KREATIVITET!OG!KOMMUNIKATIVE!RESSOURCER!

Transkript

1 DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET KREATIVITETOGKOMMUNIKATIVERESSOURCER Et%sprogpsykologisk%studie%af%undervisningssituationens%multimodalitet% KANDIDATSPECIALE Sille%Julie%Jøhnk%Abildgaard% % Institut%for%Nordiske%Studier%og%Sprogvidenskab% % Vejleder:%Søren%Beck%Nielsen% Afleveret%den%21.%juni%2013%% Antal%tegn%med%fodnoter:% %%

2

3 INDHOLD Indledning%...%5 Rummets%og%innovationens%epoke%...%5 Problemfelt%...%6 Projektorienteret%undervisning%som%casestudie%...%6 Kreativitet%og%kommunikative%ressourcer%...%7 Motivation%og%bidrag%til%forskningen%...%8 Specialets%opbygning%...%9 Kapitel%1%...%11 Vores%sprog%og%psyke%i%en%materiel%verden%...%11 Fire%teoretiske%perspektiver%...%12 Lev%Vygotskys%sprogpsykologi%...%13 Mediering%gennem%sprog,%redskab%og%tegn%...%14 Den%situerede%menneskelige%interaktion%...%15 Symbiotiske%gestikker%...%16 Multimodalitet%og%social%semiotik%...%18 En%multimodal%samfundstilstand%...%18 Eksempel%på%multimodalitet%i%gadebilledet%...%20 To%multimodale%tilgange%...%21 AktørWnetværkteori%...%21 AktørWnetværk%og%aktanter%...%22 Følg%aktørerne%...%23 Undersøgelsens%teoriapparat%...%25 Kapitel%2%...%27 % % Et%multimodalt%undersøgelsesfelt%...%27 Metodevalg%...%27 Afgrænsning%af%undersøgelsesfeltet%...%28 Casestudiet%...%29 Planlægning%af%casestudiet%...%29 Observation%som%datagenererende%metode%...%30 Videoobservation%...%30 Etnografisk%observation%...%32 Tavs%viden%...%33 Interview%som%datagenerende%metode%...%34 Interviewguide%...%35 Triangulering%som%kvalitetssikring%...%36 Transskriptioner%af%multiple%tegnsystemer%...%36 Etiske%bemærkninger%...%38 Katalogisering%af%videodata%...%39 Udvælgelse%af%fragmenter%til%analyse%...%40 Analytisk%fremgangsmåde%...%40

4 Kapitel%3%...%43 Beskrivelse%af%en%kontekst%...%43 Undervisningsformatets%normativitet%...%43 Omgivelserne%som%ressourcer%...%45 Faglige%og%sociale%aktiviteter%i%hesteskoen%...%45 Symmetriske%relationer%og%læring%...%48 Indretning%på%skemaet%...%50 Multimodalitet%og%kreativtetsmuligheder%...%52 Når%mennesker%former%rum% %og%rum%former%mennesker%...%54 Kapitel%4%...%55 Papiret%som%aktant%i%interaktionen%...%55 Gruppearbejdet%ved%bordet%i%midten%...%55 Forslaget%fremlægges%...%59 Justering%og%afvejning%...%60 Forslaget%accepteres%...%61 Samspil%mellem%flere%semiotikker%...%62 Oplevelsen%af%et%godt%flow%...%63 Kapitel%5%...%65 Gruppearbejde%omkring%en%plantegning%...%65 Forslaget%som%afbrydelse%...%69 Forhandlinger%...%70 Accept%gennem%faglig%argumentation%...%75 Udvikling%af%samarbejde%...%75 Sprog,%tænkning%og%tegning%i%opgaveløsningen%...%76 Oplevelsen%af%multimodale%kommunikationsproblemer%...%77 Kapitel%6%...%79 Konklusion%på%analysen%...%79 Genstande%som%potentielle%ressourcer%...%79 Kreativitetsmuligheder%...%81 Afslutning%...%83 Perspektivering%...%85 Et%skub%mod%kreativitet%...%85 Abstract%...%87 Creativity%and%Communicative%Resources%...%87 Referencer%...%89 Bilag%...%94 %%

5 INDLEDNING RUMMETSOGINNOVATIONENSEPOKE Vileverientid,hvorrummetdominerer.SomFoucaultbeskriverdet;vileveri rummets'epoke (1986:22).Voressamfundharundergåetradikalespatialeforandringer,mennårdetkommertilklasseF lokalet,synesdenstoreforandringikkeatfindested(mäkitalofsieglet.al.2010:1).tænkervipået undervisningslokale,forestillerviosstadigetrumbeståendeaffirevæggeogenlukketdør,stoleog bordeopsatpårækker,entavleogetkateder etsimpeltogtilformåleteffektivtindrettetlokale.og sådanserlangtdeflesteundervisningslokalerudidag. Ifremtidenstigerefterspørgslenpåborgeremedkreativeoginnovativekompetencer,hvisvilytF tertilforskereindenforinnovationsdidaktikken(darsø2011:11)pådetpolitiskeområdeharregeringen fremlagtennyinnovationsstrategi(fradecember2012),hvormanbl.a.viløgeinnovationskompetencerf neiuddannelserne(regeringen2012:8).ogkøbenhavnsuniversitet 1 erogsåhoppetmedpåbølgenog viluddanneinnovativestuderendeog understøtte'innovationstænkning'i'undervisningen (KU2012:9), bl.a.vedatsatsepåmereprojektorienteretundervisningifremtiden(ibid.:23). IforlængelseafdestrategiskesatsningerstårKUnuogidekommendeåroverforomfattende nyfogombyggerier,somskalværemedtilatsikre,atundervisningsmiljøerneafspejlerdennyesteviden om,hvordanmanlærerbedst(horstetal.2010:5).mendetladertil,somofteertilfældetpåuniversitetsf området,atbetydningenafdefysiskeomgivelserfortonesipraksis,ogundervisningslokalernehenstår sometbetydningsløstogundervurderetaspektilæringssammenhængen(christensen2012:27).antaf gelsenbekræftes,hvisvikiggernærmerepåku s2016strategi,derparadoksaltnoksatserpåatudvikle' bedre'rum'for'uformelle'møder'mellem'forskere'og'studerende (KU2012:23),mennævnerikkenogetom undervisningensformellerum,derhvorundervisningenfaktiskfindersted. Dennesituationudgøretparadoks.FlereforskerefrasprogFogdidaktikfagenepåpegernemlig, atdefysiskerammerspillerenvigtigrolle,nårkreativitetoginnovationerifokusiundervisningen (Horstetal.2010,Darsø2011,Christensen2012,Keiding2012,2009).SomDarsøskriver,konstituerer bådedeydreogindrerammervigtigebetingelserogvilkårforkreativitetoginnovation 2 (2011:54). Dermedikkesagt,atinnovationogkreativitetudelukkendeafhængerafderum,somdestuderende befindersigi,mendeternuengangetgrundlæggendelivsvilkår,atvikonstantindgåriinteraktionermed etflertalafomgivelseraffysisk,socialogkulturelkarakter(kolb2000:61,christensen2012:34,streeck 1HerefterforkortetKU. 2UdoverdefysiskeomgivelserharundervisningskulturenogunderviserenogsåenstorindflydelsepålæringsopleF velsen(darsø2011:54). 5%

6 etal.2011:2f).derformålæringatværeforbundetmeddeomgivelser,hvoridenfindersted.deterher, atdettespecialetagersinbegyndelse. PROBLEMFELT Idettespecialeundersøgerjeguniversitetsstuderendeskommunikativeoginteraktionelleaktiviteteri forbindelsemedundervisningensspatialeogmaterielleforhold.formåletmedundersøgelseneratforstå, underhvilkeomstændighederdestuderendeoplevermulighedenforatværekreativeiundervisningsf sammenhæng.antagelsengårpå,atundervisningensfysiskeomgivelserkanskabevidtforskelligekomf munikationsprocesseroginteraktionerfoghermedpåvirkeoplevelsenafkreativitetsmulighederhosde studerende.undersøgelsenshovedspørgsmåler: Hvordan%bruges%undervisningens%spatiale%og%materielle%forhold%som%kommunikative%ressourcer%i% den%projektorienterede%undervisning?% Og%på%hvilken%måde%har%samspillet%mellem%sproglig%aktivitet,%genstande%og%indretning%betydning% for%de%studerendes%oplevelse%af%muligheden%for%at%være%kreative%i%undervisningen?% ' Foratgiveindsigtertilproblemfeltetogbesvaredissespørgsmål,sammensættesspecialetsteoriapparat aflevvygotskyspsykologiskeperspektiverpåsprogetsbetydningforudviklingenafhøjerepsykologiske processer,charlesgoodwinsinteraktionelleperspektivogbegrebetsymbiotiske'gestikker,guntherkress multimodalesynpåkommunikationogbegreberfrabrunolatoursaktørfnetværkteori.defireperspekf tiverhardettilfælles,atdeallesigtermodatforstådetaljernei,hvordanmenneskerinteragerer,komf munikererogskaberfællesforståelsergennemenkomplekskoordinationogbrugafetflertalafkommuf nikativeressourcer forankretidenfysiskeverden,somomgiveros.' PROJEKTORIENTERETUNDERVISNINGSOMCASESTUDIE Undersøgelsensresultatererbaseretpåempirifratocasestudierafprojektorienteretundervisning.Dette specifikkeundervisningsformatervalgt,dadetbl.a.erpådetteområde,kusatser,nårfremtidensinnovaf tionskompetentestuderendeskaluddannes(ku2012:23).projektorienteretundervisningerentenrettet imodprojektforløbmedparterfraerhvervslivetellerproblemløsningforankretireellesamfundsproblef matikker,somofteerstilletafeneksternpart,hvilketogsågælderdekurser,somliggertilgrundfor casestudiet.undervisningsformenkræver,tilsammenligningmedfxforelæsningen,enandengradaf deltagelsesaktivitetfradestuderende,hvorenkombinationaffåteorioplægfraunderviser,studenteropf lægoggruppeøvelserkarakterisererorganiseringenafforløbet.herantagesdet,iforlængelseafku s strategiskeindsatser,atdestuderendekan'tænke'nytogmåanvendemerekreativekompetencerendved entraditionelundervisningsform 3.Denprojektorienteredeundervisningmåsamtidigantagesatværedet tætteste,mankommerpåenundervisningsform,derfalderindunderregeringensinnovationsstrategis 3Vedtraditionelundervisningsformmenesentenforelæsningerellerholdbaseretundervisning(Borgnakke 2005:183),hvorderikkeeretsamarbejdemedeneksternpartfraerhvervslivet,derudmundersigietprojekt. 6%

7 sigteomatøgeinnovationskompetencerhosdestuderende.derforerdetoplagtatundersøge,hvordan destuderendesoplevelserafkreativitetsmulighederståriforholdtilundervisningensfysiskeforhold. Iløbetaffebruarogmarts2013observeredejegtoforskelligeprojektorienteredekurserpåDet HumanistiskeFakultetpåKUoginterviewedederudoverfireafdestuderendefrakurserne.CasestudierF nebrugestilatbelyse,hvordanspatialeogmaterielleforholdiundervisningensomgivelser,somfxbrug afpapirer,plancher,bordopstillingerellerteknologier,tilførersituationenensammensatsemiotisk struktur,somerafgørendefordialogenoginteraktioneniundervisningen.idenneundersøgelseerdet gennemgåendeargument,atsprogetaleneikkeeretfyldestgørendestudieobjekt,nårmanskalforståden interaktion,somforegåriundervisningen.gennemundersøgelsenviljegforsøgeatanskueliggøre,hvorf danspecifikkesammensætningerogbrugafetflertalafkommunikativeressourcer,inddragetafde studerendeselv,ermedtilatfacilitereenlæringssituation,hvordestuderendeopleverkreativitetsmuf lighederiundervisningen.' KREATIVITETOGKOMMUNIKATIVERESSOURCER Idettespecialeerkreativitetiundervisningssammenhængdetcentraleomdrejningspunkt.Detkunne føretilenundrenover,hvorforjegvælgeratundersøgekreativitetenhosdestuderendeogikkeinnovatif on,nuhvorbåderegeringen,universitetetogsamfundetiværksætterstrategierforatfremmeinnovatif onskompetencerpådiverseuddannelsesinstitutionerlandetover.detgørjegaftogrunde.fordetførste fordiinnovationeretflygtigtbegreb,somfortolkespåfleremåder.begrebetbetegnerbådeetresultatog enproces,somgørdetsværtatarbejdemedempirisk(darsø2001:159).innovationevalueresafmodtaf gerne(fxdeneksternepart,somharstilletopgavenpåkurset)ogkansessometresultat,derskaberen (økonomisk)værdiformodtageren,ogderforerdetsværtfxatvurdere,omdestuderendeerinnovative ellerej,dadetkvalificeresudfradenrespons,sommodtagerneafproduktethar.detteledermigtilden andenårsag.imodsætningtilinnovationerkreativitetenproces,somevalueresafskaberneselv,herde studerende,hvilketgørdetmererelevantogmuligtatundersøge(darsø2011:26).udgangspunktetforat undersøgekreativitethængersåledessammenmeddestuderendesegenvurderingaf,omdeerkreative, hvilketjegvilkommeindpåispecialetsmetodefoganalyseafsnit.detræk,somkarakterisererkreativif tet,kankortdefineressom evnen'til'at'lege'med'idéer,'tanker,'muligheder'og'materialer (Ibid.:26). Kreativiteterimangehenseendeenproces,somofteledertilinnovation.Kreativitetersåledesbådeen indreogydreprocesfogdeterogsådetteudgangspunkt,jeghar,nårjegundersøgerdestuderendes kreativitetsmulighederidettespeciale. Foratplacerekreativitetiforholdtildetsprogpsykologiskeområde,viljegkortknytteetpar bemærkningertilbegrebetforatgøredetklart,hvilkegrundantagelserdetmedfører.iudgangspunktet anlæggesetkonstruktivistisksynpåkreativitet,ogsåledesgårjegvækfraidéenom,atkreativiteter noget,somdestuderendebesiddersomenfastkerne(ogdelafpersonligheden).kreativitetdefineresi stedetforafdestuderendeselvmeddebetydningerogdiskursladninger,dernuengangoptræderide kvalitativeinterviews,somjegharudført.kreativitetbegribesderforsomenvedvarendekonstruktion, derskeridialogoginteraktionmellemdestuderende,underviserogandretegnsystemerfxgenstandei 7%

8 undervisningen.dettesynspunkteretopgørmeddendelafpsykologien,dermener,atpsykologiske processersåsomkreativitetmåinvolvereenopbygningafassociationermellemstimuliogrespons (Cropley1967:116).JegplacerermignærVygotskysgrebomhøjerepsykologiskeprocesser,hvorhovedF pointener,atkulturogsocialtmiljø,menogsåihøjgradmedierendeforholdsomsprogogbrugaffysiske genstande,påvirkerogudviklermennesketshøjerepsykologiskeprocesserfxproblemløsning(vygotsky 1998:32).Jegvilderforundersøgekreativitetiforbindelsemedproblemløsning(fxgruppearbejde)som højerepsykologiskeprocesser,derformidlesogudviklesgennemenrækkekommunikativeressourcer forudensproget.ispecialetsteoriafsnitviljegkommenærmerepåvygotskyspsykologi,oghvordan denneforståelseafdenmenneskeligepsykeercentralforspecialetssprogpsykologiskeramme. Førjeggårvidere,viljegfastslå,atundersøgelsenikkekommertilathandleomkreativitetsom noget,dererietrumellerej.medandreorderkreativitetikkedetermineretafomgivelserne(csikszentf mihaly1996:133).deomgivelser,sommuliggørellerbegrænserkreativitet,hængersammenmedden enkelteperson,deaktivitetersompersonenerinvolvereti,ogdeoplevelser,sompersonenharher (Ibid..). MOTIVATIONOGBIDRAGTILFORSKNINGEN Detkanværesværtatargumentereimod,atundervisningslokalet,sometfysiskrummeddiversegenF standei,ikkepådeneneellerdenandenvispåvirkerdestuderendessprogogadfærd.alligevelviser studierafundervisningssituationermegetlidtinteresseiselveundervisningslokaletsudformningog genstande,oghvilkenbetydningdisseforholdharformåden,destuderendetænkeroghandlerpå(chrif stensen2012:27,kolb2000:61).denneparadoksalesituationkanhængesammenmed,atdersimpeltf henikkeladertilatværeenanalytiskbegrundelseforatfokuserepåmaterialitet'ogspatialitet.mere sandsynligterdetdog,atderikkefindesenklartdefineretsprogpsykologisktilgang,derkantagehøjde fordeområder,somliggerudenfordensfære,somvinormaltvillebetegnesom detsociale eller det sproglige.medsprogpsykologiensommitfagligeståstedudgørdettevidenshulenudfordring.idette specialetagerjegudfordringenopvedatudforskenyevejeoganderledesmåderatbedrivesprogpsykof logipå,vedatsammenføjeindsigteromsprog,psykologiogmaterialitetmedhinanden.specialetafdækf keretområde,somentensletikke,ellerisåfaldkunbegrænset,harværetbehandletindenfordetsprogf psykologiskefelttidligere(sekapitel1).detbidragersåledesmedetsprogpsykologiskperspektivpå, hvordanomgivelserogtingkanværekommunikativeressourceriundervisningssituationerogsåledes sigesathaveenbetydningforstuderendesoplevelserafkreativitetsmulighederiundervisningssammenf hæng.specialetharderfordetsekundæreformål,atbidragetildetsprogpsykologiskeforskningsområde, derstudererdengensidigeudvekslingmellemsprog,psykeogomgivelserin'situvedatgiveindsigti undervisningssituationensmultimodalitet. 8%

9 SPECIALETSOPBYGNING Ikapitel1præsenteresogdiskuteresundersøgelsensteoriapparat.Herkoncentrererjegmigom,hvordan undersøgelsensfireteoretiskeperspektiverkomplementererhinandenoggiverenunikindsigtiforholf detmellemvoressprog,psykeogaktivitetienmaterielverden. Kapitel2behandlerundersøgelensmetode.Herbeskrivesdeovervejelser,somliggertilgrund formetodevalgsamtindsamling,udvælgelseogtransskriptionafdatamaterialet.herbeskriverjegogså, hvordanundersøgelsensteoriapparatharguidetmineobservationerifeltet. Ikapitel3analysererjegforholdetmellemindretningeniundervisningslokaletogadfærdsFog tænkemønstrenehosbådeunderviserogstuderende. Ikapitel4og5analysererjeginteraktionenitogrupper,dersamarbejderomatløseenopgave. Herfokusererjegpå,hvordanetpapirbrugessomenkommunikativressource,derkonstituererbeF grænsningerogmulighederforsamarbejdeog(kreativ)problemløsning. Ikapitel6afrunderjegundersøgelsenmedendiskussionogkonklusionafdeforudgåendeanalyF serogresultater. Iafslutningenopridserjeg,hvordanundersøgelensperspektivkansuppleredensprogpsykoloF giskdisciplinmedperspektiverogmetodertilindsamlingoganalyseafdata.ogendeligslutterjegafmed enkortperspektivering. 9%

10 10%

11 KAPITEL1 VORESSPROGOGPSYKEIENMATERIELVERDEN Medsprogpsykologiensomundersøgelsensudgangspunkterdetmennesketsomsprogligtogtænkende individ,derinteresserermig.udgangspunkteter,atsprogikkeeretabstraktsystem.sprogstuderes,der hvormenneskersnakkersammen,skriver,lytter,læseroghandler,ogdissesprogligeaktivitetereraltid forankretienkonkretsituation(svenstrupmunketal.2004:7).somsprogpsykologbeskæftigerjegmig medatforstå,hvilkemulighederogbegrænsninger,derfindes,nårmenneskerbrugerforskelligesproglif geaktivitetertilatetablereforståelser,handlingogsamhandling.idenneundersøgelseerjegoptagetaf atforstå,hvilkemulighederogbegrænsninger,deropstår,nårstuderendeiundervisningenbruger forskelligesprogligeaktivitetertilatetableresamarbejderogforståelser.quamitsprogpsykologiske ståstederjegdesudenfokuseretpåderelationer,someksisterermellemsprogetoghøjerepsykologiske processerfnavnligkreativitet. Sprogpsykologienerisigselventværfagligdisciplin,somplacerersigmellemsprogvidenskabog psykologimedeninteressefor,hvordanmenneskerbrugersprogettilatskabeforståelseimellemhinanf den(becknielsen2012:11).mininteresseplaceressammestedblotiudvidetomfang,idetjeginteressef rermigfor,hvordanmenneskerbrugerenrækkekommunikativeressourcerforudensprogettilatskabe forståelsemellemhinanden. Jegfokusererpåmaterialitetogspatialeforhold,ogdetstillernoglekravtilsprogpsykologiens teoretiskefantasimeddetargument,atdetsynesfrugtbartattænkehindsidessproget(somtekstog tale),somdetkendetegnendemedierendeforhold,derskabermeningogfællesforståelserideninterakf tion,somudspillersigiundervisningslokaletellerienhvilkensomhelstandeninteraktion.dettespeciale begyndersåledesveddenpointe,atvoressprog(oghermedogsåvorespsyke)altideriudveksling med' bevidst'formgivne'udtryk'af'ikke;sproglig'karakter (Christensen2012:27),ogatalinteraktionsynes uløseligtforbundetmeddeomgivelser,denfinderstediogmeddeting,denfinderstedmed. Trodssammenhængenmellemsprogogomgivelsersynescommonsense,erder,somnævnti indledningen,bedrevetrelativtlidtempiriskforskningpåområdetisprogpsykologiskhenseende.vender viblikketmodsprogpsykologjesperhermansensværkfra1996 Mennesketisproget,skalmanlede forgævesefterkommentareromkring,hvordanmennesketinddragerogforholdersigtiltingogomgivelf ser,nårviskalgøreosforståeligeihverdagenssocialeorganisering.mankanudenheldsøgevidereide tosprogpsykologiskeantologier Sprogpsykologi Udvalgtekerneemner (2004)og PåsporetafsprogF psykologi (2005).OgvenderviblikketimoddetnyereindføringsværkisprogpsykologiensgenstandsF område Sprogpsykologi.Detteoretiskegrundlag fra2012,laderdettil,atområdetgenereltertildeltlidt (elleringen)opmærksomhedindenfordesprogpsykologiskeforskningsinteresser.detbedstebudfindes isprogpsykologbillyadamsensph.d.afhandling(1996)omdanskeseerfvælgeresforståelserafvalgudf sendelserpåtv.herbeskæftigeradamsensigmedde(a)symmetriske/komplementærerelationer 11%

12 mellemjournalisterogpolitikereivalgudsendelserne(adamsen1996:76).grundetsitfokuspårelatiof nernemellemjournalisternesogpolitikernestale,som det'specifikke'ved'ethvert'kommunikationsforhold (Ibid.:128),berørerAdamsenflygtigttvFstudietsfysiske'relationtilasymmetrieniinteraktionerne.KonF klusioner,atindretningenitvfstudietharenindflydelsepåjournalisternesogpolitikernesadfærd (Ibid.:129),menAdamsenstudererikkeyderligere,hvordan'og'hvorfordisserelationermellempersoner ogmaterialitetudspillersigpådennemåde,givetvisfordihanssprogpsykologiskeoptikophørerved talensomdetspecifikkevedkommunikationsforholdet.deterenskam,fordideternoglespændende resultater,somadamsenkommerfremtil.samletsetresultererdette,efterminmening,ietbehovforen dyberesprogpsykologiskforståelseaf,hvordanomgivelserogtingbringesindiinteraktionenogskaber interneforbindelseridenspecifikkeaktivitet,hvordanomgivelserogtingindgårsommeningsbærende elementeripraktiskeinteraktionsformersomsamarbejde(fxienundervisningssituation)(heathetal. 2000:527),oghvordanspatialeogmaterielleforholdkanforandremådenvikommunikererogtænker på. FIRETEORETISKEPERSPEKTIVER Idettekapitelrettesfokusimodmenneskeliginteraktion,oghvordansocial(ogsproglig)aktivitetorganiF seres.afsættetindenfordetsprogpsykologiskeområdeerprimærtidetinteraktionelleperspektiv,som henterinspirationfrabådesociologienogsocialpsykologien(svenstrupmunk2008:29 4 ).Årsagener,at minopmærksomhederrettetmod,hvilkebetingelsersomeksistererfor,hvordandestuderendeinterf agerermedhinanden,oghvilkekommunikativeressourcerdebenyttersigaf,nårdesøgeratskabefælles forståelseriinteraktioneniundervisningen(becknielsen2005:2).jegvilsamtidigbevægemigomkring detkognitiveperspektiv,dajeginteresserermigforoplevelserafkreativitetsmulighedersomhøjere psykologiskeprocesser. Spørgsmåleneom,hvoroghvordanatmanskalundersøgestrukturerneimenneskeliginteraktiF on,rejsersigstraks.buddeneermange,menihenholdtildettespecialesafsæt sprogpsykologien er alleikkeligeegnedetilopgaven.idettekapitelviljeggennemgåogdiskuterefireteoretiskeperspektiver påmenneskeliginteraktionsitueretienmaterielverden,derefterminmeningervelegnedetilopgaven. Førstviljegkortridseop,hvorfornetopdisseperspektivererudvalgt. PsykologLevVygotskylevererenessentielpointeomsprogetssamtandremedierendeikkeF sprogligeforholdsbetydningforvoreskognitiveudvikling.detteercentralt,nårjegundersøgerkreativif tetellerrettereoplevelserafkreativitetsmuligheder.forskerkredsenomkringmultimodalitet,medbåde CharlesGoodwinogGuntherKress,harudviklettilgangetilatforståkommunikationsometmultimodalt fænomenbeståendeaftoellerfleretegnsystemer.beggeersærdelesrelevantetilgangeatopholdesigved bl.a.grundetderesbegrebsapparat.goodwinbehandlersymbiotiskegestikkeroginteraktionensmultif modalitet,kressbehandlerdenkultureltbetingedeproduktionafmeningogkommunikationensiboende multimodalitet.beggebidragermedenforståelseafmeningsomnoget,vimenneskerkonstantskaber, (om)formerogformesafivoresinteraktionmeddenverden,deromgiveros.endeliggiverlatoursaktørf 4SvenstrupMunkargumentererfor,atsprogpsykologienhartrefokusområder;detinteraktionelle,detsociokulturelF leogdetkognitiveperspektiv(2008:31).områderneeroverlappende,ogudelukkerikkehinanden,meninddelingen opridserforskelligemåderattilgåsprogligpraksispåfraetsprogpsykologiskperspektiv. 12%

13 netværkteori 5 enbeskrivelseafverdenskaraktersomrelationel,hvormenneskerogikkefmenneskelige elementerkonstantfoldesindihinanden.anttilvejebringerholdbareargumenterforattildelemennef sker,såvelsommaterialer,agensifænomenet,hvilketåbneropfornyeperspektiverpåinteraktionsprof cesser. Vygotsky,Goodwin,KressogLatourharmedderesteorierindkredsetforståelserafderelatioF ner,derunægteligtmåeksisteremellemmenneskersomfysiskeogpsykiskevæsener,tegnsystemer (heriblandtsproget)ogikkefmenneskeligeelementer(fxgenstande).nårpointerfradissefireperspektif verforenes,opstårderenunikmulighedforatfåindsigtisprogetsogpsykensrolleirelationtilmennef sketssocialeorganiseringienmaterielverden.hverisærbidragerdisseperspektiverogbegrebertilet sammenhængendeteoriapparat,dererfrugtbart,nårmanudfraetsprogpsykologiskståstedskalanalyf sereogforstå,hvordanvimenneskerskaberfællesforståelserogorganiserervoressocialeaktivitetide komplekseogheterogeneomgivelser,somkarakterisererdetmoderneliv.idefølgendeafsnitgennemgås centraleelementerfravygotskys,goodwin,kressoglatoursteorierogvæsentligstebidragtilvidenskaf ben,derudgørdettespecialesteoriapparat. Teoriapparatets%fire%perspektiver.% LEVVYGOTSKYSSPROGPSYKOLOGI Foratforståhvordanmennesketsbasaleogmereavanceredefærdighederudvikles(somfxkreativitet), viljegvendenoglecentralepointerhentethoslevvygotsky,somietsprogpsykologiskperspektivref præsentererensociokulturelforståelseafmennesketspsykeogkognitiveudvikling(becknielsen 2010:3).Vygotskyinteresseredesigforsprogetsbetydningfor,hvordanvoreskognitiveudviklingformer sig.encentralpointehosvygotskyer,atmennesketsadfærdogaktivitetikkekanundersøgesuafhængigt afpsyken,ogdet,atbetragtepsykensepareretfradensocialeogkulturellekontekst,er,ifølgevygotsky, 5HerefterANT. 13%

14 absurd(danielsen1996:17).vygotskyvendersigimodpåstandenom,atmenneskeligadfærdersummen afreflekser,ogrepræsentereretopgørmeddendaværendedominansfrastimulifresponspsykologienog behaviorismen,somherskedeistartenaf1900tallet(vygotsky1978:40).dengrundlæggendestrategi, somdennestrømningindenforpsykologienlagdefordagen,førtetiletfokuspådepsykologiskeprocesf ser,sommenneskerdelermeddyr,hvilketreducerededenmenneskeligeagensognegligeredeihøjgrad mennesketshøjerepsykologiskeprocessersomtanker,sprogogvilje(ibid:4).vygotskystilledesigstærkt kritiskoverfordennemekaniskestimulifresponslovogslogetslagfor,atsproglige,forudendekulturelf le,socialeoghistoriskeforholdskalansessomgrundlagetforforskelleneimenneskerstænkning(danielf sen1996:44). MEDIERINGGENNEMSPROG,REDSKABOGTEGN InspireretafMarxstilerVygotskymodatudvidepsykologiensdomæne,hvormennesketsnaturikke længereanskuessomstabil,mensocialtogkultureltkonstrueret.mennesketkonstruerersigselvogsin bevidsthedgennemsinproduktive'aktivitet.produktivaktiviteterikkeblotfremstillingenafprodukterog manueltarbejde,menogsåmentaltarbejdeibredesteforstand.hersesinspirationenframarxsmateriaf lisme:mennesketskabersigselvgennemproduktionafidéer,begreberogmentalbevidsthed,menogså gennemmaterielaktivitet,bearbejdelse,ogsamarbejde(danielsen1996:41f). PålinjemedMarxoptagesVygotskyaf,hvordandenmenneskeligeaktivitet(modsatdyrenes) skergennemmedieredeprocesser,oghvordansprog,redskaberoggenstandeermedtilatformidle voresmentaleprocesser(vygotskyetal.2009:75).nårvifølgervygotskyspsykologi,ersprogetet tool forthought ogansessomdetcentralemedierendeforholdiforholdtilvoresmentalaktivitetsommenf nesker.detergennemsproget,visombørnerfarerverden,ogsprogeterforudsætningforvorestænkf ningoghandlinggennemhelelivet(vygotsky1978:32).gennemstudierviserhan,hvordansprogetgør osistandtilatrettevoresopmærksomhediforholdtilspecifikketrækivoresomgivelser,giverosmuligf hedforatlæreogudviklevoresmentaleprocesserogfungeresometmedierendehjælpemiddeltilprof blemløsning(vygotsky1978:32).menudoversprogetsommedierendeforhold,argumenterervygotsky ogsåfor,atdenmenneskeligeaktiviteterafhængigafbrugenaffysiskeredskaber,tegnogsymbolersom hjælpemiddeltilatregulerevoresforholdtilandremenneskerogtilosselv(vygotsky1978:38).han dragerbl.a.endirekteparallelmellembrugafetredskabienarbejdssituationogbrugenafettegni tænkningenoghukommelsen(danielsen1996:42).etillustrativteksempelfravygotskysstudieraf hukommelse,erdenvelkendteknudepålommetørklædet,derformidlerenpåmindelse(ibid.:43).for Vygotskyblivertegnet(knudensomsymbol)somgenstanden(lommetørklædet)selvregulerendefor voresadfærd.vedatbindeenknudetransformereshukommelsetileneksternaktivitet.ogdettefaktum alenedemonstrererdenfundamentalekarakteristikafmennesketshøjereudvikledepsykeogadfærd. Vygotskyforklarer,atredskabet(tool)ereksterntorienteret,oggennembrugafredskaberkanviforme voresfysiskeomverden.tegnet(sign)erderimodinterntorienteret,oggennembrugaftegnkanvi beherskevoresadfærd.tilsammenudgørredskabogtegnmedieringen.figurerneherunderillustrerer disseogfølgendepointeryderligere.detskalikkeforståssådan,atgenstandeisigselverendelafden psykologiskesfære,menatvoresadfærdmedieresogreguleresgennemdenfællesbrugafredskaberog 14%

15 tegn.vygotskyforklarer,atderikkeblotertaleomenindskydningaftegnet(x)istimulifresponskæden (Figure4).Derertaleomenstimulerendeproces,dervirkertilbagepåvoresresponsogsåledesfører vorespsykologiskeprocessertilethøjereniveau,fordivifårmulighedforatkontrollerevoresadfærd (internt)udefra(eksternt).voresbrugafsprogetogredskabervirkersåledessomenstimulerende proces,derkanudvikleogændrevoresmådeattænkeoghandlepå.densidstefigur(figure4)viser essensenafdenmenneskeligeværenfmedieringenafvoresadfærdgennemtegnogredskaber. StimuliWtegnWrespons,%SWXWRWrelation.%(Vygotsky%1978:40)% Mediering.%(Vygotsky%1978:54) Vygotskysstudierafbørnviser,hvordanbarnetomkring2Fårsalderenbegynderatbrugegenstandesom redskaberellerhjælpemidlertilatopnåbestemtemål.denneermennesketsførsteskridtimodetablerinf genafenaktiv,ogikkeudelukkendemekaniskrelationtilvoresomgivelser(vygotskyetal.2009:171). Vygotskypræsentererherencentralsprogpsykologiskpointe:atvoresselvermedieretogreguleretvia sprogligeogfysiskeforhold.selvsomvoksnebrugervihjælpemidlertilathuskeospånoget.vibinder måskeikkeenknudepåvoreslommertørklæde,menvianvenderteknologiersomensmartphoneelleren digitalkalenderpåcomputerenmedsammehensigt atpåmindeosomnogetvigtigtifremtiden.og dennebrugafredskabertilatregulerevoresegenfremtidigeadfærder,ifølgevygotsky,dybtmenneskef lig(becknielsen2012:118). Vygotskyberigerundersøgelsensteoriapparatmedensprogpsykologiskforklaringsramme,der inkludererandremedierendeforholdudoversprogetiforholdtiludviklingenafhøjerepsykologiske processer.menvygotskybeskriverogså,hvordanvierindlejretiensamfund,hvorvianvenderhistoriske ogsamfundsskabteredskabertilatskabemeningivoresprivateogsocialeliv(steecketal.2012:5).idet næsteafsnitkommerjegnærmere,hvordanmankanundersøgedetaljerneipraksis,nårmennesker interagerermedting.hervendesblikketimoddetinteraktionelleperspektivognogetafdennyereforskf ningindenforområdetvedcharlesgoodwin. DENSITUEREDEMENNESKELIGEINTERAKTION CharlesGoodwin,amerikanskforskerogprofessormedrodidetinteraktionelleperspektiv,studerer embodiedinteraction,pådanskinkorporeretellerkropsliginteraktion.goodwinsinspirationskilderer velkendtenavnehossprogpsykologienbl.a.vygotsky,mead,goffman,bakhtinogscheglofffbareforat nævneenhåndfuldafdevigtigste(streecketal.2011:5).hansinspirationhæftesbl.a.igoffmanssynpå interaktion.karakteristiskforgoffmanstidligerearbejdebl.a.iteksten TheNeclectedSituation (1964) 15%

16 eretøkologisksynpåinteraktion,somgoodwinhenterinspirationframeddennecentralepointe: To' describe'the'gesture,'let'alone'uncover'its'meaning,'we'might'then'have'to'introduce'the'human'and'materi; al'setting'in'which'the'gesture'is'made (Goffman1964:133).ForatafsløremeningenistudierafinteraktiF onmåomgivelserneinkluderes,hvilketgoodwingør.hanhargennemførtenrækkestudierafbl.a.talkf infinteraktion,symbiotiskegestikkerogembodiment(streecketal.2011),oghansfremgangsmådeer megetdetaljesensitivogfokuseretpåmenneskeliginteraktioni'specifikke'omgivelser.meddetinteraktif onelleperspektivsomsitståsted,eretnometodologien,medfokuspåmenneskeligadfærdoghandling, ogkonversationsanalysens 6 kortlægningafinteraktionenssmåmekanismer,grundlagetforgoodwins analyser 7.Goodwineroplagtatinddrageispecialetsteoriapparat,dahanskriversigopimoddediscipliF ner,derkonsekventadskillertekstogkontekst,sprogetogdetsomgivelser: I'argue'against'the'usual' analytic'and'disciplinary'boundaries'that'isolate'language'from'its'environment'and'create'a'dichotomy' between'text'and'context (Goodwin2000:1490).MedGoodwinstilgangtagesetskridtimodennyereog meredynamiskmådeatanskuesprog,kognitionogsocialorganiseringpåmeddisciplinernefradet interaktionelleperspektivirygsækken. SYMBIOTISKEGESTIKKER UdgangspunktethosGoodwiniteksten TheSemioticBodyinitsEnvironment er,atdenmenneskelige kropspillerenrolleimåden,hvorpåvoressprog,kognitionogsocialeorganiseringerstruktureret.et udgangspunkt,dererkonsistentmedvygotskysperspektivpåpsyken(goodwin2000:1491).ienunderf søgelseafungearkæologer,dererigangmedatlæreatseogudgravesporafengammellandsbyijorf den,visergoodwingennemanalyserafvideoobservationer,hvordandeltagereneiudgravningentager højdeforhinandenskroppe,nårdeinteragererogarbejderimodetfællesmål.goodwinzoomerskarpt indpådensituerede'menneskelige'interaktioniundersøgelsenogfokusererpåsamtale,gestikogembof diedinteractionsiarkæologernesarbejdemedatblotlæggestrukturerneafengammellandsbyijorden. Detafgørendepunktiforholdtil,atdeltagerneopnårfællesforståelseiudgravningsprocessen,ermåden, hvorpåkroppenesfysiskepositioneringer,bevægelserogorienteringerimiljøetfungerersammenog skabermeningsammen(goodwin2003:2). Goodwinbrugerbegrebetsymbiotiskegestikkeromenbestemttypeafgestus,somercentralfor mådenmenneskeligaktivitetorganiseresiinteraktion.begrebetkræverenbemærkningmedpåvejen,da deteretyderstanvendeligtiminsenereanalyseafdata.symbiotiskegestikkerkanforklareogviseden gensidigeudvekslingogafhængighedmellemtale,gestusoggenstand,dergørsiggældendeibestemte interaktionstyper(ibid.:6).dennesymbiotiskebrugaffleretegnsystemerbetegnesafgoodwinsom multimodalitet,dadergøresbrugafgestusogtale.herertaleomenbestemtmådeattilgåanalysenaf interaktionpå.herersprogetikkedetsingulæremedium,sominteraktionenstudieresgennem(streeck etal.2011:1).hvisviskalforståhvordandeltagerneiinteraktionenforstårhinanden,erenanalyseaftale 6HerefterforkortetCA. 7Goodwinsstudier(2000,2003,2003b),menogsåHeath,HindmarshogLuff sstudier(2010,2011),ermultimodale CAstudier,baseretpådetaljeredetætteanalyserafmennesker,dererinterageretafaktiviteterafdeneneelleranden art.hertællerfxgoodwinsstudieafarkæologeriarbejde. 16%

17 ellergestusufuldstændig,fordifleresemiotikkerinddragesiorganiseringen.herundergennemgåskort denanalytiskefremgangsmådeieteksempletfragoodwinsstudieafarkæologer. SYMBIOTISKE%GESTIKKER.%(Streeck%et%al.%2010:1)% Ladossepålinje1,hvorAnnsiger Wha doyouthinkof:,.herserviensætningpåengelsk,hvor derefter of normaltvillefølgeetnavneordforatfuldendesætningengrammatisk.densammemangel pånavneordsesigenilinje3,hvorsuesiger Doesitkindagoaro:und=,hvordet(it),somgårrundtom (goaround)aldrigspecificeresisamtalen.hvisvikunfokuserpåsamtalenogdesprogligestrukturer,er detsværtattrækkenogensomhelstmeningudafsamtalenogforstå,hvadderforegår(steecketal. 2011:1).Menservipådestrukturer,somAnnogSuesomgivelserindikerer,ogpådenmådedereskropsF ligebevægelserfølgerdisseomkringliggendeomgivelser,giverhandlingenmeremening.serviigenpå linje3,visersueenkropsligforståelseafannsbemærkningvedatflyttesinhåndogsinskovloverdet punktijorden,somannindikerermedsinfinger.suebrugersådennepositionsomafsætforengestus medsinskovl,derfølgerjordensstrukturogledsagerbevægelsenmed kindagoaro:und ilinje3.hvad viserher,erensymbiotiskgestiksammensatafbevægelse,struktureriomgivelserne,taleogkropslig orienteringmodann.detarbejde,somdetokvinderudfører,erorganiseretgennemenvelstruktureret udvekslingafforskelligetegnsystemer,somudoversprogetbenyttersigafkropslighandling,gestusog strukturenidetomkringliggendemiljø.hverpartkomponererenrelevanthandlingvedatproducere tegnfordenanden,somikkekanformidlesgennemetenkeltståendetegnsystem(streecketal.2011:2).i eksempletherillustreresdet,hvordankroppensbevægelserakkompagnerertalen,somsamtidigfølger mønstreiomgivelserne,ogpointenertydelig: By'it'self'each'individual'set'of'semiotic'resources'is'partial' and'incomplete'( )'However,'when'joined'together'in'local'contextures'of'action,'diverse'semiotic'resources' mutually'elaborate'each'other'to'create'a'whole'that'is'both'greater'than,'and'different'from,'any'of'its' constituent'parts '(GoodwininStreecketal.2011:2). 17%

18 Dennetilgangdemonstrerer,hvorrelevantdeterattagehøjdefordetaljerneidesemiotikker, somviaktiverer,nårviinteragerer.studietafarkæologeriarbejde,fortælleros,hvorvigtigrelationener mellemgestusogomgivelseriforholdtilenlæringssituation.idettetilfældeeromgivelsernecentralefor denopbygningafmeningoglæring,somskeriinteraktionenmellemannogsue,nårdeerigangmeden udgravning.studietviser,hvordanredskaberogomgivelseriaktivitetenerfysisksammenkobletmeden størrekontekstdimensiongennemverbaloggestikulerendekommunikation.somjegskalsenærmerepå idekapitler,hvorinteraktioneriundervisningenanalyseres,kanetstykkepapirfungeresomenplatform forforhandlingietgruppearbejde,derkræverogudviklersamarbejde,ogenbordopstillingkansynliggøf reensærligundervisningsnorm,hvorstuderendeoplevermulighedforkreativitet,fordibordeneorganif sererspecifikkemåderattilgåogforstådetfagligeindholdiundervisningenpå.menmereomdetsenere. MULTIMODALITETOGSOCIALSEMIOTIK Multimodaliteterenbredbetegnelseforensamletsettværfagligtilgang,deranserkommunikationsom mereendtaleogtekst.tilgangeneretopgørmedverbalsprogetsdominansindenforkommunikationsf forskningen.begrebetmultimodalitetdækkerbredtoverdensamledebrugafellersamspilletmellem billede,ikon,film,layout,links,farverogtekstmv.kommunikationenafenbeskedudgøresofteafflere tegnsystemerendtaleellertekst,hvorforderertaleommultimodalitet.demultimodaletilgangehar udvikletsigoverdesidste10år.noglegårsystematisktilværksiadresseringenafsamfundsrelevante problemstillingerisærirelationtilnyemedierogteknologier,endandregørdet(bl.a.goodwinmedsit mikrofperspektiv).multimodalitettagerafsætibl.a.(social)semiotikkenogdensystemiskfunktionelle lingvistik,sommichaelhalliday 8 udviklede.centraltstårguntherkressmedsitbudpåenmultimodal teorimedværket Multimodality:asocialsemioticapproachtocontemporarycommunication (2010). JegvilhergennemgånogleaffåcentralebegreberfraKress fremlæggelseafmultimodalitetsomredskaf beriundersøgelsenssamledeteoriapparat. ENMULTIMODALSAMFUNDSTILSTAND Kresspointerer,atverbalsprogetsrolleermindrecentralidesenesteårsudviklingindenforkommuniF kation,fxharbilledetenmeredominerenderolleendtidligere(2010:15).hankalderpåenmeretværfagf ligogåbentilgangtilkommunikation,førstogfremmestfordihanmener,atverdenoghermedogså kommunikationidagermultimodal,hvilkethængersammenmed,atvoreskommunikationsformerhar ændretsig.hanforklarer the'world'of'communication'has'changed'and'is'changing'still;'and'the'reason'for' that'lie'in'a'vast'web'of'interwined'social,'economic,'cultural'and'techonological'changes. (Kress2010:5) 9. Denmultimodalekarakter,somverdenhariKress optik,sesogsåtydeligtafspejletideundervisningssif tuationer,somjegharobserveret.mineobservationerviserbl.a.,hvordanetflertalafsemiotikkertagesi brugafundervisereniorganiseringenogformidlingenafdetfagligestof.heranvenderundervisereni 8Hallidayerophavsmandtilforestillingenom,atsprogetharnogleiboendekernefunktioner,hvornogeterideatioF nelt,relationeltogfunktionelt(becknielsen2010:4) sprogetermultifunktionelt,ikkebarereferende. 9Kressharenstørreforskningspolitiskagenda,somikkeermeningen,derskalpåvirkespecialetssigte. 18%

19 mangetilfældeenkombinationafbilleder,video,grafikogandresemiotiskeressourcer,derudover sprogetformidlerdelæringsmæssigepointertildestuderende.nyereundervisningsformererogså kendetegnetafindtogetafmultimodaleressourcer,nårlæringenskalformidlesfxeflearning,diverseitf baseredepræsentationsmidler,videoforelæsninger,computeresomredskaberifagligediskussioner, brugafsoftwaresomfagligkompetence,udnyttelseafskærmeforudentavlenoglearningflabsbareforat nævnenogle(horstetal.2010:25f31). TEGN,SEMIOTISKERESSOURCEROGMODES Måden,somVygotskyogKressforstårmenneskesbrugaftegn,synesatlappeindoverhinanden.Tegner encentraltbegrebindenforsemiotikken,fordidetergennemtegnet,atmeningogformsmeltersammen ienenhed.følgervivygotsky,ervoreshøjerepsykologiskeprocessermedieretgennemsproget,og brugenaftegnermedtilatregulereogudviklevorespsyke.someksempletmedknudenpålommetørf klædetermeningensammensataftegnoggenstand.isocialsemiotikkenerretorikkenanderledes,herer tegnskabt ikkebrugt afentegnfskaber(eng.signfmaker),dertilskrivermeningtiltegnetgennemen passendefysiskform(kress2010:62).dennemeningstilskrivningogkonstruktionafenrepræsentation (fxknudenpålommetørklædet)eretvalg,dererformetaftegnfskaberensinteresser.kressskriversig uenigmedferdinandesassuresteoretiseringomtegnetstodeling:tegnogbetegnede(eng.signifierand signified),bl.a.forditeorienoverserdenmenneskeligeaktivitet,derproducerermeningiskabelsenaf tegn(ibid:66). KressbetegnerteoriensomsocialFsemiotik,dvs.studietafbetydningsproduktionidetsociale. Semiotikerenbetegnelseforsemiotiskesystemer,dvs.forskelligetegnsystemer,sombl.a.erdetnaturliF gesprog,menogsåbilleder,tegnsignaler,farverosv.(andersenetal.2007:225).tankener,atsemiotiske ressourcereretmiddel,somvimenneskerbrugerattilskabemeningmed,hvorfordeogsåkaldeskomf munikativeressourcer,fordidebrugestilkommunikativeformål.semiotiskeressourcerkanværealtfra handlinger,tingogartefakter,somvibrugertilkommunikativeformål,hvadentendeerproduceretvia tale,ansigtsudtrykoggestik,teknologiskellermaterielt. Nårmankiggerpåressourcerneseparat,kaldesdeogsåmodes.Etmodeerenspecifiksemiotisk ressourcetilatskabebetydningmed,somerudgjortafetoverordnetsemiotisksystem,fxfarverkan diskuteressomsemiotiskeressourcer,hvorfarvengrøneretmode,derermultifunktionelidetsbrug, betingetaftegnfskaberensformålogkulturelleståsted(kressetal.2002:343).modebeskriverbådede fysiskmaterielleressourcer,samtdegrammatiskkommunikativeressourcer.taleersåledesenmodepå sammemådesomengestus,etstilbillede,enfarveosv..intetmodeerapriori(førdetererfaret)mere væsentligtendetandet(kress2010:28),oghvertmodeharetspecifiktpotentialeogenbestemtfunktion idetensembleafmening,somudgørkommunikationen.detbetyderogsåathvertmodeharforskellige affordances,forståetsommening.affordanceeretbegreblanceretafpsykologjamesgibson,hvilket refererertilmådenviindbydesafomgivelsernetilbestemtadfærdfxenstolindbydertilatmanskal sættesigpåden(gibson1986:140).kressbyggerviderepågibsonsbegrebsåledesataffordanceikke bareeretspørgsmålomperception;meningenvilæseriinvitationenerhistorisk,kulturelt,socialtog materieltskabt(kress2010:92).detbetyderfxatmeningspotentialetibordopstillingenietundervisf ningslokalebådeerkonstitueretafdentidligerebrug,menogsåafdeaffordances,somfremkaldesaf 19%

20 ressourcenspotentiellebrug,fxnårbordeneflyttesvækfraudgangsstillingen.meningenvilsåledes aktualiseresviabordetsfunktionidenkonkretesocialekontekst(ibid:8).menneskerkonstruerer,komf binerer,formerogbrugersåledesaltidsemiotiskeressourcer,nårvikommunikerer ogdennetransforf mationerenrefleksionafvoresinteresseriengivensituation. EKSEMPELPÅMULTIMODALITETIGADEBILLEDET REN%KBH%på%Nørrebro.%(Eget%fotografi).% Tagervietkigpå,hvordanca.1500afKøbenhavnsskraldespandeserudiøjeblikket,harvietmeget tydeligteksempelpåmultimodalkommunikation.hererengenstand(skraldespanden)blevetbeklædt medgrøntpapir,hvorpåderstårentekst RENKÆRLIGHEDTILKBH.Fonten(skrifttypen),sombruges, harforskelligskriftstørrelserogfungerersåledessomensemiotiskressourceisigselv,dadenfremhæver ordenerenogkbh.herudovererderethjertefsymbol(etsymbolsktegn)øverstir etiordet REN, someretaffleretegnsystemeriensembletafmeningher.samtidigkoblesordeneenrenby(renkbh) tilrenkærlighed.renkærlighed,somhentesfraenprivatogromantisksfære,forbindeshermedenby udenskraldpågaden,ogderskerenkoblingaftonormaltadskiltediskursivedomæner,somisituatiof nenherermedtilatformidledensamledebeskedogmening.dengrønnefarveformidlerformodentliget miljørigtigbudskab,hvisviserpåbrugenafordetgrøn'irelationtildendiskursivepraksisisamfundet, somfokuserermegetpåmiljøbevidsthedogbæredygtighed.detunderstregertydeligtfarvenssocialsef miotiskefunktion;farvenerknyttettildensocialebrugafordetgrøn.skraldespandensomgivelsertages ogsåibrug,daenrækkeafgrønnefodsporpåfortovetførerhentilskraldespanden10.fodsporstegnene viserenretning,fragadenhentilskraldespanden,hvorsekssporfølgerhinanden.fodsporene(etindekf sikalttegn)fungererdermedsomenkommunikativressource,derbådelederblikketogfødderne(og 10Ivissetilfældelederfodsporeneoverencykelstiellerenvejoghentilskraldespanden.DeterikkealleskraldeF spande,derharfodspor. 20%

21 kroppen)hentilskraldespanden.fodsporeneskaberenoplevelseaf,atenandenpersonalleredehar gjortnogether:nemliggåetovertilskraldespandenogsmidtsitskraldud.densamledemeningsynliggør ensocialnormom,at manikkesmidersitskraldpågaden derigengiverudtrykforenfølelseaf kærlighed tildenby,manbori,københavn,ogdennekærlighedgivermanudtrykforgennemengrøn bevidsthed.kresspåpeger: There'is'no'meaning'without'framing (2010:10),hvilketogsåertilfældether. Kiggedevikunpåteksten,fortællerdenikkenogetomenmiljørigtigsocialnorm,menservipåteksteni detsamledeudtryk,erdettydeligt,hvordanetflertalaftegnsystemerkomponererdensamledemening.i kombinationaftekst,farve,genstand,omgivelserogplaceringlæservimeningenogsmidervoresskrald udogudenatvidedet,gørvisamfundetentjeneste 11. TOMULTIMODALETILGANGE MedKress teoriomsocialfsemiotiskmultimodalitetrettesinteressenimoddemodes,somenbeskeder sammensatafogdenkultur,sombetingertegnfskaberen.medgoodwinrettesblikketimodmenneskets kropsligeaktiviteteriinteraktionmeddenæreomgivelser.teoriernekomplimentererhinandenved beggeattilbydeenøkologiskogmultimodaltilgangtilkommunikationoginteraktion,somstrækkersig udovertaleogtekstsomdenenesteafgørendetilstandformenneskeligkommunikation,ogsåledes berigerderespointerspecialetssamledeteoriapparat.fordikressermereoptagetdeformer,sommanif festererkommunikationietsamfundsmæssigtperspektiv,tagerhanikkesammehøjdefordedetaljeri interaktionenmedomgivelserogting,somogsåerafgørendefordenfællesforståelse,deropståriinterf aktionen.somjegvilkommeindpåidetnæsteafsnit,kanantbringeetalternativtbudpåbordeti forståelsenaf,hvordanvoreshverdagsligeinteraktionmedtinghængersammen. AKTØR<NETVÆRKTEORI Fradenspædeopstartidettespecialevardetklartformig,atencentralnøgletilatåbneforståelseaf forholdetmellemsprogogrummåttefindesibrunolatoursaktørfnetværkteori.igennem80 ernegrundf lagdelatourantmedkollegaernemichelcallonogjohnlaw,ogidagidentificeresantogsåmeddet tværfagligefeltafvidenskabsstudierundertitlensts( Science,Technology&Society eller Science& TechnologyStudies )(Bloketal.2009:7).Latourerikkesocialkonstruktivistellerrelativist,menkani stedetforbindesmedbetegnelsersomkonstruktivismeelleramodernisme(ibid.:8).årsagentil,latour ikkeskalansessomsocialkonstruktivist,findesihansbetoningafdetdynamiskesamspilmellemmennef skeligeogmateriellefaktorerbådeiskabelsenafmening,videnogdenverden,vileveri.servipået giventfænomenudfraetsocialkonstruktivistiskstandpunkt,betragtesdettefænomenhverken naturf ligt elleruafhængigteksisterendeivirkeligheden;deterskabtogformetafmenneskerogmenneskers 11REN'kærlighed'til'KBHerenkampagne,derblevigangsatafTeknikFogMiljøforvaltningenpåKøbenhavnsKommuF netilbageimarts2012.skraldespandenevarendelafenstørrekommunikativindsats,dertalteevents,presse,web, plakatermv.iskrivendestunderdetstadigletatfåøjepådegrønneskraldespande.kampagnenvistesigathaveen positiveffektogformindskedeaffaldpågadenmed27f41procent(ideområder,hvorskraldespandendevar). Kilde: Arrangementer/KomPris/2012/Nominerede/TeknikF+og+Miljøforvaltningen%2c+Københavns+Kommune 21%

22 interesserogersåledesensocialkonstruktionfxkøn,klasse,racemv..socialekonstruktionerspillerikke enrollehoslatour,fordidetsocialeikkeeksistereridenform,somsocialfoghumanvidenskabernehar begrebsliggjortdet.virkelighedenogdetsocialeerkonstitueretigennemmenneskerstekniskeogsymf bolskeaktiviteter,hvilketdensocialkonstruktivistiskepositionikkeindbefatter(ibid.:268).dennepointe førerosdirektevideretillatoursberømtemotto viharaldrigværetmoderne.ipraksisharsamfundet aldrigværetmoderne,fordiskelletmellemnaturogsamfund/kulturernoget,somvidenskabenhar konstrueret ogdetteskeldominererselvemodernitetenogvidenskabensvæsen(latour1999:23). Dennestrengeadskillelseafdetnaturmæssigeogdetmenneskeskabtenegligerernemlignoglecentrale ogvigtigetrækvedvoreshverdagserfaring.hererlatourscentralepointe,atnaturogsamfundipraksis ikkeeradskiltedomæner,dadetilalletiderharværetvævetsammeni,hvadhanbeskriversom hybride' netværk'af'menneskelige'og'ikke;menneskelige'elementer (Bloketal.2009:9).Kortfortaltudgøresvores hverdagsligeerfaringafhybrider, dvs.sammensatteelementer,dererligesånaturligeogfysiske,somde ermenneskeskabteogsociale(collin2004:74).tænkbarepåundervisningssituationenetkortøjeblik; denerbådesocialogfysisk.herfremlæggesgrundtankeniant;verdenbestårafhybrideaktørfnetværk. Latour snetværkkanidagletforvekslesmeddenpopulariseredebrugafordet,sombetydertransport udendeformation enøjeblikkeligumedieret 12 adgangtilinformation.mennetværkilatourskforstand er,pålinjemedgillesdeluezestermrhizome,betegnelsenafenserieafændringerogforstyrrelser,dvs. translationer,sombeskrivesidekommendeafsnit(latour1999:15). AKTØR<NETVÆRKOGAKTANTER Hvadjegharbeskrevetnuer,hvordanLatourserverdenududfraenrelationelontologi,hvorverden bestårafomskifteligeoghybrideaktørfnetværkfremforadskilteområderafkategoriersomnaturog kultur.inspireretafj.greimas lingvistskesemiotik,hvorgrundantagelsener,atethvertorderfuldstænf digdefineretvedsinerelationertilandreordisproget,udstrækkerantdennerelationellesemiotiktilat inkluderealleformerformaterialer,aktørerogbegivenheder(bloketal.2009:263).hermedkaldesant ogsåforenmaterielfsemiotik(lawetal.1995:274).alleting,ikkekunmenneskeligeaktører,kanderfor tillæggesensemiotiskbetydningogbetegnesherefteraktanter.detgælderdogkundepersonereller ting,somgørenforskeliaktørfnetværket.depersonerellerting,derikkegørenforskel,betegnesikke somaktanter.latouranvenderbegrebetaktant,igenlåntafgreimas 13,fordidettilladerhamatsidestille menneskeligeogikkefmenneskeligeaktørerpåetbegrebsligtplan(bloketal.2009:36).latourforklarer: An''actor''in'ANT'is'a'semiotic'definition';'an'actant;,'that'is,'something'that'acts'or'to'which'activity'is' granted'by'others '(Latour2007:3).BegrebetomaktantereretmodsvartildendelafsamfundsFog sprogvidenskaben,derpåstår,atmenneskethandleruafhængigtafting(bloketal.2009:78).forestiller viostingietinteraktioneltvakuum,hardeingenvirkelighedogingeneksistens,daderikkeer nogen til attildeledenne.ogmodsatvillevimenneskerikkeeksistereudendeting,somomgiveros. The'social' isn t'purely'social;'and'if'it'were'then'it'wouldn t'hang'together'for'very'long (Lawetal.1995:276),lyder 12Dvs.entransport,derikkeforstyrrerellerændrerbeskeden(modsatmediering). 13Gremiaserkendtforsinaktantmodel,somendelafhansarbejdemedlitteræretekstersbetydning.Modellen beskriverelementeridetlitteræreforløbsomaktanter,deralleharagensidetsammenfattedeprojekt,derercenf traltforhandlingen(gregersen2010:199). 22%

23 detfralawogmol.følgerviplankenudmeddenne,hvadmankankalderelationellematerialisme, ophævesdengenerelleopfattelse,atmenneskererforskelligeframaskiner,barefordimenneskethar sproget.antskaldogikkelæsessommonisme,hvoraltafeksistensisidsteendedetsamme.istedet tages påfundet omskillelinjenmellemmenneskeogmaskineoptileftertanke,oghermedåbnerantop forderelationerogsammenhænge,dereksisterermellemmenneskerogting. ASSOCIATIONOGTRANSLATION ANTgiveranledningtil,hvadLatourkalderassociationsFsociologien.Associationeretbegreb,sombetegF nerenhverforbindelsemellemmenneskeligeogikkefmenneskeligeaktøreriensocialinteraktion(blok etal.2009:264).associationerikkebareetsocialtogpsykologiskanliggendeformennesker,detharogså nogetatgøremeddenproces,hvorigennemnyeforbindelserogmeningskabesogforandres.begrebet associationerbeslægtetmedetaflatoursandrebegrebertranslation,derenformformediering,derpå sammetidoverlevererogforstyrreretsignal(ibid.:270).begrebettranslation 14 synessåledesatliggei trådmeddentransformation,somgoodwinsnakkeromiforbindelsemeddesymbiotiskegestikkeri interaktionen: each'mutually'elaborates'the'other'(and'both'are'further'elaborated'by'the'talk'and'accom; panies'the'gesture) (Goodwin2003:8).FølgerviLatour,blivermenneskeligeogikkeFmenneskelige aktanterheletidenvikletogfoldetindihinandengennemtranslationsprocesser(hetherington 1997:200).Translationbeskriversåledesdenproces,derrelaterertoaktantertilhinanden,sådanatden enetagernogetafdenandensstyrkeforderefteratskabeenbestemtmening,taleelleragerepåvegneaf denførste(bloketal.2009:79f.).mankansætteundervisningssituationenindienaktørfnetværkfoptik foratillustrereperspektivet.setmeddisseøjnerepræsentererundervisningenetkontinuerligtensemble afpersonerogting.dererbordeogstole,vægge,tavler,stikkontakter,computere,projektorer,bøger, papirer,destuderendesogunderviserenskroppemeddereskapaciteter,tale,blikkederholderøje, læringsdiskurser,adfærdsregler,gestikkerosv..disseaktørerassocieres,dvs.forbindesogfoldesindi hinandenihybridenetværk.undervisningssituationenerbådeetnetværkafelementer,somersammenf satpåensærligmådeogenaktør,derkantransformerenyemeninger,adfærdsregler,didaktikker,interf aktionsformer,glæde,utryghedogresistensimodsamme.udoveratværeetaktørfnetværkisigselv, opstårogopløsesderkonstantetutalaf indre aktørfnetværkiundervisningssituationenfxvedgruppef arbejde.latoursrelationelleontologiogetnometodologiskeslægtskab,somjegkommertilinæsteafsnit, synesheratgåhåndihåndmedgoodwinsogkress smultimodaletilgange,hvormeningnetopopbygges afetensembleaffleretegnsystemer. FØLGAKTØRERNE LatourharselvsammenlignetANTmedetnometodologienogHaroldGarfinkel 15,ogherviljegkort fremhævenogleafderesfællestræk,sometargumentfor,atantkanforenesmedetklassisksprogpsyf kologiskperspektiv.latourdelersammekritiskeholdningsomgarfinkeltildendelafsociologien,der bl.a.gårunderbetegnelsenstrukturfunktionalismen.beggevartrætteafdendaværendesociologiske 14Latourbrugerbegrebettransformationitætforbindelse(ogofteistedetfor)translation(fxLatour1999:15). 15SelvsigerLatour,at det'ville'være'temmelig'præcist'at'beskrive'aktør;netværkteori'som'halvt'garfinkel'og'halvt' Gremias (LatouriBloketal.2006:116). 23%