Øget konkurrence løfter produktiviteten

Transkript

1 April 2013 Øget konkurrence løfter produktiviteten 21 anbefalinger Listen over anbefalinger er dynamisk og kan løbende blive suppleret med flere anbefalinger fra panelet. Konkurrencehæmmende regulering bør fjernes Energi og Miljø 1. Regulering af energiforsyning bør fremme brugen af smart grid 2. De danske særregler om transport af affald bør afskaffes Transport 3. Afskaf dansk konkurssikring af flypassagerer 4. Undgå danske særregler for cabotagekørsel 5. Danske særregler i bus- og godskørselslov bør afskaffes 6. Grænsen for totalvægten for lastbiler skal hæves 7. Forsøgsordningen med modulvogntog bør gøres permanent 8. Danske særregler om godshåndtering i havne og terminalområder bør afskaffes Byggeri 9. Danske særregler om godkendelse af byggevarer i kontakt med drikkevand bør afskaffes 10. Danske særregler om brandkrav til lagre og andet erhvervsbyggeri bør afskaffes 11. Nationale komponentkrav for nye bygninger bør afskaffes 12. Skyggeregulering inden for byggeriet bør ikke finde sted 13. Nationale positivlister bør ikke hindre udenlandske aktørers adgang til nationale markeder 14. Modernisering af autorisationsordningerne for el, vvs og kloak It, tele og kommunikation 15. Danske særregler inden for it, tele og kommunikation bør afskaffes Håndhævelse 16. Ens håndhævelse af reglerne i Europa

2 Øget liberalisering og konkurrenceudsættelse vil fremme produktiviteten 17. Øget konkurrenceudsættelse af driften af det kommunale vejnet 18. Konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald 19. Konkurrenceudsættelse af vandsektoren 20. Konkurrenceudsættelse af selvejende institutioner 21. Konkurrenceudsættelse af vagtbranchen 2

3 Konkurrencehæmmende regulering Energi og miljø 1. Regulering af energiforsyning bør fremme brugen af smart grid Panelet anbefaler, at der skabes incitamenter til at fremme brugen af smart grid. Der er et stort forretningsområde i smart grid med udvikling af både nye teknologier og tjenesteydelser. Det handler om at få udviklet den rigtige regulering, der skaber incitamenter til at realisere potentialet ved fleksibelt forbrug og produktion. Det forventes, at en yderligere deregulering af energisektoren kan give væksteffekter. Dette gælder på slutbruger- og kundesiden, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er incitamenter til at tilbyde fleksibilitet på grund af reguleringen. I eksempelvis Storbritannien er der et marked for forskellige systemydelser, fordi UK s National Grid har udviklet en mere enkel regulering og klare rammer til serviceudbydere end i Danmark. Udviklingen af nye serviceydelser er et nyt forretningsområde i Storbritannien, som skaber vækst og beskæftigelse. For at give produktivitetsudviklingen de bedste vilkår anbefaler panelet en hensigtsmæssig justering af beskatningsreglerne, og at lovgivningen i Danmark hviler på følgende principper: Mulighed for variable el-priser over tid. Mulighed for timebaseret afregning for flere kunder. Klare og enkle regler for udvikling af smarte løsninger Et åbent markedsdesign, der muliggør, at mange aktører kan deltage i at virkeliggøre Smart Grid. Et effektivt samspil mellem el-, gas- og varmenettene, og lagring af energi er centralt med henblik på at sikre en optimal udnyttelse af vedvarende energi. Forskning, innovation og markedsmodning med internationalt sigte. 3

4 2. De danske særregler om transport af affald bør afskaffes Panelet anbefaler, at de danske særregler i forbindelse med grænseoverskridende transport af affald afskaffes. De danske miljømyndigheder kræver ekstra dokumentation for eksport af genanvendeligt affald til udenlandske genanvendelsesanlæg, hvilket der IKKE er krav om iflg. EU-reglerne (Forordningen om Grænseoverskridende Transport af Affald). Eksempelvis skal hollandske genanvendelsesanlæg forevise en miljøgodkendelse samt en procesbeskrivelse af, hvordan de fx omdanner/genanvender plasticaffald til nyt plastic, hvis danske affaldseksportører vil afsætte genanvendeligt plastaffald til anlægget. Genanvendelsesanlægget er allerede godkendt til denne procedure i Holland, hvorfor det ikke giver mening, at man fra dansk side stiller supplerende krav. Det medfører ekstra omkostninger, hæmmer adgangen for danske virksomheder til at afsætte genanvendelige materialer på lige konkurrencevilkår til oparbejdning i andre EU lande. De danske affaldseksportører får på denne måde en række ekstraudgifter, som medfører at de afregner affaldet til lavere priser hos de danske virksomheder, der er primærproducenter af affaldet. Dermed forringes konkurrencen og produktiviteten. De danske særregler bør afskaffes. 4

5 Transport 3. Afskaf dansk konkurssikring af flypassagerer Panelet anbefaler, at dansk konkurssikring af flypassagerer afskaffes. Sterlings konkurs medførte en politisk beslutning om ændringer i Lov om Rejsegarantifond, der betyder, at dansketablerede luftfartsselskaber skal tilbyde private rejsende (forbrugere) mulighed for at tilkøbe konkurssikring for rejsens pris og dækning af eventuelle hjemrejseomkostninger mm. Ændringen trådte i kraft 1. januar 2010, og har påført de danske luftfartsselskaber store byrder og omkostninger. Der har til dato været meget begrænset anvendelse af tilkøbsmuligheden (20 kr. per billet), og samtidig er lovens udstrækning blevet stadig mere begrænset, fordi begrebet dansketableret har vist sig kun at kunne forpligte de få selskaber, der har fysisk billetsalg i Danmark. Og det er stort set kun de danske selskaber, der er pålagt forpligtelsen, hvorimod deres udenlandske konkurrenter er friholdt. Er man registreringspligtig, er man også pligtig til at stille økonomisk garanti for sit forbrugerrelaterede salg. Man kan risikere at skulle stille en udvidet garanti på op til 100 mio. kr. med dertil hørende udvidet indrapporteringsfrekvens til Rejsegarantifonden. Samtidig er rejseselskaberne nødsagede til at foretage store ændringer af bookingplatforme, så kunderne får mulighed for at tilkøbe en konkursgaranti. Potentiale og effekt Loven er pt. under evaluering, og det bør være regeringens fokus ikke at stille danske virksomheder ringere i konkurrencen i et internationalt fungerende erhverv. Konkurssikringen bør derfor afskaffes. Det koster mange penge for en dansk virksomhed at efterleve disse regler, som kunne være blevet brugt på virksomhedens kerneforretning. Et eksempel på, hvad reglerne koster: Luftfartsselskab med 400 mio. kr. i årlig omsætning, hvoraf halvdelen er forbruger / privatsalg, altså 200 mio kr. I eksemplet anslås en tilkøbsprocent af konkursdækning på 50 % heraf (de 20 kr. som forbrugeren betaler). Det salg, der er omfattet af Rejsegarantifondsloven er altså lig 100 mio. kr. Administrationsbidrag til fondens drift: kr (2012) Lovbestemt normal garantistillelse: 2 mio. kr. Hvis rejsegarantifonden skønner det nødvendigt, kan de stille krav om forhøjet garanti: mio. kr. 5

6 Hertil kommer selskabets omkostninger til intern administration, rapportering til RGF og administration af booking platforme (og så selvfølgelig den oprindelige oprettelse af platformene). Men det løbende koster let ½ årsværk ca kr. Forpligtelsen er ganske konkurrenceforvridende og ude af proportion, fordi byrderne langt overstiger markedets behov. 6

7 4. Undgå danske særregler for cabotagekørsel Panelet anbefaler, at EU-reglerne for cabotagekørsel følges, og at der ikke indføres danske særregler på området. EU s forordning 1072/2009 fastlægger reglerne for cabotagekørsel, dvs. udenlandske lastbilers mulighed for at køre indenlandsk godstransport mellem to danske destinationer, og tilsvarende danske lastbilers kørsel i udlandet. Adgangen er i henhold til EU-reglerne begrænset til 3 ture på 7 dage efter en international levering af varer ind i Danmark. Udenlandske lastbiler står for ca. 3,5 pct. af det danske marked. Vi har en del danske transportvirksomheder (som f.eks. DSV), der på lovlig vis benytter deres udenlandske datterselskaber eller andre underleverandører til at levere varer til og fra DK, ellers er det svært at være konkurrencedygtig i EU. Hvis man begrænser den udenlandske konkurrence ved at lave nationale særregler, så presser man prisen på godstransport op, og dermed øger man samtidigt transportomkostningerne for resten af erhvervslivet. Og protektionisme har det med at sprede sig til andre lande, som vil ramme de danske transportvirksomheder hårdt, både dem med danske lastbiler der kører en del til Sverige og Tyskland og dem med udenlandske lastbiler. I EU er man i gang med at evaluere reglerne, herunder om der skal ske yderligere liberalisering. Hvis EU-reglerne liberaliseres yderligere, skal de danske regler følge disse. Der bør ikke indføres danske særregler, der vil være i modstrid med EUreglerne eller begrænser danske transportvirksomheders kørsel i udlandet. 7

8 5. Danske særregler i bus- og godskørselslov bør afskaffes Afskaffelse af de højere adgangskrav til erhvervet i Danmark end i resten af EU. Adgangen til kørsel med turistbus og vejgodstransport forudsætter en tilladelse i henhold til EU-forordning 1071/2009. Dette er gennemført i den danske lov om buskørsel og godskørselsloven. Derudover er der i loven en række ekstra krav for at få en tilladelse, som alene gælder i Danmark. Det drejer sig om et krav om obligatorisk kursus, der koster ca kr. og tager ca. tre uger. EU-reglerne forudsætter alene, at man kan bestå eksamen. Derudover skal man have en egenkapital/sikkerhed for kr. for de to første tilladelser, hvor EU-reglerne kun kræver ca kr. for den første tilladelse. Baggrunden for denne særregel er en myndighedsvurdering af, hvilket økonomisk grundlag der er nødvendigt for at kunne drive virksomheden forretningsmæssigt ansvarligt. Potentiale og effekt De nuværende regler betyder, at det er nemmere at blive vognmand i vores nabolande end i Danmark, selvom man konkurrerer på det samme marked, dog med de restriktioner der følger af cabotagereglerne. Der er ca tilladelser til godskørsel og ca tilladelser til buskørsel. De danske særregler har dermed kostet virksomhederne væsentlige beløb, der kunne være blevet brugt på forretningsudvikling, investeringer, optimering af processer mv. 8

9 6. Grænsen for totalvægten for lastbiler skal hæves Panelet anbefaler, at vægtgrænsen for almindelige lastbiler (vogntog) hæves, så vægtgrænsen udnyttes fuldt ud, så totalvægten for 6 akslede vogntog hæves fra 48 til 50 tons, og totalvægten for 7 akslede vogntog hæves fra 54 tons til 56 tons. De nuværende vægtgrænser gør, at vi ikke udnytter lastbilernes fulde potentiale. Lastbiler i Danmark kan derfor ikke transportere så meget gods som lastbilerne i Sverige, og vi bruger derfor flere ressourcer pr. transporteret godsmængde. Reglerne er reguleret i bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk. Vægtgrænserne bør hæves, så vi udnytter lastbilernes fulde potentiale ved at hæve totalvægten for 6-akslede vogntog til 50 tons og totalvægten for 7-akslede vogntog fra 54 til 56 tons. En lempelse af grænserne vil medføre mulighed for en bedre og mere fleksibel anvendelse af materiel og for at kunne laste mere gods på det enkelte køretøj, dvs. mere effektive logistik- og transportløsninger. Potentiale og effekt Vejdirektoratet afrapporterede i 2010 at forhøjelse af totalvægtene samlet set vil medføre en samfundsøkonomisk gevinst. Dele af forslagene er gennemført, men ikke fuldt ud for 6- akslede og 7-akslede køretøjer, hvorfor vi ikke høster de fulde samfundsøkonomiske gevinster. Ændringerne vurderes at medføre miljømæssige gevinster i form af blandt andet et lav e- re CO2-udslip pr. transporteret enhed. For trafiksikkerheden vurderes effekten at være marginal men positiv. De negative trafiksikkerhedsmæssige effekter af at nogle transporter bliver tungere, opvejes af behovet for færre ture og derved mindre kørsel på vejnettet. Beregninger foretaget af COWI viser, at de besluttede ændringer samlet set ikke vil føre til et øget slid på vejnettet (belægninger) i forhold til den nuværende situation. 9

10 7. Forsøgsordningen med modulvogntog bør gøres permanent Panelet anbefaler, at den nuværende forsøgsordning med modulvogntog gøres permanent Modulvogntog er længere lastbiler på 25,25 m med en totalvægt på op til 60 tons tilladt totalvægt. Modulvogntog er midlertidigt tilladt på forsøgsbasis frem til I Sverige og Finland er det tilladt at køre med modulvogntog, og i Tyskland er det på vej. I Danmark er forsøgsordningen begrænset til udvalgte strækninger. Hvis virksomhederne i Danmark ønsker at blive tilknyttet vejnettet, skal de betale for forundersøgelser, trafiksikkerhedsrevision og eventuelle ombygninger af vejnettet, i henhold til den såkaldte virksomhedsordning. Endelig har enkelte kommuner et generelt forbud mod modulvogntog. Det gælder Københavns Kommune og Albertslund, hvilket forhindrer adgang til centrale trafikknudepunkter som eksempelvis Københavns Havn. Den nuværende regulering forhindrer altså en yderligere produktivitetsgevinst fra modulvogntog, da der er begrænsninger på tidshorisonten og anvendelsen af modulvogntog. Det stiller danske virksomheder væsentligt ringere i forhold til de lande, vi konkurrerer og sammenligner os med. Potentiale og effekt Forsøgsordningen har kørt siden Ordningen er både miljømæssigt og økonomisk fornuftig. Modulvogntog er væsentligt mere effektive, da to modulvogntog kan erstatte tre almindelige lastbiler. Dermed er der en betydelig produktivitetsgevinst. Der er derfor følgende løsningsforslag: - Forsøgsordningen bør gøres permanent. - Der skal sikres adgang til centrale trafikknudepunkter som havne og større industriområder mv. - Man letter adgangen til, at enkelte virksomheder og adresser kan komme med på vejnettet. - Der afsættes en mindre pulje under den grønne trafikaftale, som virksomheder kan søge til ombygning af vejnettet. Gronmitj og Tetraplan udførte i 2011 en evaluering af forsøget for Vejdirektoratet. Af konklusionerne fra rapporten fremgår det bl.a.: Modulvogntog medfører en besparelse på 3,21 kr. pr. kørt km for godstransportomkostningerne. Gevinsterne består i langt overvejende grad af gevinster via sparede godstransportomkostninger, som udgør ca. 763 mio. kr. I 2010 udførte modulvogntogene 3,6 % af transportarbejdet målt i tonkm., svarende til 0,4 mia. tonkm. 10

11 8. Danske særregler om godshåndtering i havne og terminalområder bør afskaffes Panelet anbefaler, at de danske særregler om godshåndtering afskaffes, så danske transportører og terminaloperatører kan konkurrere på lige vilkår med operatørerne i de øvrige EUlande. Ændringerne af risikobekendtgørelsen i 2005 indebærer, at terminaloperatører, som udfører godshåndtering på havne- og terminalområder, skal registrere farligt gods. Dette er en dansk overimplementering af EU's direktiv om transport og håndtering af farligt gods Seveso II-direktivet (96/82/EF). Man kan laste eksplosiver i næsten ubegrænset mængde på et skib. Vejtransportører må henstille alt det farlige gods, de vil, i op til 48 timer, lige uden for en terminal, uden at der skal være nogen særlig sikkerhed. Ind imellem har vi så terminalen, som har helt særlige sikkerhedskrav. Det er ikke logisk, når det ikke er påkrævet for de andre led i transportkæden, og slet ikke, når det faktisk er undtaget fra direktivet. Ingen andre EU-lande har gennemført tilsvarende regler for farligt gods. Reglerne er indført i Danmark som en konsekvens af Seest-ulykken uagtet, at der var tale om en ulykke på en fyrværkerifabrik - en risikovirksomhed, der er omfattet af direktivet - og at der ikke har været særlige fortilfælde for ulykker forbundet med transport og midlertidig oplagring af farligt gods. De danske særregler på dette område har således ingen saglig begrundelse. De danske særregler begrænser produktiviteten, fordi det øger de administrative omkostninger til overvågning og registrering af gods på terminaler og havne. Den administrative belastning fra driften af reglerne kommer endda oveni. Ifølge risikobekendtgørelsen skal virksomhederne nemlig registrere mængderne og typer af farligt gods, som til et hvilket som helst tidspunkt befinder sig på virksomhedens areal. Dette kan være yderst vanskeligt, når der er tale om terminaler, hvor gods kommer og går i mange små lukkede enheder (containere og trailere). Da reglerne ikke er en del af EU-direktivet, pålægger den danske risikobekendtgørelse altså ekstra omkostninger for danske virksomheder. Det skader den danske konkurrenceevne. Risikobekendtgørelsen skal bringes i overensstemmelse med EU's regler, så transportører og terminaloperatører får de relevante undtagelser på linje med andre EU-lande. 11

12 Potentiale og effekt På baggrund af en konkret sag fra Royal Arctic Logistics containerterminal på Aalborg havn, hvor reglerne vurderes at koste ca millioner kroner at indføre, vurderes den danske særregels indførsel at belaste dansk erhvervsliv voldsomt (landet har tolv færgehavne, seks containerhavne og to godsbanegårde af en anselig størrelse). Hvis de danske regler bringes på linje med EU-reglerne vil det fjerne såvel store etableringsomkostninger som en betydelig administrativ byrde. Set i forhold til de få historiske uheld med farlige stoffer under transport, håndtering og oplagring af gods er den sikkerhedsmæssige gevinst af de skrappere danske regler yderst begrænset og står på ingen måde mål med de omkostninger, der påføres danske virksomheder og forbrugere. 12

13 Byggeri 9. Danske særregler om godkendelse af byggevarer i kontakt med drikkevand bør afskaffes Potentiale og effekt Panelet anbefaler, at danske særregler om godkendelse af byggevarer i kontakt med drikkevand afskaffes. Godkendelsesordningen, der alene gælder i Danmark (Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand), indebærer, at hovedparten af de produkter, der indgår i vand- og afløbsinstallationer, skal testes, godkendes og mærkes med et godkendt til drikkevand - symbol. Godkendelsen omhandler produkternes sundhedsmæssige egenskaber. Der er to mulige løsninger på problemet: - Denne særlige danske godkendelsesordning afskaffes, så produkter kan produceres og markedsføres på samme vilkår inden for EU. - Der udvikles fælles europæiske standarder på området. Det vil bidrage til fair konkurrence og sikre, at produkterne kan handles frit på Det Indre Marked. Virksomhederne (producenter eller forhandlere) betaler knap kr. pr. produkt, der skal godkendes. Godkendelserne skal fornys hver tredje år, selvom der ikke er ændret på produkterne i mellemtiden. Endelig er der krav om, at virksomhederne skal etablere og dokumentere et egenkontrolprogram, som skal auditeres årligt. Alle producenter eller forhandlere, der markedsfører vand- og afløbsinstallationer i Danmark, bliver berørt af reglerne. Den økonomiske belastning afhænger af antallet af produkter, virksomheden skal have godkendt, mens kravet til etablering og dokumentation af et egenkontrolprogram, må formodes at udgøre samme byrde uanset, om virksomheden skal opnå godkendelse for 10 eller for 150 produkter. Endelig er der den løbende administration af godkendelsesnumre, fornyelse af godkendelser, mærkning af produkterne mv. Der er med andre ord tale om både administrative og direkte økonomiske omkostninger, der forringer danske virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. Branchen giver udtryk for, at der er væsentlige omkostninger forbundet med godkendelsesordningen, og at administrationsbyrden øges med den reviderede ordning, der træder i kraft 1. april

14 10. Danske særregler om brandkrav til lagre og andet erhvervsbyggeri bør afskaffes Panelet anbefaler, at de danske brandkrav harmoneres med de øvrige EU-lande. Den danske brandregulering er ofte mere restriktiv og dermed mere omkostningskrævende end de lande, vi normalt sammenligner os med, eksempelvis Sverige. Den efter europæisk målestok mere omkostningskrævende danske regulering vedrørende følgekrav i forbindelse med bestemte former for lagre og bestemte typer af materialer til f.eks. isolering indebærer, at f.eks. distributionslagre og frosthøjlagre, der kunne have været opført på dansk grund, enten opgives, ambitionsniveauet reduceres eller lagrene opføres i et andet land. Reglerne har derfor betydning for byggeaktiviteten i den private sektor i Danmark, for udenlandske virksomheders incitament til at investere i Danmark samt for muligheden for at sikre dansk erhvervsliv størst mulig konkurrencedygtighed. Eksempel: Ved byggeri af frosthøjlagre stilles der i Danmark meget høje bygge- og installationstekniske krav til brugen af bestemte isoleringsmaterialer inden for byggeri (hårdskumsbaserede isoleringsmaterialer). Disse følgekrav indebærer i realiteten, at det i de fleste tilfælde ikke kan betale sig at investere i nye frosthøjlagre i Danmark. Det er mere rentabelt at opføre bygningerne i f.eks. Tyskland eller Sverige. Det samme er tilfældet for fx de danske krav til flugtveje, herunder vinduer, der er langt mere restriktive end vores europæiske konkurrenter. Panelet foreslår at bringe de danske brandkrav vedrørende frosthøjlagre tættere på svensk og tysk brandsikkerhedsniveau, således at der sikres en bedre balance mellem krav om sikkerhedsforanstaltninger ved valg af forskellige materialer og rentabiliteten ved at opføre frosthøjlagre. Det foreslås, vedrørende øvrige brandkrav til erhvervsbyggeri, at hente inspiration fra svensk lovgivning, hvorefter omfanget af brandforanstaltninger i selve bygningen afhænger af Estimated Maximum Loss, dvs den maksimale værdi af bygning, inventar mv., der kan blive ødelagt i tilfælde af brand. Potentiale og effekt Panelet har eksempler på, at de danske brandregler fordyrer byggeprojekter med 20 pct. i forhold til at lade byggeriet opføre i Sverige. 14

15 11. Nationale komponentkrav for nye bygninger bør afskaffes Panelet anbefaler, at man undgår dobbeltregulering og udelukkende stiller krav til den samlede bygnings energiramme. Ifølge EU-reglerne kan medlemslandene vælge at stille krav til nye bygningers energiramme og/eller byggekomponenters energieffektivitet. I Danmark har man valgt både at stille krav til energirammen og til de enkelte komponenter. Med krav udelukkende til energirammen, er der mulighed for fleksibilitet i forhold til teknologivalg og innovation af nye løsninger. Ydermere har Statens Byggeforskningsinstitut netop konkluderet i en rapport (marts 2013), at man med yderligere krav til de enkelte komponenter ikke vil kunne medvirke til yderligere reduktion af energibehovet i eksisterende bygninger i forhold til, hvad der kan opnås i dag. Med andre ord kan det ikke betale sig at stille yderligere krav til byggekomponenters energieffektivitet, udover dem vi har i dag. Regeringen skal træffe beslutning om udelukkende at stille krav til den samlede bygnings energiramme. Det skal ske under forudsætning af, at kravene til energirigtighed ikke slækkes. 15

16 12. Skyggeregulering inden for byggeriet bør ikke finde sted Panelet anbefaler, at myndighederne på byggeområdet sikrer, at der ikke etableres private fora til udarbejdelse af de facto regulering. Branchens aktører er i stigende grad inddraget i regeldannelsen og myndighedernes arbejde generelt. Der er en stigende tendens til, at private, frivillige og nationale ordninger bliver de facto regulering. Det er et udslag af, at disse ordninger understøttes af myndighedernes lovgivning. Med myndighedernes involvering får mærkningsordninger en mere officiel karakter, også selv om de er frivillige. Der er flere eksempler på, at myndighederne henviser til eksempler, de ikke selv har udarbejdet fx eksempler udarbejdet af private aktører. Det opfattes de facto som lovgivning, og kan hæmme adgangen for udenlandske aktører og nye produkter og dermed innovation.. Myndighederne skal selv stå få regeldannelsen og reguleringen skal være europæisk og ikke nationalt funderet. Et europæisk eller internationalt grundlag er en forudsætning for, at der kan forventes efterspørgsel på eksportmarkederne. Samtidig skal myndighederne sikre, at regeldannelsen sker på et objektivt grundlag. Myndighederne skal således væres overordentlig påpasselige med at understøtte private ordninger f.eks. via henvisninger i bekendtgørelser og vejledninger hertil. Private mærkningsordninger findes i stort tal. Private mærkningsordninger og lignende er som oftest markedsføringsredskaber, og det skal være frivilligt for virksomhederne, i hvilken udstrækning de ønsker at anvende disse. 16

17 13. Nationale positivlister bør ikke hindre udenlandske aktørers adgang til nationale markeder Panelet anbefaler, at der fjernes barrierer for, at udenlandske aktører kan komme ind på det danske marked. Der findes et utal af positivlister for produkter, håndværkere mv. med vidt forskellige kriterier. Positivlisterne er ofte nationale, hvilket kan gøre det sværere for udenlandske leverandører at etablere sig på det danske marked. Positivlister er ikke direkte lovgivning, men understøttes ofte af de danske myndigheder. Inden for byggeriet er positivlister specielt problematiske fordi bygningsejere efterspørger effekten af hele løsninger, f.eks. ved energirenovering. Positivlister bedømmer kun enkelte komponenters effektivitet. Nationale positivlister er en jungle at navigere i for både virksomheder og forbrugere. Det medfører ekstra omkostninger for virksomhederne og fordyrer produkterne. Samtidig besværliggør det samhandlen. Derudover er positivlisterne med til at forvride konkurrencen, da der ikke følges systematisk op på listerne fra myndighedernes side. Myndighederne kan af gode grunde ikke holde sig à jour med samtlige nye produkter på det europæiske marked, hvilket gør listerne mangelfulde. Danske myndighederne skal ikke udarbejde og understøtte nationale positivlister. I stedet må myndighederne og erhvervslivet klæde bygningsejere bedre på til selv at kunne vælge den bedste løsning. 17

18 14. Modernisering af autorisationsordningerne for el, vvs og kloak Panelet støtter regeringens oplæg. El, vvs og kloak er lovregulerede erhverv, hvilket begrænser adgangen til erhvervet. Det forventes, at Erhvervs- og vækstministeren i foråret 2013 vil præsentere et forslag om modernisering af autorisationsordningerne inden for el, vvs og kloak. Formålet med moderniseringen er at øge konkurrencen og produktiviteten på området gennem bredere adgang til at udføre visse opgaver indenfor de nævnte områder. Samtidig skal fleksibiliteten øges således, at de stadig mere intelligente og komplekse produkter kan introduceres til markedet og installeres til en konkurrencedygtig pris. 18

19 IT, tele og kommunikation 15. Danske særregler inden for it, tele og kommunikation bør afskaffes Panelet anbefaler, at de danske særregler for logning afskaffes og bringer lovgivningen på niveau med gældende EUlovgivning. Som opfølgning på EU s logningsdirektiv og som del af regeringens antiterrorpakke er teleselskaberne blevet pålagt at logge danskernes sms er, telefonopkald og internetaktiviteter. På nogle punkter går de danske regler væsentligt videre end kravene i EU-direktivet. Det gælder bl.a. kravet om logning af danskernes brug af internettet, som samtidig er den type logning, der indebærer langt den største andel af registreringerne, og som kun i meget få tilfælde i praksis har været efterspurgt og anvendt af politiet. I 2012 blev der logget 900 milliarder oplysninger om danskernes internetsessioner. Potentiale og effekt De danske regler bør revideres og bringes i overensstemmelse med EU-reglerne, men regeringen har gang på gang udskudt revisionen. Senest i februar Systemerne til at foretage og opbevare denne logningsforpligtelse har kostet de fire store danske teleselskaber 200 mio. kr. at oprette og 50 mio. kr. om året. Hvis de danske regler blev afskaffet, ville det betyde, at de danske teleselskaber skulle foretage væsentligt færre logninger, som ville spare disse virksomheder for en del ressourcer, der ville kunne ligestille dem med deres konkurrenter. Panelet anbefaler endvidere, at de danske bindingsperioder følger samme niveau som vores europæiske konkurrenter. Danmark har indført skrappere regler om bindingsperioder på abonnementer end dem, EU-reguleringen tilsiger. I Danmark har vi 6 mdr. bindingsperiode, mens hovedparten af de europæiske lande tillader mdr. binding. De danske regler bør ændres, så bindingsperioderne er på samme niveau som vores konkurrenters. 19

20 16. Ens håndhævelse af reglerne i Europa Adgangen til et velfungerende marked kræver fair konkurrence og ensartet håndhævelse af regler Panelet anbefaler, at der skabes en hurtigere og nemmere klageadgang for de virksomheder, som oplever tekniske handelshindringer og andre barrierer i EU s 27 medlemslande. Nationale særregler og krav udgør en udfordring for det indre marked. Hvert år registres nye nationale særregler i EU. Samtidig er det et problem, at medlemslandene i mange tilfælde ikke håndhæver EU regulering ens. Det skaber ulige konkurrence og begrænser virksomhedernes markedsadgang og dermed også virksomhedernes muligheder for produktivitetsforøgelse. Indsigelse mod nationale særregler og krav er forbundet med lange processer og tab af markedsandele. Indsigelse kan i dag ske via enten medlemslandenes uformelle SOLVIT system, EU- Kommissionen eller EU-domstolen. Klageadgangen gennem SOLVIT er utilstrækkelig, når problemet vedrører barrierer, der udspringer af national lovgivning. Sådanne sager skal i stedet indbringes til EU-Kommissionen eller EU-domstolen. I begge tilfælde er der tale om langvarige og omkostningstunge processer. Der er behov for en mere effektiv klageadgang på europæisk niveau. I sager, der ikke egner sig til SOLVIT, foreslås det, at virksomhederne skal kunne indbringe deres sag direkte til Kommissionen via en fast track procedure, hvor Kommissionen i samarbejde med repræsentanter fra medlemslandene forpligtes til at finde en løsning inden for en kort tidsfrist. Eksempel på teknisk handelshindring Som leverandør af bl.a. ambulancetjeneste, sygetransport og brandslukning til det offentlige deltager Falck i mange udbud på opgaver i udlandet. Her møder de ofte krav, der stiller udenlandske leverandører ugunstigt. Det kan f.eks. være krav om, at hele infrastrukturen med ambulancer og stationer skal være på plads, inden man byder. Det gælder f.eks. i Spanien og Polen. Potentiale og effekt Ud over de sager, som DI har kendskab til og som primært vedrører større virksomheder, vurderes det, at et endnu større antal MMV er med tilsvarende problemer, fravælger at indgive klager, fordi systemet i dag er for langsommeligt og uoverkommeligt. En nemmere og mere effektiv klageadgang vil styrke virksomhedernes fri markedsadgang og øge konkurrencen og dermed også produktiviteten. 20

21 Øget liberalisering og konkurrenceudsættelse vil fremme produktiviteten 17. Øget konkurrenceudsættelse af driften af det kommunale vejnet Panelet anbefaler øget konkurrenceudsættelse af opgaverne forbundet med driften af det kommunale vejnet. Kommunerne bruger årligt i størrelsesordenen 6-7 mia. kr. på drift, vedligeholdelse af og investeringer i vejnettet. De kommunale driftsudgifter til vejvedligehold og vintertjeneste tegner sig typisk for godt 1 pct. af de samlede kommunale driftsudgifter, mens de kommunale vejinvesteringer i snit tegner sig for i størrelsesordenen pct. af de kommunale anlægsinvesteringer. I gennemsnit er det cirka halvdelen af de kommunale vejopgaver, som konkurrenceudsættes. Der er dog stor forskel på, hvor stor en del af vejopgaverne de forskellige kommuner har valgt at konkurrenceudsætte. Konkurrenceudsættelsesgraden varierer således fra stort set ingenting til næsten det hele. Der er ligeledes stor variation i graden af konkurrenceudsættelse afhængig af hvilken type opgave, der er tale om. En stor del af den såkaldte vejservice, herunder eksempelvis græsslåning, varetager kommunerne i høj grad selv, mens belægningsopgaver (flise- og asfaltarbejde) typisk udbydes til private leverandører. Potentiale og effekt Udbud af vejserviceopgaver kan have positive økonomiske effekter for kommunen. Det skyldes, at den private leverandør ofte vil have mulighed for at opnå stordriftsfordele gennem bedre udnyttelse af materiel og medarbejdere. Udbudsrådet har fået gennemført en analyse af udbud af vejserviceopgaver. Analysen viser, at der er et betydeligt potentiale i at udbyde vejserviceopgaver. Fem ud af ni undersøgte kommuner har sparet mellem 3 pct. og 28 pct. af nettoomkostningerne. 21

22 18. Konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald Panelet anbefaler, at affaldssektorens organisering af forbrændingsegnet affald konkurrenceudsættes. Der er ikke nok konkurrenceudsættelse i sektoren, og konkurrencevilkårene for de private og offentlige aktører er ikke ens. I dag er det kommunerne som har anvisningsret og pligt til husholdningers affald og til virksomhedernes usorterede affald. Samtidig er de også ejere af de danske forbrændingsanlæg. Med de ressourceudfordringer som verden står overfor, er der behov for at fokusere på nyttiggørelsen af affald, således, at vi får de værdifulde ressourcer udnyttet bedst muligt. Det kan være i form af forbrænding til energiudnyttelse, det kan være i form af oparbejdning til nye råstoffer, eller det kan være i form af genanvendelse. Danmark ligger i dag relativt højt i andel af forbrænding af affald. Nogle steder ligger vi for højt, fordi værdifulde ressourcer bliver brændt i stedet for at blive bragt ind i produktionskredsløbet igen, og disse ressourcer bør måske genanvendes i stedet for. En undersøgelse fra Finansministeriet viser, at kommuner, som ejer forbrændingsanlæg, genanvender syv pct. mindre end kommuner, som ikke ejer forbrændingsanlæg. Panelet foreslår, at kommunerne skal konkurrenceudsætte affaldshåndteringen, så der bliver bedre adgang til affaldet. Panelet foreslår også, at kommunerne skal konkurrenceudsætte driften af forbrændingsanlæg, og at hvile-i-sig-selv princippet (den pris som forsyningsvirksomheden opkræver for en ydelse, skal modsvare de faktiske omkostninger, som virksomheden har ved at producere ydelsen) ophæves, så effektiviseringspotentialer bedre kan realiseres til gavn for alle affaldsproducenter. En sidegevinst vil være, at de danske affaldsforarbejdningsvirksomheder og teknologiproducenter vil kunne fremvise både built and operate erfaring i udlandet. Området for genanvendeligt affald foregår på markedsvilkår, og det vil derfor være oplagt, at det samme bliver tilfældet for det forbrændingsegnede. Potentiale og effekt Ifølge afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende organisering af affaldsforbrændingsområdet (dec. 22

23 2010) vil en udlicitering af området kunne medføre en årlig omkostningsbesparelse på den samlede affaldsforbrænding på mindst 420 mio. kr. Det Miljøøkonomiske Råd har netop offentliggjort en rapport (Februar 2013), der bekræfter denne problematik og effektiviseringspotentialet. 23

24 19. Konkurrenceudsættelse af vandsektoren Panelet anbefaler, at konkurrenceudsætte driften af vand- og spildevandsforsyningerne. Kommunerne er hovedejere af de store vand- og spildevandsforsyninger. Samtidig er kommunerne både driftsherrer og fører tilsyn med forsyningerne. Der er sket en række ændringer i sektoren gennem de seneste år, men muligheden for at kapitalisere de gode danske løsninger på vandforsyningsområdet sker ikke og kan heller ikke ske i den ejerstruktur, der findes i dag. Der er dermed ingen avanceret efterspørgsel efter nye, innovative løsninger. De danske leverandører har derfor et svagt udgangspunkt, når der skal udvikles, afprøves og fremvises nye vandteknologier, der også kan eksporteres. Potentiale og effekt Driften af vand- og spildevandsforsyningerne bør konkurrenceudsættes, og der bør indarbejdes incitamenter til dette i den kommende evaluering og revision af vandsektorloven. Fokus må være at skabe bedre strukturer og større og mere effektive enheder. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vurderet, at der er et besparelsespotentiale på 1 mia. kr. 24

25 20. Konkurrenceudsættelse af selvejende institutioner Panelet anbefaler, at selvejende institutioner skal konkurrenceudsættes. Selvejende institutioner varetager i dag en række opgaver for kommunerne inden for de sociale områder (særligt daginstitutioner, fritidshjem og plejecentre) på (ofte ikketidsbegrænsede) driftsoverenskomster. Disse opgaver har ikke været konkurrenceudsat, og de selvejende institutioner har dermed en privilegeret status svarende til de kommunale institutioners. Det betyder dels, at de positive effekter på økonomi og kvalitet som følge af konkurrencesituationen ikke bliver realiseret, og dels at kommercielle private leverandører ikke er i en fair konkurrence med kommunale og selvejende institutioner. Potentiale og effekt Kommunerne kan derfor med fordel starte en proces, hvor flere og flere af disse institutioners opgaver konkurrenceudsættes for at opnå både billigere drift og bedre kvalitet. Det drejer sig om at skabe bedre strukturer og større og mere effektive enheder. Udbudsrådet udarbejdede i 2009 en rapport, der dokumenterer besparelser på op til 20 pct. ved udbud af plejeopgaver. Det er vurderingen, at det samme vil være tilfældet ift. de selvejende institutioner. 25

26 21. Konkurrenceudsættelse af vagtbranchen Panelet anbefaler, at vagtbranchen konkurrenceudsættes. Muligheden for, jf. Lov om vagtvirksomhed 1, stk. 2, at undtage det offentliges egne vagter fra uddannelseskravet i bekendtgørelse om vagtvirksomhed udgør en skævvridning af konkurrencen til fordel for det offentlige. Dette er særligt alvorligt, fordi der findes et veldefineret privat marked, der udbyder vagttjenester. Uddannelseskravet for at blive autoriseret som vagt er et 3 ugers (15 dage) AMU-kursus (vagtbekendtgørelsen 9 ). Området bør konkurrenceudsættes fuldt ud, og uddannelseskravet til vagterne bør gælde alle. Potentiale og effekt Undtagelsen fra uddannelseskravet gælder alle (offentlige som private), der løser vagtopgaver i eget regi og på eget område. I maj 2010 er der lavet flg. opgørelse over egenvagter i Danmark: Statslige institutioner 917 Kommuner Private virksomheder 348 Lufthavne Bankernes værdihåndtering 700 Fængsler De vagter der er opgjort her, repræsenterer ikkekonkurrenceudsatte områder. Der findes eksempler på offentlige institutioner, der har konkurrenceudsat vagtområdet (f.eks. Statens Museum for Kunst), men der er en del egenvagter specielt på det kommunale område. Hvis man regner fængselsfunktionærerne med, er der således et meget stort potentiale og selv uden fængselsfunktionærerne, er der et betydeligt potentiale for konkurrenceudsættelse. Tallene skal ses i sammenhæng med det samlede antal ansatte i vagt- og sikkerhedsvirksomhederne, der i 2010 lå på ca personer. 26