Hvorfor er cand.merc.aud. erne tilfredse med deres uddannelse?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor er cand.merc.aud. erne tilfredse med deres uddannelse?"

Transkript

1 Copenhagen Business School 2011 Cand.merc.aud. studiet Institut for Regnskab, Økonomistyring og Revision Kandidatafhandling Hvorfor er cand.merc.aud. erne tilfredse med deres uddannelse? Udarbejdet af: Louise Mørk Cpr nr.: xxxxxx - xxxx Vejleder: Kim Klarskov Jeppesen Afleveret: 7. marts 2011

2 2 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse

3 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 3 Executive summary The theme of this thesis is graduates satisfaction with their education, and the study is based solely on graduates with an MSc (Business Administration and Auditing) from Copenhagen Business School (CBS). A thesis from 2009 concluded that 78% of all graduates from CBS within this graduate programme were satisfied with the programme in the period from 1986 to The graduate programme is the theoretical foundation of state-authorised public accountants, and consequently it has a general education focus. In recent years the Danish legislation in the accounting field has changed rapidly, and on 1 June 2009 the new State-authorised Public Accountants Act entered into force, building upon EU s 8th directive which implied significant changes to the accountants activities. This is why the Danish Accountants Board is set to analyse the future education of state-authorised public accountants, and consequently the board s recommendations could impact the graduate programme. This thesis is based on a qualitative analysis of why the graduates of the programme are satisfied with their education and whether they think a specialisation would contribute to enhance their satisfaction with the programme. The empirical analysis is based on interviews with 22 graduates with different theoretical backgrounds, different methods of study and different career paths after the graduate programme. Among other things, I find that the motivation to apply for admission with the graduate programme is based on the graduates wishes to become accountants and then state-authorised public accountants due to the social and economic status. The graduates satisfaction with the programme is a combination of their career paths and the programme s legal and accounting subjects. Based on this thesis, I conclude that the stakeholders of the graduate programme do not find it suitable for the graduate to specialise within well-defined areas of specialisation if the education of state-authorised public accountants is to remain a generalist education.

4 4 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Opgavens struktur Afgrænsning Metode Generel metode Sekundærdata Primær data Interview design Udvælgelse af interviewpersoner Udformning af interviewguide Udførelsen af interviews Transskription Etiske Overvejelser Reliabilitet og validitet Analysemetode Cand.merc.aud. uddannelsens opbygning og formål Den historiske udvikling af cand.merc.aud Den først cand.merc. med revision som speciale Cand.merc.aud.-studiet i dag Den fremtidige Cand.merc.aud FSRs holdning Dansk Revisorforenings holdning REVIFORAs holdning Delkonklusion Analyse... 36

5 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 5 8 Hvorfor er cand.merc.aud. erne tilfredse med cand.merc.aud. uddannelsen Motiver for valg af cand.merc.aud. studiet Hvorfor vil cand.merc.aud. erne gerne være revisorer? Forventningerne til cand.merc.aud.-studiet Indfrielse af forventningerne til cand.merc.aud. studiet Indfrielse af forventninger til cma-studiet fuldtidsstuderende Indfrielse af forventninger til cma-studiet deltidsstuderende med HA-baggrund Indfrielse af forventninger til cma-studiet deltidsstuderende med HD-baggrund Den generelle tilfredshed med cand.merc.aud. studiet Er statsautoriserede revisorer mere tilfreds med cma-studiet end andre dimittender Hvilke tiltag kan cma-studiet gøre for at øge tilfredsheden med studiet Hvilke tiltag kan revisionsbranchen gøre for at øge tilfredsheden med studiet Delkonklusion Skal revisor være specialist Dimittendernes holdning til om der bliver efterspurgt specialiserede revisorer Dimittendernes grad af specialisering Specialisering på cand.merc.aud. studiet Specialisering på cand.merc.aud. studiet og de fremtidige karrieremuligheder Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse... 89

6 6 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Figuroversigt Figur 1 Alle cma-dimittendernes tilfredshed med studiet Figur 2 Fuldtidsstuderendes tilfredshed og samlet tilfredshed med cma-studiet Figur 3 Deltidsstuderende med HA-baggrund og samlet tilfredshed med cma-studiet Figur 4 Deltidsstuderende med HD-baggrunds tilfredshed og samlet tilfredshed med cma-studiet Figur 5 tilfredsheden med cma-studiet på baggrund af opnået efterfølgende titel Tabeloversigt Tabel 1 Interviewpersonernes demografi Tabel 2 Udviklingen af uddannelsen til statsautoriseret revisor Tabel 3 Fordeling af danske virksomheder ud fra antal ansatte... 72

7 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 7 1 Indledning I de senere år har der både i Danmark og i udlandet været en stigende debat om revisoruddannelsen, som den er i dag, og hvordan revisoruddannelsen skal se ud i fremtiden. Der har gennem de seneste år været gennemført en række omfattende ændringer af lovgivningen på revisorområdet. Således trådte den nye revisorlov i kraft den 1. juli 2008, som bygger på det 8. direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber. Ved lov indførtes blandt andet et offentligt tilsynssystem for revisorer og revisorvirksomheder, uafhængighedsreglerne blev skærpet, der indførtes regler for obligatorisk efteruddannelse og lovens anvendelsesområde blev tilnærmet anvendelsesområdet for 8. direktiv. Lovens anvendelsesområde omfatter nu revisors afgivelse af revisionspåtegninger på regnskaber, herunder revisors udtalelser om ledelsesberetninger i henhold til årsregnskabsloven, samt revisors afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed, der ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug. Alt sammen forhold af væsentlig betydning for revisors virke. Ved lovændringen i 2010 af årsregnskabsloven og selskabsloven (lempelse af revisionspligten) anførtes det i bemærkningerne til lovforslaget bl.a., at De eksisterende krav til revisoruddannelsen har været stort set uændret i mange år. Det er derfor relevant at se nærmere på revisoruddannelsens indhold og opbygning bl.a. i lyset af forslaget om at hæve grænsen for, hvornår små virksomheder bliver omfattet af lovpligtig revision. FSR afholdte i september 2009 en konference om kravene til uddannelsen af fremtidens revisorer, hvor der blev sat gang i en debat om, hvordan uddannelsen i fremtiden i højere grad kan afspejle den virkelighed og hverdag, som revisor arbejder i. Denne konference blev fuldt op af et temanummer af Revision & Regnskabsvæsen (nr.1, januar 2010), hvor flere interessenter i revisionsbranchen gav deres mening til kende om uddannelsen af fremtidens revisorer. Et af de centrale diskussionsemner var om cand.merc.aud. uddannelsen skal forblive med at være en generalistuddannelse eller, om de studerende skal have mulighed for at specialisere sig tidligere? På baggrund af lovændringen anmodede Erhvervs & Selskabsstyrelsen i maj 2010 Revisorkommissionen om at vurdere, hvorvidt de nuværende uddannelser er hensigtsmæssige. Revisorkommissionen skal fremlægge sine konklusioner omkring den fremtidige revisor uddannelse i sommeren 2011.

8 8 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Når der her tales om den fremtidige revisoruddannelse, tales der selvfølgelig om uddannelsen til registreret og statsautoriseret revisor, uddannelsen hertil har både en teoretisk og en praktisk del. Den teoretiske del er cand.merc.aud. uddannelsen (cma-studiet). Hvis man vil ændre på revisoruddannelsen kan dette, derfor have en indirekte betydning for cma-studiet. Man kunne forestille sig at Revisorkommissionen ville anbefale, at cma-studiet gik fra at være en generalist uddannelse, til at blive en uddannelse med veldefinerede specialer (IT, skat, IFRS, revision af offentlige virksomheder etc.), således at dimittenderne allerede på det tidspunkt er teoretisk funderet indenfor et speciale. Hvis den virkelighed, revisor arbejder i, er styret af specialer, og dimittenderne fra cma-studiet og dermed revisorerne har et ønske om at specialisere sig allerede i den teoretiske del af deres uddannelse, hvorfor er de studerende så tilfredse med cma-studiet, som den er i dag? Hvis man kaster et blik på tidligere studerendes tilfredshed med cand.merc.aud. blev cma dimittenderne fra CBS i perioden , i en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Melissa Turac og Klaus Nordmand Østrup i 2009, spurgt til deres tilfredshed med studiet. Hertil svarede 78 %, at de i høj grad eller meget høj grad var tilfredse med cma-uddannelsen fra CBS. Samtidig viste selvsamme undersøgelse at 84 % af cma erne ville anbefale cma-studiet til andre, kun 3 % ville ikke anbefale andre at studere en cma. Herudover ville 73 % af deltagerne i undersøgelsen vælge cma-studiet igen, hvis de stod og skulle vælge en uddannelse i dag. Undersøgelsen fra 2009 gav dog ikke nogen svar på, hvorfor dimittenderne i så høj grad er tilfredse med cma-studiet. Der er således ikke i nyere tid lavet en undersøgelse af, hvorfor de studerende er tilfredse med cma-uddannelsen og heller ikke, hvorvidt dimittenderne mener, det havde været ønskeligt, at de skulle specialisere sig allerede på deres kandidatuddannelse. Derfor leder mig frem til følgende problemformulering.

9 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 9 2 Problemformulering Gennem en kvalitativ empirisk analyse vil jeg belyse, hvorfor 73% af dimittenderne fra cma på CBS ville vælge cma, hvis de skulle vælge studium igen, og hvorfor 84% af dimittenderne fra CBS vil anbefale andre at læse cma. Der har i det seneste tid været en del debat om cand.merc.aud. -uddannelsen i Danmark, den generelle opfattelse er, at cand.merc.aud. studiet er en eliteuddannelse på et højt fagligt niveau til generalister. Men samtid har verdenen forandret sig, så der nu i højere grad er behov for specialister end før, hvorfor branchen i højere grad end tidligere efterspørger en mere specialiseret uddannelse, hvor de studerende langt tidligere i deres uddannelsesforløb vælger en specialeretning. Hvordan hænger dette sammen med, at 78 % af dimittenderne på CBS har været tilfredse med deres cand.merc.aud. studie, da det alt andet lige må være de samme personer, der deltager i debatten, som har været respondenter til undersøgelsen? Hvis det ikke er studiet, der er direkte årsag til denne tilfredshed, hvilke faktorer kan man så tilskrive dimittendernes tilfredshed med cand.merc.aud. studiet? Mit ønske med denne afhandling er at opbygge en nuanceret forståelse af hvorfor cma dimittenderne fra CBS er tilfredse med cand.merc.aud. studiet, hvilke primære aspekter i dimittendernes studie samt efterfølgende virke, ligger til grund for denne tilfredshed. I denne afhandling ønsker jeg således at belyse følgende punkter: 1. Hvorledes er cand.merc.aud. uddannelsen opbygget, og hvad er dens formål? 2. Hvorfor er cand.merc.aud. erne tilfredse med cand.merc.aud. studiet? a. Hvilke aspekter af studiet er kilden til tilfredsheden? b. Hvilke andre faktorer er kilden til tilfredsheden? c. Er statsautoriserede revisorer mere tilfredse med cand.merc.aud. end andre dimittender? 3. Ville en specialisering på cand.merc.aud. studiet kunne have øget tilfredsheden yderligere blandt cand.merc.aud. dimittenderne? a. Hvordan er dimittendernes holdning til specialisering på cma? b. Har dimittenderne specialiseret sig? c. Ville en specialisering på cma have forbedret deres karrieremuligheder?

10 10 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Det første punkt vil blive belyst gennem en beskrivelse af udviklingen på cma-studiet gennem tiden, herunder en beskrivelse af nogle af de overvejelser, der har ligget til grund for denne udvikling samt, hvilke aktører der har indflydelse på en sådan udviklingsproces. Under det andet punkt vil tilfredsheden med cma-studiet blive belyst herunder om, der er forskel i tilfredsheden alt efter, hvilken stilling cma erne bestrider i dag, yderligere om der er en forskel i tilfredsheden hos dem, der i dag er ansat i revisionsbranchen frem for dem, der er ansat uden for revisionsbranchen. Herudover vil kilden til tilfredsheden med cma-studiet hos de enkelte dimittender blive søgt belyst. Kilden til tilfredsheden vil blive søgt afdækket gennem interviews med dimittender fra cmastudiet, her vil der blive fokuseret på, hvilke motiver/forventninger dimittenderne havde for at vælge cma-studiet samt, hvorledes deres forventninger blev indfriet, og hvilke faktorer der har været med til at indfri forventningerne. Med hensyn til kilden til indfrielse af forventningerne på cma-studiet, har jeg valgt at opdele disse i to grupper. Den første gruppe er faktorer, der direkte relaterer sig til selve cma-studiet, dette være sig den tilegnede teori, undervisningsform, undervisere, studiets/fagenes opbygning, studie miljøet etc. Den anden gruppe er udefrakommende faktorer såsom fremtidige jobmuligheder, status, pligt, økonomi, samfundsforhold etc. Herudover vil jeg i dette spørgsmål belyse, om der er forskel i forventningerne til studiet hos dimittender, der senere blev statsautoriserede revisorer frem for de dimittender, der ikke blev eller har ambitioner om at blive statsautoriserede revisorer. Dette spørgsmål leder hen til det tredje og sidste punkt vedrørende behovet blandt dimittenderne for en yderligere specialisering på cma-studiet, end den der allerede foregår via valgfag på cmastudiet i dag. Hvorledes er holdningen blandt dimittenderne til en øget specialisering allerede på cma-studiet, og ville en sådan specialisering have øget tilfredsheden blandt dimittenderne på studiet. Jeg vil samtidig i dette spørgsmål søge at afdække, om dimittenderne har specialiseret sig efter deres cma-studie, og om de tror, en specialisering på cma-studiet ville have påvirket deres karriere i positiv eller negativ retning.

11 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 11 3 Opgavens struktur På baggrund af ovenstående indledende overvejelser og problemformulering er nedenstående struktur for opgaven fastlagt. Problemformulering: Hvorfor er cand.merc.aud. erme tilfredse med deres uddannelse Interviewundersøgelse Analyse: Hvorledes er cand.merc.aud. uddannelsen opbygget, og hvad er dens formål Aspekter fra studiet Andre faktorer Analyse: Hvorfor er cand.merc.aud. erne tilfredse med cand.merc.aud. studiet Er SR ere mere tilfredse end andre dimittender Analyse: Ville en specialisering på cand.merc.aud. studiet have øget dimittendernes tilfredshed med studiet Har dimittenderne specialiseret sig Dimittendernes holdning til specialisering på cma. Konklusion Ville en specialisering på cma forbedre deres karrieremuligheder Perspektivering

12 12 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 4 Afgrænsning Til en præcisering af ovenstående problemformulering skal det fremhæves, at denne opgave kun fokuserer på cma-dimittender fra CBS, i og med at denne opgave bygger på undersøgelsen fra 2009 foretaget af Melissa Turac og Klaus Østrup, hvor der alene blev rundsendt spørgeskemaer til cma-dimittender fra CBS, da det ikke var muligt at få adgang til data om cma-dimittender fra andre uddannelsesinstitutioner på daværende tidspunkt. I og med at denne afhandling tager sit afsæt i en undersøgelse fortaget i 2009, kan nogle af de bagvedliggende data og konklusioner være forældet, hvorfor det kunne have været relevant at teste rigtigheden af undersøgelsens konklusioner ved at udsende et nyt spørgeskema til dimittender fra CBS. Dette har dog ikke været muligt, da omfanget af opgaven ville blive meget stort. Samtidig har jeg sammenholdt resultaterne i 2009 undersøgelsen med de informationer, jeg har fået gennem informanterne i interviewene for at verificere undersøgelsens aktualitet. Det vurderes, at der er i høj grad, er sammenfald mellem konklusionerne i 2009 undersøgelsen og informantinterviewene, hvorfor det vurderes, at 2009 undersøgelsens konklusioner er aktuelle. Jeg har i denne opgave udover problemformuleringens spørgsmål spurgt ind til informanternes holdning til uddannelsen til statsautoriseret revisor, samt deres holdning til forløbet fra cma uddannelsen frem til opnået beskikkelse som statsautoriseret revisor, dette er ikke direkte relevant for problemformuleringen, men det giver et billede af, hvordan de ser, den fremtidige revisoruddannelse skal være struktureret. Samtidig er det interessant, hvorvidt dimittendernes holdning til den fremtidige revisor uddannelse stemmer overens med Revisorkommissionens og dennes følgegruppes holdninger. Men da Revisorkommissionens anbefalinger ikke ligger klar i skrivende stund, vil jeg ikke konkludere på, hvorvidt der er sammenfald mellem dimittendernes holdning og Revisorkommissionens anbefalinger. I forlængelse af at interviewene er valgt gennemført som semistrukturerede livsverdensinterview, har jeg naturligt fået indsamlet data, der ikke er relevant for opgavens problemformulering. F.eks. er nogle af informanterne kommet ind på lønniveauet i revisorbranchen kontra i det private erhvervsliv. Der ses dog ikke et klart mønster i informanternes svar, da der ikke har været fokus på dette i interviewene, hvorfor jeg dels ikke kan konkludere på dette samtidig med, at det ikke har direkte relevans for opgavens problemformulering. I undersøgelsen af dimittendernes forventninger til studiet samt indfrielsen af disse, er der i interviewene fremkommet enkeltstående udtalelser fra informanternes side omkring undervisere

13 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 13 og deres publikationer. Da jeg ikke mener, at dette er relevant for kandidatafhandlingen eller bidrager positivt til besvarelsen af problemformuleringen, er sådanne udtalelser og kommentarer udeladt af de transskriberede interviews. Det skal blot for en god ordens skyld nævnes, at udtalelser af en sådan karakter har været få, hvorfor der ikke kan konkluderes på baggrund heraf. 5 Metode 5.1 Generel metode I denne afhandling ønsker jeg at bidrage med ny viden om en gruppe i samfundet. Gruppen kan karakteriseres ved, at alle deltagere i gruppen er dimittender fra cma-studiet på CBS. I opgaven bevæger jeg mig indenfor den samfundsvidenskabelige metodelære (Andersen 2003, s. 16-8). I denne opgave vil de kundskabsmæssige forhold, der benyttes, være det forstående og forklarende formål (Andersen 2003, s. 22-7). Dette formål vil bidrage til besvarelsen af problemstillingen i denne opgave, hvor jeg vil forstå og forklare, hvilke faktorer der bidrager til at dimittender fra cma-studiet er tilfredse med uddannelsen. Ydermere anvendes det beskrivende formål til at beskrive tilfredsheden med cma-studiet samtidig med, at den anvendes til at beskrive forskellige interessenters holdning til cma-studiet, samt deres syn på en yderligere specialisering på cmastudiet. Herudover ønsker jeg ud fra en hermeneutisk synsvinkel at forstå de faktorer, der har ført til deltagerne i gruppens valg, hvorved generelle trend og årsagssammenhæng i undersøgelsesgruppen kan identificeres. Samtidig vil jeg i denne opgave anlægge en socialkonstruktivistisk synsvinkel således, at jeg er opmærksom på, at den viden der produceres i denne afhandling er indlejret i interviewpersonernes subjektivitet og socialitet, og dermed er socialkonstrueret. Det vil sige, at jeg erkender, at der ikke findes én sand virkelighedsopfattelse og de enkelte interviewede personers virkelighedsopfattelser som følge heraf, vil være forskellige. (Wenneberg, 2000, s. 192) I afhandlingen anvendes både den deduktive samt den induktive metode (Andersen, 2003, s ). Ud fra den generelle præmis, at der er en høj grad af tilfredshed med cma-studiet i perioden blandt dimittenderne, leder frem til sandsynlige forklaringer på, hvad denne tilfredshed skyldes. Disse individuelle forklaringer på dimittendernes tilfredshed, vil herefter

14 14 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse udmønte sig i en generel viden om, hvilke primære aspekter af studiet og efterfølgende arbejdsliv der ligger til grund for dimittendernes tilfredshed (Andersen 2003, s. 155). Den primære dataindsamlingsmetode vil være kvalitativ (Andersen, 2003, s. 24-5), hvor dimittender fra cma-studiet på CBS interviewes for derigennem at opnå en nuanceret forståelse af denne gruppes valg, forventninger til studiet samt indfrielsen heraf. Samtidig vil interviewundersøgelsen søge at give indsigt i dimittendernes holdning til en eventuel specialisering under cma-studiet. Den primære dataindsamling vil blive suppleret af sekundærdata, der anvendes som baggrundsmateriale for analysen, men vil yderligere være med til at forklare og underbygge forståelsen af projektets problemstilling. (Andersen, 2003, s. 35) Den undersøgelse, der ligger til grund for analysen, er baseret på retrospektive forløbsstudier (Andersen, 2003, s. 149). En sådan undersøgelse er kendetegnet ved, at der spørges til konkrete hændelser eller forløb i fortiden (Andersen 2003, s. 149). Et væsentligt problem med denne metode er, at den viden, der skabes, skabes via de interviewede personers bagudrettede viden. Der er ofte en tendens til, at personer beskriver historiske hændelser og hændelsesforløb mere rationelle, end de på daværende tidspunkt var (Andersen 2003, s. 149). Referencehenvisninger er foretaget efter Harvardsystemet (Anglia Ruskin University, 2008; The Guide to the Harvard Style of Referencing) 1. Hvis en referencehenvisning er placeret efter en naturlig afsluttende sætning eller afsnit, gælder henvisningen for hele den foregående sætning eller afsnit. Er referencehenvisningen placeret umiddelbart efter et ord, gælder henvisningen udelukkende dette ord. En samlet litteraturliste er præsenteret til slut i opgaven, og er ligesom referencehenvisningerne udformet efter Harvardsystemet. Der er i denne afhandling gjort brug af fodnoter. Disse er placeret nederst på den pågældende side og nummereret fortløbende. Figurer, tabeller og diagrammer, der er anvendt i opgaven, er fortløbende nummereret. En oversigt over disse findes umiddelbart efter indholdsfortegnelsen i denne opgave. 1

15 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Sekundærdata I denne opgave benyttes sekundærdata primært som baggrundsmateriale samt til understøttelse og validering af de primære data. Denne opgave tager sit udgangspunkt i kandidatafhandlingen, Hvad bliver der af cand.merc.aud erne? skrevet af Melissa Turac og Klaus Nordmann Østrup i 2009 på institut for Regnskab, Økonomistyring og Revision. Denne afhandling bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget i november 2008 til januar 2009, med dimittender fra cmastudiet på CBS i perioden fra Denne afhandling klarlagde dimittendernes karrierevej efter cma-studiet, samt deres opfattelse af det udbytte, de har fået fra deres studie. I alt valgte 596 af de adspurgte at deltage i undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 28%, hvorfor undersøgelsen blev betragtet som repræsentativ for hele populationen. Udover at denne opgave tager udgangspunkt i førnævnte kandidatafhandling, har jeg brugt resultaterne fra undersøgelsen som baggrundsmateriale i denne opgave, dels til at understøtte de resultater, jeg finder frem til samtidig med, at jeg benytter svarerne til at få en forståelse af, hvad baggrunden er for nogle af svarerne i undersøgelsen. Derfor vil jeg forholde mig kritisk til undersøgelsens resultater, der hvor det er relevant, for der igennem at kunne forklare baggrunden for de afgivne svar i undersøgelsen. Jeg har i denne afhandling gjort brug af publicerede artikler i diverse magasiner, blade og tidsskrifter samtidig med, at jeg har benyttet mig af informationssøgning på internettet som sekundærlitteratur. Det skal understreges, at disse kilder kan være af varierende kvalitet, dog har jeg vurderet, at disse kilder er sammenholdt med andre kilder ved at krydstjekke disse, hvorfor sandsynligheden for fejlkilder er minimeret. Samtidig ligger de sekundære kilder ikke til grund for hovedkonklusionerne i denne afhandling, da konklusionerne i denne opgave er baseret på de primære data, der anvendes i opgaven. 5.3 Primær data Formålet med indsamlingen af de primære data, er som følge af problemformuleringen i denne opgave, at opbygge en nuanceret forståelse af, hvorfor cma dimittenderne fra CBS er tilfredse med deres studie. Jeg har valgt at indsamle primære data, da man ikke i tidligere undersøgelser har opbygget en forståelse af problemstillingen for derigennem at kunne bidrage med en empirisk forståelse af

16 16 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse denne gruppe af dimittender fra cma-studiet på CBS således, at jeg kan konkludere på generelle tendenser og opfattelser i denne gruppe. I nærværende opgave er det kvalitative data (Andersen, 2003, s. 196), som ligger til grund for analysen, hvorfor hovedkonklusionerne således bygger herpå. De kvalitative data, der er indsamlet og som danner grundlag for opgavens analyse, er opbygget via semistrukturerede livsverdensinterviews (Kvale et al, 2009, s. 45). Et semistruktureret livsverdensinterview er kendetegnet ved, at det forsøger at forstå temaer fra interviewpersonernes daglige livsverden ud fra deres egne perspektiver med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. Interviewet er semistruktureret, det vil sige, at det hverken er en hverdagssamtale, men heller ikke et lukket spørgeskema, men det udføres i overensstemmelse med en interviewguide, der fokuserer på bestemte emner (Kvale et al, 2009, s. 45) Interview design Som nævnt i afsnit 5.3, ligger interviewene til grund for analysen af hovedproblemstillingen i denne opgave. De er således det primære data til at afdække de holdninger og tanker, der ligger bag den i afsnit 5.2 beskrevne spørgeskemaundersøgelse. Min tidligere viden og forståelse af emnet, er dels skabt gennem samtaler med forfatterne til analysen af den føromtalte spørgeskemaundersøgelse, samtidig med at min studietid og samtaler med de øvrige studerende på cma-studiet har vagt interessen for emnet. Herudover har min deltagelse i cma studienævnet og mit aktive virke i REVIFORA, herunder deltagelse i Revisorkommissionens følgegruppe og dennes overvejelser omkring den fremtidige revisoruddannelse gjort, at dette har været et relevant emne, som kan bibringe til at udbydere, brugere og øvrige interessenter for cma-uddanelsen, kan træffe afgørelser om den fremtidige revisoruddannelse på et mere oplyst grundlag. På baggrund af min personlige interesse i cma-studiet, mit personlige engagement i interesseorganisationer for studiet og arbejde i en revisorvirksomhed, må jeg erkende, at min viden om emnet er indlejret hos mig som person og dermed er socialt konstrueret. Derfor vil man også kunne anfægte min objektivitet i analysen og fortolkningen af interviewpersonernes svar. Men pointen med min analyse af dimittenderne beror ikke på objektivitet, jeg mener således ikke, at der findes én sand objektiv mening, og analysen har dermed ikke til formål at finde den eneste ægte og virkelige mening. Men i højere grad prøve at forstå og nå frem til en gyldig fortolkning af

17 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 17 enkelte interviewede personers meninger og derigennem forsøge at forklare generelle tendenser (Kvale et al, 2009, s. 234) Derfor finder jeg det interessant og nyttigt at interviewe tidligere dimittender fra cma-studiet på CBS om deres syn på cma-studiet Udvælgelse af interviewpersoner Den forklarende forskning stiller blandt andet krav til kvaliteten af de undersøgte enheder forstået på den måde, at de skal være relevante for selve problemstillingen (Andersen, 2003, s. 143). Set i lyset heraf er udvælgelsen af interview personer en vigtig og central proces. Udvælgelsen af interviewpersoner er i høj grad foregået via kontakt med forskellige interesseorganisationer i revisionsbranchen, det vil sige, at FSR, Dansk Revisorforening og REVIFORA har været medvirkende til at udpege potentielle kandidater til at deltage i interviews. FSR har været behjælpelige med at etablere kontakt til statsautoriserede revisorer. Dansk Revisorforening har hjulpet med kontakten til registrerede revisorer, mens REVIFORA har været med til at etablere kontakt til ikke-statsautoriserede revisorer samt cma-dimittender, der i dag arbejder udenfor revisorbranchen. Herudover har jeg benyttet mig af mit private netværk, til at skabe kontakt til relevante interviewpersoner. Det skal dog fremhæves, at jeg ikke har indgående personlige relationer til interviewpersonerne, hvorfor jeg ikke har kendskab til den livsverden, de befinder sig i. Dog skal dette ikke forstås på den måde, at jeg ikke har kendskab til den kontekst, de interviewpersoner befinder sig i. Da jeg selv befinder mig i selvsamme kontekst, og derfor har kendskab til studiet, undervisningsformen, arbejdsmetoderne, hvervet som revisor og lignende. Derigennem erkender jeg, jeg har en forståelse af konteksten, som gør mig i stand til at forstå, den livsverden interviewpersonerne befinder sig i. (Kvale et al, 2009, s. 268) Det store spørgsmål i en opgave af denne karakter, der beror på kvalitative interviewundersøgelser, er, hvor mange personer skal der interviewes. Det generelle svar på et sådan spørgsmål er, at man skal interviewe så mange personer, som det kræves, for at finde ud af det, man har brug for at vide. I almindelige interviewundersøgelser ligger antallet af interviews typisk på omkring 15 +/- 10 personer. Dette skyldes loven om faldende udbytte 2. (Kvale et al, 2009, 134) 2 Et øget antal informanter vil ud over et vist punkt give stadig mindre ny viden.

18 18 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse Ved udvælgelsen af interviewpersoner har jeg på baggrund af de potentielle interviewkandidater, som jeg har fået af revisionsbranchens interesseorganisation samt øvrige netværk, udvalgt 50 personer, som jeg i første omgang har kontaktet via . I den indledende har jeg kort og præcist beskrevet formålet med interviewundersøgelsen, samt bedt dem om at besvare en om, de ønskede at deltage i undersøgelsen eller ej. Såfremt jeg ikke inden en uge havde modtaget svar, sendte jeg en reminder, såfremt de ikke havde været opmærksomme på en i første omgang. Hvis jeg derefter ikke havde hørt fra de potentielle interviewpersoner, har jeg betragtet det som et ønske om ikke at deltage i et interview. I alt resulterede min forespørgsel i, at 22 personer valgte at deltage i undersøgelsen Udformning af interviewguide Til udviklingen af undersøgelsens interviewguide har jeg ladet mig inspirere af Kvale (2009). Da jeg har valgte at interviewe med udgangspunkt i det semistrukturerede livsverdensinterview, har jeg benyttet mig af en interviewguide, indeholdende de overordnede spørgsmål og temaer, som jeg ønskede at behandle i løbet af interviewene. Der er anvendt den samme interviewguide til alle interviews 3, den er dog blevet modificeret i takt med, at interviewene er blevet afholdt på grund af, at min viden om emnet har ændret sig løbende igennem interviewprocessen. Jeg søger ved hjælp af interviewene at forstå betydningen af centrale temaer i interviewpersonens livsverden (Kvale et al, 2009, s. 47). Interviewene er derfor hverken stramt struktureret med standardspørgsmål eller helt ikke styrende, der er derimod fokuseret på emnet ved hjælp af åbne spørgsmål (Kvale et al, 2009, s. 49). Herudover har jeg fokuseret på, at interviewene skal være deskriptive således, at jeg har mulighed for at opnå en så nuanceret forståelse af interviewpersonernes livsverden. Der er i interviewguiden en erkendelse bag, at et interview er en interpersonel situation, da interviewsituationer er en interaktion mellem to mennesker (interviewer og interviewpersonen), som i et samspil påvirker hinanden gensidigt (Kvale et al, 2009, s. 50). Dog har jeg også i interviewprocessen reflekteret over det asymmetriske magtforhold, der naturligt ligger imellem intervieweren og den interviewede, dersom et interview ikke er en dagligdags samtale mellem ligestillede parter, da det er intervieweren, der stiller spørgsmålene, vælger hvilke 3 Interviewguiden er vedlagt i bilag

19 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse 19 svar, der skal følges op på og er den, der afslutter samtalen. Yderligere er det intervieweren, der har monopol på at fortolke interviewpersonens udsagn og har dermed monopol på at rapportere, hvad de interviewede virkelig mener (Kvale et al, 2009, s. 51). Herudover har jeg været opmærksom på, at jeg har interviewet personer i forskellige stadier af deres liv og karriere, hvorfor der også i forhold til at jeg som studerende ligger et asymmetrisk magtforhold i forhold til de interviewedes stilling, alder, køn osv Udførelsen af interviews Der blev gennemført et pilotinterview med Melissa Turac, da hun har indgående viden om emnet og har udført undersøgelsen, som denne opgave tager udgangspunkt i. Pilotinterviewet er valgt for dels at teste spørgsmålenes og temaernes formulering, rækkefølgen af spørgsmål og temaer samt for at eliminere ledende elementer. Jeg lod ligeledes mig selv interviewe af Melissa Turac med henblik på, at få et indblik i mine fordomme om emnet og for personligt at opleve rækkefølgen og formuleringerne af spørgsmålene i interviewguiden. Varigheden af de 22 interviews varierede fra minutter alt efter, hvor mange emner og kommentarer de interviewede havde til hvert emne, og alle interviewene blev optaget på en digitaloptager. Jeg forsøgte bevidst at forholde mig neutral, åben og ikke-dømmende til interviewpersonernes beskrivelser. Ligeledes var det vigtigt for mig at interviewene blev afviklet i en afslappet atmosfære, således at interviewpersonerne havde mulighed for at fortælle i deres eget tempo og ikke følte sig pressede, hvorfor jeg har søgt at anlægge en empatisk interviewstil (Kvale et al, 2009, s. 150), frem for en konfronterende stil, da jeg mener, at det alt andet lige vil give det bedste udbytte af interviewene. Interviewene blev indledt med en beskrivelse af temaet for interviewet, som lignede den introduktion, de enkelte interviewpersoner havde modtaget via således, at jeg sikrede, at de havde forstået formålet med interviewet. Samtidig informerede jeg informanterne om, at interviewet blev optaget således, at det efterfølgende blev transskriberet og dermed kan danne genstand for analysen. Selve interviewet igangsættes med nogle mere eller mindre strukturerede spørgsmål, for at placere den interviewede person demografisk i respondentgruppen. Ud fra svarerne på de mere strukturerede spørgsmål stilles der opfølgende spørgsmål hertil. F.eks. hvis en interviewperson svarer ja, til at han eller hun er statsautoriseret eller registreret revisor eller gerne vil være det i

20 20 Hvorfor er cand.merc.aud erne tilfredse med deres uddannelse fremtiden, følges der op på dette ved at spørge til, hvorfor den interviewede gerne ville være dette. Dermed bærer interviewet mere præg af en samtale, der flyder naturligt, frem for en spørgeundersøgelse. De centrale emner og temaer for interviewundersøgelsen bliver stillet som åbne spørgsmål, hvor flere forskellige formuleringer af åbne indledende spørgsmål bliver anvendt. Disse spørgsmål følges op med opfølgende og fortolkende spørgsmål, hvor respondentens svar bliver omformuleret til et spørgsmål. Herudover anvendes tavshed, således at interviewet ikke får form at et krydsforhør, og samtidig giver tid til at interviewpersonen får tid til at associere og reflektere over spørgsmålet og svarene herpå Transskription Efter hvert interview var afviklet, lyttede jeg det igennem flere gange i fuld længde, mens jeg noterede mine minder, oplevelser og kommentarer ned. Dette gjorde jeg for at fastholde nogle af elementerne i interviewene, der naturligt går tabt i en lydoptagelse. Hvert interview blev herefter transskriberet så ordret som muligt, så jeg derigennem har en så original som mulig udskrift at referere til, som en kontrolenhed til validering af den efterfølgende analyse. Hver lydoptagelse er herefter blevet gennemlyttet en sidste gang for at korrigere for eventuelle fejl i det transskriberede Etiske Overvejelser I næsten alle kvalitative undersøgelser berøres emner, der kan påvirke informanterne i større eller mindre grad (Kvale et al, 2009, s. 80). Derfor er det nødvendigt at tage hensyn til mulige etiske problemer, inden undersøgelsen fortages. Jeg har derfor sikret mig, at jeg har fået et informeret samtykke (Kvale et al, 2009, s. 89) fra informanterne, inden interviewene blev igangsat. Jeg har derfor informeret om undersøgelsens overordnede formål og de overordnede linjer i designet af undersøgelsen. Desuden har jeg sikret mig, at informanterne deltager frivilligt i interviewene. To af informanterne har ønsket at være anonyme i deres besvarelse, dette giver implicit et problem, da denne opgaves formål er, at den skal kunne bruges aktivt af instituttet for Regnskab, Økonomistyring og Revison samt af cma-studiets interessenter. Derfor har jeg givet disse to et alias i undersøgelsen. Samtidig har jeg, for at beskytte informanterne mest muligt, kun benyttet mig af informanternes fornavne i undersøgelsen således, at opgaven kan offentliggøres uden, at dette vil have konsekvenser for informanterne. Man kan således ikke direkte finde frem til de enkelte informanter uden forudgående accept fra min vejler eller jeg. En oversigt over

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

MODERNISERING AF REVISORUDDANNELSEN. Revisorkommissionens anbefalinger til den fremtidige revisoruddannelse

MODERNISERING AF REVISORUDDANNELSEN. Revisorkommissionens anbefalinger til den fremtidige revisoruddannelse MODERNISERING AF REVISORUDDANNELSEN Revisorkommissionens anbefalinger til den fremtidige revisoruddannelse Revisorkommissionens rapport af juni 2011 Rapport afgivet af Revisorkommissionen Modernisering

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Revisorkandidat. Cand.merc.aud. ETISKE REGNSKABER SKATTERÅDGIVNING SPARRINGSPARTNER ØKONOMISTYRING LEDELSESRÅDGIVNING ÅRSREGNSKABER ASSURANCE-SERVICE

Revisorkandidat. Cand.merc.aud. ETISKE REGNSKABER SKATTERÅDGIVNING SPARRINGSPARTNER ØKONOMISTYRING LEDELSESRÅDGIVNING ÅRSREGNSKABER ASSURANCE-SERVICE ETISKE REGNSKABER ØKONOMISTYRING ÅRSREGNSKABER REVISION SKATTERÅDGIVNING SPARRINGSPARTNER LEDELSESRÅDGIVNING ASSURANCE-SERVICE Revisorkandidat Uddannelsen på Aalborg Universitet 1 Cand.merc.aud. Indholdsfortegnelse

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Modificerede revisionspåtegninger. Tendenser i regulering og praksis

Modificerede revisionspåtegninger. Tendenser i regulering og praksis Cand.merc.aud.-studiet Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling Modificerede revisionspåtegninger Tendenser i regulering og praksis Studerende: Line Kirstine Hansen København den 1. november

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K København, fredag den 8. marts 2013 Kære Peter Birch Sørensen. Tak for din henvendelse af 11. februar 2013,

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

K e n d e l s e: Den 23. april 2010 blev der i. sag nr. 56/2008-S. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. mod

K e n d e l s e: Den 23. april 2010 blev der i. sag nr. 56/2008-S. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. mod Den 23. april 2010 blev der i sag nr. 56/2008-S Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mod statsautoriseret revisor Jens Lars Riise og statsautoriseret revisor Peter Wilhelm Øckenholt Larsen afsagt sålydende K

Læs mere

Gennemsigtighedsrapport 2011

Gennemsigtighedsrapport 2011 Gennemsigtighedsrapport 2011 I henhold til Revisorlovens 27 samt EU s 8. direktiv er det fra og med 2009 et lovkrav, at revisionsfirmaer, som udfører erklæringsopgaver for virksomheder med offentlig interesse,

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

- Er studerende på forskellige cand.merc. linier motiveret væsensforskelligt

- Er studerende på forskellige cand.merc. linier motiveret væsensforskelligt Revisionsforskningsseminar 2000 Lars Kiertzner: studerendes valg af speciale A Mit afsæt færre cand.merc.aud med HA-baggrund bliver SR Gennemsnitlige andele af cand.merc.aud. årgange fra HHÅ, der opnår

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Bilag 1. Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Formålet med spørgeskemaet er at undersøge målgruppens holdning til brandet ferm living og deres produkter. Tilmed søger undersøgelsen at kortlægge

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer. Bekendtgørelse nr.

UDKAST. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer. Bekendtgørelse nr. UDKAST Bekendtgørelse nr. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer I medfør af 3a, stk. 2 og 33, stk. 6, i revisorloven, lov nr. 468 af 17. juni 2008, som ændret ved 1, nr. 4 og

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Med lovforslaget L 126 om revisors uddannelse ønsker regeringen at skærpe kravene til revisors uddannelse og efteruddannelse.

Med lovforslaget L 126 om revisors uddannelse ønsker regeringen at skærpe kravene til revisors uddannelse og efteruddannelse. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 126 Bilag 9 Offentligt INSPIR ATIONSPUNKTER [DET TALTE ORD GÆLDER] Talepunkter til lukket samråd i Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget den 13. marts 2013

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten September 2014 /Vibsyl Sag Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten I Danmark har små og mellemstore virksomheder siden 2006 kunnet fravælge lovpligtig

Læs mere

beslutning: Klagen drejer sig om for sent indsendelse af selvangivelse for 3 anpartsselskaber.

beslutning: Klagen drejer sig om for sent indsendelse af selvangivelse for 3 anpartsselskaber. Den 14. oktober 2014 blev der i sag nr. 129/2013 A og B på vegne af selskaberne C ApS, D ApS og E ApS mod registreret revisor F afsagt sålydende beslutning: Ved skrivelse af 6. november 2013 har A og B

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse.

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Kendelse af 22. februar 1996. 95-68.864. Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 2, nr. 5 og stk. 4. (Mads

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

NYHEDSBREV OKTOBER 2009

NYHEDSBREV OKTOBER 2009 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET DSBR NYHE NYHEDSBREV OKTOBER 2009 Emnerne i dette nyhedsbrev er: - Optagelsestal - Ny struktur for HD 2. dels specialer - Certifikat projekt

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Bilag 2. Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Odense

Bilag 2. Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Odense Bilag 2 Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Odense Fra og med 1 af 6 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: CAND.MERC.AUD. I ODENSE... 3 2. OVERSIGT

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Meddelelse om kravene til revisors dokumentation ved afgivelse af erklæringer med sikkerhed

Meddelelse om kravene til revisors dokumentation ved afgivelse af erklæringer med sikkerhed MEDDELELSE 25. oktober 2011 /rpa Meddelelse om kravene til revisors dokumentation ved afgivelse af erklæringer med sikkerhed 1. Indledning Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er ansvarlig for det offentlige

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

kendelse: Overførslerne fra E omfatter F Advokatanpartsselskab (F ApS) G Advokatanpartsselskab (G ApS) A (A) og H (H).

kendelse: Overførslerne fra E omfatter F Advokatanpartsselskab (F ApS) G Advokatanpartsselskab (G ApS) A (A) og H (H). Den 15. april 2014 blev der i sag nr. 61/2013 A mod Registreret revisor B afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse modtaget i Revisornævnet den 1. november 2012 har A i medfør af revisorlovens 43, stk.

Læs mere

K e n d e l s e: Klagen drejer sig om manglende indberetning af fri bil og tantieme for selskabets hovedaktionær og direktør.

K e n d e l s e: Klagen drejer sig om manglende indberetning af fri bil og tantieme for selskabets hovedaktionær og direktør. Den 29. maj 2013 blev der i sag nr. 20/2012 Skat mod A Registreret Revisionsanpartsselskab, cvr-nr. xxxx - xxxx, registreret revisor B og tidligere registreret revisor C afsagt sålydende K e n d e l s

Læs mere

ISRS 4410 DK Assistance med regnskabsopstilling. ifølge dansk revisorlovgivning. ISRS 4410 DK Januar 2012

ISRS 4410 DK Assistance med regnskabsopstilling. ifølge dansk revisorlovgivning. ISRS 4410 DK Januar 2012 International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup.

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 SOM TRAINEE HOS BDO BLIVER DU EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK - LOKALT OG INTERNATIONALT. DU VIL KONSTANT

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

REVISIONSPROTOKOLLAT FOR REGNSKABSÅRET 1/1 2011 31/12 2011. Andelsselskabet Fjelsted Vandværk Jægersmindevej 8 5463 Harndrup. CVR. nr.

REVISIONSPROTOKOLLAT FOR REGNSKABSÅRET 1/1 2011 31/12 2011. Andelsselskabet Fjelsted Vandværk Jægersmindevej 8 5463 Harndrup. CVR. nr. REVISIONSPROTOKOLLAT FOR REGNSKABSÅRET 1/1 2011 31/12 2011 Andelsselskabet Fjelsted Vandværk Jægersmindevej 8 5463 Harndrup CVR. nr.: 83 58 69 15 Indholdsfortegnelse 1. Identifikation af det reviderede

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

(Merete Cordes, Christen Sørensen, Finn Møller Kristensen, Peter Erling Nielsen og Niels Larsen)

(Merete Cordes, Christen Sørensen, Finn Møller Kristensen, Peter Erling Nielsen og Niels Larsen) Kendelse af 20. september 1996. 96-13.093. Praktisk uddannelse i pengeinstituts revisionsafdeling godkendt. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 4 og 1, stk. 2, nr. 5 (Merete Cordes, Christen Sørensen,

Læs mere

Vi engagerer os mere. Gennemsigtighedsrapport 2013. CVR-nr.: 29 44 27 89

Vi engagerer os mere. Gennemsigtighedsrapport 2013. CVR-nr.: 29 44 27 89 Vi engagerer os mere Gennemsigtighedsrapport 2013 CVR-nr.: 29 44 27 89 Revisionsvirksomhedens juridiske struktur Nielsen & Christensen er organiseret som et partnerselskab. Nielsen & Christensen Statsautoriseret

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere