EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] TELEMEDICINSK SÅRVURDERING

Transkript

1 EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] TELEMEDICINSK SÅRVURDERING Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune Afprøvet ved hjemmeplejen Valby/Vesterbro og Nørrebro og Bispebjerg Hospital 1

2 Indhold NØGLETAL... 4 Resumé... 4 borger... 4 økonomi... 5 organisation... 5 Teknologi... 5 Indblik i teknologi... 5 Bilag... 5 TEKNOLOGI... 6 Leverandør og organisation... 6 Funktionalitet... 6 Driftssikkerhed holdbarhed... 6 Brugervenlighed... 7 vejledning og undervisning... 7 Organisation... 7 Personale... 7 Arbejdsmiljø... 7 ledelse... 8 Kultur, værdier og parathed... 8 Holdning og strategi... 8 Økonomi... 9 Investering... 9 Indkøb og etableringsomkostninge... 9 Medarbejderoplæring og uddannelse... 9 Drift Ydelser Support Tids- og ressourcebesparelse Borger Anvendelighed

3 Hvem Værdi Mere information

4 NØGLETAL Telemedicinsk sårvurdering har siden juni 2014 været taget i brug på Valby/Vesterbro og Nørrebro. 1. Der er blevet uddannet 6 sårsygeplejersker ved sårcenteret ved Bispebjerg hospital [BBH] 2. Der er blevet oprettet 20 borgere i telemedicinske sårforløb. RESUMÉ Nedenstående vurderingsresultat, i forbindelse med pilotprojektet vedr. telemedicinsk sårvurdering i hjemmeplejen i Socialforvaltningen ved Københavns Kommune, er baseret på 4 kategorier med hver 2 områder, skitseret nedenfor. I bilaget VTV operationel indsamlingsredskab er de forskellige spørgsmål og score listet. Det anbefales at gennemgå bilag 1, idet nedenstående vurderingsresultat er baseret på baggrund af 8 generiske spørgsmål, der anvendes i Københavns Kommune, hvorfor nogle spørgsmål er mere rammende end andre for den valgte teknologi, og derfor som udgangspunkt kan give et forvrænget billede af det egentlige resultat. Teknologi - Brugervenlighed 4 Organisation - Ledelse 3 Teknologi - Funktionalitet 2 1 Organisation - Personale 0 Økonomi - Drift Borger - Værdi Økonomi - Investering Borger - Anvendelighed Vurderingsresultat Telemedicinsk sårvurdering BORGER Teknologien omkring den telemedicinske sårvurdering er ikke en teknologi, som borgerne selv betjener. Teknologien er i høj grad selve softwaren og dokumentationsredskabet, som giver mulighed for dialog mellem sygeplejersker og specialister ved hospitaler. Nogle borgere oplever en forbedret livskvalitet idet deres sårheling forbedres efter opstart af telemedicinsk sårbehandling, mens andre borgere ikke oplever den store forskel, til trods for at der i nogle at tilfældene reelt sker en positiv forbedring. 4

5 ØKONOMI For at kunne tilbyde den telemedicinske sårvurdering er det nødvendigt, at medarbejdere deltager på kurser af én uges varighed. I projektperioden er flere medarbejdere, som har deltaget på kurset, stoppet ved hjemmeplejen. Det må derfor forventes at der fremadrettet vil være løbende behov for uddannelse af medarbejdere. På nuværende tidspunkt, medio 2015, er det regionerne som står for afregning til leverandøren af softwaren pleje.net. Det er besluttet, at det også vil være regionerne til og med ORGANISATION Medarbejdere og ledelse er overordnet positivt indstillede for at arbejde med systemet. Det vurderes, at det på de enkelte baser er nødvendigt med ca. 3 medarbejdere som uddannes til telesår-projektet, for at imødekomme ferie, sygdom, jobrotationer etc. Medarbejdere som har været på kursus er generelt meget motiverede for at bruge systemet, dog kræver det for nogle medarbejdere, at der planlægningsmæssigt sker justeringer ift. deres eksisterende køreruter. For at undgå gnidninger internt i sygeplejegrupperne, er det vigtigt at italesætte opstarten af telesår som en ekstra kvalitetssikring for borgerne, hvor nye kompetencer bliver sat i spil. TEKNOLOGI Softwaren pleje.net fungerer optimalt. Der er ingen driftsmæssige forstyrrelser eller andre udfordringer. Der har dog været udfordringer omkring nogle af de tablets, medarbejdere anvender, men det har intet med systemet at gøre, det er i højere grad interne udfordringer i KK. Softwaren er meget omfangsrig, og det kræver derfor nogen erfaring før medarbejdere bliver helt fortrolige med den. Det kræver for nogle medarbejdere en 5-10 borgerforløb. INDBLIK I TEKNOLOGI For at få en kort introduktion til teknologien henvises til nedenstående QR-koder. QR-kode - Telemedicinsk Sårvurdering Region Midtjylland QR-kode - Telemedicinsk Sårvurdering Aarhus kommune BILAG 1. Borgerfoløb 2. SUMO anerkendende SWOT 3. Organisering og arbejdsgange 4. Inklusionskriterier 5. Brugerundersøgelse af telemedicin til borgere med sår i Københavns Kommune

6 6. Borgerne er tilfredse med sårbehandling via skærm TEKNOLOGI LEVERANDØR OG ORGANISATION Projektet er en del af et større nationalt projekt, om at få implementeret telemedicinsk sårbehandling på nationalt plan. Det er leverandøren Dansk Telemedicin, som har stået for udvikling og support af pleje.net. Gennem hele forløbet har der været en fin og kontinuerlig dialog med virksomheden. Virksomheden har overordnet bidraget med: Oplæring og undervisning af medarbejdere i brug af pleje.net Løbende support omkring pleje.net, særligt ift. glemte kodeord 1 Startside Pleje.net FUNKTIONALITET DRIFTSSIKKERHED HOLDBARHED Softwareprogrammet pleje.net har på intet tidspunkt været ude af drift. Der har imidlertid været udfordringer med brug af tablets internt i kommunen, hvilket dog primært skyldes at Københavns kommune er ved at overgå til et nyt Mobile Device Management-system. Nogle medarbejdere har derfor ikke kunne bruge deres tablets. Enkelte medarbejdere nævner også at kamerafunktionen på tabletten ikke er hensigtsmæssig ift. at tage billeder af borgeres sår. Nogle gange bliver billedkvaliteten for dårlig, hvorfor smartphones og/eller alm. 6

7 kamera foretrækkes og i andre tilfælde er det for bøvlet at tage billede med tablet. BRUGERVENLIGHED Brugergrænsefladen på pleje.net kræver nogen erfaring, idet flere adgange er struktureret i underpunkter. Derfor har det været nødvendigt, at en af medarbejderne har fået superbrugerstatus, således at vedkommende kan hjælpe nye medarbejdere i gang efter kursusforløb på BBH. Derudover opfattes dobbeltregistrering i hhv. pleje.net og CSC, samt at ikke alle medarbejdere har læseadgang, som en ulempe. VEJLEDNING OG UNDERVISNING Vejledning og undervisning er sket på flere planer: 1. Ved undervisning ved BBH 2. Ved undervisning af Dansk Telemedicin i brug af pleje.net 3. Ved vejledning omkring projekt af projektleder 4. Ved vejledning og undervisning af superbruger, telesårsygeplejerske. Det er i høj grad arbejdet med pleje.net ved besøg hos borgere og ift. dokumentation, som har vist sig som det mest tidskrævende. Det har krævet nogen tilvænning og erfaring for medarbejdere. ORGANISATION PERSONALE ARBEJDSMILJØ Igennem projektperioden er medarbejdere blevet interviewet omkring arbejdet med telesår, og generelt føler medarbejderne, at de er rustet til opgaven og kan se at arbejdet med telesår giver en god værdi. Medarbejdere giver udtryk for, at undervisning og dialog med BBH giver dem bedre kompetencer til at yde en bedre sårpleje til borgere og heraf give borgere en bedre service. Det er en stor hjælp i det faglige arbejde, giver mere kvalificerede beslutninger Vi kan lave en bedre sårplejeplan til kollegaer, som generelt er meget interesserede i arbejdet [Telesårsygeplejerske] Der er en god dialog med BBH, som er hurtige til at komme med respons. Medarbejdere oplever ikke kommunikationen med BBH som envejs-kommunikation fra BBHs side, de udfordrer også BBH, på blandt andet behandling og valg af sårplejeprodukter. Arbejdet med telesår er tidskrævende, den visiterede tid på hhv. 1 time til opstart af en borger og besøgene med 14 dages intervaller på 20 min rækker kun lige. Ny viden gør også at medarbejdere 7

8 får mulighed for at forholde sig til flere aspekter, hvilket gør at fx dokumentationen kan tage længere tid. Nogle medarbejdere kommer til telesårsygeplejersker omkring hjælp og sparring, mens andre værner omkring deres faglige stolthed. Det er derfor vigtigt, at den daglige ledelse italesætter telesårsygeplejerskernes arbejde, som en hjælp og en unik mulighed for at få sparring med førende eksperter fra BBH, og få deres viden overført til borgere. Frem for at det er en kontrol af, hvordan kollegaer udfører sårpleje. For hvis det kan korrigeres ude fra ny viden, skal det korrigeres, for borgerens skyld. Flere medarbejdere har faste ruter, hvilket kan gøre det svært at få flere borgere i telesår. Hvis det skal kunne lade sig gøre skal ruter evt. justeres og planlægningen ændres. Hvis ruten ændres, vil der højst sandsynligt også være et større behov for bil, frem for fx cykel, idet borgerne formentligt er placeret længere fra hinanden end på en optimeret rute. LEDELSE KULTUR, VÆRDIER OG PARATHED Der har været den fulde ledelsesmæssige opbakning til at komme i gang med telesår på tværs af byen. Der er særligt fra nogle gruppeledere blevet stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor det er sygeplejersker, og ikke også SOSU-assistenter, som kan komme på kursus. Ved nogle baser har der været en holdning om, at begge faggrupper skulle have mulighed for at deltage på kurset ved BBH, mens andre baser har været enige i BBHs beslutning om, at det kun er sygeplejersker. Disse divergerende holdninger er dog ikke noget som i første omgang har påvirket processen omkring at få forankret projektet. Men det er klart, at hvis det skal være en fast forankret del af alle baser, er det vigtigt at evt. uoverensstemmelser bliver diskuteret. Organiseringen omkring projektet har været sårbart ift. at medarbejdere, som har været på kursus, har fået nyt job andetsteds. Kompetencerne har således ikke været til stede, og telesårbehandlingen er så for nogle borgeres tilfælde gået på standby. Og da der typisk kun afholdes 2 kursusgange årligt, så er det svært for den enkelte base at få borgerne i gang i telesårbehandlingen igen. HOLDNING OG STRATEGI Som udgangspunkt er det ambitionen, at der skal være telesårsygeplejersker på alle tre hjemmeplejecentre, hhv.: 1. Nørrebro/Bispbjerg/Brønshøj/Vanløse 2. Midtbyen 3. Amager Det har dog i projektperioden ikke været muligt - primært fordi der ikke har været eksisterende kompetencer til stede på baserne i form af sygeplejersker. 8

9 For at undgå et for skrøbeligt fundament omkring arbejdet med telesår, vurderes det, at det er nødvendigt med min. 2-3 medarbejdere pr. base, der arbejder med telesår. Telesår status medarbejdere: Medarbejdere som har været på kursus og aktivt arbejder med telesår Medarbejdere som har været på kursus, men som er stoppet ved Borgercenter hjemmepleje Nørrebro/Bispbjerg/Brønshøj/Vanløse 2 1 Midtbyen 3 1 Amager 0 0 Idet det i den første del af projektperioden, fra juni 2014 til april 2015, ikke har været muligt at etablere et solidt fundament på alle baser, kan en overgangsperiode med medarbejdere som kører på tværs af byen være en mulighed. Således at medarbejdere fra midtbyen fx assisterer Amager med borgere med komplekse sår. ØKONOMI INVESTERING INDKØB OG ETABLERINGSOMKOSTNINGE I forbindelse med opstart af telesårbehandling, har det været nødvendigt at anskaffe dopplere (5 stk) og monofilament (5 stk), som koster hhv. ca og 200 kr. MEDARBEJDEROPLÆRING OG UDDANNELSE Før kursus Har der været behov for at medarbejdere er blevet informeret omkring projektet og den betydning, det får dem og deres kollegaers arbejdsgange. Det er blevet afholdt af projektleder på personalemøder. Under Kursus For at medarbejdere kan arbejde med telesår, er det nødvendigt, at de kommer på kursus ved BBH, af 1 uges varighed. Efter kursus Efterfølgende har der været behov for ca. 1 times undervisning, information og/eller vejledning, som er blevet varetaget af projektleder og superbruger. 9

10 DRIFT YDELSER I projektet er der blevet oprettet to ydelser ved visitationen, et opstartbesøg på 1 time og et observationsbesøg på 20 min. SUPPORT Der har været en meget begrænset supportfunktion i at få skaffet nye kodeord til pleje.net. Der har været nogen dialog med BBH omkring udbud af kurser, optag på pladser, samt sikre at relevante medarbejdere kommer af sted til kurser ved BBH. TIDS- OG RESSOURCEBESPARELSE Der er som udgangspunkt ikke sket nogle reduktioner i de eksisterende arbejdsgange, der er derimod blevet tilført mere tid til telesårprojektet ved at oprette ydelser, således at dette tildeles udover den eksisterende sårpleje. Der er dog en klar ambition om, at der ved at kunne give en mere kvalificeret sårpleje, samt løbende at kunne korrigere i sårplejen, at sår heles hurtigere. Dette understøttes af den netop offentliggjorte evalueringsrapport, Brugerundersøgelse af telemedicin til borgere med sår i Københavns Kommune BORGER ANVENDELIGHED HVEM Projektet inkluderer borgere som modtager sårpleje, og som dels falder under inklusionskriterierne, eller borgere som medarbejdere gerne vil have en faglig sparring med BBH omkring. Det er en meget forskelligartet brugergruppe, både hvad angår selve typen af sår, samt borgernes fysiske og psykiske samarbejdsevner. Der er således enkelte borgere, som ikke har været mulige at have et kontinuert forløb med, bl.a. pga. deres egenbehandling, selvmedicinering og manglende tilgængelighed. Projektet påvirker borgeren meget begrænset ift. selve behandlingen. Den største fysiske forskel i selve behandlingen er, at medarbejderen tager et billede af borgerens sår, og i den forbindelse placerer et lille klistermærke med lineal ved såret, som fjernes efter billedet er taget. VÆRDI I projektet har der været dialog og foretaget interview hos borgere omkring deres opfattelser af at være involveret i projektet. Overordnet set har borgerne samme opfattelse som medarbejderne, at de generelt er tilfredse med sårplejen. Borgerne, jeg har været i dialog med, er generelt meget nysgerrige og synes at det er vildt spændende. [Telesårsygeplejerske] 10

11 Borgerne er generelt positive, der er sårspecialister som kigger os over skulderen De føler en tryghed ved, at vi er i dialog med og har BBH i ryggen. [Telesårsygeplejerske] Nogle borgere mærker en umiddelbar forskel, mens andre ikke har kunnet fornemme den store forandring. MERE INFORMATION For mere information kontakt: BORGERCENTER HJEMMEPLEJE: Telefon: hjemmeplejen_sof@sof.kk.dk 11

12 KONTAKT KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Enheden for Velfærdsteknologi Bernstorffsgade København V velfaerdsteknologi@sof.kk.dk Hjemmeside: 12