Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl

Transkript

1 Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl september 2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø 1. Siden sidst v/ formanden Lise Kingo bød velkommen og præsenterede dagsordenen for mødet. Herefter blev ordet overladt til Victor Kjær, Erhvervsstyrelsen, som orienterede om status på topmødet om ansvarlig vækst, som er et led i regeringens handlingsplan Ansvarlig vækst. Der er organiseret en workshop i samarbejde med DI, som finder sted den 25. september. Victor Kjær oplyste, at ministeren ikke deltager i arrangementet og at mødet fokuserer på hvordan en række store danske virksomheder arbejder med CSR i praksis. Workshoppen skal munde ud i et idékatalog med idéer, muligheder og udfordringer for styrket vækst og konkurrenceevne gennem bæredygtighed og samfundsansvar. Idékataloget skal bruges som inspiration for virksomheder og vil blive videregivet til rådet og erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen. SEKRETARIAT: Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Mail rfs@erst.dk Victor Kjær gjorde endvidere opmærksom på den åbne konference om værdiskabende CSR god ledelse, praksis & rapportering, som er arrangeret i samarbejde mellem ERST, DE og FSR, og som finder sted den 6. oktober. På konferencen holder HKH Kronprinsesse Mary en tale om CSR og uddeler prisen for bedste rapportering om samfundsansvar. Herefter orienterede Marie Agerbæk Iversen, Erhvervs- og Vækstministeriet, om den tværministerielle arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for lovgivning med ekstraterritorial virkning. Rådet for Samfundsansvar skrev i sine anbefalinger til oprettelse af et mæglings- og klageorgan for ansvarlig virksomhedsadfærd (2011), at regeringen i relation til særligt grove krænkelser af menneskerettigheder begået uden for Danmark bør overveje muligheder for relevante nationale lovgivningsforanstaltninger med lovgivende virkning uden for Danmark. For at imødekomme rådets anbefaling har regeringen, som en del af den danske handlingsplan for implementering af FN s retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder (marts 2014), nu nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen holder et første møde fredag den 5. september Gruppens arbejde forventes at være færdigt til næste sommer. Skriftlige input fra rådet er velkomne.

2 2/5 Til drøftelse 2. Forholdet mellem skat og samfundsansvar Lise Kingo erindrede om, at rådet havde drøftet emnet på mødet den 28. april, hvor Lars Koch, IBIS, holdt et oplæg om Draft principles for Corporate Responsibility on Tax og Winnie Jensen, Skat, holdt et oplæg om regeringens udvalg om etiske retningslinjer for rådgivere. I forlængelse heraf, skal fokus nu være på virksomhederne. Finn L. Meyer, EY (tidligere KPMG), er inviteret til at belyse, hvilke problemer virksomhederne står over for og hvilke råd virksomhederne kan have brug for. Herefter blev ordet overladt til Finn L. Meyer, som gav sit bud på hvordan virksomheder kan arbejde med ansvarlighed i forhold til skat. Finn L. Meyer understregede, at der med tax governance og tax transparency er tale om en global strømning, der sætter virksomhedernes skattebetalinger i fokus. Samtidig bliver en ansvarlig skattepolitik efterspurgt af bl.a. kunderne - et dårligt ry har store konsekvenser for virksomhederne, som mister investeringer og efterspørgsel efter deres produkter. Finn L. Meyer fremhævede bl.a. Amazon, Starbucks, Google, General Electric og Apple som eksempler på virksomheder, der havde været i stormvejr omkring deres skattebetalinger gennem høringer i den amerikanske kongres og i UK hvor skattebetalingerne havde afstedkommet mediemæssig kritik. I UK har der f.eks. også været blokader af Vodaphone og af Boots, som måtte lukke butikker i London. Finn L. Meyer understregede, at skat og samfundsansvar også er på dagordenen i både OECD og G8, og at emnet er kommet for at blive på den politiske dagsorden. Finn L. Meyer mente, at skat ikke er nok på dagsordenen i danske bestyrelser og oplyste, at kun få danske virksomheder har en skattepolitik. Virksomhederne bør derudover overveje om virksomhedens skattepolitik bør offentliggøres på samme måde som politikker på andre områder. Slutteligt gennemgik Finn L. Meyer de seneste initiativer indenfor området, herunder EU s såkaldte CRD IV direktiv, den amerikanske Dodd Frank Act (section 1504) og OECD s BEPS projekt (Base Erosion and Profit Shifting), som bl.a. skal sikre sammenhæng i selskabsbeskatningen på internationalt plan, sikre en bedre gennemsigtighed og samtidig fremme øget vished og forudsigelighed. Lise Kingo takkede for et inspirerende oplæg og gav ordet fri til evt. spørgsmål til Finn L. Meyer. Finn L. Meyer svarede på en række spørgsmål og understregede bl.a. at det er vigtigt, at få reglerne for regnskabspraksis på plads, og at virksomhederne efter hans opfattelse bør have frihed til at indrette sig og beskrive det, virksomhederne synes er relevant. Der pt. især nogle lande der går aktivt ind i emnet, hvilket er UK, USA, Canada og Australien. Lise Kingo oplyste, at rådet nu har været hele vejen rundt med oplæg fra Winnie Jensen, Skat, Lars Koch, IBIS, og senest med oplægget fra Finn L. Meyer, EY.

3 3/5 Lise Kingo bragte derefter rådets forskellige typer af opgaver i erindring og gav eksempler på emner, hvor rådet tidligere har udarbejdet vejledning eller retningslinjer til virksomheder, som f.eks. om leverandørstyring. Lise Kingo gav tilkende, at hun mener, at rådet bør arbejde videre med emnet, og oplyste endvidere, at hun som rådsformand holder et oplæg på IBIS konference The Tax Dialogue - on corporate responsibility den 9. oktober og foreslog, at oplæggets hovedbudskaber sendes i en kort høring i rådet. Der var opbakning fra rådet hertil. Herefter gav Lise Kingo ordet frit til diskussion. Det blev fremhævet, at der er tale om en internatonal problemstilling, som der skal findes internationale, politiske svar på. På den anden side blev det bemærket, at det typisk tager lang tid at finde denne slags løsninger, hvorfor man ikke blot kan vente herpå. Virksomhederne bør efterleve internationale standarder, som f.eks. OECD retningslinjer, for multinationale selskaber der også omtaler skat. Det blev ligeledes bemærket, at skat er lovreguleret og ikke er præget af frivillighed, som arbejde med CSR typisk er. Samtidig er der forventninger om transparens på området fra forskellige sider, som virksomhederne bør forholde sig til. I den forbindelse blev det understreget, at der bør tages hensyn til danske virksomheders konkurrenceevne, hvorfor danske virksomheder ikke skal pålægges flere byrder end deres udenlandske konkurrenter. Der var der bred enighed i rådet om, at rådet bør arbejde videre med emnet for at få flere virksomheder/bestyrelser til at forholde sig hertil. Rådet kan evt. søge et samarbejde med Komitéen for god Selskabsledelse, som for nylig har tydeliggjort i en kommentar, at bestyrelser bør overveje at vedtage en skattepolitik. Derudover bør rådets arbejde koordineres med anbefalingerne fra regeringens udvalg om etiske retningslinjer for rådgivere. Lise Kingo konkluderede, at rådet arbejder videre med emnet og at emnet sættes på dagsordenen for rådets næste møde. Til drøftelsen udarbejdes hovedbudskaber, der skal danne grundlag for rådets videre arbejde. Lise Kingo foreslog, at rådets arbejde tager udgangspunkt i danske virksomheder. Der var opbakning fra rådet hertil.

4 4/5 Til drøftelse og godkendelse 3. Rådets arbejde og position vedr. shared value Lise Kingo bemærkede, at rådet på dets seneste møde den 28. april har drøftet et første udkast til en position om shared value. Rådets medlemmer har herefter haft mulighed for kommentering. Lise Kingo foreslog i lyset heraf, at rådet vedtager det udsendte udkast til en position, som derefter offentliggøres på rådets hjemmeside sammen med baggrundsinformation, som uddyber, hvad shared value er. Det blev bemærket, at der med fordel kunne tilføjes flere eksempler og at virksomhedsvinklen i eksemplerne evt. bør tydeliggøres. Samtidig kan det overvejes, om oplægget bør gennemgås af en ekstern part. Lise Kingo foreslog, at rådsmedlemmerne i løbet af en uges tid sender eksempler til brug for oplægget til sekretariatet, som derefter i samarbejde med formandskabet færdiggør oplægget. Der var opbakning hertil fra rådet. Til drøftelse 4. TEMA-DRØFTELSE: Tema 3: Bestyrelsens rolle (governance) Lise Kingo bød velkommen til Peter Lorange, formand for Lorange Institute of Business Zurich, og gav ordet til Peter Lorange, som oplyste rådet om det typiske bestyrelsesarbejde og mulige nye fremgangsmåder i forhold til CSR emner. Ifølge Peter Lorange har bestyrelsen typisk fokus rettet mod finansielle resultater, større investeringer mm., hvorfor bestyrelsen typisk handler reaktivt. Bestyrelserne bør dog i højere grad have fokus på virksomhedernes vigtigste kunder og deres CSR-krav og bør handle mere proaktivt f.eks. ved at drøfte kommende kundegrupper og deres CSRforventninger samt initiativer fra virksomhedens side som svar herpå på hvert bestyrelsesmøde eller invitere vigtige kunder til bestyrelsesmøder. Peter Lorange understregede endvidere, at det er vigtigt med en forankring af CSR-arbejdet i virksomhedens strategi. Peter Lorange understregede derudover, at CSR er en del af god selskabsledelse og dermed afgørende for en virksomheds succes. Derfor bør CSR også være en vigtig del af bestyrelsens dagsorden. Lise Kingo takkede Peter Lorange for oplægget og hans input til rådets videre arbejde og bød herefter velkommen til Barbara Kux, bestyrelsesmedlem i Henkel og Total. Lise Kingo gav ordet til Barbara Kux, der gav sit bud på CSR og bestyrelsernes muligheder i forhold til risikostyring og forretningsudvikling. Barbara Kux orienterede om CSR potentialet for en bestyrelse i relation til forretningsmuligheder og risikostyring. Barbara Kux mente, at bestyrelsernes fokus generelt bør rettes mere mod forretningsmuligheder end risikostyring. Virksomheder opererer i en ny

5 5/5 verden med bl.a. stigende ressourceknaphed, øget konkurrence mht. grønne teknologier (både blandt lande og virksomheder) og indbyrdes forbundne globale økonomier og samtidig enorme forretningsmuligheder i relation til vækstmarkeder. Som trend for forretningsmuligheder nævnte Barbara Kux grøn teknologi og som megatrends urbanisering mht. bæredygtigt byggeri, demografiske forandringer mht. online (læge)konsultationer, klimaforandringer mht. C02-produktivitet samt generel globalisering mht. netværksdannelse og virtualiseringsteknologi. Barbara Kux understregede, at innovation er den drivende kraft for bæredygtighed og forankring af bæredygtighed i en virksomhed giver langsigtede konkurrencefordele. Derfor er det vigtigt at topledelsen i en virksomhed tager ejerskab og integrerer bæredygtighed i virksomheden gennem strategi forbundet med klare mål og klar kommunikation og der skal være en business-case. Det er i den forbindelse afgørende at der i direktionen er en champion, som kan drive dagsordenen frem og i bestyrelsen en person, der er dedikeret til CSR arbejdet og har erfaring på området. Lise Kingo takkede Barbara Kux for et meget informativt oplæg og gav ordet frit. Barabara Kux svarede på en række spørgsmål om bl.a. forventningsafstemning med interessenterne og understregede, at det er innovationen, der skal drive dagsordenen frem. Der skal være øje både for det kort- og det langsigtede perspektiv, og virksomhederne bør være åben omkring de dilemmaer, der opstår. Virksomheder bør afholde sig fra såkaldt greenwashing, herunder fremsættelse af urealistiske mål. Lise Kingo takkede igen for de inspirerende oplæg, som havde givet stof til eftertanke. Rådet vil arbejde videre med emnet også i Evt. Der var ingen bemærkninger Næste møde: Onsdag d. 5. november 2014, kl