3. Metaakkrediteringsemnegruppe 2 afrapportering samt kort evaluering af processen (bilag 3.1)

Transkript

1 Dagsorden Til: Akkrediteringsrådet Deltagere fra ACE: Anette Dørge Jessen, Sami Stephan Boutaiba, Steffen Westergård Andersen, Rikke Warming og Rebekka Byberg Deltagere fra EVA: Tue Vinther-Jørgensen og Martin Sørensen Afbud fra Asger Lundorff Jensen Dagsorden til Akkrediteringsrådets møde 1/ februar 2011 Tid: 4. februar 2011 kl Sted: Studiestræde 5 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat af møde 8/2010 (bilag 2.1) 3. Metaakkrediteringsemnegruppe 2 afrapportering samt kort evaluering af processen (bilag 3.1) 4. Meddelelser fra formand og direktør (bilag 4.1 Evaluering af Rådssekretariatet) 5. Indstilling og proces for kandidatuddannelsen i Vestasiens oldtidshistorie (bilag 5.1 og 5.2) 6. Akkreditering af eksisterende VTU uddannelser (88 uddannelser samlet i ca. 55 rapporter) (bilag på Rådets intranet) 28. januar 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 7. Kommende møder (bilag 7.1) 8. Evt.

2 Bilag 2.1 Referat af møde 8/2010

3 Referat Deltagere: Søren Barlebo Rasmussen, Christian Thune, Lone Broberg, Casper Christiansen, Asger Lundorff Jensen (fra og med punkt 4), Steen Pade, Karin Röding, Ivan Sørensen. Deltagere fra ACE Denmark: Anette Dørge Jessen (punkt 5 8), Sami Stephan Boutaiba, Steffen Westergård Andersen (punkt 5 8), Lars Pedersen (punkt 5 8), Rebekka Byberg, Rikke Warming og Malene Hyldekrog Deltagere fra EVA: Tue Vinther-Jørgensen (punkt 1 første del af punkt 6), Inge Enroth (punkt 1 4), Kirsten Jespersen (punkt 4), Julia Salado-Rasmussen (punkt 1 3). Afbud: Berit Eika Referat af Akkrediteringsrådets møde 8/ december 2010 Søren Barlebo Rasmussen (SBR) bød velkommen til mødet. Ad 1. Godkendelse af dagsorden SBR meddelte, at punktet meddelelser deles op, da meddelelser om UVM området tages, mens EVA er til stede, og meddelelser om VTU området tages, når ACE er til stede. Dagsordnen blev herefter godkendt. Ad 2. Godkendelse af referat af møde 7/2010 Referatet blev rost og godkendt uden bemærkninger. UVM delen af punkt 5. Meddelelser fra formand og direktør SBR meddelte, at VTU via UBST har bedt om Akkrediteringsrådets (Rådet) tilkendegivelse af, om Rådet kan akkreditere Forsvarets uddannelser. Ifølge Akkrediteringsloven skal der træffes aftale mellem Videnskabsministeren og vedkommende minister om akkreditering. Rådssekretariatet har efter aftale med SBR accepteret opgaven. 17. december 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Tue Vinther-Jørgensen (TVJ) tilføjede, at det vil dreje sig om 6 officersuddannelser og 6 udbud af officersuddannelser inden for alle tre værn: luftvåbnet, hæren og søværnet. SBR henviste derefter til sidste mødes drøftelse om akkreditering af eksisterende udbud uden fuldt gennemløb, hvor Rådets konklusion havde været, at hvis UVM klart kunne tilkendegive, at UVMs brev og notat af 26. og 27. oktober skulle ses som en officiel juridisk fortolkning og bekræfte, at EVAs metode var inden for lovens rammer, kunne akkrediteringerne fortsætte. SBR og Sami Stephan Boutaiba (SSB) har haft godt møde med UVM og Rådet har efterfølgende modtaget et godt og tydeligt brev fra UVM om sagen, som blev delt ud til Rådet.

4 SBR mente, at det uddelte brev var en klar tilkendegivelse af UVMs holdning til sagen. Endvidere fastslår UVM i brevet, at EVA har metodefrihed i forhold til bekendtgørelsen, og at de metoder, EVA her foreslår ikke er i modstrid med de juridiske rammer. SBR tilføjede, at Rådet har ansvar for at sikre, at de anvendte metoder er gode og solide. Ivan Sørensen (IS) gav udtryk for, at UVM hermed lægger ansvaret over på EVA og Rådet og tilføjede, at et vigtigt element i dette brev er, at UVM giver udtryk for fremover at ville vurdere, om der er behov for tydeliggørelse af regelgrundlaget. UVM bør holdes fast på dette. SBR er enig med IS i, at vi bør holde UVM fast på deres overvejelser om en evt. tydeliggørelse af regelgrundlaget og tænker også, at der måske snart kan være behov for, at Rådet taler med UVM om dette og andre emner, bl.a. i lyset af VTUs tanker om mulige ændringer af akkrediteringssystemet for universitetsområdet. TVJ tilføjede hertil, at EVA har den holdning, at akkrediteringskonceptet skal være et levende koncept, hvor man løbende kan arbejde med konceptet ud fra de opnåede erfaringer. Vedr. en evt. ændring af systemet oplever TVJ dog, at UVM ikke her og nu ser behov for omfattende ændringer og heller ikke oplever krav fra sektoren. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 IS gav udtryk for, at det kunne være interessant at have en drøftelse med UVM om deres overvejelser om det længere perspektiv for akkreditering. Rådet har flere drøftelser med UVM om den almindelige akkrediteringshverdag end med VTU, hvorimod VTU virker mere aktive på det politiske og strategisk niveau i forhold til akkreditering. SBR gav udtryk for, at det er vigtigt, at når Rådet tager diskussion om det fremtidige akkrediteringssystem med VTU, bør Rådet tage ansvar for at få startet diskussionen med UVM. TVJ tilføjede, at når der sker ændringer på VTU området, kan det have afsmittende effekt på UVMs område, og UVM og EVA vil selvfølgelig gerne involveres i drøftelser. SBR fortalte, at SBR og Christian Thune (CT) har et møde med Videnskabsministeren senere i december, hvor SBR påtænker at fortælle, at vi som råd føler os forpligtet til også at tale med UVM, KUM og EVA og andre interessenter om dette af hensyn til den større sammenhæng. Ad 3. Akkreditering af nyt UVM udbud (1 udbud) Uddannelsen hører til 5. runde, som Rådet behandlede i november og er blevet forsinket, da der er fremkommet nye oplysninger i høringsfasen. Rådet bemærkede, at de gerne ser, at EVA fremhæver mere tydeligt, hvis der har været ændringer som følge af høringssvaret. Rådet behandlede derefter uddannelsen.

5 Ad 4. Akkreditering af eksisterende UVM udbud (21 udbud) Lone Broberg (LB) deltog ikke i behandlingen af de 4 udbud fra Professionshøjskolen University College Nordjylland: Professionsbachelor i jordemoderkundskab Erhvervsakademiuddannelse inden for service, turisme og hotel 2 udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for international handel og markedsføring Rådet behandlede udbuddene. EVA tog en mere principiel problematik op. Således har EVA vurderet, at en individuel lektor fra SDU ikke kan betragtes som inhabil som ekspert i vurderingen af en erhvervsakademiuddannelse. En individuel lektor kan ikke pr. automatik gøres ledelsesansvarlig for en institution med det omfang, SDU har. EVA ønsker at fastholde at spørgsmålet om habilitet på lektorniveau må afgøres med en konkret vurdering af pågældendes relation til det udbud, der skal vurderes, og den individuelle lektor kan ikke betragtes som direkte konkurrent til erhvervsakademiuddannelsen. Rådet støttede denne vurdering. Under behandlingen fremkom enkelte generelle problematikker, som Rådet herefter drøftede. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 CT vurderede, at der i en af rapporterne under afsnittet Øvrige oplysninger (om udbuddet) var en tekst, der forekom at have en mere uddannelsespolitisk karakter. Rådet var enige med ham i, at det ikke var fordelagtigt, da en læser uden stor viden om akkreditering og processerne bag kan misforstå et sådant afsnit. Inge Enroth (IE) præciserede, at i teksten umiddelbart før afsnittet står det tydeligt, at det er institutionens egen tekst, men EVA vil overveje, om man måske grafisk kan gøre forfatteren mere tydelig. IS tilføjede hertil, at man bør gøre institutionerne opmærksomme på, at et sådant indlæg kan have den modsatte effekt, for man kan få mistanke om, at institutionen dækker over noget. Samtidig bør man gøre institutionerne opmærksomme på, at det er Rådets opgave at se på det faglige indhold og ikke de politiske holdninger. SBR spurgte EVA, hvordan det har været denne gang at have 3 faglige områder i samme runde akkreditering, til hvilket IE sagde, at det ikke har givet særlige udfordringer at behandle 3 faglige områder samtidig. TVJ tilføjede, at det dog havde været spændende at behandle erhvervsakademiuddannelser første gang som eksisterende udbud, herunder at finde det rette niveau, særligt i forhold til videngrundlaget. EVA har fx udvidet paletten af aktiviteter, der kunne indgå i vurderingen under de forskellige videngrundlagkriterier. SBR spurgte herefter, om man kan lave en tværgående analyse af, hvorvidt størrelsen på miljøet giver sig udtryk i kvaliteten. Giver små miljøer kvalitetsproblemer? Og er de betingede akkrediteringer blevet betingede, fordi miljøet er lille? SBR understregede, at Rådet ikke skal være en del af den uddannelsespolitiske debat, men det kan omvendt være vigtigt at levere de faglige input til en sådan debat. SBR har oplevet, at de politiske ordførere har været meget interesserede i Rådets erfaringer fra akkrediteringsarbejdet.

6 IS gav udtryk for, at Rådet skal lægge vægt på, at Rådet ser på den faglige kvalitet, men hvis Rådet ser gentagne indikationer af, at fx et lille miljø kan være sårbart fagligt, skal Rådet gøre UVM opmærksom på dette. LB tilføjede, at den faglige kvalitet selvfølgelig er det vigtigste. Casper Christiansen (CC) gav udtryk for, at de evt. løsninger for udkantsområderne må være en politisk opgave. Karin Röding (KR) tilføjede, at et lille miljø sagtens kan have høj faglig kvalitet. CT tilføjede, at en kritisk masse bliver et større problem, hvis der er indlagt en del valgfrihed i uddannelsen, som ikke kan tilgodeses med en lille masse af undervisere. IE kunne fortælle, at selvom det kan være nærliggende at tænke, at små steder giver kvalitetsproblemer, ses der også større steder med kvalitetsproblemer og små steder uden. Et mønster, EVA indtil videre kan se i de små steder, er, at de er dybt forankret i lokalmiljøet og at de studerende har meget kontakt til deres undervisere. SBR konkluderede, at en analyse af denne problemstilling skal være nuanceret, og IS tilføjede, at man kunne vende analysen til at være, hvad man skal være opmærksom på, hvis man er et lille udbud. SSB tilføjede desuden, at det måske var lige så væsentligt at analysen ligeledes fremhævede, om der var særlige aspekter større uddannelsesmiljøer skal være opmærksom på. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 SBR spurgte herefter, om EVA tænker at lave en samlet afrapportering af denne runde. IE svarede, at tanken bag den tværgående analyse om sygeplejerskeuddannelserne havde været, at udbudsstederne skulle kunne bruge denne tværgående analyse, men det har efterfølgende tydet på, at de nok ikke har kunnet bruge analysen som tiltænkt. EVA overvejer nu at indhente mere viden om hvad interessenterne har af ønsker til en samlet afrapportering af en runde, og fx tage kontakt til de forskellige interessenter for at spørge, hvilke elementer, der vil være interessant for dem i en analyse. TVJ tilføjede, at da finansøkonomuddannelsen er med i næste runde, og da denne ligger tæt op ad markedsførings- og serviceøkonom i denne runde, påtænker EVA at slå dem sammen i en tværgående analyse. IS tilføjede, at det i forhold til erhvervsakademiuddannelser kunne være interessant at se nærmere på den niveaumæssige indplacering, herunder hvilke forventninger man kan stille til uddannelserne, fx vedr. håndtering af forskningsviden i praksis. Rådet var glade for at høre, at EVA vil lave en analyse, og for at EVA indsamler input på forhånd. IE tilføjede, at det er for tidligt at sige noget så generelt om små og store uddannelser, da EVA er nødt til at have gennemgået flere uddannelser. Ad 5. Meddelelser fra formand og direktør Anette Dørge Jessen (ADJ) fremlagde hovedpointer fra sine møder med universitetsrektorer og indledte med, at formålet var at hilse på rektorerne og at få et institutionsspecifikt syn på Danske Universiteters (DU) brev til ministeren. (ADJs præsentation ligger på Rådets intranet under decembermødet)

7 ADJ oplevede en udbredt enighed om: - at der skal være et eksternt kvalitetssikringssystem, når man i Danmark har offentligt finansierede uddannelser og har tiltrådt Bologna aftalen - at det skift, der skal ske, er fra programniveau til institutionsniveau - at der ønskes fokus på udviklingsdimensionen man vil gerne have mere kvalitativ tilbagemelding på en akkreditering - at stikprøver er nødvendige, men rektorerne var til gengæld ikke enige/sikre om: - omfanget af stikprøver - genstandsfeltet hvad skal en stikprøve se på - sammenhængen med VTUs tilsyn kan institutionsakkreditering, stikprøver og VTUs tilsyn tænkes sammen ADJ oplevede til gengæld uenighed om, hvorvidt nye uddannelser fortsat skal akkrediteres særskilt eller om universiteterne selv kan få lov til at udbyde nye uddannelser. Nogle universiteter udtrykte en skepsis over for, hvorvidt universiteterne kan påtage sig det ansvar selv at udbyde nye uddannelser. Om videncenterfunktionen gjorde universiteterne det klart, at de ikke ønsker, at analyser kan udvikle sig til en rangordning. Desuden stillede de spørgsmålstegn ved, om ACE har kompetencerne til denne funktion, og om ACE både kan være kontrollanter ved stikprøverne og udviklere i videncenterfunktionen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 Universiteterne havde desuden udtrykt deres generelle indtryk af samarbejdet med ACE. Samlet set har universiteterne positive indtryk af velfungerende procedurer og processer; en venlig, imødekommende og effektiv betjening ; velfungerende besøg og høringsfase; og en oplevelse af, at indvendinger i høringsfasen kan have en effekt. Universiteterne gav dog udtryk for at savne en mere faglig dialog med ACE og med ekspertpanelet. Om egne kvalitetssikringssystemer medgav flere universiteter, at akkrediteringerne har bidraget til udvikling af kvalitetssikringssystemet og givet mere fokus på uddannelse og undervisning, og at flere universiteter efterhånden har fået opbygget en kvalitetssikringsinfrastruktur og et dokumentationsberedskab. Om andre forhold syntes flere universiteter, at der kommer for mange nye uddannelser. Der var dog samtidig usikkerhed om, hvad der konstituerer en ny uddannelse. Desuden nævnte universiteterne udfordringer om niveauet for masteruddannelser, en snæver definition af progression i forhold til tværfaglige uddannelser og en udbredt konservatisme og centralisme omkring nye titler. ADJ afsluttede sit oplæg med, at universiteterne havde udtrykt anerkendelse af, at man er nået så langt, man kan, inden for de nuværende rammer. KR nævnte, at hun havde mødt en dansk rektor, der var meget kritisk over for hele akkrediteringssystemet og Rådets og ACEs kompetencer. ADJ kommenterede, at hun havde besøgt rektorerne med en positiv og konstruktiv dagsorden, og derfor nok ikke havde mødt denne kritik. CT kommenterede, at Rådet er dårligt kendt i offentligheden og spurgte Rådet, om det på lang sigt er den rigtige måde at gribe det an på? Steen Pade (SP) gav

8 udtryk for, at det er den rette måde, da operatørerne fungerer som grænsefladen udadtil. SBR tilføjede, at de personer, der til daglig arbejder med akkreditering, kender til Rådet og kompetencefordelingen mellem Råd og operatør. SBR synes, det er positivt, at universiteterne anerkender, at ekstern kvalitetssikring er kommet for at blive. Universiteterne kan se, at systemet sikrer konsistens. SBR gav endelig udtryk for, at det, at en operatør arbejder tæt op ad både ministerium og institution, og samtidig er uafhængig af disse, og at Rådet samtidig kvalitetssikrer operatørernes arbejde, er en god konstruktion. Rådet kunne overveje at sætte mere fokus på disse argumenter i Rådets beretning og i forbindelse med drøftelserne om et muligt fremtidigt system. Endeligt uddelte ADJ pjecen: Akkreditering og ekstern kvalitetssikring i et internationalt perspektiv. Pjecen vil blive sendt ud til interessenter, som fx politiske ordførere, institutioner og ministerier. Ad 6. Anbefalingspapir om overgangen til evt. nyt akkrediteringssystem SBR indledte med at fortælle, at videnskabsministerens redegørelse om Akkrediteringsinstitutionen forventes at skulle gå til Folketinget i marts På seneste møde havde Rådet en drøftelse af arbejdspapir og herefter har formandskab, ADJ og SSB drøftet udkastet til anbefalingspapiret udsendt til dette møde. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 6/6 CT, ADJ og SSB har haft et uformelt møde med Jens Oddershede, hvor emnet blev drøftet og SBR og ADJ har besøgt flere politiske ordførere. De politiske ordførere ser positivt på, at man nu vælger at se på en evt. ændring af systemet, og har vist sig særlig interesserede i, om der er for mange nye uddannelser og i, hvorvidt universiteternes ledelse er klar til at overtage kvalitetssikringen. SBR gav udtryk for, at Rådet skal tænke grundigt over udfordringerne forbundet med et akkrediteringssystem med helt forskellige systemer på de tre ministerområder. Der bør foregå parallelle drøftelser for at sikre, at de relevante parter inddrages. Formandskabet og ACE ledelse har møde med Videnskabsministeren om emnet 16. december 2010 og anbefalingspapiret bør derfor sendes til Videnskabsministeren hurtigst muligt. Endvidere bør anbefalingspapiret offentliggøres, da det er vigtigt at få Rådets anbefalinger med som udgangspunkt for drøftelserne. Om mødet med Jens Oddershede (JO) kunne CT fortælle, at JO forholdt sig åbent til drøftelsen og havde forberedt sig grundigt. JO mener også, at akkreditering er kommet for at blive. CT havde til mødet peget på, at det som mulig konsekvensens af institutionsakkreditering godt kunne tænkes, at der i første omgang vil være en differentiering mellem universiteterne. Vedrørende brugen af internationale eksperter havde JO givet udtryk for, at det ville være fordelagtigt at undgå at skulle lave alt på engelsk. JO blev oplyst, at stikprøver umiddelbart tænktes at udgøre af den nuværende turnus. JO var desuden blevet beroliget over det, ADJ havde sagt om videncenterfunktionen, men gentog, at der blandt universitetsrektorerne er udbredt bekymring.

9 SBR understregede inden drøftelsen, at Rådet i drøftelserne af rammerne for et nyt system bør forsøge at holde sig fra at diskutere implementeringen, men forsøge at holde sig til rammerne, således at der er størst muligt rum til senere at udfolde elementer i en dialog med relevante parter. Den politiske proces går meget stærkt og Rådet skal reagere hurtigt og bør derfor også begynde drøftelser med EVA og UVM/KUM. ADJ og SSB gennemgik herefter kort de 6 anbefalinger i papiret, hvorefter Rådet diskuterede dem. (Præsentation er lagt på Rådets intranet) 1. Akkreditering på institutionsniveau Der anbefales et højere aggregeret niveau, der kan afhænge af, hvor det enkelte universitet placerer ansvaret for kvalitetssikring. Fokus er på kvalitetssikring, og der foreslås som udgangspunkt at arbejde med et 5 års interval. Mht aggregeringsniveauet bør det overvejes, at universiteter, der ligner hinanden, også bør akkrediteres på det samme niveau. 2. Brug af førende internationale eksperter Hvis man benytter ikke-nordiske eksperter, vil alt materiale skulle være på engelsk, hvilket vil kunne være en barriere for arbejdet. Det anbefales at anvende en formand og 5-6 medlemmer, inkl. studerende og aftagere, med profiler inden for bl.a. ledelse og kvalitetssikring. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 7/7 3. Institutionsakkreditering kombineret med stikprøvekontroller Der anbefales at være løbende stikprøvekontrol mellem institutionsakkrediteringerne, og der foreslås % af den eksisterende turnusplan. Det skal på et senere tidspunkt drøftes, hvordan uddannelser udvælges til stikprøver - store frafaldsprocenter, lav beskæftigelsesgrad, lang gennemførselstid eller andre elementer? Og det skal drøftes, om man vil skulle lave flere stikprøver, hvis der er problemer i stikprøverne, og om og i hvilken udstrækning resultater af stikprøver skal kunne give konsekvenser for institutionsakkrediteringen. 4. Et akkrediteringssystem med klare incitamenter og konsekvenser Der anbefales tre mulige udfald af en institutionsakkreditering, og blandt incitamenter og konsekvenser af disse udfald kan være variation i varigheden før ny institutionsakkreditering, færre eller flere stikprøver; selv kunne oprette nye uddannelser eller ikke kunne oprette nye uddannelser; og stikprøvers resultater konsekvens for institutionsakkrediteringen. Det bør overvejes, hvor lang tid et universitet kan blive i den samme udfaldskategori, og hvor hurtigt alle universiteterne kan gennemgå institutionsakkreditering og hvor hurtigt dette skal ske for, at systemet skal blive troværdigt. 5. Et nyt system fra 2013 Det anbefales, at en ny lov tidligst indføres fra 2013, idet tidshorisonten vil sikre tid til udvikling af et tilstrækkeligt fagligt grundlag samt mulighed for en god dialog med kerneinteressenter. Desuden vil det give bedre tid til at udvikle og gennemføre pilotprojekter. Indtil 2013 kunne man forestille sig, at man i 2011 formulerer koncept, forbereder og måske påbegynder pilotprojekter sammen med det almindelige turnusarbejde, og at man i 2012 gennemfører pilotprojekt, akkrediterer nye og betingede uddannelser og opstarter videncenterprojekter.

10 ADJ tilføjede, at rektorerne havde en positiv holdning til pilotprojekterne og 3 universiteter allerede har tilbudt at deltage. SSB tilføjede endvidere, at man i forbindelse med pilotprojekter skal sikre, man får startet med et fornuftigt niveau i vurderingerne. 6. Videncenterfunktion Der anbefales, at videncentret opsamler nationale og internationale erfaringer, videreudvikler det metodiske grundlag og laver forskellige tværgående analyser og udredninger. ACE er modsat DU ikke bekymrede for at komme til at ranke universiteterne, men det er vigtigt at have en dialog med universiteterne om dette. Det bør overvejes at lave en egentlig videncenterstrategi med egentlige handlingsplaner og omfattede inddragelse af universiteterne som sparringspartnere. TVJ forlod herefter mødet. SBR foreslog at tilføje på universitetsområdet til overskriften på anbefalingspapiret, hvilket Rådet støttede. Herefter drøftede Rådet de enkelte punkter. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 8/8 Ad 1. Akkreditering på institutionsniveau Rådet drøftede, hvilket niveau på institutionen, det bør anbefales at akkreditere på og besluttede at anbefale institutionsniveauet frem for lavere niveauer som fakulteter o.l. En del overvejelser kom frem i drøftelserne: - der ses eksempler på dårligt fungerende kvalitetssikringssystemer både når ansvaret ligger centralt og decentralt - niveauet for akkreditering skal have sammenhæng til konsekvenserne, fx hvis akkrediteringen sker på institutniveau, vil kun instituttet være berørt af konsekvenserne - da akkreditering på institutionsniveau blev indført i Sverige, var der meget fokus på ledelsen og deres ansvar, men det er nu vendt til, at man skal beskrive hele universitetets kvalitetssikringssystem - institutionsakkreditering på et lavere niveau end hele institutionen ses ikke internationalt og går imod ideen om, at ansvaret for kvalitetssikring ligger hos ledelsen - det gode kvalitetssikringssystem opstår, når der er optimalt samspil mellem de administrative enheder, der kører processerne, de faglige miljøer og ledelsen - ved selve akkrediteringen af den totale institution vil de lavere liggende niveauer også blive behandlet, og det centrale niveau har altid en rolle og et ansvar - hvis man akkrediterer på fakultetsniveau, kan man have 5 fakulteter, der klarer sig godt, og 2, der ikke gør. Akkreditering på institutionsniveau er omvendt mere fokuseret på helheden og tilskriver den overordnede ledelse et mere entydigt ledelsesansvar samt incitament til at løfte alle fakulteters kvalitetssikring op på et fornuftigt niveau - det er ikke sikkert, at alle universiteter klarer sig fornuftigt igennem en vurdering på institutionsniveau

11 - politisk skal man i givet fald også være indstillet på, at flere universiteter måske vil blive vurderet som mindre tilfredsstillende - det er vigtigt at være meget skarpe på, hvor meget ansvar der skal lægges på eksperterne CT nævnte i øvrigt, at JO i udgangspunktet gerne så, at alle universiteter blev akkrediteret samtidig og gerne inden for et år, hvilket CT og ADJ havde forklaret ham nok ikke kunne lade sig gøre. Asger Lundorff Jensen (ALJ) henviste til formuleringen institutionsakkreditering vil have fokus på kvalitetssikring og foreslog, at emner som relevans blev taget med i anbefalingerne, hvilket rådet tilsluttede sig. SBR tilføjede, at de politiske ordførere har spurgt, om de emner, Rådet hidtil har behandlet, vil forsvinde i en institutionsakkreditering. Rådet besluttede, at der bør tilføjes til anbefalingerne, at Rådet i en institutionsakkreditering vil sikre flere af de emner, der hidtil er blevet behandlet. Ad 2. Brug af førende internationale eksperter Rådet besluttede at ændre overskriften til Sammensætning af paneler og at beskrive den ønskede sammensætning i anbefalingen profiler inden for kvalitetssikring, ledelse, aftagere, studerende og med international viden. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 9/9 En del overvejelser kom frem i drøftelserne: - man kan også overveje nordiske eksperter, der bor i andre lande, og derfor også har mere international erfaring (sproglig fordel) - faglig ekspertise, især ved KUM uddannelser - førende eksperter hvordan vurderes elementet førende? - håndteringen af habilitet, når man laver institutionsakkreditering Ad. 3 Institutionsakkreditering kombineret med stikprøvekontroller Rådets medlemmer var enige om, at der findes to slags stikprøver under selve institutionsakkrediteringen og mellem institutionsakkrediteringer. I dette afsnit behandles de stikprøver, der sker mellem institutionsakkrediteringer. Rådet besluttede at tilføje random system som et andet muligt system samt stikprøver på faglige miljøer som en anden mulighed for stikprøver. En del overvejelser kom frem i drøftelserne: - hvad skal omfanget af stikprøver være % som foreslået? - hvordan skal stikprøver udtages? Tilfældigt udvalgte efter kriterier for nøgletal kombination af disse - kan andre akkrediteringer, som universitetet får foretaget, være en del af de %? vil være godt signal, men akkrediteringerne skal opfylde ESG krav. - kan andre akkrediteringer, som universitetet får foretaget, være en del af stikprøverne ved institutionsakkrediteringen?

12 Ad. 4 Et akkrediteringssystem med klare incitamenter og konsekvenser Rådet var enige om, at det skulle præciseres i anbefalingen, at dette er et foreløbigt eksempel på en konsekvenslogik for udfald af institutionsakkrediteringer. Endvidere vil Rådet præcisere, at uanset hvordan man laver konsekvenssystem, skal det motivere til udvikling, men samtidig have klare konsekvenser. Rådet var ligeledes enigt om, at for den laveste kategori, bør der inden for 3 måneder afleveres handlingsplan for håndtering af alvorlige problemer, og der bør være opfølgning inden for 1-2 år afhængig af problemernes karakter. Endelig var Rådet enige om, at det bør indgå i anbefalingen, at man skal overveje, hvilken konsekvens gentagne institutionsakkrediteringer med udfald på laveste niveau kan have. En del overvejelser kom frem i drøftelserne: - der kan være flere udfaldsmuligheder end 3, men logikken om samspillet mellem niveauerne skal være i orden - benævnelsen ikke-tilfredsstillende er ikke brugbar, da det vel betyder lukning af institutionen - det kan overvejes at kalde udfaldsniveauerne a, b, c etc. - det virker motiverende for universiteterne at få råderet til at oprette nye uddannelser - der er et vigtigt signal i, at hvis man får ret til selv at udbyde uddannelser, så skal kvalitetssikringen i top - konsekvensen, at antallet af stikprøver bliver større, kan godt være alvorligt for institutionen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 10/10 Ad 5. Et nyt system fra 2013 Rådet var enigt om, at anbefalingen skal være en indikation af, at det nye system bør starte fra Endvidere vil Rådet tilføje, at indtil et evt. nyt system er indført, fortsætter akkrediteringen af nye uddannelser som hidtil. Ad 6. Videncenterfunktion Rådet blev enige om, at det med fordel kunne tilføjes til anbefalingen, at det danske akkrediteringssystem skal indeholde en videncenterfunktion for at leve op til ESG standarder i forhold til system wide analysis. Rådet var ligeledes enige om, at universiteterne/du bør være med i dialogen om de analyser, videncentret påtænker at udarbejde. En del overvejelser kom frem i drøftelserne: - DUs ønske om, at analyser ikke skal føre til ranking, skal tages med i overvejelser - vigtigt, at analyser ikke får forrykket universiteternes markedssituation - videncentret kan medvirke til at orientere den bredere offentlighed om akkreditering og resultaterne af akkreditering SBR understregede igen, at disse anbefalinger handler om akkrediteringssystemet på universitetsområdet.

13 CT meddelte, at det forventes, at EQAR vil være meget opmærksomme på, at institutioner, der er optaget i EQAR, skal gennemgås igen, hvis disse institutioner gennemgår større ændringer. SBR konkluderede med at beskrive den videre proces. ADJ og SSB udsender en revideret udgave hurtigst muligt til Rådet med kort høringsfrist, og der holdes møde med Videnskabsministeren 16. december. Rådet begynder allerede nu at fastsætte møder med EVA og UVM/KUM og vil til mødet med ministeren nævne, at disse møder er planlagt. SBR nævnte om Rådets beretning, at det ville være fordelagtigt, at denne blev offentliggjort i februar, så den på denne måde kan være et væsentligt bidrag til redegørelsen til folketinget. Ad 7. Kommende møder SBR meddelte, at med tanke på Rådets lave tidsforbrug grundet de indførte procedurer for akkrediteringerne, vil formandskab og Rådssekretariat se på antallet af møder i Ad 8. Evt. CC gav udtryk for, at Rådet snart bør diskutere tværfaglighed. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 11/11 KR fortalte, at hun har fået nyt job som rektor for Mälardalens högskola. Rådet ønskede hende tillykke.

14 Bilag 3.1 Afrapportering Metaakkrediteringsemnegruppe 2

15 Notat Afrapportering af Akkrediteringsrådets kvalitetssikring af de faglige operatører Emnegruppens nummer: Emnegruppe 2 Bemærk at afrapporteringen er et kondenseret referat af drøftelserne. Yderligere information fås ved at konsultere operatørernes dokumentation. Emnegruppe indhold: Rådet ønsker en drøftelse af operatørernes formål med og konkrete procedurer/metoder til konsistenssikring. Samtidigt ønsker rådet at få belyst, hvordan operatørerne undgår, at konsistenssikringen gradvist sænker kvalitetsstandarden i retning af laveste fællesnævner. Udvalg bestående af: Ivan Sørensen (udvalgets formand) Søren Barlebo Rasmussen Steen Pade Repræsentanter fra operatørerne: Tue Vinter-Jørgensen (EVA) Martin Sørensen (EVA) Inge Enroth (EVA) Steffen Westergård Andersen (ACE Denmark) Lars Pedersen (ACE Denmark) Fra Rådssekretariatet: Sami Stephan Boutaiba Rikke Warming Emnegruppens historik: På rådsmødet d. 1. oktober havde det samlede råd en bred drøftelse af indholdet i emnegruppe 2. Drøftelsen fungerede som input til udvalgets efterfølgende arbejde. Derudover drøftede rådet processen for rådets kvalitetssikring af emnegruppe 2. I forlængelse af rådsmødet d. 1. oktober holdt udvalg, operatører og rådssekretariat det første udvalgsmøde, hvor den indholdsmæssige samt dokumentationsmæssige afgrænsning af emnet blev drøftet. Endvidere blev retningslinjerne for processen ridset op. På baggrund af overvejelserne på udvalgsmødet udarbejdede udvalgets formand i samarbejde med rådssekretariatet et kommissorium, som fastlægger indholdet for arbejdet med emnegruppen. D. 12. november indsendte operatørerne dokumentation til udvalget. D 3. december mødtes udvalg, operatører og rådssekretariat og drøftede det indsendte dokumentationsmateriale samt operatørernes mundtlige fremlæggelser.

16 Kommissoriet: Kommissoriet fastlægger indholdet for arbejdet med emnegruppen, herunder: afgrænsning af emnet rollefordeling proces dagsorden for næste udvalgsmøde struktur for operatørernes skriftlige og mundtlige fremlæggelser tidsplan. Se bilag xxx Følgende dokumentationskilder er anvendt: EVA: Rådets kvalitetssikring af de faglige operatører. EVA s redegørelse for emnegruppe 2. Notat af Bilag 1. Organisering af ekspertpaneler til akkreditering af sygeplejerskeuddannelsen Bilag 2. Slides fra præsentationen på uddannelsesdagen vedr. rollefordeling Bilag 3. Slides fra præsentationen på uddannelsesdagen vedr. tværgående konsistens i vurderingerne Bilag 4. Eksempel på mødeplan for akkreditering af nye uddannelser og udbud Bilag 5. Slides fra præsentationen på uddannelsesdagen vedr. rollefordeling Bilag 6. Oversigt over udviklingen i afslag mm. på akkreditering af nye uddannelser og udbud Bilag 7. Notat Justering af EVAs minimumsstandarder ved vurdering af kriterieopfyldelse for nye uddannelser og udbud På mødet uddelte EVA følgende dokumentationskilde: Notat Udkast til funktionsbeskrivelse for kriterieansvarlig ACE Denmark: Akkrediteringsrådets kvalitetssikring af de faglige operatører ACE Denmarks redegørelse for emnegruppe 2. Notat af Bilag 1. Uddrag fra slides fra uddannelsesdag august 2010 Bilag 2. ACE Denmarks selvevalueringsrapport ifm. ENQA-optagelse Bilag 3. ACE Denmarks Metodehåndbogsbeskrivelse af Intern sikring af kvalitet og konsistens Bilag 4. Opgørelse af kriterier vurderet tilfredsstillende over turnusrunder Udvalgets vigtigste drøftelser: Konkret blev nedenstående emner drøftet: Formelle rammer for arbejdet med konsistens og konsistenssikring. Ud over de rammer operatørerne har listet i deres dokumentationsmateriale peger udvalget også på ESG standard 2.8, der omhandlet System Wide Analyses. Operatørernes tværgående analyser og vidensarbejde er med til at give det faglige grundlag for

17 kriterievurderingerne. Operatørernes interne procedurer for konsistenssikring. Operatørerne interne organisering af sikringen af konsistens er forskellige: EVA opererer med en projektleder pr. runde, der læser på tværs af alle rapporter. På grund af den meget store stofmængde, som en enkelt projektleder skal gennemlæse, og for at udnytte projektgruppens ressourcer bedre, vil EVA fremover arbejde med kriterieansvarlige ved akkreditering af eksisterende uddannelser på UVM s område. Således vil det faglige arbejde med konsistenssikring ligge hos flere personer, dog vil projektlederen fortsat stå for den endelige kvalitetssikring med gennemlæsning af alle rapporter. EVA afholder desuden projektledermøder hver 14. dag, der går på tværs af de forskellige koncepter (nye, eksisterende, etc.). ACE Denmark har nedsat en feedbackgruppe bestående af erfarne medarbejdere samt chefen fra Det Faglige Sekretariat. Gruppen giver feedback på de nedsatte akkrediteringsteams rapporter. Feedbackgruppen er desuden organiseret således, at et medlem fast er tilknyttet et team, men i øvrigt også er deltager i feedbacken i andre teams. På den måde sikres der både en konsistens i feedback til den enkelte team, ligesom der sikres en læring og konsistens på tværs af teams. Feedbackgruppen samler desuden op på problemstillinger og bringer dem ind i ledelsen. Problematiske vurderinger drøftes med ledelsen. Efterfølgende følges problemstillingerne fra turnusrunden op på en samlet workshop med Det Faglige Sekretariats medarbejdere, således at alle bliver en del af drøftelsen af vurderinger og vurderingssnit. Sikring af konsistens i forhold til ekspertpanelerne. Udvalg og operatører drøftede, hvorledes operatørerne sikrer konsistens i tilfælde, hvor eksperterne vurderer et kriterium for hårdt eller for mildt i forhold til konsistensen på tværs. Operatørerne var enige om, at det er konsulentens rolle at håndtere eksperter, der lægger kvalitetsstandarden for højt eller for lavt. I dialogen med eksperterne gør begge operatører meget ud af at fremhæve, at konsistens på tværs af rapporterne kan have betydning for den endelige vurdering af kriterier. I både ACE og EVA er der løbende drøftelser, der vedrører anvendelsen af eksperter. I EVA bliver konsulenterne konkret trænet i panelhåndtering gennem kurser i procesledelse og sparring med projektlederen. Derudover indgår både nye og erfarne medarbejde i projektgruppen med henblik på videndeling. Projektlederne samler op på de problemstillinger, de møder i processen og i rapporterne, og drøfter dem bredt. Desuden er panelerne organiseret så nogle af eksperterne deltager i flere paneler, hvorved der sker en naturlig videndeling på tværs af paneler, hvilket igen er med til at sikre konsistens. I ACE Denmark modtager konsulenterne træning i mødeledelse og konflikthåndtering. Derudover indgår både nye og erfarne medarbejde i teams med henblik på videndeling. Endelig samler feedbackgruppen op på de problemstillinger, der findes i rapporterne og tager initiativ til, at de drøftes bredt på møder i Det Faglige Sekretariat. På universitetsområdet kan der ved akkreditering af små uddannelser fra meget små uddannelsesmiljøer til tider være særlige udfordringer forbundet med dialogen med eksperter. Her har ACE Denmark oplevet, at panelerne kan være forbeholdne overfor at foretage kritiske vurderinger af miljøer, der også på nordisk

18 plan omfatter få personer. ACE Denmark arbejder med udfordringen ved at blive stadig tydeligere i informationen til panelmedlemmerne om deres rolle og opgave gennem kontrakt, andet skriftligt materiale og på selve uddannelsesdagen. Udskiftning af panelmedlemmer og brug af samme panel fra akkrediteringsrunde til akkrediteringsrunde. Udvalget drøftede, hvordan der sikres konsistens, når mange ens, eksisterende udbud skal akkrediteres. EVA fremhævede de rullende paneler, hvor der bygges bro fra det ene panel til det andet ved at lade panelmedlemmer gå på tværs af udbud. Desuden drøftede udvalget ACE Denmarks genbrug af eksperter mellem to akkrediteringsrunder. Begge operatører er meget opmærksomme på, at hyppig genbrug af eksperter dels kan betyde, at eksperter opnår et rigtig godt kendskab til konceptet, dels kan medføre, at det indbyrdes forhold mellem eksperter - og dermed også til operatøren - påvirkes. Sikring af at kvalitetsstandarden ikke sænkes i retning af laveste fællesnævner. Begge operatører ændrer som udgangspunkt ikke på vurderingssnit uden at det forinden er formuleret i vejledningen. Vejledningen er et vigtigt kommunikationsredskab i forhold til udmelding af minimumsstandarder, selvom der altid skal være et vist fortolkningsrum. Desuden er uddannelsesdagen vigtig i forhold til at gøre det tydeligt for eksperterne, at deres rolle ikke mindst er at bidrage til at opretholde et vist niveau af kvalitet og relevans. EVA har desuden etableret den praksis, at mens det er vigtigt, at konsistens sikres inden for en runde, så er det mindre vigtigt, at der sikres konsistent fra runde til runde. Denne praksis er netop etableret med henblik på at kunne sikre, at der sker en kvalitetsudvikling på specifikke områder, og at vurderingerne ikke bliver for belastet af præcedens, hvor lavere kvalitet måske har været accepteret i en tidligere runde. ACE fremhævede, at der er etableret en praksis, hvor ændringer i vurderingen af kvalitetsstandarden er baseret på rådets drøftelser, afgørelser og offentlige udmeldinger. Hertil er det centralt, at Akkrediteringsrådet har været tæt involveret i udarbejdelse og revision af vejledninger i (pilotfasen), 2008 (efter pilotfasen) og 2009 (ny bekendtgørelse). Disse forhold er med til at sikre, at kvalitetsstandarden ikke sænkes i retning af laveste fællesnævner Vedrørende nøgletal fremhævede især EVA, at de havde et ønske om, nøgletalskriteriernes fokus på grænseværdier blev suppleret af krav om mere kvalitative redegørelser fra uddannelsesinstitutionerne. Udvalgets opsamling: Udvalget konkluderede, at både i forhold til det forberedende arbejde og i den konkrete udførelse foregår begge operatørers konsistenssikring meget professionelt. Udvalget gav udtryk for, at det er et meget flot arbejde begge operatører gør i forhold til konsistenssikring, og at udvalget har fuld tillid til operatørernes metoder og processer. I forhold til kriterium 5 om de enkelte universiteters kvalitetssikring fremhævede udvalget desuden ACE Denmarks nye tiltag i forhold til konsistenssikring af kriterievurderingen. ACE Denmark har således nedsat en mindre gruppe, der giver sparring på de udkast til vurdering af de enkelte universiteters systemer, som

19 de universitetsansvarlige medarbejdere har udarbejdet. På samme måde blev EVAs nye initiativ med udpegning af kriterieansvarlige fremhævet som et godt metodisk supplement til at sikre konsistens i et meget stort skriftligt materiale. Desuden gav udvalget udtryk for, at det var betryggende, at begge operatører var opmærksomme på, at professionelle procedurer og metoder ikke gør det alene. For at sikre konsistens samt ikke mindst en god balance mellem konsistens og opretholdelse og udvikling af en minimumsstandard kræves der en løbende, kritisk opmærksomhed og dialog hos operatørerne og mellem operatørerne og eksperterne. Den dialog og opmærksomhed synes i vid udstrækning at være til stede. Udvalgets anbefalinger/udpegning af mulige udviklingsområder. Evt. videre konsekvenser for Rådets og operatørernes arbejde: Udvalget formulerede følgende mulige udviklingsområder: Operatørerne kan med fordel fremover have øget fokus på deres dobbelte rolle imellem at styre panelmedlemmernes vurderinger med henblik på konsistens og samtidig give panelmedlemmerne plads til deres faglige vurderinger Operatørerne skal også fremover have fokus på den til tider svære balance mellem forståelsen for særlige forhold i specifikke uddannelsesmiljøer og sikring af konsistens på tværs af forskellige uddannelsesmiljøer. Tværgående analyser kan med fordel indgå i arbejdet med denne balance. Desuden kan tværgående analyser generelt bidrage til at sikre konsulenternes faglige fundament og styrke det samlede systems troværdighed. Desuden pegede udvalget på, at operatørerne fortsat kan lære af hinanden i forbindelse med kurser i møde- og procesledelse samt i tilrettelæggelsen af uddannelsesdagen for eksperter. Operatørernes udpegning af egne mulige udviklingsområder/inspiration fra den anden operatørs arbejde: EVA gav udtryk for, ACE Denmarks tiltag med at holde workshops, hvor problemer for seneste akkrediteringsrunde blev drøftet, var en inspirerende måde at arbejde med systematisk videndeling på. Udvalgets ønsker til forbedring af operatørernes praksis: Akkrediteringsrådets konklusion på kvalitetssikringen af emnegruppen:

20 Bilag 4.1 Meddelelser Rådets evaluering af Rådssekretariatet

21 Undersøgelse af sekretariatsbetjeningen af Akkrediteringsrådet 2010 Antal besvarelser: Ikke tilfredsstillende: Mindre tilfredsstillende: Neutral: Tilfredsstillende: Meget tilfredsstillende: Gennemsnit Hvor tilfreds er du med den løbende udvikling af Rådets mødeplan? ,38 Hvor tilfreds er du med tidspunktet for materialets tilgængelighed før mødet? ,13 Hvor tilfreds er du med den praktiske afvikling af rådsmøderne? ,63 Hvor tilfreds er du med referaternes gengivelse af drøftelser og konklusioner på rådsmøderne? ,88 Hvor tilfreds er du med funktionaliteten af siderne på rådets intranet? ,25 Hvor tilfreds var du med den praktiske afvikling af rådets konference på dagen? ,75 Hvor tilfreds var du med det endelige indhold af rådets konference? ,50 Hvor tilfreds er du samlet set med rådssekretariatets betjening? ,63 Gennemsnit alle besvarelser 4,27 * Otte rådsmedlemmer deltog i undersøgelsen i alt. Da kun fire af disse deltog i rådets konference, er udregningen af gennemsnittet for de to spørgsmål ang. konference kun baseret på fire besvarelser.

22 Kommentarer til punktet Evt. ønsker til forbedring af rådets intranet : Problemer med EVA. Opfordring til at drøfte muligheder med Per Kolbek. Kontaktoplysninger på medlemmer ønskes på intranettet. Bem.: Rådssekretariatet har oprettet underside på intranettet med og telefon på alle rådsmedlemmer. Kommentarer til punktet Andre forhold du som rådsmedlem mener bør fremhæves? : Sluttidspunktet for møderne ønskes angivet mere præcist af hensyn til rejseplanlægning, da det angivede sluttidspunkt ofte er noget senere end det reelle sluttidspunkt. Den drypvise udsendelse af materialerne gør det besværligt at planlægge forberedelsen. Jo før materialet modtages, jo bedre. Venlige og dygtige mennesker i sekretariatet. Traktementet til rådsmøderne er meget tilfredsstillende. Det lange, smalle bord er ikke optimalt til rådsmøder, men det er ikke rådssekretariatets skyld. En bemærker, at rådssekretariatets interne arbejdsmængde ikke kendes, men ud fra vedkommendes erfaring i andre sammenhænge peges på, at en bemandingsudvidelse kunne være tiltrængt. Det er et velfungerende sekretariat og et godt råd. Det skal lyde tak til formanden.

23 Bilag 5.1 Indstilling ang kandidatuddannelsen i Vestasiens oldtidshistorie

24 Modtager(e): Akkrediteringsrådet Indstilling til Akkrediteringsrådet om ny akkreditering ved Københavns Universitet Nærværende notat indeholder ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet angående den videre akkrediteringsproces for kandidatuddannelsen i Vestasiens oldtidshistorie. Notatet indeholder: Indstilling til Akkrediteringsrådet Baggrund Sagsforløb Opsummering Derudover er korrespondancen mellem ACE Denmark og akkrediteringspanelet vedrørende kriterievurderinger vedlagt som bilag. Samlet skal dette danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om den videre akkrediteringsproces for kandidatuddannelsen i Vestasiens oldtidshistorie. 1. Indstilling med ACE Denmarks vurdering ACE Denmark indstiller til Akkrediteringsrådet, at kandidatuddannelsen gennemgår en ny akkrediteringsproces med et nyt akkrediteringspanel. Det er ACE Denmarks vurdering, at akkrediteringspanelets vurderinger af kandidatuddannelsen i Vestasiens oldtidshistorie, og begrundelserne herfor, ikke er foretaget inden for akkrediteringskonceptet. Det er således vurderingen, at der ikke er foretaget konkrete, begrundede vurderinger af kriterium 4 og 6 på baggrund af universitetets dokumentationsmateriale og besøg på universitetet. Det er ligeledes ACE Denmarks vurdering, at panelet ikke har vurderet i overensstemmelse med akkrediteringskriterierne og målepunkterne i Vejledningen om akkreditering og godkendelse af eksisterende uddannelser, 3. reviderede vejledning oktober 2009 (herefter Vejledningen). Endvidere er det ACE Denmarks opfattelse, at vurderingerne af de omtalte kriterier ikke er konsistent med gældende praksis for vurderinger. 21. januar 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Telefon Telefax E-post kapa@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 2. Baggrund I det følgende præsenteres sammensætningen af akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i Vestasiens oldtidshistorie, en række forhold der karakteriserer uddannelsens organisering og Københavns Universitets (herefter universitetet) fremstilling af uddannelsen. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i Vestasiens oldtidshistorie består af: - 1 Professor i ægyptologi fra Uppsala Universitet kernefaglig ekspert - 1 Professor i arkæologi fra Uppsala Universitet kernefaglig ekspert

25 - 1 Seniorforsker fra Nationalmuseet aftagerrepræsentant - 1 Studerende ved kandidatuddannelsen i dansk med sidefag i historie, Aalborg Universitet studenterrepræsentant Panelet har deltaget i akkrediteringen af 7 uddannelser samlet betegnet de nærorientalske oldtidsstudier. Materialet i bilaget indeholder behandlingen af samtlige 7 uddannelser. Det er ACE Denmarks vurdering, at panelets vurderinger af de øvrige 6 uddannelser er foretaget inden for akkrediteringskonceptet. Uddannelserne trækker på et fælles forskningsmiljø, der samlet dækker de 7 uddannelsers fagområder. For kandidatuddannelsen i Vestasiens oldtidshistorie gælder, at det er en valgfagsbaseret kandidatuddannelse, som den studerende selv sammensætter ud fra fag udbudt af uddannelserne af de nærorientalske oldtidsstudier jf. figuren nedenfor. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/8 Når kandidatuddannelsen i Vestasiens oldtidshistorie har givet særlige udfordringer skyldes det, at universitetet ikke har kunnet redegøre for en række centrale forhold. Universitetet har således ikke kunnet redegøre for uddannelsens tilrettelæggere, undervisere og sammenhængen til fagområderne. Dertil kommer, at universitetet har haft vanskeligt ved at redegøre for antallet af studerende på uddannelsen, hvis antal har varieret i løbet af akkrediteringsprocessen. Ifølge supplerende dokumentation var der indskrevet 5 studerende i 2007, 2 i 2008 og 2 i 2009, mens det i høringssvaret blev oplyst, at uddannelsen i 2008 overgik til en ny studieordning, hvor der endnu ikke har været indskrevet studerende. Universitetet skriver følgende om uddannelsens nuværende status: KA-uddannelsen i Vestasiens oldtidshistorie (VAO) var en overbygning, der lå under faget assyriologi og blev varetaget af dets undervisere. Indtil 2008 var assyriologiens to ansatte allokeret som VIP til både assyriologi og VAO Det er særdeles vigtigt at bemærke, at optag på VAO-studieordningen formelt set ophørte i 2008, og at studieordningen siden da er blevet udfaset i takt med at de studerende har færdiggjort deres kandidatspecialer. Den sidste studerende afslutter sin uddannelse medio september I 2008 blev der udarbejdet en ny profil [benævnt] Ancient Near Eastern History under KA-studieordningen Ancient and Medieval Near Eastern Studies. Dette er den udformning Vestasiens 2