Oplevelsen som storyworld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplevelsen som storyworld"

Transkript

1 Oplevelsen som storyworld - En diskussion af transmedia storytellings bidrag til forståelsen af co-creation oplevelser Kandidatafhandling Signe Grønbæk Bladt September 2015 Vejleder: Trine Susanne Johansen Aarhus BSS Aarhus Universitet

2 ABSTRACT Experiences*have*become*an*important*part*of*companies *appeal*to*consumers.*in*a* traditional*marketing*perspective,*experiences*are*defined*as*a*company*construct*offered* to*consumers.*in*recent*years,*however,*a*co>creation*perspective*has*emerged,*and*with* this*a*new*understanding*of*the*creation*of*meanings,*brands*and*experiences.* The*thesis*takes*its*point*of*departure*in*Prahalad*&*Ramaswamy s*(2004)*understanding* of*experiences*as*a*co>creation*construct*constituted*in*the*interaction*between*a* consumer*and*an*experience*environment*facilitated*by*the*company.*the*problem* statement*of*the*thesis*is*as*follows:* In#light#of#a#co-creation#perspective,#the#purpose#of#the#thesis#is#to#analyze#and#discuss#how# transmedia#storytelling#can#contribute#to#the#understanding#of#experiences#in#a#branding# context.# The*theoretical*framework*initially*focuses*on*existing*understandings*of*experiences*from* a*marketing*and*a*co>creation*perspective.*it*points*to*the*lack*of*insights*regarding*the* experience*environment*and*so*the*concept*of*transmedia*storytelling*is*introduced*as*a* possible*contributor*in*this*regard.* Transmedia*storytelling*is*presented*as*a*widespread*strategy*in*the*media*industry*with*a* purpose*of*ensuring*consumers*entertaining*transmedia*experiences.*despite*the* conceptual*chaos*surrounding*transmedia*storytelling,*the*thesis*seeks*to*offer*definitions* of*the*central*concepts*of*transmedia*storytelling;*the*transmedia*story*and*the*storyworld.** After*discussing*central*premises*and*implications*relating*the*introduction*of*transmedia* storytelling*into*the*existing*understandings*of*experiences,*a*new*definition*of*the* experience*environment*is*suggested,*focusing*on*the*experience*environment*as*a* transmedial*narrative*construct*based*on*a*flexible*brand*allowing*the*consumer*to* interact*and*gain*a*personal,*authentic*experience.** From*this*theoretical*definition*a*research*design*is*developed,*suggesting*to*examine*an* experience*environment*and*the*experience*created*in*interaction*with*it,*as*a*transmedia* story*and*a*storyworld.*the*analytic*strategy*suggested*focuses*on*textual*cues*triggering* the*narrative*experience,*that*is,*the*storyworld,*of*a*reader,*borrowing*from*the*known* approaches*of*semiotics*and*discourse*analysis.*in*the*thesis,*the*analytic*strategy*is*tested*

3 on*an*empirical*case*with*the*purpose*of*being*able*to*further*discuss*the*contributions*of* transmedia*storytelling*in*understanding*co>creation*experiences.* The*thesis*concludes*that*transmedia*storytelling*can*contribute*to*the*understanding*of* co>creation*experiences*by*giving*a*more*specific*definition*focusing*on*the*experience* environment*as*a*narrative*construct.*furthermore,*the*thesis*points*to*different*areas*and* aspects*that*need*more*attention,*with*the*potential*of*adding*to*the*general*understanding* of*experiences*in*a*branding*context.** * * * * Abstract:*2.482*anslag*svarende*til*1,1*normalsider* Afhandling:* *anslag*svarende*til*75,6*normalsider* *

4 INDHOLDSOVERSIGT DelI Indledning INTRODUKTION Problemformulering Afgrænsning Specialetsstruktur...6 DelII Teoretiskramme EKSISTERENDEOPLEVELSESTEORI Oplevelserietmarketingperspektiv DetnyecoOcreationperspektiv Refleksion TRANSMEDIASTORYTELLING Denarratologiskerødder Transmediastory Storyworlds Referenceworlds Nuværendekontekst TRANSMEDIASTORYTELLINGIENOPLEVELSESSAMMENHÆNG Forudsætningerogimplikationer Refleksion...31 DelIIIOUndersøgelsen METODOLOGISKRAMME Videnskabsteoretiskramme Kvalitativundersøgelsesstrategi Undersøgelsensgenstandsfelt Dataindsamling Analysestrategi Opsummering ANALYSE Hjemmeside Instagram Facebook Tumblr...71 Side 1 af 97

5 6.5Refleksionogopsummering...75 DelIV Afslutning DISKUSSIONOGREFLEKSION Undersøgelsen Denteoretiskeramme Afrunding KONKLUSION...91 LITTERATUR...93 FIGUR- OG TABELOVERSIGT Figur1O1:Specialetsstruktur...6 Tabel2O1:Oversigtovercentraleoplevelsesperspektiver...10 Figur3O1:Sammenhængmellemtransmediastoryogstoryworld...25 Figur4O1:Sammenligningafoplevelsesforståelsenogtransmediastorytelling...29 Figur5O1:Undersøgelsensgenstandsfelt...40 Figur5O2:Komponenterienstoryworld...44 BILAGSOVERSIGT BilagA:Datafraforétshjemmeside(kilde:forét2015f+forét2015g) BilagB:DatafraforétsInstagram(kilde:forét2015b) BilagC:DatafraforétsFacebookside(kilde:forét2015c) BilagD:DatafraforétsTumblr(kilde:forét2015e) OBS: Bilagene er vedlagt i separat hæfte Side 2 af 97

6 Del I Indledning 1.0 INTRODUKTION Oplevelserharidesenesteårværetifokus,ogdererbredenighedom,atdetfor virksomhederneikkelængerehandleromatsælgeetproduktellerenservice,men derimodatforbrugerenfårenoplevelse(tsai2005:432).store,velkendtebrandssom LEGOogStarbuckssælgerikkeblothenholdsvislegetøjogkaffe,mentilbyderoplevelser, hvorforbrugeren fysiskog/ellerpsykiskoinddragesietunivers,hvorsanserogfølelser kommerispil.gennemdisseoplevelseropnårvirksomhederneunikkekonkurrencefordele ientid,hvorbrandsogreklamebudskaberkæmperhårdtforforbrugernes opmærksomhed(prahalad&ramaswamy2004:7).sompine&gilmore,deransessom pionererindenforoplevelsesteorien,skriver: Thewaytoreachyourcustomersistocreate anexperiencewithinthem (Pine&Gilmore2002:5). Oplevelsererlængeblevetopfattetsomnoget,virksomhedernesælgertilforbrugernepå ligefodmedvarerogservices(pine&gilmore1998:98),ogdermednogetvirksomheden konstruererforforbrugeren.desenesteårerderdogkommetfokuspåatskabemere meningsfyldteoplevelservedattageudgangspunktidenenkelteforbrugerogdennes interesser(boswijcketal.2007:59),ogoplevelserbetragtesderforistedetsomnoget,der konstrueresifællesskabmedforbrugeren.meddenneforståelseafoplevelserfår forbrugerenenstørreogmereaktivrolleendtidligere,hvilketikkebloterenudviklingi oplevelsesteorienmenibrandinggenerelt(fisher&schmitt2011:327).forbrugeren inddragessåledesistigendegradbådeiteoriogpraksissommedproducentafbl.a. produkter,værdierogbetydninger;detderbl.a.indenforbrandingomtalessom coo creation (Hatch&Schultz2010:591). Prahalad&Ramaswamy(2004:12)fastslår,at thefuturebelongstothosethatcan succesfullyco7createuniqueexperienceswithcustomers.iforlængelseafdenneudmelding erdetoplagtatspørge,hvordanvirksomhedernekanbidragetilkonstruktionenafsådanne unikkeoplevelser?etkigpådeneksisterendeoplevelsesteoriafslører,atderstadig Side 3 af 97

7 manglerindsigtheri.dererdogsomnævntetudbredtfokuspåatsikreforbrugerenen oplevelse,ogifølgefisher&schmitt(2011:331)erdetnetopvedatmuliggøreoplevelser ogsocialerelationer,atbrandsogprodukterfårreelbetydningfordenenkelteforbruger. Denyemedierhargivetforbrugerneenmeremarkantstemmeidetoffentligerum(Fisher &Schmitt2011:328),ogdebeskrivesderforoftesommereaktiveogmagtfuldeend tidligere(prahalad&ramaswamy2004:6).detteharfåetnoglevirksomhedertilattrække siglidttilbageogventepåatbliveinviteretindenforhosforbrugerne(fournier&avery 2011:205),menifølgeFournier&Avery(2011:205)børmåletmedbrandingistedetvære atinvitereforbrugerenindenforietuniversafbrandrelateretindhold,somkandanne baggrundforbetydningsfuldesamtaleroginteraktionermedrelevansforforbrugerens kontekstogkultur. Mensdettestadigerenrelativtnyidéifm.brandingteori,harmanimedieOog underholdningsbranchenipraksislængehaftfokuspånetopatsikreforbrugerenen oplevelsegennemopbygningenafetnarrativtuniverspåtværsafmedier,somforbrugeren kanopsøgeoginterageremedpåforskelligvis.eteksempelherpåerharrypotter,derikke bareerenkarakterellerenfortællingmenetheltuniversafkarakterer,steder,myter,osv., udvikletgennembl.a.bøger,film,spilogforlystelsesparker. HenryJenkinsintroduceredei2003begrebet transmediastorytelling sombetegnelsefor ovennævntestrategi(scolari2009a:586),hvorenfortællingudspillersigogudvidespå tværsafmedier.ideeltsetkandissehverisærståaleneellerbidragemednogetnyttilden samledefortælling:! TS[transmediastorytelling]isaparticularnarrativestructurethatexpandsthrough bothdifferentlanguages(verbal,iconic,etc.)andmedia(cinema,comics,television,video games,etc.).tsisnotjustanadaptationfromonemediatoanother( )thedifferent mediaandlanguagesparticipateandcontributetotheconstructionofthetransmedia narrativeworld.thistextualdispersionisoneofthemostimportantsourcesof complexityincontemporarypopularculture (Scolari2009a:587). SomnævntertransmediastorytellingidagudbredtimedieOogunderholdningsbranchen (Scolari2009a:590),menmedmåletomatskabe compellingtransmediaexperiences (Jenkins2006:107),ertransmediastorytellingumiddelbartikkelangtfradenmere Side 4 af 97

8 generelleoplevelsesteori,ogdetersåledeshér,atspecialettagersitafsæt.! 1.1 PROBLEMFORMULERING Specialetsproblemformuleringlyder: Medbaggrundietco7creationperspektiverformåletmedspecialetatanalysereog diskutere,hvordantransmediastorytellingkanbidragetilforståelsenafoplevelserien brandingsammenhæng. Ispecialetopfattestransmediastorytellingsomenoptik,jegbetragtervirkeligheden igennem(rasborg2013:410f).denneoptiklånermigsomundersøgerbegrebertilat konstruerevidenomvirkelighedenogdensfænomener idettetilfældeoplevelser. Ispørgsmåletomhvordantransmediastorytellingkanbidragetilforståelsenafoplevelser ienbrandingsammenhængerdersåledesfokuspå,hvordanbegreberfratransmedia storytellingkananvendesogbidragetildefinitionenogforståelsenafoplevelser. 1.2 AFGRÆNSNING Meddemangetilgængeligemedierogplatformebliverforbrugerneidagihøjgrad encouragedtoseekoutnewinformationandmakeconnectionsamongdispersedmedia content.denyemedierharmedførtmediekonvergens,hvor oldandnewmediawill interactinevermorecomplexways (Jenkins2006:6)ogindholdspredesudpåtværsaf medier.virksomhedernemåderforlæreatnavigereiogintegreredissemangeforskellige platforme,dersamletsetafbl.a.hannaetal.(2011:268)betegnessometøkosystem; learningtoweavethroughtheecosystemisanew,butneccesary,skillintoday schanging world,ogdeternetopidenneaktuelleproblemstilling,atspecialettagersitafsæt: Hvordankanogbørdetbredespektrumafmedierudnyttesivirksomhedernes kommunikation? Selvomspecialetogdeanvendteteorierihøjgradudspringerafetbehovforopdateringaf traditionellekommunikationsoogforretningstilgangesetilysetafdesenesteårsudvikling imedierne,vilspecialetdogkunibegrænsetomfangbeskæftigesigmedaspekterved konkretemedier.ispecialetomhandlerinteressenimedierne,hvordandissespilleren Side 5 af 97

9 rolleikonstruktionenafoplevelsergennemdetindhold,debærer.derermedandreord ikkefokuspådetenkeltemedieogeksempelvisdespecifikkemulighederog begrænsningerforbundetmedbrugenafdette. 1.3 SPECIALETS STRUKTUR Specialeteropdeltifiredele,derkortpræsenteresidetfølgende. IdelIintroducereslæserentilspecialetsproblemfeltogformål,oggenstandsfeltet afgrænses. IdelIIintroduceresdeteoretiskekoncepter,specialetbyggerpå.Kapitel2giveretoverblik overdennuværendeforståelseafoplevelserienbrandingsammenhæng,menskapitel3 præsenterertransmediastorytelling.ikapitel4introduceresogdiskuterestransmedia storytellingsometmuligtsupplementtildeneksisterendeforståelseafoplevelser. IdelIIIvidereføresdetteoretiskeudgangspunktfradelIIogdiskuteresiforholdtilet empiriskeksempel.ikapitel5udarbejdessåledesetundersøgelsesdesigntilanalysenafen brandrelateretoplevelsesamtkonstruktionenheraf,ogselveanalysenudføresikapitel6. DelIVerspecialetsafsluttendedel.Herdiskuteresimplikationerogindsigter,dereropnået påbaggrundafdenteoretiskeogempiriskeundersøgelse(kapitel7),ogikapitel8 konkluderespåspecialetsproblemformulering. IOIndledning Introduktion IIOTeoretiskramme Oplevelsesteori Transmediastorytelling Transmediastorytellingienoplevelsessammenhæng IIIOUndersøgelsen Metodologiskramme Analyse IVOAfslutning Diskussionogreoleksion Konklusion FIGUR 1-1: SPECIALETS STRUKTUR Side 6 af 97

10 Del II Teoretisk ramme Brandingharlængeværetopfattetsomenvirksomhedscentreretdisciplinmedfokuspåat overbeviseforbrugerenometproduktsfunktionelleværdierogkommunikationenafen konsistentogsimpelbrandessensfastlagtafvirksomheden(fisher&schmitt2011:346). Menientidhvorproduktermasseproduceres,ogutalligebudskaberkommunikeresviade mangetilgængeligemedier,efterspørgerforbrugerneautenticitetogindividuelle betydningerogvælgerihøjeregradprodukterogbrandsudfradesymbolskeogsociale værdier,dekantilføredenenkelteforbrugersliv(fisher&schmitt2011:344).samtidig hardenyemediergivetforbrugerenenlangtstørremagtiudviklingenafbrands,ogdisse ersåledesikkelængerepåsammemådesomtidligereundervirksomhedenskontrol (Fournier&Avery2011:194). Etnytperspektiv,derlæggervægtpåforbrugerensogkulturensafgørenderollefor brandet,ersåledesvundetfremindenforbrandingdisciplinendesenesteår(fournieretal. 2008:35).Perspektivetanerkenderforbrugerensomenaktivmedproducentafbrandetog fremhæversamtidigkulturensomenvæsentligfaktorforbrandetsbetydningfor forbrugeren(fournieretal.2008:38).brandingbliveridetteperspektivsåledesfor virksomhederneetspørgsmålomat provideaframeworkandtools (Fisher&Schmitt 2011:347),dergiverforbrugerenmulighedforatfindeogskabemeningibrandet,sådette fårværdiift.denenkelteforbrugerogdennesliv(ibid.:346). Indeværendespecialetagerudgangspunktidettebrandingperspektiv,kaldetcoOcreation, ogbevægersigsåledesindenforbrandingdisciplinen.formåleteratbidragetilforståelsen afoplevelser,derdesenesteårharværetetcentraltbegrebidiskussionenom,hvordan virksomhederbørappelleretilforbrugeren(tsai2005:432). IdelIIsættesrammenforspecialetgennemenintroduktionafdeteoretiskekoncepterog forståelser,derinddragesispecialet.idennedeldiskuteresoplevelsesbegrebetsåledes nærmere,ogcoocreationperspektivetpræsenteressomrammenforforståelsenafbåde oplevelserogbranding. IdelIIintroduceresdesudentransmediastorytellingsometsupplementtilden eksisterendeforståelseafoplevelser.idenneforbindelsediskuteresforudsætningerog Side 7 af 97

11 implikationerforbundetmedinddragelsenaftransmediastorytellingioplevelsesteorien nærmere. 2.0 EKSISTERENDE OPLEVELSESTEORI Kapitel2hartilformålatskabeetoverblikoverdennuværendeforståelseafoplevelseri enbrandingsammenhæng.kapitletindledesmedenkortintroduktiontildenudbredte forståelseafoplevelseriettraditioneltmarketingperspektiv.dernæstpræsenterescoo creationsometnytperspektivpåoplevelserienbrandingsammenhæng,ogvæsentlige aspekter,herunderforbruger/virksomhedsrelationen,brandetogoplevelsen,forklaresiet coocreationperspektiv.kapitletafsluttesmedenrefleksionoverdeneksisterende forståelseafoplevelserietcoocreationperspektivogmuligekomplikationerforbundet hermed. 2.1 OPLEVELSER I ET MARKETINGPERSPEKTIV Medartiklen Welcometotheexperienceeconomy varpine&gilmore(1998)nogleafde førstetilatvarsleoplevelsesøkonomiensometnytinteressefeltindenformarketing(tsai 2005:432).Oplevelservarnaturligvisalleredeindenudgivelsenafovennævnteartikel bredtanvendtafvirksomheder.ifølgepine&gilmore(1998:98)varderdoguudnyttet potentialeioplevelserne;istedetforatbrugeoplevelsersomindpakningafde eksisterendeprodukterogvarerforatøgesalgetafdisse,detderioplevelsesteorienofte omtales experientialmarketing,skulleoplevelserneudgøreenvareisigselv, marketing experiences,ogdermedogsåbetalesfor: Nocompanysellsexperiencesasitseconomicofferingunlessitactuallychargesguests anadmissionfee.aneventcreatedjusttoincreasecustomerpreferenceforthe commoditizedgoodsorservicesthatacompanyactuallysellsisnotaneconomicoffering (Pine&Gilmore1998:100). IfølgePine&Gilmoreadskilleroplevelsersigdogfraøvrigevarervedatværenoget,der foregåridetenkelteindivid: experiencesareinherentlypersonal,existingonlyinthemindofanindividualwhohas Side 8 af 97

12 beenengagedonanemotional,physical,intellectual,orevenspirituallevel.thus,notwo peoplecanhavethesameexperience,becauseeachexperiencederivesfromthe interactionbetweenthestagedevent(likeatheatricalplay)andtheindividual sstateof mind (Pine&Gilmore1998:99). Virksomhedensopgavebliversåledesatiscenesætteenbegivenhed,derinvolverer individetpåetemotionelt,fysisk,intellektueltellerspiritueltplan,ogsomdervedudløser selveoplevelsenmentalthosindividet.beskrivelsenafspejlerdermedumiddelbarten forståelseafoplevelsersomnoget,derkonstrueresiensocialinteraktionmellemden iscenesattebegivenhedogdetenkelteindivid,hvorindividetsdeltagelseogindvirkningpå deniscenesattebegivenhedifølgepine&gilmoreerafgørendeforoplevelsen. DetsubjektiveelementgliderdoghosPine&Gilmorealligevelibaggrunden,nårde samtidigfleregangefastslår,atvirksomhedenkandesigneog scriptdistinctive experiences (Pine&Gilmore1998:101).Dermedkanselveoplevelsenogikkebareden iscenesattebegivenhedsåledestilsyneladendedesignes,hvormedindividetspersonlige stateofmind (ibid.:99)bliverudenbetydning. Denneoplevelsesforståelseharsåledesvirksomhedensomcentrumogproducentaf oplevelsen.detteunderstregesbl.a.afomtalenafindividetsomgæst,derkøbersigtil oplevelsen(ibid.:98).somvæsentligtkriteriumforenoplevelsefremhæverpine&gilmore (1998:98)desuden,atenoplevelseermindeværdig.Dermedopfatterdeoplevelsensom nogetekstraordinærtogekstremtbetydningsfuldt(carù&cova2003:273),derskalvære prisenværdforindividet. Pine&Gilmorefremhævesofteioplevelsesteorien,menisærpåsidstnævntepunktmøder deresteoridogkritik.bl.a.carù&cova(2003)kritiserernemligpine&gilmoresidéom,at oplevelserkankarakteriseressommindeværdige.denmindeværdigeogekstraordinære oplevelseerifølgecarù&cova(2003:277)enromantiskforestilling,derbørerstattesaf enmereomfattendeoplevelsesforståelse,hvorogsåmeresimpleoplevelsermedtænkes.i stedetforatforsøgeattilrettelæggeenmindeværdigoplevelseforforbrugerenpåforhånd, børvirksomhederneifølgecarù&cova(2003:281)givepladstil,atforbrugerenistørre gradselvermedtilatskabeoplevelserneforsigselvogiinteraktionmedandre. Dennetankeergrundelementetidet,derafbl.a.Prahalad&Ramaswamy(2004)omtales Side 9 af 97

13 somcoocreation;istedetforatdetervirksomhedenselv,derstårforværdiskabelsen,bør værdiskabelsenskeiinteraktionmellemvirksomhedogforbruger eninteraktionderi højgradskerpåforbrugerenspræmisser(prahalad&ramaswamy2004:8).dissetre perspektivererkortopsummeretitabel2.1. SomnævnttagerspecialetudgangspunktietcoOcreationperspektiv,ogdetteperspektivvil derforbliveuddybetnærmereidetfølgendeafsnit. Tilgang! Repræsentant! Beskrivelse! Eksempler! Experiential marketing Schmitt (1999) Oplevelsensom udbygningaf produkt Experientialmarketersdonotthink shampoo,shavingcream,blowdryer andperfume.instead,theythink "groominginthebathroom"andask themselveswhatproductsfitintothis consumptionsituationandhowthese products,theirpackaging,andtheir advertisingpriortoconsumptioncan enhancetheconsumptionexperience (58) Marketing experiences Pine&Gilmore (1998) Oplevelsensom vare itisasrealanofferingasanyservice, good,orcommodity (98) eachexperiencederivesfromthe interactionbetweenthestagedevent( ) andtheindividual sstateofmind (99) companiesstageanexperiencewhenever theyengagecustomersinapersonal, memorableway (99) Beforeacompanycanchargeadmission, itmustdesignanexperiencethat customersjudgetobeworththeprice (101) CoOcreation experiences Prahalad& Ramaswamy (2004) OplevelsensomcoO creation allthepointsofconsumerocompany interactionarecriticalforcreatingvalue. Sincenoonecanpredicttheexperiencea consumerwillhaveatanypointintime, thetaskofthefirmisoneofinnovatinga robustexperienceenvironment (10) businessmanagershaveatleastpartial controlovertheexperienceenvironment andthenetworkstheybuildtofacilitate coocreationexperiences.buttheycannot controlhowindividualsgoaboutcoo constructingtheirexperiences (11) TABEL 2-1: OVERSIGT OVER CENTRALE OPLEVELSESPERSPEKTIVER Side 10 af 97

14 2.2 DET NYE CO-CREATION PERSPEKTIV SomnævnterstatterPrahalad&Ramaswamy(2004)detvirksomhedscentrerede oplevelsesperspektivmedetcoocreationperspektiv. CoOcreationperspektiveterrelativtnyt,mentillæggesafFisher&Schmittideresartikelfra 2011storbetydning,idetcoOcreationifølgedem isquicklygainingcurrencyasoneofthe mostprovocative,paradigmshifting,andpracticalideasinthefield (Fisher&Schmitt2011: 326).CoOcreationanvendesikkeblotiforbindelsemedoplevelsermenderimodpåenlang rækkeniveauer,ogderersåledesikkeenighedombetydningenafcoocreation.fxanvender Piller(2011:3)begrebetpåproduktniveauogsidestillerdetmed coodesign eller coo production,idethanbeskrivercoocreationsom aproductdevelopmentapproachwhere customersareactivelyinvolvedandtakepartinthedesignoftheirownproduct,mens Fisher&Schmitt(2011:326)understreger,atcoOcreationogcoOproductionerto forskelligeting.ogsåprahalad&ramaswamy(2004:8)afviserideenomcoocreationsom co7designingproductsandservices ogbeskriverdetistedetsom co7constructing personalizedexperiences,mensbl.a.fournieretal.(2008)oghatch&schultz(2010) omtalerbrandssomencoocreationkonstruktion.sidstnævnteunderstregerdesuden,at detikkekunerforbrugeremensamtligestakeholdere,derspillerenrolleicoocreation processen(hatch&schultz2010:591). CoOcreationersåledesikkeetveldefineretperspektiv,menomfatterenrækkeforskellige synspunkterift.hvem,derkanværemediencoocreationproces,oghvadderkancoo creates.centraltiideenomcoocreationerdogvirksomhedens mereellermindrefrivillige Oafgivelseafkontroltilenellerflerestakeholdere,herunderforbrugernesomerifokusi indeværendespeciale(fisher&schmitt2011:327). Forbruger, virksomhed og brand i et co-creation perspektiv Rollernesomproducentogforbrugerharlængeværetskarptopdeltmedfokuspå, hvordanvirksomhedenskaberværdiforforbrugeren,ogsidstnævnteerdermedofte blevetreducerettilenpassivinstans.fisher&schmitt(2011:327)understregerdog,at consumershavealwayscreatedandproducedvalueforthemselvesandothers,ogden udbredteopfattelseafforbrugerensomenpassivmodtager,derskalrammesmedet Side 11 af 97

15 budskabogovertalestilkøb(prahalad&ramaswamy2004:6),synesderforikke tilstrækkelig.anerkendelsenafforbrugerensomenaktivmedproducentiværdiskabelsen ersamtidigblevetmererelevantdesenesteår,hvordenteknologiskeudviklinghargjort forbrugerensaktiverollelangtstørreogikkemindstmeresynligendtidligere;viadenye medierkanenforbrugersmeningerometbrandidagspredesudtilmangemenneskerpå megetkorttid(fournier&avery2011:194). IfølgeKaplan&Haenlein(2010:60)erdenstorekontrol,somvirksomhedernetidligere besadiforbindelsemedformuleringen,kommunikationenogudviklingenafetbrand, dermedidagihøjgradovergåettilforbrugerne.samtidigervirksomhederneforvisttil sidelinjenmedlangtmindrekontroloverindholdetogudviklingenafbrandet(fournier& Avery2011:194).Virksomhederneforsøgeratforholdesigtildennenyevirkelighedog vurdere,hvormegetkontroldeervilligetilatafgive.mensomfisher&schmitt(2011: 329)skriver: Thedecisionmaynotreallybetheirsatall,asmoreconsumersseemtowant morecontrolandaretakingit. Forbrugernetageraltsåkontroloverbrandetogdetsbetydninger,ogtilpasserdet,sådet passertildenenkelteskontekstogbehov.brandsanvendesafforbrugernesom identity resourcesandthebasisforcreatingmeaningfulinteractionsandexperiences (Fisher& Schmitt2011:346).Brandserdermedikkeetmålisigselvmen themeanstoameaningful connectionandsharingofideasandexperienceswithothers (ibid.:331). DennegrundlæggendeforbrugerindsigterifølgeFisher&Schmitt(2011:346)oversetidet traditionellemarketingperspektiv,hvormåleteretkontrolleretogkonsistentbrandudtryk. Istedetforatkøbeprodukterpga.deresanvendelighedogfunktionelleegenskabervælger forbrugerneihøjgradprodukterbaseretpådensymbolskeværdiogbetydning,de tillæggerbrandet(ibid.).dennebetydningkonstruereslangthenadvejenafdenenkelte forbruger: Morethanmereactiveinterpretersofproducts,consumersareauthorsandcreatorswho cannowexpressthemselves.thisisdifferentthanmerelybeingrepresentedbyabrandor productpurchase.consumerswillincreasinglywritemoreofand/orcontributetobrand textsandstoriesintheirlives (Fisher&Schmitt2011:346). Forbrugerengenfortællerdermedikkebaredenhistorie,virksomhedenfortælleromsit Side 12 af 97

16 brand,menforsøgerderimodatgøredentilsinegenogsamtidigbidragetilfortællingen (Singh&Sonnenburg2012:195).Forbrugerenerikketilfredsmedenstandardiseret, masseproduceretvare,menefterspørgerderimodautenticitetogdenindividualiseredeog unikkeoplevelse(fisher&schmitt2011:330),ogdetersåledes theabilitytoseekandfind individualdifferencesthatareveryimportanttoconsumers (ibid.:343). IetcoOcreationperspektiverdetinteraktionenmellemvirksomhedogforbruger,samt forbrugerneimellem,dererifokus.deterifølgeprahalad&ramaswamy(2004:11)hér, værdienskabes,idetdetnetoperiinteraktionenmellemvirksomhedogforbruger,at sidstnævntefårmulighedforattilpassebrandettilsinegenkontekstogdermedopnåden efterspurgteautenticitet. ForatmuliggøredenneinteraktionkræverdetifølgePrahalad&Ramaswamy(2004:9) firebyggesten: Dialog,acces,risk7benefits,andtransparency. RiskObenefits omhandlerforbrugerensmulighedforatvurderedefordeleogrisici,derer forbundetmedbeslutningeroghandlingericoocreationprocessen.dennemulighedopnås gennemdeøvrigebyggesten,derskalgiveforbrugerendenødvendigeforudsætningerfor atforetageensådanvurdering. Acces og transparency handlerom,atforbrugerenskal haveadgangtilinformationogdermedmulighedforatindgåienmeningsfulddialogmed virksomheden,dertraditioneltofteharhaftadgangtillangtmereinformationend forbrugeren.forbrugerenhardogidagviadenyemedierogsåadskilligemulighederforat opnåinformationomrelevanteforholdvedrørendevirksomheden. Iforlængelseafderesunderstregningafvigtighedenafligeadgangtilinformation, forklarerprahalad&ramaswamy(2004:9),atdialogindebærerinteraktivitetog engagementogforudsætter,at thefirmandthecustomermustbecomeequalandjoint problemsolvers.fisher&schmitt(2011:326f)betegnerdogdenneopfattelseafcoo creationsomidealiseretogpåpegeridenforbindelse,atcoocreation willlikelybemore asymmetric,sometimesskewedinthedirectionofthe producer andothertimesinthe directionofthe consumer.selvomdeerenigei,atdialogercentral,menerfisher& Schmitt(2011:337)desuden,atdetikkenødvendigviserdialogenmellemvirksomhedog forbruger,derercentral,menderimoddialogforbrugerneimellem,mensvirksomhedeni højeregradagereraktivlytter.ogsåifølgefournier&avery(2011:197)eraktivlytning heltcentral,hvisvirksomhedenskalhaveenfornemmelseaf,hvadderforegår.deterdog Side 13 af 97

17 ikketilstrækkeligtatlytte,ogvirksomhedenskalifølgedemderfordesudenforsøgeat skabeinteressanteogbetydningsfuldesamtalermedkulturelresonans(fournier&avery 2011:205).Fournieretal.(2008:37)uddyberdetteogforklarermedudgangspunktiHolt (2004),atetstærktbrand isastorythatcirculatesinculture,astorythatsomehowsatisfies theculturalhungersoftheday.fournieretal.(ibid.)forstårsåledesbrandingsomencoo creationprocesmellemvirksomhed,forbrugerogkultur,hvor consumersandcultures interpretbrandsdifferently,addlocalizedmeaningstothem,andsometimesredirectthemin unexpectedways (ibid.:38). CentraltidettecoOcreationperspektiverdermedbetydningerogfortolkninger,som forbrugernebrugertilat makesenseofandlivetheirlives (Fournieretal.2008:38).Et stærktbranderifølgefournieretal.(2008:35) builtuponstrongmeanings( )thatis, the collectiveassociationsandbeliefstheconsumerhasaboutthebrand betydningerder således,ligesomprahalad&ramaswamy(2004:12)ogsåerindepå,erkontekstafhængige. Etstærktogværdifuldtbrandermedandreordrelevantogmeningsfuldtift.både forbrugerenogdenverdenogkultur,forbrugerenerendelaf(fournieretal.2008:39). Menkulturerogforbrugerbehoverdynamiskeoguforudsigelige(ibid.:44),ogbrandsbør derforværeemergenteogfleksible toaccommodateadiverseandevolvingsetofidentity needs (Fisher&Schmitt2011:346). Imodsætningtildettraditionellemarketingperspektiv,hvorderfastlæggesenkonsistent brandessens,betragtesbrandetietcoocreationperspektivdermedmereåbent; brands willenhancetheirmeaningfulnessandauthenticitybybeingopensources,wheretheir definitionsandusescanalsoevolvefromthebottomup (ibid.).forbrugerneskaberog modificererihøjgradindividueltbrandetogdetsværdi,ogfisher&schmitt(2011:344) foreslårderfor,at: abrandwouldbeabletobemorethingstomorepeopleifadifferentmodelwereused thatallowsabrandtobeflexible,complex,andeveninconsistent.abrandcoulddothis withoutlosingitsownidentity,ifthestructureisbuiltand managed correctly.for instancemakingthemeaningofabrandopentointerpretationandconsumertinkering andreworkingwouldgiveitmorecredibilityandlong7runauthenticity. Somovenståendecitatpåpeger,indebæreretåbentogfleksibeltbrandikke,atbrandethelt Side 14 af 97

18 overladestilforbrugeren.virksomhedenforsynerforbrugerenmedetudgangspunkt, dennekandannesinefortolkningerudfra.singh&sonnenburg(2012)sammenlignerdet medimprovisationsteater,hvorvirksomhedenlaveretmanuskript,dersættertonenog udgangspunktet,hvorefterforbrugereogvirksomhedenspillerforskelligerollerog sideløbendeogpåskiftudviklerhandlingeniencoocreationproces.detervirksomhedens ansvaratholdeforestillingenigang,bl.a.vedatinddragemodsætningsforholdog spændinger,derkanmotivereforbrugernetilengagementibrandetogdetsfortælling,men denegentligehandling,derudspillersig,kanikkekontrolleresafvirksomheden; Communicationaboutbrandshappens,withorwithoutpermissionofthefirminquestion (Kietzmannetal.2011:242). IfølgeFisher&Schmitt(2011:347)vilnetopetåbentbrandogsåofteinspirere forbrugernetilat dotheworkbetterandinterpretitinaninterestingnewway ogdermed fordrestørreengagementendetsnævertogveldefineretbrand,derikkegiverpladstil individualiseredefortolkninger. IndeværendespecialetagersåledesudgangspunktietcoOcreationperspektiv,hvordeter brandetogoplevelsenheraf,dererifokus.virksomhedenkandermedstadigproducereet fysiskprodukt,mendeterikkehér,værdienligger værdienliggerderimodidenenkelte forbrugersunikke,individualiseredeoplevelsemedbrandet; Basisofvalueisco7creation experience (Prahalad&Ramaswamy2004:9O12). Oplevelsen i et co-creation perspektiv IetcoOcreationperspektiv, theexperienceisthebrand (ibid.:13).forbrugerenopsøgerog interagerermedvirksomheden,ogdetergennemdennecoocreationoplevelse,atbrandets betydningfordenenkelteforbrugeropstår(ibid.:13). OplevelseropfattesietcoOcreationperspektivsåledessomnoget,derkonstrueresi interaktionmellemvirksomhedogforbruger.menhosprahalad&ramaswamy(2004) tillæggesforbrugerenlangtstørrebetydningendtidligere,oginteraktionenskerdermedi højgradpådennespræmisser(ibid.:10).forbrugerenvælgerselv,hvordandenneønsker atinterageremedvirksomheden,ogderforspillersamtligemedieplatformeogandre kontaktfladermellemforbrugerogvirksomhedpotentieltenrolleioplevelsen(ibid.:10). Side 15 af 97

19 Dermedbliverdetvirksomhedensopgaveatskabeikkebareéntilrettelagtbegivenhed, sombeskrevethospine&gilmore(1998),menderimodetheltoplevelsesunivers, experienceenvironment,somforbrugerenkaninterageremedpåsinegenmåde(prahalad &Ramaswamy2004:10).SelvomPrahalad&Ramaswamy(ibid.)overdragerenstordelaf processentilforbrugeren,idet individualsconstructtheirownexperiences,har virksomhedensåledesstadigendelafkontrollenoverdetoplevelsesunivers,forbrugeren kaninterageremed. Prahalad&Ramaswamy(2004:13)forklarer,atvirksomheden,produkterne, medarbejderne,kommunikationskanalerneogforbrugerne cometogetherseamlesslyto constitutetheexperienceenvironmentforindividualstoco7constructtheirownexperiences, hvilketdogigen,jf.fisher&schmitt(2011:326),kansessom highlyidealizedinthatit assumesnearperfectandseamlessinteractivitybetweenparticipants.essentielterdetdog, atsamtligekontaktflader,inklusivprodukterogmedarbejdere,medtænkesi oplevelsesuniverset. Samtidigskaloplevelsesuniversetværerobustogfleksibeltogefterladerumtil,atden enkelteforbrugerkaninterageremeddet,hvor,hvordanoghvornårdenneønsker (Prahalad&Ramaswamy2004:11); allowingthecustomertoco7constructtheservice experiencetosuithercontext (ibid.:8). Prahalad&Ramaswamypåpegersåledes,atudformningenafdeforskelligeplatformeog kommunikationsstrukturerervæsentligeikonstruktionenafoplevelsesuniverset.samtlige kontaktfladerskalmedtænkes,ogderskalværemulighedforinteraktionogdialogimellem virksomhedogforbrugersamtforbrugerneimellem.deforklarerdogikkenærmere, hvordanoplevelsesuniversetkonstrueres,ellerhvilkeelementerdetbeståraf,ogbetragter såledesderesbidragsomafsætforvidereudviklingaftilgangeogværktøjer(ibid.:12). DerudoverunderstregerFisher&Schmitt(2011:344),atderbørværerumforforskellige fortolkninger,såflereforbrugerekanseensammenhængmellembrandetogderes specifikkekontekst.brandetbørderforværefleksibelt,idet afixedandunifiedbrand meaningnolongermakessense.ideresartikelinddragerfisher&schmitt(2011:343) IndianaJonessomeksempelpå aflexiblesemioticthatconsumerscanshapeandfit accordingtotheirindividualperspectivesandsituations.indianajonesokarakterener Side 16 af 97

20 kompleksogmodsætningsfyldt,ognetopderforkanmangeforskelligeforbrugere identificeresigmedhanskarakterellerdeleheraf.fisher&schmitt(2011:344)talerom TheworldofIndianaJones,derbestårafadskilligeelementer,heriblandtIndianaJonesO karakteren,deforskelligefilm,denhistoriskekontekst,osv.,dergørdettil arichand nearlyinexhaustiblesemioticpossibility (ibid.).indianajonesersåledesikkebareetbrand ellerenfortælling,menenverden enoplevelseomansomforbrugerkanfordybesigi; TheIndianaJonesexperiencebecomesahighlyflexibleandusefulsetofsymbolsand worldviewsthatallowheterogeneousconsumerstofindmeaninginamultitudeofways. DermedforeslårFisher&Schmitt(2011),atbrandogfortællingkandanneudgangspunkt forenoplevelse,hvisdeerfleksibleogkomplekse,ogtilladerforbrugerenatfindesinegen meningogoplevelseheri. 2.3 REFLEKSION Iindeværendekapiteleroplevelserienbrandingsammenhængblevetpræsenteretudfra bådeettraditioneltmarketingperspektivogfraetnyerecoocreationperspektiv. Imarketingperspektivetopfattesoplevelsersomenvare,dersælgestilforbrugeren. SelvomPine&Gilmore(1998)definereroplevelsersomenmentalkonstruktion,fremstår forbrugerenalligevelidetteperspektivsomenpassivmodtagerafoplevelsen,derdesignes ogkonstrueresafvirksomheden.etvæsentligtkritikpunktiforbindelsemed marketingperspektiveter,atoplevelseridetteperspektivdefineressommindeværdigeog dermedekstraordinære,hvilketifølgecarù&cova(2003)udelukkerdemerealmindelige ogsimpleoplevelser,somforbrugerneskaberforsigselvogiinteraktionmedandre. OverformarketingperspektivetblevsåledespræsenteretetcoOcreationperspektiv,der beskrivessomvirksomhedensafgivelseafkontroltilbl.a.forbrugerne.coocreation perspektivethardesenesteårfåetstadigtstørreopmærksomhedsometalternativtildet traditionelle,virksomhedscentreredemarketingperspektivogindebærerenøget inddragelseafforbrugeren,sådenneanerkendessomenaktivmedproducenti værdiskabelsen,dersåledesbliverencoocreationproces. Dettespecialeharfokuspåoplevelser,ogselvomcoOcreationkaninddragespåenlang rækkeniveauer,erdetsåledescoocreationperspektivetsbetydningfornetopvores Side 17 af 97

21 opfattelseafoplevelser,derdiskuteresher,samtenuundgåeliginddragelseafde relateredekoncepterforbruger,virksomhedogbrand. MedudgangspunktiPrahalad&Ramaswamys(2004)beskrivelseforståsoplevelsersom enkonstruktion,derskeriinteraktionmellemforbrugerogvirksomhed.forbrugeren opsøgeroginteragerermedvirksomhedengennemforskelligekanaler,ogdetergennem disseinteraktioner,atoplevelsenskabes.oplevelserneersåledesindividualiseredeog tilpassetdenenkelteforbrugerskontekst,ogvirksomhedensopgavebliveratmuliggøre interaktionogindividualiseredeoplevelservedatskabeetrobustoplevelsesunivers,der inddragersamtligemuligekontaktflader,idetforbrugerensinteraktionmedvirksomheden erindividueloguforudsigelig. IetcoOcreationperspektiverbrandetogoplevelsentætforbundne,ogdeopstårog udviklersiggennemdebetydninger,denenkelteforbrugertillæggerbrandet.foratflest muligeforbrugerekanfindebetydninger,derharrelevansift.derespersonligekontekst, foreslårfisher&schmitt(2011)derfor,atbrandeterfleksibeltoggiverpladstilforskellige fortolkninger.ifølgedemkanoplevelseropståmedudgangspunktienkompleksog inkonsistentverdenbeståendeafforskelligesymbolerogverdenssyn,hvorforbrugerne kanudledeforskelligefortolkningerogværdier,dergivermeningift.ligenetopderesliv. MensPrahalad&Ramaswamy(2004) nøjes medatfastlægge,atvirksomhedenbør konstruereetoplevelsesuniversmedkommunikationsstrukturer,dertilladerinteraktion, kommerfisher&schmitt(2011)såledesnærmereetbudpå,hvilkeelementeret oplevelsesuniversbeståraf. MedderesIndianaJonesOeksempeldannerFisher&Schmitt(2011)brotilmedieOog underholdningsbranchen,hvormannetopmedindianajonesogandrevelkendte eksemplersomstarwarsogmatrixforsøgeratudvidefortællingerogkaraktererpåtværs afmedierogsåledeskonstruere compellingenvironments (Jenkins2006:114),derkan tiltrækkeforskelligeforbrugereviaforskelligemedier(ibid.:119). Dennestrategi,kaldettransmediastorytelling,erblevetenpopulærdiscipliniforbindelse mednarrativeuniverserimedieoogunderholdningsbranchen,hvormanudnytterde mangeforskelligemedierogsamtidigforsøgeratimødekommeforbrugernesefterspørgsel påindividualiseredeoplevelser,hvormediernehverisærgiver newinsightsandnew Side 18 af 97

22 experiences (Jenkins2006:105f). Mensderioplevelsesteorienfortsatmanglerindsigti,hvordanoplevelsesuniverser konstrueresogindbydertilcoocreation,harmansåledesimedieoog underholdningsbranchenipraksislængeforsøgtatskabeunderholdendecoocreation oplevelser,oggennemkonceptettransmediastorytellingforsøgermanderfornuogså teoretiskatklarlæggedennepraksis.transmediastorytellingerdoghidtilhovedsageligt anvendtiforbindelsemedmedieoogunderholdningsbranchensfiktionsbaseredebrands, mensindsigtikonceptetsanvendelighedift.traditionelleproduktbrandsstadiger begrænset.eksempelvisscolari(2009a:599)foreslårdog,atkonceptetogsåvilfindesin anvendelighedhér,ogdetteersåledesgenstandsfeltetfordettespeciale. 3.0 TRANSMEDIA STORYTELLING Idettekapitelpræsenterestransmediastorytelling,derindenfordesenesteårerblevetet udbredtimedieoogunderholdningsbranchen,ogsomdermedhidtilharværetforbundet medfiktionsbaseredebrands.medudgangspunktietønskeomatbidragetilden eksisterendeoplevelsesteori,introducererindeværendespecialedogtransmedia storytellingiennykontekstoghartilhensigtatanalysereogdiskutere,hvordan transmediastorytellingkanbidragetilforståelsenafoplevelserienmeregenerel brandingsammenhæng. Indenensådananalyseogdiskussionkanfindested,måkonceptetogrelevanteaspekter herafdogførstpræsenteresisinnuværendekontekst.transmediastorytellinger,somen afbidragsyderneselverkender, averycomplexandpolysemicterm (Scolari2009a:600) omgivetafet conceptualchaos (ibid.:586).medudgangspunktieninteresseforbåde narrativtekstkonstruktionogfortolkningsprocesser(herman2013,ryan&thon2014, Scolari2009a),samtmediekonvergens,oplevelserogcoOcreation(Herman2013,Jenkins 2006,Ryan&Thon2014)introducerertransmediastorytellingforskelligebegreberog ideer.disseforsøgeratforklare,hvordanmanimedieoogunderholdningsbranchen udnytterdeforskelligemedierogtildelerforbrugerneenaktivrolleforatsikreden individualiseredeoplevelse,deefterspørger.somscolari(2009a:601)fastslår,eren anvendelseaftransmediastorytellingiteoretiskediskussionerbetingetafenklar Side 19 af 97

23 definitionafkonceptetogdeindbefattedebegreber.kapitel3forsøgerderforatbesvare spørgsmålene:hvadertransmediastorytelling,oghvaderbaggrundenfordette forholdsvistnyekoncept?hvilkecentralebegreberindeholdertransmediastorytelling?og ihvilkensammenhænghartransmediastorytellinghidtilværetanvendt? HenryJenkinsintroduceredei2003transmediastorytelling,derligesomlignende koncepter,heriblandt crossmedia, multimodalitet og intermedia,forsøgeratdefinere ogindfangedenkompleksebrugafmedier,derkendetegnerdeflestefortællingeridag (Scolari2009a:588).Fortællingereretgrundlæggendeelementivoreskultur,menharde senesteårændretkarakter.detteskyldesbl.a.,atdemangetilgængeligemedierhargivet medievirksomhedernestørrerumforudfoldelse,hvilketharresultereti,at atthepresent time,themostsignificantstoriestendtoflowacrossmultiplemediaplatforms (Jenkinsetal. iscolari2009a:587). Transmediastorytellingharfortællingenifokusoghardermedrødderinarratologien (Scolari2009a:586),menimensdenklassiskenarratologioftesttagerudgangspunktiden rentsprogligefortælling(ryan&thon2014:2),forsøgertransmediastorytellingat inddragedetbredespektrumafmedier,deridagertilrådighed.ifølgejenkins(2006:104) erspredningafindholdpåtværsafmediernemligidagumuligtatundgå ogtransmedia storytellingforsøgersåledesatændrevoresopfattelseaffortællinger,sådenpassertildet nyemedielandskab. 3.1 DE NARRATOLOGISKE RØDDER Transmediastorytellingharsomnævntbaggrundinarratologien,dvs.studietafnarrativer (Ryan2004:1): Narrativeisaboutstoriesandstorystructure (Berger&Quinney2005:4) ogtransmediastorytellingharsåledesfortællingenicentrum(scolari2009a:589). Fortællingerharmangefunktionerogeretheltgrundlæggendeelementivoreskultur gennemfortællingerstrukturerer,delerogtillæggervibetydningtilverdenogvores oplevelser(jenkins2006:118),ligesomvigennemfortællinger explorealternaterealities andexpandourmentalhorizonbeyondthephysical,actualworld towardtheworldsof dreams,phantasms,fantasy,possibilities,andcounterfactuality (Ryan2004:4). Viordneroggenskabersåledesverdenogvoresoplevelserifortællinger(Singh& Side 20 af 97

24 Sonnenburg2012:191),hvilkethargjortfortællingerogstorytellingOdisciplinentil populæreundersøgelsesområder(berger&quinney2005:3,ryan2004:2). Undersøgelsernehartagetudgangspunktienrækkeforskelligevidensfelter,heriblandt kognition,æstetik,sociologiogteknologi(ryan2004:2),ogderkansåledesikkesigesat findesenstandardiseretfremgangsmådetilundersøgelsenaffortællinger(berger& Quinney2005:3). Narratologienhardoghafttraditionforatopfattefortællingensom formningeraf materialetsprog,somatterbeståraffænomenetord (Brandt1991:68),ogdermedsproget som thenativetongueofnarrative (Ryan2004:11). Ryan(2004:12)foreslårimidlertid,atfortællingerikkeopfattessomsprogligeobjekter menderimodsomenmentalkonstruktion,deropstårpåbaggrundafenrække betydningerudtryktgennemforskelligemedier.fortællingerhandlerombetydning asa cognitiveconstruct,ormentalimage,builtbytheinterpreterinresponsetothetext (ibid.: 8),ogdetbliversåledesbetydningen,detderifølgeRyan(2004:8)indenfornarratologien kaldes storylevel,fremforudtrykket, discourselevel,derercentralt. Selvomsprogeterenvigtigressourceiudviklingenaffortællinger,erdetifølgeRyan (2004:12)ikketilstrækkeligtatsepåsprogligeelementer,idet Thereare,quitesimply, meaningsthatarebetterexpressedvisuallyormusicallythanverbally,andthesemeanings shouldnotbedeclaredaprioriirrelevanttothenarrativeexperience.selvomdeter betydningen,dererafstørstinteresse,erudtrykketdogikkeligegyldigt,idetfortællinger arecruciallyshapedbytheaffordancesandlimitationsofthemediainwhichtheyare realized (Ryan&Thon2014:2). Transmediastorytellingafvigersåledesfraklassisknarratologipåtovæsentligepunkter: Tilgangenafviserklassisknarratologistendenstilatomhandleudelukkende sprogbaseredefortællingeroginteresserersigderimodforforskelligemediersrollei fortællingen(ibid.).samtidigtildelertransmediastorytellinglæserenog theactof imaginationrequiredofthereader (Ryan2014:43)enafgørenderolle,fremforblotat haveetrenttekstorienteretfokus. IfølgeRyan&Thon(2014:5)erdetdaogsånetopvedatfokuserepådeforskelligemediers narrativeressourcerogbidragemedindsigtheri,attransmediastorytellingkanadskillesig fraøvrigenarratologisketilgange. Side 21 af 97

25 Andretilgangesomeksempelvismultimodalitetharpræsenteretværktøjertilatundersøge kombinationenafogforholdetmellemeksempelvistekstogbillede(scolari2009a:588), mentransmediastorytellingforsøgeratgåskridtetvidereogundersøgefortællinger,der bådeermultimodale,dvs.udtrykkesgennemforskelligesemiotiskeressourcer,herunder tekst,billedeogvideo,ogtransmediale,dvs.gårpåtværsafforskelligemedieplatforme,fx TV,tegneserierogdigitalemedier(ibid.:587ff).Interessenogbehovetforenindsigtide forskelligemediersrolleifortællingeneraffødtafdenteknologiskeudviklingogdetnye medielandskab,hvorindholdsomnævntspredespåtværsafmedier(jenkins2006,ryan& Thon2014,Scolari2009a). 3.2 TRANSMEDIA STORY Transmediastorytellingbeskrivessomenproces,hvoriindholdetafenfortællingspredes påtværsafmedier forthepurposeofcreatingaunifiedandcoordinatedentertainment experience (Jenkins2010:944).FortællingenomtalesafScolari(2009a:587)ogJenkins (2006:95f)somen transmediastory,som unfoldsacrossmultiplemediaplatforms,with eachnewtextmakingadistinctiveandvaluablecontributiontothewhole (Jenkins2006: 95f). Scolari(2009a:587)beskriverentransmediastorysomennarrativstruktur,derbådeer multimodalogtransmedial.jenkinsomtalerdesuden,jf.ovenståendecitat,indholdetafen transmediastorysomtekster,menforstårordetibredforstand,hvorentekstikke nødvendigvisersprogligtbaseret,menogsåkanværeafeksempelvisvisuelkarakter. Somdetfremgårafovenståendecitat,indgårdeforskelligeteksterietsamlethele.Herer ikkeblottaleomentraditionelhistoriestruktureretmedenbegyndelse,enmidteogen slutning,menderimodmerebredtdet,jenkins(2006)ogscolari(2009a:587)bl.a.omtaler thetransmedianarrativeworld.hvormanimedieoogunderholdningsbranchentidligere arbejdedeudfraenhistorie,blevdersenerefokuspåenkarakter,derkunneskabesflere historierom.idagerbilledetdoganderledes:istedetforatfortælleénhistoriehandlerdet omatkonstruereenverden,derkan supportmultiplecharactersandmultiplestories acrossmultiplemedia (Jenkins2006:114).Jenkins(ibid.)påpegersåledes,at storytelling hasbecometheartofworldbuilding,asartistscreatecompellingenvironmentsthatcannot befullyexploredorexhaustedwithinasingleworkorevenasinglemedium.deternetop Side 22 af 97

26 dennetypestorytelling,dergårunderbetegnelsentransmediastorytelling. Fordelenvedikkeblotatskabeenhistoriemenenverdenafforskelligekaraktererog historiererbl.a.,at eachtrulyinterestingelementcanpotentiallyyieldit sownproduct lines (Jenkins2006:115).SomFisher&Schmitt(2011:344)påpeger,ereksempelvis IndianaJonesikkeblotenkaraktermen arichandnearlyinexhaustiblesemiotic possibility,hvormedderforvirksomhederneerstortøkonomiskpotentialeitransmedia storytelling(jenkins2006:104). Etvigtigtaspekt,derkendetegnertransmediastorytelling,er,atfortællingenudvidesmed nyeelementerpådeforskelligemedier,detjenkins(2010:945)kalder extension.derer såledesikkeblottaleom,atdensammefortællingreproduceresmedminimale tilpasningertildetenkeltemedie;enstrategijenkins(ibid.)kalder adaption : Intheidealformoftransmediastorytelling,eachmediumdoeswhatitdoesbest sothat astorymightbeintroducedinafilm,expandedthroughtelevision,novels,andcomics;its worldmightbeexploredthroughgameplayorexperiencedasanamusementpark attraction (Jenkins2006:96). Selvomdeforskelligetekstersåledesindgårienstørrefortælling,skaldesamtidigkunne fungerehverforsigogvære selfcontained (ibid.).transmediastorytellingernemligbl.a. baseretpåenvigtigforbrugerindsigt;forbrugerensadfærderfragmenteretog uforudsigelig.medspredningenafindholdpåtværsafmediererentransmediastory ligeledesbevidstfragmenteret,oghensigtener,atforbrugerendermedfårmulighedforat interagereogdanneforbindelsermellemmedierneogdetforskelligeindhold,hvorognår hunønsker(ibid.:119).medandreordskalentransmediastorysåledeskunnelæsespå forbrugerenspræmisser(ibid.). Forbrugerenkanaltsåtilgåfortællingenforskelligesteder,hvilketogsåerenfordelfor virksomheden,derdermedkantiltrækkeforskelligeforbrugerepåforskelligeplatformetil sintransmediastory(jenkins2006:119,scolari2009a:590).måleteratskabe compelling transmediaexperiences (Jenkins2006:107),dergiverforbrugerenlysttilatdykkedybere nedifortællingen,densindholdogbetydninger,idet Readingacrossthemediasustainsa depthofexperiencethatmotivatesmoreconsumption. Entransmediastorybeskrivessåledessomennarrativstrukturbeståendeafindhold Side 23 af 97

27 fortaltgennemforskelligemedierogplatforme,dertilsammenbidragertilkonstruktionen afennarrativverden.jenkins(2006)ogscolari(2009a)harsåledesfokuspå fortællingsprocessenogselvetekstkonstruktionen,mentransmediastorytellingotilgangen omfatterogsåeninteresseforfortolkningsprocessenogdenmentalekonstruktion,der opstårhosdenenkelteimødetmedfortællingen(scolari2009a:588). 3.3 STORYWORLDS Ryan(2014)samtRyan&Thon(2014)læggermedderesfokuspåstoryworldsvægtpådet mentale,fortolkendeaspektitransmediastorytelling.ifølgeryan(2014:43)erkonceptet storyworldnemlig focusedontheactofimaginationrequiredofthereader. SomRyan(2014)erkender,erstoryworldsdogetproblematiskkoncept,ogdetteafspejler sigihendesogryan&thonsbeskrivelserheraf. PådenenesideskriverRyan(2014:34),at storyworldisthemeaning ogadskillerdette fra thetextofthestory.pådenandensideskriverryan&thon(2014:3),at: whiletheauthorcreatesthestoryworldthroughtheproductionofsigns,itisthereader, spectator,listener,orplayerwhousestheblueprintofafinishedtexttoconstructa mentalimageofthisworld. IsidstnævntecitatbrugesstoryworldObegrebetsåledesnetopomtekstkonstruktionen, mensdenmentalekonstruktionkanopfattessomadskiltherfraogdermedikkesomendel afstoryworldobegrebet. Somdetfremgårafovenstående,erbeskrivelserneafstoryworldsdivergerende;en storyworldbeskrivespådenenesidesomenmentalkonstruktionudløstafen tekstkonstruktion,ogpådenandensidesomentekstkonstruktionderudløserenmental konstruktion.iindeværendespecialeopfattesenstoryworldsomenmentalkonstruktion skabtimødetmellementekstkonstruktionoglæserensreferenceramme.ryan&thon (2014:3)forklarer,at differentmediaconvergearoundthisworldbypresentingdifferent aspectsofit.daentransmediastoryovenfornetopblevdefineretsomennarrativstruktur beståendeafindholdfortaltgennemforskelligemedier,dertilsammenbidragertil konstruktionenafennarrativverden,kantekstkonstruktionensåledesbetegnessomen Side 24 af 97

28 transmediastory.dermedforståsenstoryworldmedandreordsomenmental konstruktionskabtiencoocreationprocesmellementransmediastoryogforbrugerens referenceramme.denneopfattelseafstoryworldserbl.a.ioverensstemmelsemedscolaris (2009a:588)beskrivelseaf transmedialworlds som asenseproductionand interpretationpracticebasedonnarrativesexpressedthroughacoordinatedcombinationof languagesandmediaor platforms,oghermans(2009:vii)lignendebeskrivelseaf storyworldssom theworldsevokedbynarratives.sammenhængenmellemtransmedia storyogstoryworldserillustreretifigur3o1: FIGUR 3-1: SAMMENHÆNG MELLEM TRANSMEDIA STORY OG STORYWORLD Ryan(2014:34)foreslår,atstoryworldsopfattessom animaginativeexperience,hvor oplevelsen isablendofobjectiveknowledgeandmake7believe,ogforatunderstregedette erdetifigurensåledes forbrugerensreferenceramme ogikkeblot forbrugeren,der interagerermedentransmediastory. 3.4 REFERENCE WORLDS Mediernekankunviseudvalgteaspekterafdenverden,derfortællesom,ogdersættes dermedkravtillæserensfantasi,idetdennemåbyggeviderepåufuldstændige beskrivelserforatkunnekonstruereenstoryworld(ryan2014:34).mediernesformhar ifølgeryan(ibid.:42)betydningfor,hvormegetderoverladestilforbrugerensfantasi.fx forklarerhun,atvisuellemedier saturatethesensesandleavemuchlesstothe Side 25 af 97

Second screen og forbrugeraktivering

Second screen og forbrugeraktivering Second screen og forbrugeraktivering Nye kommunikationsmuligheder med tv-reklamer og digitale medier Second screen and consumer engagement New communication activities with TV commercials and digital media

Læs mere

BOLIGMANGEL!OG!ØKONOMISKE!INCITAMENTER!

BOLIGMANGEL!OG!ØKONOMISKE!INCITAMENTER! Abstract ThisthesisaimstoexaminehomelessnessamongyoungpeopleinDenmark,whichhasbeena growingproblemthelastfewyears.throughqualitativeinterviewswith7youngadults,who haveexperiencedhomelessnessorarehomelessatthemoment,iwishtofindouthowand

Læs mere

!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek!

!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek! Rekrutteringafborgeremedlav mentalsundhedunderhelbredstjek "Etcasestudieietsymbolskinteraktionistiskperspektiv Kandidatspeciale 4.Semester Gruppe1051 StineRoerBolmgren MetteTaarstedSoelberg Vejleder TineMechlenborgKristiansen

Læs mere

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289* Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech

Læs mere

Ansats Tak til Afhandlingens design KAP. 1: INDLEDNING Problemformulering... 20

Ansats Tak til Afhandlingens design KAP. 1: INDLEDNING Problemformulering... 20 Indhold Ansats... 9 Tak til... 10 Afhandlingens design... 11 KAP. 1: INDLEDNING... 12 Problemformulering... 20 Nøglebegreber... 21 Livsduelighed:... 21 Livskompetencer (life-skills):... 21 Medborgerskab:...

Læs mere

Islam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati?

Islam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati? IslamiEuropa entrusselmoddeteuropæiskedemokrati? Enanalyseafislamsogkristendommensforenelighedmed vestligefrihedsrettigheder Kandidatafhandling Af: RasmusAage Uddannelse: Cand.ling.merc. TyskogEuropæiskeStudier

Læs mere

Internettets Personlige Udfordringer

Internettets Personlige Udfordringer Internettets Personlige Udfordringer Internettets'Personlige'Udfordringer' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Udarbejdet'af:' Emil%Westborg%Schiøtz%3%46845% Nicholas%Jørgensen% %46880% Thomas%Sebastian%Lildal%Moisen%46851%

Læs mere

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet!

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet! AARHUS UNIVERSITY BUSINESS & SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS & BUSINESS HATop'up HOLD41'SUPL Bachelorafhandling.. Enteoretiskogempiriskanalyseafboligmarkedet Studerende: SteffenMøllerMellerup Studienummer:201400104

Læs mere

OM KUNST OG KREATIVITET I UNDERVISNING

OM KUNST OG KREATIVITET I UNDERVISNING ROSKILDEUNIVERSITET PERFORMANCE DESIGN CECILIEAABOELYNEBORG SPECIALE OMKUNSTOGKREATIVITETIUNDERVISNING Hvordankunstogkreativitetkananvendesiundervisningsøjemed påenkontinuerligogallestedsnærværendemåde.

Læs mere

Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter

Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr

Læs mere

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Cross media i et socialt medieperspektiv Ugeplan, uge 40 til 44, for 7. semester TVM0913, vers 02

Cross media i et socialt medieperspektiv Ugeplan, uge 40 til 44, for 7. semester TVM0913, vers 02 uge 40 1/10 2/10 3/10 4/10 5/10 Cross media i et socialt medieperspektiv Ugeplan, uge 40 til 44, for 7. semester TVM0913, vers 02 aktivitet Cross media Introduktion til forløbet Mål: cross media koncept,

Læs mere

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold&

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& && & & Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& Niels&Jensen& N&BKAR71P& N&Studienummer&178550& & & Speciale&rapport&7.semester&bygningskonstruktør&& & Vejleder&:&Martin&Nielsen& &&&&&& VIA&UNIVERSITY&COLLAGE&

Læs mere

Musik i tv-reklamer. En tekstanalytisk undersøgelse. Bind 1

Musik i tv-reklamer. En tekstanalytisk undersøgelse. Bind 1 Musik i tv-reklamer - En tekstanalytisk undersøgelse Bind 1 Musik i tv-reklamer en tekstanalytisk undersøgelse Ph.D. afhandling af Nicolai Jørgensgaard Graakjær Vejledt af Christian Jantzen & Alf Björnberg

Læs mere

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART. FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

En empirisk analyse af kritiske succes faktorer ved implementeringen af et CRM system et studie af AU Alumni og implementeringen af Gerda

En empirisk analyse af kritiske succes faktorer ved implementeringen af et CRM system et studie af AU Alumni og implementeringen af Gerda InstitutforMarketingogorganisation Forfatter: LineBeringKristensen(301075) Vejleder: BjarneR.Schlichter Enempiriskanalyseafkritiskesuccesfaktorerved implementeringenafetcrmsystem etstudieafaualumniogimplementeringenafgerda

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:*

!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* Speciale,SocialvidenskabK2,Forår2013 Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* sammenhænge*mellem*offentlige*lederes*sociale*og* professionelle*position*og*subjektive*dispositioner* omkring*innovation*

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

PROGRAM DIPLOMCLASS I DIGITAL TRANSFORMATION. Foråret 2019

PROGRAM DIPLOMCLASS I DIGITAL TRANSFORMATION. Foråret 2019 PROGRAM DIPLOMCLASS I DIGITAL TRANSFORMATION Foråret 2019 DEL 1: DIGITAL TRANSFORMATION LEDELSE AF DIGITALE PROCESSER Modul 1: Digital transformation Før-forløb Introduktion til Del 1 og Modul 1 Selvevaluering

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Ud af skyggen. Et casestudie af emigrationshistorier. Det Informationsvidenskabelige Akademi. Speciale skrevet af Alexandra Koziel

Ud af skyggen. Et casestudie af emigrationshistorier. Det Informationsvidenskabelige Akademi. Speciale skrevet af Alexandra Koziel Udafskyggen Etcasestudieaf emigrationshistorier DetInformationsvidenskabeligeAkademi Specialeskrevetaf AlexandraKoziel Vejleder:HansElbeshausen Sider:75normalsider Schönundgutundklarundwahr DasinddiesevierweißenTauben,

Læs mere

Ny#alkymisme# ! førmoderne#erkendelsesformer#i#en#senmoderne#opbrudstid#! Kandidatafhandling! Vejleder:#

Ny#alkymisme# ! førmoderne#erkendelsesformer#i#en#senmoderne#opbrudstid#! Kandidatafhandling! Vejleder:# Ny#alkymisme# førmoderne#erkendelsesformer#i#en#senmoderne#opbrudstid# Vejleder:# AfonsoMoreira Institutforledelse,politikogfilosofi # Studerende:# # MagnusGraae Cand.soc. PKL Antalanslag:181.641,ex.forsideogbilag

Læs mere

Bedømmelse af specialer på 7. BK

Bedømmelse af specialer på 7. BK Bedømmelse af specialer på 7. BK på Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk 20.01.2014 / TF Bedømmelse af specialer på 7. BK På uddannelsen

Læs mere

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven Elevmanual til studieretningsopgaven 2g, 2014 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsopgaven - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Oversigt over fag til studieretningsopgaven s. 4 IV. Studieretningsopgavens

Læs mere

Ctreative Genius - Workshop 2 Søren Hansen, Aalborg universitet. Ref over impact. Impact gennem prototyping (Grib det der ligger lige foran dig)

Ctreative Genius - Workshop 2 Søren Hansen, Aalborg universitet. Ref over impact. Impact gennem prototyping (Grib det der ligger lige foran dig) Ctreative Genius - Workshop 2 Søren Hansen, Aalborg universitet Ref over impact Impact gennem prototyping (Grib det der ligger lige foran dig) Bliv opmærksom på de små muligheder der byder sig (uva - videoer)

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere

Et indblik i studielivet gennem Instagram

Et indblik i studielivet gennem Instagram KØBENHAVNS UNIVERSITET Et indblik i studielivet gennem Instagram Et casestudie af de studerendes involvering i Københavns Universitets studielivskampagne #BlivStuderendePåKU Ida SøborgMadsen Kristin Siefert

Læs mere

Få det fulde udbytte af din kommunikation. En quick guide til en travl hverdag

Få det fulde udbytte af din kommunikation. En quick guide til en travl hverdag Få det fulde udbytte af din kommunikation En quick guide til en travl hverdag Det er ingen hemmelighed, at det tager rigtig lang tid at skrive et nyhedsbrev, en blog, en opdatering på diverse medier;

Læs mere

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Fokusområde: Mødet med mennesket i radiografi Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra 1. februar. 2009 MAGO/BORM

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring STUDIEORDNING for Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Del IV: Valgfrit fagelement - Specialemodul - Emnekatalog Ikrafttrædelse: 1. december 2018 Indhold 1. Valgfrit fagelement

Læs mere

Appendiks Hovedrapport Bilag. English summary. Kapitel 0 Introduktion. Kapitel 1 Initierende problem. Kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen

Appendiks Hovedrapport Bilag. English summary. Kapitel 0 Introduktion. Kapitel 1 Initierende problem. Kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen Introduktion Denne introduktion til rapporten har til formål at introducere rapportens struktur, med en kort angivelse af indholdet af hvert kapitel. I introduktion gives der også en læsevejledning til

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Nyere medier og medieplatforme og deres tværmediale samspil

Nyere medier og medieplatforme og deres tværmediale samspil Nyere medier og medieplatforme og deres tværmediale samspil Menneskeartens mediehistorie kort fortalt De orale samfund (ca. 2.000.000 f.v.t.) Samfund baseret på tale og skrift (ca. 3500 f.v.t.) Samfund

Læs mere

VIA Film & Transmedia VIA UNIVERSITY COLLEGE

VIA Film & Transmedia VIA UNIVERSITY COLLEGE VIA Film & Transmedia VIA UNIVERSITY COLLEGE 1. Kort om studiet 2. Opbygning (inkl. praktik, udvekslingsmuligheder) 3. Undervisningsform 4. Erhvervsliv og beliggenhed 5. Studenterproduktioner 6. Optagelseskriterier

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

Evaluering, Strategisk HRM E14

Evaluering, Strategisk HRM E14 du planlægningen af modulet? du modulets relevans for dig? du modulets faglige indhold? 1 08.02.2015/Lis Carlsen du modulets pædagogiske indhold? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet:

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

PROSTITUTION I DANMARK

PROSTITUTION I DANMARK Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 234 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK : SSfe.v ' y / iahfe' 11:21 JENS KOFOD THERESA FRØKJÆR DYRVIG KRISTOFFER

Læs mere

Del 1. Viden, medier, vidensmedier 19

Del 1. Viden, medier, vidensmedier 19 Indhold Indledning 11 Hvad forstår vi ved vidensmedier og nye vidensmedier? 11 Et opbrud i opfattelsen af viden 12 Facilitering af videnstilegnelse 14 Nytænkning af formidling, læring og tilegnelse af

Læs mere

1. INDLEDNING 4 1.1 PROBLEMFELT 8 1.1.1 PROBLEMFORMULERING 10 1.2 AFGRÆNSNING 10

1. INDLEDNING 4 1.1 PROBLEMFELT 8 1.1.1 PROBLEMFORMULERING 10 1.2 AFGRÆNSNING 10 P A T I E NT E MPOWE RME NT Kanpat i ent i nddr agel s es t eknol ogi bef or dr eempower ment? Kr es t i nekaar uphans en Mar i akat r i nesj øs t r øm Gr i t hmai T ønnes en Undervej l edni ngafj es perhol

Læs mere

!!!! OPFATTELSER!AF! EMPOWERMENT!VIA!SUNDHEDS3IT!

!!!! OPFATTELSER!AF! EMPOWERMENT!VIA!SUNDHEDS3IT! OPFATTELSERAF EMPOWERMENTVIASUNDHEDS3IT "en"teknoantropologisk"undersøgelse"af"borgeres"udbytte"af" adgang"til"personlige"sundhedsdata"via"sundhed.dk" " " " Teknoantropologisk.kandidatspeciale.fra.Aalborg.Universitet.

Læs mere

Specialekontrakt Studienævnet for Jordbrugsvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet Willemoesgade 15, bygning 2117, 8200 Århus N

Specialekontrakt Studienævnet for Jordbrugsvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet Willemoesgade 15, bygning 2117, 8200 Århus N Aftale om specialeprojekt mellem: Studerende: Navn: Årskortnr: Adresse: Telefon: Vejleder(e): Hovedvejleder Navn: Andre vejledere Navn Uddannelse: Specialets omfang i ECTS: Opgaveformulering: Arbejdstitel:

Læs mere

Grundkursus: akademisk skriveproces

Grundkursus: akademisk skriveproces Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

PROSTITUTION I DANMARK

PROSTITUTION I DANMARK Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 341 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK >-r:- - - P R O S T I T U I O N I DANMARK Afdelingsleder; Lars Pico Geerdsen

Læs mere

Semesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016

Semesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016 Semesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016 Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? (Et modul består af 5 seminardage: 2 seminardage i februar, 2 seminardage i marts og 1 seminardag

Læs mere

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!!

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!! Uddannelsetil AlexanderAamand+40255 JesperHinzeNielsen+51632 MalteGyldenkærne+52477 MaltheCarlsen+52393 MikeBrandt+51740 OleHelms+52552 SveaKrukow+51729 Nr.S1525073149 Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester

Læs mere

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens

Læs mere

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 4. semester

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 4. semester Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 04-09-2012 12:06 Udarbejdet af laud Dokumentnavn Interne retningslinjer vedr. prøver på grunduddannelsen 4. semester Interne retningslinjer

Læs mere

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis

Læs mere

At reflektere over forskellige værdiopfattelser og interessemodsætninger inden for sygeplejeprofession

At reflektere over forskellige værdiopfattelser og interessemodsætninger inden for sygeplejeprofession Modul 13 - Tema og læringsudbytte Tema: Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Valgmodulet retter sig mod sygeplejefaglig udvikling inden for patient- og borgerrettet sygeplejevirksomhed

Læs mere

ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab metode

ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab metode ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab Q metode Humanistisk-Teknologisk Bacheloruddannelse 2. semester 2014 Roskilde Universitet Af Simon Kragh Engholm,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

En kvantitativ undersøgelse Udarbejdet af Helle Willemoes Knøsgaard og Tobias Dam Christensen

En kvantitativ undersøgelse Udarbejdet af Helle Willemoes Knøsgaard og Tobias Dam Christensen Evaluering af MEDgrunduddannelsen En kvantitativ undersøgelse Udarbejdet af Helle Willemoes Knøsgaard og Tobias Dam Christensen Formål: Formålet med denne rapport er at evaluere MED-grunduddannelsen. MED

Læs mere

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse

Læs mere

KREATIVITET!OG!KOMMUNIKATIVE!RESSOURCER!

KREATIVITET!OG!KOMMUNIKATIVE!RESSOURCER! DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET KREATIVITETOGKOMMUNIKATIVERESSOURCER Et%sprogpsykologisk%studie%af%undervisningssituationens%multimodalitet% KANDIDATSPECIALE Sille%Julie%Jøhnk%Abildgaard%

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Resume. Side 1 af 112

Resume. Side 1 af 112 Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik

Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Campus København Forår 2014 Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Fagansvarlig(e) og e-mail-adresse(r): Stig Broström (stbr@dpu.dk) Undervisere, vejledere, samt deres

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet

Læs mere

Forfatningskontrol. Peniille Boye Koch. fremtidige perspektiver og udfordringer

Forfatningskontrol. Peniille Boye Koch. fremtidige perspektiver og udfordringer Peniille Boye Koch Forfatningskontrol fremtidige perspektiver og udfordringer Ph.d.-afhandling Det Juridiske Fakultet K0benhavns Universitet Maj 2002 Jurist- og 0konomforbundets Foriag 2002 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Struktur for kliniske undervisningsforløb for studerende på specialet: - Ledelse Fødevarer og Service (LFS)

Struktur for kliniske undervisningsforløb for studerende på specialet: - Ledelse Fødevarer og Service (LFS) Struktur for kliniske for studerende på specialet: - Ledelse Fødevarer og Service (LFS) 1. Struktur for klinisk for studerende på LFS-specialet... 2 2. Forudsætnings- og forventningssamtale... 3 3. Planlægningssamtaler...

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Prækvalificering til arkitektkonkurrencer i Danmark. Del 2: Arkitekternes perspektiv og erfaringer

Prækvalificering til arkitektkonkurrencer i Danmark. Del 2: Arkitekternes perspektiv og erfaringer PrækvalificeringtilarkitektkonkurrenceriDanmark Del2:Arkitekternesperspektivogerfaringer Arbejdspapiraf KristianKreinerogMajkenMereteGorm April2009 0 Arbejdspapiretsindholdogopbygning Dennerapporterenfortsættelseafenrapportfrajanuar2008,hvorpraksisomkringprækvalificering

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

VIL DU HAVE FORSKELLIGE PERSPEKTIVER PÅ REHABILITERING?

VIL DU HAVE FORSKELLIGE PERSPEKTIVER PÅ REHABILITERING? VIL DU HAVE FORSKELLIGE PERSPEKTIVER PÅ REHABILITERING? Forskningsklinikken for sammenhængende rehabiliteringsforløb inviterer til eftermiddagsseminarer... KOMMENDE ARRANGEMENTER Torsdag 7. februar 2019

Læs mere

SOL Kursusplan

SOL Kursusplan Kursus i Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse SOL 3 2019 Kursusplan Kursusadministration Helle Guldager Aaskoven Koncern HR Sundhedsuddannelser, Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Email: hga@rsyd.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Kvalitetsforståelse

Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Kvalitetsforståelse Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 1.1 Problemstilling 1.2 Røde tråd, formål og periode 1.3 Forskningsspørgsmål 1.4 Teoretisk ståsted 1.5 Valg af strategier og metode 1.5.1 Drøftelse og valg af forskningsstrategier

Læs mere

Jeg tilgår/læser Jeg liker Jeg deler Jeg kommenterer Jeg involverer mig ikke i dette emne. Kristendemokraterne Folkeparti.

Jeg tilgår/læser Jeg liker Jeg deler Jeg kommenterer Jeg involverer mig ikke i dette emne. Kristendemokraterne Folkeparti. Hvordan involverer du dig i [Politik - og international] på sociale medier? Svar i %. Flere svar mulige per emne. Brudt ned på politisk tilhørsforhold - "Stemte sidst" 8 4 8 52 1 4 4 4 2 2 1 4 45 42 18

Læs mere

Værdiansættelse af Djurslands Bank

Værdiansættelse af Djurslands Bank HA6.Semester Bachelorafhandling Forfatter: MartinBøgildPoulsen vejleder: HenningRudJørgensen Institut: Erhvervsøkonomiskinstitut VærdiansættelseafDjurslandsBank AarhusSchoolofBusniessandSocialSciences

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

FAGENGELSK (Hold 1 og Hold 2) forår 2014 (0 ECTS)

FAGENGELSK (Hold 1 og Hold 2) forår 2014 (0 ECTS) FAGENGELSK (Hold 1 og Hold 2) forår 2014 (0 ECTS) Uddannelsessprog: Engelsk Timer per uge: 2 Deltagerbegrænsning: 30 studerende pr. hold Tid og sted Tidspunkterne for henholdsvis hold 1 og hold 2 fremgår

Læs mere

EFFEKTEN. af en flyer. Mona Jensen

EFFEKTEN. af en flyer. Mona Jensen AUGUST 2014 Mona Jensen SPECIALE, TEKSAM VEJLEDER: JONAS EGMOSE ROSKILDE UNIVERSITET ADFÆRDSÆNDRING FOR ØGET GENANVENDELSE KILDESORTERING I HJEMMET EFFEKTEN af en flyer. Optimering af adfærdsændrende kampanger

Læs mere

FOR JURIDISK RÅDGIVNING

FOR JURIDISK RÅDGIVNING M A R I E J U L L S Ø R EN S EN GOD SKIK FOR JURIDISK RÅDGIVNING En retlig standard JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG God skik for juridisk rådgivning en retlig standard Marie Jull Sørensen God skik for

Læs mere

GRUNDUDDANNELSERNE VED UCL. Det akademisk rettede talentforløb

GRUNDUDDANNELSERNE VED UCL. Det akademisk rettede talentforløb GRUNDUDDANNELSERNE VED UCL Det akademisk rettede talentforløb December 2017 Det akademisk rettede talentforløb Indhold 1. Det akademisk rettede talentforløb... 3 1.1 5 ekstra ECTS-point... 3 1.2 Introduktion,

Læs mere

Projektopgaven Elise Smiths Skole

Projektopgaven Elise Smiths Skole Projektopgaven Elise Smiths Skole Slutmål for projektopgaven på Elise Smiths Skole Eleverne skal have ejerskab over deres projektopgave. Eleverne skal kunne fordybe sig i en arbejdsproces. Eleverne skal

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2014 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere