Nr. 2, 14. marts Massiv kritik af kommende anvendelse af 800 MHz frekvensbånd

Transkript

1 Nr. 2, 14. marts 2012 Massiv kritik af kommende anvendelse af 800 MHz frekvensbånd I 2013 tages 800 MHz frekvensbåndet i brug til udsendelse af mobilt bredbånd og det vil skabe forstyrrelsesproblemer for tusindvis af tv-seere. Kritisabelt at myndighederne ikke har noget overblik, mener Dansk Erhverv. Frekvensbåndet der i 2013 skal anvendes til udsendelse af mobilt bredbånd ligger tæt op af de frekvenser, der anvendes til udsendelse af antenne-tv. Der er derfor en meget stor risiko for at tv-seere, der modtager deres signal via antenne vil opleve at deres signal bliver forstyrret. Erhvervsstyrelsen (tidl. IT- og Telestyrelsen) har fået udarbejdet en rapport, der anslår at ca danske hjem vil blive berørt af forstyrrelser, når 800 MHz frekvensbåndet tages i brug, men dette tal er ifølge brancheeksperter lavt sat. Der er samtidig en risiko for, at også kabel-tv kunder, kan blive ramt af forstyrrelsesproblematikken. Intet overblik over hvor forstyrrelserne vil komme Der er på nuværende tidspunkt intet klart svar på, hvilke områder af Danmark risikoen for forstyrrelser forekommer, og hvor store forstyrrelserne vil være. Det ses meget tydeligt af den igangværende debat, at der fortsat er mange ubekendte i forbindelse med den kommende anvendelse af 800 MHz-båndet til mobilt bredbånd, ikke mindst når det kommer til antallet af berørte tv-seere samt hvordan forstyrrelsesproblemerne afhjælpes. Skærmede kabler kan i visse tilfælde afhjælpe forstyrrelserne I visse tilfælde kan forstyrrelserne undgås, hvis tv-seernes hustandsinstallationer, herunder kabler og antennestik mv. er af god kvalitet, konstrueret således at de skærmer mod forstyrrende signaler. Elektronisk kort vil kunne afsløre om man bliver berørt Erhvervsstyrelsen forventes at lancere et elektronisk kort, hvor man kan indtaste sin adresse og herefter få oplyst, om man bor i et område, der vil blive berørt af 800 MHz frekvensbåndet. Dansk Erhverv bifalder dette initiativ, da det forhåbentligt bliver et godt værktøj for de mange seere, der modtager deres signal via antenne. For kabel-tv kunder er det fortsat uvist om, og i givet fald hvor mange, der vil opleve forstyrrelser. Udbydernes ansvar Dansk Erhverv har opfordret myndighederne til at sørge for, at de kommende udbydere af frekvensbåndet pålægges at benytte udstyr, der skærmer bedst muligt mod forstyrrelser. Det er samtidig nødvendigt at udbyderne pålægges at iværksætte en informationskampagne, således at tv-seerne får kendskab til problemstillingen, samt får informationer om, hvad de selv kan gøre for at undgå forstyrrelser. Forhandlernes rolle

2 Situationen er så uklar, at forhandlerne ingen mulighed har for at rådgive deres kunder om hvilke konsekvenser introduktionen af mobilt bredbånd vil få for dem. Dansk Erhverv anbefaler forhandlere af tv, bokse m.v. til at henvise deres kunder til Erhvervsstyrelsen, som har stillet i udsigt, at de vil lave en hjemmeside med information om problemerne. Det anbefales også at informere om at skærmede kabler i nogle tilfælde kan afhjælpe men dog ikke alle. Dansk Erhverv frygter, at forhandlerne kan blive stillet til ansvar for husinstallationer og andet udstyr, der solgt allerede før ibrugtagelsen af 800 MHz frekvensbåndet, og arbejder på at undgå dette. For yderligere oplysninger kontakt advokat i Dansk Erhverv, Martin Jørgensen på tlf eller på mjo@danskerhverv.dk.

3 Kampagne mod hormonforstyrrende stoffer på gyngende grund Forbrugerrådet har igangsat en kampagne mod 17 stoffer, som Rådet hævder, er farlige og vil have forbudt. Dansk Erhverv mener kampagnen vildleder. Forbrugerrådet har erklæret krig mod 17 stoffer, som ifølge Forbrugerrådet er både hormonforstyrrende og farlige og findes i en lang række kosmetiske produkter. Forbrugerådet opfordrer endda til et rent dansk forbud mod de 17 stoffer. Dansk Erhverv er helt på linje med Forbrugerrådet i ønsket om, at de produkter, forbrugerne køber skal være sunde og sikre. Men i dette tilfælde er der tale om at skræmme forbrugerne uden grund. Ingen dokumentation for at stofferne er farlige Forbrugerrådet har pillet 17 stoffer ud fra en lang liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer, som EU ønsker at se nærmere på, fordi én enkelt undersøgelse har vist en effekt. Der er ikke tale om en vurdering af, i hvilke mængder eller koncentrationer stofferne eventuelt vil kunne være farlige. Og når EU går i gang med at vurdere dem, kan den endelige konklusion lige så vel blive en frikendelse af stofferne. Meget skrappe krav i EU Der er meget skrappe regler for, hvilke stoffer der må komme i forbrugerprodukter. EU har en videnskabelig komité, hvor uafhængige eksperter rådgiver Kommissionen om, hvilke mængder kemiske stoffer der må være i for eksempel kosmetik. De arbejder i udpræget grad ud fra forsigtighedsprincippet, og de mængder, der anbefales, og som producenterne dermed følger, er mindst 100 gange mindre end dem, der ingen effekt har vist i dyreforsøg. Formanden for EU s videnskabelige komité som vurderer disse stoffer gik i en artikel i Politiken den 12. marts i rette med Forbrugerrådet. Behov for flere undersøgelser Denne type debatter opstår fordi der mangler viden på området. Dansk Erhverv bakker derfor op om, at EUmyndighederne får sat skub i en vurdering af alle kemiske stoffer, der indgår i forbrugerprodukter. Vi har foreslået det danske EU-formandskab, at det skal anbefale udvikling af nye EU-regler for alle kemiske stoffer, som har hormonforstyrrende effekter og kombinationseffekter. Det vil gavne debatten og skabe ro og tryghed hos forbrugerne såvel som forhandlerne. For yderligere oplysninger kontakt miljøchef Jakob Lamme Zeuthen på jlz@danskerhverv.dk.

4 Sælg mere på nettet Skal din virksomhed i gang på nettet eller vil I sælge mere? Så kom og få gode råd af e-handelsekspert Benjamin Gundgaard. Få samtidig 300 kr. rabat på hans e-bog Sælg mere på nettet. Benjamin Gundgaard har samlet en perlerække af velafprøvede eksempler på, hvad der sælger bedst på nettet. Eksemplerne er fra hans egne kunder og fra nogle af verdens førende hjemmesider. Det gør, at du kan tage hans erfaring og råd med hjem til din virksomhed og omsætte den til din egen hverdag, med det samme. Tilmeld dig seminaret på Dansk Erhvervs hjemmeside: b Køb bogen gennem Dansk Erhverv og spar 300 kr. Som medlem af Dansk Erhverv kan du købe bogen "Sælg mere på nettet" gennem Dansk Erhverv og få 300 kr. rabat. Send en mail til tlj@danskerhverv.dk, hvis du ønsker at købe bogen med rabat. Se mere om prisen på bogen her: Med "Sælg mere på nettet" får du: En letforståelig e-bog om, hvordan du sælger mere på nettet Erfaring baseret på over 100 brugertests og 12 års erfaring inden for e-handel En stigning i omsætningen på din hjemmeside på % 342 sider med en perlerække af gør-det-selv e-handel best practices Mulighed for at lære alle Benjamin Gundgaards metoder, tricks og hemmeligheder Læs første kapitel gratis Er du i tvivl om bogen er noget for dig, kan du læse første kapitel af e-bogen læses gratis her:

5 Få styr på reglerne for udsendelse af mail til markedsføring Udsendelse af mails kan blive en dyr affære for erhvervsdrivende, hvis markedsføringslovens overtrædes. Her får du en gennemgang af markedsføringslovens forbud mod uanmodede henvendelser via mail. Dansk Erhverv modtager ofte henvendelser fra medlemmer, der ønsker rådgivning i reglerne om udsendelse af markedsføringsmateriale via mail til såvel eksisterende som fremtidige kunder. s og anden elektronisk post Udgangspunktet i Markedsføringslovens 6, stk. 1 er, at en erhvervsdrivende ikke må sende s, sms, mms eller anden elektronisk post med henblik på afsætning til nogen, medmindre vedkommende på forhånd har givet samtykke. Udtrykket nogen skal forstås meget bredt, og forbuddet gælder derfor uanset, om modtageren er erhvervsdrivende, forbruger eller for eksempel en offentlig institution, og uanset, om der er tale om en fysisk eller juridisk person, det vil sige et selskab. Markedsføringsloven (MFL) MFL 6, stk. 1: En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det. MFL 6, stk. 2: Uanset stk. 1 kan en erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af en vare eller en tjenesteydelse, markedsføre egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser til kunden via elektronisk post. Dette forudsætter dog, at kunden har mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved efterfølgende henvendelser. MFL 6, stk. 3: En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til en bestemt fysisk person ved brug af andre midler til fjernkommunikation med henblik på afsætning som nævnt i stk. 1, hvis den pågældende over for den erhvervsdrivende har frabedt sig dette, hvis det fremgår af en fortegnelse, som udarbejdes af Det Centrale Personregister (CPR) hvert kvartal, at den pågældende har frabedt sig henvendelser, der sker i sådant markedsføringsøjemed, eller hvis den erhvervsdrivende ved undersøgelse i CPR er blevet bekendt med, at den pågældende har frabedt sig sådanne henvendelser. Ved telefonisk henvendelse til forbrugere gælder endvidere reglerne om uanmodet henvendelse i lov om visse forbrugeraftaler. Med henblik på afsætning Forbuddet gælder alt elektronisk post ( s, sms, mms mv.), der sendes med henblik på afsætning. Dette skal forstås meget bredt og omfatter ikke kun fremsendelse af konkrete købstilbud. Forbuddet dækker således også s, der bliver sendt for at skabe opmærksomhed om virksomhedens navn eller brand, herunder nyhedsbreve, opfodring til at deltage i en konkurrence eller lignende. Dokumenteret samtykke er vejen frem Det gælder derfor om på forhånd at få et samtykke. Det er ikke tilladt at sende en , sms eller lignende for at bede om et samtykke. Det skal indhentes på lovlig vis, for eksempel via virksomhedens hjemmeside, via opfordringer i trykte reklamer eller via adresseret brev, medmindre modtageren har frabedt sig dette. Det er i orden at afgive samtykke i for eksempel en . Samtykket skal opbevares forsvarligt, så virksomheden til en hver tid kan bevise, at modtageren har afgivet det. Samtykket skal være informeret og konkretiseret. Informeret betyder, at det skal være helt klart for modtageren, at han afgiver sin accept. Samtykket bør derfor kræve en aktiv handling, for eksempel at vedkommende selv skal sætte kryds i en rubrik med ja tak. Konkretiseret betyder, at det skal være tydeligt: - hvordan man vil kontakte vedkommende, det vil sige, om materialet sendes pr. , pr. sms eller lignende.

6 - hvem der kontakter, det vil sige, hvilken virksomhed, der vil afsende materialet, og - hvad man vil kontakte om, for eksempel tilbud på havemøbler, hotelophold, nye it-produkter eller revisionsydelser osv. Det er også en god idé at gøre opmærksom på, hvor ofte man vil sende markedsføringsmateriale, så modtageren kender omfanget af sit samtykke. Det skal være let at framelde sig Man skal til enhver tid kunne tilbagekalde et afgivet samtykke nemt og gratis. Virksomheden må således ikke stille krav om, at samtykke kun kan tilbagekaldes på en særlig måde eller først efter en vis periode. Undtagelse ved eksisterende kundeforhold I Markedsføringslovens 6, stk. 2 er der en meget snæver undtagelse for en erhvervsdrivende til at kunne sende reklamemateriale med til en eksisterende kunde uden på forhånd at have indhentet samtykke. En lang række meget specifikke krav, skal være opfyldt herunder blandt andet, at: - modtageren selv har afgivet sin elektroniske adresse i forbindelse med køb af en vare eller tjenesteydelse, - modtageren ved afgivelsen af den elektroniske adresse blev oplyst klart og tydeligt om, at der fremover vil blive sendt reklamer til denne adresse, - modtageren ved afgivelsen havde mulighed for at sige nej tak til reklamer, og ligeledes har mulighed for at sige nej ved alle fremtidige henvendelser, - markedsføringen alene omhandler virksomhedens egne produkter eller tjenesteydelser tilsvarende dem, som kunden tidligere har købt. Læs mere i Dansk Erhvervs Gode Råd om uanmodede henvendelser og spam Dansk Erhverv har udgivet en pjece om uanmodede henvendelser og spam, hvor ovenstående bl.a. indgår. I pjecen gennemgås desuden reglerne for udsendelse af markedsføringsmateriale med almindelig post. Medlemmer af Dansk Erhverv er meget velkommen til at rette henvendelse for yderligere rådgivning til advokat Martin Jørgensen på telefon eller via .: mjo@danskerhverv.dk

7 Salgspligt for netbutikker til forbrugere i alle medlemslande Kommissionen arbejder på en fortolkning af servicedirektivet, der vil forpligte netbutikker til at sælge til forbrugere i hele EU, med mindre de kan begrunde hvorfor de ikke vil det. Dansk Erhverv arbejder imod forslaget. Hvis det står til EU-Kommissionen skal e-handelsvirksomheder være forpligtede til at sælge deres varer til alle EU s forbrugere uanset bopæl, medmindre de kan påvise gode grunde til ikke at servicere et nationalt marked. Forslaget har været oppe før og er blevet afvist, men EU-Kommissionen forsøger nu at gennemføre denne regel ved at skrive en vejledning til Servicedirektivets artikel 20 (2). Virksomheder skal selv bestemme hvilke markeder de ønsker at være på Dansk Erhverv arbejder sammen med den Europæiske organisation EuroCommerce imod forslaget. Virksomheder selv skal have retten til at beslutte, hvilke markeder, de anser som attraktive og ønsker at være på. Virksomhederne skal heller ikke pålægges en administrativ byrde ved at skulle angive gode grunde til ikke at levere på alle markeder.

8 Returnering og ombytning er rigtig god service! Mange butikker tilbyder deres kunder, at de kan ombytte eller returnere varer, de har købt, hvilket er en god service, men er butikkerne egentlig forpligtet til at tilbyde returnering og ombytning? Som de fleste læsere måske er bekendt med, indeholder købeloven ingen bestemmelser, der giver kunder i fysiske butikker ret til at forlange en vare ombyttet eller til at få pengene retur mod tilbagelevering af varen. Butikkerne kan kun blive forpligtet til at ombytte en vare eller ophæve købet i de tilfælde, hvor salgsgenstanden er mangelfuld. Adgang til at bytte eller returnere slagsgenstanden er en service en rigtig god service. Er det rimeligt at ombytte varer der ikke kan sælges på ny? Dansk Erhverv har modtaget flere henvendelser fra erhvervsdrivende, hvor deres kunder ønsker at ombytte eller returnere varer, der ikke kan sælges på ny f.eks. fordi originalemballagen ikke længere eksisterer eller er ødelagt eller fordi alle mærker på salgsgenstanden er fjernet. Kunderne har i mange tilfælde henvist til oplysninger på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hjemmeside forbrug.dk, hvoraf det fremgår, at sælger skal gøre særligt opmærksom på eventuelle vilkår for udnyttelse af bytte eller returservice som eksempelvis vilkår om at mærkerne ikke må fjernes fra trøjen eller at varen skal tilbageleveres i original emballage. Almindelig sund fornuft Det må antages som almindelig sund fornuft og almindelig kendt blandt forbrugerne, at det ikke kan forventes, at en erhvervsdrivende kan tilbyde at bytte eller returnere en vare som ikke kan sælges på ny. Det forekommer derfor en anelse formynderisk og vidtgående at stille krav om, at en erhvervsdrivende, der f.eks. sælger jeans skal oplyse alle kunder om, at i tilfælde af, at bukserne ikke passer, så kan de kun få dem byttet, hvis mærkerne fortsat sidder på. Eller for at tage et andet eksempel, hvis legetøjsforhandleren skal oplyse sine kunder om, at Lego-sættet ikke ombyttes, hvis klodserne afleveres i løs vægt uden original emballage. Dansk Erhverv er gået i dialog med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at få modificeret teksterne på forbrug.dk vedrørende ombytning og returnering, da vi mener, de er i strid med sund fornuft og hverken gavner forbrugere eller virksomheder. Gode bytteråd Dansk Erhverv oplister her reglerne for returnering og ombytning, så både butikker og kunder ved, hvad de kan forvente: Der gælder ingen bytte- eller returret, medmindre butikken har lovet det. Løftet kan gives som en generel bytte- eller returret eller som en konkret aftale i det enkelte tilfælde. Bytte- eller returrettigheder gælder kun i den forretning, hvor varen er købt, medmindre butikskæden har lovet, at varen kan byttes i alle forretninger. Hvis butikken har fastsat en frist for bytte eller returnering, skal den overholdes. Bytteret gælder kun ombytning til andre varer. Som hovedregel omregnes den byttede vare til den oprindelige pris. Hvis varen i mellemtiden er blevet nedsat til halv pris, kan kunden ikke kræve en vare ombyttet til to af den samme, men han kan for eksempel bytte gaven til en vare i en anden farve eller størrelse. Returret betyder, at forbrugeren kan kræve købesummen tilbage. Butikken kan kræve dokumentation for, at varen er købt hos butikken eller kæden. For at kunne returnere en vare skal den være ubeskadiget og må ikke være brugt. Varen skal leveres tilbage i original emballage, hvis emballagen har betydning for varens værdi eller muligheden for at sælge varen igen. Hvis varer som for eksempel musik og film er plomberet, må plomben ikke være brudt.

9 Ulovlige påbud til tv-forhandlere om energimærkning Forhandlere har ikke pligt til at udstille alle de energimærkede tv-apparater, de forhandler og de har heller ikke pligt til at skilte med flere oplysninger end dem, der fremgår af mærket. To medlemmer af Dansk Erhverv blev mødt med ulovlige påbud om energimærkning af tv, der ikke lovligt kan stilles til tv-forhandlere. Kravene kunne have kostet forhandlerne dyrt. Myndighederne havde blandt andet stillet krav om mærkning uden at have lovhjemmel til det. Tilsynsførende havde ikke styr på reglerne Siden 1. december 2011 har energimærkning været obligatorisk på alle nye tv. Sekretariatet for Eco-design og Energimærkning af produkter har ansvaret for at føre tilsyn og har haft tilsynsførende ude i butikkerne for at kontrollere, at alle produkter er mærket som de skal. Men ikke alle tilsynsførende har haft helt styr på reglerne. I den ene sag mente den tilsynsførende, at et varehus var forpligtiget til at udstille alle de tv, de forhandlede, med et energimærke på. Ellers kunne forbrugerne måske ikke finde det mest energirigtige, mente den tilsynsførende. Det vil give mange problemer i virkelighedens verden, hvor mange tv-forhandlere forhandler flere modeller, end de har plads til at udstille. Problemet var bare, at der ikke var hjemmel til det i forordningen. I den anden sag bad den tilsynsførende en tv-forhandler om at skilte med flere oplysninger, end de, der er på energimærket. Man kan i visse tilfælde kræve at forbrugerne skal have adgang til disse oplysninger, men der skal ikke skiltes med informationerne de skal bare ligge sammen med tv et i emballagen. Kunne have kostet forhandlerene meget dyrt Dansk Erhverv opdagede fejlene og protesterede overfor Sekretariatet for Eco-design og Energimærkning af produkter. I begge sager har Sekretariatet været prisværdigt hurtig til at bekræfte, at Dansk Erhvervs fortolkning af forordningen var rigtig. Hvis Dansk Erhverv ikke havde opdaget fejlene og protesteret, havde det indebåret nogle voldsomme krav til udvidelse af butiksarealet for mange medlemmer. Det kunne have kostet dem meget dyrt. For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent og advokat i Dansk Erhverv, Lars Quistgaard Bay på tlf eller på lqb@danskerhverv.dk.

10 Forbrugernes forventninger på vej op Indikatoren for forbrugertilliden steg igen en smule i februar. Den lille stigning er ikke statistisk signifikant, og forbrugertilliden er fortsat lav. Forbrugerne er dog fortrøstningsfulde omkring egen families økonomiske situation om et år. Den samlede indikator for forbrugertilliden steg igen en smule i februar 2012 til -4,8 mod -7,0 i januar. Den lille stigning er ikke statistisk signifikant, og forbrugertilliden er derfor fortsat på et meget lavt niveau. Forbrugertilliden har været negativ siden juli 2011, men synes efter 2 måneder med stigning, at have bundet for denne gang, og vil formentlig bevæge sig over nulpunktet i løbet af foråret. 8 Forbrugertillidsindikator , Note: Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation. Kilde: Danmarks Statistik 21. februar 2012

11 Sådan undgår du at havne i Forbrugerklagenævnet Få kendskab til relevante dele af forbrugerlovgivningen, så klagehåndteringen sker bedst muligt. Dansk Erhverv tilbyder et kursus, der gennemgår relevant forbrugerlovgivning og seneste praksis fra Forbrugerklagenævnet. Tilmeld: Århus 2/4: København 11/4: ad3f c

12 Netsikker nu! kampagne Digitaliseringsstyrelsen har lanceret den nye netsikker nu!-kampagne om let og sikker e-handel. Her kan forbrugerne teste sig selv og deres viden omkring sikker handel på nettet samt få gode råd om til sikker handel. Kampagnen løber frem til den 29. marts.

13 Hvor bevæger dine kunder sig hen og hvilke prioriteter har de? Du får svarene i nyhedsbrevet Nyt om Kunderne, der leveres af Eva Steensig fra Lighthouse Cph. Eva er specialist i forbrugeradfærd og fremtidig efterspørgsel og rådgiver danske og internationale virksomheder. For mere information om Nyt om Kundernes indhold og Eva Steensig, kontakt Tina Fruelund tlj@danskerhverv.dk. Tilmeld dig Dansk Erhvervs nyhedsbreve på Min side (kræver medlemslogin): aspx?source%3d%252fmedlem%252fsider%252fmin%252dside%252easpx&source=/medlem/sider/minside.aspx

14 Negative brugeranmeldelser? Forbrugerne bruger i stigende grad brugeranmeldelser på internettet til at dele deres erfaringer med virksomheder med andre forbrugere. Det giver en række muligheder, men kan også være en stor udfordring for virksomhederne. En af fordelene ved brugeranmeldelser er, at virksomheder kan opnå en langt højere troværdighed end de med deres egen branding og markedsføring vil kunne opnå. Men brugeranmeldelser kan også være en udfordring, hvis den er falsk. Der er ingen officiel kontrol med eller etiske kriterier for brugeranmeldelser, og de kan derfor bruges af brodne kar i en branche til at genere eller udstille deres konkurrenter. Falske brugeranmeldelser kan også bruges til at give et mere rosende billede. Det har bl.a. været beskrevet som et problem i USA, hvor det er kommet frem, at folk betales for at lave anmeldelser om steder, de aldrig har været. Problem for forbrugere og virksomheder Ligesom falske brugeranmeldelser kan være et problem for de erhvervsdrivende, er det et problem for forbrugerne, hvis de ikke kan stole på dem. Falske brugeranmeldelser kan bruges af forbrugere til at true en virksomhed med en dårlig anmeldelse, hvis virksomheden ikke er enig med kundens krav. Dansk Erhverv har opfordret til, at der udarbejdet nogle etiske krav til brugeranmeldelser, hvilket Forbrugerrådet har bakket op om. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er nu gået i gang med at undersøge problemet. Til brug for vores videre arbejde vil vi gerne høre om jeres erfaringer. Hvis din virksomhed har oplevet falske brugeranmeldelser på nettet, vil vi meget gerne høre fra dig. Kontakt markedschef Lone Rasmussen, lra@danskerhverv.dk