Hvad bliver der af cand.merc.aud erne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad bliver der af cand.merc.aud erne?"

Transkript

1 Copenhagen Business School 2009 Cand.merc.aud.-studiet Institut for Regnskab, Økonomistyring og Revision Kandidatafhandling Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Udarbejdet af: Klaus Nordmann Østrup Melissa Nordmann Turac Østrup Afleveret: 30. marts 2009 Vejleder: Kim Klarskov Jeppesen

2

3 Executive summary The theme in this thesis is the population constituted as graduates with a Master of Science in Business Economics and Auditing from Copenhagen Business School (CBS). The graduate program is the theoretical foundation for State Authorised Auditors and is in public speech often referred to as this only, but it has for long been known in the industry that graduates do not only obtain employment in auditing and it is considered to be an increasing problem to hire the needed quantity of competent employees. In this thesis we want to investigate and analyse to which degree MSc in Business Economics and Auditing is a broader platform for a variety of jobs with in the economics and accounting industries. We would also like to understand the considerations that the graduates make in their choice of career and to which degree they have had use of different parts of their education. The thesis is based on an analysis of the chronological development of the master program and its intervention with the education to State Authorised Auditor and a large empirical analysis of the graduates from from CBS. The empirical analysis is based on a questionnaire survey among the above mentioned group of graduate students. Among other things we find that almost 96% of all graduates at some time in their career obtain employment as an auditor but that only 38% of the population is still employed in the audit industry. Based on the industry s demand for competent employees and prior assumptions about retention problems in the audit industry we find that there is a retention problem. The problem can be quantified as follows, 58% of all graduates in the population leave the audit industry and the critical time for their parting is the years immediately following their graduation. We also find that approximately 29% of all male graduates obtain the title as State Authorised Auditor but only 19% of the females obtain the title. This is in accordance to prior analysis of female auditors in Denmark, but unlike earlier findings we see that female auditors no longer leave the industry to a greater extent than their male colleagues.

4

5 Forord Emnet for denne kandidatafhandling ligger ikke tæt på de traditionelle emner for kandidatafhandlinger for revisorkandidatstudiet, men er i høj grad et aktuelt emne, der vedrører mange interessenter som bl.a. cand.merc.aud.-dimittenderne, revisionsbranchen, interesseorganisationer samt naturligvis uddannelsesinstitutionerne, der uddanner cand.merc.aud erne. Vi betragter det derfor som et privilegium at have fået mulighed for at skrive denne kandidatafhandling vedrørende cand.merc.aud.-dimittenders karrierevalg som det afsluttende element på cand.merc.aud.-studiet ved Copenhagen Business School (CBS). Kandidatafhandlingen er oprettet som et forskningsprojekt ved Institut for Regnskab, Økonomistyring og Revision og vil derfor kunne være grundlag for videre forskning ved CBS. Vi vil gerne takke CBS for at have været behjælpelige med fremskaffelse af data vedrørende dimittender fra cand.merc.aud. der har ligget til grund for vores undersøgelse. Derudover vil vi sig tak til FSR for deres økonomiske støtte og hjælp med at rundsende følgebrevet til vores spørgeskemaundersøgelse. Vi vil også gerne takke Christina Rindom og Jan Falkensteen for at stille op til interviews og komme med input til afhandlingen i opstartsfasen. Endvidere tak til Lars Christian Huge for assistance i forbindelse med brugen af Inquisite til vores spørgeskemaundersøgelse samt løbende rådgivning. Slutteligt en tak til vores vejleder Kim Klarskov Jeppesen for støtte og sparring i vejledningsprocessen.

6

7 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Opgavens struktur Afgrænsning Metode Overordnet metode Sekundær data Primær data Interview design Spørgeskemaundersøgelsens design Datagrundlag for spørgeskemaundersøgelsen Indledning til behandling af den primære data (spørgeskemaundersøgelsen) Beskrivelse af undersøgelsens gennemførelse og respondenterne Bortfaldsanalyse og repræsentativitet Delkonklusion Baggrunden for cand.merc.aud. som den ser ud i dag Den historiske udvikling Det første cand.merc.aud.-studie Det nuværende cand.merc.aud.-studie Delkonklusion Hvad bliver der af cand.merc.aud erne Hvilke stillinger besidder cand.merc.aud erne Hvilke stillinger besidder cand.merc.aud erne revisionsbranchen Hvilke stillinger besidder cand.merc.aud erne økonomi og regnskab samt intern revision...38

8 2 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Hvad bliver der af cand.merc.aud erne ledere Hvad bliver der af cand.merc.aud erne øvrige stillinger Delkonklusion Analyse af sammensætningen af bestemte grupper Den kønsmæssige fordeling indenfor revisionsbranchen Den kønsmæssige fordeling alle respondenter Den kønsmæssige fordeling indenfor økonomi og regnskab Ledernes kønsmæssige fordeling indenfor økonomi og regnskab vs. revisionsbranchen Den uddannelsesmæssige baggrunds betydning Betydningen af dimittendernes revisionserfaring i forhold til lederstillinger Delkonklusion Bliver cand.merc.aud erne revisorer Blev cma erne revisorer Den uddannelsesmæssige baggrunds betydning Den kønsmæssige betydning Blev de SR Kønnets og uddannelsesbaggrundens betydning for SR erne Sammenhæng mellem uddannelseslængde og beskikkelse som SR Blev de RR Cma erne der forlod revisionsbranchen og deres begrundelse herfor Aldersfordeling Antal virksomheder cma erne har været ansat i efter cma Begrundelse for at forlade revisionsbranchen Delkonklusion Hvilke dele af deres uddannelse bruger cma erne i deres arbejde Revision Ekstern rapportering/regnskabsvæsen Internt regnskab Erhvervsret... 86

9 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Skatteret Ledelsesinformationssystemer Valgfag Delkonklusion Cma ernes tilfredshed med deres uddannelse Manglende fagområder på cand.merc.aud Cma ernes tilfredshedsgrad med studiet Ville cma erne vælge uddannelsen igen og ville de anbefale den til andre Forbedringsforslag til cand.merc.aud Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse...113

10 4 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Figuroversigt Figur 6.1 Antal cma-dimittender over tid Figur 8.1 Hvad er din nuværende stilling Figur 8.2 Hvad er din nuværende stilling - korrigeret Figur 8.3 Hvad er din nuværende stilling øvrige indenfor revisionsbranchen Figur 8.4 Hvad er din nuværende stilling opdeling af økonomi og regnskabsstillinger Figur 8.5 Hvad er din nuværende stilling opdeling indenfor intern revision Figur 8.6 Hvad er din nuværende stilling øvrige (ikke revisionsbranche, økonomi og regnskab eller intern revision) Figur 8.7 Hvad er din nuværende stilling - kønsfordeling indenfor revisionsbranchen Figur 8.8 Hvad er din nuværende stilling forholdsmæssig fordeling af mænd og kvinder.. 48 Figur 8.9 Hvad er din nuværende stilling forholdsmæssig kønsfordeling i branchen (SR og/eller RR) Figur 8.10 Hvad er din nuværende stilling - kønsfordeling indenfor økonomi og regnskab.. 50 Figur 8.11 Hvad er din nuværende stilling - kønsfordeling af lederne Figur 8.12 Hvad er din nuværende stilling - fordeling ud fra uddannelsesmæssig baggrund. 54 Figur 8.13 Cma'ernes gennemsnitlige ansættelsestid i revisionsbranchen i forhold til deres nuværende stillingsbetegnelse opdelt på HA og HD samt anførsel af antal virksomheder, de har været ansat i Figur 9.1 Cma'ernes ansættelse i revisionsbranchen Figur 9.2 Cma'ernes fordeling ud fra uddannelsesmæssig baggrund og ansættelsestid i revisionsbranchen Figur 9.3 Cma'ernes afsked med revisionsbranchen ift. SR-forløb Figur 9.4 Cma'ernes fordeling ud fra køn og ansættelsestid i revisionsbranchen Figur 9.5 SR'ernes fordeling ud fra køn og uddannelse Figur 9.6 SR'ernes sammenhæng med tiden for gennemførelse af cma Figur 9.7 RR'ernes fordeling ud fra køn og uddannelse Figur 9.8 Aldersfordelingen blandt cma'ere der har forladt revisionsbranchen Figur 9.9 Cma'ernes jobskift efter bestået cma Figur 9.10 Cma'ernes begrundelse for at forlade revisionsbranchen Figur 10.1 I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i revision - forholdsmæssig fordeling ml. revisionsbranchen, økonomi og regnskab samt øvrige udenfor revisionsbranchen... 80

11 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 5 Figur 10.2 Cma'ere i revisionsbranchen der i lav og meget lav grad i deres karriere har brugt det de lærte i faget revision fordelt på længden af deres ansættelse i revisionsbranchen set i forhold til totalen indenfor hver gruppe...81 Figur 10.3 I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i ekstern rapportering - forholdsmæssig fordeling ml. revisionsbranchen, økonomi og regnskab samt øvrige udenfor revisionsbranchen...84 Figur 10.4 I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i internt regnskab...85 Figur 10.5 I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i erhvervsret - forholdsmæssig fordeling ml. revisionsbranchen, økonomi og regnskab samt øvrige udenfor revisionsbranchen...86 Figur 10.6 Fordeling af dimittender der i høj og meget høj grad har anvendt erhvervsret i deres karriere fordelt på stillinger...87 Figur 10.7 I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i skatteret - forholdsmæssig fordeling ml. revisionsbranchen, økonomi og regnskab samt øvrige udenfor revisionsbranchen...88 Figur 10.8 I hvor høj grad har du i din karriere brugt det du lærte i ledelsesinformationssystemer - forholdsmæssig fordeling ml. revisionsbranchen, økonomi og regnskab samt øvrige udenfor revisionsbranchen...90 Figur 10.9 Oversigt over de hyppigst valgte valgfag...91 Figur Cma'ernes hyppigst valgte valgfag - forholdsmæssig fordeling...92 Figur 11.1 Fagområder cma'erne har manglet på studiet...95 Figur 11.2 Cma'ernes tilfredshed med studiet - forholdsmæssig fordeling af HA'ere og HD'ere i forhold til de samlede svar...97 Figur 11.3 Ville cma'erne vælge cma igen og ville de anbefale cma til andre...98 Tabeloversigt Tabel 7.1 Udviklingen indenfor uddannelsen til statsautoriseret revisor...31 Tabel 8.1 Flytning af svar fra gruppen "Andet" til øvrige grupper...33 Tabel 8.2 Bestanden af SR ere i 2000, 2004 og

12 6 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 1 Indledning Arbejdsmarkedet i dagens Danmark er utrolig dynamisk, forstået på den måde at folk i højere grad end tidligere skifter arbejde, og det er vores opfattelse, at folk i sjældnere grad bliver længe i deres nuværende stilling. Dette skal formentlig ses sammen med den frem til for nylig dalende arbejdsløshed, samt den store mangel på kvalificeret arbejdskraft, der gør det nemmere for folk uden videre at skifte til umiddelbart mere attraktive stillinger. Det hurtige skift fra det ene job til det andet, hænger dog også sammen med et skifte i generationer. Udviklingen er gået fra, at de tidligere tiders medarbejdere dvs. de 40-60årige og de 60-80årige var loyale og trofaste, når blot de fik faste rammer, blev belønnet og fik anerkendelse. Derimod vil den yngre generation, de 20-40årige, ikke tolerere snævre rammer, de er kræsne og fordringsfulde, og de forventer at bliver serviceret (Turac, INSPI nr ). Den seneste tids udvikling i den økonomiske situation sætter ovenstående betragtning en smule i et retrospektivt perspektiv, og det må forventes, at den igangværende finanskrise for en periode lægger en dæmper på lysten til at forlade det sikre til fordel for nye udfordringer i nye stillinger. Men det ændrer ikke ved det faktum, at ovenstående er en problematik, der igennem længere tid har præget debatten i Danmark. Dette gør sig i høj grad også gældende på arbejdsmarkedet for økonomiuddannede. Der er stor mangel på kvalificeret arbejdskraft, og mange får derfor ofte tilbud om job med højere lønninger eller bedre arbejdsvilkår. Dette billede er især kendetegnende for revisorbranchen, hvor det ses, at flere og flere skifter til den anden side af bordet, hvor der lokkes med højere lønninger og oftest noget kortere arbejdsdag, end dem man ser i revisorbranchen især under højsæsonen. Det er både nyuddannede cand.merc.aud ere (cma ere), cma ere med nogle års erfaring samt nye og ældre statsautoriserede revisorer (SR ere), der vælger at skifte branchen ud med en hverdag med mulighed for bedre work-life-balance. Men hvor mange cma ere vælger egentlig at tage skiftet, og hvilke stillinger ender de med at besidde?

13 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 7 Det har i længere tid været et emne, der har været oppe i revisionsbranchen, og der er gennem den senere tid blevet rettet stor fokus på rekruttering og i høj grad også på fastholdelse af medarbejdere, men trods det er emnet endnu ikke behandlet i dybden. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) har blandt andet etableret Braintrain for at støve revisorers image af over for de unge og for at tiltrække dem til branchen. Desuden arbejdede FSR og revisionsbranchen gennem en periode med et fastholdelsesudvalg, der skulle undersøge, hvorfor folk valgte revisionsbranchen fra, og hvad der skulle til for at gøre det mere attraktivt for de ansatte for at blive i branchen. Fastholdelsesudvalget blev etableret efter, at man i en periode havde haft en arbejdsgruppe, der havde fokus på kvinder i revisionsbranchen, et område der blev rettet fokus på efter Christina Rindoms afhandling Hvorfor er der så få kvindelige revisorer i Danmark? fra , der belyste omfanget af kvinder i branchen, der valgte andre veje samt nogle af de overvejelser, de havde gjort sig i forbindelse med deres skifte. I forbindelse med vores frivillige arbejde i studienævnet for cand.merc.aud. (cma) på Copenhagen Business School (CBS) og i REVIFORAs uddannelsesudvalg, er vi ofte stødt på spørgsmålet Hvad bliver der af de færdige cma ere?. Det synes at have stor interesse, idet svaret bl.a. kan bruges til markedsføring overfor de studerende men også kan belyse, hvad cma-uddannede bruger deres uddannelse til. Med vores baggrund i studienævnet har vores interesse i spørgsmålet også været at undersøge, hvilke dele af deres uddannelse dimittenderne bruger i deres nuværende stillinger, og om der evt. er noget, de føler, de mangler, som kunne være en oplagt del af studiet. Cand.merc.aud.-studiet går også under sin gamle betegnelse revisorkandidat-uddannelsen som er berettiget i det, at uddannelsen er det teoretiske grundlag for den statsautoriserede revisoreksamen (SR-eksamen) (jf. kapitel 7 Baggrunden for cand.merc.aud. som den ser ud i dag). Men det ændrer ikke ved den overbevisning, at en stor del af dimittenderne fra cma ikke bliver i revisionsbranchen, at mange af dem aldrig når så langt som til at blive statsautoriseret revisor, og at det heller ikke er garanti for, at de bliver i branchen. Dette leder os frem til nedenstående problemformulering. 1 Christina Rindom, interview den 26. august 2008.

14 8 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 2 Problemformulering Gennem en kvantitativ empirisk analyse af dimittender fra cma på CBS i perioden ønsker vi at belyse, om cma i virkeligheden uddanner revisorkandidater, eller om der er tale om en meget mere vidtfavnende økonomisk uddannelse. Længe har det været alment kendt i revisionsbranchen, at cma-studiet kvalificerer dimittenderne til at besidde mange andre stillinger indenfor økonomi og ledelse end blot som revisor, men der er ikke tidligere lavet grundige studier af, hvilke stillinger der derudover appellerer til cma erne, og hvilke dele af deres uddannelse, der kvalificerer dem til at besidde disse stillinger. Vores ønske med denne opgave er at belyse resultatet af de valg cma ere foretager sig for så vidt angår deres karrierevej, da det er vores opfattelse, at der i revisionsbranchen og på uddannelsesinstitutionerne er et bredt ønske om og et behov for at forstå sammensætningen af den masse, der går under betegnelsen cand.merc.aud ere. I denne afhandling ønsker vi således at belyse følgende 3 punkter. 1. Hvordan er cand.merc.aud. uddannelsen opbygget, og hvad er dens formål? - Hvorledes har uddannelsen som teoretisk grundlag for den statsautoriserede revisoreksamen udviklet sig gennem tiden? 2. Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? - Hvilke stillinger besidder de i dag? - Bliver de revisorer? - Bliver de statsautoriseret? - Hvor længe bliver de i branchen? 3. Hvilke dele af deres uddannelse gør de brug af i deres arbejde? - Er der noget, de føler, de mangler? Det første punkt vil blive belyst gennem en beskrivelse af udviklingen af cma-studiet gennem tiden, herunder en beskrivelse af nogle af de overvejelser, der har ligget til grund for denne udvikling samt, hvilke aktører der har indflydelse på en sådan udviklingsproces. Under det andet punkt ønsker vi at opstille en beskrivelse af, hvilke karrierevalg en cma er gør sig herunder, hvem og hvor mange der er i revisionsbranchen samt, hvor i forløbet fra

15 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 9 studerende på cma og gennem resten af deres karriereforløb, at dimittenderne typisk forlader branchen, og hvilke stillinger de så besidder i stedet. Spørgsmålet vil i høj grad blive forsøgt besvaret gennem en undersøgelse af, om der er trends, der indikerer, at der er tale om kritiske øjeblikke i deres karriere, og om der er stillinger, der i højere grad end andre appellerer til cma-uddannede. Det vil i forbindelse med identificering af disse trends blive forsøgt at identificere, om det er muligt at rangordne cma ernes stillinger uden for revisionsbranchen efter, hvor mange års erfaring de har haft inden for revisionsbranchen. Det ønskes i den forbindelse også at afdække, om der er årsagsforklaringer, der går igen hos de cma ere, der har skiftet branchen ud med en stilling på den anden side af bordet. Som det sidste punkt ønsker vi at undersøge, hvilke dele af deres uddannelse der kvalificerer dem til at besidde den stilling de har i dag. Dette gøres ved at undersøge, om der kan identificeres generelle tendenser for, hvilke dele af sin uddannelse en cma er bruger i sin senere karriere, og om der kan der siges noget entydigt om, hvad cma erne mener, de med fordel kunne have lært under deres uddannelse, som de har haft brug for i deres karriere. Slutteligt ønsker vi at opstille nogle generelle overvejelser om, hvad der bliver af cma erne, hvilke typer af stillinger deres uddannelse henvender sig til samt tage stilling til, om der er generelle tendenser til, hvorfor de forlader revisionsbranchen, samt om det er specielle områder af deres uddannelse, der kvalificerer dem hertil eller om det netop er en baggrund fra en bred økonomisk uddannelse, der giver sig udslag i dette.

16 10 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 3 Opgavens struktur På baggrund af ovenstående indledende overvejelser og problemformulering er nedenstående struktur fastlagt for opgaven. Hvorfor ser CMA ud som den gør? Hvad er tanken/dens mål og hvem er tænkt som aftager? Teori om spørgeskemaer og interviewteknink Spørgeskemaundersøgelse Analyse Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Hvilke dele af deres uddannelse bruger cand.merc.aud erne i deres arbejde? Hvilke stillinger besidder de i dag? Blev de revisorer? Hvor længe blev de i branchen? Blev de SR? Konklusion: Hvad laver de? Hvilke dele af uddannelsen bruger de? Stemmer det med tanken bag CMAs opbygning? Perspektivering

17 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 11 4 Afgrænsning Til præcisering af ovenstående problemformulering skal det pointeres, at vi i denne opgave alene vælger at se på cma-dimittender fra CBS. Dette skyldes til dels, at dataadgangen er begrænset af, at der skal laves et udtræk fra de studieadministrative systemer, som skal sammenkøres med cpr-registeret. Da det drejer sig om personfølsomme data, er det ikke uden videre muligt for uddannelsesinstitutionerne at lave en sådan samkøring og ej heller at udlevere data til brug for en undersøgelse af den slags, vi gennemfører her. Undersøgelsen er derfor etableret som et forskningsprojekt på CBS med vejleder Kim Klarskov Jeppesen som dataansvarlig, for at få adgang til navne og adresser på dimittender fra CBS. Selvom det i undersøgelsesøjemed kunne være meget interessant at lave en landsdækkende undersøgelse, da man kunne forestille sig at en inddeling i respondenterne på baggrund af geografisk placering ville kunne afdækkende spændende iagttagelser vedr. karrierevalg, er det altså ikke vurderet muligt indenfor denne opgaves rammer. Det er desuden vurderet, at omfanget af undersøgelsen ville blive uforholdsmæssigt stort ved at medtage de øvrige uddannelsessteder. Vores datagrundlag på CBS består af ca dimittender, og det vurderes på den baggrund, at der kan udarbejdes en meget interessant undersøgelse. Om end den kun vil være repræsentativ for cma ere, der er dimitteret fra CBS, vurderes det, at den i mange henseende kan betragtes som en generel rettesnor for cand.merc.aud-uddannedes karriere. Denne opgave er desuden naturligt afgrænset i sin begrænsning af tilgangen til data fra CBS. CBS s register over dimitterede cma ere går ikke længere tilbage end Det kan derfor fremhæves, at resultaterne af vores indledende forespørgsler på CBS, vedrørende adgang til data og dermed afgrænsning af undersøgelsesenheden (Andersen, 1999, s. 165), er sket forud for vores problemformuleringsfase, og afgrænsningen har derfor været grundlag for problemformuleringen.

18 12 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Det er vurderet, at denne afgrænsning ikke har en indvirkning på undersøgelsen, da vores tilgængelige data dækker hele perioden for cand.merc.aud. frem til 2007, idet studiet blev oprettet i 1984, og de første dimittender er således fra Ud fra den betragtning, at man tidligst kan have været færdig med sin cma i en alder af 23 år 3, dækker undersøgelsen således minimum respondenter op til alderen 45 år. Det skal hertil bemærkes, at HD ernes forløb er længere og dermed vil give en højere minimumsalder, såvel som det må forventes, at det ikke er majoriteten, der er færdige som 23årige. Det er således som minimum lidt over halvdelen af arbejdsstyrken 4, vi dækker, men som set i ovenstående er det hele populationen af cma ere fra CBS, vi dækker. Det vurderes på den baggrund, at det er muligt at gennemføre en bred undersøgelse af cand.merc.aud ere dimitteret fra CBS. Vi har i vores undersøgelse spurgt ind til cma ernes lønniveau, idet, vi ud fra vores kendskab til revisionsbranchen, mener dette kunne have relevans i en senere undersøgelse af dimittenderne i en sammenligning mellem revisionsbranchen og stillinger udenfor branchen. Vi vil dog afgrænse os fra at gennemgå dette spørgsmål nærmere i vores opgave, idet, vi udelukkende mener, løn, i forhold til vores problemformulering, har relevans for dimittendernes begrundelse for at forlade revisionsbranchen. Selve lønniveauet finder vi derfor ikke relevant, da det er meget subjektivt, hvad man vurderer som et passende lønniveau. Da den problemstilling, vi ønsker at behandle i denne opgave, er en problemstilling, der til dels har været meget aktuel gennem en længere årrække, og i den grad stadig er det i dag, vælger vi ikke at konkludere nærmere på, hvilken betydning den nuværende finanskrise vil få på cma ernes karrierevalg i en nærmere fremtid. I stedet vil vi fokusere opgaven på de tilkendegivelser, der var gældende på tidspunktet for afvikling af undersøgelsen. Således ikke forstået, at vi benægter, at finanskrisen vil få en effekt på cma ernes karrierevalg i en periode, men det er vores klare opfattelse, at det ikke ændrer ved aktualiteten af vores problemstilling på nuværende tidspunkt såvel som i fremtiden. 2 Jf. kapitel 7 Baggrunden for cand.merc.aud. som den ser ud i dag. 3 Skolestart som 5årig, 10 års skolegang i folkeskolen, 3 års gymnasial uddannelse og slutteligt 5 års HA+cma. 4 Arbejdsstyrken er her defineret i overensstemmelse med Danmarks Statistik som år.

19 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 13 5 Metode 5.1 Overordnet metode I denne opgave ønsker vi at bidrage med ny viden om den gruppe i samfundet, der er karakteriseret ved, at alle individer i gruppen er dimitteret som cma fra CBS. Vi bevæger os i denne opgave derfor inden for den samfundsvidenskabelige metodelære (Andersen 1999, s ). De kundskabsmæssige formål, vi benytter os af, er det beskrivende formål samt det forklarende og forstående formål (Andersen 1999, s. 23). Disse formål bidrager til besvarelse af vores problemstilling, hvor vi netop ønsker at beskrive, hvordan gruppen er sammensat på undersøgelsestidspunktet samt de karrierevalg gruppen af dimittender har foretaget, således at det er beskrivelser i både nutid og datid. Vi ønsker ydermere, ud fra en hermeneutisk synsvinkel, at forstå nogle af de faktorer, der har udløst individernes valg, men vi ønsker i høj grad også at identificere evt. trends og årsagssammenhænge i undersøgelsesgruppen. Vi benytter os på den måde såvel både af et forstående og et forklarende kundskabsmæssigt formål. Vores primære dataindsamlingsmetode vil være kvantitativ. Vi bygger således vores analyse på en spørgeskemaundersøgelse blandt dimitterede cma ere fra CBS i perioden Vores kvantitative dataindsamling suppleres af sekundær litteratur, der skal underbygge vores forståelse af de fænomener og årsagssammenhænge, der identificeres i forbindelse med vores analyse. Undersøgelsen, der ligger til grund for vores analyse, er et bagudrettet forløbsstudie, der er kendetegnet ved at de oplysninger, der anvendes til det dynamiske studie, etableres ved at spørge personer om hændelser eller forløb i fortiden (Andersen, 1999 s. 161). Denne metode kan have sine ulemper i, at folk ikke fuldt erindrer det hændelsesforløb, vi netop forsøger at afdække. Dette skyldes blandt andet at rationalitetsnormen i samfundet gør, at man generelt har en tendens til at beskrive hændelser mere rationelle end de egentligt var (Andersen, 1999 s. 161).

20 14 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Referencehenvisninger sker ved hjælp af Harvard-metoden eller den samfundsvidenskabelige metode (H. M Barstad, 2004). Hvis en reference er placeret efter en afsluttet sætning gælder henvisningen enten hele teksten, det foregående afsnit eller teksten efterfølgende den forrige reference og frem til den aktuelle reference. Er referencen placeret efter et ord, gælder henvisningen kun dette ord. En samlet litteraturliste findes bagest i opgaven. Noter, der forekommer i enkelte afsnit, er placeret nederst på den pågældende side og er fortløbende nummereret. Det samme gør sig gældende for figurer, diagrammer og billeder, der hver især er fortløbende nummereret indenfor kapitlet. Bilag og interviewguides, der er anvendt undervejs i projektforløbet, er samlet som bilagsmateriale til opgaven, som der vil blive henvist til, der hvor det anvendes. 5.2 Sekundær data Sekundær data benyttes i denne opgave primært til validering og understøttelse af vores primære data. Data af kvalitativ art, vedrørende kønsfordelingen i revisionsbranchen, er indhentet fra statistiske oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og disse data beskriver fordelingen blandt SR ere. Data til analyse af kønsfordelingen i hele populationen er baseret på udtræk fra CBS s fortegnelser over dimittenderne. Andelen af partnere i et revisionsselskab i populationen er analyseret på baggrund af en analyse af PricewaterhouseCoopers personalefortegnelse. I afhandlingen benytter vi os desuden af artikler og informationssøgning på internettet som sekundær litteratur. Det skal fremhæves, at disse kilder kan være af svingende kvalitet, men det vurderes, at dette afhjælpes gennem at søge flere kilder samt, at disse kilder ikke ligger til grund for vores konklusioner, men alene understøtter de konklusioner, vi når frem til på baggrund af vores primære analyse. Det er således generelt for afhandlingen, at konklusionerne er baseret på primær data fra vores spørgeskema undersøgelse.

21 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Primær data Formålet med indsamlingen af primær data, er i overensstemmelse med vores problemstilling, at klarlægge dimittendernes efterfølgende karrierevalg samt deres opfattelse af det udbytte, de har fået fra deres studie. Det er valgt at indsamle primær data, da der ikke tidligere er lavet en undersøgelse af denne problemstilling og for derigennem at kunne bidrage med en nyskabende beskrivelse af den gruppe, der er dimitteret fra CBS med en cma samt for at konkludere på generelle tendenser eller opfattelse i denne gruppe. Det er valgt at indsamle primær data på to måder. Gennem delvist strukturerede interviews (Andersen 1999, s. 206) indsamles data til brug for uddybende forståelse for enkelte af delområderne i dette speciale samt til brug for vores indledende overvejelser om, hvilke spørgsmål der kunne være interessante at stille i vores spørgeskemaundersøgelse. Og gennem en spørgeskemaundersøgelse indsamles data til brug for at afdække problemstillingerne, som er afhandlingens primære omdrejningspunkt. Designet af de to metoder til indhentelse af primær data er gennemgået i det efterfølgende Interview design Som nævnt i ovenstående har vores interviewfase til formål til dels at afdække nogle af opgavens problemstillinger, men i høj grad også at fungere som baggrundsviden forud for indsamling og analyse af opgavens primære omdrejningspunkt spørgeskemaundersøgelsen. Store dele af vores forståelse om emnet er skabt løbende gennem vores studietid og gennem vores deltagelse i studienævn og REVIFORA. Men i direkte forbindelse med dette projekt, har vores ønske været at udvide denne forståelse gennem interviews med cma ere med stor interesse for netop dette område. De personer, vi har valgt at lave interview med, vil vi betegne som personer med en høj indsigt i mange af de forhold, der ligger til grund, eller på anden måde har relevans, for denne undersøgelse. Således er det valgt at afholde interview med Jan Falkensteen, Rigsrevisionen, som har en dybdegående viden om cma-studiets opbygning gennem sin aktive deltagen i Foreningen af Yngre Revisorer (FYR)(i dag REVIFORA) og fakultetsstudienævnet i sluthalvfjerdserne og

22 16 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? begyndelsen af firserne. Det er i netop denne periode, cma-studiet og adgangskriterierne for HD-studerende blev grundlagt i sin nuværende form 5 og ligeledes begyndelsen af den periode, der afgrænser vores population 6. Den anden person er Christina Rindom, GCI Mannov, som med sin kandidatafhandling på cma fra december 2000, i høj grad ydede et bidrag til debatten om fastholdelse i revisionsbranchen og var en aktiv del i oprettelsen af FSR s fastholdelsesudvalg. Christina Rindoms kandidatafhandling var dog centreret omkring fastholdelse af kvinder i revisionsbranchen, men hendes engagement i debatten efterfølgende og hendes kendskab til udarbejdelse af en lignende undersøgelse, oven i købet på et udsnit af den population vi beskæftiger os med her gør, at hun kan bidrage til besvarelse af opgavens problemstilling, men også til at give os et nuanceret syn på opgavens problemstilling forud for udarbejdelsen af vores spørgeskemaundersøgelse. Ved at foretage personlige interviews er der mulighed for i højere grad at lade respondenterne få en forståelse af emnet for undersøgelsen og gøre dem fortrolige her med. I den indledende fase har vi derfor lagt stor fokus på at skabe en god kontakt og tiltro hos vores informanter (Andersen, 1999, s. 219) ved at fremsende dem information om os og vores baggrund for at udarbejde denne undersøgelse, undersøgelsens formål og beskrivelse af de emner, vi ønskede at behandle med dem. I forbindelse med gennemførslen af interviewene har vi benyttet os af en interviewguide indeholdende de overordnede spørgsmål, som vi ønskede behandlet i løbet af vores interviews 7. I vores design af interviews har vi benyttet os af det delvist strukturerede interview, men med enkelte, så åbne og generelle spørgsmål, at visse dele af interviewet havde karakter af informantinterview (Andersen, 1999, s ). Dette er blandt andet valgt ud fra den betragtning, at visse af de emner, vi ønskede at berøre, ikke var mulige for os at observere selv. F.eks. var vi interesseret i at forstå, hvordan Jan 5 Der henvises til kapitel 7 Baggrunden for cand.merc.aud. som den ser ud i dag 6 Jf. afsnit Datagrundlag for spørgeskemaundersøgelsen 7 Interviewguides for de enkelte interviews er vedlagt som bilag 3.

23 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 17 Falkensteen havde oplevet den proces, der var i forbindelse med ændringen af cma-studiet i begyndelsen af firserne således forstået, at vi i dele af interviewet mente, at vi kunne opnå en øget informationstilgang ved at lade respondenterne snakke helt uden rammer. Det åbne og ustrukturerede interview giver os ligeledes mulighed for løbende at fortolke og forstå de emner, der behandles, og spørge uddybende for at opnå en større klarhed i det indsamlede data (Boolsen, 2004 s ). Vi vurderer, at dette sammen med vores forberedelse af informanterne sikrer os en høj grad af kvalitativ data til brug for vores undersøgelse. De personlige interviews har dog en mindre ulempe i, at den direkte personlige kontakt mindsker informantens anonymitet (Andersen, 1999 s. 218), men det vurderes, at dette i denne situation ikke vil indsnævre informanternes villighed til at give deres meninger tilkende, da emnerne ikke kan betegnes som følsomme. I forbindelse med interviewene har vi desuden tilstræbt at forholde os neutrale for ikke at påvirke informanternes svar. Da vi kun i et relativt begrænset omfang gør direkte brug af interviewene, er det valgt ikke at vedlægge transskriberinger af interviewene Spørgeskemaundersøgelsens design Som det delvist fremgår af ovenstående, samt vores problemstilling, er vores primære kilde til viden i denne opgave indsamling af primær data i en spørgeskemaundersøgelse. Motivationen for denne tilgangsvinkel er bl.a. at adgangen til sekundær data på dette område er meget begrænset, da der, os bekendt, ikke tidligere er lavet undersøgelser af samme omfang. I modsætning til det ustrukturerede interview, giver det tidsmæssige omfang af en spørgeskemaundersøgelse, i meget højere grad mulighed for at teste et afgrænset antal variabler på et større antal individer (Andersen, 1999 s. 155). Det er dog en forudsætning for opnåelse af brugbare kvantitative data, at der lægges stor fokus på niveauet af struktur og standardisering og dermed forholdsmæssigt mere tid i forberedelsesfasen (Boolsen, 2004 s ).

24 18 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Denne fokus på forberedelsesfasen udspringer i et ønske om, at undersøgelsen skal producere sammenlignelige data, som gør os i stand til at beskrive forskellige fænomener og identificere eventuelle trends i populationen. Sammenlignelige data fra en spørgeskemaundersøgelse opnås blandt andet ved at respondenterne udsættes for tilnærmelsesvis samme stimulans fra undersøgerens side gennem de spørgsmål, som undersøgelsen indeholder og dermed ikke er påvirket af interviewerens fremtræden. Der er dog også ulemper tilknyttet til denne fremgangsmåde, da det afskærer intervieweren for at komme med uddybende forklaringer eller præciseringer af et emne. Der er derfor lagt fokus på at formulere spørgsmålene i et klart og tydeligt sprog således, at risikoen for fejltolkning minimeres. Det vurderes desuden, at der sker en vis minimering af denne risiko ved, at respondenter og interviewer er uddannet fra den samme uddannelsesinstitution og derfor kan antages i en vis grad at have samme forståelse af forskellige terminologier (Rindom 1999). I forberedelsen er det, gennem test af spørgeskemaet på personer med interesse inden for området og samme uddannelsesmæssige baggrund som populationen 8, tilskyndet at gøre spørgsmålenes formulering så klar og entydig som mulig forud for gennemførelse af undersøgelsen. En anden ikke uvæsentlig ulempe ved spørgeskemaundersøgelser er risikoen for, at folk ikke svarer (Andersen, 1999 s. 215), da en vis mængde svar er nødvendige for at man med statistik sikkerhed kan udtale sig om hele populationen. Denne problemstilling er forsøgt afhjulpet ved at oparbejde en høj grad af professionalisme i forbindelse med præsentationen af undersøgelse over for respondenterne. 8 Testpersonerne er bl.a. fra REVIFORAS bestyrelse, udvalgte personer i FSR s faglige afdeling, en cma er, en SR, Christina Rindom og vejleder Kim Klarskov Jeppesen

25 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 19 Det er valgt at lave selve spørgeskemaundersøgelsen elektronisk. Dette skyldes blandt andet undersøgelsens omfang 9, såvel som den forenklede tilgang til databehandling der opnås ved at indsamle data i elektronisk format. Det er desuden vurderet, at populationen er så bekendt med brugen af IT fra deres dagligdag og gennem lignende spørgeskemaer, at det ikke vil virke hæmmende, at spørgeskemaet skal udfyldes elektronisk, og derfor ikke i sig selv vil være årsag til bortfald. Ved at opbygge spørgeskemaet elektronisk opnås desuden en række andre fordele. Det giver blandt andet mulighed for at strukturere spørgeskemaet, så vi på baggrund af de afgivende svar kan målrette spørgsmålene til de enkelte respondenter, således at respondenterne alene præsenteres for spørgsmål, der er relevante for dem og ikke skal bladre frem til det næste relevante spørgsmål. Denne design mulighed, sammen med mulighed for at aktivere tvunget svar, er i høj grad med til at minimere det interne bortfald (Andersen, 1999, s. 215), da det giver os mulighed for at styre, hvilke spørgsmål vi kan acceptere, alle ikke svarer på. Man kan således sige, at det giver mulighed for at opstille grænser for det interne bortfald. I vores design og analyse af spørgeskemaet har vi benyttet os af Uni-C s internetbaserede spørgeskemaprogram gennem Inquisite og har både i design- og analysefasen fået assistance fra chefkonsulent Lars Huge. Denne assistance har i høj grad ligeledes medvirket til et professionelt design og layout baseret på deres erfaringer. Da vi i vores datagrundlag ikke har haft mulighed for at få dimittendernes mailadresser, skabes den første kontakt med respondenten gennem en invitation (eller følgeskrivelse) til deltagelse i undersøgelsen. Undersøgelsen er blevet godkendt som forskningsprojekt på CBS, således at den indsamlede data kan indgå i videre forskning. Det fremgår derfor af følgeskrivelsen, at der er tale om en undersøgelse som led i forskning på CBS, men at den også skal danne grundlag for en kandidatafhandling. 9 For gennemgang af undersøgelsens omfang henvises til afsnit Datagrundlag for spørgeskemaundersøgelsen

26 20 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? FSR har været behjælpelige i forbindelse med input til undersøgelsen, såvel som med midler til rundsendelsen, hvorfor det ligeledes fremgår af følgeskrivelsen, at de er en aktør i undersøgelsen. Begge institutioner fremgår af brevhoved med logo, hvilket er bevidst valgt i overensstemmelse med vores ønske om at lave en professionel præsentation af undersøgelsen såvel som, at deltagelsen af velkendte og respekterede institutioner øger svarprocenten (Andersen, 1999 s. 215). Som nævnt i ovenstående har det ikke været muligt for os at få adgang til dimittendernes mailadresser, hvorfor følgeskrivelsen er udsendt med post, indeholdende en web-adresse, login og password. Det må forventes, at der er en lille risiko for bortfald på den bekostning, men der er endnu ikke lavet tilstrækkeligt med studier af betydning heraf, til at kunne sige noget entydigt herom. Det er flere steder påpeget, at webbaserede spørgeskemaer ligefrem kan have en positiv indvirkning på svarprocenten, afhængigt af respondenternes fortrolighed med internettet (Gotved, 2006 s. 9 og Yun og Trumbo, 2000), men der er i disse undersøgelser ikke taget dybdegående stilling til den situation, hvor folk selv skal indtaste URL-adressen i webbrowseren for at komme til spørgeskemaet. Det vurderes, at villigheden hos respondenten til selv at skaffe sig adgang til undersøgelsen øges gennem ovenfor omtalte professionalisme. Der er derfor ligeledes lagt stor vægt på i følgeskrivelsen at præsentere undersøgelsens formål i et klart og tydeligt sprog, samt pointere væsentligheden af den enkelte respondents svar for at øge dennes interesse og villighed til at deltage i undersøgelsen. Som nævnt tidligere er der meget begrænset data på netop dette område, og omfanget af problematikken er derfor umulig af kvantificere. Respondentens første møde med spørgeskemaet er en velkomstside med en kort opsummering af formålet med undersøgelsen efterfulgt af en beskrivelse af, hvorledes man navigerer i spørgeskemaet samt pointering af, at alle svar behandles anonymt. I sin opbygning er spørgeskemaet tredelt. Det indledes med et afsnit af overordnet demografisk karakter efterfulgt af et afsnit, der omhandler karrierevalg, og det afsluttes med et afsnit omhandlende uddannelsen til cma er.

27 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 21 De overordnede demografiske spørgsmål skal tjene til at analysere på, om der kan identificeres eventuelle trends mellem disse i forhold til svarene i spørgeskemaets efterfølgende afsnit. Vi har i denne afhandling valgt ikke at vedlægge datamaterialet (resultaterne) fra spørgeskemaundersøgelsen, idet dette materiale er meget omfattende og derudover ikke giver noget egentlig overblik uden de filtre, vi har mulighed for at indsætte via programmet på internettet. Et udskrift af undersøgelsen vil derfor kun i meget lav grad underbygge de tal og diagrammer, vi gør brug af i analysen. Vi har derfor kun vedlagt selve spørgeskemaet se bilag Datagrundlag for spørgeskemaundersøgelsen I denne opgave er datagrundlaget for vores spørgeskemaundersøgelse defineret som alle, der er dimitteret med en cma fra CBS i perioden , som er den periode, for hvilken, CBS har elektronisk lagrede data om deres dimittender 10. CBS har været os behjælpelige med at lave et udtræk over dimittender i perioden og har lavet en samkøring af deres system med CPR-registeret og derigennem forsynet os med opdaterede adresser på deres dimittender. Forud for at adresselisten er udleveret til os har CBS foretaget en rensning af listen for afdøde personer. Det er på den baggrund vores overbevisning, at datagrundlaget er fuldstændigt, og at dataudtrækket i form af adresselisten indeholder alle personer i den population, vi ønsker at behandle. På baggrund af udtrækket fra CBS s systemer udgør den samlede population, vi beskæftiger os med i dette speciale, personer. Forud for samkøringen med CPR-registeret er der i overensstemmelse med CBS s juristers ønske indhentet overbevisning fra Datatilsynet om, at der måtte laves en sådan samkøring, til brug for udsendelse af vores spørgeskema. Da der i dette speciale ikke vil blive anvendt 10 Stillingtagen til den naturlige afgrænsning i datagrundlaget er beskrevet nærmere i kapitel 4 Afgrænsning.

28 22 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? personfølsomme data af nogen art jf. Persondataloven, har Datatilsynet oplyst, at der ikke er anmeldelsespligt for undersøgelsen 11. Da FSR og CBS viste stor interesse for vores undersøgelse og FSR desuden tilkendegav, at de gerne ville betale rundsendelsen, har vi valgt ikke at udvælge en stikprøve. Dette er blandt andet baseret på en vurdering af populationens størrelse og den, i denne sammenhæng, relativt begrænsede omkostning ved at sende ud til alle. Ved at vælge alle opnås der desuden en eliminering af den statistiske usikkerhed, der er forbundet med at udvælge et repræsentativt udsnit af en population i form af en stikprøve (Boolsen, 2004 s ). 6 Indledning til behandling af den primære data (spørgeskemaundersøgelsen) 6.1 Beskrivelse af undersøgelsens gennemførelse og respondenterne Fra november 2008 til januar 2009 gennemførte vi vores spørgeskemaundersøgelse blandt de i alt personer, der er dimitteret fra CBS i perioden fra Medio november blev brevene pakket og sendt ud fra FSR, og CBS var, som nævnt, os behjælpelige med at fremskaffe opdaterede adresser på alle dimittenderne gennem folkeregisteret. Spørgeskemaet være tilgængeligt på internettet i næsten 2½ måned for at opnå en så høj svarprocent som muligt. Da vi ved udgangen af januar 2009 gjorde spørgeskemaet inaktivt på internettet, havde vi modtaget svar fra 596 respondenter og opnået en svarprocent på 28%. Erfaringer med samfundsvidenskabelige spørgeskemaanalyser viser, at ved modtaget svar af ovenstående kvantum kan svarene betragtes som værende normalfordelte, samt at der i en undersøgelse med 600 respondenter vil være en statistisk usikkerhed på 2-3% 13, således at værdien for hele populationen, i et hvilket som helst spørgsmål, med 95% sikkerhed ligger inden for 2-3% point af den værdi, der fremgår af undersøgelsen. 11 Svar fra datatilsynet er vedlagt som bilag Se afsnit Datagrundlag for spørgeskemaundersøgelsen 13 Lars Huge, Chefkonsulent Uni-C

29 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 23 På baggrund heraf vurderes den opnåede svarprocent på et overordnet niveau at være tilfredsstillende Bortfaldsanalyse og repræsentativitet Som det fremgår af ovenstående har vi opnået en svarprocent på 28%, som ud fra en overordnet betragtning er vurderet som at være repræsentativ for populationen. Det er dog altid en central problemstilling i en spørgeskemaundersøgelse om, hvorvidt det eksterne bortfald har betydning for vurderingen af undersøgelsens resultat (Boolsen, 2004, s. 70). Da spørgeskemaet blev gjort inaktivt på nettet, fordelte de modtagne svar sig på de overordnede demografiske faktorer såsom køn, alder o. lign. som det fremgår af nedenstående. I respondentgruppen udgøres 26% af kvinder og 74% af mænd. Sammenlignes denne fordeling med den generelle fordeling i populationen, ser vi, at kvinder her udgør 28%. Og på baggrund heraf vurderes det, at vores respondenter ikke afviger væsentligt fra resten af populationen på dette område. Gennemsnitsalderen hos respondenterne er 39 år med en spredning på 6,6 år, hvilket betyder, at 95% procent af vores respondenter er i alderen 26 til 52 år. Denne fordeling af respondenterne stemmer fornuftigt overens med vores indledende betragtninger om populationen i forbindelse med den naturlige afgrænsning i datamaterialet 14. Det fremgår desuden, at den yngste respondent er 25 år og den ældste er 62. Dette kan umiddelbart give anledning til den betragtning, at gennemsnitsalderen hos respondenterne er for lav og derfor ikke repræsentativ for populationen. Undersøges denne betragtning nærmere ved at sammenholde med det data, vi har tilgængeligt for populationen, ses det, at der er en stigning af antallet af dimittender på de enkelte overgange over tid jf. Figur Se kapitel 4 Afgrænsning.

30 24 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Figur 6.1 Antal cma-dimittender over tid Antal dimittender På baggrund af ovenstående udvikling i årgangene kan gennemsnittet for dimittendåret beregnes til 1998, hvilket indikerer, at vi her genfinder den samme tendens i populationen, som vi gjorde indenfor gennemsnitsalderen i respondentgruppen. På den baggrund vurderes det, at der ikke er tale om en afvigelse i gennemsnitsalderen i respondentgruppen, men at det er generelt for populationen, at de yngre generationer vægter mere. I ovenstående fandt vi, at det gennemsnitlige dimittendår var Præcis det samme gennemsnit genfindes i respondentgruppen, og det vurderes på baggrund heraf, at respondentgruppen med hensyn til alder og dimittendår ikke afviger væsentligt fra populationen. Ved overordnet gennemgang af de resterende svar fra respondenterne er det konstateret, at der er en i øjenfaldende stor del af vores respondentgruppe, der er partnere i et revisionsselskab da, 18% har svaret, at de besidder denne stilling. Det vurderes, at dette resultat ikke vil genfindes i det eksterne bortfald, og at dette svar derfor vil have en indvirkning på undersøgelsens resultat. På den baggrund korrigeres der for dette i analysen alle steder, hvor det vurderes at have indvirkning 15. Da deres individuelle kommentarer kan være af interesse andre steder i analysen slettes respondenterne ikke fra undersøgelsen således, at deres kommentarer kan inddrages i analysen, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. 15 For den foretagne korrektion henvises til afsnit

31 Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? 25 Det vurderes, at der er en vis sandsynlighed for, at vi ser denne skævvridning i gruppen af partnere som følge af, at den problemstilling vi netop forsøger at afdække i denne afhandling, i en smule højere grad appellerer til dem end øvrige individer i populationen. I kraft er deres ledende rolle i revisionsselskaberne virker det ikke fjernt at antage, at netop de finder det interessant at forstå, hvad der bliver af cand.merc.aud erne, og derfor selv er motiveret til at svare på undersøgelsen. Som det fremgår af ovenstående, er det vores betragtning, at respondenterne ikke på andre punkter afviger væsentligt fra totalpopulationen, hvorfor korrektionen af antallet af partnere foretages forholdsmæssigt Delkonklusion I ovenstående har vi set, at respondentgruppen på demografiske faktorer ikke afviger væsentligt fra totalpopulationen, og vi antager derfor, at det er faktorer, der er undersøgelsen uvedkommende, der har bevirket bortfaldet. På den baggrund lægger vi til grund, at de modtagne svar kan anses som værende repræsentative, og at de konklusioner vi når frem til i denne afhandling, kan siges at være gældende for alle cma ere, der er dimitteret fra CBS i perioden Baggrunden for cand.merc.aud. som den ser ud i dag Et af formålene med vores spørgeskemaundersøgelse er at undersøge, hvilken del af cmauddannelsen dimittenderne har brugt i løbet af deres karriere. På baggrund heraf må vi nødvendigvis etablere en forståelse af, hvordan cma er opbygget, hvordan uddannelsen er kommet til at se ud, som den gør i dag, og hvordan den så ud tidligere. For at få en forståelse for dette, er vi også nødt til at se på vejen til statsautoriseret revisor, da denne unægtelig har været og stadig er nært forbundet med cma-uddannelsen. De følgende afsnit er skrevet primært med kilde i FSR s uddannelsesrapport samt interview med Jan Falkensteen, der i dag arbejder for Rigsrevisionen.

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Prisudviklingen på HD-uddannelser 2016

Prisudviklingen på HD-uddannelser 2016 udviklingen på HD-uddannelser 2016 Indledning FSR danske revisorer undersøger hvert år prisudviklingen på HD-uddannelsen hos de fire primære udbydere af uddannelsen her i landet, nemlig Aalborg Universitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelsen (2015)

Dimittendundersøgelsen (2015) Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

ANALYSE. Prisudviklingen på HD-uddannelser

ANALYSE. Prisudviklingen på HD-uddannelser udviklingen på HD-uddannelser - 2015 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Hvorfor er cand.merc.aud. erne tilfredse med deres uddannelse?

Hvorfor er cand.merc.aud. erne tilfredse med deres uddannelse? Copenhagen Business School 2011 Cand.merc.aud. studiet Institut for Regnskab, Økonomistyring og Revision Kandidatafhandling Hvorfor er cand.merc.aud. erne tilfredse med deres uddannelse? Udarbejdet af:

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Metodenotat til analysen:

Metodenotat til analysen: Metodenotat til analysen: Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske virksomheder Dette metodenotat beskriver den anvendte metode i analysen Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2012/2013 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik Indledning

Dimittendundersøgelse 2012/2013 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik Indledning Indledning Det Tekniske Fakultet udarbejder fra 2012 uddannelsesspecifikke dimittendundersøgelser på alle uddannelsesretninger. Undersøgelserne vil omfatte de seneste tre årgange, der er dimitteret fra

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

ANALYSE. Prisudviklingen på HD-uddannelser FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Prisudviklingen på HD-uddannelser FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. udviklingen på HD-uddannelser - 2013 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

ANALYSE. Prisudviklingen på HD-uddannelser - 2014. www.fsr.dk

ANALYSE. Prisudviklingen på HD-uddannelser - 2014. www.fsr.dk udviklingen på HD-uddannelser - 2014 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport Læserundersøgelse af En venlig hilsen Odense Kommunes blad til borgere over 65 år December 2010 Rapport Rapporten er udarbejdet af Christian Krogsgaard Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formålet med

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

1. Opgørelse af svarprocenter for hver gruppe ren opgørelse uden nogen for vurdering eller bearbejdning af data

1. Opgørelse af svarprocenter for hver gruppe ren opgørelse uden nogen for vurdering eller bearbejdning af data Indhold Anonymitetsforsøg... 1 Opgørelsens resultater... 2 1. Svarprocenter for hver gruppe... 2 2. Opgørelse af antal skemaer med kommentarer i hver gruppe... 3 3. Opgørelse af omfanget af kommentarer

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Ligelønsanalyse sammenligning af lønniveau offentligt ansatte i kommuner og regioner

Ligelønsanalyse sammenligning af lønniveau offentligt ansatte i kommuner og regioner Ligelønsanalyse sammenligning af lønniveau offentligt ansatte i kommuner og regioner Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem kvindelige og mandlige djøfere, som er ansat i det offentlige

Læs mere

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013 Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

SURVEY. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder.

SURVEY. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn

Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem privat ansatte kvinder og mænd. Analysen er gennemført på baggrund af Djøf Privats

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen er rettet mod dimittender fra perioden 1. januar

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2012 Civilingeniøruddannelsen i Miljøteknologi

Dimittendundersøgelse 2012 Civilingeniøruddannelsen i Miljøteknologi Indledning Dimittendundersøgelse 2012 Civilingeniøruddannelsen i Det Tekniske Fakultet udarbejder fra 2012 uddannelsesspecifikke dimittendundersøgelser på alle uddannelsesretninger. Undersøgelserne vil

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Indhold. Konklusioner Side 2. Metode Side 3. Forventninger til virksomhedernes omsætning Side 4-6

Indhold. Konklusioner Side 2. Metode Side 3. Forventninger til virksomhedernes omsætning Side 4-6 Indhold Konklusioner Side Metode Side Forventninger til virksomhedernes omsætning Side 4-6 Forventninger til antal ansatte og grad af sikkerhed i jobbet Side 7-9 Udfordringer som salgsleder Side 10 1 Konklusioner

Læs mere

Lønstatistik. Konstruktørforeningen, marts UNI C marts 2010 Af Jeppe Krag

Lønstatistik. Konstruktørforeningen, marts UNI C marts 2010 Af Jeppe Krag Lønstatistik Konstruktørforeningen, marts 2009 Af Jeppe Krag Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf.dk Indhold 1 Metode og omfang...1 1.1 Udsendelse...1

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer November 2008 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2005-2007 pr. 1. august 2008 Udarbejdet af: Gitte Damgaard, Erhvervsakademiet, Århus Købmandsskole Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

T A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L

T A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE GRØN OMSTILLING OG VINDMØLLER PÅ BORNHOLM T A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L 2 0 1 9 P R O J E K T L E D E R E : C O N N I E F. L A R S E N

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9

Læs mere

DE STUDERENDES EVALUERING AF 3926-F17 STUDIEOPHOLD PÅ APOTEK Holmquist, Mette ; Nørgaard, Lotte Stig

DE STUDERENDES EVALUERING AF 3926-F17 STUDIEOPHOLD PÅ APOTEK Holmquist, Mette ; Nørgaard, Lotte Stig university of copenhagen Københavns Universitet DE STUDERENDES EVALUERING AF 3926-F17 STUDIEOPHOLD PÅ APOTEK Holmquist, Mette ; Nørgaard, Lotte Stig Publication date: 2017 Citation for published version

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Bortfaldets betydning i dag og over tid

Bortfaldets betydning i dag og over tid Bortfaldets betydning i dag og over tid Belyst ved eksempler Peter Linde Interviewservice pli@dst.dk 27. november 2013 Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Definition af responsrate Bortfald

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Datagrundlag... 3 2.1 Deltagernes fordeling... 4 2.2 Usikkerhed... 4 3 BA/KA Besvarelser... 5 3.1 BA/KA kønsfordeling og rette

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte

Lønstatistik 2012 Privatansatte Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3

Læs mere

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017 Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 31. oktober 2017 Om undersøgelsens metode Dette bilag beskriver forskellige metodiske forhold

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema.

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema. METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 15. august 2017 Om undersøgelsens metode Dataindsamlingen til Frivilligrapportens befolkningsundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen

Læs mere

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb INDHOLD Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb 1 Resumé 4 2

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Style & Wellness College Aalborg. Style & Wellness College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Style & Wellness College Aalborg. Style & Wellness College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 64,5 Administration og information 68,4 58,4 Rekruttering af elever 60,5 70,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 69,8 76,9

Læs mere

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der

Læs mere

Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn

Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem kvindelige og mandlige djøfere, som er ansat i det offentlige. Analysen

Læs mere

Baggrundsnotat for undersøgelsen af de oplevede årsager til job og uddannelse

Baggrundsnotat for undersøgelsen af de oplevede årsager til job og uddannelse Baggrundsnotat for undersøgelsen af de oplevede årsager til job og uddannelse Beskæftigelses- og Socialudvalget igangsatte d. 6/2 2018 en undersøgelse af, hvad borgerne oplever som den primære årsag til,

Læs mere

survey, december 1999

survey, december 1999 www.folketinget.dk survey, december 1999 Indhold Indledning...3 Demografisk profil...5 Brug af www.folketinget.dk...7 Generel internetbrug...10 Hvad søger brugerne af www.folketinget.dk efter?...12 Folketinget.dk's

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere