Hvorfor er cand.merc.aud. erne tilfredse med deres uddannelse?

Transkript

1 Copenhagen Business School 2011 Cand.merc.aud. studiet Institut for Regnskab, Økonomistyring og Revision Kandidatafhandling Hvorfor er cand.merc.aud. erne tilfredse med deres uddannelse? Udarbejdet af: Louise Mørk Cpr nr.: xxxxxx - xxxx Vejleder: Kim Klarskov Jeppesen Afleveret: 7. marts 2011

2 2 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse

3 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 3 Executive summary The theme of this thesis is graduates satisfaction with their education, and the study is based solely on graduates with an MSc (Business Administration and Auditing) from Copenhagen Business School (CBS). A thesis from 2009 concluded that 78% of all graduates from CBS within this graduate programme were satisfied with the programme in the period from 1986 to The graduate programme is the theoretical foundation of state-authorised public accountants, and consequently it has a general education focus. In recent years the Danish legislation in the accounting field has changed rapidly, and on 1 June 2009 the new State-authorised Public Accountants Act entered into force, building upon EU s 8th directive which implied significant changes to the accountants activities. This is why the Danish Accountants Board is set to analyse the future education of state-authorised public accountants, and consequently the board s recommendations could impact the graduate programme. This thesis is based on a qualitative analysis of why the graduates of the programme are satisfied with their education and whether they think a specialisation would contribute to enhance their satisfaction with the programme. The empirical analysis is based on interviews with 22 graduates with different theoretical backgrounds, different methods of study and different career paths after the graduate programme. Among other things, I find that the motivation to apply for admission with the graduate programme is based on the graduates wishes to become accountants and then state-authorised public accountants due to the social and economic status. The graduates satisfaction with the programme is a combination of their career paths and the programme s legal and accounting subjects. Based on this thesis, I conclude that the stakeholders of the graduate programme do not find it suitable for the graduate to specialise within well-defined areas of specialisation if the education of state-authorised public accountants is to remain a generalist education.

4 4 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Opgavens struktur Afgrænsning Metode Generel metode Sekundærdata Primær data Interview design Udvælgelse af interviewpersoner Udformning af interviewguide Udførelsen af interviews Transskription Etiske Overvejelser Reliabilitet og validitet Analysemetode Cand.merc.aud. uddannelsens opbygning og formål Den historiske udvikling af cand.merc.aud Den først cand.merc. med revision som speciale Cand.merc.aud.-studiet i dag Den fremtidige Cand.merc.aud FSRs holdning Dansk Revisorforenings holdning REVIFORAs holdning Delkonklusion Analyse... 36

5 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 5 8 Hvorfor er cand.merc.aud. erne tilfredse med cand.merc.aud. uddannelsen Motiver for valg af cand.merc.aud. studiet Hvorfor vil cand.merc.aud. erne gerne være revisorer? Forventningerne til cand.merc.aud.-studiet Indfrielse af forventningerne til cand.merc.aud. studiet Indfrielse af forventninger til cma-studiet fuldtidsstuderende Indfrielse af forventninger til cma-studiet deltidsstuderende med HA-baggrund Indfrielse af forventninger til cma-studiet deltidsstuderende med HD-baggrund Den generelle tilfredshed med cand.merc.aud. studiet Er statsautoriserede revisorer mere tilfreds med cma-studiet end andre dimittender Hvilke tiltag kan cma-studiet gøre for at øge tilfredsheden med studiet Hvilke tiltag kan revisionsbranchen gøre for at øge tilfredsheden med studiet Delkonklusion Skal revisor være specialist Dimittendernes holdning til om der bliver efterspurgt specialiserede revisorer Dimittendernes grad af specialisering Specialisering på cand.merc.aud. studiet Specialisering på cand.merc.aud. studiet og de fremtidige karrieremuligheder Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse... 89

6 6 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Figuroversigt Figur 1 Alle cma-dimittendernes tilfredshed med studiet Figur 2 Fuldtidsstuderendes tilfredshed og samlet tilfredshed med cma-studiet Figur 3 Deltidsstuderende med HA-baggrund og samlet tilfredshed med cma-studiet Figur 4 Deltidsstuderende med HD-baggrunds tilfredshed og samlet tilfredshed med cma-studiet Figur 5 tilfredsheden med cma-studiet på baggrund af opnået efterfølgende titel Tabeloversigt Tabel 1 Interviewpersonernes demografi Tabel 2 Udviklingen af uddannelsen til statsautoriseret revisor Tabel 3 Fordeling af danske virksomheder ud fra antal ansatte... 72

7 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 7 1 Indledning I de senere år har der både i Danmark og i udlandet været en stigende debat om revisoruddannelsen, som den er i dag, og hvordan revisoruddannelsen skal se ud i fremtiden. Der har gennem de seneste år været gennemført en række omfattende ændringer af lovgivningen på revisorområdet. Således trådte den nye revisorlov i kraft den 1. juli 2008, som bygger på det 8. direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber. Ved lov indførtes blandt andet et offentligt tilsynssystem for revisorer og revisorvirksomheder, uafhængighedsreglerne blev skærpet, der indførtes regler for obligatorisk efteruddannelse og lovens anvendelsesområde blev tilnærmet anvendelsesområdet for 8. direktiv. Lovens anvendelsesområde omfatter nu revisors afgivelse af revisionspåtegninger på regnskaber, herunder revisors udtalelser om ledelsesberetninger i henhold til årsregnskabsloven, samt revisors afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed, der ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug. Alt sammen forhold af væsentlig betydning for revisors virke. Ved lovændringen i 2010 af årsregnskabsloven og selskabsloven (lempelse af revisionspligten) anførtes det i bemærkningerne til lovforslaget bl.a., at De eksisterende krav til revisoruddannelsen har været stort set uændret i mange år. Det er derfor relevant at se nærmere på revisoruddannelsens indhold og opbygning bl.a. i lyset af forslaget om at hæve grænsen for, hvornår små virksomheder bliver omfattet af lovpligtig revision. FSR afholdte i september 2009 en konference om kravene til uddannelsen af fremtidens revisorer, hvor der blev sat gang i en debat om, hvordan uddannelsen i fremtiden i højere grad kan afspejle den virkelighed og hverdag, som revisor arbejder i. Denne konference blev fuldt op af et temanummer af Revision & Regnskabsvæsen (nr.1, januar 2010), hvor flere interessenter i revisionsbranchen gav deres mening til kende om uddannelsen af fremtidens revisorer. Et af de centrale diskussionsemner var om cand.merc.aud. uddannelsen skal forblive med at være en generalistuddannelse eller, om de studerende skal have mulighed for at specialisere sig tidligere? På baggrund af lovændringen anmodede Erhvervs & Selskabsstyrelsen i maj 2010 Revisorkommissionen om at vurdere, hvorvidt de nuværende uddannelser er hensigtsmæssige. Revisorkommissionen skal fremlægge sine konklusioner omkring den fremtidige revisor uddannelse i sommeren 2011.

8 8 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Når der her tales om den fremtidige revisoruddannelse, tales der selvfølgelig om uddannelsen til registreret og statsautoriseret revisor, uddannelsen hertil har både en teoretisk og en praktisk del. Den teoretiske del er cand.merc.aud. uddannelsen (cma-studiet). Hvis man vil ændre på revisoruddannelsen kan dette, derfor have en indirekte betydning for cma-studiet. Man kunne forestille sig at Revisorkommissionen ville anbefale, at cma-studiet gik fra at være en generalist uddannelse, til at blive en uddannelse med veldefinerede specialer (IT, skat, IFRS, revision af offentlige virksomheder etc.), således at dimittenderne allerede på det tidspunkt er teoretisk funderet indenfor et speciale. Hvis den virkelighed, revisor arbejder i, er styret af specialer, og dimittenderne fra cma-studiet og dermed revisorerne har et ønske om at specialisere sig allerede i den teoretiske del af deres uddannelse, hvorfor er de studerende så tilfredse med cma-studiet, som den er i dag? Hvis man kaster et blik på tidligere studerendes tilfredshed med cand.merc.aud. blev cma dimittenderne fra CBS i perioden , i en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Melissa Turac og Klaus Nordmand Østrup i 2009, spurgt til deres tilfredshed med studiet. Hertil svarede 78 %, at de i høj grad eller meget høj grad var tilfredse med cma-uddannelsen fra CBS. Samtidig viste selvsamme undersøgelse at 84 % af cma erne ville anbefale cma-studiet til andre, kun 3 % ville ikke anbefale andre at studere en cma. Herudover ville 73 % af deltagerne i undersøgelsen vælge cma-studiet igen, hvis de stod og skulle vælge en uddannelse i dag. Undersøgelsen fra 2009 gav dog ikke nogen svar på, hvorfor dimittenderne i så høj grad er tilfredse med cma-studiet. Der er således ikke i nyere tid lavet en undersøgelse af, hvorfor de studerende er tilfredse med cma-uddannelsen og heller ikke, hvorvidt dimittenderne mener, det havde været ønskeligt, at de skulle specialisere sig allerede på deres kandidatuddannelse. Derfor leder mig frem til følgende problemformulering.

9 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 9 2 Problemformulering Gennem en kvalitativ empirisk analyse vil jeg belyse, hvorfor 73% af dimittenderne fra cma på CBS ville vælge cma, hvis de skulle vælge studium igen, og hvorfor 84% af dimittenderne fra CBS vil anbefale andre at læse cma. Der har i det seneste tid været en del debat om cand.merc.aud. -uddannelsen i Danmark, den generelle opfattelse er, at cand.merc.aud. studiet er en eliteuddannelse på et højt fagligt niveau til generalister. Men samtid har verdenen forandret sig, så der nu i højere grad er behov for specialister end før, hvorfor branchen i højere grad end tidligere efterspørger en mere specialiseret uddannelse, hvor de studerende langt tidligere i deres uddannelsesforløb vælger en specialeretning. Hvordan hænger dette sammen med, at 78 % af dimittenderne på CBS har været tilfredse med deres cand.merc.aud. studie, da det alt andet lige må være de samme personer, der deltager i debatten, som har været respondenter til undersøgelsen? Hvis det ikke er studiet, der er direkte årsag til denne tilfredshed, hvilke faktorer kan man så tilskrive dimittendernes tilfredshed med cand.merc.aud. studiet? Mit ønske med denne afhandling er at opbygge en nuanceret forståelse af hvorfor cma dimittenderne fra CBS er tilfredse med cand.merc.aud. studiet, hvilke primære aspekter i dimittendernes studie samt efterfølgende virke, ligger til grund for denne tilfredshed. I denne afhandling ønsker jeg således at belyse følgende punkter: 1. Hvorledes er cand.merc.aud. uddannelsen opbygget, og hvad er dens formål? 2. Hvorfor er cand.merc.aud. erne tilfredse med cand.merc.aud. studiet? a. Hvilke aspekter af studiet er kilden til tilfredsheden? b. Hvilke andre faktorer er kilden til tilfredsheden? c. Er statsautoriserede revisorer mere tilfredse med cand.merc.aud. end andre dimittender? 3. Ville en specialisering på cand.merc.aud. studiet kunne have øget tilfredsheden yderligere blandt cand.merc.aud. dimittenderne? a. Hvordan er dimittendernes holdning til specialisering på cma? b. Har dimittenderne specialiseret sig? c. Ville en specialisering på cma have forbedret deres karrieremuligheder?

10 10 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Det første punkt vil blive belyst gennem en beskrivelse af udviklingen på cma-studiet gennem tiden, herunder en beskrivelse af nogle af de overvejelser, der har ligget til grund for denne udvikling samt, hvilke aktører der har indflydelse på en sådan udviklingsproces. Under det andet punkt vil tilfredsheden med cma-studiet blive belyst herunder om, der er forskel i tilfredsheden alt efter, hvilken stilling cma erne bestrider i dag, yderligere om der er en forskel i tilfredsheden hos dem, der i dag er ansat i revisionsbranchen frem for dem, der er ansat uden for revisionsbranchen. Herudover vil kilden til tilfredsheden med cma-studiet hos de enkelte dimittender blive søgt belyst. Kilden til tilfredsheden vil blive søgt afdækket gennem interviews med dimittender fra cmastudiet, her vil der blive fokuseret på, hvilke motiver/forventninger dimittenderne havde for at vælge cma-studiet samt, hvorledes deres forventninger blev indfriet, og hvilke faktorer der har været med til at indfri forventningerne. Med hensyn til kilden til indfrielse af forventningerne på cma-studiet, har jeg valgt at opdele disse i to grupper. Den første gruppe er faktorer, der direkte relaterer sig til selve cma-studiet, dette være sig den tilegnede teori, undervisningsform, undervisere, studiets/fagenes opbygning, studie miljøet etc. Den anden gruppe er udefrakommende faktorer såsom fremtidige jobmuligheder, status, pligt, økonomi, samfundsforhold etc. Herudover vil jeg i dette spørgsmål belyse, om der er forskel i forventningerne til studiet hos dimittender, der senere blev statsautoriserede revisorer frem for de dimittender, der ikke blev eller har ambitioner om at blive statsautoriserede revisorer. Dette spørgsmål leder hen til det tredje og sidste punkt vedrørende behovet blandt dimittenderne for en yderligere specialisering på cma-studiet, end den der allerede foregår via valgfag på cmastudiet i dag. Hvorledes er holdningen blandt dimittenderne til en øget specialisering allerede på cma-studiet, og ville en sådan specialisering have øget tilfredsheden blandt dimittenderne på studiet. Jeg vil samtidig i dette spørgsmål søge at afdække, om dimittenderne har specialiseret sig efter deres cma-studie, og om de tror, en specialisering på cma-studiet ville have påvirket deres karriere i positiv eller negativ retning.

11 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 11 3 Opgavens struktur På baggrund af ovenstående indledende overvejelser og problemformulering er nedenstående struktur for opgaven fastlagt. Problemformulering: Hvorfor er cand.merc.aud. erme tilfredse med deres uddannelse Interviewundersøgelse Analyse: Hvorledes er cand.merc.aud. uddannelsen opbygget, og hvad er dens formål Aspekter fra studiet Andre faktorer Analyse: Hvorfor er cand.merc.aud. erne tilfredse med cand.merc.aud. studiet Er SR ere mere tilfredse end andre dimittender Analyse: Ville en specialisering på cand.merc.aud. studiet have øget dimittendernes tilfredshed med studiet Har dimittenderne specialiseret sig Dimittendernes holdning til specialisering på cma. Konklusion Ville en specialisering på cma forbedre deres karrieremuligheder Perspektivering

12 12 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 4 Afgrænsning Til en præcisering af ovenstående problemformulering skal det fremhæves, at denne opgave kun fokuserer på cma-dimittender fra CBS, i og med at denne opgave bygger på undersøgelsen fra 2009 foretaget af Melissa Turac og Klaus Østrup, hvor der alene blev rundsendt spørgeskemaer til cma-dimittender fra CBS, da det ikke var muligt at få adgang til data om cma-dimittender fra andre uddannelsesinstitutioner på daværende tidspunkt. I og med at denne afhandling tager sit afsæt i en undersøgelse fortaget i 2009, kan nogle af de bagvedliggende data og konklusioner være forældet, hvorfor det kunne have været relevant at teste rigtigheden af undersøgelsens konklusioner ved at udsende et nyt spørgeskema til dimittender fra CBS. Dette har dog ikke været muligt, da omfanget af opgaven ville blive meget stort. Samtidig har jeg sammenholdt resultaterne i 2009 undersøgelsen med de informationer, jeg har fået gennem informanterne i interviewene for at verificere undersøgelsens aktualitet. Det vurderes, at der er i høj grad, er sammenfald mellem konklusionerne i 2009 undersøgelsen og informantinterviewene, hvorfor det vurderes, at 2009 undersøgelsens konklusioner er aktuelle. Jeg har i denne opgave udover problemformuleringens spørgsmål spurgt ind til informanternes holdning til uddannelsen til statsautoriseret revisor, samt deres holdning til forløbet fra cma uddannelsen frem til opnået beskikkelse som statsautoriseret revisor, dette er ikke direkte relevant for problemformuleringen, men det giver et billede af, hvordan de ser, den fremtidige revisoruddannelse skal være struktureret. Samtidig er det interessant, hvorvidt dimittendernes holdning til den fremtidige revisor uddannelse stemmer overens med Revisorkommissionens og dennes følgegruppes holdninger. Men da Revisorkommissionens anbefalinger ikke ligger klar i skrivende stund, vil jeg ikke konkludere på, hvorvidt der er sammenfald mellem dimittendernes holdning og Revisorkommissionens anbefalinger. I forlængelse af at interviewene er valgt gennemført som semistrukturerede livsverdensinterview, har jeg naturligt fået indsamlet data, der ikke er relevant for opgavens problemformulering. F.eks. er nogle af informanterne kommet ind på lønniveauet i revisorbranchen kontra i det private erhvervsliv. Der ses dog ikke et klart mønster i informanternes svar, da der ikke har været fokus på dette i interviewene, hvorfor jeg dels ikke kan konkludere på dette samtidig med, at det ikke har direkte relevans for opgavens problemformulering. I undersøgelsen af dimittendernes forventninger til studiet samt indfrielsen af disse, er der i interviewene fremkommet enkeltstående udtalelser fra informanternes side omkring undervisere

13 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 13 og deres publikationer. Da jeg ikke mener, at dette er relevant for kandidatafhandlingen eller bidrager positivt til besvarelsen af problemformuleringen, er sådanne udtalelser og kommentarer udeladt af de transskriberede interviews. Det skal blot for en god ordens skyld nævnes, at udtalelser af en sådan karakter har været få, hvorfor der ikke kan konkluderes på baggrund heraf. 5 Metode 5.1 Generel metode I denne afhandling ønsker jeg at bidrage med ny viden om en gruppe i samfundet. Gruppen kan karakteriseres ved, at alle deltagere i gruppen er dimittender fra cma-studiet på CBS. I opgaven bevæger jeg mig indenfor den samfundsvidenskabelige metodelære (Andersen 2003, s. 16-8). I denne opgave vil de kundskabsmæssige forhold, der benyttes, være det forstående og forklarende formål (Andersen 2003, s. 22-7). Dette formål vil bidrage til besvarelsen af problemstillingen i denne opgave, hvor jeg vil forstå og forklare, hvilke faktorer der bidrager til at dimittender fra cma-studiet er tilfredse med uddannelsen. Ydermere anvendes det beskrivende formål til at beskrive tilfredsheden med cma-studiet samtidig med, at den anvendes til at beskrive forskellige interessenters holdning til cma-studiet, samt deres syn på en yderligere specialisering på cmastudiet. Herudover ønsker jeg ud fra en hermeneutisk synsvinkel at forstå de faktorer, der har ført til deltagerne i gruppens valg, hvorved generelle trend og årsagssammenhæng i undersøgelsesgruppen kan identificeres. Samtidig vil jeg i denne opgave anlægge en socialkonstruktivistisk synsvinkel således, at jeg er opmærksom på, at den viden der produceres i denne afhandling er indlejret i interviewpersonernes subjektivitet og socialitet, og dermed er socialkonstrueret. Det vil sige, at jeg erkender, at der ikke findes én sand virkelighedsopfattelse og de enkelte interviewede personers virkelighedsopfattelser som følge heraf, vil være forskellige. (Wenneberg, 2000, s. 192) I afhandlingen anvendes både den deduktive samt den induktive metode (Andersen, 2003, s ). Ud fra den generelle præmis, at der er en høj grad af tilfredshed med cma-studiet i perioden blandt dimittenderne, leder frem til sandsynlige forklaringer på, hvad denne tilfredshed skyldes. Disse individuelle forklaringer på dimittendernes tilfredshed, vil herefter

14 14 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse udmønte sig i en generel viden om, hvilke primære aspekter af studiet og efterfølgende arbejdsliv der ligger til grund for dimittendernes tilfredshed (Andersen 2003, s. 155). Den primære dataindsamlingsmetode vil være kvalitativ (Andersen, 2003, s. 24-5), hvor dimittender fra cma-studiet på CBS interviewes for derigennem at opnå en nuanceret forståelse af denne gruppes valg, forventninger til studiet samt indfrielsen heraf. Samtidig vil interviewundersøgelsen søge at give indsigt i dimittendernes holdning til en eventuel specialisering under cma-studiet. Den primære dataindsamling vil blive suppleret af sekundærdata, der anvendes som baggrundsmateriale for analysen, men vil yderligere være med til at forklare og underbygge forståelsen af projektets problemstilling. (Andersen, 2003, s. 35) Den undersøgelse, der ligger til grund for analysen, er baseret på retrospektive forløbsstudier (Andersen, 2003, s. 149). En sådan undersøgelse er kendetegnet ved, at der spørges til konkrete hændelser eller forløb i fortiden (Andersen 2003, s. 149). Et væsentligt problem med denne metode er, at den viden, der skabes, skabes via de interviewede personers bagudrettede viden. Der er ofte en tendens til, at personer beskriver historiske hændelser og hændelsesforløb mere rationelle, end de på daværende tidspunkt var (Andersen 2003, s. 149). Referencehenvisninger er foretaget efter Harvardsystemet (Anglia Ruskin University, 2008; The Guide to the Harvard Style of Referencing) 1. Hvis en referencehenvisning er placeret efter en naturlig afsluttende sætning eller afsnit, gælder henvisningen for hele den foregående sætning eller afsnit. Er referencehenvisningen placeret umiddelbart efter et ord, gælder henvisningen udelukkende dette ord. En samlet litteraturliste er præsenteret til slut i opgaven, og er ligesom referencehenvisningerne udformet efter Harvardsystemet. Der er i denne afhandling gjort brug af fodnoter. Disse er placeret nederst på den pågældende side og nummereret fortløbende. Figurer, tabeller og diagrammer, der er anvendt i opgaven, er fortløbende nummereret. En oversigt over disse findes umiddelbart efter indholdsfortegnelsen i denne opgave. 1

15 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Sekundærdata I denne opgave benyttes sekundærdata primært som baggrundsmateriale samt til understøttelse og validering af de primære data. Denne opgave tager sit udgangspunkt i kandidatafhandlingen, Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? skrevet af Melissa Turac og Klaus Nordmann Østrup i 2009 på institut for Regnskab, Økonomistyring og Revision. Denne afhandling bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget i november 2008 til januar 2009, med dimittender fra cmastudiet på CBS i perioden fra Denne afhandling klarlagde dimittendernes karrierevej efter cma-studiet, samt deres opfattelse af det udbytte, de har fået fra deres studie. I alt valgte 596 af de adspurgte at deltage i undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 28%, hvorfor undersøgelsen blev betragtet som repræsentativ for hele populationen. Udover at denne opgave tager udgangspunkt i førnævnte kandidatafhandling, har jeg brugt resultaterne fra undersøgelsen som baggrundsmateriale i denne opgave, dels til at understøtte de resultater, jeg finder frem til samtidig med, at jeg benytter svarerne til at få en forståelse af, hvad baggrunden er for nogle af svarerne i undersøgelsen. Derfor vil jeg forholde mig kritisk til undersøgelsens resultater, der hvor det er relevant, for der igennem at kunne forklare baggrunden for de afgivne svar i undersøgelsen. Jeg har i denne afhandling gjort brug af publicerede artikler i diverse magasiner, blade og tidsskrifter samtidig med, at jeg har benyttet mig af informationssøgning på internettet som sekundærlitteratur. Det skal understreges, at disse kilder kan være af varierende kvalitet, dog har jeg vurderet, at disse kilder er sammenholdt med andre kilder ved at krydstjekke disse, hvorfor sandsynligheden for fejlkilder er minimeret. Samtidig ligger de sekundære kilder ikke til grund for hovedkonklusionerne i denne afhandling, da konklusionerne i denne opgave er baseret på de primære data, der anvendes i opgaven. 5.3 Primær data Formålet med indsamlingen af de primære data, er som følge af problemformuleringen i denne opgave, at opbygge en nuanceret forståelse af, hvorfor cma dimittenderne fra CBS er tilfredse med deres studie. Jeg har valgt at indsamle primære data, da man ikke i tidligere undersøgelser har opbygget en forståelse af problemstillingen for derigennem at kunne bidrage med en empirisk forståelse af

16 16 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse denne gruppe af dimittender fra cma-studiet på CBS således, at jeg kan konkludere på generelle tendenser og opfattelser i denne gruppe. I nærværende opgave er det kvalitative data (Andersen, 2003, s. 196), som ligger til grund for analysen, hvorfor hovedkonklusionerne således bygger herpå. De kvalitative data, der er indsamlet og som danner grundlag for opgavens analyse, er opbygget via semistrukturerede livsverdensinterviews (Kvale et al, 2009, s. 45). Et semistruktureret livsverdensinterview er kendetegnet ved, at det forsøger at forstå temaer fra interviewpersonernes daglige livsverden ud fra deres egne perspektiver med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. Interviewet er semistruktureret, det vil sige, at det hverken er en hverdagssamtale, men heller ikke et lukket spørgeskema, men det udføres i overensstemmelse med en interviewguide, der fokuserer på bestemte emner (Kvale et al, 2009, s. 45) Interview design Som nævnt i afsnit 5.3, ligger interviewene til grund for analysen af hovedproblemstillingen i denne opgave. De er således det primære data til at afdække de holdninger og tanker, der ligger bag den i afsnit 5.2 beskrevne spørgeskemaundersøgelse. Min tidligere viden og forståelse af emnet, er dels skabt gennem samtaler med forfatterne til analysen af den føromtalte spørgeskemaundersøgelse, samtidig med at min studietid og samtaler med de øvrige studerende på cma-studiet har vagt interessen for emnet. Herudover har min deltagelse i cma studienævnet og mit aktive virke i REVIFORA, herunder deltagelse i Revisorkommissionens følgegruppe og dennes overvejelser omkring den fremtidige revisoruddannelse gjort, at dette har været et relevant emne, som kan bibringe til at udbydere, brugere og øvrige interessenter for cma-uddanelsen, kan træffe afgørelser om den fremtidige revisoruddannelse på et mere oplyst grundlag. På baggrund af min personlige interesse i cma-studiet, mit personlige engagement i interesseorganisationer for studiet og arbejde i en revisorvirksomhed, må jeg erkende, at min viden om emnet er indlejret hos mig som person og dermed er socialt konstrueret. Derfor vil man også kunne anfægte min objektivitet i analysen og fortolkningen af interviewpersonernes svar. Men pointen med min analyse af dimittenderne beror ikke på objektivitet, jeg mener således ikke, at der findes én sand objektiv mening, og analysen har dermed ikke til formål at finde den eneste ægte og virkelige mening. Men i højere grad prøve at forstå og nå frem til en gyldig fortolkning af

17 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 17 enkelte interviewede personers meninger og derigennem forsøge at forklare generelle tendenser (Kvale et al, 2009, s. 234) Derfor finder jeg det interessant og nyttigt at interviewe tidligere dimittender fra cma-studiet på CBS om deres syn på cma-studiet Udvælgelse af interviewpersoner Den forklarende forskning stiller blandt andet krav til kvaliteten af de undersøgte enheder forstået på den måde, at de skal være relevante for selve problemstillingen (Andersen, 2003, s. 143). Set i lyset heraf er udvælgelsen af interview personer en vigtig og central proces. Udvælgelsen af interviewpersoner er i høj grad foregået via kontakt med forskellige interesseorganisationer i revisionsbranchen, det vil sige, at FSR, Dansk Revisorforening og REVIFORA har været medvirkende til at udpege potentielle kandidater til at deltage i interviews. FSR har været behjælpelige med at etablere kontakt til statsautoriserede revisorer. Dansk Revisorforening har hjulpet med kontakten til registrerede revisorer, mens REVIFORA har været med til at etablere kontakt til ikke-statsautoriserede revisorer samt cma-dimittender, der i dag arbejder udenfor revisorbranchen. Herudover har jeg benyttet mig af mit private netværk, til at skabe kontakt til relevante interviewpersoner. Det skal dog fremhæves, at jeg ikke har indgående personlige relationer til interviewpersonerne, hvorfor jeg ikke har kendskab til den livsverden, de befinder sig i. Dog skal dette ikke forstås på den måde, at jeg ikke har kendskab til den kontekst, de interviewpersoner befinder sig i. Da jeg selv befinder mig i selvsamme kontekst, og derfor har kendskab til studiet, undervisningsformen, arbejdsmetoderne, hvervet som revisor og lignende. Derigennem erkender jeg, jeg har en forståelse af konteksten, som gør mig i stand til at forstå, den livsverden interviewpersonerne befinder sig i. (Kvale et al, 2009, s. 268) Det store spørgsmål i en opgave af denne karakter, der beror på kvalitative interviewundersøgelser, er, hvor mange personer skal der interviewes. Det generelle svar på et sådan spørgsmål er, at man skal interviewe så mange personer, som det kræves, for at finde ud af det, man har brug for at vide. I almindelige interviewundersøgelser ligger antallet af interviews typisk på omkring 15 +/- 10 personer. Dette skyldes loven om faldende udbytte 2. (Kvale et al, 2009, 134) 2 Et øget antal informanter vil ud over et vist punkt give stadig mindre ny viden.

18 18 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Ved udvælgelsen af interviewpersoner har jeg på baggrund af de potentielle interviewkandidater, som jeg har fået af revisionsbranchens interesseorganisation samt øvrige netværk, udvalgt 50 personer, som jeg i første omgang har kontaktet via . I den indledende har jeg kort og præcist beskrevet formålet med interviewundersøgelsen, samt bedt dem om at besvare en om, de ønskede at deltage i undersøgelsen eller ej. Såfremt jeg ikke inden en uge havde modtaget svar, sendte jeg en reminder, såfremt de ikke havde været opmærksomme på en i første omgang. Hvis jeg derefter ikke havde hørt fra de potentielle interviewpersoner, har jeg betragtet det som et ønske om ikke at deltage i et interview. I alt resulterede min forespørgsel i, at 22 personer valgte at deltage i undersøgelsen Udformning af interviewguide Til udviklingen af undersøgelsens interviewguide har jeg ladet mig inspirere af Kvale (2009). Da jeg har valgte at interviewe med udgangspunkt i det semistrukturerede livsverdensinterview, har jeg benyttet mig af en interviewguide, indeholdende de overordnede spørgsmål og temaer, som jeg ønskede at behandle i løbet af interviewene. Der er anvendt den samme interviewguide til alle interviews 3, den er dog blevet modificeret i takt med, at interviewene er blevet afholdt på grund af, at min viden om emnet har ændret sig løbende igennem interviewprocessen. Jeg søger ved hjælp af interviewene at forstå betydningen af centrale temaer i interviewpersonens livsverden (Kvale et al, 2009, s. 47). Interviewene er derfor hverken stramt struktureret med standardspørgsmål eller helt ikke styrende, der er derimod fokuseret på emnet ved hjælp af åbne spørgsmål (Kvale et al, 2009, s. 49). Herudover har jeg fokuseret på, at interviewene skal være deskriptive således, at jeg har mulighed for at opnå en så nuanceret forståelse af interviewpersonernes livsverden. Der er i interviewguiden en erkendelse bag, at et interview er en interpersonel situation, da interviewsituationer er en interaktion mellem to mennesker (interviewer og interviewpersonen), som i et samspil påvirker hinanden gensidigt (Kvale et al, 2009, s. 50). Dog har jeg også i interviewprocessen reflekteret over det asymmetriske magtforhold, der naturligt ligger imellem intervieweren og den interviewede, dersom et interview ikke er en dagligdags samtale mellem ligestillede parter, da det er intervieweren, der stiller spørgsmålene, vælger hvilke 3 Interviewguiden er vedlagt i bilag

19 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 19 svar, der skal følges op på og er den, der afslutter samtalen. Yderligere er det intervieweren, der har monopol på at fortolke interviewpersonens udsagn og har dermed monopol på at rapportere, hvad de interviewede virkelig mener (Kvale et al, 2009, s. 51). Herudover har jeg været opmærksom på, at jeg har interviewet personer i forskellige stadier af deres liv og karriere, hvorfor der også i forhold til at jeg som studerende ligger et asymmetrisk magtforhold i forhold til de interviewedes stilling, alder, køn osv Udførelsen af interviews Der blev gennemført et pilotinterview med Melissa Turac, da hun har indgående viden om emnet og har udført undersøgelsen, som denne opgave tager udgangspunkt i. Pilotinterviewet er valgt for dels at teste spørgsmålenes og temaernes formulering, rækkefølgen af spørgsmål og temaer samt for at eliminere ledende elementer. Jeg lod ligeledes mig selv interviewe af Melissa Turac med henblik på, at få et indblik i mine fordomme om emnet og for personligt at opleve rækkefølgen og formuleringerne af spørgsmålene i interviewguiden. Varigheden af de 22 interviews varierede fra minutter alt efter, hvor mange emner og kommentarer de interviewede havde til hvert emne, og alle interviewene blev optaget på en digitaloptager. Jeg forsøgte bevidst at forholde mig neutral, åben og ikke-dømmende til interviewpersonernes beskrivelser. Ligeledes var det vigtigt for mig at interviewene blev afviklet i en afslappet atmosfære, således at interviewpersonerne havde mulighed for at fortælle i deres eget tempo og ikke følte sig pressede, hvorfor jeg har søgt at anlægge en empatisk interviewstil (Kvale et al, 2009, s. 150), frem for en konfronterende stil, da jeg mener, at det alt andet lige vil give det bedste udbytte af interviewene. Interviewene blev indledt med en beskrivelse af temaet for interviewet, som lignede den introduktion, de enkelte interviewpersoner havde modtaget via således, at jeg sikrede, at de havde forstået formålet med interviewet. Samtidig informerede jeg informanterne om, at interviewet blev optaget således, at det efterfølgende blev transskriberet og dermed kan danne genstand for analysen. Selve interviewet igangsættes med nogle mere eller mindre strukturerede spørgsmål, for at placere den interviewede person demografisk i respondentgruppen. Ud fra svarerne på de mere strukturerede spørgsmål stilles der opfølgende spørgsmål hertil. F.eks. hvis en interviewperson svarer ja, til at han eller hun er statsautoriseret eller registreret revisor eller gerne vil være det i

20 20 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse fremtiden, følges der op på dette ved at spørge til, hvorfor den interviewede gerne ville være dette. Dermed bærer interviewet mere præg af en samtale, der flyder naturligt, frem for en spørgeundersøgelse. De centrale emner og temaer for interviewundersøgelsen bliver stillet som åbne spørgsmål, hvor flere forskellige formuleringer af åbne indledende spørgsmål bliver anvendt. Disse spørgsmål følges op med opfølgende og fortolkende spørgsmål, hvor respondentens svar bliver omformuleret til et spørgsmål. Herudover anvendes tavshed, således at interviewet ikke får form at et krydsforhør, og samtidig giver tid til at interviewpersonen får tid til at associere og reflektere over spørgsmålet og svarene herpå Transskription Efter hvert interview var afviklet, lyttede jeg det igennem flere gange i fuld længde, mens jeg noterede mine minder, oplevelser og kommentarer ned. Dette gjorde jeg for at fastholde nogle af elementerne i interviewene, der naturligt går tabt i en lydoptagelse. Hvert interview blev herefter transskriberet så ordret som muligt, så jeg derigennem har en så original som mulig udskrift at referere til, som en kontrolenhed til validering af den efterfølgende analyse. Hver lydoptagelse er herefter blevet gennemlyttet en sidste gang for at korrigere for eventuelle fejl i det transskriberede Etiske Overvejelser I næsten alle kvalitative undersøgelser berøres emner, der kan påvirke informanterne i større eller mindre grad (Kvale et al, 2009, s. 80). Derfor er det nødvendigt at tage hensyn til mulige etiske problemer, inden undersøgelsen fortages. Jeg har derfor sikret mig, at jeg har fået et informeret samtykke (Kvale et al, 2009, s. 89) fra informanterne, inden interviewene blev igangsat. Jeg har derfor informeret om undersøgelsens overordnede formål og de overordnede linjer i designet af undersøgelsen. Desuden har jeg sikret mig, at informanterne deltager frivilligt i interviewene. To af informanterne har ønsket at være anonyme i deres besvarelse, dette giver implicit et problem, da denne opgaves formål er, at den skal kunne bruges aktivt af instituttet for Regnskab, Økonomistyring og Revison samt af cma-studiets interessenter. Derfor har jeg givet disse to et alias i undersøgelsen. Samtidig har jeg, for at beskytte informanterne mest muligt, kun benyttet mig af informanternes fornavne i undersøgelsen således, at opgaven kan offentliggøres uden, at dette vil have konsekvenser for informanterne. Man kan således ikke direkte finde frem til de enkelte informanter uden forudgående accept fra min vejler eller jeg. En oversigt over

21 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 21 informanterne og deres fulde navne og eventuelle alias i undersøgelsen, vil derfor kun være tilgængelig for vejleder og censor af denne opgave Reliabilitet og validitet I det kvalitative forskningsinterview stilles der, som oftest, krav om interviewenes generaliserbarhed og dermed undersøgelsens reliabilitet og validitet. Reliabilitet vedrører interviewenes pålidelighed eller informationernes konsistens, mens validitet handler om interviewets gyldighed, dvs. undersøges interviewets temaer på en troværdig måde. (Kvale et al, 2009, s 270 9). Derfor vil jeg i det følgende vurdere, hvorvidt gruppen af informanter kan siges at være repræsentative for den samlede undersøgelsesenhed, hvorfor resultaterne af undersøgelsen kan hævdes at være pålidelige og gyldige. Ved henvendelsen til de potentielle informanter, vendte flere af dem tilbage på henvendelsen, med et svar om, at de ikke mente, at de kunne huske så langt tilbage, og derfor ikke kunne huske noget om deres tid på cma-studiet. Dette har især været tilfældet for de personer, der har færdiggjort deres cma-studie for mere end 10 år siden. Derfor er der i undersøgelsen en overvægt af informanter, som har færdiggjort deres cma indenfor de seneste år. Dermed ikke sagt, at de dimittender, der gennemførte deres cma-studie for år siden, ikke er repræsenteret i undersøgelsen. De dimittenders svar har jeg sammenholdt med de dimittender, der har færdiggjort deres cma indenfor de seneste år, og det viser sig, at svarene ikke afviger væsentligt her fra, hvorfor jeg vil mene, at interviewundersøgelsen er repræsentativ for hele gruppen. Samtidig var der i undersøgelsen foretaget af Klaus Østrup og Melissa Turac (2009), som denne undersøgelse bygger på, en overvægt af besvarelser fra yngre dimittender, hvorfor disse vægtede mere i undersøgelsen, hvorfor respondentgruppen i denne undersøgelse ikke afviger væsentligt fra populationen i undersøgelsen fra I alt resulterede forespørgslen hos de 50 potentielle interviewpersoner i samlet 22 interviews. Nedenstående tabel viser den demografiske fordeling på informanterne i denne interviewundersøgelse. Disse demografiske data vil jeg sammenligne med gruppen af respondenter, der blev undersøgt i spørgeskemaundersøgelsen fra 2009, for derigennem at fastslå pålideligheden og gyldigheden af denne undersøgelse i forhold til undersøgelsen, som denne bygger på.

22 22 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Tabel 1 Interviewpersonernes demografi Parameter: Antal: Mand 14 Kvinde 8 HA-baggrund 10 HD-baggrund 12 Statsautoriseret revisor 6 Registreret revisor 3 Ingen officiel titel 13 Arbejder indenfor revisionsbranchen 11 Arbejder udenfor revisionsbranchen 11 Interviewede personer 22 Generelt skal det fremhæves, at jeg ikke har haft en bevidst strategi om, at gruppen af informanter skulle stemme overens med undersøgelsen fra Dette kunne jeg alt andet lige have påvirket ved, at have gået mere bevidst efter potentielle interviewpersoner med den rette demografiske profil i forhold til 2009 undersøgelsen. Samtidig vil det relativt lille antal informanter i denne interviewundersøgelse gøre, at procentfordelingen i de forskellige grupper, relativt let kan ændres ved blot små ændringer. Dette er et vilkår i en interviewundersøgelse, hvor sigtet ikke er en 100% overensstemmelse på demografisk plan, men i højere grad et sigte om at opnå et mætningspunkt (Kvale et al, 2009, s. 134), således at gennemførelsen af flere interviews ikke vil bibringe undersøgelsen yderligere ny viden. Dermed ikke sagt, at det ikke er relevant at kigge på den demografiske sammensætning af respondentgruppen. Hvis denne interviewundersøgelse skal være gyldig i forhold til 2009 undersøgelsen, og dermed kunne frembringe et nuanceret billede af informanternes valg, må der, alt andet lige, være en vis demografisk overensstemmelse mellem de to undersøgelser. I undersøgelsen fra 2009 var 74% af respondenterne mænd og 26% kvinder (Turac et al, 2009, s 23), i denne interviewundersøgelse er 14 af informanterne mænd hvilket svarer til 64%, hvorfor andelen af kvinder udgør 36%. Dermed er kønsfordelingen ikke ens for undersøgelserne. Generelt skal det nævnes, at kvinderne, i denne undersøgelse, har haft sværere ved at sætte ord på, hvorfor de har truffet de valg, som de har gjort. Som følge deraf har kvindernes svar været forholdsvis korte, hvorfor der skulle et højere antal interviews til for, at man for kvindernes vedkommende

23 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 23 med rette kan sige, at svarene begynder at ligne hinanden og dermed er generaliserbare. Derfor vil jeg alt andet lige hævde at kønsfordelingen hos informanterne er repræsentativ for den samlede population. I denne undersøgelse er der en overvægt af dimittender med HD-baggrund, således har 55% af dimittenderne HD-baggrund og 45% en HA-baggrund. Det har desværre ikke været muligt at finde frem til dimittender med en anden baggrund, som er adgangsgivende til cma-uddannelsen på CBS, men det lader ikke til, at disse var repræsenteret i undersøgelsen fra 2009 (Turac et al, 2009, s. 54), hvor 52% havde en HA-baggrund og 48% en HD-baggrund. Der findes dermed en overvægt af dimittender med en HD-baggrund i denne undersøgelse, i modsætning til undersøgelsen fra 2009, hvorfor man i analysen, hvor det er relevant, må adskille disse to grupper af interviewede. Hvis man ser på, hvorvidt informanterne har opnået en officiel titel efter deres cma-studie, har 27% opnået en statsautorisation mens 14% har opnået en registreret revisortitel, de 59% af informanterne har ingen officiel titel. Dette billede ses også i undersøgelsen fra 2009 (Turac et al, 2009, s. 66 og 70), hvor fordelingen af respondenter lå på 26% statsautoriserede revisorer, 12% registrerede revisorer og 62% havde på tidspunktet for undersøgelsen ikke opnået en autorisation eller en registreret revisor titel. Dermed er de to grupper af informanter relativt ens med hensyn til opnået titel, og man vil derfor kunne påstå, at gruppen af informanter er repræsentativ i forhold til 2009 undersøgelsen. Vedrørende om informanterne er ansat indenfor revisorbranchen eller ikke, er der en lige fordeling af informanter indenfor de to grupper. Således er 50% i dag ansat i revisionsbranchen og 50% ansat udenfor revisionsbranchen. I undersøgelsen fra 2009 var andelen af respondenter, der var ansat i revisionsbranchen 41%, denne procentfordeling blev dog korrigeret fra 48%, da man mente, at andelen af partnere (18% af de adspurgte havde en partnertitel), der havde deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, var for høj. Derfor korrigerede man således også for andelen af respondenter, der var ansat indenfor revisorbranchen (Turac et al, 2009, s. 34 6). Det kan dermed alt andet lige påstås, at andelen af informanter, der er ansat indenfor revisionsbranchen i undersøgelsen er forholdsvis høj, vis a vis. Men da der, som beskrevet tidligere, ikke har været et sigte om demografisk lighed mellem denne undersøgelse og 2009 undersøgelsen, tilskriver jeg ikke dette en stor betydning, men vil dog have dette in mente, når interviewene analyseres.

24 24 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse På baggrund af ovenstående argumentation vil jeg i høj grad mene, at denne interviewundersøgelse er gyldig i forhold til undersøgelsen fra 2009, da de to grupper af informanter relativt set, har samme demografiske profil. Samtidig har interviewundersøgelsen opnået et mætningspunkt, således at der ved de sidste gennemførte interviews ikke blev produceret yderligere relativ ny viden set i forhold til de samlede interviews. Der fremstår derfor et klart mønster i de interviews, som blev gennemført i og med, at de kommentarer og besvarelser interviewene frembragte hos de enkelte interviewpersoner, i høj grad kom til at ligne hinanden, hvorfor jeg vil mene, at analysen i denne afhandling bygger på valide og gyldige interviews. 5.4 Analysemetode Ved interviewundersøgelser findes der ikke en standardiseret metode for bearbejdning af det kvalitative datamateriale. Valg af analysemetode kommer i høj grad an på, hvilket formål analysen har. (Kvale et al, 2009, s. 217). Man kan foretage interviewanalyse med fokus på mening, på sprog eller en teoretisk analyse. (Kvale et al, 2009, s. 238) Da formålet med analysen er at få en nuanceret forståelse af, hvorfor cma dimittenderne er tilfredse med cma-studiet, har jeg valgt at anvende interviewanalysen med fokus på mening. I en sådan analyse formulerer fortolkeren i kondenseret form interviewpersonens egen opfattelse af emnet, dermed er det interviewpersonens selvopfattelse, som er vigtig for analysen. Jeg vil i meningsanalysen også gøre brug af den kritiske commonsense-forståelse. En kritisk commonsense-forståelse rækker ud over en omformulering af interviewpersonernes selvforståelse. Analysen vil her være kritisk overfor, hvad der bliver sagt og vil fokusere på udsagnets indhold og/eller på den person der fremsætter det. (Kvale et al, 2009, 238-9) Når jeg vælger at analysere interviewene med fokus på mening, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om jeg finder frem til interviewpersonernes virkelige mening? Da jeg i afsnit 5.1 valgte at anlægge et socialkonstruktivistisk syn på produktion af viden, og den fremkomne viden derfor er socialt konstrueret, har jeg allerede dér forholdt mig til, at interviewpersonerne er forskellige, og at deres mening om cma-studiet kan have ændret sig, siden de forlod studiet. Dermed erkender jeg, at interviewpersonernes opfattelse af bestemte situationer og holdninger kan have ændret sig løbende igennem deres liv, og dermed efter de færdiggjorde deres cma-uddannelse, derfor kan der stilles spørgsmålstegn ved om der findes én virkelig mening. (Kvale et al, 2009, 240-2).

25 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 25 6 Cand.merc.aud. uddannelsens opbygning og formål Et af formålene med den kvalitative undersøgelse er at undersøge, hvilke aspekter af cma-studiet der ligger til grund for tilfredsheden. Derfor er det essentielt at forstå cma-studiets opbygning samt, hvorledes denne opbygning har ændret sig historisk. Den historiske opbygning er vigtig for at få forståelsen af, hvorfor cma-studiet ser ud som det gør i dag. For at kunne opnå en tilstrækkelig forståelse af cma-studiet og dets historiske udvikling, må man nødvendigvis se på vejen til den statsautoriserede revisoreksamen, da denne har været og i høj grad er uløseligt forbundet med cma-studiet. Dette kapitel tager primært udgangspunkt i FSR s uddannelsesrapport fra 1999, FSR s Hvidbog om fremtidens revisoruddannelse, FRR s Grønbog om ny revisoruddannelse, REVIFORAs holdningsnotat om den fremtidige revisoruddannelse, kandidatafhandling på cma-studiet Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? samt forskellige økonomiske tidsskrifter. 6.1 Den historiske udvikling af cand.merc.aud. Første gang kravet om indførelsen af en faglig revision blev rejst offentligt af erhvervslivet var, så vidt vides, på et handelsmøde i Aarhus i 1898, af daværende direktør Etatsraad Nørgaard, som dermed ifølge Nationaløkonomisk Tidsskrift gjorde sig til talsmand for tanken og dermed kravet om skabelsen af en stab af pålidelige, sagkyndige og uafhængige revisorer i Danmark (Herschend, 1914, bind 3, s ). I 1905 blev det første forslag om indførelsen af edsvorne autoriserede revisorer fremsat i rigsdagen, dog nærede den daværende justitsminister Alberti 4 sin tvivl, af nærliggende grunde, ved behovet for indførelsen af autoriserede revisorer i Danmark. Den første danske revisorlov blev vedtaget i 1909, hvor behovet for revision blev indlysende for politikerne, blandt andet på baggrund af den såkaldte Alberti-skandale i Den kongelige anordning af 25. juli 1913 regulerede den første eksamen til autoriseret revisor. Der var dog ikke på daværende tidspunkt nogen uddannelsesinstitution, der udbød den nødvendige undervisning til de aspiranter, der søgte beskikkelse som autoriseret revisor. Det var først i slutningen af 1920 erne at Handelshøjskolen i København på foranledning af Foreningen af statsautoriserede revisorer oprettede et egentlig studie i regnskabsvæsen under deres aftenafdeling (Hansen, 1948, bind12, s. 44). 4 Peter Adler Alberti var justitsminister fra 1901 til Han kendte sig i 1908 skyldig i underslæb og dokumentfalsk over for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse for et beløb på 15 mio.kr., ca. halvdelen af bankens kapital, hvilket i dag svarer til omkring mio. kr. Denne bedragerisag er senere blevet kendt som Alberti-skandalen.

26 26 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Fra 1913 blev revisoreksamenen revideret flere gange frem til 1967, hvor betænkning nr. 448 af 1967 foreslog at revidere uddannelsen endnu engang. Hvorefter der kom en ny eksamensbekendtgørelse og revisorkandidatstudiet blev oprettet den 1. september 1968 ved Handelshøjskolen i København og Aarhus, som, det vi i dag kender som, cand.merc. med revision som speciale. Den nye eksamensbekendtgørelse fra 1967 for uddannelsen til statsautoriseret revisor blev opdelt i tre trin, og blev struktureret således: 1. HA 2. Cand.merc. med revision som speciale 3. Statsautoriseret revisoreksamen Kun studerende med HA baggrund havde mulighed for at søge om optagelse på cand.merc. med revision som speciale. Jf. bekendtgørelsen fra 1967 skulle alle kandidater, der ønskede at blive indstillet til den statsautoriserede revisoreksamen, have udført revisionsopgaver på et statsautoriseret revisionskontor i minimum 3 år. Selve den statsautoriserede revisoreksamen bestod af tre skriftlige og to mundtlige prøver. Hidtil havde det også været muligt for dimittender med en HD i regnskab, at blive indstillet til den statsautoriserede revisoreksamen, de skulle dog først bestå to særprøver i henholdsvis revision og skatteret, inden de kunne blive indstillet til eksamen. Men med bekendtgørelse nr. 630 af 6. december 1973 var en HD eksamen inkl. særprøverne ikke længere tilstrækkelig til at blive indstillet til den statsautoriserede revisoreksamen. Bekendtgørelsen fra 1973 gjorde dermed, at det kun var cand.merc. med revision som speciale, der var den adgangsgivende uddannelse til statsautoriseret revisor. Derfor blev der lavet en overgangsordning for de dimittender, der tidligere havde adgang til at blive indstillet til eksamen med en HD i regnskab med tilhørende særprøver i revision og skat. HD-dimittenderne skulle have bestået deres særprøver inden 1983 samt opnået deres statsautorisation inden Herefter skulle det ikke være muligt at blive statsautoriseret revisor med en HD-baggrund. Vejen til at blive statsautoriseret revisor havde hermed ændret sig markant, hvor cand.merc. med revision som speciale hermed dannede det teoretiske akademiske grundlag for den statsautoriserede revisoreksamen.

27 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Den først cand.merc. med revision som speciale Som beskrevet i foregående afsnit erstattede cand.merc. med revision som speciale HD i regnskab inklusiv særpøverne i revision og skat, som adgangsgivende eksamen for at blive indstillet til eksamen som statsautoriseret revisor. Man troede derfor, at der med denne ordning ville komme til at ske en glidende overgang således, at de studerende ville begynde at læse HA i stedet for HD i regnskab. Og der dermed var gjort op med den hidtidige praktiske tilgang til revisorfaget til en teoretisk tilgang. Men netop denne hidtidige praktiske tradition, ville det senere vise sig, var meget svær at gøre op med. De primære aftagere af dimittenderne, revisorfirmaerne, havde svært ved at gøre op med denne praktiske tilgang, hvor de studerende indgik i et elevforløb, således at det praktiske elevforløb blev suppleret med en sideløbende teoretisk uddannelse. Denne kombination mente revisorbranchen var vigtig, da de mente, at det gav den højeste kvalitet af indstillede kandidater til den statsautoriserede revisoreksamen. Derfor var der fra branchens side en stigende interesse i, at dimittender med en baggrund i HD-regnskab forsat havde adgang til at blive statsautoriserede revisorer, så det hidtidige elevforløb stadig havde sin berettigelse. Men på daværende tidspunkt kunne dimittenderne fra HD-regnskab ikke få adgang til cand.merc. med revision som speciale eller de øvrige cand.merc. uddannelser, da denne uddannelse ikke var på niveau med HA. Af den baggrund blev der i 1980 nedsat et udvalg under det erhvervsøkonomiske fakultetsstudienævn, som havde til opgave at vurdere, om man kunne og burde oprette en ordning således, at studerende med en HD baggrund fik adgang til at blive optaget på cand.merc. studierne. Man var i udvalget af den opfattelse, at det kun var specielt studieegnede dimittender fra HD, der ville søge om optagelse på cand.merc. studierne og dermed sluttede man, at det kun var et fåtal, der ville søge om optagelse på cand.merc. med revision som speciale. Udvalget fik hermed til opgave at komme med forslag til en ordning, hvor de HD dimittender, der var akademisk modne, kunne søge om optagelse på cand.merc. samt yderligere afdække, hvor HD-studiet havde afgørende og uacceptable forskelle i forhold til HA-studiets egnethed som indgang til cand.merc.- studierne. Udvalgets arbejde medførte i 1984 en ny bekendtgørelse, hvor stor set alle udvalgets anbefalinger blev fulgt, herudover fik dimittenderne retten til at betegne sig candidatus/candidata mercaturae et

28 28 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse auditoris - cand.merc.aud.. Dermed kunne dimittender fra HD-studiet ansøge om optagelse på cma-studiet såfremt de bestod en prøve i nationaløkonomi samt en prøve i erhvervsøkonomi. Jf. BEK nr. 432 af 28. august kunne den sidst nævnte prøve dog erstattes af en særskilt studieegnethedsbedømmelse af HD dimittendernes hovedopgave. Prøven i nationaløkonomi var dog et resultatet af et kompromis mellem på den ene side betænkningsudvalget og på den anden side undervisere og institutterne på de højere læreanstalter. Således at den nødvendige opbakning til at give dimittenderne fra HD-studiet adgang til cma-studiet blev opnået. Foruden de to prøver i national- og erhvervsøkonomi skulle HD-dimittenderne ved udgangen af deres første studieår, bestå en prøve i et bredt driftsøkonomisk fag indenfor finansiering og regnskab jf. BEK nr. 432 af 28. august Foruden de ændrede adgangskrav til cma-studiet blev der ikke foretaget gennemgribende ændringer af studiets form og formål, da man i tidligere tider havde bestræbt sig på at finde en form og struktur, der gjorde uddannelsen langtidsholdbar. Man arbejdede med en kognitiv erkendelsesproces således, at den studerende udover at have tilegnet sig viden og forståelse af gældende forhold, var i stand til på individuel basis at tilegne sig og analysere betydningen af fremtidige gældende forhold på basis af fagenes kerne. Dette gjordes ud fra en erkendelse af, at revisors virke er en fortløbende proces, som sætter store krav til den enkeltes evne til at tilegne sig, forstå samt tolke ny viden indenfor faget. Den kognitive videnskabelige metodelære stemmer godt overens med studiet som teoretisk grundlag for den statsautoriserede revisoreksamen, dersom det kræves af dimittenderne, der ønsker at opnå en statsautorisation frem til og efter, de har bestået den statsautoriserede revisoreksamen, at de har kundskaberne til at virke indenfor til enhver tid gældende ret. Hvorfor cma-studiets interessenter dengang havde og til stadighed har en høj interesse i at disse indlæringsprincipper forsættets. 6.3 Cand.merc.aud.-studiet i dag I FSRs uddannelsesrapport fra 1999 skriver FSR blandt andet i deres konklusion: Revision af større virksomheder gennemføres af et team med forskellige specialistfunktioner. Det er væsentligt, at revisorer derfor under deres uddannelse i at planlægge og gennemføre revisionen samtidig kan deltage i teamet med en specialistfunktion. Det er hensigtsmæssigt, at der er

29 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 29 mulighed for allerede på cand.merc.aud.-uddannelsen at grundlægge fundamentet til en sådan specialistfunktion (FSR, 1999) Uddannelsesrapporten fra FSR var et resultat af et udvalg nedsat af FSRs bestyrelse, som fik til opgave at fremkomme med et motiveret oplæg til fremtidens struktur for revisoruddannelsen, hvor der blev taget højde for den teknologiske udvikling, internationale og nationale forhold. Samtidig fik de til opgave at se på adgangsvejene så disse blev så fleksible som muligt, så man der igennem sikrede en fornuftig tilgang af kandidater til branchen. Udvalget kom med en række konklusioner, hvor de anerkendte den forøgede internationalisering i samfundet generelt, en øget kompleksitet i det danske erhvervsliv, og derudover et øget kompetenceniveau hos branchens klienter, hvorfor udvalget så en øget specialisering hos revisor som en nødvendighed. Blandet andet på baggrund af FSRs uddannelsesrapport gennemgik cma-studiet i 2001 store ændringer i forhold til cma-bekendtgørselsen fra Strukturen blev ændret således, at de studerende på cma-studiet fik mulighed for at specialisere sig, som de ikke direkte havde haft mulighed for før. Dette blev dog gjort uden der blev ændret på kravene om, at cma-uddannelsen var en akademisk uddannelse samtidig med, at kravene til den videnskabelige metodelære bestod. Før 2001 havde cma-studiet været struktureret således, at man havde 4 kernefag, der bestod af revision, regnskabsvæsen, skatteret og erhvervsret, endvidere skulle de studerende gennemføre en seminaropgave samt en større skriftlig opgave. Studiet var som nu nomineret til 2 studenterårsværk, hvoraf kernefagene var nomineret til 1½ studenterårsværk. Udvalgets anbefalinger blev i høj grad fulgt, hvilket mundede ud i en ny bekendtgørelse, hvor kernefagene, revision, regnskab, skatteret og erhvervsret blev til et etårigt forløb. Herudover blev der introduceret et halvårligt valgfagsforløb, hvor de studerende selvsagt havde mulighed for at specialisere sig indenfor et givent felt, samt et halvårligt kandidatafhandlingsprojekt, der afsluttede uddannelsesforløbet. Som nævnt tidligere lagde uddannelsesrapporten vægt på, at cma-studiet fortsatte med at have et højt akademisk niveau, og det var derfor også med den baggrund, at holdningen til optagelseskravene fortsat var, at de studerende skulle have en baggrund indenfor en grundlæggende erhvervsøkonomisk, erhvervsretlig og samfundsøkonomisk uddannelse, der ikke var på et lavere niveau end HA-uddannelsen. Dette resulterede i, at kravene for optagelse af de

30 30 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse studerende med HD-baggrund blev ændret, således at omfanget af det tidligere driftsøkonomiske fag (det nuværende HD-suppleringsfag) blev ændret. Således blev den erhvervs- og nationaløkonomiske prøve ændret til, at de studerende skulle bestå én eller flere supplerende prøver indenfor det erhvervsøkonomiske fagområde. Dette blev gjort for, at de studerende med HD-baggrund kunne tilnærme sig den bredde og dybde, som de studerende med HA-baggrund havde tilegnet sig. Faget skulle have et omfang på 20 ECTS-point og benævnes i dag som HD-suppleringsfag. (BEK nr stk.2. af 21. juni 2001). 6.4 Den fremtidige Cand.merc.aud. I 2009 afholdte FSR en konference omhandlende fremtidens revisoruddannelse, baggrunden for konferencen var en stigende erkendelse af behovet for et serviceeftersyn af uddannelse, hvor studiet til revisor i højere grad burde afspejle virkeligheden og hverdagen som revisorer arbejder i, hvor en stigende kompleksitet i lovgivningen, øget internationalisering, arbejdskraftens frie bevægelighed etc. Dette mundede ud i et temanummer af INSPI i november 2009 samt et temanummer af Revision & Regnskabsvæsen i januar 2010, hvor forskellige holdninger og synspunkter til den fremtidige revisoruddannelse blev diskuteret. Herudover har Erhvervs & Selskabsstyrelsen, i forbindelse med vedtagelsen af loven om yderligere lempelse af revisionspligten i 2010, bedt Revisorkommissionen om at se på kravene til den fremtidige revisoruddannelse. Her vil Revisorkommissionen udarbejde en delbetænkning, der vil indeholde kommissionens overvejelser og anbefalinger til den fremtidige revisoruddannelse. Med delbetænkningen samt en offentlig høring som grundlag, vil de komme med et forslag til formulering af lovbestemmelser i revisorlovgivningen om revisoruddannelse, der vil blive præsenteret i en betænkning medio I den forbindelse har Revisorkommissionen nedsat en følgegruppe, som består af væsentlige interessenter Disse er: FSR, Dansk revisorforening (det tidligere FRR), REVIFORA, CBS, Aarhus universitet, Aalborg universitet, Syddansk universitet, DI, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Finansrådet, FødevareErhverv, Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse interessenter har været indbudt til en række seminarer, hvor interessenterne er blevet bedt om at komme med deres holdning samt overvejelser om den fremtidige revisoruddannelse. Da cma-studiet danner grundlag for uddannelsen til henholdsvis registreret og statsautoriseret revisor, er cma-uddannelsen også blevet diskuteret i Revisorkommissionen og følgegruppen.

31 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 31 Derfor vil jeg i det følgende fremlægge de synspunkter, der har været på banen vedrørende cmastudiet FSRs holdning FSR fremhæver i deres hvidbog branchens udfordringer, hvilke krav der stilles til revisor i dag, samt udfordringer i relation til revisoruddannelsen. Overordnet set ønsker FSR, at den fremtidige revisoruddannelse skal være en generalistuddannelse på et højt fagligt niveau. FSR ønsker dermed forstærket fokus på revisors kernekompetencer igennem hele uddannelsesforløbet. (FSR, 2010, s. 9). Videre mener FSR, at undervisningen på cma-studiet skal tilrettelægges således, at den har et niveau, der modsvarer de krav, der bliver stillet til de færdiguddannede revisorer i dag fra myndighedernes, kundernes og revisorfirmaernes side. Dette skal gøres via fornyet og øget fokus på cma-studiets kernefag, en opprioritering af casebaseret underisning samt forbedret mulighed for at flytte mellem uddannelsesinstitutionerne således, at der kommer en mere strømlinet cmauddannelse på landsplan, hvor fagene bliver tildelt lige mange ECTS-point, samtidig med at fagene ligger tidsmæssigt ens. (FSR, 2010, s. 9) De krav, som FSR mener, der bliver stillet til revisor, og som de mener, at cma-studiet skal modsvare, er opdelt i 3 hoved punkter: 1. Samfundets ønsker og krav Offentlighedens tillidsrepræsentant med højt fagligt niveau. 2. Erhvervslivets ønsker og krav Den kompetente virksomhedsrådgiver med et globalt udsyn. 3. Revisoruddannelsen Udfordringer i forhold til branchen Det første punkt, at revisor skal ses som offentlighedens tillidsrepræsentant med højt fagligt niveau, dækker over, at en væsentlig forudsætning for at samfundet har tillid til revisor, er bevidstheden om en høj faglighed hos revisor, og at revisors tilgang til arbejdet er præget af en professionel skepsis. Herudover påpeger FSR, at rammevilkårene for revisor løbende ændres således, at revisors evne til at tilegne og analysere konsekvenserne af ny viden/ ændrede regler er af højeste vigtighed. (FSR, 2010, s. 6). Det andet punkt dækker over, at revisor som oftest for både små og store virksomheder er den mest anvendte økonomiske rådgiver. Dette stiller store krav til revisors faglige kunnen, både i bredden og dybden af denne uddannelse. Herudover opererer mange virksomheder i dag både

32 32 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse nationalt som internationalt, hvilket afspejles i de forventninger og krav, der i dag stilles til revisor. (FSR, 2010, s. 6-7) Det tredje og sidste punkt omhandler blandt andet uddannelsens længde. De ser på hele forløbet frem til den endelige statsautorisation. De påpeger, at den gennemsnitlige tid, de studerende på cma-studiet er om at gennemføre deres uddannelse, er 3,73 år, selv om uddannelsen er normeret til 2 år. Dette mener FSR skyldes, at mange af de studerende på cma-studiet har fuldtidsarbejde ved siden af deres studie, og dermed oparbejder praktisk erfaring og kunnen, som FSR mener, er nødvendig for at kunne bestå eksamen til statsautoriseret revisor. Dog mener FSR også, at den såkaldte taksameterordning er hæmmende for cma-uddannelsen, da uddannelsesinstitutionerne ikke får tildelt færdiggørelsesbonus, når de studerende er længere end 2 år og 3 mdr. om at gennemføre uddannelsen, hvilket alt andet lige må sætte kvaliteten og fagligheden under pres på cma-studiet. (FSR, 2010, s. 8) Dansk Revisorforenings holdning Dansk Revisorforening den tidligere forening for Registrerede Revisorer, har i efteråret 2010 udarbejdet en grønbog omhandlende den fremtidige revisoruddannelse. Overordnet set mener Dansk Revisorforening, at cma-studiet i dag giver de studerende et stærkt teoretisk grundlag. Foreningen mener ikke, der er grund til at anfægte grundforløbet/kernefagene på cma-studiet, de mener dog, at fagene kan gøres mere praktiske, f.eks. i forbindelse med opgaveløsning, hvor f.eks. udførelse af et planlægningsnotat, udarbejdelse af erklæringer m.v. naturligt kan indgå i revisionsundervisningen ligesom opstilling af et regnskab og fejlfinding i regnskaber kunne indgå i faget eksternrapportering. Herudover mener foreningen, at visse studieelementer kan udgå af kernefagene og lægges ud som valgfag på 3. semester i stedet. Den generelle fokus på cma-studiet, mener Dansk Revisorforening, bør ligge på behovet hos de små og mellemstore virksomheder, da disse repræsenterer hovedparten af dansk erhvervsliv i dag. Valgfagssemesteret på cma-studiet (3. semester), mener Dansk Revisorforening, som udgangspunkt skal bestå, da de studerende får mulighed for at vælge ud fra deres interesser, fremtidige karrierevej etc. Men foreningen mener, at det skal være muligt for de studerende at afløse 15 ECTS-point ved at indgå i et praktiskforløb i en revisionsvirksomhed med en afsluttende rapport eller en konkret løst opgave for en virksomhed. Denne model er også set på andre uddannelser f.eks. cand.scient.pol. Man mener dermed, at de studerende vil være bedre rustet, når de som dimittender fra cma skal ud i deres første job, og at et sådan forløb muligvis vil få flere af

33 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 33 de studerende til at vælge at tage cma-uddannelsen på fuldtid, hvor de studerende ikke har et fuldtidsarbejde ved siden af deres studier. I Dansk Revisorforenings grønbog berører de også emnet, hvorvidt de studerende skal havde mulighed for at specialisere sig på cma-studiet, i højere grad end de gør i dag via valgfagene på cma., som f.eks. kunne være specialer i finansielle institutioner, it-revision, børsnoterede virksomheder, smv-virksomheder og lignende. Foreningen mener, at de studerende vil værge sig mod at vælge et speciale, hvis det betyder, at de kun kan revidere virksomheder i én given kategori. De mener, at dette vil skabe et forringet og konkurrencehæmmet arbejdsmarked for hver kategori, og de allerede uddannede revisorer vil blive mødt med et krav om at vælge et speciale således, at de ikke har en konkurrencefordel i at kunne arbejde med forskellige typer af kunder. Dansk revisorforening mener kun, at det kan være relevant at indføre specialer, hvis cma-studiet er for omfattende, de mener dog, det er den praktiske eksamen og ikke cma-studiet, der er for omfattede, og derfor mener de heller ikke, at det er nødvendigt eller tilrådeligt at indføre specialer på cma-studiet men først efter, at de studerende har dimitteret fra cma REVIFORAs holdning REVIFORA har i forbindelse med Revisorkommissionens arbejde udarbejdet et holdningsnotat om den fremtidige revisoruddannelse. REVIFORAs overordnede holdning er, at cma-studiet, som det ser ud i dag ikke skal ændres væsentligt, da indholdet og kvaliteten på det nuværende cmastudie er som ønsket. Foreningen mener dog, at uddannelsen skal harmoniseres på landsplan, således at studerende, der flytter landsdel og dermed uddannelsesinstitution, ikke kommer i problemer mht. at få merit for allerede beståede fag på cma, grundet at fagene ikke tildeles samme antal ECTS-point på de forskellige uddannelsesinstitutioner i Danmark (Se bilag 1). (REVIFORA 2010, s. 9) REVIFORA er af den holdning, at der i større udstrækning end tilfældet er i dag bør anvendes casebaseret undervisning således, at de studerende bliver stillet overfor problemer og udfordringer, som de vil kunne komme til at møde i deres professionelle virke efter endt cma-uddannelse. Derfor er det REVIFORAs anbefaling, at der udvikles et landsdækkende casebaseret undervisningsmateriale således, at alle cma-studerende kan få gavn af dette, og man dermed sikrer en høj faglighed hos de studerende over hele landet. (REVIFORA 2010, s. 10).

34 34 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 6.5 Delkonklusion På baggrund af ovenstående samt relaterede bekendtgørelser kan udviklingen indenfor uddannelsen til statsautoriseret revisor inddeles i 11 hovedperioder. Hvilket jeg har valgt at opstille i tabelform, således at det øger overskueligheden over udviklingen af cma-studiet. Tabel 2 Udviklingen af uddannelsen til statsautoriseret revisor. # Periode Beskrivelse En omfattende revisor prøve En forenklet revisor prøve HD i regnskabsvæsen udgør en væsentlig del af det teoretiske grundlag Cand.merc. med revision som speciale udgør det teoretiske grundlag Cand.merc.aud. udgør det teoretiske grundlag, studerende med HD-baggrund får adgang til cma, hvis de består en prøve i erhvervs- og nationaløkonomi, samt består et bredt driftsøkonomisk fag Mulighed for at klage over afgørelser tilføjes til bekendtgørelsen Muligheden for at søge merit, adgang til cma-studiet for blandt andet cand.oecon., etablering af studienævn samt både mundtlig og skriftlig eksamen indenfor bekendtgørelsens fire fagområder Ny struktur i bekendtgørelsen. Studieopbygningen ændres med indførelse af valgfag samt en opdeling af kernefagsområder. Ændring for studerende med HDbaggrund således, at der indføres ét obligatorisk HD-suppleringsfag på 20 ECTSpoint Den nugældende uddannelsesbekendtgørelse indføres. Bekendtgørelser for de enkelte kandidatlinjer ophæves, og reglerne fastsættes herefter i studieordningen indenfor bekendtgørelsens rammer Den nugældende revisoreksamensbekendtgørelse, hvor cma-studiet udgør det teoretiske grundlag Revisorkommissionen arbejder på at præsentere en betænkning medio 2012 om fremtidens revisoruddannelse Kilde: FSRs uddannelsesrapport fra 1999, opdateret med seneste ændringer. I ovenstående tabel har jeg skitseret og identificeret en naturlig proces i udviklingen af cma-studiet til det, det er i dag. Cma-studiet sikrer, at kandidater til den endelige revisoreksamen har et højt akademisk niveau indenfor kernefagene revision, regnskab, skat og erhvervsret. Samtidig sikrer cma-studiet, at de studerende er i stand til at analysere og forstå indenfor kernefagene, samt at de

35 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 35 har evnen til at tilegne sig ny viden, så de dermed har evnen til at analysere problemstillinger ud fra til enhver tid gældende standarder og ret. Adgangskravene til cma-studiet har igennem tiden ændret sig således, at der i dag er en teoretisk og en mere praktisk adgang til cma-studiet. Den teoretiske vej er via en HA-bachelor (eller en cand.oecon.) og den praktiske vej går via en HD, hvor de studerende typisk er startet i et elevforløb i en revisionsvirksomhed, hvor de har gennemført en HD ved siden af deres fuldtidsarbejde i en virksomhed. Det fremgår ikke af bekendtgørelsen eller af studieordningen, men i akkrediteringsrapporten for CBS er det anført, at cma-uddannelsen udgør den teoretiske del af uddannelsen til statsautoriseret revisor, ligesom det er et krav jf. 2 i BEK nr af for at blive indstillet til den statsautoriserede revisor eksamen, at kandidaterne har gennemført en cma-uddannelse. Om der vil ske ændringer af cma-uddannelsen i de kommende år er umiddelbart ikke til at sige. Den betænkning som Revisorkommissionen påtænker at fremlægge medio 2012 kan tænkes at have konsekvenser for uddannelsen, det skal dog nævens at Revisorkommissionen ikke kan ændre ved cma-uddannelsen, men de kan komme med deres anbefaling. Men ud fra det, man på nuværende tidspunkt ved om tankerne om den fremtidige revisoruddannelse, er der intet, der tyder på, at der vil ske store epokegørende ændringer på cma-studiet. Det kan dog tænkes, at Revisorkommissionen vil anbefale en harmonisering af studierne på landsplan således, at de studerende har mulighed for at flytte uddannelsesinstitution undervejs på deres cma, og at de vil anbefale en mere casebaseret undervisning evt. støttet af nogle af de store revisionsvirksomheder uden dog, at uddannelsen mister sit forskningsbaserede og teoretiske niveau. Jeg kan hermed konstatere, at cma-uddannelsen i høj grad har været og er præget af initiativer i branchen, som i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og øvrige interessenter har medført ændringerne i bekendtgørelsen og revisorkandidatuddannelsen. Det er således også anført i den seneste akkrediteringsrapport af cma-studiet på CBS, at cma-studiet er et dynamisk studie, der nødvendigvis må tilpasses både den nationale og internationale udvikling m.h.t. revisors ydelser. Således mener jeg, at en forståelse for opbygningen af cma-studiet er etableret.

36 36 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 7 Analyse For at kunne besvare opgavens problemformulering har jeg valgt at dele analysen op i flere uafhængige afsnit. Der vil i hvert afsnit være en del, som tager udgangspunkt i empirimaterialet, og ser nærmere på de udtalelser informanterne kommer med. Herefter følger der et diskussionsafsnit, der søger at komme et skridt dybere i forståelsen af de narrative fortællinger. Hvert afsnit afsluttes med en delkonklusion, der tager fat på et centralt punkt i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen. Når der i analysen anvendes citater, skal det ikke nødvendigvis betragtes som en favorisering af en enkelt informant, men derimod snarere et udtryk for, at denne har udtrykt sig særligt klart omkring et givent punkt. 8 Hvorfor er cand.merc.aud. erne tilfredse med cand.merc.aud. uddannelsen I titlen på denne kandidatafhandling samt i dennes problemformulering, antager jeg implicit at cma-dimittenderne er tilfredse med cma-studiet. Derfor vil jeg først etablere en forståelse af om denne antagelse er rimelig, førend jeg kan analysere mig frem til hvorfor dette evt. er tilfældet. I 2009 undersøgelsen foretaget blandt dimittender fra perioden af cma-studiet på CBS (Turac et al, 2009), blev der blandt andet spurgt til dimittendernes tilfredshed med cmastudiet. De sluttede, at dimittenderne i vid udstrækning var tilfredse med deres cma-uddannelse, hvilket ses af nedenstående figur. Figur 1 Alle cma-dimittendernes tilfredshed med studiet 70% 59% 60% 50% 40% 30% 20% 19% 21% 10% 0% 2% 0% I meget høj grad I høj grad I middel grad I lav grad I meget lav grad Kilde: Turac et al, 2009, side 97

37 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 37 I titlen på denne kandidatafhandling samt i dennes problemformulering, antager jeg implicit at cma-dimittenderne er tilfredse med cma-studiet. Derfor vil jeg først etablere en forståelse af om denne antagelse er rimelig, førend jeg kan analysere mig frem til hvorfor dette evt. er tilfældet. I 2009 undersøgelsen foretaget blandt dimittender fra perioden af cma-studiet på CBS (Turac et al, 2009), blev der blandt andet spurgt til dimittendernes tilfredshed med cmastudiet. De sluttede, at dimittenderne i vid udstrækning var tilfredse med deres cma-uddannelse, hvilket ses af nedenstående figur. Figur 1 viser som tidligere nævnt, at dimittenderne fra cma-studiet i høj grad er tilfredse med studiet. Alt i alt har 78 % af dimittenderne svaret, at de i meget høj grad eller i høj grad er tilfredse med cma-studiet. Kun 2% er i lav grad eller i meget lav grad tilfredse med cma-studiet. Som følge af I titlen på denne kandidatafhandling samt i dennes problemformulering, antager jeg implicit at cma-dimittenderne er tilfredse med cma-studiet. Derfor vil jeg først etablere en forståelse af om denne antagelse er rimelig, førend jeg kan analysere mig frem til hvorfor dette evt. er tilfældet. I 2009 undersøgelsen foretaget blandt dimittender fra perioden af cma-studiet på CBS (Turac et al, 2009), blev der blandt andet spurgt til dimittendernes tilfredshed med cmastudiet. De sluttede, at dimittenderne i vid udstrækning var tilfredse med deres cma-uddannelse, hvilket ses af nedenstående figur. Figur 1, kan man umiddelbart konkludere at cma dimittenderne er tilfredse med cma-studiet. For at analysere sig frem til, hvorfor de er tilfredse, må man nødvendigvis se på, hvilke motiver dimittenderne har for at vælge cma-studiet samt, hvilke forventninger dimittenderne havde til studiet inden de påbegyndte cma-studiet. 8.1 Motiver for valg af cand.merc.aud. studiet Dimittendernes motiver for valget af cma-studiet er vigtige at fastslå, da motiverne hænger uløseligt sammen med, hvorfor dimittenderne i sidste ende er tilfredse med studiet. Lars Kirtzner udarbejdede i 2001 et working paper baseret på en undersøgelse fra 1998 om cand.merc. studerendes valg af speciale forventninger om studiekvalitet, indtjening og jobindhold. (Kiertzner, WP 01-6). Heraf fremgik det, at cma-studerende fokuserede på den langsigtede absolutte indtjening, som af de studerende forventes at ligge på et højere niveau end for andre cand.merc. studerende. Herudover var de cma studerendes formål med studiet i højere grad fokuseret på det endelig resultat end på det procesorienterede omkring studiet. På baggrund

38 38 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse heraf havde de studerende på cma-studiet en lavere forventning, til at studiet ville være spændende, end studerende på andre cand.merc. linjer. Derfor skal det være interessant at se om, det er et samme billede der gør sig gældende i dag. Generelt kan motiverne for valget af studiet dels være præget af et ønske om at bestride et specielt job og dermed muligheden for at få en specifik karriere. Men det kan også være et ønske om at dygtiggøre sig indenfor en bestemt retning på baggrund af tidligere studier, herudover kan det være et valg, der er baseret på ens familiære baggrund eller forventningerne fra ens omverden, hvilket kan være familiens forventninger eller arbejdspladsens forventninger. Når informanterne blev spurgt til, hvorfor de valgte at læse cma, er der set ud fra deres uddannelsesmæssige baggrund, stor forskel på deres motiver herfor. Således er tendenserne forskellige for de studerende, der kommer med en HA-baggrund, og de studerende der kommer med HD-baggrund. For de dimittender, der har en HA-baggrund, er motiverne for valget af cma-studiet, blandt andet blevet skabt ud fra de fag de havde på HA-uddannelsen. Jeg læste HA først, og jeg syntes ikke, jeg var så god til de ukonkrete fag, som afsætning og sådan noget, jeg kunne bedst lide fag, hvor der var et resultat, der kunne sættes to streger under, og som kunne stemmes af (Citat af Henny, bilag 4). Det fortæller, at de studerende har en klar fornemmelse af, hvor deres styrker og svagheder ligger i forhold til de fag, de har haft på deres tidligere uddannelse. De ønsker at blive bedre til det, de i forvejen er gode til. Deres motiv for valg af studie er klart præget af, at det for dem skal være konkret. Studiet skal være opbygget omkring regler således, at der er et rigtigt og et forkert svar på det, de skal beskæftige sig med på studiet. Sådan lidt flabet sagt, så var det dét, jeg var mindst dårlig til på HA en. Ej, jeg gad ikke læse marketing, det syntes jeg var for ukonkret det er super at andre gider gøre det, men det interesserer mig bare ikke på nogen måde. Det var enten en cma, mac (cand.merc. i management accounting) eller en fir (cand.merc. i finansiering) valget stod mellem. Mac blev ikke oprettet det år, jeg kunne vælge, og jeg havde ikke rigtig lyst til porteføljeteori på fir, så tænkte jeg, det måtte være noget med nogle regnskaber og nogle tal (Citat af Niels Kristian, 18). Dermed er motiverne for dimittenderne med en HA-baggrund i høj grad præget af, hvilke fag de har været gode til på deres HA-studie. En anden dimittend siger: Jeg hørte på 3 cand.merc. linjer, 2 af dem var for ukonkrete men cma var dejligt konkret - det var lige til at tage fat på

39 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 39 (Citat af Hans Henrik, bilag 3). Det viser, at cma-uddannelsen ses som et meget konkret studie, hvor dimittenderne inden de påbegyndte studiet oplevede, at de havde en god fornemmelse for hvad uddannelsen indeholdte og dermed, hvad man efterfølgende kan bruge den til. De fag fra tidligere studier, der motiverede dimittenderne til at vælge cma-studiet er gerne de juridiske fag og regnskabsfagene. På HA-studiet kunne jeg godt lide erhvervsret og de regnskabsmæssige fag, det var én af årsagerne til at jeg valgte cma-uddannelsen (Citat af Signe, bilag 21). Revisionsfaget har ikke været en direkte motivationsfaktor for at vælge cma-studiet, da de af naturlige årsager ikke i samme omfang har stødt på faget på HA-studiet. Hvorfor det er tydeligt, at glæden ved de regnskabsmæssige og de juridiske fag, har været en styrende faktor for deres valg af studie. Men dimittenderne med en HA-baggrund har i lige så høj grad haft deres fremtidige karriere for øje, ved motiverne for deres valg af studie. Jeg valgte også cma-studiet, fordi der efterfølgende ville være gode jobmuligheder, og fordi jeg havde en oplevelse af, at revisorjobbet ville være meget alsidigt (Citat af Signe, bilag 21). Jeg kunne se en karriere for mig, hvis jeg valgte cmastudiet (Citat af Hans Henrik, bilag 3). Cma-studiet er et af de studier, hvor der ikke er nogen tvivl om, hvad man kan blive efterfølgende, og det har spillet en stor rolle, når dimittenderne med en HA-baggrund har valgt kandidatuddannelse, samtidig har mulighederne for at få et job efter endt uddannelse også været en faktor for deres valg af uddannelse. Som det ses af ovenstående, er det primært dimittenderne med en HA-baggrund, der tilskriver deres tidligere studie som den primære motivationsfaktor for valget af cma-studiet. Herudover har muligheden for at få et job efter endt studie været en motivationsfaktor for dimittenderne med en HA-baggrund. De dimittender, der har en HD-baggrund, har alt andet lige truffet et valg endnu tidligere da de gerne allerede inden de påbegyndte cma-studiet har arbejdet i en årrække indenfor revision. Derfor er deres motivation for valg af cma-studiet påvirket af andre faktorer. Motiverne for at vælge cma-studiet er for dimittenderne med en HD-baggrund på nogle punkter anderledes. Flere af dimittenderne siger, at det var en naturlig overbygning på deres HD-studie. En af dimittenderne med en HD-baggrund fortæller: Den dag jeg blev færdig med min HD, kom min chef til mig og sagde, Klaus, nu skal du så i gang med den næste del af uddannelsen. Det havde jeg egentlig ikke gjort mig nogen tanker om jeg skulle, men så blev det sådan. Det var den naturlige vej (Citat af Klaus, bilag 11).

40 40 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Klaus citat viser, at virksomhederne, hvor dimittenderne med en HD-baggrund har været ansat under deres HD-studie, ser cma-studiet som en naturlig forlængelse af HD-studiet, og som en del af en samlet uddannelse til at blive revisor. Jeg begyndte som sagt at læse HD, og så kom man jo ind i et flow (Citat af Peter, bilag 20), en anden fortæller når man arbejder på et statsautoriseret revisorkontor, så er det jo den vej man går, det er jo meget målrettet på den måde (Citat af Vibeke, bilag 23) Revisionsvirksomhederne har altså en klar forventning om, at de studerende læser en cma, når de er ansat i deres virksomhed og har gennemført en HDuddannelse. Der ligger derfor et pres på de studerende fra virksomhedernes side for, at deres ansatte gennemfører cma-uddannelsen efter en gennemført HD-uddannelse. Dimittenderne påpeger også, at der ikke er reelle alternativer til cma-studiet, hvis man er ansat i en revisionsvirksomhed, det er den uddannelse der er, hvis man vil være revisor, der er jo ikke nogen alternativer (Citat af Henrik, bilag 4). De fleste, der har gennemført cma-uddannelsen på CBS, har på et tidspunkt i deres efterfølgende karriere og/eller under deres cma-studie været ansat i en revisorvirksomhed, kun 4% af cma-dimittenderne har ikke været ansat i en revisionsvirksomhed (Turac et al, 2009, s. 59), dermed konkluderede 2009 undersøgelsen også, at cma på CBS i høj grad uddanner de studerende til at blive revisorer. For de dimittender med HDbaggrund har 99% (Turac et al, 2009, s. 61) af dem på et tidspunkt i deres karriere været ansat i revisionsbranchen, hvorfor man må have en formodning om, at dimittenderne med HD-baggrund på et tidspunkt i deres liv har haft et ønske om at blive revisor. Derfor er Henriks citat meget sigende for HD-dimittendernes motiver for valg af cma-studiet, at de gerne vil være revisorer og dermed er cma-studiet det eneste alternativ Hvorfor vil cand.merc.aud. erne gerne være revisorer? Da cma uddannelsen på CBS, som beskrevet i afsnit 8.1, i høj grad uddanner revisorer, og flere af dimittenderne i denne undersøgelse har udtrykt, at de havde et ønske om at blive revisor, allerede inden de påbegyndte cma-uddanelsen, er det relevant at undersøge, hvorfor cma erne gerne vil være revisorer. Herudover har mange af dimittenderne haft et ønske og mål om at blive statsautoriseret eller registreret revisor inden de påbegyndte cma-studiet. Grundene til, at nogle af dimittenderne har et ønske om at blive revisor, ligger langt tilbage. Min far var revisor, så jeg har altid haft en drøm lige fra jeg var barn, at jeg skulle være revisor Det lå bare i kortene, at det var det, jeg skulle være (Citat af Christina, bilag 2). Der kan altså ligge et mere eller mindre ubevidst ønske om at gå i forælderens fodspor, og derfor kan grunden til, at man gerne vil være revisor være bundet op på traditioner i familien. Derfor kan drømmen om at blive

41 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 41 revisor være motiveret af familiemæssige påvirkninger: Min far er revisor, så det ligger lidt til familien, så derfor ville jeg også gerne være revisor (Citat af Henrik, bilag 5). Man må derfor alt andet lige sige, at uddannelses- og karrierevalget i høj grad er motiveret af forældrenes karrierevej. Men flere af dimittenderne har sværere ved at definere, hvorfor de i sin tid drømte om at blive revisor, Det er bare en gammel drøm at blive revisor jeg har, villet være revisor siden jeg gik i 4. klasse (Citat af Tem, bilag 22), man kan derfor påstå, at det ligger indlejret i dimittendernes bevidsthed, uden at de kan sætte ord på hvorfor. Jeg har vidst siden jeg var helt ung, at jeg gerne ville være revisor, det er jeg gået målrettet efter, lige siden folkeskolen faktisk (Citat af Morten, bilag 17). Andre er mere refleksive omkring det, men udtrykker det ikke som grunden, til deres egen drøm om at blive revisor der er jo en vis respekt omkring en revisor fra samfundets side, derfor tror jeg mange gerne vil være revisor (citat af Per, bilag 19). Man kan derfor sige at, grunden til at dimittenderne inden cma-studiet gerne vil være revisor, skyldes en form for accept af erhvervet fra samfundets side: En af mine lærerer på den 1-årige HH sagde, at hvis jeg ville vælge en god uddannelse, så skulle jeg gå efter at blive revisor. Jeg vidste sådan set ikke hvad det indebar, men når han sagde det, måtte det jo være godt (Citat af Kim, bilag 9), dette citat viser, at omverdenen og samfundet generelt, ser revisorhvervet, som et prestigehverv, og en god karrierevej for unge mennesker. Der er altså til stadighed en vis respekt omkring uddannelsen og det at være revisor fra samfundets side. I de interviews jeg har gennemført, sidestiller mange af informanterne, det at være revisor med at være statsautoriseret revisor. Jeg ville gerne være statsautoriseret revisor, men det havde ikke så meget med titlen at gøre, men hvis man skulle være revisor, så skulle man have den titel (Citat af Jan, bilag 6). Flere af dem mener, at cma har været et step på vejen for at opnå deres mål om at blive statsautoriseret. hvis man siger, at man har gennemført en cma, så ved folk ikke hvad det er. Jeg vil gerne være statsautoriseret, for at have en rigtig revisoruddannelse (Citat af Mette, bilag 15). Dermed er holdningen hos mange af informanterne, at cma-studiet kun er en lille del af den samlede uddannelse til at blive revisor, og det er først når man har opnået autorisationen, at man er rigtig revisor, samtidig med at det at være statsautoriseret er omgæret med en vis respekt fra samfundets side. Derfor havde mange af dem et ønske og et mål om at blive statsautoriseret, inden de påbegyndte deres cma. Den statsautoriserede revisoruddannelse er en uddannelse der åbner mange døre ikke bare i revisionsbranchen, men også til mange andre ting (Citat af Tem, bilag

42 42 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 22). Det er således opfattelsen, at man kan komme i betragtning til mange andre jobs end dem i revisionsbranchen, hvis man opnår en beskikkelse som autoriseret revisor, f.eks. som økonomichef, økonomidirektør eller intern revisionschef i den private sektor. Men flere af interviewpersonerne mener også, at der ligger andre motiver bagved ønsket om at blive statsautoriseret. Jeg ville gerne være statsautoriseret, fordi jeg syntes, det var interessant, og så havde jeg en forestilling, om at det ville være profitabelt, man tjente godt (Citat af Mads, bilag 13). De studerende har altså en forestilling om, at hvis man bliver statsautoriseret revisor, vil man i fremtiden opnå en høj indkomst, hvilket stemmer godt overens med Lars Kiertzners undersøgelse fra 2001 (WP 01-6), hvor cma studerende havde en højere forventning til deres livsindkomst end andre cand.merc. ere. Status er således en væsentlig drivkraft bag motivet om at blive statsautoriseret. Jamen, det har jo også noget at gøre med den økonomiske status, man opnår ved at blive statsautoriseret, og så har det vel også noget med magt at gøre Folk ser jo op til en statsautoriseret revisor, så er man jo dygtig (Citat af Martin, bilag 14), det er således et statussymbol at være statsautoriseret revisor, både i samfundet generelt og internt i revisorbranchen. Der ligger således en institutionel magt (Christensen et al, 2001, s. 17) bag det at være statsautoriseret revisor. Der stilles således lighedstegn mellem det at være statsautoriseret revisor og det at være dygtig til sit arbejde, og man er først rigtig revisor, hvis man er statsautoriseret. Det at være statsautoriseret er jo kronen på værket, hvis man ikke blev autoriseret, var der ikke noget ved det (Citat af Christina, bilag 2). Der ligger således en indlejret forståelse hos de studerende, at man skal være statsautoriseret, for at komme frem i systemet og man bliver først anerkendt i revisorvirksomhederne når man har opnået titlen. Derfor vil de studerende gerne være statsautoriseret, da det naturligt også medfører, at man bliver leder. Jeg vil gerne være statsautoriseret, da jeg gerne vil have en lederrolle en dag, ikke at uddannelsen er en lederuddannelse, men den giver automatisk en lederrolle (Citat af Mette, bilag 15). Det er således til stadighed en opfattelse i revisorbranchen, at man skal være statsautoriseret revisor for at blive leder, dette viste 2009 undersøgelsen også (Turac et al, 2009, 46), hvor langt størstedelen af de, der var partnere i revisionsbranchen også havde opnået en statsautorisation. Dermed betyder dét at blive statsautoriseret revisor at man opnår en vis magt, både i forhold til samfundet, men også internt i branchen. Hvis man ikke opnår en autorisation, er chancen for at blive leder alt andet lige meget små.

43 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 43 En anden gruppe af informanterne fortæller, at det egentlig ikke var et mål fra starten af, at de skulle være statsautoriserede, men at det var en naturlig del af deres forløb i revisionsvirksomheden. Jeg begyndte jo med at læse HD, og så kom man ind i et flow. Jeg var jo allerede inde i revisionsbranchen og så var det jo ganske naturligt at læse videre og have det som overordnet mål, så man i sidste ende blev statsautoriseret (Citat af Peter, bilag 20), det vil sige, at det ikke bare er de studerende, der har en statsautorisation som mål. De firmaer, de arbejder, i har i høj grad også indflydelse herpå: Jeg arbejdede på et statsautoriseret revisorkontor, og der er de jo meget målrettet omkring, at man skal være statsautoriseret (Citat af Vibeke, bilag 23). De studerende bliver dermed også påvirket af de firmaer, de arbejder i. Dette er ikke bare relevant i forhold til at blive statsautoriseret, men også i forhold til, at når man først arbejder på et revisionskontor, så er det et naturligt forløb, at man tager en cma uddannelse og herefter forsøger at opnå en beskikkelse som statsautoriseret. Alt i alt kan man konkludere, at der er vidt forskellige motiver til at vælge cma-studiet. De studerende, der har en HA-baggrund vælger gerne ud fra, hvilke fag de har været gode til under HA-studiet, eller hvilken karriere de ønsker i fremtiden. Her ses cma en som en uddannelse, der er meget konkret og som de studerende ved, hvad fører til. De har alle en forventning om, at de skal være revisor. For studerende med en HD-baggrund ses cma-studiet som et naturligt step på vejen til at blive revisor og statsautoriseret eller registreret revisor, da det er den eneste adgangsgivende uddannelse herfor. Dermed ses cma-studiet, som en del af et samlet uddannelsesforløb til at blive revisor. Dette er både de HD-studerende, men også revisionsvirksomhederne der er af denne holdning. Derfor er motivet for valg af cma-studiet indlejret i de studerendes motiv for at ville være revisor. De studerendes motiv for at vælge at blive revisor er præget af samfundets accept af hvervet som revisor, det er således opfattet som et prestigestudie, man vil således opnå en økonomisk og en samfundsmæssig status hvis man vælger at blive revisor og dermed vælger cma-studiet. Herudover har opvækst og familiær baggrund også betydning for, at de studerende vælger cmastudiet, da flere af de studerende har stiftet bekendtskab med revisorfaget gennem deres familie og dermed gennem deres opvækst. Det at blive revisor virker dermed som et naturligt valg for denne gruppe af studerende, og derfor ser de også cma-studiet som et naturligt skridt på vejen til at opnå denne drøm.

44 44 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 8.2 Forventningerne til cand.merc.aud.-studiet Når dimittenderne skal beskrive deres forventninger til studiet er der stor forskel på, om de studerende inden de påbegyndte studiet havde stiftet bekendtskab med revisorfaget som erhverv på forhånd eller ej. Dermed er der igen forskel på forventningerne, alt efter hvilken uddannelsesmæssigbaggrund de studerende har, da HD-studerende alt andet lige har arbejdet i en årrække indenfor revision, inden de påbegynder studiet. De HD-studerende har således allerede inden de påbegynder cma-studiet praktisk erfaring fra virksomhederne og har typisk gennemgået en elevuddannelse internt i revisionsvirksomhederne inden. Derfor er studerende med en HD-baggrund mere specifikke omkring deres forventninger til studiet end studerende med HA-baggrund er. De studerende med en HD-baggrund har således en forventning om, at cma-studiet vil være mere relevant i forhold til deres praktiske arbejde, end selve HD-studiet er. Jeg havde en forventning om at cma-studiet ville være mere relevant for revisorfaget end HD-studiet var (Citat af Klaus, bilag 11). Studerende med en HD-baggrund ser således HD-studiet som et mere alment studie, som ikke har den store relevans i forhold til deres praktiske arbejde. De har således en forventning om at cma-studiet vil være mere anvendeligt i forhold til deres praktiske arbejde. Jeg havde en forventning om at cma-studiet skulle sætte det teoretiske på plads, jeg kendte jo det praktiske arbejde. Derfor havde jeg en forventning om, at det jeg lavede i praksis ville blive teoretisk underbygget (Citat af Morten, 17). Dermed er der fra de HD-studerende en forventning om at de får muligheden for at tilegne sig teoretiske værktøjer, som de kan benytte i praksis og dermed forstå, hvorfor det praktiske arbejde er struktureret, som det er. Jeg havde en forventning om at få udbygget min viden indenfor det, jeg arbejdede med i min hverdag (Citat af Katja, bilag 8). De HD-studerende har således meget praktiske forventninger til studiet. De forventer at studiet er mere praktisk anvendeligt end deres HD-studie var, hvorfor de har en forventning om, at den teori de vil tilegne sig via cma-studiet vil være mere relevant for deres fremtidige virke. De teoretiske forventninger til cma-studiet er for de HD-studerende meget koncentreret omkring hovedfagene revision, eksternregnskab, skat og erhvervsret. Alle disse fag, med undtagelse af revision, har de studerende allerede stiftet bekendtskab med på HD-studiet modsat HA-studerende, som udover revision heller ikke har stiftet bekendtskab med skatteretten. Jeg havde helt klart en forventning om, at jeg ville lære noget mere om revision, hvordan man burde gøre. Jeg havde jo været igennem skat, erhvervsret og regnskab på HD en, så jeg var mest spændt på revisionsdelen (Citat af Kim, bilag 9).

45 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 45 Til de fag, som de studerende allerede har stiftet bekendtskab med på deres tidligere studier, har de studerende en forventning om, at cma-studiet vil være på et højere teoretisk niveau jeg havde jo læst HD, og det er jo på nogen punkter et overfladisk studie, så jeg havde en forventning om at det faglige niveau var væsentlig højere på cma en, altså at det var mere teoretisk funderet, og der var mere fokus på de faglige ting (Citat af Peter, bilag 20). Til de kendte fag er der dermed en forventning om, at de vil være på et højere niveau end tidligere, så de studerende får udbygget deres teoretiske viden på de felter. Andre HD-studerende har helt andre forventninger til cma-studiet. Når man har læst en HD, er man bekendt med mange af fagene på forhånd, så jeg havde en forventning om, at cma-studiet skulle være en badeferie (Citat af Henrik, bilag 5), der er således flere af de studerende med en HD-baggrund, der har en forventning om, at det er nemt at komme igennem cma-studiet. Dels fordi de har haft mange af fagene før, og dermed har en forventning om, at det er en gentagelse af disse, og dels fordi de mener, at deres praktiske erfaring gør det lettere for dem at komme igennem, da de nemmere kan relatere fagene til deres praktiske arbejde. Men samtidig er en af grundene til denne forventning også, at studiet er struktureret som et fuldtidsstudie, hvorfor undervisningstimerne ligger i dagstimerne, og de studerende skal således have fri fra arbejde, for at deltage i undervisningen i modsætning til HD-studiet, hvor undervisningstimerne ligger i aftentimerne og weekenderne. Derfor mener flere af HD-dimittenderne, at det er lettere at komme igennem cma-studiet end HD-studiet. Jeg havde ikke andre forventninger til cma-studiet end, at nu skulle jeg bruge én dag om ugen på at gå i skole, og at jeg derfor kun skulle arbejde fire dage om ugen (citat af Martin, bilag 14). For de studerende med en HA-baggrund er det lidt sværere at udlede deres forventninger til cmastudiet, flere af dem mener, at de ikke havde nogen forventninger til studiet som sådan, udover at det skulle være et revisorstudie, og at det ville være på et højere niveau end HA-studiet. Jeg tror egentlig ikke jeg havde nogen forventninger til studiet, jeg havde måske en forventning om at de juridiske fag ville være spændende, men ellers havde jeg ikke nogen forventninger (Citat af Signe, bilag 21). Jeg havde en forventning om, at det var et revisorstudie, hvor man skulle beskæftige sig med fag, der lå indenfor revisors arbejdsområde (Citat af Christina, bilag 2). De forventninger, der er hos de studerende med en HA-baggrund, er præget af, at de ikke rigtig vidste, hvad de gik ind til, da de valgte studie. Flere af dem siger netop, at de ikke havde deciderede forventninger til studiet, men mere en forventning om, at hvis de ville være revisorer, så skulle man gennemføre en cma først. Jeg ville jo gerne være revisor, og så er det jo et must

46 46 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse do studie, så jeg havde ikke sat mig ind i studiet som sådan, udover jeg havde en forventning om, at der var et godt sammenspil imellem det vi lærte i firmaet og på studiet (Citat af Jan, bilag 6). Det betyder således meget for de studerende, der har et fuldtidsarbejde ved siden af studiet, at de kan relatere fagene til det, de skal arbejde med i praksis. Mange af de studerendes forventninger er dannet på baggrund af, hvad de har hørt fra andre og fra tidligere studerende. Jeg havde egentlig ikke andre forventninger end, at det ville være et svært studie, det havde jeg hørt fra andre det var (Citat af Tem, bilag 22). Således er der en forventning fra de studerendes side, om at cma-studiet vil være på et højere fagligt niveau end på HA-studiet, men i og med at deres forventninger er baseret på, hvad de har hørt fra andre og tidligere studerende, har de svært ved at præcisere deres forventninger til studiet. I afsnit 8.1 fandt jeg frem til, at de studerende med en HA-baggrund som oftest har valgt studiet ud fra, hvilke fag de var gode til på HA-studiet, derfor er deres primære forventninger, at det vil være nogle spændende fag, som de interesserer sig for, og at disse fag vil være på et højere niveau end på HA-studiet. Men da de ikke kender til revision på forhånd, og mange af dem ikke rigtig ved, hvilke arbejdsopgaver en revisor egentlig har, baserer mange af de studerende deres forventninger på hvordan det var at læse HA-studiet. De fleste interesserede sig således for de regnskabstekniske og de juridiske fag på HA-studiet og derfor søgte denne kombination på deres kandidatstudie. Samtidig havde de alle en forventning om at de skulle have en karriere indenfor revision, og derfor faldt valget på en cma, da dette på CBS er kendt som et revisorstudie. Herudover kan de relative få forventninger der er til cma-studiet fra de studerende med en HAbaggrund skyldes den markedsføring, revisorvirksomhederne og branchen som helhed kører overfor de studerende. Jeg havde en forventning om at cma en ville give mig en bred baggrund, men den var afledt af at revisorfirmaerne, da jeg var HA-studerende, markedsførte sig selv meget overfor de studerende, hvor de brugte mange ressourcer på at forklare, at revisionen var en måde, hvorpå man blev virksomhedens sparringspartner, så man i sidste ende kunne lave alt muligt for virksomhederne (Citat af Jan, bilag 6). Der har i de år før finanskrisen været rift om de studerende, således har de små årgange betydet, at virksomhederne skulle positionere sig relativt tidligt i de studerendes bevidsthed, så de sikrede sig, at de studerende valgte en uddannelse, der førte i retning af virksomhedernes behov. F.eks. har en større revisorvirksomhed være sponsor for HA-almens introforløb i 2007 på CBS, dermed fik denne virksomhed mulighed for at fortælle de studerende om revisorhvervet allerede i starten af deres bachelor forløb. Som en afledt effekt heraf har optaget på cma i 2010 på CBS

47 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 47 været rekord højt, 320 studerende søgte om optagelse 5 på cma-studiet i 2010, hvilket er en forøgelse med 37% i forhold til 2009 hvor 233 søgte om optagelse. Dermed ikke sagt at det er markedsføring alene der gør, at de studerende vælger at søge om optagelse på cma, men noget kunne tyde på, at tidlig markedsføring overfor de studerende har en vis effekt. Alt andet lige kan man sige at de studerendes forventningerne til studiet bygger på en forventning om at de vil opnå en teoretisk forståelse for det en revisor i sidste ende arbejder med. Således at de ved færdiggørelse af cma-studiet har opnået et tilstrækkeligt teoretiskfundament til at kunne påbegynde deres praktiske virke i en revisionsvirksomhed. Herudover har de studerende, der ved siden af deres studie har et fuldtidsarbejde, en forventning om at de kan relatere, det de bliver undervist i på studiet, til det de arbejder med i praksis. For de der ikke har stiftet bekendtskab med revisionsbranchen inden de påbegynder studiet, er forventningerne relativt få, da deres forventninger er baseret på tidligere studier, hvilke fag de fandt interessante der samt hvad de har hørt fra andre og tidligere studerende på cma-studier. Men de har en forventning om at studiet vil være spændende og de således får mulighed for at dykke yderligere ned i deres interessefelter. For en del af de studerende med en HD-baggrund er der en forventning om, at cma-studiet vil være lettere end HD-studiet. Fordi de nu skal have undervisning i dagtimerne og dermed får mere fri fra deres arbejde i virksomhederne end de gjorde på HD-studiet. Dette står i kontrast til de studerende med en HA-baggrund, som har en forventning om at cma-studiet er et svært og hårdt studie. Således findes der en bred vifte af forventninger til studiet fra de studerendes side, men de har alle en forventning om at deres fremtidige karriere skal ligge indenfor revisorbranchen. At få afdækket hvorvidt de studerende mener, de får indfriet deres forventninger til studiet, vil således kunne give svar på, om de studerende er tilfredse med cma-studiet på baggrund af selve studiet, eller om det er helt andre aspekter, der gør, at de studerende er tilfredse med cma-studiet. 8.3 Indfrielse af forventningerne til cand.merc.aud. studiet Jeg har i de foregående afsnit etableret en forståelse af, hvorfor de studerende vælger cma-studiet samt, hvilke forventninger de har til studiet, inden de påbegynder det. På baggrund af dette vil jeg 5 Jævnfør CBS statistik over kandidatoptag 2010:

48 48 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse i det følgende analysere, hvorvidt de studerende mener, de får indfriet deres forventninger til studiet. Der er flere parametre, der gør sig gældende, når informanterne bliver spurgt til, om de mener deres forventninger bliver indfriet til studiet. Flere af dem har haft svært ved at adskille, den undervisning de fik på selve cma-studiet og den både teoretiske og praktiske undervisning, de har fået i de respektive virksomheder, de var ansat i under deres studie. Dette er selvfølgelig ikke tilfældet for de fuldtidsstuderende, som i sagens natur ikke har haft et fuldtidsarbejde under deres studietid. Derfor vil jeg analysere om de forskellige grupper af studerende, mener de fik indfriet deres forventninger til cma-studiet, på baggrund af deres tidligere uddannelsesbaggrund og om de studerede cma på fuld- eller deltid. Jeg har valgt at inddele de studerende i tre hovedgrupper: fuldtidsstuderende, deltidsstuderende med en HA-baggrund og deltidsstuderende med en HDbaggrund. Det skal her nævnes, at hverken de fuldtidsstuderendes specifikke forventninger til cma-studiet eller deres begrundelser for at vælge cma studiet har været direkte fremhævet i de tidligere afsnit. Denne gruppe af informanters motiver for valg og forventninger til cma-studiet kan sidestilles med, dem der har en HA-baggrund, hvorfor de fuldtidsstuderendes motiver og forventninger ikke tidligere er beskrevet separat. Herudover har denne gruppe af informanter haft en opfattelse af, hvordan et studie normalt er struktureret, hvorfor de ikke, før de påbegyndte studiet, var vidende om, at et studie kunne struktureres anderledes, f.eks. som på cma-studiet. Dermed har de ikke været opmærksomme på, at dette kunne påvirke dem, samt den måde studiet er struktureret på Indfrielse af forventninger til cma-studiet fuldtidsstuderende Når man ser på de fuldtidsstuderendes tilfredshed med cma-studiet, er der en lille tendens til, at denne gruppe af studerende er mere tilfredse med cma-studiet end de deltidsstuderende. Således er 82% af de fuldtidsstuderende i meget høj grad eller i høj grad tilfredse med deres cma-uddannelse. For den samlede population er dette tal 77%, hvorfor der ses en lille forskel i de fuldtidsstuderendes tilfredshed i forhold til hele populationen.

49 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 49 Figur 2 Fuldtidsstuderendes tilfredshed og samlet tilfredshed med cma-studiet 70% 60% 61% 59% Fuldtidsstuderende 50% Samlet tilfredshed 40% 30% 20% 21% 19% 17% 21% 10% 0% 1% 2% 0% 0% I meget høj grad I høj grad I middel grad I lav grad I meget lav grad Kilde; Turac et al, 2009, side 97, samt egen tilvirkning Hvis de fuldtidsstuderendes tilfredshed med studiet skyldes selve studiet, burde denne gruppe i høj grad få opfyldt deres forventninger til studiet. Deres forventninger er meget lig, studerendes med en HA-baggrunds forventninger. De har et ønske om, at blive revisorer og vil gerne dygtiggøre sig indenfor de fag, de fandt interessante på HA-studiet. De har forventninger om, at fagene er på et højt niveau i forhold til deres HA-studie, og at de vil lære at mestre de fag, som ligger indenfor revisors virke. En af informanterne fortæller Jeg husker det som om jeg var rimelig tilfreds med undervisningen, den syntes jeg var rigtig god, det var super kompetente undervisere, og selve det faglige niveau fra undervisernes og undervisningens side var rigtig godt (Citat af Christina, bilag 2). De fuldtidsstuderende er som udgangspunkt tilfredse med selve underviserne og undervisningen i sin helhed. Flere af de fuldtidsstuderende svarer på spørgsmålet om, hvorvidt de fik deres forventninger til studiet indfriet, ved at sammenligne det med, da de så kom ud i en revisionsvirksomhed. Da jeg startede i PWC, så var der mange ting, hvor jeg tænkte, hvorfor fortatle de os ikke noget om det på cma, eller hvorfor blev der ikke gjort mere ud af revisionsmålene, når det var det, man hele tiden brugte, når man sad i revisionsafdelingerne. Men samtidig var det også svært, for der er jo bare stor forskel på teori og praksis. Men generelt så var jeg tilfreds med cma-studiet (Citat af Signe, bilag 21). Der er således en frustration fra de fuldtidsstuderendes side over, at de ikke mente de lærte nok på cma-studiet, til at de kunne gå ud og varetage et job i en revisionsvirksomhed. Men samtidig er

50 50 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse der en erkendelse af, at teori er én ting og praksis noget andet. Men flere af dem nævner, at de først lærte, hvad det at være revisor indebar, da de kom ud i praksis. Specielt revision havde de fuldtidsstuderende svært ved under uddannelsen, da de aldrig havde stiftet bekendtskab med faget før. Mange af dem troede de vidste, hvad det betød at være revisor, men fik en overraskelse på studiet, da de havde svært med at se fagene i deres rette sammenhæng og ikke kunne relatere teorien til deres hverdag. Jeg kunne overhovedet ikke relatere, det vi lærte i revision til noget som helst, jeg kendte i forvejen eller fra tidligere studie. Jeg er sikker på, at alle dem der går HD-vejen og arbejder fuldtid ved siden af studiet, har de her aha-oplevelser, når de sidder til undervisningen. For de har jo prøvet det, og der sad jeg, og var en lille smule lost (Citat af Mia, bilag16). De fuldtidsstuderende mener dermed, at da de gik på studiet, virkede revision som et meget teoretisk fag, som de havde svært ved at se sammenhængen med til praksis. Jeg har først forstået revisionsfaget efter studiet, hvor jeg kom ud og arbejdede med det, men jeg kunne ikke se pointen under studiet. For det blev lidt for meget en teoretisk fisk, selv om det ikke er særligt teoretisk. (Citat af Niels Kristian, bilag 18). De studerende har således en oplevelse af faget revision, som meget teoretisk, men kan efterfølgende se, at dette ikke var det i virkeligheden. De ser således først sammenhængen mellem teori og praksis efter endt studie. Derfor mener de, at det kunne have været givtigt, hvis undervisningen også havde sat revisionsteorien i perspektiv til praksis, så de studerende, er bedre funderet når de efterfølgende kommer ud i praksis. Da jeg startede med at arbejde i en revisorvirksomhed efter mit studie, undrede jeg mig meget over, hvorfor de på studiet ikke havde lært os noget, vi kunne bruge til noget Jeg synes faktisk jeg har lært det hele i praksis Det var først lang tid efter, at jeg kunne se sammenhængen mellem teori og praksis (Citat af Signe, bilag 21). Flere af de studerende har på den baggrund ikke været specielt tilfredse med selve cma-studiet, da de kom ud og arbejdede i en revisorvirksomhed. De mener således, at det havde været en fordel for dem, at have et fuldtidsarbejde ved siden af studiet, for derigennem at kunne relatere teori og praksis til hinanden især i revisionsfaget. Men generelt set mener de fuldtidsstuderende at de har fået indfriet deres forventninger til studiet, specielt indenfor de juridiske fag og ekstern rapportering, får de studerende indfriet deres forventninger. Ekstern rapportering var et af de områder, jeg syntes var forholdsvis godt, der var forventningen også, at niveauet var mere ens fra start for de, der er HD er og dem der kommer med en HA Erhvervsret er langt hen af vejen en gentagelse af skråstreg en forbedring

51 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 51 af det man har på HA en. Jeg tror niveauet er ganske højt, til det det skal være Skatteret, det syntes jeg nok, var det allerbedste fag på cma en. Meget kompetente undervisere, gode til at få alle med (Citat af Niels Kristian, bilag 18). Generelt mener de studerende, at skatteret er et af de fag, de har fået mest ud af på cma-studiet: Der stilles generelt ikke spørgsmålstegn ved undervisernes kompetence eller undervisningskvaliteten på studiet, men skatteret står alt andet lige mere klart i de studerendes bevidsthed, som et fag hvor de virkelig lærte noget. Dette skal selvfølgelig ses i sammenhæng med, at de studerende allerede har stiftet bekendtskab med både ekstern rapportering og erhvervsret på deres tidligere studie. Og da niveauet fra de forskellige HA-uddannelser og HD-uddannelsen ikke er ens, vil der altid være nogle, der mener, at der er mere eller mindre gentagelser fra tidligere studier i de fag. Men skatteret ses specielt af de studerende med en HA-baggrund, som et spændende fag der er forholdsvis lige til at gå til. Det er også et fag, hvor de studerende mener, de er godt funderet, når de skal ud og varetage et job som revisor, hvor de mener, de kan se de skattemæssige problemstillinger, der er hos de kunder, de varetager. Undervisningen i skatteret er overvejende baseret på dialogforelæsninger, holdundervisning med case-opgaver, samt mundtlige og skriftlige øvelsesopgaver. Det er det eneste fag på cma-studiet, der er struktureret på denne måde, hvor der er en kombination af storholdsforelæsninger og holdundervisning. Det ser tilsyneladende ud til, at denne kombination af undervisningsmetoder virker for de fuldtidsstuderende, hvorfor skatteret er et af de fag, der er kilden til tilfredsheden med cma-studiet. Én af de ting, de fuldtidsstuderende peger på, som har gjort, at de ikke fik deres forventninger indfriet til cma-studiet, er den måde studiemiljøet på cma er struktureret. Selve studiemiljøet og de andre studerendes interesse i studiet, var jeg rigtig skuffet over, mange af dem, der var på studiet, var jo netop nogen, der arbejdede for revisionsfirmaer, som bare lige skulle lave cma en med venstrehånd, og det gav et dårligt studiemiljø. Der var ret få fuldtidsstuderende, som var interesseret i at give det en skalle på cma en. Og der var så få, der havde forberedt sig til undervisningen og det gav et manglende modspil i undervisningen, for de lærerer der stod og egentlig var super kvalificerede (Citat af Christina, bilag 2). De fleste af de fuldtidsstuderende mener, at kombinationen af at man på studiet både har fuldtidsstuderende uden fuldtidsarbejde og deltidsstuderende med fuldtidsarbejde ved siden af

52 52 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse studiet, giver nogle problemer i forhold til undervisningen. Det gør, at de fuldtidsstuderende mener, at de deltidsstuderende bliver tilgodeset i undervisningen og i den måde studiet er bygget op på. Jeg kan huske et eller andet spørgsmål omkring engagementsopgørelser, hvor man kunne mærke, at det var helt møntet på de deltidsstuderende, som havde prøvet det i praksis, og de andre fuldtidsstuderende, vidste slet ikke hvad en engagementsopgørelse var (Citat af Signe, bilag 21). Dette kan være grunden til, at de fuldtidsstuderende i f.eks. revision ikke mener, de får indfriet deres forventninger til studiet, da undervisningen er struktureret således, at der kun er undervisning én gang om ugen i 6 timer, samtidig med at de føler at undervisningen er mere henvendt til de deltidsstuderende, som har den praktiske tilgang til faget på plads, og undervisningen dermed ikke er henvendt til fuldtidsstuderende. Samtidig nævner flere af de fuldtidsstuderende, at det gav en del uro på studiet, at der både var fuldtids- og deltidsstuderende på studiet. Nogle gange var nærmest 75% af de studerende bare væk, fordi de skulle på arbejde, og så gad de måske ikke det fag, for det var noget, de sagde, de kunne i forvejen. Men det gjorde også, at der altid var sådan lidt uro (Citat af Mia, bilag 16). Det giver en frustration hos de fuldtidsstuderende, at de øvrige studerende ikke bliver opfattet som deltagende i undervisningen. Man kan selvfølgelig argumentere imod dette, da de studerende har ansvar for egen læring, hvorfor deltagelse i undervisningstimerne ikke er påkrævet. Men det vil alt andet lige, sænke det generelle niveau i undervisningen, at de studerende ikke er deltagende heri. Det vil også sænke det generelle niveau hos dimittenderne, hvis de ikke deltager i undervisningen, da man alt andet lige, må formode at en cma ikke kan gennemføres uden en indgående deltagelse i undervisningen. Alt i alt får de fuldtidsstuderende generelt indfriet deres forventninger til studiet. Der er dog et par punkter, hvor de studerende ikke mener, de får deres forventninger indfriet, hvilket er i revisionsfaget og ved det generelle studiemiljø. Revisionsfaget, kan de studerende ikke relatere sig til og forstå sammenhængen med før de kommer ud og arbejder med det i praksis. Og studiemiljøet mener de fuldtidsstuderende er problematisk på baggrund af den sammensætning af studerende, der er på cma-studiet. Derfor vil jeg ikke mene, at kilden til tilfredsheden med studiet ligger i indfrielsen af forventningerne til studiet, hvorfor det for de fuldtidsstuderendes vedkommende, ikke er studiet i sin helhed, der gør, at de studerende er tilfredse med studiet. Årsagen til tilfredsheden vil forsøges fundet i de følgende afsnit.

53 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Indfrielse af forventninger til cma-studiet deltidsstuderende med HA-baggrund For de studerende, der har HA-baggrund og som ved begyndelsen af cma-studiet har et fuldtidsarbejde, er tilfredsheden med cma-studiet ligesom hos de fuldtidsstuderende forholdsvis høj i forhold til den samlede tilfredshed med studiet. 83% af de studerende i denne gruppe er enten i meget høj grad eller i høj grad tilfredse med studiet, hvorimod den samlede tilfredshed ligger på 78% for hele populationen (Turac et al, 2009, s. 97). Samtidig er en meget mindre andel af de deltidsstuderende med HA-baggrund i middel grad tilfredse med studiet i forhold til den samlede population. Figur 3 Deltidsstuderende med HA-baggrund og samlet tilfredshed med cma-studiet 70% 60% 63% 59% Deltidsstuderende med HA baggrund 50% Samlet tilfredshed 40% 30% 20% 20% 19% 15% 21% 10% 2% 0% Kilde: Turac et al, 2009, side 97 samt egen tilvirkning 2% 0% 0% I meget høj grad I høj grad I middel grad I lav grad I meget lav grad Hvis de deltidsstuderendes tilfredshed med cma-studiet skyldes undervisningen og det, de har lært på cma-studiet, burde de have fået indfriet deres forventninger til studiet. Man burde dermed kunne genfinde denne tilfredshed i spørgsmål vedrørende indfrielsen af forventningerne til studiet. Mange af de deltidsstuderende med en HA-baggrund fortæller, at de mener, de mere eller mindre fik deres forventninger indfriet på cma-studiet. Jeg var faktisk glad for forløbet, det dækkede jo de 4 hovedområder, som man arbejdede med til hverdag (Citat af Henny, bilag 4). Det, at man kan relatere det, man arbejder med eller ellers kender, er dermed vigtig for de studerende. Det at man havde et fuldtidsarbejde ved siden af studierne hjalp faktisk meget i de juridiske fag, og på noget af revisionen og regnskab (Citat af Mads, bilag 13). Det er således med til at fremme de studerendes forståelse for fagene, at de har et fuldtidsarbejde ved siden af, hvor de kan arbejde med teorien i praksis. Der er en del, der mener, at det, der gør det til en fordel at have et fuldtidsarbejde ved siden af cma-studiet, er den undervisning, der er internt i revisionsvirksomhederne, specielt i de store

54 54 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse firmaer. Det første år på cma en var der en masse kurser internt i firmaet, og dermed lærer man en masse teori den vej rundt, i særdeleshed omkring revisionsmålene, som jeg ikke husker, der blev undervist så meget i på cma-studiet, men du lærer det i hvert fald i firmaerne (Citat af Jan, bilag 6). Dermed får de studerende, der starter deres arbejde i et firma samtidig med, at de begynder på cma-studiet, undervisning både på studiet og i virksomheden. De bliver dermed undervist i udvalgt teori flere gange, hvorved sandsynligheden øges for, at de studerende har forstået det. Men det kan også gøre, at de studerende ikke prioriterer at komme til undervisningen på cma-studiet, da de netop også får undervisning i de samme emner i revisionsfirmaerne. Dette er selvfølgelig ikke gældende for alle de deltidsstuderende, da man må antage, at graden af undervisning i mindre revisionsvirksomheder alt andet lige må være mindre end hos de store revisionsvirksomheder. En af de deltidsstuderende, der arbejdede i et mindre firma under cmastudiet, siger: Revision var et fag, som jeg ikke kunne relatere mig direkte til i starten af min cma, der var ikke så meget at knytte det op på. Jeg kom jo direkte fra en HA, så det var meget nyt for mig, og jeg tror faktisk, at man lærer det bedst, når man arbejder med det i praksis (Citat af Tem, bilag 22). Der er altså i denne gruppe forskel på, om de studerende arbejder i et mindre firma eller i et større firma med eget internt uddannelsessystem. Som det nævnes tidligere i dette afsnit, er det igen generelt de juridiske fag, hvor de studerende i højere grad får indfriet deres forventninger. I kstern rapportering mener en del, at der er store overlap fra deres tidligere HA-studie. Men igen er revision et af de fag, hvor de studerende generelt ikke mener, de får deres forventninger indfriet. Som for de fuldtidsstuderende hænger dette sammen med, at nogle af dem har svært ved at relatere den lærte teori til deres praktiske arbejde. Dette er specielt gældende for studerende, der arbejder i mindre firmaer. Erhvervsret og skatteret var super interessant, men der var også undervisere, der forstod at hænge teorien op på historier, så man på den måde huskede dem Derimod var revision og regnskab mere en paragrafgennemgang, hvor man ikke havde så meget af knytte det op på (Citat af Tem, bilag 22) Undervisningsformen er her igen meget vigtig for den studerendes forståelse af faget og hvorvidt, de mener, de får et højt udbytte af undervisningen eller ej. Mine forventninger til studiet blev delvist indfriet. Jeg syntes niveauet var fornuftigt, men jeg syntes måske nogle fag, som ekstern regnskab og revision blev udlagt meget teoretisk, hvor det egentlig ikke var det... med hensyn til

55 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 55 undervisere var de juridiske vildt gode og i andre fag knapt så godt, det var lidt blandet (Citat af Mads, bilag 13). Igen ser vi, at de studerende ikke mener, at den teori, man lærer, er kompleks, især når de har arbejdet indenfor revisorfaget i nogle år. De studerende mener, at det giver en bedre forståelse af fagene, når de enten har et arbejde, de kan relatere teorien til, får undervisning i teorien i revisionsvirksomhederne, eller har en narrativ historie at knytte teorien op på således, at de husker den. Man kan derfor påstå, at de deltidsstuderende med en HA-baggrund i højere grad end de fuldtidsstuderende får deres forventninger til cma-studiet opfyldt. Da de har mulighed for at forstå teorien og relatere sig til den via deres praktiske arbejde. I og med det er det praktiske arbejde, der er katalysator for forståelsen af teorien på cma-studiet, mener jeg ikke, man kan sige at det direkte er studiet, der er kilden til tilfredsheden med studiet. Det er en kombination af cma-studiet og det praktiske arbejde som revisor, som gør, at de deltidsstuderende med en HA-baggrund i højere grad end de fuldtidsstuderende mener, de får opfyldt deres forventninger til studiet. De har alt andet lige nemmere ved at se sammenhængen mellem teori og praksis i forhold til de fuldtidsstuderende på samme studie Indfrielse af forventninger til cma-studiet deltidsstuderende med HD-baggrund For de deltidsstuderende med HD-baggrund er kendetegnene, at de typisk har arbejdet i en revisionsvirksomhed i mindst 4 år, inden de påbegynder cma-studiet, de er dermed også bekendt med at deltage i et studie på deltid samtidig med, at de har et fuldtidsarbejde ved siden af. For denne gruppe er tilfredsheden med cma-studiet lidt lavere end den samlede tilfredshed med studiet, hvilket er naturligt, når de to foregående gruppers tilfredshed var lidt højere end den samlede tilfredshed. 75% af de deltidsstuderende med HD-baggrund, er i høj grad eller i meget høj grad tilfredse med cma-studiet. Selvom denne tilfredshed er lavere end den samlede populations tilfredshed med studiet, er den ikke signifikant lavere, hvorfor jeg vil mene, at de studerende der har en HD-baggrund, stadig i høj grad er tilfredse med cma-studiet.

56 56 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Figur 4 Deltidsstuderende med HD-baggrunds tilfredshed og samlet tilfredshed med cma-studiet 70% 60% 50% 57% 59% Deltidsstuderende med HD baggrund Samlet tilfredshed 40% 30% 20% 18% 19% 23% 21% 10% 0% 1% 2% 0% 0% I meget høj grad I høj grad I middel grad I lav grad I meget lav grad Kilde: Turac et al, 2009, side 97 samt egen tilvirkning Da tilfredsheden med cma-studiet på grundlag af 2009 undersøgelsen er høj, burde de deltidsstuderende med en HD-baggrund få deres forventninger til cma-studiet indfriet, såfremt det er studiet, der er grundlaget for deres tilfredshed. De fleste af de studerende med en HD-baggrund fortæller, at de ikke helt fik indfriet deres forventninger til cma-studiet. Jeg husker, at jeg var lidt skuffet over studiet, dels på det faglige niveau og dels studiets struktur, altså hvordan de enkelte fag blev integreret og hang sammen men på den anden side var det jo et godt studie, fordi det tilgodeså de deltidsstuderende og var effektivt på den måde (Citat Peter, bilag 20). De studerende med HD-baggrund får ikke alle indfriet deres forventninger, de mener, at det faglige niveau er for lavt. Dette står i modsætningsforhold til de studerende med HA-baggrund. En forklaring på dette kan ligge i, at de studerende med HD-baggrund, alt andet lige har mere praktisk erfaring, end de studerende med HA-baggrund. Derfor ved de fleste af de HD-studerende, hvad en revisors job indebærer, og de har gerne arbejdet med det i en årrække. De vil derfor kunne nikke genkendende til flere af de teoretiske emner på cma-studiet end studerende med en HA-baggrund, som ikke har samme erfaring. Jeg blev lidt skuffet over niveauet på cma en, det var for nemt at komme igennem studiet Jeg tror, det var fordi, jeg samtidig arbejdede, og jeg havde gjort det nogle år. Man kunne genkende det meste, man blev undervist i, så udbyttet stod ikke mål med den ressource man lagde i det (Citat af Martin, bilag 14).

57 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 57 Holdningen omkring, at cma-studiet er forholdsvis let at komme igennem, er selvfølgelig ikke ens for alle, det er især de, som har arbejdet hos større revisionsvirksomheder, hvor der er et internt uddannelsesforløb, der har denne holdning. Andre som har arbejdet for mindre revisionsvirksomheder under deres studie, har en mere moderat holdning til niveauet. Det første år af cma en var der rigtig mange ting, jeg havde været igennem før på HD en og havde lært i praksis, så det var fint at få det genopfrisket, men jeg lærte ikke så meget nyt Men valgfagene og specialedelen blev jeg positivt overrasket over. Man fik en del ny viden, som man kunne tage med sig hjem og bruge på kontoret (Citat af Katja, bilag 8). De studerende, der arbejder i mindre firmaer, er således rimelig tilfredse med studiet, og de mener, at de især på valgfagene får indfriet deres forventninger til studiet. Dette viser vigtigheden af, at de studerende vælger valgfag, som både interesserer dem, men som også kan gavne dem fremadrettet. De valgfag jeg havde, valgte jeg, fordi timerne lå lige op af hinanden, så var det jo hurtig overstået, og jeg kunne komme hjem på kontoret Men i dag havde jeg nok valgt nogle andre fag (Citat Henrik, bilag 5). Der er således en tendens til, at deltidsstuderende vælger fag efter, hvad der passer bedst i forhold til deres praktiske arbejde. Dette kan alt andet lige medføre, at de studerendes forventninger til studiet ikke bliver indfriet, da det netop er ved valgfagene, de studerende får muligheden for at præge deres studie og vælge fag, de finder interessante. Derfor er der en del sandhed i postulatet omkring, at de deltidsstuderende bare skal have cma-studiet overstået. Dette kan medføre uengagerede studerende, som påvirker de andre studerende på studiet, som de fuldtidsstuderende beskrev det i afsnit Det kom således frem i afsnit 8.3.3, der omhandlede de studerendes forventninger til studiet, at flere af de deltidsstuderende med HD-baggrund har en forventning om, at cma-studiet vil være forholdsvis nemt at gennemføre, da studiet er struktureret anderledes end HD-studiet. Jeg syntes cma-studiet var for nemt, at komme igennem. Jeg havde jo netop hørt, at det var en hård uddannelse, men det var den faktisk ikke (Citat af Kirsa, bilag 10). Det er således en generel holdning hos de studerende med HD-baggrund, at uddannelsen er meget overkommelig at komme igennem. Dette er der selvfølgelig ikke noget galt i, for det skal ikke være umuligt for den dygtige studerende at gennemføre studiet. Men hvis det betyder at uddannelsens faglige niveau ikke er tilstrækkelig, er det et problem. Jeg ved ikke, hvor meget jeg fik ud af cma en sådan rent fagligt, der var jo meget, der var gentagelser. Så dukkede man kun lidt

58 58 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse op til undervisningen og gik op til eksamen, uden egentlig at gøre noget ved fagene (Citat af Kim, bilag 9). Det bevidner, at man ikke behøver, at deltage specielt meget i undervisningen for at gennemføre cma-studiet. Samtidig fortæller det, at denne gruppe af studerende ikke er specielt aktive på studiet, da de mener de kan vælge til og fra på uddannelsen uden, at det har nogen konsekvenser for de studerende, blot de består eksamenerne. Der var nogle fag, som man kom nemt om, man skulle bare levere lige det, der skulle til. Jeg prioriterede at komme til undervisningen, men jeg forberedte mig ikke så meget. Det har jeg klaret mig ganske udmærket på, der var i hvert fald ikke nogen eksamener, der skulle tages om (Citat af Henrik, bilag 5). De studerende fortæller dermed, at man ikke behøver at lægge så mange ressourcer i cma-studiet, som de gjorde på HD-studiet. Herudover viser det, at der for nogle af de HD-studerende, ikke er et incitament til at deltage aktivt i undervisningen. De skal således bare bestå fagene, så de kan komme videre til næste step i deres karriere og måske blive statsautoriseret eller registreret revisor. Denne holdning til uddannelsen må komme et sted fra. Hvis der var et incitament for de studerende, til at klare sig godt på studiet, ville denne gruppe af studerende alt andet lige, være mere deltagende på studiet. Jeg mener at kombinationen, af den teoretiske og praktiske tilgang er vigtig. Så har man nok måtte gå lidt på kompromis med det faglige niveau, hvor man overlader lidt for meget til de studerende og til revisorvirksomhederne. Det er jo firmaerne der sætter dagsordnen, mere end det er handelshøjskolen der gør det (Citat af Peter, bilag 20). Holdningen til uddannelsen skabes, dermed i revisionsvirksomhederne, men denne er dobbeltsidet. For udadtil vil revisionsvirksomhederne gerne have, de studerende kommer godt igennem uddannelsen, så de efterfølgende kan uddanne sig til statsautoriserede eller registrede revisorer, og derfor støtter de op omkring cma-uddannelsen. Indadtil vil de dog også gerne have en stabil arbejdskraft, der arbejder og er til stede på kontoret. I og med det er virksomhederne, der lønner de deltidsstuderende, er det også dem, der sætter dagsordnen, både for de studerende og for uddannelsen generelt. Som følge heraf prioriterer de studerende deres fuldtidsarbejde i højere grad, end de prioriterer deres uddannelse, da der er større konsekvenser for den enkelte, hvis den studerende klarer sig mindre godt på kontoret, end hvis de klarer sig mindre godt på uddannelsen. Jeg valgte at skifte arbejdsplads, fordi nu skulle jeg have det speciale skrevet færdig, og der skule drastiske midler i brug, for at det kunne lade sig gøre, jeg skulle starte et helt nyt sted, hvor jeg ikke var indviklet i alle mulige sager og kunder (Citat af Mia, bilag 16).

59 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 59 Peter Birkholm sagde ved det seneste møde i følgegruppen for revisorkommissionen, at flere dispensationsansøgninger fra de studerende bevidner om, at de studerende bliver presset af deres arbejdsgiver således, at deres begrundelser for at søge om dispensation på cma-studiet ofte kan være begrundet med arbejdspres og andre arbejdsrelaterede problemer. 6 Dette er et problem for studiet og ikke mindst for branchen generelt, da kandidaterne alt andet lige generelt vil være af en ringere kvalitet, end hvis de studerende i højere grad prioriterede deres studie frem for deres arbejdsgiver. Der skal således en holdningsændring til i branchen, førend dette modsætningsforhold kan løses. Det forudsætter dog, at der er en erkendelse af modsætningsforholdet i branchen. Morten Renge viceformand i FSR, sagde i forlængelse af Peter Birkholms udtalelse, at branchen og virksomhederne støtter op om cma-studiet, og at de enkelte kandidaters deltagelse og fokus på studiet. 7 Så overordnet set er der faktisk overensstemmelse mellem, hvad cma-studiet ønsker af de studerende, og hvad branchen ønsker af disse. At dimittenderne fra cma-uddannelsen på CBS fortæller noget andet, er en anden sag. Dog vil jeg ikke gå yderligere i dybden omkring dette modsætningsforhold. Jeg vil blot pointere at revisionsbranchen og cma-studiet er gensidigt afhængige af hinanden, og derfor har et fælles ansvar for, at der kommer nogle dygtige kandidater ud på den anden side af cma-studiet. Man må nok bare indse, at for at studiet har en berettigelse, så er man nødt til at tække de deltidsstuderende. Hvis man ikke gør det, så slår man uddannelsen ihjel, man får i hvert fald ikke de fire store firmaer til at deltage så aktivt, som de alligevel gør. (Citat af Niels Kristian, bilag 18). Den overordnede holdning fra de studerendes side om, hvorvidt de får deres forventninger indfriet, er delt mellem en stor gruppe, der mener, at de ikke fik deres forventninger indfriet, da de mener, der er for mange gentagelser fra HD-studiet samtidig med, at der er en holdning omkring, at hvis man har prøvet det i praksis, så kan man det også i teorien. Dog er der nogle, der ønsker, at cmastudiet skal være endnu mere teoretisk, end det er i dag, da de mener, det er for let at komme igennem studiet ved det nuværende faglige niveau. Især et fag som revision, ønsker de studerende, skal være på et højere teoretisk niveau Jeg syntes revisions faget var for lidt teoretisk, og så måske alligevel lidt vanskeligt at sætte i forhold til det, du lavede i dagligdagen (Citat af Klaus, 6 Jeg deltog selv i dette møde, og har derfor selv noteret denne bemærkning. 7 Jeg deltog selv i dette møde, og har derfor selv noteret denne bemærkning.

60 60 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse bilag 11). Jeg syntes at revisions faget var lidt svagt, det satte ikke teorien i en sammenhæng, hverken teoretisk eller praktisk (Citat af Peter, bilag 20) Der er dog fag, hvor de studerende mener, de får deres forventninger opfyldt. Jeg syntes at mine forventninger til skatteretten blev indfriet (Citat af Klaus, bilag 11) Et fag som erhvervsret fik jeg meget ud af, der blev stillet store krav (Citat af Kim, bilag 9). Så alt i alt er det igen de juridiske fag, der er kilden til tilfredsheden med studiet, men også det faktum, at de studerende har mulighed for at gennemføre studiet på deltid gør, at de får deres forventninger indfriet. Men netop det faktum, at de studerende har arbejdet i en årrække i revisionsbranchen gør, at de studerende mener, at et fag som revision ikke indfrier deres forventninger til studiet, da de netop har modtaget undervisning i dette internt i revisionsvirksomhederne. Mange af de studerende ønsker derfor, at revisionsundervisningen skal være på et højere teoretisk og fagligt niveau. Jeg vil på baggrund af forudgående afsnit mene, at kilden til tilfredsheden med studiet ikke primært ligger i selve cma-studiet. Godt nok er de juridiske fag i høj grad med til at indfri forventningerne til studiet, men dette kan ikke retfærdiggøre, den høje generelle tilfredshed med studiet, som man ser i 2009 undersøgelsen. Derfor vil jeg i det følgende undersøge andre aspekter, som kan være kilden til tilfredsheden med cma-studiet. 8.4 Den generelle tilfredshed med cand.merc.aud. studiet Som beskrevet i foregående afsnit, kan indfrielsen af forventningerne til cma-studiet ikke retfærdiggøre den høje tilfredshed med cma-studiet generelt. Derfor har jeg i min interviewundersøgelse, udover at jeg har spurgt til forventninger og indfrielse heraf, spurgt til dimittendernes tilfredshed med studiet. Stort set alle dimittenderne svarer, at de er meget tilfredse med deres valg af studie, samtidig er de meget tilfredse med studiet på baggrund af den stilling og den karriere de har i dag. Dette finder jeg meget interessant, da de studerende ikke i høj grad fik indfriet deres forventninger til cmastudiet på baggrund af selve studiet. Dermed må deres tilfredshed alt andet lige bunde i de studerendes motiver for valg af cma-studiet. Hvis deres mål og drømme i livet er blevet opfyldt på baggrund af at de har taget cma en, må tilfredsheden skyldes andre faktorer end de studiemæssige.

61 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 61 Hvis man kigger på, hvorfor dimittenderne svarer, at de har været tilfredse med uddannelsen, så er der flere svar der går igen. For dem der er statsautoriseret og registreret revisor eller forsøger at blive det, så er den generelle begrundelse: jeg er jo glad for cma-studiet, fordi den har gjort det muligt at blive statsautoriseret revisor (Citat af Peter, bilag 20). Tilfredsheden med studiet bunder dermed blandt andet i dimittendernes motiver for at vælge cma-studiet, således at den gør det muligt at blive statsautoriseret revisor. I og med der er mange, som ved påbegyndelsen af cmastudiet har et mål om at blive statsautoriseret revisor, må tilfredsheden blandt andet skyldes denne målopfyldelse. Det samme gør sig gældende for de registrerede revisorer. jamen jeg er tilfreds med studiet, for jeg har jo det job, jeg gerne vil have, jeg er jo også blev registreret revisor og medejer af firmaet, så på den måde har jeg opnået det jeg ville (Citat af Henrik, bilag 5). De dimittender, der opnår en statsautorisation eller bliver registreret revisorer, siger, de er tilfredse med studiet på baggrund af, at de har bestået den endelige revisoreksamen og dermed har cma-studiet været en nødvendighed. Af afsnit ses det, at flere har et ønske om at blive statsautoriseret fordi de gerne vil være ledere/partnere i en revisionsvirksomhed. Da hverken cma-uddannelsen eller uddannelsen til statsautoriseret eller registreret revisor er en lederuddannelse, kan man mene, at ønsket om at blive leder via den endelige revisor eksamen virker underligt. For man må alt andet lige antage, at man ikke nødvendigvis bliver en god leder, fordi man er faglig dygtig. Men 2009 undersøgelsen viser, hvis man arbejder i en revisionsvirksomhed og er statsautoriseret, så er der 81% chance for at man også bliver partner eller medejer, og dermed opnår en lederrolle. For de registrerede revisorer er denne andel 65%. Så hvis de studerende fra begyndelsen af cmastudiet har et ønske om at få en lederrolle i deres fremtidige karriere i en revisionsvirksomhed, så er cma-uddannelsen og beståelse af den efterfølgende revisoreksamen, vejen til at opnå dette mål. Men cma-uddannelsen kan ikke stå alene til at opnåelse af dette mål, hvorfor tilfredsheden med cma-studiet ikke alene kan skyldes at dimittenderne er blevet leder/partner i en revisionsvirksomhed. De som hverken har opnået, at blive statsautoriseret eller registreret revisor, og som samtidig arbejder udenfor revisionsbranchen i dag, tilkendegiver også, at de er tilfredse med at de har taget en cma-uddannelsen. Jeg er fint tilfreds med uddannelsen, den understøtter helt sikkert den stilling jeg har i dag, men jeg bruger nok i lige så høj grad min erhvervserfaring, men jeg har et

62 62 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse godt job og tjener forholdsvis godt så jeg er tilfreds, med mit valg af uddannelse Men jeg kunne lige så godt have taget en cand.merc. i finansiering (Citat af Mads, bilag 13). Det er dermed for de dimittender uden en officiel titel (som statsautoriseret eller registret revisor), det job de har i dag, der gør at de er tilfredse med deres uddannelse, men flere af dem uden for revisionsbranchen nævner, at de nok kunne have opnået samme stilling, hvis de havde taget en anden cand.merc. uddannelse. Som følge heraf, er det den opnåede stilling, der gør at dimittenderne er tilfredse med deres cma-uddannelse. Men det er mere faktummet, at de har taget en cand.merc., der gør, at de er tilfreds, end det er cma-studiet specifikt, der gør at de er tilfredse. Samtidig bunder tilfredsheden også i den erhvervserfaring de har opnået. Da deres erhvervserfaring for hovedparten af informanterne, har været indenfor revision, må kombinationen af den teoretiske viden fra studiet og den praktiske erfaring fra revisionsvirksomhederne alt andet lige være en af kilderne til tilfredsheden med deres uddannelse. jeg er meget tilfreds med uddannelsen, det er fordi mit nuværende job stiller krav til at jeg kan læse et regnskab og vurdere de enkelte regnskabsposter, men den evne ved jeg ikke om jeg har fået via mit arbejde eller via studiet Det er nok en kombination (Citat af Jesper, bilag 7). De der arbejder udenfor revisionsbranchen erkender også at uddannelsen og tidligere job som revisor, giver en god og en bred baggrund. Jeg er rigtig tilfreds, cma-uddannelsen og jobbet som revisor er en rigtig god baggrund at have. Man lærer nogle færdigheder på studiet, med at kunne analyserer, så på den måde har det helt bestemt været, en god uddannelse. Man kan overføre sin evne til at tilegne sig ny viden til andre jobs ud i erhvervslivet, så det er en god baggrund at have (Citat af Kirsa, bilag 10). Dimittenderne erkender dermed, at den kognitive metode på studiet, er en fordel for dem, ikke bare i revisionsbranchen men også i erhvervslivet generelt. De studerende på uddannelsen er højest sandsynligt ikke bevidste om, at de tilegner sig denne evne, det er først senere, at de erkender, at de har denne evne. En anden dimittend, der efter 13 år i en stilling hos Skat i det offentlige, har skiftet til internrevision i den finansielle sektor, siger: Jeg har aldrig fortrudt, at jeg tog cma-uddannelsen, men jeg var blevet lidt rusten i revision efter 13 år hos Skat... Men der er ingen tvivl om, at cma-studiet har givet mig evnen til at slå op i en lov og forstå lovteksten, samtidig med at jeg fået evnen til at følge lovteksterne og sætte paragrafferne i sammenhæng, den evne kan man ikke lære sig selv. I dag mener jeg i hvert fald at jeg har den evne og den har jeg i høj grad gjort brug af, da jeg skiftede over til internrevision (Citat af Henny, bilag 4).

63 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 63 Det bemærkelsesværdige er her, at de der arbejder i revisionsbranchen, som de er statsautoriserede, registrerede eller uden en officiel titel, bemærker ikke dette, som en evne de besidder. Som følge af at revisionsstandarterne og de forskellige lovetekster, løbende ændre sig over tid, vil dimittenderne, alt andet lige, have en evne til at tilegne og reagere på disse ændringer, der løbende sker. De der går op til den endelige revisoreksamen, må have haft gavn af den kognitive erkendelses metode på studiet, da den teori, de har tilegnet sig på studiet, ikke er status quo ind til de består den endelige revisoreksamen. Det er dermed først når og hvis dimittenderne forlader revisionsbranchen, at dimittenden erkender at de har denne evne, og derigennem er det først her, det bliver bevidst tilfredsheds-skabende for dimittenden. For de dimittender der arbejder i revisionsbranchen, men som ikke har opnået en officiel titel, er også tilfredse med cma-uddannelsen. Jeg er super glad for den uddannelse jeg har taget. Men jeg syntes egentlig den viden, jeg har i dag, ikke er skabt på cma-studiet Det er mere min opfattelse at den er skabt qua det praktiske arbejde jeg har haft Jeg tror mere, det er derfor, jeg har den stilling, jeg har i dag, men det skyldes jo selvfølgelig også at jeg har eksamensbeviset fra cma en Jeg er absolut glad for det jeg laver i dag (Citat af Martin, bilag 14). Igen, for denne gruppe af dimittender, er det primært, den stilling de bestrider i dag, der er afgørende for deres tilfredshed med studiet. Det at de har et interessant job, som de er glade for, betyder at de er tilfredse med deres cma-studie. Men de mener ikke det direkte er cma ens fortjeneste, at de har den stilling, men erkender dog, at den er adgangsgivende for stillingen. En anden dimittend siger: Jeg er 100% tilfreds med uddannelsen, jeg havde ikke kunne have den stilling jeg har i dag og heller ikke den stilling jeg har haft før og forhåbentlig heller ikke den stilling jeg får i fremtiden, hvis jeg ikke havde taget cma en. Jeg ville heller ikke have muligheden for at blive statsautoriseret revisor, hvis jeg ikke havde gennemført studiet. Mit valg er jeg 100% tilfreds med (Citat af Niels Kristian, bilag 18). Her er det tydeligt, det job dimittenderne bestrider, betyder meget for denne gruppe, men det betyder lige så meget, at dem, der endnu ikke er faldet for 8 års reglen 8 til at blive statsautoriseret revisor, har muligheden for at blive det. Faktisk bunder den tilfredshed, der er med cma-studiet, i det grundlæggende motiv for at søge ind på uddannelsen, nemlig et ønske om at blive revisor og få en god stilling i revisionsbranchen, og ultimativt at stile efter at blive statsautoriseret revisor. 8 Der må maksimum gå 8 år fra man har bestået cma en, til man har opnået beskikkelse til statsautoriseret revisor

64 64 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Man kan dermed konkludere, at tilfredsheden med cma-studiet bunder i de muligheder uddannelsen giver på længere sigt, ønsket om at opnå en høj stilling indenfor branchen, eller i det private erhvervsliv. De dimittender der ikke længere er i revisionsbranchen, kan nu se at uddannelsen har givet dem nogle færdigheder, så de er i stand til at holde deres viden opdateret og tilegne sig ny viden. Herudover er uddannelsen første step til at blive statsautoriseret revisor, hvor der herefter er en forventning om, at man vil opnå en leder rolle i revisionsbranchen, og en forventning om en solid fremtidig økonomisk indtjening. Men tilfredsheden bunder lige så meget i ønske fra dimittendernes side om at blive statsautoriseret revisor Er statsautoriserede revisorer mere tilfreds med cma-studiet end andre dimittender For de statsautoriserede skyldes deres tilfredshed med cma-studiet primært, at den er midlet til at opnå deres endelig mål, Jeg er godt tilfreds med cma-studiet, man kan jo ikke sidde som statsautoriseret revisor med mindre man har. Det er ligesom givet (Citat af Klaus, bilag 11). Men om de statsautoriseredes tilfredshed med studiet adskiller sig væsentlig fra de øvrige dimittenders tilfredshed, vil jeg se nærmere på i dette afsnit. Figur 5 tilfredsheden med cma-studiet på baggrund af opnået efterfølgende titel. 70% 60% 50% 40% 57% 51% 61% Statsautoriseret revisor Registreret revisor Ingen off. titel 30% 20% 22% 24% 16% 19% 23% 22% 10% 0% 2% 2% 1% 1% 0% 0% I meget høj grad I høj grad I middel grad I lav grad I meget lav grad Kilde: Turac et al, 2009, side 97 samt egen tilvirkning Hvis man ser på tilfredsheden fordelt efter opnået titel efter cma-studiet, er der ikke noget der tyder på, at statsautoriserede er mere tilfreds med studiet end de øvrige grupper. 79% af dimittenderne der har opnået en statsautorisation er i meget høj grad eller i høj grad tilfredse med cma-studiet, for de registrerede er denne andel 75% og for de der ikke har en officiel titel er andelen 77%. Der er således en lille tendens til at dimittenderne, der har opnået en statsautorisation, er mere tilfredse med cma- studiet, end de øvrige grupper. Men jeg vil dog ikke

65 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 65 påstå, at de er signifikant mere tilfredse. Det eneste der taler for at statsautoriserede skulle være mere tilfredse, er at 22% er i meget høj grad tilfredse med cma-studiet som helhed, hvor gennemsnittet for hele populationen er 19%, men det samme er tilfældet for de registrerede revisor, hvor der er 24% af disse, der i meget høj grad er tilfredse med uddannelsen. Så overordnet set vil jeg mene at der ikke er en tendens til at statsautoriserede er mere tilfreds med cma-studiet end de øvrige grupper. Således adskiller de statsautoriserede revisorer sig heller ikke væsentligt, fra de øvrige grupper, når man taler om forventninger til og indfrielse af forventningerne til studiet. Forventningen for denne gruppe er derfor heller ikke anderledes end for den samlede population af studerende, da langt hovedparten af ønskede at blive revisor og statsautoriseret revisor. Når man ser på indfrielsen af forventningerne til studiet for de statsautoriserede, er der en tendens til at gruppen ikke mener, de har fået deres forventninger opfyldt til studiet. Flere nævner at den har været for let at komme igennem, da der var for mange gentagelser i forhold til HD en og HA en. Og igen de der havde et fuldtidsarbejde ved siden af studiet, mener de i højere grad lærte det de skulle bruge via den interne uddannelse i virksomhederne end på cma-studiet. Derfor er det motiverne for at vælge studiet, der primært har gjort at de statsautoriserede er tilfredse med den cma-studiet. samtidig gør det faktum, at cma-studiet er det teoretiske grundlag for den statsautoriserede revisoreksamen, at denne gruppe er meget tilfredse med cma-studiet, da den er adgangsbilletten hertil. Grunden til at denne gruppe har et ønske om at blive statsautoriserede, bunder i, at de får muligheden for at blive partnere og dermed ledere i revisionsbranchen og herved får muligheden for en økonomisk gevinst. 8.5 Hvilke tiltag kan cma-studiet gøre for at øge tilfredsheden med studiet I afsnit Error! Reference source not found. blev det tydeligt, at dimittenderne har fået indfriet eres forventninger til studiet for de juridiske fags vedkommende, samtidig er der tilfredshed med studiets struktur og opbygning. Det nævnes dog af flere dimittender, at et fag som revision ikke har været med til at indfri forventningerne til cma-studiet. Da revision er et af de obligatoriske hovedfag på studiet, og det eneste fag der strækker sig over 2 semestre, mener jeg, at man bør tænke nøje over hvorledes dette fag skal være struktureret i fremtiden. Jeg er fuldt ud opmærksom på, at ændringer koster penge, men jeg mener, det er sundt engang imellem at overveje om, der er andre veje til målet.

66 66 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Herudover mener jeg ikke, man kan adressere et problem uden at komme med et løsningsforslag. Jeg finder det problematisk, at de deltidsstuderende mener, de bedre lærer revision i revisionsvirksomhederne, jeg er fuldt ud opmærksom på at revision bliver betragtet som et håndværksfag, hvorfor nogen kan være af den holdning, at man ikke kan opnå en teoretiskforståelse for faget på en højere læreanstalt uden forudgående praktiskkendskab. Dette mener jeg er bekymrende, da cirka halvdelen af alle optagene på cma-studiet på CBS har en HA-baggrund og således ikke har et forudgående kendskab til faget og branchen. Samtidig er cmastudiet anlagt som et fuldtidsstudie, hvorfor udtalelserne fra de fuldtidsstuderendes side, omkring at de først opnåede overblik og forståelse for faget revision, da de kom ud og prøvede det i praksis, er foruroligende. Endvidere påpeger 2009 undersøgelsen også hvor en ¼ af respondenterne svarede, at der var faglige kompetencer, de har savnet fra faget. (Turac et al, 2009, s. 82) For at bidrage med et løsningsforslag, har jeg bedt de dimittender, der har haft en anke mod studiet, om at belyse hvilke tiltag, der kunne gøres, således at forventningerne til studiet i højere grad var blevet indfriet. I 2009 undersøgelsen blev der påpeget, at dimittenderne savnede en mere praktisk tilgang til faget. (Turac et al, 2009, s. 82). Dette gå igen i denne interviewundersøgelse. Jeg mener, at faget skal bygges op omkring nogle cases eller endnu bedre en case virksomhed, som man stifter bekendtskab og følger gennem hele forløbet. For det er svært at gennemgå revision og lære det, hvis man ikke har en virksomhed at binde det op på. Det der er grundlæggende for revision, at have kendskab til en virksomhed, og det er man nød til at bygge op på studiet. Således har de studerende en case virksomhed, som de lærer godt at kende, så man lære at se de risici, der er i den virksomhed. Man kan bruge den samme casevirksomhed igennem et helt undervisningsforløb under revision og kombinere den med regnskabsfaget (Citat af Tem, bilag 22). Denne holdning, omkring at studiet skal bygges op omkring en casevirksomhed, er udpræget blandt dimittenderne. De mener det vil skabe en øget fagligforståelse for faget, samt højne det teoretiske niveau hos dimittenderne fra cma-studiet. Jeg er bevidst om, at uddannelsen er en forskningsbaseret teoretisk uddannelse, men de studerende, i sær de der kommer med en HAbaggrund, har ingen forudgående forudsætninger indenfor revision, hvorfor dette må tages i betragtning i undervisningen.

67 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 67 Men problematikken ligger også i, at de optagenes forudsætninger er forskellige, da de studerende med en HD-baggrund har praktisk erfaring med faget, hvilket de med en HA-baggrund ikke har. Men en dimittend med en HD-baggrund siger Jeg var noget skuffet over revisionsfaget, jeg syntes der var for lidt teoretisk og alligevel vanskeligt at sætte sammen med det praktiske arbejde jeg lavede i dagligdagen (Citat af Klaus, bilag 11). Det vil sige, at de studerende med en HDbaggrund også har svært ved at relatere faget til deres dagligdag, hvorfor en casevirksomhed er et oplagt middel til at øge de studerendes tilfredshed med studiet. Jeg mener ikke, kravene til de studerende skal være mindre på studiet, tvæt imod. Men det må godt være muligt for den fuldtidsstuderende og den deltidsstuderende at kunne relatere faget til deres hverdag. 8.6 Hvilke tiltag kan revisionsbranchen gøre for at øge tilfredsheden med studiet FSR skriver i deres Hvidbog Samspillet mellem undervisningen på cma og praksisarbedjet ude i revisor firmaerne skal styrkes yderligere med flere cases i undervisningen (FSR, 2010, s. 9) Således er revisionsbranchen af samme holdning, som informanterne i denne undersøgelse. Revisionsvirksomhederne har store uddannelsesprogrammer for deres medarbejdere, hvorfor det burde være muligt at trække på disse virksomheders erfaringer. Alt andet lige må revisorvirksomhederne gøre noget rigtigt, da de studerende, der siger at de ikke deltager i undervisningen på cma-studiet, eller ikke læser til timerne, kan bestå revisionsfaget. Herudover mener jeg også at revisionsbranchen har et ansvar for at de studerende får et positivt studieforløb. De skal således prioritere de studerendes studie, og tilskynde at de deltager aktivt i undervisningen på studiet, således at der fremkommer en aktiv og dialogbaseret undervisning, der kan gavne fagligheden for alle dimittenderne. 8.7 Delkonklusion I ovenstående kapitel har jeg undersøgt dimittendernes motiver for valg af studie, deres forventninger til studiet, indfrielsen af deres forventninger, samt hvilke andre faktorer end uddannelsen, der har indvirket på deres tilfredshed med cma-studiet. Motiverne for valg af studie er for dem med HA-baggrund præget af et ønske om, at dygtiggøre sig indenfor fag, de på tidligere uddannelser fandt interessante og var dygtige til. Disse fag er gerne juridiske og regnskabsmæssige fag. Endvidere har valget været betonet af, at cma-studiet opfattes af dimittenderne som et konkret studie, og dimittenderne havde en god fornemmelse af, hvilke karrieremuligheder, der var efterfølgende.

68 68 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse For dimittenderne med HD-baggrund har motiverne været præget af, at cma-studiet er en naturlig overbygning på deres HD-studie og deres praktiske virke. Motiverne er derigennem også præget af revisorvirksomhedernes forventninger til deres ansatte. Samtidig peger dimittenderne på, at det er den eneste vej til at blive revisor og statsautoriseret revisor, hvorfor motivet for at vælge cmastudiet, også er præget af et ønske om at blive revisor. Dimittendernes grundlæggende drøm om at blive revisor er for nogens vedkommende forankret i familiemæssige forhold eller drømme tilbage fra folkeskolen. Andre mener, at respekten om hvervet fra samfundet har været udslagsgivende for ønsket om at blive revisor. Ydermere bunder, motivet for valg af cma en i et ønske om at blive statsautoriseret revisor. Det er opfattelsen at titlen åbner mange døre i det private erhvervsliv samtidig med, at man vil opnå en økonomisk fordel rent indtjeningsmæssigt. Samtidig mener dimittenderne, at titlen giver status både i samfundet og i revisorvirksomhederne. Det ses som en måde at opnå lederstatus i branchen, selv om dimittenderne er bevidste om, at det ikke er en lederuddannelse. I analysen af forventningerne til cma-studiet fra dimittendernes side, viste der sig at være forskel på, hvilken uddannelsesmæssig baggrund dimittenderne har haft. Dimittender med HD-baggrund har en forventning om, at studiet ville være meget relevant i forhold til deres praktiske arbejde. Forventningerne til faget koncentrerer sig i væsentlig grad omkring hovedfagene på studiet, og flere i denne gruppe havde en forventning om, at faget ville være et let overkommeligt studie, da undervisningen i modsætning til HD-studiet ligger i dagtimerne. Samtidig er der dog en forventning om, at studiet vil være på et højere teoretisk niveau. For dimittender med HA-baggrund er forventningen, at studiet vil være et revisorstudie, og at niveauet ville være noget højere end på HA en. De fag, som disse dimittender havde en forventning til er de juridiske og de regnskabstekniske fag samtidig med, at de har en forventning om, at de i fremtiden skal være revisorer. I analysen af dimittendernes indfrielse af forventningerne til studiet, er den gruppe af studerende, der i højest grad får indfriet forventningerne til studiet, de deltidsstuderende med HA-baggrund, hvilket bunder i, at de har lettere ved at relatere den teori, der bliver undervist i, til deres praktiske fuldtidsarbejde. Dog skal det fremhæves, at det ikke er studiet i sig selv, der er kilden til tilfredsheden, men kombinationen af studiet og fuldtidsarbejde således, at de studerende kan relatere den teori, de bliver undervist i til det de arbejder med i praksis.

69 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 69 For de fuldtidsstuderendes vedkommende, får de studerende også generelt set indfriet deres forventninger til studiet. Især de juridiske fag og ekstern rapportering er kilden til indfrielse af forventningerne. Faget revision, har de studerende svært ved at relatere sig til, da de ikke har noget forhåndskendskab til faget, og ikke har arbejdet med det i praksis. Derfor siger mange, at de først lærte revision, da de fik et arbejde i et revisionsfirma. En anden grund til, at de studerende ikke fik indfriet deres forventninger til studiet, er, at studiemiljøet opfattes som meget problematisk for de fuldtidsstuderende, da de mener, de mangler modspil fra de øvrige studerende, som de beskriver som ikke deltagende og uforberedte til undervisningstimerne. Den gruppe af studerende, der i lavest grad får deres forventninger til studiet opfyldt, er de deltidsstuderende med HD-baggrund. Deres praktiske baggrund gør, at de ofte kan genkende, det de bliver undervist i fra deres praktiske arbejde og fra HD-studiet, hvorfor nogle af de studerende bliver uengagerede i deres studie. Men de beskriver ligesom de to øvrige grupper, at de juridiske fag i vid udstrækning indfrier deres forventninger til studiet. Da analysen ikke viser, at kilden til tilfredsheden med cma-studiet er forankret i studiet, har jeg undersøgt, hvilke andre faktorer, der bidrager til dimittendernes tilfredshed med studiet. Flere af dimittenderne peger på, at det job, de bestrider i dag, er kilden til tilfredsheden. Samtidig ser de, der har opnået en statsautorisation eller en registrering som revisor, cma-studiet som en nødvendighed for at opnå dette. De er derfor tilfredse med studiet på baggrund af, at det har gjort det muligt at bestå den endelig eksamen. Men undersøgelsen peger ikke på, at tilfredsheden hos denne gruppe af dimittenderne er væsentlig højere end de øvrige. De, der arbejder udenfor revisionsbranchen, er tilfredse med uddannelsen på grund af det job de bestrider plus dem brede erfaring, jobbet som revisor har givet dem. Denne gruppe af dimittender erkender, at den kognitive metode, som de har tilegnet sig under studiet har bidraget til deres tilfredshed med studiet. Denne evne til at tilegne sig ny viden, er først noget dimittenderne er blevet opmærksom på, efter de har forladt revisionsbranchen, hvorfor de, der stadig er ansat i branchen, ikke er vidende om, at de besidder denne evne. Man kan dermed konkludere, at tilfredsheden med cma-studiet bunder i de muligheder uddannelsen giver på længere sigt og ønsket om at opnå en høj stilling indenfor branchen eller i det private erhvervsliv. Afslutningsvis har jeg spurgt dimittenderne, hvilke tiltag der skal til, førend tilfredsheden med selve studiet kan øges. Dimittenderne uanset baggrund peger på, at revisionsfaget kunne styrkes

70 70 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse ved, at man i højere grad inddrager cases i undervisningen. Endvidere er dimittenderne ikke alene om denne holdning, da FSR i deres Hvidbog også peger på dette, som en styrkelse af undervisningen. 9 Skal revisor være specialist På nuværende tidspunkt er uddannelsen til statsautoriseret og registreret revisor en generalist eksamen, hvor kandidaternes duelighed for at varetage hvervet som beskikket revisor testes. Som det fremgår af indledningen til denne afhandling har Revisorkommissionen åbnet op for, at de vil se på, om det giver mening, at revisorer med en beskikkelse, i højere grad specialiserer sig inden de går op til den endelige revisoreksamen og dermed indfører beskikkelser med veldefinerede tilhørende specialer. Revisorkommissionen har i deres følgegruppe 9 foretaget en interessentanalyse af, hvilke fag en revisor skal mestre for derigennem, at fastslå, om det er ønskeligt, at revisoruddannelse skal være én bred uddannelse eller en uddannelse med forskellige specialer. De fag, som interessenterne har vægtet, som vigtigst for revisor skal beherske, er: Generelle regnskabsteori og principper Juridiske krav og standarter for udarbejdelse af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber Internationale regnskabsstandarter Risikostyring og intern kontrol Revision og faglige kvalifikationer Juridiske krav og faglige standarter for lovpligtig revision og revisorer Internationale revisionsstandarter Faglig etik og uafhængighed Det er interessenternes holdning, at revisor skal kunne beherske ovenstående emner i høj grad. Interessenterne blev også spurgt til deres holdning til revisors kompetencer, herunder om de generelt savner kompetencer hos revisor. Den overordnede holdning hos interessenterne er, at revisor generelt ikke mangler kompetencer. Særligt inden for regnskab, selskabsret og lignende 9 Bestående af FSR, Dansk revisorforening (det tidligere FRR), REVIFORA, CBS, Aarhus universitet, Aalborg universitet, Syddansk universitet, DI, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Finansrådet, FødevareErhverv, Finanstilsyntet.

71 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 71 dækker den nuværende uddannelse, som generalist uddannelse, godt af. (Revisorkommissionen, 2011, s. 37-8) Sidst blev interessenterne adspurgt, om de finder det hensigtsmæssigt at lade en del af revisor uddannelsen være en specialisering. Interessenterne støtter op om en specialisering af revisors kompetencer, da ikke alle revisorer dækker alle områder. Revisor skal dog forsat besidde en stærk generel basisviden. Organisationerne og foreningerne finder det mest hensigtsmæssigt at lade en specialisering forgå efter den endelige eksamen, dvs. i virksomhederne eller ved efteruddannelse, og skal ikke ske på bekostning af den nuværende teoretiske eller praktiske uddannelse. Interessenterne mener, at de nuværende valgfag på den teoretiske uddannelse fint dækker det nuværende behov for specialisering. (Revisorkommissionen, 2011, s. 39) Dermed må man konstatere, at der umiddelbart ikke i Revisorkommissionens hidtidige arbejde er fundet belæg for, at revisor yderligere skal specialisere sig hverken på den teoretiske eller på den praktiske del af uddannelsen. Hvorledes dimittenderne oplever, hvorvidt der er behov for specialiserede kompetencer hos revisor, vil jeg se nærmere på i det efterfølgende afsnit. 9.1 Dimittendernes holdning til om der bliver efterspurgt specialiserede revisorer I interview undersøgelsen har jeg spurgt til dimittendernes holdning til, om de oplever, at erhvervslivet i dag i højere grad end tidligere efterspørger specialiserede kompetencer fra deres revisor og rådgiver generelt. Dimittenderne er i udpræget grad enig i, at der er en del af erhvervslivet, som efterspørger specialister, dette er især store virksomheder, der alt andet lige er mere komplekse end mindre og mellemstore virksomheder. Jeg vil sige, at det er rigtigt, at der i højere grad bliver efterspurgt specialister, det er jo et krav mange steder. (Citat af Kim, bilag 9), Dermed anerkender dimittenderne, at der i højere grad bliver efterspurgt specialister. Jeg kan nikke genkendende til, at der bliver efterspurgt flere specialister, for verdenen er blevet mere kompleks og regelsættet er blevet mere komplekst (Citat af Martin, bilag 14). De mener, at globaliseringen som har medført, at verdenen er mere kompleks, har gjort at specialister efterspørges. Men det er generelt de større virksomheder, der efterspørger specialister. Jeg vil sige ja og nej, hvis du er revisor og beskæftiger dig med kunder i det øvre segment, så er der ingen tvivl om, at der bliver efterspurgt specialistkompetencer indenfor nogle ting, som de

72 72 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse gerne vil have sparring med. Mens, er du nede på små og mellemstore virksomheds segmentet, så tror jeg hellere de gerne vil have en full service provider, en revisor der går hele vejen med rundt, altså går med til møder i banken mv. (Citat af Per, bilag 19). Dimittenderne er derfor af den holdning, at des større virksomheden er, des større behov har de for specialist kompetencer fra deres revisor. En registreret revisor siger: Nej jeg oplever ikke, at der bliver efterspurgt specialister fra virksomhederne. Jeg oplever når mine kunder ringer til mig, at de forventer, at jeg kan svare på 90% af deres spørgsmål (Citat af Vibeke, bilag 23). Det er derfor blandt dimittenderne enighed om, at der bliver efterspurgt specialister fra de større virksomheder, men de mindre virksomheder efterspørger stadig en all round revisor. Da der alt andet lige er flere små og mellemstore virksomheder i Danmark end store virksomheder, må behovet for specialiserede revisorer være forholdsvis lille. Tabel 3 Fordeling af danske virksomheder ud fra antal ansatte Antal ansatte: Antal virksomheder: Kilde: Experian A/S Web-Direct Ukendt I alt Ovenstående tabel viser, at de fleste virksomheder i Danmark har mellem 0 49 ansatte, og man kan derfor sige, at de fleste virksomheder i Danmark, er små eller mellemstore. Dog skal det her fremhæves, at dette ikke er et forsøg på at inddele virksomhederne i regnskabsklasser, da dette ville kræve en anden inddeling af antal medarbejdere, nettoomsætningen samt balancesum for alle virksomheder i Danmark, hvilket jeg ikke finder relevant for denne opgave. Dermed er dimittendernes holdning til, om der bliver efterspurgt specialiserede revisorer i Danmark, at det kommer an på størrelsen af virksomheden, det er de store og de børsnoterede virksomheder, der har behov for specialister, men ikke de små og mellemstore. Dimittenderne anerkender dog, at der kan komme specielle spørgsmål fra de mindre kunder, hvor specialister så må kontaktes. 9.2 Dimittendernes grad af specialisering I sidste afsnit kom det frem, at dimittenderne fra cma-studiet ikke mener, at der i udpræget grad er behov for specialiserede revisorer i Danmark. Derfor er det interessant, at se på om dimittenderne har specialiseret sig.

73 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 73 Andelen af de dimittender, der mener, de har specialiseret sig, er ca. 50%. Det er dog de færreste, der mener, de har specialiseret sig indenfor et snævert speciale. For dem, der arbejder i revisionsbranchen definerer de flestes deres speciale ud fra de kunder de har. Jeg har siddet med rigtig mange projektregnskaber, så man kan godt sige jeg er specialiseret indenfor det felt. Det er fordi vi her på landet, får mange EU-midler, så hvis man vil være revisor her, må man også kunne det (Citat af Katja, bilag 8). Specialet er derigennem bestemt ud fra, hvilke kundeporteføjler de enkelte arbejder med, samt om den afdeling eller revisionsvirksomhed dimittenderne arbejder i beskæftiger sig med små, mellemstore, store eller børsnoterede virksomheder. Der er også naturligvis dimittender, der har specialer indenfor mere snævre specialer såsom IT-revision og værdiansættelse af ejendomme. De der har specialiseret sig indenfor specielle kundegrupper, har ikke foretaget et bevidst valg af dette, hvorfor det i høj grad har været præget af en tilfældighed. Da jeg startede i revisionsbranchen, startede jeg med at arbejde for en partner, der havde flest automobilforhandlere i porteføljen, men stadigvæk også en masse andet, og så fik man naturligvis et kendskab til den overvægt der, men så blev det så noget andet senere hen i karrieren. Det er sådan ikke et bevidst valg, det er mere sådan nogle tilfældigheder (Citat af Klaus, bilag 11). Man kan ikke umiddelbart tidsbestemme, hvornår dimittenderne mener, de specialiserede sig, og da det for de flestes vedkommende er noget, der er sket tilfældigt, er det primært præget af, hvilken revisionsvirksomhed de arbejder for, hvilken afdeling de sidder i, hvilken partner de arbejder for, eller hvilke kunder de tidligere har beskæftiget sig med. For de der har valgt et mere snævert speciale, er dette valg, en mere bevidst handling, end det er for dimittenderne, der arbejder med bredere specialer. Jeg besvarede et internt opslag omkring at blive IT-revisor. Jeg fik så lov til at fortsætte med nogle af mine tidligere kunder, fordi jeg gerne ville være statsautoriseret revisor, hvilket faktisk var en styrke, da jeg mener, at man som ITrevisor skal være skarp indenfor den kontrolbaserede revision, for at kunne understøtte den finansielle revision i tilstrækkelig grad (Citat af Hans Henrik, bilag 3). Det er således en stor fordel for dimittenderne, at de samtidig med, at de specialiserer sig, fastholder noget af deres generalistviden, som kan være med til at understøtte deres speciale. De der besidder denne form for specialistviden, har i en længere periode haft interessen for dette felt. De fleste af disse dimittender har allerede inden, de har opnået deres autorisation, fundet dette speciale interessant. Det skal dog fremhæves, at de før og under cma-studiet ikke var vidende om,

74 74 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse at de ville specialisere sig inden for dette felt. Men for de flestes vedkommende blev interessen for specialet vakt på eller under cma-studiet. For de, der har forladt revisionsbranchen, er specialet mere defineret ud fra det job, de bestrider, og specialet er generelt meget bredt såsom regnskab, intern revision, finansiering eller skat. I dag sidder jeg primært med skat, moms og lønsum, det er beslægtet med det, jeg arbejdede med i 13 år hos Skat, så jeg vil sige, at jeg er specialiseret (Citat af Henny, bilag 4). Specialiseringen er dermed i høj grad præget af, hvilket job de enkelte bestrider samt deres tidligere erhvervserfaring. Deres valg er derfor i højere grad et bevidst valg og dermed valgt ud fra interesser. For denne gruppe er det lidt problematisk at pege på, hvornår de specialiserede sig. Men for de flestes vedkommende har det været en naturlig følge af, at de skiftede fra revisionsbranchen til det private erhverv. For alle disse dimittender kan man dog sige at, specialiseringen er fortaget efter de afsluttede deres cma-studie, da de alle har en baggrund i revisionsbranchen. For den gruppe af dimittender, som mener, de er generalister, er det et bevidst valg. Jeg er revisor med stort r indenfor assurance og uafhængighed. Jeg vil sige, at styrken i den danske revisormodel, er, at man har nogle revisorer, der er offentlighedens tillidsrepræsentant, og hvor revisor er bredt funderet, det er det, jeg mener, der kræves af en revisor (Citat af Peter, bilag 20). Der er således en gruppe af dimittenderne, der mener, det er vigtig at bevare generalistrevisoren. Denne gruppe er præget af statsautoriserede og registrerede revisorer samt dimittender, der stiler mod at opnå autorisation. Den gode revisor behøver at have den brede generelle forståelse. Ellers er jeg bange for, at man får nogle specialister, der kommer med de forkerte svar, fordi de overser nogle andre pointer, der nødvendigvis må medtages (Citat af Jan, bilag 6). De der mener, de er generalister, påpeger dermed, at det er nødvendigt, at have den brede forståelse og faglighed for at kunne varetage jobbet som revisor på en hensigtsmæssig måde, da der ellers er fare for, at der sker fejl. For de, der betegner sig selv som generalister, er en af grundene, at de endnu ikke, har opnået en statsautorisation, de er dermed ikke afvisende overfor, at de senere hen vil søge at specialisere sig: Jeg er traditionel generalist revisor, og det er egentlig et bevidst valg, for så er sandsynligheden større for at bestå den statsautoriserede eksamen, for der skal man kunne en stor del af meget. Men jeg vil ikke udelukke, at når og hvis jeg består eksamen, at jeg vælger at specialisere mig, indenfor et fag jeg interesserer mig for (Citat af Martin, bilag 14). Det er således den generelle

75 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 75 holdning, blandt de, der søger at opnå en statsautorisation, at man først efter denne eksamen specialiserer sig, da de mener, at eksamen er for omfangsrig, til at en specialisering er tilrådelig. Alt i alt vil jeg mene, at det ikke er størstedelen af dimittenderne, der har specialiseret sig indenfor veldefinerede specialer. 9.3 Specialisering på cand.merc.aud. studiet I afsnit 9.1 kom det frem at dimittenderne ikke mener, der i udpræget grad er behov for specialiserede revisorer i Danmark, dog er der enighed om, at de store virksomheder har behov for revisorer der besidder specialviden, derfor mener jeg, det er interessant at undersøge, hvorledes holdningen er blandt dimittenderne til, om de studerende skal specialisere sig på cma-studiet. En af dimittenderne siger: Jeg tror det vil være farligt at specialisere sig mere, end man allerede gør på cma-studiet. Det vil jo betyde, at man skal skære yderligere ned på de grundlæggende fagblokke. Derfor er jeg overbevist om, at specialiseringen skal ske i virksomheden og via efteruddannelse og ikke på studiet. Jeg mener fortsat, at cma-studiet skal være et generaliststudie (Citat af Tem, bilag 22). Dermed gør dimittenderne det klart, at en specialisering på cma-studiet ikke er at fortrække. Dette er især begrundet med, at det vil være på bekostning af de nuværende hovedfag på studiet. Nej jeg syntes ikke de studerende skal specialisere sig yderligere på cma-studiet, jeg synes fundamentet er vigtigt, det at vide, hvad der er vigtigt. Man skal kende sine begrænsninger, og det gør du kun, ved at du ved, hvad der sker andre steder, ikke i detaljen, men overordnet. (Citat af Per, bilag 19). Således er den udprægede holdning, at de grundlæggende fag, der for nuværende bliver udbudt på cma-studiet på CBS, skal vedblive med at have den vægt, som de har, dermed skal det første fulde år af studiet bestå af de nuværende obligatoriske fag. Med hensyn til valgfagene, er der delte meninger om, i hvor høj grad de studerende specialiserer sig ved at tage valgfag på cma-studiet. Jeg mener ikke, fordi man har taget et valgfag på cmastudiet, at man så er specialist, men jeg synes det er fint, at man får noget input fra en anden vinkel, som man måske ikke har så meget praktisk erfaring med (Citat af Martin, bilag 14). Der er altså en del af dimittenderne, der ikke mener, at man specialiserer sig ved at tage et valgfag, det er specielt de dimittender, der blev færdige før reformen af studiet i Det er også generelt denne gruppe, der mener, at den obligatoriske del skal have en større vægt, end den har i dag og der dermed skal skæres ned på valgfagene. Men jeg vil mene, at det faktum, at de har læst på den

76 76 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse gamle ordning, gør at de automatisk vil mene, at uddannelsen var bedre, dengang de læste den. Det er således et klassisk eksempel på modstand mod forandring. De studerende, der har gennemført cma-studiet efter reformen i 2001, mener i højere grad, at man tilegner sig specialviden på valgfagene, Jeg mener man får en mere specialiseret viden fra valgfagene (Citat af Katja, bilag 8). En anden siger Hvis man læser 4 valgfag indenfor samme retning f.eks. skat, får man en stærkere profil indenfor det område, så mener jeg faktisk, man er godt på vej til at specialisere dig (Citat af Mads, bilag 13). Flere af dimittenderne peger på, at man godt kan specialisere sig ved at tage valgfag, især valgfag indenfor sammen emne, giver en god ballast, men flere siger samtidig, at praktisk erfaring efterfølgende er vigtig, for at holde specialet ved lige. Men generelt mener de, at valgfagene giver en god baggrundsviden, hvorfor de ikke ville have undværet dem på cma-studiet. Det er dog vigtigt, at de studerende vælger valgfag ud fra deres interesser, og ikke, som beskrevet i afsnit 8.3.3, ud fra hvornår valgfagene ligger på ugen, så den studerende kan komme hurtigt hjem på kontoret igen. Ligesom interessentanalysen fra Revisorkommissionen, mener dimittenderne ikke, at de studerende skal specialisere sig yderligere på cma-studiet, end tilfældet er nu. En af dimittenderne opsummerer dette således: Styrken ved revisorer i Danmark, som har gjort det til et fint og eftertragtet hverv, som der er en vis respekt omkring, er, at man har den mere tværfaglige tilgang til faget. Hvis man bryder op med det, og man skulle specialisere sig indenfor specialer, tror jeg kun det vil udvande hvervet og uddannelsen Samtidig mener jeg ikke, de studerende er klar til at træffe et sådan valg, det ville afskære dem for opgaver senere hen i deres karriere og svække dem som revisorer (Citat af Peter, bilag 20) 9.4 Specialisering på cand.merc.aud. studiet og de fremtidige karrieremuligheder Ud fra de foregående afsnit kan det konkluderes, at dimittenderne ikke mener, det er tilrådeligt, at de studerende specialiserer sig yderligere på cma-studiet. Men ville en yderligere specialisering på cma-studiet have øget dimittendernes tilfredshed med cma-studiet? Alt andet lige, vil revisionsvirksomhederne være villige til at honorere specialister højere end generalister. Hvis dimittenden besidder en relevant specialviden vil virksomhederne være villige til at betale mere for, at sikre sig denne viden. Det peges der også på blandt informanterne i denne undersøgelse Hvis jeg tager min firmahat på, så er der ingen tvivl om, at en ressource, der kommer ud, er for et firma mere værd, hvis han er specialiseret, så er firmaerne villige til at

77 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 77 betale noget for dig, hvis man kan noget specielt, som andre ikke kan (Citat af Per, bilag 19). Citatet fortæller, at firmaerne vil betale mere for de ressourcer, der besidder en viden, som andre ikke besidder. Hvis de studerende bliver specialister på cma-studiet, så er den enkelte studerende ikke ene om at besidde den specialviden, hvorfor udbuddet af specialister indenfor det efterspurgte felt vil stige, og prisen for denne specialviden vil fra virksomhederne side falde. Samtidig vil efterspørgslen efter generalister stige, da disse vil være en mangelvare. Dette er måske lidt karikeret, men sandsynligt over tid. Samtidig er det også faktum, at dimittenderne på nuværende tidspunkt specialiserer sig efter de har gennemført deres cma-uddannelse, og nogle først efter de har bestået den statsautoriserede eller registrerede revisoreksamen. Hvis disse to eksamener i fremtiden bliver struktureret efter specifikke veldefinerede specialer, kan det give mening, at cma-studiet struktureres efter samme specialer, ellers vil pointen med det gå tabt. For cma-studiet tjener som det teoretiske grundlag for disse til eksamen, hvorfor en specialisering på dette stadie ikke vil være formålstjenstlig for dimittenderne. Dermed vil det ikke bidrage til, at dimittenderne forbedrer deres karrieremuligheder i fremtiden. Dimittenderne er af den umiddelbare holdning, at man skal værne om revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant. Derfor skal revisor og revisoruddannelsen også bære præg af dette: Jeg er måske lidt konservativ, jeg mener, det er vigtigere at styrke uddannelsen til statsautoriseret med de revisionsmæssige dyder. Det her med integritet, uafhængighed og etik og at sætte revisor selv i stand til at videreudvikle sine egne kompetencer og sikre sig, at de har de nødvendige kompetencer, inden de påtager sig den enkelte opgave. Jeg tror, hvis man specialiserer sig så kan det have en uheldig virkning på den måde, man reviderer (Citat af Peter, bilag 20). Da cmastudiet uddanner de studerende til at blive revisorer, og såfremt uddannelsen til statsautoriseret og registreret revisor vedbliver med at være en generalistuddannelse på et højt fagligt niveau, må cma-studiet nødvendigvis også vedblive med at være et generaliststudie. Da udmeldingen ind til videre fra Revisorkommissionens interessenter er, at uddannelsen til statsautoriseret og registreret revisor skal fortsætte med at uddanne generalister, vil en specialisering på cma-studiet ikke gavne de studerende i deres senere karriere, hvis de har et ønske om at bestå eksamen til statsautoriseret eller registreret revisor.

78 78 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 9.5 Delkonklusion I dette kapitel har jeg undersøgt, hvorvidt dimittenderne fra cma-studiet mener, at en specialisering på studiet ville øge deres tilfredshed med studiet Cma-uddannelsens interessenter, bestående af revisorbranchen og forskellige interesseorganisationer, der repræsenter et bredt udsnit af det danske erhvervsliv, mener ikke, der er behov for en specialisering af revisors kompetencer. De mener således, at uddannelsen skal vedblive med at være en generalistuddannelse på et højt fagligt niveau. Gennem en analyse, af hvorvidt dimittenderne mener, det er ønskeligt, at de studerende specialiserer sig på cma-studiet, fandt jeg, at dimittenderne er af den holdning, at de studerende har behov for den generelle brede viden, de får fra cma-studiet, førend en specialisering giver mening. Dimittenderne mener, at de nuværende valgfag på CBS, fint dækker behovet hos de studerende såfremt, de vælger fag, der interesserer dem. Deres holdning er endvidere, at en specialisering på cma-studiet, vil afskære de studerende fra andre mulige karriereveje, hvorfor de ikke finder det tilrådeligt, at de studerende specialiserer sig yderligere, end tilfældet er i dag. Derudover undersøgte jeg graden af specialisering hos dimittenderne og fandt, at cirka 50% af disse, mener de besidder specielle kompetencer. De dimittender, der arbejder i revisionsbranchen, beskriver, deres specialer som meget brede. Specialerne ligger gerne indenfor fokus på specielle brancher eller kundegrupper, hvorfor jeg ikke mener, at graden af specialisering hos denne gruppe er høj. Valget af speciale er præget af tilfældigheder alt efter, hvor de arbejder, hvorfor tidspunktet for specialiseringen er bestemt af, hvornår dimittenderne startede deres virke som revisor. Ligeledes beskriver de dimittender, der arbejder udenfor revisionsbranchen, at deres specialer gerne ligger indenfor hovedfagene på cma-studiet, hvorfor jeg vil mene, at graden er specialisering er forholdvis lav for denne gruppe. Det er tidspunktet for, hvornår de vælger at forlade branchen, der er styrende for hvornår, de specialiserer sig indenfor deres felt. Endvidere er der en stor gruppe, der mener de er generalister, det er gerne de statsautoriserede og registrerede revisorer eller de, der søger at blive det. Denne gruppe værner om deres generaliststatus, da de mener, at den generelle forståelse og faglighed er vigtig for, at de kan varetage deres hverv som revisor. De der besidder specialistkompetencer indenfor veldefinerede specialer er forholdsvis lille, de er gerne statsautoriserede revisorer. Samtidig siger de, der søger at opnå en statsautorisation, at de

79 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 79 måske vil søge at blive specialist efter bestået eksamen, hvis de finder et emne så interessant, at det kan drive dem og deres karriere fremadrettet. Afslutningsvis undersøgte jeg om en specialisering på cma-studiet ville have positive konsekvenser for dimittendernes karrieremuligheder. Da uddannelsen uddanner de studerende til at blive revisorer, hvor store dele af disse har et ønske om at blive statsautoriserede revisorer, skal der først ske en specialisering på cma-studiet, såfremt uddannelsen til statsautoriseret revisor ændres til at have veldefinerede specialer. I og med denne eksamen ikke er således struktureret i dag samt, at intet tyder på, at den vil blive det i fremtiden, ville det ikke have forbedret dimittendernes karrieremuligheder.

80 80 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 10 Konklusion For at belyse og forstå tilfredsheden hos den gruppe, der går under betegnelsen cnad.merc.aud. ere, har jeg foretaget en gennemgang af den udvikling cma-studiet har gennemgået over tid. Jeg så i den forbindelse, at der har været tre påvirkninger af studieopbygningen gennem den senere tid. På baggrund af min gennemgang kan jeg konkludere, at det er og længe har været opfattelsen, at den statsautoriserede revisoreksamen skal være baseret på en kandidatuddannelse af højt akademisk niveau med fokus på evnen til at analysere indenfor uddannelsens kernefagområder og den kognitive læringsmetode. Jeg kan ligeledes konkludere, at der er et generelt ønske blandt revisorbranchens interessenter om, at det skal være muligt, at få adgang til cand.merc.aud. og dermed det videre forløb til den statsautoriserede revisoreksamen, på baggrund af både en teoretisk og praktisk grunduddannelse kaldet HD-uddannelsen såvel som en rent teoretisk grunduddannelse kaldet HA-uddannelsen, men at dette på ingen måde må kompromittere kravet om et højt akademisk niveau hos de dimittender, der skal forsætte i forløb til statsautoriseret revisor. Om den fremtidige uddannelse kan jeg konkludere, at der ikke et entydigt svar herpå. Den betænkning som Revisorkommissionen påtænker at fremlægge medio 2012 kan tænkes at have konsekvenser for uddannelsen, det skal dog nævnes, at Revisorkommissionen ikke kan ændre ved cma-uddannelsen, men de kan komme med deres anbefalinger. Men ud fra det, man på nuværende tidspunkt ved om tankerne om den fremtidige revisoruddannelse, er der intet, der tyder på, at der vil ske store epokegørende ændringer på cma-studiet. Afslutningsvis kan jeg for cma-uddannelsen konkludere, at den i høj grad har været og er præget af initiativer i branchen, som i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og øvrige interessenter har medført ændringerne i bekendtgørelsen og revisorkandidatuddannelsen. Det er således også anført i den seneste akkrediteringsrapport af cma-studiet på CBS, at cma-studiet er et dynamisk studie, der nødvendigvis må tilpasses både den nationale og internationale udvikling m.h.t. revisors ydelser. Dernæst undersøgte jeg motiverne for valget af cma-uddannelsen. Dette belyste jeg gennem en kvalitativ analyse i blandt 22 dimittender fra cma-studiet på CBS.

81 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 81 For dimittender med HA baggrund kan det konkluderes, at motivationen for at søge optagelse på studiet, udspringer af et ønske om at dygtiggøre sig indenfor fag, der har dimittendernes interesse, såsom de juridiske og de regnskabsmæssige fag. Endvidere kan jeg konkludere, at den fremtidige mulige karriere har stor betydning for dimittendernes motiver for valg af cma-uddannelsen. For dimittenderne med HD-baggrund kan jeg konkludere, at motiverne for valget af cmauddannelsen, primært ligger i, at uddannelsen ses som en naturlig overbygning på HD-studiet og deres praktiske virke. Samtidig tilskynder revisorvirksomhederne, at de studerende videreuddanner sig efter deres HD-studie. Endvidere kan jeg konkludere, at motiverne i høj grad er præget af ønsket fra dimittendernes side om at blive statsautoriseret revisor. Dimittendernes grundlæggende drøm om at blive revisor er for nogens vedkommende forankret i familiemæssige forhold eller drømme tilbage fra folkeskolen. Andre mener, at respekten om hvervet fra samfundet har været udslagsgivende for ønsket om at blive revisor. Det er opfattelsen at titlen som statsautoriseret revisor åbner mange døre i det private erhvervsliv, samtidig med at man vil opnå en økonomisk fordel rent indtjeningsmæssigt. Samtidig kan jeg konkludere at titlen giver status både i samfundet og i revisorvirksomhederne. Det ses som en måde at opnå lederstatus i branchen, selv om dimittenderne er bevidste om, at det ikke er en lederuddannelse. I analysen af forventningerne til cma-studiet fra dimittendernes side, viste der sig at være forskel på, hvilken uddannelsesmæssig baggrund dimittenderne har haft. Det kan således konkluderes, at dimittender med HD-baggrund har en forventning om, at studiet ville være meget relevant i forhold til deres praktiske arbejde. Forventningerne til faget koncentrerer sig i væsentlig grad omkring cma-uddannelsens kernefag. Flere i denne gruppe havde en forventning om, at faget ville være et let overkommeligt studie, da undervisningen i modsætning til HD-studiet ligger i dagtimerne. Samtidig er der dog en forventning om, at studiet vil være på et højere teoretisk niveau. For dimittender med HA-baggrund kan det konkluderes, at forventningen til studiet vil være et revisorstudie, og at niveauet ville være på et noget højere teoretisk niveau end på HAuddannelsen. Det konkluderes således, at dimittenderne har en høj forventning til er de juridiske og de regnskabstekniske fag, samtidig med, at de har en forventning om, at de i fremtiden skal være revisorer. Ud fra analysen af dimittendernes indfrielse af forventningerne til studiet, kan det konkluderes, at gruppen af dimittender, der i højest grad får indfriet forventningerne til studiet, er de

82 82 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse deltidsstuderende med HA-baggrund, hvilket bunder i, at de har lettere ved at relatere den teori, der bliver undervist i, til deres praktiske fuldtidsarbejde. Dog skal det fremhæves, at det ikke er studiet i sig selv, der er kilden til tilfredsheden, men kombinationen af studiet og fuldtidsarbejde, Således kan de bedst relatere den teori, de bliver undervist i, til det de arbejder med i praksis. For de fuldtidsstuderendes vedkommende, kan det konkluderes, at de studerende generelt set får indfriet deres forventninger til studiet. Især de juridiske fag og regnskabsfaget (ekstern rapportering) er kilden til indfrielse af forventningerne. For faget revision, konkluderes det, at de studerende har vanskeligt ved at relatere sig til teorien, da de ikke har noget forhåndskendskab til faget, og dermed ikke har arbejdet med det i praksis. Det konkluderes endvidere, at en anden grund til, at de studerende ikke fik indfriet deres forventninger til studiet er, at studiemiljøet ses som værende problematisk for de fuldtidsstuderende, da de mener, de mangler modspil fra de øvrige studerende, som de beskriver som ikke deltagende og uforberedte til undervisningstimerne. Herudover konkluderes det, at den gruppe af studerende, der i lavest grad får deres forventninger til studiet opfyldt, er de deltidsstuderende med HD-baggrund. Deres praktiske baggrund gør, at de ofte kan genkende det, de bliver undervist i fra deres praktiske arbejde og fra HD-studiet, hvorfor nogle af de studerende bliver uengagerede i deres studie. Men de beskriver ligesom de to øvrige grupper, at de juridiske fag i vid udstrækning indfrier deres forventninger til studiet. Det konkluderes derfor, at studiet ikke er den primære kilde til tilfredsheden med cma-studiet. Det kan dog konkluderes, at studiet er en kilde til tilfredshed via de juridiske og regnskabsmæssige fag. Dette sammenholdt med at studiet kan tilrettelægges som et deltidsstudie er væsentlige kilder til tilfredsheden. Endvidere er den kognitive metode en kilde til tilfredshed med studiet. Dimittenderne bliver dog først opmærksom på denne evne til at tilegne sig, processere og forstå ny viden når og hvis de forlader revisionsbranchen. Det konkluderes, at kilden til tilfredshed med cma-studiet ud over selve studiet, er dybt forankret i det job, dimittenderne bestrider. De, der har opnået en statsautorisation eller en registrering som revisor, ser cma-studiet som en nødvendighed for at opnå dette, hvorfor de er tilfredse med studiet, på baggrund af, at det har gjort det muligt, at bestå den endelig eksamen. Men det må konkluderes, at der ikke er noget, der tyder på, at tilfredsheden med cma-studiet hos de statsautoriserede dimittender er væsentlig højere end de øvrige grupper af dimittender.

83 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 83 Endvidere må det konkluderes at de, der arbejder udenfor revisionsbranchen, er tilfredse med uddannelsen på grund af det job, de bestrider plus den brede erfaring, jobbet som revisor, har givet dem. Man kan dermed konkludere, at tilfredsheden med cma-studiet i høj grad bunder i de muligheder uddannelsen giver på længere sigt og ønsket om at opnå en høj stilling indenfor branchen eller i det private erhvervsliv. Ydermere må det konkluderes, at dimittenderne uanset baggrund peger på, at revisionsfaget kunne styrkes ved, at der i højere grad inddrages cases i undervisningen. Endvidere er dimittenderne ikke alene om denne holdning, da FSR i deres Hvidbog også peger på dette, som en styrkelse af undervisningen. Det må samtidig konkluderes, at en indførelse af en praktisk kobling til teorien ikke vil være, at undervise efter laveste fællesnævner, da det ikke kun er dem uden forudgående kendskab til branchen, der ser dette som en styrkelse af faget. I afsnittet omkring specialisering på cma-studiet konkluders det, at cma-uddannelses interessenter, bestående af revisorbranchen og forskellige interesseorganisationer, der repræsenter et bredt udsnit af det danske erhvervsliv, ikke mener, der er behov for en specialisering af revisors kompetencer. Det konkluderes dermed, at interessenterne mener, at uddannelsen skal vedblive med at være en generalistuddannelse på et højt fagligt niveau. For at kunne konkludere på om en specialisering på cma-studiet vil kunne øge tilfredsheden med studiet, har jeg undersøgt i, hvor høj grad dimittenderne har specialiseret sig efter cma-studiet Det konkluderes, at ca. 50% af dimittenderne fra cma-studiet på CBS, mener de har specialiseret sig efter cma-studiet. De dimittender, der arbejder i revisionsbranchen, beskriver, deres specialer som meget brede, specialerne ligger gerne indenfor fokus på specielle brancher eller kundegrupper, hvorfor jeg ikke mener, at graden af specialisering hos denne gruppe er høj. Valget af speciale er præget af tilfældigheder alt efter, hvor de arbejder, hvorfor det må konkluderes, at tidspunktet for specialiseringen er bestemt af, hvornår dimittenderne startede deres virke som revisor. Det konkluderes ligeledes, at de dimittender, der arbejder udenfor revisionsbranchen, har specialer, der gerne ligger indenfor kernefagene på cma-studiet, hvorfor jeg vil mene, at graden af specialisering er forholdsvis lav for denne gruppe. Det konkluderes, at tidspunktet for, hvornår de vælger at forlade branchen, er styrende for hvornår, de specialiserer sig indenfor deres felt.

84 84 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Endvidere konkluderes det, at der er en stor gruppe dimittender, der mener, de er generalister, det er gerne de statsautoriserede og registrerede revisorer eller de, der søger at blive det. Derfor konkluderes det, at denne gruppe værner om deres generaliststatus, da de mener, at den generelle forståelse og faglighed er vigtig for, at de kan varetage deres hverv som revisor. Det konkluderes, at de, der besidder specialist kompetencer indenfor veldefinerede specialer er forholdsvis lille, de er gerne statsautoriserede revisorer. Samtidig konkluderes det, at de, der søger at opnå en statsautorisation, måske vil søge at blive specialist efter bestået eksamen, såfremt de finder et emne så interessant, at det kan drive dem og deres karriere fremadrettet. Gennem en analyse af, hvorvidt dimittenderne mener, det er ønskeligt, at de studerende specialiserer sig på cma-studiet, kan jeg konkludere, at dimittenderne er af den holdning, at de studerende har behov for den generelle brede viden, de får fra cma-studiet, førend en specialisering er meningsfuld. Det konkluders endvidere, at de nuværende valgfag på CBS, fint dækker behovet for specialisering hos de studerende såfremt, at de vælger fag, der interesserer dem. Det må endvidere konkluderes, at en specialisering på cma-studiet, vil afskære de studerende fra andre mulige karriereveje, hvorfor det ikke er tilrådeligt, at de studerende specialiserer sig yderligere end tilfældet er i dag. Afslutningsvis konkluderes det, da uddannelsen uddanner de studerende til at blive revisorer, hvor store dele af disse har et ønske om at blive statsautoriserede revisorer, skal der kun ske en specialisering på cma-studiet, såfremt uddannelsen til statsautoriseret revisor ændres til at have veldefinerede specialer. I og med denne eksamen ikke er således struktureret i dag samt, at intet tyder på, at den vil blive det i fremtiden, konkluders det, at en specialisering ikke ville have forbedret dimittendernes karrieremuligheder i væsentlig grad.

85 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Perspektivering Det arbejde Revisorkommissionen for nuværende er i gang med, omkring uddannelsen til statsautoriseret og registreret revisor, som måske i fremtiden bliver slået sammen til én titel som godkendt revisor, er et langstrakt og krævende projekt. Der er mange interessenter til uddannelsen, som ser til med bange anelser. Deres bekymring går på, om man udvander uddannelsen ved at ændre på den, således at flere har mulighed for at gennemføre uddannelsen. Min egen deltagelse i Revisorkommissionens følgegruppe har gjort, at jeg finder dette interessant. Da jeg ikke er af den overbevisning, at en ændring, nødvendigvis vil medføre en forringelse af de nye godkendte revisorers færdigheder. Jeg mener, at kandidaterne skal testes både ved en skriftlig og en mundtlig eksamen, og at det skal være en uddannelse med høj faglighed, der tester kandidaternes duelighed og modenhed. Men jeg mener, der er nogle regler stillet op omkring denne eksamen, som alt andet lige virker hæmmende for kandidaterne og deres sandsynlighed for at opnå en godkendelse. Blandt andet, mener jeg det kunne være en god ide at modulopbygge den skriftlige eksamen, således at den kunne bestå af f.eks. 4 hovedmoduler fordelt på emner med en fast fordeling mellem kerneområderne revision, regnskab, skat og selskabsret. Herudover mener jeg, at der skal være flere årlige eksamener f.eks. 2 årlige eksamener, således at de, der ikke består første gang ikke skal vente et helt år på et nyt forsøg. Ligeledes mener jeg, at 8 års reglen bør ophæves, da den kognitive metode fra cma-studiet, alt andet lige må gøre kandidaterne rustet til at holde sig opdateret omkring ændringer i revisorvirke og lovgivning. Min personlige holdning kan meget vel ikke genkendes hos den øvrige del af revisionsbranchen i særdeleshed hos dem, der allerede har bestået revisoreksamenen. Ud over at revisorkommissionen har indkaldt en følgegruppe, som således kan give deres meninger og holdninger omkring uddannelsen tilkende, mener jeg, det kunne være nyttigt, for kommissionen, at få udarbejdet en kvalitativ eller kvantitativ undersøgelse af både nuværende og fremtidige godkendte revisorers holdning til uddannelsen til godkendt revisor, således at de på den baggrund kan afgive en anbefaling, der er bredt og velfunderet i empirien.

86 86 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 12 Litteraturliste Bøger og artikler Alvesson, Mats. Interpreting interviews 2011, SAGE Publications Ltd. Andersen, Ib (Andersen 2003). Den skinbarlige virkelighed vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne 2. udgave, 2. oplag 2003, Samfundslitteratur Andersen, Ib. Guide til problemformulering i projektarbejder inden for samfundsvidenskaberne 1. udgave, 2. oplag 2004, Samfundslitteratur Andersen, Ib. Dataindsamling og spørgetekniker i projektarbejder inden for samfundsvidenskaberne 1. udgave, 2006, Samfundslitteratur Christensen, Søren & Jensen, Poul-Erik Daugaard (Christensen et al, 2001). Kontrol i det stille om magt og deltagelse 2. udgave 2001, Samfundslitteratur Hansen, Palle (Hansen, 1948). Udviklingstendenser i dansk Revisoruddannelse 1948, Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervøkonomisk Tidsskrift, Bind 12 Herschaend, P. (Herschaend, 1914). Autoriserede revisorer 1914, Nationaløkonomisk Tidsskrift. Bind 3 række 22 Kandidatafhandling, 2000, Handelshøjskolen i København Kiertzner, Lars. Cand.merc.aud. hvad vælger de studium efter og bliver deres forventninger indfriet? INSPI nr , Revifora Kristiansen, Søren & Krogestrup, Hanne Kathrine. Deltagende observation 1. udgave, 6. oplag 1999, Hans Reitzels Forlag Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend (Kvale et al, 2009). Introduktion til et håndværk 2. udgave, 1.oplag 2009 Petersen, Mette Møller. Undersøgelse af CMA-studiet INSPI nr , Revifora Revision & Regnskabsvæsen (nr.1, januar 2010) Rindom, Christina. Hvorfor er der så få kvindelige revisorer i Danmark? Wenneberg, Søren B. (Wenneberg, 2000). Socialkonstruktivtivisme 1. udgave 2.oplag 2000, Samfundslitteratur Østrup, Klaus & Østrup, Melissa Turac (Turac et al, 2009). Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? Kandidatafhandling, 2009, Copenhagen Business School

87 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 87 Love, bekendtgørelser og lignende Bekendtgørelse om revisorkandidatuddannelsen. BEK nr. 630 af 6. december 1973 Bekendtgørelse om revisorkandidatuddannelsen. BEK nr. 432 af 28. august 1984 Bekendtgørelse om revisorkandidatuddannelsen. BEK nr. 190 af 31. maj 1987 Bekendtgørelse om revisorkandidatuddannelsen. BEK nr. 610 af 18. august 1998 Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. LOV nr. 468 af 16. juni 2008 Lov om ændring af årsregnskabsloven og selskabsloven. LOV nr. 720 af 25. juni 2010 Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. BEK nr. 338 af 6. maj 2001 Bekendtgørelse om godkendelse af registrerede revisorers uddannelse. BEK nr. 493 af 21. september 1978 Bekendtgørelse om godkendelse af registrerede revisorers uddannelse. BEK nr. 209 af 05. april 1991 Betænkning vedrørende Uddannelse af statsautoriserede revisorer. Betænkning nr , Handelsministeriet Revideret betænkning, Udvalget vedrørende HD-dimittenders overgang til cand.merc.- studiet, april 1981, Handelshøjskolen i København Studieordning for cand.merc.aud Studieordning for cand.merc.aud Studieordning for cand.merc.aud EU's ottende direktiv. Europa-parlamentet og rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber Rapporter og notater ACE Denmark. Akkrediteringsrapport vedr. cand.merc.aud FRR (FRR s Grønbog). FRR s Grønbog om ny revisoruddannelse 2010 FSR (FSR s uddannelsesrapport). Revisoruddannelsens fremtidige struktur 1999, Foreningen af statsautoriserede revisorer FSR (FSR s Hvidbog). Hvidbog om fremtidens revisoruddannelse 2010 REVIFORA. Holdningsnotat den fremtidige revisoruddannelse 2010

88 88 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Kiertzner, Lars. Cand.merc. studerendes valg af speciale forventninger om studiekvalitet, indtjening og jobindhold Working paper , Institut for regnskab, Det erhvervsøkonomiske fakultet, Handelshøjskolen i Århus Kiertzner, Lars (Kiertzner WP 01-7). Revisorer under uddannelse motiver bag valg af karriere og indfrielse af forventninger i den efterfølgende praksis i revision Working paper , Institut for regnskab, Det erhvervsøkonomiske fakultet, Handelshøjskolen i Århus Revisorkommisionen. Modernisering af revisoruddannelsen Revisorkommisionens anbefalinger til den fremtidige revisoruddannelse (1.råudkast) 2011 Hjemmesider og andre medier (Anglia Ruskin University, 2008; The Guide to the Harvard Style of Referencing) (Experian A/S)

89 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Bilagsfortegnelse Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18 Bilag 19 Bilag 20 Bilag 21 Bilag 22 Bilag 23 Oversigt over ECTS-point Interview med Christina Interview med Hans Henrik Interview med Henny Interview med Henrik Interview med Jan Interview med Jesper Interview med Katja Interview med Kim Interview med Kirsa Interview med Klaus Interview med Lars Interview med Mads Interview med Martin Interview med Mette Interview med Mia Interview med Morten Interview med Niels Kristian Interview med Per Interview med Peter Interview med Signe Interview med Tem Interview med Vibeke

90 90 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Bilag 1 - Oversigt over ECTS-point Oversigt over ECTS-point tildelt de enkelte fag på de uddannelsesinstitutioner der tilbyder cmauddannelsen i dag: Revision Regnskab Skatteret Erhvervsret Management Accounting Valgfag Speciale Total CBS 16,5 8,5 (ekstern rapportering) 13,5 14 7, ASB AAU SDU Gennemsnit ECTS-point 19,13 11,38 17,13 14,75 7, Kilde: 1. råudkast af modernisering af revisoruddannelsen, revisorkommissionens anbefaling til den fremtidige revisor uddannelse, side 54.

91 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 91 Bilag 2 Interview med Christina Hvornår blev du færdig som cand.merc.aud.? Det gjorde jeg i 2001 Læste du cma på fuld- eller deltid? Det gjorde jeg på deltid, Du havde arbejde ved siden af? Ja, jeg havde lidt arbejde, men mest fordi jeg roede på landholdet og var meget ude og rejse med landholdet, så jeg havde min sport som mit job. Min far er revisor, så jeg arbejdede for ham én dag om ugen under studiet. Hvilken stilling har du i dag? I dag er jeg økonomichef på et pr-bureau i København Har du været ansat i revision siden din cma? Jeg blev ansat hos KPMG i 2000, da jag havde afleveret min hovedopgave, men inden jeg havde forsvaret den, og der var jeg i 5 år. Hvorfor ville du gerne læse cma? Ja, som sagt min far var revisor, jeg har bare altid haft en drøm om, helt tilbage fra barn af, at det var revisor jeg skulle være. Jeg har altid været sikker på, at det var det, så jeg var egentlig ikke så kritisk omkring studiet, det var bare som om det lå i kortene for mig, at det var det jeg skulle. Min far har kontor hjemme, så jeg har helt fra barnsben godt vidst, hvad en revisor lavede og været med ovre på kontoret og lave nogle små ting Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du? HA i jura Hvad havde du af forventninger til cma-studiet? Ja, at det var et revisorstudie, og at jeg skulle beskæftige mig med de fag som lå i revisors arbejdsområde.

92 92 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Havde du en forventning om at blive statsautoriseret? Ja, det havde jeg helt klart. Hvorfor? Fordi det var svært at blive, for at sige det lige ud. Fordi det var kronen på værket, og jeg var godt klar over, at hvis det var det, man ville, så var det igennem den uddannelse, ellers var der ikke rigtig så meget ved det. Blev dine forventninger til studiet indfriet? Nu er det jo rigtig mange år siden, men jeg husker det som om, at jeg var rimelig tilfreds med undervisningen, jeg syntes det var en rigtig god undervisning, men selve studiemiljøet og de andre studerendes interesse i det var jeg rigtig skuffet over. Mange af dem, der var på studiet, var jo netop nogen, der arbejde for revisionsfirmaer, som bare lige skulle lave cma en med venstrehånd, og det gav et dårligt studiemiljø på det tidspunkt, så vi faktisk var ret få fuldtidsstuderende, der var interesseret i at give det en skalle på cma. Og der var så få, der havde forberedt sig til undervisningen, og det gav et manglende modspil i undervisningen for de lærere, der stod og egentlig var super kvalificerede. Jeg syntes helt klart, at studiemiljøet var skuffende, men selve det faglige niveau fra undervisernes side var rigtig godt. Var der nogle fag, som du mente, at du havde stiftet bekendtskab med før. Ja, det var der faktisk, på grund af, at jeg kom fra HAjur så var jeg rigtig godt kørende i erhvervsret, hvorimod regnskab, vi havde et fag, der hed internt regnskab, der var jeg fuldstændig blank og syntes faktisk, at det var mærkeligt, at HAjur var adgangsgivende, for jeg kunne mærke, at alt omkring bogføring og intern økonomistyring, der var jeg virkelig bagud. Når du tænker på den stilling, du har i dag, hvor tilfreds er du så med dit valg af studie? Sådan semi vil jeg sige, jeg tog den jo ikke for at blive økonomichef, hvis jeg havde vidst, jeg ville være økonomichef, så havde jeg nok ikke valgt cma i dag. I dag sidder jeg meget med ledelse og interne processer omkring regnskab og budgettering og rapportering, jeg har f.eks. strategi og ledelse og alt sådan noget omkring den mere overordnede forretningsforståelse, på den baggrund havde jeg nok ikke valgt cma en. Jeg kan mærke, jeg er godt kørende, når det kommer til selskabslovgivning indenfor erhvervsret, jeg kender en del ansættelsesret og regnskabslovgivning, jeg kender skattelovgivning, men selve det interne, det der foregår i en virksomhed, altså strategi

93 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 93 og ledelse, der har jeg ikke noget uddannelse. Så jeg havde ikke valgt en cma, hvis jeg skulle være økonomichef i dag. Mange mener, at samfundet/erhvervslivet i dag efterspørger specialister i højere grad end tidligere, både fra revisorer og rådgivere generelt, hvad er din oplevelse af det? Jeg vil sige, det kommer an på, hvor man er ansat, den type virksomhed, hvor jeg er ansat, hvor vi er ca. 40 medarbejdere, der er ikke noget behov for en specialist i min funktion. Der er behov for én, der kan lidt af det hele og som kender nogle specialister man kan hive ind, når der er et eller andet, der kræver det. Men hvis man sidder hos Novo Nordisk eller man sidder i en større dansk virksomhed, så tror jeg, det er rigtigt. Så er min profil ikke så godt stillet, for jeg kan ikke noget 100%, jeg kan lidt af det hele. Nej, det, synes jeg, faktisk ikke er rigtig, at der er brug for flere specialister, der brug for folk med bredde, men som kender deres begrænsninger og har et netværk af specialister. Vil du betegne dig selv som generalist? Jeg er generalist. Jeg tror ikke, det er revisor, der skal være generalist, jeg tror mere, det er dem, der sidder internt i virksomhederne, der skal være generalister. For når jeg ringer til en rådgiver eller revisor har jeg en helt klar forventning om, at det jeg spørger om, det er han specialist indenfor. Er der nogen fag fra din cma, som du gør brug af i dag? Det er det hele, jeg bruger i dag, jeg har rigtig meget med personale og løn at gøre, så jeg bruger hele min ansættelsesret, og vi har forskellige selskaber, hvor vi har omstruktureringer, så jeg bruger selskabsret, og jeg sidder med skat. Min revision, den bruger jeg ikke så meget, og det gør jeg så alligevel lidt, for det er den hat, jeg har på, når jeg går ud og laver controlling ude i virksomheden og spørger de ansatte omkring deres projekter, så er det jo min revisortilgang jeg bruger, og de redskaber jeg har der med, at man skal have dokumentation, når man laver interviews, altså alle de der kerne ting fra revision, dem bruger jeg lidt. Er det noget, som du har lært fra studiet eller er det fra din erhvervserfaring? Lige netop revision, det er nok det praktiske, jeg har lært hos KPMG, fordi jeg syntes revision var et rigtig svært fag at læse, det er et håndværker fag.

94 94 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Bilag 3 Interview med Hans Henrik Hvornår blev du færdig som cand.merc.aud.? Det gjorde jeg i Læste du cma på fuld- eller deltid? Jeg læste fuldtid det første år, og så fik jeg deltidsarbejde det første år, og efter 2 år så manglede jeg hovedopgaven og den var jeg 3 år om. Jeg var SU- berettiget, så derfor var jeg fuldtidsstuderende. Hvor havde du deltidsarbejde Hos Arthur Andersen i Århus I dag sidder du hos Beierholm, har du været ansat andre steder i mellemtiden Ja, efter et år skiftede jeg til Arthur Andersen i København og efter et år der, skiftede jeg til IT revisionsafdelingen, og der var jeg frem til 2001, hvor jeg så skiftede til Ernst & Young, hvor jeg udelukkende lavede IT-revision og i 2005 skiftede jeg til Post Danmark internrevision og var der frem til 1. april 2010 Er du statsautoriseret i dag? Ja, det blev jeg i Og der havde du specialiseret dig inden du gik op til eksamen? Ja, jeg tror jeg er den første, der har specialiseret mig inden jeg gik op til eksamen, normalt gør man det omvendt, men jeg ved der også er nogle andre, der også har bestået revisoreksamen efter de har specialiseret sig. I 1996 havde jeg specialiseret mig inden for IT revision. Da jeg var hos Arthur Andersen, havde jeg et miks af 40% finansielrevision 40% IT-revision og 10% specielrevision. Kan du huske, hvorfor du i sin tid valgte at læse cma? Jeg hørte på tre cand.merc. linjer. To var for ukonkrete, men cma var dejligt konkret, det var lige til at tage fat på. Ingen valgfag eller alt det der pjat, som der så er nu. Og så kunne jeg se en karriere for mig den vej, og det var også der, jeg besluttede mig for at være revisor.

95 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 95 Så du har en HA-baggrund? Ja, HA i informatik Hvilke forventninger havde du til cma-studiet, inden du begyndte? Jamen det var vel primært at forbedre min teoretiske viden indenfor regnskab og revision og sekundært indenfor skat. Erhvervsret havde jeg ikke de store forventninger til. Hvordan syntes du dine forventninger blev indfriet? Det synes jeg var fint nok, da jeg skulle til revisoreksamen havde jeg ikke læst nogen bøger som sådan. Jeg har lavet praktiske opgaver i stedet for. Så derfor mener jeg, jeg fik den teoretiske ballast fra cma en. Hvor tilfreds er du med den uddannelse, du har valgt? Den er jeg tilfreds med, og jeg er så især tilfreds med, at jeg har HA i informatik. Jeg har også andre internationale certificeringer indenfor blandt andet intern revision, hvor jeg brugte meget af min HA der, da den var noget bredere end revisoreksamen, så jeg er glad for, jeg har valgt at gå den teoretiske vej og opnåede kandidatniveau, før jeg gik i gang med at arbejde. Det, jeg måske ville have gjort anderledes, var, at efter HA måske have været ude og arbejde en 3 4 år og så have taget min kandidat. Mange mener, at samfundet/erhvervslivet i dag efterspørger specialister i højere grad end tidligere, både fra revisorer og rådgivere generelt, hvad er din oplevelse af det? Jeg mener, man stadig skal bevare sin generalist revisor, der skal afprøves i det hele. Jeg kunne selvfølgelig godt ønske mig at revisorkommissionen fik øjnene op for det systemmæssige, som jeg har specialiseret mig indenfor, at der er meget skat i forhold til IT, og IT mener jeg efterhånden er en lige så tung del som skat, som revisor bør være opmærksom på, da der er nogle risici i hele regnskabsaflægningsprocessen, som man slet ikke får fokus på. Jeg mener ikke, der er behov for en specialiseret IT-autoriseret revisor. For det er der i forvejen via, at man skal være CISA, som er den internationale certificering indenfor IT-revison. Jeg ved at ACBA har en specialiseret ITrevisor, hvor du bliver autoriseret eller CPA indenfor IT. Jeg ser en større styrke i, at man har en generalist revisoreksamen, og så kan det være, man skal vurdere fra revisorkommissionen side, at der kan være særlige roller, nu tænker jeg især på 3.-grads erklæringer, at der skal man være certificeret, enten i form af CISA eller en form for intern IT certificering. Det, jeg er bange for, er,

96 96 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse at der sidder en autoriseret revisor og skriver under på en 3.-grads erklæringer indenfor IT området, som personen ikke har noget begreb om. Har du selv haft indflydelse på valg af specialisering? Ja, der var et internt opslag, om man ville være IT revisor, og så tog jeg fat i det. Det måtte jeg godt, og så fik jeg lov til at fortsætte med noget kundearbejde, fordi jeg stadig gerne ville være statsautoriseret sådan, at jeg kunne bevare begge dele. Og det ser jeg som en styrke, for som IT revisor, der er man nødt til at være 100 meter mester på det kontrolbaseret revision, fordi man ellers ikke kan understøtte den finansielle revision i tilstrækkelig grad. Hvornår valgte du, at du skulle være statsautoriseret? Jamen det gjorde jeg, da jeg startede på cma. Det var der ingen tvivl om, at det var målet i Hvilke forventninger havde du til at blive statsautoriseret? Jamen der var vel noget med, at det med at være autoriseret revisor, var en måde at sikre sig en videreuddannelse, og det var samtidig et højt opnåeligt mål ved, at jeg på det tidspunkt godt var klar over, at der ikke var ret mange, der kom igennem nåleøjet, så det var en udfordring. Havde det også noget med fremtidige karrieremuligheder at gøre? Helt sikkert, der var ingen tvivl om, at jeg kunne se mig i mange forskellige roller. Da jeg valgte at specialisere mig 1996, valgte jeg at sige, at jeg ville have min revisoreksamen, for om ikke andet så har jeg altid den at falde tilbage på, en form for garanti eller pensionsopsparing. Om ikke andet kunne jeg altid blive autoriseret revisor og så kunne jeg så sætte mig ned selv og praktisere. Er der kurser, du har været nødt til at tage for at kunne opretholde dit speciale? Der er jo de her krav om efteruddannelse, og de af os, der sidder i IT revision, vi bander og svovler over, at vi skal have skattetimer. Igen er det mærkeligt, at man ikke skal have noget indenfor IT, men man skal have noget indenfor skat, men det er så igen, fordi det fylder så meget, hvilket jeg kan se vores autoriserede revisor laver på deres kunder, det er jo alt fra skat til økonomisk rådgivning. Men det er også meget IT rådgivning, så jeg vælger vores interne uddannelse, der vælger jeg primært ud fra at få mine skattetimer. Og så er det klart at alle de øvrige certificeringer jeg har, er der på alle krav om efteruddannelsestimer, og jeg har ikke noget problem med at få det. Så det er meget lidt, jeg behøver at tage udover skatten.

97 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 97 Revisorkommissionen er i gang med at se på den fremtidige uddannelse til statsautoriseret revisor, mener du, der er noget, man bør ændre? Jeg synes, det er skidt, at man har ændret det til, at man har de her valgfag, hvor der er risiko for, at man ikke kommer nok rundt. Jeg kan så godt se at dem, der har læst HD, at der har været noget overlap på regnskab og lidt på revision, uden jeg har noget at have det i. Så det, jeg ønsker, er at man får opnormeret HA-uddannelsen i regnskab, så man har de basale ting på plads. Jeg mener, at man nu har lavet om, så det nu er obligatorisk, at man skal følge SR-akademiet, hvilket, jeg synes, er en skidt ting, at det bør var op til den enkelte selv, at sørge for at komme det igennem. Nu ved jeg, at en af mine kammerater, som er hos Deloitte, bestod revisoreksamen første gang, og han fulgte praktiskdel noget af tiden, men lavede ikke nogle opgaver, og jeg kan ikke se, hvorfor det er, at han ikke skulle have lov til at komme til revisoreksamen i stedet for at følge SRakademiet. Det er ikke meningen, man skal være i skole, når man gør sig klar til at være autoriseret revisor. Det er en modenhedsprøve, og det bør være op til den enkelte selv at tilrettelægge det. Revisorkommissionen har også talt meget om specialisering, da der er nogle, der allerede har specialiseret sig inden de går til revisoreksamen. Mener du, det skal være en generalisteksamen? Jeg mener, jeg skal have lov til at gå til eksamen, selv om jeg er specialiseret. Jeg ved godt, at jeg var til skriftlig eksamen 2 gange og mundtlig 3 gange. Jeg var blevet fortalt, at ved 3. forsøg var man sikker på at komme op i et basalt revisionsspørgsmål. Da jeg så kom ind, så fik jeg Læge, Susanne Sørensen omkring interessentskabskontrakt, der mener jeg, det er helt fair, at de efterprøver mig, jeg syntes bare, det var unfair, at hvis jeg nu havde været almindelig revisor, havde jeg nær sagt, så havde jeg aldrig fået et sådan 3. gangs spørgsmål. Det syntes jeg ikke var rimeligt, at de gjorde det på den måde der. Jeg synes, de skal afprøve hele vejen igennem, men jeg kan ikke have, at den almindelige generalist revisor, aldrig ville få sådan et spørgsmål helt ude i periferien, jeg var godt klar over, at jeg ikke fik et enkelt revisionsspørgsmål, for det var de nok godt klar over, jeg kunne. De ville være sikrer på, jeg kunne det andet, men sådan skulle det være for alle.

98 98 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Bilag 4 Interview med Henny Hvornår blev du færdig som cand.merc.aud.? Det blev jeg i 1993 Læste du cma på fuld- eller deltid? Jeg læste cma på fuldtid, tror jeg det hed, men jeg arbejdede ved siden af. Har du efterfølgende været ansat i et revisionsfirma. Ja, det har jeg, jeg har været ansat i et mindre revisionsfirma i Næstved, der hedder Alternativ Revision, og så har jeg haft mit eget firma i en periode, men så fik jeg barn, og så ville jeg hellere have et 8-16 job. Har du haft ambitioner om at blive statsautoriseret eller registreret revisor? Ja, det havde jeg nok lige, da jeg var færdig, men så var jeg kommet i gang med at arbejde, og så var der andre ting, der spillede ind i mit liv, så det blev aldrig til noget. Kan du huske hvorfor du i sin tid valgt cma en? Ja, det kan jeg godt huske, det var fordi jeg læste HA først, og var rigtig dårlig til de ukonkrete fag, som afsætning og sådan noget, og det kunne jeg hurtig finde ud af, at det var absolut ikke min vej, der skulle helst kunne sættes to streger under og stemmes af for ellers passede det ikke til min natur. Så det var et forholdsvis nemt valg. Kan du huske, du havde nogle specielle forventninger til studiet? Nej, det kan jeg ikke. Jeg vil sige, dengang jeg læste cma, der var det jo fuldstændig planlagt. Der var ikke så mange valgmuligheder, der var de her 4 blokke, og dem skulle du igennem, og de skulle bestås alle 4, og det var det. Var du glad for det forløb? Ja, det tror jeg egentlig, jeg var, for de dækkede jo de 4 hovedområder. Man kan måske så sige, at det måske havde været meget sjovt, hvis man kunne specialisere sig lidt yderligere. Hvis man overhovedet er i stand til det på det tidspunkt, det ved jeg ikke, om jeg var på det tidspunkt.

99 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 99 Er du tilfreds med den uddannelse, du har taget i dag, er det en uddannelse (cma), du har følt, du kunne bruge til noget fremadrettet i din karriere? Ja, jeg har brugt den rigtig rigtig meget, jeg havde jo en rigtig stor skatteblok og har arbejdet i 13 for Skat i det offentlige, så jeg har helt klart brugt min skatteret og min erhvervsret rigtig rigtig meget. Knap så meget min revisionsteori, den har jeg så først startet op på at bruge rigtig meget her igen, da jeg startede i Danske Bank for 3 år siden. Kunne du mærke, at der var noget, der havde ændret sig? Ja, i det hele taget var jeg bare lidt rusten i revision, så jeg havde brug for at læse nogle revisionsstandarter igen og komme op på det teoretiske niveau, men sådan tror jeg altid, det vil være afhængigt af, hvad man beskæftiger sig med og dermed fokusere på, at der også kan være folk, der beskæftiger sig meget med regnskab, men meget lidt med skatten, og så vil det ligesom gå i baggrunden, og så vil man nærmest ikke kunne huske noget omkring skatten. Så overordnet var du tilfreds med dit valg af studie? Ja, jeg har aldrig fortrudt det. Mange mener, at samfundet/erhvervslivet i dag efterspørger specialister i højere grad end tidligere, både fra revisorer og rådgivere generelt, hvad er din oplevelse af det? Jo men det tror jeg helt sikkert, der er. Det er svært at favne så bredt, som revisionsbranchen nu en gang skal, hvis du ikke får lov at specialisere dig lidt. I dag sidder jeg med skat, moms og lønsum, og det er beslægtet med det, jeg tidligere har arbejdet med, så jeg har stadig noget faglig kompetence på det område, og det nødvendigt for ellers kan jeg heller ikke matche de andre, der sidder her og udfører det her faglige stykke arbejde. De laver ikke andet hele dagen end at sidde og koncentrere sig om skat og moms. Så jeg tror, det er fuldstændig rigtig, jeg tror ikke, man kommer udenom, at det er vigtigt, at vi er specialister, for selve lovkomplekset er så enormt. Har du selv haft indflydelse på dit valg af speciale? Jeg skrev speciale i skat, så allerede dengang vidste jeg måske nok, at jeg havde en forkærlighed for det skattemæssige, og så fordi der var en del med paragraffer og sådan noget, og det har altid interesseret mig en lille smule mere. Og skulle man have valgt noget andet, så havde det nok været noget jura, så det var ikke unaturligt, at det lå til den side. Så får man jo viden undervejs, men

100 100 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse noget af det, må man også tilegne sig igennem ekstrakurser og sådan noget, når man specialiserer sig. Men man kan vel også sige, at via de jobs du har valgt, så har du valgt at specialisere dig på den måde? Ja, da jeg arbejdede i Skat, var det sådan, at man enten primært kunne arbejde med moms eller personskat eller selskabsskat, hvor jeg så har arbejdet med selskabsskatten. Så har jeg fået momsen ved siden af, for når du er ude i en virksomhed, så vil du støde på moms i et eller andet omfang. Mener du, at den viden, du har opbygget i dag, at den er grundlagt på cma-studiet og bygget op derfra. Det grundlæggende, det er jo cma-studiet, det er der ingen tvivl om, jeg har fået bare alene det at slå op i en lov og forstå en lovtekst og følge lovteksten rundt, det kan man ikke lære sig selv. Så det grundlæggende er selvfølgelig lagt der, men det kunne have været et hvilket som helst lov stof. Jeg kan ikke huske, hvor mange timer, jeg havde i skatteret, men skatteret var i hvert fald én af de største blokke, vi havde. Så den fyldte meget for os. Hvad syntes du om indførelsen af valgfag på cma-studiet? Det er fint, at man har muligheden for at vælge. Det var bare ikke en mulighed, da jeg gik der. Men hvis man har en forkærlighed for et eller andet, eller man er ansat i en afdeling, hvor man siger, her har jeg vagt en interesse for et område, som man kan følge op i det daglige, så er det jo kanon. Du tror ikke at fokus kommer væk fra kerneområderne? Nej det tror jeg ikke, det håber jeg da ikke. Det er jo efter samme princip lægerne, de bliver uddannet, med en basal viden og så et speciale efterfølgende. Men man kan jo ikke afvise, at noget af det basale falder bort. Ligesom jeg, hvor mit regnskab og revision blev lidt rusten undervejs, da jeg koncentrerede mig så meget om skatteret, og sådan vil det jo altid være.

101 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 101 Bilag 5 Interview med Henrik Hvornår blev du færdig som cand.merc.aud.? 2008 Læste du cma på fuld- eller deltid? Deltid Så du arbejdede ved siden af studierne? Ja Hvorhenne? Hos E&Y og der hvor jeg er nu (Revison Sjælland) Du er registreret revisor? Ja, det blev jeg i 2009 Så du gik stort set direkte op til den registrerede revisor eksamen? JA det gjorde jeg faktisk, jeg nåede at komme med på den gamle ordning, hvor man ikke behøvede 2 års erfaring, inden man kunne gå op til den registrerede revisor eksamen Hvorfor ville du i sin tid gerne være revisor? Det er et godt spørgsmål, min far er revisor, så det ligger til familien, og der hvor jeg er nu, arbejder jeg sammen med både min far og min fætter, så det er familiebaggrunden, der har gjort det. Læste du HA eller HD inden du påbegyndte cma-studiet? HD. Så du var allerede bekendt med revisorfaget, inden du begyndte cma? Ja, man kan sige, der var mange ting som var afprøvet inden man sad og læste det i bogen Var cma, så en naturlig del af dit uddannelsesforløb?

102 102 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Ja, det var det var det, for der er jo ikke andre alternativer. Mit mål har altid været at blive enten statsautoriseret eller registreret, så der var ikke andre alternativer, så er det jo naturligt nok at tage det der er. Hvilke forventninger havde du til studiet inden du påbegyndte cand.merc.aud. studiet? Når man har læst en HD, så er man jo bekendt med mange af områderne på forhånd, så jeg havde en forventning om, at det skulle være en badeferie, det var det jo ikke helt, men der var nogle ting, som man kom meget nemt til. Fordi det var 2. gang man var igennem det? Ja, 2. gang og måske også at kravene var lavere, i hvert fald i nogle af valgfagene der var kravene håbløst lave Havde du cma valgfag? Ja, det var det, corporate governance og IT governance, om det var nogle dårlige fag at vælge, det kan godt være, men jeg valgte dem for at komme hurtigt igennem. Jeg valgte dem fordi de lå op ad hinanden og skulle egentlig bare have dem overstået. Så i dag havde jeg nok valgt noget andet. Havde du i alt 4 valgfag? Ja, jeg havde som sagt, corporate governance og IT governance, så havde jeg erhvervs- og pensionsbeskatning og generationsskifte. Det to første var ikke lige noget for mig, men de lå lige efter hinanden, så det var hurtigt. Bruger du valgfagene i dit arbejde i dag? Erhvervs- og pensionsbeskatning bruger jeg, det vi har er jo meget personlige virksomheder og små og mellemstore virksomheder. Generationsskifte bruger jeg ikke så meget, for det er jo mest dødsbo beskatning, der ligger i det, og hovedparten var omkring arveret og dødsbo, så der blev jeg taget lidt ved næsen i forhold til det, jeg havde forventet. Det var skattemæssige omstruktureringer, og det var stort set ikke på programmet, det var arveret og dødsbo, men det er jo også generationsskifte. Havde du nogle forventninger til hovedfagene, ud over at det skulle være en badeferie? Revision havde du vel ikke stiftet bekendtskab med før, ud over det du havde haft i praksis?

103 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 103 Det havde jeg egentlig ikke, nu var jeg hos E&Y og lærdommen i revision er jo meget teoretisk, så man kan sige, revisionsteorien var jeg i et eller andet omfang godt bekendt med i forvejen. Så på den måde var der ikke så mange overraskelser der, men jeg lærte da lidt, og man lærte primært noget på de opgaver, man skrev. Blev dine forventninger indfriet mht. at det skulle være en badeferie? Ja delvist, der var jo nogle ting som man kom let igennem, så det syntes jeg egentlig. Man skulle bare levere det, der skulle til, og så kom det helt af sig selv. Prioriter at komme til undervisningen, det gjorde jeg i hvert fald og så læse måske hver anden gang, ej jeg ved ikke, hvor meget jeg fik læst. Jeg fik i hvert fald ikke læst til hver gang, men så kom jeg til undervisningen og fik det at vide, som var vigtigt. Det var min filosofi og det har jeg klaret mig ganske udmærket på. Der var i hvert fald ikke nogle om ere. Så eksternt regnskab, skat og erhvervsret var en gentagelse af HD en? Ja, sådan som jeg husker det. Er der noget, du kunne tænke dig, var anderledes på studiet? Når man kigger tilbage, så ved jeg ikke, om det skulle have været sværere, nogle af fagene var jo nemme fag, da jeg kendte dem i forvejen. Jeg tror, hvis man kommer som HA er, så er det svært nok, så tror ikke det skulle have været på et højere niveau. Jeg synes man skal lade uddannelsen være som den er, altså bred og generel. Har cma en været en god hjælp for dig til at blive registreret revisor? Ja, man kan sige, det var jo et nødvendigt onde. Eksamenen er jo meget praktisk orienteret, så det syntes jeg ikke som sådan, så det var mere, hvad man havde af erfaring. Om jeg havde læst cma eller, hvis man kunne, bare havde arbejdet, tror jeg ikke havde gjort nogen forskel på min eksamen. Men det var også, fordi jeg havde teorien fra E&Y. Altså hvis man ikke har været hos et stort firma, så ville det have været problematisk, at komme igennem revisoreksamen, fordi jeg syntes, at man får revisionsteorien til at ligge på rygraden, så hvis man ikke har været hos en af de fire store, er det svært at løse eksamensopgaverne, hvis man ikke har det fra cma en. Altså hvis man har været hos en af de fire store så ligger revisionsteorien på rygraden. Så man får en del undervisning hos de fire store, i den teori man har på cma en?

104 104 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Ja, hvis man ikke har arbejdet med revisionsteori, på et helt lille kontor, så tror jeg, du får svært ved at forstå den dybere mening med revisionsstandarter osv. Jeg mener, at den erfaring, du får ved at sidde og arbejde med det, er mindst lige så god som, hvis du læser på cma-studiet. Var du på interne kurser hos E&Y? Ja, det var jeg også. Du sagde tidligere, at du enten ville være statsautoriseret revisor eller registreret revisor, hvad fik dig til at vælge, at du skulle være registreret revisor? Ja, det er nok lovgivningen. Ej, det er jo sådan, at hvis jeg skulle gå op til den statsautoriserede revisoreksamen, så skulle jeg jo have arbejdet 2 år efter cma en under en statsautoriseret revisor, og det gjorde jeg jo så ikke, for vi er jo registrerede, der hvor jeg er nu, så derfor så jeg ikke nogen mulighed for at gå op til den statsautoriserede eksamen. Jeg var til prøve eksamen en enkelt gang og dumpede så også, men jeg syntes den regel med, hvem der kan få lov at gå op, er fuldstændig hul i hovedet, når man ser på, hvor mange små autoriserede firmaer, der ligger rundt omkring, og som også er væsentlig mindre end, det kontor jeg sidder på i dag. Vi er 14, ikke fordi vi er specielt store, men har mange flere opgaver end den autoriserede med 1 enkelt medarbejder eller der bare er sig selv. Så synes jeg, det er urimeligt, at bare fordi man ikke har arbejdet for en autoriseret, kan man ikke tage den eksamen. For jeg synes, dem der arbejder hos os, ville være bedre kvalificeret end dem, der arbejder for ham, der kun har sin egen lille portefølje. Vi har mange forskellige typer opgaver og kommer godt rundt, synes jeg, med de opgaver vi har. Men vi har jo ikke koncernrevision i international forstand, men det har ham den lille autoriserede jo heller ikke. Som jeg hører det rundt omkring, så er denne her titel statsautoriseret sådan lidt en ophøjet titel, hvad er din oplevelse af det? Nu er jeg jo registreret, og den uddannelse og eksamen matcher i hvert fald bedre størsteparten af de virksomheder, der er i Danmark. Så kigger man på de autoriseredes eksamen er den meget skruet sammen omkring koncernrevision, dem jeg har kigget på, og også gerne noget med et internationalt præg, og når man kigger på mængden af potentielle kunder, så er der ikke ret mange revisorer, der kommer til at sidde med den type opgaver, når det kommer til stykket. Men jeg synes eksamenen er rigtig god, og man er jo rigtig rigtig dygtig, når man bliver autoriseret revisor, det er man også når man er registreret, men det er bare på nogle andre ting. Man kan sige, at der måske er en tendens til, at folk synes, det er finere at lave koncernrevision, end det er

105 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 105 at lave virksomhedsskatteordning, selvom der er meget mere brug for virksomhedsskatteordningen. Og så er der selvfølgelig det med det mere internationale præg og IFRS. Det har de registrerede jo heller ikke med at gøre, altså IFRS, de kunder har vi jo heller ikke. Hvis du er en stor C er, er det altså ret sjældent, at du har en registreret revisor, så har du typisk en af de store, og hvis du er større end det, har du i hvert fald én af de store. Så der er jo ikke nogen af kunderne i vores segment, der får brug for et IFRS regnskab, så derfor så ligger det jo heller ikke lige for en registreret revisor at læse om det. Men principielt ligger det jo også i vores eksamensbekendtgørelse. Men jeg kender ikke nogen der er blevet hørt i det ud over på cma en. Altså at I har mulighed for at komme op i IFRS standarter til revisor eksamen? Ja, det er jeg ret sikker på, uden at du må hænge mig op på det. Når du tænker på den stilling, du besidder i dag, hvor tilfreds er du så med cma en? Så er jeg jo meget tilfreds, jeg har den stilling jeg gerne vil have, jeg er blevet medejer her fra i år, så på den måde har jeg opnået det, jeg ville. Og det har været den vej, der var mulig. Jeg kunne selvfølgelig have taget en lille cma, men jeg tog så den fulde cma, fordi at jeg måske på sigt havde en ide om, at jeg skulle være statsautoriseret revisor, det har jeg så droppet i mellemtiden. Nu blev jeg registreret og har affundet mig med, at jeg ikke vil bruge den tid, der skal til at blive statsautoriseret, det er jo mange weekender, man skal bruge på at læse op, så vil jeg hellere gå nogle andre veje. Der er masser af andre alternativer, der er master i skat, man kan jo også læse MBA eller noget med ledelse, som man kan sige, det vil jeg hellere kigge på, også fordi man ikke ved, hvad den nye fremtid for revisorer bliver. Mener du registrerede revisorer i dag bør læse den fulde cma? Hvis man vælger nogle valgfag, der er relevante, så synes jeg det er rimeligt at tage dem, der skal jo være plads til alle, og jeg synes, at de her valgfag kun rammer en lille del af revisorerne. Hvis man skulle gøre noget, så skulle de valgfag omkring momsret og lignende måske være obligatoriske. Så hvis man ikke tager en fuld cma, er der i hvert fald nogle af valgfagene, der bør være obligatoriske, for at blive registreret revisor, der var heller ikke så meget moms på HD. Mange mener, at samfundet/erhvervslivet i dag efterspørger specialister i højere grad end tidligere, både fra revisorer og rådgivere generelt. Hvad er din holdning til det?

106 106 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Jeg vil ikke sige, jeg er uenig i, at der er efterspørgsel efter specialister, men jeg vil da sige på smv-segmentet, så synes jeg, det er meget generalist spørgsmål, der kommer. Det er gerne i øst og vest, de spørger. Så er der det ene, så er der noget andet. Der er i hvert fald brug for en, der ved lidt af det hele til de små virksomheder. Jeg tror, når man sidder på de store koncernrevisioner og børsnoterede virksomheder, så er der behov for at have nogle specialister tilknyttet på nogle ting, men på de små virksomheder, vil det være at foretrække at have en, der ved lidt om det hele. Så det, at du er generalist, klæder dig meget godt på i din dagligdag til at svare på dine kunders spørgsmål? Ja, man har selvfølgelig sine forcer, og mit det ligger indenfor regnskab. Så har vi nogle andre på kontoret, de ved så lidt mere om skat. Så har jeg nogle skattemæssig problemstillinger, så spørger jeg selvfølgelig dem, for der ligger min paratviden ikke. Men inden for regnskab og revision, synes jeg, min paratviden er rimelig god, men det er svært at være opdateret på det hele og især på skatten, for der kommer så mange nye regler hele tiden. Men det er typisk små ting, fri bil etc. Det er ikke store konstruktioner om man kan trække et eller andet fra i en virksomhedshandel, det er det jo ikke. Vil du sige, at du i en eller anden grad, har specialiseret dig? Nej det vil jeg ikke sige, men jeg har nogle præferencer for nogle ting. Jeg vil hellere have selskabsregnskaber end personlige virksomheder, man kan jo lidt af det hele alligevel. Det er revisionen, der er min passion og ved personlige virksomheder, er det jo et review. Er det dit eget ønske at du gerne vil være generalist frem for specialist? Ja det synes jeg, det er. Jeg synes, det er rart, at man er sparringspartner og sidder og taler med direktøren eller ejeren af virksomheden og kommer ind på livet af dem. Så man føler, man gør en forskel. Når man bare sidder og er en brik, som man jo tit og ofte er i store virksomheder, så fik man jo bare udleveret et område, og det var ikke så sjovt. Man mødte aldrig nogen, der bestemte noget i virksomheden, det var i hvert fald yderst sjældent. Jeg fandt ud af, at jeg ville være i en type virksomhed, hvor man kom rundt om det hele, og derfor kan man ikke være IT-revisor eller lignende. Jeg kunne godt forestille mig at blive IT-revisor, men jeg synes, det er meget test af kontroller. Og mit indtryk er, at man ikke rigtig får givet kunderne noget værdi for pengene. Det er mere, så at man giver revisionen værdi, men det kommer ikke ud til kunderne, og det tror jeg ikke, jeg ville være tilfreds med i længden. Men umiddelbart er det jo spændende nok.

107 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 107 Mener du, de studerende på cma i dag i højere grad end de gør i dag, skal specialisere sig indenfor nogle specialer? Nej det synes jeg ikke. Den er egentlig fin, som den er, langt hen ad vejen, det, man måske skulle tage højde for, var måske, at man skulle lave to udgaver én for HD ere og én for HA ere. Så tror jeg, man kunne skære den til. Men jeg synes umiddelbart ikke, man bør lave noget om. Så skal man lave den grundlæggende om, og så have en cma for HA og en som HD erne kan tage. Jeg synes der er stor forskel på de studerende alt efter, hvilken baggrund de kommer med. Også i deres tilgang til fagene, og ofte så læser HA erne cma på fuldtid. Det er der i hvert fald nogen, der gør. Så på den måde følges folk ikke ad alligevel, for HD erne tager den typisk på deltid. Der er selvfølgelig også nogle HA ere, der tager den på fuldtid og så har et job hos en revisor, så det svært at skære alle over en kam.

108 108 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Bilag 6 Interview med Jan Hvad var din baggrund inden du påbegyndte cma? Ha-almen fra CBS. Hvornår blev du færdig som cand.merc.aud.? Det gjorde jeg i januar Læste du cma på fuld- eller deltid? Jeg var deltidsstuderende. Hvor arbejdede du henne under dit cma-studie? Mange steder Ernst & Young, KPMG og Deloitte. Hvilken stilling bestrider du i dag? I hvilken virksomhed? Finansieringsafdelingen i Dong. Var det indenfor revision, du var ansat under din cma? Ja, det var det. Hvor lang tid var du om at tage din cma? 3½ år, fra 2003 til Hvorfor valgte du at læse cma? I virkeligheden var det jo nok ud fra en forventning om, at jeg skulle lave et eller andet med tal, og en forventning om, at en cma ville give en bred baggrund. Og så kom det selvfølgelig også ret meget af, at i de år, hvor jeg var studerende på HA-almen i 2001 og 2002, der kørte revisionsbranchen ret hårdt med markedsføring og i øvrigt brugte en del tid på at forklare, at revisionen var en måde, hvor man blev virksomhedens sparringspartner på. Så i sidste ende kunne man komme ud og lave alt muligt for virksomheder. Havde du en forventning om at blive statsautoriseret revisor? Ja, det tror jeg, jeg havde i starten.

109 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 109 Hvad tiltalte dig ved at være statsautoriseret? Der var ikke noget specielt ved titlen, det var bare, at hvis man skulle være revisor, så skulle man have den titel. Hvilke forventninger havde du til studiet, da du begyndte? Ja, hvad var det Jeg havde i hvert fald en forventning om, at der ville være et vis sammenspil mellem det praktiske man skulle lave på arbejdet, blandt andet fordi jeg vidste, at de havde de her roterende semestre. Så det fik mig til at tro, at de havde prøvet at tage højde for nogle ting, at det faktisk var et meget praktisk studie i forhold til så mange andre. Dernæst havde jeg også en forventning om, men det var måske også baseret på, hvad man hørte fra andre, at der ville være et væsentligt overlap mellem, hvad man ville lære i firmaerne, fordi de kørte deres egen undervisning. Hvorvidt jeg havde nogle forventninger om, om det ville være et sjovt eller kedeligt studie eller svært studie, kan jeg ikke huske. Du havde ikke nogle forventninger til den teori, du skulle lære? Nej, jeg kan ikke huske, at jeg havde nogle særlige tanker omkring den teoretiske del. Det har jeg næppe haft. Blev dine forventninger til studiet indfriet? Man kan sige hvorfor i første omgang tage cma. Det kommer i virkeligheden ikke ud af en forventning til selve studiet. Det kommer ud af, at der var det krav, at hvis jeg skulle have mit end job som på daværende tidspunkt var revisor, så var det et must do studie. Så man kan vel sige, at jeg tog studiet, fordi det var en nødvendighed. Jeg tror faktisk ikke mit valg har været udledt af, at jeg tænkte: Nå ja, det der er i studievejledningen eller pensumplan, det lyder rigtig spændende. Det tror jeg ikke har været en del af tanken. Var du så glad for studiet, da du var færdig? Nej altså, men det kommer ud af en dybere holdning, om at jeg som udgangspunkt synes, at kandidatstudier er spild af tid. I hvert fald baseret på den erfaring, jeg har fået efterfølgende, at jeg kan konstatere, at der er meget lidt brug for den teoretiske viden man får. Omvendt må man så sige, at det er måske ikke helt fair på det cma-studie, fordi nu var jeg jo ved big four firma, så jeg havde masser af træning i firmaet, hvor vi lærte alt det her revisionsteori og skatteteori som kom inde på studiet. Det gør man måske ikke nødvendigvis i et mindre firma. Og så er det nødvendig at

110 110 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse man ud over, at man får den praktiske erfaring, også får nogle af de her grundessenser ind i de studerende. Men hvis jeg skal sige det på en anden måde, så synes jeg måske, at de 4 grundfag som man jo har, revision, regnskab, skat og erhvervsret, det var faktisk okay. Det var måske nok mere nogle af valgfagene, og det at man skulle bruge lang tid på revisionsopgave og speciale, det er nok der, jeg ikke synes, jeg har fået så meget ud af det. Havde du valgfag fra cma-studiet eller andre linjer? Både og, jeg valgte internationalskatteret, fordi jeg kunne, og fordi jeg regnede med det var nemt. Jeg valgte moms, fordi jeg vidste, det var nemt, og så valgte jeg to finansieringsvalgfag, fordi det var der min interesse var. Man kan sige de to finansieringsvalgfag var afledt af lyst. De andre to var afledt af, at på de tidspunkter, hvor jeg nu havde brug for at tage de her valgfag, som det lige passede ind i arbejdsskemaet, så var der ikke andre interessante valgfag, så jeg tog dem bare. Når man tænker på den uddannelse, man fik fra CBS, men også på den, du fik i virksomhederne, hvor du var ansat, var der da et overlap, så du fik teorien to gange? Ja, det var der meget. Så det var ikke sådan at den undervisning, du fik i firmaet var den praktiske tilgang, og den på CBS var den teoretiske tilgang? Nej, det første år på cma er der masser af kurser i big four firmaerne, og dermed får man en masse teori i særdeleshed omkring de her seks revisions mål eller fem eller, hvor mange der nu er. Det er noget der bliver terpet ret meget af. Indgik du i studiemiljøet? Nej, overhovedet ikke, der var måske nok et studiemiljø, men jeg tror for folk, der har fuldtidsarbejde, så var der ikke noget studiemiljø. Jeg deltog i semesterstartsfesten, der var i forbindelse med at starten på cma-studiet, jeg tror, det er den eneste sociale ting, jeg har været til. Er du, når du tænker på, hvilken stilling du bestrider i dag, overordnet tilfreds med dit valg af studie? Jaaah, jeg kan se, der en masse benifits fra det, men der er selvfølgelig også andre ting, man i stedet kunne have lært.

111 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 111 Hvilke? Der er mange ting i det, men en vigtig ting er jo selvfølgelig i forhold til den stilling, jeg har i dag, at det er meget regnskab og skat, der driver det, og der kan man sige, at der har cma givet en basis for at kunne løse og kommentere på en masse skattemæssige problemstillinger. Ikke nødvendigvis at kunne løse dem, men i hvert fald at kunne gøre, at jeg kan forstå, hvad rådgiverne fortæller mig. Og regnskabsmæssigt, det er jo ligesom, vi taler meget om impact af accounts, og hvordan gør vi ting, og hvordan vil en eller anden given ting blive håndteret regnskabsmæssigt. Det der er problemet, det er, at det er svært at skelne mellem, hvad har jeg lært fra mit cma-studie, og hvad har jeg lært efterfølgende ved at arbejde. For på skatten er det rimelig nemt at sige, for skatteteorien det er fra skolen, jeg har det. Hvorimod man kan sige på regnskabsteorien, selvfølgelig er der regnskab i skolen, men det er måske i virkeligheden fra arbejdet efterfølgende, at jeg har lært at forstå det. Så er der for lidt på cma af regnskab? Det tror jeg ikke, for det er en utrolig praktisk ting, som er utrolig svær at undervise på en skole. Der tror jeg mere, at der må man prøve og begrænse sig til principperne, der er for regnskabsaflæggelse og få dem til at komme ind i knolden på folk og give dem regnskabsteorien, og metoder til at forstå de standarter, der nu engang ligger. Så du mener ikke, der er nogen måde, hvor man kan lære det via uddannelsen? Baseret på min egen erfaring med faget regnskab, så får det jo meget nemt et tørt præg. Det jeg måske synes, der var dårligt ved regnskabsfaget, det var at det handlede utrolig meget om at læse regnskabsstandarter. Og det er vel også et sted at starte, men problemet med regnskab det er, at det altid er en meget konkret vurdering, som er svær at læse ud af en standart. Derved får et regnskabsfag meget nemt et meget teoretisk præg, som gør, at man ikke lige kan overføre det på en praktisk problemstilling. Men det gør også, at man har behov for at opleve en masse forskellige problemstillinger, så man kan finde ud af at afveje de forhold imod hinanden. Mange mener, at samfundet/erhvervslivet i dag efterspørger specialister i højere grad end tidligere, både fra revisorer og rådgivere generelt, hvad er din oplevelse af det? Det synes jeg ikke, jeg kan kommentere på, for jeg vil ikke vide historikken og vide, hvad jeg skulle sammenligne med. Mener du selv du er specialiseret indenfor et eller andet specifikt område?

112 112 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Nej, jeg er generalist Er det efter dit eget ønske, at du er generalist? Jeg tror, givet det forløb man har, så er det svært at sige Nej, jeg tror faktisk, det er den anden vej det går, jeg tror faktisk ikke, man vælger at være generalist, jeg tror man vælger at blive specialist, hvis man på et eller andet tidspunkt vælger at gøre en karriere indenfor revision og regnskabsverdenen. Så på et eller andet tidspunkt, når man han en tilstrækkelig bred basisviden så kan man på et tidspunkt beslutte sig for at sige, nu vil jeg gerne være rigtig god indenfor det her område. Så det er ikke generalisten, man vælger, det er specialistdelen man vælger. Kunne du have ønsket, at der på cma var en større mulighed for at blive specialiseret? For det første vil jeg ikke tro, det er nogen god ide, og for det andet så vil det givet vis også være tidligt for folk at specialisere sig indenfor f.eks. rent skat. Hvorfor er det ikke nogen god ide? Jeg tror en skattemæssig problemstilling ikke nødvendigvis kan løsrives fra en regnskabsmæssig problemstilling, i hvert fald i mange tilfælde så f.eks. den regnskabsmæssige behandling af ting afgør om det f.eks. er 100 eller 120 kr. man skal fratrække på selvangivelsen, så det vil sige at selv om skatteanalysen af, hvad man skal gøre med den omkostning, der er der, så har man måske stadig behov for at forstå, hvor meget omkostningen bliver. Så du mener det er farligt at specialisere sig på cma en? Jeg tror, at en god skatterådgiver og den gode revisor behøver at have den brede generelle forståelse. Ellers er jeg bange for, at man får nogle specialister, der kommer med de forkerte svar, fordi de overser nogle andre pointer, der nødvendigvis må medtages i sådan en beslutning. Og det ville måske også give et problem, som måske godt kan håndteres i en meget stor organisation, hvor du så kan sætte fem specialister ved siden af hinanden, men hvis du har et mindre sted, hvor man måske kun har én eller to revisorer, jamen så ville det være meget svært for dem at komme op med de rigtige svar. Har du selv haft et ønske om at blive specialiseret? Nej

113 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 113 Bilag 7 Interview med Jesper Hvornår blev du færdig som cand.merc.aud.? 2006 Læste du HD eller HA inden du påbegyndte CMA? Ja, jeg læste HD Læste du cma på fuld- eller deltid? Deltid Hvilken stilling bestrider du i dag? I hvilken virksomhed? Industri analytiker hos SEB Har du været ansat i et revisionsfirma under eller efter cma? Ja, i KPMG som revisor og i Deloitte som Transaction service Har du nogensinde overvejet at blive statsautoriseret revisor? Ja, det var, da jeg startede på CMA. Der havde jeg faktisk lyst til at blive statsautoriseret revisor, og så startede jeg på studiet og fandt ud af efterhånden, som det ligesom skred frem med nogle af de der fag, at det var nok ikke var den vej, jeg skulle gå. Det blev for tørt og teoretisk, fordi på det tidspunkt, blev IASB, tror jeg det hed på det tidspunkt, de var jo allerede i gang med at lave nye standarter, og opdatere de gamle IAS er, og der kom lige nøjagtig på det tidspunkt, en hel masse opdateringer og nye standarter i høring, og jeg syntes bare det var fuldstændig uoverskueligt. Og jeg kunne ikke se mig selv kapere den viden, som det kræver for at blive statsautoriseret. Og så kunne jeg også bare se, at de arbejdsopgaver hos dem, der var statsautoriserede i KPMG, det var nok ikke nogen arbejdsopgaver, som jeg havde lyst til. Hvorfor valgte du i sin tid at læse cand.merc.aud.? Ja, jeg troede faktisk da jeg gik i gang med CMA, at det var mere sådan, at en revisor lavede mere TS arbejde, mere M&A arbejde end revisorer egentlig gør. Og det var nok egentlig derfor, at jeg tænkte, det var det jeg godt kunne tænke mig, fordi det ligesom var svært at komme ind som HH er og arbejde med M&A, hvor skulle man kunne gøre det henne.

114 114 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Men det var det du oprindelig gerne ville? Ja, det var det jeg oprindelig gerne ville, og så tænkte jeg, at så skulle jeg være revisor, og så fandt jeg så ud af, at revision var altså ret meget standarter, og det var ret meget tjeklister, og det var ret meget sådan stemme af, og sådan har du nu dokumentation nok, og det var hele tiden sådan cover my ass -ting man hele tiden skulle lave i en revisor afdeling, det var ikke så meget mig. Hvilke forventninger havde du til studiet, inden du påbegyndte cand.merc.aud. studiet? Ja, at der var et godt studiemiljø, og så et højt fagligt niveau. Jeg synes helt sikkert, at de undervisere, jeg har haft på studiet, har haft for langt de flestes vedkommende været på et meget højt fagligt niveau. Blev dine forventninger til studiet indfriet? Faglige forventninger, ja. Sådan overordnet set sådan ikke helt, men det eneste der trækker ned var sekretariatet. Hvorfor det? Jamen jeg synes bare, det var hele tiden sådan noget med, at vi andre skulle overholde vores deadlines, men det virkede som om, de aldrig havde nogle deadline for, hvornår de egentlig skulle give feedback eller svare på mails eller noget som helst, så Men rent fagligt synes jeg, det har været en god uddannelse Hvordan fagligt? Var det det, I læste? Eller undervisere eller undervisningsformen eller andet? Jeg havde skat både på HD og på CMA og jeg dumpede skat begge steder, så jeg tænkte, det må være fordi det faglige niveau, det var højt. Jeg synes der er en god kombination af sammenhæng mellem de fag du skal mestre, som revisor altså skat og regnskabsvæsen, det jeg måske godt kunne mangle, det er men det bliver nok svært så skulle der være nogle mere praktiske opgaver, fordi de som læser cma på fuldtid, og som ikke har noget job, de har måske lidt sværere ved at sætte sig ind i al den der teori. Du har ikke prøvet at have hands on på de opgaver der, og det er sådan set heller ikke kun dem, der er fuldtidsstuderende. Fordi dem, der arbejder samtidig med, de har jo heller ikke, de får jo heller ikke, de arbejdsopgaver, som den teori du er ved at læse op på. Der er man for langt nede i systemet til at få nogle af den slags opgaver, ikke. Så jeg tror det ville

115 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 115 være en god ide for alles vedkommende, hvis man fik sådan nogle praktiske opgaver, der afspejler teorien. Er det så med cases eller er det med almindelige opgaver? Ja, jeg tror faktisk cases kunne være en rigtig god ide. Simpelthen hvor man kører en revision igennem, det kunne være sådan et en-uges projekt. Hvordan var studiemiljøet? Jamen jeg syntes det, var rigtig godt, men jeg ved jo ikke, hvordan det har været som fuldtidsstuderende, men som deltidsstuderende syntes jeg, det var godt. Der var nogle forskellige arrangementer, man kunne melde sig til. Så jeg syntes egentlig, det har været fint med tilbud. Man kan sige, altså med det sociale, har det jo primært været igennem dem, som man har arbejdet sammen med, det var en fælles referenceramme både som arbejdsplads og selvfølgelig også med studiet. Var der nogle fag, undervisere, litteratur som ikke levede op til forventningerne? Det kan jeg ikke huske Jo der var én ting, et af de første fag vi havde, var HD suppleringsfag, hvor der ikke var sammenhæng mellem vejledning, vores leverance og den karakter vi fik, når vi i gruppen ses, så snakker vi stadig om den skide opgave der. Er du, når du tænker på, hvilken stilling du bestrider i dag, overordnet tilfreds med dit valg af studie? Meget tilfreds. Hele regnskabsforståelsen og opbygning, det vil jeg sige, det er nok i virkeligheden, hvis der er noget, der skulle fylde mere, så var det nok i virkeligheden regnskabsdelen på cma, og måske kunne man måske så skalere en lille smule ned for det der revision. For revision er kun relevant, hvis det er, at du vælger at arbejde som revisor. Der er jo folk, der vælger studiet selvom, de ikke skal være revisor. Så der synes jeg så, at der skulle være mere regnskabsmæssigt, for alle der læser cma har brug for regnskabsvæsen. Og hele den der tankegang med at forstå opbygningen af et regnskab og lære at forstå debet kredit, det synes jeg, er fundamentalt for ens videre arbejde og forståelse. Så altså hvis man kunne tage sådan en 14- dages tid, hvor man terpede nogle af de der fuldstændigt basale ting, så man er sikker på, at det sidder der, hvor det skal, så kan det kun gå rigtig godt i de fag der. Men hvorfor er du så tilfreds med studiet på baggrund af det job, du bestrider i dag?

116 116 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Nå, ja fordi mit nuværende job stiller krav til, at jeg kan finde ud af at læse et regnskab og kan finde ud af at vurdere de regnskabsposter, der er, vurdere risikoen og værdiansættelsen. Men jeg synes, for at jeg kan lave en analyse, så er jeg nødt til at have en forståelse af, hvad et er regnskab, hvad det er for nogle poster, der indgår og hvordan definerer man arbejdskapital og rentebærende gæld. Men kunne du ikke have fået den viden på en anden cand.merc. uddannelse? Jeg kunne måske have fået noget af den viden på finansieringsdelen i stedet for det tror jeg godt jeg kunne. Jeg tror også de har et stort fokus på regnskabsdelen. Er det så lige så meget de jobs du kan få i dag, som det er uddannelsen, du er tilfreds med? Ja, det kan du sådan set godt sige, for jeg var nok ikke gået i gang med at læse cma, hvis jeg allerede på det tidspunkt vidste, at jeg ikke skulle være statsautoriseret revisor. Så havde jeg måske valgt en cand.merc. i finansiering eller driftsøkonomi, eller hvad det måtte være. Det havde jeg måske nok, men det er også tilbage til det, jeg siger med, jamen folk, der vælger cma, det er måske, uden jeg ved det, men jeg vil tro, at 80% af det er altså folk, der er inden for revisionsverdenen, eller har en ide om, at det er den vej de vil gå. Men de sidste 20%, der synes jeg, det er synd, at de ligesom skal have tvunget nogle af de her revisionsfag ned over hovedet, og herunder også skat som fylder en stor del. For hvis du har en ide om, at du gerne vil ud og være controller af en eller anden art, så er det jo heller ikke skat du kommer til at sidde og arbejde med. Så skulle der være mere driftsøkonomi. Så det er mere i kraft af det job jeg har. Mange mener, at samfundet/erhvervslivet i dag efterspørger specialister i højere grad end tidligere, både fra revisorer og rådgivere generelt. Men cma er jo en generalist uddannelse, syntes du den skulle være mere specialiseret? Nej for hvis det var, jeg var revisor, så ville jeg nok have sagt ja for at klæde folk bedre på til den der statsautoriserede revisoreksamen. Men fordi jeg ikke er revisor, så synes jeg ikke den skulle være mere specialiseret, fordi det gør jo så også nu, i kraft af at jeg ikke vil være statsautoriseret revisor, at jeg ville have lavet et fejlvalg. Men fordi, at jeg stadigvæk har fået den her regnskabsforståelse og fået det med så kan jeg stadigvæk bruge den uddannelse, som jeg har. Så skal man i hvert fald vælge at sige, at cma kun er for revisorstuderende. Så man undgår de der, hvis der er 20%,der ikke vil være revisor, at de så ikke vælger cma, og på den baggrund får en forkert uddannelse.

117 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 117 Er det din opfattelse, at erhvervslivet generelt efterspørger og har brug for flere specialister Jeg tror helt sikkert, at specialister er meget efterspurgte, men jeg tror, at det afhænger af, hvilken branche det er. Er det en pharma-virksomhed, så vil de nok gerne have nogle, der ved særlige karakteristika om sådan nogle virksomheder, fordi det er noget helt specielt, men hvis det er et reklamebureau eller et eller andet, som måske ikke stiller krav om sådan den helt store faglige kunnen fra sin rådgivers side, så er det nok ikke så vigtigt. Så jeg tror, det har meget at gøre med kompleksiteten af den kunde, du arbejder med. Er det noget, der direkte har påvirket dig således, at der har været opgaver, du har været nødt til at vælge fra/gået glip af på grund af denne efterspørgsel? Mmm... Ja, hvor jeg er blevet fravalgt på et team, hvor der var en anden, som havde noget erfaring inden for lige præcis det område. Men er det erfaring den person har opbygget via uddannelse eller via arbejde? Opbygget via arbejde. Har du en speciel ekspertise (specialviden) indenfor det felt, du arbejder med til daglig? Ja. Har du haft indflydelse på valg af speciale? Ja, det har jeg som følge af, hvis vi taler jobmæssigt, de kurser, jeg ligesom har valgt at tilmelde mig. Jamen det har været ud fra, hvad jeg ligesom har haft brug for. Men det er ikke mig, der har siddet med det endelige go eller no go, men det har været mine egne forslag til, hvor jeg ligesom skulle have noget mere viden. Hvornår begyndte du at fokusere på at opbygge en eller anden form for specialviden? Det gjorde jeg, da jeg blev ansat i Deloitte, ej det er ikke rigtig, hvad jeg siger, for det var sådan set også i relation til uddannelsen via mine valgfag, og de fire valgfag tilrettelagde jeg også ud fra egne interesser. Det var nu ikke så meget i forhold til en eller anden specialisering, men det var også i forhold til mine egne interesser, og hvad jeg ligesom havde lyst til. Er de valgfag så noget, du bruger i dit daglige arbejde? Ja.

118 118 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Du talte før om, at du havde taget nogle kurser, og det var dig selv, der havde valgt, hvilke kurser du gerne ville på. Tror du, du kunne have opbygget den samme viden via cma en? Mmm delvist tror jeg måske nok, at jeg ville have kunnet, hvis jeg på det tidspunkt havde vidst, hvor jeg ville havne henne sådan rent arbejdsmæssigt. Så kunne det måske godt ske at, jeg havde fortaget mig nogle lidt andre valg. Så jeg tror helt sikkert, at ja nogle af de valgfag der er til rådighed på cma studiet kunne have gavnet mig mere. Hvad synes du om at specialisere sig allerede på cma en, mere end der gøres i dag? Jeg syntes det er farligt, Hvorfor? Fordi, hvis jeg tager mig selv. Jeg kunne have risikeret at stå i en situation, hvor jeg ikke kunne have brugt den uddannelse, jeg havde taget til noget som helst. Fordi at jeg ikke ville være revisor alligevel. Så havde det været spildt år. Så jeg synes det er meget meget farligt. Hvis man vælger at gøre det, skal man huske at sætte sådan en stor gul advarselstrekant på folderen om kun for revisionsstuderende. Kun hvis du agter at fortsætte indenfor revision. Ellers skal man lade de her døre være åbne med valgfagene og så måske bygge lidt mere på regnskabsdelen.

119 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 119 Bilag 8 Interview med Katja Du har taget hele cma en? Ja, det har jeg Hvornår blev du færdig som cand.merc.aud.? Det gjorde jeg i 2006, og jeg er måske lidt atypisk, fordi jeg arbejdede ved siden af og tog det alligevel på fuldtid altså på 2 år. Det var hårdt, men jeg valgte at få det overstået. Hvordan oplevede du det? Hårdt på den måde at der var rigtig meget læsestof, samtidig med at du have nogle kunder hjemme på kontoret, du stadig havde ansvaret for. Det kunne godt være svært at føle sig helt tilstede på kontoret, fordi man lægger rigtig meget energi i lektier og opgaveløsning. Og så det her med at være på kontoret 2 dage om ugen, så missede man noget information på et eller andet niveau, og det kunne til tider godt være hårdt. Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du? HD Hvornår fandt du ud af, at du skulle være revisor Det gjorde jeg nok, da jeg var 13 år eller der omkring, valget stod lidt mellem en bankuddannelse og revisor, og så var jeg i praktik i 10. klasse som revisor og i 9. klasse i en bank og mit mål var herefter helt klart, at jeg skulle være revisor. Og hvis jeg ikke kunne få en elev-plads indenfor det så var det i en bank jeg ville søge i. Dertil skal siges, at jeg var optaget på HA først, og var inde og bruge 2 dage i København, men så skyndte jeg mig tilbage til Møn igen. Så HA var ikke noget for dig? Ej, men jeg nåede aldrig rigtig at starte derinde, men jeg syntes, jeg ville have for mange omkostninger (bøger, togkort osv.), som ikke kunne dækkes af en SU, så jeg tænkte, lad mig komme hjem. Og så sagde jeg til mig selv, at det kunne være, at jeg måtte tage et år ude på Kelsen (Kelsen Group Kagefabrik), hvis det var det gik helt galt, men så var jeg ude på Øernes Revision og snakkede med dem, og de ringede tilbage samme dag og sagde, at de gerne ville have mig, og så blev det så via HD-vejen i stedet for, og det fortryder jeg overhovedet ikke.

120 120 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Følte du, du havde en fordel frem for HA erne, da du så kom på cma en? Meget af det praktiske kan vi forholde os til, hele revisions faget, der får HD erne sat nogle standarder på det, de går og laver i hverdagen, det er meget lettere at forholde sig til. Men selvfølgelig er der nogle ting, som du ikke sidder med i hverdagen, der er det meget teoretisk, men tilgangen til det fag, der havde man en stor fordel. Plus, syntes jeg, når man kommer med en HDbaggrund, man af de fag, der ligger på den obligatoriske del, er bare en lille overbygning på det man havde på HD. Jeg syntes ikke niveauet var højt nok, der var for meget gentagelse, det er først der, hvor du skal ind og vælge valgfag, at der kommer noget nyt og interessant. Man kan sige revisionen, ja, det er nyt, men i og med man arbejder ude i erhvervslivet i forvejen, så har man meget den praktiske tilgang til tingene, og man har jo læst nogle revisionsstandarder, der kommer bare nogle finesser på med forvaltningsrevision osv. som man ikke har haft så meget af. Men ellers blev jeg lidt skuffet over niveauet i forhold til de obligatoriske fag. Hvilke forventninger havde du, da du startede på cma en? Jeg havde forventninger om at få udbygget min viden, indenfor nogle af de områder, man arbejder med i hverdagen. Få noget mere teoretisk viden på et højere niveau i forhold til HD. Og det levede cma en ikke helt op til førend jeg kom til 2. år, hvor vi havde valgfag, der blev jeg positivt overrasket, fordi der syntes jeg, man dykker ned i nogle temaer, man ikke har haft før, så der får man noget ny viden, så man engang imellem får den oplevelse af, at der er noget, man skal hjem og lave om på kontoret. Hvilke valgfag havde du? Jeg havde udvidet selskabsret, moms og afgifter, international beskatning og så et valgfag i finansiering. Var det meget anderledes at tage et valgfag, der ikke var rettet mod cma? Det var meget meget anderledes, det var et af de hårdeste fag, jeg havde, det var køb og salg af virksomheder, indenfor finansieringsdelen og den gik meget mere på finansiering end nogle af alle de ting jeg havde forestillet mig i forhold til revisorbranchen. Så det var et af de fag, hvor jeg måtte kæmpe lidt ekstra. Så dine forventninger blev til en vis grad opfyldt?

121 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 121 Ja, da vi først kom til valgfagene plus selve specialet, der fik man lov at arbejde med noget, man gerne ville vide mere om. Man kan sige første år, var noget, der nærmest bare skulle overstås. Så 1. år var bare en lille overbygning på HD en? Ja, der var rigtig mange ting, man havde været igennem før. Men det var jo nogle år siden, så det var måske fint at få det genopfrisket, men jeg lærte ikke så meget nyt. Når du tænker på den stilling, du har i dag, hvor tilfreds er du så med dig valg af cma-studiet? Der er jeg glad for det i forhold til valgfagene. Nu er jeg jo registreret revisor og kunne have nøjes med at tage de obligatoriske fag. Men jeg ville ikke have undværet valgfagene. Så mener du, hvis man skal være registreret revisor, så burde man også tage valgfagene? Ja, jeg mener faktisk, at det er en god ide, at man har hele cma en, så hvis, på et tidspunkt, registreret og statsautoriseret bliver til én titel, har de registrerede den fulde cma, det mener jeg, er vigtigt. Ville du tage en cma igen, hvis du kunne? Ja, det ville jeg. Især valgfagene de var gode. Mange mener, at samfundet/erhvervslivet i dag efterspørger specialister i højere grad end tidligere, både fra revisorer og rådgivere generelt, er det noget du har oplevet i din dagligdag? Ja, det har jeg. Køb og salg af udenlandske ejendomme blandt andet. Har det påvirket dig på den måde, at der er opgaver du må sige nej til, fordi du ikke har den specielle kompetence? Nej, vi gør som regel det, at vi indhenter en ekspert til at assistere os der, så man kan sige, du får bare viden på anden måde via assistancen, for man kan ikke det hele. Mener du, du sidder inde med specialviden inden for dit felt? Ja, jeg har lavet rigtig mange projektregnskaber. Er det noget du selv har valgt at du gerne vil? Det er lidt tilfældigt, fordi jeg fik en kunde, hvor man fyrede en bogholder, som jeg skulle ud og hjælpe, hvor de havde mange projekter og i og med, at jeg på den måde blev så tæt knyttet til

122 122 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse virksomheden, blev det også mig, der fik ansvaret for den bagefter og dermed også deres projektregnskaber. Det er meget spidsfindigt, så derfor kan man sige, det er en udfordring, der ikke altid er lige sjov, men når det så er, man har vundet en sejr, så kan man også klappe sig selv på skulderen, at det var godt gået. Er det noget du har gået på kurser i? Ja, det er blevet sådan, at det er meget EU-midler, som vi får hernede på landet, at der skal du gennemgå nogle kurser, for overhovedet at kunne skrive under på de her regnskaber. Så det er et krav, for ellers nej, inden da havde jeg ikke været på nogen kurser i det, før det blev besluttet, at det skulle man. Og det er ikke noget, du kunne have tilegnet dig via din cma.? Nej det tror jeg ikke. Mener du der er noget der bør ændres efter cma en frem mod den registrerede revisoreksamen? Den fulde cma, synes jeg ville være oplagt for de registrerede revisorer, da man får en mere specialiseret viden fra valgfagene. Og jeg mener, at kandidater til revisoreksamen stadig skal vurderes i forhold til at være offentlighedens tillidsrepræsentant, så jeg mener, at der stadig skal være en skriftlig eksamen. Men praktiskorienteret som det er i dag, man hænger sig måske for meget i noget teori pt. Inden den statsautoriserede eksamen skal man have fuldt SR-akademiet, mener du, der skal være et obligatorisk forløb inden den registrerede eksamen. Ja, i en eller anden for synes jeg for at sikre sig, at folk kommer igennem, men så er problemstillingen, hvem der skal betale for det, er det via nogle foreninger, hvor alle medlemmer betaler et honorar eller kun dem, der uddanner sig, fordi revisorer er mennesker, der kan flytte til hvilken virksomhed, det skal være, så den arbejdsgiver der pumper en masse penge i at uddanne nye revisorer, kan stå tilbage uden arbejdskraft.

123 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 123 Bilag 9 Interview med Kim Hvornår blev du færdig som cand.merc.aud.? Det gjorde jeg i 2002 Studerede du da på den nye eller den gamle ordning? Jeg nåede lige med på den gamle ordning. Der i 2002 begyndte de jo at skulle konvertere fagene efter den nye ordning, så det var den gamle ordning med fire fag og en kandidatafhandling, og så var man færdig. Hvor lang tid var du om at tage din cma? Godt to år, Læste du cma på fuld- eller deltid? Jeg var deltidsstuderende, jeg havde fuldtidsarbejde ved siden af, hos Ernst & Young og hos KPMG Har du været andre steder efter din cma? Ja, så har jeg været studerende på cand.merc. i finansiering, og så har jeg været hos Deloitte i et årstid som konsulent, og så flyttede jeg tilbage til revisionen hos Ernst & Young, hvor jeg er i dag. Så du har både en cma og en cand.merc. i finansiering eller bare nogle fag på finansiering? Jeg endte med at tage hele cand.merc.en i finansiering. Jeg var faktisk blev noget træt af revision der i 2002, så havde jeg mødt en ny kæreste, som var studerende, og så var vi studerende sammen i et par år. På det personlige plan var det godt, men på det rent faglige plan var det måske knapt så godt. Da man nu står som revisor og kan se, at man lige tog et par år ud af kalenderen, men sådan er det. Har du været til eksamen til statsautoriseret revisor? Ja, det har jeg og bestod i første forsøg. Der var en af mine chefer, der sagde, at det var meget lettere at komme igennem første gang, så det var med at gøre det ordentligt første gang. Jeg tror at presset bliver ekstremt stort i hvert fald tredje gang. Hvorfor ville du i sin tid gerne være revisor?

124 124 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Jeg kom ind på en 1-årig HH og havde sådan noget virksomhedsøkonomi og regnskabslære og det, syntes jeg, var spændende, og så sagde min lærer, at hvis jeg ville vælge en god uddannelse, så skulle jeg blive revisor. Jeg vidste sådan set ikke, hvad det var, men når han sagde det, måtte det jo være godt, så jeg endte med at få job hos Ernst & Young i København og flyttede så til København Så du har taget HD vejen? Ja, det har jeg. Hvad var din begrundelse for at vælge cma? Ja, det var et naturligt step på vejen, og når man nu var revisor og gerne ville frem i systemet, så var det jo ligesom en cma, man var tvunget til at vælge. Så det lå meget naturligt og ikke noget man tænket over, det var mere om man skulle tage et sabbatår eller ej. Min fornemmelse var, at mange der tog et sabbatår måske aldrig kom i gang igen. Hvilke forventninger havde du til studiet, inden du påbegyndte cand.merc.aud. studiet? Jeg havde helt klart en forventning om, at jeg skulle lære meget mere om revision, hvordan man i teorien burde gøre. Så det var egentlig det jeg havde store forventninger til, skat og regnskab havde jeg jo været ret godt igennem både praktisk og på HD, men revision var jeg meget spændt på at komme til at snuse lidt til. Blev dine forventninger indfriet? Ja, det gjorde de vel egentlig. Det var jo teoretisk og meget baggrundstof, men jeg ved ikke helt, om jeg var klar til at kunne forholde mig til det på det tidspunkt, jeg syntes det var meget teoretisk og svært at se i forhold til det, jeg sad og lavede revisionsmæssigt. Jeg sad på mange meget små kunder, og så var det forholdsvis simpel revision, og så sad man der og snakkede om revisionsvejledninger. Men da jeg kom lidt længere i forløbet, kunne jeg godt se det fornuftige i det, og nødvendigheden af, at vi har de her standarder. Men lige der, passede det ikke helt til der, hvor jeg var i mit arbejde. I dag er du så tilfreds med, at du har taget cma en? Ja, det er jo et papir man er nødt til at have, men jeg ved ikke, hvor meget jeg rent fagligt fik ud af det. Fordi meget af det, skat og intern og ekstern regnskab, var jo gengangere fra HD, så dukkede man lidt op til undervisning og gik op til eksamen og bestod så halvdelen af fagene uden egentlig

125 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 125 at gøre noget ved dem. Men sådan et fag som erhvevsret fik jeg meget ud af, der blev stillet store krav, og der var meget pensum, som blev gennemgået på et halvt år, og det fik jeg meget ud af. Så det, at du kom med en HD baggrund, gjorde, at der var nogle af fagene, som du var så godt inde i, at du ikke behøvede at lægge den store arbejdsbyrde på cma-studiet i de fag? Ja, så når halvdelen af studiet bliver sådan lidt, en badeferie det er måske så meget sagt men relativt simpelt i forhold til det, jeg havde være igennem, så var det svært at forholde sig til, at det var en kandidat og lige det niveau højere. Når det egentlig var lidt det samme, så var det godt, at der var revision med også, der kunne jeg få kamp til håret og nogle udfordringer med den del af det. Så tog du en fir efterfølgende, var der nogle store forskelle på fir en i forhold til cma-studiet? Ja, den var struktureret på en anden måde, man havde lidt kortere fag over et semester af gangen, det tror jeg også cma en gik over til med den nye ordning. Hvor der også var (på fir en) et semester med valgfag, hvor man kunne vælge og plukke, f.eks. kunne man læse noget på stratgi, organisation og ledelse, så kunne du tage nogle fag der, eller syntes du innovation var spændende, kunne du tage et fag der. Der var frit slag, det var ikke nødvendigt, at det var en del af institut for finansiering, det kunne være hvad som helst, hvad man havde interesse i. På den måde kunne man tage sin finansieringsuddannelse og pejle den i den retning, man gerne ville hen bagefter eller havde intentioner om. Hvad er din holdning til, at de studerende selv kan vælge fag på cma-studiets 3. semester? Jamen det syntes jeg er godt, men også fordi jeg kan lide at have valgmuligheder og det at se frem til måske 2 år, hvor man ved lige præcis hvad man skal, er knapt så tiltalende, hvor det andet det er godt. Men man får måske en knapt så solid ballast i kernefagene, men der kunne man så vælge et valgfag, der var en viderudbygning af kernefagene. Men man kan få muligheden for at skrædersy sin uddannelse alt efter, hvad man gerne vil efterfølgende. Kan du se nogen fordele i, at du har taget en finansieringskandidat ud over din cma? Ja, det giver mig nogle fordele i forhold til værdiansættelse, jeg kan teorien temmelig godt og kan forholde mig til det og obligationer, og hvordan udvilkingen er på det. På den måde rent rådgivningsmæssig giver det mig, på det niveau jeg er på nu, nogle fordele, men som menig revisor giver det ikke så meget, og det er heller ikke noget kollegaerne, de spøger efter.

126 126 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Nå du tænker på den stilling, du har i dag, hvor tilfreds er du så med din cma? Jamen det er jeg da ok tilfreds med, det er ikke sådan det helt vilde, men jeg synes, at jeg fik de basale ting med derfra, som jeg skulle have. At der så var nogle af fagene, jeg havde haft lidt i forvejen, det er så hvad det er, men det sørgede da for, at jeg havde de ting med i min uddannelse, som jeg skulle have også i forhold til, hvis jeg skulle være autoriseret. Så på den måde er den meget fornuftig skruet sammen. Syntes du der er nogen forskel i den teori de nyere cma er kan i forhold til det, du lærte, da du læste? Nej jeg synes ikke, der som sådan er nogen forskel, men det har måske også noget at gøre med at det er så længe siden, at jeg var studerende. Og der er sket så meget med arbejdsmiljøet, med standarderne, overgangen fra revisionsvejledningerne til revisionstandarder, så umiddelbart synes jeg de teoretisk virker rigtig godt funderet, når de kommer med deres cma og deres beståede eksamener undervejs. Mange mener, at samfundet/erhvervslivet i dag efterspørger specialister i højere grad end tidligere, både fra revisorer og rådgivere generelt, hvad er din oplevelse af det? Det må jeg jo nok sige er rigtigt, specialisering det er jo et krav. Hos E&Y har vi også valgt at dele os op i to hovedgrupper med små virksomheder og store virksomheder, der er forskellige ting de efterspørger. Om det så er rigtig, at man skal specialisere sig er noget andet. Sådan rent personlig kan jeg godt lide bredden i det at være statsautoriseret revisor, det man skal kunne, der er rigtig mange ting, og man kan være overordnet rådgiver for virksomheden, det synes jeg er rigtig godt. Og det er det, der tiltaler mig, ved at være revisor, som egentlig gjorde, at jeg kom tilbage til revisionsfaget, den der bredde der er i det, det er stor variation, den ene dag laver man en spaltning, og så laver man revision og andre ting. Så den store variation sætter jeg pris på personligt. Men jeg tror også, det er generelt for samfundet, at der stilles større krav til mere specialisering. Er det noget du oplever, når du er ude hos kunderne, at du kan svare på en stor del af spørgsmålene? Ja, helt sikkert, især hos små og mellemstore virksomheder, hvor de har én type spørgsmål, hvor der på større kunder, hvor man rapporterer til koncernrevisor, er en helt anden type af kommunikation. Så på den måde kan jeg godt mærke, at specialisering er vigtig i dag.

127 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 127 Mener du, du har specialiseret dig efter cma en? Ja, det syntes jeg. Og begyndte allerede her sidste år, hvor E&Y delte os op, så man kunne vælge om det var smv virksomheder, man ville forkusere på eller de store. Hvor jeg valgte de små, så fravalgte jeg også at fokusere på IFRS. Så på starten af revisorstudiet, var det noget jeg skulle lære, da jeg ikke vidste så meget om det. Men da jeg har valgt den del fra, er motivationen for at sætte mig ind i IFRS erne ikke så stor. Man skulle jo kunne det til eksamen, så får jeg nok aldrig brug for det igen og langt hen ad vejen så er ÅRL og IFRS jo meget ens, så er der de 20 %, hvor der er forskel, men hvis jeg har en ide om, hvor jeg skal finde det går det jo nok. Ellers kan jeg jo se problemstillingen, og så må jeg gå videre med den til nogle, der har styr på det. Mener du på den måde, det er en fordel at være i et større firma? Jeg synes egentlig uddannelsesmæssigt og undervejs på SR-akademiet, der synes jeg, det er en stor fordel, netop fordi eksamen er så bred, og man skal kunne skat, regnskab og revision og hele paletten rundt, og der synes jeg, jeg har stået meget godt ved, at jeg har prøvet det hele. Der var en i min læsegruppe på SR-akademiet, han havde kun IFRS er, som han havde godt styr på og skat havde han ikke så meget styr på, og så tog han chanchen, og sagde, kommer det til den mundtlige eksamen, så kommer jeg igen næste år. Hvor jeg kunne mærke, at jeg var okay hjemme i det hele. Jeg havde ikke så mange huller i min viden, var ikke super god, men var bredt funderet i det hele. Der føler jeg det er en fordel at være i et stort firma, så hvis man gerne vil have nogle flere større kunder og virkelig lære revisionen, så har man mulighed for at melde det ud, og så fandt firmaet jo ud af, hvordan man ligesom kunne gøre det, så det giver en stor fleksibilitet, og så har vi internt flere kursus forløb, hvor vi op til modulerne har 2-3 kursusdage, hvor vi løber igennem den teori, der hører til, når vi skal afsted, hvor der er meget fokus på det. Det synes jeg er fantastisk. Og internt, når man ikke er så mange på kurset, blev man jo nødt til at få det læst. På den måde var man også mere motiveret for at få gjort noget ved det. Har det været din egen beslutning, at du ville fokusere på små og mellemstore virksomheder? Ja, det kan man sige, jeg har selv gjort mig nogle tanker, om jeg skulle det ene eller det andet inden for vores hovedområder. Jeg kunne jo godt mærke allerede inden, at det var de små og mellemstore virksomheder, jeg var mest på, og som jeg gjorde mest ud af. De store havde jeg egentlig, fordi jeg også syntes at revisionbasen var interessant og holdt det vedlige. Jeg blev tvunget til at tage en beslutning, men set i bakspejlet havde jeg truffet den beslutning nu. Jeg havde så ikke en mulighed for at blive ved med at have de store, men det var så, hvad det er.

128 128 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Mener du at cma-studiet kunne have forberedt dig bedre på dit speciale? Nej, der syntes jeg egentlig, at den passede meget godt, for det var jo jævnt fordelt på de 4 store fagområder, så jeg syntes egentlig man kom meget god omkring. I forhold til det valg man tager, om det er det ene eller det andet, er det mere noget personligt, man skal ind og kigge på end noget fagligt som skolen klarer, så er det måske på arbejdspladsen, man skal have nogle drøftelser om, hvilken typer kunder, man synes er spændende, hvor ser du dig selv henne, og hvordan kan vi få dig derhen. Det var de tanker, jeg kom til at gøre mig, sidste sommer, hvor E&Y skulle deles op. Det er svært at lægge det ansvar over på et studie, så det er måske arbejdsgiveren eller én selv, der må gøre sig de overvejelser, inden man går i gang med studiet. Med det er nok også svært for dem, der kommer fra en HA at sige, hvad er det, jeg vil bagefter. Kan du huske hvorfor du gerne ville være statsautoriseret revisor? Det kom meget af de fag jeg havde på HH, som jeg syntes var interessante, og så skulle jeg være revisor, og så var det jo naturligt at blive statsautoriseret, så det skulle jeg naturligvis. Jeg tror ikke, jeg havde gjort mig nogle reelle overvejelser om, hvad det var, jeg skulle. Nu har du selv været ignnem hele foløbet til statsautoriseret revisor, mener du der fra cma frem til SR er noget, der bør ændres, eller er forløbet fint, som det er? Jeg synes, det har fungeret ok. Men jeg synes, det er et volsomt pensum, jeg nåede aldrig igennem, jeg nåede at få et ok overblik over det, men der var stadigvæk nogle ting som jeg ikke nåede igennem. Man skal jo vide alt indenfor revision, skat og regnskab, og så er der alt det andet, de kan finde på at spørge om, som man intet ved om, men som man alligevel skal have en holdning til. Så jeg synes det er et meget stort pensum, så der ligger et pres hele vejen igennem, jeg kunne godt mærke, at fra jeg startede på modul 1 i 2008 frem til jeg sad på anden dagen til den skriftlige eksamen, at jeg var lettet og fik en ro lige pluselig og tænkte uhaaa, jeg kunne bare mærke alt det pres, der var bygget op blev løftet af, så det er meget stort. Mener du, der er noget, man kan gøre noget for at presset bliver mindre, eller synes du, det er fint, at der er det her pres? I forhold til det vi skal lave bagefter, hvor vi skal være offentlighedens tillidsrepræsentant, så er det er fint, at der er det her store pensum og vi har mange ting vi skal kunne om ikke andet, hvis vi ikke kan det, så må vi have en ide om, hvordan vi finder ud af det eller kan ressonere sig frem til det og har en fornuftig holdning til det. Og nogle gange skal man jo presses, når man så bliver

129 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 129 presset, så er det jo grundholdningen der kommer frem. Det synes jeg egentlig er fint nok. Man kan så sige, i lyset af at samfundet bliver mere specialiseret, kan det måske give mening at dele eksamen op, men jeg ved så ikke, hvad man skal gøre mht. titlen. Personligt synes jeg meget godt om reglen, at man skal kunne lidt af det hele. Så at statsautoriserede revisorer er generalister, synes du er fint? Ja, ud fra den rolle vi har, synes jeg, det er fint, så kan det jo godt være, man kan tage nogle specialisteksamener, som et tillæg eller alternativ til at være autoriseret. Hvonår tror du, man er klar til at specialisere sig? Det kan man jo være relativt tidligt i hele forløbet, men der er nogle af de unge mennesker der er ambitiøse, de har en ide om, hvad de skal, der tror jeg godt de kan tage valget. Så de kan allerede på cma specialsere sig? Ja, det tror jeg godt, dem der kommer med en HD og har 4 år erfaring, hvor de har prøvet det lidt i praksis, så de har en ide om, hvad de vil, man skal ikke tvinge dem til at specialisere sig, men de kan måske gøre det via valgfag. Men jeg synes det er godt at holde fast i at SR og cma er en generalisteksamen.

130 130 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Bilag 10 Interview med Kirsa Hvornår blev du færdig som cand.merc.aud.? Det gjorde jeg i 2003 Læste du cma på fuld- eller deltid? Jeg var deltidsstuderende, på det tidspunkt arbejdede jeg hos Ernst & Young Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du? HD i regnskab Havde du på daværende tidspunkt nogen ambitioner om at blive statsautoriseret? Ja, det havde jeg på det tidspunkt. Hvorfor ville du gerne være statsautoriseret? Det har nok været en drøm fra gamle dage. Det var indholdet af arbejdet, der tiltrak mig. Hvilke forventninger havde du til studiet inden du påbegyndte cand.merc.aud. studiet? På det tidspunkt havde jeg forventet, at det var hårdere end HD en, ikke nemt som det egentlig var, men der blev også lavet en ny ordning midt i forløbet, som jeg synes blev ringere, hvor man skar nogle eksamener ned og man skulle aflevere nogle opgaver i revision i stedet for at gå til eksamen. Så jeg synes faktisk, at cma-studiet har været forholdsvist nemt i forhold til, hvad jeg havde forventet. Var der nogle specielle fag, der var nemme? Blandt andet revision kom man rimelig skøjtende hen over. Var det i kraft af, at du havde arbejde ved siden af? Jeg tror mere det var eksamensformen, der gjorde, at man måske ikke behøvede at læse alle bøger, for det var et projekt, man koncentrerede sig om, og så var det faktisk emnet, man kom op i. Så man kom ikke rundt i hele pensummet. Regnskab var meget en gentagelse af HD studiet både intern og ekstern regnskab, så det var ikke så meget nyt. Jeg havde 3 valgfag. Jeg havde moms og afgifter og så havde jeg international beskatning, og så havde jeg et blødere fag, som jeg ikke kan huske, hvad hed.

131 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 131 Var det nogen fag, der var relevante for dig, og som du kunne bruge i din dagligdag? Ja, noget af det, skattefaget var relevant og moms og afgifter var på en måde også relevant. Så blev dine forventninger indfriet til studiet? Nej det syntes jeg ikke, de gjorde, jeg synes studiet var for nemt i gåseøjne, man kom lidt for nemt til det. Fordi nu havde jeg hørt, at cma var hård, men på det tidspunkt, syntes jeg ikke, den var det, netop på grund af, at man skar ned i eksamener, så jeg syntes faktisk den var nem, uden at skulle lyde sådan helt blæret. Hvilket job har du i dag? Jeg sidder hos Cowi, her har jeg været i 4 et halvt år, inden da var jeg hos KPMG. Har du i dag stadig med revision og regnskab at gøre? Primært regnskab, faktisk kun regnskab, ikke noget revision. Hvad fik dig til at tage springet over til den anden side af bordet væk fra revisorbranchen? Ja det var til dels arbejdstiderne som revisor, og jeg syntes også livet var lidt for hårdt, og lønnen er klart bedre, når man kommer over på den anden side. Hvad fik dig til at fravælge den statsautoriserede revisoruddannelse? Jamen på det tidspunkt var jeg nok ikke så ambitiøs, man blev også ældre man får nogle andre prioriteter i livet. Når du så tænker på den stilling, du har i dag, hvor tilfreds er du så med dit valg af studie? Så er jeg rigtig tilfreds, det er en god baggrund at have, dels revisorbaggrunden, men også studiet som sådan. Man lærer nogle færdigheder med at kunne analysere, så på den måde har det været en god uddannelse, helt bestemt. Og man kan overføre sin evne til at tilegne sig ny viden til andre jobs ude i erhvervslivet. Det er en god baggrund at have. Mange mener, at samfundet/erhvervslivet i dag efterspørger specialister i højere grad end tidligere, både fra revisorer og rådgivere generelt, hvad er din oplevelse af det? Det, vil jeg sige, er rigtig, at man efterspørger specialister, for man kan ikke vide alt, så på den måde synes jeg, det er positivt, at man er specialist. Men på den anden side, hvis man gerne vil

132 132 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse skifte spor som medarbejder eller person, så er det ikke så nemt at skifte, hvis man er specialist, så skal man vide fra starten af, hvad man godt kunne tænke sig, og hvilken retning man gerne vil følge, men jeg synes fra virksomhedens synspunkt er det kun godt, at der er nogle, der vil være specialister. Også fordi faglitteraturen er så bred, og man ikke kan vide det hele. Mener du selv at du er specialiseret på nogen måde? Jeg er måske indenfor regnskab, der har jeg min styrke. Og prøver at holde mig opdateret. Er det noget du selv har haft indflydelse på? Ja, det er det helt sikkert. Det er interesse, der har gjort, at jeg er gået den vej. Kan du huske, hvornår du så at din styrke lå indenfor regnskab? Jeg har altid syntes, at regnskab var spændende, så det var meget tidligt. Der sker noget på regnskabsområdet hele tiden. Indenfor regnskab, er den viden du har opbygget der, noget du selv har opbygget? Det er noget jeg primært selv har opbygget efter studiet af egen interesse, jeg har været på nogle kurser, men jeg har primært selv opbygget min viden. Men det er primært egen interesse, der har gjort, at jeg har den viden, jeg har i dag. Når man så tænker på forløbet fra cma en og frem, der er der nogle, der mener, at man så skal være statsautoriseret revisor, er det din opfattelse, at det er den vej man skal gå? Når man er i revisionsbranchen så er det. Ingen tvivl om det, men når man er udenfor branchen, så er det stort set ligegyldigt. Når du tænker på det job du har i dag, er der så en anden cand.merc. du synes, du lige så godt kunne have taget? Ikke umiddelbart, i det job jeg har i dag, så har det været godt at have en revisionsmæssig baggrund. Har du en holdning til, hvordan den fremtidige revisoruddannelse til statsautoriseret revisor skal se ud? Jeg synes selve prøveformen egentlig er udmærket, den er egentlig ok som den er i dag, man kunne måske godt overveje at lave nogle moduler, så den ikke er så bred, som den er i dag.

133 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 133 Hvordan har det påvirket din karriere, at du har haft dit fokus på regnskab, og er blevet specialiseret indenfor det? Det tror jeg kun har været godt. Det har jeg indtryk af. Den viden du sidder med indenfor regnskab, er det noget du kunne have lært på cma-studiet, eller skal man have været ude et par år, før man kan tilegne sig en sådan viden? Man skal selv ud og prøve det i praksis, der er meget, der ændrer sig hele tiden, også siden jeg færdiggjorde min cma, men til gengæld lærer du at tilegne dig viden og sætte sig ordentlig ind i stoffet. Men det er langt fra de regler, jeg lærte dengang, som man bruger i dag, så det er vigtigt, at man også har den praktiske erfaring med bagefter.

134 134 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Bilag 11 Interview med Klaus Inden du påbegyndte cma en, hvilken baggrund havde du så? Der havde jeg læst en HD i regnskabsvæsen og økonomistyring, tror jeg det hed dengang. Du havde derfor et job, da du begyndte på cma en? Ja, jeg er gået den vej til revisoreksamen, først startede jeg som revisorelev også HD og en cma Hvor arbejdede du henne imens? Jeg arbejdede dengang i et firmam der hedder Nielsen & Christensen. Min HD tog jeg fra Aalborg universitet og påbegyndte faktisk også min cma på Aalborg universitet, og jeg fandt der ud af, at det var lidt mere interessant at flytte til storbyen. Det gjorde jeg faktisk midt i mit cma forløb. Hvornår flyttede du? Det var vel halvvejs, må det have været. Så du manglede nogle af de obligatoriske fag og nogle af valgfagene? Hvis jeg nu lige tænker tilbage, fordi dengang var det sådan, at man faktisk selv kunne sammensætte forløbet på cma en, som man selv ville. Jeg har byttet lidt rundt på rækkefølgen uha nu bliver jeg ramt af min manglende hukommelse, men det var i hvert fald erhvervsret, jeg tog på CBS, og jeg havde et valgfag, det var også dengang, der kom en ny ordning, og man så begyndte på de her valgfag, og så fik jeg, hvad man dengang kaldte integrations-fag, jeg kan ikke lige huske, hvad det hedder i dag. Kan det være det, der i dag hedder HD-suppleringsfag? Ja, det var det. Ja, man syntes godt nok, at man dengang var kommet fra Jylland til storbyen Hvornår blev du færdig med din cma? Det gjorde jeg i 2004 Det her skifte fra Aalborg universitet til København, var der noget du studsede over, eller var der noget som var besværligt eller nemt?

135 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 135 Der var en del jeg studsede over, og det var meget besværligt, det var virkelig en test af min tålmodighed. På alle mulige grænser. På hvilken måde? Jamen, det var i hvert fald min formodning, da man startede med at læse, at man får de her ECTS point, for beståede fag, men et bestået fag på Aalborg universitet på den samme uddannelse, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du får de samme antal point, når du skifter til CBS. Og det var meget mærkværdigt for mig, og jeg tror min sag var oppe i studienævnet af 3 eller 4 omgange, og jeg havde en noget spøjs oplevelse med det daværende sekretariat med baggrunden for, hvorfor jeg var skiftet, det var sådan, at man på et tidspunkt nærmest var kørt ud af en tangent, at jeg sådan havde oplevelsen af, at jeg blev mistænkt for, at jeg ville spekulere i, hvordan jeg nemmest kunne komme igennem min cma. Og det var primært det fag, hvad var det Det var primært skatteret den faldt tilbage på. Skatteret nåede jeg at tage fra Aalborg universitet, og det gav så deroppe nogle flere point end det gjorde for tilsvarende på CBS, så det trak noget ud. Og det vil jeg sige gik mig noget på, fordi jeg faktisk var flyttet og var startet i nyt job, så det var ikke sådan bare lige at flytte tilbage igen og sige fint nok, så opgiver jeg det hele og gør min uddannelse færdig i Aalborg. Og ja, det fik jeg lidt tid til at gå med. Jeg ved ikke engang, hvorfor det var, det endte med at falde på plads, men jeg havde fat i studielederen på Aalborg universitet, ham der hedder Lars Bo Langsted. Han havde dengang en snak med den ansvarlige på CBS, og derefter begyndte der at ske nogle ting, der begyndte tingene at falde i hak. Men jeg tror det tog omkring 3 mdr. før jeg havde en afklaring på, hvordan det der skifte skulle falde på plads. Det, jeg havde opfattelsen af, var, at der ikke er nogen forskel, om man tager cma uddannelsen fra CBS, Aalborg Universitet eller fra Syddansk Universit, det er de samme fag, det er nok en af de overbygninger, der ligner hinanden allermest, hvor det så end er, du læser den henne. Så det burde være nemmere at skifte over? Ja, det havde jeg i hvert fald en formodning om. Du var i Aalborg ansat hos Nielsen & Christensen, var du også det i København så? Ja, jeg valgte en nemmere løsning og valgte at skifte til samme firma, selvom jeg skiftede landsdel, og der havde de så brug for sådan en som mig på daværende tidspunkt. Hvad har du lavet efterfølgende?

136 136 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Jeg skiftede til Grant Thornton, hvor jeg er nu 1/ , så det er egentlig det. Kan du huske, hvilke overvejelser du gjorde dig, dengang du skulle læse cma efter HD en, ved du hvorfor du valgte at læse cma? Ja, jeg kunne godt læse ud af din invitation, at det var et af de spørgsmål, du ville stille mig, og det har jeg også tænkt lidt over. Det er lidt svært at svare på, men jeg kan egentlig, hvis jeg husker tilbage, så var HD sådan det første mål, jeg havde sat mig. Så den skulle jeg igennem og havde egentlig ikke gjort mig nogen tanker om, at jeg skulle videre, og hvornår jeg skulle. Men så var det så min daværende chef, bare kiggede på mig, den dag jeg blev færdig med HD en, og sagde, det er fint Klaus, nu skal du så bare i gang med den næste. Og jeg sagde ja, jo, det kan da godt være. Og ja så gik det egentlig derefter til, at så måtte jeg jo hellere i gang med det. Det er sådan egentlig det, jeg kan huske, jeg tror helt ærligt ikke, jeg havde gjort mig de store tanker om, hvad det var jeg skulle efterfølgende, og det var så den naturlige vej. Havde du så nogle specielle forventninger til cma uddannelsen, da du begyndte? Ja, jeg havde klart en forventning om, at det skulle være mere relevant for revisorfaget. Revisionsteorien er i hvert fald det, jeg synes der mangler, når man har gået HD-vejen, og jeg tror også, det er det samme, jeg lytter mig til, når man har gået HA-vejen. Det ved man jo ikke noget om, jo du ved noget fra praksis, men det er jo sådan, dem, du arbejder sammen med i dagligdagen, der sådan skal lære fra sig. Men det er, hvad det er, du skal gøre og ikke gøre og sådan. Så det var egentlig den forventning, jeg havde. Det glædede jeg mig ret kraftigt til at få noget mere fat i og så skatteret, det var også en del, jeg kunne tænke mig noget mere af, i forhold til det, man havde på HD. Blev dine forventninger så indfriet? Ja og nej, ja det synes jeg da. Man fik da noget mere, men jeg synes i bund og grund, at i skatteret blev de indfriet, men jeg syntes så, at revision var jeg noget skuffet over. Hvorfor? Det ved jeg faktisk ikke helt rigtig. Var det for teoretisk eller var det for? Nej det synes jeg faktisk ikke, det var, jeg synes måske nærmere, at det var for lidt teoretisk. Og måske alligevel lidt vanskelig at sætte sammen med det, man så lavede i dagligdagen.

137 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 137 Er du i dag statsautoriseret revisor? Jeg er autoriseret revisor. Hvornår fandt du ud af, du gerne ville være det? Jamen det gjorde jeg vel umiddelbart efter min cma. Jeg har sat mig sådan forskellige delmål undervejs. Og først var det HD, så var det cma, og på daværende tidspunkt, da jeg læste cma, var jeg sådan set ikke overbevist om, at jeg skulle gå hele vejen. Og hvad det ligesom indebar, havde jeg sådan set ikke sat mig ind i. Selv om man selvfølgelig godt vidste, hvilke kollegaer man havde, der havde den del af uddannelsen også. Det første mål var cma en, og derefter var det så at sige okay, hvad så. Det var nok næste skridt på vejen så. Så det var først der, jeg satte mig ind i, hvad betød det så. Hvordan har du været tilfreds med det videre forløb fra cma en og så til, du blev statsautoriseret? Jeg synes, det har været udmærket, men jeg syntes også, der har været plads til forbedringer. Men det er, som jeg kan se med det nye SR-akademi, der er kommet, at det er klart til det bedre end da jeg var igennem på praktisk del, som det hed. Hvor det mere er tvungne arbejdsopgaver osv. Jeg er i hvert fald en af de typer, der ikke får afleveret så meget, med mindre jeg er under pres. Så synes jeg måske, arbejdsopgaverne på kontoret er lidt mere spændende. Så det er sådan egentlig det, jeg kan se, dem jeg arbejder sammen med i dag, der er gennem det forløb, hvor de det kan godt være, det virker irriterende, i det øjeblik de har en aflevering 15. februar, eller hvad det er, men det gør bare, at der er et helt andet fokus på det, end hvad jeg selv havde dengang. Er du, når du tænker på, hvilken stilling du bestrider i dag, overordnet tilfreds med dit valg af studie? Jamen så er jeg da rigtig godt tilfreds. Når man sidder som autoriseret revisor, så kan man jo ikke sidde her, med mindre du har den. Det er ligesom givet. Mange mener, at samfundet/erhvervslivet i dag efterspørger specialister i højere grad end tidligere, både fra revisorer og rådgivere generelt, hvad er din holdning til det - hvad oplever du? Jamen min holdning er nok, at jeg ikke synes specialister er til det gode, det kan være udmærket på nogle områder, men der er altså stadigvæk behov for, at man som revisor i dagligdagen favner bredt og har med forskellige kundetyper at gøre, og det er i hvert fald det, jeg oplever mine kunder sætter pris på, at man egentlig også har en viden fra andre brancher. Selvfølgelig giver det også

138 138 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse noget, at man kan sige til en kunde, at jeg også har beskæftiget mig med den kunde indenfor den branche, og man kender så til industrien og forholdene. Men jeg synes lige så meget, at det at få noget andet indspark fra andre brancher, det er også det, der giver noget og også det, jeg kan se, at mine kunder sætter pris på. Men der er stadigvæk mange, der specialiserer sig indenfor f.eks. offentlig revision, it revision, intern revision osv. Har du noget specifik speciale indenfor revision? Nej det er jeg faktisk blevet spurgt om nogle gange, om hvad man sådan sidder med. Men det har jeg ikke, jeg vil betegne mig selv som generalistrevisor. Men der er sådan en tendens til at kunderne stadigvæk falder ned i nogle klumper. Og hvis jeg sådan tænker tilbage, har jeg på det tidspunkt, hvor jeg startede, der havde jeg meget med automobilbranchen at gøre, og så skiftede det lidt sådan til IT virksomheder og ejendomsudvikling og i dag, der sidder jeg så med en overvægt af shipping virksomheder. Men stadigvæk er der også meget andet end det, og det er det, jeg synes, der giver mig en god dagligdag, jeg skal ikke kun have en type, jeg skal have nogle forskellige udfordringer for, at jeg synes, det er sjovt. Det lyder som om, du har haft forskellig branchefokus henover tiden. Ja, det startede med min daværende partner. Han havde så flest automobilforhandlere i porteføljen, men stadig væk også en masse andet, og så fik man naturligvis et kendskab til den overvægt der. Men så blev det så noget andet senere hen i karrieren, og så noget helt tredje. Det er sådan ikke et bevidst valg, det er mere sådan nogle tilfældigheder. Det har altså ikke været bevidste valg. Nej, man kan sige, hvis det skulle have foregået på cma studiet, det ville jeg nok have vanskeligt ved at se, og ville også have været ked af det, hvis man skulle have specialiseret sig allerede på det tidspunkt. Man kan jo på CBS indenfor valgfagene specialisere sig, ganske vist indenfor nogle store emner, men synes du, man yderligere skal specialisere sig på cma en? Ikke i forhold til det, jeg kender til, man gør i dag, det syntes jeg ikke. Der er det vel sådan, at det stadig er revision, skat og erhvervsret, hvad er nu det sidste Regnskab?

139 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 139 Ja, den glemmer jeg altid, og så kan man rende ud derfra, det, syntes jeg helt klart, er det, der er fokus på, når man kommer ind. Er der noget, som du kunne have ønsket, der var mere af på cma en? Jeg synes måske de 4 hovedfag, der kunne godt være noget mere af alle fire, så blev man så nødt til, at man kunne skære ned i de her valgfag. Jeg tror også godt man kan skære et eller to ud, uden det nødvendigvis ville gøre noget. Så det, jeg hører dig sige, er, at du faktisk ikke ønsker de studerende skal specialisere mere end de gør på valgfagene, faktisk tvært imod, at man skal holde sig mere til kernefagene? Ja, det synes jeg.

140 140 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Bilag 12 Interview med Lars Hvornår blev du færdig som cand.merc.aud.? 1990 Læste du cma på fuld- eller deltid? Det var på deltid Hvilken uddannelsesmæssig baggrund havde du inden? HD Kan du huske hvorfor du valgte at læse cma i sin tid? Fordi jeg troede jeg skulle være autoriseret revisor. Hvorfor ville du gerne være det? Fordi det, troede jeg, ville være et godt job, altså det ville være et spændende og interessant job, og at man så også ville tjene mange penge. Så havde du nogen forventninger til studiet, inden du skulle starte? Jeg havde en forventning om, at det ville være nemmere end HD, for nu skulle man læse om dagen og gå i skole om dagen. Jeg havde en forventning om, at det ville være på et højere fagligt niveau. Mere teoretisk end HD en. Og jeg forventede, at dem man ville møde var mere ens egne slags, for på HD var der masser af folk fra private virksomheder og økonomi og banker og alt muligt andet, mens på cma forventede jeg, at det kun ville være revisorer man mødte. Blev dine forventninger indfriet? Ja, det synes jeg. Det var på et højere teoretisk niveau, men også nemmere, fordi studiet omhandlede lige præcis det man beskæftigede sig med i hverdagen. Var der noget studiemiljø? Nej ikke rigtig, det var bare i skole og så tilbage på arbejde, og så læste man lidt sammen med dem fra kontoret. Det var ikke noget studiet supporterede, det var noget man selv fandt ud af. Og det er vel også ok.

141 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 141 Det, man lærte f.eks. i revision, skulle meget gerne være teorien bagved ens praktiske arbejde, kunne du relatere faget til det, du arbejdede med i din hverdag? Ja, det kunne jeg godt, jeg brugte det knap så meget i praksis. Fordi man har tendens til at gøre det man gjorde sidst, hvis man kan slippe af sted med det. Når du tænker på den stilling du har i dag, hvor tilfreds er du så med den uddannelse du har taget? Ja, det er jeg, jeg synes jo jeg har en god stilling. Så du er mere tilfreds med din stilling end uddannelsen? Ja, jeg har jo ikke den stilling, jeg har i dag på grund af uddannelsen, der kunne jeg lige så godt have alle mulige andre uddannelser. Hvad så med uddannelsen? Mod revision er den fin, jeg synes den passede fint i mod det at være revisor. Men i dag har jeg ikke noget med revision at gøre. Regnskab, der har den givet mig noget. Skat, er det kun en brøkdel af det, jeg bruger. Men har uddannelsen gjort det muligt, at du nu kan se problemstillinger hos de virksomheder du rådgiver? Om det er uddannelsen, der har gjort det, eller om det er fordi, man har prøvet så mange ting mange gange er svært at skille ad. Så det ved jeg ikke, det var jo ikke i går, jeg blev færdig. Mange mener, at samfundet/erhvervslivet i dag efterspørger specialister i højere grad end tidligere, både fra revisorer og rådgivere generelt. Hvad er din holdning til det? Ja, det tror jeg, i forhold til tilbage i 90 erne, der var det mere ok at revisor rådgav om forskellige områder, hvor han reelt ikke havde den store kompetence, men i dag forventer man, der er nogen på, der har en højere grad af specialisering på nogen områder. Så det tror jeg. Er du selv specialiseret i dag? Ja, det vil jeg sige. Har du selv haft indflydelse på dit valg af speciale? Ja, det har jeg.

142 142 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Hvornår begyndte du at specialisere dig? Det gjorde jeg i Den specialviden du har i dag, hvordan har du opbygget den? Det er ikke fra cma en, for det man lærte på cma en var meget fokuseret på det lidt almene indenfor revision og det regnskabstekniske og ikke på det rådgivningsmæssige. Men noget af det kan jeg bruge, men ellers er det fra praksis og andre kurser, jeg har opbygget min specialviden. Mener du de studerende i dag, er klar til at specialisere sig allerede på cma-studiet, og er det ønskeligt, at de gør det? Det er tidligere og tidligere, du skal specialisere dig på stort set alle områder, de unge i dag skal jo allerede specialisere sig uddannelsesmæssigt meget mere end tidligere, og det synes jeg ikke nødvendigvis er det rigtige. Men jeg vil sige, når du har læst en HA eller en HD, så vil jeg sige, at man bør være nået til et punkt i dit liv, hvor du ved, hvad du vil, så derfor synes jeg, det er ok at man specialiserer sig på sin cma. Hvad hvis man skal være statsautoriseret revisor? Ja, jeg synes jo man er specialiseret, når man er statsautoriseret revisor, så er man jo verdensmester i regnskab og revision. Men om man så skal specialisere sig yderligere, det synes jeg ikke. Jeg synes, specialiseringen skal være på det niveau, den er i dag. Hvordan har det påvirket din karriere, at du har specialiseret dig? Jeg ved jo ikke, hvad alternativet er, men jeg er da glad for den stilling, jeg har i dag. Men man kan sige, at med en cma så bliver man også efterspurgt i regnskabsfunktioner, og det gør de blandt andet, fordi de har den teoretiske ballast, men også fordi de har en masse praktisk erfaring. Og kombinationen af det, synes jeg, er vigtig. Jeg synes, det er vigtigt, at uddannelsen specialiserer sig mod regnskab og revision, men jeg synes stadig, når du er færdig med cma en, så kan du være generalist indenfor de to områder.

143 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 143 Bilag 13 Interview med Mads Hvornår blev du færdig som cand.merc.aud.? Det gjorde jeg i Læste du cma på fuld- eller deltid? Det læste jeg på deltid. Hvor arbejdede du henne under dit cma-studie? Jeg arbejdede i Grant Thornton Hvilken baggrund havde du inden cma en? Cand.merc. i strategi organisation og ledelse, og inden da HA almen. Hvor har du været efter din cma? Der har jeg først arbejdet hos PWC, hos Deloitte, hos Sadolin og Albæk og nu er jeg hos Damco Hvorfor valgte du at læse cma? Årsagen var at cand.merc.sol. var et meget kvalitativt studie uden særlig meget talmæssig, og det at jeg gerne ville have lidt mere tal. Og det gjorde, at cma en den syntes jeg gav rigtig god talforståelse, og derudover kunne jeg samtidig arbejde fuldtid, hvilket var relativt vigtigt for mig. Havde du nogen ambitioner om at blive revisor på daværende tidspunkt? På daværende tidspunkt var statsaut. en mulighed. Hvorfor ville du gerne være statsautoriseret? Jamen det var, fordi jeg syntes, at det job som statsautoriseret var interessant og derudover var det også ret profitabelt, man tjente godt. Kan du huske hvilke forventninger du havde til cma-studiet? Jeg havde nok en forventning til, at der var lidt mindre snak og mere facts, og så at niveauet var lidt mere fornuftigt. Det var nok de forventninger, jeg havde. Mere fornuftigt i forhold til hvad?

144 144 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse I forhold til cand.merc.sol. alt for mange af mine forventninger var jo baseret på baggrund af sol en. Der var nogle forventninger til, hvad forskellen var, det var så den måde, jeg kunne forholde mig til det på. Nogle specielle fag, du havde specielle forventninger til? Ja jeg vil sige specielt de juridiske fag, havde jeg en forventning om, at de var ret spændende. Blev dine forventninger indfriet? Det gjorde de delvist, jeg vil sige, at niveauet var fornuftigt men mange af fagene, synes jeg måske var meget teoretiske. Der var nogle af lærerne, der ikke var vildt gode, men andre var rimelig gode, det er blandet. Jeg vil sige i nogle af fagene var lærerne alt for teoretiske, og noget af det, de underviste i var sådan Hvordan skulle det ellers have været struktureret? Det var den underviser, vi havde, der havde den anden del af faget (ekstern rapportering) og det var rigtig godt, men det var meget teoretisk på et niveau, der egentlig ikke var særlig højt, det blev bare fremstillet komplekst, så det var svært at forstå. Hjalp det, at du havde fuldtidsarbejde ved siden af på nogen måde? Det hjalp meget i specielt de juridiske fag og på revision, eller revision kan man måske diskutere, men specielt på 2. år vil jeg sige. Faget revision kunne du relatere det til dit arbejde? I teorien er der en del, man kan relatere til, men i praksis må man også erkende, at den måde man agerer på som revisor, ikke er lige så teoretisk, men funderet i mange af de teoretiske ting. Så der er ingen tvivl om, at det er der, man kan sige, der er det ultimative svar, men man må også sige, at man i dagligdagen arbejder mindre teoretisk, end man gør på studiet. Så man kan bruge revisionsfaget som baggrundsforståelse for sit praktiske arbejde? Ja, det kan man. Hvorfor blev du ikke statsautoriseret revisor?

145 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 145 Det tror jeg skyldes arbejdsvilkårene, og at arbejdet ikke var så appellerende til mig. Jeg syntes ikke arbejdet som revisor, med at kontrollere andre folks arbejde er super interessant. Derudover kan man sige, at branchen som helhed er meget speciel. Hvordan speciel? Jamen det er en meget gammeldags branche, som er præget af nogle gammeldags dyder, og man ved, når man er i den branche, at det tager mange år, hvor man ligesom aftjener sin værnepligt, før du kommer op og tjener kassen som partner. Det er i princippet et fint incitament at have, men det er også et incitament til at sige, hvor meget gider man stå igennem for de her baroner, der bestemmer alt i revisionsselskaberne. Når du tænker på den stilling, du bestrider i dag, hvor tilfreds er du så med cma en? Det er jeg fint tilfreds med, det hjælper helt sikkert i den stilling jeg har nu, at jeg har den baggrund, men bruger nok lige så meget min anden cand.merc. og min erhvervserfaring, så jeg tror ikke man kan sige, at det er noget, der har gjort en kæmpe forskel. Altså, jeg er fint tilfreds med at have aud en, jeg har jo et godt job og tjener forholdsvis godt, så jeg er godt tilfreds med uddannelsen. Var der en anden kandidatuddannelse, du lige så godt kunne have taget, som også ville have understøttet dit nuværende arbejde.? En fir ville have været fuldstændig lige sådan, vil jeg mene. Mange mener, at samfundet/erhvervslivet i dag efterspørger specialister i højere grad end tidligere, både fra revisorer og rådgivere generelt, hvad er din oplevelse af det? Det tror jeg helt sikkert er rigtig, at man går op i, at det skal være specialister, det er der ingen tvivl om. På mit arbejde efterspørger vi specialister i højere grad, og vi ansætter også specialister i højere grad, end jeg tror man gjorde tidligere. Så det er jeg enig i. Man kan jo sige, at cma-studiet er en generalistuddannelse, mener du, der skal indføres specialeretninger på cma en, eller synes du, det skal være en generalistuddannelse? Jeg vil sige, at en af de ting man skal overveje at gøre, er, at man skal gøre det på den måde, at det er på ens valgfag, at man skal vælge nogle retninger, og det kunne være, at man vælger at være mere skattemæssig tung. Og så var der ligesom en pakke, man kunne vælge, og så kunne man så være specialiseret på visse punkter. Det, synes jeg, ville være en god ide. Om det kan lade

146 146 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse sig gøre i praksis, det ved jeg ikke, men man kunne godt lave det sådan, at man var noget mere specialiseret, at man valgte en specialeretning i ens hovedopgave og i valgfagene. Så man siger, at det år er i en vis retning. Grunden til, at jeg mener, det ville være godt at gøre, er også, at det ikke ville diskvalificere dig i, hvis man finder ud af, det var godt nok ikke mig, det gider jeg ikke alligevel, så kan man stadig godt arbejde inden for revision og regnskab. For der er grænser for, hvor meget man specialiserer sig på det år. Ingen tvivl om, at det ville være en fordel, hvis man kunne tage nogle fag som gik mere i én retning end i en anden retning, det er der ikke nogen tvivl om. Så du tror, de studerende ville være klar til at træffe et specialevalg allerede på cma en? Jeg tror ikke, de ville have et problem med i højere grad at vælge en retning, ved at man hjælper dem med at sige, hvis du vælger de og de valgfag, så får du en tungere skattemæssig profil, og hvis du vælger den her retning, så får du en tungere revisionsmæssig profil, hvis du vælger den her retning får du en controller profil. Hvis der er nogen, der allerede ved, at de skal ud og være controllere, så er skat ikke nødvendigvis en kæmpe del af det. For så mener jeg, de studerende ville få en væsentlig større værdi ud af det og kan betragte det som en guide fra studiet, at det er de her fag, der er vigtige, når man skal have en sådan karriere. Så det er mere store specialer du vil anbefale, og ikke sådan, at man skal specialisere sig indenfor f.eks. finansielle virksomheder eller lignende? Nej, det man skal gøre, hvis man skal gøre det, er relativt overordnede specialiseringer. Og så kan man sige indenfor skat, der er 4 valgfag indenfor skat, og der kan det så være, at man har meget indenfor, hvad ved jeg, rentefradragsbegrænsningsreglerne og andre kapitalfondsagtige ting, og så ud af mange valgfag valgte man så 4. Og i revision kunne der så være mange flere, f.eks. revision af finansielle virksomheder, men det skulle bare være et valgfag ud af mange. Men det skal ikke være sådan, at man blev uddannet som finansiel virksomhedsrevisionsspecialist, før man overhovedet havde arbejdet med det, det virker utopi. Så meget snævre specialiseringer, de skal først ske efter cma en? Dem ser jeg ikke ske før, man har været ude og arbejde i nogle år. Man kan argumentere for, at noget af det er for komplekst, når man ikke har selve praktikken bag. Har du selv specialiseret dig? Det har jeg formodentlig i den mere finansielle retning, så det har jeg jo i primært investeringer.

147 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 147 Har det været din egen beslutning at specialisere dig, eller er det en tilfældighed, at det lige blev det? Ej, det har været min egen ambition, at jeg skulle der over af. Den viden du sidder inde med i dag indenfor dit speciale, ville du kunne have tilegnet dig den på cma-studiet? Ja, det kunne jeg måske nok. Jeg synes at aud en, hvis man skal komme med et kraftigt argument for at gøre aud en bedre, så er det specielt sådan noget som værdiansættelse af virksomheder, der også har utrolig meget med revision at gøre. Værdiansættelse af aktiver og om de er værdiansat korrekt eller ej, der syntes jeg, aud en er meget svag. Der syntes jeg uddannelsen er svag, for det er ret tydeligt, at meget af den finansielle krise er kommet som følge af, at der er nogle aktiver, der er værdiansat totalt urealistisk højt. Og det er blandt andet også, fordi revisorerne bare har ladet det gå igennem. Om det så skyldes, at de (revisorerne) er for dårlige til det, hvilket mange formodentlig vil mene, eller om det er, fordi de får betaling fra kunden, og hvis de mister den kunde, så tjener de ikke nogen penge. Hvilken af de to årsager det er, det ved jeg ikke, men der er ingen tvivl om, at der blandt revisorer og aud er ikke er nogen særlig høj kompetence indenfor værdiansættelse. Det skal de jo gøre hver gang, de laver imperment test. Vores revisor, kan ikke finde ud af det, så der er store problemer hver gang, vi har med det at gøre, fordi de ikke er særlig dygtige til det, og de er nødt til at stole på virksomheden, og virksomheden kan i princippet lave lige præcis, hvad der passer dem. Har jeres revisor en specialist, der tager sig af det? Det har vores revisor helt sikkert, men det er ikke altid, de bruger dem, og der er utrolig meget, der er subjektive vurderinger og for at tage to eksempler, det ene kunne være en ejendom i Tjekkiet, der har en revisor fra København utrolig svært ved at anfægte det, når virksomhedens hovedkontor siger, at den er værdiansat ud fra det og det og det, og vi vurderer, at den har denne her værdi for os, og hvis vi skal ud og sælge den, forventer vi, den er nogenlunde det værd. Det er meget svært for dem at vurdere. Og hvis det kommer til en virksomhed, så kan virksomheden sige, hvad er multiplerne i Kina lige præcis indenfor denne her del, hvor man har forretning, hvor man kan sige, at det er denne her type forretning, hvor vi har meget korte kontrakter, det er en forretning, hvor vi har et samarbejde med nogle, hvor hvis de løber fra det, er den ikke specielt meget værd, så vi vurderer den ikke særligt højt. Så på den måde skaber man reserver i end eget regnskab, og det sker hele tiden, og revisorerne er for det første ikke særlig gode til at

148 148 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse værdiansætte, og det er det første step, fordi de går ikke ind og siger, hvad er multiplerne der og der. Og det gør, at de har rigtig svært ved at anfægte det. Vidste du allerede på cma-studiet, at det var denne her vej, du ville gå altså mere finansiering og køb og salg af virksomheder? Jeg havde i hvert fald et ønske om det, men om det var realistisk på daværende tidspunkt, det var uklart, for det er en relativ svær verden at komme indenfor i. Så på daværende tidspunkt håbede jeg, jeg ville komme til at lave noget, men om det var det, jeg ville komme til at lave hele tiden, havde jeg ikke nogen vurdering af. Jeg håbede, det kunne blive sådan, men det var ikke det mest tænkelige, når jeg blev revisor. Så du troede, at en statsautoriseret revisor også sad og lavede køb og salg af virksomheder? Nej, det gjorde jeg ikke, men en af mulighederne var, at jeg kunne blive statsautoriseret og en anden mulighed var, at jeg kunne lave noget helt andet. Og det her er jo så den anden mulighed. Men det mest realistiske var, at jeg skulle blive statsautoriseret. Og så ville man selvfølgelig kunne sidde og være lidt inde over de her ting, som køb og salg af virksomheder. Men jeg vidste godt, at det ikke var det, man sad og lavede, jeg vidste godt, at der sad nogen specialisterog lavede det der. Hvordan tror du det har påvirket din karriere, at du har specialiseret dig indenfor finansiering? Jamen, det tror jeg absolut har påvirket min karriere positivt, ellers havde jeg formodentlig ikke gjort det. Men det er vel også i kraft af, at du har haft de jobs, som du har haft, og det har måske ikke så meget med uddannelsen at gøre? Nej, lige nu er det primært på grund af den erhvervserfaring, jeg har haft. Men hvis man skal forsvare aud en, så kan man sige, hvis jeg ikke havde haft aud en, så ville jeg formodentligt have haft sværere ved at komme i betragtning til de jobs jeg har haft, men den har nødvendigvis ikke gjort, at jeg har fået den karriere som jeg har haft. Men den har gjort det realistisk i forhold til, hvis jeg havde haft en uddannelse, som slet ikke var relevant i forhold til tal. For det er jo primært det talmæssige, man kan tage fat i, og det kan man sige, det at cma en er talmæssig tung gør, at den kvalificerer til, at man ikke er en fuldstændig amøbe til tal. Det er i hvert fald den basale holdning, der er i samfundet og blandt dem, der ansætter.

149 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 149 Bilag 14 Interview med Martin Hvornår blev du færdig som cand.merc.aud.? Det gjorde jeg i december Læste du cma på fuld- eller deltid? Jeg var deltidsstuderende Hvor arbejdede du henne under dit cma-studie? To steder, jeg kommer oprindelig fra Fredericia, der arbejdede jeg hos PWC, og derefter flyttede jeg til København og var ansat i et mindre revisionsfirma, der hedder Lægård Revision. Så du har en HD-baggrund? Ja, det har jeg. Hvilken stilling bestrider du i dag? I hvilken virksomhed? Jeg sidder i et revisionsfirma i Hillerød, der hedder Stryhn & Harder, Er du statsautoriseret, eller har du en ambition om at blive det? Ja, jeg har klart en ambition om det, jeg har været til eksamen i 2007 og i 2009, og jeg har klart en ambition om at blive autoriseret. Så det er sidste forsøg nu. Hvorfor valgte du i sin tid at læse cand.merc.aud.? Nej, så tror jeg, vi skal helt tilbage til, hvorfor jeg blev revisor. For det var naturligt, da jeg var færdig med HD, og jeg kunne lide det, så læste jeg så cand.merc. Kan du huske hvorfor du ville være revisor? Nej, det var også lidt tilfældig egentlig. I sin tid, da jeg startede som elev, der brændte jeg for økonomifag og erhvervsret, så det var egentlig en studievejleder, som skaffede mig en elevstilling, hos PWC dengang. Og det kunne jeg godt lide, og var glad for det, og så var det jo naturligt at dygtiggøre sig via studier. Så det var faktisk en naturlig fortsættelse af HD-studiet, at jeg begyndte på cand.merc. og fordi jeg havde en ambition om at blive autoriseret. Inden du startede cma, havde du så en ambition om at blive autoriseret?

150 150 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Ja, det havde jeg egentlig, og det var årsagen til, jeg startede på studiet, og det var den naturlige vej at følge Havde du dengang nogen forestilling om, hvordan det ville være at være statsautoriseret? Da jeg startede på cma? Ja. Ja, det havde jeg jo nok, fordi man jo havde gået op af andre autoriserede, så man havde sådan en rimelig ide om, hvad det ville indebære. Og hvad var det? Jamen det er jo nogle af de ting, som driver blandt andet mig, det er jo også økonomi, og det er jo også lidt magt Folk de ser jo stadigvæk op til en autoriseret, hvis han kan sit arbejde. Det er lidt med at have den viden der, det er sådan wow, han ved også bare alt.(griner). Så det er egentlig derfor. Men den negative side er så arbejdsbyrden og det pres, der følger med. Hvilke forventninger havde du til studiet, inden du påbegyndte cand.merc.aud. studiet? Nej ikke andet end, at nu skulle man bruge én dag om ugen på det, og så kun skulle arbejde fire dage. Så jeg så egentlig frem til at få mindre at lave et eller andet sted. Det var så ikke tilfældet, det var så noget helt andet, men det var, fordi jeg havde læst HD om lørdagen i otte timer, så det var lidt tungt syntes jeg. Så det var egentlig det, jeg så frem til, at nu skulle jeg bruge en hverdag i stedet for weekend til at læse. Og ens viden den blev jo lidt mere dagligdags og ikke så almen, som den man fik på HD studiet, det var lidt mere praktisk anvendeligt. Syntes du så også, at cma-studiet var mere praktisk anvendelig? Den er selvfølgelig meget teoretisk, men der er meget af teorien, der er meget rettet til revisorfaget, hvor imod HD-studiet ikke nødvendigvis er det. Men jeg blev faktisk lidt skuffet over niveauet, det var for nemt at gå igennem cma en. Hvorfor? Jeg tror, det er fordi jeg havde arbejde samtidig med og havde haft det i nogle år inden. Man kunne nikke genkendende til det, der blev undervist i så udbyttet stod ikke mål med den ressource, man lagde i det.

151 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 151 Så du synes niveauet godt kunne have været en del højere? Ja, det synes jeg, men omvendt, dem der er fuldtidsstuderende, der kommer direkte fra HA, de kan jo så ikke være med, vil jeg mene, det er jo lidt en balancegang. Er du, når du tænker på, hvilken stilling du bestrider i dag, overordnet tilfreds med dit valg af studie? Jeg er super glad for den uddannelse, jeg har taget. Men jeg synes egentlig, at den viden, jeg har i dag, er egentlig ikke qua min cma, det kan godt være, det er forkert, men det er den opfattelse, jeg umiddelbart har, når jeg mærker efter, at det er qua mit praktiske arbejde, jeg har haft. Så man kan sige den information, jeg har nu, det hænger selvfølgelig også lidt sammen med det stykke papir, man har fra studiet af, altså eksamensbeviset, men jeg føler ikke, det er derfor, jeg er der, hvor jeg er, at det er via min teoretiske uddannelse, og det synes jeg er sådan lidt skuffende at tænke tilbage på. Jeg er absolut glad for det, jeg laver i dag. Mange mener, at samfundet/erhvervslivet i dag efterspørger specialister i højere grad end tidligere, både fra revisorer og rådgivere generelt men cma er jo en generalist uddannelse, hvad er din oplevelse af det? Jamen, det kan jeg sådan set nikke genkendende til, og det synes jeg umiddelbart hænger sammen med to ting: Den ene er, at verdenen er blevet mere kompleks, og regelsættet er blevet mere kompleks. Det andet er, at standardydelsen revision og regnskabsopstilling er der hård kamp om og pressede honorarer, så det er med at kunne noget specielt for den virksomhed, man gerne vil have som kunde. Ud fra de to parametre kan jeg absolut godt nikke genkendende til det, og det gør det jo selvfølgelig lidt sværere. Der stilles højere krav til revisorerne og efteruddannelse, derfor er det stadig vigtigt, at man har en bred vifte af kunder. Er det noget, der direkte har påvirket dig således, at der har været opgaver, du har været nødt til at vælge fra/gået glip af på grund af denne efterspørgsel? Nej ikke sådan, i de senere år har jeg arbejdet hos et mindre firma, hvor vi ikke har børsnotede kunder, og det er jo der kravene stilles. Men selvfølgelig er der også nogle branchespecifikke specialiseringskrav, men nej det syntes jeg faktisk ikke, jeg mener absolut ikke, vi er blevet cuttet af på den konto. Men det kan selvfølgelig være der opstår nogle problemstillinger, hvor man bliver nødt til at være vågen, fordi man har oplevet et eller andet. Sådanne tilfælde har der

152 152 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse selvfølgelig være, men jeg tror mere, man er ude i det i større internationale koncerner, hvor der kan være et eller andet. Mener du selv, at du er specialiseret indenfor revision og regnskab? Nej, jeg er nok traditionel generalist. Og det er egentlig bevidst, for så er sandsynligheden større for at bestå den (statsautoriserede) eksamen. For der skal man kunne en del af meget. Men jeg vil så ikke udelukke, at når og hvis jeg består den (statsautoriserede) eksamen, at jeg så vælger at specialisere mig indenfor et fag, som jeg så har mere interesse for. Hvornår mener du, man bør specialisere sig? Efter man har bestået sin statsautorisationseksamen, med mindre man magter at kunne en masse af det andet også. Der er jo nogle, der kan rumme det hele. Mit råd vil være slut som generalist og find et godt speciale efterfølgende. Hvad syntes du om at specialisere sig allerede på cma en, mere end der gøres i dag? Jeg mener ikke, fordi man har haft et valgfag, at man så er specialist, men jeg synes, det er fint, at man får noget input fra en anden siden, som man måske ikke har så meget praktisk erfaring med. Syntes du der skal være flere muligheder for, at de studerende selv kan tilrettelægge studiet, mere end det er muligt i dag? Jeg synes egentlig generelt, at der selvfølgelig skal være de obligatoriske fag med regnskab, ekstern regnskabsvæsen, skat og erhvervsret. Og jeg syntes egentlig, det er en skam, at man cuttede noget af pensum af der i 2001 og så lavede valgfag i stedet for. Man mister noget viden, når man skærer pensum ned i de fag, og så laver alle mulige valgfag, jeg synes egentlig, den gamle ordning var bedre men hårdere. Så hvis jeg ser med branchebriller, så synes jeg, at pensum skulle udvides som dengang før Jeg er egentlig ikke tilhænger af, at man har alle de her muligheder (valgfag), som sådan. Har du ønsker eller forslag til den fremtidige revisoreksamen? Mere fokus på holdninger til, hvordan den enkelte ville gribe tingene an samt en dialog om, hvor man skal fokusere på sin gøren og laden, og hvorfor man ikke gør det ene frem for noget andet. Hvor man kan se, at den enkelte tænker, og han har nogle holdninger, som standen kan være stolt af. Mere fokus på handlinger. Jeg mener pensum er meget stort. Der er mange der siger, der kommer højst sandsynligt ikke noget om det her f.eks. pengeinstitutter, revision af landbrug eller

153 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 153 andet, problemet er så, hvis det kommer, så har den enkelte brugt et forsøg. Så det er måske en god ide at dele det op i x-antal eksamener, hvor man har det her pensum, for så har man bedre mulighed for at være fuldstændig forberedt til eksamen. Det var måske en mulighed. Man kan så sige, at når man så går op til eksamen 2 og 3, så kan det godt være, man kun kan huske 80 % af det pensum fra eksamen 1, men det er jo også tilfældet nu. Og så gøre eksamen mere holdningsbestemt, så man kan se, hvad der ligger inde bag facaden hos den enkelte kandidat

154 154 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Bilag 15 Interview med Mette Hvornår blev du færdig som cand.merc.aud.? Det gjorde jeg i 2007 Læste du cma på fuld- eller deltid? Jeg var deltidsstuderende, og arbejdede hos mellemstort revisionsfirma, hvor jeg har været ansat i 8 ½ år Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du? Jeg læste HD før cma en Hvorfor ville du i sin tid gerne være revisor? En evne til tal og en ekstrem nygerrighed, det var to ting, der gjorde, at revisionsfaget var rigtigt for mig. Hvilke forventninger havde du til studiet, inden du påbegyndte cand.merc.aud. studiet? Ikke rigtig, det eneste, jeg havde hørt, var, at det var lettere end HD, hvilket jeg syntes var sandt, fordi timerne ligger i dagtimerne og man får fri fra arbejde til at følge det. Det gør det mindre stressende og ikke at al undervisning og skolearbejdet skal ligge i fritiden. Følte du, der var nogle gentagelser fra HD? Jo, det var der vel i nogle tilfælde. Hvordan syntes du revisionsfaget var i forhold til det, du kendte til det fra praksis? Jeg vil sige, på nogen måde kan man relatere teorien til sit praktiske arbejde, men på nogle områder er teorien alt for teoretisk i forhold til, hvad man kan gøre i praksis. Hvad vil du gerne i fremtiden? Jeg skal blive enig med mig selv om, hvorvidt jeg skal læse til statsautorisere, i år, eller om jeg lige skal have lidt pause. Så du vil gerne være statsautoriseret? Ja, det er umiddelbart min plan.

155 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 155 Hvorfor vil du gerne det? Det ved jeg ikke, men det er måske, fordi jeg godt kunne tænke mig at være leder en dag, ikke at man kan sige at statsautoriseret er en lederuddannelse, men det giver automatisk en lederrolle, sådan mere eller mindre. Jamen så er der det der med, at man siger hvilken uddannelse har du, Jamen jeg er cma er, Men det er jo ikke en revisoruddannelse, Nej, men revision er ikke en decideret uddannelse med mindre du er statsautoriseret, så det er for at have en rigtig uddannelse. Hvor tilfreds er du med dit valg af studie? Det er nok et nødvendigt onde at tage cma en, men man kan også sige, jeg har fået noget mere specifik viden, jeg syntes HD var mere spild af tid end cma. Jeg syntes cma, var mere relevant. Er du tilfreds med cma-studiet? Ja, overordnet set. De generelle hovedfag var forholdsvis interessante og valgfagene, hvor man kunne gå mere specifikt ind og tage noget af det, der interesserede én. Hvilke valgfag havde du valgt? Jeg havde generationsskifte, moms, og så havde jeg noget med finansielle derivater, som jeg ikke kan huske, hvad hed præcis. Hvad synes du om valgfagene, der blev udbudt fra cma? Jeg ville sige, jeg var meget tilfreds, med de valgfag jeg havde mulighed for at tage, altså dem jeg havde. Mange mener, at samfundet/erhvervslivet i dag efterspørger specialister i højere grad end tidligere, både fra revisorer og rådgivere generelt, hvad er din oplevelse af det? Jo det syntes jeg lyder meget rigtig, vi får nogle meget specifikke spørgsmål nogle gange, der ligger udenfor vores almindelige vidensgrundlag. Mener du, du har specialiseret dig allerede på nuværende tidspunkt? Jeg vil sige, de kunder jeg har, de er jo i en speciel gruppe, så på den måde kan man sige, at jeg har speciale indenfor et specielt område af kunder. Og meget lidt erfaring indenfor alt det andet. Er det et valg du selv har taget?

156 156 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse På sin vis så har jeg jo selv taget valget, ved at være ansat i den virksomhed, som jeg er. Selvfølgelig de største revisionsvirksomheder i Danmark, har meget store blandede kundegrupper, men er du hos en mellemstor har de jo gerne et speciale indenfor specielle grupper. På den måde kan man sige, at valget allerede var taget, og så er det mere tilfældigt specifikt, hvad jeg så har fået i virksomheden. Er det noget, der har krævet, at du skulle på ekstra kurser? Meget af det lærer du fra de ældre medarbejdere, men det er ikke noget man lærer på cma. Og jeg tror det er for specifikt til, at man kan have noget om det på cma, hvis cma skulle dække alle kundegrupper, er det for specifikt. Men det er på en måde også irriterende, at man altid på cma tager udgangspunkt i børsnoterede virksomheder, virksomheder med salg og almindelig salg og omsætning, at man aldrig tager hensyn til, at der også findes andet. Cma en er meget rettet mod de,m der gerne vil være statsautoriserede revisorer for børsnoterede selskaber. Mener du det vil påvirke din fremtidige karriere, at du har specialiseret dig indenfor dit felt? Jeg er bange for det kan påvirke det, for jeg er ikke sikker på, det er i en positiv retning mht. mine valgmuligheder senere hen. Har du gjort dig nogen tanker om, hvordan din uddannelse, fra nu og frem til du bliver statsautoriseret, vil være? Ja, det har jeg gjort mig mange tanker om. Blandt andet om min virksomhed er i stand til at uddanne en statsautoriseret. Men hvis jeg gør det, er det jo at tilmelde sig praktisk del og følge den. Syntes du det er en god ting at SR-akademiet er blevet obligatorisk? Ja, det syntes jeg lyder meget fordelagtigt specielt med tanke på mit firma, som ikke har uddannet en statsautoriseret i 25 år eller sådan noget, ej der var måske én for 10 år siden, men alligevel. Det jeg har hørt er, at der er større sandsynlighed for at bestå, hvis man er hos det firma, der har lavet eksamensopgaven det år, det får mig da til at tænke på, om man skal være hos én af de større firmaer, for at få den rigtige support for at komme igennem.

157 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 157 Bilag 16 Interview med Mia Hvornår blev du færdig som cand.merc.aud.? Det gjorde jeg i Læste du cma på fuld- eller deltid? Fuldtid men jeg var lang tid om at skrive min hovedopgave, jeg startede i 2003 på cma en. Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du? HA-almen. Har du efter dit studie været ansat i en revisionsvirksomhed? Ja, først hos PWC og så hos BDO Hvor er du nu? Jeg er hos Danske Bank Har du overvejet, om du skal være statsautoriseret revisor? Ja, jeg tror ikke det bliver til det, for nu er jeg ligesom gået over i den anden grøft, over i den interne revision, og ikke fordi man ikke kan blive statsautoriseret her, men så er man bare væk fra det univers. Danske Bank giver jo også mange andre muligheder, for at komme videre i systemet, der ikke er afhængig af, om man er statsautoriseret revisor. Så oprindeligt ville du gerne være statsautoriseret? Ja, det var meningen. Kan du huske, hvorfor du i sin tid valgte at læse cma? Ja, det var fordi, jeg gerne ville være revisor. Det har jeg vidst lige siden 9. klasse, det er meget underligt (griner). Men jeg var ude i noget erhvervspraktisk i en uge som revisor, og jeg elsker tal. Det har været det bedste hele vejen igennem skolen, både matematik og da man så fik det fag der hed erhvervsøkonomi, så vidste jeg, at jeg ville noget indenfor det. Det har bare altid været nemt for mig. Så jeg har tænkt, at det var det, jeg skulle være. Havde du nogen forventninger til studiet inden du påbegyndte cma en?

158 158 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Ja, det havde jeg. Jeg blev faktisk lidt skuffet, for jeg syntes faktisk uddannelsen var lidt kedelig, fordi jeg jo ikke rigtig vidste, hvad det indebar. Og jeg vidste jo heller ikke rigtig, hvad det indebar at være revisor, fordi bare fordi du har været det i en uge i et lille firma, hvor man sad og havde bogføringsklienter. Så vidste jeg jo egentlig ikke, hvad forskellen var til det at være rigtig revisor, hvor man reviderer frem for at lave bogføring eller regnskabsmæssig assistance. Så jeg blev faktisk lidt overrasket over hvor meget tunge fag, som erhvervsret og alt det der andet fyldte. Der var ikke så meget tal i virkeligheden? Nej, det var der nemlig ikke, det troede jeg jo. Og jeg kunne jo det med tal, så det var alt det andet der skulle på. Men det gjorde faktisk, at jeg blev lidt overrasket, jeg syntes, det var anderledes, end jeg havde forventet, det ville være. Så dine forventninger blev sådan set ikke indfriet? Nej, det gjorde de faktisk ikke, jeg var faktisk lige ved at tænke nej, det her skal det ikke være alligevel. Var det de juridiske fag eller var det også fag som revision? Jeg tror, det var lidt en blanding af det hele, men jeg syntes jo, sådan noget som skatteret var spændende, men jeg troede jo virkelig, det ville være noget andet, og derfor så blev jeg lidt skuffet. Men jeg syntes, det var lidt en blanding af det hele. Var der fag du var mere glad for end andre? Ja, skatteret, syntes jeg, var spændende og nogle dele af revision var ok, og så var der bare noget af revision, der ikke lige var mig. Nu havde du ikke et job hos en revisionsvirksomhed, så kunne du relatere det du lærte til noget. Jamen jeg havde et studiejob hos PWC under mit studie, nogle timer om ugen. Der var jeg ikke med ude på revisionsklienter, men jeg sad og rettede protokoller til og stemte regnskaber af og sådan noget. Men jeg var ikke ude og revidere, så jeg vidste egentlig ikke, hvad det var, det gik ud på. Så du kunne ikke relatere det du lærte i revision til dit studiejob? Nej, overhovedet ikke, der var intet, jeg kunne relatere til noget. Jeg er sikker på at alle dem, der går HD-vejen og arbejder fuldtid ved siden af studiet, har de her aha-oplevelser, når de sidder til

159 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 159 undervisningen. For de har jo prøvet det, og der sad jeg og var en lille smule lost. Jeg følte meget at uddannelsen var blevet tilrettelagt efter de deltidsstuderende, jeg syntes den var skræddersyet til dem og ikke rigtig til os fuldtidsstuderende. Det syntes jeg ikke var så godt. Og de år, hvor jeg gik på studiet, der tror jeg andelen af fuldtids- og deltidsstuderende var 70 30, hvor vi var 30% fuldtidsstuderende, hvilket gjorde, at der var mange undervisningstimer, hvor folk smuttede før tid. Nogle gange var nærmest 75% af de studerende bare væk, fordi de skulle på arbejde, og så gad de måske ikke det fag, for det var noget, de sagde, de kunne. Men det gjorde også, at der altid var sådan lidt uro. Jeg kan huske sådan noget med væsentlighed og revisionsmål, jeg fattede det bare ikke. Nu er det, det mest naturlige for mig i hele verdenen, men jeg havde bare ikke den forståelse for det, fordi jeg ikke havde prøvet det før. Så det havde været en fordel at have et fuldtidsarbejde ved siden af? Ja, selvfølgelig ville det da det, fordi der er jo en stor del af revision, der er meget praktisk og udførelsen af det, og bare fordi det ikke er et håndværker fag, eller læge eller sygepleje uddannelsen, så kunne det med fordel godt være sådan, den var bygget op. Så man også havde den praktiske del med. Men der er jo også mange, der arbejder ved siden af. Men jeg må indrømme, jeg har været glad for, at jeg var fuldtidsstuderende, fordi jeg ikke gider det der ræs, for de deltidsstuderende har jo ikke nogen fritid. Det syntes jeg virker helt vanvittigt. Når du tænker på den stilling, du har i dag, hvor tilfreds er du så med dit valg af studie? Jamen så er jeg jo meget tilfreds, jeg fortryder ikke på noget tidspunkt, at jeg har læst cma, jeg mener det har åbnet så mange døre, og jeg sidder i en utrolig god stilling i dag, med udfordringer, ansvar og rigtig god løn, med alt, det er selvfølgelig meget nyt, jeg har kun været i Danske Bank i 9 måneder, men det er den rigtige hylde for mig nu, som mit liv ser ud nu. Jeg var ikke så begejstret for at være hos BDO, det var en meget anderledes måde at arbejde på end PWC, men jeg valgte at skifte arbejdsplads, fordi nu skulle jeg have det speciale skrevet og færdig, og der skule drastiske midler i brug, for at det kunne lade sig gøre. Jeg skulle starte et helt nyt sted, hvor jeg ikke var indviklet i alle mulige sager, så var det lettere at fokusere på opgaven. Jeg prøvede at holde ferie fra PWC for at skrive opgaven, og alligevel så, fik jeg lige tændt for computeren en gang imellem, og det var også lidt sjovere. I BDO fandt jeg en at skrive sammen med, så det hjalp jo også meget på det.

160 160 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Hvorfor skulle du så ikke være ekstern revisor alligevel? Jeg føler stadig, jeg er revisor, men jeg er det på en lidt federe måde, vi betragter jo dem, vi er ude hos som kunder, men der er alligevel en eller anden form for internt i det, så man føler meget mere, man er sparringspartner, og jeg føler, jeg er mere værdiskabende for virksomheden. Selvom det burde man jo også være, når man er ekstern revisor, men man har bare et meget tættere samarbejde, det føles også lidt godt, og man kan fordybe sig mere i tingene. Men nu spurgte du jo så hvorfor. Der var jo også det aspekt i det, at jeg er træt af den måde man har organiseret sig på i ekstern revision, det er som om, det aldrig bliver bedre. Det er ligegyldigt, hvor du skifter hen og til hvilket revisionsfirma, så har du partner regimerne, hvor der sidder en masse mennesker og er ledere, men som ikke har lederevner, men er der, fordi de fagligt er mega dygtige, og de kan finde ud af at sælge. Og jeg nåede at arbejde under det i en 5 6 år. Jeg syntes det var virkelig skidt, og det blev jo ikke anderledes. Jeg troede, at nu kom jeg til et mindre firma, hvor man arbejder direkte for en partner. Ja hej! Det blev overhovedet ikke bedre, det blev faktisk værre, så var der ikke nogen senior manager mellem én selv og partneren. Så er der selvfølgelig også det aspekt med arbejdstid. Og nu har jeg fået mere tid som intern revisor, mit udgangspunkt var faktisk ikke, at nu skal jeg have noget mere tid til mig selv. Det var faktisk, fordi jeg var bund træt af det, og den måde partnerne var på, og så tænkte jeg, så må jeg prøve noget andet, og hvis det ikke fungerer, så kan jeg altid vende tilbage. Det var, fordi muligheden bød sig, og der var én, der ringede og tilbød mig et job, så det var lidt ud af den blå luft, jeg havde egentlig ikke besluttet mig for at søge det, men det blev altså det. Mange mener, at samfundet/erhvervslivet i dag efterspørger specialister i højere grad end tidligere, både fra revisorer og rådgivere generelt. Hvad er din holdning til det? Det tror jeg er rigtigt, det mener jeg er rigtigt, det kan jeg fornemme, at det er det, det går hen imod. Så kan man sige, det er jo også en af de fordele, man har ved at have taget den uddannelse og har haft de jobs, som man har haft. Fordi man nemt kan specialisere sig indenfor nogle områder, fordi man er generalist. Og der er jo undergrupper indenfor det, man laver, som du kan fordybe dig i, og det er der jo mange, som gør. Så de bliver specialister inden for nogle områder. Er du selv specialist indenfor nogen områder? Nej, ikke rigtig, ikke andet end som rigtig hardcore revisor. Jeg har ikke speciale inden for skat eller sådan noget, der har jeg så godt nok ansvaret for leasing aktiviteter i Danske Bank, men jeg vil næppe kalde mig specialist endnu, for jeg har aldrig siddet med leasing aktiviteter før, men det

161 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 161 er jo finansielrevision men af leasing, og det er altså lidt specielt det område. Især når det er leasing giver. Så på den måde kommer jeg jo nok til at blive det lidt, men er det ikke endnu. Er det noget du ønsker at blive specialist i? Nej ikke nødvendigvis, fordi det er sådan et lille hjørne, og jeg kommer til at have så mange andre ting i min palette. Men det jeg godt kunne tænke mig, er at blive mere specialist indenfor pengeinstitutter, for det er en lille smule anderledes, og vi har lige haft udviklingssamtaler og det har været noget, jeg har kommet med, at jeg gerne vil være noget mere indenfor det og så specialisere mig indenfor IFRS. Så ja, jeg vil gerne specialisere mig indenfor IFRS og pengeinstitutter. Mener du, du har specialiseret dig via din cma? Nej, altså det er jo qua den uddannelse, at jeg er her, hvor jeg er, men jeg synes ikke, det har været den, der har været udslagsgivende, for det er jo mere det job, man besidder, og de muligheder de jobs skaber. For det er jo meget op til en selv, og det er jo netop, fordi den er meget generel cma en, syntes jeg umiddelbart. Så du kan jo bygge meget oven på den, så det er jo meget op til dig selv, hvad du ønsker. Så du mener at cma, selvom, at der er valgfag, er en generalistuddannelse? Ja, for dengang jeg skulle vælge valgfag, for det første havde jeg ikke et job, så jeg vidste ikke, hvad jeg skulle vælge. Så skulle det være efter interesseområder, og der var nogle af de ting, jeg ville have valgt, det blev så ikke slået op det år, fordi så var der sygdom, og så var det noget der bare blev taget, fordi det var det, der var og så et andet, jeg så syntes, der var interessant. Så nogle af de valgfag jeg havde, er ikke noget jeg bruger i dag, fordi der vidste jeg jo ikke, hvad jeg ville, jeg kunne have valgt meget skarpere, hvis jeg måske dengang vidste, hvad jeg vidste et par år senere. Så det, du siger, er, at man faktisk ikke er klar til at vælge, hvilken retning man skal vælge på cma? Det var jeg i hvert fald ikke, jeg vil gå ud fra, at der er mange andre, der har været meget mere fokuseret. Måske hvis de netop har arbejdet 4 år forinden som HD er, de har nok en meget større kompetence for at vælge. Men jeg sad med en fornemmelse af, at vi jo bare skulle vælge nogen fag.

162 162 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Bilag 17 Interview med Morten Hvornår blev du færdig som cand.merc.aud.? Det gjorde jeg i 2002 Læste du cma på fuld- eller deltid? Jeg læste den på deltid men tog den på fuldtid, jeg brugte lige knap 2 år på det og havde så også arbejde ved siden af hos KPMG Har du været ansat andre steder efterfølgende? Ja det har jeg faktisk, jeg har været væk fra KPMG og er så kommet tilbage til KPMG igen. Hvilken stilling har du i dag? Jeg er statsautoriseret revisor. Hvornår vidste du, at du gerne ville være revisor? Det har jeg vidst siden jeg var helt ung, det har jeg vidst i mange år, så det er jeg gået målrettet efter. Lige fra folkeskolen faktisk. Hvad var det der fik dig til at ville være revisor? Jamen dengang, der var det jo det med at sidde og lave regnskaber og lave noget med tal, og du sidder og nørkler lidt med tingene, det var det, der gjorde mig interesseret i at blive revisor, og få tingene til at stemme og lege med tallene, men det har selvfølgelig udviklet sig siden, men det var det, som jeg syntes var spændende dengang. Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du? HD Var cma-studiet et naturlig step til at blive statsautoriseret? Det var en naturlig ting at tage cma en efter HD-studiet, det er jo vores karrierevej herinde, at det skulle man læse. Hvilke forventninger havde du til studiet inden du påbegyndte cand.merc.aud. studiet?

163 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 163 Ja, men jeg havde nogle forventninger i den mere teoretiske ende sådan set, nu havde jeg jo meget praktisk erfaring med tingene, og så skulle jeg også have teorien på plads, så det havde jeg nogle klare forventninger til. At det skulle være teoretisk underbygget, det man gik og lavede. Og jeg syntes, jeg fik de værktøjer, som jeg skulle bruge, og mine forventninger blev indfriet. Der er nogle, der har taget HD, som siger at cma-studiet, det var alt for nemt, hvad er din holdning til det? Jamen den er jo også nem, og især når man har praktisk erfaring ved siden af, men man få jo nogen andre fag på cma, som man ikke har på HD. Nogle af fagene overlapper selvfølgelig lidt, men de går lidt mere i dybden på cma syntes jeg. Hvilke fag syntes du var gode på cma en? Sådan noget som revision, der syntes jeg det var godt at få koblet teorien på, men vi havde selvfølgelig haft undervisning internt i KPMG, men det oplevede jeg i hvert fald, at det kunne godt være at vi gjorde én ting i KPMG, men teoribøgerne havde måske en lidt anden vinkel på det. Vi er jo vokset op med vores revisionsmanual herinde (KPMG), og så det man kom over til var noget, der hed revisionsstandarder, vi reviderede efter, og det er jo sådan lidt anderledes, det gav nogle flere revisionsmål og sådan noget. Så det var egentlig meget sjovt at få det koblet på den internationale udvikling, for jeg var meget vant til at kigge på KPMG, og hvad vi gjorde, og hvad der stod i vores manualer, og at der ligger nogle internationale standarter ved siden af, det vi går og laver. Så det interne uddannelsesforløb var også med til at fremme din forståelse af revision? Ja, bestemt Er du tilfreds med cma-uddannelsen på baggrund af den stilling, du har i dag? Jeg bruger kun i begrænset omfang min uddannelse som statsautoriseret i dag. Jeg arbejder mere med forretningsudvikling og rådgivning, så jeg bruger ikke ret meget, det som jeg lærte dengang, i dag. Jeg læser også MBA i dag for at supplere min uddannelse med noget mere ledelse og strategisk udvikling. Så der synes jeg måske cma-studiet også kunne have fokuseret mere på det at være rådgiver og ikke kun det at være revisor. Der var meget fokus på, dengang i hvert fald, på regnskab, revision og skat, det er jo kerne områderne, men der er jo også rådgivningsdelen af det, hvor vi er rådgivere for ledelsen i virksomhederne. Det havde vi ikke så meget af dengang. Finansiering er specielt noget, jeg mangler i dag, som jeg godt kunne bruge i mit job, det er jeg

164 164 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse sådan lidt ked af, at vi ikke har haft mere af, end vi har. Vi har nok haft lidt, enten har jeg sovet i timerne, det kan da også godt være, men det er et af de områder, jeg synes, jeg er svagest på i øjeblikket, hvor jeg godt kunne have brugt noget mere baggrund. Læste du på den gamle eller den nye ordning? Jeg tror faktisk jeg var på den gamle, med fire hovedblokke og et speciale. Så du kunne godt have tænkt dig, at der var nogle valgfag, så du havde haft muligheden for at tage nogle finansieringsfag. Ja, men det er jo også svært at vide, det er 10 år siden, der er det svært at vide, hvad man får brug for fremadrettet. Men det var noget jeg godt kunne have brugt noget mere af, finansiering og nogle fag i det at være rådgiver som revisor. Mange mener, at samfundet/erhvervslivet i dag efterspørger specialister i højere grad end tidligere, både fra revisorer og rådgivere generelt, hvad er din oplevelse af det? Jamen det er klart, vi er meget specialiserede, jeg er selv specialiseret indenfor værdiansættelse af erhvervsejendomme og revision og regnskab af erhvervsejendomme. Er det speciale noget du selv har haft indflydelse på? Ja, bestemt Hvornår begyndte du at interessere dig for det flet? Jamen det gjorde jeg samtidig med, at jeg læste cma. Så du var allerede i gang med at specialisere dig, inden du færdiggjorde din cma, og inden du havde været til den statsautoriserede revisoreksamen? Ja Var det ikke svært at holde fast i sit speciale samtidig med, at man skulle forberede sig til den statsautoriserede revisoreksamen? Jo det var det, jeg fungerede også som generalistrevisor netop for at kunne bestå eksamen, men efter eksamen har jeg fokuseret meget mere på erhvervsejendomme.

165 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 165 Synes du, de studerende skal have lov til at specialisere sig i højere grad, end de gør i dag på cmastudiet? Ja, det synes jeg afgjort. Hvordan synes du uddannelsen til statsautoriseret revisor er? Er der noget, du synes skal ændres? Nu er den lige blev ændret, således at man skal på SR-akademiet inden man kan gå op til eksamen, jeg synes egentlig, den er fin, som den er. Der må gerne stilles nogle krav til dem, der skal være statsautoriserede revisorer, det skal ikke være lige som det at blive advokat, så der skal stilles nogle krav, og så vi fastholder det høje faglige niveau, som vi har inden for revisionsbranchen. Så det skal ikke være for let at komme igennem.

166 166 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Bilag 18 Interview med Niels Kristian Hvornår blev du færdig som cand.merc.aud.? 2008 Læste du cma på fuld- eller deltid? Det var på fuldtid Hvilken uddannelsesmæssigbaggrund havde du? HA almen Arbejder du i revisionsbranchen i dag? Ja, det gør jeg. Har du en ambition om at blive statsautoriseret? Ja, det har jeg. Hvorfor vil du gerne være statsautoriseret revisor? Det er fordi, hvis man har tænkt sig at være i revisionsbranchen, så mener jeg, det er den vej, man skal gå. Jeg har ikke lyst til at være menig revisormedarbejder resten af tiden, så ville jeg nok finde noget andet at lave. Så det er den vej, man går? Ja, det er jo ikke alle, der gør det, for der sidder jo også nogle der er menige revisormedarbejdere med deres cma, men jeg har nok større ambitioner end det, og hvis jeg så ikke skal være statsautoriseret revisor, så skal jeg nok være et sted, hvor jeg kan fyldestgøre mine ambitioner uden en statsautoriseret revisoreksamen. Men hvis man skal udløse sine ambitioner i revisorverdenen, så er det en statsautoriseret eksamen man skal gå efter. Er det fordi du gerne vil være leder? Det er én af grundene, men lige så meget også, at det gerne skulle være spændende at gå på arbejde for de unge mennesker, der kommer på arbejde, at man bliver dygtigere og bedre til det man laver.

167 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 167 Kan du huske, hvorfor du valgte at læse cma i sin tid? Sådan lidt flabet sagt, så var det det, jeg var mindst dårlig til på HA en. Ej, jeg gad ikke læse marketing, det syntes jeg var for det er super at andre gider gøre det, men det interesserer mig bare ikke på nogen måde. Det var en cma, mac (cand.merc. i management accounting) eller en fir, og mac blev ikke oprettet det år, jeg kunne vælge, og jeg havde ikke rigtig lyst til porteføljeteori på fir, så tænkte jeg det måtte være noget med nogle regnskaber og nogle tal, og det var ikke for komplekst. Hvilke forventninger havde du til studiet, inden du begyndte? Jeg havde en forventning om at de fag, der var, var der generelt set forholdsvist højt niveau på visse områder og så nok lidt gentagelser på andre områder. Så du havde en forventning om, at noget ville være gentagelser, og noget ville være på et højere niveau end før? Ja, det var klart min opfattelse. Min opfattelse var også, at det er et lidt sammensat studie, fordi der netop er de her HD ere som kommer med én baggrund, og så er der HA ere der kommer med en helt anden baggrund. Hvordan syntes du det miks virkede, det her med, at der både er studerende med HA-baggrund og studerende med HD-baggrund, og der både er fuldtidsstuderende og deltidsstuderende på samme uddannelse? Det fungerede fint nok for mig, man deler sig jo også op således, at man er sammen med de mennesker, der også er fuldtidsstuderende, og de deltidsstuderende er sammen med de andre deltidsstuderende. Jeg var ikke i en gruppe til at starte med, hvor der var folk, der havde fuldtidsarbejde ved siden af, det kom der så i løbet af det første års tid, hvor nogle begyndte at få arbejde. Der var jo masser af arbejde at få dengang. Syntes du dine forventninger blev indfriet til studiet? Det vil sige både og, det kommer nok lidt an på, hvilket fag det er, vi taler om. F.eks. revision? Jeg vidste ikke rigtig så meget om revision, før jeg startede, så jeg havde nok ikke så mange forventninger til faget. Jeg havde nok forventet, at niveauet var højere, end det var.

168 168 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Det her med, at du var fuldtidsstuderende og havde en HA-baggrund og ikke havde stiftet bekendtskab med revision før, kunne du så relatere faget til noget som helst? Det har jeg kunne bagefter, men jeg har nok ikke kunne se pointen under studiet. For det blev lidt for meget en teoretisk fisk selv om det ikke er særligt teoretisk. Hvordan blev dine forventninger indfriet i ekstern rapportering? Det var nok et af de områder jeg syntes var forholdsvis godt. Der var forventningerne også, at niveauet var mere ens, for der er folk, der er HD er og dem, der kommer med en HA. For det er lidt mere teoriagtig, i forhold til, at man skal vide noget om de teoretiske paradigmer, indenfor de forskellige regnskabsstandarter og årsregnskabsloven, og det er nu engang noget, man kan læse sig til, og noget man kan arbejde sig til. Men det er min personlige opfattelse, at HD erne, de gør det måske uden at vide hvorfor, og HA erne ved, hvorfor man gør, som man gør, han kan nok bare ikke finde ud af at bogføre det. Også havde du 2 juridiske fag Erhvervsret er langt hen af vejen en gentagelse af skråstreg en forbedring af det, man har på HA en, ikke at det betyder, at jeg klarede mig så godt, men det kan man langt hen af vejen på rygraden, og det tror jeg gælder både for HA erne og HD erne. Ikke sagt, at niveauet er specielt lavt, men jeg tror niveauet er ganske højt til det, det skal være. Det bærer nok også præg af, at det er et fag, folk ikke er så interesseret i. Hvorfor tror du det? Det erhvervsret man skal bruge, når man er færdig som revisor, det er forholdsvis begrænset. Det er selvfølgelig ganske fint at vide, hvor der står noget om kautionsforpligtigelser, men ellers ringer man jo til en advokat og finder ud af det. Så man skal måske mere bruge det til at finde ud af, hvor ens begrænsninger er som revisor, hvad man kan, og hvad man ikke kan. Men det er igen nok også først noget man finder ud af, når man kommer ud på den anden side. Skatteret havde du vel heller ikke haft før på HA en? Det syntes jeg nok var det allerbedste fag på cma en. Meget kompetente undervisere, gode til at få alle med. Igen her har generelprincipperne har jo nok kedet HD erne, men som HA er var det jo super, jeg syntes, det var et spændende fag. Hvordan synes du undervisningen var i de andre fag?

169 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 169 Det der LIS fag man har. I min verden må man vælge, om man vil kalde det IT-revision eller man har tænkt sig, at det skal være det der ledelsesinformationssystemer. Jeg forstår ikke faget. Så du ville hellere have, at det hed IT-revision? Ja, og man så kombinerede det med revision, så man ikke skal sidde og have LIS i de første 3 måneder eller hvor lang tid det varer. Bagefter har man jo x antal moduler i revision, hvor man hører om IT-revision. Det forstår jeg ikke. Andre fuldtidsstuderende har kommenteret det her med, at man havde 6 timer i træk med skiftende emner, det var måske lige i overkanten, hvad er din holdning til det. Ja, forstår godt hvad de mener, men der må man nok bare indse, at for at studiet har en berettigelse, så er man nødt til at tække de deltidsstuderende. Det kan da godt ske, at det ikke er så rart, men jeg tror bare ikke, der er noget at gøre ved det. Så slår man uddannelsen ihjel, man får i hvert fald ikke de 4 store firmaer til at deltage så aktivt, som de alligevel gør. Havde du valgfag? Nej, jeg tog alle mine valgfag i USA, da jeg var på udveksling Når du så tænker på den stilling, du har i dag, hvor tilfreds er du så med den uddannelse, du har taget? Jamen det er jeg 100% tilfreds med, jeg havde ikke kunne have den stilling, jeg har i dag og heller ikke den stilling, jeg har haft før og forhåbentlig heller ikke den stilling, jeg får i fremtiden, hvis jeg ikke havde taget cma en. Jeg ville heller ikke have muligheden for at blive statsautoriseret revisor, hvis jeg ikke havde gennemført studiet, mit valg er jeg 100% tilfreds med Har du altid ville være statsautoriseret revisor, eller var det først, da du begyndte på cma en, at du fik det mål? Det kom faktisk først, da jeg kom ud på den anden side, da jeg startede med at arbejde deltid som revisor. Så du er i gang med det praktiske forløb til statsautoriseret? Ja, det er jeg. Hvad syntes du om at SR-akademiet er blevet obligatorisk?

170 170 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Jeg synes egentlig ikke om konceptet tvang, jeg ved ikke, hvorfor man skal tvinges til det, jeg synes det ville være fint, hvis folk bare prøvede at gå op, det skulle de da være velkomne til. Jeg har en svag formodning om, at der ville være meget få, der ville bestå, men det nok bare min personlige opfattelse. En ting var, hvis det var lovmæssig bestemt, og det er det jo så, men når det så er en frivillig organisation, der udbyder kurset, det ved jeg ikke lige, hvad jeg synes om. Så du synes, at det er fint at SR-akademiet er der? Ja, jeg ville bestemt ikke undvære det, jeg vil også anbefale alle at tage på det, nu har jeg jo kun været på det første modul, men jeg tror sandsynligheden for at folk består, den stiger, når man tager kurserne. Tror du, du har fået tilstrækkelig teoretisk ballast fra cma, der skal til for at bestå den statsautoriserede eksamen? Er der noget du mener, du mangler fra din cma? Det må jeg da vurdere, at det er der helt sikkert. Niveauet på cma er i min verden, som sikkert er modstridende med hensigten, men cma er en basis uddannelse indenfor revision, og statsautoriseret revisor er det næste step, og man skal ikke tro, man har viden nok, når man har læst en cma. Hvis man ikke supplerer den viden efterfølgende, har man ikke en chance for at gå op til eksamen og bestå den. Så man skal have mere teori på bagefter? Ja, mere teori, men også teoretisk praksis, hvis det begreb giver mening. Det er fint nok, at man ved, hvordan teorien er, men hvis man ikke ved, hvordan den benyttes, så består man heller ikke den statsautoriserede revisoreksamen. Mange mener, at samfundet/erhvervslivet i dag efterspørger specialister i højere grad end tidligere, både fra revisorer og rådgivere generelt. Hvad er din holdning til det? Jamen det synes jeg, lyder meget fornuftigt, det virker umiddelbart som god virksomhedsledelse at få et kvalificeret svar, hvis man har en problemstilling. Tror du så revisorer i fremtiden skal være endnu mere specialiseret? Det tror jeg egentlig ikke nødvendigvis, det kommer an på, hvor man er, for siden de har hævet revisionspligten og grænsen for, hvornår der er revisionspligt, så er der stadig nogle mennesker, der skal have lavet nogle regnskaber. Og de er ikke i stand til at lave dem selv, i hvert fald ikke, hvis de skal have en substans.

171 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 171 Så det med at statsautoriseret revisor er en generalisttitel og uddannelse, det er fint? Det mener jeg. Jeg tror ikke på, at der er nogle, der er specialister i en alder af 30 år, eller der omkring, jeg ved ikke lige, hvad gennemsnitsalderen er for dem, der tager den statsautoriserede revisoreksamen. Men jeg formoder, den er mellem 30 og 35, og jeg tror ikke på, der er mange, der er i den aldersgruppe, der er hardcore specialister. Jeg tror først man vil begynde at være specialist, når man nærmer sig de 40 år. Derfor så er der masser af mennesker, der har godt af at lære, og det gør man ved at læse en cma, og ved at læse til statsautoriseret revisor. Og så kan man derefter tage en beslutning om, at jeg måske gerne vil være skatteekspert, og der vælger man at fokusere efterfølgende, men man kan altså ikke blive skattespecialist uden at have en general holdning til, hvordan et regnskab fungerer. Det er vigtig at have en generel holdning til tingene, så man kan påpege overfor kunden, at der kan være en problemstilling, og så kan man hive fat i en ekspert. Så dermed også sagt, at du ikke har specialiseret dig efter din cma? Ja, jeg er langt hen af vejen super generalist. Jeg har været involveret i skat, moms og nu arbejder jeg i England, så jeg har både med engelsk revision og dansk revision at gøre, så jeg er nok så bred, som man kan blive mere eller mindre. Er der stor forskel på at være revisor i England og Danmark? Selve revisionsdelen er ikke så væsentlig forskellig det er de samme grundlæggende standarter, som er tilrettet lidt til Danmark og lidt til England, så på den måde, er der ikke den store forskel. Der er en væsentlig forskel på selskabslovgivningen og der er stor forskel på skat og moms. Det er sundt at lære at lære. Det her med at specialisere sig, tror du det vil være fornuftigt for de studerende at specialisere sig på cma studiet, og tror du de vil være i stand til at træffe det valg på cma en? Det er der måske 25%, som kan træffe det valg, den meget seriøse og dygtige studerende med en HD-baggrund, de har nok en meget god indikation af, hvad de skal i fremtiden. Men jeg er af den holdning, at man skal vide noget om det hele, altså være generalist før man kan blive specialist, derfor tror jeg ikke størsteparten ville have gavn af det. Jeg tror f.eks. ikke mange af de mennesker, der sidder og laver IT-revision i dag, de sad ikke på første år af cma en og tænkte IT-revision, det er lige mig. Det tror jeg, er noget, de er kommet til

172 172 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse efterfølgende. Men jeg tror, at det at man skal igennem grundfagene, det gør at folk finder ud af, at det egentlig er meget spændende. Når du engang bliver færdig som statsautoriseret, har du så et ønske om at blive specialiseret indenfor en speciel retning? Nej, jeg regner med, at jeg skal være generalist, selvfølgelig skulle man gerne tilegne sig nogle særlige kompetencer indenfor et eller andet, men jeg tror ikke jeg vil gøre mig selv til specialist.

173 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 173 Bilag 19 Interview med Per Hvornår blev du færdig som cand.merc.aud.? 1993 Læste du cma på fuld- eller deltid? Det var på deltid Så du havde et arbejde ved siden af? Ja, hos Deloitte, hvor jeg stadig er ansat, men har været i forskellige afdelinger blandt andet revision. Har du haft et ønske om at blive statsautoriseret? Ja, men er ikke blevet det. Hvilken uddannelsesmæssigbaggrund havde du? HA almen Kan du huske, hvorfor du valgte at læse cma i sin tid? Det, tror jeg, var efter, jeg var færdig med HA-almen, så var jeg i den ungdommelige situation, at jeg ikke rigtig havde en ide om, hvad jeg skulle lave, så havde jeg hørt om nogen, hvis forældre arbejdede i Deloitte, og så snakkede jeg med dem, og kom ind og hørte om, hvad det var. Og så endte jeg med at blive ansat til start 6-7 mdr. efter og med den passus, at jeg så skulle søge ind på cma-studiet. Så på den måde var det ikke et meget bevidst valg, det var mere en følgevirkning af, at jeg havde fået et arbejde. Så havde du nogen forventninger til studiet, inden du skulle starte? Nej ikke sådan rigtig Hvad syntes du så om cma-studiet? At komme fra en HA-almen, hvor man har et aktivt studieliv til at være deltidsstuderende på cmastudiet, hvor at man ser hinanden i pauserne, og lige så snart klokken ringer, så er alle væk igen. Det slog mig lidt, at der ingen studieliv er på den retning, og der var heller ikke rigtig nogle af opgaverne der baserede sig på, at man løste dem i gruppesammenhæng. Det er stort set alle

174 174 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse sammen hårde enkelt eksamener, med både en skriftlig og en mundtlig. Og bare fire hovedfag med afsluttende speciale. Det var meget fagligt konkret, og man var der kun for at modtage undervisning, og så var der ikke andet. Så på den måde var det lidt surt, hvis man var lidt mere social, og man godt kunne lide et studieliv, for der er intet studieliv på det studie. Det slog mig meget. Noget andet, der slog mig meget, er, at det er en meget manuducerende undervisningsform, storholdsforelæsninger med taler fra den ene og den anden professor, og noget af det, man bliver undervist i kan være forholdsvis komplekst, men det forsvinder lidt, når man sidder blandt 200 mennesker. Det var i alle fagene, det var sådan. Men jeg vil sige så meget, at qua man var ansat i et stort firma, som har et så stort internt uddannelsesprogram, så via den interne undervisning i firmaet, fik man det, man manglede på studiet. Men det er så ikke alle, der har de samme muligheder. Der er selvfølgelig nogen, der er glade for den undervisningsform, hvor de bare skal sidde og høre efter. Og der er nogen, der godt kunne tænke sig noget mere aktiv deltagelse, så man kan spørge ind og få væsentlig mere ud af det. Det slog mig meget, at der kun var den ene undervisningsform. Så den interne uddannelse og cma-studiet, var det stort set det samme der blev undervist i? På CBS var det mere lovgrundlaget og mere det overordnede, det var på et teoretisk niveau, mens at på den interne uddannelse var det opgave baseret, med praktiske eksempler, så man kunne relatere sig til nogen af de ting, man havde fået lært. Det er enormt givtigt, jeg forstår det bedre på den måde. Der er nogen lys, der går op for en, når man sidder og løser opgaver. Man kan jo godt lære sig en masse ting uden ad, men man bliver ikke særlig meget bedre revisor af det. Jeg synes, der var meget udenadslære på studiet, og man gjorde tingene, fordi det stod i paragrafferne, men det kommer man ikke så langt med, hvis man skal sælge sin opgave til andre. Der skal man rent faktisk vide, hvorfor det er, som det er, og hvorfor man har gjort, som man har gjort. Det ene kan ikke afløse det andet, det er et supplement. Kunne du så f.eks. i revision relatere det du lærte i teorien til det, du blev undervist i på studiet? Ja, jeg vil sige i mange fag ja. Men i skatteret og erhvervsret var det ikke det, man sad og arbejdede med til hverdag. Så der gik et stykke tid førend man skulle bruge det aktivt. Den afdeling, hvor jeg sad i, havde vi børsnoterede selskaber, og der fik man ikke lov til at lave deres skat lige med det samme, der gik noget tid, før man kom til at bruge det. Når du tænker på i dag, hvor tilfreds er du så med den uddannelse du har taget?

175 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 175 Som basis og fundament mener jeg, det har været en rigtig god uddannelse, man kunne savne nogle fag, hvis man kunne vælge, hvad som helst. Men sådan generelt, at det er fire hjørnesten, man læser indenfor, så gør det, at man bliver vidende om et område. Så på den måde synes jeg, den har været god, og qua min baggrund som revisor, har den også været brugbar nok. Man så finder ud af, jo længere op i graderne man kommer som revisor, og op på ledelsesniveauet, at der mangler man måske noget mere understøttelse af noget internt økonomistyring. Det er der, vi er blevet lidt for meget fokuserede på det eksterne årsregnskab, hvor man har IFRS reglerne på plads. Der synes jeg, man mangler lidt management reporting scenarier. Det er sikkert kommet til nu, det håber jeg på, altså de har sikkert videreudviklet internt regnskabsvæsen. Når du sidder for det lille firma og skal sætte regnskaber op, så er det jo fint, men når du kommer op i større koncerner, hvor divisioner internt konsolideres, og interne afregningspriser. Der ligger en masse opgaver, som revisor sagtens kunne blive bedre til at sætte sig ind i, og hvilke metoder der ligger bag. Hvad med ledelsesfag? Der er intet i den retning på cma en eller uddannelsen til statsautoriseret revisor, dem der kommer ud er absolut ikke ledere og grunden, ti, at de har så svært ved at blive ledere, er, at de er så fagligt proppet med en masse paragraffer, så det med at være faglig dygtig bliver nogle gange forvekslet med at være en god leder. Og det tror jeg har været kendetegnene for vores branche i mange år, og jeg tror først det er i de senere år, at man er begyndt at overveje, om det nu også er den eneste sandhed der er. Man er ikke udstyret med nogle ledelsesmæssige kompetencer, qua man har læst det. Men jeg ved ikke, om det er det stadie, man er i, om det er det man skal have, de ledelsesfag er nogen man tilegner sig efterfølgende, som efteruddannelse. Mange mener, at samfundet/erhvervslivet i dag efterspørger specialister i højere grad end tidligere, både fra revisorer og rådgivere generelt. Hvad er din holdning til det? Jeg vil sige ja og nej, jeg vil sige hvis, du er revisor og beskæftiger dig med kunder i det øvre segment, så er der ingen tvivl om, at der bliver efterspurgt specialistkompetencer indenfor nogle ting, som de gerne vil have sparring med. Mens er du nede på små og mellemstore virksomhedssegmentet, så tror jeg hellere de gerne vil have en full service provider, en revisor der går hele vejen med rundt, går med til møder i banken mv. så ja og nej, jeg synes det er vigtig, at man passer på med ikke at blive specialiseret for tidligt, qua man så ikke har sit fundament på plads.

176 176 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Har du selv specialiseret dig? Nej det har jeg ikke, ikke i upræget grad, jeg har været lidt for meget rundt til at være specialiseret. Ser du det som en styrke? Jeg ser det bestemt som en styrke, når man specialisere sig, laver man et fravalg men så et tilvalg på noget andet. Man skal i hvert fald overveje det meget, inden man specialisere sig. Syntes du det er ønskeligt, at de nye cma er der kommer ud i dag er mere specialiseret end dengang, du blev færdig? Nej, jeg syntes fundamentet er vigtigt, det at vide, hvad der er vigtigt. Og man skal kende sine begrænsninger, og det gør du kun ved at vide, hvad der sker andre steder ikke i detaljen, men det overordnede. Men på den anden side, hvis jeg tager min firmahat på, så er der ingen tvivl om, at en ressource, der kommer ud er for et firma mere værd, hvis han er specialiseret, så er firmaerne villige til at betale noget for dig, hvis man kan noget specielt, som andre ikke kan. Der er ingen tvivl om, at man starter ud som generalist, men om man vil eller ej så bliver man specialiseret i nogen grad, og hvis du får specialister ud direkte fra en uddannelsesinstitution, er det klart, at firmaet vil synes, det er fantastisk. Specialiserer man sig gennem teoretisk uddannelse, eller gør man det lige så meget igennem praktiks erfaring? Det er en god pointe, jeg tror, det man finder ud af, når man kommer ud og snuser til det her fag, så finder man ud af, hvad man synes er spændende, og hvis der er noget, man er motiveret for, så bliver man meget hurtigt meget dygtigere til det. Og så er der nogle, der siger, jeg vil være verdenens bedste til det her og kun fokuserer på det emne og bliver ansat i alle mulige faggrupper. Og så er der alle dem, der bare er semispecialiseret, som har et speciale indenfor det her, men som også dækker noget af det andet. Jeg tror at specialisering skabes gennem praktisk arbejde.

177 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 177 Bilag 20 Interview med Peter Hvornår blev du færdig som cand.merc.aud.? Det blev jeg i 2003 Læste du cma på fuld- eller deltid? Det har været på deltid, jeg arbejdede i Grant Thornton samtidig med Hvilken uddannelsesmæssig baggrund havde du? Jeg havde en HD baggrund Havde du en ambition om, inden du begyndte på cma en, at blive statsautoriseret revisor? Ja, altså da jeg påbegyndte cma, og så fordi jeg havde HD baggrunden, så var mit formål med at tage uddannelsen, at arbejde hen imod at blive statsautoriseret revisor. Men om det lå helt nagelfast, det ved jeg ikke, men jeg var jo inde i revisorbranchen, og så var det jo ganske naturligt at læse videre og have det som overordnet mål, uden af det var en skræddersyet plan. Kan du huske hvorfor du gerne ville være statsautoriseret? Jamen det ved jeg ikke om, der er et godt svar på. Jeg begyndte som sagt at læse HD og så kom man ind i det flow, og så var det vej den vej rundt. Når jeg lige tænker mig om, så var jeg ude og arbejde som controller, da jeg var påbegyndte cma, så på det tidspunkt var det egentlig ikke helt afgørende, om jeg skulle være autoriseret eller ej, jeg forfulgte måske også lidt en karriere i en anden retning. Hvad du nogen forventninger til cma en, inden du gik i gang med den? Ja, det havde jeg, jeg havde jo læst HD, og det er på nogle punkter et overfladisk studie. Så jeg havde en forventning om, at det faglige niveau var væsentlig højere på cma en, på den måde havde man nogle klare forventninger til studiet. Så jeg havde en forventning om, at det var mere teoretisk, man kan sige på godt og ondt, selvfølgelig teoretisk funderet og selvfølgelig meget fokus på de faglige ting. Men hvis jeg sådan skulle se tilbage, det er jo trods alt et par år siden. Blev dine forventninger indfriet? Nej, jeg tror nok jeg var sådan lidt skuffet, jeg har jo gået på den gamle ordning, hvor man havde 4 hovedfag, og hvor studiet på mange måder var lidt opdelt i de enkelte faglige retninger, skat,

178 178 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse revision, regnskab og erhvervsret. Og der vil jeg sige, dels på det faglige synes jeg, at jeg husker at være lidt skuffet over selve studiet, hvordan de enkelte fag blev integreret og hang sammen, var jeg skuffet over. Så det er sådan jeg husker det. Men når jeg så i dag tænker over det, så hænger det selvfølgelig nok lidt sammen med, at der var mange, der arbejdede ved siden af. Og på den måde var det jo et studie, der på mange måder tilgodeså de deltidsstuderende, og det har sat et præg på studiet og sat tonen. Så på den måde var det jo et godt studie, for det tilgodeså de ting og var effektivt på den måde, så man kunne få en kandidatgrad, selvom man havde fuldtidsarbejde, og man kunne komme og gå, lidt som man ville. I dag er der jo kommet en række valgfag ind, hvad er din holdning til det? Nej, det syntes jeg egentlig er en fin nok ting at have. Det at have kombinationen af nogle grundlæggende fag og så nogle fag, der er lidt mere tværfaglige og måske er lidt mere specialiseret indenfor nogle fagområder. Der er ingen tvivl om, at det har nogle gode ting i sig, hvis det er de rigtige valgfag, og det er de rigtige, der underviser i dem, og har et rigtig udgangspunkt. Men der findes også dårlige valgfag, hvor man sidder bagefter og tænker, at man ikke fik noget ud af det. Hvordan det så lige skal være, kan jeg af gode grunde ikke kommentere på cma. Men jeg synes det en fin ting for de studerende, men det jeg synes, var det gode ved den gamle ordning, var at, ud fra deltids og det praktiske synspunkt, det var jo meget nemt at tage og føle på, man havde de her 4 store fag, og så var der én skriftlig og en mundtlig eksamen, og så var det lige ud af landevejen, og på den måde tilgodeså det de deltidsstuderende. Men på det tidspunkt, hvor jeg læste var det ved at være lidt forældet, og der trængte måske lidt til noget fornyelse, jeg synes det faglige hang på nogle af fagene. Når du så tænker på den stilling, du har i dag, hvor tilfreds er du så med dit valg af cma en? Det er selvfølgelig svært at pille det ud af sammenhængen, jeg sidder med den holdning i dag at studiet har bibragt mig nogle teoretiske ting, men jeg synes lige så meget, at det har været vigtigt, at jeg har haft den faglige viden og den praktiske erfaring ved siden af. Det er det, jeg går og prædiker til alle de studerende, at det er en god kombination, og det er det, jeg synes har været det gode i det. På den måde er jeg jo glad for, at jeg har valgt studiet, fordi det har gjort det muligt at blive statsautoriseret. Jeg ved jo både med den nye og den gamle ordning har man hele tiden forsøgt at tilgodese revisionsbranchen og har delt semestre og studieforløb op, så det er muligt at lave et deltidsforløb, så det syntes jeg sådan set, har været fint nok, og på den måde er jeg glad for det studie. For mig at se er det kombinationen af de to ting, den teoretiske og den praktiske tilgang der er vigtig, og det gode ved uddannelsen, og selvfølgelig har man så nok måtte gå lidt på

179 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 179 kompromis med det faglige niveau, hvor man måske overlader lidt for meget til de studerende eller firmaerne, da det så er dem, der sætter farten på det, mere end det er handelshøjskolen, der sætter dagsordnen. Det er min analyse eller fornemmelse af det, i hvert fald i København, jeg ved ikke, hvordan det er andre steder. Da du skulle op til den statsautoriserede revisor eksamen, følte du da, at cma en havde givet dig den fornødne teoretiske ballast til at gå op til den eksamen? Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg vil fastholde at på det faglige ikke helt, men dermed ikke sagt at det er cma ens skyld, det er lige så meget, hvordan revisorkommissionen sætter, hvad der kræves af en autoriseret revisor. På den måde er der ikke en rød tråd i, at fordi man har taget cma en, så er man også godt på vej til en statsautorisation, det tror jeg, der er mange, der vil kunne nikke genkendende til, for så skal man ud og lære en helt masse andre ting. Der er ingen tvivl om, men det er selvfølgelig også er den måde, den er sat op, da cma en er den teoretiske del. Og så er det meningen, man skal have den praktiske erfaring efterfølgende. Men så kunne man på mange måder integrere det meget bedre, og der burde cma indarbejde den del (den praktiske del), og særligt på revisionsdelen, hvor jeg ikke synes, at cma byder ind med noget, i hvert fald ikke da jeg læste. Der syntes jeg den var alt for svag på revisionsdelen, og hvor det fag ikke særlig godt ruster én til det der kræves. Hvad skulle der gøre i stedet? Det er nok et spørgsmål om at prøve at sætte nogle helt klare mål, for hvad det er. Som jeg husker revision, så var det alt for spredt. Dengang jeg havde faget, så havde man 5-6 sammenhængende revisionslektioner, men så var det fordelt på 2 timers forvaltningsrevision og så 2 timer i revisionsstandard x, og så havde man nogle timer i noget andet, og så kom der én og fortalte lidt om uafhængighed efterfølgende, der synes jeg ikke cma satte det i en sammenhæng, hverken teoretisk eller i praksis, der synes jeg det var lidt svagt. Så de skal koble det mere til praksis og have et mere kontinuerligt forløb, hvor der ikke springes fra det ene emne til det andet? Ja, dels det, men nu er revisionsteori nok også et svært fag at undervise i, givet at den på nogle områder udvikles i revisionsfirmaerne, så er det jo svært for en skole at sidde og undervise i det, så skolerne vil måske altid være lidt på bagkant. Men jeg synes helt klart godt, at man kunne styrke den del yderligere. Det kan også godt være, at man har gjort det, men jeg synes helt klart, at det er der, hvor der har været det største gab mellem teori og praksis. Der kan man sige, at det

180 180 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse måske ville være bedre, at gøre lidt, som jeg tror de gør i USA. Der ville man undervise lidt mere hardcore i centrale lærebøger, og så egentlig tage revisionsteorien derfra. Men så kunne det godt være, det blev ekstremt teoretisk, men så havde skolen i hvert fald den styrke. Jeg synes, at jeg kan huske, at det var for rodet, det man underviste i. Det jeg kom op i til eksamen, et eller andet med bevisets stilling, i den mundtlige eksamen, var på et for lavt niveau, og når man tænker på, at det var en kandidatuddannelse og man efterfølgende kunne sige, at man var udlært. Der synes jeg den manglede lidt kvalitetssans, lidt indhold og lidt substans i tingene, i forhold til det, der kræves, når man kommer ud senere og det tror jeg egentlig godt, at man kunne styrke og gøre væsentlig bedre, og på den måde også skabe en rød tråd til det der kræves når man skal have autorisationen. Om det så er skolen der skal udvikle sig, eller om det er revisorkommissionen, der skal prøve at skabe en bedre sammenhæng, der syntes jeg nok det burde være skolen, der bevægede sig mest, men det kan godt være, at begge parter kunne flytte sig lidt. Mange mener, at samfundet/erhvervslivet i dag efterspørger specialister i højere grad end tidligere, både fra revisorer og rådgivere generelt, hvad er din oplevelse af det? Jo altså, jeg er nok revisor med et stort r inden for assurance og uafhængighed, og jeg vil sige at styrken i den danske revisionsmodel, det er at man har nogle revisorer, der er offentlighedens tillidsrepræsentant, hvor man måske i mindre grad lægger vægt på de faglige ting, hvor man har en revisor, der er bredt funderet. Det synes jeg, er det der kræves af en revisor, jeg er med på, at hvis man skal fungere som konsulent og sparringpartner i virksomhederne og de ting, så vil det være relevant at have nogle specialiserede folk, men jeg synes når man kigger på revision, og hvad der er grundlæggende ved det, så er det ikke den faglige spidskompetence, der er helt afgørende for om man er en god revisor. Jeg er mest tilhænger af den generelle revisor, ikke en revisor, der er ekspert indenfor revision og de ting, der kræves der, og så kan man sige, hvis man skal revidere banker, så skal man selvfølgelig have kompetencerne indenfor det, men nok om det, men i bund og grund er det mange af de samme spørgsmål, man får om man reviderer den ene eller den anden type af virksomhed. Så jeg synes, det er en dårlig ting at prøve at dele det op, så man kun har nogen, der kan det ene eller det andet, fordi så mener jeg, man går på kompromis med revisionsdelen. Der har jo været en del diskussion, om de studerende i højere grad skal specialisere sig på studiet. Tror du, de studerende er klar til at tage et sådan valg? Jamen det tror jeg faktisk ikke. Styrken ved revisor i Danmark, som har gjort det til et fint og eftertragte hverv, og vel også har gjort, at man har en vis respekt, er jo at man har den mere

181 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 181 tværfaglige tilgang til faget. Hvis man skulle bryde det op og man så skulle specialisere sig indenfor områder, jeg tror kun det vil udvande hvervet og uddannelsen. Og nej, jeg tror ikke, man ville kunne vælge, det ville i hvert fald være et svært valg, hvis jeg skulle kigge tilbage og på min egen karriere, og sige at jeg så på et tidspunkt skulle have valgt at være specialist i børsnoterede virksomheder, og så sidde og have med det at gøre, og så afskære mig fra alle mulige andre ting, det ville svække mig som revisor på en eller anden vis. Jeg tror styrken også er, at der er mulighed for at beskæftige sig med forskellige brancher og virksomheder i størrelse og på den måde drage nytte af den kompetence, man får det ene sted i forhold til det, man får fra en anden virksomhed. Som reglerne er i dag, så kan man sagtens specialisere sig, det er der jo mange der gør, når man så er udlært, og det ligger også i standarderne, hvis man vil beskæftige sig med nogle områder, der er reguleret af særlovgivning, så stilles der jo krav om, at man har de fornødne kompetencer inden for det. Så der er man jo nødsaget til at specialisere sig, inden man kan påtage sig den enkelte opgave. Og så står det jo frit for, hvad man vil lave efter, man er udlært, om man vil gøre sig til ekspert på almennyttige boligselskaber, børsnoterede selskaber, der aflægger efter IFRS og de ting. Jeg tror kun det vil medvirke til, også for brugerne, at skabe begrebsforvirring, hvis man havde en revisor der kun kunne påtegne selvangivelser og så havde nogle, der kun havde med udenlandsk skat at gøre, det tror jeg ville være vanskeligt i praksis. Der er jeg lidt konservativ, jeg synes, det er vigtigere at styrke uddannelsen til statsautoriseret med de revisionsmæssige dyder. Det her med integritet, uafhængighed og etik og at sætte revisor selv i stand til at videreudvikle sine egne kompetencer og sikre sig, at de har de nødvendige kompetencer, inden de påtager sig den enkelte opgave. Jeg tror, hvis man specialiserer sig så kan det have en uheldig virkning på den måde, man reviderer. Det kan hurtig blive lidt indspist og meget fagligt, og så kommer det til at handle mere om faglighed, end det kommer til at handle om det, revisor egentlig er sat til. Det er jo at verificere og kontrollere. Jeg kan huske én der sagde, når man kigger på det her med fødevare kontrol, der er det nødvendigvis ikke en bager, der er ude og kontrollere en bager, for at se om de nu overholder levnedsmiddelstyrelsens anvisninger. Og jeg tror, det er forkert at sige, at de eneste der kunne kontrollere bagerbrød, da man fik de her smileyer, var én der var stormester i bagerlauget. Og det er nok også det samme billede jeg har af revision, jeg tror ikke nødvendigvis, der ville komme noget godt ud af at have nogle specialister udover, hvad kunderne selvfølgelig kræver, når du hyrer en revisor, så kigger de selvfølgelig på, hvilke erfaringer og kompetencer man har, og det er den måde markedet regulere det på. Hvad er din holdning til at man ikke længere vil have 2 revisor titler i Danmark, altså en registreret og en statsautoriseret titel, og fremadrettet måske kun én titel?

182 182 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Jeg syntes på nogle områder, der fungerer det egentlig fint nok med at have 2 titler, men igen er det jo sådan lidt forvirrende udefra set, at man har, jeg ved ikke om man kan kalde det et A og et B hold, og et eller andet sted skal de operere indenfor de samme standarder, så jeg vil sige, at man bør arbejde på at får det forenet og have ens krav til alle revisorer. Med hensyn til revisorkommissionen og uddannelsen fremadrettet, så det der skal være fokus på fremadrettet, det er i høj grad de revisionsmæssige dyder, det her med at kunne revisionsteorien og revisionsstandarderne og udvise integritet og alle de ting, der gør, at man er en god revisor. Og så skal man selvfølgelig have et minimumskrav for faglighed i de discipliner, som revisor skal besidde. Jeg synes samtidig, man skal kræve at revisor har de kompetencer indenfor revision, regnskab og skat og det man sidder og har mest med at gøre. Men jeg mener i bund og grund, det handler om revisionsdelen og det er måske også det, man har gjort i mange år altså fokuseret på det, og så er vi tilbage til cma, det er der man har den store fokus på skat, regnskab og erhvervsret. Så der tror jeg når man kommer til revisorkommissionen, så stiller man selvfølgelig et højt krav til fagdisciplinerne, men der hvor man prøver folk af, det er jo på revisionsdelen, og det er der hvor folk har haft det sværest. Det synes jeg, jeg kan huske fra min egen tid og dem, jeg har læst sammen med, men det syntes jeg er en god ting. Jeg har ikke noget konkret andet end, at jeg ikke synes det er en god ide at skulle specialisere tingene yderligere. Fordi når man prøver at nedbringe antallet at titler, hvad skulle så være logikken i at indfører 8 sæt revisorer med forskellige specialer. Så jeg tror det er vejen frem at styrke de revisionsmæssige kompetencer hos revisor, og så må man overlade det til konsulenterne at være specialiseret.

183 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 183 Bilag 21 Interview med Signe Hvornår blev du færdig som cand.merc.aud.? Det gjorde jeg i august 2006 Læste du cma på fuld- eller deltid? Jeg læste på fuldtid, jeg havde et studiejob ved siden af men ikke i et revisionsfirma Hvilken stilling har du i dag? Jeg er senior auditor i internrevision i BRF kredit Har du været ansat i en revisionsvirksomhed efter du afsluttede cma? Ja, jeg har været ansat i PWC Kan du huske hvorfor du i sin til valgte at læse cma? Jeg tror, det var en kombination af, at jeg godt kunne lide erhvervsret og skatteret, og så var det også noget med jobmuligheder, og hvad der lige som ville ligge i et fremtidigt job, det her med at det ville være meget alsidigt. Det var det indtryk jeg fik fra dem, jeg kendte, der havde noget at gøre med det. Så det var også nogle ting omkring, hvad der lå i det job, man kunne få efter, man var færdig. Hvilke forventninger have du til studiet? Nej det tror jeg egentlig ikke jeg havde, hvis jeg havde forventninger til det, var det nok omkring de juridiske fag. Jeg tror faktisk ikke, jeg havde nogle forventninger til studiet. Har du ambitioner om at blive statsautoriseret? Ja, det har jeg Hvorfor vil du gerne være statsautoriseret? Jeg tror egentlig mest det er for at tage uddannelsen, når jeg tænker på det, er det ikke så meget det med at være færdig statsautoriseret og komme til at skrive på en masse ting, eller kunne nogle bestemte karrieremæssige ting, så er det egentlig mere det at tage uddannelsen og fordybe sig i det, fordi jeg syntes det at arbejde hos PWC var sindssyg spændende, lige pludselig at få noget praktisk på alt det, der havde været teori i så lang tid. Og så kunne jeg godt mæske, at jo mere

184 184 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse man så arbejdede med praksis, jamen så begyndte jeg også lidt at savne den der kombination, jeg syntes det var meget sjovt, når der kom en udfordring, der krævede, at man slog op i regnskabshåndbogen eller i en revisionsstandard, så jeg begyndte godt at kunne lide den der ting med praksis og finde ud af, hvorfor er det nu lige, jeg gør det her. Er det fordi det står i en revisionsstandard eller er det konkret lovgivning, så jeg begyndte godt at kunne lide den der kombination, da jeg begyndte at få det praktiske under huden. Hvilken uddannelsesmæssig baggrund havde du inden cma en? Jeg havde en HA-baggrund Det som du lærte på studiet, syntes du det var svært at relatere til virkeligheden? Jeg kan huske, at jeg i starten i PWC i det første halve til hele år undrede mig meget over, hvorfor de på studiet ikke havde lært os noget, jeg skulle lige til at sige, vi kunne bruge til noget, f.eks. revisionsmål, som man hele tiden brugte i praksis, og jeg kan huske Peter Birkholm havde brugt en dobbelttime på det, men jeg syntes det var virkeligt langt fra hinanden, som de (PWC) også havde sagt mange gange, nu skulle man til at lære det hele igen, nu skulle man til at lære håndværket. Jeg syntes, der var helt vildt langt fra det ene til det andet. Jeg syntes faktisk, det kan godt være jeg ikke har været bevidst om det, men jeg følte hele det første år hos PWC, at jeg ikke brugte noget som helst af det jeg havde lært. Jeg syntes jeg lærte det hele i praksis. Hvordan er det så nu? Nu tror jeg egentlig godt, at jeg kunne se pointen i det at være trainee, og så have den kombination med, at man læste cma, mens man arbejdede med det i praksis, så tror jeg måske så, at jeg kunne have set et eller andet fornuft i, at man så kunne relatere de to ting. Men jeg begynder nu at kunne se sammenhængen mellem teori og praksis. Har du været tilfreds med cma-studiet? Ja, jeg synes det spørgsmål er svært, for da jeg startede i PWC, så var der mange ting, hvor jeg tænkte, hvorfor fortalte de os ikke noget om det på cma, eller hvorfor blev der ikke gjort mere ud af revisionsmålene, når det var det man hele tiden brugte, når man sad i revisionsafdelingerne. Men samtidig var det også svært, for der er jo bare stor forskel på teori og praksis. Men generelt så var jeg tilfreds med cma-studiet, og de sagde hele tiden, da vi startede i PWC, det er et håndværk. Det er ligesom, hvis man skulle være håndværker og skulle ud og prøve det i praksis, man lærer det jo ikke på skolebænken, så på den måde synes jeg egentlig, det er fair nok, at det er

185 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 185 som det er, men der er nok nogle enkelte steder, hvor man godt kunne have gjort det lidt mere praktisk orienteret. Når du så tænker på den stilling du har i dag, er du så også tilfreds med studiet? Ja, det syntes jeg egentlig jeg er, jeg tror også det er svært, for folk kommer ud og skal lave noget, der er så bredt, sådan at det er svært at føle, at man lige lærte, det man skulle bruge, for der er nogle, der sidder med finansielle virksomheder, nogle der sidder med små. Jeg synes det er fint nok, som det er, at man får et indblik i mange af tingene, og folk skifter jo også job undervejs, og når man læser til statsautoriseret, skal man jo alligevel ud i bredden i vores viden, så det synes jeg er okay. Mange mener, at samfundet/erhvervslivet i dag efterspørger specialister i højere grad end tidligere, både fra revisorer og rådgivere generelt, hvad er din oplevelse af det? Jamen helt sikkert, det er jo helt vildt så mange spørgsmål, man får, når man er revisor, det er jo sådan meget møntet enten på skat eller på små virksomheder, og der kan jeg jo godt mærke, at når jeg har siddet i en afdeling med primært børsnoterede kunder og nu sidder i BRF, så er det slet ikke der, jeg er stærk. Så man kan mærke, hvor bredt det er, også med de andre revisorer, jeg kender. Enten kan folk det ene eller det andet, så kan de en masse med små virksomheder, eller en masse skat eller så er det en masse med kontroller og sådan, eller noget helt andet de kan, jeg synes man bliver rimelig specialiseret ret hurtigt. Har du selv haft indflydelse på den specialisering, du har foretaget, altså at du f.eks. har arbejdet meget med børsnoterede virksomheder hos PWC? Ja, det havde jeg egentlig, fordi man sådan set fik lov at vælge, hvilken afdeling man gerne ville i, men der vidste jeg ikke specielt meget om det, plus den var heller ikke helt sort/hvid i opdeling i afdelingen, så det var heller ikke kun kæmpe store klienter, men man kan sige, det valg har jeg jo så truffet senere, når jeg har valgt at rykke til internrevision, her har jeg haft indflydelse på, at jeg bliver endnu mere specialiseret. Er der noget fra uddannelsen, du kan tage med dig der i forhold til intern revision? Jeg synes egentlig, jeg har oplevet det på samme måde, som da jeg startede hos PWC, jeg ved ikke helt, om det er noget, der hænger sammen med, hvordan man er som person, men igen at jeg har lært tingene hands on og har lært fra mine kollegaer, hvor man lærer hvordan alting hænger sammen. Så igen synes jeg, det bliver meget på den praktiske måde, og selvom at grunden til at de

186 186 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse måske står og forklarer mig, at jeg skal gøre et eller andet bestemt pga. en eller anden standard, så er det meget langt væk det med standarden. Det er ikke sådan, at jeg tænker, at det kan jeg da godt huske, at jeg har haft på studiet. Det her med at du taler om, at man opbygger viden ved at lære håndværket, er det en viden, du tror man kan opbygge på cma-studiet? Den er nok svær, måske også især fordi når man sidder til forelæsninger, så sidder der 50% af de studerende, der har prøvet det her i praksis, og 50% som er rene teoretiker, så derfor tror jeg det er svært. Nu underviste jeg selv, da jeg var i PWC, der havde vi meget sådanne lav praktiske opgaver for de nye juniorer, der kom fra handelsskolen, så kunne man måske godt prøve at køre det lidt over i den retning, altså hvor det blev lidt mere praktisk anvendeligt. Jeg kan huske et eller andet spørgsmål omkring engagementsopgørelser, og hvor man kunne mærke, at det var helt møntet på, at det her vidste de deltidsstuderende, som havde prøvet det i praksis, og ville kunne svare på det, og de andre fuldtidsstuderende, vidste slet ikke hvad en engagementsopgørelse var. Man kunne måske godt have gjort lidt mere ud af den der kobling ved at have vist nogle eksempler og sådan. Altså bruge lidt mere tid på den helt praktiske del også. Jeg kan huske revisionsmål, som vi i hvert fald hele tiden brugte hos PWC, det var fra en eller anden engelsk lærebog, hvor det igen blev meget teoretisk, og når jeg tænker, hvordan man underviste i det hos PWC, hvor man gjorde meget ud af, at de ikke havde nogen baggrund, så tror jeg godt man kunne have gjort det mere praktisk. Du er gået i gang med SR- akademiet, har du gjort dig nogen tanker om eksamen til statsautoriseret revisor? Jeg har hørt mange myter, og jeg synes selv jeg har haft en lidt skræk for det, fordi man kender så mange, der har kæmpet med den også nogle, man synes er vildt dygtige, og som ikke er kommet igennem, så jeg tror der er en eller anden både myte og sådan lidt skræmmebillede omkring det at blive statsautoriseret. Samtidig med når man så går i gang med det, føler man, der er rigtig lang tid til at man skal til eksamen, der er virkelig mange opgaver, der skal laves og virkelig meget, der skal læses inden. Så det er stadig lidt uvirkeligt at skulle forholde sig til. Eksamen og eksamensformen hvad syntes du om det? Jamen umiddelbart synes jeg, det virker meget fornuftigt. Det er lidt svært at tænke ud af boksen, hvad skulle alternativet være, man ved, det er sådan, det har været de seneste mange år. Så det virker meget fornuftig.

187 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 187 Hvorfor vil du være statsautoriseret frem for registreret revisor? Når man har været især i de store revisions firmaer, så er det, det der hele tiden er målet og det folk ser op til, og jeg tror ikke engang jeg kender en der er registreret revisor, det er faktisk her nu, hvor jeg var på et kursus i FSR regi, hvor der var en pige, der havde taget den registrerede revisoreksamen, og hun havde gjort det som forberedelse til den statsautoriserede eksamen, og det anede jeg ikke man kunne. Så jeg trorm det er fordi, når man kommer fra de store selskaber, så bliver der fokuseret ensidigt på statsautorisationen, og der er nok også lidt en nedladende holdning til at være registreret revisor i forhold til at være statsautoriseret, det er kun halvvejen at være registreret eller det er den bløde version. Plus at man kan sige, lige der hvor jeg sidder, der giver det også bedre mening at være statsautoriseret, for hvis man har en ambition om at blive intern revisionschef inden for det finansielle, så mange af stederne vil de have et krav om, at man er statsautoriseret. Men det har nok mere med denne her opdragelse at gøre, som man har fået fra de store revisionshuse, at det bare er det man gør, og alle andre man kender der går i gang, går i gang med statsautorisationen, det er selvfølgelig også medvirkende til, at man kommer til at tænke rimelig smalsporet.

188 188 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Bilag 22 Interview med Tem Hvornår blev du færdig som cand.merc.aud.? Det gjorde jeg i 2004 Hvilen baggrund havde du inden da? Det var HA-almen Havde du et job ved siden af, da du startede på cma-studiet Nej, jeg startede fuldtid på cma, og var fuldtidsstuderende ca. et halvt år Startede du da på et revisionskontor? Ja, det gjorde jeg, hos en lille autoriseret revisor ude i Hellerup hvor der var 5 ansatte, der var jeg et halvt år, og så kom jeg ind til Christiansen og Engelbrechtsen, som i dag hedder RSM plus, hvor jeg så var i 3 år, og så skriftede jeg til Revisionsinstituttet, hvor jeg er i dag. Havde du nogen forventninger til cma-studiet inden du begyndte? Egentlig ikke det store andet end det var et svært studie, jeg vidste det var et godt studie fordi det var et præstige studie. Det var et anerkendt studie, men også den eneste vej, som jeg på daværende tidspunkt kendte til, der førte til det jeg ville være revisor. Har du altid ville være revisor? Ja, det har jeg ville siden jeg gik i 4. klasse. Er du statsautoriseret revisor? Nej, men er i gang med at blive det. Hvorfor vil du gerne være statsautoriseret? Det er jo så fordi det har været en gammel drøm, så den drøm har så nok taget hårdt fat og jeg har sagt at man må følge sine drømme og så må man se til den tid når man forhåbentlig når den drøm, om man så vil bruge den til den nu engang er egnet til. Men så er det i hvert fald en dør til alt muligt andet i forhold til alt andet inden for økonomi, og jeg er sikker på at det er noget indenfor økonomi jeg vil fremadrettet.

189 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 189 Så det er et hverv som åbner mange døre? Ja, det er det. Du sagde tidligere at du havde en forventning om at cma var et svært studie og et hårdt studie at komme igennem, levede det op til forventningerne? Ja, det var et svært studie at komme igennem, jeg læste jo som én af de sidste på den gamle ordning, inden reformen i 2000 eller 2001 tror jeg det var, jeg tror det var i 2001 at reformen kom. Så vi havde ikke valgfag vi havde 4 grundfag hvor regnskab var delt i to dels havde man eksternregnskab og internregnskab, og der var studiet jo sådan at hvis man bestod et fag så var det rigtig godt og hvis man fik 7 (efter 13-skalaen) så skulle man være rigtig rigtig glad, det var det der kendetegnede alle fag, at man bare var glad hvis man bestod fagene, og så var der en skriftlig 6 timers og en mundtlig eksamen i alle fag. Var der nogle fag du satte mere pris på en andre? Nej, jeg må sige, når man er så ung, for man var jo stadig ung selvom man følte man var meget gammel og nu vidste man hvad man ville, så de fag der fanger bedst tror jeg på sådan et studie, det var i hvert fald mit eget vedkommende, det var nogen der kunne relateres direkte til ens dagligdag og ens daglige liv, og der vil jeg sige revision var ikke sådan noget man kunne relatere direkte der, fordi det beskæftigede jeg mig ikke så meget med, for jeg kom jo fra HA, så derfor var revision stadig meget nyt for mig, jeg tror faktisk bedst man lærer revision i et revisionsfirma og ikke på studiet, jeg tror det er den praktiske erfaring fra revision, der giver det bedste. Men det fag jeg fandt mest interessant, det var erhvervsret, fordi det var noget man kunne bruge i sin dagligdag derhjemme plus at der var nogle super gode undervisere på som fangede en, f.eks. Jesper Nielsen, ham havde jeg i familie & arveret og bare det at komme til hans timer det var jo underholdende og man lærte virkelig meget af det, for han kunne, modsat mange andre, sætte nogle historier på. Det er det man lærer bedst af, for dem kan jeg stadig huske den dag i dag, hvorimod hvis man havde regnskab eller revision var det jo meget bare at gå fra den ene paragraf til den anden eller den ene vejledning til den anden og så var der egentlig ikke så meget at knytte det op på. De fag der er bedst er dem hvor man har nogle historier at knytte det op på, et andet fag var skat, hvor jeg havde Anders Lytzhøft, for han havde altid nogle historier, det var ikke sikkert det var noget der lige var relevant, men man kunne altid forbinde det på en eller anden måde, og huske at det var den historie han fortale der, og så kunne man relatere det til det emne han havde undervist i. Han fortalte om ting han havde oplevet i skatteforvaltningen.

190 190 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Har du nogen forslag til revision og regnskabs fagene hvordan man kan gøre dem mere interessante? Jeg tror at den bedste måde at undervise på er, bygge undervisningen op omkring nogle cases eller en casevirksomhed som de studerende stifter bekendtskab med og der arbejdes med under hele undervisningsforløbet. Det er svært at gennemgå revision og lære det hvis man ikke har en virksomhed at binde det op på. Det der er grundlæggende for revision er at have kendskab til en virksomhed, og det er man nødt til på et studie at bygge op, så man har en casevirksomhed, som de studerende lærer godt at kende, så man kan se de risici, der er i den virksomhed og så kan det godt være den udvikler sig og at der kommer nye ting til og sådan noget. Men det er så det der gør at man kan bruge den igen i et helt undervisningsforløb under revision og så kan man kombinere den med regnskabsfaget, for at kunne revidere den, er man også nød til at kende de regnskabsmæssige regler på de forskellige områder, og der kunne man knytte regnskabsemnerne op til denne case virksomhed. Er du tilfreds med det studie du har taget altså cma en? Ja, det er jeg rigtig glad for, det er jeg ret sikker på er det rigtig valg, jeg vil så sige jeg tror nok at det har været et ret tilfældigt valg, jeg tror ikke jeg var opmærksom på hvor målrettet det egentlig var, men selvfølgelig er der kun en vej at blive statsautoriseret revisor, og det er gennem cma en, der er ikke rigtig andre muligheder. Hvorfor skal du ikke være registreret revisor? Ja, det ved jeg faktisk ikke, det sjove er at ham i 4. klasse der fortalte mig om at være revisor, han var registreret, så det burde vel egentlig have talt der over af. Men hvordan jeg valgte at jeg skulle være autoriseret tror jeg bare lå naturligt i forbindelse med studievejledningen - når man taler revisor, så var det det altså statsautoriseret. Jeg tror at når man siger revisor så er det den statsautoriseret vej man først vil tænke på, uden at tænke at man også kan blive registreret revisor. For at vælge den registreret revisor så skal man nok være hos et registreret revisionskontor eller kende nogen der er det. Men rent uddannelsesvejledningsmæssigt, så tror jeg de peger på den statsautoriseret. Når jeg nu tænker over det kunne jeg godt forestille mig, at der var en anden årsag til at jeg valgte cma og den statsautoriseret vej, for den gang jeg skulle læse til revisor, var uddannelsen til registreret revisor bare en merkonom uddannelse. Merkonomuddannelsen har i min bevidsthed

191 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 191 ikke været en rigtig uddannelse med gode karriere veje, så det har aldrig strejfet mig, men forstå mig ret på daværende tidspunkt var det jo ikke en rigtig uddannelse, det var folk der arbejdede i en revisionsvirksomhed og havde uddannet sig til bogholder og arbejdede primært med mindre virksomheder og så skulle de lige have en overbygning for at kunne gå til eksamen og det var så en merkonom. Jeg har ikke set den som værende en uddannelse eller et alternativ, jeg har ikke foretaget et bevidst fravalg af den. Når du ser på cma en i dag, hvor man har 4 hovedblokke og 4 valgfag og så en hovedopgave, hvad syntes du om den opbygning? Jeg syntes at CMA før reformen i 2001, hvor man kun havde 4 kerne fag, der havde man meget at se til, og jeg var ikke synderlig glad for studiet efter den nye reform kom, for det udvandede hele uddannelsen, for nu havde man lavet det til gruppearbejde det hele og man skulle køre efter et nyt karaktergivningssystem, så man kunne få høje karakterer på studiet og det udvandede det lidt, og det var da irriterende at man altid lå dernede på 6 eller 7, men alle på studiet vidste jo det var en svært studie og der var derfor man fik så lave karakterer, og man ville gerne signalere udadtil at det her var et svært studie, det samme som man gør ved den statsautoriserede eksamen i dag, at det er et svært studie. Jeg synes egentlig at fagene er for presset i dag, man har for få timer i de forskellige fag, f.eks. revision og i København begik man en, efter min overbevisning, stor fejl da man fjernede den skriftlige eksamenerne på revision og så erstattede man det med en gruppeopgave, man havde godt nok stadigvæk undervisningen, men så var det en gruppeeksamen og det fik en karakter af at det bare var en opgave man lige lavede og så var det godkendt, der var ingen der dumpede den. Det var ting som dette der udvandede mine tanke om studiet, jeg var selv to gange til den skriftlige eksamen i revision, det var et svært område, det var ikke noget jeg havde stiftet bekendtskab med før og det var meget nyt, for dengang jeg gik til eksamen, der havde jeg slet ikke noget revision i arbejdet. Vi blev undervist i de gamle revisionsvejledninger og de er jo slet ikke så detaljeret, som revisionsstandarderne er i dag, og i dag står der mere om selve processen, det gjorde der ikke i samme omfang i de gamle vejledninger. Det var meget højtflyvende, jeg forstod slet ikke hvad en revisor lavede. Jeg lærte ikke revisionsmål på cma, jeg vidste der var noget der hed det, men jeg anede ikke hvad jeg skulle bruge dem til. Det var først da jeg kom ud og arbejde med dem, at jeg kom ud og fandt ud af, hvad man skulle bruge dem til. Det var fint nok at vi lærte dem og så kunne man bruge dem i undervisningen, men at kunne sige hvordan man brugte dem i virkeligheden, det anede jeg intet om. Og derfor igen hvis man i stedet for bare at køre en masse teori igennem og siger nu har de lært revisonsmålene nu har du lært revisionsstandart 300, 315 og 330 og 500 og 240 om besvigelser og alt det her, jamen så kør dem

192 192 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse op på en case hvor man kan sige, så oplever vi det her, det relaterer vi så over til den og den standart, hvor man opdager at den standart har jeg lært og man faktisk får en ahaoplevelse, i stedet for at man skal finde denne her ahaoplevelse efterfølgende i sit arbejde, hvor man siger når ja, det var også det jeg lærte på studiet, så forstår jeg hvad den skal bruges til. Så det faktisk først går op for en hvad man lærte på studiet efter man er færdig med studiet, det syntes jeg er kedeligt, når det egentlig er på studiet, jeg skulle have lært, hvad sammenhængen var. Derfor er jeg også uenig med de professorer på uddannelsesstederne, der siger at et teoretisk studie alene skal undervise i teori, og at der derfor ikke skal være noget praktisk på studiet. Jeg mener at man er nødt til at have noget praktisk før man kan lære teorien bag og forstå det - al teori bygger jo på praksis, for at forstå teori skal man også vide hvor det stammer fra. Jeg syntes man er nødt til at kende baggrunden for at man har den teori man har og det samme med hvorfor er det vi lærer al det indenfor revision. Da jeg startede med faget på revision, der startede man med at sige at det her var et meget svært fag og mange af os ville nok ikke få så meget ud af det, og der var nok flere der lænede sig tilbage og sagde ja okay, det her er jeg nok for dum til at forstå så. Hvor jeg er af den anden opfattelse, at det her er nok det letteste i hele verdenen, det hele er jo bare noget der er skrevet ned om andres erfaring, hvordan man kommer gennem en revision, det er jo nogle hjælpeværktøjer og så skal man ikke gøre det sværere end det er. Og derfor tror jeg også hvis man får forståelsen af, hvad er det her for en virksomhed, og hvordan revisionen planlægges og foretages af denne, vil man huske teorien meget bedre. Mange mener, at samfundet/erhvervslivet i dag efterspørger specialister i højere grad end tidligere, både fra revisorer og rådgivere generelt, tror du at erhvervslivet i dag og aftagerne af kandidaterne fra cma-studiet efterspørger kandidater der er mere specialiserede end de er i dag? Nej, det tror jeg bestemt ikke de gør, jeg tror det vil være farligt at specialisere sig mere end man allerede har gjort ved at skære ned i de grundlæggende fagblokke der er på cma-studiet i dag. Jeg ser bare en fagblok som revision igen, det foregår jo på vidt forskellige måder i de enkelte firmaer, det har du allerede en specialisering indenfor den måde de har valgt at revidere på, man skal selvfølgelig stadig overholde revisionsstandarterne og lovgivningen, men man gør det forskelligt, systemerne er jo forskellige og derfor er måde man angriber en revision på forskellig. Så jeg er overbevist om at specialiseringen skal finde sted i virksomhederne og ikke på studiet. Plus at hvis man skulle specialisere sig på cma, så ville jeg være bange for at nogle studerende ville låse sig meget tidligt i et uddannelsesforløb. Jeg syntes når man taler om uddannelsen, så skal man tage udgangspunkt i det som uddannelsen lægger op til som hovedregel, og det gør man ved at man læser uddannelsen på fuldtid og det gør man ved at man læser HA først og læser

193 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 193 herefter cma på fuldtid på de her 2 år. Hvis man så ser på, skulle der være en specialisering inden for de 2 år, hvor man efterfølgende skal ud og have et job, hvis man så inden man overhoved har fået et job har specialiseret sig, så kan man risikere at have valgt grueligt galt. Så er der måske ikke nogle jobs lige inden for det område, og så får vi en mangel på generelle revisorer, der kan lidt af det hele. Jeg holder mig meget til at cma-studiet er en generalist uddannelse. Har du selv specialiseret dig efter din cma? Jeg vil sige jeg er stadig generalist, men jeg har nogle specialer udover, for jeg mener stadig, nu har jeg været i 3 forskellige virksomheder, og dermed har jeg lært af de respektive virksomheders kundeporteføljer. Så jeg vil mene at jeg er generalist selv om jeg har et speciale indenfor sådan noget som fagforeninger, a-kasser og mellemstore erhvervsvirksomheder. Er det dit eget valg, at du har et speciale indenfor f.eks. a-kasser? Nej, overhovedet ikke, det er helt tilfældigt at jeg er havnet der, men det har mere været et valg at jeg gerne ville have så meget erhverv som muligt, for det er det jeg interessere mig mest for, jeg syntes det er det jeg bedst kan relatere mig til, man får de bedste udfordringer med hensyn til spørgsmål, og man stadig til et erhverv end andet. Hvad er din holdning til den fremtidige revisor uddannelse og hvordan skal den være? Jamen så vil jeg overordnet sige at den skal gøres mere tilgængelig, og med tilgængelighed mener jeg den skal gøres fair så man sikre at de kandidater der ønsker at komme igennem og som arbejder for det også får muligheden for det. Det skal ikke være et lotteri og det skal specielt ikke være et lotteri forbundet med om man er i det ene frem for det andet firma, og hvad man har af baggrundsmateriale fra firmaerne til at bestå eksamenerne. Mit udgangspunkt er at det skal være kandidatens duelighed og ikke firmaernes duelighed, der. Det skal være muligt at komme igennem hvis man er flittig som man kan på alle andre studier og så skal det afhænge af kandidaten og ikke hvilket firma man arbejder i. Når du tænker tilbage på din cma er den så tilstrækkelig teoretisk grundlag for din uddannelse til statsautoriseret revisor Ja det mener jeg den er, metodemæssigt ja. For nu kan man sige jeg har været en af dem som har taget en cma, og da jeg så skulle til at bruge den i forbindelse med læsning til autorisationen at så var alt lavet om, for vi lærte jo revisionsvejledninger og ikke standarter vi lærte den gamle årsregnskabslov, altså loven før 2001, IFRS erne var slet ikke så meget oppe i undervisningen

194 194 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse dengang, som de er i dag. Rigtig mange ting er lavet om siden jeg læste cma, så derfor så det jeg lærte metodemæssigt, altså den tilgang der er til de forskellige fag, som vi lærte, det kan jeg bruge. Alt i alt så kan man bruge teorien, men lovene ændre sig. Derfor har jeg den holdning til 8 års reglen (tiden der må gå fra du afslutter din cma til du indstilles til statsautorisationseksamen), at hvorfor har man en 8 års regel, når man i bekendtgørelsen siger at eksamen til autoriseret revisor er en test af kandidatens praktiske duelighed og ikke teoretiske duelighed, fordi man ikke skal teste teorien, for den har man testet på cma. Alt det jeg har læst og lært på cma blev ændret stort set 3 år efter jeg var færdig. Derfor er det også vigtig at man på cma-studiet forstår at de enkelte ting bliver koblet op på en case, så man får forståelsen af virkeligheden, da vejlederne eller standarterne alligevel er ændret når det studerende skal bruge dem i praksis, så det er virkeligheden man skal koble det op på, således at ligegyldig hvilken standart, der ligger i fremtiden, så har man stadig en case at koble det op på.

195 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 195 Bilag 23 Interview med Vibeke Hvornår blev du færdig med overbygningen? Jeg tror jeg bestod i 2001 og blev registreret revisor i 2002 Hvornår begyndte du i revisionsbranchen? Jeg begyndte i 1986 som elev oppe i Aalborg, og der var jeg færdig i 1988, og så kom jeg til det, der hedder Revision Danmark i Holbæk, der var jeg så til 1990, så kom jeg ud til en lille afdeling som de havde i Tølløse, der var jeg til 1992 og så var jeg færdig med HD og var begyndt på cmastudiet for at blive statsautoriseret, men så sprang jeg egentlig fra faget og var væk ind til 1996 fordi der fik jeg så børn og sådan noget og var regnskabschef i et firma på det tidspunkt. Så kom jeg tilbage til et registreret revisionsfirma i Holbæk og så begyndte jeg at læse i 1997 eller 1998 og var færdig med det i 2001 og gik så til eksamen i Men du ville oprindelig være statsautoriseret revisor? Ja, fordi jeg arbejdede på et statsautoriseret revisionskontor, og der har de det jo meget målrettet om, hvordan man bliver færdig i den sidste ende, og så da jeg fik børn, så fik jeg så nogle andre prioriteter, og jeg skulle ikke læse på det tidspunkt. Da jeg kom tilbage i 1996 i revisionsbranchen, så var det jo en must, hvis jeg skulle ind og være indehaver, så derfor fik jeg tilbud om, at jeg kunne komme ind og læse på aftenskole og så få noget af den tid, jeg brugte på at læse, godtgjort. Hvilken stilling har du i dag? Jeg har engang været inde og være partner i et statsautoriseret revisionsfirma, men der var der nogle statsautoriserede og nogle registrerede der var blandet sammen og de blev uvenner, og så trådte jeg ret hurtigt ud af det, for det havde jeg ikke lige lyst til. Også kom jeg til Dansk Revision, og er også blevet tilbudt om jeg ikke vil være indehaver der, men sideløbende med mit arbejde kører jeg uddannelsen til registreret revisor for FRR, hvor vi hvert eneste år bruger timer på at gøre potentielle registrerede revisorer klar til eksamen, så derfor har jeg selvfølgelig stor interesse i, at uddannelsen bliver så god som mulig, og vi får så mange igennem som muligt, men det er rigeligt lige i øjeblikket, så jeg skal ikke ind og være indehaver lige nu. Men jeg arbejder stor set som om, jeg var det. Det er kun lønnen og ansvaret til forskel. Inden du begyndte på overbygningen, havde du da nogle forventninger til den?

196 196 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Igen overhovedet ikke, jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til, så havde jeg heller ikke taget den. Overbygningen er kanon, men forskellen på den måde unge mennesker, der tager revisoreksamen nu og dengang er, at man tager godt nok HD og det er aftenskole, og der får man fri, når man skal til eksamen og ellers ikke fri, og det er som alle ved et skilsmissestudie. Hvis du læser HA så har du fri hver dag, men så får du jo ikke løn under uddannelsen, hvis du læser cma, så er det et dagsstudie, og du får relativt meget fri fra arbejde. På overbygningen til revisoreksamen, hvor der desværre ikke var ret mange, det er også derfor den er nedlagt, det var en kanon teoretisk uddannelse, fordi den var så målrettet til registrerede revisorer, og der var ikke ret mange, der deltog i undervisningen, det vil sige, den var meget intensiv, men det var om aftenen, det var altså ikke særlig sjovt med 2 små børn. Så havde jeg vidst, hvad jeg gik ind til, havde jeg ikke gjort det, i dag er jeg selvfølgelig glad for det. Det var simpelthen for hårdt. Kan du se, for nu underviser du jo også dem, som har gået cma-studiet og skal være registreret revisorer, kan du se en forskel på den viden, du havde kontra den viden, de har i dag? Altså det jeg kan se, at den ikke er målrettet smv-virksomheder, den er jo målrettet til store statsautoriserede revisionsfirmaer, som reviderer danske bank og internationale koncerner, og det er der ikke ret mange revisorer, der gør selv om, de er hos de store revisionsvirksomheder. Så den er ekstremt målrettet dem, så alle de dagligdags opgaver som vi har, dem aner folk ingenting om, når de kommer med en cma, den er så teoretisk og så international baseret, så de lærer ikke at bruge de værktøjer, der er. De lærer ikke at kigge i værktøjskassen og sige, hvilke værktøjer kan jeg bruge her. Og de lærer ikke hands-on, og det synes jeg vi lærte på overbygningen, det kan også godt være fordi, det var fire fag man skulle koncentrere sig om. Vi var kun 10 til 12 studerende, så der var ikke nogen, der kunne gemme sig nogle steder, man kunne ikke sidde og falde i søvn, fordi alle blev spurgt og man vidste, at hvert femte minut skulle man svare på et eller andet spørgsmål. Så det var en anden slags undervisning end i dag, hvor de sidder i et auditorium med mand. Men de nye kandidater der kommer ud, som skal være registrerede revisorer, der har taget hele cma en, som jo ikke er nødvendig for at blive registreret, hvad er din holdning til det? Altså jeg synes lige så godt, man kan tage valgfagene med så man får den fulde cma og dermed får man også lavet den fulde hovedopgave, så jeg synes absolut det er lidt fjollet, at man stopper et år før. Vi kan ikke mærke forskel på de kursister vi får om de har en fuld eller en lille cma, men hvis jeg sidder som partner eller ledende medarbejder i et revisionsfirma, så synes jeg absolut, de skal tage den fulde, cma, for de afskærer sig selv muligheden for at kunne går op til den store

197 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 197 eksamen og uanset, hvordan man vender og drejer det, og hvor uretfærdigt det egentlig er, så hvis du har en titel på ryggen, der hedder statsautoriseret, jamen så har du en blåstempling som ude i samfundet er væsentlig større end, hvis man er registreret. Det kan jeg til dels godt forstå, for der er også rigtig mange registrerede revisorer, der måske ikke er helt med på noderne, men der sidder mindst lige så mange statsautoriserede revisorer, som jeg har kontakt med, som ikke har den viden, som man skal have i dag. I 1992 kunne man blive statsautoriseret revisor ved at tage en HD og så et tillægskursus. I dag skal man have en fuld cma, så den viden man kommer ud med i dag er jo tre år længere fremme end de statsautoriserede revisorer, der sidder rundt omkring. Men der er også rigtig mange registrerede revisorer, som jo har fået den på en lidt billig baggrund. Alfa omega som revisor er jo, at du følger med, og du løbende er opdateret, og så er det egentlig ligegyldigt, hvad du har af titel, om du er registreret eller statsautoriseret. Der skal jo en eller anden titel til at skrive under, men vi har jo rigtig mange medarbejdere, som er væsentlig dygtigere end de indehavere, der sidder der, fordi de har fulgt med. Så derfor er det jo ekstremt vigtig, at man har uddannelsen. Jeg kan da godt mærke, at vi da også har mange på kontoret der er i gang, 2 er i gang med deres hovedopgave og HD studerende, og jeg kan da godt mærke at de kommer med en masse input og vil diskutere, og det giver et miljø som er kanon godt for en hvilken som helst arbejdsplads. De arbejdspladser, hvor du sidder med en registreret eller en statsautoriseret revisor og tre medarbejdere, som i princippet er bogholdere kommer jo aldrig så langt frem. Så tror du det bliver muligt at slå registreret og statsautoriseret sammen til én uddannelse? Ja, det er den eneste vej frem, for registrerede revisorer er en uddøende race. Derudover tror jeg ikke om 10 år, der findes 2 titler. For der er kun stykker, der bestå hvert år til registreret revisor, og så er det bedre man laver én titel, hvor de revisorer, der kommer ud, er målrettet til smv-virksomheder. Hvis du så er i en virksomhed, der skal have pengeinstitutter eller sådan, så skal man så have en 1 års overbygning eller en test, altså et eller andet der gør dig specialiseret til at revidere pengeinstitutter eller du er specialiseret til at reviderer store internationale koncerner, eller offentlige virksomheder. Skal det speciale komme via praktisk erfaring eller uddannelse, hvad er din holdning til det? Jeg mener jo kombinationen med at man er ude på et kontor og får den praktiske hands-on og det her med at man får noget teoretisk viden ved siden af, mener jeg absolut er den bedste måde, hvor at man så arbejder og måske bliver tilbudt et kursus én gang om ugen via vores revisorforeninger, hvor man bliver målrettet en retning, eller om man gør det færdigt med det samme, det har jeg

198 198 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse ikke den store holdning til. Det jeg synes er væsentlig er at man får den praktiske erfaring. Det kan vi jo også se at dem, der kommer ud som HA ere, de kan jo ingenting, de ved jo nærmest ikke, hvad debet og kredit er, når man ikke har noget praktisk erfaring. Der findes mange af dem, som er rigtig dygtige, som kan en helt masse, men ude i smv-virksomhederne, der har vi bare ikke, at der er én der kan sidde og lave skatterådgivning, eller én der kun sidder og laver omdannelser, så der skal du, selvom du er partner ned og reviderer selskaber. Du kan ikke nøjes med at sidde og planlægge, du kan ikke nøjes med at yde rådgivning til dine kunder, men det er også derfor, jeg synes det er sjovt at være sådan et sted. Cma-studiet er en generalistuddannelse, synes du man skal beholde den form som cma-studiet har i dag? Jeg synes den skal være mere målrettet til små virksomheder, eller også skal man vælge at sige, hvad er det for et slutprodukt man vil have ud. Man kan jo kigge på hvor mange registrerede revisorer er der, og hvor mange statsautoriserede er der, og hvor mange har egentlig med de her store internationale koncerner at gøre. Det er måske 200 revisorer, så kan man målrette den til at alle skal lære om revision af smv-virksomheder, men det er måske ikke sjovt for slipsedyrene, men der er bare ikke ret mange, der sidder og reviderer store virksomheder. Og det kunne så være et tillægsfag eller et valgfag. Hvordan tror du i dag de nyuddannede specialiserer sig? Det er meget tilfældigt alt efter, hvilken virksomhed de sidder i. Nu har jeg været i fire forskellige statsautoriserede revisionsfirmaer og 3 forskellige registrerede revisionsfirmaer, og der har selvfølelig siddet mange med en bred viden og det er essentielt, at man har minimum de her 3 års erhvervserfaring efter man har fået den teoretiske uddannelse. Det der så bare er problemet er at de registrerede revisorer ikke vil betale for, eller synes at uddannelsesforløbet efter cma, er voldsomt dyrt, hvorfor skal de betale for at kursisten får fri til at møde op til et 5-6 dages kursus, plus så skal kursisten bruge sin fritid på at lave opgaver, det er der ikke nogen registrerede revisorer, der vil betale for. Men for de statsautoriserede, der koster det jo rask væk kr. at sende kursisterne på kursus, og det vil de store gerne betale for, men det vil de små jo heller ikke betale for. Det har de jo ikke råd til det. Så det skal være obligatorisk at betale en del ind til Dansk Revisorforening, at betale ind til uddannelse af nye registrerede revisorer?

199 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 199 Det tror jeg så ikke man kommer ret langt med, for det kommer jo an på hele branchen har jo et problem med at rekvirere medarbejdere, men det er jo så fordi de gamle, der sidder der, som tog den på en HD i 1992 kan jo ikke forstå, at det tager så lang tid og koster så mange penge nu, men det er, fordi de ikke forstår, hvilke fordele man får for det i den sidste ende. Fordi det er klart, hvis jeg nu var indehaver og skulle sælge min virksomhed, og jeg ikke uddanner nok revisorer, så er der ikke nogen til at købe min virksomhed, nå jeg går på pension. Det er ligesom læger i Vestjylland, der er jo ikke nogen, der vil købe deres lægevirksomhed, og sådan er det også med registrerede revisionsvirksomheder, der er jo ikke nogen der vil købe de registrerede revisionsvirksomheder. Men det er jo, fordi man ikke har sørget for at få nogen igennem systemet, det kan jo godt være, man mister kr. nu, men om 10 år, når du så går på pension, så får du ikke de 2 3 mio. kr. for din virksomhed, fordi der ikke er nogen til at betale den. Så man tænker meget kortsigtet, hvis man ikke er med til at uddanne folk. Men de vil jo have, at det er de store virksomheder, der uddanner folk. Og så får man jo folk ud, der er møntet på de store virksomheder. Som jeg hører dig sige det, så er du ikke som sådan specialiseret indenfor nogen speciel retning, udover man kan sige, at du er specialiseret indenfor SMV virksomheder, er det dit eget valg? Det er en tilfældighed, for det er de kunder, som der er i den virksomhed, man nu arbejder i. Men det er klart, at når vi er 35 ansatte, dvs. jeg får også yderligere viden, for jeg gider godt at hjælpe folk, så folk kommer og spørger mig, og når folk kommer og spørger, så bliver jeg jo klogere. Fordi man så skal finde en løsning på de problemer, de så har. Men uanset hvordan man vender og drejer det, så er der bare ikke store virksomheder indenfor registreret revision. Jeg synes heller ikke, det er interessant at revidere de store virksomheder, det er bedre at komme hele vejen rundt. Jeg synes, det er sjovere at tale med de små kunder og sige, hvordan kan vi få din virksomhed vækstet og op at køre. Jeg er ikke slips og jakkesæt, jeg kan tale med alle mennesker, både advokater, bankdirektøren og de mindre virksomhedsejere, de må acceptere, at jeg godt kan komme i cowboybukser, og det kan man bare ikke, hvis du skal ind til AP Møller. Når man tænker på den stilling du bestrider i dag, er du så tilfreds med din karrierevej men også den uddannelse du har taget? Jeg synes jeg har fået en bred uddannelse fordi jeg har været så mange steder og har fået den teori der skal til. Jeg synes stadigvæk, at overbygningen var en kanon uddannelse, og den var væsentlig mere målrettet end cma-studiet er i dag. Så det synes jeg er død ærgerlig, at den blev nedlagt. Og ja, jeg er tilfreds, jeg synes mit fag er spændende.

200 200 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Det her med at erhvervslivet i dag efterspørger specialister i højere grad end man har gjort før, hvad er din oplevelse af det? Nej, det oplever jeg slet ikke, jeg oplever, når mine kunder ringer til mig, så forventer de, at jeg kan svarer på 90 % af spørgsmålene. Så du synes, det er vigtig, at man beholder den generelle revisoruddannelse? Ja, det tror jeg, er vigtig, og så er det klar, at jeg også har specialister, jeg henvender mig til, når det er skat i udlandet eller omstruktureringer eller sådan noget, og så kan man sige, at så er der heldigvis nogen, der har lyst til at specialisere sig. Men det er da helt klart, at mine kunder forventer, at jeg kan svare på moms og skat, regnskabsanalyse og de ting der, men det er klart, at sidder man i en stor virksomhed, ved de udmærket, at deres revisor ikke kan svare på alt altså international beskatning og sådan noget. Og det ved mine kunder også, hvis de f.eks. køber et hus i Spanien, så er det noget jeg skal hjem og undersøge, men de forventer, at jeg kan undersøge det og kommer tilbage med et svar. Vi har jo altid nogen, der har været oppe til statsautoriseret revisoreksamen, som inden sidste forsøg følger forløbet til den registrerede revisor eksamen, og så først bliver registreret revisor, inden de går op sidste gang. Jeg havde sidste år en gut, som jeg var mentor for, hvor han var herude, og hvor vi gennemgik nogle af de opgaver, der bliver stillet og de første 3 opgaver, han lavede dem dumpede han, for han skød simpelthen over målet. Og da han så ligesom havde fået indstillet kanonen, og vi havde mange snakke for, han er jo kanon klog på det, han laver, og får sikkert en løn, der er væsentlig højere end min, han havde bare ikke titlen, men han syntes, det var fint, hvis han fik en titel, så han i hvert fald kunne få en titel, så han kunne skrive under på et eller andet. Han sagde, at de opgaver, der blev stillet til den registrerede revisoreksamen, de var væsentlig mere revisionsopgaver, altså dagligdags revisionsopgaver, end det der blev stillet til den statsautoriserede revisoreksamen, så det var væsentlig mere relaterbart til hans dagligdag, og det er det, vi siger, når vi laver opgaver til eksamenstræning. Og vi har jo ingenting med de endelige eksamensopgaver at gøre, så er det er en case vi tager fra dagligdagen. En omstrukturering eller en revisionsopgave eller et eller andet. Og vi tager den direkte ned fra hylden, og det er det, jeg har lavet i dag.