Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse 0. Resumé Indledning Folkeskolelovens centrale bestemmelser om skolestruktur og klassedannelse...5 2A: Til enhver folkeskole hører et skoledistrikt B: Hovedparten af undervisningen skal foregå i klasser, der maksimalt må være på 28 elever...5 2C: Der er frit skolevalg dog inden for de saglige rammer kommunalbestyrelsen sætter Principperne i ressourcetildeling til skolerne De strukturmæssige og økonomiske udfordringer i Vejle kommune Parametre til vurdering af skolestruktur Det pædagogiske/læringsmæssige parameter De pædagogiske forudsætninger Er små eller store skoler bedst? Indskolingsskoler er det en mulig løsning? Det økonomiske parameter Driftsøkonomi Anlægsøkonomi Nærheden og det lokalsamfundsmæssige parameter Kommunens handlemuligheder og deres effekt A: Rene overbygningsskoler B: Fødeskoler til 3. kl C: Fælles ledelse af to skoler D. Fælles ledelse af to skoler med et fælles skoledistrikt og fordeling af årgangs-afdelinger på de to adresser E: Distriktsændringer og flydende skoledistrikter F: Skolelukninger G: Forvaltningens anbefaling vedr. handlemuligheder Beregninger af effekt af skolelukninger Forslag til ny skolestruktur...19 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Eksempel på udgiften til direkte klasseundervisning i 5. kl...21 Bilag 2: Elev- og klassetalprognose for de nye skoler A: Damhaven skole med elever fra Langelinie B: Vandel skole lukkes - eleverne overføres til Nørup, der bliver fødeskole til 6. kl C: Bredsten skole med overbygningselever fra Vandel og Nørup D: Givskud og Gadbjerg skoler lukkes og eleverne flyttes til Give skole D: Givskud og Gadbjerg skoler lukkes og eleverne flyttes til Give skole E: lukning af Andkær skole og deling af distriktet mellem Gauerslund og Vinding skoler...29 Gauerslund skole efter forslaget:...30 Vinding skole efter forslaget F: Fremtidige overbygningselever fra Højen flyttes til Søndermarksskolen...33 Bilag 3: kort over folkeskoler og skoledistrikter i Vejle Kommune

3 0. Resumé Børne- og ungeforvaltningen har udarbejdet forslag til ny Skolestruktur, der foreligger i denne rapport. Forslaget er følgende: Langelinies skole lukkes, og eleverne overføres til Damhavens skole. Kommende overbygningselever fra Højen tilknyttes Søndermarksskolen. I dag er de tilknyttet Langelinies skole. Overbygningselever fra Skibet skole og Grejsdal skole vil fortsat være tilknyttet den nye midtbyskole på Damhaven. Givskud og Gadbjerg skoler lukkes, og eleverne overføres til Give skole Andkær Skole lukkes. Andkær skoledistrikt deles således, at en del flyttes til Vinding skole, og en del flyttes til Gauerslund skole, nemlig den del af distriktet, der ligger i udkanten af Gauerslund og ned mod Brejning og Sellerup strand (jf kortbilag i bilag 2E). Kommende elever fra disse områder vil høre under henholdsvis Vinding og Gauerslund skoler. Nuværende elever på Andkær skole får frit valg mellem Vinding og Gauerslund skoler. At Vandel Skole lukkes, og eleverne overføres til Nørup Skole At overbygningen på Nørup skole nedlægges, og at alle overbygningselever for Bredsten Skole og Nørup Skole (inkl. nuværende Vandel Skoledistrikt) samles på Bredsten Skole. Hvis Byrådet godkender forslaget, skal ændringerne ske fra skoleåret 2011/12. Endvidere anmodes de enkelte skolebestyrelser om forslag vedr. evt. mindre justeringer af skoledistrikterne udover ovenstående, idet forudsætningen for evt. godkendelse af ændringer er, at disse ikke vil indebære merudgifter. Med forslaget sikres en årlig driftsbesparelse på 12,8 mio. kr., og der sikres et mere robust skolevæsen gennem større - og dermed mindre sårbare - skoler, hvilket er i overensstemmelse med den faglige anbefaling, Regeringens rejsehold er fremkommet med på baggrund af 360 gr. eftersynet af folkeskolen. Forslaget indebærer anlægsudgifter på 23,2 mio. kr., mens der til gengæld spares ca. 25 mio. kr. i form af de behov, der er på de skoler, der foreslås nedlagt. Endvidere frigøres anlægsaktiver i form af de lukkede skolebygninger inkl. grunde. Endelig indebærer forslaget en aflastning af kommunens behov for vedligeholdelse af bygninger, idet der vil være færre kvadratmeter at vedligeholde. Værdien heraf er beregnet til 1,4 mio. kr./år, der i praksis udmøntes som en styrket indvendig vedligeholdelse og klimaskærmsarbejder på de resterende skoler. 3

4 1. Indledning Skolestrukturen i Vejle kommune blev i forbindelse med kommunesammenlægningen justeret fra skoleåret 2007/08, hvor overgangen fra fødeskoler til overbygningsskoler blev fastlagt til at være efter 6. kl. på alle skoler. I forlængelse heraf blev der udarbejdet og godkendt en renoverings- og udbygningsplan (fremover benævnt udbygningsplanen), der baserede sig på den nye skolestruktur. Planen indebar anlægsudgifter på 370 mio. kr., og målet var at realisere den over 7 år. Dette nye forslag foreslår større ændringer af skolestrukturen i Vejle kommune. Baggrunden er en revideret forventning til elev- og klassetalsudviklingen ud fra den seneste befolkningsprognose og kommunens generelt meget vanskeligere økonomiske situation end tidligere, hvilket nødvendiggør behovet for at sikre maksimal kvalitet for den økonomi, der er til rådighed. Det økonomiske udgangspunkt er: At der allerede er gennemført mange effektiviseringer og servicereduktioner i Vejle kommunes folkeskoler i de forløbne år. Kommunen har således måtte gå fra næsten at ligge på Undervisningsministeriets vejledende timetal til at ligge på og lige over minimumstimetallet fsva mellemtrinnet og overbygningen At der i Budgetstrategien for vedtaget af Økonomiudvalget er fastlagt, at der skal skabes et prioriteringsrum på 3 %, og der skal således foretages yderligere reduktioner. Videre er der for de kommende år fastlagt meget snævre rammer for anlægsudgifter, der betyder, at det ikke længere er realistisk at gennemføre hele den godkendte udbygningsplan inden for en overskuelig fremtid. Herunder er det centralt, at der er bundet mange anlægskroner i de mange ældre skolebygninger i kommunen. Det er derfor nødvendigt at vurdere kommunens skolestruktur ud fra målet om, at opretholde kvaliteten af undervisningen indenfor en mindre økonomisk ramme. Grundlaget for at udarbejde skolestrukturforslaget er den Elev- og klassetalsanalyse, Vejle kommune 2010, der foreligger i selvstændig rapport. Elev- og klassetalsanalysen er en vurdering af udviklingen i elev- og klassetal på de eksisterende skoler uden ændringer i strukturen. I en elev- og klassetalsanalyse omregnes befolkningsprognosen til det forventede elev- og klassetal for kommunen og ved hver skole. Den fremkommer ved at bearbejde befolkningsprognosen med de seneste års viden om søgemønstret til de enkelte skoler. En del forældre/elever vælger nemlig privatskoler eller andre folkeskoler end den, de umiddelbart hører til. Elev- og klassetalsanalysen redegør endvidere for skolernes kapacitetsmæssige situation. Om de presses kapacitetsmæssigt af udviklingen eller om de har ledig kapacitet. Der er endvidere henvist til de anlægsbehov, de enkelte skoler har i henhold til førnævnte udbygningsplan. 4

5 Endelig skal det bemærkes, at denne strukturrapport kun behandler strukturen i den almene folkeskoles kl. (normalskolen). Fsva angår specialundervisningen har Byrådet godkendt en struktur, som ikke påvirkes af denne rapport og dens anbefalinger. 2. Folkeskolelovens centrale bestemmelser om skolestruktur og klassedannelse I forhold til skolestruktur er der en række væsentlige bestemmelser i folkeskoleloven, som på den ene side giver muligheder, men også har en række begrænsninger i forhold til skolestruktur. Loven indeholder på dette område to centrale hensyn. Dels det princip at borgerne/eleverne har et retskrav på at komme på den skole, der ligger i det skoledistrikt, de bor i. Dels er der en udbredt grad af frit skolevalg, der giver ret til at vælge anden skole end distriktsskolen, hvis der er plads. De helt centrale hovedelementer i loven i forhold til struktur er følgende: 2A: Til enhver folkeskole hører et skoledistrikt. Alle elever i distriktet har en ubetinget ret til at blive optaget på deres egen distriktsskole, og kommunen skal sikre den fornødne kapacitet til eleverne på skolen (Folkeskolelovens 36). Kommunen kan altså ikke med henvisning til pladsmangel nægte en elev optagelse på sin distriktsskole. Det er kommunen, der fastlægger skolernes distrikter, der dog skal være fysisk sammenhængende. Lovens centrale intention er, at elever hører til en bestemt skole og derfor har et ubetinget retskrav på at blive optaget på egen skole. Dette er f.eks. i modsætning til dagpasning, hvor man som del af pasningsgarantien kan tilbydes plads i hele kommunen Kommunen kan fastlægge, at en skole distriktsmæssigt kun dækker et bestemt antal årgange, hvorefter eleven overgår til en overbygningsskole. For Vejle kommunes vedkommende gælder det de fødeskoler, der kun går til 6. kl. 2B: Hovedparten af undervisningen skal foregå i klasser, der maksimalt må være på 28 elever Når elevtallet overstiger 28 elever, deles årgangen i to spor, og tilsvarende deles den i tre spor, når elevtallet overstiger 56 elever (Folkeskolelovens 17). Og samtidig siger loven, at hovedparten af undervisningen skal foregå i klassen, idet loven dog åbner op for samlæsning mellem årgange ved meget små klasser og aldersintegreret undervisning i indskolingen. 2C: Der er frit skolevalg dog inden for de saglige rammer kommunalbestyrelsen sætter Der er som udgangspunkt frit skolevalg både inden for kommunens grænser og over kommunegrænser. Kommunen kan dog opstille saglige rammer og begrænsninger for dette frie valg. I praksis betyder det, at kommunen kan fastsætte regler om afvisning af frit valg, hvor det frie valg betyder, at der kan udløses et nyt spor på den søgte skole. Enkelt sagt kan elev nr. 29 i en klasse betyde en merudgift på ca kr./år, hvis der udløses en ny klasse, og kommunen har derfor mulighed for at begrænse det frie valg, så man kan imødegå merudgifter i den størrelsesorden. Vejle kommunes aktuelle regler er jf den politisk godkendte Styrelsesvedtægt - at skolerne må og skal optage elever op til nr. 24 i 0. og 1. kl., og op til 26 på øvrige klassetrin. Tallene er valgt for at 5

6 sikre en buffer på de enkelte skoler, så der er plads til tilflyttede børn i distriktet uden ny klassedannelse. Der er endvidere fastlagt regler for rækkefølgen af optagelse af fritvalgselever, hvis der kun er plads til nogle af eleverne. Kommunens regler på området betyder, at der hvert år afvises ønsker om frit skolevalg. 3. Principperne i ressourcetildeling til skolerne Folkeskoler i Danmark får typisk tildelt ressourcer, der varierer år for år afhængig af deres elevog klassetal. Det drejer sig om: Lærer/pæd.løn, der beregnes ud fra model, der typisk bygger på en kombination af skolens elev- og klassetal Løn til ledelse og administration, der beregnes som grundtildeling pr. skole og så en variabel del, der afhænger af elev- og medarbejderantal Undervisningsmidler mm, der beregnes pr. elev Hertil kommer udgifter til bygningsdrift (el, vand, varme, rengøring) og til teknisk service (pedel), der beregnes ud fra fysiske forhold (skolestørrelse/udenomsareal). I sine rene former kan man enten tildele lærer- og pædagogressourcer pr. klasse (uafhængig af elevtallet i klasserne = klassetalstildeling) eller pr. elev (uafhængigt af klasseantallet = elevtalstildeling). Vejle kommune anvender som langt de fleste kommuner en kombineret elev- og klassetalstildeling. Den betyder i Vejle kommune, at alle klasser mellem 17 og 21 elever får samme tildeling af lærer/pædagogressourcer, nemlig det, der skal til at dække et skema med kommunens timetal - forudsat at lærerne underviser godt 42 % af nettoarbejdstiden. Udgiften til en klasse med 17 elever er således den samme som til en klasse med 21 elever. De fire sidste elever er derfor gratis i forhold til tildelingen af lærer/pædagogressourcer. For hver elev efter nr. 21 i klassen tildeles ekstra pr. elev (80 % af ressourcen/elev til de første 21 i klassen). For klasser fra 16 elever og nedefter fratrækkes ressourcer fra klassen, således at kommunens godkendte skoleskema i princippet ikke kan dækkes fuldt ud. Her må skolerne bruge ressourcer fra store klasser til at dække behovet eller de må reducere overlapningen med pædagoger, eller de må samlæse på tværs af årgange. Modellen betyder grundlæggende, at det er billigere pr. elev jo større klasserne bliver, hvilket kan siges at være en naturlig stordriftsfordel. I bilag 1 vises udgiften pr elev til den rene klasseundervisning ved forskellige klassestørrelser. Små klasser er altså dyrere pr. elev, og små skoler er endvidere dyrere end store skoler, da udgifter til ledelse, administration, teknisk service og bygningsdrift er højere pr. elev. 6

7 4. De strukturmæssige og økonomiske udfordringer i Vejle kommune Vi har følgende 32 almindelige folkeskoler i Vejle Kommune (excl.10. klasses skolen): Gadbjerg (0.-6. kl.) 94 Bredsten (0.-9.kl.) 218 Sdr.marken (0.-9.kl.) 496 Vandel (0.-6. kl.) 109 Smidst./Sk. (0.-9.kl.) 252 Nr.marken (0.-9.kl.) 546 Andkær (0.-6. kl.) 111 Øster Starup (0.-9.kl.) 260 Petersminde (0.-9.kl.) 548 Givskud (0.-6. kl.) 117 Langelinie (0.-9. kl.) 299 Mølholm (0.-9.kl.) 568 Elkjær (0.-6. kl.) 122 Skibet (0.-6. kl.) 320 Englyst (0.-9.kl.) 599 Engum (0.-6. kl.) 137 Nørup (0.-9.kl.) 343 Vinding (0.-9.kl.) 627 Højen (0.-6. kl.) 157 Damhaven (0.-9.kl.) 356 Give (0.-9.kl.) 631 Øst. Nykirke (0.-6. kl.) 166 Ødsted (0.-9.kl.) 388 Hældager (0.-9.kl.) 665 Grejsdal (0.-6. kl.) 176 Egtved (0.-9.kl.) 404 Kirkebakken (0.-9.kl.) 685 Kollerup (0.-6. kl.) 184 Thyregod (0.-9.kl.) 429 Bredager (0.-9.kl.) 744 Gårslev (0.-6. kl.) 195 Gauerslund (0.-9.kl.) 490 Gnms. størrelse: 358 Gnms. klassekvotient 20,8 I alt elever i 0.-9 kl. i skoleåret 2009/2010 Tallet ud for hver skole er elevtallet i normalklasser i skoleåret 2009/10. Bagerst i rapporten er vedhæftet et kort med skolernes placering og distrikter. Vejle kommune har relativt mange skoler, og overordnet er de strukturmæssige udfordringer følgende: Det er kendetegnende, at vi ikke har de meget små skoler, der ses i flere andre kommuner (50-80) elever, men vi har 11 primært et-sporede fødeskoler (0-6.kl), som har elevtal på mellem elever, heraf 6 under 150 elever. Disse skoler er som nævnt typisk dyrere pr. elev end større skoler. Vi har nogle tynde to-sporede skoler med overbygning (1-2 sporede). Det er skoler, som Smidstrup-Skærup, Øster Starup, Nørup og Bredsten. Vi har to midtbyskoler i Vejle, der af egne elever kun danner et ind i mellem to spor, og derudover har større overbygninger, idet de modtager elever fra fødeskoler til overbygningen. For så vidt angår egne distriktselever er der tale om små skoler, der ydermere har det problem, at de nogen gange knækker i to spor og dermed bliver relativt dyre. De strukturmæssige udfordringer ved disse skoler er: - at de er dyrere i drift pr. elev end større skoler (jf. afsnit 5.2 og 7). - at de mindre skoler indebærer større sårbarhed og udfordringer i et fremtidssikret perspektiv i forhold til at opretholde kvaliteten (jf. afsnit 5.1). De økonomiske udfordringer i Vejle Kommune ligger dels på driften, dels på anlæg. De seneste års økonomiske udvikling har lagt et stadig større tryk på normalområdet. Korrigeret for nye opgaver og flere børn, har den samlede økonomiske ramme på Børne- og Familieudvalgets område været relativ konstant siden kommunesammenlægningen, men inden for rammen er der sket en 7

8 betydelig omfordeling mellem specialområdet (familieområdet og specialundervisning) og normalområdet, hvor sidstnævnte er reduceret væsentligt ressourcemæssigt for at dække merudgifter på det specialiserede område. Flere af vore skoler har endvidere store anlægsmæssige udfordringer. Dels i forhold til generel vedligeholdelse og myndighedskrav, dels i forhold til kapacitetsproblemer på flere skoler. Med den af Byrådet vedtagne budgetstrategi skal der nu fremlægges et prioriteringsrum på 3 %, der betyder yderligere reduktioner på 32 mio. kr. på skoleområdet, ligesom anlægsbudgettet vil være betydeligt reduceret de kommende år. Alternativet til strukturmæssige tiltag er derfor en yderligere reduktion på alle folkeskoler, og hertil kommer store vanskeligheder med at få prioriteret det fornødne anlægsbudget til bygningsmassen og dens udfordringer. I forhold til prioriteringsrummet lægger forvaltningen også op til reduktioner på specialundervisningen, men det kan på ingen måde dække hele behovet for reduktioner. 5. Parametre til vurdering af skolestruktur Der er tre parametre, skolestrukturspørgsmål bør vurderes på: Det læringsmæssige/pædagogiske parameter Det økonomiske parameter Nærheden og det lokalsamfundsmæssige parameter 5.1. Det pædagogiske/læringsmæssige parameter De pædagogiske forudsætninger De pædagogiske og læringsmæssige forsætninger er afgørende for den kvalitet, skolen kan levere. Hvordan skaber man for færrest mulige ressourcer optimale betingelser for læring og udvikling? I forlængelse heraf, hvilken størrelse og hvilke egenskaber, der skal være til stede på en skole for at sikre optimalt udbytte af kerneydelsen elevernes læring. Vejle Kommunes Skolesyn - som er vedtaget af Byrådet i forlængelse af kommunalreformen i siger, at vore elever dels skal lære sammen og dels at de er dygtige, innovative og globale. Målsætningerne peger blandt andet på, at alle rum skal give inspiration til liv og læring, og at alle skoler er vidensgenererende læringscentre, hvor nytænkning opsamles og formidles, for blot at nævne enkelte af målene. Skoler store eller små skal leve op til de politisk vedtagne målsætninger. Og er en stor skole bedre end en lille skole i forhold til at leve op til mål og indsatsområder og levere kerneydelsen? Eller omvendt? 8

9 Der er ingen tvivl om, at alle skoler drager fordel af stabilitet i antal klasser pr. årgang. Det er ikke hensigtsmæssigt at skifte årligt mellem f.eks. 1 og 2 spor, da det begrænser handlemulighederne på tværs af årgangene og gør det vanskeligere at sikre kontinuitet i medarbejderskaren. Et konkret eksempel herpå er, at et skift mellem én og to klasser på 0. årgang medfører, at skolen har brug for to børnehaveklasseledere det ene år og en det efterfølgende år Er små eller store skoler bedst? Der findes næppe nogen endegyldig dokumentation for det ene eller det andet. Regeringens Rejsehold har som grundlag for sine anbefalinger gennemført en omfattende gennemgang af national og international forskning på området. Konklusionen er, at flertallet af undersøgelser peger i retning af, at store skoler generelt opnår de bedste resultater, blandt andet i form af karaktergennemsnit. Der er dog nogle undersøgelser, der ingen sammenhæng viser eller viser det modsatte resultat. Fordelene ved en større skole er: Større lærer- og pædagogpersonale, der gør det lettere at sikre og udvikle et fagligt miljø. Der er bedre muligheder for at organisere undervisning på andre måder gennem større elevgrundlag, og der er større fleksibilitet i forhold til holddannelse, niveaudeling mv. Øgede muligheder for teamdannelse på årgange. Bedre muligheder for specialisering, herunder specifikt mulighederne for en høj dækning af undervisning af lærere, der underviser i linjefag. Særligt i overbygningen fra årgang er elevtallets størrelse en forudsætning for mulighederne for at tilbyde det udbud af valgfag, folkeskoleloven kræver. Regeringens Rejsehold, der netop har afsluttet sit arbejde, henviser endvidere til undersøgelser, der viser at store skoler udskiller færre elever til specialundervisning. Små skoler fremhæves dog i andre undersøgelser for deres større nærhed mellem en lille lærer- /pædagoggruppe og det mindre elevtal. Det er vigtigt at slå fast, at der er mange andre forhold end størrelse, der har betydning for en skoles kvalitet (f.eks. lærernes relationskompetencer, elevernes trivsel og forældrenes socioøkonomiske baggrund). Det kan derfor heller ikke konkluderes, at f.eks. Vejle Kommunes store skoler alle leverer en bedre kvalitet end de små. Men det kan konkluderes, at små skoler har en større sårbarhed, og dermed en større udfordring - og ofte en personafhængig udfordring - i permanent at holde en høj kvalitet i kraft af den lille stab af lærere og pædagoger. Den pædagogiske/læringsmæssige forudsætning er derfor ikke en vurdering af skolerne i Vejle Kommune, men en generel betragtning omkring fremtidssikring af permanent højt niveau på skolerne. Det vurderes at være denne betragtning, der ligger bag Rejseholdets generelle anbefaling af 3-sporede skoler, og specielt overbygningsskoler, hvor volumen er vigtig for at sikre høj faglig mulighed for udbud af valgfag og en mere fleksibel skoleform. 1 1 Rejseholdets anbefalinger kan ses på 9

10 5.1.3 Indskolingsskoler er det en mulig løsning? Ved indskolingsskoler forstås skoler med elever fra årgang. Evt. kan skolen kombineres med børnehave / lægges sammen med den eksisterende daginstitution, og den vil typisk blive drevet som satellit til en større skole rent ledelsesmæssigt og administrativt. Modellen er valgt i nogle kommuner for at opretholde en skole, der ellers var lukningstruet. Men modellen indebærer en række ulemper: Personalegruppen vil være lille (fra 5 medarbejdere). Sårbarheden er stor, og den faglige inspiration og sparring er begrænset. Med få medarbejdere er der risiko for, at den pædagogiske og faglige udvikling i medarbejderstaben og dermed i undervisningen begrænses. Rekruttering og fastholdelse af personale kan være vanskelig. De ældre børn savnes som rollemodeller for de mindre børn, og eleverne vil opleve et meget markant skifte, når de møder mellemtrinnet på en større skole. Det er en ledelsesmæssig vanskelig opgave at sikre den fornødne tilstedeværelse og opmærksomhed på en lille og geografisk adskilt enhed. Ud fra læringsmæssige, pædagogiske og ledelsesmæssige hensyn kan forvaltningen ikke anbefale modellen Det økonomiske parameter Driftsøkonomi Små skoler er jf. afsnit 3 driftmæssigt dyrere end store skoler Analyseres driftsudgifterne pr. elev i Vejle Kommune til lærer/pædagoger, ledelse, adm., teknisk service, undervisningsmaterialer samt el, vand og varme, viser tallene generelt: At store to- og tre-sporede skoler ekskl. skoler med særlige forhold, som f.eks. mange to sprogede (Nørremarksskolen, Damhaven skole, Langelinies skole og Søndermarksskolen) har en årlig gennemsnitsudgift på kr./elev. At de tynde to-sporede skoler har en årlig gennemsnitsudgift på kr./elev. At de 1-sporede fødeskoler har en årlig gennemsnitsudgift på kr./elev. At den årlige gennemsnitsudgift for de 6 fødeskoler under 150 elever er kr./elev. Flere forskellige strukturændringer kan teoretisk set give en større driftsøkonomisk effektivitet og dermed en reduktion af udgifterne, uden kvaliteten påvirkes negativt i ren skoleforstand: En ren ledelsesmæssig sammenlægning vil give en vis effektivisering på ledelse og administration. En distriktsændring kan betyde at to tynde to-sporede skoler bliver til en to-sporet og en et-sporet, og dermed spares et spor i alt. 10

11 En samling af to nuværende skoler til én skole med de mindste elever på den ene adresse og de store på den anden, vil give mere optimal klassedannelse og effektiviseringsgevinst. En ændring af en fødeskole til indskolingsskole, som del af en større skole, vil give en besparelse på lærer/pædagogressourcer til de elever der flyttes, og på ledelse/administration. En skolelukning vil give besparelse på lærer/pædagogressourcer, ledelse og administration og bygningsdrift. Ved strukturændringer vil en besparelse typisk skulle modregnes udgifter til skolekørsel enten via SYD-trafik eller via en kommunal busrute. Men der vil alligevel som oftest altid være en effektivisering forbundet med ændringen. I praksis vil nettobesparelsen variere fra skole til skole, idet den afhænger af flere konkrete faktorer - specielt hvordan klassedannelsen bliver ved ændringen. Det er velkendt, at distriktsændringer og specielt skolelukninger kan føre til søgning af andre skoler og til dannelse af friskoler. På det rent økonomiske parameter vil der fortsat være en kommunal besparelse ved dannelse af friskole, idet kommunen ikke dækker den samlede udgift på privatskoler Anlægsøkonomi Hvor driftsøkonomien i alle tilfælde peger på en besparelse ved en større strukturændring som f.eks. en skolelukning, så gælder den samme entydighed på ingen måde på anlægssiden. F.eks. kan en skolelukning hvis den pågældende lille skole står overfor betydelige anlægsbehov, og der samtidig er ledig plads på den store - indebære en stor anlægsbesparelse. I de tilfælde taler de bygningsmæssige forhold altså yderligere for en lukning ud fra ren økonomi. Omvendt kan den lille skole stå uden anlægsproblemstillinger, mens sammenlægningen nødvendiggør en betydelig anlægsudgift på den store skole. I de tilfælde vil anlægsøkonomien isoleret set tale imod en lukning. Ved en lukning af en skole, der ikke indebærer tilsvarende udbygning, vil der endvidere være færre kommunale kvadratmeter at vedligeholde, og der vil derfor være en positiv økonomisk effekt i form af færre udgifter til klimaskærm og vedligeholdelse. Dette beløb er ikke med i de beregninger, der er i rapporten. Aktuelt er der statslige krav om, hvor meget Vejle Kommune skal bruge på anlæg til velfærdsområderne og de positive gevinster kan ikke spares, men giver luft til at renovere/vedligeholde på den eksisterende bygningsmasse. Spares pengene på klimaskærm/vedligeholdelse skal de nemlig blot deponeres i stedet eller anvendes som anlægsmidler på området på anden vis. 5.3 Nærheden og det lokalsamfundsmæssige parameter Enhver reduktion af en skoles omfang og i særdeleshed en skolelukning vil indebære forringelse i forhold til elevernes nærhed. Det gælder den længere daglige transportvej og tid for eleverne og det har naturligvis også konsekvenser for nærheden i forhold til klassekammerater og de sammenhænge, eleverne i øvrigt indgår i uden for skoletid. 11

12 Skolen er derudover ofte en afgørende kulturinstitution i lokalsamfundet, og den måske væsentligste bidragsyder til sammenhængskraften i lokalsamfundet. Skolen er med andre ord ikke kun et aktiv for eleverne, men også for lokalsamfundet som sådan. Det forstærkes tit af sammenfald mellem skole/skoledistrikt og idrætsfaciliteter/ -foreninger, og af det forhold, at skolen ofte er den fysiske ramme for kulturelle aktiviteter med mere i lokalsamfundet. Dermed vil en skolelukning ofte trække tråde i forhold til en mere omfattende svækkelse af sammenhængskraft, kultur- og fritidslivet samt udviklingen i et lokalsamfund. Endvidere er et skoletilbud både i sine direkte tilbud til børnefamilier og i ovennævnte indirekte betydning et aktiv i forhold til områdets attraktion i forhold til at sikre tilflyttere. Skolen er dermed et samlet betydningsfuldt aktiv for et lokalsamfund, der rækker ud over skolens egen undervisningsfunktion. Hvor det økonomiske parameter ofte vil tale for en skolelukning, og forskningen generelt peger på fordele på det pædagogisk/læringsmæssige parameter, så er det derfor omvendt i forhold til nærhed og betydningen for lokalsamfundet. Det er ganske givet at en skolelukning har væsentlige negative konsekvenser for det berørte lokalsamfund. 6. Kommunens handlemuligheder og deres effekt Folkeskoleloven giver nogle muligheder, men også begrænsninger på kommunens styring af skolevæsnet. 6A: Rene overbygningsskoler Man kunne have flere fødeskoler, og så rene overbygningsskoler. I stedet for 3 to-sporede skoler kunne man f.eks. have 2 tre-sporede skoler til 6. klasse, mens den tredje skole samlede de 6 spor i overbygningen. Det er en model, rejseholdet peger på ud fra pædagogisk/faglige argumenter, men forvaltningen ser ikke denne mulighed som aktuel i Vejle kommune. Dels er der begrænset driftsøkonomi i det muligvis endda merudgifter pga. større transportudgifter, dels vil der være store anlægsudgifter ved det, da de nødvendige faglokaler på overbygningsskolen skulle dubleres i forhold til de skoler, vi har i dag. Forvaltningen finder ikke det er en relevant model 6B: Fødeskoler til 3. kl. Alternativet til lukning af en lille fødeskole kunne være at reducere den til at dække 0.-3.kl. som afdeling af større skole, således at elever fra 4. kl. flyttes til den større skole, hvor ledelse og administration er samlet. 12

13 Modellen har i sammenligning med en lukning naturligvis store fordele i forhold til de mindste elevers nærhed til skolen og i forhold til lokalsamfundsvinklen, men der er omvendt store ulemper ved den: Den økonomiske effekt udhules væsentligt i forhold til en lukning. Det er pædagogisk/læringsmæssigt og ledelsesmæssigt en problematisk og sårbar model, der ikke kan anbefales ud fra disse hensyn. (jf. afsnit 5.1) Modellens konsekvenser i sammenligning med fælles ledelse og skolelukning beskrives sidst i dette afsnit. Forvaltningen kan ikke anbefale modellen. 6C: Fælles ledelse af to skoler Man kan sammenlægge to skoler til én skole rent ledelsesmæssigt, men stadig opretholde parallelle årgange på begge skoler (F.eks. fortsat kl. på den lille skole og kl. på den store skole). Det er en model, flere kommuner har valgt, og den giver en vis effektiviseringseffekt på ledelse og administration. Den kan derimod ikke give effekt på lærer/pædagog ressourcerne. Det er i lovgivningen nemlig fastlagt, at der inden for den nye skoles ramme skal opretholdes to distrikter, når man har parallelle spor på de to skoler. Der er altså stadig et krav om ubetinget tilhørsforhold til én af de to skoler, selvom de ledelsesmæssigt er en skole. Forvaltningen finder, det vil være en mulig model, der dog har så begrænset økonomisk effekt at den ikke kan anbefales. 6D. Fælles ledelse af to skoler med et fælles skoledistrikt og fordeling af årgangs-afdelinger på de to adresser I denne model sammenlægges to skoler, men i modsætning til pkt. 6C sker der en samtidig en årgangsvis fordeling af alle eleverne på de to adresser. Altså f.eks kl. på den ene skole og klasse på den anden. Det er en virksom model, når situationen er til det. I Vejle kommune findes et vellykket eksempel fra gl. Give Kommune, nemlig sammenlægningen af Ikærskolen og Søndermarksskolen til Give skole, hvor elever til 6. kl. er på Ikærafdelingen, og overbygningen er på Søndermarksafdelingen. Det har givet meget fyldigere og robuste klassedannelser på den nye fælles skole, og har derfor indebåret væsentlige driftsbesparelser. Forvaltningen finder ikke, at der er oplagte situationer for denne mulighed i Vejle Kommune. En potentiel relevant mulighed ville være samdrift af Langelinies og Damhavens skoler som én skole med f.eks. de mindre børn på Langelinie og de større på Damhaven. I sammenligning med en decideret lukning af Langelinie vil man opnå samme besparelse på lærer/pæd.løn, men der vil ikke opnås besparelse på bygningsdrift og teknisk service. I en direkte 13

14 sammenligning vil besparelsen i sammenligning med lukning reduceres fra 3,9 mio. kr./år til 2,4 mio.kr./år, hvor teknisk service og ikke mindst bygningsdrift udgør forskellen. Hvis man forestillede sig modellen udført for to mindre skoler (f.eks. Gadbjerg og Givskud med fælles ledelse), ville resultatet typisk blive i alt elever på hver årgang. Der vil altså fortsat være to tynde spor som i dag. Der vil fortsat være bygningsudgifter og forøgede kørselsudgifter. Besparelsen vil derfor ikke være større end ved en ren ledelsessammenlægning. Forvaltningen finder ikke at modellen er relevant i den nuværende situation 6E: Distriktsændringer og flydende skoledistrikter Distriktsændringer er en oplagt styringsmulighed. Herved flyttes et geografisk område med tilhørende elever fra en skole til en anden. Hvis f.eks. to naboskoler begge er tynde 2-sporede skoler (klasser på elever) kan distriktsændringer føre til, at den ene bliver et sporet og den anden stabilt to sporet. Dermed dannes der kun tre klasser på de to skoler, mod de tidligere fire. I de tidligere kommuner er denne styringsmulighed brugt flere gange. F.eks. i Vinding/Mølholm området, og mellem Gauerslund skole og Englystskolen, hvor en del af området på Børkopsiden af motortrafikvejen er flyttet til Gauerslund skole. Forældrene/eleverne kan i et vist omfang stemme imod med fødderne via det frie skolevalg, men styringen ligger i, at eleverne kan afvises fra den skole, de før hørte til, hvis der ikke er plads uden ny klassedannelse (f.eks. Englystskolen). Der er ydermere kommet en bestemmelse i folkeskoleloven om flydende skoledistrikter, som betyder, at man kan erklære et område i grænsen mellem to skoledistrikter som flydende dvs. at de elever, der bor i dette område, ikke har et ubetinget tilhørsforhold til én skole, men kan placeres af kommunen på en af de to skoler, som det flydende distrikt hører til. Det fremgår klart af reglerne at flydende distrikter kun må dække mindre områder af grænsekarakter og dermed ikke væsentlige dele af et skoledistrikt. Distriktsændringer og flydende distrikter er primært effektive middel i relativt tæt bebyggede områder. I egentlige landområder har det begrænset effekt, da der typisk bor meget få elever uden for de landsbyer, skolerne ligger i. En egentlig effekt på klassedannelse fordrer, at der typisk flyttes elevtal på 5-7 elever pr årgang, hvilket kræver en del befolkning. Forvaltningen har analyseret Skærup-området nærmere, da selve Skærup har et befolkningsgrundlag, der giver en vis effekt, og i øvrigt ligger tæt på Englystskolen. Beregningerne viser at flytningen af Skærup til Englyst har begrænset driftsøkonomisk rationale de første 3-4 år, hvorefter det stiger til over 1. mio. kr. om året. Problemstillingen ligger imidlertid på anlægssiden, hvor Englystskolen er særdeles presset på kapacitet. Endvidere vil det betyde, at Smidstrup/Skærup skole vil blive 1-sporet i alle årgange, hvilket er problematisk for en overbygningsskole. På sigt kan det endvidere være nødvendigt at se på distriktsgrænserne i Bredballeområdet. Den meget store udbygning i Tirsbæk er aktuelt tillagt Kirkebakkeskolen, hvilket betyder at den vil gå mod fire spor, såfremt udbygningen gennemføres i det planlagte tempo, mens Hældagerskolen går mod to spor. Forvaltningen har lavet beregninger på en ligelig deling af det nye område mellem de to 14

15 skoler, hvilket gør begge skoler tre-sporede. Det kan derfor blive nødvendigt at gennemføre denne ændring, når udbygningen kommer i gang for alvor. Vejle Kommune har endvidere nogle områder, hvor traditionerne for skolevalg peger på andre skoler end distriktsskolen. Det gælder f.eks. på Pedersholm i Vejle, hvor en del hører til Damhavens skole, men Søndermarksskolen ofte vælges. Og det gælder f.eks. også den nordlige tange i Bredagerskolens distrikt (tidligere Hvejsel skoledistrikt), hvor både Kollerup skole og Øster Nykirke skole forekommer mere naturlige skolevalg for mange. Med det frie skolevalg kan forældrene vælge disse skoler, hvis de ønsker det, og der er plads. Med fastholdelsen af de nuværende distrikter har kommunen imidlertid en styringsmulighed, der kan hindre yderligere klassedannelser ved at afvise dette valg i de situationer, hvor det udløser en ekstra klasse. Endelig har Nørremarksskolens skolebestyrelse foreslået at en del af Finlandsparken overføres til Hældagerskolen, idet bestyrelsens forventning er, at det vil føre til en faldende andel to-sprogede. Forvaltningen finder ikke, at det er nødvendigt eller effektivt at gennemføre større distriktsændringer på nuværende tidspunkt, men finder det naturligt at anvende høringsperioden til at indsamle skolebestyrelsernes forslag til mindre distriktsændringer, der kan tages stilling til i den videre proces. Udgangspunktet må være, at der kun godkendes ændringer, der ikke vurderes at medføre merudgifter og som forekommer hensigtsmæssige ud fra en helhedsbetragtning. 6F: Skolelukninger Det mest voldsomme, men samtidig mest økonomiske virksomme strukturredskab, er egentlige skolelukninger. En skolelukning er et stort indgreb, og der er derfor fastsat helt særlige procedureregler herfor (Folkeskolelovens 24 stk. 4 ændret ved lov lov nr. 486 af 11/ cirkulære/bekendtgørelse nr. 615 af 19/7-1993). Reglerne indebærer en offentlig høring i 8 uger (udover selvfølgelig høring af de berørte skolebestyrelser, MED-system mm), og videre, at beslutningen først kan træffes endeligt af Byrådet 4 uger efter denne frists udløb. Endelig skal en beslutning om skolelukning besluttes senest 1. marts i året, hvor lukningen finder sted, og den kan kun gennemføres ved et skoleårs begyndelse. Skolelukninger vil have den største økonomiske effekt, og der vurderes ikke jf afsnit 5.1 at der er pædagogiske/læringsmæssige problemstillinger ved det, men at større skoler derimod udgør en fremtidssikring af skolevæsnet i forhold til permanent at sikre høj kvalitet i undervisningen. I forhold til nærhed og lokalsamfundsparametre har skolelukninger derimod betydelige negative konsekvenser. Forvaltningen finder, at skolelukninger er en relevant mulighed 15

16 6G: Forvaltningens anbefaling vedr. handlemuligheder Som det fremgår af indledningen er der de seneste år gennemført betydelige reduktioner på normalskolen i Vejle Kommune, og der skal fremskaffes et yderligere økonomisk råderum i henhold til budgetstrategien for Vejle Kommune. Med det udgangspunkt finder forvaltningen, at det er nødvendigt at pege på det økonomisk mest virksomme middel, nemlig skolelukninger, der samtidig sikrer opretholdelsen af kvaliteten af folkeskolens kerneydelse undervisningen. Som illustration af forskellen i økonomisk effekt har forvaltningen beregnet følgende effekter af tre forskellige handlemuligheder ved konkret eksempel, nemlig Gadbjerg skole i forhold til Give skole Den driftsøkonomiske effektivisering er Lukning 2,7 mio. kr./år kl. skole som afdeling 1,1 mio. kr./år Fælles ledelse og kl. 0,5 mio. kr./år Det er velkendt at en skolelukning kan medføre dannelse af en privatskole. I et sådan scenarie vil der fortsat være en besparelse. Det skyldes, at kommune ikke betaler hele udgiften ved drift af en privatskole. Besparelsen vil afhænge af hvor mange, der vælger privatskolen. Hvis alle elever i eksemplet vælger privatskole i eksemplet med Gadbjerg vil besparelsen være: Privatskole med 100 % elever 1,6 mio. kr./år Såfremt ikke alle vælger privatskole vil besparelsen ligge et sted mellem de 1,6 og de 2,7 mio. kr/år. 7. Beregninger af effekt af skolelukninger De skoler, der potentielt påkalder sig interesse i forhold til evt. lukning, er: Et-sporede og tynde to-sporede overbygningsskoler Midtbyskolerne i Vejle Alle et-sporede fødeskoler Som nævnt vil der typisk være driftsbesparelser ved skolelukninger. Anlægsmæssigt kan det imidlertid være meget dyrt. For hver potentiel skolelukning er beregnet: Driftsbesparelsen pr. år Anlægsudgiften her og nu ved sammenlægning Anlægsbesparelsen på sigt 16

17 Driftsbesparelsen: Beregningen af driftsbesparelsen er udført ved at lave nye elev- og klassetalsprognoser for de nye skoler, der dannes (se bilag 2). Disse nye skolers udgifter til medarbejderressourcer er beregnet efter de godkendte ressourcemodeller under forudsætning, af de konkrete elevsøgemønstre der er beskrevet i de nye prognoser i bilag 2. Denne udgift er så sammenholdt med tilsvarende ressourceberegninger for de eksisterende skolers kommende udgifter. Besparelsen vil være lidt forskellig år for år, og de fremlagte tal er derfor et gennemsnit af de første 4 kommende skoleår fra 2011/12. I praksis vil nogle af de nedlagte skolers elever måske vælge andre folkeskoler efter frit valg eller privatskoler, hvilket vil kunne ændre provenuet. Om det bliver lidt større eller mindre afhænger af de konkrete valg, herunder hvordan eleverne falder ind i de valgte skolers klassedannelse. Hertil er lagt besparelse på bygningsdriften (fratrukket merudgifter, hvis de nye skoler skal udbygges). Og der er tillagt øget transportudgift ud fra en konkret vurdering af, om transporten kan løses via SYD-trafik eller kræver kommunal skolebus. I forhold til ovenstående fordeler besparelsen sig som angivet nedenfor ved lukning af Gadbjerg skole og overflytning af eleverne til Give skole: Besparelse mio. kr. Ledelse 0,400 Adm. 0,370 Teknisk service 0,185 Lærer/pædagog 1,452 Bygning 0,550 Kørsel merudgift -0,250 Som det fremgår, er besparelsen på lærer-/pædagogressourcer godt 50 % af den samlede nettobesparelse. Det kan variere lidt afhængig af den konkrete situation, men afspejler det generelle niveau for fordeling mellem besparelse på undervisningsressourcer og øvrig ressourcer. Anlægsudgiften er beregnet som standardberegning ud fra antallet af manglende klasselokaler. Som grundlag herfor har RUM-arkitekter udarbejdet et notat over den estimerede pris pr. klasserum inkl. gangarealer mv. Det er antaget, at anlægsbehov og udgift vil stige, hvis der udbygges til mere end fire klasser, idet der så vil være behov for yderligere fællesarealer, toiletter mv. I tre tilfælde er der lavet skitser og overslag over egentlige løsninger. Det drejer sig om Damhaven, hvor der i dag er stor rummelighed, der kan nyttiggøres. Og det drejer sig om alternativerne med udbygning i Nørup eller flytning af hele overbygningen for Billundvejen til Bredsten. I dette valg mellem alternativerne fandt forvaltningen det nødvendigt, at gå et skridt videre end den rene beregning ud fra ekstra klasser. I Nørup skyldes det dels, at 2 klasserum er meget små og 2 ligger i en udtjent pavillon fra 1960 erne. I Bredsten skyldes det, at skolen har en betydelig rummelighed, der kan aktiveres som alternativ til udbygning af klasserum. De to skitser og beregninger for disse to skoler afspejler derfor ikke kun kapacitetsudvidelser, men også kvalitative løft på sammenligneligt niveau. Anlægsbesparelsen på sigt er beregnet som udbygningsplanen fratrukket 25 % - som følge af faldende priser og reduktion af ambitionsniveau i forhold til udbygningsplanen. 17

18 For Vejle midtby viser beregningerne, at der vil være årlig driftsbesparelse på 3,8 mio. kr. ved lukning af Langelinies skole, og at der skal anvendes 10 mio. kr. som engangsudgift på Damhavens skole. Til gengæld frigøres et betydeligt anlægsaktiv i form af Langelinies skole. For Nørup og Bredsten gælder, at disse skoler indgår i samlet model for Billundvejen vest for Skibet jf. senere. For Øster-Starup og Smidstrup-Skærup er der set på muligheder for forskellige sammenlægninger, herunder at en af skolerne nedlægges og eleverne overføres til den anden. Der vil være driftsøkonomiske besparelser ved det, men anlægsudgiften er 25,4 mio. kr. For alle 1- sporede fødeskoler er der i første omgang gennemført beregninger for sammenlægning af hver eneste fødeskole med deres respektive overbygningsskoler dog i enkelte tilfælde andre store skoler, da det har været det eneste relevante (Højen kan f.eks. ikke sammenlægges med Langelinie, da et skoledistrikt skal være fysisk sammenhængende, og Grejsdalens skole er beregnet i sammenhæng med Petersminde, da Langelinies skole indgår i en midtbyløsning). Alle disse forslag kan IKKE gennemføres i praksis, og opstillingen er derfor i første række brugt til at identificere de relevante skoler. Skolerne er opstillet efter størrelse af skolen: Fødeskole til anden skole Driftsbesp./år Anlægsudg. Anlægsbesp. på sigt Gadbjerg til Give 2,7 0 (0,8) Vandel til Nørup 1,8-11,0 (5,0) Andkær til Gauerslund 2,2-1,5 (2,3) Givskud til Give 2,4 0 (18,0) Elkjær til Give 3,2 0 0 Engum til Hældager eller Kirkebakken 1,8-13,9 (5,3) Højen til Søndermarken 1,3-2,9 0 Øster Nykirke til Thyregod 2,4 13,9 0 Grejsdalen til Petersminde 1,6-22,5 (2,0) Kollerup til Bredager 2,2-13,9 (1,2) Gårslev til Gauerslund 2,8-13,9 (1,8) Anlægsudgifter = standardberegning pr. klasse Anlægsbesparelse = udbygningsplanen minus 25 pct. Som det fremgår, vil der være meget betydelige anlægsudgifter ved en række af de potentielle lukninger. Ud fra en samlet vurdering af drift- og anlægsøkonomi finder forvaltningen, at de fem første skoler potentielt er interessante i forhold til lukning. Det er imidlertid ikke muligt uden betydelig anlægsinvestering f.eks. at lægge alle tre fødeskoler til Give skole (ovenstående er det gjort enkeltvis). Endvidere finder forvaltningen, at der, som alternativ til blot at sammenlægge Vandel og Nørup skoler, bør ses på en mere sammenhængende løsning langs Billundvejen, der også omfatter Bred- 18

19 sten skole med henblik på at opbygge en mere robust overbygningsafdeling for alle elever i området. Og endelig finder forvaltningen, at det er relevant at overveje at dele Andkærs skoledistrikt mellem Vinding og Gauerslund og ikke blot se på en løsning, der enten sammenlægger Andkær med Gauerslund eller Vinding skole. Forvaltningen ser på den baggrund følgende alternative muligheder: Alternative muligheder Driftsbesp./år Anlægsudg. Anlægsbesp. på sigt Langelinie til Damhaven 3,9-10,0 (0) Givskud + Gadbjerg til Give Givskud til Give og Gadbjerg til Elkjær 4,4 3,8-4,4 0 (18,0) (18,0) Vandel til Nørup + overbygn i Bredsten Vandel til Nørup 2,1 1,8-8,8-11,0 (5,0) (5,0) Andkær til Gauerslund Andkær til Vinding/delvist Gauerslund 2,2 2,4-1,5 0 (2,3) (2,3) Omkring Give er der arbejdet med to løsninger, der indebærer lukning af Givskud og Gadbjerg. Der er større driftsøkonomisk besparelse ved at vælge løsningen, der sammenlægger begge skoler med Give skole, og kortere transporttid for eleverne fra Gadbjerg end Elkjæralternativet. I forhold til Andkær skole er der dels set på sammenlægning med Gauerslund skole og dels med Vinding skole, hvor området nærmest Gauerslund skole dog føres til Gauerslund. Forslaget, der deler Andkærs distrikt, giver en bedre kapacitetsudnyttelse af skolerne. I forbindelse med lukningen af Vandel skole er der dels beregnet på en ren sammenlægning med Nørup skole og en større model, der indebærer at Nørup alene dækker kl. for Nørup og nuværende Vandel, mens overbygningen samles i Bredsten i ny tre-sporet overbygning. Denne større model indebærer større besparelse på drift og en mindre anlægsudgift, og sikrer samtidig en mere fyldig overbygning for alle elever på de tre nuværende skoler. I forbindelse med lukningen af Langelinies skole foreslås det, at overbygningseleverne fra Højen fremover føres til Søndermarksskolen for at lette kapacitetspresset på den nye Damhavens skole. Herved sikres eleverne også kortere transportvej til skole. 8. Forslag til ny skolestruktur På baggrund af ovenstående er forvaltningens forslag: Langelinies skole lukkes, og eleverne overføres til Damhavens Skole. Kommende overbygningselever fra Højen tilknyttes Søndermarksskolen. I dag er de tilknyttet Langelinies skole. Overbygningselever fra Skibet skole og Grejsdal skole vil fortsat være tilknyttet den nye midtbyskole på Damhaven. Givskud og Gadbjerg skoler lukkes, og eleverne overføres til Give Skole Andkær skole lukkes. Andkær skoledistrikt deles således, at en del flyttes til Vinding skole, og en del flyttes til Gauerslund skole, nemlig den del af distriktet, der ligger i udkanten af 19

20 Gauerslund og ned mod Brejning og Sellerup strand (jf kortbilag i bilag 2E). Kommende elever fra disse områder vil høre under henholdsvis Vinding og Gauerslund skoler. Nuværende elever på Andkær skole får frit valg mellem Vinding og Gauerslund skoler. At Vandel skole lukkes, og eleverne overføres til Nørup skole At overbygningen på Nørup skole nedlægges, og at alle overbygningselever for Bredsten Skole og Nørup skole (inkl. nuværende Vandel skoledistrikt) samles på Bredsten skole De økonomiske effekter vil være: Forvaltningens forslag Driftsbesp./år Anlægsudg. Anlægsbesp. på sigt Langelinie til Damhaven 3,9-10,0 (0) Givskud + Gadbjerg til Give 4,4-4,4 (18,0) Vandel til Nørup + overbygn i Bredsten 2,1-8,8 (5,0) Andkær til Vinding/delvist Gauerslund 2,4 0 (2,3) I alt 12,8-23,2 (25,3) Som det fremgår, giver forslaget driftsbesparelser på 12,8 mio. kr. om året. På anlægssiden fordrer forslaget umiddelbart engangsinvesteringer på 23,2 mio. kr. Men samtidig spares der anlægsinvesteringer på de skoler, der foreslås nedlagt på i alt 25,3 mio. kr., og der frigøres skolebygninger, der enten vil kunne sælges eller bruges til andre kommunale formål og dermed aflaste anlægsbudgettet. Videre opnås der en positiv effekt på kommunens vedligeholdelsesudgifter, der har en værdi af 1,4 mio. kr./år. Dette beløb kan ikke spares, da der er statslige krav til omfanget af anlægsudgifter på velfærdsområderne. Men der er tale om en positiv økonomisk effekt, der giver mulighed for at de klemte ressourcer til klimaskærm og vedligeholdelse får et løft i form af, at de skal række til færre kvadratmeter. Forslaget foreslås gennemført fra skoleåret 2011/12. Det kan evt. give praktiske problemstillinger med at nå at gennemføre de skitserede anlægsprojekter, men der må i så fald findes midlertidige løsninger på de pågældende skoler, da det er helt afgørende for skolernes drift, at perioden mellem beslutning om lukning og gennemførelse bliver så kort som mulig. På Andkær og Gadbjerg skoler er der en fysisk nærhed mellem skole og daginstitution. Skolelukninger vil ikke påvirke den videre drift af Vildanden i Andkær og Labyrinten i Gadbjerg. I forhold til haller, der ligger tæt på de berørte skoler vurderer Kulturforvaltningen ikke, der vil være væsentlige praktiske problemer ved skolelukningerne, og der vil være tilstrækkelig gymnastiksals- og halkapacitet ved de nye skoler, således at der ikke kommer afledte økonomiske effekter. I bilag 2 er opstillet elev- og klassetal for de nye skoler, der dannes efter forslaget. De tilsvarende prognoser for de eksisterende skoler findes i Elev- og klassetalsanalysen, Vejle Kommune

21 Bilag 1: Eksempel på udgiften til direkte klasseundervisning i 5. kl Udgift pr. elev ved klassestørrelse (Kun direkte klasseundervisning) Udgift pr. elev Elevtal i en klasse 21

22 Bilag 2: Elev- og klassetalprognose for de nye skoler I dette bilag gennemgås prognoserne for de nye skoler, der dannes og som, jf. afsnit 7, ligger til grund for beregning af besparelserne. Endvidere gennemgås de kapacitets- og bygningsmæssige konsekvenser samt afledte konsekvenser. Som baggrund for elev- og klassetalsprognosen er der antaget et søgemønster, dvs. et mønster for hvor eleverne søger hen. Generelt er det antaget, at elever der hidtil har valgt distriktsskolen også fremadrettet vil vælge den nye distriktsskole. 2A: Damhaven skole med elever fra Langelinie Den nye skole på Damhaven bliver i forvaltningens forslag en 2-sporet skole til og med 6. kl., hvorefter skolen yderligere modtager elever fra Grejsdalen og Skibet og derved bliver 3-4 sporet i udskolingen. I elevsøgemønstret forudsættes henholdsvis 38 og 39 pct. af eleverne fra Langelinie og Damhaven at vælge distriktsskolen på Damhaven. Yderligere forudsættes søgemønstret til overbygningen at være uændret for eleverne fra Skibet og Grejsdalen. Tabel A: Elevtal Damhaven skole KL 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/ I alt Elevtallet er forholdsvist stabilt i prognoseperioden omkring 620 elever, når overbygningseleverne fra Højen er udtrappet fra skolen. Prognosen viser, at skolen vil få en stabil klassedannelse med 2- spor i indskoling og på mellemtrinnet, hvor den kan variere mellem 3 og 4 spor i udskolingen. 22

23 Tabel B: Klassedannelse Damhaven skole KL 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/ I alt Anlægsbetragtninger: Skolen vil, ifølge prognosen, få behov for op til 26 klasselokaler. Disse kan tilvejebringes via omrokeringer og ombygning inden for eksisterende rammer for i alt 10,0 mio. kr. Skolen har i dag to gymnastiksale og benytter Idrættens Hus til idrætsundervisning. Forvaltningen har vurderet, at kapaciteten er tilstrækkelig for at gennemføre idrætsundervisningen for 26 klasser. Der er derfor ingen afledte effekter på idræts-halområdet forbundet med strukturændringen. Opsamling: Det vurderes på baggrund af prognosen, at den nye skole på Damhaven vil blive en 2- sporet skole til og med 6 kl., med elever i klasserne. Herefter modtager Damhaven skole elever fra Skibet og Grejsdalen og bliver derved overvejende 4-sporet i udskolingen. Elevsøgemønstret for midtbyen viser, at der er mange elever i distriktet, der vælger andre skoler. Derfor kan elevtallet godt få udsving. Elevtalsprognosen for Vejle-by-skoler er generelt relativ usikker, idet mange af eleverne i skoledistriktet vælger andre skoler end distriktsskolerne. Det er således muligt at der vil ske udsving på enkelte årgange. 2 Der er risiko for at årgangen bliver 3-sporet. Der er pt. indskrevet henholdsvis 24 og 33 kommende børnehaveklasseelever på Damhaven og Langelinies skoler. 23

24 2B: Vandel skole lukkes - eleverne overføres til Nørup, der bliver fødeskole til 6. kl. I forvaltningens forslag lukkes Vandel skole og eleverne flyttes til Nørup i kl. Overbygningen flyttes til Bredsten (Overbygningen i Bredsten beskrives i afsnit 2C). Nørup skole bliver i forvaltningens forslag en 2-sporet kl. skole med 298 elever i skoleåret 11/12, stigende til 333 i slutningen af prognoseperioden. Elevsøgemønsteret forudsætter at henholdsvis 87 og 89 pct. af børnene i henholdsvis nuværende Vandel og Nørup skoledistrikter fremover vælger Nørup skole. Tabel A: Elevtal Nørup skole KL 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/ I alt Elevtallet for Nørup skole er stigende i prognoseperioden, således at skolen i skoleåret 19/20 kommer op på 333 elever. Skolen vil typisk få mellem elever i klasserne. Tabel B: klassedannelse Nørup skole KL 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/ I alt Skolen vil få brug for maksimum 15 klasselokaler, som skolen i forvejen råder over. Det er forvaltningens vurdering, at skolen med den nye hal + gymnastiksalen har tilstrækkelig kapacitet til at gennemføre idrætsundervisningen. Der er derfor ingen afledte effekter på idræts- /halområdet ved ændringen. Tilsvarende er vurderet, at de øvrige faglokaler på skolen kan rumme undervisningen for 2-spor i kl. Opsamling: Det vurderes, at Nørup skole bliver en 2-sporet 0.-6 kl. skole som vil kunne rummes indenfor de nuværende fysiske rammer uden kapacitetsproblemer. 24

25 2C: Bredsten skole med overbygningselever fra Vandel og Nørup Bredsten skole beholder i forvaltningens forslag 1 spor til og med 6. kl., hvorefter skolen modtager elever fra Nørup og Vandel og bliver 3-sporet i udskolingen. Skolen får 347 elever i skoleåret 11/12. I elevsøgemønstret forudsættes 58 pct. af eleverne i det nuværende Bredsten skoledistrikt at vælge Bredsten skole, mens henholdsvis 95 og 97 pct. af de elever fra Vandel og Nørup, der går i folkeskolens 6. klasse på den nye Nørup skole forudsættes at fortsætte i 7. klasse på Bredsten skole. Tabel A: Elevtal Bredsten skole KL 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/ I alt Elevtallet falder en smule i prognoseperioden. I prognosen ligger hovedparten af klasserne lige over 20 elever. Tabel B: Klassedannelse Bredsten skole KL 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/ I alt Skolen vil få klasser og vil derfor umiddelbart komme til at mangle 6 klasselokaler, for at kunne fungere som kommende overbygningsskole med tre spor. 25

26 Anlægsbetragtninger: Det umiddelbart store behov for klasselokaler skal vurderes i forhold til, at Bredsten skole har en stor fysisk rummelighed, der betyder, at der kan etableres en kvalitetsløftet udskolingsafdeling uden at tilbygge 6 nye klasselokaler. Der er derfor udarbejdet en skitse over ombygningen og en mindre tilbygning (260 m²), der efter overslag indebærer anlægsudgifter på 8,8 mio. kr. Bredsten skole råder i dag over både et fysik- & kemilokale og et biologi/n&t-lokale, hvilket vurderes at dække behovet for naturfagslokaler til 1 spor i grundskolen og 3 i udskolingen. Derudover råder skolen over en gymnastiksal og har mulighed for at benytte Bredsten Hallen, hvilket vurderes at være tilstrækkelig kapacitet til idrætsundervisningen. Der er derfor ingen afledte effekter på idræts- og halområdet ved ændringen. Opsamling: Skolen vurderes på baggrund af prognosen at blive 1-sporet skole frem til udskolingen, hvor skolen vil få 3 spor. Prognosen vurderes, at være en smule usikker, idet det ikke kan afvises at nogle forældre/elever fra Vandel og Nørup vil ændre søgemønstret til distriktsskolen i udskolingen på baggrund af ændringen i skolestrukturen. 26

27 2D: Givskud og Gadbjerg skoler lukkes og eleverne flyttes til Give skole I forvaltningens forslag lukkes Givskud og Gadbjerg skoler og eleverne flyttes til Give skole, som i forvejen er overbygningsskole for de to skoler. Give skole bliver i forvaltningens forslag en 4- sporet skole til og med 8. kl., hvorefter skolen bliver 3-sporet i 9. kl. I elevsøgemønstret forudsættes 74 pct. af eleverne i det nuværende Give skoledistrikt vælger distriktsskolen, mens det tilsvarende søgemønster for Gadbjerg og Givskud er sat til henholdsvis 81 og 89 pct. Tabel A: Elevtal Give skole KL 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/ I alt Skolens elevtal er stigende i prognoseperioden fra 878 elever i skoleåret 11/12 til 942 elever i 19/20. Skolen vil typisk have godt 20 elever i hver klasse og med tiden blive en fuld 4-sporet skole med undtagelse af 9. kl., der vil have 3 spor. Tabel B: Klassetal Give skole KL 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/ I alt Skolen vil i prognosen få behov for op til 39 klasselokaler, idet der ses bort fra det enkelte år, hvor behovet er 40 lokaler. Skolen råder i dag over 35 klasselokaler til normalområdet fordelt på 2 matrikler. På Give skole er afdelingerne præget af god rummelighed. Det vil, forudsat prognosen holder stik, blive nødvendig med omrokeringer indenfor og imellem de to matrikler for at udnytte yder- 27

28 ligere rummeligheder på Ikær og overskydende lokalekapacitet i udskolingsafsnittet på Søndermarksafdelingen. Anlægsbetragtninger: Det er forudsat at Give skole udvides med et bruttoareal på 285 m², svarende til 3 klasselokaler. Anlægsudgiften er anslået til 4,4 mio. kr. Skolen har i dag 2 haller, og det er vurderet at den nuværende kapacitet er tilstrækkelig til at gennemføre idrætsundervisningen. Skolen har tilstrækkelig faglokalekapacitet, med undtagelse af billedkunstlokalet, der kan blive presset. Det kan derfor blive nødvendigt i vise tilfælde at have billedkunstundervisning i et alm. klasselokale. Opsamling: Det vurderes, at Give skole vil blive en 4-sporet skole, hvis det nuværende søgemønster til distriktsskolen fastholdes. Prognosen er behæftet med en vis usikkerhed, idet det er muligt at elever fra de nuværende Gadbjerg og Givskud skoledistrikter vil fortrække andre skoler end distriktsskolen i Give. 28

29 2E: lukning af Andkær skole og deling af distriktet mellem Gauerslund og Vinding skoler I forvaltningens forslag deles det nuværende Andkær skoledistrikt mellem Gauerslund og Vinding skoler. Den del af distriktet, der ligger i udkanten af Gauerslund og ned mod Brejning og Sellerup Strand flyttes til Gauerslund, mens selve Andkær og resterende områder går til Vinding Herunder er den nye deling af skoledistriktet vist med en streg gennem det nuværende Andkær skoledistrikt. De lyse prikker markerer alle adresser i delen til Vinding, mens de mørke markerer alle adresser i delen til Gauerslund. Kommende elever hører til henholdsvis Vinding og Gauerslund skoler efter distriktsgrænserne naturligvis med frit valgs mulighed efter gældende regler. For nuværende elever på Andkær skole indføres undtagelsesvist helt frit valg mellem skolerne i valget for skolestart pr Dette vil kunne medføre mindre ubetydelige ændringer i det an- 29