Hvad bliver der af cand.merc.aud erne?

Transkript

1 Copenhagen Business School 2009 Cand.merc.aud.-studiet Institut for Regnskab, Økonomistyring og Revision Kandidatafhandling Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Udarbejdet af: Klaus Nordmann Østrup Melissa Nordmann Turac Østrup Afleveret: 30. marts 2009 Vejleder: Kim Klarskov Jeppesen

2

3 Executive summary The theme in this thesis is the population constituted as graduates with a Master of Science in Business Economics and Auditing from Copenhagen Business School (CBS). The graduate program is the theoretical foundation for State Authorised Auditors and is in public speech often referred to as this only, but it has for long been known in the industry that graduates do not only obtain employment in auditing and it is considered to be an increasing problem to hire the needed quantity of competent employees. In this thesis we want to investigate and analyse to which degree MSc in Business Economics and Auditing is a broader platform for a variety of jobs with in the economics and accounting industries. We would also like to understand the considerations that the graduates make in their choice of career and to which degree they have had use of different parts of their education. The thesis is based on an analysis of the chronological development of the master program and its intervention with the education to State Authorised Auditor and a large empirical analysis of the graduates from from CBS. The empirical analysis is based on a questionnaire survey among the above mentioned group of graduate students. Among other things we find that almost 96% of all graduates at some time in their career obtain employment as an auditor but that only 38% of the population is still employed in the audit industry. Based on the industry s demand for competent employees and prior assumptions about retention problems in the audit industry we find that there is a retention problem. The problem can be quantified as follows, 58% of all graduates in the population leave the audit industry and the critical time for their parting is the years immediately following their graduation. We also find that approximately 29% of all male graduates obtain the title as State Authorised Auditor but only 19% of the females obtain the title. This is in accordance to prior analysis of female auditors in Denmark, but unlike earlier findings we see that female auditors no longer leave the industry to a greater extent than their male colleagues.

4

5 Forord Emnet for denne kandidatafhandling ligger ikke tæt på de traditionelle emner for kandidatafhandlinger for revisorkandidatstudiet, men er i høj grad et aktuelt emne, der vedrører mange interessenter som bl.a. cand.merc.aud.-dimittenderne, revisionsbranchen, interesseorganisationer samt naturligvis uddannelsesinstitutionerne, der uddanner cand.merc.aud erne. Vi betragter det derfor som et privilegium at have fået mulighed for at skrive denne kandidatafhandling vedrørende cand.merc.aud.-dimittenders karrierevalg som det afsluttende element på cand.merc.aud.-studiet ved Copenhagen Business School (CBS). Kandidatafhandlingen er oprettet som et forskningsprojekt ved Institut for Regnskab, Økonomistyring og Revision og vil derfor kunne være grundlag for videre forskning ved CBS. Vi vil gerne takke CBS for at have været behjælpelige med fremskaffelse af data vedrørende dimittender fra cand.merc.aud. der har ligget til grund for vores undersøgelse. Derudover vil vi sig tak til FSR for deres økonomiske støtte og hjælp med at rundsende følgebrevet til vores spørgeskemaundersøgelse. Vi vil også gerne takke Christina Rindom og Jan Falkensteen for at stille op til interviews og komme med input til afhandlingen i opstartsfasen. Endvidere tak til Lars Christian Huge for assistance i forbindelse med brugen af Inquisite til vores spørgeskemaundersøgelse samt løbende rådgivning. Slutteligt en tak til vores vejleder Kim Klarskov Jeppesen for støtte og sparring i vejledningsprocessen.

6

7 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Opgavens struktur Afgrænsning Metode Overordnet metode Sekundær data Primær data Interview design Spørgeskemaundersøgelsens design Datagrundlag for spørgeskemaundersøgelsen Indledning til behandling af den primære data (spørgeskemaundersøgelsen) Beskrivelse af undersøgelsens gennemførelse og respondenterne Bortfaldsanalyse og repræsentativitet Delkonklusion Baggrunden for cand.merc.aud. som den ser ud i dag Den historiske udvikling Det første cand.merc.aud.-studie Det nuværende cand.merc.aud.-studie Delkonklusion Hvad bliver der af cand.merc.aud erne Hvilke stillinger besidder cand.merc.aud erne Hvilke stillinger besidder cand.merc.aud erne revisionsbranchen Hvilke stillinger besidder cand.merc.aud erne økonomi og regnskab samt intern revision...38

8 2 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Hvad bliver der af cand.merc.aud erne ledere Hvad bliver der af cand.merc.aud erne øvrige stillinger Delkonklusion Analyse af sammensætningen af bestemte grupper Den kønsmæssige fordeling indenfor revisionsbranchen Den kønsmæssige fordeling alle respondenter Den kønsmæssige fordeling indenfor økonomi og regnskab Ledernes kønsmæssige fordeling indenfor økonomi og regnskab vs. revisionsbranchen Den uddannelsesmæssige baggrunds betydning Betydningen af dimittendernes revisionserfaring i forhold til lederstillinger Delkonklusion Bliver cand.merc.aud erne revisorer Blev cma erne revisorer Den uddannelsesmæssige baggrunds betydning Den kønsmæssige betydning Blev de SR Kønnets og uddannelsesbaggrundens betydning for SR erne Sammenhæng mellem uddannelseslængde og beskikkelse som SR Blev de RR Cma erne der forlod revisionsbranchen og deres begrundelse herfor Aldersfordeling Antal virksomheder cma erne har været ansat i efter cma Begrundelse for at forlade revisionsbranchen Delkonklusion Hvilke dele af deres uddannelse bruger cma erne i deres arbejde Revision Ekstern rapportering/regnskabsvæsen Internt regnskab Erhvervsret... 86

9 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Skatteret Ledelsesinformationssystemer Valgfag Delkonklusion Cma ernes tilfredshed med deres uddannelse Manglende fagområder på cand.merc.aud Cma ernes tilfredshedsgrad med studiet Ville cma erne vælge uddannelsen igen og ville de anbefale den til andre Forbedringsforslag til cand.merc.aud Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse...113

10 4 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Figuroversigt Figur 6.1 Antal cma-dimittender over tid Figur 8.1 Hvad er din nuværende stilling Figur 8.2 Hvad er din nuværende stilling - korrigeret Figur 8.3 Hvad er din nuværende stilling øvrige indenfor revisionsbranchen Figur 8.4 Hvad er din nuværende stilling opdeling af økonomi og regnskabsstillinger Figur 8.5 Hvad er din nuværende stilling opdeling indenfor intern revision Figur 8.6 Hvad er din nuværende stilling øvrige (ikke revisionsbranche, økonomi og regnskab eller intern revision) Figur 8.7 Hvad er din nuværende stilling - kønsfordeling indenfor revisionsbranchen Figur 8.8 Hvad er din nuværende stilling forholdsmæssig fordeling af mænd og kvinder.. 48 Figur 8.9 Hvad er din nuværende stilling forholdsmæssig kønsfordeling i branchen (SR og/eller RR) Figur 8.10 Hvad er din nuværende stilling - kønsfordeling indenfor økonomi og regnskab.. 50 Figur 8.11 Hvad er din nuværende stilling - kønsfordeling af lederne Figur 8.12 Hvad er din nuværende stilling - fordeling ud fra uddannelsesmæssig baggrund. 54 Figur 8.13 Cma'ernes gennemsnitlige ansættelsestid i revisionsbranchen i forhold til deres nuværende stillingsbetegnelse opdelt på HA og HD samt anførsel af antal virksomheder, de har været ansat i Figur 9.1 Cma'ernes ansættelse i revisionsbranchen Figur 9.2 Cma'ernes fordeling ud fra uddannelsesmæssig baggrund og ansættelsestid i revisionsbranchen Figur 9.3 Cma'ernes afsked med revisionsbranchen ift. SR-forløb Figur 9.4 Cma'ernes fordeling ud fra køn og ansættelsestid i revisionsbranchen Figur 9.5 SR'ernes fordeling ud fra køn og uddannelse Figur 9.6 SR'ernes sammenhæng med tiden for gennemførelse af cma Figur 9.7 RR'ernes fordeling ud fra køn og uddannelse Figur 9.8 Aldersfordelingen blandt cma'ere der har forladt revisionsbranchen Figur 9.9 Cma'ernes jobskift efter bestået cma Figur 9.10 Cma'ernes begrundelse for at forlade revisionsbranchen Figur 10.1 I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i revision - forholdsmæssig fordeling ml. revisionsbranchen, økonomi og regnskab samt øvrige udenfor revisionsbranchen... 80

11 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 5 Figur 10.2 Cma'ere i revisionsbranchen der i lav og meget lav grad i deres karriere har brugt det de lærte i faget revision fordelt på længden af deres ansættelse i revisionsbranchen set i forhold til totalen indenfor hver gruppe...81 Figur 10.3 I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i ekstern rapportering - forholdsmæssig fordeling ml. revisionsbranchen, økonomi og regnskab samt øvrige udenfor revisionsbranchen...84 Figur 10.4 I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i internt regnskab...85 Figur 10.5 I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i erhvervsret - forholdsmæssig fordeling ml. revisionsbranchen, økonomi og regnskab samt øvrige udenfor revisionsbranchen...86 Figur 10.6 Fordeling af dimittender der i høj og meget høj grad har anvendt erhvervsret i deres karriere fordelt på stillinger...87 Figur 10.7 I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i skatteret - forholdsmæssig fordeling ml. revisionsbranchen, økonomi og regnskab samt øvrige udenfor revisionsbranchen...88 Figur 10.8 I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i ledelsesinformationssystemer - forholdsmæssig fordeling ml. revisionsbranchen, økonomi og regnskab samt øvrige udenfor revisionsbranchen...90 Figur 10.9 Oversigt over de hyppigst valgte valgfag...91 Figur Cma'ernes hyppigst valgte valgfag - forholdsmæssig fordeling...92 Figur 11.1 Fagområder cma'erne har manglet på studiet...95 Figur 11.2 Cma'ernes tilfredshed med studiet - forholdsmæssig fordeling af HA'ere og HD'ere i forhold til de samlede svar...97 Figur 11.3 Ville cma'erne vælge cma igen og ville de anbefale cma til andre...98 Tabeloversigt Tabel 7.1 Udviklingen indenfor uddannelsen til statsautoriseret revisor...31 Tabel 8.1 Flytning af svar fra gruppen "Andet" til øvrige grupper...33 Tabel 8.2 Bestanden af SR ere i 2000, 2004 og

12 6 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 1 Indledning Arbejdsmarkedet i dagens Danmark er utrolig dynamisk, forstået på den måde at folk i højere grad end tidligere skifter arbejde, og det er vores opfattelse, at folk i sjældnere grad bliver længe i deres nuværende stilling. Dette skal formentlig ses sammen med den frem til for nylig dalende arbejdsløshed, samt den store mangel på kvalificeret arbejdskraft, der gør det nemmere for folk uden videre at skifte til umiddelbart mere attraktive stillinger. Det hurtige skift fra det ene job til det andet, hænger dog også sammen med et skifte i generationer. Udviklingen er gået fra, at de tidligere tiders medarbejdere dvs. de 40-60årige og de 60-80årige var loyale og trofaste, når blot de fik faste rammer, blev belønnet og fik anerkendelse. Derimod vil den yngre generation, de 20-40årige, ikke tolerere snævre rammer, de er kræsne og fordringsfulde, og de forventer at bliver serviceret (Turac, INSPI nr ). Den seneste tids udvikling i den økonomiske situation sætter ovenstående betragtning en smule i et retrospektivt perspektiv, og det må forventes, at den igangværende finanskrise for en periode lægger en dæmper på lysten til at forlade det sikre til fordel for nye udfordringer i nye stillinger. Men det ændrer ikke ved det faktum, at ovenstående er en problematik, der igennem længere tid har præget debatten i Danmark. Dette gør sig i høj grad også gældende på arbejdsmarkedet for økonomiuddannede. Der er stor mangel på kvalificeret arbejdskraft, og mange får derfor ofte tilbud om job med højere lønninger eller bedre arbejdsvilkår. Dette billede er især kendetegnende for revisorbranchen, hvor det ses, at flere og flere skifter til den anden side af bordet, hvor der lokkes med højere lønninger og oftest noget kortere arbejdsdag, end dem man ser i revisorbranchen især under højsæsonen. Det er både nyuddannede cand.merc.aud ere (cma ere), cma ere med nogle års erfaring samt nye og ældre statsautoriserede revisorer (SR ere), der vælger at skifte branchen ud med en hverdag med mulighed for bedre work-life-balance. Men hvor mange cma ere vælger egentlig at tage skiftet, og hvilke stillinger ender de med at besidde?

13 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 7 Det har i længere tid været et emne, der har været oppe i revisionsbranchen, og der er gennem den senere tid blevet rettet stor fokus på rekruttering og i høj grad også på fastholdelse af medarbejdere, men trods det er emnet endnu ikke behandlet i dybden. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) har blandt andet etableret Braintrain for at støve revisorers image af over for de unge og for at tiltrække dem til branchen. Desuden arbejdede FSR og revisionsbranchen gennem en periode med et fastholdelsesudvalg, der skulle undersøge, hvorfor folk valgte revisionsbranchen fra, og hvad der skulle til for at gøre det mere attraktivt for de ansatte for at blive i branchen. Fastholdelsesudvalget blev etableret efter, at man i en periode havde haft en arbejdsgruppe, der havde fokus på kvinder i revisionsbranchen, et område der blev rettet fokus på efter Christina Rindoms afhandling Hvorfor er der så få kvindelige revisorer i Danmark? fra , der belyste omfanget af kvinder i branchen, der valgte andre veje samt nogle af de overvejelser, de havde gjort sig i forbindelse med deres skifte. I forbindelse med vores frivillige arbejde i studienævnet for cand.merc.aud. (cma) på Copenhagen Business School (CBS) og i REVIFORAs uddannelsesudvalg, er vi ofte stødt på spørgsmålet Hvad bliver der af de færdige cma ere?. Det synes at have stor interesse, idet svaret bl.a. kan bruges til markedsføring overfor de studerende men også kan belyse, hvad cma-uddannede bruger deres uddannelse til. Med vores baggrund i studienævnet har vores interesse i spørgsmålet også været at undersøge, hvilke dele af deres uddannelse dimittenderne bruger i deres nuværende stillinger, og om der evt. er noget, de føler, de mangler, som kunne være en oplagt del af studiet. Cand.merc.aud.-studiet går også under sin gamle betegnelse revisorkandidat-uddannelsen som er berettiget i det, at uddannelsen er det teoretiske grundlag for den statsautoriserede revisoreksamen (SR-eksamen) (jf. kapitel 7 Baggrunden for cand.merc.aud. som den ser ud i dag). Men det ændrer ikke ved den overbevisning, at en stor del af dimittenderne fra cma ikke bliver i revisionsbranchen, at mange af dem aldrig når så langt som til at blive statsautoriseret revisor, og at det heller ikke er garanti for, at de bliver i branchen. Dette leder os frem til nedenstående problemformulering. 1 Christina Rindom, interview den 26. august 2008.

14 8 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 2 Problemformulering Gennem en kvantitativ empirisk analyse af dimittender fra cma på CBS i perioden ønsker vi at belyse, om cma i virkeligheden uddanner revisorkandidater, eller om der er tale om en meget mere vidtfavnende økonomisk uddannelse. Længe har det været alment kendt i revisionsbranchen, at cma-studiet kvalificerer dimittenderne til at besidde mange andre stillinger indenfor økonomi og ledelse end blot som revisor, men der er ikke tidligere lavet grundige studier af, hvilke stillinger der derudover appellerer til cma erne, og hvilke dele af deres uddannelse, der kvalificerer dem til at besidde disse stillinger. Vores ønske med denne opgave er at belyse resultatet af de valg cma ere foretager sig for så vidt angår deres karrierevej, da det er vores opfattelse, at der i revisionsbranchen og på uddannelsesinstitutionerne er et bredt ønske om og et behov for at forstå sammensætningen af den masse, der går under betegnelsen cand.merc.aud ere. I denne afhandling ønsker vi således at belyse følgende 3 punkter. 1. Hvordan er cand.merc.aud. uddannelsen opbygget, og hvad er dens formål? - Hvorledes har uddannelsen som teoretisk grundlag for den statsautoriserede revisoreksamen udviklet sig gennem tiden? 2. Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? - Hvilke stillinger besidder de i dag? - Bliver de revisorer? - Bliver de statsautoriseret? - Hvor længe bliver de i branchen? 3. Hvilke dele af deres uddannelse gør de brug af i deres arbejde? - Er der noget, de føler, de mangler? Det første punkt vil blive belyst gennem en beskrivelse af udviklingen af cma-studiet gennem tiden, herunder en beskrivelse af nogle af de overvejelser, der har ligget til grund for denne udvikling samt, hvilke aktører der har indflydelse på en sådan udviklingsproces. Under det andet punkt ønsker vi at opstille en beskrivelse af, hvilke karrierevalg en cma er gør sig herunder, hvem og hvor mange der er i revisionsbranchen samt, hvor i forløbet fra

15 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 9 studerende på cma og gennem resten af deres karriereforløb, at dimittenderne typisk forlader branchen, og hvilke stillinger de så besidder i stedet. Spørgsmålet vil i høj grad blive forsøgt besvaret gennem en undersøgelse af, om der er trends, der indikerer, at der er tale om kritiske øjeblikke i deres karriere, og om der er stillinger, der i højere grad end andre appellerer til cma-uddannede. Det vil i forbindelse med identificering af disse trends blive forsøgt at identificere, om det er muligt at rangordne cma ernes stillinger uden for revisionsbranchen efter, hvor mange års erfaring de har haft inden for revisionsbranchen. Det ønskes i den forbindelse også at afdække, om der er årsagsforklaringer, der går igen hos de cma ere, der har skiftet branchen ud med en stilling på den anden side af bordet. Som det sidste punkt ønsker vi at undersøge, hvilke dele af deres uddannelse der kvalificerer dem til at besidde den stilling de har i dag. Dette gøres ved at undersøge, om der kan identificeres generelle tendenser for, hvilke dele af sin uddannelse en cma er bruger i sin senere karriere, og om der kan der siges noget entydigt om, hvad cma erne mener, de med fordel kunne have lært under deres uddannelse, som de har haft brug for i deres karriere. Slutteligt ønsker vi at opstille nogle generelle overvejelser om, hvad der bliver af cma erne, hvilke typer af stillinger deres uddannelse henvender sig til samt tage stilling til, om der er generelle tendenser til, hvorfor de forlader revisionsbranchen, samt om det er specielle områder af deres uddannelse, der kvalificerer dem hertil eller om det netop er en baggrund fra en bred økonomisk uddannelse, der giver sig udslag i dette.

16 10 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 3 Opgavens struktur På baggrund af ovenstående indledende overvejelser og problemformulering er nedenstående struktur fastlagt for opgaven. Hvorfor ser CMA ud som den gør? Hvad er tanken/dens mål og hvem er tænkt som aftager? Teori om spørgeskemaer og interviewteknink Spørgeskemaundersøgelse Analyse Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Hvilke dele af deres uddannelse bruger cand.merc.aud erne i deres arbejde? Hvilke stillinger besidder de i dag? Blev de revisorer? Hvor længe blev de i branchen? Blev de SR? Konklusion: Hvad laver de? Hvilke dele af uddannelsen bruger de? Stemmer det med tanken bag CMAs opbygning? Perspektivering

17 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 11 4 Afgrænsning Til præcisering af ovenstående problemformulering skal det pointeres, at vi i denne opgave alene vælger at se på cma-dimittender fra CBS. Dette skyldes til dels, at dataadgangen er begrænset af, at der skal laves et udtræk fra de studieadministrative systemer, som skal sammenkøres med cpr-registeret. Da det drejer sig om personfølsomme data, er det ikke uden videre muligt for uddannelsesinstitutionerne at lave en sådan samkøring og ej heller at udlevere data til brug for en undersøgelse af den slags, vi gennemfører her. Undersøgelsen er derfor etableret som et forskningsprojekt på CBS med vejleder Kim Klarskov Jeppesen som dataansvarlig, for at få adgang til navne og adresser på dimittender fra CBS. Selvom det i undersøgelsesøjemed kunne være meget interessant at lave en landsdækkende undersøgelse, da man kunne forestille sig at en inddeling i respondenterne på baggrund af geografisk placering ville kunne afdækkende spændende iagttagelser vedr. karrierevalg, er det altså ikke vurderet muligt indenfor denne opgaves rammer. Det er desuden vurderet, at omfanget af undersøgelsen ville blive uforholdsmæssigt stort ved at medtage de øvrige uddannelsessteder. Vores datagrundlag på CBS består af ca dimittender, og det vurderes på den baggrund, at der kan udarbejdes en meget interessant undersøgelse. Om end den kun vil være repræsentativ for cma ere, der er dimitteret fra CBS, vurderes det, at den i mange henseende kan betragtes som en generel rettesnor for cand.merc.aud-uddannedes karriere. Denne opgave er desuden naturligt afgrænset i sin begrænsning af tilgangen til data fra CBS. CBS s register over dimitterede cma ere går ikke længere tilbage end Det kan derfor fremhæves, at resultaterne af vores indledende forespørgsler på CBS, vedrørende adgang til data og dermed afgrænsning af undersøgelsesenheden (Andersen, 1999, s. 165), er sket forud for vores problemformuleringsfase, og afgrænsningen har derfor været grundlag for problemformuleringen.

18 12 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Det er vurderet, at denne afgrænsning ikke har en indvirkning på undersøgelsen, da vores tilgængelige data dækker hele perioden for cand.merc.aud. frem til 2007, idet studiet blev oprettet i 1984, og de første dimittender er således fra Ud fra den betragtning, at man tidligst kan have været færdig med sin cma i en alder af 23 år 3, dækker undersøgelsen således minimum respondenter op til alderen 45 år. Det skal hertil bemærkes, at HD ernes forløb er længere og dermed vil give en højere minimumsalder, såvel som det må forventes, at det ikke er majoriteten, der er færdige som 23årige. Det er således som minimum lidt over halvdelen af arbejdsstyrken 4, vi dækker, men som set i ovenstående er det hele populationen af cma ere fra CBS, vi dækker. Det vurderes på den baggrund, at det er muligt at gennemføre en bred undersøgelse af cand.merc.aud ere dimitteret fra CBS. Vi har i vores undersøgelse spurgt ind til cma ernes lønniveau, idet, vi ud fra vores kendskab til revisionsbranchen, mener dette kunne have relevans i en senere undersøgelse af dimittenderne i en sammenligning mellem revisionsbranchen og stillinger udenfor branchen. Vi vil dog afgrænse os fra at gennemgå dette spørgsmål nærmere i vores opgave, idet, vi udelukkende mener, løn, i forhold til vores problemformulering, har relevans for dimittendernes begrundelse for at forlade revisionsbranchen. Selve lønniveauet finder vi derfor ikke relevant, da det er meget subjektivt, hvad man vurderer som et passende lønniveau. Da den problemstilling, vi ønsker at behandle i denne opgave, er en problemstilling, der til dels har været meget aktuel gennem en længere årrække, og i den grad stadig er det i dag, vælger vi ikke at konkludere nærmere på, hvilken betydning den nuværende finanskrise vil få på cma ernes karrierevalg i en nærmere fremtid. I stedet vil vi fokusere opgaven på de tilkendegivelser, der var gældende på tidspunktet for afvikling af undersøgelsen. Således ikke forstået, at vi benægter, at finanskrisen vil få en effekt på cma ernes karrierevalg i en periode, men det er vores klare opfattelse, at det ikke ændrer ved aktualiteten af vores problemstilling på nuværende tidspunkt såvel som i fremtiden. 2 Jf. kapitel 7 Baggrunden for cand.merc.aud. som den ser ud i dag. 3 Skolestart som 5årig, 10 års skolegang i folkeskolen, 3 års gymnasial uddannelse og slutteligt 5 års HA+cma. 4 Arbejdsstyrken er her defineret i overensstemmelse med Danmarks Statistik som år.

19 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 13 5 Metode 5.1 Overordnet metode I denne opgave ønsker vi at bidrage med ny viden om den gruppe i samfundet, der er karakteriseret ved, at alle individer i gruppen er dimitteret som cma fra CBS. Vi bevæger os i denne opgave derfor inden for den samfundsvidenskabelige metodelære (Andersen 1999, s ). De kundskabsmæssige formål, vi benytter os af, er det beskrivende formål samt det forklarende og forstående formål (Andersen 1999, s. 23). Disse formål bidrager til besvarelse af vores problemstilling, hvor vi netop ønsker at beskrive, hvordan gruppen er sammensat på undersøgelsestidspunktet samt de karrierevalg gruppen af dimittender har foretaget, således at det er beskrivelser i både nutid og datid. Vi ønsker ydermere, ud fra en hermeneutisk synsvinkel, at forstå nogle af de faktorer, der har udløst individernes valg, men vi ønsker i høj grad også at identificere evt. trends og årsagssammenhænge i undersøgelsesgruppen. Vi benytter os på den måde såvel både af et forstående og et forklarende kundskabsmæssigt formål. Vores primære dataindsamlingsmetode vil være kvantitativ. Vi bygger således vores analyse på en spørgeskemaundersøgelse blandt dimitterede cma ere fra CBS i perioden Vores kvantitative dataindsamling suppleres af sekundær litteratur, der skal underbygge vores forståelse af de fænomener og årsagssammenhænge, der identificeres i forbindelse med vores analyse. Undersøgelsen, der ligger til grund for vores analyse, er et bagudrettet forløbsstudie, der er kendetegnet ved at de oplysninger, der anvendes til det dynamiske studie, etableres ved at spørge personer om hændelser eller forløb i fortiden (Andersen, 1999 s. 161). Denne metode kan have sine ulemper i, at folk ikke fuldt erindrer det hændelsesforløb, vi netop forsøger at afdække. Dette skyldes blandt andet at rationalitetsnormen i samfundet gør, at man generelt har en tendens til at beskrive hændelser mere rationelle end de egentligt var (Andersen, 1999 s. 161).

20 14 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Referencehenvisninger sker ved hjælp af Harvard-metoden eller den samfundsvidenskabelige metode (H. M Barstad, 2004). Hvis en reference er placeret efter en afsluttet sætning gælder henvisningen enten hele teksten, det foregående afsnit eller teksten efterfølgende den forrige reference og frem til den aktuelle reference. Er referencen placeret efter et ord, gælder henvisningen kun dette ord. En samlet litteraturliste findes bagest i opgaven. Noter, der forekommer i enkelte afsnit, er placeret nederst på den pågældende side og er fortløbende nummereret. Det samme gør sig gældende for figurer, diagrammer og billeder, der hver især er fortløbende nummereret indenfor kapitlet. Bilag og interviewguides, der er anvendt undervejs i projektforløbet, er samlet som bilagsmateriale til opgaven, som der vil blive henvist til, der hvor det anvendes. 5.2 Sekundær data Sekundær data benyttes i denne opgave primært til validering og understøttelse af vores primære data. Data af kvalitativ art, vedrørende kønsfordelingen i revisionsbranchen, er indhentet fra statistiske oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og disse data beskriver fordelingen blandt SR ere. Data til analyse af kønsfordelingen i hele populationen er baseret på udtræk fra CBS s fortegnelser over dimittenderne. Andelen af partnere i et revisionsselskab i populationen er analyseret på baggrund af en analyse af PricewaterhouseCoopers personalefortegnelse. I afhandlingen benytter vi os desuden af artikler og informationssøgning på internettet som sekundær litteratur. Det skal fremhæves, at disse kilder kan være af svingende kvalitet, men det vurderes, at dette afhjælpes gennem at søge flere kilder samt, at disse kilder ikke ligger til grund for vores konklusioner, men alene understøtter de konklusioner, vi når frem til på baggrund af vores primære analyse. Det er således generelt for afhandlingen, at konklusionerne er baseret på primær data fra vores spørgeskema undersøgelse.

21 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Primær data Formålet med indsamlingen af primær data, er i overensstemmelse med vores problemstilling, at klarlægge dimittendernes efterfølgende karrierevalg samt deres opfattelse af det udbytte, de har fået fra deres studie. Det er valgt at indsamle primær data, da der ikke tidligere er lavet en undersøgelse af denne problemstilling og for derigennem at kunne bidrage med en nyskabende beskrivelse af den gruppe, der er dimitteret fra CBS med en cma samt for at konkludere på generelle tendenser eller opfattelse i denne gruppe. Det er valgt at indsamle primær data på to måder. Gennem delvist strukturerede interviews (Andersen 1999, s. 206) indsamles data til brug for uddybende forståelse for enkelte af delområderne i dette speciale samt til brug for vores indledende overvejelser om, hvilke spørgsmål der kunne være interessante at stille i vores spørgeskemaundersøgelse. Og gennem en spørgeskemaundersøgelse indsamles data til brug for at afdække problemstillingerne, som er afhandlingens primære omdrejningspunkt. Designet af de to metoder til indhentelse af primær data er gennemgået i det efterfølgende Interview design Som nævnt i ovenstående har vores interviewfase til formål til dels at afdække nogle af opgavens problemstillinger, men i høj grad også at fungere som baggrundsviden forud for indsamling og analyse af opgavens primære omdrejningspunkt spørgeskemaundersøgelsen. Store dele af vores forståelse om emnet er skabt løbende gennem vores studietid og gennem vores deltagelse i studienævn og REVIFORA. Men i direkte forbindelse med dette projekt, har vores ønske været at udvide denne forståelse gennem interviews med cma ere med stor interesse for netop dette område. De personer, vi har valgt at lave interview med, vil vi betegne som personer med en høj indsigt i mange af de forhold, der ligger til grund, eller på anden måde har relevans, for denne undersøgelse. Således er det valgt at afholde interview med Jan Falkensteen, Rigsrevisionen, som har en dybdegående viden om cma-studiets opbygning gennem sin aktive deltagen i Foreningen af Yngre Revisorer (FYR)(i dag REVIFORA) og fakultetsstudienævnet i sluthalvfjerdserne og

22 16 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? begyndelsen af firserne. Det er i netop denne periode, cma-studiet og adgangskriterierne for HD-studerende blev grundlagt i sin nuværende form 5 og ligeledes begyndelsen af den periode, der afgrænser vores population 6. Den anden person er Christina Rindom, GCI Mannov, som med sin kandidatafhandling på cma fra december 2000, i høj grad ydede et bidrag til debatten om fastholdelse i revisionsbranchen og var en aktiv del i oprettelsen af FSR s fastholdelsesudvalg. Christina Rindoms kandidatafhandling var dog centreret omkring fastholdelse af kvinder i revisionsbranchen, men hendes engagement i debatten efterfølgende og hendes kendskab til udarbejdelse af en lignende undersøgelse, oven i købet på et udsnit af den population vi beskæftiger os med her gør, at hun kan bidrage til besvarelse af opgavens problemstilling, men også til at give os et nuanceret syn på opgavens problemstilling forud for udarbejdelsen af vores spørgeskemaundersøgelse. Ved at foretage personlige interviews er der mulighed for i højere grad at lade respondenterne få en forståelse af emnet for undersøgelsen og gøre dem fortrolige her med. I den indledende fase har vi derfor lagt stor fokus på at skabe en god kontakt og tiltro hos vores informanter (Andersen, 1999, s. 219) ved at fremsende dem information om os og vores baggrund for at udarbejde denne undersøgelse, undersøgelsens formål og beskrivelse af de emner, vi ønskede at behandle med dem. I forbindelse med gennemførslen af interviewene har vi benyttet os af en interviewguide indeholdende de overordnede spørgsmål, som vi ønskede behandlet i løbet af vores interviews 7. I vores design af interviews har vi benyttet os af det delvist strukturerede interview, men med enkelte, så åbne og generelle spørgsmål, at visse dele af interviewet havde karakter af informantinterview (Andersen, 1999, s ). Dette er blandt andet valgt ud fra den betragtning, at visse af de emner, vi ønskede at berøre, ikke var mulige for os at observere selv. F.eks. var vi interesseret i at forstå, hvordan Jan 5 Der henvises til kapitel 7 Baggrunden for cand.merc.aud. som den ser ud i dag 6 Jf. afsnit Datagrundlag for spørgeskemaundersøgelsen 7 Interviewguides for de enkelte interviews er vedlagt som bilag 3.

23 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 17 Falkensteen havde oplevet den proces, der var i forbindelse med ændringen af cma-studiet i begyndelsen af firserne således forstået, at vi i dele af interviewet mente, at vi kunne opnå en øget informationstilgang ved at lade respondenterne snakke helt uden rammer. Det åbne og ustrukturerede interview giver os ligeledes mulighed for løbende at fortolke og forstå de emner, der behandles, og spørge uddybende for at opnå en større klarhed i det indsamlede data (Boolsen, 2004 s ). Vi vurderer, at dette sammen med vores forberedelse af informanterne sikrer os en høj grad af kvalitativ data til brug for vores undersøgelse. De personlige interviews har dog en mindre ulempe i, at den direkte personlige kontakt mindsker informantens anonymitet (Andersen, 1999 s. 218), men det vurderes, at dette i denne situation ikke vil indsnævre informanternes villighed til at give deres meninger tilkende, da emnerne ikke kan betegnes som følsomme. I forbindelse med interviewene har vi desuden tilstræbt at forholde os neutrale for ikke at påvirke informanternes svar. Da vi kun i et relativt begrænset omfang gør direkte brug af interviewene, er det valgt ikke at vedlægge transskriberinger af interviewene Spørgeskemaundersøgelsens design Som det delvist fremgår af ovenstående, samt vores problemstilling, er vores primære kilde til viden i denne opgave indsamling af primær data i en spørgeskemaundersøgelse. Motivationen for denne tilgangsvinkel er bl.a. at adgangen til sekundær data på dette område er meget begrænset, da der, os bekendt, ikke tidligere er lavet undersøgelser af samme omfang. I modsætning til det ustrukturerede interview, giver det tidsmæssige omfang af en spørgeskemaundersøgelse, i meget højere grad mulighed for at teste et afgrænset antal variabler på et større antal individer (Andersen, 1999 s. 155). Det er dog en forudsætning for opnåelse af brugbare kvantitative data, at der lægges stor fokus på niveauet af struktur og standardisering og dermed forholdsmæssigt mere tid i forberedelsesfasen (Boolsen, 2004 s ).

24 18 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Denne fokus på forberedelsesfasen udspringer i et ønske om, at undersøgelsen skal producere sammenlignelige data, som gør os i stand til at beskrive forskellige fænomener og identificere eventuelle trends i populationen. Sammenlignelige data fra en spørgeskemaundersøgelse opnås blandt andet ved at respondenterne udsættes for tilnærmelsesvis samme stimulans fra undersøgerens side gennem de spørgsmål, som undersøgelsen indeholder og dermed ikke er påvirket af interviewerens fremtræden. Der er dog også ulemper tilknyttet til denne fremgangsmåde, da det afskærer intervieweren for at komme med uddybende forklaringer eller præciseringer af et emne. Der er derfor lagt fokus på at formulere spørgsmålene i et klart og tydeligt sprog således, at risikoen for fejltolkning minimeres. Det vurderes desuden, at der sker en vis minimering af denne risiko ved, at respondenter og interviewer er uddannet fra den samme uddannelsesinstitution og derfor kan antages i en vis grad at have samme forståelse af forskellige terminologier (Rindom 1999). I forberedelsen er det, gennem test af spørgeskemaet på personer med interesse inden for området og samme uddannelsesmæssige baggrund som populationen 8, tilskyndet at gøre spørgsmålenes formulering så klar og entydig som mulig forud for gennemførelse af undersøgelsen. En anden ikke uvæsentlig ulempe ved spørgeskemaundersøgelser er risikoen for, at folk ikke svarer (Andersen, 1999 s. 215), da en vis mængde svar er nødvendige for at man med statistik sikkerhed kan udtale sig om hele populationen. Denne problemstilling er forsøgt afhjulpet ved at oparbejde en høj grad af professionalisme i forbindelse med præsentationen af undersøgelse over for respondenterne. 8 Testpersonerne er bl.a. fra REVIFORAS bestyrelse, udvalgte personer i FSR s faglige afdeling, en cma er, en SR, Christina Rindom og vejleder Kim Klarskov Jeppesen

25 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 19 Det er valgt at lave selve spørgeskemaundersøgelsen elektronisk. Dette skyldes blandt andet undersøgelsens omfang 9, såvel som den forenklede tilgang til databehandling der opnås ved at indsamle data i elektronisk format. Det er desuden vurderet, at populationen er så bekendt med brugen af IT fra deres dagligdag og gennem lignende spørgeskemaer, at det ikke vil virke hæmmende, at spørgeskemaet skal udfyldes elektronisk, og derfor ikke i sig selv vil være årsag til bortfald. Ved at opbygge spørgeskemaet elektronisk opnås desuden en række andre fordele. Det giver blandt andet mulighed for at strukturere spørgeskemaet, så vi på baggrund af de afgivende svar kan målrette spørgsmålene til de enkelte respondenter, således at respondenterne alene præsenteres for spørgsmål, der er relevante for dem og ikke skal bladre frem til det næste relevante spørgsmål. Denne design mulighed, sammen med mulighed for at aktivere tvunget svar, er i høj grad med til at minimere det interne bortfald (Andersen, 1999, s. 215), da det giver os mulighed for at styre, hvilke spørgsmål vi kan acceptere, alle ikke svarer på. Man kan således sige, at det giver mulighed for at opstille grænser for det interne bortfald. I vores design og analyse af spørgeskemaet har vi benyttet os af Uni-C s internetbaserede spørgeskemaprogram gennem Inquisite og har både i design- og analysefasen fået assistance fra chefkonsulent Lars Huge. Denne assistance har i høj grad ligeledes medvirket til et professionelt design og layout baseret på deres erfaringer. Da vi i vores datagrundlag ikke har haft mulighed for at få dimittendernes mailadresser, skabes den første kontakt med respondenten gennem en invitation (eller følgeskrivelse) til deltagelse i undersøgelsen. Undersøgelsen er blevet godkendt som forskningsprojekt på CBS, således at den indsamlede data kan indgå i videre forskning. Det fremgår derfor af følgeskrivelsen, at der er tale om en undersøgelse som led i forskning på CBS, men at den også skal danne grundlag for en kandidatafhandling. 9 For gennemgang af undersøgelsens omfang henvises til afsnit Datagrundlag for spørgeskemaundersøgelsen

26 20 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? FSR har været behjælpelige i forbindelse med input til undersøgelsen, såvel som med midler til rundsendelsen, hvorfor det ligeledes fremgår af følgeskrivelsen, at de er en aktør i undersøgelsen. Begge institutioner fremgår af brevhoved med logo, hvilket er bevidst valgt i overensstemmelse med vores ønske om at lave en professionel præsentation af undersøgelsen såvel som, at deltagelsen af velkendte og respekterede institutioner øger svarprocenten (Andersen, 1999 s. 215). Som nævnt i ovenstående har det ikke været muligt for os at få adgang til dimittendernes mailadresser, hvorfor følgeskrivelsen er udsendt med post, indeholdende en web-adresse, login og password. Det må forventes, at der er en lille risiko for bortfald på den bekostning, men der er endnu ikke lavet tilstrækkeligt med studier af betydning heraf, til at kunne sige noget entydigt herom. Det er flere steder påpeget, at webbaserede spørgeskemaer ligefrem kan have en positiv indvirkning på svarprocenten, afhængigt af respondenternes fortrolighed med internettet (Gotved, 2006 s. 9 og Yun og Trumbo, 2000), men der er i disse undersøgelser ikke taget dybdegående stilling til den situation, hvor folk selv skal indtaste URL-adressen i webbrowseren for at komme til spørgeskemaet. Det vurderes, at villigheden hos respondenten til selv at skaffe sig adgang til undersøgelsen øges gennem ovenfor omtalte professionalisme. Der er derfor ligeledes lagt stor vægt på i følgeskrivelsen at præsentere undersøgelsens formål i et klart og tydeligt sprog, samt pointere væsentligheden af den enkelte respondents svar for at øge dennes interesse og villighed til at deltage i undersøgelsen. Som nævnt tidligere er der meget begrænset data på netop dette område, og omfanget af problematikken er derfor umulig af kvantificere. Respondentens første møde med spørgeskemaet er en velkomstside med en kort opsummering af formålet med undersøgelsen efterfulgt af en beskrivelse af, hvorledes man navigerer i spørgeskemaet samt pointering af, at alle svar behandles anonymt. I sin opbygning er spørgeskemaet tredelt. Det indledes med et afsnit af overordnet demografisk karakter efterfulgt af et afsnit, der omhandler karrierevalg, og det afsluttes med et afsnit omhandlende uddannelsen til cma er.

27 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 21 De overordnede demografiske spørgsmål skal tjene til at analysere på, om der kan identificeres eventuelle trends mellem disse i forhold til svarene i spørgeskemaets efterfølgende afsnit. Vi har i denne afhandling valgt ikke at vedlægge datamaterialet (resultaterne) fra spørgeskemaundersøgelsen, idet dette materiale er meget omfattende og derudover ikke giver noget egentlig overblik uden de filtre, vi har mulighed for at indsætte via programmet på internettet. Et udskrift af undersøgelsen vil derfor kun i meget lav grad underbygge de tal og diagrammer, vi gør brug af i analysen. Vi har derfor kun vedlagt selve spørgeskemaet se bilag Datagrundlag for spørgeskemaundersøgelsen I denne opgave er datagrundlaget for vores spørgeskemaundersøgelse defineret som alle, der er dimitteret med en cma fra CBS i perioden , som er den periode, for hvilken, CBS har elektronisk lagrede data om deres dimittender 10. CBS har været os behjælpelige med at lave et udtræk over dimittender i perioden og har lavet en samkøring af deres system med CPR-registeret og derigennem forsynet os med opdaterede adresser på deres dimittender. Forud for at adresselisten er udleveret til os har CBS foretaget en rensning af listen for afdøde personer. Det er på den baggrund vores overbevisning, at datagrundlaget er fuldstændigt, og at dataudtrækket i form af adresselisten indeholder alle personer i den population, vi ønsker at behandle. På baggrund af udtrækket fra CBS s systemer udgør den samlede population, vi beskæftiger os med i dette speciale, personer. Forud for samkøringen med CPR-registeret er der i overensstemmelse med CBS s juristers ønske indhentet overbevisning fra Datatilsynet om, at der måtte laves en sådan samkøring, til brug for udsendelse af vores spørgeskema. Da der i dette speciale ikke vil blive anvendt 10 Stillingtagen til den naturlige afgrænsning i datagrundlaget er beskrevet nærmere i kapitel 4 Afgrænsning.

28 22 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? personfølsomme data af nogen art jf. Persondataloven, har Datatilsynet oplyst, at der ikke er anmeldelsespligt for undersøgelsen 11. Da FSR og CBS viste stor interesse for vores undersøgelse og FSR desuden tilkendegav, at de gerne ville betale rundsendelsen, har vi valgt ikke at udvælge en stikprøve. Dette er blandt andet baseret på en vurdering af populationens størrelse og den, i denne sammenhæng, relativt begrænsede omkostning ved at sende ud til alle. Ved at vælge alle opnås der desuden en eliminering af den statistiske usikkerhed, der er forbundet med at udvælge et repræsentativt udsnit af en population i form af en stikprøve (Boolsen, 2004 s ). 6 Indledning til behandling af den primære data (spørgeskemaundersøgelsen) 6.1 Beskrivelse af undersøgelsens gennemførelse og respondenterne Fra november 2008 til januar 2009 gennemførte vi vores spørgeskemaundersøgelse blandt de i alt personer, der er dimitteret fra CBS i perioden fra Medio november blev brevene pakket og sendt ud fra FSR, og CBS var, som nævnt, os behjælpelige med at fremskaffe opdaterede adresser på alle dimittenderne gennem folkeregisteret. Spørgeskemaet være tilgængeligt på internettet i næsten 2½ måned for at opnå en så høj svarprocent som muligt. Da vi ved udgangen af januar 2009 gjorde spørgeskemaet inaktivt på internettet, havde vi modtaget svar fra 596 respondenter og opnået en svarprocent på 28%. Erfaringer med samfundsvidenskabelige spørgeskemaanalyser viser, at ved modtaget svar af ovenstående kvantum kan svarene betragtes som værende normalfordelte, samt at der i en undersøgelse med 600 respondenter vil være en statistisk usikkerhed på 2-3% 13, således at værdien for hele populationen, i et hvilket som helst spørgsmål, med 95% sikkerhed ligger inden for 2-3% point af den værdi, der fremgår af undersøgelsen. 11 Svar fra datatilsynet er vedlagt som bilag Se afsnit Datagrundlag for spørgeskemaundersøgelsen 13 Lars Huge, Chefkonsulent Uni-C

29 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 23 På baggrund heraf vurderes den opnåede svarprocent på et overordnet niveau at være tilfredsstillende Bortfaldsanalyse og repræsentativitet Som det fremgår af ovenstående har vi opnået en svarprocent på 28%, som ud fra en overordnet betragtning er vurderet som at være repræsentativ for populationen. Det er dog altid en central problemstilling i en spørgeskemaundersøgelse om, hvorvidt det eksterne bortfald har betydning for vurderingen af undersøgelsens resultat (Boolsen, 2004, s. 70). Da spørgeskemaet blev gjort inaktivt på nettet, fordelte de modtagne svar sig på de overordnede demografiske faktorer såsom køn, alder o. lign. som det fremgår af nedenstående. I respondentgruppen udgøres 26% af kvinder og 74% af mænd. Sammenlignes denne fordeling med den generelle fordeling i populationen, ser vi, at kvinder her udgør 28%. Og på baggrund heraf vurderes det, at vores respondenter ikke afviger væsentligt fra resten af populationen på dette område. Gennemsnitsalderen hos respondenterne er 39 år med en spredning på 6,6 år, hvilket betyder, at 95% procent af vores respondenter er i alderen 26 til 52 år. Denne fordeling af respondenterne stemmer fornuftigt overens med vores indledende betragtninger om populationen i forbindelse med den naturlige afgrænsning i datamaterialet 14. Det fremgår desuden, at den yngste respondent er 25 år og den ældste er 62. Dette kan umiddelbart give anledning til den betragtning, at gennemsnitsalderen hos respondenterne er for lav og derfor ikke repræsentativ for populationen. Undersøges denne betragtning nærmere ved at sammenholde med det data, vi har tilgængeligt for populationen, ses det, at der er en stigning af antallet af dimittender på de enkelte overgange over tid jf. Figur Se kapitel 4 Afgrænsning.

30 24 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Figur 6.1 Antal cma-dimittender over tid Antal dimittender På baggrund af ovenstående udvikling i årgangene kan gennemsnittet for dimittendåret beregnes til 1998, hvilket indikerer, at vi her genfinder den samme tendens i populationen, som vi gjorde indenfor gennemsnitsalderen i respondentgruppen. På den baggrund vurderes det, at der ikke er tale om en afvigelse i gennemsnitsalderen i respondentgruppen, men at det er generelt for populationen, at de yngre generationer vægter mere. I ovenstående fandt vi, at det gennemsnitlige dimittendår var Præcis det samme gennemsnit genfindes i respondentgruppen, og det vurderes på baggrund heraf, at respondentgruppen med hensyn til alder og dimittendår ikke afviger væsentligt fra populationen. Ved overordnet gennemgang af de resterende svar fra respondenterne er det konstateret, at der er en i øjenfaldende stor del af vores respondentgruppe, der er partnere i et revisionsselskab da, 18% har svaret, at de besidder denne stilling. Det vurderes, at dette resultat ikke vil genfindes i det eksterne bortfald, og at dette svar derfor vil have en indvirkning på undersøgelsens resultat. På den baggrund korrigeres der for dette i analysen alle steder, hvor det vurderes at have indvirkning 15. Da deres individuelle kommentarer kan være af interesse andre steder i analysen slettes respondenterne ikke fra undersøgelsen således, at deres kommentarer kan inddrages i analysen, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. 15 For den foretagne korrektion henvises til afsnit

31 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 25 Det vurderes, at der er en vis sandsynlighed for, at vi ser denne skævvridning i gruppen af partnere som følge af, at den problemstilling vi netop forsøger at afdække i denne afhandling, i en smule højere grad appellerer til dem end øvrige individer i populationen. I kraft er deres ledende rolle i revisionsselskaberne virker det ikke fjernt at antage, at netop de finder det interessant at forstå, hvad der bliver af cand.merc.aud erne, og derfor selv er motiveret til at svare på undersøgelsen. Som det fremgår af ovenstående, er det vores betragtning, at respondenterne ikke på andre punkter afviger væsentligt fra totalpopulationen, hvorfor korrektionen af antallet af partnere foretages forholdsmæssigt Delkonklusion I ovenstående har vi set, at respondentgruppen på demografiske faktorer ikke afviger væsentligt fra totalpopulationen, og vi antager derfor, at det er faktorer, der er undersøgelsen uvedkommende, der har bevirket bortfaldet. På den baggrund lægger vi til grund, at de modtagne svar kan anses som værende repræsentative, og at de konklusioner vi når frem til i denne afhandling, kan siges at være gældende for alle cma ere, der er dimitteret fra CBS i perioden Baggrunden for cand.merc.aud. som den ser ud i dag Et af formålene med vores spørgeskemaundersøgelse er at undersøge, hvilken del af cmauddannelsen dimittenderne har brugt i løbet af deres karriere. På baggrund heraf må vi nødvendigvis etablere en forståelse af, hvordan cma er opbygget, hvordan uddannelsen er kommet til at se ud, som den gør i dag, og hvordan den så ud tidligere. For at få en forståelse for dette, er vi også nødt til at se på vejen til statsautoriseret revisor, da denne unægtelig har været og stadig er nært forbundet med cma-uddannelsen. De følgende afsnit er skrevet primært med kilde i FSR s uddannelsesrapport samt interview med Jan Falkensteen, der i dag arbejder for Rigsrevisionen.

32 26 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 7.1 Den historiske udvikling Uddannelsen til SR går mange år tilbage faktisk næsten 100 år. Det startede ved, at den første eksamen for SR ere blev reguleret ved kongelig anordning af 25. juli Revisoreksamenen blev igennem årene frem til 1967 ændret et par gange, og i 1967 blev det ved betænkning nr. 448 af 1967 foreslået at revidere uddannelsen endnu engang. Der kom således en ny eksamensbekendtgørelse, og samtidig blev revisorkandidatstudiet oprettet også kendt som cand.merc. med revision som speciale. Uddannelsen blev oprettet 1. september 1968 ved Handelshøjskolen i København og i Århus og skulle være den teoretiske uddannelse til statsautoriseret revisor. FSR ønskede på daværende tidspunkt i højere grad en positionering af de statsautoriserede revisorer som fuldt akademiske medarbejdere på niveau med bl.a. advokater og ingeniører. Beslutningen om at ændre SR-eksamen var således en af bevæggrundene for at oprette cand.merc. med revision som speciale. Uddannelsen til statsautoriseret revisor blev et forløb i tre trin, der så således ud: 1. HA 2. Cand.merc. med revision som speciale 3. Eksamen for statsautoriserede revisorer. Eksamen omfattede tre skriftlige og to mundtlige prøver eller en såkaldt afløsningsopgave. For at blive indstillet til eksamen for statsautoriserede revisorer krævede bekendtgørelsen, at kandidaten havde udført revisionsarbejde i minimum 3 år på en statsautoriseret revisors kontor. På dette tidspunkt kunne alene dimittender med HA-baggrund, få adgang til cand. merc. med revision som speciale 16. Sideløbende med denne ordning var det muligt for dimittender med baggrund fra HD- Regnskab at blive indstillet til eksamen for statsautoriserede revisorer, hvis de bestod to særprøver i henholdsvis revision og i skat. 16 Bekendtgørelse nr. 630 af 6. december 1973.

33 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 27 Som det fremgår af ovenstående, havde man i forbindelse med oprettelsen af cand.merc. med revision som speciale lagt an til en ny måde at blive SR på. Der blev derfor lavet en overgangsordning for dem, der tidligere kunne blive indstillet til SReksamen på baggrund af HD-Regnskab og særprøverne i revision og skat, således at de skulle være færdige med særprøverne inden udgangen af 1983, og SR skulle være bestået inden Derefter skulle det ikke længere være muligt at blive SR med en HD-baggrund. Cand.merc. med revision som speciale var hermed blevet etableret som den eneste ordning, der skulle køre videre som en del af vejen til SR, således at SR-uddannelsen blev en akademisk uddannelse på samme måde som f.eks. uddannelsen til advokat. 7.2 Det første cand.merc.aud.-studie Som det fremgår af ovenstående skulle cand.merc. med revision som speciale erstatte HDregnskab og særprøverne i revision og skat, og man skulle således starte med HA og derefter læse 2 års cand.merc. for at have mulighed for at blive indstillet til den statsautoriserede revisoreksamen. Da man etablerede denne ordning regnede man med, at de studerende fra starten af 70 erne ville gå over til at læse HA frem for HD således, at der skete en flydende overgang fra en praktisk og teoretisk vej til en udelukkende teoretisk uddannelse til revisor. Dette blev, som det fremgår af det følgende, dog ikke tilfældet. En af årsagerne hertil var, at revisionsfirmaerne (både de små og mellemstore) var interesseret i, at de studerende også havde en sideløbende praktisk uddannelse, da kandidaterne dermed havde et højt niveau af praktisk og teoretisk viden, når de nåede frem til SR-eksamen. Dette skal måske ligeledes ses ud fra, at der i revisionsbranchen har været en lang tradition for netop denne form for elevforløb, og at traditionerne ikke bare var lige til at bryde med. HD ere kunne, som det fremgår af ovenstående, til trods for, at der tydeligvis var en forsat interesse fra revisionsbranchen i netop denne elevuddannelses videre eksistens, i perioden fra studiets etablering og frem, ikke få adgang til cand.merc. med revision som speciale, eller andre cand.merc. linjer for den sags skyld, idet deres uddannelse ikke ækvivalerede HA. Der blev derfor i februar 1980 nedsat et udvalg under det erhvervsøkonomiske fakultetsstudienævn, med blandt andre deltagelse af Jan Falkensteen, der skulle se på denne

34 28 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? problematik og vurdere, om man burde oprette en overgangsordning for HD ere således, at de kunne optages på cand.merc. En af aktørerne bag etableringen af dette udvalg var FYR, der netop havde henvendt sig til blandt andre Jan Falkensteen for at finde ud af, om man ved at arbejde inde fra på CBS kunne nå frem til en brugbar løsning på problematikken. Det var på daværende tidspunkt opfattelsen, at der ikke var ret mange HD ere, der ville være interesseret i at blive optaget på cand.merc. med revision som speciale, og det var udvalgets opfattelse, at det kun ville være nogle få specielt studieegnede HD ere, der ville søge om optagelse på kandidatstudiet 17. Det blev således udvalgets opgave at nå frem til en ordning, der skulle sikre, at de HD ere, der søgte om optagelse på cand.merc., var akademisk modne på niveau med HA erne såvel som at afdække på, hvilke områder HD-studiet havde uacceptable forskelle inden for de dimensioner, der var afgørende for HA-studiets egnethed som indgangen til kandidatstudiet. Resultatet af udvalgets arbejde mundede ud i en ny bekendtgørelse i 1984, hvor praktisk talt alle udvalgets anbefalinger vedrørende HD ernes optagelse på revisorkandidatuddannelsen var indarbejdet. Det var ligeledes ved denne bekendtgørelse, at dimittenderne fik retten til at betegne sig candidatus/candidata mercaturae et auditoris - cand.merc.aud. 18. Kravet for at give HD erne direkte adgang til revisorkandidatstudiet blev, at de skulle bestå en prøve i erhvervsøkonomi og i nationaløkonomi. Prøven i erhvervsøkonomi kunne erstattes af særskilt studieegnethedsbedømmelse af HD-hovedopgaven (BEK nr. 432 af , 4). Prøven i nationaløkonomi var i en vis grad et politisk kompromis, mellem betænkningsudvalget og lærer- og institutsiden, for at opnå den nødvendige opbakning til at give HD erne adgang til cma 19. Herudover skulle HD erne, for at opnå samme faglige bredde som HA erne, ved udgangen af studiets første år bestå en prøve i et bredt centralt driftsøkonomisk fag indenfor regnskab og finansiering (BEK nr. 432 af , 7). 17 Revideret betænkning, udvalget vedrørende HD-dimittenders overgang til cand.merc.-studiet, april Bekendtgørelse nr. 432 august 1984, Bekendtgørelse om revisorkandidatuddannelsen 19 Jan Falkensteen. Interview d. 19. august 2008.

35 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 29 Bortset fra at HD ere fremadrettet var sikret adgangen til cma og dermed også muligheden for at komme i forløb til SR, medførte den nye bekendtgørelse ikke de store ændringer fra cand.merc. med revision som speciale til cand.merc.aud. Man havde allerede i forbindelse med oprettelsen af cand.merc. linjen gjort meget fra undervisernes side for at lave en struktur, der kunne holde igennem mange år. Man arbejdede med en langsigtet model, og det var i lige så høj grad målet, at de studerende tilegnede sig kognitive evner ud over kendskab, forståelse og anvendelse af de nugældende forhold, som det var målet, at de studerende skulle tilegne sig evnen til at analysere ud fra fagenes kerne og identificere sig selv i en proces, der er fortløbende, samt lære at tilegne sig opdateret viden. Denne tilgang til indlæring, i opbygningen af studiet, harmonerer med, at uddannelsen i høj grad var målrettet forløbet til revisoreksamen, og at hovedaftageren var revisionsfirmaerne, men også aftagere inden for regnskabsbranchen, banker, forsikringsselskaber, intern revision, skatterådgivning, forskning mv. indgik i overvejelserne. 7.3 Det nuværende cand.merc.aud.-studie I slutningen af 70 erne sagde Robert Sloth Pedersen 20, at den omnipotente revisor var død, altså den revisor der kan alt indenfor faget den brede generalist. Derfor så man et behov for, at folk ikke lærte tingene som de var her og nu, men lærte at lære at koncentrere sig om det vigtigste og have værktøjerne til at tilegne sig konstant ny viden (Jan Falkensteen, august 2008) Ovenstående betragtning indgik i overvejelserne i forbindelse med udarbejdelsen af den første cma-bekendtgørelse fra 1984 og var i høj grad også en af grundtankerne i den næste store ændring i 2001, hvor man for alvor tog fat i behovet for specialisering allerede på cma-studiet, dog uden at afvige fra kravene om en akademisk uddannelse og til den videnskabelige metodelære. I 1999 udgav FSR deres rapport Revisoruddannelsens fremtidige struktur (FSR s uddannelsesrapport) og igen skulle en aktiv stillingtagen til cma-studiet fra en af branchens interessenter resultere i en ny bekendtgørelse. 20 Tidligere lektor ved Handelshøjskolen i København

36 30 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Uddannelsesrapporten var resultatet af en arbejdsgruppes overvejelser vedrørende fremtidens revisoruddannelse og revisoruddannelsens struktur set i lyset af udviklingen i branchen både nationalt og internationalt og indeholdte en række motiverede oplæg til bacheloruddannelsen (adgangskravene), cma-uddannelsen, den praktiske del, revisoreksamen og efteruddannelse. Arbejdsgruppen identificerede og anerkendte i højere grad end tidligere, at stigende internationalisering, øget kompleksitet i erhvervslivet, samt øget kompetenceniveau hos klienterne krævede øget specialisering hos revisorerne. Udvalgets arbejde mundede, som nævnt ovenfor, ud i en ny bekendtgørelse om revisorkandidatuddannelsen, hvor man, som tilbage i 1984, igen kunne genfinde praktisk talt alle arbejdsgruppens anbefalinger. Således blev strukturen i cma-uddannelsen ændret til at bestå af et etårigt forløb indenfor de obligatoriske kernefagområder, et halvårligt valgfagsforløb, hvor der er mulighed for begyndende specialisering samt et halvårligt afsluttende kandidatafhandlingsforløb. I uddannelsesrapporten var der, som nævnt, lagt vægt på et højt akademisk niveau, og at de studerende var velfunderet i den videnskabelige metode. På den baggrund var der lagt afgørende vægt på, at optagelseskravet til cma var en grundlæggende erhvervsøkonomisk, erhvervsretlig og samfundsøkonomiske uddannelse, som ikke var mindre en HA-niveauet, hvilket resulterede i en ændring i kravene til HD ernes optagelse på cma og en udvidelse af omfanget af HD-suppleringsfaget (det tidligere brede driftsøkonomiske fag). Kravet om beståelse af den erhvervs- og nationaløkonomiske prøve samt suppleringsfaget blev i 2001 omformuleret således, at HD erne skulle bestå én eller flere supplerende skriftlige prøver inden for erhvervsøkonomiske fagområder, for at tilnærme sig HA-uddannelsens bredde og dybde. Arbejdsindsatsen skulle svare til 20 ECTS-point som i det nuværende HDsuppleringsfag (BEK nr stk. 2. af ) 7.4 Delkonklusion På baggrund af ovenstående samt relaterede bekendtgørelser er udviklingen inden for uddannelsen til statsautoriseret revisor inddelt i 10 hovedperioder. For at bidrage til overskueligheden af den udvikling cma-studiet har gennemgået, har vi opstillet det i tabelform.

37 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 31 Tabel 7.1 Udviklingen indenfor uddannelsen til statsautoriseret revisor Nr. Periode Beskrivelse En omfattende revisorprøve En forenklet revisorprøve HD i regnskabsvæsen udgør efterhånden en væsentlig del af den teoretiske del Cand.merc. med revision som speciale udgør det teoretiske grundlag Cma-studieordning udgør det teoretiske grundlag. HD ere får adgang til cma, hvis de består prøve i erhvervs og nationaløkonomi, samt består bredt driftsøkonomisk fag Muligheden for at klage over afgørelser tilføjes til ovenstående bekendtgørelse Mulighed for at søge merit, optagelsesadgang for bl.a. cand.oecon., etablering af studienævn samt både skriftlig og mundtlig eksamen indenfor bekendtgørelsens fire fagområder tilføjes ovenstående Ny struktur i bekendtgørelsen såvel som i studieopbygningen. Opdeling i obligatoriske kernefagområder og valgfag, samt ændring til ét obligatorisk HD-suppleringsfag på 20 ECTS point for dimittender fra HD-Regnskab Den nugældende uddannelsesbekendtgørelse. Bekendtgørelser for de enkelte kandidatlinjer ophæves, og nærmere regler fastsættes i studieordningen indenfor rammerne af bekendtgørelsen Den nugældende revisoreksamensbekendtgørelse hvor cma udgør det teoretiske grundlag. Kilde: FSR s uddannelsesrapport 1999, opdateret med seneste ændringer. I ovenstående har vi identificeret og beskrevet en kontinuerlig proces i udviklingen af cmauddannelsen, der skal sikre revisorkandidaterne et højt akademisk niveau, evnen til at analysere indenfor kernefagområderne og evnen til at tilegne sig ny viden samt bygge videre på en begyndende specialisering fra cma-studiet. Der er igennem perioden ligeledes sket en løbende tilpasning af adgangskravene for HDstuderende til cma, som har sikret, at det, i branchen etablerede elevforløb og deltidsstudium, kunne vedblive at være en del af forløbet til revisoreksamen.

38 32 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Det fremgår ikke af bekendtgørelsen eller studieordningen for cma-uddannelsen, men et af målene med uddannelsen er at være det teoretiske grundlag for eksamen til statsautoriseret revisor, idet uddannelsen er et af kravene for at blive indstillet til SR-eksamen jf. revisoreksamensbekendtgørelsens 2 (BEK nr af 22. oktober 2008). Vi har hermed konstateret, at udviklingen i cma-uddannelsen i høj grad har været præget af initiativer i branchens interesseorganisation, som i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og øvrige interessenter har medført de behandlede ændringer i bekendtgørelserne om revisorkandidatuddannelsen. Vi har således opnået en forståelse for opbygningen af cmastudiet, som der ser ud i dag. 8 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne Et af formålene med denne opgave og med vores spørgeskemaundersøgelse er at beskrive hele populationen af cma-dimittender fra CBS i perioden og forklare, hvilke stillinger dimittenderne besidder i dag og dermed belyse om cma i virkeligheden uddanner revisorkandidater, eller om der er tale om en meget mere vidtfavnende økonomisk uddannelse. Vi forklarede i vores indledning, at vi havde en antagelse om, at mange revisorkandidater skifter arbejdet i revisionsbranchen ud med et arbejde på den anden side af bordet. Vi vil derfor ud fra respondenternes svar se, om denne antagelse er korrekt og i så fald, hvilke stillinger cma-dimittenderne så besidder. Som tidligere beskrevet mener vi, at undersøgelsens svarprocent gør, at vi er i stand til at udtale os om hele populationen og dermed lave en generel og repræsentativ analyse af hele populationen af cma-dimittender fra CBS. På baggrund af de opnåede resultater i spørgeskemaundersøgelsen vil vi i den kommende analyse beskrive cma erne, hvad der bliver af dem og hvilke faktorer, der spiller ind i forhold til karrierevalg. Med mindre andet er anført, vil alle tal og opgørelser i analysen stamme fra respondenternes besvarelser i undersøgelsen.

39 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Hvilke stillinger besidder cand.merc.aud erne Til brug for en overordnet analyse af de stillinger cma erne besidder, har vi sammenlagt flere af svarkategorierne fra spørgeskemaet (spørgsmål 10, Hvad er din nuværende stilling - se bilag 2) i nogle overordnede grupper, da det giver et bedre overblik i analyseøjemed. Vi har således lavet en samlet gruppe for personer, der besidder en stilling indenfor økonomi og regnskab. Denne gruppe dækker over personer, der har en stilling som f.eks. regnskabs/økonomichef eller controller. Derudover har vi også valgt at slå alle stillingsbetegnelserne indenfor intern revision sammen til en gruppe. Yderligere har vi manuelt flyttet 16 respondenter fra gruppen andet til gruppen økonomi og regnskab, idet vi mener, disse stillingsbetegnelser hørte under denne gruppe. På samme måde har vi fordelt 21 øvrige svar fra gruppen andet til andre grupper, som vi mener, de hører ind under. Tabel 8.1 Flytning af svar fra gruppen "Andet" til øvrige grupper Økonomi & Regnskab Ansvar for koncernrapportering CFO CFO (finance, it, legal & investor relation) Chief Operating Officer Head of financial compliance Director, økonomistyring Finance Manager Novartis AG Finance Project Manager Finanschef Group Finance Manager Director, Financial Controls, NYSE listed company Leder i en finansafdeling Projektleder på øk. projekter og koncernøkonom Projektmedarbejder i koncernøkonomifunktion Regional Finance Director Teamleder i koncernøkonomi IT-revisor Intern it-revisor i den private sektor Skattekonsulent Tax Manager Konsulent indenfor regnskab og økonomi Konsulent værdiansættelse Medejer af et revisionsfirma (partner) Direktør i eget ApS indenfor rev/regn/adm Partner (Ej medejer) i revisionsfirma Partner i Revisionsfirma (ikke medejer) Selvstændig reg. revisor Ansat i et revisionsfirma Konsulent men i et revisionsfirma Manager i skatteafdelingen i revisionsfirma Salgschef (rev.fa.) Strategy Manager i et revisions- og rådgivningsfirma Intern Revision Konsulent indenfor intern revision, kontroller og risk management Vicerevisionschef i den finansielle sektor Selvstændig indenfor andet end regnskab og økonomi Co-founder, managing partner, fashion company Direktør i ejet selskab Ejer af en produktionsvirksomhed Founder & CEO of own business Konsulent indenfor andet end regnskab og økonomi Corporate Finance M&A rådgiver IT sikkerhedschef Konsulent inden for business og bevidsthed Specialkonsulent

40 34 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Ved således at flytte respondenterne til en anden gruppe har vi reduceret størrelsen på andet fra oprindelig 10% til 4%. Af ovenstående Tabel 8.1 ses de flytninger vi har foretaget af respondenternes svar til de i spørgeskemaet foruddefinerede grupper. Efter disse flytninger kan vi opstille en fordeling af respondenternes stillinger. I Figur 8.1 ser vi, at gruppen økonomi og regnskab er den største gruppe med 35% af respondenterne. Som nævnt ovenfor besidder dimittenderne i denne gruppe en stilling i en økonomi- eller regnskabsfunktion. Vi kan dog ikke umiddelbart konkludere, at der er tale om personer, der har forladt revisionsbranchen til fordel for et måske økonomisk og tidsmæssigt mere attraktivt job, som vi beskrev i vores indledning. Vi er nødt til at opstille filtre på vores svar og lave yderligere analyser, hvilket vi vil gøre i de efterfølgende afsnit. Figur 8.1 Hvad er din nuværende stilling (N=596) 40% 35% 35% 30% 25% 20% 18% 24% 15% 10% 5% 0% Medejer af et revisionsfirma (partner) Ansat i et revisionsfirma 1% 1% IT-revisor Revisor i den offentlige sektor (Rigsrevisionen, Kommunernes Revision etc.) 5% Intern revision 2% Administrerende direktør Økonomi og regnskab 1% 2% 2% 1% 2% 1% 1% 0% 0% Medarbejder hos SKAT Selvstændig konsulent Selvstændig indefor andet end regnskab og økonomi Skattekonsulent Konsulent indenfor regnskab og økonomi Konsulent indenfor andet end regnskab og økonomi Adjunkt, lektor, professor eller anden form for underviser Pensionist Sygemeldt eller på anden måde midlertidigt eller permanent udenfor arbejdsmarkedet 4% Andet Når man ellers helt generelt ser på besvarelserne af spørgsmål 10, ser det umiddelbart ikke kritisk ud for revisionsbranchen. Det ses nemlig at 42% af respondenterne er i revisionsbranchen. Vi kan dog ud fra spørgsmål 15 i spørgeskemaet se, at 47% af respondenterne har svaret, at de stadig er i revisionsbranchen. Der må således være nogle personer indenfor grupper som IT-revisorer, konsulenter og skattekonsulenter, der også er ansat i et revisionsfirma, men som blot ikke udfører revisionsarbejde. Dimittenderne fordeler sig med 24%, der er ansatte i et revisionsfirma, som jf. ovenstående modsætningsvis må antages at være ansat i revisionsafdelinger, og 18% der er medejere/partnere i et revisionsfirma. Hvis vi herefter tager udgangspunkt i at 47%, jf. ovenfor, skulle være ansat i revisionsbranchen, og at 18% er medejere af et revisionsfirma, ville dette betyde at 38% af alle i revisionsbranchen skulle være medejere/partnere.

41 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 35 Da dette er højst usandsynligt 21, har vi forespurgt tre af de største revisionsfirmaer i Danmark, hvor mange med cma-baggrund, de har ansat i hele landet for at holde dette op imod antallet af partnere. 22 Revisionsfirmaerne har dog ikke kunne give os de ønskede oplysninger. Vi har derfor selv analyseret personalefortegnelsen i PricewaterhouseCoopers revisionsafdelinger og herudfra fundet de ønskede oplysninger. Det er vores klare formodning, at forholdet i dette firma tilnærmelsesvist må være det samme som i resten af branchen, og vi vil derfor indarbejde denne fordeling i vores videre analyse. Ud fra de fundne tal er vi kommet frem til, at forholdet mellem medejere og antal ansatte med cma-baggrund er mellem 1:5 og 1:4, således at andelen af partnere i revisionsbranchen udgør 20-25% af alle cma-dimittender i den samlede revisionsbranche, og ikke 38% som det fremgår af vores undersøgelse. Vi er således klar over, at undersøgelsen på netop dette spørgsmål ikke er repræsentativ, men som konkluderet under vores overordnede behandling under afsnit mener vi, at undersøgelsen er repræsentativ med hensyn til de øvrige spørgsmål. Vi vil derfor fremover, hvor det er nødvendigt, korrigere for disse tal i vores figurer, således at vi får en repræsentativ analyse af cma-dimittenderne. For at kunne analysere på spørgsmålet om dimittendernes stillinger og dermed belyse, hvad der bliver af cma erne, vil vi derfor tilpasse vores svar således, at vi tilnærmer os et medejer/ansat-forhold, der svarer til fordelingen i branchen. Med henvisning til vores tidligere argumentation for at andelen af medejere/partnere, der har besvaret vores spørgeskema, er meget stor og dermed giver en vis skævvridning af vores resultater, vil vi i det følgende korrigere for denne skævvridning. 21 Se afsnit Bortfaldsanalyse og repræsentativitet 22 Artikel fra Berlingske Nyhedsmagasin 23. januar 2009: Her er de største revisorer af Anders Rostgaard og Jens Ruskov Christensen, viser en opgørelse over de største revisionsfirmaer i Danmark. Heraf fremgår bl.a. antallet af partnere og antallet af ansatte., men da der ikke er oplyst uddannelsesbaggrund kan vi ikke bruge disse oplysninger i vores undersøgelse og har derfor forespurgt hos revisionsfirmaerne.

42 36 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Hvilke stillinger besidder cand.merc.aud erne revisionsbranchen For at skabe en mere korrekt fordeling i vores undersøgelse og et bedre billede af dimittendernes arbejdsmæssige stilling, bør antallet af respondenter, der har svaret, at de er medejere/partnere, derfor reduceres til 8% således, at vi fjerner den overskydende del af disse respondenter. Ved at fjerne respondenter fra denne gruppe, vil de øvrige grupper naturligvis ændres forholdsmæssigt. Vi ser dog ikke den store effekt på de små grupper, da indflydelsen af korrektionen på disse er minimal. De største forholdsmæssige ændringer ses således i de største grupper økonomiog regnskabsgruppen og i gruppen af personer, der er ansat i et revisionsfirma. Fordelingen vil efter korrektionen se ud som i nedenstående Figur 8.2. Figur 8.2 Hvad er din nuværende stilling korrigeret (N=531) 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 8% Medejer af et revisionsfirma (partner) 27% Ansat i et revisionsfirma 1% 1% IT-revisor Revisor i den offentlige sektor (Rigsrevisionen, Kommunernes Revision etc.) 6% Intern revision 2% Administrerende direktør 39% Økonomi og regnskab 1% 2% 2% 2% 2% 1% 1% 0% 0,2% Medarbejder hos SKAT Selvstændig konsulent Selvstændig indefor andet end regnskab og økonomi Skattekonsulent Konsulent indenfor regnskab og økonomi Konsulent indenfor andet end regnskab og økonomi Adjunkt, lektor, professor eller anden form for underviser Pensionist Sygemeldt eller på anden måde midlertidigt eller permanent udenfor arbejdsmarkedet 4% Andet Som følge af ovenstående korrektion, sker der en tilsvarende reduktion af personer ansat i revisionsbranchen jf. spørgsmål 15 i vores spørgeskema, således at andelen af personer, der efter vores regulering stadig er ansat i revisionsbranchen, nu er reduceret til 41%. Vi opnår herefter et forhold mellem medejere og ansatte i revisionsbranchen, der nærmer sig det forhold, der ud fra vores oplysninger er i revisionsbranchen. Vi burde nu ud fra denne fordeling kunne forklare, hvad der bliver af cma erne, og hvilke stillinger de besidder i dag. Som nævnt ovenfor er der efter korrektionen 41% af cma-dimittenderne, der er ansat i revisionsbranchen, hvilket fordeler sig med 8%, der er medejere og 27% der er ansatte. De øvrige 6% der har svaret, at de stadig er i branchen fordeler sig som vist i Figur 8.3.

43 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 37 Figur 8.3 Hvad er din nuværende stilling øvrige indenfor revisionsbranchen (N=29) 50% 45% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 17% IT-revisor 14% Revisor i den offentlige sektor (Rigsrevisionen, Kommunernes Revision etc.) 10% 10% Intern revision Skattekonsulent Konsulent indenfor regnskab og økonomi 3% Andet Figur 8.3 er udelukkende en fordeling af de personer, der har svaret, at de stadig er ansat i revisionsbranchen, men som ikke har svaret, at deres stilling er enten medejer (partner) eller ansat i et revisionsfirma. Figuren er udtryk for knap 6% af det samlede antal respondenter, som svarer til 29 personer. Det er således kun en lille del af respondenterne vi ser på. Ud fra figuren ser vi, som tidligere antaget, at personer indenfor IT-revision, skattekonsulenter og konsulenter indenfor regnskab og økonomi har svaret, at de er ansat i revisionsbranchen. Yderligere ses også, at personer indenfor offentlig revision og intern revision har svaret, at de stadig er i revisionsbranchen. Dette kan naturligvis ikke umiddelbart siges at være ukorrekt. Vi vil dog alligevel flytte disse respondenter fra gruppen, idet vi ikke definerer dem som værende i revisionsbranchen. Vores definition af revisionsbranchen omfatter udelukkende eksterne revisionsfirmaer med dertilhørende specialafdelinger. Dette vurderes også at være i overensstemmelse med den gængse holdning indenfor FSR samt, det vi definerer som, revisionsbranchen. Vi har i vores definition især taget udgangspunkt i definitionen som blev brugt i FSR s tidligere fastholdelsesudvalg, hvis mål bl.a. var at komme med anbefalinger til revisionsfirmaerne om, hvordan de kunne fastholde medarbejdere i revisionsbranchen. De henvendte sig således udelukkende til revisionsfirmaerne, og dermed definerede de disse som værende branchen.

44 38 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? På baggrund af vores definition af branchen, vælger vi derfor at korrigere for ovennævnte personer indenfor intern og offentlig revision. Resultatet heraf er, at den samlede andel af cma-dimittender fra CBS, der i dag er ansat i revisionsbranchen, bliver reduceret til 38% Hvilke stillinger besidder cand.merc.aud erne økonomi og regnskab samt intern revision Med udgangspunkt i vores resultater vedrørende spørgsmålet om, hvilke stillinger cmadimittenderne besidder, mener vi, at vi kan udtale os om hele populationen efter korrektionerne i ovenstående afsnit. Vi vil derfor igen se på Figur 8.2 og herudfra beskrive, hvilke stillinger cma erne besidder. Som vi fandt frem til tidligere, sidder 38% af cma-dimittenderne fra CBS i en stilling i et revisionsfirma, hvilket svarer til mere end hver 3. dimittend. Denne gruppe udgøres af 8%, der er partnere og 27%, der er ansatte i revisionen. Derudover fordeler de resterende 3% sig på IT-revisorer, skattekonsulenter og konsulenter indenfor regnskab og økonomi samt en enkelt person i en administrativ og ledende stilling. Som det fremgår af figuren er andelen af cma ere i økonomi- og regnskabsstillinger (39%) tilnærmelsesvis identisk med den samlede andel af dimittender, der sidder i revisionsbranchen. Hvis vi splitter denne gruppe op på de oprindelige titler, som de var stillet op i spørgeskemaet får vi følgende fordeling. Figur 8.4 Hvad er din nuværende stilling opdeling af økonomi og regnskabsstillinger (N=209) 35% 33% 30% 25% 25% 28% 20% 15% 10% 11% 5% 0% Økonomidirektør Økonomichef Regnskabschef Controller Regnskabs- og økonomimedarbejder 3% Det fremgår af Figur 8.4, at 64% af de personer, der sidder i en økonomi- eller regnskabsfunktion er ansat i en ledende stilling som enten økonomidirektør, økonomichef

45 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 39 eller regnskabschef. Dette svarer til, at 25% af cma-dimittenderne sidder som ledere indenfor økonomi- og regnskab. På samme måde har vi i Figur 8.5 opdelt gruppen intern revision i de stillinger, som vi havde listet i spørgeskemaet. Figuren viser fordelingen af de 6% af cma-dimittenderne, der er ansat indenfor intern revision. Figur 8.5 Hvad er din nuværende stilling opdeling indenfor intern revision (N=32) 60% 53% 50% 40% 41% 30% 20% 10% 6% 0% 0% Intern revisionschef i den offentlige sektor Intern revisor i den offentlige sektor Intern revisionschef i den private sektor Intern revisor i den private sektor Her ser vi, at den absolut største del (94%) af de interne revisorer er ansat i den private sektor. Vi ser også at 41% af cma erne, der arbejder indenfor intern revision besidder en chefstilling, hvilket overordnet set betyder, at 2% af cma-dimittenderne sidder i en ledende stilling indenfor intern revision Hvad bliver der af cand.merc.aud erne ledere Vi fandt i ovenstående afsnit at 25% af cma-dimittenderne sidder som leder indenfor økonomi- og regnskab og 2% af cma-dimittenderne sidder i en ledende stilling indenfor intern revision. Herudover ser vi af Figur 8.2, at 2% af dimittenderne er administrerende direktører. Hvis vi sammenholder dette med overstående tal omkring ledere samt med andelen af medejere/partnere i revisionsbranchen (8%), når vi frem til at ca. 37% af alle dimittender fra cma over tid sidder i en ledende stilling. Dette tal er formentlig et minimum, da der også er personer under gruppen andet, der sidder i en ledende stilling, men som vi ikke umiddelbart vurderede passede ind under en af de øvrige grupper.

46 40 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Hvad bliver der af cand.merc.aud erne øvrige stillinger Vi har i det foregående set på de største grupper af cma-dimittender, der består af revisionsbranchen (38%), økonomi- og regnskabsstillinger (39%) samt interne revisorer (6%), og vi har således set på, hvilke stillinger 83% af populationen besidder. For at runde den overordnede beskrivelse af cma-dimittendernes stillinger af, vil vi nu se på de resterende 17% og give et overblik over, hvilke stillinger de besidder. Vi har i nedenstående Figur 8.6 renset tallene for alle personer inden for ovenstående grupper således, at personer fra revisionsbranchen, økonomi- og regnskab samt intern revision ikke indgår. Dette betyder også, at de personer, der havde svaret, at de stadig var i revisionsbranchen, men som egentlig var indenfor offentlig revision er medtaget i figuren under Revisor i den offentlige sektor. Figuren er således udelukkende et udtryk for fordelingen af de resterende 17%, som ikke er indenfor enten vores definition af revisionsbranchen, intern revision eller besidder en økonomi- eller regnskabsstilling. Disse resterende 17% vil vi under en samlet betegnelse referere til som de øvrige. Figur 8.6 Hvad er din nuværende stilling øvrige (ikke revisionsbranche, økonomi og regnskab eller intern revision) (N=88) 30% 25% 24% 20% 15% 10% 5% 0% 6% Revisor i den offentlige sektor (Rigsrevisionen, Kommunernes Revision etc.) 14% Administrerende direktør 6% Medarbejder hos SKAT 10% Selvstændig konsulent 14% Selvstændig indefor andet end regnskab og økonomi 6% Skattekonsulent 9% Konsulent indenfor regnskab og økonomi 7% Konsulent indenfor andet end regnskab og økonomi 5% Adjunkt, lektor, professor eller anden form for underviser 1% Sygemeldt eller på anden måde midlertidigt eller permanent udenfor arbejdsmarkedet Andet Ud fra figuren ser vi, at de største grupper er administrerende direktører og selvstændige. Derudover er gruppen af andet forholdsvis stor, idet den omfatter knap en fjerdedel af de

47 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 41 øvrige. Hvis vi i vores data går ind og ser på, hvad de enkelte respondenter under andet har svaret, ser vi at en stor del af dem sidder i ledende stillinger såsom direktører, vicedirektører, afdelingschef eller lignende. Derudover er der nogle specialister, fuldmægtige i staten og slutteligt nogle indenfor funktioner, man ikke umiddelbart ville forvente at finde blandt med cand.merc.aud ere såsom en viceungdomsskoleinspektør. Vi ser således, at til trods for, at den overvejende del af populationen besidder stillinger indenfor revisionsbranchen, økonomi- og regnskab samt intern revision, er der ligeledes en del, der bruger deres uddannelse på andre arbejdsområder Delkonklusion Vi har nu analyseret det overordnede billede af cma-dimittenderne og kan heraf konkludere, at 38% af dimittenderne arbejder i revisionsbranchen. Vi kan dog ikke umiddelbart konkludere på, hvorvidt dette tal er højt eller lavt, da vi ikke har noget sammenligningsgrundlag i og med, der ikke tidligere er lavet en lignende undersøgelse. Vi kan dog bemærke, at tallet, i forhold til vores egne forventninger, er højere end forventet, idet vi mente problemet indenfor revisionsbranchen måtte være større, når man tager omfanget af debatten omkring fastholdelse i betragtning. Man kan selvfølgelig også vende statistikken om og sige, at dette betyder, at ca. 60% af dimittenderne er ansat udenfor revisionsbranchen, hvilket må siges at være en stor andel, hvis man forventer, at cand.merc.aud. er målrettet revisionsbranchen. Vi mangler dog endnu en væsentlig del af analysen omkring dette spørgsmål, da vi endnu ikke har undersøgt, hvilken del af dimittenderne det er, der stadig er i revisionsbranchen. Hermed menes, at vi vil afdække, hvorvidt flere af dem kan forventes at forlade branchen baseret på eventuelle trends og specifikke karakteristika identificeret i den gruppe, der allerede er udenfor branchen. Dette vil vi gøre i senere afsnit, hvor vi bl.a. ser på, hvilke personer der er i branchen, hvor længe de bliver osv. Udover at se på revisionsbranchen har vi også set på andelen af personer indenfor økonomi og regnskab, hvilket stort set er en lige så stor gruppe som personerne i revisionsbranchen. På samme måde, som det er svært at konkludere noget ud fra andelen af personer i revisionsbranchen, er det også svært at udtale sig om, hvorvidt det er en stor andel af cmadimittenderne, der vælger et arbejde indenfor økonomi og regnskab.

48 42 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Vi fik yderligere også analyseret os frem til at andelen af personer med cma-baggrund, der sidder i en ledende stilling er minimum 37%. Vi kan, som tidligere nævnt, heller ikke her sige noget konkret om, hvorvidt dette tal er højt, da de undersøgelser og statistikker, der er at finde omkring ledere kun vedrører ledernes alder og branche mv. Vi har ikke fundet nogen undersøgelser, hvor man har set på, hvilken uddannelsesmæssig baggrund lederne har, og vi har således heller ikke her haft noget sammenligningsgrundlag. Dog er det vores vurdering, at cand.merc.aud. på CBS i høj grad uddanner sine kandidater til at kunne besidde en lederstilling, hvilket vi mener, harmonerer med et af målene på cand.merc.aud. 23, der er at udstyre dimittenderne, med redskaber til at tilegne sig ny viden, da det må forventes, at en fortsat faglig udvikling er en forudsætning for at blive leder. Afslutningsvis har vi set på fordelingen af dimittender indenfor andre områder end revisionsbranchen, økonomi- og regnskab og intern revision. Selvom den overvejende del af dimittenderne (83%) arbejder indenfor de tre nævnte grupper, er der stadig en del der arbejder indenfor andre områder. Vi så således, at cma-dimittenderne fordelte sig ud på mange forskellige grupper og også arbejdede indenfor områder, man ikke umiddelbart forbinder med cand.merc.aud. Man kan således konkludere, at cma-uddannelsen er en bred uddannelse, der, som nævnt ovenfor, gør folk i stand til at tilegne sig ny viden og besidde andre stillinger end indenfor revision og regnskab. 8.2 Analyse af sammensætningen af bestemte grupper Vi har set på den generelle fordeling af cma-dimittenderne på brancher og vil nu gå et skridt videre og undersøge sammensætningen indenfor bestemte grupper. Vi har her valgt kun at se på revisionsbranchen samt økonomi og regnskab, da disse er de største grupper og dermed de mest interessante. Derudover antager vi, at fordelingen i de øvrige grupper er tilnærmelsesvis den samme samt, at antallet af personer i restpopulationen ikke har en væsentlig indflydelse på det overordnede billede. Herudover vil vi se på den kønsmæssige fordeling indenfor ledergruppen, og slutteligt vil vi se på den uddannelsesmæssige baggrunds betydning for fordelingen indenfor ovennævnte grupper. 23 Jf. kapitel 7 Baggrunden for cand.merc.aud. som den ser ud i dag

49 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Den kønsmæssige fordeling indenfor revisionsbranchen Det har længe været et omdiskuteret emne indenfor revisionsbranchen, at andelen af kvindelige revisorer var meget lav. Problemet blev især aktuelt i forbindelse med Christina Rindoms kandidatafhandling og da FSR valgte at nedsætte et fastholdelsesudvalg for at undersøge, hvad der kunne gøres for at holde på kvinderne i revisionsbranchen. I den forbindelse blev der udarbejdet en rapport om fastholdelse af kvindelige revisorer (FSR s Kvinderapport ), der bl.a. så på den kønsmæssige fordeling af statsautoriserede revisorer samt fordelingen af tilgangen af nye statsautoriserede revisorer. Heraf fremgik, at 6,6% af den samlede stand af statsautoriserede revisorer i april 2004 var kvinder. Den aldersmæssige fordeling skal dog her tages i betragtning, idet årgangene på dette tidspunkt udgjorde langt størstedelen af de praktiserende statsautoriserede revisorer. Det virker derfor sikkert at antage, at størstedelen af disse årgange var til SR-eksamen i årene forud for 1991, hvorefter tilgangen af kvindelige statsautoriserede revisorer stiger markant. Dette må naturligvis bevirke en lavere andel af kvindelige revisorer for hele perioden selvom, det ses, at tilgangen i årene i snit lå på ca. 13%. For at beskrive, hvor i uddannelsesforløbet kvinderne faldt fra, så Christina Rindom og Fastholdelsesudvalget også på andelen af de kvindelige dimittender fra cma. Deres tal er indhentet fra alle 5 uddannelsesinstitutioner i Danmark 25, hvorimod vores data kun er gældende for dimittender fra CBS. Vi antager dog, at kønsfordeling tilnærmelsesvis er den samme, idet andelen af kvinder i årene ud fra kvinderapporten i snit lå på 27%, og det samme er gældende for de dimittendoplysninger, vi har modtaget fra CBS. Ud fra samme oplysninger ser vi yderligere, at andelen af de kvindelige dimittender i årene er steget til 31%, det er således ikke umiddelbart her, at problemet er i forhold til at fastholde kvinderne. Tallene for de seneste 5 års revisoreksamener ( ) (oplyst af FSR 26 ) viser, at der i gennemsnit har været en tilgang på 75 statsautoriserede revisorer om året, hvoraf 11 i snit har været kvinder. Der har således i årene i gennemsnit været en tilgang af kvindelige 24 Rapportens statiske data stammer hovedsagligt fra Christina Rindoms kandidatafhandling fra 2000, dog med opdaterede tal for CBS i København, Aalborg Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Syddansk Universitet i Kolding og Odense. 26 Oversigt er vedlagt som bilag 5.

50 44 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? statsautoriserede revisorer på 15% om året. Årsagen til denne lille fremgang kendes ikke, men vi kan have en formodning om at den øgede fokus og den store debat omkring kvindelige revisorer har haft en positiv indvirkning på tilgangen. På baggrund af den stigende tilgang af kvindelige statsautoriserede revisorer har vi en antagelse om, at den samlede andel af kvindelige SR ere ligeledes må være opadgående. Når vi laver en sortering af vores data fra spørgeskemaundersøgelsen, kommer vi frem til, at andelen af statsautoriserede kvinder, der stadig er i revisionsbranchen, udgør 18%. Sammenholdes dette med tilgangen af kvindelige revisorer de seneste år ses, at andelen af kvindelige SR ere i vores undersøgelse ligger tæt på andelen af de senest uddannede kvindelige revisorer (15%). Dette kan forklares med, at gennemsnitsalderen for vores respondenter er forholdsvis lav (38 år), og dermed er gennemsnitsalderen for de kvindelige SR ere i vores undersøgelse ligeledes lav (årgang ). Dette passer med, at størstedelen af vores respondenter er en del af de senest uddannede revisorer, hvor andelen af kvindelige SR ere er stigende, hvilket vil medføre, at andelen af kvindelige SR ere i vores undersøgelse dermed bliver højere. Vi fandt ovenfor frem til, at andelen af statsautoriserede kvindelige revisorer i branchen udgør 18%. Dette tal kan ikke bruges til sammenligning med tallet fra kvinderapporten, idet vores udsnit udgør den yngre del af de kvindelige revisorer, hvorimod tallet fra kvinderapporten stammer fra en samlet opgørelse over alle SR ere fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette tal er således udtryk for den samlede population af SR ere, hvor også ældre generationer indgår, hvilket dermed må bevirke en lavere andel af kvinder. For at have et sammenligningsgrundlag og kunne beskrive udviklingen i kønsfordelingen, har vi derfor taget udgangspunkt i tallene fra kvinderapporten og tilføjet de seneste tal fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen ( hvor der føres en oversigt over alle aktive SR ere og SR ere med deponeret beskikkelse.

51 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 45 Tabel 8.2 Bestanden af SR ere i 2000, 2004 og april april 2004 Ændring 21. feb Ændring Statsautoriserede revisorer % % Statsautoriserede kvinder % % 5,6% 6,6% 7,5% Statsautoriserede mænd % % Statsautoriserede revisorer % % med deponeret beskikkelse 33,4% 36,4% 38,2% Statsautoriserede kvinder % 71-9% med deponeret beskikkelse 39,1% 37,0% 28,0% Statsautoriserede mænd % % med deponeret beskikkelse 33,1% 36,4% 39,0% Kilde: FSRs kvinderapport samt data fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Af tabellen fremgår, at der over en 5-årig periode i den samlede andel af statsautoriserede revisorer har været en lille stigning på 6% fra til Denne stigning stemmer ikke overens med den ovenfor nævnte tilgang af nye SR ere, der har været i samme periode. Forskellen forklares ved antallet af slettede (døde) og bortfaldne (frataget beskikkelse) SR ere i perioden 27. Der har desuden været en lille fremgang i andelen af kvindelige revisorer fra 6,6% til 7,5%. Yderligere ser vi, at andelen af kvindelige SR ere med deponeret beskikkelse er faldet således, at de nu kun udgør 28% af de kvindelige SR ere mod tidligere 37%. Derimod er andelen af mandlige SR ere med deponeret beskikkelse steget med 13%, så de nu udgør 39% af de mandlige SR ere mod tidligere 36,4%. Idet den samlede andel af kvinder er steget, og andelen af kvinder med deponeret beskikkelse er faldet, må bestanden af praktiserende statsautoriserede kvinder også være steget. Der er således, noget der tyder på, at de kvindelige SR ere i højere grad end deres mandlige kollegaer bliver i branchen. Vi ved nu, hvordan fordelingen ser ud blandt de statsautoriserede revisorer, men vi mangler stadig den generelle fordeling indenfor hele branchen. Vi vil derfor ud fra Figur 8.7 belyse den samlede fordeling af mænd og kvinder indenfor revisionsbranchen. 27 Rikke Halland fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oplyser, at der i perioden har været ca. 170 slettede og bortfaldne revisorer. Der kan ikke opgives nøjagtige tal, da systemet kan ændres bagud i tid, og bestanden af SR ere pr. 1. april 2004 ifølge oplysningerne fra kvinderapporten, stemmer således ikke helt overens med tallene vi har fået oplyst. Vi har dog valgt alligevel at bruge tallene fra kvinderapporten, da forskellen ikke er markant.

52 46 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Vi har valgt at dele branchen op i medejere/partnere i et revisionsfirma, ansatte i et revisionsfirma samt andre funktioner i et revisionsfirma. Det skal her pointeres, at der er en risiko for, at gruppen af ansatte i et revisionsfirma ikke kun dækker over cma ere i en revisionsafdeling, men muligvis også over cma ere i andre afdelinger, da dette afhænger af, hvordan respondenterne har vurderet vigtigheden af deres titel, men dette vurderes ikke at have haft en væsentlig indvirkning på undersøgelsen. Da vi også ønsker at bruge Figur 8.7 til at se fordelingen efter, hvor i hierarkiet de ansatte befinder sig, har vi valgt at opdele de ansatte i to grupper - dem der er SR og/eller registreret revisor (RR) og dem, der ikke har opnået beskikkelse. Grunden til, vi ikke har valgt at opdele partnergruppen på samme måde, er, at undersøgelsen viser, at 93% af gruppen enten er SR og/eller RR, og opdelingen vil derfor ikke bidrage med noget yderligere til besvarelse af analysens formål. Figur 8.7 Hvad er din nuværende stilling - kønsfordeling indenfor revisionsbranchen (N=202) 100% 90% 80% 2% 9% 13% 2% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 23% 26% 3% 20% 10% 0% Medejer af et revisionsfirma (partner) Ansat i et revisionsfirma med beskikkelse Ansat i et revisionsfirma uden beskikkelse Andre funktioner i revisionsfirma Kvinder Mænd Af Figur 8.7 ser vi at gruppen af ansatte i et revisionsfirma udgør ca. ¾ af hele branchen, og heraf er knap 45% enten statsautoriserede eller registrerede revisorer (søjle 2 iht. alle ansatte ). Hvis vi lægger andelen af de beskikkede partnere til (93% af 22%), kommer vi frem til, at knap 53% af cma erne, der stadig er i revisionsbranchen, har en beskikkelse som statsautoriseret og/eller registreret revisor. Det fremgår af figuren, at andelen af kvinder umiddelbart er størst i gruppen af andre funktioner, hvor andelen udgør over 40%, men da denne gruppe er meget lille i forhold til de

53 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 47 to andre grupper (udgør samlet 6% (oprundet) af hele branchen), er det svært at udtale sig konkret om fordelingen, idet blot få respondenter kan betyde stor forskydning af fordelingen. Derimod kan vi udtale os om fordelingen i gruppen af ansatte både med og uden beskikkelse. I gruppen af ansatte uden beskikkelse er andelen af kvinder højst og udgør knap 34%. Ser vi lidt højere op i hierarkiet på de beskikkede revisorer, er andelen af kvinder lidt lavere og udgør her 29%. Hvis vi så tager et blik på gruppen af medejere/partnere, ser vi et markant fald i andelen af kvinder til lige knap 10% af hele gruppen og kun 2% af den samlede branche. Dette hænger formentlig i nogen grad sammen med den lave tilgang af kvindelige statsautoriserede revisorer, da det oftest kræver en bestået eksamen, før man kan blive taget i betragtning til en titel som partner i et revisionsfirma. Vi kan ud fra ovenstående drage den konklusion, at jo højere op i hierarkiet man kommer, des mindre bliver andelen af kvinder. Dette var også en konklusion FSR s fastholdelsesudvalg nåede til i deres kvinderapport ved at sammenholde andelen af kvindelige cma-dimittender, kvindelige nybeskikkede revisorer, bestanden af kvindelige revisorer samt andelen af kvindelige revisorer med deponeret beskikkelse. De forklarede yderligere, at flere kvindelige revisorer end mænd deponerede deres beskikkelse for at arbejde i andre dele i erhvervslivet, hvorimod størstedelen af de mandlige deponeringer skyldtes pensionering. På baggrund af dette konkluderede de, at andelen af kvinder blev mindre, jo længere op ad rangstigen man kom. Vi ser ud fra vores undersøgelse nogle af de samme tendenser, om end vi mener, at andelen af kvindelige revisorer i branchen er opadgående, idet vi bl.a. ser, at ikke flere kvinder end mænd deponerer deres beskikkelse Den kønsmæssige fordeling alle respondenter Hvis kvinderne ikke avancerer indenfor revisionsbranchen, hvad sker der så med dem? For at besvare dette vil vi se på den kønsmæssige fordeling af alle respondenterne. Ud fra de oplysninger, vi har modtaget fra CBS, fremgår det, at den gennemsnitlige andel af kvinder for hele perioden ( ) udgør 28,3%. Den generelle fordeling mellem de mandlige og kvindelige respondenter i vores undersøgelse er 72,4% mænd og 27,6% kvinder.

54 48 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Tilpasningen af partnergruppen gør, at vi kommer nærmere den egentlige fordeling, hvis vi sammenholder med bortfaldsanalysen jf. afsnit Bortfaldsanalyse og repræsentativitet. Figur 8.8 viser, hvorledes kønnene forholdsmæssigt fordeler sig på de forskellige stillinger. Da figuren er udtryk for kønnenes indbyrdes fordeling kan den ikke bruges til sammenligning vedr. antal personer men blot til at se, hvordan fordelingen ser ud hos kvinderne kontra mændene. Figur 8.8 Hvad er din nuværende stilling forholdsmæssig fordeling af mænd og kvinder (N=531) 45% 40% 40% 39% 35% 30% 25% 32% 26% Kvinder Mænd 20% 15% 10% 5% 0% 3% 11% Medejer af et revisionsfirma (partner) Ansat i et revisionsfirma 1% 1% 0% 1% IT-revisor Revisor i den offentlige sektor (Rigsrevisionen, Kommunernes Revision etc.) 7% 6% Intern revision 3% 1% Administrerende direktør Økonomi & Regnskab 4% 1% 1% 1% Medarbejder hos SKAT Selvstændig konsulent 3% 0% Selvstændig indefor andet end regnskab og økonomi 3% 3% 1% 2% 1% 1% 1% 1% Skattekonsulent Konsulent indenfor regnskab og økonomi Konsulent indenfor andet end regnskab og økonomi Adjunkt, lektor, professor eller anden form for underviser 4% 4% Andet Vi ser således, at størstedelen af de kvindelige respondenter (40%) er ansat indenfor økonomi og regnskab, og det forholder sig på samme måde for mændenes vedkommende. Hvis vi derimod ser på revisorerne, både de ansatte og medejerne, ser fordelingen lidt anderledes ud. Her er 32% af alle de kvindelige respondenter beskæftiget som ansatte i et revisionsfirma i modsætning til kun 26% af de mandlige respondenter. Derimod ser vi at kun 3% af de kvindelige cma ere bliver medejere/partner, mens andelen hos det andet køn udgør 11%, og dermed er den tredjestørste gruppe hos mændene. I alle øvrige grupper ser fordelingen forholdsvis ligelig ud imellem kønnene. Vi kan ud fra dette danne os en formodning om, at kvinderne ikke forlader revisionsbranchen i højere grad end mændene, men at de blot ikke avancerer til partner i samme grad. Den umiddelbart nemmeste måde at bekræfte den formodning på, er ved en delvis kombination af Figur 8.7 og Figur 8.8 således, at vi isolerer revisionsbranchen og kun medtager respondenter,

55 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 49 der er statsautoriserede og registrerede revisorer. Vi medtager også de registrerede, da disse udgør en stor del af revisionsbranchen. Grunden, til vi kun ser på denne snævre gruppe, er, som tidligere nævnt, at det ofte kræver en bestået revisoreksamen for at blive partner, og vi kan således bedre illustrere forskellen på andelen af kvinder, der avancerer til partner efter opnået beskikkelse kontra deres mandlige modstykker. Figur 8.9 Hvad er din nuværende stilling forholdsmæssig kønsfordeling i branchen (SR og/eller RR) (N=109) 80% 76% 70% 60% 55% 50% 45% 40% 30% 20% 16% 10% 0% Medejer af et revisionsfirma (partner) 4% 4% 0% 0% Ansat i et revisionsfirma Skattekonsulent Andet Kvinder Mænd Figur 8.9 bekræfter vores antagelse om, at mænd i højere grad end kvinder bliver partnere i revisionsfirmaerne, idet 45% af de statsautoriserede og registrerede mænd, der stadig er i revisionsbranchen, bliver partnere mod kun 16% af kvinderne. Samtidig ser vi, at 76% af kvinderne med beskikkelse er ansat i en revisionsafdeling, mod kun 55% af mændene. Årsagen hertil kan bl.a. findes i, at en stor del af kvinderne ikke har noget ønske om at avancere og blive partner, men i stedet prioriterer fritid og familie højere (Rindom, 2000). Derudover må vi yderligere antage, at den unge årgang af kvinder i vores undersøgelse også har betydning for den kønsmæssige fordeling opad i hierarkiet. Vi har i figuren valgt at tage andre funktioner med, og ser her, at der kun er kvindelige revisorer i disse grupper. Dette er formentlig en smule afvigende fra hele populationen og er sandsynligvis et resultat af få respondenter indenfor disse grupper. Vi kan ud fra ovenstående konkludere at kvinder, der opnår beskikkelse som enten statsautoriseret eller registreret revisor i højere grad end mænd fravælger titlen som partner og i stedet forbliver menig ansat i revisionsbranchen.

56 50 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Ifølge Christina Rindoms undersøgelse af kvindelige praktiserende SR ere, der ikke er partnere er begrundelsen for det manglende ønske om avancement kravet om øget arbejdsindsats. Vi må derfor formode, at det samme må være gældende udenfor branchen, og at flere mænd end kvinder med beskikkelse dermed sidder i ledende stillinger Den kønsmæssige fordeling indenfor økonomi og regnskab I foregående afsnit opstillede vi en formodning om, at mænd med beskikkelse i højere grad end kvinder besidder ledende stillinger udenfor revisionsbranchen. Vi vil derfor nu undersøge den kønsmæssige fordeling indenfor gruppen økonomi og regnskab. Figur 8.10 Hvad er din nuværende stilling - kønsfordeling indenfor økonomi og regnskab (N=209) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1% 24% 6% 3% 22% 8% Økonomidirektør Økonomichef Regnskabschef Controller Regnskabs- og økonomimedarbejder 15% 18% 2% 0% Kvinde Mand I vores sortering af respondenter, har vi valgt at se på alle respondenter indenfor denne gruppe, idet en beskikkelse som SR eller RR ikke er et krav for at avancere indenfor økonomi og regnskab. Det kan naturligvis være et plus og vil måske også give mere i lønposen, men i forhold til vores undersøgelse af kønsfordelingen finder vi det ikke relevant. Vi har dog en formodning om, at en sortering på folk med beskikkelse, vil medføre en væsentlig større andel af mænd, og derudover har vi en forventning om, at der bliver flere topledere dvs. flere økonomidirektører end controllere. Når vi på Figur 8.10 ser den kønsmæssige fordeling indenfor økonomi og regnskab, ser vi at kun 6% af økonomidirektørerne er kvinder, hvilket svarer til 1% af respondenterne indenfor økonomi- og regnskabsgruppen i modsætning til de mandlige økonomidirektører, der udgør 24% af hele gruppen. Den største gruppe er controllerne, der udgør ⅓ af hele økonomi- og regnskabsgruppen. Næst efter regnskabs- og økonomimedarbejderne, der er den mindste gruppe og samlet set kun

57 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 51 udgør 2% af den samlede gruppe, er det hos controllerne, vi ser den største andel af kvinder. Dette er ligeledes gruppen med den største ligestilling, idet andelen af kvindelige controllere er på 45%. Yderligere ser vi, at 64% af den samlede gruppe udgøres af ledende stillinger dvs. økonomidirektører, økonomichefer og regnskabschefer. Dette svarer til, at 25% af alle cmadimittenderne sidder som leder indenfor økonomi og regnskab. Til sammenligning sidder kun 8% af alle cma-dimittenderne som leder (partner) i revisionsbranchen. Derudover ses at langt størstedelen af lederne er mænd. Ud af den samlede økonomi- og regnskabsgruppe udgør de mandlige ledere 54%, mens andelen af kvindelige ledere kun er 10%. Andelen af kvindelige regnskabschefer er 27% og dette tal bliver mindre jo højere titlen er. Det fremgår således tydeligt, at jo højere op i hierarkiet vi kommer, des færre kvinder er der, og dermed bekræftes vores formodning om, at flere mænd end kvinder besidder ledende stillinger indenfor økonomi og regnskab Ledernes kønsmæssige fordeling indenfor økonomi og regnskab vs. revisionsbranchen Vi har ovenfor set, at der er markant forskel på fordelingen af mænd og kvinder i de ledende stillinger både i revisionsbranchen og i gruppen af økonomi- og regnskabsfolk. Vi ved også fra bl.a. Christina Rindoms undersøgelse, at kvinder ofte ikke ønsker at blive partner i et revisionsfirma. Men betyder dette så, at vi ser en tendens til, at der sidder flere kvinder i ledende stillinger udenfor revisionsbranchen end indenfor branchen? For at belyse dette vil vi nu stille ledergrupperne op imod hinanden for at se, om der er forskel på andelen af kvinder, der kommer til tops i revisionsbranchen og andelen af kvinder, der sidder i ledende stillinger udenfor revisionsbranchen. Vi har her valgt, at gruppen af ledere i revisionsbranchen udelukkende består af de respondenter, der har svaret, at de er medejere/partnere. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der i gruppen af ansatte i revisionsbranchen ikke er personer, der også kan betegnes som ledere. Der er nemlig i revisionsfirmaerne ofte mange af de beskikkede revisorer, der fungerer som den daglige leder i revisionsteamene og medunderskriver på regnskaberne. Men da det ikke er gældende for alle de beskikkede revisorer, kan vi ikke lave en opdeling på dette ud fra vores data, og vi har derfor valgt kun at se partnerne som ledere.

58 52 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Derudover har vi valgt at se bort fra de selvstændige, idet denne gruppe ikke stemmer helt overens med vores definition af ledere, der generelt betragtes som en person med ansvar for flere ansatte. Dette kan naturligvis også være tilfældet for de selvstændige, men betegnelsen kan lige så godt dække over enkeltmandsvirksomheder uden ansatte, og vi har derfor ikke medtaget dem under gruppen af ledere. Figur 8.11 Hvad er din nuværende stilling - kønsfordeling af lederne (N=204) 100% 90% 80% 2% 1% 6% 3% 0,5% 0,5% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 25% 23% 8% 6% 5% 20% 10% 0% Medejer af et revisionsfirma (partner) Økonomidirektør Økonomichef Regnskabschef Intern revisionschef i den private sektor Administrerende direktør Kvinde Mand For at illustrere den samlede ledergruppe har vi i Figur 8.11 valgt også at medtage de administrerende direktører og de interne revisionschefer, selvom de kun udgør en lille andel af cma-dimittenderne. Det fremgår af figuren, at kvinderne indenfor alle søjler udgør en meget lille del, og samlet udgør de kvindelige ledere kun 14% af ledergruppen. De 14% fremkommer ved sammenlægning af de oprundede tal i de røde felter i Figur Vi så tidligere at 8% af cma-dimittenderne blev medejere/partnere i et revisionsfirma, og 25% sidder i ledende stillinger indenfor økonomi og regnskab. Vi ved således allerede, at der er tre gange så mange ledere indenfor økonomi og regnskab med cma-baggrund end indenfor revisionsbranchen. Når vi ser på Figur 8.11 bekræftes ovenstående, idet gruppen af partnere i revisionsbranchen kun udgør 22% af ledergruppen, mens gruppen af økonomi- og regnskabsfolk udgør 66%. Vi ser således igen, at flere cma ere kommer til tops udenfor revisionsbranchen end indenfor. Dette kan måske hænge sammen med, at den bestående partnergruppe i revisionsfirmaerne er meget selektive med hensyn til, hvem der bliver forfremmet til medejer, idet det ikke kun er

59 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 53 de faglige egenskaber man ser på, men også den enkeltes evne til at skaffe nye kunder er noget, der vægter højt. Vi kan nok ikke umiddelbart lave en direkte sammenligning af partnergruppen og lederne indenfor økonomi og regnskab, da vejen til partner ofte er lidt længere og som ovenfor nævnt kræver lidt mere. Vi kan derfor ikke sige, at partnergruppen og de øvrige ledere er på samme ledelsesmæssige niveau og dermed konkludere, at det er nemmere at komme til tops udenfor revisionsbranchen. Vi må derfor nøjes med at konkludere, at der umiddelbart sidder flere cma ere i ledende stillinger indenfor økonomi og regnskab, end der gør i revisionsbranchen. Vi har netop konstateret, at der umiddelbart er flere ledere udenfor revisionsbranchen. Men betyder dette så også, at der er flere kvindelige leder indenfor økonomi og regnskab, og er det her lettere for kvinderne at komme højt op i hierarkiet, eller ser vi her den samme tendens i den kønsmæssige fordeling, som vi ser i revisionsbranchen? Hvis vi ser særskilt på de enkelte ledertitler, ser vi at, andelen af kvinder er højest indenfor regnskabschefer og herefter hos økonomicheferne. Slår vi de tre ledertitler indenfor økonomi og regnskab sammen, ser vi andelen af kvinder kun udgør 16% af gruppen, men niveauet er dog højere end den samlede andel af kvindelige ledere med cma-baggrund på 14%. Derimod udgør andelen af kvindelige partnere kun 10% af partnergruppen, hvilket er mindre end andelen af kvindelige ledere indenfor økonomi og regnskab og også mindre end den samlede andel af kvindelige ledere med cma-baggrund. Titlen som regnskabschef, vil som regel altid blive vurderet som den laveste af de tre titler indenfor økonomi- og regnskab og titlen som økonomidirektør som den højeste. Vi ser således allerede her, at jo højere titel des lavere er andelen af kvinder. Det samme er gældende for de administrerende direktører, hvor vi kun ser få kvinder. Vi kan således konkludere, at den kønsmæssige fordeling af lederne udenfor branchen umiddelbart ser lidt bedre ud for kvindernes vedkommende. Men vi ser dog stadig samme tendens til, at der bliver færre kvinder, desto højere op i hierarkiet vi kommer Den uddannelsesmæssige baggrunds betydning Vi konstaterede tidligere, at jo højere op i hierarkiet vi kom, des større var andelen af mandlige ledere. For yderligere at belyse, hvilke grupper der rykker op ad rangstigen, vil vi

60 54 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? nu se på, om den uddannelsesmæssige baggrund har en betydning for, hvor højt man kommer arbejdsmæssigt. Med uddannelsesbaggrund mener vi i dette tilfælde udelukkende den adgangsgivende eksamen til cand.merc.aud. dvs. om de har læst HA eller HD, og dermed om de har en teoretisk eller praktisk baggrund. Nogle enkelte respondenter, havde svaret andet, men da disse uddannelser ligeledes er teoretiske uddannelser, har vi valgt at lægge tallene sammen med HA. For at illustrere, hvorvidt uddannelse har en betydning i forhold til, hvor høj en stilling man besidder, vil vi ikke kun se på ledergruppen som ovenfor, men også på de ansatte i revisionsbranchen samt controllerne. Vi har i forhold til ledergruppen valgt at udelade de mindre grupper som administrerende direktører og interne revisionschefer, og vi har af samme årsag heller ikke medtaget regnskabs- og økonomimedarbejder i nedenstående Figur Figur 8.12 Hvad er din nuværende stilling - fordeling ud fra uddannelsesmæssig baggrund (N=390) 100% 90% 80% 70% 60% 7% 18% 8% 7% 2% 7% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 4% Medejer af et revisionsfirma (partner) 18% Ansat i et revisionsfirma 8% 3% 10% 5% Økonomidirektør Økonomichef Regnskabschef Controller HD HA Det fremstår umiddelbart, som om der er en ret ligelig fordeling af HA ere og HD ere i de udvalgte grupper, hvilket også stemmer overens med den generelle fordeling af alle dimittender, hvor HA erne udgør 52% og HD erne 48%. Den eneste gruppe i figuren, der har en 50/50-fordeling er de ansatte i revisionsfirmaerne, der også er den største af de udvalgte grupper. Derimod ser vi en stor overvægt af HD ere blandt partnerne i revisionsbranchen. Ligeledes ser vi, at andelen af HD ere også er væsentligt større i gruppen af økonomidirektører, og vi ser yderligere en tendens til, at andelen af HA ere bliver større for jo længere ned i hierarkiet man kommer.

61 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 55 Vi kan således ud fra ovenstående slutte, at der er en lettere tendens til at cma-dimittender, der har en praktisk baggrund oftere får ledende stillinger end dimittender med HA-baggrund. Dette billede tegner sig både i og udenfor revisionsbranchen Betydningen af dimittendernes revisionserfaring i forhold til lederstillinger Vi så ovenfor, at cma ere med HD-baggrund i højere grad end HA erne ender i ledende stillinger. I dette afsnit vil vi se på, om revisionserfaring har en betydning for, om man ender i en ledende stilling. Til dette formål vil vi indenfor de enkelte stillinger opstille HA erne og HD erne ud fra deres gennemsnitlige ansættelsestid i revisionsbranchen og sammenholde dette med, hvilken stilling de besidder. Herudfra vil vi se, om dette har betydning for, om de bliver ledere. Vi har yderligere medtaget det gennemsnitlige antal virksomheder dimittenderne har været ansat i efter cma (står nederst i søjlerne). Figur 8.13 Cma'ernes gennemsnitlige ansættelsestid i revisionsbranchen i forhold til deres nuværende stillingsbetegnelse opdelt på HA og HD samt anførsel af antal virksomheder, de har været ansat i (N=221) Antal år i revisionsbranchen HA HD ,6 2,0 0 3,3 2,3 3,2 1,7 2,9 2,3 Økonomidirektør Økonomichef Regnskabschef Controller Regnskabs- og økonomimedarbejder 2,5 2,0 3,4 Administrerende direktør Af Figur 8.13 ser vi, at HD erne helt generelt har flere års erfaring fra revisionsbranchen. Dette kan forklares ved, at HD erne som regel vil have minimum fire års erfaring i revisionsbranchen fra mens, de læste HD og yderligere 2-5 års erfaring 28 fra mens, de læste 28 Vi spurgte i vores undersøgelse om, hvor længe cma-dimittenderne havde været om at tage deres cand.merc.aud. Af deres svar fremgår det, at 71% af HD erne har været mere end 3 år om at gennemføre deres uddannelse, 23% har været 2-3 år om det, og kun 6% har været 2 år eller mindre om det. Til sammenligning er tallene for HA: 61% har været mere end 3 år om at gennemføre deres uddannelse, 26% har været 2-3 år om det og 12% har været 2 år eller mindre om det.

62 56 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? cma. Og eftersom alle respondenterne er færdige cma ere vil de fleste som udgangspunkt have arbejdet i minimum 6 år i et revisionsfirma efter endt cma såfremt, de har været der under hele deres uddannelse, hvilket oftest vurderes at være tilfældet. HD erne vil derfor som regel have flere års erfaring, når de forlader branchen end HA erne, præcis som det ses af figuren. På baggrund af ovenstående vil vi ikke foretage sammenligning mellem HA ere og HD ere, da disse grupper ikke kan sammenlignes på dette punkt. Vi vil i stedet se på udviklingen af ansættelsestidens længde i forhold til, hvilken stilling cma erne besidder. Hvis vi således ser på HA erne indenfor økonomi og regnskab, ser vi, at deres gennemsnitlige ansættelseslængde i revisionsbranchen stiger desto højere stilling, de har. Dette er også gældende for HD erne bortset fra i stillingen som økonomidirektør, hvor det ses, at deres gennemsnitlige ansættelseslængde i revisionsbranchen er mindre end regnskabschefernes. Der er ikke nogen klar årsag hertil, idet vi ikke ser nogen udbredt tendens til, at de har skiftet job i højere grad end de øvrige HD ere indenfor økonomi og regnskab og dermed avanceret jobmæssigt, de kan dog have siddet som f.eks. regnskabschef eller økonomichef og efterfølgende være blevet forfremmet indenfor samme virksomhed, hvilket ville forklare, at de ikke har haft markant flere skift på deres vej til toppen. Vores formodning om årsagen til, at de har kortere tids erfaring fra revisionsbranchen er dog, at de HD ere, der sidder i disse stillinger, generelt er mere ambitiøse og derfor tidligere forlader revisionsbranchen for at jagte en karriere i toppen af en virksomhed frem for at blive i revisionsbranchen og håbe på at blive partner en dag. Dette kan delvist bekræftes ved en gennemgang af deres årsag til at forlade branchen. Heraf fremgår at 28% af økonomidirektørerne svarer, at manglende udviklingsmuligheder er årsag til deres afsked med branchen. Og næsten halvdelen af disse har ca. 7 års erfaring og er dermed med til at sænke den gennemsnitlige ansættelsestid i revisionsbranchen. På samme måde som med økonomidirektørerne ser vi også, at de administrerende direktører har kortere erfaring fra revisionsbranchen end de øvrige ledende stillinger. Årsagen hertil kan dog være, at mange af disse er administrerende direktører i eget selskab og ikke nødvendigvis i en stor virksomhed, der kræver, at man har en lang og bred erfaring fra tidligere stillinger. Begrundelsen kan dog også være den samme, som vi formodede med økonomidirektørerne.

63 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 57 Men da gruppen af administrerende direktører er meget lille (2% af den samlede population) vil vi ikke gå mere i dybden med denne gruppe. Vi kan på baggrund af ovenstående konkludere, at erfaring fra revisionsbranchen har en stor betydning for, hvilken stilling man kan komme til at besidde, da større erfaring betyder en højere stilling Delkonklusion Vi fandt i ovenstående afsnit frem til, at andelen af statsautoriserede kvindelige revisorer i branchen ud fra vores undersøgelse udgør 18%. Men da dette tal var udtryk for den yngre generation af statsautoriserede kunne vi ikke sammenligne dette med tidligere tal. Vi valgte derfor at indhente opgørelser over de statsautoriserede revisorer fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og sammenligne disse med tallene fra kvinderapporten. Ud fra disse tal sluttede vi, at andelen af kvindelige revisorer i branchen er opadgående. Vi så også på, hvorledes kønsfordelingen så ud i revisionsbranchen afhængig af, hvor højt op i hierarkiet vi kom, og vi kom frem til at bestanden af kvinder blev mindre for jo længere op ad rangstigen man kom. I samme forbindelse så vi, at 53% af cma-dimittenderne, der stadig er i revisionsbranchen, har opnået beskikkelse som enten statsautoriseret eller registreret revisor. Den unge årgang af kvinder i vores undersøgelse kan have haft betydning for den kønsmæssige fordeling op i hierarkiet, der viste, at de kvindelige SR ere ikke bliver partner i samme grad som deres mandlige kollegaer, men i stedet vælger at blive i branchen uden at avancere. Da vi lavede samme analyse af gruppen af personer indenfor økonomi og regnskab, så vi samme tendens til, at der var færre kvinder på toppen, og at der dermed var flere mænd end kvinder i de ledende stillinger indenfor økonomi og regnskab. Vi så, at der var flere cma-dimittender ansat i lederstillinger indenfor økonomi og regnskab end indenfor revisionsbranchen. Vi kunne dog ikke lave en direkte sammenligning mellem disse to grupper, da de ikke er på samme ledelsesmæssige niveau, idet det ofte kræver mere at blive partner i revisionsbranchen. Vi kunne dermed ikke konkludere, at det er nemmere at komme til tops udenfor revisionsbranchen, men kunne blot pointere, at der umiddelbart sidder flere cma ere i ledende stillinger indenfor økonomi og regnskab, end der gør i revisionsbranchen.

64 58 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Indenfor økonomi og regnskabsgruppen så vi samme tendens til, at der blev færre kvinder, jo højere op i hierarkiet vi kom, men umiddelbart så fordelingen dog lidt bedre ud for kvindernes vedkommende således, at andelen af kvinder var lidt større end i revisionsbranchen. Vi så på betydningen af den uddannelsesmæssige baggrund. Og her fremgik det, at der både i revisionsbranchen og indenfor økonomi og regnskab var en lille tilbøjelighed til, at flere HD ere end HA ere blev ledere. Vi så således, at en praktisk baggrund kan være mere karrierefremmende end en teoretisk. Slutteligt så vi, at dimittendernes ansættelsestid indenfor revisionsbranchen har stor betydning for, hvilke stillinger de kommer til at besidde, idet jo mere erfaring de har, des højere stilling kommer de til at varetage. 9 Bliver cand.merc.aud erne revisorer I vores problemformulering skrev vi, at vi ønskede at belyse, om cma i virkeligheden uddanner revisorkandidater eller, om der var tale om en meget mere vidtfavnende økonomisk uddannelse. Vi vil derfor nu i første afsnit undersøge, hvor stor en andel af cma-dimittenderne, der bliver revisorer. Vi vil her ikke kun se på dem, der har svaret, at deres nuværende stilling er indenfor revision, men for at fastlægge, hvorvidt cma uddanner revisorkandidater, vil vi også se på dem, der på et tidspunkt i deres karriere har været ansat indenfor revisionsbranchen. Vi vil herunder undersøge om den uddannelsesmæssige baggrund har en betydning for dimittendernes tilvalg eller fravalg af revisionsbranchen samt, hvor længe de bliver i branchen. Vi vil også se på, om kønnet har en betydning for, hvorvidt respondenterne har været forbi revisionsbranchen. Derefter vil vi gå lidt længere mht., om cma erne blev revisorer og undersøge, om de blev SR eller RR. Derudover vil vi igen vurdere, om kønnet og uddannelsesbaggrunden har betydning for besvarelsen af dette spørgsmål. Slutteligt vil vi her se, om der er forskel på, om man opnår beskikkelse i forhold til, hvor længe man har været om at gennemføre cma.

65 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 59 Vi vil afrunde kapitlet med at tage et kig på de revisorer, der har forladt branchen og kort beskrive denne population. Herunder vil vi se på dimittendernes alder, og hvor mange jobskift de har haft, og vi vil sammendrage nogle af de erfaringer, vi har fra tidligere afsnit mht., hvor længe de blev i branchen, betydningen af køn og uddannelse, og om der er en tendens i forhold til, hvornår de forlader branchen. Slutteligt vil vi beskrive dimittendernes begrundelse for at forlade revisionsbranchen. 9.1 Blev cma erne revisorer Vi ved fra tidligere (sidst i afsnit 8.1.1), at 38% af cma-dimittenderne arbejder indenfor revisionsbranchen, hvilket svarer til mere end hver 3. dimittend. Dette udgøres af 8%, der er partnere og 27%, der er ansatte i revisionen. Vi skrev tidligere, at gruppen af ansatte også kunne dække over andre funktioner end blot revision, men da vi ikke kan dele gruppen op i revisorer og andre funktioner, vælger vi at se alle indenfor denne gruppe som værende revisorer. De resterende 3% fordeler sig på øvrige funktioner i revisionsfirmaerne. For at se, hvor mange af cma erne der bliver revisorer, har vi valgt at tage udgangspunkt i respondenternes besvarelse af spørgsmålet om, hvor længe de har været ansat i et revisionsfirma. Vi har i Figur 9.1 delt respondenternes svar af ovenstående op i to grupper under hver deres kategori. Den bagerste gruppe udgøres af alle cma-dimittender, og i den forreste gruppe har vi medtaget alle cma ere, der stadig er ansat i revisionsbranchen. Forskellen på de to grupper er således udtryk for de cma ere, der har været ansat i revisionen, men har forladt branchen igen, da dem, der aldrig har været ansat, fremgår i en kategori for sig. Figur 9.1 Cma'ernes ansættelse i revisionsbranchen (N grøn =531; N blå =202) 25% 20% Stadig ansat i revisionsbranchen (Er korrigeret for int.+off.rev.) Alle cma'ere 15% 10% 5% 0% Har aldrigværet ansat i et revisionsfirma <2 år 2-4 år 4-6 år 6-8år 8-10 år år år >20 år

66 60 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Det fremgår af figuren, at stort set alle cma ere på et tidspunkt i deres karriere har været ansat i revisionsbranchen kun 4% har svaret, at de aldrig har været ansat i et revisionsfirma. Derudover har kun 3% af alle cma erne været ansat i mindre end 2 år, og heraf er ca. halvdelen stadig ansat. Vi kan således allerede nu konkludere, at cma på CBS i meget høj grad uddanner de studerende til at blive revisorer. Men vi ser dog også, at der er en stor andel af cma erne, der forlader branchen allerede indenfor 2-4 år. Dette kan hænge sammen med, at mange nyuddannede starter som revisor men efter et par år opdager, at revisionsbranchen ikke er noget for dem, enten pga. arbejdsbyrden, arbejdsopgaverne eller fordi lønnen ikke lever op til deres forventninger. Lars Kiertzner 29 udarbejdede i 2001 et working paper baseret på en undersøgelse fra 1998 om revisorernes forventninger og indfrielse heraf (Kiertzner WP 01-7). Heraf fremgik bl.a., at HD ernes forventninger i forhold til det fremtidige arbejde og lønnen i højere grad blev indfriet end hos HA erne. Vi vil derfor om lidt se på, om uddannelsesbaggrunden har en betydning for, hvornår revisorerne forlader branchen. Af Figur 9.1 ser vi endvidere, at størstedelen af dem, der forlader branchen gør det indenfor 10 år. Hvis vi ser bort fra de 4%, der aldrig har været i revisionsbranchen, udgør andelen af de revisorer, der har forladt branchen indenfor 10 år, knap 70%. Til gengæld ser vi, at ⅔ af de tilbageværende i branchen udgøres af revisorer med mindst 10 års erfaring. Generelt kan det siges, at sandsynligheden for, at man bliver i branchen, stiger markant efter 10 års ansættelse. For hver gruppe i de 8 første år ser vi i snit, at mindre end ¼ af revisorerne vælger at blive i branchen. Herefter falder andelen af personer, der forlader branchen til ca. det halve, og vi ser en tendens til, at jo længere folk har været i branchen des mindre bliver andelen, der skifter til et andet job. Vi kan således slutte, at de fleste forlader revisionsbranchen indenfor de første 10 år. Men hvem er det, der forlader revisionsbranchen, og er der en tendens til at uddannelsesbaggrund og køn spiller ind i forhold til, hvor længe dimittenderne bliver i branchen? Dette vil vi forsøge at besvare i det følgende. 29 Lektor ved Aalborg Universitet og studieleder på revisorkandidatstudiet, i lektor ved Handelshøjskolen i Århus.

67 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Den uddannelsesmæssige baggrunds betydning Vi skrev tidligere, at HD ernes forventninger til arbejdet som revisor i højere grad blev indfriet end HA ernes. Vi vil derfor se, om denne kendsgerning afspejles i frafaldet af cmadimittender i revisionsbranchen. For at belyse ovenstående har vi ligesom i Figur 9.1 taget udgangspunkt i, hvor længe cma erne har været ansat i et revisionsfirma og herefter stillet alle dimittenderne op imod dem, der fortsat er i branchen. Yderligere har vi opdelt dem efter deres uddannelsesmæssige baggrund, så vi kan se, hvor længe de bliver i revisionsbranchen. Figur 9.2 Cma'ernes fordeling ud fra uddannelsesmæssig baggrund og ansættelsestid i revisionsbranchen(n HA-alle =276; N HD-alle =256) 18% 16% 14% 12% 11% 16% HA - i revisionsbranchen HA - alle respondenter HD i revisionsbranchen HD - alle respondenter 10% 8% 6% 4% 2% 0% 0% 8% 8% 3% 2% 2% 2% 2% 1% 1% 2% 1% 0% 0% 0% 0% 1% 0% Har aldrig været ansat i et revisionsfirma 7% 6% 2% 8% 3% 8% 8% 2% 1% 8% 5% 5% 5% 4% 3% 3% < 2 år 2-4 år 4-6 år 6-8 år 8-10 år år år >20 år Som det ses af Figur 9.2, er der kun meget få HD ere, der har været ansat i et revisionsfirma i mindre end 6 år. Dette kan, som vi nævnte under afsnit 8.2.6, forklares ved, at HD erne som regel har arbejdet i minimum 6 år i ét revisionsfirma, såfremt de har været der under hele deres uddannelse, hvilket som regel er tilfældet. De HD ere, der har svaret, at de har under 6 års revisionserfaring, må således have forladt branchen på et tidspunkt under deres uddannelse eller have påbegyndt uddannelsen udenfor revisionsbranchen. Til sammenligning vil en stor del af HA erne ikke have erfaring fra et revisionsfirma før efter endt uddannelse. Dette er naturligvis ikke gældende for alle med HAbaggrund, idet mange revisionsfirmaer ansætter HA ere som studentermedhjælpere og som trainees. Det fremgår yderligere, at andelen af HD ere i branchen er væsentligt lavere end den samlede andel af HD ere for grupperne med 6-10 år erfaring. Der er således noget, der kunne tyde på,

68 62 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? at det kritiske tidspunkt for HD erne er kort efter endt uddannelse som cand.merc.aud, hvor en stor del af dem forlader revisionsbranchen. Det må dog antages, at ovenstående til en vis grad hænger sammen med, at HD erne er mere end 6 år om at fuldføre deres uddannelse, og andelen af HD-dimittender med 6-10 års erfaring vil derfor tilsvarende blive mindre. Til gengæld ser vi en forøgelse af andelen af HD ere i branchen i forhold til det samlede antal HD ere med mere end 10 års erfaring. Dette hænger sammen med ovenstående vedr. fuldførelsestiden for cma, samt at andelen af cma ere der forlader branchen er nedadgående efter 10 års ansættelse i revisionsbranchen som vi så i Figur 9.1. For HA ernes vedkommende ses, at andelen af revisorer i revisionsbranchen er meget konstant frem til 10 års erfaring. Herefter falder andelen af HA ere umiddelbart ser det ud, som om andelen er større i gruppen med års erfaring, men idet denne gruppe udgøres af et 5 års interval i modsætning til grupperne med op til 10 års erfaring, der har 2 års intervaller, er andelen af HA ere i denne gruppe nedadgående. Dette er ligeledes tilfældet for gruppen med år erfaring indenfor revisionsbranchen. Hvis vi ser på, hvornår HA erne oftest forlader revisionsbranchen ses det, at en stor del af dem stopper allerede efter få års ansættelse. Vi ser at ca. ¾ af HA erne stopper indenfor de første 8 år. Dette stemmer naturligvis godt overens med det vi så af Figur 9.1, idet størstedelen af dimittenderne i disse år udgøres af HA ere, der dermed betyder, at vi vil se samme billede ved en opdeling på uddannelse. Ser vi på gruppen af revisorer med over 20 års erfaring, ser vi, at der ikke er den store forskel på, om man er HA er eller HD er uanset, om man stadig er i branchen eller ej, dog ser vi en lille overvægt af dimittender med HD-baggrund. Dette hænger bl.a. sammen med, som vi tidligere så, at der ikke er ret mange, der forlader branchen, når de først har været der i 20 år. Derudover så vi også, at partnergruppen har en overvægt af HD ere, og eftersom en stor del af personerne med 20 års erfaring udgøres af partnerne, forklarer dette også overvægten af HD ere. Som tidligere nævnt udgør andelen af cma erne, der stadig er ansat i branchen 38%, og disse fordeler sig med 18% HA ere og 20% HD ere. Vi ved, at den generelle fordeling viser en lille overvægt af cma ere med HA-baggrund (52% mod 48% HD ere), og vi kan derfor udlede, at der er en lille tendens til, at en større andel af HD ere bliver indenfor revisionsbranchen end HA erne.

69 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 63 Vi kan ud fra ovenstående ikke sige noget konkret om, hvor længe cma erne bliver i revisionsbranchen. Men vi kan slutte, at mange af HA erne forlader revisionsbranchen efter nogle få års ansættelse i et revisionsfirma, og mange af HD erne forlader revisionsbranchen kort efter at have færdiggjort cma. Umiddelbart kan vi således konkludere, at årene efter færdiggørelse af cma er de mest kritiske i forhold til fastholdelse af både HA erne og HD erne, da det er her, de fleste vælger at forlade revisionsbranchen. HD erne vil dog som regel have flere års revisionserfaring, når de forlader branchen i forhold til HA erne i og med, de i høj grad har arbejdet i et revisionsfirma under hele deres uddannelse. Derudover ses det også, at HD erne i lidt højere grad end HA erne bliver i revisionsbranchen. Der er således noget, der tyder på, at HA ernes forventninger ikke bliver indfriet i lige så høj grad som HD ernes. Begge dele stemmer helt overens med Lars Kiertzners undersøgelse, der konkluderede, at HA-kandidater blev fastholdt i revision i ringere grad end HD-kandidater, og at skuffede forventninger i relation til løn og andre jobvariabler er årsag hertil. Vi vil i afsnit se nærmere på cma ernes begrundelse for at forlade branchen. For at afslutte forholdet omkring det kritiske tidspunkt for cma ernes afsked med revisionsbranchen, vil vi bekræfte vores påstand om, at dette tidspunkt ligger umiddelbart efter færdiggørelse af cma ved at se på, hvor i forløbet til SR dimittenderne vælger at stoppe. Figur 9.3 Cma'ernes afsked med revisionsbranchen ift. SR-forløb (N=261) 60% 50% 40% 30% 20% 51% 10% 0% 15% 19% 6% 4% 4% 1% Jeg havde opnået min autorisation Før KSR/ SRakademiet På KSR/ SRakademiet, men før første eksamensforsøg Efter første eksamensforsøg Efter andet eksamensforsøg Efter tredje eksamensforsøg Jeg er stadig i forløb til statsautoriseret revisor Vi ser ud fra Figur 9.3 at 51% af dimittenderne, der har forladt revisionsbranchen, stoppede inden de påbegyndte SR-forløbet. Hvis vi opdeler denne gruppe af respondenter ud fra længden af deres ansættelses i revisionsbranchen og herefter ser på deres uddannelsesmæssige baggrund, ser vi, at over 80% af dem med maks. 6 års erfaring har HA-baggrund, og omvendt ses at over 80% af cma erne med mere end 6 års erfaring har HD-baggrund. Gruppen består

70 64 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? således i overvejende grad af forholdsvist nyuddannede cma ere. Dette bekræfter vores påstand om, at det kritiske tidspunkt for afsked med revisionsbranchen ligger kort efter bestået cma-eksamen Den kønsmæssige betydning Vi så ovenfor betydningen af den uddannelsesmæssige baggrund for, hvor længe cmadimittenderne bliver i revisionsbranchen. Vi vil i det følgende undersøge, om vi også ser en tendens til, at revisorernes køn spiller ind i forhold til ansættelsens længde indenfor revision. Figur 9.4 Cma'ernes fordeling ud fra køn og ansættelsestid i revisionsbranchen (N Mænd-alle =385; N Kvinderalle=146) 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 0% 3% 0% Har aldrig været ansat i et revisionsfirma 8% 2% 2% 1% 1% 1% 1% 1% 5% 4% 4% 2% 2% 11% 10% 4% 4% 3% 1% 1% 9% 17% 3% 6% 4% 8% Mænd - i revisionsbranchen Mænd - alle respondenter Kvinder - i revisionsbranchen Kvinder - alle respondenter 3% 2% 1% 8% 7% < 2 år 2-4 år 4-6 år 6-8 år 8-10 år år år >20 år 1% 1% Vi så tidligere, at en meget stor del af HA erne valgte at forlade branchen indenfor de første 8 år. Da der kun var meget få HD ere i grupperne indtil 8 års ansættelse, må ovenstående fordeling i disse grupper i Figur 9.4 således stort set kun være udtryk for HA ernes kønsfordeling. Det ses, at de mandlige revisorer i disse år har større tendens til at forlade branchen. Indenfor de første 8 år, vælger 30% af kvinderne at blive i branchen, mens det samme kun er gældende for 19% af mændene. Fra 8 års ansættelse og frem så vi, at andelen af HD ere var stigende, hvilket afspejler sig i, at andelen af dimittender både de mandlige og de kvindelige, der vælger at blive i branchen er opadgående. Især fra 10 års ansættelse og frem ses det, at andelen af mænd, der bliver i branchen stiger markant fra 17% i 6-8år, 29% i 8-10år, og fra det tiende års ansættelse og frem stiger det til 50% og opefter. Hos kvinderne er stigningen ikke lige så markant, men vi ser samme tendens til, at andelen af kvinder i branchen stiger med ansættelsens længde.

71 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 65 Generelt kan det således konkluderes, at sandsynligheden for, at cma-dimittenderne bliver i branchen, stiger markant efter 10 års ansættelse uanset revisorernes køn. Hvis vi ser på den generelle kønsfordeling, ser vi, at andelen af kvinder der fortsat er ansat i revisionsbranchen udgør 38% af alle kvindelige cma ere. Det samme gør sig gældende for mændenes vedkommende, og vi kan således konkludere, at selvom der antalsmæssigt er flere mænd i branchen, er den indbyrdes forholdsmæssige andel af mænd og kvinder i branchen ens, og der er således intet der tyder på, at kvinderne i højere grad end mændene skulle forlade branchen. Ser vi slutteligt på dimittender, der aldrig har været ansat i revisionsbranchen, ser vi, at denne gruppe samlet udgør 4% af hele populationen 3% mænd og 1% kvinder. Da der generelt set er ca. 3 gange flere mandlige cma ere, er forholdet ens for begge køn, og betyder således at 1 ud af 25 aldrig har været ansat i revisionsbranchen. Vi kan derfor slutte, at stort set alle, der har bestået en cma, på et eller andet tidspunkt i deres karriere vil have været ansat i revisionsbranchen. Idet, vi ved, at 38% af cma erne i dag er ansat i revisionsbranchen, kan vi nu konkludere på den antagelse vi opstillede i afsnit 8.1 om, at cma erne forlader branchen til fordel for et måske mere økonomisk og tidsmæssigt attraktivt job. Det ses nemlig, at 60% af cma erne, der har været ansat i revisionsbranchen har forladt den igen, og heraf er størstedelen ansat indenfor økonomi og regnskab. Ud fra ovenstående så vi, at der de første 8 år i revisionsbranchen var en lille tendens til at flere mænd end kvinder forlod branchen, men derudover så vi, at kønnet ikke har nogen betydning i forhold til fastholdelse. Det faktum, at der er ca. 3 gange flere mænd end kvinder i vores population af cmadimittender, bevirker naturligvis, at der er flere mænd end kvinder i revisionsbranchen. Men vi har netop set, at kønnet ikke har nogen betydning for, om man bliver ansat i revisionsbranchen, og hvor længe man bliver der, og vi ser således ingen tendens til, at kvinder i højere grad end mænd forlader revisionen. Dette er ret overraskende, idet der, som tidligere nævnt, har været meget stor fokus på, at de kvindelige revisorer forlod branchen. Men ud fra vores undersøgelse ses det, at dette ikke er tilfældet. Det er, som vi tidligere konkluderede i afsnit 8.2.2, nok mere et spørgsmål om, at kvinderne ikke avancerer i lige så høj grad som mændene.

72 66 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 9.2 Blev de SR Vi så tidligere under afsnit 8.2.1, at knap 53% af cma erne, der stadig er i revisionsbranchen, har en beskikkelse som statsautoriseret og/eller registreret revisor. Vi vil i dette afsnit se mere specifikt på de statsautoriserede revisorer og undersøge, hvor stor en andel af cma erne, der bliver SR. Derudover vil vi undersøge, om kønnet og uddannelsesbaggrunden har betydning for, hvor mange der består SR-eksamen. Og slutteligt vil vi undersøge, om der er en sammenhæng mellem hvor længe man har været om at gennemføre cma, og om man bliver SR Kønnets og uddannelsesbaggrundens betydning for SR erne Ud fra respondenternes svar, kan vi se, at knap 26% af alle cma-dimittenderne bliver SR. Heraf udgør andelen af kvinder 19%, og er dermed lavere end den generelle andel af kvindelige cma ere på 27,6% i vores undersøgelse. Hermed kan vi allerede nu udlede, at kvinderne ikke videreuddannes i lige så høj grad som mændene. Andelen af SR ere med HA-baggrund udgør 47%, og der er således en meget ligelig fordeling af SR erne ud fra deres uddannelse dog med en lille overvægt af HD ere, hvilket til dels underbygger Lars Kiertzners teori om, at HA ere i højere grad forlader branchen i utide end HD ere (Kiertzner, WP 01-7). Vi har i Figur 9.5 opstillet alle SR ere og opdelt dem ud fra køn og uddannelsesmæssig baggrund. Figur 9.5 SR'ernes fordeling ud fra køn og uddannelse (N=136) 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% 2,3% 4,0% 0,2% 0,4% 3,2% 3,8% 1,3% SR Partner SR ansat i revisionsfirma SR udenfor revisionsbranchen 1,9% 4,9% 2,6% 0,2% HA - Mænd HD - Mænd HA - Kvinder HD - Kvinder 0,9% Et generelt blik på fordelingen af de mandlige og kvindelige SR ere viser, at der er en mere jævn fordeling af mændene i de tre forskellige kategorier i figuren i forhold til kvinderne. Der

73 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 67 er således næsten lige mange mandlige partnere, SR ere ansat i branchen og SR ere udenfor branchen, dog med flest SR ere udenfor branchen og færrest partnere. Derimod er der hos kvinderne en klar overvægt af SR ere ansat i revisionsbranchen. Vi har tidligere set, at der generelt er ca. tre gange så mange mandlige cma-dimittender som kvindelige. Dette forhold afspejles dog ikke indenfor gruppen af SR ere, idet vi ser, at der er ca. fem gange så mange mænd som kvinder, der bliver SR. Kønnet har således en væsentlig betydning i forhold til, om man får beskikkelse som SR. I afsnit kom vi frem til, at mænd, der har opnået beskikkelse, i højere grad end kvinderne avancerer til partner indenfor revisionsbranchen, og at kvinderne i høj grad bliver i branchen, selvom de ikke rykker op i hierarkiet. Dette ser vi også af figuren, hvor det fremgår, at andelen af partnere samlet set udgør 26% af SR erne, og heraf udgør andelen af kvindelige partnere med en SR blot 8%. Men derimod ser vi, at der kun er dobbelt så mange mandlige SR ere, som er ansat i et revisionsfirma i forhold til de ansatte kvindelige SR ere. Dette må siges at være en stor andel af kvinder, når vi tager i betragtning, at kun 19% af SR erne er kvinder, hvilket igen bekræfter, at kvinderne på dette niveau i højere grad end mændene bliver indenfor branchen, idet mændene oftere skifter branchen ud med et andet job, hvis de ikke avancerer til partner. Hvis vi ser på den uddannelsesmæssige baggrunds betydning for beskikkelse som SR, fremgår det, at dette ingen indflydelse har for opnåelse af beskikkelse for mændenes vedkommende, da andelen af HA ere og HD ere i Figur 9.5 er ligeligt fordelt. Derimod er der hos kvinderne en stor overvægt af SR ere med HD-baggrund, da HA erne her kun udgør ca. 35% af de kvindelige SR ere Vi ser til gengæld, at uddannelsen har betydning for, hvilken stilling de mandlige SR ere har. Det ses således, at næsten dobbelt så mange SR ere med HD-baggrund bliver partner end dem med HA-baggrund. Dette er for så vidt også gældende for kvinderne, idet andelen af HD ere er væsentligt større end andelen af HA ere. Men hvis vi ser på den procentuelle fordeling ses det, at ca. 12% af de kvindelige SR ere bliver partner, og dette er gældende både for HA erne og HD erne. For mændenes vedkommende ser vi yderligere, at uddannelsen har stor betydning for, om de bliver i branchen eller vælger at skifte til et andet job. Andelen af SR ere udenfor branchen

74 68 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? udgør 34%, og heraf ser vi, at næsten dobbelt så mange mænd med HA-baggrund har valgt at forlade branchen i forhold til HD erne. Derimod er det modsatte gældende for kvindernes vedkommende. Her er det HD erne, der er i overtal udenfor branchen og udgør samlet 18% af de kvindelige SR ere, hvilket svarer til 28% af kvinderne med HD-baggrund. Til sammenligning udgør kvinderne med HA-baggrund udenfor branchen kun 4% af de kvindelige SR ere, hvilket svarer til 12% af kvinderne med en HA. På baggrund heraf kan udledes, at uddannelsen for mændenes vedkommende ikke har betydning i forhold til, om de bliver SR, men mænd med HD-baggrund bliver oftere partner i revisionsbranchen, og mænd med HA-baggrund har større tilbøjelighed til at forlade branchen. For kvindernes vedkommende har uddannelsesbaggrunden betydning for om de bliver SR, idet næsten dobbelt så mange kvindelige HD ere opnår beskikkelse i forhold til HA erne. Derimod har uddannelsen ikke det den store betydning for om de bliver partnere indenfor revisionsbranchen. Slutteligt ses det, at kvinderne i modsætning til mændene har større tilbøjelighed til at forlade branchen, hvis de har en HD-baggrund Sammenhæng mellem uddannelseslængde og beskikkelse som SR Vi har netop gennemgået nogle af de vigtige faktorer i forhold til om cma erne bliver SR, nemlig uddannelse og køn og set, at disse har en indvirkning herpå. Vi vil nu gennemgå færdiggørelsesperioden for cma-dimittender for at se, om der er en sammenhæng mellem opnåelse af SR-beskikkelse, og hvor længe dimittenderne har været om at gennemføre cmastudiet. Figur 9.6 SR'ernes sammenhæng med tiden for gennemførelse af cma (N alle =531; N SR =136) 30% SR - Kvinder 25% 20% 8,0% 8,8% 4,6% SR - Mænd Alle respondenter - Kvinder Alle respondenter - Mænd 15% 3,8% 10% 5% 0% 2,4% 6,6% 2 år eller mindre 0,2% 2,1% 16,9% 1,5% 5,5% 18,9% 2,1% 5,1% 18,2% 0,8% 5,3% 11,8% 2-3 år 3-4 år 4-5 år 5 år eller derover 0,3% 2,8%

75 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 69 Vi har i Figur 9.6 stillet alle cma-dimittenderne op imod SR erne og delt dem op i perioder for, hvor længe de har været om at gennemføre cma-studiet. Vi har derudover lavet en kønsopdeling i de to grupper, for yderligere at undersøge om kønnet spiller ind i forhold til, hvor lang tid man er om at blive færdig. Det fremgår af figuren, at over 60% af cma erne har gennemført studiet på maks. 4 år og 85% har gennemført det indenfor 5 år. Derudover ses det, at kun 9% gennemfører cma på, normeret tid altså maks. 2 år. Dette kan virke foruroligende taget i betragtning, at der fra politikkernes side i længere tid har været et øget ønske om, at de studerende gennemførte studiet på normeret tid for at kunne komme ud på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Dette blev især aktuelt ved indgåelsen af velfærdsaftalen i , hvor det var målsætningen, at unge på videregående uddannelser, skulle være hurtigere om at gennemføre deres uddannelser og blive færdige på normeret tid. Ud fra kønsfordelingen ses yderligere, at det er de mandlige dimittender, der har været længst tid om at gennemføre studiet, idet andelen af kvindelige dimittender falder efter 4 års studietid fra i snit 31% til 19% for færdiggørelse på 4 år eller mere. Når vi sammenholder andelen af beståede SR ere med andelen af beståede cma-dimittender indenfor de anførte perioder, ser vi, at uddannelsens længde ikke har stor indvirkning på andelen af SR ere. Vi ser således, at andelen af SR ere, der har gennemført cma indenfor 5 år, stort set er lige stor i de enkelte perioder i figuren og i snit bliver ca. 26% af dimittenderne i perioderne SR. Herudover ses det, at andelen af beståede SR ere er størst i gruppen af cma ere, der har gennemført studiet på 2-3 år, da andelen her udgør 28%. Vi ser dog en lille tendens til at andelen af dem, der bliver SR falder lidt for de cmadimittender, der er mere end 5 år om at blive færdige, idet andelen af SR ere her kun udgør 20% af dimittenderne indenfor denne gruppe. Vi kan således konkludere, at den tid cma-dimittender er om at gennemføre deres studie, kun har betydning for om de efterfølgende bliver SR, såfremt de er mere end 5 år om at blive færdige, idet sandsynligheden for, at de bliver SR, herefter er lettere faldende. 30 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden, 20. juni 2006.

76 70 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 9.3 Blev de RR På samme måde, som vi gennemgik cma-dimittender, der var blevet statsautoriserede revisorer, vil vi nu lave en kort betragtning af de registrerede revisorer. De registrerede revisorer udgør 12% af alle cma erne, og heraf udgør kvinderne ca. 17%. Vi ser således, at kønsfordelingen hos RR erne ligger tæt på kønsfordelingen hos SR erne, dog med en lidt mindre andel af kvindelige revisorer. Vi kan yderligere ud fra respondenternes besvarelser se, at ca. 30% af RR erne også er SR. Dette kan hænge sammen med, at det frem til slutningen af 1995 var muligt at få beskikkelse som registreret revisor 31, hvis man blot havde bestået cma. Der har således været en del, der har benyttet sig af denne mulighed og efterfølgende suppleret med en SR. Vi vil dog ikke undersøge denne gruppe nærmere, men blot påpege at en vis andel af revisorerne har opnået begge beskikkelser. I nedenstående Figur 9.7 har vi på samme måde som med SR erne opstillet de 12% af cma erne, der er registrerede revisorer og fordelt dem ud fra køn og uddannelsesmæssig baggrund. Figur 9.7 RR'ernes fordeling ud fra køn og uddannelse (N=66) 3,5% 3,0% 2,5% 3,2% 2,3% HA - Mænd HD - Mænd HA - Kvinder HD - Kvinder 2,0% 1,5% 1,7% 1,9% 1,0% 0,5% 0,0% 0,5% 0,8% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,2% 0,1% RR Partner RR ansat i revisionsfirma RR udenfor revisionsbranchen 31 Ifølge BEK nr 493 af var kravet for at blive optaget i revisorregistret, at man havde bestået den erhvervsøkonomiske kandidateksamen (cand. merc.) med revision eller regnskabsvæsen som speciale eller en af de andre i loven nævnte teoretiske uddannelser. I 1991 blev der vedtaget en ny lov om registrerede revisorers uddannelse BEK nr 209 af , hvor der blev indført en kvalifikationseksamen. Der var dog en overgangsordning der løb frem til slutningen af 1995, således at studerende, der havde påbegyndt deres teoretiske uddannelse før 1. januar 1990, fortsat kunne få beskikkelse som registreret revisor uden at skulle bestå kvalifikationseksamenen.

77 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 71 I foregående afsnit så vi, at uddannelsesbaggrunden ikke har nogen betydning for, om de mandlige cma-dimittender bliver SR, mens vi så, at en baggrund som HD er for kvindernes vedkommende betød, at næsten dobbelt så mange blev SR i forhold til dimittender med HAbaggrund. Af Figur 9.7 fremgår det, at den uddannelsesmæssige baggrund i høj grad har betydning for om cma erne bliver RR, idet andelen af mandlige RR ere med HD-baggrund udgør 70%. Hos de kvindelige cma ere er det knap dobbelt så mange, der bliver RR, hvis de har læst HD i modsætning til, hvis de har læst HA. Vi så tidligere, at de mandlige SR ere fordelte sig jævnt på de tre kategorier i figuren, men af Figur 9.7 ser vi en helt anderledes fordeling af RR erne, hvor der er en klar overvægt af revisorer, der er ansat i branchen, mens gruppen af partnere er den klart mindste. Før så vi at 26% af SR erne blev partnere, men for de registrerede revisorers vedkommende udgør andelen kun 19%. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der er flere RR ere, der forlader branchen, som vi så var tilfældet for SR erne. Tværtimod ser vi faktisk, at andelen af revisorer udenfor branchen er lidt mindre og samlet udgør ca. 30% (mod 34% hos SR erne). Som det ses af figuren er størstedelen heraf mænd, og der er således ca. 29% af mændene, der sidder i stillinger udenfor branchen, mens andelen af mandlige ansatte i revisionsbranchen udgør halvdelen af alle de mandlige RR ere. Der er derfor noget, der kunne tyde på, at de mandlige RR ere har en mindre tilbøjelighed til at forlade branchen, hvis de ikke avancerer til partner i modsætning til SR erne. Hvorimod vi hos kvinderne ser en lidt større tendens til, at de forlader branchen, idet gruppen af RR ere udenfor branchen udgør 40% af de kvindelige RR ere. Vi kan på baggrund af ovenstående gennemgang af de registrerede revisorer konkludere, at uddannelsesbaggrund spiller en stor rolle i forhold til, hvor mange der bliver beskikket som RR, idet ca. 70% af RR erne har HD-baggrund. Ligeledes ser vi, at kønnet spiller en stor rolle, ligesom vi så hos SR erne, idet mindre end hver femte RR er kvinde. 9.4 Cma erne der forlod revisionsbranchen og deres begrundelse herfor Vi har nu set på den del af cma erne, der blev SR og RR, og set at de i høj grad stadig er ansat i branchen. I det følgende vil vi beskrive den del af dimittenderne, der forlod branchen. Vi vil

78 72 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? kort sammenfatte de konklusioner, vi nåede til om disse dimittender i de foregående afsnit, og derudover vil vi se på dimittendernes alder, og hvor mange jobskift de har haft. Slutteligt vil vi undersøge, hvad der var deres begrundelse for at skifte til noget andet. I afsnit så vi på betydningen af den uddannelsesmæssige baggrund for, at cma erne blev fastholdt i branchen, og det fremgik heraf, at der var en lille overvægt af HA ere, der valgte at forlade revisionsbranchen i forhold til HD erne. Yderligere så vi en tendens til, at årene efter færdiggørelse af cma var de mest kritiske i forhold til fastholdelse af både HA erne og HD erne. I afsnit så vi på kønnets betydning for fastholdelse af cma erne i branchen. Vi kom her frem til, at der er en lille tendens til at flere mænd end kvinder forlader branchen i de første 8 år. Men vi så også, at kønnet overordnet set ikke havde nogen betydning for om cma erne bliver i branchen, idet den indbyrdes fordeling viser, at der forholdsmæssigt er lige mange mænd og kvinder, der bliver i branchen. Vi konkluderede således, at kvinder ikke i højere grad end mænd forlader revisionsbranchen som ellers først antaget. Herudaf kan vi udlede, at den gruppe cma ere, der har forladt revisionsbranchen, kønsmæssigt har den samme forholdsmæssige fordeling som den generelle fordeling dvs. ca. 3 gange flere mænd end kvinder, og derudover er der en lille overvægt af dimittender med en HAbaggrund Aldersfordeling Gruppen af cma ere, der har forladt revisionsbranchen, udgør 58% af den samlede population og har en gennemsnitsalder på 39,4 år, hvor den yngste er 28 år og den ældste er 62 år. Vi har i nedenstående Figur 9.8 illustreret aldersfordelingen af cma ere, der har forladt revisionsbranchen. Figur 9.8 Aldersfordelingen blandt cma'ere der har forladt revisionsbranchen (N=308) 25% 20% 15% 10% 5% Mænd Kvinder 0% Alder

79 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 73 Vi skrev i afsnit 8.2.1, at gennemsnitsalderen for respondenterne er 38 år. Vi ser således at gennemsnitsalderen for cma ere, der har forladt branchen er lidt højere end resten af populationen, og det ses også af Figur 9.8, at knap 60% af cma erne, der har forladt revisionsbranchen er over 38 år. Yderligere ser vi, at andelen af kvinderne er størst blandt de yngste cma ere, idet halvdelen af kvinderne er under 38 år og derudover udgør disse kvinder 34% af alle cma erne under 38 år, hvilket er lidt højere end den generelle kønsfordeling i figuren, hvor kvinderne udgør 28%. Slutteligt kan vi konkludere, at det er en meget ung gruppe af cma ere, der sidder i stillinger udenfor branchen, idet andelen af cma ere over 50 år er meget lille. Dette hænger nok først og fremmest sammen med, at vores population udgøres af dimittender fra 1986 og frem. Hvis vi antager, at dimittendalderen ligger omkring 25 år for dem, der har gennemført på kortest tid (HA erne), vil dette således betyde, at cma ere, der bestod i 1986 i dag vil være omkring 48 år, hvilket også afspejles i figuren. Til sammenligning kan bemærkes, at gennemsnitsalderen for cma erne, der sidder som partnere i revisionsbranchen er 43 år, og er dermed en del højere end det generelle gennemsnit. Dette kan forklares med, at partnerne i højere grad har en baggrund som HD er, og at størstedelen af dem har mere end 20 års erfaring indenfor revision, hvilket betyder at de har en højere alder ved gennemførelse af cma. Derudover vil de også være nogle af de første dimittender indenfor vores undersøgelsesperiode og dermed have den højeste gennemsnitsalder Antal virksomheder cma erne har været ansat i efter cma I indledningen havde vi en hypotese om, at folk i højere grad end tidligere skiftede arbejde og sjældent blev ret længe i deres nuværende stillinger, hvilket vi forklarede med, at der er sket et skifte i generationer. Denne udvikling har betydet, at den yngre generation (de 20-40årige) stiller højere krav til deres arbejdsgiver, idet de ikke tolererer snævre rammer, er kræsne og fordringsfulde og forventer at bliver serviceret. Hvorimod de ældre generationer (de 40-60årige og de 60-80årige) ikke er så krævende overfor arbejdsgiveren. De er derimod loyale og trofaste, når blot de får faste rammer, bliver belønnet og får anerkendelse.

80 74 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? For at be- eller afkræfte den hypotese, vil vi se på, hvor mange skift cma erne har haft efter færdiggørelse af cma. Vi har i den forbindelse spurgt dimittenderne om, hvor mange virksomheder de har været ansat i efter cma. I det følgende har vi valgt kun at se på de cma ere, der har forladt revisionsbranchen, idet fordelingen vil blive påvirket en del af de respondenter, der fortsat er ansat i revisionsbranchen, da disse ikke skifter job lige så hyppigt som dem udenfor branchen, og da mange af dem kun har været ansat i en virksomhed efter færdiggørelse af cma. I Figur 9.9 har vi delt cma erne op i to generationer de 28-40årige og den resterende gruppe af cma ere der har forladt branchen (de 41-62årige) og herefter fordelt dem ud på det antal virksomheder, de har været ansat i efter cma. De to generationer er næsten lige store og giver derfor et godt sammenligningsgrundlag. Det er dog stadig vanskeligt at lave en direkte sammenligning af de to grupper, da den ældre generation har haft ca. 20 år mere til at foretage yderligere skift, og dermed alt andet lige må have haft flere skift, hvilket også ses af gennemsnittet. Figur 9.9 Cma'ernes jobskift efter bestået cma (N=308) 25% 20% 15% 10% 5% 28-40årige årige 0% Antal virksomheder som cma'erne har været ansat i efter cma Den samlede gruppe af cma ere, der har forladt revisionsbranchen, har i snit været ansat i 2,8 forskellige virksomheder efter færdiggørelse af deres cma. Snittet for den yngre generation er 2,6 og for den ældre generation er snittet, som vi formodede, lidt højere nemlig 3,1. Selvom vi ikke kan lave en sammenligning, kan vi dog udlede, at den yngre generation har større tendens til at skifte job, idet den ældre generation kun har haft 0,5 flere skift, selvom de har haft 20 år ekstra til at skifte arbejde.

81 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 75 Dette bekræftes ud fra dimittendernes tid på arbejdsmarkedet efter afslutningen af cma. Ser vi på den yngre generation, ser vi, at de i gennemsnit har afsluttet deres uddannelse i 2002, hvorfor de i snit har haft 6 år på arbejdsmarkedet på tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse, mens den ældre generation i snit har bestået cma i 1993, hvilket i snit giver dem 15 år på arbejdsmarkedet. Dette medfører, at den yngre generations ansættelser har en gennemsnitlig længde på 2,3 år mod 4,8 år for den ældre generation. På baggrund heraf er det nærliggende at antage, at en tilsvarende undersøgelse om 20 år, ville vise, at det gennemsnitlige antal ansættelser for den yngre generation ligger højere end 3,1. Der skal dog i betragtningen af jobskiftene tages højde for, at den ældre generation har haft længere tid til at finde sig til rette og positionere sig i den rette stilling i forhold til den enkeltes ønske om karriere og fritid. Hvilket underbygges af, at jo længere tid man har siddet i den samme stilling, des større er sandsynligheden for at man bliver i stillingen ligesom vi så det i revisionsbranchen i afsnit 9.1, hvor andelen af cma ere, der forlod branchen, faldt markant efter 10 års ansættelse. Dette understøttes yderligere af, at 80% af den yngre generation har 0-4 års anciennitet i deres nuværende stilling, mens det tilsvarende tal for den ældre generation kun er 36%. Der er således en væsentligt større andel af den ældre generation, der har en større anciennitet end den yngre generation Begrundelse for at forlade revisionsbranchen Vi har nu beskrevet populationen af cma ere, der har forladt revisionsbranchen og kender således sammensætningen af gruppen ud fra deres køn, uddannelsesbaggrund, alder og antal virksomheder de har været ansat i. Men vi ved endnu ikke, hvad deres begrundelse var for at forlade branchen. Vi har en formodning om, at uddannelsesbaggrund og dermed også antal år i revisionsbranchen har en betydning for cma ernes overvejelser, men da en opdeling ud fra disse kriterier vil resultere i en meget uoverskuelig figur 32 og derudover ikke viser markante forskelle, har vi i stedet valgt i Figur 9.10 at se samlet på hele gruppen. Vi kan dog bemærke, at ovennævnte opdeling viser den største forskel mellem HA erne og HD erne med op til 6 års erfaring, indenfor 32 Vedlagt som bilag 6.

82 76 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? spørgsmålet omkring løn, work/life-balance, ikke motiverende ledelsesstil samt opgavernes karakter. HA erne anfører i højere grad end HD erne disse faktorer som årsag til at have forladt branchen. Dette kan kobles sammen med vores tidligere viden fra afsnit 9.1.1, hvor vi erfarede, at en stor del af HA erne stopper i revisionsbranchen i de tidlige år, fordi deres forventninger ikke bliver indfriet i lige så høj grad som HD ernes, hvilket også hænger sammen med nogle af Lars Kiertzners resultater, som vi nævnte i afsnit 9.1. Ovennævnte forhold kommer ikke som nogen overraskelse, da der længe har været stor fokus på de tre første områder. Derudover kan opgavernes karakter meget naturligt komme som en overraskelse for en nyuddannet, der ikke har kendskab til revision, men har haft nogle forventninger til det, som ikke er blevet indfriet. Figur 9.10 Cma'ernes begrundelse for at forlade revisionsbranchen (N=293) 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ikke tilfredstillende lønforhold Manglende work/life balance i revisionsbranchen Arbejdet i revisionsbranchen var ofte for stressende Konkurrencen kollegaer imellem var for stor i revisionsbranchen Manglende personalegode og trivsels tilbud Manglende feedback vedr. mit arbejde fra overordnede Ikke tilstrækkelig motiverende ledelsesstil Manglende udviklingsmuligheder Virksomhedens interne uddannelsesforløb Jeg har aldrig ønsket at blive statsautoriseret revisor Arbejdsopgavernes karakter Sælgerrollen Arbejdet føltes ikke meningsfuldt Andet Af Figur 9.10 fremgår, at de førnævnte begrundelser også er de områder som flest har anført som årsag til at have forladt branchen. Som det ses af figuren, vedrører de største problemer indenfor revisionsbranchen work/life-balance og ledelsesstilen. Og disse to punkter var også nogle af områderne, der var fokus på under FSR s konference om Talent Management i 2005 (Vidensmagasinet "Talent Management", FSR nov. 2005), idet netop den store arbejdsbyrde og dermed manglende work/life-balance samt den manglende professionelle ledelse var nogle af de årsager man havde identificeret som værende grund til problemerne med at tiltrække og fastholde medarbejderne. Herudover mener mange af cma erne også, at der er et problem med lønnen. Dette kan skyldes, at der især i de tidlige år i revisionsbranchen er meget stor forskel på den løn

83 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 77 cma erne får som revisorer og den løn, de kan få, hvis de skifter over til den anden side af bordet og får arbejde i f.eks. en økonomistilling. Mange anfører også opgavernes karakter som en af årsagerne. Dette kan både hænge sammen med, at arbejdet som revisor ikke var det, cma erne forventede, men kan også skyldes, at revisors opgaver har ændret sig over tid, og at det dermed ikke længere er de opgaver, der i første omgang tiltrak dimittenderne til branchen. Desuden ser vi at mange også begrunder deres afsked med manglende udviklingsmuligheder, at arbejdet var stressende og ikke føltes meningsfyldt samt at de ikke havde et ønske om at blive statsautoriseret revisor. Slutteligt er der mange af cma erne, der selv har skrevet andre begrundelser for, hvorfor de forlod revisionsbranchen. Vi har gennemgået alle svarene og kommet frem til, at der heriblandt er der nogle områder, der går igen flere gange. Især er det ønsket om at prøve noget andet end revision, der går igen i besvarelserne, og mange skriver også, at de fik et godt tilbud, de ikke kunne sige nej til. Men derudover er der også mange, der anfører de stigende krav til revisors arbejde samt kontrolopgaven som begrundelse for deres fratrædelse. Endvidere skriver nogle begrundelser, der kan henføres til nogle af de før omtalte områder som manglede work/life-balance og manglende motiverende ledelsesstil. Endelig er der også en del, der begrunder det med uddannelse - både at de ikke ønskede at læse mere, men også det faktum, at de ikke bestod SR-eksamen og dermed ikke så nogen fremtid i revisionsbranchen, er forklaringer der går igen nogle gange. Dette kan vi koble til Lars Kiertzners konklusion om, at efteruddannelseskravene tog pusten fra dimittenderne, og var en medvirkende faktor til, at de forlod branchen (Kiertzner WP 01-7). Slutteligt er der nogle, hvor årsagen er, at de blev afskediget fra revisionsbranchen pga. omstruktureringer, stor arbejdsløshed i branchen for ca. 15 år siden mv. Vi har nu fremlagt cma ernes begrundelser for, at de forlod revisionsbranchen, og svarene er ikke overraskende. Mange af respondenterne har nemlig svaret, at deres fratrædelse skyldtes nogle af de faktorer, som bl.a. Fastholdelsesudvalget påpegede som et stort problem i revisionsbranchen i forhold til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Det er således kendte faktorer, der skyldes størstedelen af afgangen fra revisionsbranchen. Det er således stadig en

84 78 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? udfordring for branchen at sætte ind overfor disse faktorer, hvis de ønsker at fastholde talenterne i branchen. 9.5 Delkonklusion I ovenstående kapitel har vi undersøgt om cma i virkeligheden uddanner revisorkandidater, eller om der er tale om en meget mere vidtfavnende økonomisk uddannelse. Igennem analyser af dimittendernes uddannelsesbaggrund, køn, antal års ansættelse i revisionsbranchen samt tidspunkt for fratrædelse fra branchen, kom vi frem til, at cma i høj grad uddanner revisorer, idet 96% af alle dimittender på et tidspunkt i deres karriere har været ansat i revisionsbranchen, og at 38% af dimittenderne stadig arbejder indenfor revisionsbranchen. Derudover undersøgte vi, hvor mange af dimittenderne, der blev SR og RR og så her, at 26% af cma erne blev SR og 12% blev RR, hvilket yderligere underbygger en konklusion om, at cma i høj grad er en revisorkandidatuddannelse. Vi så dog også, at cma er en mere vidtfavnende økonomisk uddannelse, idet 62% af dimittenderne besidder stillinger udenfor revisionsbranchen, hvoraf størstedelen sidder i økonomi- og regnskabsstillinger og andre stillinger, der kan relateres til cma-undervisningen. Men derudover så vi også cma ere, der sad i stillinger, der virkede meget langt væk fra undervisningen på cma-studiet. Dette beviser at cma er en vidtfavnende uddannelse, der giver de studerende redskaber til at tilegne sig ny viden således, at de kan besidde stillinger, der ligger langt fra det, der undervises i på cma. For at besvare hypotesen om at den yngre generation har større tendens til at skifte arbejde end den ældre generation, så vi på gruppen af cma ere, der har forladt branchen og beskrev denne gruppe ud fra alderssammensætning og antal virksomheder, de havde været ansat i efter cma. Vi så ligeledes på den gennemsnitlige ansættelsestid, hvor det fremgik, at de yngre generationers ansættelsesforhold var af kortere varighed end de ældres. På baggrund af dette udledte vi, at der er en tendens til, at de yngre generationer skifter oftere, og vi opstillede en antagelse om, at resultatet af en tilsvarende undersøgelse om 20 år vil vise, at den yngre generation vil have haft flere jobskift, end vi så den ældre generation har i dag.

85 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 79 Afslutningsvis undersøgte vi cma ernes begrundelse for at forlade revisionsbranchen og så her, at de faktorer, der i høj grad spillede ind, var problemer, der allerede har været fokus på, nemlig lønforhold, problemer med work/life-balance og dårlig ledelsesstil. Men derudover var der også mange, der blot ønskede nye udfordringer eller fik et godt tilbud, de var nødt til at tage imod. 10 Hvilke dele af deres uddannelse bruger cma erne i deres arbejde Det sidste element i vores analyse er selve uddannelsen. Et af målene med denne opgave var bl.a. at undersøge, hvilke dele af cma-uddannelsen dimittender gør brug af i deres arbejde, og hvor tilfredse de er med uddannelsen. Vi har derfor spurgt om, i hvor høj grad de i deres karriere har gjort brug af de obligatoriske fag på cma 33. Derudover har vi også bedt dimittenderne om at svare på, om de har haft valgfag og i så fald hvilke, og i hvor høj grad de har gjort brug af den opnåede viden herfra. Derudover har vi spurgt, om der var faglige kompetencer indenfor de enkelte fag, som de har savnet på deres cma. I det følgende vil vi gennemgå hvert af de obligatoriske fag med henblik på at undersøge, hvor meget de enkelte fag efterfølgende bliver brugt i cma ernes arbejde, og om der var nogle elementer, der manglede i undervisningen Revision Revision er det største kernefag på cma og skal være det teoretiske grundlag for revisors arbejde. Med baggrund i vores erfaring om, at 96% på et tidspunkt i løbet af deres karriere har været ansat i et revisionsfirma, samt at 38% stadig er i revisionsbranchen, må vi have en formodning om, at en stor del af respondenterne mener, at de har haft glæde af det de lærte i revisionsfaget og gjort brug af deres viden i forbindelse med deres arbejde. 33 Revision, Ekstern Rapportering/regnskabsvæsen, Internt regnskabsvæsen, Erhvervsret, Skatteret samt Ledelsesinformationssystemer.

86 80 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Dette er også resultatet af vores undersøgelse, idet 57% udtaler, de har brugt det, de har lært i høj eller meget høj grad. Derudover svarer 28% i middel grad og 15% svarer, at de i lav eller meget lav grad har gjort brug af det de lærte i revision. Dette er overordnet set ikke overraskende, når man tænker på, hvor mange der er og har været ansat i revisionsbranchen. Det, der er mest interessant, er at se på, hvilke grupper der har haft stor gavn af revisionsundervisningen. Vi har i nedenstående Figur 10.1 opdelt respondenterne i tre grupper for at undersøge, om der er forskel på, i hvor høj grad man bruger faget afhængig af, om man er ansat i revisionsbranchen, indenfor økonomi og regnskab eller indenfor de øvrige grupper udenfor branchen. Figur 10.1 I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i revision - forholdsmæssig fordeling ml. revisionsbranchen, økonomi og regnskab samt øvrige udenfor revisionsbranchen (N=531) 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 29% 28% 28% 23% 33% 30% 25% 34% 22% 14% Ansat i revisionsbranchen Ansat indenfor økonomi og regnskab Ansat udenfor revisionsbranchen - ikke økonomi og regnskab I meget høj grad I høj grad I middel grad I lav grad I meget lav grad 9% 15% 4% 1% 5% Ikke overraskende er det de ansatte i revisionsbranchen, der i højest grad har brugt det, de lærte i faget, men også de to øvrige grupper har i bred udstrækning brugt deres viden fra faget. Det skal dog her bemærkes, at indenfor gruppen af ansatte udenfor branchen, der ikke er i økonomi og regnskab, er der en del indenfor offentlig og intern revision, der har brugt faget i meget høj grad og dermed trækker snittet op for denne gruppe. Af Figur 10.1 ser vi også, at der er en del personer indenfor revisionsbranchen, der har svaret, at de kun har brugt deres viden fra faget i lav eller meget lav grad. Dette finder vi interessant, idet vi har en antagelse om, at revisorer i høj grad i forbindelse med arbejdet må bruge viden indenfor netop revision. Selvom disse respondenter udgør en mindre del af de ansatte i revisionsbranchen (22%), vil vi undersøge, om der er en tendens til at antal års revisionserfaring for disse personer, har betydning for, at de i mindre grad har brugt, det de lærte i revision på cma.

87 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 81 Vi har derfor i Figur 10.2 fordelt de respondenter indenfor revisionsbranchen, der har svaret i lav grad og i meget lav grad ud på, hvor længe de har arbejdet i et revisionsfirma i forhold til totalen af denne gruppe (se evt. Figur 9.1). For cma ere med op til 8 års ansættelse i revisionsbranchen udgøres størstedelen (ca. 80%) af HA ere og for cma ere med over 8 års erfaring udgøres 80% af HD ere. Figur 10.2 Cma'ere i revisionsbranchen der i lav og meget lav grad i deres karriere har brugt det de lærte i faget revision fordelt på længden af deres ansættelse i revisionsbranchen set i forhold til totalen indenfor hver gruppe (N=35) 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mindre end 2 år 2-4 år 4-6 år 6-8 år 8-10 år år år Mere end 20 år Ud fra Figur 10.2 ses en generel tendens til, at jo længere tid dimittenderne har været ansat i revisionsbranchen desto færre har brugt faget revision i hhv. lav og meget lav grad. Det ses dog, at der er en afvigelse i gruppen, der har været ansat i 2-4 år, men det vurderes, at der her er tale om støj, idet der antalsmæssigt er tale om meget små grupper, der derfor bliver påvirket meget af enkelte afvigere. Det samme gør sig gældende for gruppen, der har været ansat i mere end 20 år, idet vi her ser, at der er større tendens til, at disse personer bruger faget revision i hhv. lav og meget lav grad. En gennemgang af respondenterne stillinger vil ikke tilføre noget yderligere til analysen, idet gruppen for det første er meget lille og for det andet både består af ansatte, partnere og en enkelt konsulent. Det vurderes derfor, at der til trods for ovennævnte afvigelser er identificeret en generel tendens vedr. brugen af det lærte i revisionsfaget over tid.

88 82 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? En analyse af respondenternes (Figur 10.2) svar på, om der var faglige kompetencer, de savnede indenfor faget revision, giver os ikke en mere klar begrundelse for, hvorfor de ikke har brugt faget i højere grad, idet deres svar ikke skiller sig ud fra de øvrige dimittenders svar. For at få en bedre forståelse for dimittendernes opfattelse af faget revision, vil vi derfor i det efterfølgende gennemgå nogle af de hyppigste kommentarer til faget. Af Figur 10.1 ser vi, at rigtig mange har haft stor gavn af revisionsfaget på cma, men der er dog mange, der mener, der er plads til forbedringer, og knap ¼ af respondenterne har svaret, at der var faglige kompetencer, de har savnet indenfor revision. Nogle skriver sågar, at de ikke har fået noget ud af revisionsundervisningen, da niveauet har været for lavt og overfladisk i forhold til, at de kom med flere års revisionserfaring. Dette kan således være årsagen til, at nogle HD ere har skrevet, at de kun i lav grad har brugt det de lærte i faget. Andre skriver, at de ikke deltog i undervisningen, idet de mente, de kunne det hele eller fordi, niveauet var for lavt. Disse personer, der har HD-baggrund, skriver dog, at de efterfølgende i forløbet mod SR har opdaget, at de burde have deltaget mere i undervisningen, da de har teoretiske huller. Dette viser, at HD erne har brug for den teoretiske del af uddannelsen for at blive SR altså den akademiske del, hvilket passer godt overens med FSR s oprindelige ønske i forbindelse med oprettelsen af cma, om at gøre vejen mod SR til en akademisk uddannelse. En gennemgang af respondenternes svar om, hvad de har savnet i revisionsundervisningen, viser, at den praktiske tilgangsvinkel i faget har manglet, og mere casebaseret undervisning er noget rigtig mange dimittender har savnet. Dette er et udbredt ønske både fra HA ernes og HD ernes side. HA ernes begrunder det med, at de ikke føler sig rustet til arbejdet i revisionsbranchen og ønsker en større forståelse for revisionsmålene og deres betydning for det praktiske revisionsarbejde. HD erne mangler koblingen fra teori til praksis, idet studiet er for teoretisk, og de savner praktiske eksempler og flere praktiske arbejdsredskaber, så de bliver bedre rustet til at forholde sig til de problemer, de møder i deres dagligdag. Dette kan ligeledes være medvirkende årsag til, at nogle kun har brugt faget i lav grad i deres arbejde. Derudover er der også en del, der ytrer ønske om mere undervisning i ledelse og menneskelig forståelse, hvilket hænger godt sammen med den store andel af ledere, vi ser blandt cma-

89 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 83 dimittenderne. Endvidere svarer dimittenderne også, at de ønsker mere forretningsforståelse og bedre indsigt i rådgiverrollen. Slutteligt ønsker nogle af cma erne også noget mere offentlig- og forvaltningsrevision, ITrevision samt noget så aktuelt som revision af besvigelser 34. Vi kan på baggrund af ovenstående slutte, at dimittenderne i høj grad er tilfredse med udbyttet af revisionsundervisningen, idet størstedelen af dem har gjort stor brug af deres viden i deres karriere. Indførelse af en mere praktisk tilgangsvinkel på studiet ville dog hjælpe de studerende til en bedre forståelse af revisionsarbejdet samt øge deres udbytte af undervisningen Ekstern rapportering/regnskabsvæsen Faget ekstern rapportering er på cma et relativt nyt fag, idet det blev indført ved ændringen i studieordningen i Indtil da hed faget Regnskabsvæsen og indholdet var også anderledes. Ved sammenholdelse af studieordningen fra 1986 og den nye studieordning fra 2008, ses det, at faget dengang bl.a. omfattede internt regnskab og kapitalmarkedsforhold, hvorimod faget i dag mere omfatter national og international lovgivning i form af gennemgang af regnskabsstandarder. Vi har dog alligevel valgt at se det som et og samme fag trods opdelingen af indhold i forbindelse med indførelsen af den nye studieordning. Vi har igen set på fordelingen af respondenternes besvarelse af, i hvor høj grad de i deres karriere har brugt det, de lærte i faget. Generelt set har 77% svaret, at de i høj eller meget høj grad har brugt deres viden fra faget i deres arbejde. 18% har svaret i middel grad og 6 % i lav eller meget lav grad. Der er således en større andel af cma erne, der i udbredt grad har gjort brug af de kompetencer, de har lært indenfor ekstern rapportering end indenfor revisionsfaget. Igen mener vi, det vil være interessant at se, hvilken del af dimittenderne, der bruger faget i deres arbejde. Da vi har en antagelse om, at der er forskel i dimittendernes svar afhængig af, om de er ansat i revisionsbranchen, eller om de arbejder indenfor økonomi og regnskab, har vi i Figur 10.3 delt besvarelserne op i disse to grupper samt en gruppe med de øvrige. 34 Der henvises her til interview med Kim Klarskov Jeppesen i DR s TV-avisen den 5. december 2008 om overvejelser omkring indførelse af revision af besvigelser på cma-studiet.

90 84 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Figur 10.3 I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i ekstern rapportering - forholdsmæssig fordeling ml. revisionsbranchen, økonomi og regnskab samt øvrige udenfor revisionsbranchen (N=531) 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 26% 48% 32% 44% 37% 41% 23% 12% I meget høj grad I høj grad I middel grad I lav grad I meget lav grad 20% Ansat i revisionsbranchen Ansat indenfor økonomi og regnskab Ansat udenfor revisionsbranchen - ikke økonomi og regnskab 6% 2% 8% 1% 0% 0% Som det fremgår af figuren er der forskel på, hvor meget cma erne bruger ekstern rapportering i deres arbejde, da der er en overvægt af økonomi- og regnskabsfolk (85%), der har svaret, at de bruger faget i høj eller meget høj grad mod ca. 70% af de øvrige udenfor branchen samt af dem, der er ansat i revisionsbranchen. Ud fra dimittendernes besvarelse om, hvorvidt der har været elementer i faget, de har savnet, ser vi, at en stor del har manglet undervisning i IFRS og koncernregnskaber, men dette vedrører primært dimittender, der har haft faget før det blev lavet om ved studieordningsændringen i Der er dog også nogle der gerne så, at der var mindre fokus på IFRS og i stedet mere fokus på ÅRL, idet de færreste af dimittenderne i revisionsbranchen reviderer de store selskaber, hvor IFRS er aktuelt. Herudover er der også i dette fag respondenter, der mener faget er for teoretisk, og at de har manglet en mere praktisk tilgangsvinkel. Nogle fremhæver også, at de mangler en mere grundlæggende økonomisk og regnskabsmæssig forståelse, herunder bogføring. I undervisningen tages det som regel for givet, at de studerende har tilegnet sig disse kompetencer på den adgangsgivende uddannelse, hvilket desværre ofte ikke er tilfældet for studerende med HA-baggrund Dette har i et stykke tid været et anerkendt forhold i revisionsbranchen, da mange cma ere uden praktisk erfaring har et dårligt kendskab til debet/kredit og ikke kan bogføre, når de kom ud på arbejdsmarkedet.

91 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 85 For at øge forståelsen for faget kunne der derfor forud for undervisningen i dette fag med fordel tilbydes grundlæggende kurser til studerende med behov herfor Internt regnskab Internt regnskab var ikke et selvstændigt fag, men en del af Regnskabsvæsen og hørte til under den gamle ordning fra før Cma erne er således ikke blevet undervist indenfor internt regnskab siden indførslen af den nye studieordning, hvor studiets opbygning blev ændret. Vi har dog valgt alligevel at se på dette område, da det var en væsentlig del af undervisningen, og mange dimittender er blevet undervist heri. Idet faget ikke længere er en del af cma, vil vi dog kun lave en generel betragtning af faget uden at foretage opdelinger som i de øvrige fag, og vi vil heller ikke gå yderligere i dybden med kommentarerne omkring faget. Vi har i Figur 10.4 foretaget en korrektion af respondenterne, da mange ikke har set, at der var mulighed for at svare, de ikke har haft faget. Der er således en del respondenter, der ikke har haft internt regnskab, men alligevel har besvaret spørgsmålet. Da vi ud fra en betragtning af gennemførelsestid har skønnet at cma ere, der er dimitteret efter 2004, ikke har haft faget, har vi korrigeret tallene således, at vi ikke ser disse dimittenders vurdering af faget. Dimittenderne fra 2005 og frem, har vi lagt over i gruppen af cma ere, der ikke har haft faget. Vi får således et mere retvisende billede af, i hvor stort omfang, faget er blevet brugt af cma erne i deres karriere. Figur 10.4 I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i internt regnskab (N=531) 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Jeg har ikke haft faget I meget høj grad I høj grad I middel grad I lav grad I meget lav grad

92 86 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Af Figur 10.4 fremgår det, at cma erne ikke har brugt faget i lige så stort omfang som de to tidligere fag. Dette hænger sammen med, at brugen af faget ikke er så udbredt blandt cma erne indenfor revisionsbranchen de derfor trækker en del ned. Idet faget ikke længere er en del af cma-studiet, vil vi ikke foretage en dybere analyse af dimittendernes kommentarer til faget, men blot fremhæve, at dimittenderne også indenfor dette område syntes, det var for teoretisk anlagt og savnede den praktiske tilgangsvinkel for bedre at lære og forstå fagets elementer Erhvervsret Erhvervsret er det næststørste fag på cma og omfatter finansieringsret, insolvensret og selskabsret. Herudover er en væsentlig del af undervisningen metodelæren om retsdogmatik, der er grundpillen til forståelse af retssystemet. Faget har altid været en del af cma, men indholdet har ændret sig lidt siden 1986, hvor faget også omfattede familie- og arveret denne del er nu udskilt i et separat valgfag. Vi har på samme måde som tidligere i Figur 10.5 lavet en oversigt over dimittendernes vurdering af, hvor meget de i deres karriere har brugt det de lærte i erhvervsret. Det fremgår heraf, at det ikke har stor betydning for anvendelsen af faget, om man er ansat i revisionsbranchen eller udenfor branchen. Yderligere ses det, at faget ikke anvendes i lige så høj grad som revision og ekstern rapportering, idet kun 40% samlet set har svaret, at de i høj eller meget høj grad har anvendt erhvervsret i forbindelse med deres arbejde. Figur 10.5 I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i erhvervsret - forholdsmæssig fordeling ml. revisionsbranchen, økonomi og regnskab samt øvrige udenfor revisionsbranchen (N=531) 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 9% 9% 9% 31% 28% 34% 44% 42% 45% Ansat i revisionsbranchen Ansat indenfor økonomi og regnskab Ansat udenfor revisionsbranchen - ikke økonomi og regnskab I meget høj grad I høj grad I middel grad I lav grad I meget lav grad 13% 16% 10% 2% 5% 2%

93 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 87 Da erhvervsret er så stort et fag, men kun 40% af dimittenderne bruger det i høj grad, mener vi, det er interessant at se, hvilke dimittender, der anvender faget i høj eller meget høj grad. Vi har derfor valgt at se på, hvilke stillinger disse respondenter besidder. Figur 10.6 er således kun udtryk for fordelingen af denne andel af respondenterne og skal ikke ses i forhold til resten af populationen. For at få en mere overskuelig figur, har vi fjernet de mindste grupper. Figur 10.6 Fordeling af dimittender der i høj og meget høj grad har anvendt erhvervsret i deres karriere fordelt på stillinger (N=187 (egentlig N=211 men de mindste grupper er ikke medtaget i figuren)) 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Medejer af et revisionsfirma (partner) Ansat i et revisionsfirma Intern revisionschef i den private Intern revisor i den private sektor Administrerende direktør Økonomidirektør Økonomichef Regnskabschef Controller Selvstændig konsulent Selvstændig indefor andet end regnskab Skattekonsulent Af Figur 10.6 ser vi at størstedelen af de dimittender, der i høj eller meget høj grad har anvendt erhvervsret i deres arbejde er partnerne og de ansatte i revisionsbranchen. Herudover er der også en stor del, der er økonomidirektører og økonomichefer. Umiddelbart ser det således ud, som om der er en tendens til, at mange der sidder i høje stillinger i større omfang gør brug af deres viden fra erhvervsret, hvilket kan sammenholdes med en af kommentarerne omkring faget. Nemlig at faget er meget relevant, men at områderne i erhvervsret ikke er de første opgaver man laver i revisionsbranchen. Dette berettiger således fagets tilstedeværelse på cma, idet mange dimittender på et tidspunkt i deres karriere med stor sandsynlighed vil få brug for kendskab til erhvervsret. Måske som følge af at faget ikke anvendes i så stort omfang, er der heller ikke ret mange der har skrevet, at de savnede faglige kompetencer indenfor faget. Der er dog nogle der har skrevet, at undervisningen mangler kobling til praksis, så det kan bruges i revisionen man undervises i reglerne uden måske at forstå, hvad det kan bruges til i revisionssammenhæng.

94 88 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Derudover er der nogle, der gerne så, at selskabsretten udgjorde en større del af undervisningen. Idet kun få har anført, at de savnede elementer i undervisningen, kan vi udlede, at den overordnede tilfredshed med faget er høj, men at anvendelsen af faget i praksis dog er begrænset, da det ofte først er efter nogle års erfaring, at man kommer til at sidde med opgaver, der kræver erhvervsretlig viden Skatteret Skatteretten er et meget omfangsrigt område, der på cma er kogt ned til de mest væsentlige områder for revisors virke, herunder erhvervsbeskatningen for personer og beskatningen af juridiske personer og deres deltagere. Faget er en vigtig del af revisors arbejdsopgaver og vi ser også at dette fag i stort omfang er blevet anvendt af dimittenderne, idet 64% har svaret, at de i høj eller meget høj grad har brugt deres viden fra faget i deres karriere. Vi har igen delt respondenternes svar op i tre grupper for at vise forskellen indenfor brancher. Vi ser således af Figur 10.7, at andelen af revisorer, der anvender skatteret i meget høj grad, er væsentligt større end andelen i de to øvrige grupper. Det ses desuden, at skatteret er det fag flest revisorer har anført, at de bruger i høj eller meget høj grad, da 76% af cma erne indenfor revisionsbranchen har anført dette mod 73% indenfor revision og 70% indenfor ekstern rapportering/regnskabsvæsen. Figur 10.7 I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i skatteret - forholdsmæssig fordeling ml. revisionsbranchen, økonomi og regnskab samt øvrige udenfor revisionsbranchen (N=531) 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 42% 42% Ansat i revisionsbranchen 34% Ansat indenfor økonomi og regnskab 29% 29% Ansat udenfor revisionsbranchen - ikke økonomi 23% og regnskab 23% 20% 18% 18% 9% 4% 2% 3% 5% I meget høj grad I høj grad I middel grad I lav grad I meget lav grad

95 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 89 Kommentarerne omkring faget viser en klar opdeling af HA erne og HD erne, idet HD erne i høj grad skriver, at fagets niveau er for lavt i forhold til undervisningen på HD-studiet, og at pensum ligeledes er mindre end på HD. HA erne derimod fokuserer på en mere anvendelsesorienteret vinkel. Skatteret er et redskabsfag og burde derfor relativt nemt kunne kobles til praksis, men der er alligevel en del der kommenterer, at de ikke har lært den rette kobling fra teori til praksis i undervisningen, og at de ikke har lært almindelige praktiske ting som at udfylde en selvangivelse for virksomheder. De senere år er der dog forsøgt at bløde op for dette problem, idet der er indført holdundervisning i faget, hvor der gennemgås øvelsesopgaver, således at faget mere praktisk orienteret Ledelsesinformationssystemer Ledelsesinformationssystemer blev indført på cma i 2001 i forbindelse med den nye studieordning, hvor internt regnskab blev taget ud som en del af regnskabsvæsen og i stedet moderniseret og introduceret som et nyt og separat fag. Det er i dag det første fag, de studerende bliver mødt med, og det er forbundet med et beståelseskrav for, at de studerende kan deltage i eksamen i revisionsfaget. Idet faget først blev indført i 2001 er det kun en mindre andel af vores population, der har haft faget. Der er dog væsentligt flere end denne andel, der har valgt alligevel at svare på, i hvor høj grad de har brugt deres viden fra faget i forbindelse med deres arbejde, til trods for at de ikke kan have haft faget, og desuden havde muligheden for at svare dette. De tidligste dimittender, der har haft dette fag, er dimittender fra For at give et retvisende billede af disse dimittenders anvendelse af faget, har vi valgt ikke at betragte dimittender fra før Vi har yderligere valgt ikke at medtage gruppen i figuren men blot fremhæve, at gruppen udgør 69% af populationen. Dette er desuden i overensstemmelse med, at der er 69%, der har svaret, at de ikke har haft valgfag jf. afsnit 10.7, da delpopulationen her er den samme som under vores gennemgang af valgfagene. De resterende 31% har vi opstillet i nedenstående Figur 10.8 og resultatet kan umiddelbart virke en smule skuffende for den studerende, der lægger tid og energi i faget.

96 90 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Det ses nemlig af Figur 10.8, at meget få gør brug af faget i deres arbejde. Der er således overordnet set 63%, der bruger faget i lav eller meget lav grad, og hvis vi medtager gruppen, der anvender faget i middel grad, ser vi at 91% af cma erne ikke gør noget videre brug af fagets elementer i deres arbejde. Figur 10.8 I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i ledelsesinformationssystemer - forholdsmæssig fordeling ml. revisionsbranchen, økonomi og regnskab samt øvrige udenfor revisionsbranchen (N=164) 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ansat i revisionsbranchen Ansat indenfor økonomi og regnskab Ansat udenfor revisionsbranchen - ikke økonomi og regnskab 5% 2% 0% 8% 0% 8% 23% 41% I meget høj grad I høj grad I middel grad I lav grad I meget lav grad 24% 29% 20% 32% 36% 37% 36% Det kan således for den studerende virke som unødige anstrengelser at skulle gennemføre dette fag, blot for at optjene retten til at gå til eksamen i revisionsfaget. En gennemgang af respondenternes kommentarer om faget, viser dog, at årsagen til, at faget ikke bruges i større omfang, ikke nødvendigvis ligger i områdets relevans, men i høj grad ligger i fagets opbygning. Faget løber over en måned og giver således ikke plads til, at de studerende kan fordybe sig i stoffet og sætte sig ind i fagets elementer. Resultatet heraf er, at mange respondenter mener, faget er overfladisk, og udbyttet er begrænset Valgfag I forbindelse med studiereformen i 2001, blev det på cma muligt for den enkelte studerende at specialisere sig gennem valgfag, således at de kunne uddybe kernefagene eller supplere med andre fagområder. De studerende fik hermed mulighed for at vælge op til fire valgfag, der blev udbudt af cma-studiet eller fag, der blev udbudt af andre kandidatlinjer. Som fremhævet under vores gennemgang af Ledelsesinformationssystemer under afsnit 10.6 udgør den gruppe, der har haft valgfag 31% af respondenterne.

97 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 91 I vores undersøgelse spurgte vi dimittenderne, om de havde haft valgfag (cma ere på ny studieordning) og i så fald hvilke. Ikke alle dimittender har haft fire valgfag, da nogle fag havde et større omfang og talte for flere fag. Andre har fået merit fra anden uddannelse, og nogle kunne ikke huske alle de valgfag, de har haft. Vi har listet de fag respondenterne har anført, og ud fra en samlet oversigt over de hyppigst fremtrædende fag, har vi Figur 10.9 lavet en oversigt over valgfagene ud fra antal dimittender, der har haft faget. Figur 10.9 Oversigt over de hyppigst valgte valgfag Antal cma'ere Selskabsskatteret Moms og afgifter International skatteret Corporate governance and internal auditing Erhvervs- og pensionsbeskatning Nye regnskabsformer Generationsskifte Finansiel risk management IT Governance og IT- Revision Udvidet selskabsret Køb og salg af virksomheder Personalejura og arbejdsret Regnskabsanalyse Af Figur 10.9 ser vi, at dimittenderne i meget høj grad vælger de valgfag, der udbydes af cmastudiet (de 10 største fag). Derudover er der også en del, der vælger fag på andre linjer, vi har dog her kun medtaget cma ernes tre hyppigste valg fra andre linjer. Vi vil, som vi tidligere har gjort, også for valgfagenes vedkommende se på, i hvor høj grad dimittenderne har brugt deres valgfag i deres arbejde. Vi vil dog ikke gennemgå samtlige valgfag, der fremgår af Figur 10.9, men blot udtage de 5 hyppigst valgte fag og se på en general betragtning af disse uden at dele op i brancher, som vi tidligere har gjort.

98 92 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Figur Cma'ernes hyppigst valgte valgfag - forholdsmæssig fordeling 50% 45% 40% 35% 30% Selskabsskatteret (N=74) Moms og afgifter (N=68) International skatteret (N=52) Corporate governance and internal auditing (N=33) Erhvervs- og pensionsbeskatning (N=27) 25% 20% 15% 10% 5% 0% I meget høj grad I høj grad I middel grad I lav grad I meget lav grad Af Figur fremgår det, at det fag flest cma ere vælger selskabsskatteret, også er det fag der efterfølgende anvendes i størst omfang. Ligeledes ser vi, at moms og afgifter også har en udbredt anvendelse i dimittendernes arbejde. På samme måde bliver Corporate governance and internal auditing og Erhvervs- og pensionsbeskatning også anvendt i høj og meget høj grad af en stor del af cma erne. International skatteret, der bliver valgt af rigtig mange studerende, bliver derimod ikke anvendt i lige så bred udstrækning som de øvrige valgfag. Dette kan hænge sammen med, at mange af revisorerne, der har valgt faget, ikke har klienter, hvor det er aktuelt at anvende international skatteret, og yderligere ses det ofte at revisionsfirmaerne bruger skatteafdelinger til sådanne opgaver, hvilket medfører, at det mindsker anvendelsen af faget hos revisorerne. På baggrund af de fem valgfag, vi har medtaget i Figur 10.10, kan vi konkludere, at de studerende i bred udstrækning har gavn af muligheden for selv at tilrettelægge en del af deres studie og vælge fagområder, de har interesse i, og som er relevante for deres arbejde. Dette resulterer i, at de sammensætter deres uddannelse på en sådan måde, at de efterfølgende i deres karriere kan gøre stor brug af den tilegnede viden fra studiet. Dette harmonerer ligeledes med de anbefalinger, der fremgår af FSR s uddannelsesrapport, hvor det netop fremhæves, at det fremtidige revisorvirke har brug for, at der sker en stigende specialisering allerede på cmastudiet Delkonklusion Vi har i dette afsnit beskrevet cma-studiet og dets anvendelsesgrad ud fra dimittendernes vurdering af de enkelte fag og uddannelsen generelt.

99 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 93 Heraf så vi, at de fag dimittenderne efterfølgende brugte mest i forbindelse med deres arbejde, var de obligatoriske fag skatteret, revision og ekstern rapportering. Vi så dog, at en mindre gruppe, der stadig var i revisionsbranchen mente, de havde brugt deres viden fra faget revision i lav grad. Vi så derfor på denne gruppe respondenter for at undersøge, om der var nogle karakteristika for disse personer, siden de ikke brugte faget i høj grad, som man ellers kunne forvente. Vi kom gennem dimittendernes kommentarer til faget frem til, at årsagen hertil kunne findes i, at nogle mente fagets niveau var for lavt, og fordi faget var for teoretisk og manglede en praktisk tilgangsvinkel. Vi så, at andre obligatoriske fag (erhvervsret og internt regnskab) også blev anvendt i det efterfølgende arbejde, men blot i lidt lavere grad end de tre ovenstående. Da erhvervsret er et omfangsrigt fag på cma, men ikke blev anvendt i lige så vid udstrækning som de øvrige kernefag, ville vi undersøge berettigelsen af dette fag på cma ved at undersøge, hvilke dimittender der brugte faget. Vi kom her frem til, at det som regel er dimittender med en del erfaring, og som ofte sidder i lidt højere stillinger, der brugte faget mest. På baggrund heraf mente vi, at faget havde berettigelse, idet mange cma ere ender i høje stillinger, der kan kræve kendskab til fagområdet. Det sidste obligatoriske fag på cma er ledelsesinformationssystemer og er det første fag, de studerende bliver konfronteret med. Faget anvendes efterfølgende kun i meget begrænset omfang af dimittenderne. Dette skyldes, at faget løber over en måned og således ikke giver de studerende mulighed for fordybelse og ordentlig forståelse af faget, hvilket for manges vedkommende resulterer i begrænset udbytte og dermed manglende anvendelse. Vi undersøgte også anvendelsen af valgfagene, og så at de hyppigst valgte valgfag, var cma s egne valgfag, og den viden cma erne fik fra disse fag blev efterfølgende i deres arbejde brugt i høj grad. 11 Cma ernes tilfredshed med deres uddannelse Vi har nu gennemgået fagene på cma og set på, i hvor høj grad dimittenderne i deres efterfølgende karriere har gjort brug af det, de lærte i de enkelte fag. Den store anvendelsesgrad af nogle af fagene kunne tyde på, at dimittenderne har fået et tilfredsstillende udbytte af deres undervisning.

100 94 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Vi vil i det efterfølgende undersøge, hvorvidt denne opfattelse er korrekt ved at se på cma ernes generelle vurdering af studiet. I forbindelse hermed vil vi undersøge, om der har været fagområder, de har savnet på cma, og hvor tilfredse de samlet set er med uddannelsen. Derudover vil vi se på om dimittenderne ville vælge cma igen, hvis de blev stillet overfor at skulle vælge uddannelse igen, og om de ville anbefale cma til andre. Slutteligt vil vi undersøge om respondenterne har forbedringsforslag til uddannelsen. Da vi er interesseret i så mange vurderinger som muligt i vores gennemgang, har vi i de nedenstående afsnit valgt ikke at korrigere for overvægten af besvarelser fra personer, der sidder i en stilling som medejer (partner) i en revisionsvirksomhed. Desuden er det vores opfattelse, at overvægten af disse personers besvarelse ikke vil have en væsentlig indvirkning på resultatet, men snarere vil give et mere bredt billede af cma ernes holdninger omkring deres uddannelse Manglende fagområder på cand.merc.aud. Vi så ud fra tidligere undersøgelser, at cma erne har savnet nogle faglige kompetencer indenfor de enkelte fag på uddannelsen. Udover at spørge ind til emner indenfor de enkelte fag, har vi i undersøgelsen yderligere spurgt dimittenderne, om der var fagområder, de har savnet i deres cma. Resultatet af dimittendernes svar har vi illustreret i nedenstående Figur Figuren er udtryk for, hvor stor en andel af alle respondenter, der har svaret, at de manglede det pågældende fagområde. Da spørgeskemaet var sat op således, at respondenterne kunne afgive flere svar, er summen af søjlerne ikke 100% men derimod 279%, idet dimittenderne i snit har afgivet 2,8 svar omkring fagområder, de mener, at de har manglet på cma. Fagområderne kan groft sagt deles op i to områder de hårde erhvervsfokuserede redskabsfag og de ofte lidt blødere personfokuserede redskabsfag. Af cma ernes besvarelser fremgår det, at begge dele er noget, de har savnet i deres uddannelse, hvorfor vi fortolker det som, noget de formentlig har haft brug for i deres karriere.

101 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 95 Figur 11.1 Fagområder cma'erne har manglet på studiet (N=596) 50% 45% 43% 40% 35% 30% 25% 36% 30% 28% 24% 20% 15% 17% 16% 14% 11% 10% 9% 7% 15% 10% 5% 4% 3% 3% 2% 2% 5% 0% Ledelsesteori Finansiering Forhandlingsteknik Corporate Finance Corporate Governance Erhvervspsykologi IT Organisationsteori Human ressource management EU-ret Anden erhvervsjura Statistisk analyse Markedsføring Sociologi Miljøregnskaber Offentlig ledelse Politologi Ingen Andet Det største fagområde cma erne har manglet i deres uddannelse, er et af de bløde fag nemlig ledelsesteori, som 43% har savnet på studiet. Dette hænger godt sammen med, at cma i vid udstrækning uddanner ledere, som vi så det i kapital 8. Disse ledere føler tilsyneladende i høj grad, at de mangler nogle værktøjer til at udføre deres rolle som leder. Dette kan kobles videre til en af cma ernes ofte anførte begrundelser for at forlade revisionsbranchen jf. afsnit 9.4.3, hvor vi så, at mange anførte ikke tilstrækkelig motiverende ledelsesstil som en væsentlig bevæggrund for deres afsked med branchen. På baggrund af dette, kan man argumentere for, at der således allerede i løbet af de kommende lederes grunduddannelse (cma) er basis for at forberede dem på jobbet i en ledende stilling ved at undervise dem i ledelsesteori. I forlængelse heraf har cma erne også savnet andre personfokuserede værktøjer som forhandlingsteknik, erhvervspsykologi og human ressource management til gavn for deres arbejdssituation, uanset om de sidder i en ledende stilling eller længere nede i hierarkiet. Endelig er nogle af de mere virksomhedsvendte fag, som dimittenderne har manglet fag som bl.a. finansiering, corporate finance og corporate governance. Og derudover anfører dimittenderne også, at de mangler IT-færdigheder. Der er således nok at tage fat på, hvis man vil imødekomme alle cma ernes krav til fagønsker, men det er vel egentlig også det, man har forsøgt ved at indføre op til fire valgfag på studiet,

102 96 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? således at de studerende selv får ansvar for at strukturere deres uddannelse efter, hvad de mener, de vil få brug for i deres karriere. I 2003 foretog Erhvervsvejledningen på Aalborg Universitet en undersøgelse af kandidatlinjerne - Kandidatundersøgelsen På baggrund heraf blev der udarbejdet en delrapport til studienævnet for Revisionsuddannelserne (Rapport for studienævnet for Revisionsuddannelserne, september 2003). Rapporten omhandler primært forhold omkring dimittendernes første job, men indeholder også oversigt over, hvilke kvalifikationer dimittenderne har tillært sig på studiet, og i hvor høj grad, de har oplevet, at disse har været efterspurgt i deres arbejde samt nogle af respondenternes bud på, hvilke kvalifikationer de har manglet i deres uddannelse. Det ses af disse respondenters svar, at de på samme måde som dimittenderne fra CBS også savner ledelsesmæssige kvalifikationer, og derudover savner de færdigheder indenfor præsentationsteknik og IT dvs. at de ligeledes mangler undervisning i både de bløde og de hårde fag. Afslutningsvis kan vi bemærke at respondenternes svar i ovenstående rapport viste, at de kvalifikationer dimittenderne havde tillært sig på studiet dvs. den teoretiske viden, ikke var det erhvervslivet efterspurgte i højest grad. De kvalifikationer, der var mest efterspurgte, var dimittendernes evne til at arbejde selvstændigt, effektivt og under pres samt deres evne til at tilegne sig ny viden. De første forhold undervises der ikke direkte i på cma, men det er dog en naturlig del af uddannelsen, da de studerende konstant tvinges til at være selvstændige og effektivt planlægge deres studium, således at de er bedst muligt forberedt til alle eksamener. Det sidste forhold vurderes i høj grad at være i overensstemmelse med et af målene med cma jf. afsnit 7.2 Det første cand.merc.aud.-studie og kan dermed være medvirkende til at gøre cma erne til et eftertragtet aktiv i erhvervslivet Cma ernes tilfredshedsgrad med studiet Vi havde ovenfor en antagelse om, at cma-dimittender i vid udstrækning er godt tilfredse med deres uddannelse baseret på, at de i høj grad bruger den tillærte viden fra studiet i deres efterfølgende karriere. Vi vil i det følgende bekræfte denne antagelse ud fra dimittendernes egne vurderinger af tilfredsheden med studiet. I sin undersøgelse om revisorkandidaternes forventninger og indfrielse heraf, kom Lars Kiertzner frem til, at dimittenderne i relativ høj grad fik indfriet deres forventninger til studiekvaliteten, hvilket må betyde, at de i bred udstrækning har været tilfredse med deres

103 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 97 uddannelse. Yderligere fremgik det af hans undersøgelse, at HA erne i højere grad end HD erne fik indfriet deres forventninger til studiekvaliteten. Vi har derfor i nedenstående Figur 11.2 opstillet de samlede respondenters vurdering af studiet samt en opdeling af HA ere og HD ere for at se, om der i vores undersøgelse ligeledes kan spores en forskel i disse to gruppers vurdering af cma. Figur 11.2 Cma'ernes tilfredshed med studiet - forholdsmæssig fordeling af HA'ere og HD'ere i forhold til de samlede svar (N=596) 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 59% Samlet HA 31% 28% HD 19% 21% 9% 9% 9% 12% 2% 1% 1% 0% 0% 0% Imeget høj grad Ihøj grad Imiddel grad Ilav grad Imeget lav grad Af Figur 11.2 ser vi at cma erne i meget vid udtrækning er tilfredse med uddannelsen, idet 78% af dimittenderne har svaret, at de i høj eller meget høj grad samlet set er tilfredse med deres uddannelse. Dette bekræfter således resultatet af Lars Kiertzners undersøgelse. Derimod ser vi ikke en udpræget tendens til, at HA erne i højere grad end HD erne er tilfredse med deres uddannelse. Der er dog en lille overvægt af HA ere, der har svaret, at de i høj grad er tilfredse med cma, mens en tilsvarende overvægt af HD ere har svaret, at de i middel grad er tilfredse med deres uddannelse. Således ses det at HA ere i lidt højere grad end HD erne får indfriet deres forventning til studiekvaliteten, og vi kan dermed også her genfinde resultaterne fra Lars Kiertzners undersøgelse. På baggrund af ovenstående kan vi udlede, at dimittender, der har bestået cma på CBS kan betragtes som værende tilfredse med den uddannelse og undervisning, de har fået. Vi kan yderligere konkludere, at tilfredsgraden ikke afhænger af den uddannelsesmæssige baggrund Ville cma erne vælge uddannelsen igen og ville de anbefale den til andre I foregående afsnit kom vi frem til, at cma erne til trods for, at de har savnet nogle fagområder i deres uddannelse, overordnet set er rigtig godt tilfredse med den uddannelse, de har taget på CBS. Hvorvidt dette afspejler sig i cma ernes holdning til, om de ville vælge samme uddannelse igen, og om de ville anbefale andre at tage uddannelsen, vil vi nu se nærmere på.

104 98 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Vi spurgte dimittenderne om, hvis de skulle vælge igen, om de da ville vælge cand.merc.aud. Derudover spurgte vi dem også, om de ville anbefale uddannelsen til andre. Respondenternes svar på disse to spørgsmål vil vi behandle samlet, da de vurderes at være nært beslægtede. Vi har derfor stillet svarene op imod hinanden i nedenstående Figur 11.3 for bedre at kunne forklare betydningen af besvarelserne. Figur 11.3 Ville cma'erne vælge cma igen og ville de anbefale cma til andre (N=596) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 73% 84% Ville du vælge cand.merc.aud igen Ville du anbefale cand.merc.aud til andre 17% 11% 13% 3% Ja Nej Ved ikke / måske Vi ser af figuren, at dimittendernes store tilfredshed med cma-uddannelsen i høj grad afspejles i figuren, idet 73% har svaret, at de ville vælge cma igen. Dette er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de resterende ikke mener, at cma har været en god uddannelse, og at de ikke er tilfredse med udbyttet. Dette kan bl.a. ses ved, at 84% anfører, at de ville anbefale studiet til andre, og at kun 3% ikke vil anbefale andre at tage cma. Andelen af respondenter, der vil anbefale uddannelsen til andre, overstiger således andelen af respondenter, der selv ville vælge cma igen. Vi kan heraf udlede, at cma erne ikke mener, der er tale om en dårlig uddannelse, da det er højst usandsynligt, at de ville anbefale andre en uddannelse, de ikke selv var tilfredse med. Der må således være andre faktorer, der spiller ind både i forhold til deres eget valg af uddannelse men også i forhold til at anbefale uddannelsen til andre. Årsagerne til, at nogle respondenterne skriver, de ikke ville vælge cma igen, skal som nævnt, formentlig ikke findes i studiets opbygning og kvalitet men snarere i en sammenhæng mellem studiets indhold og dimittendernes senere karrierevalg. Med det menes, at dimittenderne har baseret deres besvarelse på deres nuværende arbejde. På baggrund heraf har de vurderet, at de formentlig ville vælge en anden uddannelse, der var mere målrettet dette arbejde, hvis de tidligere havde vidst, hvilken arbejdsmæssig stilling, de ville ende i.

105 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 99 Selvom langt størstedelen af respondenterne har svaret, at de ville anbefale andre at læse cma, er der også nogle, der er i tvivl. Dette kan hænge sammen med, at respondenterne ikke vil anbefale uddannelsen, medmindre vedkommende har interesse indenfor området, da det er en hård uddannelse, og som en af dimittenderne skriver i sidste spørgsmål det er ikke en hygge -uddannelse. Vi kan således slutte, at cma erne er tilfredse med uddannelsen, og de vil i vid udstrækning også vælge uddannelsen igen og anbefale den til andre Forbedringsforslag til cand.merc.aud. I afslutningen på vores spørgeskemaundersøgelse bad vi cma-dimittenderne om at komme med forbedringsforslag til studiet. Vi vil med en gennemgang af nogle af disse forslag afrunde vores analyse omkring cma-uddannelsen. Det skal her bemærkes, at vi i det følgende primært har medtaget de kommentarer/forbedringsforslag, der hyppigst fremgik af besvarelserne. Som vi så tidligere under gennemgangen af de enkelte fag på studiet, skriver mange af respondenterne, at de savner den praktiske tilgangsvinkel i undervisningen, således at de fuldtidsstuderende kan bruge det, de har lært, når de kommer ud i deres første job og de deltidsstuderende bedre kan koble teori til praksis. I det hele taget er hele problematikken med, at halvdelen af de studerende har praktisk erfaring meget iøjnefaldende, idet studerende med HA-baggrund føler sig ringere stillet ved ikke at have den samme erhvervserfaring som de deltidsstuderende, mens HD erne synes niveauet på cma er for lavt og bliver trukket ned af studerende, der mangler den praktiske erfaring. Mange af respondenterne anfører således ønsket om mere praktisk og casebaseret undervisning som et generelt forbedringsforslag til studiet. I tillæg hertil foreslår nogle yderligere, at det ville være en god ide enten at forlange et par års erhvervserfaring fra revisionsbranchen eller en anden regnskabsmæssig stilling eller at gøre studiet til et rent deltidsstudie således, at man sideløbende med studiet fik noget praktisk erfaring. Problemet omkring studiets niveau relateres også til valgfagene. Selvom mange mener, at det er en fordel at kunne specialisere sig allerede på cma, er der også andre, der mener studiet bliver udvandet ved at reducere kernefagene og i stedet give de studerende mulighed for at stifte bekendtskab med andre fagområder. På den måde bliver undervisningen i studiets

106 100 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? kernefag mindre dybdegående og mere perifer. Det fremgår også, at der er nogle, der mener, at projektarbejdet i revision tager for meget tid i forhold til udbyttet og tiden passende kunne bruges på at øge den teoretiske viden på anden måde. For at øge tilegnelsen af stoffet efterspøger dimittenderne mindre forelæsning og mere holdundervisning, da interaktion i klasserne samt løsning og fremlæggelse af opgaver øger forståelsen af pensum og dermed højner niveauet hos den enkelte studerende. Derudover ser vi, at der igen er flere, der anfører, at de ønsker mere fokus på ledelse. Mange anser det som problematisk, at der uddannes statsautoriserede revisorer, der skal lede teams, afdelinger og måske endda hele firmaer, som ikke modtaget nogen form for undervisning i ledelse, idet der ikke i det videre forløb mod SR indgår uddannelse indenfor dette område. Endvidere er der nogle få respondenter, der påpeger problemet omkring det sidste punktum på cma-studiet kandidatafhandlingen, som mange studerende strander ved. Selvom der ikke er ret mange, der har påpeget dette problem, har vi alligevel valgt at tage det med i vores gennemgang, da vi mener det er en meget relevant problemstilling. Mange cma-studerende, der har et fuldtidsarbejde ved siden studiet, bliver bremset ved kandidatafhandlingen pga. arbejdspres og får dermed enten ikke færdiggjort den eller forlænger studietiden nogle gange med flere år. Det skal her fremhæves, at for at undgå dette er der med den nye studieordning indført kontrakter med en deadline på 6 mdr., der indgås mellem de studerende og vejlederen for at sikre, at de studerende ikke bruger flere år på at blive færdige. Kommentarerne fra undersøgelsen lægger til trods for ovenstående tilføjelse til kandidatforløbet op til, at man kunne overveje at reformere uddannelsen igen og reducere omfanget af kandidatafhandlingen og i stedet flytte noget af arbejdsbyrden (ECTSpointene) over på kernefagene. Til denne opfattelse skal det dog pointeres, at dette vil kræve en meget stor reform af alle universitetsuddannelserne, idet omfanget at kandidatafhandlingen ikke længere er reguleret i bekendtgørelsen om revisorkandidatuddannelsen (ophævet ) men i den overordnede uddannelsesbekendtgørelse (BEK nr 338 af Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne), der fastsætter regler og omfang for universitetsuddannelserne og hermed også kandidatafhandlingen. Slutteligt er der dimittender, der mener man burde lave en bedre kobling til SR-forløbet, så overgangen er mere glidende, og det er et mere strømlinet forløb, hvor man har mulighed for

107 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 101 at stå af undervejs med en god uddannelse. Det foreslås f.eks. at beskikkelse som registreret revisor kunne være et skridt på vejen til statsautoriseret revisor. Vi har nu fremhævet nogle af de mest fremherskende forbedringsforslag til studiet og kan således blot håbe på, at de vil blive skelnet nogle tanker i den videre udvikling af cma-studiet, således at dimittender fra revisorkandidatuddannelsen får den bedst mulige uddannelse Delkonklusion Vi har i dette afsnit undersøgt cma ernes generelle opfattelse af studiet og konkluderede, at dimittenderne i meget bred udstrækning er godt tilfredse med den uddannelse, de har fået. Vi så dog, at det bl.a. blev efterspurgt at gøre studiet mere praktisk orienteret og indføre ledelsesteori på studiet. Da vi har set, at mange cma ere ender i ledende stillinger uden at have modtaget tilstrækkelig undervisning i ledelse, vurderes det, at der er fornuft i disse overvejelser. Cma erne har også manglet andre personfokuserede fag som forhandlingsteknik, erhvervspsykologi og human ressource management til at støtte dem i deres dagligdag. Derudover har dimittenderne også manglet IT-færdigheder og virksomhedsvendte fag som bl.a. finansiering, corporate finance og corporate governance. Dimittendernes tilfredshed med studiet afspejlede sig i, at størstedelen af dem ville vælge cma igen. Vi konkluderede, at årsagen til, at ikke alle ville vælge samme studie igen, formentlig ikke hang sammen med utilfredshed med studiet, men i højere grad hang sammen, at de med deres nuværende kendskab til deres karriere, ville have valgt en anden uddannelse, der var mere målrettet denne stilling. Vi så således, at en endnu større andel af cma erne ville anbefale uddannelsen til andre, hvilket bekræftede vores tidligere konklusion om, at dimittenderne er tilfredse med deres uddannelse, da det er vores opfattelse, at de ellers ikke ville anbefale den til andre. Vi kan således konkludere, at cma samlet set er en god uddannelse med rigtig mange tilfredse dimittender, der i meget vid udstrækning gør brug af den viden, de har opnået gennem studiet.

108 102 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 12 Konklusion For at belyse og forstå sammensætningen af den masse, der går under betegnelsen cand.merc.aud. ere, har vi foretaget en gennemgang af den udvikling cma.-studiet har gennemgået over tid. Vi så i den forbindelse, at der har været tre væsentlige påvirkninger af studiets opbygning gennem senere tid. På baggrund af vores gennemgang kan vi konkludere, at det er og længe har været opfattelsen, at den statsautoriserede revisoreksamen skal være baseret på en kandidatuddannelse af højt akademisk niveau med fokus på evnen til at analysere indenfor uddannelsens kernefagområder og evnen til at tilegne sig ny viden. Vi kan ligeledes konkludere, at der er et generelt ønske blandt revisorbranchens interessenter om, at det skal være muligt, at få adgang til cand.merc.aud. og dermed det videre forløb til den statsautoriserede revisoreksamen, på baggrund af både en teoretisk og praktisk grunduddannelse (HD) såvel som en rent teoretisk grunduddannelse (HA), men at dette på ingen måde må kompromittere kravet om et højt akademisk niveau hos de dimittender, der skal forsætte i forløb til SR. Afslutningsvis kan vi af denne gennemgang konkludere, at den seneste tids udvikling i revisors virke stiller et øget krav til en begyndende specialisering allerede på cma. Overordnet kan vi konkludere, at den masse, der sammensætter cma erne, er en blanding af dimittender med en rent teoretisk baggrund såvel som dimittender med en praktisk og teoretisk baggrund. Vi kan yderligere konkludere, at det efter branchens opfattelse, også fremadrettet bør være sådan. For at sikre revisors fremtidige virke stilles der krav om, at HD ere supplerer deres teoretiske kunnen, således at der sikres et højt akademiske niveau, såvel som der skal ske en begyndende specialisering allerede på kandidatuddannelsen for, at revisorkandidaterne er rustet til at imødekomme de ændrede krav, der stilles til nutiden revisor. Dernæst undersøgte vi resultaterne af de valg cma erne foretager sig, for så vidt angår deres karrierevej. Dette belyste vi gennem vores kvantitative analyse i form af en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender fra CBS i perioden

109 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 103 På baggrund af respondenternes svar på overordnede demografiske faktorer i undersøgelsen kan det i relation til ovenstående konkluderes om cma erne, at populationen er tilnærmelsesvis ligeligt sammensat af dimittender med en HA og en HD-baggrund, samt at ca. 28% af hele populationen udgøres af kvinder. Det kan desuden fremhæves, at problematikken omkring fastholdelsen af kvinder i revisionsbranchen, måske ikke længere er helt så omfattende, som det lægges til grund i FSR s kvinderapport, da vi netop ud fra vores analyse ser, at andelen af kvinder i revisionsbranchen kun er marginalt mindre end fordelingen i totalpopulationen, og at det derfor kan konkluderes, at kvinderne ikke forlader revisionsbranchen i markant højere grad end mændene. Vi kunne på baggrund af vores undersøgelse konkludere, at ca. 96% af alle dimittender på et eller andet tidspunkt i deres karriere er ansat i revisionsbranchen, men at kun ca. 38%, fordelt på 18% HA ere og 20% HD ere, forbliver ansat. Det kan på den baggrund konkluderes, at problemstillingen omkring fastholdelse i branchen som blandt andet FSR s fastholdelsesudvalg har arbejdet dybdegående med, i meget høj grad stadig er en aktuel problemstilling, som revisionsbranchen står overfor. Vi kan ligeledes konkludere, at cma i høj grad uddanner revisorkandidater, men at det ligeledes er en meget mere vidtfavnende økonomisk uddannelse, der i høj grad også sætter dimittenderne i stand til at besidde en bred vifte af andre stillinger. Vi så således, at dimittenderne fra cma i høj grad besidder stillinger inden for regnskab og økonomi, men vi så også, at de opnår ansættelse inden for intern revision, som skattekonsulenter og meget andet. For nærmere at forstå det frafald, vi i ovenstående kunne konkluderer som værende en problematik i revisionsbranchen, så vi på varigheden af respondenternes ansættelsesforhold i branchen. På baggrund heraf kan vi konkludere, at populationens ansættelsesvarighed i revisionsbranchen er meget afhængig af, om de har en HA eller en HD baggrund forud for cma, samt om vi betragter den yngre eller den ældre del af populationen. Af vores undersøgelse kan vi konkludere, at det kritiske tidspunkt i relation til dimittendernes fravalg af branchen ligger umiddelbart efter endt kandidatuddannelse, idet vi ser at HA erne i høj grad forlader branchen inden for de første 6 år, mens HD erne forlader branchen efter 6-10 års ansættelse.

110 104 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? For HA ernes vedkommende kan det konkluderes, at frafaldet i høj grad kan henføres til, at de i lavere grad end HD erne får opfyldt deres forventninger til jobbet i revisionsbranchen. Omvendt ser vi, at der er en markant stigning i sandsynligheden for at dimittenderne bliver i branchen efter 10 års ansættelse. Det kan konkluderes, at dette i høj grad er afhængigt af et skift i generationer, da vi ser, at det gennemsnitlige ansættelsesforhold for den yngre generation (de 28-40årige) har en varighed af 2,3 år mod 4,8 år for den ældre generation (de årige). Som en del af undersøgelsen så vi på, hvor stor en andel af dimittenderne fra cma, der bliver statsautoriseret, og vi kunne på baggrund heraf se, at godt 26% af alle dimittender fra cma har en SR, og ca. 53% af de ansatte i revisionsbranchen har en SR og/eller RR. I denne del af undersøgelsen kunne vi konkludere, at trods den tidligere betragtning omkring fordelingen mellem mænd og kvinder i branchen er der stadig en problematik omkring, at kvinder ikke i samme grad som mænd videreuddanner sig til SR, da andelen af kvinder i gruppen af SR ere kun er 19%. Det kunne ligeledes konkluderes, at ca. 29% af alle mandlige cma ere bliver SR i modsætning til de kvindelige cma ere, hvor kun ca. 18% bliver SR. For SR erne gælder det, at kvinderne i forholdsmæssigt lavere grad end mændene forlader branchen til fordel for karrieremuligheder på den anden side af skrivebordet, hvis de ikke bliver partnere. Det skal fremhæves, at andelen af kvindelige partnere stadig er meget lille sammenlignet med den generelle kønsfordeling i branchen (godt 8%). Det vurderes på baggrund af ovenstående, at problematikken omkring at bibeholde kompetente kvinder i revisionsbranchen i mindst lige så høj grad udspringer af en generelt lav andel af kvinder, der søger uddannelsen til revisor nemlig kun ca. 28%. Ud fra respondenternes årsagsforklaringer til, hvorfor de forlod branchen, kan vi yderligere konkludere, at det i høj grad er velkendte parametre, såsom løn, manglende work/life balance og ikke tilstrækkeligt motiverende ledelsesstil, der anføres som de primære årsager til frafaldet. Af de i lidt ringere omfang alment diskuterede årsager kan det anføres, at dimittenderne i høj grad også begrunder deres skifte fra revisionsbranchen med manglende udviklingsmuligheder, arbejdsopgavernes karakter, manglende lyst til at læse SR samt at arbejdet ikke føltes meningsfyldt. Det kan heraf konkluderes, at revisionsbranchen i et vist omfang ikke er gearet til at imødekomme folks ønske om udviklingsmuligheder, hvis de ikke ønsker at starte i forløb til SR.

111 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 105 Som led i vores analyse så vi desuden på, hvilke dele af dimittendernes uddannelse, der kvalificerer dem til at besidde de stillinger, de har i dag. Ved denne gennemgang kunne vi konstatere, at over halvdelen af dimittenderne i høj eller meget høj grad har anvendt det, de lærte indenfor kernefagområderne revision, skat og eksternrapportering i deres senere karriere. Vi har analyseret os frem til, at dimittenderne ikke anvender faget erhvervsret i helt samme omfang som de ovenfor nævnte fag, men at dette i høj grad skyldes en tendens til, at faget først for alvor har sin relevans efter nogle års erfaring. Med hensyn til faget ledelsesinformationssystemer har vi konstateret, at ca. 90% af dimittenderne i middel eller lavere grad anvender det de har lært i dette fag i deres senere karriere, hvilket i høj grad skyldes, at fagets afvikling i starten af det første semester på studiet, ikke giver plads til fordybning og mange derfor vurderer deres udbytte som værende begrænset. Det kan på baggrund af vores gennemgang konkluderes, at der for så vidt angår de fire kernefag, til trods for den store anvendelsesgrad, er et generelt ønske om en mere praktisk tilgangsvinkel. Således forstået, at HA erne ønsker at være bedre forberedt på de koblinger mellem teori og praksis, som det forventes, at de kan foretage, når de kommer ud på arbejdsmarkedet, og HD erne ønsker løbende at kunne koble teorien til den praksis, de møder i deres dagligdag. I vores analyse har vi desuden set på den del af respondenterne, der har haft valgfag, og vi har her kunnet konstatere, at det i høj grad er de valgfag, der udbydes af cma.-studiet og bygger videre på kernefagområder, som er populære. Især de skatteretlige valgfag synes der at være en vis præference for blandt cma.-dimittenderne. Gennem en undersøgelse af respondenternes svar er det ligeledes konstateret at dimittendernes specialisering på cma i høj grad anvendes i deres senere karriere. Af ovenstående kan det konkluderes, at det i et stort omfang er den generelle viden fra kernefagområderne, der kvalificerer cma-dimittenderne til at besidde de stillinger, de har i dag, men også den begyndende specialisering på cma har en høj anvendelsesgrad i det senere karriereforløb. Det kan således konkluderes, at der i overensstemmelse med FSR s anbefalinger i deres uddannelsesrapport også er identificeret et stigende behov for specialisering allerede på cma.-studiet.

112 106 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Slutteligt så vi, at en stor del af dimittenderne fra cma er tilfredse med udbyttet af deres studie og ligeledes ville anbefale det til andre. Afslutningsvis og som opsummering kan det konkluderes, at cma.-dimittenderne samlet set vurderer, at udbyttet af deres uddannelse er højt, og at de i høj grad er tilfredse med deres uddannelse. Det kan ligeledes konkluderes, at cma.-studiet i høj grad uddanner revisorkandidater, men at uddannelsen også er en mere vidtfavnende uddannelse, der gør cma-dimittenderne i stand til at besidde stillinger indenfor regnskab og økonomi samt en bred vifte af andre stillinger.

113 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Perspektivering Et af de overordnede formål med denne afhandling, har været at gennemføre en omfattende analyse af dimittender fra cma på CBS. På baggrund af de indhentede svar og de identificerede forhold, som gør sig gældende for populationen, lægger afhandlingen op til, en række andre problemstillinger, som kunne være spændende at gå i dybden med. Af vores analyse af dimittendernes senere ansættelsesforhold fremgår det, at de i stor stil opnår ansættelse i andre brancher end revisionsbranchen gældende både for dimittender med og uden SR. Vi har således set at ca. 60% af alle cma-dimittender besidder en stilling udenfor revisionsbranchen. På baggrund af FSR s uddannelsesrapport, deres fastholdelsesrapport og ovenstående kan der reflekteres over, hvorvidt en måde at øge tilgangen af kompetente medarbejdere, mangfoldigheden og de specialiserede faglige kompetencer i revisorstanden, kan opnås ved fremadrettet at arbejde væk fra, at revisorkandidatstudiet er det eneste, der giver mulighed for at komme i forløb til SR. Det virker ikke utænkeligt, at når revisor besidder stillinger, som andre cand.merc.-linjer er målrettet mod indenfor regnskab og økonomi, så ville dimittender fra disse cand.merc.-linjer i samme grad kunne besidde stillinger indenfor revision. Denne problemstilling kommer blot til at virke mere nær ved gennemgang af det baggrundsmateriale som FSR ligger til grund for deres uddannelsesrapport. De baserer blandt andet deres rapport på kravene til revisoreksamen i 8. direktiv og på en gennemgang af revisoruddannelsen i de lande, vi som regel sammenligner os med på dette område. Heraf fremgår der ikke en model, der i samme omfang som i Danmark er begrænset til kun en kandidatlinje. I vores afhandling behandler vi i et vist omfang den problematik, der bliver taget op i FSR s kvinderapport, ved en analyse af, om afgangen fra revisorbranchen for kvinder skiller sig markant ud fra mændenes frafald fra branchen. I den sammenhæng har vi konstateret, at problematikken omkring savnet af flere kompetente kvinder i revisionsbranchen i høj grad hidrører fra, at kvinder lavere grad end mænd søger optagelse på og dimitterer fra cma.

114 108 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Det er således set, at det gennemsnitlige optag af kvinder på cma kun udgør 28%. Til brug for en nuancering af problemstillingen kan det fremhæves, at kun 33% af dimittenderne i 2007 var kvinder, hvilket kan virke lavt sammenholdt med, at der er en generel tendens, set på alle universitetsuddannelser, til at andelen af kvindelige dimittender overstiger mændene 36. På den baggrund kan der opstilles en hypotese om, at kvinder i højere grad fravælger cma end andre universitetsuddannelser ud fra deres forventninger til det efterfølgende job og deres karrieremuligheder. Dette kan være et argument for, at en af udfordringerne for revisionsbranchen, i ligeså høj grad som fastholdelse, er rekruttering af kvinder til cma samt profilering af de efterfølgende karrieremuligheder. I vores analyse af andelen af cma ere, der bliver SR, ser vi, at kun ca. 9% af dimittenderne fra cma har gennemført deres kandidatuddannelse på normeret tid. Af CBS s eget datamateriale vedrørende gennemførsels- og frafaldsmønster på kandidatuddannelserne 37 ses det, at denne andel har været stigende, og ud af dimittenderne fra 2007 var der 13%, der gennemførte deres cma på normeret tid. Sammenholdes dette med gennemsnittet for, hvor mange studerende på de økonomiske kandidatlinjer på CBS der gennemfører deres studie på normeret tid, ses det, at cma ligger en del under dette gennemsnit på 24%. Dette giver anledning til en del overvejelser omkring de udfordringer cma.-studiet står overfor i forbindelse med taxameterordning og krav om gennemførelse på normeret tid for alle studerende. Det kan blandt andet overvejes om det ønske, vi har identificeret fra branchen om, at vejen til SR-eksamen skal være mulig både med en teoretisk og praktisk baggrund såvel som en rent teoretisk baggrund, overhovedet er forenelig med disse nye krav. Vi har i denne afhandling afgrænset os fra at behandle den del af vores datamateriale der omhandler lønniveauet for cma.-dimmitenderne. Dette ændrer dog ikke ved, at der ligger en spændende problemstilling omkring dette spørgsmål, set i lyset af de svar respondenterne i undersøgelsen har anført som en af de årsager, der ligger bag deres overvejelser i forbindelse med, at de har forladt revisionsbranchen. 36 CBS Observer 2, marts CBS ledelsesinformation - december 2007, nr. 6/2007

115 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 109 En stor andel af respondenterne påpeger netop lønnen som en af årsagerne til, at de valgte at forlade branchen. Det kunne derfor være interessant at analysere nærmere på, om dette skal forstås som, at de generelt syntes, at lønniveauet var for lavt i revisionsbranchen, eller om de syntes aflønningen var for dårlig i forhold til arbejdsbyrden eller måske en kombination af begge.

116 110 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 14 Litteraturliste Bøger og artikler Andersen, Ib (Andersen 1999). Den skinbarlige virkelighed om valg af samfundsvidenskabelige metoder 1. udgave, 3. oplag 1999, Samfundslitteratur Andersen, Ib. Guide til problemformulering i projektarbejder inden for samfundsvidenskaberne 1. udgave, 2. oplag 2004, Samfundslitteratur Barstad, Hans M. Litteraturhenvisninger og bibliografi i opgaveskrivning, 29. oktober 2004, Blindern Boolsen, Merete Watt. Fra spørgeskema til statistisk analyse genveje til pålidelige og gyldige analyser på et samfundsvidenskabeligt grundlag 1. udgave, 1. oplag 2004, BookPartner Media A/S Koed, Chresten og Vadstrup, Niels Peter. Statistik Kompendium, 4. udgave 2000, Complet A/S Rindom, Christina (Rindom 2000). Hvorfor er der så få kvindelige revisorer i Danmark? Kandidatafhandling, 2000, Handelshøjskolen i København Kiertzner, Lars. Cand.merc.aud. hvad vælger de studium efter og bliver deres forventninger indfriet? INSPI nr , Revifora Yun, Gi Woong og Trumbo, Craig W. Comparative Response to a Survey Executed by Post, , & Web Form september 2000 Journal of Computer-Mediated Communication Petersen, Mette Møller. Undersøgelse af CMA-studiet INSPI nr , Revifora Rostgaard, Anders og Christensen, Jens Ruskov. Her er de største revisorer 23. januar 2009, Berlingske Nyhedsmagasin Turac, Melissa. FSR Talent management INSPI nr , Revifora Tvarnø, Christina. Kvindelige forskere som konkurrencefordel CBS Observer 2. marts 2009 Østergaard, Christian. Revisorbranchen tynget af kassetænkning INSPI nr , Revifora Love, bekendtgørelser og lignende Bekendtgørelse om revisorkandidatuddannelsen. BEK nr. 630 af 6. december 1973 Bekendtgørelse om revisorkandidatuddannelsen. BEK nr. 432 af 28. august 1984 Bekendtgørelse om revisorkandidatuddannelsen. BEK nr. 190 af 31. maj 1987

117 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 111 Bekendtgørelse om revisorkandidatuddannelsen. BEK nr. 610 af 18. august 1998 Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. BEK nr. 338 af 6. maj 2001 Bekendtgørelse om godkendelse af registrerede revisorers uddannelse. BEK nr. 493 af 21. september 1978 Bekendtgørelse om godkendelse af registrerede revisorers uddannelse. BEK nr. 209 af 05. april 1991 Betænkning vedrørende Uddannelse af statsautoriserede revisorer. Betænkning nr , Handelsministeriet Persondataloven. LOV nr. 429 af 31. maj 2000 Revideret betænkning, Udvalget vedrørende HD-dimittenders overgang til cand.merc.- studiet, april 1981, Handelshøjskolen i København Studieordning for cand.merc.aud Studieordning for cand.merc.aud Studieordning for cand.merc.aud Velfærdsaftalen. Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden juni 2006, Finansministeriet, Schulz EU's ottende direktiv. Europa-parlamentet og rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber Rapporter og notater CBS ledelsesinformation - december 2007, nr. 6/2007, Ledelsessekretariatet på CBS FSR (FSR s uddannelsesrapport). Revisoruddannelsens fremtidige struktur 1999, Foreningen af statsautoriserede revisorer FSR. Kvinde - Hvad skal revisionsbranchen gøre for at holde på dig? 2004, Vidensmagasin, Foreningen af statsautoriserede revisorer FSR. (FSR s kvinderapport). Rapport om fastholdelse af kvindelige revisorer 2004, Foreningen af statsautoriserede revisorer FSR. Konference om Talent Management 2005, Vidensmagasin, Foreningen af statsautoriserede revisorer Gotved, Stine. Spørgeskemaer: papir versus web notat udarbejdet for CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse), maj 2006

118 112 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Heinmann, Johnny. Spørgeskema design en praktisk guide til bedre svar 2007, Analysegruppen KandidatUndersøgelsen Rapport for Studienævnet for revisoruddannelserne september 2003, Erhvervsvejledningen, Det samfundsvidenskabelige fakultet, Aalborg Universitet Kiertzner, Lars. Cand.merc. studerendes valg af speciale forventninger om studiekvalitet, indtjening og jobindhold Working paper , Institut for regnskab, Det erhvervsøkonomiske fakultet, Handelshøjskolen i Århus Kiertzner, Lars (Kiertzner WP 01-7). Revisorer under uddannelse motiver bag valg af karriere og indfrielse af forventninger i den efterfølgende praksis i revision Working paper , Institut for regnskab, Det erhvervsøkonomiske fakultet, Handelshøjskolen i Århus Mortensen, Peter S. Effekten ved at medsende et erstatningsskema ved den første rykker i surveys blandt danske virksomheder Working paper 2004/8, Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet Olsen, Henning. Guide til gode spørgeskemaer 2006, Socialforskningsinstituttet Studiehåndbogen for cand.merc.aud. 2007/08, november 2007, Handelshøjskolen i København Hjemmesider og andre medier DR s TV-avisen den 5. december 2008

119 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Bilagsfortegnelse Bilag 1 Følgeskrivelse til spørgeskemaundersøgelsen Bilag 2 Spørgeskemaet Bilag 3 Interviewguides Bilag 4 Telefonnotat fra samtale med Datatilsynet Bilag 5 Opgørelse over beståede SR ere i perioden Bilag 6 Diagram over cma'ernes begrundelse for at forlade revisionsbranchen

120 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Kære I forbindelse med et forskningsprojekt på CBS vil vi bede dig om at svare på en række spørgsmål vedrørende din cand.merc.aud.-uddannelse. Undersøgelsen sker med støtte fra FSR og har til formål at evaluere cand.merc.aud.-uddannelsen i lyset af dimittendernes efterfølgende erfaringer. Undersøgelsen vil endvidere danne baggrund for en cand.merc.aud. kandidatafhandling. Hovedpunkterne i undersøgelsen er at kortlægge cand.merc.aud. ernes uddannelsesforløb og videre karriereforløb, samt undersøge hvorledes cand.merc.aud. dimittender efterfølgende vurderer uddannelsens indhold. I undersøgelsen afgrænser vi os til den gruppe af cand.merc.aud ere, der er bestået fra CBS i perioden fra , og vi har udvalgt dig som repræsentant herfor. Det er derfor af stor betydning for os at høre om dine erfaringer, og vi håber, at du vil tage dig tid til at svare på spørgeskemaet. For at deltage i spørgeskemaundersøgelsen skal du gå ind på hjemmesiden med følgende login: Undersøgelsen tager ca minutter at gennemføre. Har du spørgsmål til spørgeskemaet er du velkommen til at kontakte Klaus N. Østrup på [email protected] eller på telefon: På forhånd tak! Lektor Peter Birkholm Laursen Studieleder CMA CBS Lektor Kim Klarskov Jeppesen Institutleder, Institut for Regnskab og Revision CBS

121 CMA'eres karriereforløb Side 1 af Velkommen og tak for din deltagelse. Alle besvarelser behandles anonymt. I forbindelse med et forskningsprojekt på CBS vil vi bede dig om at svare på en række spørgsmål vedrørende din cand.merc.aud.-uddannelse. Undersøgelsen sker med støtte fra FSR og har til formål at evaluere cand.merc.aud.-uddannelsen i lyset af dimittendernes efterfølgende erfaringer. Undersøgelsen vil endvidere danne baggrund for en cand.merc.aud. kandidatafhandling. Du bevæger dig rundt i spørgeskemaet ved at trykke på knapperne "Næste" og "Tilbage" nederst på skærmen. Du kan altid gå tilbage i skemaet og se dine tidligere svar og evt. ændre dem. En del spørgsmål kræver et svar, for at du kan komme videre i skemaet. Du vil automatisk få besked under besvarelsen, hvis du mangler at svare. Vi beder dig besvare spørgeskemaet inden d. 14. december Du skal påregne ca minutter til at gennemgå spørgeskemaet. Næste

122 CMA'eres karriereforløb Køn nmlkj Mand nmlkj Kvinde Hvor gammel er du? Hvilket år dimitterede du fra cand.merc.aud? (åååå) Tilbage Næste Side 1 af

123 CMA'eres karriereforløb Side 1 af Hvilken uddannelsesmæssig baggrund havde du før cand.merc.aud? nmlkj HA nmlkj HD nmlkj Andet Læste du din cand.merc.aud. på fuld- eller deltid? nmlkj Fuldtid nmlkj Deltid nmlkj Jeg læste både på fuld- og deltid Hvor mange år var du om at tage din cand.merc.aud? nmlkj 2 år eller mindre nmlkj 2-3 år nmlkj 3-4 år nmlkj 4-5 år nmlkj 5 år eller derover Tilbage Næste

124 CMA'eres karriereforløb Hvor mange år har du samlet arbejdet i revisionsfirmaer? nmlkj Jeg har aldrig været ansat i et revisionsfirma nmlkj Mindre end 2 år nmlkj 2-4 år nmlkj 4-6 år nmlkj 6-8 år nmlkj 8-10 år nmlkj år nmlkj år nmlkj Mere end 20 år Blev/er du statsautoriseret revisor? nmlkj Ja nmlkj Nej Blev/er du registreret revisor? nmlkj Ja nmlkj Nej Tilbage Næste Side 1 af

125 CMA'eres karriereforløb Side 1 af Hvad er din nuværende stilling? nmlkj Medejer af et revisionsfirma (partner) nmlkj Ansat i et revisionsfirma nmlkj IT-revisor Revisor i den offentlige sektor (Rigsrevisionen, nmlkj Kommunernes Revision etc.) nmlkj Intern revisionschef i den offentlige sektor nmlkj Intern revisor i den offentlige sektor nmlkj Intern revisionschef i den private sektor nmlkj Intern revisor i den private sektor nmlkj Administrerende direktør nmlkj Økonomidirektør nmlkj Økonomichef nmlkj Regnskabschef nmlkj Controller nmlkj Regnskabs- og økonomimedarbejder nmlkj Medarbejder hos SKAT nmlkj Selvstændig konsulent nmlkj Selvstændig indefor andet end regnskab og økonomi nmlkj Skattekonsulent nmlkj Konsulent indenfor regnskab og økonomi nmlkj Konsulent indenfor andet end regnskab og økonomi nmlkj Adjunkt, lektor, professor eller anden form for underviser nmlkj Pensionist Sygemeldt eller på anden måde midlertidigt eller permanent nmlkj udenfor arbejdsmarkedet nmlkj Andet Tilbage Næste

126 CMA'eres karriereforløb Hvor mange års anciennitet har du i din nuværende stilling? Hvor mange forskellige virksomheder/organisationer har du været ansat i efter cand.mercc.aud? (sammenlægninger/fusioner medtages ikke som et skifte) Har du i løbet af din karriere været ledig, sygemeldt eller på anden måde udenfor arbedjsmarkedet i en længere periode (over 6 mdr.) (barsel medregnes ikke) nmlkj Ja nmlkj Nej Hvor meget er din årsindkomst inkl. pension? Er du stadig ansat i revisionsbranchen? nmlkj Ja nmlkj Nej Tilbage Næste Side 1 af

127 CMA'eres karriereforløb Side 1 af Hvor langt var du i forhold til den statsautoriserede revisoreksamen, da du forlod branchen? nmlkj Jeg havde opnået min autorisation nmlkj Før KSR / SR- akademiet På KSR / SR-akademiet, men før første nmlkj eksamensforsøg nmlkj Efter første eksamensforsøg nmlkj Efter andet eksamensforsøg nmlkj Efter tredje eksamensforsøg nmlkj Jeg er stadig i forløb til statsautoriseret revisor Hvad var den/de primære årsager til at du forlod revisionsbranchen? (sæt gerne flere krydser) gfedc Ikke tilfredstillende lønforhold gfedc Manglende work/life balance i revisionsbranchen gfedc Arbejdet i revisionsbranchen var ofte for stressende Konkurrencen kollegaer imellem var for stor i gfedc revisionsbranchen gfedc Manglende personalegode og trivsels tilbud Manglende feedback vedr. mit arbejde fra gfedc overordnede gfedc Ikke tilstrækkelig motiverende ledelsesstil gfedc Manglende udviklingsmuligheder gfedc Virksomhedens interne uddannelsesforløb gfedc Jeg har aldrig ønsket at blive statsautoriseret revisor gfedc Arbejdsopgavernes karakter gfedc Sælgerrollen gfedc Arbejdet føltes ikke meningsfuldt gfedc Andet Tilbage Næste

128 CMA'eres karriereforløb I det efterfølgende ønsker vi at afdække, hvilke dele af din uddannelse på cand.merc.aud du føler, at du har haft mest gavn af, og om der er emner inden for et fagområde, du føler, du har savnet. I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i faget revision? nmlkj I meget høj grad nmlkj I høj grad nmlkj I middel grad nmlkj I lav grad nmlkj I meget lav grad Er der faglige kompentencer inden for fagområdet revision du har savnet fra din cand.merc.aud? nmlkj Ja nmlkj Nej Hvis ja, hvilke? Tilbage Næste Side 1 af

129 CMA'eres karriereforløb Side 1 af I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i faget ekstern rapportering/regnskab? nmlkj I meget høj grad nmlkj I høj grad nmlkj I middel grad nmlkj I lav grad nmlkj I meget lav grad Er der faglige kompentencer inden for fagområdet ekstern rapportering/regnskab du har savnet fra din cand.merc.aud? nmlkj Ja nmlkj Nej Hvis ja, hvilke? Tilbage Næste

130 CMA'eres karriereforløb I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i faget internt regnskab? nmlkj Jeg har ikke haft faget nmlkji I meget høj grad nmlkj I høj grad nmlkj I middel grad nmlkj I lav grad nmlkj I meget lav grad Er der faglige kompentencer inden for fagområdet internt regnskab du har savnet fra din cand.merc.aud? nmlkj Ja nmlkj Nej Hvis ja, hvilke? Tilbage Næste Side 1 af

131 CMA'eres karriereforløb Side 1 af I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i faget erhvervsret? nmlkj I meget høj grad nmlkj I høj grad nmlkj I middel grad nmlkj I lav grad nmlkj I meget lav grad Er der faglige kompentencer inden for fagområdet erhvervsret du har savnet fra din cand.merc.aud? nmlkj Ja nmlkj Nej Hvis ja, hvilke? Tilbage Næste

132 CMA'eres karriereforløb I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i faget skatteret? nmlkj I meget høj grad nmlkj I høj grad nmlkj I middel grad nmlkj I lav grad nmlkj I meget lav grad Er der faglige kompentencer inden for fagområdet skatteret du har savnet fra din cand.merc.aud? nmlkj Ja nmlkj Nej Hvis ja, hvilke? Tilbage Næste Side 1 af

133 CMA'eres karriereforløb Side 1 af I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i faget ledelsesinformationssystemer? nmlkj Jeg har ikke haft faget nmlkji I meget høj grad nmlkj I høj grad nmlkj I middel grad nmlkj I lav grad nmlkj I meget lav grad Er der faglige kompentencer inden for fagområdet ledelsesinformationssystemer du har savnet fra din cand.merc.aud? nmlkj Ja nmlkj Nej Hvis ja, hvilke? Tilbage Næste

134 CMA'eres karriereforløb Har du haft valgfag på cand.merc.aud? nmlkji Ja nmlkj Nej Hvilke valgfag har du haft? (rækkefølgen er ikke prioteret) 1 2 Valgfag A Valgfag B 3 4 Valgfag C Valgfag D Tilbage Næste Side 1 af

135 CMA'eres karriereforløb Side 1 af I meget høj grad I høj grad I middel grad I lav grad I meget lav grad I hvor høj grad har du i din karriere brugt Valgfag A nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj I hvor høj grad har du i din karriere brugt Valgfag B nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj I hvor høj grad har du i din karriere brugt Valgfag C nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj I hvor høj grad har du i din karriere brugt Valgfag D nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj Tilbage Næste

136 CMA'eres karriereforløb Er der fagområder du har savnet i din cand.merc.aud? (sæt gerne flere krydser) gfedc Ledelsesteori gfedc Organisationsteori gfedc Finansiering gfedc Markedsføring gfedc Anden erhvervsjura gfedc Offentlig ledelse gfedc IT gfedc Politologi gfedc Sociologi gfedc Erhvervspsykologi gfedc Forhandlingsteknik gfedc Miljøregnskaber gfedc Human ressource management gfedc Statistisk analyse gfedc Corporate Governance gfedc Corporate Finance gfedc EU-ret gfedc Ingen gfedc Andet Tilbage Næste Side 1 af

137 CMA'eres karriereforløb Side 1 af Samlet set, i hvor høj grad er du tilfreds med din cand.merc.aud uddannelse? I meget høj nmlkj grad nmlkj I høj grad nmlkj I middel grad nmlkj I lav grad nmlkj I meget lav grad Hvis du skulle vælge igen, ville du da vælge cand.merc.aud? nmlkj Ja nmlkj Nej nmlkj Ved ikke / måske Ville du anbefale cand.merc.aud til andre? nmlkj Ja nmlkj Nej nmlkj Ved ikke/måske Har du andre forslag til forbedring af cand.merc.aud? Tilbage Send besvarelse

138 CMA'eres karriereforløb Vi takker for din deltagelse i undersøgelsen. Side 1 af

139 Interviewguide Interview med konsulent Jan Falkensteen, Rigsrevisionen. 1. Præsentation af afhandlingen. Problemstillingen, metodeovervejelser og forventet tidspunkt for aflevering. 2. Formålet med dette møde - Baggrunden for cma som den ser ud i dag. 3. Hvorfor påbegyndte man et arbejde med at lave ændringer til cma? a. Hvad var bevæggrundene? b. Hvem var beslutningstagerne? c. Hvad var JF s baggrund for at deltage i debatten? 4. Hvem var aktørerne i arbejdet med at udarbejde en betænkning vedr. cma-studiet? 5. Hvilke overvejelser gjorde man sig om strukturen i cma og hvorfor? 6. Hvilke aftagere af cma dimittenderne arbejdede man med? 7. Hvilke kompetencer lagde man vægt på, at de studerende tilegnede sig Interview med økonomichef Christina Rindom, GCI Mannov. 1. Præsentation af afhandlingen. Problemstillingen, metodeovervejelser og forventet tidspunkt for aflevering. 2. Formålet med dette møde - Hvilke spørgsmål kunne være interessante at stille cma erne om deres karriereforløb og deres uddannelse? 3. Hvordan har CR s karriereforløb været efter endt cma? a. Hvor har hun været ansat? b. Hvilke dele af hendes uddannelse bruger hun i sin hverdag? c. Er der noget hun har savnet eller måtte lære sig senere, som kunne være en relevant del af cma-uddannelsen? 4. Hvilke refleksioner har CR gjort sig omkring cma-studiet efter endt uddannelse? 5. Hvad var årsagerne til, at hun forlod revisionsbranchen? 6. Hvad er hendes erfaringer fra hendes undersøgelse af kvindelige revisorer? a. Er der overvejelser som CR vurderer, at vi med fordel bør gøre os i relation til vores undersøgelse? b. Er der særlige problemstillinger, som CR synes kunne være interessante at se besvaret i en bred undersøgelse af cma-dimittender?

140 AS Telefonnotat Ikke anmeldelsespligtigt projekt. Undertegnede rettede den 7. oktober 2008 telefonisk henvendelse til Kim Klarskov Jeppesen (KKJ). Undertegnede oplyste at have vurderet, at projektet ikke indeholder oplysninger, som gør det anmeldelsespligtigt. Det aftaltes, at Datatilsynet ikke foretager sig yderligere på baggrund af den indsendte anmeldelse. Sagen afsluttes hermed. Anne-Sophie Svane

141 REVISOREKSAMEN SKRIFTLIG EKSAMEN ÅR Tilmeldt Bestået Ikke bestået MUNDTLIG EKSAMEN % bestået 1.gang Omgængere I alt Bestået Ikke bestået % bestået , , , , , , , , , , , , , , , ,9 Og fordeling på mænd og kvinder til den mundtlig SR-eksamen. År Gået op Bestået Indmeldt Mænd Kvinder Dep

142 60% 50% Cma'ernes begrundelse for at forlade branchen <2-6år HA 6-10år HA >10år HA <2-6år HD 6-10år HD >10år HD 40% 30% 20% 10% 0% Ikke tilfredstillende lønforhold Manglende work/life balance i revisionsbranchen Arbejdet i revisionsbranchen var ofte for stressende Konkurrencen kollegaer imellem var for stor i revisionsbranchen Manglende personalegode og trivsels tilbud Manglende feedback vedr. mit arbejde fra overordnede Ikke tilstrækkelig motiverende ledelsesstil Manglende udviklingsmuligheder Virksomhedens interne uddannelsesforløb Jeg har aldrig ønsket at blive statsautoriseret revisor Arbejdsopgavernes karakter Sælgerrollen Arbejdet føltes ikke meningsfuldt Andet