En bacheloropgave omkring stemmehører

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En bacheloropgave omkring stemmehører"

Transkript

1 En bacheloropgave omkring stemmehører En tidligere studieveninde kom med det forslag at skrive om stemmehører. Jeg anede egentlig ikke hvad det var, men det lød spændende, og ingen havde skrevet om det før. Det tog ikke lang tid at få de to andre med på idéen, og vi var i gang. Alting gik bare så stærkt, og nu sidder vi her og er endelig færdiguddannet ergoterapeuter. Hvad er stemmehører? Ja, ordet siger jo næsten sig selv, men alligevel ved mange ikke hvad det er! Stemmehører er mennesker der hører stemmer, uanset diagnose, alder, køn eller erhverv. Stemmerne kan være opstået pludselig eller de har måske været der hele livet. Der findes mange måder at mestre sine stemmer på. Nogle finder selv måder at mestre, mens andre må have hjælp til at lærer at mestre deres stemmer. Set i bakspejlet var vi ikke meget bedre end alle andre med hensyn til uvidenheden omkring arbejdet med stemmehører, ja endda holdningen til mennesker der hører stemmer. Jeg ringede til en ergoterapeut med et ønske om et interview. Hendes holdning var: Stemmehører, ja hvis man hører stemmer, så har man jo skizofreni. Og det var en holdning jeg har mødt mange steder. Det er både hos venner, kollega, medstuderende og familie. Min egen holdning vendte for alvor, da vi mødte vores eksterne vejleder Trevor Eyles fra socialpsykiatrien i Århus. Hans positive holdning for stemmehøring og for arbejdet med stemmehører, var helt fantastisk. En ildsjæl som virkelig smittede af på os alle tre. Og endnu bedre at møde nogle af de stemmehører, som virkelig var komme lang i deres proces med deres stemmer. At læse bogen Giv stemmerne mening af Marius Romme og Sandra Escher og Førstehjælp ved psykoser af Mike Smidt gav os endnu mere blod på tanden. De inspirerede os, og vi tog meget udgangspunkt i deres litteratur. At skulle ændre en holdning hos fagfolk, og specielt med en undskyld ordvalget lidt gammeldags holdning til mennesker der hører stemmer, må være meget svært. Romme og Eschers bog udkom i DK allerede i 2003 på dansk. Men alting tager tid, og vi er glade for at der endelig er ved at ske noget indenfor området, og at mere og mere sundhedspersonale finder det anvendeligt. Specielt kunne den interviewguide som Romme og Escher har udviklet, blive mere anvendt hvis sundhedspersonalet fik mere kendskab til litteraturen via kurser og

2 undervisning. Det er en interviewguide, hvor stemmehøreren bliver spurgt ind til deres stemmer, stemmernes debut, stemmernes betydning, mestring af stemmerne m.m. Vores problemstilling var: Hvordan kan ergoterapeuter bidrage til interventionen med stemmehørere i socialpsykiatrien? Hvordan har stemmehørere oplevet interventionen med professionelle, og hvilke oplevelser har eller har de haft med stemmer? Det efterfølgende er uddrag fra vores bacheloropgave: At høre stemmer i dag, er ofte forbundet med en psykisk sygdom. Ifølge ICD-10 er hørehallucinationer ofte et symptom ved psykiatriske diagnoser. Blandt andet er det et førsterangs-symptom ved skizofreni (ICD-10, 2003). Det har tillige været et kendt fænomen i flere århundreder, at nogle mennesker hører stemmer. Blandt andet siges det, at både Sokrates, Jeanne d Arc, Mahatma Ghandi og den nulevende skuespiller Anthony Hopkins har hørt stemmer (Romme, 2003), (Baker, 1996). I Danmark er stemmerhørere et forholdsvis nyt begreb, men har været kendt i Holland siden 1987 og i England siden Stemmehørere er en betegnelse for mennesker, der hører stemmer - uanset diagnose. At der er kommet fokus på stemmehørere, kan tilskrives psykiateren Marius Romme s studier i Holland. I slutningen af 90 erne fandt han frem til, at nogle mennesker ikke udvikler andre symptomer end stemmerne. Samtidig fandt Romme ud af, at der eksisterer stemmehørere, som aldrig har været i kontakt med det psykiatriske system. Disse stemmehørere har aldrig har fået en psykiatrisk diagnose (Romme, 2003). Der findes ingen tal på, hverken i Danmark eller Holland, hvor mange uden en psykiatrisk diagnose der hører stemmer. Endvidere er der heller ikke tal på, hvor mange med en psykiatrisk diagnose der kun har symptomet at høre stemmer. En hollandsk undersøgelse viser sammenhængen mellem hørehallucinationer og deres primær psykiatriske diagnose. Ud af de

3 288 deltagere i undersøgelsen, var der 81 stemmehørere (Romme, 2003 s. 182). 20 % af de raske stemmehørere havde en type af forstyrrelse i dagligdagen (Romme, 2003, s.185). Stemmehørere kan deles i to grupper: raske og syge. Den store forskel på disse to grupper er betydningen af stemmerne, de hører. De raske stemmehørere hører overvejende positive stemmer, hvor de syge stemmehørere overvejende hører negative stemmer. Denne forskel gør, at de raske stemmehørere lever et fortrinsvis normalt liv, hvor stemmerne ikke forhindrer dem i at udføre daglige gøremål. Tværtimod bruges stemmerne ofte som støtte eller inspiration, og stemmerne betragtes som en del af dem selv (Baker, 1996). Forskellen kan også ligge i den måde, de tolker og forstår stemmerne på, eller som D. Bosga udtrykker det: Problemet er ikke så meget tilstedeværelsen af stemmerne, men den manglende evne til at håndtere deres tilstedeværelse. (D.Bosga (Romme, 2003)s. 13) Det er individuelt, hvordan mennesker reagerer på at høre stemmer. Af denne årsag er stemmerne alene ikke en grund til medicinering. Det er derimod menneskets adfærd og følelsesmæssige reaktioner på stemmerne, der kan nødvendiggøre medicin. At høre stemmer kan for eksempel resultere i forvirring, nedsat koncentration, isolation, depression, angst og lav selvtillid. Andre mennesker kan opleve at få en livligere fantasi og følelser af storhed. Det er derfor forskelligt, hvilken medicin der kan benyttes. Den professionelle og stemmehøreren skal i fællesskab snakke om fordele og ulemper ved medicinen (Romme, 2003, s.82). Selvhjælpsgruppen Power to our Journey betragter medicinering som et redskab, der giver plads til at arbejde med det, der udløser stemmerne. Medicin er for dem et redskab og ikke en løsning (Romme, 2003, s.83). Selvhjælpsgrupper: Selvhjælpsgrupper er et forum, hvor stemmehørere kan søge og yde støtte til hinanden. Den første selvhjælpsgruppe for stemmehørere blev grundlagt i Holland i slutningen af 1980 erne gennem den hollandske psykiater Marius Romme s arbejde. Derigennem er England blevet inspireret og startede den første selvhjælpsgruppe i 1988 (Baker, 1996). Først i september 2004 startede den første selvhjælpsgruppe i Århus, Danmark. Siden er der startet flere grupper i Danmark alle med positive resultater, som fører til at stemmehørerne fungerer bedre i dagligdagen. I Århus er der på nuværende tidspunkt fire selvhjælpsgrupper. Professionelle er

4 for nylig begyndt at kalde grupperne for Hjælp til selvhjælp, fordi der på nuværende tidspunkt er tilknyttet professionelle til grupperne. Men på længere sigt er det meningen, at de professionelle skal trække sig ud af grupperne (Personlig oplysning 1). I Danmark er der på nuværende tidspunkt mindst ni Hjælp til selvhjælps grupper (www.hearingvoices.dk). En selvhjælpsgruppe er organiseret på baggrund af fælles erfaringer med at høre stemmer, hvor ligesindede kan mødes og snakke om problemer, oplevelser og ideer. Escher har forsket i, hvilke fordele der var ved at dele sine personlige problemer med andre. Hun fandt blandt andet frem til, at selvhjælpsgrupper er med til at stemmehørere får en mere positiv indstilling til deres stemmer end tidligere. De får nemmere ved at acceptere og forholde sig til, hvad stemmerne siger (Romme, 2003). Det vigtigste argument for selvhjælp er, at menneskers eget input er det mest magtfulde redskab til ændringer, og at vi kan lære af den måde, hvorpå andre hjælper sig selv (Romme, 2003, s. 16). Stemmedialog: I bogen Giv stemmerne mening (Romme, 2003) åbner Romme og Escher op for helt nye tilgange til at forstå stemmerne for både professionelle og for stemmehørere. Undersøgelser i deres arbejde har vist, at når professionelle og stemmehørere taler om stemmerne og til stemmerne, kan arbejdet være med til at stemmehøreren lærer at håndtere sine stemmer mere hensigtsmæssigt. Endvidere kan arbejdet føre til nye måder at håndtere stemmerne på (Romme, 2003). Romme og Escher (Romme, 2003) beskriver arbejdet med at håndtere stemmerne, som en proces i tre faser: Første fase Forstyrrelsesfasen, hvor stemmehøreren stadig er overvældet af den mærkelige og nye oplevelse af at høre stemmer. Anden fase Organiseringsfasen, hvor stemmehøreren er blevet mere vant til at høre stemmer og leder efter måder at håndtere dem på.

5 Tredje fase Stabiliseringsfasen, hvor stemmehøreren har fået en mere afbalanceret holdning til stemmerne. Stemmehøreren er ikke så bange mere og oplever mere kontrol over stemmerne. Stemmehøreren føler samtidig, at stemmerne er en del af sig selv, og den vigtigste opgave er nu at løse de problemer, der er knyttet til at høre stemmer. Romme og Escher har forskellige interventionsmuligheder knyttet til de tre ovenstående faser. I første fase lægges der vægt på angsthåndtering, information, støtte og afprøvning af medicin. I anden fase arbejdes der med kognitive adfærdsteknikker, individuel terapi og eventuelt selvhjælpssgrupper. I tredje fase sættes der fokus på at genopbygge et godt socialt netværk og større uafhængighed. Stemmedialog kan forekomme i fase to og tre, hvortil de har udarbejdet en interviewguide, der har til formål at tydeliggøre stemmernes karakter og betydning for stemmehøreren og dennes liv samt eventuelt finde frem til andre mestringsstrategier (Romme, 2003). Formålet med vores bachelorprojekt var at åbne op for det ergoterapeutiske arbejde med stemmehørere. Vi ville gerne belyse teorier, som vi mente, ergoterapeuter kunne benytte i arbejdet med stemmehørere. Vi har i vores bachelorprojekt undersøgt, hvordan ergoterapeuter kan bidrage til interventionen med stemmehørere i socialpsykiatrien. Endvidere har vi undersøgt, hvordan stemmehørere i socialpsykiatrien har oplevet den ergoterapeutiske intervention. Vores konklusioner bygger på interviewresultater, diskussion og metode. Vi er opmærksomme på, at vi ikke kan generalisere, da vi ikke har opnået datamætning. Vores undersøgelse viser, at ergoterapeuternes arbejde lægger sig op ad de ergoterapeutiske værdier og antagelser, der ligger bag CMOP en. Vi kan se relationen i ergoterapeuternes måde at arbejde og tænke på. Ergoterapeuterne udarbejder handleplaner og benytter planlægning og strukturering i deres arbejde for at gøre interventionen mere effektiv og relevant for den enkelte stemmehører. Blandt andet beskrives planlægning som en styrende faktor i den ergoterapeutiske intervention.

6 Det fremgår endvidere, at ergoterapeuterne tager udgangspunkt i den enkelte stemmehørers ønsker og behov. Der er fokus på klientcentrering, hvilket ud fra CMOP ens arbejdsmetode er et væsentligt princip. Samtidig viser vores undersøgelse, at ergoterapeuterne tager højde for det åndelige ved at respektere stemmehørerne, give stemmehørerne medbestemmelse i interventionen og ved at reflektere over aktiviteterne i fællesskab. Undersøgelsen viste endvidere, at de interviewede stemmehøreres oplevelser med den ergoterapeutiske intervention underbygger den måde, ergoterapeuterne arbejdede på. Vi konkluderer derfor, at ergoterapeuters kendskab til CMOP en kan optimere arbejdet med stemmehørere. En måde at identificere, om stemmerne er en hindring for aktivitetsudøvelse, kan være ved at foretage en COPM i samarbejde med stemmehøreren. Derved kan ergoterapeuten og stemmehøreren i fællesskab belyse, om stemmerne er årsag til de identificerede aktivitetsproblematikker. Ved at være opmærksomme på, at stemmer kan have indflydelse på det åndelige, som er stemmehørerens værdier og tanker, kan ergoterapeuter planlægge interventionen, så stemmehørerne kan opnå en bedre aktivitetsudøvelse. Vores resultater fra stemmerhørerne har vist, at stemmer kan have positiv og negativ indflydelse på deres hverdag. En måde at forsøge at undgå den negative indflydelse kan være at finde strategier for at mestre stemmerne på. De interviewede ergoterapeuter har forskellige tilgange til at hjælpe stemmehørerne med at mestre deres stemmer. Også her arbejdes klientcentreret og ergoterapeuterne hjælper stemmehørerne med at finde de mestringsstrategier, der fungerer bedst for vedkommende. Her kan vi konkludere, set ud fra Antonovsky s teori, at ergoterapeuterne forsøger at hjælpe stemmehørerne til at opnå sammenhæng i hverdagen. Ved at hjælpe stemmehørerne til at flytte fokus væk fra stemmerne, kan stemmehøreren få mulighed for at opleve sammenhæng mellem en given aktivitet og egne ønsker og behov. Samtidig kan fravær af stemmerne give mulighed for, at stemmehøreren kan få en fornemmelse af sine egne ressourcer i forhold til den givne aktivitet. Skal stemmehøreren ikke bruge al sin energi på stemmerne, har stemmehøreren mulighed for at bruge mere energi på aktivitetsudøvelse og kan derpå opnå en større motivation for en given aktivitet.

7 Mestringsstrategierne, som ergoterapeuterne og stemmehørerne fortæller om, kan varierer fra medicin til for eksempel samtale, søvn, lytte til musik eller fysiske aktiviteter. Strategierne hjælper mod stemmerne på forskellig vis. Medicinen enten fjerner eller dæmper stemmerne, og aktiviteterne fungerer som afledning, hvor fokus flyttes fra stemmerne og over på noget andet. Ergoterapeuterne er opmærksomme på denne forskel og har tilpasset interventionen omkring stemmerne til den enkelte stemmehører. De interviewede stemmehørere har individuelle mestringsstrategier til at mestre deres stemmer og har delte meninger omkring medicin som en mestringsstrategi. Ud fra ovenstående kan vi udlede, at ergoterapeuternes arbejde kan relateres til Antonovsky s teori om, at det er et individuelt anliggende, hvilken form for mestring der virker. Samtidig kan vi konkludere ud fra resultaterne, at den ergoterapeutiske intervention med stemmehørere ikke indeholder stemmedialog som mestringsstrategier. Det skyldtes manglende viden om Romme og Eschers teori og manglende kendskab og erfaring indenfor anvendelse af stemmedialog. Årsagen til den manglende viden og erfaring kan skyldes, at arbejdet og teorien omkring stemmehørere er ny i Danmark. Vi undrede os over at ergoterapeuterne ikke gik mere ind i, hvad stemmerne sagde og betød for den enkelte stemmehører. Ergoterapeuternes arbejde med CMOP en inddrager jo det åndelig. For stemmehørere er stemmerne en del af det åndelige, og det åndelige er det centrale i mennesket. En af de interviewede stemmehører arbejder på nuværende tidspunkt med stemmedialog som mestringsstrategi og har god effekt deraf. Endvidere er to af stemmehørerene tilknyttet en selvhjælpsgruppe for stemmehørere. Ingen af ergoterapeuternes stemmehørere har været i kontakt med en selvhjælpsgruppe for stemmehørere, hvilket kan skyldes, at denne nye form for selvhjælpsgruppe er kommet til Danmark samtidig med teorien om stemmedialog. Grundet den manglende udbredelse antager vi, at ergoterapeuter generelt ikke kender til Romme og Eschers arbejde og teori. Ud fra Romme og Eschers forskning og ud fra de interviewede stemmehørers kendskab til både selvhjælpsgrupper og stemmedialog, konkluderer vi, at interventionen med stemmehørere kan optimeres, hvis ergoterapeuter fik kendskab til teorien omkring stemmedialog og selvhjælpsgrupper. Vi kan ud fra undersøgelsen udlede, at ergoterapeuterne mener, at stemmer opstår, når et menneske udsættes for stressede og uhåndterbare situationer, de ikke kan mestre. En af

8 ergoterapeuterne har kendskab til stress/sårbarhedsmodellen og refererer til, at stemmehørere kan have været udsat for noget i deres opvækst, som kan have øget deres sårbarhed. De tre stemmehørere har alle oplevet ting i deres opvækst, som de har haft svært ved at håndtere. Her kan vi konkludere, at ergoterapeuternes tankegang ligger op ad de tidligere beskrevne teorier omkring stress/sårbarhed i relation til psykiske lidelser. Det kan derfor være en fordel for ergoterapeuters arbejde, at ergoterapeuten har kendskab til teorien omkring stress og sårbarhed. Dermed kan interventionen optimeres, hvis ergoterapeuter er opmærksomme på, i hvilke situationer stemmerne opstår, så den efterfølgende intervention kan planlægges derefter. Vores formål med dette bachelorprojekt var at belyse, hvordan ergoterapeuter kan bidrage til interventionen med stemmehørere. Vores hypotese gik på, at ergoterapeuter har en relevant uddannelse til at arbejde med stemmehørere grundet specifikke ergoterapeutiske teorier og andre indlærte teorier, der kan relateres til stemmehørere. Vi kan konkludere, at det blandt andet er det ergoterapeutiske helhedssyn på mennesket, som ergoterapeuter med fordel kan bidrage med i interventionen med stemmehørere. Ud fra CMOP en arbejder ergoterapeuter efter klientcentrerede retningslinier, hvor der fokuseres på den enkelte brugers ønsker og behov, og hvor interventionen planlægges i samarbejde med brugeren. Arbejdet ud fra de klientcentrerede retningslinier bag CMOP en kan have stor effekt i arbejdet med stemmehørere, da der i den ergoterapeutiske intervention tages udgangspunkt i det enkelte menneske. Selvom teorierne om stress/sårbarhed og mestring ikke er udarbejdede ergoterapeutiske teorier, er det teorier, der indlæres under den ergoterapeutiske uddannelse i Århus (www.efaa.dk). Teorierne underbygger det klientcentrerede perspektiv i interventionen med stemmehørere ved at give kendskab til, hvad der kan være årsag til stemmerne, og hvordan stemmerne bedst muligt kan mestres. I forhold til at høre stemmer er ergoterapeuter gennem uddannelsen blevet undervist i, at stemmer er et symptom på sygdom. Men den nye teori fra blandt andet Romme beretter om et andet syn på at høre stemmer, som repræsenterer en subjektiv oplevelse af sindslidelser. Vi er derfor i opgaven inde på et bredere syn på at høre stemmer og dermed også sindslidende.

9 Ud fra et ergoterapeutisk perspektiv ses sindslidelse tillige i et bredere perspektiv. Der fokuseres ikke kun på sygdom i den medicinske betydning, men blandt andet også på sygdomsårsager og sygdomskonsekvenser Som nævnt i starten af opgaven er det muligt, ergoterapeuter skal varetage andre arbejdsopgaver, end de er uddannet i, på grund af lavere ressourcer til ergoterapien og lavere indlæggelsestid for sindslidende. I en socialpsykiatrisk stilling er muligheden for at komme til at arbejde med stemmehørere stor. Derfor kunne det være relevant for allerede uddannede ergoterapeuter at tillære sig den nye viden omkring stemmehørere og deltage i kurser omhandlende stemmedialog. Samtidig kunne det være relevant at introducere den nye teori undervejs i den ergoterapeutiske uddannelse. Derfor er vores mål med denne opgave at åbne op for arbejdet med stemmehørere og belyse de tillærte teorier, som vi mener, ergoterapeuter kan bidrage med i arbejdet med stemmehørere. Som følge af undersøgelsen fandt vi flere emner, der kunne være interessante at uddybe i nye undersøgelser: Hvordan kan samarbejdet mellem ergoterapeuter, stemmehørere og pårørende til stemmehørere have en effekt på den ergoterapeutiske intervention med stemmehøreren og på stemmehørerens dagligdag? Hvordan kommer den faglige forskel til udtryk mellem ergoterapeuter og pædagoger i forhold til arbejdet med stemmehørere? Hvilken betydning har ændringer omkring praktiske fag i den ergoterapeutiske uddannelse for den ergoterapeutiske intervention med stemmehørere. Er der forskel på den intervention der udarbejdes af ergoterapeuter på henholdsvis den nye og den gamle uddannelse? Mie Nybro, Nina Janjua og Zenta Frerks Med venlig hilsen Zenta Frerks

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for socialrådgiverstuderende. Center for Bostøtte i eget Hjem

Praktikstedsbeskrivelse for socialrådgiverstuderende. Center for Bostøtte i eget Hjem Praktikstedsbeskrivelse for socialrådgiverstuderende Center for Bostøtte i eget Hjem 1 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn, nr.: Center for Bostøtte i eget Hjem (CBH) Adresse: Postnr. og

Læs mere

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dagcenter Center for Psykiatri Skivevej 7 7500 Holstebro Klinisk underviser er Christina Dupont Lunow, telefon 96114734/36, mail: christina.dupont.lunow@holstebro.dk Vi

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link: Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til grunduddannelserne. Den første side beskriver generelle forhold i Psykiatrien Region Sjælland. Resten af dokumentet beskriver forhold i: Distriktspsykiatrisk

Læs mere

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne.

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Organisatoriske forhold for Bo og Netværk. Struktur. Oversigt

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse,

Praktikstedsbeskrivelse, Praktikstedsbeskrivelse, Syrenparken, en del af socialcenter Lillebælt. Syrenvej 18, 7080 Børkop. Kontaktoplysninger: Adresse: Syrenparken, Syrenvej 18 7080 Børkop Centerleder: Susanne Peyk Leder for kvalitet

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis.

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Læringsmålene for den kliniske undervisning modul 9 Den studerende kan: Valg af referenceramme

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere

Læs mere

R E C O V E R Y KURSUS KATALOG C O L L E G E VINTER FORÅR V E J L E FOTO: HELLE FISKER

R E C O V E R Y KURSUS KATALOG C O L L E G E VINTER FORÅR V E J L E FOTO: HELLE FISKER R E C O V E R Y C O L L E G E KURSUS KATALOG VINTER FORÅR 2018 FOTO: HELLE FISKER V E J L E Velkommen til Recovery College Vejle Recovery College Vejle tilbyder kurser, workshops og lignende aktiviteter

Læs mere

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense. Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.dk/aktivitetshuset Arbejdspladsen Organisation: Aktivitetshuset er et aktivitets- og

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2Vy November 23, uge 46-47 Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling... 2 2. Modulets tema:

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Psykoseteamet BUP-Odense Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Symptomer, behandling og samarbejde med primærsystemet belyst via case 1 Samarbejde, samarbejde,

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrisk bosted i Kjellerup Vestergade 42 C 8620 Kjellerup www.bosted-kjellerup.silkeborgkommune.dk Tlf. 89703574 Organisatorisk placering

Læs mere

Beskrivelse af klinisk undervisningssted:

Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Hedebo Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Tlf.: 98823166 Fax: 98824055 E-mail: hedebo@99454545.dk Klinisk underviser: Anna Grandjean Gleerup E-mail til klinisk

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Stigma og Psykisk lidelse

Stigma og Psykisk lidelse Oplæg gå-hjem-møde 2/11 2010 Stigma og Psykisk lidelse - Den kvalitative undersøgelse Charlotte Jacobsen og Helle Max Martin (DSI) Dias 1 Formål At belyse hvornår og hvordan stigmatisering opleves og udspiller

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Flemming Jensen. Angst

Flemming Jensen. Angst Flemming Jensen Angst Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V. Lindhardt

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S3V x og y Efterår 24, uge 36 og 39 / uge 47 og 5 Modul 8 Hold S3V x og y Indhold. Modulets

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Fra Komplians til Konkordans

Fra Komplians til Konkordans Fra Komplians til Konkordans Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 12. Juni 2009- København Compliance puljen 2006-2010 Ansatte i projektet Projektleder Randi Boesen Jansdorf, sygeplejerske Projektmedarbejder

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Adresse: Byparkvej 87 Postnummer: 2600 Telefonnr.til afd./ stedet: 45 11 70 65 Telefaxnr.: 45 11 70 99 Hjemmeside: Lederen Navn og titel:

Læs mere

Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud

Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud Knud Ramian, Mette Gubi Axelsen og Christina Laugesen, Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og arbejdsgruppen for

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Ramt af skizofreni - og hva så? 1. marts 2011 Susanne Hansen Psykisk sårbar med kreative interesser Uddannet læge 2003 info@susanne-hansen.dk www.foredragsgruppen2010.dk Kunstner Line Osmundsen Jeg har

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2S Forår 24, uge 7 og / uge 8 og 2 Modul 8 Hold S2S Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling...

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Socialpsykiatrisk dag- og døgncenter. Grundlaget for godkendelse som klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Socialpsykiatrisk dag- og døgncenter. Grundlaget for godkendelse som klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dag- og døgncenter Grundlaget for godkendelse som klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende. 1 Klinisk undervisning på Kafferisteriet kan foregå i følgende moduler:

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Hvem kan få bevilget et fleksjob?

Hvem kan få bevilget et fleksjob? 13 medlemmer i 2006 54 medlemmer i 2009 Hvad er skånejob? Skånejob er en mulighed, hvis du ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Du kan både arbejde på fuldtid og deltid men du skal modtage førtidspension

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Temadag. Odense 2013. Åben Dialog, Silkeborg. - Samarbejde på Tværs

Temadag. Odense 2013. Åben Dialog, Silkeborg. - Samarbejde på Tværs Temadag Åben Dialog, Silkeborg Odense 2013 - Samarbejde på Tværs Psykiatriens hus - Region og kommune Socialpsykiatriens opgave Skabe rehabiliterende forløb, der er fleksible, sammenhængende og meningsfulde

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose Psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Psykosen kan komme pludseligt eller udvikle sig langsomt. Der

Læs mere

Aktiv livskvalitet. Formål. Begrebsafklaring. - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede. Projekt: Aktiv livskvalitet

Aktiv livskvalitet. Formål. Begrebsafklaring. - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede. Projekt: Aktiv livskvalitet Aktiv livskvalitet - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede Formål Formålet er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning at forebygge, vedligeholde

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Modul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse.

Modul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse. Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse. 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Nyorientering af psykiatrien

Nyorientering af psykiatrien Nyorientering af psykiatrien Ergoterapeuten har interviewet ergoterapeut og leder af ergo-fysgruppen, Agnethe Clemmensen, Psykiatrisk Afdeling Herning. Hun er sammen med psykiatrisk overlæge Lars Thorgaard

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Behandling af arbejdsbetinget stress

Behandling af arbejdsbetinget stress Behandling af arbejdsbetinget stress Erfaringer fra en stressklinik Ved Cand. Psych. Eva Borgen Paulsen & Cand. Psych. Sara Lundhus Løkken Stress Center a/s www.lokkenstresscenter.dk Indhold Om Løkken

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

Psykoedukation i TIT. Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsafdeling

Psykoedukation i TIT. Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsafdeling Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsafdeling Psykoedukation i TIT Psykoedukation til børn/unge og deres forældre i Tidlig Interventions Team Indhold Indholdsfortegnelse Hvad er psykoedukation?

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i Århus Kommune består af 4 centre i henholdsvis Syd, Nord, Vest og Centrum. De sygeplejestuderende

Læs mere