Casper Christiansen (CC) spurgte til uddannelser i Kina, hvortil SBR svarede, at det behandles under meddelelser.

Transkript

1 Referat Deltagere: Deltagere fra Rådet: Søren Barlebo Rasmussen, Christian Thune, Casper Christiansen, Berit Eika, Asger Lundorff Jensen (fra punkt 6), Steen Pade (fra punkt 6), Karin Röding og Ivan Sørensen. Deltagere fra ACE: Anette Dørge Jessen, Sami Stephan Boutaiba, Steffen Westergård Andersen (punkt 4-7), Lars Pedersen (punkt 4-7), Rebekka Byberg og Malene Hyldekrog Afbud: Lone Broberg Akkrediteringsrådet 31. marts 2011 Referat af Akkrediteringsrådets møde 2/ marts 2011 Søren Barlebo Rasmussen (SBR) bød velkommen til mødet. ad 1. Godkendelse af dagsorden SBR meddelte, at Berit Eika (BE) på dagens møde holder oplæg med udgangspunkt i en dialog med en gruppe studieledere. Denne dialog har afledt vigtige refleksioner, som Rådet bør have med i den videre debat. Casper Christiansen (CC) spurgte til uddannelser i Kina, hvortil SBR svarede, at det behandles under meddelelser. Dagsorden blev herefter godkendt. ad 2. Godkendelse af referat af møde 1/2011 Referat blev rost og godkendt uden kommentarer. ad 3. Meddelelser fra formand og direktør SBR meddelte, at formandskabet har planlagt et møde med Laust Joen Jakobsen, formand for professionshøjskolernes rektorkollegium, og desuden er i gang med at planlægge et møde med KUM om deres tanker om et fremtidigt akkrediteringssystem. Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/10 Akkreditering af uddannelser i Kina SBR informerede derefter om akkreditering af uddannelser i Kina. Efter drøftelsen på sidste rådsmøde har formandskabet holdt møde med VTU s departementschef og UBST, hvor formandskabet fremhævede, at Rådet ønsker, at det skal være tydeligt, hvilket juridisk grundlag og konkret fortolkning, der ligger til grund for Rådets akkreditering af uddannelser i Kina. Det blev konkluderet på mødet, at VTU skulle skrive et fortolkningsbidrag om regelsættet bag disse akkrediteringer. SBR var tilfreds med, at der nu er klarhed over emnet: at Rådet skal akkreditere disse uddannelser på samme måde som alle andre danske uddannelser, og derefter skal universitetet spejle uddannelsen i Kina under ministeriets tilsyn.

2 Anette Dørge Jessen (ADJ) refererede s svar på fortolkningsbidraget, herunder at det her foreslås, at Rådet i sine afgørelsesbreve vil klargøre Rådets og ministeriets forpligtelser ved denne type uddannelser. Der kan ikke stilles krav om, at universitetet skal dokumentere de kinesiske forhold med mindre det er en nødvendig forudsætning for at kunne udbyde uddannelsen. BE spurgte, om det vil blive nemmere at få Kina-uddannelser akkrediteret end andre uddannelser, til hvilket SBR svarede, at der stilles samme kvalitetskrav til alle uddannelser. Karin Röding (KR) spurgte, hvilken formel status fortolkningsbidraget har, hvortil ADJ svarede, at bidraget har formel status, da det er Videnskabsministeriets præcisering af lovgrundlaget. KR spurgte ligeledes, hvem der bedømmer de kinesiske elementer, der indgår i den danske uddannelse. Hertil svarede SBR, at Rådet skal akkreditere efter den eksisterende danske lovgivning og hvis kinesiske elementer i den danske uddannelse fx ikke er relevante, skal Rådet påpege dette. Ivan Sørensen (IS) var tilfreds med svaret til ministeriets fortolkningsbidrag, da svaret gør sagen mere tydelig. IS spurgte, om ACE kan se på kilderne til fortolkningsbidraget. Hvordan er sammenhængen fx til akkrediteringsloven, hvor der også nævnes akkreditering af uddannelser i udlandet. IS understregede endvidere, at Kina-loven er en politisk sag, og Rådet skal opretholde sin faglighed. ADJ sagde, at ACE ser på fortolkningsbidraget igen. Side 2/10 IS tilføjede, at Rådet bør sørge for en nogenlunde ens praksis på alle tre ministerområder og derfor bør få ministerierne til at tale sammen om at lave nogenlunde ens regelsæt. SBR var enig og har fortalt VTU om UVM s retningslinjer for udbud i udlandet. Sagen her er dog anderledes, idet uddannelserne skal akkrediteres som uddannelser, der skal udbydes i Danmark. Det er også årsagen til, at der ikke udarbejdes en særlig vejledning. SBR præciserede i øvrigt, at universitetet har ansvaret for at spejle uddannelsen og ministeriet/ubst har ansvar for tilsyn med spejlingen af uddannelsen og selve de spejlede uddannelser. Videnskabsministerens Dialogforum ADJ meddelte herefter, at hun og SBR havde deltaget i Videnskabsministerens Dialogforum, hvor temaet havde været stærke uddannelser, der matcher samfundets behov styrket samspil mellem universiteter og erhvervsliv. ADJ vil videresende materialet fra dialogforum til Rådet. Ministerens tale til dialogforum blev uddelt, og ADJ fremhævede, at ministeren har givet udtryk for at ville igangsætte en revitalisering af aftagerpaneler og etablere et landsdækkende aftagerforum for at diskutere relevansen af de eksisterende uddannelser ministerens pointe her var, at Danmark har de uddannelser, der er behov for. Ministeren mener, at undervisningskvaliteten skal løftes, og at de nye udviklingskontrakter giver mulighed for at se på dette. ADJ fik det indtryk, at ministerens forslag om et-årige kandidatuddannelser ikke fandt umiddelbar opbakning hos de deltagende på dialogforum.

3 Der blev ikke talt meget om akkreditering løbende under konferencen, men planen for ændring af akkrediteringsloven og ideen om særakkreditering blev nævnt i ministerens tale. CC spurgte, hvad fremrykningen af processen vil indebære, hvortil ADJ svarede, at planen nu er, at der skal være ny lov og nyt system fra 1. januar Der var en del oplæg fra erhvervsfolk om, hvilke kompetencer de efterspørger hos kommende medarbejdere. Lars Goldschmidt, direktør for DI, nævnte, at deres organisationer efterspørger tværfaglige kompetencer og det forventes, at der vil være underskud af naturvidenskabelige og teknisk-videnskabelige kandidater og mindre overskud af humanistiske kandidater. Lars Goldschmidt mente i øvrigt, at behovet for nye uddannelser er overdrevet, og at man med fordel kunne modernisere de uddannelser, man allerede har. ADJ havde den opfattelse, at der på dialogforum var en reel diskussion af principperne fra Bologna, og der blev diskuteret 3+2 og ikke kun 5. Samtidig blev der lavet en åbning mod professionsbacheloruddannelserne. Til dette tilføjede IS, at der i bemærkningerne ved den seneste revision af bekendtgørelsen for professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser er en hensigtserklæring om, at professionshøjskoler kan oprette en professionsmaster, som reelt er en kandidatuddannelse. CT tilføjede, at man i hele den engelsktalende verden kun akkrediterer til og med bachelor-niveauet. Side 3/10 SBR havde på dialogforum oplevet følgende diskussioner som vigtige: - der eksisterer gode strukturer, som bare skal benyttes mere - der skal udvikles uddannelser, men der stilles spørgsmålstegn ved, om nye uddannelser er den eneste metode til dette - det handler ikke om at lave rammerne om, men om at forbedre intensiteten i selve uddannelserne SBR mente, at kompetent studieledelse/institutledelse er en forudsætning for at løfte uddannelseskvaliteten, undervisernes kompetence og håndtere kompleksiteten i tværfagligt samarbejde med andre uddannelser/institutter og erhvervsliv m.fl. ad 4. Mundtlig orientering om processen for Vestasiens Oldtidshistorie Steffen Westergård Andersen (STWA) meddelte, at han har haft kontakt til Hanne Harmsen om problematikken i sagen. Hanne Harmsen har taget kontakt til fagmiljøet. Der er aftalt møde mellem ACE og KU med deltagelse af Hanne Harmsen, en person fra TORS og en person fra KU s kvalitetsenhed. ad 5. Indlæg fra Berit om dialog med studieledere BE fortalte, at hun havde holdt oplæg på et kursus for studieledere, hvilket gav en interessant dialog ikke mindst om akkreditering. BE gav udtryk for, at meget kvalitetsudvikling udspringer fra studielederne. Flere af deltagerne på kurset (tre dage om uddannelseskvalitet, der er åbent for alle studieledere i landet) havde deltaget i akkrediteringer.

4 BE havde med sit oplæg ønsket at give input til studielederne om akkreditering (kun få har sat sig detaljeret ind i akkreditering) og at undersøge myter om akkreditering sammen med studielederne. De input, BE havde givet studielederne, var bl.a. historien bag akkreditering i Danmark og selve akkrediteringsprocessen. Desuden havde BE perspektiveret drøftelsen af akkreditering ved italesætte akkreditering som en ud af flere måder at forstå kvalitet: det bedste / få mest for pengene / tilfredshedsundersøgelser / leve op til standarder (ofte opfattelsen i akkreditering) / det at skabe viden. BE havde derefter oplistet en række myter (markeret med kursiv), som skulle efterprøves i dialog med studielederne, herunder (Power points eftersendes for fuldstændighedens skyld): Akkreditering sker på urimeligt detaljeniveau Studielederne gennemgik kriterierne og fandt frem til, at det nok er de rigtige kriterier. De kunne ikke finde overflødige eller manglende dokumentationskrav. Nogle havde givet udtryk for, at kravene til forskning var urimelige, hvilket gav modstand fra andre, som gav udtryk for, at forskningen er garant for kvaliteten i uddannelsen. Side 4/10 Dokumentationskrav er for store Studielederne så med udgangspunkt i vejledningen på dokumentationskravene og undersøgte, om kravene kan opfyldes af en hyldevare eller om universitetet burde være i besiddelse af en sådan hyldevare. Konklusionen var, at dokumentationskravene var rimelige, men problemet på institutionerne er, at de skal finde den forskellige dokumentation mange forskellige steder på institutionen. Studieledere fra SDU havde givet udtryk for, at akkrediteringer for dem havde betydet, at man havde fået redskaber i den daglige drift, man ikke før havde haft. Akkreditering er konserverende Studielederne gav udtryk for, at det opleves som, at man ikke kan få godkendt tværfaglige/tværfakultære uddannelser, men ingen kunne underbygge det med konkrete eksempler. Institutionsakkreditering er lettere/kræver mindre af universiteterne Studielederne fik ved diskussion afklaret, at en del af forklaringen på uddannelsesledelsens arbejdsbyrde ved en uddannelsesakkreditering er, at akkreditering kræver en helt anden type samarbejde med den overordnede ledelse end de er vant til. Og umiddelbart er de tilbøjelige til at tænke, at ved institutionsakkreditering vil arbejdet skulle løses et andet sted. Steffen Westergård Andersen (STWA) spurgte, hvor lang tid, BE havde haft med studielederne, hvortil BE svarede to timer, hvoraf en del tid blev brugt på en forklaring af, hvad akkreditering reelt indeholder. BE fortalte, at tilgangen til diskussionen af myterne havde været, at studielederne og BE undersøgte det sammen og alle input var velkomne. Denne tilgang havde været en succes og skabt god dialog.

5 KR tilføjede til myten om, at institutionsakkreditering er nemmere, at i Sverige var oplevelsen ved første runde institutionsakkrediteringer, at rapporter/processer blev klaret af få personer på institutionerne. Men ved anden runde institutionsakkrediteringer var hele institutionen involveret, og så er det et stort arbejde. CT fortalte, at omkring maj 2006 blev der holdt et oplæg for universiteterne om akkreditering, hvor universiteterne blev opfordret til at opbygge et dokumentations-beredskab, hvilket burde kunne lette akkrediteringerne. Måske er der behov for en højere grad af dialog med administratorerne om dette dokumentationsberedskab. Sami Stephan Boutaiba (SSB) tilføjede, at det i opstarten af akkrediteringerne flere gange blev nævnt, at det, der måles, ikke har så meget med kvalitet og relevans at gøre. Derfor blev det en del af dialogen med universiteterne - ikke mindst administratorerne - i forbindelse med revisionen af bekendtgørelsen, at universiteterne var velkomne til at pege på de elementer, der ifølge dem ikke havde noget med kvalitet og relevans at gøre, og at udpege helt andre elementer, som for dem var et bedre udtryk for kvalitet og relevans. ADJ tilføjede, at vi i videst mulige omfang skal sikre, at den dokumentation, vi skal indhente, er noget, som universiteterne har og bruger i forvejen. SBR gav udtryk for, at det er vigtigt at huske, at den administrative del af institutionen er vigtig ved en institutionsakkreditering, da meget dokumentation er rent administrativ. Side 5/10 SBR gav udtryk for, at det vil være en væsentligt mere konstruktiv tilgang at forsøge at få institutionerne til at gå ind i en faglig dialog, frem for blot at forsvare akkrediteringssystemet. Konferencer er ikke gode til dette formål, men måske kunne Rådet/ACE sammen holde et sådant kursus/oplæg på hvert universitet med formålet at udveksle erfaringer set i lyset af nyt system. Rådet og ACE var enige om at tænke videre over mulighederne ved sådanne oplæg og indholdet i dem. ad 6. s kommentarer til UBST s foreløbige model til nyt akkrediteringssystem og ad 7. Fremtidens system for ekstern kvalitetssikring på universitetsområdet Punkterne 6 og 7 blev behandlet samtidig. STWA gennemgik de ideer til et fremtidigt system, som UBST har beskrevet i deres dokumenter, sammenlignet med Rådets input til UBST, og stillede en række spørgsmål op som udgangspunkt for Rådets diskussion. Præsentationen er lagt på Rådets intranet under dagens møde. STWA fortalte, at oplægget var ment som et udgangspunkt for bredere diskussion i Rådet af det videre arbejde med institutionsakkreditering, herunder konsekvenserne af institutionsakkreditering, stikprøver og krav til standarder i institutionsakkreditering. SBR tilføjede, at Rådets drøftelse skal være åben og koncentrere sig om de væsentligste problemstillinger, men det bør også overvejes, om Rådet skal gå videre med fx nyt notat eller kontakt med politiske ordførere, og på hvilken måde.

6 Definitioner Rådet spurgte, hvordan UBST definerer en institution hele universitetet eller fakulteter? ACE svarede, at UBST lægger op til, at universitetet selv kan vælge aggregeringsniveauet for akkreditering, men at de bredt betegner modellen som institutionsakkreditering. Rådets holdning er, at det bør være hele universitetet, som Rådet også anførte i anbefalingspapiret, hvilket man også ser mest internationalt. Men en nøjere undersøgelse af, hvilket niveau institutionsakkreditering foregår på internationalt ville være givtig. Rådet mente også, at det bør overvejes at bede UBST om at redegøre for baggrunden for deres ideer. Rådets drøftelser berørte en række overvejelser og spørgsmål, der kunne fungere som input til det videre arbejde. Afgørelseskategorierne for institutionsakkreditering og konsekvenserne af disse Rådet nævnte følgende under drøftelserne af afgørelseskategorierne og konsekvenserne af disse: - hvad betyder det for en institution af havne i UBST s afslagskategori mister man sit tilskud? - hvor mange gange kan man havne i afslagskategorien? - den betingede positive kategori, UBST foreslår, ligner den betinget positive afgørelseskategori for uddannelser i det nuværende system. Universitetet har efter max 1 år i den betingede kategori krav på at få at vide, om universitetet havner i ubetinget positiv eller afslag. - i det tyske akkrediteringssystem betyder en ubetinget positiv institutionsakkreditering, at alle institutionens uddannelser er akkrediteret positivt i denne periode kunne man i Danmark gøre sådan og dermed gøre systemet mere internationalt sammenligneligt? - hvad er konsekvensen for de turnusakkrediteringer, der kører, når institutionen får sin afgørelse? Hertil svarede ADJ, at UBST lægger op til, at man fortsætter med turnusakkrediteringer, indtil institutionen er ubetinget positivt akkrediteret, hvorefter de igangværende turnusakkrediteringer stopper. - afgørelseskategorierne er svære at kommunikere særligt internationalt. - opbygningen virker umiddelbart mere bureaukratisk end opbygningen af det nuværende system ikke mindst fordi der synes at være mange parallelle vurderingssystemer. - UBST s model giver reelt kun to kategorier, da den betingede kategori har en meget midlertidig karakter og derfor kan sidestilles med den midterste udviklingskategori, som blev foreslået af Rådet. der kan ligge en væsentlig drøftelse af fordele og ulemper ved to eller tre afgørelseskategorier og i længden af afslag. - muligheden for selv at oprette nye uddannelser ved en ubetinget positiv akkreditering vil være svær at kombinere med muligheden for at akkreditere på fakultetsniveau hvis et fakultet er ubetinget positivt akkrediteret, vil et universitet måske vælge at lave alle tværfaglige uddannelser med udgangspunkt i dette fakultet. Derfor kunne det overvejes, at hvis to fakulteter på samme universitet ønsker at udbyde uddannelser sammen, vil institutionsakkrediteringen på laveste niveau være afgørende for retten til frit at udbyde uddannelsen. Side 6/10

7 - et system med 3 reelle kategorier vil være et bedre arbejdsredskab for Rådet særligt hvis sigtet er, at akkrediteringssystemet skal kunne bidrage til den gradvise udvikling i universiteternes kvalitetssikringssystemer. - kunne man tilføje en oprykningskategori i loven, hvor det eksisterende system fortsætter, men universitetet kan søge om en institutionsakkreditering, når universitetet ønsker det - og i tilfælde af en ubetinget positiv institutionsakkreditering opnår universitetet de tilhørende rettigheder? Rådet var enigt i, at den model kunne være fordelagtig. UBST s model nedslag/stikprøver/særakkreditering etc Rådet havde følgende kommentarer til emnet: - intentionen om at skabe øget grad af forenkling, overskuelighed og lignende kan vanskeligt indfries med det antal vurderingstyper, som UBST synes at lægge op til. - intentionen er, at nedslag er en del af selve institutionsakkrediteringen, hvorimod stikprøverne skal foretages imellem institutionsakkrediteringer. - hvordan skal konsistens håndteres i det fremtidige systems forskellige vurderinger - og med to andre ministerieområder med andre systemer Stikprøver Rådet nævnte følgende under drøftelse af stikprøver: - stikprøver bør både vælges ud fra nøgletal og ud fra fuldstændig tilfældighed. - lægges uddannelser tilbage i puljen af mulige stikprøver-uddannelser, når de har gennemgået en stikprøve-kontrol? - der skal være en konsekvens og en logik i stikprøverne og en konsistens i systemerne omkring dem. - hvor omfattende er stikprøverne? - at øge antal stikprøver, når nogle stikprøver falder negativt ud, virker som kontroltænkning. I stedet kunne man tænke mere udviklende og finde årsagen til de negative stikprøver. - at øge antal stikprøver kan også ses som et udtryk for, at man vil være sikker på, om der er tale om enkeltstående tilfælde ved at gennemføre flere stikprøver - frem for bare at starte ny institutionsakkreditering. - i det tyske system er stikprøver delvist baseret på universitetets egne forslag. Universiteterne vælger ofte at få stikprøver på de uddannelser, der kunne formodes at opnå betinget akkreditering. - hvordan sikres udvikling for uddannelserne via stikprøverne? Side 7/10 Kvalitet vs kvalitetssikring Rådet nævnte følgende om skelnen mellem kvalitet og kvalitetssikring som direkte og indirekte sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans: - ESG-standarderne og generel akkrediteringsmetode vil pege på kvalitetssikring som genstanden for akkreditering, men hvis man vil udvikle institutionens måde at lave uddannelser på er det i høj grad også væsentligt, at kvaliteten bliver genstanden for akkreditering. - Erfaringer viser, at kvalitetssikring er ikke lig med kvalitet, og at kontrolsystemer ikke altid står i et entydigt forhold til kvalitet. - Kan de to typer sikring stå i stedet for hinanden? - Det bør overvejes, hvilke indikatorer/proxy for kvalitet, der effektivt kan anvendes i det nye system

8 Standarder i institutionsakkrediteringerne Rådet nævnte følgende under drøftelse af standarder: - det er svært at undgå at være styrende spørgsmålet er i hvilken grad og hvordan - de europæiske standarder er delt op i overordnede standarder og underliggende retningslinjer. - universiteterne skal operere med en række forskellige nøgletal, men har selv lov til at vælge, hvordan de bruger nøgletallene. - ACE får ros af universiteterne for de gennemskuelige målepunkter. - vil man lægge et absolut kvalitetsbegreb ind eller vil man se på, om institutionen kan fastlægge kvalitetsbegreber selv og administrere disse? Den sidste fremgangsmåde benyttes mange steder og er den bedste. - UBST s kriterier ligger midt imellem de to yderpunkter, i enkelte tilfælde tættere på det absolutte system. - Oxford blev auditeret i og fik en negativ vurdering af deres kvalitetssikringssystem, hvilket jo kan undre, da universitet igen og igen bliver anerkendt som et af de bedste i verden. - Hvordan udvikler man universiteterne bedst? Organisationer som DI så formentlig gerne et system, der forholder sig kritisk til manglende kvalitet og relevans, hvor andre ikke mener, at et kontrolbaseret system kan udvikle uddannelserne. - Universiteterne har forskellig holdning på området. - På kort sigt er der ikke nødvendigvis en meget tæt kausalitet mellem kvalitetssikring og kvalitet, men på lang sigt giver et godt kvalitetssikringssystem højere kvalitet i uddannelserne - det må være målet at få lavet en model, der giver mening for universiteterne. Side 8/10 Den videre proces for UBST s model og evt. muligheder for påvirkning af dette SBR gav udtryk for, at der måske er bedre mulighed for at påvirke processen, hvis vi fokuserer på de større linjer frem for på de mere detaljerede problemstillinger. SBR foreslog fokus på tre emner: Forenkling af akkrediteringssystemet udmøntningen af systemet er et vigtigt succeskriterium. Udvikling af kvaliteten hvilke drøftelser er nødvendige at have? Det overordnede systemniveau - hvad er fordele og ulemper ved at akkreditere hele universitetet eller på fakultetsniveau? Hvad gør man internationalt? Skal der være to afgørelseskategorier eller flere? IS gav udtryk for, at når man kommer i konstruktiv dialog med personer, der arbejder med akkreditering, er de overordnet set glade for systemet. IS ser store fordele i modellen med en oprykningskategori (se ovenfor). Modellen er brugt i UVM sektoren, hvor CVU er kunne opnå status som University College, hvilket gjorde, at institutionerne selv valgte at udvikle sig. Rådet var enigt i fordelene i modellen med en oprykningskategori.

9 CC håbede, at VTU inddrog de studerende i processen med henblik på at give dem reel indflydelse på udformningen af fremtidens koncept Rådet spurgte til muligheden for at påvirke UBST s model, herunder definitionen af institution. ADJ meddelte, at Rådet/ACE ikke formelt er blevet bedt om at respondere på UBST s model, men hvis vi vil respondere, vil UBST sandsynligvis modtage svaret. Den formelle høring vil formodentlig først komme med fremsættelse af lovforslaget. Det er dog vigtigt, at der også sker en mundtlig forventningsafstemning om den respons Rådet sender til VTU/UBST. Rådet fremhævede, at det var væsentligt, at erfaringerne med at udmønte det eksisterende koncept også blev bragt fornuftigt i spil i forhold et fremtidigt system. Dog skulle det naturligvis ske på en balanceret facon. SBR foreslog, at Rådet forfatter endnu et Rådets papir. Det første papir, Rådet lavede, var dels meget generelt, dels var der endnu ikke særligt klare forestillinger om modelovervejelser fra UBST. Side 9/10 Rådet besluttede, at der skal udarbejdes et nyt notat fra Rådet med tanker om det fremtidige akkrediteringssystem. Notatet kan indledes med en formulering om, at der er drøftelser om det fremtidige akkrediteringssystem i Danmark, og at disse drøftelser har givet mange nye og interessante tanker. Formålet med papiret er at komme med et bud på, hvordan man kan udmønte et forenklet akkrediteringssystem med et fokus på udvikling. En mulig disposition for papiret kunne være: Udmøntning af et forenklet akkrediteringssystem: - Det nuværende system fungerer godt. Kunne man i stedet for et fuldstændigt nyt system, give universiteterne mulighed for selv at søge om institutionsakkreditering og give dem fordele, hvis de opnår en ubetinget institutionsakkreditering, men ellers fortsætte nuværende system? - Friheden for universiteterne bør ikke ligge i valget mellem at blive akkrediteret på fakultets- eller institutionsniveau - Det er vigtigt, at der ikke kommer for mange parallelle vurderingstyper - Gennemsigtighed de foreslåede muligheder for nedslag giver mere forvirring. Udvikling af universiteterne: - Balancen mellem udvikling og kontrol. - Fordele og ulemper ved at fokusere på henholdsvis kvalitet eller kvalitetssikring. - Hvordan udvælges stikprøver på bedst mulig vis? - De studerendes rolle? Overordnet systemniveau: - Institutions- eller fakultetsakkreditering? - 2 eller 3 kategorier? - Afslagslængde? - Vigtigt at et fremtidigt system fortsat inddrager de studerende.

10 Rådet enedes om, at notatet ikke skal være for langt og kan sendes i skriftlig høring i Rådet. Når papiret er sendt til VTU, var Rådet enige om at sætte notatet på hjemmesiden, få fat i Altinget og evt. tale med de politiske ordførere. IS spurgte afslutningsvis, om der foreligger oplysninger om ministerens redegørelse, hvortil ADJ svarede, at der forventes en nøgtern fremstilling af systemet indtil videre og enkelte sigtelinjer ind i fremtiden. Redegørelsen afleveres til Folketinget slut april/start maj og med udgangspunkt i denne begynder de politiske forhandlinger. ad 8. Rådets overgang SBR informerede om processen, hvor han har haft kontakt til UBST i god tid og flere gange talt med Jens Peter Jacobsen om mulige modeller for overgangen. Jens Peter Jacobsen har for nyligt bekræftet, at udpegnings- og indstillingsprocessen er sat i gang. Enkelte medlemmer fra Rådet bekræftede at være blevet kontaktet. SBR har også forsøgt at tage kontakt til UVM, men det er uklart, hvem der skal deltage i denne drøftelse grundet en større omstrukturering i UVM. UVM skulle dog være i gang med drøftelser med UBST. Rådet besluttede, at SBR vil skrive et brev til UBST, der på en forsigtig måde beskriver alle rådsmedlemmers tanker om deres evt. fortsatte arbejde i Rådet. Rådsmedlemmerne understregede dog, at de forventer at blive kontaktet af det ministerium, der har udpeget dem. Side 10/10 ad 9. Rådets beretning Rådet udtrykte stor tilfredshed med udkastet til Rådets beretning og vil indsende evt. mindre, sproglige kommentarer til sekretariatet. Rådet gav endvidere udtryk for, at beretningen rammer målgruppen godt i sprog og omfang. KR ønskede, at det blev fremhævet, at nye uddannelser også kan være med til at skabe nye arbejdsmarkeder (udkast s ). BE ønskede, at det positive bør fremhæves ved fx at starte med, at flertallet af uddannelser er positivt akkrediterede. ad 10. Ændring af Rådets forretningsorden CC spurgte til hyppigheden af de i ændringen nævnte forhold og gav udtryk for, at Rådet bør informeres efterfølgende. SBR bekræftede, at det vil blive praksis at informere Rådet. SSB nævnte, at det pt. drejer sig om få sager. ad 11. Kommende møder Ingen kommentarer. ad 12. Evt. SBR takkede BE for hendes store indsats i Rådet og ønskede hende held og lykke i det nye job. BE tilføjede, at hun havde været glad for arbejdet i Rådet.