme videre. forklarer Margrethe Mørch, som er læsepædagog og tilknyttet SPS-ordningen. Hun uddyber:»sps leverer ikke begribelse af, hvad et fag går ud på. Det er ikke en ekstra hjælp i faget, men en hjælp til selvhjælp. Vi sidder ikke og træner staveord. Vi giver støtten til strukturen og overblikket, for det er det, der er så svært for de ordblinde,«siger Margrethe Mørch. Hendes kollega Dorte Agersnap-Henningsen supplerer:»vi skal ikke være en krykke, som de kan støtte sig op ad hele studiet igennem, men en sparringspartner, der hjælper til at flytte fokus fra svagheder til styrker i studiemæssig sammenhæng. Vi må huske at i sidste ende skal de ud på arbejdsmarkedet, og her skal de kunne klare sig selv. Orddøv Der er ifølge de studerende og læsepædagogerne mange måder at være ordblind på. Det kan være alt lige fra, at man læser et andet ord, end det der står, til, at der går rent Gummi Tarzan i den, og bogstaverne hopper og danser rundt på papiret for øjnene af en.»i virkeligheden er det lidt misvisende, at man kalder det ordblind. Ordblinde er faktisk meget stærke visuelle, men derimod svage på det lydlige,«forklarer Dorte Agersnap-Henningsen. Så måske skulle man hellere kalde det orddøv? Martin Overby sætter billede på problemet på følgende måde:»for mig er det en proces med at få sat de grafiske billeder af ordet sammen med en lyd, for hvis den ene af dem mangler, så er det der problemet ligger. Har du lyden og ikke det grafiske, kan du ikke stave ordet. Og har du grafiske billede, men ikke lyden, så kan du ikke udtale det.«passion og stædighed Stædighed og vilje er endnu en ting, de tre studerende har til fælles. Til trods for deres usynlige handicap, der gør, at de skal kæmpe lidt hårdere end andre, har de alle tre klare mål for fremtiden. Sandra Mikkelsen, har siden fjerde klasse villet være gymnasielærer. Hun mener, at de hug, som tilværelsen har givet hende, har lært hende at kæmpe for det hun virkelig vil, og det med ordblindhed, det tager hun ikke så tungt:»ordblind, nå ja, så tager vi den da bare derfra, og så benytter jeg mig af de muligheder SPS-ordningen har og kommer videre på bedst mulig måde.«hos Martin Overby er det den faglige passion, der skubber ham fremad. Og før han fik støtte, så han på universitetet, som noget han måtte overkomme, for at komme til at lave det han virkelig drømmer om: At undervise i historie. Karim Sekkals drøm er en karriere i reklamebranchen, og det er for hans vedkommende stædigheden, der fører ham i mål:»i folkeskolen fik jeg at vide, at gymnasiet nok ikke lige er noget for dig, og i gymnasiet fik jeg at vide, at universitetet nok ikke lige er noget for dig,«fortæller han og uddyber:»jeg tror, det er den indre stædighed der driver mig. Jeg tænker: Hvis andre siger jeg ikke kan, så skal jeg nok vise jeg kan! Ordblindheden er ingen undskyldning.«hvad er ordblindhed? Kan du nikke genkendende til nogle af de følgende punkter, er du muligvis ordblind. Du kan i den forbindelse kontakte sps-kontoret, og få en test. Symptomer på ordblindhed: - Trætheds- og/eller koncentrationsproblemer i forbindelse med læsning og skrivning. - Nedsat læsehastighed. - Stavefejl, eksempelvis i form af manglende eller forkerte ord-endelser og bogstavombytning. - Svært ved at fastholde en sætning i hovedet, mens den skrives ned. - Svært ved at indlære et fremmedsprog. Wulffmorgenthaler - af Mikael Wulff og Anders Morgenthaler 12 RUST / december / 2010