Århus Maskinmesterskole Aarhus School of Marine and Technical Engineering

Transkript

1 2013 Figur 1 Foto af skorsten L90 affaldsforbrænding Figur 2 Collage af elementer i rapporten Driftsoptimering på posefilter L90 Affaldsforbrænding Jakob Dam F10659 Århus Maskinmesterskole Aarhus School of Marine and Technical Engineering

2 Forfatterens navn Studienummer Opgave titel Projektsted Projekttype Fagområder Uddannelse Placering i uddannelsesforløbet Uddannelses institution Vejledere Jakob Dam F10659 Driftsoptimering på posefilter L90 affaldsforbrænding Måde industrivej 35 Esbjerg Bachelorprojekt Kraftvarmeværksteori, trykluft, energi, maskinlære, automation og el-teori Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk drift og ledelse. (Maskinmester) 6. Semester AAMS, Århus Maskinmesterskole Aarhus School of Marine and technical engineering Borggade 6, Aarhus Torben Egelund Rauff, Adjunkt, Svagstrømsingeniør Århus Maskinmesterskole Afleveringsdato 16. december 2013 Rene Pedersen, Maskinmester, Driftsleder L 90 affaldsforbrænding Forsideillustrationer Antal normalsider Foto af skorsten, L90 Affaldsforbrænding Collage af elementer i rapporten 34,2 normalsider (af 2400 anslag) Antal nummererede sider 47 Antal bilag 24 Jakob Dam Jakob Dam F10659 Side 1 af 47

3 Abstract This report is written as a bachelor project after a ten-week period of practical work and experience at the waste incineration plant L90 in Esbjerg. The purpose of this project is to find areas within the consumption of compressed air in the filter bag cleaning process where optimization is possible so the energy consumption will be reduced. The reason for this topic is because L90 is focusing on the cleaning process at the filter bags, as it is assumed that this is one of the largest compressed air consumers. Furthermore the filter bag function, which is to clean the flue gas from particles and dioxin, is a very important process in the flue gas cleaning at the waste incineration plant L90. Therefore, it is very important to maintain the optimal filter operation conditions and ensure that the solutions not will change the environmental conditions of the waste incineration plant L90. The report starts with a general analysis of the consumption of compressed air to clean the filter bags. The purpose is to find the specific consumption. The analysis of the energy consumption is difficult because there is no place to measure the consumption. This leads to two different ways of determining the consumption in the cleaning process to 50Nm 3 /h The second part of this report is based on four hypotheses regarding ways to optimize the compressed air consumption - Change the settings of the cleaning process - Automatic detection of leakages in the compressed air system - Reduce the system pressure - Mechanical changes at the blow tubes These four hypotheses are analyzed by gathering information, making interviews and performing calculations to find ways to optimize in order to achieve energy savings. The conclusions of the project are that it is not possible to determine how hypotheses one and four can contribute to reducing the energy consumption. The second and third hypothesis will reduce the energy consumption by about kwh a year. All hypotheses require installation of a flowmeter that has to be integrated with the control system to automatic detect leakage in the air system and furthermore with a measurement of the exact compressed air consumption to the filter bag cleaning process. The installation of a flowmeter has a total payback time of 2,5 years.this makes it profitable for L90 to implement this flowmeter, which will lead to energy savings from the compressed air consumption of approximately kwh per year, equivalent to DKK per year. Jakob Dam F10659 Side 2 af 47

4 Indholdsfortegnelse 2. Nomenklaturliste Forord Tak til Læsevejledning Indledning Formål Anlægsbeskrivelse Posefilteret Problemstillingen Problemformulering Afgrænsning Metode Driftsforhold på posefilteret Gældende drifts forhold, designområdet, og analyse Posefilter Rensning af posefilter Sætpunkter Luftforbrug til posefilterrensning Trykluftforsyning Analyse af aktuelt trykluftforbrug til poserensning, forsøg Usikkerheder ved opmåling på trends Forbrug til rensning i forhold til samlede trykluftforbrug Analyse af aktuelt trykluftforbrug til poserensning, forsøg Usikkerheder effektberegning på kompressor Prisen på trykluft Opsummering på luftforbrug til poserensning Optimeringsmuligheder og betragtninger Filterposernes levetid Påvirkninger på miljøet Ændring på sekvens tider Opsummering og tiltag Jakob Dam F10659 Side 3 af 47

5 8.1.1 High speed kamera Flowmåler Delkonklusion Reduktion af lækager Lækagetab Løsningsmodel Opsummering Delkonklusion Reduktion af trykket på trykluftanlægget Yderligere reduktion af skydetryk Opsummering Ændring af skudrør Opsumering Optimeringsforslag Konklusion Perspektivering Efterskrift Litteraturliste Figurliste Jakob Dam F10659 Side 4 af 47

6 2. Nomenklaturliste SRO Trend Graf PLC Nm3/h Styring Regulering Overvågning, Styresystemet hvor kraftvarmeværket opereres fra Optaget kurve fra SRO anlægget Kurve udarbejdet fra data i Excel Programmable Logic Controller, Styringsenhed der er bruges til at styre industrielle anlæg Normal kubikmeter i timen. En Nm3 er defineret ved en temperatur på 20C og et atmosfæretryk på 1013 hpa Jakob Dam F10659 Side 5 af 47

7 3. Forord Denne rapport er udført som det afsluttende projekt i min uddannelse til maskinmester på Århus maskinmesterskole. Med baggrund i et ti ugers bachelorpraktikforløb hos L90 Affaldsforbrænding i Esbjerg, indgik jeg i den daglige drift for at få et indblik og læring omkring drift af et kraftvarmeværk. Gennem praktikforløbet blev der observeret flere interessante og faglige problemstillinger som kunne være relevante, og valget på energiforbruget i røgrensningen opstod af flere grunde. Ved samtaler med driftspersonalet er der stor fokus på posefilteret og man er i gang med implementering af en ny rensestyringen for at kunne forbedre på fejlfindingsmuligheder på posefilteranlægget. Man har i den forbindelse en del forventninger til hvad der yderligere kan forbedres. Driftsledelsen har tilmed en formodning om, at der er et stort energiforbrug ved drift af posefilterrensning, uden man er bekendt med hvor stort det faktiske energiforbrug er. Dette har gjort emnevalget let i forhold til at vælge en aktuel problemstilling som er i fokus hos virksomheden og hvor der er en forventning om at opnå nogle resultater, som virksomheden kan arbejde videre med. Problemstillingen er også faglig relevant, da jeg ser muligheder for at komme omkring flere fagområder fra maskinmesterstudiet. 3.1 Tak til Driftsledelsen, operatører og vedligeholdelses personale hos L 90 affaldsforbrænding, for deres bidrag til et varieret og fleksibelt praktikophold, med rigtig god faglig og praktisk indlæring i form af runderinger, reparationer, vedligehold, overvågning via SRO anlæg og forefaldende arbejde samt sparring omkring projektet. Speciel tak til vejledere igennem projektet Rene Pedersen, L90 Affaldsforbrænding, Maskinmester, Driftsleder. Torben Egelund Rauff, Århus Maskinmesterskole, Adjunkt, Svagstrømsingeniør, projektvejleder. Tak til leverandører, samarbejdspartnere og andre som har bidraget med viden, ekspertise og sparing i forbindelse med projektet. Svend Christensen, Direktør og ejer, Konf-Air A/S. Flemming Christiansen, Service tekniker, Kaeser Kompressorer A/S, Niels Hansen, Account manager - Automation, AVS Danmark ApS Bjarne Karlsen, Maskinmester / Sektionsleder, REFA Bjarne Petersen, Maskinmester / Teknisk driftsassistent, REFA Jakob Dam F10659 Side 6 af 47

8 3.2 Læsevejledning Rapporten er opbygget i henhold til vejledningerne Rapportskrivning (Kerstens & Andreasen, 2012) Ved læsning af den elektroniske version, er rapporten og bilag opdelt i to separate filer. Det kan gøre det nemmere at holde overblik over rapport og bilag på samme tid. I den printede version er der vedlagt en CD som indeholder den elektroniske version af rapport og bilag. Det forventes at læseren har en grundlæggende teknisk viden, som vil bidrage med en bedre forståelse af rapporten. Tekniske ord og detaljer er beskrevet hvor det af skriveren er vurderet relevant, se ordforklaringer. Rapporten er opdelt i passende afsnit og over de afsnit hvor det vurderes relevant er der en kort info tekst som uddyber overskriften for i korte træk at fortælle læseren hvad afsnittet indeholder. Alle afsnit er nummererede for at gøre det let at referere tilbage i teksten. Det første afsnit er et generelt informationsafsnit, som er for til at informere læsere som ikke har kendskab til forbrændingsanlæg om de grundlæggende komponenter og deres funktion i røgrensningen, hvorved problemformuleringen fremkommer og begrundes. Hver hovedafsnit indeholder en beskrivelse, analyse og bearbejdning af eventuelle løsninger og afsluttes med en opsummering eller konklusion. Er der i et afsnit inddraget udregninger eller andet indhold fra tidligere afsnit refereres der til afsnittet, og fremhæves vigtigste elementer. Derved kan hvert afsnit læses individuelt, Der er til sidst opsummeret i konklusionen om løsningerne, samt eventuelle anbefalinger til udførelse af det. Ordforklaringer Til uddybelse af forkortelser og andre ord hvor det vurderes relevant er de mest anvendte begreber angivet i nomenklaturlisten. Yderligere er fodnoter anvendt til uddybelse hvor begrebet anvendes enkeltstående gange i et afsnit. Jakob Dam F10659 Side 7 af 47

9 4. Indledning L90 er et fælleskommunalt affaldsselskab der på andelsbasis ejes af 13 kommuner og selskabets formål er at forbrænde affald fra medlemskommunerne. L90 håndterer årligt ca ton forbrændingsegnet affald, som afhentes i kommunerne. De 13 kommuner dækker et geografisk et areal som svarer til ca. 26 pct. af Danmarks samlede areal og en befolkning som udgør omkring 14 procent af Danmarks samlede indbyggertal. Ved forbrænding af affald kommer der nogle biprodukter som blandt andet slagge, flyvesake, gips, spildevand, varme og el. Heraf er el- og varmeproduktionen L90s primære indtægtskilde, som er med til at forrente anlægget, og ved at opnå besparelser eller en øget indtægt kan det medvirke til at nedsætte prisen på fjernvarme i forsyningsområdet. Med baggrund i praktikforløbet hos L90, hvor den daglige gang på anlægget har givet et godt indblik og forståelse af virkemåde, funktion og drift af et affaldsforbrændingsanlæg, samt i dialogen med driftspersonale og ledelsen, er projektets emne omkring reduktion af energiforbruget til drift af posefilteret blevet valgt. 4.1 Formål Rapportens formål er jf. skolens Q system at opfylde nedenstående mål Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaring, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som maskinmester. Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem projektarbejdet lære systematisk problemformulering og problembehandling samt indsamling og analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning og udvikling. (AAMS, 2013) Jakob Dam F10659 Side 8 af 47

10 4.2 Anlægsbeskrivelse I nedenstående afsnit forklares der om posefilteret placering på anlægget og røggassens vej, for at give et kort indblik i systemets opbygning. Derudover er posefilteret beskrevet mere detaljeret for at give en dybere forståelse for denne og for at beskrive emnet. Projektet tager udgangspunkt i posefilteret som er en vital del af røggasrensningen hos L90. For at vise placeringen af posefilteret i anlægget redegøres her kortfattet for røggassens vej igennem røgrensningen efter kedelanlægget. Det forklares ud fra skitsen (figur 3) som også er vedlagt i bilag nr. 01 hvor hele anlægget ses som en principskitse. Figur 3 - principskitse af affaldsforbrændingen Det er fra højre side affalds skakten hvor affaldet bliver læsset i med en automatiseret kran. Derfra falder det ned på ristene i ovnen som skubber affaldet frem, der tilføres luft op igennem ristene og det får affaldet til at forbrænde. Ikke brændbart indhold ryger ud som slagge til videre bearbejdning. Fra forbrændingen kommer der en røggas som suges igennem kedlens tre røgtræk, hvor det afgiver varme til vandet som fra overbeholderen ledes i rør i kedelvæggene hvorved vandet skifter fase til damp. Efter de 3 træk suges røggassen gennem overheder 1, som overheder dampen så det kan anvendes til drift af turbinen som producere elektricitet, og videre til economiseren 2.Derefter er røggassen ude af kedlen, og i røgrensningsdelen som også kan ses af den ovenstående figur, eller yderligere detaljeret på et diagram som er vedlagt som bilag 02 - flowsheet (FLS miljø A/S, 1 Overhederen overheder dampen inden det ledes til turbinen 2 Forvarmer vandet inden det kommer i overbeholderen. Jakob Dam F10659 Side 9 af 47

11 2002). Røggassens vej er først igennem posefilteret hvor flyveaske, partikler og dioxiner filtreres fra ved rensning igennem filterposerne. På posefilteret er der monteret et pulse-jet rensesystem som ved at skyde trykluft impulser ned i filteret løsner partiklerne fra filtermaterialet så det falder ned i bunden af filteret og derfra transporteres til flyveaskesiloen. Røggassen ledes videre til røggaskøleren, for at sænke temperaturen på røggassen inden den ledes til quenchen 3. Quenchen vasker røggassen via nogle dyser monteret i medstrøm med røggassen. Derfra føres røggassen direkte over til absorberen 4 hvor gassen vaskes med en kalkslurry 5, hvorfra der udvandes gips som rest produkt. Derefter ledes røggassen igennem det eksterne dråbefang for at undgå vanddråber der rammer sugetræksblæserens løbehjul. Fra sugetræksblæseren blæses røggassen til skorstenen. 4.3 Posefilteret Driften af posefilteret er påvirket af hvordan kedlens drift og forbrænding er. Selve funktionen af posefilteret er i røgrensningen hvor hovedformålet er at fjerne støv og partikler. For at opretholde denne funktion er der monteret nogle hjælpesystemer som her i rapporten er angivet som driften af posefilteret. Driften af posefilteret kan opdeles i flere segmenter, som igen hver har påvirkning på flere ting på anlægget. Bilag 3 er en skitse som er udarbejdet som oversigt over de umiddelbare elementer som hører ind under driften af posefilteret, og påvirkninger heraf. Til driften af posefilteret skal regnes rensning af poserne og transport af aske fra posefilteret til askesiloen. Energiforbruget til driften af posefilteret kan i hovedtræk opdeles i el og trykluft, som er markeret med rød cirkel på bilag 3, det kan også betegnes som posefilteret eget forbrug. El forsyning til opvarmning af bundtragtene som er nødvendigt for at opretholde en ønsket temperatur på minimum 100 C (FLS miljø A/S, 2002) for at undgå at der kondenseres syre som beskadiger filter og poser. Temperaturen er indstillet til et sætpunkt mellem 105 C og 109 C, og trenden over temperatur i posefilteret, som kan udtages på SRO anlægget viser en acceptabel driftskurve på varmelegemerne, trend er vedlagt i bilag 04. Kurven viser at varmen kobles ind og ud efter behov, og der ikke er indikering af at varmen er i drift kontinuerligt. Derfor udelades det at undersøge de forhold yderligere, da der på dette forbrug ikke vurderes at der kan laves optimeringer selv om temperatur sætpunktet er lidt over det anbefalede. Det vælges at der analyseres på trykluftsystemet som er den anden energiforbruger på posefilteret som forsyner rensningen og anvendes til styring af alle aktuatorer 6 og hamre. Denne vurderes at være væsentlig større og af mindst lige så stor betydning for driften som el forbruget. I forbindelse med at have arbejdet på anlægget i praktikforløbet, er der observeret nogle elementer omkring trykluftforsyningen til posefilteret der virker uhensigtsmæssige. Disse suppleres af samtaler med operatører og driftsleder 3 Quenchen er en røggasscrubber som har til formål et fjerne HCL 4 Absorberen er en røggasscrubber som har til formål et fjerne SO2 5 Kalkslurry, en opblanding af vand og kalk, som pumpes rundt i absorberen. 6 Aktuator, et pneumatisk drev til styring af spjæld i posefilteret Jakob Dam F10659 Side 10 af 47

12 Rene Pedersen, hvor posefilterensning ofte omtales som en stor forbruger af trykluft, uden man er bekendt med hvilket niveau det faktiske trykluftforbrug er på. Disse oplysninger bekræftes ved undersøgelse af trends på SRO anlægget hvor det fremgår at der er en relativ stor påvirkning af trykluft flowet samtidig med rensning i posefilteret foregår. Dette henleder til at fokusere på trykluftforbruget til rensningen i posefilteret. Trend er vedlagt som bilag 4. Styringen til pulse-jet rensning er under udskiftning, og formålet med at erstatte den forældede styring med nyt udstyr er for at nedbringe operatører og vedligeholdelses personalets tid ved fejlfinding. Derudover skal den nye styring bidrage med bedre indstillings- og betjeningsmuligheder. Montering af styring og udvikling af software er iværksat, men alle driftsparametre berør på tidligere indstillinger fra det gamle system og der er fra L90 kun afsat tid til at få de grundlæggende funktioner implementeret. Derfor kan der i henhold til ønsket om at nedbringe trykluftforbruget laves forsøg med indstillingerne som vil medvirke i en undersøgelse, om der kan minimeres på trykluftforbruget til rensning. Projektet henledes til posefilterets rensningsproces og det forventes med projektet at kunne bidrage til virksomheden med en undersøgelse af det faktiske trykluftforbrug til posefilterrensning. Samt forslag til mulige optimeringer og løsningsmodeller som kan bidrage til energibesparelser på driften af posefilteret, samt fremkomme med perspektivering som kan bidrage til det videre arbejde med optimering af andre områder i røgrensningen. 4.4 Problemstillingen Med den forudgående gennemgang af anlægget og ud fra den empiri der er opnået om anlægget, samt ved dialogen med driftslederen hos L90 hvor rensning af posefilteret ofte omtales som en stor forbruger af trykluft ønskes det analyseret hvor stort forbruget er og om det er muligt at nedbringe det. Dette bliver udgangspunktet for projektets problemformulering. 4.5 Problemformulering Hvordan kan der laves rentable tiltag som bidrager med reduktion af energiforbruget til driften af posefilteret? 4.6 Afgrænsning Der ses på røgrensningssystemet herunder posefilteret under de forhold der gør sig gældende i den nuværende drift og laves måling på de forhold der kan frembringes ved forsøg, samt data der er mulige at hente via log på SRO anlægget. Driften af posefilteret har som beskrevet i det indledende afsnit betydning for flere segmenter i anlægget. Fokus er rettet mod at opnå energibesparelser på driften af posefilterets rensningsproces, og dermed afgrænses til at der kun tages trykluftforbruget i betragtning. Udregninger vil være baseret på trykluftreduktion på posefilteret. De følgevirkninger som denne reduktion vil påføre andre segmenter i anlægget vil kun omtales periferisk og indgå i helhedsvurderingen af forslagene, uden at medvirke i beregningsgrundlaget. Jakob Dam F10659 Side 11 af 47

13 4.7 Metode Empiri Informationer om anlæggets funktioner beskrives ud fra tilgængelig originaldokumentation, suppleret med tilgængelige detaljer og funktionsbeskrivelser og analyser i SRO anlægget hvor der kan være foretaget ændringer i driften siden etableringen i Analysering på virkemåde, data og målinger vil blive bearbejdet med den teori, og litteratur, der er tillært igennem maskinmesterstudiet. Der vil inddrages viden og erfaringer fra driftspersonale og ledelsen som har et indgående kendskab til anlægges funktion, ved brug af interview og observation. Viden, meninger og udsagn vil i et muligt omfang blive belyst af minimum to uafhængige personer og vurderes på personernes ansættelses anciennitet, uddannelsesmæssig baggrund og eventuelle interesseområde. Der vil yderligere blive vurderet på, om udsagn og argumenter kan være behæftet med inhabilitet, i form af drifts- eller ansættelsesmæssig karakter. Dataopsamling Til opsamling af data vil SRO anlæggets loggede data anvendes, og der vil blive taget det antal målinger ud ved en varieret drift som vurderes tilstrækkeligt for at opnå et repræsentativt resultat for den givne situation. For at det skal kunne valideres vil det blive drøftet med maskinmestre hos L90 og vurderes om de kan anses for valide. Alternativ dataopsamling og målinger vil udføres på et muligt tidspunkt, og på det sted hvor det er praktisk muligt, ved at anvende måle udstyr passende til de pågældende opgaver. Udførte målinger kan dog være behæftet med usikkerheder som vil blive benævnt og vurderet fra gang til gang for at bestemme validitet. For at inddrage yderligere viden og produktkendskab som et redskab til udarbejdelse af løsningsforslag vil der tages kontakt til leverandører som i dag har et samarbejde med L90, hvis det skønnes nødvendigt for projektet vil der indhentes informationer fra alternative leverandører. Der kan ved brug af data fra leverandører være et salgsargument medtaget i deres løsninger, så det derfor kan være præget i retning af at have salg for øje. For at søge informationer og sparring, som er relevant for projektet søges der informationer hos andre danske affaldsforbrændinger og kraftvarmeværker med tilsvarende anlæg. Formålet er at opnå sparring omkring problemstillingerne og løsninger, da de kender driften af deres eget anlæg og ikke har et salg med som interesse i at give informationer. Jakob Dam F10659 Side 12 af 47

14 Beregninger Til beregninger anvendes der de anlægsdata som er oplyst fra L90 og som er vedlagt som bilag 05. Hvis der er tvivl om data tages der udgangspunkt i det, der giver den længste tilbagebetalingstid da denne rapport ikke har til hensigt at virke som et salgsfremstød, men som et realistisk arbejdsredskab til at opnå reduktion af energiforbruget til drift af posefilteret. Løsningsforslag Efterprøvning og løsningsforslag vil udarbejdes på basis af praktiske forsøg, teorier, litteratur, egen erfaring og den erfaring og viden, der kan inddrages fra driftspersonalet hos L90. Det vil afprøves under driften, hvis findes praktisk muligt at fremkomme med argumentation for hvilken indvirkning det har. Revision Anlægget er fastsat til at være i revision fra uge 46 og frem til og med uge 50. Derved kan dataindsamling og efterprøvning vanskeliggøres, men det vil blive drøftet af driftslederen og andre personer som vurderes at kunne bidrage for at foretage en relevant konklusion. Tidsplan Der laves ved praktikperiodens opstart en tidslinje, vedlagt som bilag 22, for at klarlægge forventning og planen for praktik- og projektforløbet. Den bidrager til at skabe overblik over det overordnede forløb og holdes løbende opdateret for at overholde deadlines og bevare overblik over projektforløbet. Den uddybes med et aktivitetsskema i dagbogsformat, hvor opgaverne angives og løbende holdes opdateret, for at sikre et konkret projektforløb. Samt hjælpe med at holde overblik over opgaverne, og føre log over aktiviteter. Ved overskridelser af frister angivet i tidsplanen, eller ved forsinkelser i dataindsamling, fra egen eller ekstern side, laves der en omprioritering så projektet har et kontinuerligt flow. Der samles efterfølgende op på de manglende punkter. Er det ikke muligt at indsamle brugbar data, fortages en vurdering, for at undgå stop i projektet. Opnås det at komme forud for tidsplanen, rykkes der til næste opgave i projektet, eller opsamles på generelle ting, som vedrører projektet. Jakob Dam F10659 Side 13 af 47

15 5. Driftsforhold på posefilteret For at få afgrænset og finde en sammenhæng vil de aktuelle driftsforhold beskrives i dette afsnit. Posefilteret virkemåde og renseprocessen vil gennemgås og beskrives for at give et indblik i anlægget og i hvilken sammenhæng der kan laves optimeringer for at nedbringe energiforbruget til driften af posefilteret. 5.1 Gældende drifts forhold, designområdet, og analyse. Driften af røgrensningen og deriblandt posefilteret er af vital betydning for rensning af røggasen hos L90. Figur 4 - trend over driftsforhold Ved at sammenligne driftskurven med data fra designgrundlaget, som viser normal driftsområdet (bilag 06. (FLS miljø A/S, 2002)) ses det på røggasflow på trenden at det har et gennemsnit over de seneste 11 måneder på Nm 3 /h, sammenlignet med design manualen hvor anlægget er foreskrevet op til Nm 3 /h. Røggastemperaturen er på trenden 172,8 o C over perioden, sammenlignet med designmanualen hvor den er foreskrevet til at ligge imellem o C. Det er cirka 4% over normaldriftsområdet. Det kan medføre at forbruget er lidt højere end foreskrevet. Jakob Dam F10659 Side 14 af 47

16 Trykluftflowet er i manualen angivet til 170Nm 3 /h og på trenden ses at den ligger på 204Nm 3 /h, det er forbrug på 20% over. Det kan skyldes måler afvigelser, men også at der er et øget forbrug af trykluft. 5.2 Posefilter Posefilteret hovedformål er at fjerne partikler og støv fra røggassen, og funktionen er her uddybet lidt nærmere. På bilag 07 kan hele posefilteret opbygning ses, og der ses indløbs- og udløbskanalerne. Selve fordelingen af røggassen inde i hvert enkelt kammer er vist på figuren nedenfor(figur 5). Figur 5 - røggas fordeling i posefilteret, (FLS miljø A/S, 2002) Ved røggassens passage gennem filterposerne filtreres den for partikler, og derved opbygges en filterkage 7 på posernes yderside. Den støvfrie røggas strømmer op igennem posen til toppen af filteret på rengassiden til udløbet. Røggassen tilsættes aktivt kul før posefilteret, som sætter sig på overfladen af poserne, og derved absorberes dioxiner og tungmetaller ved passagen gennem kul og støv filterkagen på poserne. Figur 6 - filtreringsfasen af røggassen I poserne, (FLS miljø A/S, 2002) 7 Filterkage, et lagstøv og aktivt kul der sidder uden på poserne som er med til at filtrere røggassen Jakob Dam F10659 Side 15 af 47

17 5.3 Rensning af posefilter For at opretholde et acceptabelt differenstryk over posefilteret bliver poserne med jævne mellemrum renset ved hjælp af trykluft. Det monterede rensesystem er pulsejet, som nævnt i anlægsbeskrivelsen afsnit 4.3, og uddybes yderligere senere. Nedenfor på figur 07 ses en skitse, hvor der er monteret to tryklufttanke på toppen af hvert kammer, hvorpå der på hver er monteret 12 membranventiler. Med de otte kamre der er på anlægget giver det samlet 192stk. ventiler og skudrør, som hver skyder i en række med 10 poser. Figur 7 rensesystemets opbygning i posefilteret, (FLS miljø A/S, 2002) Styringen foregår automatisk via den nye Pulse-jet tavle. Trykluft impulserne, på figur 8 angivet som skylleluft, sendes ned i poserne på indersiden hvorved poserne hurtigt udvider sig og igen falder på plads, derved bliver støvet slået løs af poserne. Den aske der slås af poserne falder ned i bundtragten på filteret hvor det ledes gennem en sluse og via nogle snegle transporteret til askesiloen. Figur 8 - trykluftrensning i poserne, (FLS miljø A/S, 2002) Jakob Dam F10659 Side 16 af 47

18 5.4 Sætpunkter De sætpunkter, der bestemmer, hvornår rensesekvensen af poserne i posefilteret skal udføres ændres via SRO anlægget, og styres i forhold til differenstrykket over posefilteret. Det er ikke den reelle måleværdi af differenstrykket 8 der er det styrende parameter, da denne måling påvirkes som følge af ændringer i røggas flowet. Der er i SRO anlægget et beregnet differenstryk (Difftryk posefiltet 9 ), som anvendes til at styre rense sekvensen i posefilteret. Hvordan værdien bliver beregnet, er der ikke nogen direkte forklaring på, ej heller blandt personale eller programmører hos L90, det er blot den værdi der styres efter. Men for at få et overblik over hvad der har indflydelse på den beregnede værdi, undersøges det ved at gennemgå programmeringsdokumentation fra ABB (bilag 08), og ved undersøgelse af variablen i ABBs software på pcen. De værdier der har indflydelse på det beregnede differenstryk er røggasflow, det målte differenstryk over posefilteret samt en værdi der indkalkuleres når et kammer lukkes og åbnes. Den matematiske udregning er ikke søgt eller fundet da det ikke har nogen relevans for projektet. Indstilling af sætpunkter, som styrer rensningen, beror på erfaringer. Der er ikke fastsat værdier i FLS-dokumentation og heller ikke nedskrevet nogle fra indkøring af anlægget. Indstillinger er i udgangspunktet ikke nogen der ændres med mindre, der er et behov for ekstra rensning. Opstart af rensningen sker ved at det beregnede differenstryk overstiger 18 mbar. Sekvensen stopper når værdien kommer under 14 mbar. SRO skærmbillede hvor indstillingerne vises er indlagt som bilag 9a. Der er på styringen til posefilteret mulighed for at indstille på skydetid, minimum og maximum skydetryk og indstillinger for tider ved tjek af ventiler ved skud. Det foregår enten på panelet ved posefilteret eller via en separat skærm i kontrolrummet. Skærmbillede er vedlagt på bilag 09b, hvor det aktuelle rensetryk også er vist grafisk. Dette giver god mulighed for at lave forsøg som kan danne grundlag for om der på den måde kan spares på trykluftforbruget til rensning. 8 Den reelle måling af differenstrykket er benævnt som DP posefilter på SRO anlægget 9 Det beregnede differens tryk er benævnt som Difftryk posefilter på SRO anlægget Jakob Dam F10659 Side 17 af 47

19 6. Luftforbrug til posefilterrensning I dette afsnit vil der blive undersøgt hvor stort det faktiske trykluftforbrug er for at indikerer hvilke forhold der arbejdes med og derfra kunne arbejde videre i henhold til at opnå energibesparelser på posefilteret. 6.1 Trykluftforsyning For at få indblik og målinger på trykluftforbruget til posefilterrensning gennemgås trykluftforsyningen, for at kende driftsforholdene, og derved kunne vurdere på trykluftforsyningen til posefilteret. Figur 9 - trykluft forsyningen På oversigt over trykluftforsyningen (figur 9) vises med den røde pil hovedkompressoren som er en Kaeser A/S 10 frekvensreguleret kompressor type DSD202T, der ud fra databladet har en mærke effekt på 110kW og leverer en trykluftmængde på 4,25 til 20,3Nm3 i minuttet ved 7,5 bar (Kaeser Kompressorer A/S, 2010) Denne type kompressor er meget velegnet til luftforsyning af applikationer som den på L90, hvor der er meget varieret trykluft forbrug. Med frekvensreguleringen spares der på effektforbruget ved tomgang. Denne kompressor er tre år og kører som primær kompressor. Der er udover den tre andre kompressorer som tidligere producerede trykluft. I dag er de to af dem koblet ind som backup kompressorer i tilfælde af udfald eller service på hovedkompressoren. 10 Kaeser kompressorer A/S, leverandør af trykluftudstyr, det firma L90 har til at servicere trykluftanlægget. Jakob Dam F10659 Side 18 af 47

20 Systemtrykket vises på figur 9, med den gule pil, at være 6,94 bar, og med den blå pil vises flowmåleren til måling af det samlede trykluft flow. Yderligere til denne oversigt kan det ses at der er en hovedstreng med trykluft til røgrens, med en flow måler installeret, (figur 9, grøn pil). Denne er med afgreninger til forskelige aktuatorer som alle er monteret med trykreduktionsventiler, som forsyner posefilterets rensning og aktuatorer Trykluftforsyningen til røgrens er gennemgået for at finde muligheder for at foretage målinger. Der er ikke en separat måling på posefilterets trykluftforsyning men den eneste tilgængelige måling er fælles for hele røgrensningen via SRO anlægget. For at klarlægge det faktiske luftforbruget til rensning af posefilteret skal der laves en måling udelukkende af trykluftforsyningen til posefilteret. Derfor undersøges der hos leverandører af måleudstyr til industrien om der findes måleudstyr der kan måle trykluft forbrug, uden der kræver fysisk kontakt med luften. Der findes ikke Clamp on 11 flow måler til luft og gasser, da denne målemetode kun anvendes ved væsker. (HansBuchA/S, 2013) og da det ikke er muligt at adskille systemet under drift for at montere en måler uden anlægget lukkes ned, vælges der en anden metode. 6.2 Analyse af aktuelt trykluftforbrug til poserensning, forsøg 1 For at kunne fastlægge trykluftforbruget til posefilteret uden egnet måleudstyr anvendes SRO anlægget til at hente dataene fra. På trenden figur 10, hvor den violet er trykluft flowet i røgrens, og den lyseblå indikerer at rensning i posefilteret er i drift, indikerer at der er den forventede sammenhæng i mellem trykluft flow og rensning i posefilteret. På grund af kedelanlæggets varierende drift, som også vil påvirke tilsmudsningsgraden på posefilteret kan der ikke laves en undersøgelse med konstant drift og ens driftsvilkår. Dette er heller ikke aktuelt hos L90, da det bedste billede er over en længere periode med normal drift som vil vise et mere reelt billede. For at finde et udgangs punkt, ud vælges en dag hvor anlægget kører fuld last, der udvælges 3 måle perioder fordelt på 3 forskellige tidspunkter. For at sikre en tilsvarende måling en anden gang er driftsforholdene og det aktuelle indstillinger på posefilterets rensning noteret og vedlagt som bilag Clamp on flowmåling er ved at montere udstyr rundt om det rør der ønskes flowmåling på uden af udstyret har fysisk kontakt med mediet i røret. Jakob Dam F10659 Side 19 af 47

21 Figur 10 - trykluft flow og poserens Metoden til at bestemme det trykluftforbrug der anvendes til poserensning, er ved at udtrække trends hver over en time over i alt 4 timer og på hver lave en opmåling af hvor lange rense sekvenserne er, og hvor stor differensen er på trykluft flowet i perioden med og uden rensning. Der tages en trend over en periode på 4 timer som vist på figur 10 hvorved det er muligt at få et spænd på driftstiden så observeres om det ligner et normalt mønster, eller der er store afvigelser, ved at udvide tiden til en længere periode er det ikke muligt at optælle eller måle på trenden.. Der optælles antal driftsperioder og udregnes hvor mange rensninger der er kørt per time Jakob Dam F10659 Side 20 af 47

22 Figur 11 - Times trend Derefter zoomes ind på en time (figur 11) hvor opmålingen udføres ved måling af længden på grafen for at udregne hvad et minut svarer til og så måles de aktuelle driftsperioder. I ovenstående eksempel bestemmes den aktuelle driftstid af rensningen til 2 perioder på 4 minutter og en periode på 3 minutter. Dette gentages 3 gange i den valgte 4 timers periode og der beregnes et gennemsnit over hvor lang driftstiden er for poserens pr. time. Den valgte periode er den gennemsnitlige tid for rensesekvenserne 5,4minutter. Dette multipliceres med det antal rensninger der er beregnet pr. time SRO anlægget har ikke en værdi for aktuelle driftstid, eller drifts tid beregnet over en time eller døgn, derfor anvendes denne metode, i forhold til tiden og det udstyr der er til rådighed. Trykluft flowwet er den violet kurve på trenden. Til opmåling af luftforbruget i denne periode indtegnes en middelværdi i renseperioderne, som aflæse på y aksen, det sammen gøres med det grund flow som er der i mellem rensningerne. Det skal bemærkes til figur 10 at den røde pil markerer forbruget til askesendesystemet, som er en storforbruger af trykluft i røggasrensningen. Denne Jakob Dam F10659 Side 21 af 47

23 værdi ses jævnligt også sammenfaldende med posefilterrensningen. Den gule pil angiver et ekstra stort forbrug hvor der køres rensning, det begrunde med at det er sammenfaldende med askesendesystemet, og er derfor ikke medtaget. I perioder mellem rensningerne, ses der et grund flow på trykluft, indikeret med den blå linie, her er forbruget estimeret til 150 Nm 3 /h I perioder med rensning, indikeret med grøn linje, her er forbruget estimeret til 300Nm 3 /h Forskellen mellem de to værdier er det merforbrug af trykluft som rensning bruger når det er i drift = 150 Nm 3 /h For at beregne det gennemsnitlige forbrug til rensning, anvendes den beregnede driftstid pr. time og det merforbrug der er ved rensning. Udregningen af trykluftforbruget ser således ud. De to andre forsøg udføres på tilsvarende måde og viser resultater på 62 Nm3/hr og 55Nm3/hr, det giver et gennemsnit på 56Nm3/hr. (se bilag 11) 6.3 Usikkerheder ved opmåling på trends Denne beregning er behæftet med væsentlige usikkerheder og anvendes som et overslag på forbruget. Usikkerhederne er vurderet ud fra nedenstående: Flowmåleren er af typen Krohne H250 RR M9 ESK og har usikkerheder på 1,6% (Krohne, 2012). Denne usikkerhed vil i dette tilfælde give en afvigelse i resultatet på 0,9Nm 3 /Hr som ikke vil have en relevant betydning på resultatet. Målepunktet, hvor målingen foretages, er ved kompressoren, og som der andre trykluftforbrugere på denne rørstreng, hvor en af de væsentlige er askesendesystemet. De øvrige er ikke umiddelbart bekendte men har en vis indvirkning på resultatet. Den største usikkerhed vurderes at ligge i, at opmålingen kun kan foretages på trends på SRO anlægget og at den er foretaget manuelt. Inddeling af akserne på trenden er ikke nøjagtig. Ved at zoome ind på trends og opmåle så nøjagtigt som muligt vil den aflæste værdi måske ikke være korrekt. Der kan ikke beregnes et gennemsnit, men at det er vurderet visuel og ved opmåling. Ved opmåling af trykluftflowet kan der være risiko for at unøjagtigheden er dobbelt, hvis den ene aflæsning er under og den anden aflæsning er over. Ved opmåling af tiderne kan ligeledes være unøjagtigheder, som gør at tiderne er forkert opmålt. Der er valgt 3 dage at optage målingerne på med samme indstillinger, derfor vurderes det at resultatet er repræsentativt nok til at gå videre med. Jakob Dam F10659 Side 22 af 47

24 De afvigelser der er i resultatet vil blive taget med videre og kan i kommende beregninger bidrage med usikkerheder. Det er ud fra ovenstående beregnet, at det gennemsnitlige trykluftforbrug er 56Nm3/h til rensning af posefilteret. Resultatet er drøftet sammen med to af L90s maskinmestre og vurderet, at det kan anses for at være reelt i den henseende, at det kun vil anvendes som baggrund for at vurderinger af tiltag. Værdien vil ikke indgå som en del af eventuelle detaljerede beregninger. 6.4 Forbrug til rensning i forhold til samlede trykluftforbrug Det vægtes væsentligt at opnå en indikation af hvor stort forbruget af trykluft til posefilteret udgør af den samlede trykluftmængde, der produceres hos L90. Det kan opnås ved at kende det samlede trykluft forbrug og sammenholde det med forbruget til posefilteret. Der er som benævnt i afsnittet om trykluftsystemet en fælles måler for trykluft. Denne er ude af drift, i stedet vælges at lave måling af effektforbruget. Ud fra databladet på kompressoren (Kaeser Kompressorer A/S, 2010) kan der findes data for flowet på kompressoren i forhold til frekvensen. Ved at indsætte dataene i Excel kan laves en regression der giver en forskrift for kurven, som kan bruges til at udregne flowet på kompressoren. Denne er vedlagt som bilag 12a. Det undersøges og findes at der ikke installeret en separat bimåler på kompressoren, så der kan aflæses et effektforbrug til at beregne ud fra. Derfor vil effektforbruget bestemmes ud fra nogle målinger, dette muliggøres af at der kun er en kompressor i drift som producerer trykluft til hele anlægget. Kompressoren er en trefaset asynkron motor, som er tilsluttet via frekvensomformer. Belastning vurderes for at være symmetrisk, og derfor kan følgende formel anvendes. Der måles en netspænding flere gange i løbet af forsøgene og der beregnes et gennemsnit på 400V. Der foretages en måling og logning af netstrømmen på en af faserne på kompressorens tilgang. Forsøgsopstilling ses i bilag 12b. Dataene indsamles i Excel, og et udsnit er medtaget i bilag 13. Kompressormotorens effektfaktor er aflæst på motorens mærkeplade til 0,83 ved fuldlast. Den vil variere i forhold til belastningsgraden på motoren (Petersen, 2005) men det er der i denne sammenhæng at set bort fra. På grund af den stramme tidsplan i forhold til den forestående revision og manglende mulighed for at optage en flowmåling på trykluften vurderes det for acceptabel til at foretage en beregning af effektforbruget på kompressoren, som kan bruges som udgangspunkt for den videre analyse. Jakob Dam F10659 Side 23 af 47

25 Hvis der efterfølgende skal laves en mere detaljeret måling, vil en logget måling over en længere periode med strøm, spænding og cosφ være den optimale løsning, hvor der kan udregnes den eksakte effekt. Målingerne foretages over en periode for at observere udsving og for at have en log, som senere skal sammenholdes med trends fra SRO anlægget. Dataene fra målingerne er indsamlet i Excel for at kunne viderebearbejdes, og for at der kan tegnes graffer for de ønskes tidsrum. I den periode, hvor målingerne udføres, observeres der i en periode hvor at rensningen er inaktiv, for at kunne vurdere, om dette har en indvirkning på det samlede trykluftforbrug. Til dette forsøg skal der bemærkes at der ved normal drift og fuld last på anlægget, kun må køres uden rens i op til 30 minutter. Dette skyldes, at tilsmudsningen af filterposerne bliver så stor at differenstrykket over filteret stiger og kan medføre trip af anlægget. En neddrosling af anlæggets effekt vil ikke bidrage til noget, da dette igen vil påføre udsving i det samlede trykluftforbrug, hvorfor målingen blot vil være forbundet med yderligere usikkerheder. Derfor er det valgt at forsøget udføres under fuld last, og der laves en forsøgsperiode på 20 minutter. Der er udtaget flere trends fra SRO anlægget for at belyse trykluftflovet i forhold til rensningen i den pågældende forsøgsperiode. På baggrund af ovenstående forsøg er der udarbejdet en graf i Excel som er sammenholdt med et klip fra SRO anlægget fra samme tidsrum. Her er to eksempler taget frem som viser på øverste graf effektforbruget og frekvensen på kompressoren, og det sammenholdes med trenden fra SRO anlægget, hvor den violet viser trykluft flowet.. Figur 12 Rensning i drift Jakob Dam F10659 Side 24 af 47

26 Data vedlagt som bilag 13 Figur 13 Rensning frakoblet Sammenligning af grafen af effektforbruget med trend med trykluft flow kan udføres fordi inden målingen på kompressoren blev kontrolleret at tiderne på SRO anlægget og dataopsamlingen udstyr stemmer overens. Der ses en sammenhæng i mellem trykluft flowet til røgrens og effektforbruget på kompressoren. Det giver et billede af at trykluftforbruget til røgrensningen har væsentlig indvirkning på det samlede trykluftforbrug. 6.5 Analyse af aktuelt trykluftforbrug til poserensning, forsøg 2 De ovenstående data og analyser kan ikke bruges til at fastlægge det specifikke effektforbrug på trykluft, fordi flowmålinger kun måler en delstrøm af det samlede trykluft, som er det grafen for kompressorens elforbrug skal indikere. I stedet anvendes målingerne af strømforbruget på kompressor 4 til at fastlægge den effekt, der bruges på trykluft til poserensning. Differensen på gennemsnitsforbruget på 20 minutters perioden uden rensning i poserne, sammenholdt med perioden, hvor rensningen har været i drift laves en beregning på effektforbruget i perioden med og uden rensning. Der fastlægges et gennemsnitligt forbrug ud fra den effekt, der er udregnet for kompressoren målt over 20 minutter med aktiveret rensning, hvor der er målt et gennemsnitligt forbrug på 73,6kW. Effekt forbruget på kompressoren under drift uden rensning er målt over 20 minutter til gennemsnitlig 68,6kW. Differensen på 5kW vurderes at være den effekt der bruges til trykluft til rensning af posefilteret optaget ved rensning med de parametre der er den pågældende dag. (ses bilag 10) Jakob Dam F10659 Side 25 af 47

27 6.6 Usikkerheder effektberegning på kompressor Spænding og strømmålingen er foretaget med Clamp Multimeter F407, hvor tangen har usikkerhed på +/-1% og måleapparatet på +/-1% (Chauvin Arnoux, 2013). Samlet vil usikkerheden på måleludstyret, på en gennemsnitlig måling på 100A ikke vil kunne påvirke resultat mærkbart. Målepunktet, er helt henne ved kompressoren, derved er det kun den der måles på. Usikkerhed på effektfaktoren, som er fastsat efter motorens mærkeplade, den er varierende efter belastningen, og vil kunne påvirke resultatet. Spændingsmålingen er kun foretaget tre gange og der er brugt et gennemsnit, det vil også kunne påvirke resultat. Logintervallet på 1 minut i dataene kan også bidrage med en usikkerhed. Målingen kan i mellemliggende tid have enten højere eller lavere værdi. Den største usikkerhed vurderes at være den korte måleperiode på 20 minutter, der kan ske meget store udsving i forbruget andre steder på anlægget som påvirker resultatet på det korte tidsrum. Målingen og efterfølgende beregning være behæftet med en stor usikkerhed. Forsøget er udført 2 gange fordelt på 2 forskellige dage, og med samme indstillinger og som det fremgik af grafen og trends på figur 12 og figur 13, er der en sammenhæng mellem effektforbruget på kompressoren og trykluftflowet til røgrensningen. Derfor vurderes det som en realistisk værdi, og den kun vil blive anvendt til at forholde tallene til hvor stor besparelse er i forhold til nuværende drift. 6.7 Prisen på trykluft For at finde prisen på trykluft kræves det, at kompressors specifikke effektforbrug pr. m3 trykluft er kendt. Til udregningen skal der anvendes optagne data eller data fra producenten om kompressorens energiforbrug delt med trykluftforbruget. Disse værdier kendes ikke for kompressorens nuværende drift. Men ved at søge informationer i Energihåndbogen, kan der findes en vejledende værdi, som for en frekvensreguleret skruekompressor er opgivet til at have et specifikt energiforbrug på 0,115 kwh/nm3 (Foreningen For Energi og Miljø, 2002) Ved at kontakte Kaeser 12 fremsendes den beregning som i 2010 blev lagt til grund for installation af kompressoren. Det oplyses, at kompressor 4 har et specifikt energi forbrug på 0,1 kwh/nm3 Kaesers udsagn anses for at være pålidelige nok til at foretages de følgende beregninger, men dataene er dog ikke efterprøvet hos L90. Dataene er indeholdt i en energiberegning som i 2010 dannede grundlag for et salg af et nyt kompressoranlæg, og kan være et lidt for optimistisk resultat på grund af salg. En vurdering af at kompressoren er 3 år, og som følge af slidtage, er værdien lidt højere. 12 Kaeser kompressorer A/S, leverandør af trykluftudstyr, det firma L90 har til at servicere trykluftanlægget. Jakob Dam F10659 Side 26 af 47

28 Den værdi der anvendes i de videre beregninger, bliver 0,1kWh/m3 og begrundes med at der ved beregninger fremvises en forøget tilbagebetalingstid, hvor den i praksis vil være lidt lavere. 6.8 Opsummering på luftforbrug til poserensning Beregningen af effekten 5kW til poserensning omregnes trykluft. Sammenlignes denne med den tidligere udførte måling med et gennemsnit på 56 Nm3 til rensning af posefilteret, anses det for acceptalt. I det følgende er der anvendt en værdi på 50Nm3 som ved interviews med tre maskinmestre hos L90 er fremlagt og debatteret. Det er en værdi som er svær at have en fornemmelse af, men med den argumentation, der foreligger, er det fundet reelt at fastsætte trykluftforbruget til posefilteret til 50Nm 3 /h. Det vil i den henseende blive anvendt som baggrund for at vurdere yderligere tiltag. Valget af den laveste værdi, er for at undgå at efterfølgende beregninger blive for optimistiske, hvis værdien viser sig at være højere, vil det resultere i en bedre tilbagebetaling end det er angivet i beregningerne. Årlig trykluft forbrug til drift af posefilteret: Det er ikke bekendt hos L90 hvad det samlede trykluftforbrug er pr. år. Kaeser A/S oplyser fra deres beregninger at der er et forbrug på Nm 3 trykluft pr. år. Med baggrund i de målinger hvor kompressorens frekvens blev registret sammen med strøm måling kan laves et estimat af det samlede års forbrug. Gennemsnitlig trykluft flow ved målinger under normal drift er 532,6 Nm 3 /h. Det vil på et beregnes til Der er en væsentlig afvigelse i det to værdier, der ses bort fra den beregnede, da den kun er beregnet ud fra effektmålinger over kort tid, og der må formodes at ligge væsentlig bedre datagrundlag bag den der er oplyst fra Kaeser. Derved udgør rensningen af posefilteret cirka 6% af det samlede trykluftforbrug hos L90. Udregning af energiforbruget til poserens bliver: Prisen der danner grundlag for de økonomiske beregninger er 37øre/kWh. 13, Det giver en pris på trykluft til rensning af poserne på: 13 37øre/kWh er L90s den gennemsnitlige salgspris pr. kwh til nettet. (Pedersen, 2013) Jakob Dam F10659 Side 27 af 47

29 Ved undersøgelse af energibesparelse som følge af eventuel reduktion af trykluftforbruget skal det medtages i vurderingen, om en reduktion har indvirkning på slidtage af kompressor og tørreanlæg og vil kunne reducere serviceomkostningerne på trykluftanlægget. Service på kompressorerne udføres for hver 3000 timer (Kaeser Kompressorer A/S, 2010), og en mulig reduktion af forbruget vil ikke medføre minimering af driftstimerne men kun belastningsgraden på kompressoren under drift. Derfor er der ikke medtaget en reduktion i serviceomkostningerne. Prisen på 14800kr pr. år til rensning af posefilteret viser at de økonomiske udgifter til rensning af posefilteret ikke er væsentlige at medtage i en betragtning på hele L90s drift, men det skal dog alligevel bemærkes, at enhver besparelse bør betragtes som en mulighed. Derudover skal en energibesparelse på trykluftforbruget nærmere ses i forhold til de 40000kWh, der bruges til rensning i posefilteret, da det er energi som skal produceres og derfor er fordelagtigt at få nedbragt. Dette kan også sættes i forhold til at der ved reduktion af energiforbruget vil ske en reduktion i CO2 udslippet, som er 340 gram pr. produceret kwh. (Energi Styrelsen, 2013) Derfor vil det være attraktivt at arbejde hen imod løsninger, der kan nedbringe energiforbruget til drift af posefilteret. Det vil dog blive svært at opnå rentabilitet i investeringerne. Jakob Dam F10659 Side 28 af 47