Facebook og personkarakteristik

Transkript

1 Indhold Facebook og personkarakteristik Problemformulering... 2 Afgrænsning... 2 Læsevejledning... 3 Metode... 4 Litteraturarbejde... 4 Hvorfor litteraturundervisning, analyse og fortolkning?... 4 Personkarakteristik... 6 Medskabende arbejde og situationsspil... 7 Web Sociale netværkssider og Facebook... 9 Facebook i undervisningen Motivation Mine egne empiriske undersøgelser Mit forslag til en måde at arbejde med personkarakteristik på Facebook Observation Spørgeskemaundersøgelse Interview Beskrivelse af data Muligheder og begrænsninger Kritisk vurdering af data Analyse Arbejdet med litteratur og personkarakteristik Identifikation Muligheder og begrænsninger ved brugen af Facebook i undervisningen Øget motivation og fagligt udbytte? Konklusion og handleperspektiv Perspektivering Litteraturliste Bilag 1: Bilag 2:

2 Indledning I dag vokser unge mennesker op med digitale medier, og internettet er en integreret del af de unges hverdag. Udviklingen har betydet, at sociale medier, hvoraf Facebook er den mest benyttede, er blevet en vigtig social platform. Facebooks muligheder tiltrækker de unge, og næsten alle unge har i dag en Facebook-profil. Derfor er Facebook også kommet til at fylde i undervisningen, både på godt og ondt. Flere uddannelsesinstitutioner vælger derfor helt at lukke ned for elevernes adgang til sociale medier, fordi man finder det forstyrrende, at de unge er online i undervisningstiden 1. I stedet for at forhindre elevernes brug af Facebook i undervisningen, ønsker jeg at undersøge om Facebook kan bruges fagligt i forbindelse med arbejdet med litteratur. Facebook er en stor del af elevernes hverdag og et sted, hvor de bevæger sig frit og ubesværet. Jeg mener derfor, at der er en pointe i at udnytte elevernes erfaringer og kendskab til siden i undervisningen. Årsagen til, at jeg har valgt at fokusere på arbejdet med personkarakteristik i litteraturundervisningen er, at eleverne bruger meget tid på at lave deres egen biografi og skabe et image ved hjælp af Facebook i fritiden. Denne erfaring vil jeg se, om man kan inddrage i undervisningen i arbejdet med personkarakteristik, og om det kan være en åbning til en større forståelse for de fiktive personer og den vej igennem tilføre noget nyt til undervisningen. Jeg ønsker at undersøge, hvilke muligheder og begrænsninger, der er ved at inddrage et socialt medie, som Facebook i undervisningen. Da eleverne frivilligt bruger så meget tid på Facebook, må inddragelse af siden i undervisningen forventes at motivere eleverne, samt påvirke deres faglige engagement. Derfor ønsker jeg, at undersøge om inddragelsen af Facebook kan øge motivationen hos eleverne, samtidig med at de stadig får et fagligt udbytte. Dette leder mig frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvilke muligheder og begrænsninger er der ved brugen af Facebook i forhold til arbejdet med personkarakteristik i litteraturundervisningen i dansk? Og hvordan kan Facebook bidrage til øget motivation og et større udbytte af det faglige arbejde? Afgrænsning For at besvare min problemformulering har jeg valgt at fokusere på den del af litteraturarbejdet, der har med personkarakteristik at gøre. Det samme gælder de muligheder og begrænsninger, jeg har inddraget i opgaven. Her har jeg valgt at udelade de muligheder og begrænsninger, der har med Facebook i andre undervisningssituationer at gøre. I forhold til motivation har jeg valgt at fokusere på motivation i forhold til læring, og derfor er omdrejningspunktet, hvordan motivation har betydning for elevernes faglige udbytte. Jeg kunne eksempelvis have valgt at se på lærerens rolle i forhold til motivation eller på forskellige motivationsmetoder, men det har jeg ikke gjort. 1 Lund (2011) 2

3 Mine egne empiriske undersøgelser har jeg valgt at lave i 10. klasse på Nyborg Friskole. Udskolingen er valgt, fordi man for at oprette en Facebook-profil skal være 13 år gammel, og det bliver man som lærer nødt til at rette sig efter. Derfor kan man kun inddrage Facebook i klasser, hvor alle elever er over 13 år. Jeg har tidligere lavet en anden undersøgelse i klassen, og de kender mig derfor i forvejen. Derfra ved jeg også, at alle elever medbringer en computer til timen hver dag, og at eleverne er vant til at bruge Facebook til undervisningsmæssig kommunikation. Læsevejledning Facebook ses ofte som et problem i folkeskolen, da mange lærere mener, at det forstyrrer undervisningen, at eleverne bruger Facebook i undervisningstiden. Udgangspunktet for min opgave er en idé om, at man, i stedet for at forhindre elevernes brug af siden, kan tilføre noget nyt til litteraturundervisningen og samtidig øge elevernes motivation ved at inddrage Facebook. Da jeg har valgt at fokusere på arbejdet med personkarakteristik i litteraturundervisningen, vil jeg i min teori-del starte med at redegøre for, hvorfor man arbejder med litteratur, analyse, fortolkning og personkarakteristik. Herefter følger en redegørelse for den teori, jeg skal bruge til at besvare min problemformulering. Opgaven er bygget op i syv afsnit: 1. Problemformulering med efterfølgende afgræsning 2. Metodeafsnit, hvor der redegøres for valg af metode 3. Teoriafsnit, hvor der redegøres for arbejdet med litteratur, analyse og fortolkning, personkarakteristik og medskabende arbejde. Derefter redegøres for web 2.0, sociale medier og Facebook i undervisningen, og afslutningsvis defineres begrebet motivation, hvorefter der ses på motivation i forhold til læring 4. Empiriafsnit, hvor mit eget forslag til en måde at arbejde med personkarakteristik på Facebook præsenteres. Derefter beskrives dataindsamlingsmetoderne, observation, spørgeskemaundersøgelse og interview, hvorefter den konkrete empiri indsamlet via to spørgeskemaundersøgelser og observationer fra en dobbelttime i 10. klasse, samt interview med klassens dansklærer, præsenteres. Afsnittet afsluttes med en kritisk vurdering af data. 5. Analyseafsnit, hvor de indsamlede data fra min egen empiriske undersøgelse analyseres ved hjælp af den gennemgåede teori. 6. Konklusion og handleperspektiv, hvor problemformuleringen besvares på baggrund af analysen, og hvor der uddrages enkelte handleperspektiver i forhold til min egen praksis 3

4 7. Perspektivering, hvor jeg opstiller overvejelser om, om analysen ville give et andet resultat, hvis man nøjes med at bruge Facebook som reference Metode Jeg har i min opgave valgt at bruge Jeppe Bundsgaard og Lisbeth Kühns teori om, hvorfor man skal læse og arbejde med litteratur. Det gøres med udgangspunkt i Anthony Giddens syn på mennesket, for at se på hvilke kompetencer eleverne skal udvikle gennem litteraturundervisningen. Dette underbygges ved hjælp af Fælles Mål, hvor jeg ser på, hvilke faglige mål eleverne skal opnå gennem litteraturundervisningen. Herefter ser jeg på hvorfor og hvordan man arbejder med personkarakteristik i litteraturundervisningen, og da arbejdet med personkarakteristik på Facebook er en form for medskabende arbejde, gennemgår jeg efterfølgende denne metode ved at bruge Marianne Keinicke og Jonna Byskov Nielsens tanker herom. Thomas Illum Hansen bruges i dette afsnit til at understrege vigtigheden af, at denne metode skal føre ind i litteraturen, så det ikke bare bliver en sjov aktivitet. Facebook er et socialt medie, der hører ind under betegnelsen web 2.0. Derfor har jeg valgt både at karakterisere web 2.0, sociale netværkssider og Facebook, ved at bruge Nina Bonderup Dohns bidrag til bogen Digitalt dansk. Ud fra erfaringer med inddragelse af Facebook i undervisningen, har Dohn m.fl. udarbejdet en liste over muligheder og begrænsninger, der kan forekomme, når man benytter Facebook i undervisningen. Denne liste har jeg valgt at inddrage som led i besvarelsen af min problemformulering. For at skabe en begrebsafklaring over begrebet motivation har jeg valgt at bruge Gunn Imsens definition, og forskellige andre teoriers bud på hvad der styrer motivationen hos det enkelte menneske. Efter begrebsafklaringen ser jeg på motivationens betydning for læring, hvor jeg vil benytte Knud Illeris tanker omkring læring. Her refereres til Piagets begreber omkring akkomodation og assimilation, som også vil blive inddraget i forhold til en diskussion omkring motivation og læring. Litteraturarbejde Hvorfor litteraturundervisning, analyse og fortolkning? Hvis man vil have svar på litteraturpædagogikkens spørgsmål om, hvorfor man skal læse og arbejde med litteratur i dansk, så er man nødt til at se på, hvad det er, skolen skal forberede eleverne på, og hvilke kompetencer de skal udvikle. Jeppe Bundsgaard, cand.mag. i dansk, filosofi og datalogi, og Lisbet Kühn, master i it og læring, søger at besvare dette med udgangspunkt i den engelske sociolog Anthony Giddens syn på mennesket. Giddens mener, at det, der kendetegner mennesker er, at vi forholder os til os selv. I dag forholder vi os dog ikke kun til, hvad vi gør, men også til vores måde at forholde os på. På den måde forholder vi os til vores livsstil og til vores livsvalg. Dette, mener Bundsgaard og Kühn, stiller krav til vores evne til at fortælle historien om os 4

5 selv og andre, og den vej igennem at give os selv en identitet. Vi skal udvikle den narrative kompetence, påpeger de. Derudover skal vi bidrage til, at andre menneskers historier er til at leve med og bidrage til deres udvikling. Betingelsen, for at kunne dette, er udviklingen af etiske og empatiske kompetencer. Alle har en etisk forpligtelse til at leve sig ind i andres perspektiv og udvise empati. På samme måde er den historiske bevidsthed vigtig, da man må være i stand til at deltage i overvejelser omkring, hvordan livet og samfundet kan udvikles og blive bedre. Man skal kunne forestille sig, og opstille mulige scenarier for, hvordan fremtiden vil blive, hvis man vælger den ene eller den anden mulighed. Dvs. at man også skal udvikle en scenariekompetence. For at opnå de nævnte kompetencer, mener Bundsgaard og Kühn, at det er en forudsætning, at man er i stand til at forstå og fortolke forskellige situationer, udtryk og handlinger 2. Derfor må den enkelte lære at beherske den hermeneutiske kompetence, som sætter en i stand til at forholde sig reflekteret, dvs. kunne forstå, vurdere og fortolke tilstande og begivenheder i livet og samfundet. Det kan ses som skolens opgave at udvikle disse kompetencer, bl.a. i arbejdet med litteraturen, hvor eleverne får lejlighed til at udvikle og forholde sig til deres egen tilværelse og til at undersøge alternative muligheder. Litteraturen viser nemlig mulige verdener, måder som ting kan udvikle sig på, og måder man kan gribe udfordringer an på - både i sit eget liv og i større sammenhænge. Udviklingen af disse kompetencer sker i anvendelsen af dem, og det vil derfor sjældent være et mål i sig selv at analysere og fortolke en novelle. Analyse og fortolkning kan derimod være et middel i udviklingen af de nævnte kompetencer 3. At analysere betyder at opløse eller skille ad, modsat syntese, som betyder samle eller sammensætte. Når man analyserer en litterær tekst, gør man som regel begge dele. Først isolerer og karakteriserer man enkeltdelene, som fx personer, miljø, symboler osv., og bagefter undersøger man, hvordan de hænger sammen og ser, om der er et mønster. Hvis der ikke ses et mønster, er der ikke nogen idé med de iagttagelser, man har gjort, og iagttagelserne har derfor ikke tekstanalytisk og fortolkningsmæssig relevans 4. Når man skal analysere handler det netop om at fokusere på de enkeltdele, som man mener, er relevante og kan hjælpe en til at forstå og fortolke teksten. Fortolkning vil sige, at man forsøger at afdække hvad teksten i sin helhed fortæller og betyder for en 5. Analyse og fortolkning vil dermed hjælpe én til at få mest muligt ud af oplevelsen og erfaringen. I Fælles Mål 2009 står der, at formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel 2 Bundsgaard m.fl. (2007) s Ibid. s Thura (2010) s Fælles mål s. 53 5

6 identitet 6. Derudover står der som slutmål efter 9. klassetrin, at eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk litteratur og andre udtryksformer. Litteraturundervisningen skal altså både give os nogle færdighedsmæssige redskaber, samtidig med at den skal hjælpe med til at danne os og udvikle vores identitet. Personkarakteristik En af årsagerne til at personkarakteristik fylder så meget i litteraturen er, at mennesker er optagede af andre menneskers gøren og laden. Vi spejler os i andre og sammenligner deres karaktertræk og adfærd med vores egne, hvilket Giddens, som sagt, mener, er kendetegnende for mennesker. Der optræder personer i næsten alle litterære tekster, og det er et grundlæggende fascinationstræk ved litteratur, at vi kan få indblik i en persons liv 7. Nogle menneskers måde at leve livet på tager vi afstand fra, mens andre kan tjene som vores forbilleder og idealer. Vi forholder os, som tidligere nævnt, konstant til os selv ved at forholde os til andre, og den vej igennem søger vi identitet og selvværd 8. I litteraturundervisningen i skolen spiller personkarakteristik en stor rolle, da eleverne er midt i en udviklings- og dannelsesproces, og derfor er optagede af personernes karaktertræk og dannelsesmæssige udvikling 9. Det er personerne i litteraturen, man ser den fiktive verden igennem, og det er personerne og deres konflikter, der driver handlingen frem og strukturerer teksten 10. Ofte vil forståelse af personer i fiktion ske som en slags identifikation med disse, hvor eleverne sammenligner deres egen faktiske virkelighed her og nu med den mulige virkelighed i fiktionens univers. Arbejdet med karakteristik af litteraturens personer kan derfor give eleverne en mulighed for at blive mere fortrolige med sig selv og deres omverden 11. En litterær tekst laver en personkarakteristik ved hjælp af sin måde at fremstille en person på, og de fiktive personer findes kun, fordi teksten siger noget om dem. En meget stor del af litteraturen har karakteristik og fortolkning af et menneskeliv som sit vigtigste emne. At lave en god personkarakteristik vil derfor i fortolkningen af rigtig mange tekster være relevant. Der er dog alligevel forskel på relevansen i forskellige teksttyper og genrer. For at vurdere om en dybdegående personkarakteristik er relevant i en given tekst, kan man skelne mellem flade og runde personer. Med begrebet flad person menes en fiktiv person, der stort set kun har én egenskab, og med rund person menes en fiktiv person, der har mange egenskaber 12. Den flade person kan også kaldes en type, som er repræsentant for en hel gruppes måde at være på, 6 Ibid. s. 3 7 Lützen (2003) s Jørgensen (2006) s Ibid. s Thurah (2010) s Jørgensen (2006) s Lützen (2003) s

7 mens den runde person nærmere kan kaldes et individ, og er udstyret med en række individuelle træk. Det vil altså give mest mening, at lave en personkarakteristik af en rund person 13. Begrebet karakter betyder oprindeligt kendemærke og er afledt af det græske ord for indpræge eller indriste. Karakteren er de særlige kendetegn, der knytter sig til en person, og derfor kalder man det at beskrive og fortolke personer i litteratur for personkarakteristik. Her kan man skelne mellem indre og ydre personkarakteristik. Den ydre personkarakteristik retter sig mod personens ydre kendetegn som fx udseende, påklædning, sociale position og handlinger, og den indre personkarakteristik omfatter personens psykologi, følelser og motiver til at handle, som han/hun gør. Ved at bruge det engelske begrebspar, telling og showing, kan man karakterisere to måder, at beskrive personer på. Ved telling beskriver man direkte, hvordan en person er, og ved showing viser man det gennem personens tanker, handlinger, udseende, sprog og omgivelser. Personer kan også karakteriseres gennem deres relationer til de andre personer i teksten enten direkte ved, at de siger noget om hinanden, eller indirekte, fordi deres tilstedeværelse fremprovokerer en adfærd som er karakteristisk for en person. Det man som læser kan gøre, er altså at finde ud af, præcis hvad teksten siger eller viser om sine personer og derpå fortolke det 14 Medskabende arbejde og situationsspil Medskabende arbejde er en metode til at få eleverne til at bevæge sig ind i fiktionen, og på den måde spille en aktiv rolle i det analyserende arbejde. Eleverne skal sanse, opleve og udfolde sig dér i overensstemmelse med bogens personer, miljø og problemstillinger 15. Åbning af en tekst og meddigtning er derfor det helt centrale i medskabende arbejde, påpeger de to litteraturpædagoger Marianne Keinicke og Jonna Byskov Nielsen. For at opnå det, er det nødvendigt for eleverne at tænke sig om, bruge deres litterære viden og nærlæse teksten, fordi det rigtige svar ikke bare uden videre kan findes i den pågældende tekst. Intuition og fantasi er afgørende for indlevelse i fiktion, ligesom det er en forudsætning for medleven med fiktionens personer. Keinicke og Byskov Nielsen mener dog, at det er vigtigt at være opmærksom på, at eleverne allerede har haft en oplevelse ved det første møde mellem teksten og eleven, og at oplevelse er båret af fornemmelse og følelse. Aktiviteterne i det medskabende arbejde skal derfor gøre det muligt, at oplevelsen leves igennem, kommer frem i bevidstheden og får sproglig form, og på den måde tilføjer noget nyt til teksten. I arbejdet med personkarakteristik på Facebook kan det medskabende arbejde finde sted, ved at eleverne sætter sig i personernes sted, og fx skriver statusopdateringer som deres fiktive person, eller skriver som denne fiktive person til andre. Her forestiller eleverne sig de fiktive personers tanker, følelser og handlinger 13 Ibid. s Lützen (2003) s Keinicke m.fl. (1996) s. 35 7

8 i forskellige situationer på Facebook. Man kan vælge episoder, der er beskrevet i den litterære tekst, men man kan også vælge ikke beskrevne, men troværdige situationer, som er i overensstemmelse med tekstens personer og indhold. Dette kalder Keinicke og Byskov Nielsen for situationsspil. I denne arbejdsform er der mulighed for, at alle bidrager, og det væsentlige bliver her indholdet i personens statusopdateringer eller dialog. Situationsspillene afspejler elevernes indlevelse i og forståelse for fiktionen. Elevernes opfattelse af personerne, deres fornemmelser for situationer, stil og ordvalg er derfor essentiel, men det er lige så vigtigt, at eleverne begrunder deres opfattelser over for hinanden. Arbejdsmåden kræver nemlig, ifølge Keinicke og Byskov Nielsen, at produkternes indhold og form efterbehandles, og at udtrykket bliver bidrag til klassens analyse og fortolkning af teksten 16. Thomas Illum Hansen, ph.d. og videncenterleder ved Læremiddel.dk, argumenterer for, at det er lærerens ansvar, at arbejdet med litteratur fører ind i litteraturen. Dvs. at læselyst og oplevelse ikke må blive målet, men en forudsætning for fagligt kvalificerende litteraturundervisning. Det er derfor vigtigt, at læreren stiller opgaven med udgangspunkt i en lærerfaglig analyse af teksten, så meddigtningsopgaven ikke fører ud af teksten og bliver til fradigtning. Har man et godt greb om tekstens underbestemthed, mener Thomas Illum, at man kan stille meddigtningsopgaver, der får eleverne til at digte med på teksten og udfylde de tomme pladser. Samtidig tvinger man dem til at begrunde meddigtningen ud fra tekstens overbestemthed 17. Web 2.0 I første periode af internettets historie så man world wide web som en informationsressource, og derfor kaldte man samfundet for informationssamfundet. I internettets version 2.0 er man i dag i højere grad optaget af interaktion, åbne ressourcer og brugergenererede medier, som fx wikier, blocks, Twitter, YouTube, MySpace og Facebook 18. Nina Bonderup Dohn, cand. mag, ph.d. og lektor i humanistisk informationsvidenskab ved SDU, mener at web 2.0 er kendetegnet ved mange-til-mange-kommunikation og ved, at brugerne selv skaber indholdet nedefra og op, frem for at det fx er firmaer der sender indhold ud til brugerne. Dette ses bl.a. ved, at flere kan skrive på samme indhold, og ved at ejerskabet er afsagt, og der er åbenhed for andres redigering og genbrug af materiale. Hun påpeger derfor, at indhold og ressourcer bruges på tværs af kontekster, og at indhold og aktiviteter er i stadigt flow og omskabelse. Brugerne er altså aktive i udvælgelsen af indhold og ressourcer, frem for passive modtagere af indhold valgt af andre Keinicke m.fl. (1996) s Hansen (2004) s Asmussen (2011) s Ibid. s

9 Dohn mener derudover, at det, der gør web 2.0-medier til web 2.0 er deres brug, lige så meget som det er deres opbygning og funktionalitet 20. Et typisk træk ved web 2.0-aktiviteter er nemlig, at kendte kommunikationsformer og kendt indhold gentænkes og omskabes. Brugerne overskrider hele tiden kendte grænser ved at anvende medierne på nye måder og i nye sammenhænge. Fx kan videoer importeres fra YouTube til Facebook-profiler 21. Ifølge Dohn er web 2.0 desuden karakteriseret ved både at have en teknologisk og en handlings- og holdningsmæssig side. Teknologisk drejer det sig om, at websiderne er åbne for, at brugerne kan redigere og producere indhold. Derudover er siderne åbne for flytning og genanvendelse af data, hvilket vil sige, at de skal understøtte, at indholdet let og smidigt kan flyttes og genbruges i andre sammenhænge. Handlings- og holdningsmæssigt set, drejer web 2.0 sig om, at mennesker handler og tænker på nye måder. Det gælder fx ejendomsretten til tekster, billeder, musik og film. Derudover handler det også om holdningen til, om sådant genbrug er snyd eller effektiv udnyttelse til nye formål. Det gælder også en ændret opfattelse af produkter, der i højere grad ses som under udvikling og altid åbne for revision, og endeligt gælder det selve det at gå på tværs af kontekster, såvel som holdningen til denne bevægelse 22. Sociale netværkssider og Facebook Når man tænker på Web 2.0, vil man typisk tænke på sociale netværkssider. Dohn beskriver sociale netværkssider som websider, der fungerer som virtuelt mødested for mennesker. Formålet med disse sider er selve den sociale kontakt som siderne muliggør, og denne kontakt kan både være med personer, man kender i forvejen, og med nye mennesker 23. På de sociale netværkssider har hver bruger en profil, som er det image, man tegner af sig selv udadtil, enten som man er, eller måske som man ønsker at være. Man kan typisk lægge billeder ud af sig selv, fortælle om sine interesser, hvad man arbejder med, sine relationer, sin uddannelse osv. Mange gange kan man skrive en opdatering øverst på sin profil, om hvad man laver her og nu, og derudover har hver profil sædvanligvis en væg, hvor venner og bekendte kan skrive en hilsen, som efterfølgende kan ses og kommenteres af andre. Der er endvidere ofte tilknyttet en chat- og beskedmulighed, hvor man kan kommunikere med andre, uden at uvedkommende kan se det. Dohn påpeger, at sociale netværkssider i høj grad er web 2.0, både teknologisk og handlingsmæssigt set. Teknologisk set er de åbne for let integrering af lyd-, billed-, video- og tekstmateriale såvel som små applikationer, og dette materiale kan let eksporteres til andre medier. Handlingsmæssigt set kan sociale netværkssider karakteriseres som web 2.0, fordi de bruges til at holde mange-til-mange-kommunikation i 20 Ibid s Asmussen (2011) s Ibid. s Ibid. s. 57 9

10 gang på tværs af fysiske og virtuelle kontekster, og fordi brugerne linker, integrerer og eksporterer materiale mellem disse og andre sites 24. Kommunikationen på sociale netværkssider er ligeledes typisk web 2.0, da udviklingen sker nedefra og op, og genrer brydes og nye kommunikative formål opstår. Dette viser sig ved, at siderne i stigende grad bliver brugt til andet end blot at netværke 25. Netværkstanken er indbygget på den måde, at man på den ene side knytter venskaber med andre ved at sende/accepterer anmodninger til dette, mens systemet på den anden side foreslår kontakt til nye mennesker gennem de fælles venner, man har. Facebook er et af de mest kendte eksempler på sociale netværkssider. Siden blev grundlagt af Mark Zuckerberg i 2004 og var tænkt som en virtuel blå bog. I dag fungerer det som et socialt netværk, hvor man kan få og holde kontakt med venner. Siden startede d. 4. februar 2004, og dengang var der kun adgang for studerende fra Harvard University, hvor Mark Zuckerberg selv gik. Da Facebook blev åbent for alle, eksploderede medlemstallet, og Facebook har i dag over 1 milliard aktive brugere globalt 26. I Danmark var der i 2010 ca. 2 millioner brugere, hvilket svarer til ca. 40 % af befolkningen, hvis man fraregner de børn, der er under aldersgrænsen på 13 for at oprette en profil 27. Facebook i undervisningen Nina Dohn har sammen med Pernille Ulla Andersen, projektmedarbejder i CELM 28 m.m., Signe Søndergaard, cand.scient. og lektor i biologi, og Anette Vestergaard, dansklærer og pædagogisk konsulent i dansk 29, undersøgt hvilke fordele og barrierer det kan give at arbejde med Facebook i undervisningen. Grunden til, at de mener, at man skal inddrage Facebook i undervisningen er, at næsten alle unge i dag har en Facebook-profil. Ifølge Danmarks statistik var 92% af de årige i 2010 tilknyttet en online social netværkstjeneste, og 96% heraf havde en profil på Facebook. Ifølge en undersøgelse lavet af YouGov i februar 2012 bruger unge i alderen år ugentligt i gennemsnit 5,6 timer på Facebook, og ca. 29% af de unge bruger mere end 8 timer om ugen på siden. Nogle unge logger endda aldrig af Facebook, da de hele tiden kan være online på deres smartphones. Facebook trækker dem ind i en online verden, hvor de bruger timer på at gennemse profiler, møde nye mennesker og udforske relationer. De unge tiltrækkes af Facebooks muligheder, og deres brug af Facebook fylder derfor i undervisningen på godt og ondt 30. Den nuværende ungdomsgeneration er vokset op med digitale medier, og har nemt ved at bruge dem og skifte mellem dem efter behov 31. Facebook er et velkendt kommunikationsmedie for dem, og er et socialt 24 Asmussen (2011) s Ibid s Stampe (2012) 27 Asmussen (2011) s CELM = Center for E-læring og Medier 29 I det følgende nævner jeg ikke alle fire, men skriver bare Nina Dohn m.fl. 30 Andersen m.fl. (2012) s Lund (2011) 10

11 medie, de bruger meget tid på. Eleverne har altså et forudgående genrekendskab, og der kan være en god pointe i at udnytte denne fortrolighed i undervisningen. Samtidig har siden den fordel, at den har en lettilgængelig brugergrænseflade, og det er teknisk set nemt at lave links, skrive kommentarer, oploade billeder, videoer mm. 32. Nina Dohn m.fl. er ud fra ovenstående overvejelser nået frem til følgende grunde til, at det kan være en fordel at bruge Facebook i undervisningen: Facebook er let at gå til og kommunikere igennem, da siden har konkrete fordele mht. brugergrænseflade og system i forhold til de noget tungere elæringsplatforme, som fx Skoleintra, Studienet og Fronter, der ellers anvendes. I og med at eleverne bruger så meget tid på Facebook, er undervisningskommunikationen let tilgængelig. De er alligevel derinde, så det er derfor hurtigt, let, og fleksibelt at bruge det i undervisningen i forhold til at skulle logge på en anden elæringsplatform. Da eleverne frivilligt bruger så meget tid på Facebook, må inddragelse af siden i undervisningen forventes at være sjovt og dermed virke motiverende på deres faglige engagement. Kommunikationen på Facebook er uformel og velkendt for de unge. Det gør det dermed lettere at deltage i faglig kommunikation, da deres deltagelse ikke er betinget af, at de skal lære en mere uvant, formel og skolepræget kommunikationsform Facebook er et oplagt koblingspunkt mellem kontekster for de unge. Dvs. at man via Facebook kan lave fagligt relevante koblinger mellem aktiviteter uden for skolen og uddannelsessammenhænge. Fagligt kan der være en pointe i, at sætte fokus på kommunikationen på Facebook. De unge har her et erfaringsgrundlag, de kan trække på, hvilket kan hjælpe dem til at forstå og reflektere over teoretiske begreber 33. De påpeger desuden, at Facebook, som socialt medie, hører ind under betegnelsen web 2.0, hvilket tilføjer nogle læringsmæssige potentialer til de nævnte grunde. Det drejer sig bl.a. om, at undervisning med Facebook har didaktiske fordele, idet eleverne selv er de primære indholdsproducenter, og dermed aktivt engagerer sig i skabelsen af faglig forståelse. Derudover understøtter undervisningen læring som social proces, da der er en høj grad af interaktion eleverne imellem. Undervisningen på Facebook understøtter desuden udviklingen af kompetencer, som er nødvendige i fremtidens samfund. Det drejer sig bl.a. om formulerings- og formidlingskompetencen og evalueringskompetencer i forhold til eget og kammeraters 32 Andersen m.fl. (2012) s Andersen m.fl. (2012) s

12 materiale. Endvidere giver det skriftsvage elever mulighed for at udvikle og demonstrere forståelse i andre medier end det skriftlige, da man fx kan vælge at lade eleverne bruge og producere indlæg baseret på billede, lyd og/eller video. Der kan altså umiddelbart nævnes mange gode grunde til at inddrage Facebook i undervisningen, men det er forventeligt, at der kan opstå spændinger, når man trækker på uformelle, frivillige og lystbetonede kommunikationspraksisser i en formel og mere eller mindre obligatorisk uddannelsessammenhæng 34. Derfor påpeger de også en række problemstillinger forbundet med at inddrage Facebook i undervisningen: Der kan ske misforståelser angående den form og tone kommunikationen skal have. Fx kan det være, at eleverne skriver usagligt og med en sprogbrug, som læreren finder uacceptabel i skolesammenhæng, eller at resultatet ikke lever op til lærerens forventninger, fordi eleverne har opfattet opgaverne som rammesat af Facebook snarere end af skolen. Der kan være risiko for, at både elever og lærere får adgang til informationer om hinanden, som det ikke er hensigtsmæssigt eller etisk rimeligt, at de har. Der er mange støjkilder for eleverne på Facebook, og de bliver derfor let distraherede. Der kan være en risiko for, at de faglige mål, som aktiviteterne var tænkt at have, mistes af syne af eleverne (og måske også af læreren). Dette kan fx ske hvis eleverne prioriterer underholdningsværdien højest 35. Enkelte elever har bevidst fravalgt at have en bruger på Facebook, så ved at lægge noget af undervisningen på Facebook tvinger man enten disse elever til at oprette en profil mod deres vilje, elles afkobler man dem fra en del af undervisningen. Nogle unge ønsker ikke at blande fritid og skole på den måde, som inddragelse af Facebook i undervisningen lægger op til. Der kræves en indsats fra underviserens side i form af at omskabe Facebooks hverdagsrum til et trygt og fagligt læringsrum, hvilket er i modstrid med det forhold, at Facebook er web Motivation Når en person lærer, er der noget, der holder læreprocessen i gang. Det er det, der kaldes selve drivkraften eller motivationen bag læring 37. Den norske professor i pædagogik, Gunn Imsen, definerer motivation som 34 Ibid. s Asmussen (2011) s Andersen (2012) s Imsen (2006) s

13 det der forårsager aktivitet, det som holder denne aktivitet ved lige, og det som giver den mål og mening 38. Motivationen er altså knyttet til noget, en person må yde en målrettet arbejdsindsats, som må realiseres af den enkelte 39. Forskellige teorier og tilgange har forskellige bud på, hvad der styrer motivationen. I den behavioristiske teori er det belønning og straf, der er hovedårsagen til at en person engagerer sig og udfører en handling. Personen søger glæde og det, som er behageligt, og undgår smerte og det ubehagelige. Humanistisk teori lægger vægt på mennesket som et selvstændigt og frihedssøgende væsen, der søger efter mening og er villig til at tage ansvar. Mennesket har et indbygget beredskab for socialt liv og har derfor et ønske om at være aktive, præstere og være til nytte for andre. De kognitive teorier lægger vægt på, hvordan vores tanker medvirker til at forme motivationen, fx gennem trangen til at finde ud af noget, eller trangen til at forstå og finde mening. Det er denne tilgang til motivation, man søger at øge gennem brugen af Facebook i undervisningen. De kognitive teorier bygger på antagelsen om, at mennesket er nysgerrigt, undersøgende og meningssøgende. Det at søge nye udfordringer og at mestre opgaver er derfor en del af menneskets natur. Motivation afhænger af, hvordan man tænker - både om sig selv, sine evner og om værdien af målet. Det er tilfældet, fordi vi danner forventninger om, hvad der vil ske under givne betingelser, vurderer om målet er værd at stræbe efter, og om målet overhovedet er ønskeligt. Ifølge Gunn Imsen kan man differentiere mellem ydre og indre motivation. Den indre motivation handler om indre kræfter og kan betegnes som den kognitive eller emotionelle proces, der foregår i den enkelte person tilknyttet en læringssituation 40. Aktiviteten, læringen eller arbejdsprocessen holdes ved lige på grund af interesse for sagen, lærestoffet eller handlingen i sig selv. Den ydre motivation vil derimod sige, at aktiviteten eller læringen holdes ved lige på grund af udsigten til at opnå en ydre belønning, som fx ros, karakterer eller øget status. Man kan sige, at forskellen mellem den indre og ydre motivation tydeliggøres ved at stille kognitiv og humanistisk psykologi på den ene side og behavioristisk teori på den anden side 41. I de fleste situationer, hvor vi udfører en aktivitet, eller hvor eleverne er engagerede i en læringsaktivitet, vil det være en kombination af både indre og ydre motivationsfaktorer, der gør sig gældende. Ideelt set, skal eleverne arbejde og lære ud fra indre motivation, men man må ikke glemme at ydre motivation kan hjælpe den indre motivation på vej Ibid. s Nordahl (2010) s Nordahl (2010) s Imsen (2006) s Nordahl (2010) s

14 Knud Illeris, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, argumenterer for, at man ikke kun kan se på motivation som en isoleret individegenskab. Han mener, at man skal se motivationen som indgående i et samspil med andre faktorer. Illeris model for læring indeholder to forskellige processer, der begge skal være aktive for at læring kan finde sted. Den ene proces er det samspil, der finder sted mellem individet og dets omgivelser, og den anden proces er den individuelle psykologiske tilegnelse, der omfatter den indholdsmæssige side og den drivkraftsmæssige side. Læringens processer og dimensioner (Læringsteoriens elementer af Knud Illeris) Indholdet er det, der skal læres, og drivkraften (motivationen) er den psykiske energi, der sætter tilegnelsesprocessen i gang og gennemfører den. Ifølge Illeris finder læringen på den måde sted i samspillet mellem indhold, drivkraft og omverden 43. Illeris mener, at hvis der erfares noget nyt, som er i uoverensstemmelse med den viden, man allerede har, giver det gode muligheder for læring 44. Denne teori underbygger Illeris ved hjælp af den schweiziske psykolog Piagets teori omkring akkomodativ læring 45. Akkommodativ læring forudsætter, at der er opbygget relevante skemaer, der kan nedbrydes og rekonstrueres, så eleven finder det interessant at lære 46. Akkomodationen fører til ændringer, og udgør dermed selve lærerprocessen, men læringen skal helst finde sted i en balancegang mellem assimilativ og akkomodativ læring 47. Ifølge Nina Dohn har læring med web 2.0 medier stort potentiale for at virke motiverende, fordi det bygger på elevernes egne frembringelser, på samarbejde mellem eleverne, på deltagerstyring og på elevernes 43 Pedersen (2009) s Illeris (2006) s Ibid. s Ibid. s Imsen (2006) s

15 ejerskab over processen. Derudover kan interessen og motivationen også blive større, hvis man lægger vægt på at inddrage elevernes erfaringer fra andre sammenhænge, hvilket man bl.a. gør med inddragelse af Facebook. Hvis man derudover kan lave koblingspunkter til sammenhænge uden for skolen, så eleverne kan se anvendeligheden, øges relevansopfattelsen og dermed også motivationen 48. Motivation er, ifølge Gunn Imsen, ikke alene et individuelt fænomen, men også et socialt anliggende, da man motiveres af det, som værdsættes højt af den kulturelle sammenhæng, hvor vi hører til 49. Facebook er i øjeblikket meget in og må derfor forventes at motivere eleverne. Mine egne empiriske undersøgelser Mine egne empiriske undersøgelser består af observationer og to spørgeskemaundersøgelser fra en dobbelttime i dansk i 10. klasse på Nyborg Friskole, hvor der blev undervist i personkarakteristik ved hjælp af Facebook. Det ene spørgeskema blev udfyldt af eleverne inden timen og det andet efter timen. Derudover lavede jeg efterfølgende et interview med deres lærer, Tue Fabricius, omkring brugen af Facebook i undervisningen. Alle elever i 10. klasse på Nyborg Friskole medbringer en computer til undervisningen hver dag, og klassen er vant til at bruge Facebook som kommunikationsmedie i undervisningssammenhænge. Jeg valgte derfor denne klasse til min undersøgelse, da det ikke er fremmed for eleverne at bruge Facebook i undervisningen. Derudover så jeg det som en fordel, at jeg tidligere har mødt klassen i forbindelse med et andet projekt. Dette betød, at klassen vidste, hvem jeg var, og derfor ikke i lige så høj grad lod sig påvirke af, at der var en fremmed, der observerede. Mit forslag til en måde at arbejde med personkarakteristik på Facebook Hvis man ønsker at arbejde med personkarakteristik på Facebook er det vigtigt først og fremmest at finde en litterær tekst, hvor det er relevant at arbejde med dette. Dvs. at tekstens personer skal være runde personer, så der er noget at karakterisere ud fra. Ved at arbejde med personkarakteristik på Facebook trækker man på meddigtningens styrker. På Facebook er der mulighed for at arbejde med de ydre kendetegn ved at sætte eleverne til at lave en Facebook-profil/-side til den fiktive person, som om de selv var personen. Her kan man overveje om personen ville fremstille sig selv, som personen virkelig er, eller som han/hun ønsker at være. Derudover er der mulighed for at arbejde med de indre kendetegn ved at lave statusopdateringer for personen. Hvis der er flere vigtige, fiktive personer i teksten kan man også vælge at fordele de forskellige personer ud på eleverne, så de derved får mulighed for at kommunikere med hinanden om udvalgte episoder. I begge tilfælde skal eleverne sætte sig i den fiktive persons sted og forestille sig personens tanker og følelser i de givne situationer. 48 Asmussen (2011) s Imsen (2006) s

16 Når man arbejder med personkarakteristik, er der nogle områder der, som tidligere nævnt, typisk vil indgå. Det drejer sig om personens handlinger, sprog, udseende, omgivelser, navn og tanker. På en Facebook-profil/-side vil personens navn og udseende (fx et profilbillede) være i spil, og via statusopdateringer, vægopslag og kommentarer kan personens handlinger, sprog, tanker og omgivelser inddrages. Ens klassekammerater kan også hjælpe til at give et billede af den fiktive person gennem venskaber og relationer til disse. Dette vil tydeligst komme til udtryk gennem kommunikationen på vægopslag og i kommentarer på personens profil. Observation Jeg har valgt at benytte mig af den kvalitative metode, observation, til indsamling af data, da jeg ønskede at undersøge, hvordan det fungerer at arbejde med personkarakteristik på Facebook i praksis. I forhold til min problemformulering tænker jeg her mere konkret på hvilke muligheder og begrænsninger, der viste sig i praksis, samt hvilke tegn på motivation der kunne registreres hos eleverne. I gennemførelsen af min undersøgelse benyttede jeg mig af den systematiske ikke-deltagende observation. Mine observationer var systematiske på den måde, at jeg inden undervisningen havde udarbejdet et observationsskema med fokus på muligheder og begrænsninger. Derudover var der plads til at notere timens forløb og til at registrere, når jeg observerede tegn på motivation hos eleverne. Jeg valgte, at Tue skulle stå for undervisningen, så undervisningen blev så normal som muligt for eleverne, og så jeg selv kunne fokusere på mine observationer. Jeg var altså ikke selv en del af undervisningen, men sad i det ene hjørne og observerede og noterede systematisk. Fordelene ved observation som metode er, at man kan observere en større gruppes adfærd, og holde øje med flere ting på samme tid. Tilsvarende har metoden en række ulemper, som bl.a. er, at man kun kan notere det, man ser, og dermed vil der også være nogle ting, man overser. Den vigtigste fejlkilde er derfor observatøren, da det er umuligt at lave rene observationer 50. Fx kan førstehåndsindtrykket af en bestemt situation, gruppe eller person have stor betydning for ens observationer, og man kan dermed risikere at overse vigtige ting. Endvidere kan ens forventninger blive selvopfyldende, således at man kun ser de ting, man forventer at se. Dette forsøgte jeg at undgå ved at være så neutral, åben og opmærksom som muligt og lave systematiske registreringer hver gang, jeg observerede enten en mulighed, en begrænsning eller et tegn på motivation. Spørgeskemaundersøgelse Som supplement til mine observationer ønskede jeg at undersøge elevernes holdning til Facebook i undervisningen, samt deres holdning til brugen af Facebook i arbejdet med personkarakteristik. Jeg valgte at bruge spørgeskemaundersøgelse som metode, da jeg ønskede at kende til elevernes tanker omkring emnet. 50 Andersen m.fl. (2010) s

17 Da jeg både ønskede at undersøge elevernes holdning før og efter undervisningen, valgte jeg at udarbejde to forskellige spørgeskemaer. Det første spørgeskema handlede om deres brug af Facebook i fritiden og i undervisningen, og om deres holdning til brugen af Facebook som redskab i undervisningen. Det andet handlede om elevernes syn på arbejdet med personkarakteristik på Facebook og om deres faglige udbytte. I forhold til min problemformulering var formålet med spørgeskemaundersøgelserne, at undersøge om brugen af Facebook kunne bidrage til øget motivation og større fagligt udbytte. Begge spørgeskemaer 51 var udarbejdet på surveymonkey.com inden undervisningen, og et link til spørgeskemaerne blev, af Tue, herefter lagt op på klassens fælles Facebook-gruppe, hvor eleverne efterfølgende kunne finde det. Det første blev lagt op før undervisningen og det andet efter arbejdet med personkarakteristik. Der var sat tid af til at udfylde begge skemaer i undervisningen. Jeg var selv til stede, mens de udfyldte spørgeskemaerne, så jeg havde mulighed for at hjælpe eleverne videre ved tvivlspørgsmål. For at opnå det bedste resultat sørgede jeg, så vidt muligt, for, at spørgsmålene var entydige og præcise. De fleste af spørgsmålene er forholdsvist åbne, så derfor benyttede jeg mig af åbne svarkategorier, hvor eleverne havde mulighed for at formulere et svar med deres egne ord. Dette gjorde, at der var plads til, at eleverne kunne bidrage med deres egen forståelse, og derved gøre svarene mere nuancerede. Der var kun enkelte spørgsmål, der var udstyret med svarmuligheder. Interview For at få lærerens syn på arbejdet med Facebook valgte jeg at interviewe Tue efter undervisningen. I forhold til min problemformulering ønskede jeg at vide, hvilke muligheder og begrænsninger han synes, der er ved at bruge Facebook, og hvad hans erfaring er med brugen af Facebook med hensyn til motivation. Interviewet fungerede som en samtale, som jeg styrede, ud fra mine spørgsmål, og noterede undervejs. Ved brug af interview som metode, vil der kun være tale om få informanter. Fordelen ved metoden er til gengæld, at man har mulighed for at få meget forskelligt af vide om informantens oplevelser, erfaringer, forståelser osv., da man kan spørge ind til og få vedkommende til at uddybe diverse svar undervejs. Derudover kan man selv forklare og uddybe spørgsmål, hvis der er behov for det. Metoden har tilsvarende den ulempe, at man som interviewer, risikerer at påvirke informanten gennem kropssprog, tonefald m.m., da man ikke kan være helt neutral. Beskrivelse af data Den første spørgeskemaundersøgelse, som blev udfyldt i starten af timen, viste at 70 % af eleverne i 10 klasse på Nyborg Friskole bruger mere end én time på Facebook om dagen. Denne tid bruger eleverne på at chatte, skrive opdateringer, spille, holde styr på begivenheder og på at holde sig opdateret på diverse grupper og med, hvad vennerne laver. I skolesammenhæng bliver Facebook brugt således, at klassen har en fælles gruppe, hvor de kan lægge opgaver op, dele filer og links, og hvor de kan kommunikere i 51 Se bilag 1 17

18 undervisningsrelaterede sammenhænge. Denne form for inddragelse af Facebook i undervisningen synes eleverne godt om, og en elev skriver bl.a.: Jeg synes det er sjovere, når vi bruger noget i skolen, som vi bruger hver dag. Derudover nævner et par elever bl.a. at Facebook har den fordel, at de alle sammen kan finde ud af det, og at alle ser, hvad der bliver lagt ud fordi de alligevel er på. En anden elev fremhæver desuden, at Facebook er meget nemmere end skoleintra.dk og alle de andre websites, der er opfundet for undervisningens skyld. Facebook er bedst, selvom det ikke engang er lavet til det. Et par elever er lidt mere kritiske, da de mener, at man let kan blive distraheret på Facebook, og de mener, det kun skal bruges, hvis eleverne kan håndtere det. Undervisningen var en del af et novelleforløb, hvor de tog udgangspunkt i bogen Ned i novellen, hvorfra Tue havde valgt novellen Den ghanesiske dørsælger af Jens Blendstrup 52. Novellen var valgt, fordi den var relevant i forhold til arbejdet med personkarakteristik, da den har tre interessante personer. Efter eleverne havde udfyldt det første spørgeskema, startede Tue timen med at genopfriske for eleverne, hvad en realistisk novelle er. Derefter læste han novellen højt, mens eleverne selv fulgte med i deres bog. Efterfølgende blev eleverne delt ind i grupper på tre, og hver gruppe fik en af de fiktive personer, Mogens, Mona og Uttata, tildelt. Tue forklarede dem, at de skulle sætte sig ind i, hvem personerne var og forestille sig, at de selv var personerne. Ud fra det skulle de lave en Facebook-profil til den fiktive person. Da alle i klassen har en Facebook-profil, og derfor ved, hvordan man opretter en, behøvede de ikke yderligere instruktion. Den eneste regel var, at det de lavede, skulle kunne begrundes i teksten. Eleverne arbejdede meget engageret med opgaven, og man kunne se, at de er vant til at bevæge sig rundt på nettet. Fx fandt de lynhurtigt mulige profilbilleder ved hjælp af Google, og det var tydeligt, at de er fortrolige med Facebook. Da de var færdige med profilerne, blev de bedt om at lægge et link til dem op på deres fælles gruppe, så alle havde adgang til hinandens fiktive profiler. Derefter blev de bedt om at lave statusopdateringer for deres fiktive person om forskellige episoder fra novellen, som Tue valgte. En Mogens-, Mona- og Uttata-gruppe blev herefter sat sammen og blev sat til at skrive kommentarer til hinandens opdateringer. Som opfølgning på elevernes arbejde med personkarakteristik ved hjælp af Facebook-profiler startede Tue en klassesamtale omkring, hvad eleverne havde gjort sig af tanker undervejs i arbejdet med profilerne. Han snakkede bl.a. med dem om, hvad der fik dem til at skrive, som de gjorde: Hvorfor lader i dem vrisse af hinanden i kommentarerne?, I siger de virker trætte af hinanden Hvordan ved vi det?, Hvor i teksten finder i det?, osv. Efterfølgende snakkede han med eleverne om, hvor i arbejdet de havde brugt den indre personkarakteristik, og hvor de havde brugt den ydre. De snakkede ligeledes om nogle af de andre elementer i teksten som fx brugen af overdrivelser, satire, sort humor osv. Efter arbejdet med personkarakteristik på Facebook og den efterfølgende litteratursamtale udfyldte eleverne det andet spørgeskema. Dette viste, at eleverne generelt var meget positive omkring arbejdet med 52 Se bilag 2 18

19 personkarakteristik på denne måde. Eleverne skriver bl.a.: Det var en sjov og anderledes måde at gøre det på, i forhold til bare at gøre det med blyant og papir, og Det var anderledes, fordi det er mere spændende på Facebook. Flere af dem ytrede desuden ønske om at arbejde på denne måde igen. I forhold til det faglige indhold mener eleverne, at det er rigtig godt, at man kan komme omkring så mange områder som fx interesser, religiøs og politisk overbevisning, civilstatus, arbejde, uddannelse, relationer osv. Derudover nævner mange af eleverne, at det er positivt, at man kan tilføje et profilbillede: Man kan tilføje et billede her, det kan man ikke når man laver det på papir. Eleverne nævner også, at der både er mulighed for at komme omkring de indre og ydre kendetegn. Gennem profilbillede, uddannelse, civil status osv. siger man noget om de ydre kendetegn og ved hjælp af opdateringer/opslag og kommentarer, kan man komme omkring de indre kendetegn. Eleverne mener derfor heller ikke, at Facebook forhindrer dem i at få vigtige ting med i deres personkarakteristik, da der både er mulighed for at komme ind på udseende, sprog, handlinger, omgivelser og tanker. De havde dog ikke gjort sig tanker om, om de fremstillede deres person som personen var, eller som personen ønskede at være. I forhold til hvordan de andre elever, gennem deres fiktive personer, hjælper med til personkarakteristikken, skriver en elev bl.a.: Den måde man kommunikerer på gør jo, at man lærer personen bedre at kende. Afslutningsvis skriver flere elever, at de vil kunne bruge det, de lærte ved at arbejde med personkarakteristik på denne måde, næste gang de skal karakterisere en fiktiv person - netop ved at huske på, hvilke ting de kom omkring på Facebook. Muligheder og begrænsninger Tegn på motivation og engagement kunne observeres med det samme, ved at en enkelt elev råbte Nice!, da opgaven blev stillet. Derudover var enkelte elever allerede gået i gang inden Tue var færdig med at snakke. Der var generelt en rigtig god og koncentreret stemning i klassen, og alle var aktive og meget optagede af opgaven. Eleverne gav udtryk for, at de synes, det var rigtig sjovt, at lege personerne, og arbejdet blev dermed lyststyret. Undervejs i undervisningen observerede jeg en række muligheder og begrænsninger i forhold til brugen af Facebook i litteraturundervisningen. Af muligheder observerede jeg bl.a.: Eleverne var allerede logget ind på Facebook, da Tue satte dem i gang, så de var lynhurtigt i gang med arbejdet. De kender Facebook så godt, at de kan bevæge sig rundt på siden uden besvær og benytte sig af sidens forskellige muligheder. De kender ligeledes det kodeks, der er på siden, og de ved derfor, hvad der bliver betragtet som dumt og smart, hvilket bl.a. ses i deres kommunikation om og på siden: Hihi, vores person er sådan en, der synes godt om sine egne kommentarer. Alle var aktive og engagerede, og flere af eleverne lod sig rive med. De lavede derfor mere end de egentlig blev bedt om, fordi der gik sport i at fylde flere og flere detaljer på. 19

20 Da de arbejdede i grupper var der en høj grad af interaktion mellem eleverne, og der blev kommunikeret meget omkring personerne, da de hele tiden skulle træffe valg om, hvad der skulle med på profilen, og hvad der ikke skulle. De var rigtig gode til at hjælpe hinanden videre både på det tekniske plan, men også i forhold til idéer. Der er en god mulighed for differentiering, da eleverne selv kunne styre hvor meget og hvor lidt, de ville udfylde af profilen, og hvilke ting de ville skrive. Fx fokuserede nogle meget på interesser, mens andre brugte tid på profilbilleder eller statusopdateringer. Tilsvarende observerede jeg en række begrænsninger: Eleverne var så optagede af Facebook, at nogle glemte selve historien. Fx så jeg meget få elever, der brugte bogen til at finde oplysninger til profilen. Disse elever udarbejdede altså profilerne alene ud fra, hvad de kunne huske. Enkelte elever blev meget nemt distraherede, og brugte fx tid på at tjekke deres egne profiler. De kunne altså hurtigt blive fristet til at lave andet, og der blev derfor også brugt tid på pjat, som fx at jagte likes, finde sjove profilbilleder og søge om venskab fra deres egne profiler. Der skal bruges en mail til at oprette en Facebook-profil, hvilket skabte en del forvirring. Man må ikke oprette falske profiler på Facebook, så Facebook begyndte løbende at slette profilerne. (Efterfølgende fandt vi dog ud af, at man kan oprette sider for fiktive personer.) Aktiviteten var meget tidskrævende Til min liste over muligheder og begrænsninger tilføjede Tue i interviewet, at eleverne har en masse passiv kunnen, som bliver gjort til aktiv viden, ved at man inddrager et medie, som eleverne er fortrolige med. I fritiden synes eleverne, at det er spændende at lave deres egne biografier ved at bruge Facebook, og dette kan man bruge i undervisningen, da det samtidig laver en kobling mellem elevernes hverdag og skolen. Af begrænsninger nævnte han bl.a. at der er mange tekster, der ikke egner sig til at arbejde på denne måde, og derudover pegede han på, at man som lærer skal turde give slip og kunne acceptere og håndtere kaos. I forhold til motivation mener Tue, at man ikke skal arbejde på denne måde for tit, for så mister eleverne nok en del af interessen og motivationen daler. Kritisk vurdering af data Da undersøgelserne er begrænset til en enkelt skoleklasse, og kun siger noget om lige præcis denne skoleklasse, kan man ikke generalisere. 10. klasse på Nyborg Friskole er meget vant til at bruge computere og diverse sociale medier i undervisningen, men der vil være mange klasser, hvor det ikke er tilfældet. Resultaterne ville derfor med stor sandsynlighed være meget anderledes, hvis jeg havde lavet mine 20