I udviklingsstrategien bør Ferritslev-Rolfsted derfor også indgå i et nordligt fokusområde (forstadsbånd) på lige fod med Årslev og Nr.Lyndelse.

Transkript

1 FERRITSLEV- ROLFSTED LOKALRÅD Faaborg-Midtfyn Kommune Kommunalbestyrelsen Tinghøj Allé R i n g e Ferritslev, den 6.august 2014 Vedr. Forslag til Udviklingsstrategi og Udviklingstiltag. Kommunalbestyrelsen skal på august-mødet behandle forslag til en ny udviklingsstrategi efter økonomiudvalgets behandling den 26. juni. Vi mener, at der i det foreliggende forslag til udviklingsstrategi og de fremsatte udviklingstiltag fokuseres for ensidigt på de fire byområder: Faaborg, Ringe, Årslev/Sdr.Nærå og Nr. Lyndelse/Nr. Søby % af kommunens indbyggere bor uden for disse byområder, og det er også nødvendigt at fastholde og tiltrække beboere til områder uden for disse 4 byområder for at nå målet med en forøgelse af indbyggertallet med 2000 i Der er også potentiale i disse områder for tiltrækning af tilflyttere, mest i de større lokalbyer som Ferritslev-Rolfsted, jf. Cowis bosætningsanalyse april Vi har i Ferritslev-Rolfsted kommunens bedste geografiske beliggenhed i forhold til Odense, Nyborg og motorvej, meget tæt på Universitet, Rosengårdscentret og det kommende nye OUH. Vi har de basale serviceog indkøbsmuligheder og mange fritidsaktiviteter, som er væsentlige for potentielle tilflyttere. For børnefamilier er tilbuddet med 2 skoler og 3 børnehaver af afgørende betydning. Ferritslev-Rolfsted har som lokalområde desuden et usædvanligt højt antal virksomheder og arbejdspladser. Indbyggertallet er steget fra ca i 2007 til ca i 2013, jf. Danmarks Statistik. I udviklingsstrategien bør Ferritslev-Rolfsted derfor også indgå i et nordligt fokusområde (forstadsbånd) på lige fod med Årslev og Nr.Lyndelse. Vi savner en bedre indsigt i områdets faktuelle forhold og potentiale for bosætning og vil påpege to misvisende forhold i baggrundsmaterialet for udviklingsstrategien: 1. Befolkningsprognose 2. Udbud af private byggegrunde Ad. 1. Befolkningsprognose Kommunens befolkningsprognose udviser for Ferritslev-Rolfsted et fald fra 1880 i 2014 til 1778 beboere i 2026, dette i kontrast til en stigning fra 1800 i 2007 til 1880 beboere i Hvorfor dette knæk på kurven i 2014, der giver et negativt billede af udviklingen i Ferritslev-Rolfsted? Hvilke parametre ligger til grund herfor? I prognosen er der alene beregnet stigninger i befolkningstallet for Ringe, Faaborg /Diernæs og Årslev, medens der for de øvrige sogne er beregnet fald i befolkningstallet. Af Cowis bosætningsanalyse april 2014 tabel side 34 fremgår, at der regnes med en vækst på 200 indbyggere i Rolfsted-Ferritslev fra 2014 til 2033 for at opnå en samlet vækst på 2000 indbyggere. To meget forskellige scenarier for områdets udviklingspotentiale! Hvad er forklaringen herpå?

2 FERRITSLEV- ROLFSTED LOKALRÅD Ad.2. Udbud af private byggegrunde I Flyttemønstre og Boligmarked baggrundsanalysen tabel side 41 angives, at der er 2 private byggegrunde til salg. Det er en decideret fejl, idet det er 35 private byggegrunde til salg i de tre udstykninger på savværksgrunden, Højager Alle og Hemmegårdsvej! Dette indikerer desværre et manglende kendskab til og opbakning til udbuddet af private grunde i kommunen. Salg af de private grunde er vigtige for udviklingen, og der bør ikke ensidigt fokuseres på udvikling ved salg af kommunale grunde. Udbuddet af grunde er en vigtig parameter for tiltrækning af tilflyttere, og kommunen bør derfor også aktivt støtte kendskabet til og salget af de private grunde Vi håber på kommunalbestyrelsens erkendelse af udviklingspotentialet i vort lokalområde og støtte til udviklingen af Ferritslev-Rolfsted. Med venlig hilsen Ferritslev-Rolfsted Lokalråd Erik Sønderskov formand FERRITSLEV-ROLFSTED-HUDEVAD-KAPPENDRUP-FERRITSLEV-ROLFSTED-HUDEVAD-KAPPENDRUP

3 Udkast til projektbeskrivelse for pilotprojektet Borgerbudgettering i Allested-Vejle Udarbejdet af lokalrådet og aktionsgruppen i Allested-Vejle August 2014

4 Projektbeskrivelse for pilotprojektet Afholdelsee af lokalvalg /borgerbudgettering i Allested-Vejle Udarbejdet af lokalrådet og aktionsgruppen i Allested-Vejle, den 15. august Indledning Da Allested-Vejle Skole blev lukningstruet i juni, medførte det straks en protestdemonstration fra borgernes side, hvor en tredjedel af landsbyens indbyggere kørte i et vogntog til et borgermøde for at føre en intens og følelsesladet debat med de ansvarlige politikere. Umiddelbart efter borgermødet tog borgerne i Allested-Vejle en beslutning om at kæmpe for deres by. Ikke ved at demonstrere eller protestere, men ved at tage ansvar for deres lokalområde og skabe udvikling for at undgå afvikling (lukning af skolen). En aktionsgruppe blev dannet af borgere, som indtil dette tidspunkt ikke deltog i det frivillige arbejde i byen. Dvs. aktionsarbejdet blev ikke udført af de sædvanlige Tordenskjolds Soldater. En facebook side Bevar Allested-Vejle Skole blev oprettet og udviklede sig hurtigt til at have omkring unikke besøgende, hvilket tyder på, at interessen for landsbyens sag blev fulgt af andre interesserede end landsbyens borgere. En lang række arrangementer blev gennemført med stor opbakning af borgerne og de frivillige foreninger og klubber i lokalsamfundet. Efter kort tid fjernede politikerne skolen fra listen over lukningstruede skoler. Nu hvor skolen ikke længere er lukningstruet, fortsætter borgerne alligevel deres engagement og sin involvering. Aktionsgruppen har sat nye mål, som lokalbefolkningen bakker op omkring. F.eks afholdte man en event på første skoledag, som et utal af virksomheder var med til at finansiere, og hvor over 400 borgere deltog. Og facebook siden besøges af ca unikke brugere om ugen. Historisk set tager det normalt lang tid at styrke og opbygge et lokaldemokrati. Truslen om at lukke Allested-Vejle skole har på kort tid skabt en høj grad af involvering fra borgernes side i såvel kommunens som landsbyens anliggende. Der er hermed skabt en unik mulighed for at intensivere og udbrede borgernes involvering og engagement. Ved netop at gennemføre borgerbudgettering i Allested-Vejle vil kommunen kunne skabe de rigtige rammer for, at lokaldemokratiet i Allested-Vejle manifesterer sig yderligere hvilket kan have en afsmittende effekt på resten af lokalsamfundene i kommunen. Dette notat beskriver en køreplan til, hvorledes man kunne gennemføre borgerbudgettering i Faaborg-Midtfyn, startende som et pilotprojekt i Allested-Vejle. 1.

5 2. Konceptbeskrivelse Borgerbudgettering er en demokratisk proces, hvor en række ildsjæle medvirker til at mobilisere andre fra lokalsamfundet om at stille forslag til projekter, der kan gennemføres. Pointen er, at det ikke er ildsjælene selv eller et udvalg, der alene bestemmer, hvem der skal have pengene. Det gør alle borgere, der møder op og afgiver sin stemme til lokalvalget. Med borgerbudgettering bliver ejerskabet af processen og af projekterne lagt helt ud til borgerne selv. Projektet gennemføres på lokalt niveau, og kun dem, der bor inden for det definerede område, har ret til at stemme. Det får folk, der ellers ikke er vant til at deltage i den demokratiske proces, til at møde op og deltage - og jo flere gange folk får den oplevelse, des mere deltager de. 3. Formålet Formålet med borgerbudgettering i Allested-Vejle er således at styrke det lokale sammenhold, borgernes involvering i sit lokalområde og sin kommune samt udbrede interesse for og involvering i den demokratiske proces. 4. Målsætning Målsætning med borgerbudgettering i Allested-Vejle er, at over to år (to borgerbudgetteringer) skal 50% af borgerne deltage i afholdelse af lokalvalg. 5. Ansvarlige Lokalrådet og aktionsgruppen i Allested-Vejle vil være primus motor for gennemførelse af borgerbudgettering i Allested-Vejle. Dette sker i samarbejde med kommunen og lokalsamfundets foreninger og klubber. 6. Målgruppen Alle borgere i Allested-Vejle (i sognene Vejle og Allested) over 18 år. Køreplanen for borgerbudgetteringen Køreplanen kan inddeles i tre faser: Den indledende fase Den gennemførende fase Den opfølgende fase 6.1. Den indledende fase Denne fase består af det indledende forarbejde, dvs. tidsperiode indtil borgerne involveres. A. Indledende møder mellem kommunen og lokalrådet/aktionsgruppen Der afholdes indledende møder mellem kommunen og lokalrådet/aktionsgruppen, hvor forventninger afstemmes, og ansvarsområder fordeles. Der udarbejdes en egentlig konceptbeskrivelse, derunder med beskrivelse af baggrundskriterier og spilleregler (hvem kan stemme, hvilke projekter kan indstilles osv.), angivelse af målsætning og tidsplan. Kommunen beslutter omfanget af projektpenge og godkender det endelige budget. Evt. indhentes erfaringer i Odense, hvor man har gennemført borgerbudgettering. Action: Aktionsgruppen udarbejder konceptbeskrivelse. Kommunen beslutter omfanget af projektpenge og godkender det endelige budget. B. Klargøring De fornødne dokumenter såsom f.eks. skema for indlevering af projekter mm. udfærdiges. Aftaler indgås med skole for lån af lokaler mm. Action: Kommunen udarbejder de fornødne dokumenter. Aktionsgruppen indgår aftaler med skole osv. 2.

6 C. Involvering af foreninger mm. Der afholdes et møde med foreninger, klubber, meningsråd mm., hvor køreplanen for gennemførelsen af borgerbudgetteringen præsenteres. Vigtigt er, at hver forening tildeles en opgave således, at borgerinvolveringen allerede sker her. Action: Aktionsgruppen udarbejder powerpoint til mødet og præsenterer konceptet Den gennemførende fase I. Pressekontakt Der udarbejdes nyhedshistorier, som sælges ind til de lokale medier, såsom Fyens Stiftstidende, P4 Fyn, TV2Fyn. Action: Aktionsgruppen udarbejder nyhedshistorier, som godkendes af kommunen. Aktionsgruppen foretaget indsalget til medierne. II. Indkaldelse til borgermøde Lokalrådet og aktionsgruppen indkalder til et borgermøde. Indkaldelsen vil foregå via en særlig facebook side oprettet til formålet, aktionsgruppens facebookside, lokalrådets hjemmeside, Allested-Vejle facebooksiden og via trykte invitationer, som husstandsomdeles af de frivillige foreninger. Endelig opsættes opslag hos de lokale forretningsdrivende. De lokale medier inviteres. Action: Aktionsgruppen opretter facebookside og står for pressekontakt. Lokalrådet og kommunen laver omtale af projektet på deres hjemmeside med links til facebooksiden III. Afholdelse af borgermødet Borgermødet afholdes på Allested-Vejle Skole, hvor borgerbudgettering præsenteres, og proceduren for deltagelse gennemgås. For at sikre størst mulig deltagelse afholdes mødet i forbindelse med en kulturaften. Kulturaften er et eksisterende halvårligt arrangement, hvor landbyens borgere mødes og spiser aftensmad sammen. Det allerede udformede indstillingsskema udleveres og lægges på web-medierne. Action: Aktionsgruppen og kommunen præsenterer sammen konceptet. Aktionsgruppen står for pressekontakt. IV. Indstilling af projekter I en periode på to måneder kan alle borgerne pr. indsende en beskrivelse af et projekt, som man ønsker gennemført. Action: Kommunen modtager og registrerer projektindstillingerne. Kommunen afleverer beskrivelse af hvert indkomne projekt til aktionsgruppen. V. Ansøgning om eksterne midler Så snart projekterne kendes, ansøges eksterne fonde mm. om finansiering således, at den samlede ansøgningspulje kan øges, og flere projekter gennemføres. Action: Aktionsgruppen søger om ekstern ekstra finansiering. Kommunen undersøger muligheden for støtte fra staten. VI. Borgermøde nr. 2 Efter endt ansøgningsfrist afholdes borgermøde nr. 2, ligeledes i forbindelse med en kulturaften. Her får ansøgerne mulighed for at præsentere deres projekter. Da succesnøglen for borgerbudgettering er deltagelse af så mange som muligt, og da ikke alle er interesserede i at skulle præsentere for en større forsamling, anbefales det, at hver projektstiller får stillet en stand til rådighed, hvor de på plancher kan beskrive projektet og borgerne kan indgå i en dialog med projektstillerne. Action: Aktionsgruppen opsætter stande for projektstillerne. 3.

7 VII. Offentliggørelse af projekter Beskrivelserne af projekterne offentliggøres ligeledes på borgerbudgetterings facebook side. Her kan borgerne ligeledes stille spørgsmål til projektstillerne på en åben måde således, at de øvrige borgere kan følge med. Facebooksiden vil blive oprettet således, at den kan tilgås som en hjemmeside dvs. der kræves ingen facebookprofil for at følge med. Der udarbejdes løbende nyheder, som offentliggøres for at øge borgernes involvering. Action: Aktionsgruppen varetager håndtering og løbende vedligeholde af facebook siden. VIII. Klargøring til afstemning Der printes stemmesedler med angivelse af projekternes navne. Der organiseres valgtilforordnede. Der printes valgkort, som husstandsomdeles via de frivillige foreninger. Action: Kommunen printer stemmesedler og arrangerer valgtilforordnede. Aktionsgruppen sørger for at få indgå aftale med de frivillige foreninger omkring husstandsomdeling. VIIII. Lokalvalg To måneder efter offentliggørelsen af projekterne gennemføres et egentlig lokalvalg. Lokalvalget foregår på præcis samme måde som ved et kommunalvalg. Afstemningen foregår i lukkede bokse i gymnastiksalen på Allested-Vejle Skole. Valgtilforordnede sørger for, at der sker en registrering af borgerne. Legitimationen foregår via valgkortet. Der vil blive indrettet en cafe, hvor borgerne kan vente for at høre resultatet af afstemningen. De projekter, der har fået størst tilslutning, gennemføres. Såfremt projektet med den største tilslutning er budgetteret med det samlede borgerbudget, gennemføres alene dette projekt. Målet er dog, at flere projekter kan gennemføres, da det er med til at øge deltagelsen ved næste borgerbudgettering. Pressedækning på selve valgdagen, samt til offentliggørelse af resultatet. Action: Kommunen sørger for valgtilforordnede, stemmebokse osv. Aktionsgruppen er ansvarlig for bemanding af en cafe samt pressekontakt Den opfølgende fase Offentliggørelse af resultatet Resultatet offentliggøres på stedet og via facebook siden samme aften. Action: Kommunens offentliggør resultaterne på stedet. Aktionsgruppen offentliggør resultaterne på facebooksiden. Udbetaling af projektpenge Det foreslås, at kommunen betaler projektets indkomne fakturaer således, at borgerne ikke skal finansiere projektet selv i en mellemliggende periode. Action: Kommunen Pressedækning Der bringes historier i de lokale medier, efterhånden som projekterne realiseres. Action: Kommunen Evalueringsmøde Der gennemføres et evalueringsmøde, hvor kommunen, projektvinderne og lokalrådet/aktionsgruppen deltager. Action: Kommunen indkalder til og afholder mødet Gentagelse Som allerede nævnt siger al erfaring, at det kræver flere år for at opnå et lokaldemokrati. Det anbefales derfor, at borgerbudgettering gennemføres året efter igen. 4.

8 7. Tidsplan Pt. er der en stor involveringsgrad blandt borgerne i Allested-Vejle og dermed et godt udgangspunkt for opnåelse af succes med borgerbudgettering. Jo længere tid der går, inden der afholdes borgerbudgettering, jo større krav stilles der til aktionsgruppen for at fastholde borgerinvolveringen. Vi anbefaler derfor, at pilotprojektet Borgerbudgettering i Allested-Vejle allerede påbegyndes ved at planlægge i 2014 og gennemføre i primo Samt gentages i Budget Se vedlagte forslag 5.

9 Fra: Faaborg-Midtfyn Kommune Til: Faaborg-Midtfyn Kommune Sendt dato: (Tom) Modtaget Dato: :04 Vedrørende: Ny udviklingsstrategi - høringssvar Navn Adresse By Evt. telefonnr. Høringssvar - skriv eller kopier dit/jeres høringssvar ind her Sæt kryds Du kan også vedhæfte et bilag med dit høringssvar Vedhæft evt. bilag Vedhæft evt. bilag Marianne Jessen Fagsekratariat Pleje og Omsorgs MED-udvalg 5856 Ryslinge MED-udvalget tager udviklingsstrategien til efterretning og vil understøtte strategien i det omfang, hvor det berører ældreområdet. Jeg accepterer, at mit høringssvar offentliggøres på kommunens hjemmeside i høringsperioden. Ingen fil! Ingen fil! Ingen fil!

10 >>> Faaborg-Midtfyn Kommune :26 >>> Navn Frans Hejgaard Adresse Skallevej 6, Avernakø By 5600 Faaborg Evt. telefonnr. Høringssvar - skriv Faaborg-Midtfyn har udsendt Forslag til Udviklingsstrategi eller kopier Sammen om nødvendige forandringer til offentlig debat. dit/jeres høringssvar ind Jeg undrer mig over, at øerne Avernakø, Bjørnø og Lyø ikke er her nævnt med et ord, idet kommunens småøer ikke omtales i strategien på trods af, at de tre øsamfund er en del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Flere steder i debatoplægget nævnes øhavet, men som det er kommunen bekendt, ligger der tre øsamfund ude i dette øhav, som på enestående vis er med til at give kommunen et særkende, som de fleste kommuner i Danmark er misundelige på. Mangelen på opmærksomhed på øsamfundene er stærkt bekymrende, når det tages i betragtning, at de tre øsamfund i forvejen ikke er en del af eller nævnes i - kommunens Kommuneplan 2013, i kommunens udviklingsstrategi eller ikke har betydning for kommunens udviklingsmål og politikker. Og nu heller ikke er en del af udviklingsstrategien. Er Faaborg noget særligt? Hundredevis af byer i Danmark ligger ved havet. Og langt flertallet af disse byer har bedre badestrande end Faaborg og omegn. Utallige af kystbyerne i Danmark har ligesom Faaborg enestående museer og lokale seværdigheder, men vægterne i Ebeltoft og Ribe guider altså turister rundt i mere charmerende historiske byer end Faaborgs vægtere. Faaborg By har helt klart sin egenart, men byen taber til en række andre danske kyst købstæder i sin attraktionsværdi på grund af sit fåtal af attraktioner sammenlignet med andre købstæder/bysamfund ved den ca km. lange danske kyst.

11 Udviklingstrategien omtaler et håb om, at Faaborg kan blive et center havaktiviteter med surfing m.v. Det er nok muligt, men Faaborg kan aldrig blive et afgørende center i Danmark, når der sammenlignes med de eksisterende aktiviteter ved eksempelvis Nr. Vorupør og Fanø. Faaborg kan måske blive et hyggeligt lokalcenter for sådanne havaktiviteter, og det er også OK. Faaborg-Midtfyn Kommune bør være opmærksom på, at det er hurtigere med bil at komme fra den tyske grænse til Hvide Sande end til Faaborg. Vores farvand er nok bedre egnet end Vesterhavet til havkajakker, så få det videreudviklet med landingsfaciliteter, shelters, toiletter osv. Har Faaborg overhovedet noget de andre ikke har Ja, med en enkelt undtagelse. For Svendborg Kommune har det samme. Og fællesnævneren er, at begge kommuners bagland ligger op til Det sydfynske Øhav med tre beboede småøer til hver. Begge kommuner har sine egne attraktioner i baglandet til øhavet. Og så er Svendborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune så heldige, at de er naboer, og kan udnytte agglomerationsværdien ved netop at være naboer og bagland til seks småøers lokalsamfund. Så Faaborg-Midtfyn Kommune har sammen med Svendborg Kommune noget, som ingen andre kommuner i Danmark har: seks beboede småøer i det berømmelige sydfynske øhav. Det highlightes i udviklingsstrategien, at Faaborg-Midtfyn Kommune har med det unikke ø-hav, den rige natur og den omfattende kulturarv noget ganske særligt at byde på. Jeg kan ikke være mere enig. Men udsagnet kommer ikke ind på, og lægger ikke op til, at kommunen vil foretage sig noget aktivt for at fremme de enestående muligheder, der er i det beboede øhav. For: man kan ikke have et øhav uden øer. Og her har Faaborg sin chance. Ingen Faaborg uden øer ingen øer uden Faaborg Jeg vil foreslå, at der i den endeligt vedtagne udviklingsstrategi vil fremgå, at Faaborg-Midtfyn Kommune i planperioden vil udarbejde en masterplan, der eksempelvis - nævner de tre øer på kortet side 14, - fastslår Faaborg-Midtfyn Kommunes mål for de tre øsamfund,

12 Sæt kryds Du kan også vedhæfte et bilag med dit høringssvar Vedhæft evt. bilag Ingen fil! Vedhæft evt. bilag Ingen fil! - redegør for turist- og friluftspotentialerne for øerne i øhavet, hvor Faaborg er udgangspunktet, - anviser eksempler på friluftsaktiviteter, hvor udgangspunktet er øerne, - åbner op for muligheder for helårs turisterhverv på øerne i kommuneplanen, - anbefaler private- og organisatoriske aktører i Faaborg at fokusere på øerne og samarbejde med dem (hvorfor er eksempelvis øhavsstien ikke ude på øerne?), - anviser naturoplevelser og naturadfærd på øerne, herunder Natura 2000-området på Avernakø, - pålægger Ø-Færgen at merindtjene væsentligt ved øget aktivitet gennem blandt andet at markedsføre oplevelsen af sejlturen i Det sydfynske Øhav, og - tilpasse Ø-Færgens sejlplan efter kommunens turistmæssige mål for Avernakø og Lyø, og målet for den befolkning, der bor og gerne vil bo - på øerne. Og husk: Hvis der ikke er aber i buret, er der ingen, der gider besøge zoo. Citat: Bjørn Karbo. Uden for Faaborgs dørtærskel ligger et utal af muligheder for øget indtjening og beskæftigelse både i Faaborg og på øerne. Hvis man skal besøge de enestående øsamfund, og ikke sejler selv, så er udgangspunktet fra Faaborg. Og da jeg stadig er østjyde, men bosat fast på Avernakø i 17 år, må min jyske konklusion på dette indlæg være: Øernes fremme er Faaborgs nemme. Jeg accepterer, at mit høringssvar offentliggøres på kommunens hjemmeside i høringsperioden. Ingen fil!

13 >>> Faaborg-Midtfyn Kommune :36 >>> Navn alis jessen Adresse svendborgvej 440 By vester aaby Evt. telefonnr. Høringssvar - skriv eller kopier dit/jeres høringssvar ind her Jeg sidder lige og læser invitation til dialogmøder omkring profiler for kommunens områder. Det er træls at se, at i påtænker at markedsføre kommunen med friskolerne. Hvorfor ikke markedsføre kommunen med landets bedste og pædagogisk førende kommuneskoler. Sæt kryds Du kan også vedhæfte et bilag med dit høringssvar Vedhæft evt. bilag Vedhæft evt. bilag Hvorfor ikke booste kommuneskolerne, som er fælles for os alle. Et fantastisk udviklings- og mødested for vores børn på tværs af samfundslag, kulturer m.m. Brug pengene til udvikling af kommuneskoletilbuddet, det vil friste evt. tilflyttere. Alle os der bor her vil gerne være stolte af vores skoler, - og frem for alt få lyst til at sende vores lokale børn i kommuneskolen, - som det bedste tilbud. Venlig hilsen Alis Jessen Jeg accepterer, at mit høringssvar offentliggøres på kommunens hjemmeside i høringsperioden. Ingen fil! Ingen fil! Ingen fil!

14 Fra: Faaborg-Midtfyn Kommune Til: Faaborg-Midtfyn Kommune Sendt dato: (Tom) Modtaget Dato: :48 Vedrørende: Ny udviklingsstrategi - høringssvar Navn Lektor cand. mag Frants Andreasen Adresse Odensevej 4 By Faaborg Evt. telefonnr. Høringssvar - skriv eller kopier dit/jeres høringssvar ind her En ommer, Faaborg-Midtfyn! Velbeslåede pensionister skal motiveres til at flytte til Faaborg fra Nord Sjælland. Det er en af de lysende ideer man støder på, når man går igennem Faaborg Midtfyns materiale om udvikling af Faaborg området. Man må jo både le og græde, når man læser den slags. Vi må da heller ikke håbe, at kommunen får held med strategien, for så bliver der godt nok god plads på Faaborg Gymnasium! De forslag man i øvrigt støder på i materialet har nøgleord som hjemlig hygge, kultur, museer, natur osv. Her er virkelig noget som vil få sat gang i væksten i Faaborg området. Vi mangler helt at få at vide, hvad man vil gøre for at afbøde, den katastrofe, som den fremtidige lukning af slagteriet vil betyde for byen og dens omgivelser. For det første er der jo tale om et voldsomt tab af industriarbejdspladser på selve slagteriet og for det andet vil der blive et stort fald i efterspørgslen efter det lokale erhvervslivs ydelser, når en så stor virksomhed forsvinder. Hvad så med alle de håndværkere, der har haft arbejdsopgaver for slagteriet? Det er der ingen der beskæftiger sig med i hvert fald så man kan få øje på det. Det er underligt at man slet ikke sporer ildhu, engagement og nytænkning hos dem der har ladet sig vælge og ansætte til at bidrage til at løse Faaborgområdets vækstproblemer. Det man savner, er, at man har gjort sig forestillinger om, hvordan man: Understøtter udviklingsmulighederne for de virksomheder, der allerede er i Faaborg. Det drejer sig om hele paletten: industrivirksomheder, håndværkere, handelsvirksomheder, liberale erhverv og offentlige tjenester. Styrker og udvikler Faaborgs eneste uddannelsesinstitution, udover folkeskolen, som udgøres af Faaborg Gymnasium med VUC. Vil arbejde med at få nye virksomheder til at etablere sig i byen Får unge pendlerfamilier til at bosætte sig i byen.. Faaborg har altid været en by med et alsidigt erhvervsliv, der har bestået af industri, håndværk, handel, søfart og liberale erhverv hvortil kom forskellige offentlige servicevirksomheder så som,

15 Sæt kryds Du kan også vedhæfte et bilag med dit høringssvar Vedhæft evt. bilag Vedhæft evt. bilag offentlig administration, sundhedsvæsen, politi og retsvæsen. Takket være ikke mindst Venstre- og socialdemokratisk ledede regeringer har man tappet kommunen for hovedparten af de offentlige tjenester, som tidligere var et vigtig og betydningsfuldt element i byens erhvervsliv. Nu vil kommunalbestyrelsen altså se bort fra at det er nødvendigt at styrke de private produktionsvirksomheder, liberale erhverv og resten af den offentlige administration og i stedet arbejde på, at Faaborg mere eller mindre bliver udlagt som frilandsmuseum. Som præsten sagde da han skulle sige ære være Det bliver værre og værre Til slut kan man spørge om, med hvilken ret og med hvilken indsigt kommunalbestyrelsen kan tillade sig at planlægge at spolere et helt bysamfund? Jeg accepterer, at mit høringssvar offentliggøres på kommunens hjemmeside i høringsperioden. Ingen fil! Ingen fil! Ingen fil!

16 Til Faaborg Midtfyn Kommune Der er opstået en modstand mod begrebet udkantsdanmark og jeg mener at det kunne give planlæggere ideer, hvis de kiggede lidt på hjemmesiden Oprør fra udkanten, som er opstået på Ærø. I vores område vil vi invitere initiativtagerne til at holde et oplæg 17 november, så det vil utvivlsomt brede sig. De har mange gode ideer og jeg har kopieret 2 af disse indlæg fra siden. Første er meget konkret og flere af hendes ideer kunne bruges i vores kommune. Andet oplæg er meget spændende, men vil kalde på landspolitik. Her mener jeg at kommunens politikere burde gå sammen og få Christiansborg i tale. Tanken om særlige moms/skatteregler eller andre lempelser er en meget effektiv løsning. Det er som nævnt i artiklen set i flere lande i Europa, men også i Afrika, hvor der blev givet små microlån, så den enkelte selv kunne skabe en indtægt ved egen drivkraft. Jeg var i foråret i Sydamerika og besøgte området omkring verdens sydligste by Ushuaia. Det er klart at de var i udkanten af det kæmpemæssige land og med et hårdt klima. Her har de sænket skatten i forhold til resten af landet og det har tiltrukket mange virksomheder især indenfor elektronik, men også andet. Det var tydeligt at se på området at de havde andet at leve af end de turister som kom for at se på sæler og pingviner og den flotte natur. Læs den sidste artikel han skriver det langt bedre end jeg kan. Første indlæg: 1. Infrastruktur: Små busser til pers. Som kører km på literen vil være velkommen i stedet for store busser + harmonikabusser, som kører små 3 km pr. liter diesel og næsten ingen passagerer. Busselskaberne ved hvornår der er trængsel, måske 2 gange dagligt. 2. Sælg sommerhuse til EU-borgere med restriktioner som stakitter i det åbne land er forbudt og hvad der ellers hører til. 3. Sælg nedrivningshuse til private for 1000 kr. til kr. med pligt til nedrivning indenfor 2 år. 4. Ønske om ændring til personer, der ejer sommerhus, at kunne få tildelt helårsstatus indenfor 2-4 år i stedet for 8 år. Det vil give mere og hurtigere indkomstskat til kommunerne. Der er større tilflytning til sommerhuskommunerne pt.

17 5. Fx 2 mdrs. Indkomstskat årligt fra ejerne af sommerhuse til de kommuner, hvor sommerhusejere har sommerbolig. 6. Ide til iværksætter: Købmandsbiler så store som biblioteksbiler, som kører ud i de små landsbyer. Kendte en familie i Holland. De startede med 1 bil, men endte med 5 biler. 7. At handelsstandsforeningerne lærer at have åbent samtidig med supermarkederne i den hjemlige by. Åben fx fra kl Der er mange personer der ikke orker de store supermarkeder på vej hjem. De lokale retter såmænd hurtigt ind. Venlig hilsen Nanna Trojel okt Andet indlæg: Kunne SEZs ende Oprørene fra Udkanten? Af John Moloney Det er generelt vanskelige tider, men Danmark har som helhed befolkningstilvækst, og overordnet set klarer landet den økonomiske krise rimeligt. Det er kun på øerne, herunder Ærø, Samsø og Læsø, og i visse landdistrikter, at den økonomiske recession er ved at få en alvorlig effekt i forhold til affolkning. Der er derfor behov for at skabe bedre forudsætninger for at opretholde levedygtige samfund og skabe udvikling i disse områder. Hvis ikke der skabes et alternativ til den hidtidige indsats, vil øerne gradvist udhules som samfund. Faldet i indbyggertal på øerne har været stabilt, for Ærøs vedkommende svagere grundet diverse bosætnings initiativer. Ærø og de øvrige øer har udvist både opfindsomhed og iværksætterånd, samtidig med at man i et vist omfang har adgang til støtteordninger fonde, puljer o. lign. Den demagogiske udvikling og deraf følgende stramme defensive økonomisk styring og en infrastruktur som udgør en barriere for et ø samfund vanskeliggør initiering af offensive tiltag. Tendensen er altså en fortsat udhuling af ø samfundene. De hidtidige foranstaltninger synes derfor utilstrækkelige. Som naturlig konsekvens af centralisering udvikler demografien sig negativt for de små øsamfund med stadigt vanskeligere indtægtsmuligheder. Nå man anskuer denne tendens, er hidtidige foranstaltninger utilstrækkelige hvis man ønsker fortsat liv på øerne. Der er derfor behov for helt nye og grundlæggende reformer hvis udviklingen skal vendes. Kigger man ud i verden, er områder i tilbagegang enten blevet reddet gennem oliefund eller ved at man har etableret Special Enterprise Zones (SEZ). SEZ har bl.a. vist sig som et effektivt redskab i USA og Storbritannien, og synes i øvrigt at fungere bedst i lande med lav arbejdsløshed. SEZ har også været brugt som et alternativ i Norge; Tyskland håndterer effektivt hele det tidligere Østtyskland som en SEZ.

18 SEZ har generelt været rettet mod at udløse og forstærke økonomisk aktivitet, snarere end at genoprette indbyggertal. Men de to er uløseligt forbundne, og i Danmark her tænkes specielt småøerne - kunne man bruge SEZ i en tilpasset form til at optimere tilflytningsindsatsen, samtidig med at man rettede fokus på at fremme erhvervsliv og økonomi. Nogle centrale og meget interessante elementer i SEZ er bl.a. nedsættelse af salgsmoms, stimulering af beskæftigelse og flere dispensationsmuligheder i forhold til den lovgivning der generelt omgærder erhvervslivet. Det virker derfor åbenlyst, at man kunne få et effektivt redskab i SEZ, hvis man implementerede systemet i de sårbare områder i Danmark, hvor virkelysten er stor, men mulighederne begrænsede. Virkningerne af økonomiske foranstaltninger og skatteændringer er meget vanskelige at forudsige præcist, men ingen seriøs analytiker ville betvivle, at en reduktion af momsen på så lidt som 10% ville få en overmåde positiv effekt på den økonomiske aktivitet på Ærø og lignende områder. For at målrette indsatsen specifikt mod at øge tilflytningen, kunne en dansk SEZ specialdesignes til at omfatte incitamenter til husbyggeri eller renovering, og en målrettet optimering af strukturelle elementer som f.eks. forbedrede bredbåndsforhold. Argumentet mod at indføre SEZ i Danmark baserer sig ikke på en generel betvivlelse af, om hvorvidt det ville fungere. Faktisk er det med temmelig stor sikkerhed den eneste løsning, der i skrivende stund kunne fungere. Problemet ligger desværre i den generelle holdning til, hvad der er acceptabelt i forhold til beskatning i Danmark. Af forskellige årsager er konceptet om en regional differentieret beskatning næsten tabu i Danmark. Det lader til at stride mod den generelle forestilling om et retfærdigt samfund, hvor alt fordeles ligeligt. Denne opfattelse har gennem de sidste 30 år tjent Danmark godt. Men for at parafrasere John Maynard Keynes, den største økonom i det 20. århundrede: "Hvis kendsgerningerne skifter, så skifter jeg mening - hvad gør du?" Det flade, nationale beskatningsniveau virkede fint, da landets økonomi i sin tid boomede. Men kendsgerningerne har ændret sig: Flere steder i det såkaldte 'Udkantsdanmark' er ikke bare holdt op med at vækste - de er midt i en ødelæggende og definitiv tilbagegang. Hvis regeringen ønsker at gøre alvor af målsætningen om at tilgodese andre områder end København, og hvis man rent faktisk ønsker at "sætte skub i tingene", så kaldes der nu på alternativer, der tidligere har været betragtet som uacceptable. Dette især hvis disse alternativer reelt kunne gå hen og vise sig virkelig effektive. I hvert fald modtager Ærø, og andre steder i lignende omstændigheder, en anselig mængde støttemidler: Hvis man har brug for midler, ansøger man hos en fond eller et ministerium. Men hvad er forskellen? Hvorfor opfattes det som rimeligt for steder som Ærø at ansøge om særlige midler fra centrale kilder til et projekt, samtidig med at man anser det som uretmæssigt, at denne hjælp distribueres mere direkte - og for den sags skyld langt mere effektivt som en momsnedsættelse? Den hidtidige måde at anskue sagerne på, giver ikke længere mening, og med de ændrede vilkår, har vi brug for at forholde os meget konkret til økonomiske tænkere som John Maynard Keynes, for at forstå tingene i deres rette sammenhæng.

19 Der et mange andre indvendinger mod SEZ, og af disse kan bl.a. nævnes, at man anser det for umuligt at opnå bred opbakning fra de værdigt trængende områder, på grund af den forventede indbyrdes konkurrence mellem disse. Kritikken og forbeholdet går på, at hvis man skulle forsøge at få gennemført en SEZ-status på Ærø, ville processen givetvis blive saboteret af indsigelser fra andre øer, som ville kalde det en urimelig forskelsbehandling. Svaret på dette er ligetil, og bygger på præcis det samme princip som den nuværende procedure med uddelegering af fonds- og udligningsmidler. Det første skridt er ganske enkelt at etablere konceptet for den danske SEZ. Det vil sige, at regeringen egentlig kun behøver godkende idéen om at oprette SEZ med det sigte at stoppe affolkningen af landdistrikterne i Danmark. Derudover skal man naturligvis specificere det konkrete indhold af en dansk SEZ; det vil sige, at man sammensætter en pakke af foranstaltninger, hvor en reduktion af salgsmomsen til 10% eller derunder ville udgøre den centrale søjle. Derpå etableres en særlig SEZ-komité, der skal føre de mere komplekse dele af etableringen ud i livet. Så snart de anførte foranstaltninger er implementeret, ville det være op til den enkelte kommune - heriblandt Ærø - at overbevise den siddende SEZ-komité om berettigelsen til SEZ-status. Dette er ligesom at ansøge LAG- eller fondsmidler. Den politisk sårbare del af processen vil på denne måde forsvinde ud af regnestykket. De siddende politikerne ville endda kunne tage æren for indførelse af foranstaltningen, mens specialister og embedsmænd i SEZ-komitéen vil stå med den reelle opgave at træffe de svære beslutninger. I forhold til Statskassen og de offentlige midler, så vejer det også til sagens fordel, at der næsten ingen upfront omkostninger vil være i forbindelse med ordningen. Omkostningerne vil reelt kun forekomme som reducerede momsindtægter, men hvis pakken ellers sammensættes optimalt, vil dette under alle omstændigheder blive opvejet af øget økonomisk aktivitet. I alle tilfælde udgør den samlede befolkning på hhv. Ærø, Samsø og Læsø kun ca. 0,2% af den danske befolkning - og det vil i sagens natur svare til en meget lille procentdel af de tabte momsindtægter set i det store perspektiv. En reduktion af moms på øerne vil således ikke medføre synderlige meromkostninger for den danske statskasse. Desuden vil ordningen typisk afskaffe sig selv, når den efter fem eller 10 år har fået den tilsigtede effekt. SEZ har begrænset levetid, og når den økonomiske dynamik og genoprettelsen af indbyggertallet er godt etableret, så viser erfaringen, at SEZ har udspillet sin rolle og fint kan nedlægges. Til spørgsmålet om det urimelige eller ulige ved SEZ, må det anføres, at ordningen netop udligner eksisterende uligheder snarere end at skabe dem. Dette ligger i direkte tråd med regeringens indenrigspolitik, hvor udligningsordninger som bekendt udgør en central del. En væsentlig grund til at landdistrikterne affolkes, er fordi de er dyre at leve i, og en væsentlig grund til, at landdistrikterne er dyre at leve i er, at skiftende regeringer har centraliseret faciliteter, services og større offentlige institutioner i de største byområder. Her tænkes især København, Århus, Odense og Aalborg. Indførelsen af SEZ vil reelt bibringe en mere retfærdig fordeling i, fordi man ved at fritage erhvervsdrivende for 10-15% momsbyrde, udligner de ekstraomkostninger der er ved ikke at bo i en af de større byer.

20 En ting er klar. Hvis vi fortsætter med at argumentere og politisere i én uendelighed om broer og færger, som vi altid har gjort, så vil øer som Ærø snart dø mellem hænderne på os. Danmark bryster sig af at være en nation af øer, og nationens arv og identitet hænger uløseligt sammen med havet og den historie der er knyttet til øerne. Skal vi og den danske regering blot se handlingslammede til, mens denne arv forgår? Der skal handles nu og der skal handles hurtigt. Ellers må vi indstille os på, at vores generation bliver den sidste, der får mulighed for at nyde Ærø og landets andre øer som blomstrende og aktive lokalsamfund. John Moloney Ærø Opdateret okt 2014

21 Fra: Faaborg-Midtfyn Kommune Til: Faaborg-Midtfyn Kommune Sendt dato: (Tom) Modtaget Dato: :09 Vedrørende: Ny udviklingsstrategi - høringssvar Navn Lise Bendix Madsen Adresse Kløvervej 29, Sdr. Nærå By 5792 Årslev Evt. telefonnr. Høringssvar - skriv Sdr. Nærå, den 26. oktober 2014 eller kopier dit/jeres høringssvar ind her Kommentar til Forslag til Udviklingsstrategi for Faaborg-Midtfyn Kommune, Sammen om nødvendige forandringer Tak for et godt og ideskabende dialogmøde om udviklingstrategien for Faaborg-Midtfyn Kommune, i Nr. Lyndelse torsdag den 23. oktober Det nævnes i udviklingsstrategien, at det er nødvendigt med en tilvækst i befolkningen på 2000 mennesker inden år Og naturligvis tænker man på pæne veluddannede borgere med godt arbejde, der kan give gode skattekroner til fællesskabet. Det er et stort ønske for alle kommuner med faldende befolkningstal, så vi er i hård konkurrence om de få familier. I strategien opfordres vi til at se os selv i større sammenhænge. Derfor dette indlæg og forslag. I verden omkring os er millioner af mennesker på flugt fra krige, forfølgelse og fattigdom. Borgerkrigen i Syrien sender ulykkelige mennesker på flugt i hele Europa. I Danmark taler man om at modtage få tusinder, og mange opfatter flygtningene som en byrde. Det er en misforståelse. Der er tale om kæmpe ressource af mennesker, som vi skal tage godt imod. Vi skal hjælpe dem og integrere dem til borgere med et godt liv til fælles glæde for os alle. Vi skal gøre det sammen som borgere i en privilegeret kommune i et rigt land. Det er dog ikke kun en opgave for kommunens embedsmænd, sådan som det for en stor del har været indtil nu. Vi skal som borgere danne netværk omkring hver flygtningefamilie og hjælpe dem med at integreres i vores nabolag. Vi er rige på ressourcer, hvis vi arbejder sammen.

22 Hvis vi modtog 2000 familiesammenførte flygtninge i vores kommune nu, hvor vi er indbyggere, vil det betyde, at 4% af befolkningen skal integreres. 4 personer ud af 100, 2 familier blandt Kløvervejs ca. 50 boliger for nu at gøre det helt konkret. Modellen kan bruges i de fleste af kommunens boligområder, især i vækstområderne, hvor der er familieboliger til salg. Sælgerne er pensionister, der ønsker at flytte til en mindre bolig. Derfor skal der istandsættes eller bygges ældrevenlige boliger i bymidterne tæt på butikker, så man kan bo længst muligt i egen bolig. Det skal ske i samarbejde med de pensionister, der ønsker at sælge det store parcelhus og købe en attraktiv mindre bolig. Kommunen køber de nødvendige parcelhuse til flygtningefamilierne, der efterhånden som integrationen lykkes betaler mere husleje efter formåen, for til sidst at blive ejere af huset. Fra første dag mødes et netværk på 6-10 nabofamilier med den nye familie og hjælper med alt det, der er nødvendigt, når man kommer traumatiseret og tomhændet til en fremmed kultur i et fremmed land. Børnene går i de lokale børnehaver, skoler og instutioner, der kan bevares sammen med deres arbejdspladser. Forældrenes sprogundervisningen sættes straks i gang, og nabonetværket hjælper med at holde samtalen i gang og udvikle sproget. Det giver arbejde til sproglærere og senere til faglærere, når sproget er så godt, at efteruddannelsen kan gå i gang. En del flygtninge kan forventes allerede at være veluddannede, men det skal ikke være et kriterie for at bo her. Første generationen af flygtninge vælger oftest korte uddannelser, som f.eks sygehjælpere, håndværkere, landbrugsmedhjælpere. Dem bliver der brug for, når de ellers rescourcestærke pensionister blive rigtig gamle og har brug for hjælp. Håndværkerne kan bruges, når nye boliger skal bygges og forfaldne huse især på landet rives ned. Der bliver brug for flere hænder i landbruget efterhånden som det konventionelle landbrug må omdannes til økologisk landbrug. Denne udvikling er nødvendig for at skabe lokale, sunde fødevarer og for at komme landbrugets forurening af miljøet til livs. Udvilklingen må naturligvis ske i samarbejde med de strategier, der er nævnt side 7 i debatoplægget: 1. Strategi Fyn , 2. Vækstforum for Region Sysdanmarks regionale erhvervspolitik, 3 Udvikling Fyn. Det kræver også, at det lokale

23 erhvervsliv støtter op om ideen og kan og vil modtage lærlinge og ansætte svende. Anden generation af flygtninge er ambitiøse og flittige med gode sprogkundskaber og beriget med indtryk fra to kulturer. En stor del uddanner sig længe og vil ende med at blive de resourcestærke borgere, vi ønsker, flere år før De bliver borgere, der ønsker at bosætte sig i nærheden af deres familie. At modtage de mange flygtninge vil skabe øjeblikkelige job i intergationsarbejdet, skabe bedre lokalt sammenhold og på længere sigt et blomstrende og levende samfund, der vil være attrakktivt at bo i for endnu flere. Vi kan ikke hjælpe alle, men vi kan hjælpe mange, og måske vil tanken brede sig til flere udviklingskommuner. Vi kan, hvis vi vil! Jeg skriver dette ud fra min erfaring som kontaktperson og besøgsven gennem 20 år for Dansk Flygtningehjælp. Min familie har haft gode erfaringer og har stor glæde af at støtte flygtningefamilier fra Bosnien og fra Kosovo-Albanien. Med venlig hilsen Lise Bendix Madsen Kløvervej 29, Sdr Nærå 5792 Årslev Sæt kryds Du kan også vedhæfte et bilag med dit høringssvar Vedhæft evt. bilag Ingen fil! Vedhæft evt. bilag Ingen fil! Jeg accepterer, at mit høringssvar offentliggøres på kommunens hjemmeside i høringsperioden. Ingen fil!

24 Fra: Faaborg-Midtfyn Kommune Til: Faaborg-Midtfyn Kommune Sendt dato: (Tom) Modtaget Dato: :01 Vedrørende: Ny udviklingsstrategi - høringssvar Navn Liselotte Binau Adresse Bystævnevej 50 By Bøjden Evt. telefonnr. Høringssvar - skriv eller kopier dit/jeres høringssvar ind her Det kendetegner min egn, at kommunen ikke bryder sig om børn og ældre. De har fjernet den offentlige bustrafik så man er blevet voldsom afhængig af selv at skulle hente og bringe besøgende eller børn til og fra området, hvis de skal til nogen som helst aktiviteter væk fra bostedet. Det betyder også at det er svært at få legekammerater med hjem for muligheden for at komme tilbage igen er så godt som udtømt og cykelstier har vi ikke engang til erstatning for den manglende busforbindelse. Åh jo børnene kan hentes og bringe til og fra skole hvis altså de er villige til at skulle vente en time efter skole når de skal hjem igen eller man kan tage en teletaxi hvor man hele tiden ændrer på reglerne fordi man ingen styr har over priser, tidspunkter m.m. og hvis man altså ikke skifter planer undervejs for så har man nemlig et nyt problem. Man kan heller ikke engang finde ud at sammenkøre bestillingerne når folk skal fra banegården til feks. færgehavnen. En chauffør har fortalt hvordan man sender x antal biler til hver x antal personer der skal køres. Imens slæber gående turister rundt med deres bagage hele vejen fra Bøjden til Faaborg. De så vi slet ikke i det omfang vi ser nu :-(. Kan ikke se det miljømæssige eller økonomiske hensyn i det. Daginstitutioner er overfyldte med stor fare for børnenes sikkerhed og det er snart mere praktikanter/ vikarer eller elever der passer børnene end det er de faglærte. Men selvom det var de faglærte må der være en grænse for hvor meget man kan presse folk til opgaver der kræver mere en kvantitet. Tager man til nærmeste købsstad lukker butikkerne på stribe, så man lige så godt kan handle i nærmeste storby. Der er ingen politi, ingen pengebank, ingen hospitaler, dårlig ambulanceforbindelser m.m. Desuden er kommunen påbegyndt et større kloakeringsarbejde som rammer husejerne med store regninger der især rammer de svageste eller dem med laveste indtægter hårdt og der er ingen garanti på at den nye kloakeringen virker. Nogle af husejerne har vand som står op i toiletter eller kloakker når det regner meget. Teknisk miljøafd. mener det er fordi alle ikke er koblet på eller det er pga det mere regnvand man får. Det må man så leve med mens man venter på at alt bliver koblet til. Men hvem

25 Sæt kryds Du kan også vedhæfte et bilag med dit høringssvar Vedhæft evt. bilag Ingen fil! Vedhæft evt. bilag Ingen fil! får regningen hvis ikke den nye kloakering virker som man forventer?? Gad vide om det kunne være undgået hvis man sørgede for at hver husejers kloakering blev koblet på i samme omfang man gravede op ved deres huse? Så kunne man jo altid opkræve pengene senere hen? Behøver jeg nævne at kommunen foruden gerne vil spare mere på de ældre med ugegammelt vaccumpakket mad, mens de selv æder for skatteborgernes penge af den finere friske tilberedte mad på byens fineste hotel? Er det det forbillede man skal forvente af dagens politikkere? Hvordan har I tænkt jer at det skal gå med feks. Bøjdenboerne? Tror I på at folk gider flytte til sådan et sted hvor folk tvangsbindes fordi ingen gider flytte til et sted hvor alt lukker ned og hvor man alligevel må køre langt til næsten alt? Det var så en masse spørgsmål og bekymringer som jeg håber politikkerne kan give fornuftige svar på. Jeg accepterer, at mit høringssvar offentliggøres på kommunens hjemmeside i høringsperioden. Ingen fil!

26 Fra: Faaborg-Midtfyn Kommune Til: Faaborg-Midtfyn Kommune Sendt dato: (Tom) Modtaget Dato: :51 Vedrørende: Ny udviklingsstrategi - høringssvar Navn Tom Andreasen Adresse Skallevej 3, Avernakø By 5600 Faaborg Evt. telefonnr. Høringssvar - skriv For at få mere liv på øerne uden for højsæsonen, kunne eller kopier dit/jeres kommunen lave fri sejlads på øfærgen i ydersæsonen. Her høringssvar ind her tænkes der specielt i maj og september. Det ville give mere liv og større handel både i Faaborg og på øerne. Udgifterne vil være begrænset, da det fortrinsvis er øboerne som sejler med, og de som bekendt alligevel har gratis sejllads. Man har prøvet det med succes på færgen som sejler til Endelave. Der steg passage tallet i september fra det normale 5000 til Man kunne evt. bruge nogle af pengene fra den ekstra bevillig man har fået til færgedriften. Sæt kryds Jeg accepterer, at mit høringssvar offentliggøres på kommunens hjemmeside i høringsperioden. Du kan også Ingen fil! vedhæfte et bilag med dit høringssvar Vedhæft evt. bilag Ingen fil! Vedhæft evt. bilag Ingen fil!

27 Fra: Julia Juhl Weisser Til: Kari Bach Nielsen Sendt dato: (Tom) Modtaget Dato: :19 Vedrørende: Høringssvar fra anden vej Med venlig hilsen Julia Juhl Weisser Planlægger Plan, Udvikling og Fritid Faaborg-Midtfyn Kommune Mellemgade Faaborg Tlf. direkte: >>> Lea Storm Hansen :15 >>> Hej Julia Du får lige tre mails fra mig, som er høringssvar til udviklingsstrategien. De er blevet betegnet som spam, da det er den samme bruger, der har indtastet 3 forskellige høringssvar. Alle hans kontaktoplysninger er ens, og derfor betegnes de som spam. Men de gælder selvfølgelig stadig. De vil ikke figurere på det dataudtræk, I laver, når høringsperioden er slut, derfor får du dem her på mail. Mange hilsner Lea Storm Hansen Webkoordinator... Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe... T: M: E: leaha@fmk.dk W:

28 >>> :29 >>> Possible spam in powermail form on page with PID Spamfactor of this mail: 80% Failed Spamchecks: 0: sessioncheck failed Given Form variables: 656: Erik wonsbeck Hansen 657: agermosevej 8 658: Faaborg 659: 660: 661: Ville bare lige hører om man tænker på øerne? Mulighed for flere øboer / turister Ja mere liv. På de smukke øer Måske sætte prisen ned på billetter. Eller som trafikministeren sagde at alle danske færger skulle være stats ejet. Fordi færger skal være en forlængelse af danske lande veje. Lige som vores nabo lande. 666: Array hp: 662: Array 663: Array 664: Array

29 Fra: Julia Juhl Weisser Til: Kari Bach Nielsen Sendt dato: (Tom) Modtaget Dato: :20 Vedrørende: Høringssvar fra anden vej Med venlig hilsen Julia Juhl Weisser Planlægger Plan, Udvikling og Fritid Faaborg-Midtfyn Kommune Mellemgade Faaborg Tlf. direkte: >>> Lea Storm Hansen :16 >>> Mange hilsner Lea Storm Hansen Webkoordinator... Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe... T: M: E: W: >>> :26 >>> Possible spam in powermail form on page with PID Spamfactor of this mail: 80%