By og Bygs høringssvar vedr. Danmarks Forskningsråds gennemgang af sektorforskningen

Transkript

1 Notat By og Bygs høringssvar vedr. Danmarks Forskningsråds gennemgang af sektorforskningen Sammenfatning Generelt om Danmarks Forskningsråds gennemgang By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut) kan fuldt ud tilslutte sig behovet for at der med jævne mellemrum foretages gennemgribende vurderinger af om samfundet får tilstrækkelig gavn af de offentlige midler der investeres i forskning og udvikling. I den sammenhæng deltager By og Byg meget gerne i strukturændringer som inden for instituttets arbejdsområde kan medvirke til at midlerne anvendes mere hensigtsmæssigt. Udgangspunktet for sådanne ændringer må være et klart billede af de samfundsmæssige behov som forskningen skal opfylde. By og Byg kan her erklære sig enig i de overordnede principper som Danmarks Forskningsråd har formuleret for sektorforskningens formål og organisering. Dette gælder både rollen i forhold til de respektive ressortministerier og sektorer, den overordnede målsætning om bedre sammenhæng mellem forskning og uddannelse, og kravet om at sektorforskningen leverer forskning af høj kvalitet. Direktionen Lone Møller Sørensen Jesper Kirkeskov 28. juni 2002 Om Danmarks Forskningsråds vurderinger og forslag vedr. By og Byg Danmarks Forskningsråd foreslår at det bør overvejes at afvikle By og Byg som sektorforskningsinstitut. Imidlertid er det By og Bygs vurdering at instituttet lever op til de førnævnte principper for sektorforskningen som Danmarks Forskningsråd har formuleret. Endvidere forekommer det at være baseret på manglende indsigt i by-, bolig- og byggesektorens forhold når Danmarks Forskningsråd foreslår at afvikle By og Byg. Tilsvarende vurderes Danmarks Forskningsråds forslag til hvilke aktører der i givet fald skal overtage By og Bygs opgaver, at være urealistiske. I øvrigt må det konstateres at Danmarks Forskningsråds beskrivelse og vurderinger af By og Byg er behæftet med en række faktuelle fejl og misforståelser. Efter By og Bygs opfattelse kan en eventuel realisering af Danmarks Forskningsråds forslag forringe vilkårene betydeligt for by-, bolig- og byggesektorens virksomheder og institutioner som i vid udstrækning vil miste deres væsentligste kilde til forskningsbaseret viden. Denne opfattelse bekræftes af de mange tilkendegivelser som By og Byg de seneste uger har modtaget fra en bred kreds af sine samarbejdspartnere. Danmarks Forskningsråds forslag må forventes at styrke den akademiske og disciplinorienterede forskning og uddannelse. Dette vil ske på bekostning af den anvendelsesorienterede forskning med tilhørende brugervenlig formidling af forskningsresultaterne (som f.eks. byggeanvisninger) og på bekostning af forskeruddannelsens anvendelsesorientering. Med stor sandsynlighed vil dette få negative konsekvenser for de berørte virksomheders og institutioners produktivitet, kvalitet og innovationsevne. Tilsvarende vil Økonomi- og Erhvervsministeriet få en betydeligt vanskeligere adgang til uvildig, forskningsbaseret rådgivning. Endvidere vil ministeriet miste et vigtigt erhvervspolitisk redskab til at skabe ændringer i bygge- og boligsektoren.

2 Sammenfattende repræsenterer Danmarks Forskningsråds forslag en minimal besparelse på 35 millioner kroner med betydelig risiko for at praksisnær forskning, rådgivning og formidling går tabt på et område der har stor samfundsmæssig betydning. Modsat Danmarks Forskningsråds forslag vurderer By og Byg at placeringen som sektorforskningsinstitut tilknyttet Økonomi- og Erhvervsministeriet er et godt udgangspunkt for at gennemføre den videreudvikling og styrkelse af By og Byg der er nødvendig for at instituttet også i fremtiden kan bidrage til den påtrængende fornyelse af by-, bolig- og byggesektoren. Endelig forventer By og Byg at det arbejde som i øjeblikket pågår i regeringens byggeforskningsudvalg, vil føre til en mere dækkende belysning af byggesektorens forhold og dermed danne et bedre beslutningsgrundlag for den bedste samfundsmæssige organisering af sektorforskningen på byggeog boligområdet. Beslutninger om By og Bygs fremtid bør derfor afvente byggeforskningsudvalgets afsluttende rapport som foreligger inden udgangen af august Side 2 af 13 Ovenstående sammenfatnings synspunkter underbygges og uddybes i de efterfølgende afsnit af høringssvaret: Sektorforskningen har fortsat en berettigelse By og Byg lever op til Danmarks Forskningsråds principper for sektorforskningen Det forekommer ikke realistisk at overføre By og Bygs opgaver til andre parter Lille besparelse med stor risiko Der er brug for at By og Byg yderligere styrker sin position By og Bygs korrektioner til Danmarks Forskningsråds vurdering af instituttet

3 Sektorforskningen har fortsat en berettigelse By og Byg har med tilfredshed noteret sig at Danmarks Forskningsråd fastslår at sektorforskningen er af stor betydning for Danmark som vidensamfund, og at der i sektorforskningen er opbygget kompetencer som giver værdifulde bidrag til udviklingen af dansk samfunds- og erhvervsliv. By og Byg er enig med Danmarks Forskningsråd i at sektorforskningens formål er dels at udføre forskning for at fremskaffe et videngrundlag for en specifik samfundssektor, dels at udøve myndighedsberedskab, og dels at levere rådgivningsydelser i form af uafhængige, forskningsbaserede konsulenttjenester til offentlige og private aftagere inden for den respektive sektor. By og Byg er også enig i at alle sektorforskningsinstitutioner bør have en bestyrelse og en ansat ledelse der kan sikre forskningens uafhængighed, relevans og kvalitet. Endvidere er By og Byg enig med Danmarks Forskningsråd i at sektorforskningens organisering kan ændres således at forskning og uddannelse hænger bedre sammen, samt at åben konkurrence fremmer forskningens kvalitet, og at offentligt finansieret forskning skal honorere krav om videnskabelig kvalitet. Side 3 af 13 Øget deltagelse i uddannelse bør ikke gå ud over forskning og rådgivning By og Byg kan tilslutte sig ideen om at sektorforskningen i højere grad end i dag skal berige uddannelsessystemet. Instituttet støtter rådets forslag om at der gennemføres et grundigt udviklingsarbejde vedr. fælles principper for samarbejde mellem sektorforskningen og universiteterne om uddannelse, herunder at der fastlægges nogle principper for finansiering af samarbejdet. Det er her vigtigt at en øget uddannelsesmæssig forpligtelse ikke får en negativ virkning på ministerielle rådgivning og på den forskning der udføres for sektoren. Udlicitering bør tage hensyn til kompetenceopbygning i forskningsmiljøerne By og Byg kan tilslutte sig synspunktet om at åben konkurrence om forskningsmidlerne fremmer forskningens kvalitet. Samtidig bør man dog være opmærksom på at Forskningskommissionen, af hensyn til sektorforskningens uafhængighed og opretholdelsen af forskningsmiljøer af høj kvalitet, har anbefalet at eksterne midler fra rekvirenter ikke bør overstige 40 pct. af den enkelte institutions økonomiske grundlag. For By og Bygs vedkommende udgør eksterne midler fra rekvirenter i dag 43 pct. af instituttets økonomiske grundlag. Denne andel har gennem en årrække været støt stigende. By og Bygs basismidler på finansloven anvendes næsten udelukkende til at medfinansiere indtægtsgivende forskningsaktiviteter. By og Byg er enig i Forskningskommissionens anbefaling om at et forskningsmiljø der leverer uafhængig forskning af høj kvalitet, har brug for et økonomiske grundlag der sikrer den langsigtede kompetenceopbygning. Dette grundlag må ikke udhules af en for ensidig satsning på udlicitering. By og Byg lever op til Danmarks Forskningsråds principper for sektorforskningen By og Bygs aktiviteter og organisering er rettet mod at skabe maksimal værdi for samfundet. Med afsæt i By og Bygs forskningsmæssige kompetencer samarbejder instituttet med by-, bolig- og byggesektoren og de hertil relaterede ministerier om at frembringe ny viden som kan forbedre byggeriet og det byggede miljø.

4 By og Byg udfører disse opgaver iht. Lov om sektorforskning og har således en selvstændig bestyrelse der har ansat en direktør til at forestå instituttets daglige ledelse. Side 4 af 13 Sektoren har i vid udstrækning brug for By og Bygs viden I forbindelse med en vurdering af det samfundsmæssige behov for den viden som By og Byg leverer, er det vigtigt at tage højde for at bygge- og boligsektoren med få undtagelser består af mindre og mellemstore virksomheder som ikke foretager selvstændige investeringer i forskning i større omfang. Samtidig er der i høj grad brug for en fornyelse af bygge- og boligsektoren. Byggeriet bliver ofte kritiseret for at være for dyrt og for dårligt, ligesom boligmarkedet ofte bliver karakteriseret som stift og ineffektivt. Dette betyder at bygge- og boligsektoren i vid udstrækning fortsat vil have behov for en offentlig forskningsinstitution der med udgangspunkt i anvendelsesorienteret forskning og innovation kan fungere som katalysator for den nødvendige udvikling af nye produkter og processer, og som kan bygge bro mellem forskningsverden og praksis. By og Byg rummer unikke forskningskompetencer By og Bygs forskning repræsenterer ikke én selvstændig fag- og forskningsdisciplin, men er baseret på multidisciplinær forskning styret af hensynet til relevansen for praksis og den værdi der kan skabes i samfundet. Forskningen er helhedsorienteret og omfatter både kvalitet, funktion og økonomi. By og Bygs forskning koncentreres om udvalgte temaer hvor instituttet har eller kan opnå en styrkeposition. Endvidere har forskningen specielt fokus på hvordan innovation og produktivitet i byggeriet og det byggede miljø kan bidrage til vækst og velfærd. Forudsætningen for at By og Byg kan levere en høj forskningsmæssig kvalitet, er instituttets dybe kompetencer inden for de tre forskningsafdelinger: Energi og indeklima, Byggeteknik og produktivitet samt Byer og boliger. By og Byg har gennem en længere årrække hørt til blandt de internationalt førende forskningsmiljøer inden for lavenergibyggeri, indeklima og dagslys. Ydermere har instituttet omsat sin forskningsbaserede viden på disse områder til praktisk brugbare værktøjer i form af anvisninger og edbprogrammer der anvendes i meget vid udstrækning blandt byggeriets projekterende. Instituttets forskning i byggeriets miljøpåvirkninger er enestående i dansk sammenhæng, ikke mindst i kraft af en høj grad af anvendelsesorientering. By og Byg besidder endvidere spidskompetence inden for ydeevnebaseret byggeteknik, bærende konstruktioners sikkerhed (glas-, murværks- og trækonstruktioner), bygningsfysik (fugt, holdbarhed og levetid) samt byggeriets produktivitet (metoder for dokumentation af kvalitet/pris, byggeriets samarbejdsformer, læring og innovation i virksomheder samt anvendelsen af IT). Instituttet har i dag det største og stærkeste forskningsmiljø i Danmark inden for byggeriets produktivitet og kvalitet. Endelig har By og Byg det største danske forskningsmiljø inden for by- og boligforskning. Instituttet har her især markeret sig med sin forskning i byudviklingens og byfornyelsens organisatoriske, sociale og miljømæssige dimensioner. Ingen andre hjemlige forskningsmiljøer rummer den tværgående og helhedsorienterede tilgang sådan som By og Bygs samling af forskellige forsk-

5 ningsdiscipliner giver mulighed for og som tillige danner afsæt for instituttets frembringelse af ny, forskningsbaseret viden der kan anvendes i praksis. En stor del af By og Bygs forsknings- og evalueringsopgaver gennemføres for midler der er vundet i konkurrence med andre danske og internationale institutioner, og instituttet oplever denne konkurrencesituation som en positiv udfordring der bidrager til at de bedste forskningsmiljøer bliver yderligere styrket. Side 5 af 13 By og Byg frembringer viden der anvendes i sektoren By og Byg spiller ikke blot en rolle gennem sin placering i forskningssystemet, men i mindst lige så høj grad gennem sin placering i by-, bolig- og byggesektoren. Instituttets rolle er både at skabe tværfaglig, forskningsbaseret viden og at fungere som koordinerende og samlende instans i forhold til en bredere erfaringsopsamling og videnformidling over for sektoren. Endvidere fungerer instituttet som brobygger mellem sektoren, de berørte ministerier og forskningssystemet. Ifølge en evaluering af instituttets formidling fra 1999 gør 80 pct. af praktikerne (virksomheder, institutioner og myndigheder) inden for instituttets arbejdsområde brug af By og Bygs viden. F.eks. er By og Byg uden sammenligning den vidensinstitution hvis publikationer har den største udbredelse i byggebranchen. Instituttet bidrager herigennem til at øge kvaliteten af byggeriet og det byggede miljø, f.eks. ved at mindske omfanget af byggefejl. By og Bygs bredere formidlingsvirksomhed udøves bl.a. gennem udgivelse af forskningsrapporter og anvisninger, pc-programmer, nyhedsbreve samt afholdelse af seminarer o.lign. Endvidere har By og Byg etableret en omfattende hjemmeside henvendt til målgruppen af praktikere (med et månedligt besøgstal på ). Endelig anvender instituttet i vid udstrækning dagsog fagpressen i formidlingsarbejdet. By og Bygs forskning er meget anvendelsesorienteret, bl.a. fordi instituttet gennem de senere år har prioriteret en løbende og tæt dialog med sektorens virksomheder og institutioner. I knap halvdelen af By og Bygs projekter deltager private virksomheder og organisationer med økonomiske forpligtigelser enten som rekvirenter eller ved at stille arbejdskraft og andre ressourcer til rådighed. I hovedparten af instituttets øvrige projekter er virksomheder, institutioner og det offentlige involveret i følgegrupper o.lign. Det er instituttets erfaring at denne type økonomiske forpligtelser er med til både at sikre det vigtige engagement fra samarbejdspartnerne og at forskningen er relevant for de pågældende parter. Der er en høj grad af synergi mellem By og Bygs forsknings-, formidlingsog rådgivningsopgaver: Den enkelte forsker nøjes ikke med at forske, men udarbejder sideløbende formidlingsprodukter, f.eks. i form af byggetekniske anvisninger, notater til ministeriet o.lign. Uanset at instituttet har valgt at koncentrere sig om at udføre anvendelsesorienteret forskning med stor relevans for praksis, skal forskningen naturligvis være af høj videnskabelig kvalitet for at sikre at instituttet frembringer afgørende ny viden. Derudover har By og Bygs status som uafhængigt sektorforskningsinstitut stor betydning for den troværdighed brugerne tillægger instituttets viden.

6 By og Byg leverer rådgivning af stor betydning for sit ressortministerium By og Byg har lige siden instituttet blev oprettet i 1947 haft et tæt samarbejde med sit ressortministerium, der tidligere var By- og Boligministeriet, og som fra november 2001 har været Økonomi- og Erhvervsministeriet. By og Byg har gennem alle årene leveret væsentlige dele af det videnmæssige grundlag på en række centrale områder inden for bygge- og boliglovgivningen, herunder bygningsreglementerne som gælder for alt nyopført byggeri, og som både handler om bygningers tekniske ydeevne, sikkerhed, indeklima og energiforbrug. De senere år har instituttet endvidere spillet en central rolle i forbindelse med statslige tiltag til fremme af byggeriets produktivitet og kvalitet. Ligeledes har By og Byg spillet en væsentlig rolle på det by- og boligpolitiske område, bl.a. i forbindelse med initiativer til at øge velfærden i belastede boligområder, og som central bidragyder ved udformning af bypolitikken. By og Byg har stået for alle større evalueringer af lovgivning og andre statslige indsatser på dette område, f.eks. evalueringer af byfornyelsen, byudvalgets arbejde og kvarterløftprojekterne. Størsteparten af disse opgaver er efter udbud vundet i konkurrence med andre institutioner og private virksomheder. By og Bygs forskningsresultater anvendes dels direkte af ressortministeriet, dels indirekte ved at forskningen danner grundlag for instituttets strategiske rådgivning af ministeriet. Dertil kommer at By og Byg gennem årene har udført talrige forskningsog evalueringsopgaver for en række andre ministerier, ikke mindst på miljøog energiområdet samt på det boligsociale område, ligesom instituttet forventer fortsat at have nære samarbejdsrelationer til ikke mindst Miljøministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. By og Bygs tværfaglige og helhedsorienterede forskning er en forudsætning for at instituttet kan levere viden som er relevant for såvel ressortministeriet som andre ministerier. En mere disciplinorienteret tilgang vil resultere i viden som i mindre grad er direkte anvendelig i forhold til de administrative og lovgivningsmæssige processer. By og Bygs status som sektorforskningsinstitut med en selvstændig bestyrelse giver mulighed for at instituttet kan levere forskning og rådgivning der dels er uvildig i forhold til snævre partsinteresser, dels bygger på en høj forskningsmæssig kvalitet. Begge dele vurderes at være af stor værdi for de ministerier der gør brug af By og Bygs ydelser. Dertil kommer at By og Byg gennem formidlings- og netværksaktiviteter også spiller en rolle som erhvervspolitisk instrument for Økonomi- og Erhvervsministeriet i bestræbelserne på at gennemføre en tiltrængt fornyelse af bygge- og boligsektoren. Samlet må det således konstateres at By og Byg leverer en række ydelser der har stor betydning for Økonomi- og Erhvervsministeriet. Side 6 af 13 By og Byg deltager aktivt i uddannelsen af kandidater og ph.d.-studerende By og Bygs tværfaglige, praksisnære forskningsmiljø er af stor værdi for uddannelsen af kandidater og ph.d.-studerende. By og Byg bidrager væsentligt til uddannelse af nye forskere inden for instituttets fagområder. Instituttet vurderer sin deltagelse i ph.d.-uddannelsen som et stort aktiv, både for de nye forskere og for instituttets eget forskningsmiljø.

7 Den første ph.d.-studerende blev tilknyttet instituttet i 1987, og i dag har instituttet ni ph.d.-studerende, svarende til ca. 0,2 ph.d.-studerende per seniorforsker. Dette svarer til det gennemsnitlige niveau for sektorforskningen. Endvidere deltager instituttets forskere i uddannelsen af kandidater, bl.a. gennem eksterne lektorater og eksternt professorat, gæsteforelæsninger m.m., ligesom instituttet jævnligt samarbejder med specialestuderende der i en periode kan have deres arbejdsplads på instituttet. Endelig lægger By og Byg vægt på udveksling af forskere med andre forskningsmiljøer, såvel nationalt som internationalt, hvorved der også opnås mulighed for at bringe instituttets viden ind i relevante uddannelsessammenhænge. Side 7 af 13 Det forekommer ikke realistisk at overføre By og Bygs opgaver til andre parter Danmarks Forskningsråd foreslår at By og Bygs forskningsopgaver overføres til universitetsregi, industrien og private konsulentvirksomheder, at rådgivningsopgaverne overføres til private konsulentvirksomheder samt at formidlingsopgaverne overføres til Teknologisk Institut. Endvidere foreslår Danmarks Forskningsråd at der i ministerielt regi opbygges en forskningsenhed som står for at indkøbe rådgivningsydelser fra konsulentvirksomheder m.v. På baggrund af By og Bygs kendskab til disse parter forekommer Danmarks Forskningsråds forslag ikke at være realistisk hvis man ønsker fortsat at have en høj grad af anvendelsesorientering i forskningen og formidlingen samt en nær relation mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og forskningsmiljøet som grundlag for uvildig, forskningsbaseret rådgivning. Forskningsopgaverne Universiteterne er typisk internt organiseret efter discipliner eller fagområder. Hvis universiteterne overtager By og Bygs forskningsopgaver, vil det betyde dels at forskningen tendentielt mister sin anvendelsesorientering, dels at Økonomi- og Erhvervsministeriets relationer til forskningsmiljøet bliver svækket. Endvidere fremlægger universiteterne i højere grad deres forskningsresultater på akademiske præmisser, snarere end efter hensynet til sektorens behov for målrettet og brugervenlig formidling. Byggeindustrien har - i det begrænsede omfang der her udføres forskning - primært fokus på produktudvikling med et virksomhedsnært sigte og med eksklusive rettigheder. En overførsel af offentlige forskningsressourcer til industrien vil derfor føre til at der bliver færre generaliserbare resultater af værdi for en bredere kreds. De private konsulentvirksomheder indgår ikke i de nationale og internationale forskningsmiljøer. De undersøgelser og evalueringer som gennemføres af konsulentvirksomheder, har sjældent noget forskningsmæssigt indhold. En overførsel af forskningsopgaver til konsulentbranchen vil derfor føre til en lavere forskningskvalitet og en udvanding af forskningens indhold. Derudover er By og Bygs forskningsresultater iht. sektorforskningsloven offentligt tilgængelige i modsætning til viden skabt i privat regi. Det må forventes at blive meget vanskeligt for de foreslåede aktører med ét slag at ændre arbejdsform og overtage de intensive samarbejder som By og Byg gennem årene har fået opbygget med sektorens virksomheder og institutioner. Det er forbundet med betydelig risiko for samfundet at fjerne en erfaren aktør fra banen og introducere tre stort set grønne aktører og dertil forvente at de både har kompetencen og motivationen til umiddelbart at løfte opgaverne på samme niveau.

8 Formidlingsopgaverne Ifølge Danmarks Forskningsråd skulle Teknologisk Institut kunne overtage By og Bygs bredere formidling af forskningsbaseret byggeteknisk viden, bl.a. i form af byggeanvisninger. Imidlertid formidler Teknologisk Institut ikke forskningsbaseret viden, ligesom Teknologisk Institut kun i begrænset omfang råder over egentlig forskningskompetence. Teknologisk Institut er en del af det teknologiske servicesystem og leverer som sådan primært rådgivningsydelser rettet mod enkeltvirksomheder og specifik produktudvikling. Teknologisk Instituts formidlingsydelser har en pragmatisk tilgang, mens By og Bygs formidling er forskningsbaseret og dermed i højere grad tilfører sektoren grundlæggende ny viden. By og Bygs formidling via byggeanvisninger o.lign. har sit udgangspunkt i en tæt integration med instituttets forskning hvilket netop er den særlige kvalitet ved instituttets højt værdsatte anvisninger. Endvidere opfatter de rådgivende ingeniører der er en væsentlig målgruppe for By og Bygs viden, Teknologisk Institut som en betydelig kommerciel konkurrent på rådgivningsopgaver. Det er dermed svært at se at By og Bygs bredere videnformidling har en plads inden for rammerne af Teknologisk Instituts i øvrigt udmærkede profil. Endelig må det forventes at blive svært at fastholde ressourcer med høj forskningskompetence i Teknologisk Instituts rådgivningsmiljø. Hvis Teknologisk Institut overtager By og Bygs formidlingsopgaver, vil det indebære en alvorlig risiko for at den hidtidige formidling af ny forskningsbaseret viden som By og Byg gennem et halvt århundrede har høstet stor anerkendelse for i byggebranchen, vil falde bort. Side 8 af 13 Rådgivningsopgaverne Endelig foreslår Danmarks Forskningsråd at man henlægger By og Bygs rådgivning af ministeriet til private konsulentvirksomheder, samt at der i ministerielt regi oprettes en forskningsenhed som bl.a. skal rekvirere rådgivnings- og evalueringsopgaver fra eksterne leverandører. Sektorforskningens myndighedsberedskab bygger på adskillige års solidt forskningsarbejde der afsluttes med nye myndighedskrav eller lovgivning. Der er ofte behov for en bred vifte af aktiviteter fra grundlæggende forskning, anvendt forskning, udvikling og demonstration med mange forskellige aktører og fagdiscipliner involveret. Ud over selv at gennemføre forskning er By og Byg vant til at forestå og koordinere sådanne tværfaglige forskningsopgaver i tæt samarbejde med myndigheder, virksomheder og andre forskningsinstitutioner. Flytning af den forskningsbaserede rådgivning til private konsulentvirksomheder vil betyde tab af vigtig viden gennem spredning på en lang række aktører uden forskningsmæssig tilknytning. Endvidere vil det betyde et øget ressourceforbrug til kvalificeret indkøb af forskningsbaseret rådgivning. Ligesom det må forventes at blive svært at fastholde ressourcer med stor faglig indsigt i forskningsbaseret rådgivning i et ministerielt miljø. Dermed vil myndighederne og politikerne få forringet deres muligheder for at modtage direkte, uvildig, forskningsbaseret rådgivning. Dette forslag er i øvrigt selvmodsigende i forhold til Danmarks Forskningsråds generelle synspunkter om sektorforskningen hvor der netop lægges stor vægt på sektorforskningens uafhængige rådgivningsrolle og sammenhængen mellem forskning og rådgivning.

9 Der er ingen gevinst ved at sprede By og Bygs opgaver By og Byg ser således ingen fordele eller ressourcemæssige gevinster ved at sprede instituttets opgaver i form af anvendt forskning og uvildig, forskningsbaseret rådgivning og formidling. Dels vil de nævnte parter næppe kunne overtage By og Bygs opgaver og udføre dem på det hidtidige kvalitetsniveau. Dels vil den forslåede spredning af opgaverne medføre at man ikke længere kan opnå værdifuld synergi mellem forskning, formidling og rådgivning. Side 9 af 13 Lille besparelse med stor risiko Danmarks Forskningsråds forslag om at afvikle By og Byg giver en besparelse på 35 millioner kroner som ifølge forskningsrådet først og fremmest skal komme universiteterne, industrien og private konsulentvirksomheder til gode. For disse relativt små midler får det danske samfund i dag et sektorforskningsinstitut der opfylder nogle helt centrale behov blandt by-, bolig- og byggesektorens virksomheder og institutioner såvel som i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Danmarks Forskningsråds forslag må forventes at styrke den disciplinorienterede forskning med tilhørende akademisk fremlæggelse af forskningsresultaterne. Universitetsuddannelserne vil muligvis også kunne blive styrket gennem forslaget. Endvidere vil forslaget formentlig styrke industriens produktudvikling med henblik på opnåelse af beskyttede kommercielle rettigheder. Og endelig må forslaget forventes at resultere i flere evalueringsopgaver til konsulentbranchen. Omvendt må det forventes at en realisering af Danmarks Forskningsråds forslag vil svække den anvendelsesorienterede forskning med tilhørende brugervenlig formidling af forskningsresultaterne, og i den sammenhæng også at mulighederne for anvendelsesorientering i forskeruddannelserne på by-, bolig- og byggeområdet bliver forringet. Forslaget må endvidere forventes for så vidt som industrien og konsulentvirksomhederne er tiltænkt en større andel af forskningsmidlerne, at medføre at der bliver en mindre mængde generaliserbar viden som er offentligt tilgængelig. Forslaget vil dermed formentlig øge polariseringen mellem byggebranchens få store, forsknings- og udviklingsintensive virksomheder på den ene side og de mange små og mellemstore, forsknings- og udviklingssvage virksomheder på den anden side. Endelig vil forslaget medføre at Økonomi- og Erhvervsministeriet får en betydeligt vanskeligere adgang til forskningsbaseret rådgivning, samt at ministeriet må undvære et vigtigt erhvervspolitisk redskab til at skabe ændringer i bygge- og boligsektoren. Sammenfattende repræsenterer Danmarks Forskningsråds forslag en minimal besparelse som indebærer en stor risiko for at praksisnær forskning, rådgivning og formidling sættes over styr på et område der har stor samfundsmæssig betydning. Der er brug for at By og Byg yderligere styrker sin position I forlængelse af de arbejder som de senere år er foregået i regi af Projekt Hus og Byggeriets Task Force, må det konstateres at bygge- og boligsektoren har et påtrængende behov for fornyelse. Gennemgående er der et stort samfundsmæssigt potentiale i at øge byggeriets kvalitet og effektivitet. Samtidig er der ved flere lejligheder, senest i regi af regeringens byggeforskningsudvalg, blevet peget på at bygge- og boligsektorens aktører sav-

10 ner en koordineret erfaringsopsamling og en overbliksdannende formidling af såvel erfarings- som forskningsbaseret viden. Disse prioriteringer er kun yderligere blevet aktualiseret af regeringens vækststrategi. By og Byg vil i de kommende år intensivere den ændringsproces der blev igangsat med instituttets seneste strategi. Ambitionen er at instituttet skal indtage en ny position som hele bygge- og boligsektorens primære videncenter for forskning og innovation. Dette skal ske gennem en højere grad af prioritering af forskningen efter den langsigtede efterspørgsel i samfundet og sektoren gennem en kraftig udvidelse af By og Bygs samarbejde med sektorens virksomheder og institutioner, gennem en betydelig styrkelse af instituttets bidrag til uddannelse af de nye, højt kvalificerede medarbejdere som sektoren efterspørger samt gennem en revitalisering af instituttets kommunikation med sektoren. Udgangspunktet for By og Bygs nye positionering er instituttets placering i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Med afsæt i denne placering skal instituttet fungere som strategisk sparringspartner ved udformningen af nye politiske initiativer til realisering af ministeriets målsætninger om vækst og velfærd på bygge- og boligområdet. Side 10 af 13 Fokuserede forskningskonsortier By og Bygs udvidelse af samarbejdet med sektoren vil først og fremmest ske gennem at etablere fokuserede konsortier for forskning og innovation. Modellen vil bestå i at inddrage private og offentlige virksomheder, forskningsog uddannelsesinstitutioner samt brancheorganisationer i konsortier som inden for afgrænsede områder skal frembringe og operationalisere ny forskningsbaseret viden med stort innovationspotentiale. Endvidere skal konsortierne deltage i uddannelsen af ph.d.-studerende. Netværk for anvendelsesorienteret uddannelse By og Byg vil styrke sin deltagelse i uddannelsen af nye, højt kvalificerede medarbejdere til bygge- og boligsektoren ved at tage initiativ til netværkssamarbejder og centerdannelser med relevante universitetsinstitutter og arkitektskoler. By og Bygs kompetence inden for anvendelsesorienteret forskning, herunder instituttets forskning i hvordan praksis udøves, vil både fagligt og i kraft af et godt, teamorienteret forskningsmiljø, kunne berige universitetsmiljøernes eksisterende forsknings- og undervisningskompetencer. Dette gælder såvel i forbindelse med uddannelsen af kandidater og ph.d.- studerende som ved indbyrdes udveksling af forskningsmedarbejdere. Der pågår i øjeblikket forhandlinger med en række parter om etablering af sådanne uddannelsesnetværk. Bygge- og boligsektorens primære videncenter By og Byg vil styrke den koordinerende funktion inden for formidling af viden til bygge- og boligsektoren. By og Byg ønsker at samle en række af de rådgivnings- og formidlingsaktiviteter som i dag er spredt blandt mange mindre aktører i sektoren. Fokus vil ligge i at skabe en øget værditilvækst gennem en faglig koordinering, mens distributionen af formidlingsprodukter som hidtil tænkes udbudt til en eller flere private aktører. Målet er at skabe ét primært videncenter således at sektoren får et langt bedre overblik og en mere brugervenlig adgang til sikker og brugbar viden.

11 By og Byg ligger i øjeblikket i forhandlinger med centrale aktører inden for byggeteknisk viden om etablering af et sådant center. Side 11 af 13 Organisation tilpasset kundernes behov By og Byg vil yderligere styrke helhedsorienteringen i sin forskning ved at udbygge instituttets nuværende organisation med en matrixstruktur som rækker på tværs af de eksisterende forskningsafdelinger. Udover at fremme forskningens helhedsorientering er det tanken at en sådan matrixstruktur kan medvirke til at sætte mere fokus på instituttets kunder, og arbejdet med at få finansieret nye forskningsprojekter vil således i vid udstrækning tage afsæt i den ny struktur. Ligeledes skal de forskningsmæssige kompetencer løbende tilpasses den langsigtede efterspørgsel efter anvendelsesorienteret forskning i sektoren og samfundet. By og Byg som dynamisk kraft Sammenfattende skal By og Byg være en dynamisk kraft, ikke blot i forhold til sektoren, men også i forhold til instituttets ressortministerium. Kernen i sektorforskningens væsen er at den har en tilknytning til et ministerium, og By og Byg vil derfor i de kommende år i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriet sikre at denne tilknytning bliver yderligere styrket gennem kontinuerlig dialog om nye forskningsmæssige og innovative tiltag. By og Bygs korrektioner til Danmarks Forskningsråds vurdering af instituttet By- og boligforskningen er glemt Danmarks Forskningsråd har i sin vurdering og forslag angående By og Byg udelukkende beskæftiget sig med instituttets tekniske forskning og forbigået den tværfaglige by- og boligforskning der udgør en tredjedel af instituttets aktiviteter. By og Byg er det eneste sted i landet hvor man har samlet en større, tværfaglig gruppe forskere der beskæftiger sig med byudvikling, mens forskning i boligmarked, boligpolitik og boligområder stort set ikke foregår andre steder end på By og Byg. Dette betyder at der ikke umiddelbart er universitetsmiljøer der kan overtage denne tværfaglige og brugerorienterede forskning. Ud over den centrale placering nationalt er denne forskning Danmarks primære bidrag til den internationale forskning på området, især i forbindelse med EU's forskningsprogrammer. En afvikling af dette område vil med stor sandsynlighed medføre at kommuner, boligselskaber, centraladministrationen og de politiske beslutningstagere fremover må undvære vigtig forskningsbaseret viden om hvordan man skaber vækst, udvikling og velfærd i by- og boligområder. Kernegruppen for rådgivning og formidling til små aktører Danmarks Forskningsråd omtaler en "kernegruppe" som angiveligt skulle varetage rådgivning og formidling til små private aktører i sektoren, og foreslår denne kernegruppe fusioneret med en tilsvarende gruppe hos Teknologisk Institut. Imidlertid har By og Byg ikke en sådan kernegruppe. Tværtimod foregår den nævnte formidling integreret med By og Bygs øvrige forsknings- og formidlingsaktiviteter.

12 Antallet af yngre forskere i forhold til antallet af seniorforskere En betingelse for varig ansættelse som forsker hos By og Byg er at den pågældende medarbejder kan opnå seniorforskerbedømmelse hvor der både stilles krav om en ph.d.-grad og en vis sektorspecifik erfaring. Når Danmarks Forskningsråd kan konstatere at By og Byg har et faldende antal forskere i forhold til antallet af seniorforskere, skyldes det en helt bevidst og målrettet indsats fra instituttets side med det sigte kun at ansætte seniorforskere. Aldersgennemsnittet på instituttet har i øvrigt været faldende fra 1995 til 2000 hvilket vil fortsætte gennem de kommende år. Side 12 af 13 Evaluering af forskningen fra 1995 Danmarks Forskningsråd nævner ganske kort den forskningsevaluering som By og Byg fik gennemført i 1995, men undlader at referere forskningsevalueringens resultat og de sidenhen gennemførte tiltag. Evalueringen fra 1995 bedømte forskningsresultaternes videnskabelige kvalitet som værende af meget god international standard, og i visse tilfælde (Afdelingen for Energi og Indeklima) på højde med det, man finder ved velrenommerede internationale institutter, og på en række områder (...) i eller meget tæt ved den forreste front. Siden da er det teoretiske grundlag og det internationale samarbejde styrket for de øvrige afdelinger således at instituttets forskningsmæssige kvalitet er blevet yderligere højnet. Evaluering af formidlingen fra 1999 Evalueringen af By og Bygs formidling i 1999 blev gennemført som et selvstændigt initiativ og ikke som anført af Danmarks Forskningsråd som en videreførelse af forskningsevalueringen. Danmarks Forskningsråd refererer udførligt de kritiske punkter i evalueringen, mens de positive punkter ikke er omtalt. F.eks. oplyste 80 pct. af evalueringens deltagere at By og Bygs viden bliver brugt på deres arbejdspladser. Danmarks Forskningsråd undlader også at nævne at By og Byg i den mellemliggende periode har gennemført en målrettet indsats for at rette op på de kritiske forhold som blev påpeget i evalueringen, bl.a. gennem udbygning af instituttets hjemmeside, en markant forøgelse af formidlingen gennem fagblade og dagspresse samt større deltagelse i egne og andres seminarer. By og Bygs hjemmeside blev i 2001 af det statslige 'Bedst på nettet' udpeget som den bedste blandt sektorforskningsinstitutioner m.v. Endvidere er instituttets målgrupper efter evalueringen blevet udvidet til også at omfatte byggeriets udførende parter (entreprenører m.fl.). Efterspørgsel på forskning i produktivitetsforbedringer Danmarks Forskningsråds opfattelse af at den private sektor primært har presset på for en stærkere forskning på DTU og AAU inden for produktivitet, er svær at genkende. Dette billede er heller ikke kommet frem i forbindelse med arbejdet i regeringens byggeforskningsudvalg. Generelt har sektoren tværtimod efterlyst anvendelsesorienteret forskning inden for produktivitet. By og Byg har gennem de seneste år opbygget landets største og stærkeste forskningsmiljø (syv årsværk per år) inden for byggeriets produktivitet og kvalitet. Denne forskning efterspørges i betydeligt omfang af sektoren. Den private sektors økonomiske engagement Det er ikke retvisende når Danmarks Forskningsråd anfører at den private medfinansiering af By og Bygs forskning er lille.

13 Den private sektor bidrager i knap halvdelen af By og Bygs forskningsprojekter med økonomiske forpligtelser, f.eks. i form af at de pågældende virksomheder og organisationer bidrager med deres arbejdskraft og andre ressourcer. Denne finansiering er ikke medregnet i instituttets eksterne finansiering. Side 13 af 13 Uddannelsesmæssig afsmitning Danmarks Forskningsråd hævder at By og Byg kun har en lille uddannelsesmæssig afsmitning. Imidlertid ligger By og Bygs bidrag til den forskningsbaserede uddannelse på det gennemsnitlige niveau for sektorforskningsinstitutter (0,2 ph.d.-studerende per seniorforsker). Evalueringsopgaver By og Byg er ikke kun "deltager" i evalueringen af offentlige reguleringstiltag sådan som det hedder i Danmarks Forskningsråds gennemgang. Instituttet har efter at have vundet i udbudsrunder gennemført hovedparten af evalueringerne på det by- og boligpolitiske område. By og Byg har igennem årtier været den primære videnleverandør til de embedsmænd der har udformet by- og boligpolitikken. En tilsvarende central placering har instituttet også på det byggetekniske område. Størsteparten af disse opgaver er vundet i konkurrence med andre institutioner og private virksomheder. Opgørelse af ressourceforbrug I Danmarks Forskningsråds gennemgang fremgår det af bilagstabel 2 at By og Byg i 2001 havde et samlet ressourceforbrug på 90,3 millioner kroner. Dette er ikke korrekt. I 2001 var By og Bygs samlede ressourceforbrug 65,6 millioner kroner hvoraf 37,2 millioner kroner stammede fra basisbevillingen, mens 27,4 millioner kroner var driftsindtægter, og 1,0 millioner kroner blev dækket af instituttets opsparing.