Referat 9. rådsmøde, den 5. november 2014 Kl

Transkript

1 Referat 9. rådsmøde, den 5. november 2014 Kl november 2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø 1. Siden sidst v/ formanden Næstformanden åbnede mødet og gav ordet til Victor Kjær, Erhvervsstyrelsen, som orienterede om Erhvervsstyrelsens rapport Redegørelse for det underrepræsenterede køn i danske virksomheder fra september Rapporten fulgte op på virksomhedernes rapportering om oplysninger om måltal og politikker og byggede på en gennemgang af de respektive virksomheders årsberetninger fra Erhvervsstyrelsen havde i forbindelse med denne gennemgang også kortlagt 170 danske virksomheders lovpligtige redegørelse for samfundsansvar i rapporten Kortlægning af danske virksomheders redegørelse for samfundsansvar fra oktober SEKRETARIAT: Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Mail rfs@erst.dk Victor Kjær orienterede endvidere om status for årsregnskabslovens 99 a, som ville blive ændret som en del af en større ændring af årsregnskabsloven. Loven var sendt i høring den 7. november og forventedes fremsat i Folketinget i januar Som noget nyt skulle de omfattede virksomheder (udover klima og menneskerettigheder) ifølge lovforslaget nu forholde sig til miljø, sociale og medarbejderrelaterede forhold, antikorruption og bestikkelse. Dertil skulle virksomhederne også kort beskrive virksomhedens forretningsmodel, primære risici, eventuelle implementerede due diligence processer og eventuelle nøglepræstationsindikatorer. Derudover kunne de omfattede virksomheder ikke nøjedes med, som det var tilladt efter de gældende danske regler, blot at oplyse, at de ikke havde en politik for samfundsansvar. Virksomhederne skulle begrunde deres fravalg jf. den såkaldte følg-eller-forklar model. Regeringen lagde op til, at EU-reglerne gennemførtes i to tempi, dvs. i 2016 for de største ca. 50 børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber, og i 2018 for de restende ca virksomheder. Endelig var der lagt op til, at alle ca virksomheder, der i dag var underlagt årsregnskabslovens 99 a, allerede fra 2016 specifikt skulle forholde sig til miljøforhold. Dette skulle ses som led i afskaffelsen af grønne regnskaber under miljøministeriets ressort.

2 2/6 Lise Kingo takkede for orienteringen, og gav ordet videre til Sara Krüger Falk, DI, som fortalte om topmødet Driving sustainable growth den 25. september 2014 arrangeret af DI og Erhvervsstyrelsen og holdt i Industriens hus med deltagelse af en række af de største danske virksomheder. Sara Krüger Falk oplyste bl.a., at de medvirkende virksomheder efterlyste nye typer af partnerskaber, øget kommunikation og et større samarbejde på tværs af virksomhederne og sektorer. Konferencen ville blive opsummeret i et idékatalog, som fremsendes til rådet. Slutteligt orienterede Louise Koch, DE, om konferencen Værdiskabende CSR god ledelse, praksis & rapportering den 6. oktober 2014 arrangeret af Erhvervsstyrelsen, DE og FSR. Over 300 professionelle inden for CSR-området deltog i konferencen, som bl.a. havde fokus på, hvordan samfundsansvar kunne skabe værdi både for virksomheden og for samfundet. Samtidig uddelte FSR en række priser for CSR rapportering. 2. Rådets rolle i lyset af handels- og udviklingsministerens 6- punktsplan for virksomheders sociale ansvar og regeringens bæredygtighedsstrategi Lise Kingo oplyste, at dette punkt blev sat på dagsordenen fordi der forud for rådsmødet var blevet offentliggjort to initiativer af særlig relevans for rådets arbejde, og som rådet ikke var blevet orienteret om eller havde været involveret i. Det drejede sig om handels- og udviklingsministerens 6-punktsplan for virksomheders sociale ansvar og regeringens bæredygtighedsstrategi Et bæredygtigt Danmark Udvikling i balance. Lise Kingo oplyste samtidigt, at hun havde været i kontakt med departementschefen for Erhvervs- og Vækstministeriet om sagen.der var enighed i rådet om, at en inddragelse af rådet havde været gavnlig. Line Brøgger Kjærgaard, Udenrigsministeriet, orienterede herefter kort om 6-punktsplanen efterfulgt af en kort drøftelse, som bl.a. fremhævede behovet for at sammentænke det nationale og internationale arbejde på CSR-området og opretholde en løbende dialog mellem rådet og relevante aktører. Rådet drøftede herefter det netop modtagne brev fra erhvervs- og vækstministeren vedrørende samfundsansvar i det offentlige. Rådet så positivt på det stigende antal initiativer i den offentlige sektor med fokus på samfundsansvar.

3 3/6 Lise Kingo gav udtryk for, at hun var af den opfattelse, at erhvervs- og vækstministeren gerne så, at rådet arbejdede videre med de initiativer, rådet allerede havde på agendaen. 3. Forholdet mellem skat og samfundsansvar: Rådets videre arbejde Lise Kingo rapporterede kort om hendes oplæg om skat og samfundsansvar på IBIS konference The Tax Dialogue - on corporate responsibility den 9. oktober. Lise Kingo bemærkede, at rådet nu skulle beslutte dets videre arbejde med emnet. Formandskabet foreslog, at Finn L. Meyer, EY, i samarbejde med sekretariatet og formandskabet på baggrund af de hovedbudskaber, som havde været i høring i rådet, udarbejdede en kort guide, der beskrev de problemstillinger, der lå inden for grænsefladen mellem skat og samfundsansvar, og hvordan virksomhederne kunne arbejde med feltet. Der var generel opbakning til formandskabets forslag til det videre arbejde med emnet. Det blev understreget, at der var tale om en meget kompleks problemstilling, og at det var vigtigt at få alle nuancer med, herunder at en guide også skulle bidrage til en bedre forståelse og afgrænsning af grænsefladen mellem skat og samfundsansvar samt at en synliggørelse af, at arbejdet med skat og samfundsansvar var i virksomhedens egen interesse. Det blev bemærket, at lovens ånd kunne være svært for en virksomhed at fortolke, og at der derfor var brug for mere klare retningslinjer, mens det samtidig blev understreget, at der også internt i de enkelte virksomheder kunne være forskellige opfattelser af skat og samfundsansvar. Derudover skulle spørgsmålet om skat også adresseres nationalt i forhold til en styrket lovgivning og forbedring af rammevilkår og i en international kontekst uden i den forbindelse at stille skrappere nationale krav til danske virksomheder og dermed stille dem i den dårligere, international konkurrencesituation. I den forbindelse blev det af nogle medlemmer fremhævet, at skat ikke var en del af virksomheders arbejde med samfundsansvar, mens det af andre blev fremhævet, at skat burde være en del af virksomheders arbejde med samfundsansvar. Slutteligt blev opmærksomheden henledt på, at også andre aktører, som Komiteen for god Selskabsledelse, beskæftigede sig med f.eks. virksomheders skattepolitik. Lise Kingo takkede for medlemmernes bemærkninger og konkluderede, at rådet arbejdede videre med emnet som foreslået, og at formandskabet ville gå i dialog med Komitéen for god Selskabsledelse. Lise Kingo understregede, at der ville blive tale om en kort guide, der ikke ville kunne afdække samtlige facetter af dette meget komplekse emne. Emnet forventes at drøftet på kommende møder i rådet. 4. Rådets aktiviteter i 2015

4 4/6 Lise Kingo præsenterede forslag til rådets aktiviteter i 2015 og forklarede, at hensigten med temaerne var, at den internationale agenda og de kommende globale FN bæredygtighedsmål (SDG/post 2015) skulle være rammen for rådets videre arbejde i Således kobles rådets arbejde sammen med fremtidens bæredygtighedsdagsorden. Lise Kingo gjorde endvidere opmærksom på, at rådets mandat udløber ved udgangen af I lyset heraf foreslog formandskabet, at rådet udarbejdede en status for sit arbejde samt formulerede anbefalinger som input til regeringens videre arbejde med samfundsansvar. Herefter gav Lise Kingo ordet frit. Der var generel opbakning til Post 2015 agendaen og de globale FN bæredygtighedsmål som ramme for rådets arbejde i 2015, herunder til temaet, cirkulær økonomi. Samtidig blev ønsker om at adressere flere emner fremført, herunder CSR i relation til SMV er, FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, CSR i statsejede virksomheder og store offentlige fondes rolle mht. offentlige indkøb. Derudover var der et ønske om at belyse barrierer og muligheder for især branchesamarbejder i forhold til de gældende konkurrenceregler. Samtidig blev det i lyset af formandskabets forslag for 2015 bemærket, at det var vigtigt med en klar kommunikationsstrategi, der evt. også beskriver hhv. formandskabets og medlemmernes roller. Lise Kingo takkede for en god drøftelse og medlemmernes bemærkninger og opfordrede rådsmedlemmerne til at sende eventuelle forslag til rådets aktiviteter i 2015 til rådets sekretariat. Formandskabet ville herefter færdiggøre oplægget om aktiviteter og rådets kommunikation og præsentere emner og temaer på rådets første møde i februar TEMA-DRØFTELSE: CSR i selskaber med statslig ejerandel Anders Ladekarl bød velkommen til Anne Kristin Sydnes, Director, Corporate Social Responsibility, Ministry of Trade, Industry and Fisheries i Norge, som orienterede om den norske regerings arbejde med CSR i virksomheder med statslig ejerandel, med udgangspunkt i en ny stortingsmelding Et mangfolding og værdiskapende eierskab. Stortingsmeldingen formulerede en række (generelle og specifikke) forventninger til statsejede selskaber baseret på et følg eller forklar princip, der var suppleret med et væsentlighedsprincip. Det fremgik, at selskaberne skulle arbejde målrettet for at varetage deres samfundsansvar og angive interessentdialog som metode. Specifikke forventninger var formuleret på følgende 4 områder: Indsats mod korruption og åbenhed om pengestrømme,

5 5/6 arbejdstagerrettigheder og anstændige arbejdsvilkår, miljø- og klima området samt menneskerettigheder. Den nye udmelding understregede bestyrelsens rolle og ansvar på CSRområdet. Øget opmærksomhed fra bestyrelsen ville kunne bidrage til bedre risikostyring og således til en bedre sikring af aktionærernes værdier. Den norske regering forventede, at arbejdet med samfundsansvar var forankret i selskabernes bestyrelser, som havde en aktiv og central rolle, og rapporterede på væsentlige områder i deres årlige beretning, ligesom der blev sørget for nødvendig egen kompetenceudvikling. Regeringen fulgte løbende op på selskabernes arbejde med samfundsansvar gennem en ejerdialog ved både kvartalsmøder og årlige møder om samfundsansvar, valg til bestyrelsen og dialog med frivillige organisationer, bl.a. gennem et dertil etableret kompetenceforum. Anders Ladekarl takkede Anne Kristin Sydnes for oplægget og gav ordet frit. Herefter svarede Anne Kristin Sydnes på en række spørgsmål bl.a. om evt. ekstra omkostninger og åbenhed i værdikæden. Anne Kristin Sydnes bemærkede, at der fokuseredes på væsentlighedskriteriet i arbejdet. Ved non-compliance skete opfølgningen via generalforsamlingen, eller ved tæt opfølgning, hvis der var konkrete sager om f.eks. korruption. Anders Ladekarl takkede for et inspirerende oplæg og gav ordet til kontorchef Line Nørbæk, Erhvervs- og Vækstministeriet, som kort fortalte om status for udbudslovsarbejdet og tidsplanen for den kommende udbudslov. Line Nørbæk forklarede, at arbejdet var sat i gang på baggrund af et nyt udbudsdirektiv og orienterede endvidere om, hvad der lå i det nye udbudsdirektiv mht. samfundsansvar. Hensigten var, at lovforslaget skulle sendes i høring i slutningen af november, og at udbudsloven ville skulle fremsættes i Folketinget i februar Anders Ladekarl takkede for orienteringen. Anders Ladekarl gjorde endvidere opmærksom på, at rådet ville afholde et gå-hjem-møde i december, hvor Agnete Gersing, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, ville fortælle om udbudslovsudvalgets anbefalinger og lovforslaget til den kommende udbudslov. Sekretariatet ville udsende udbudslovsudvalgets rapport, når den forelå. Herefter gav Anders Ladekarl ordet videre til kontorchef Rikke Haahr, KL. Rikke Haahr forklarede, at det var svært at definere, hvad samfundsansvar var i en kommunal sammenhæng, men at indkøb og udbud var vigtige områder i kommunalt regi. Rikke Haahr gav en status på brug af miljøkrav, sociale klausuler og arbejdsklausuler. Rikke Haahr orienterede om, at langt de fleste kommuner havde taget eksplicit stilling til arbejdsklausuler, sociale klausuler og hensyn til miljøet, og at

6 6/6 CSR-hensyn var integreret i strategier og politikker på forskellige områder (f.eks. indkøbspolitik, det rummelige arbejdsmarked, miljøprofil etc.). Rikke Haahr påpegede, at en tværgående CSR-strategi ikke nødvendigvis var en fordel i forhold til implementering af CSR-tiltag. Rikke Haahr forklarede endvidere, at det var svært at svare på, hvor mange kommuner der havde en overordnet CSR-strategi, da indholdet af en sådan kunne variere en del og ikke var klart defineret. Udfordringerne for kommunerne lå i opfølgningen ved eventuelle brud på ovenstående klausuler og krav. Nogle kommuner gik langt ift. overholdelsen af sociale og arbejdsklausuler, mens andre ikke havde allokeret ressourcer til opfølgningen. Anders Ladekarl takkede Rikke Haahr for oplægget og bemærkede, at formandskabet sammen med sekretariatet ville se på, hvordan rådet kunne arbejde videre med emnet. Lise Kingo rundede mødet af og takkede for et godt og inspirerende møde. 6. Evt. Der var ingen bemærkninger Næste møde: Fredag d. 6. februar 2015, kl