Titel:"Med"studiet"i"lommen" Studie:"Informationsvidenskab"&"Informationsteknologi" Semester:"6."semester" "Bachelorprojekt"

Transkript

1

2 Titel:Medstudietilommen Studie:Informationsvidenskab&Informationsteknologi Semester:6.semester Bachelorprojekt Sted:AalborgUniversitet Gruppemedlemmer:/ LineThygesen TineRønøBove MikkelHøyerTherkildsen DanniThorupSteffansen Vejleder:MetteSkov Projekt/periode:04K03K14 22K05K14 Projekt/afleveret:22K05K14 Anslag:/ / Antal/normalsider/i/rapporten:/71/ Antal/sider/i/bilag:/95/ ECTS:15 i

3 Resumé DettebachelorprojekterudarbejdetafstuderendefrahenholdsvisInformationsteknologiog InformationsvidenskabogeretresultatafetsamarbejdemedVUCNordjylland.Detudspringerafen interessefororganisationersstigendeimplementeringafteknologiskeløsningerisamtiden.projektet indeholderendesignproces,somermetodiskinspireretafuserinnovationmanagementsamt dertilhørendeløsningsforslagtilenmobilapplikationtilvucnordjyllandskursister.designetevalueresud fraenusabilitytest,hvorefterdetforbedresogpræsenterespåny.ydermerepræsenteresprojektets bagvedliggendevidenskabsteoretiskeudgangspunkt.afsluttendereflekteresoverprojektets designteoretisketilgang.herunderdiskuteresdenbrugerinvolverendedesigntilgangsbegrænsningerog muligheder.derkonkluderespå,hvordanenapplikationtilvucnordjyllandkunnedesignesudfra kursisternesbehov. Nøglebegreber:UserInnovationManagement,teknologi,applikation,papirprototype,usability,æstetikog brugerinvolverendedesign. Abstract ThisBAreportistheoutcomeofcoKoperationbetweenfourstudentsfromAalborgUniversityandVUC Nordjylland.Thereasonforcomposingthereportisbasedonaninterestintheincreaseoforganizations, whichprioritizetheimplementationofnewtechnologies.thereportexploresadesignprocessfromthe methodicalapproachcalleduserinnovationmanagement.afterwardstheoutcomeofthisprocess;the suggesteddesignforanapplicationforthestudentsatvucnordjylland,ispresented.thisdesignis evaluatedwithfocusonusabilityandanupgradedversionispresented.furthermorethefundamentalbase ofthescientifictheoryisgiven.finally,areflectiononthetheoreticaldesignapproachispresented.this reflectionincludesadiscussionofthepossibilitiesandlimitationsofanuserexperienceapproachtodesign. TheresultshowshowamobileapplicationtoVUCNordjyllandcanbedesignedwithanuserexperience approach. Keywords:UserInnovationManagement,technology,application,paperprototype,usability,aesthetics anduserexperience. ii

4 iii

5 Forord Dennerapporterudarbejdetafgruppe6:MikkelHøyerTherkildsen,DanniThorupSteffansen,Line ThygesenogTineRønøBove,6.semester,InformationsteknologiogInformationsvidenskabvedAalborg Universitet. TaktilprojektetsrekvirentVUCNordjyllandKisærdeleshedKatrinaBergen,AninaNielsensamttilde18 kursister,somharstilletderestidtilrådighed. DesudenenstortaktilvejlederMetteSkovforgodogkyndigvejledning. iv

6 Indhold' Indledning...1 Projektetsforståelsesramme...6 Designsomforskning...6 Videnskabsteoretiskpositionering...8 Videnskabsfilosofiskpositionering...10 Designteori...12 DesignKdriveninnovation...14 Brugerinvolverendedesign...14 UserInnovationManagement...15 Æstetik...17 Usability...19 Projektstyringsmetode...22 Traditionelmetode...22 Agilmetode...23 AnvendelseafScrumiprojektet...25 UIMipraksis...27 Design...28 CoKoperation...28 Context...33 Concept...51 Evaluering...68 CoKorporation...68 Context...73 Concept...79 Refleksionoverprojektetsdesignteoretiskeudgangspunkt...85 Konklusion...88 v

7 Litteraturliste...90 Figuroversigt// Figur1KThemodelofinteractiondesignresearch(Fallman,2008,s.5) Figur2KVergantistredeling(2009,s.5). Figur3KUIMmodel(Kanstrup&Bertelsen,2011,s.23) Figur4KEgenillustrationafRoyce(1970,s.329) Figur5KScrumskeleton(Schwaber,2004,s.6) Figur6KNavigeringsdiagram(førstedesignforslag). Figur7KSekvensdiagramforSelektion Figur8KSekvensdiagramforBeskedtilunderviser Figur9KSekvensdiagramforÆndringeriPushKbeskeder. Figur10KBrugsmønsterforLogin. Figur11KBrugsmønsterforFindfraværsprocenten. Figur12KBrugsmønsterdiagramforUploadbilledeiHoldforum. Figur13KDesignforslagforForsiden. Figur14KDesignforslagforSkema. Figur15KDesignforslagtilHoldforum. Figur16KDesignforslagforNyheder. Figur17KDesignforslagforBeskedtilunderviser. Figur18KDesignforslagforFravær. Figur19KDesignforslagforProfil. Figur20KDesignforslagforÆndringeriPushKbeskeder. Figur21KNytdesignforslagforForum vi

8 Figur22KNytdesignforslagforStudievejlederen. Figur23KNytdesignforslagforKontakt Figur24KNytdesignforslagforProfil. Figur25KNytdesignforslagforHoldforum Figur26KNytdesignforslagforFællesforum. Figur27KNytdesignforslagforSkema. Figur28KNavigeringsdiagram(andetdesignforslag). vii

9 Indledning Teknologiensmulighederudvideskonstant.Deteriår10årsiden,atdetsocialemedieFacebookblev skabt.påverdensplanerderoverenmilliardbrugerepåfacebook,hvorformedietmåkunnenogetganske særligt(politiken,2014).tilbagei2004fungeredehverdagenforstuderendepåallealderstrinuden problemforudendettemedie,menidageropfattelsenblandtnogle,atfacebookersværtatleveuden.et interessantspørgsmålerderfor,ombrugernehavdeetuopfyldtbehovforsocialinteraktionpåinternettet indenfacebooksindtræden,elleromfacebookskabtedettebehovhosbrugerne.iløbetafdesenesteår harsærligtbørnogungesbrugafsocialemedier,herundereksempelvisfacebook,væretudsatforutallige undersøgelserogdiskussionermedhenblikpåatfindesvarpå,hvordandepåvirkesafmediet.derhari dennesammenhængfloreretmangekritiskediskurserimediernevedrørendefacebook.derkanher spørgestil,omdennesamfundstendensikkebloterenkonsekvensafdenteknologiskeudvikling.omikke andet,såerfacebookettydeligteksempelpå,hvordansamspilletmellemteknologiogmenneskereri konstantbevægelse.etandeteksempelherpåervirksomhedenapple,sommedsineteknologiske produkterharformåetatpåvirkeengruppeisamfundet.idanmarkharvihaftdet,noglevilkaldeen iphoneogmacbookepidemi.dissepopulæreproduktererallestartetsomskitserpåettegnebræt,førend brugernefantaseredeomdem.applesprodukterogfacebookskaberogopfylderetbehovhosbrugerne, hvorfordissemedtidenerblevetuundværlige.eteksempelherpåerhvordanungestuderendehar opbyggetvanerogrutinerideresstudieliv,hvorifacebookerinkorporeret,hvilketmedfører,atdestiller flerekravtilderesuddannelsesinstitution.institutionerneerøkonomiskafhængigeafdestuderendeogmå derforfølgesamfundsudviklingenogstræbemodatimødekommedereskrav. NyeretalfraDanmarksStatistikviserentydeligstigningiandelenafdanskefamilier,somejerenellerflere smartphones.i2013varandelenaffamilierne63%,hvilketerenmassivstigningiforholdtil2011,hvor talletvar33%(danmarksstatistik,2013).smartphonesgiverbrugerenmulighedforatgåpåinternettet døgnetrundtogitaktmedatflereogflereharanskaffetsigensmartphone,erdersketfundamentale ændringerimedieforbrugetogkommunikationsmønstrenehosbrugerne.etsådankulturskifteindenfor privatbrugafteknologimedfører,atoffentligeinstitutionerogprivatevirksomhederskalkunnefølgemed efterspørgslenpåstørremobilitetsamtlettereadgangtilinformation,hvorforinteressenformobile hjemmesiderogapplikationererstødtstigende(kommunikationsforum,2014). 1

10 Forskellenpåenmobilhjemmesideogenmobilapplikationbestårhovedsageligtiderestekniske egenskaber.enmobilhjemmesideerenmobilvenligversionafdenoprindeligehjemmeside,dererblevet tilpassetsåledes,atdenernemmereatbenyttepåenmindreskærm.denkanentenværeenformindsket versionafdenoprindeligehjemmeside,hvordenmestunødvendigegrafikerfjernet,ellerdenkanhaveet andetdesign,hvordeterdevigtigstefunktioner,somerdemestfremtrædendeoglettesttilgængeligefor brugeren.enmobilapplikation,ogsåkaldetenappidagligtale,eretmindrestykkesoftwareudviklettil brugpåmobileenheder.appstilføjeryderligerefunktionertilenheden,sombrugerendermedkanbenytte sigafforatudførediverseopgaver.dissefunktionsbestemteprogrammerdownloadesogbrugestil specifikkeformål,somkanvarierefraatværerentpraktiskorienterettilspilogunderholdning.i modsætningtildemobilehjemmesiderskalappsikkeefterlevenoglekravafhængigtafbrowseren.deskal derimodefterlevevissekravfraforskelligestyresystemereksempelvisiosellerandroid.appsbenyttersig ligesommobilehjemmesiderafenonlineinfrastrukturtilatsendedatafremogtilbage,menopbygningen erenheltanden.appskanbeskrivessomsmå,lukkedeuniverser,somhermedadskillersigfraden nuværendeinternetoplevelse,hvorderkansurfesfradenenehjemmesidetildenanden.dabrugerenikke udenviderekanklikkevækfraappen,erdisseblevetpopulæreblandtvirksomheder.udviklingenog implementeringenafenappkanhermedgivevirksomhederflereogbedremulighederforatnåudtil dennesbrugereogdermedplejekundekontakten(berlingskebusiness,2012). Problemfelt/ DetteprojektblevudarbejdetisamarbejdemedVUCNordjylland.VifinderVUCNordjyllandinteressant somrekvirent,dadeterenkompleksorganisationmedenbredmålgruppe.vucnordjyllandbestårafi omegnenaf500medarbejderesamt10.000kursisterperår.hovedkontoreterbeliggendeiaalborg, hvorunderfemøvrigeafdelingerertilknyttet:frederikshavn,himmerland,hjørringogjammerbugt,som ydermereharunderafdelinger.vucdækkerheledanmark,hvorafvucnordjyllandbloterenafdestørre afdelinger.vucudbyderenlangrækkekurseroguddannelser,herunderenhfuddannelse,undervisningtil ordblinde,gymnasialesuppleringskurser,9./10.klassesalmenvoksenuddannelse(avu),samtdiverse kursertilerhvervslivet.denuværendekommunikationskanalerpåvucnordjyllanderdetointranetludus ogfirstclasssamtvucnordjyllandshjemmeside(vucnordjylland,u.å). IVUCerdertagetenfællesbeslutningfraledelsenssideom,atenappskaludviklestilkursisterneiregion Nordjylland.Dennebeslutningertruffetpåbaggrundafflerekursistersønskeomenapp,somkan 2

11 synkroniseresmeddeteksisterendeintranetludus.formåletmedappenskulleifølgeledelsenværeat effektivisereinformationsdelingenfrasekretærersamtunderviseretilkursister.dennuværende kommunikationforegårgennemludusweb,someretsystemudviklettilforskelligeskoletypermed henblikpåathåndtereplanlægningogadministrationafundervisning.systemetindeholderblandtandet informationeromskemaer,eksaminerogfravær.kursisternehosvucnordjyllandharalleadgangtil selvbetjeningafludusviaindividuelleloginspåhjemmesiden.derønskesenmobilapp,somskalmuliggøre atdestuderendekanbenytteluduspåderessmartphones.arbejdetmedappenerdogikkepåbegyndt endnu,hvorforetsamarbejdemellemosogvucnordjyllanderoplagttiludarbejdelseafetdesignforslag. Torsdagd.11.martsafholdtevietmødehosVUCNordjyllandmedwebKogkommunikationsmedarbejder AninaNielsenogprojektkoordinatorKatrinaBergen.Undermødetblevfølgendeproblemstillinger skitseret:1)kursisterneopfatterdetsombesværligtattilgåderesskemafracomputeren,hvorforde efterspørgeret evighedsklogin.2)målgruppenforvucnordjyllandskursisterharændretsigmegeti løbetafdesenesteår,ogvucnordjyllandønskeratimødekommedennyemålgruppesbehovfor mobilitet.3)rummelighederenvigtigværdiforhelevuc.detskalværemuligtforalleatgennemføreen voksenuddannelse,hvorforappenskalfungeresomenhjælpikursisterneshverdag.4)vucnordjylland ønskeratbrandesigselvsomenmoderneorganisationsomerfirstmoveriforholdtilteknologisk udvikling.kursisterneskalkunnefortællederesomgangskredsomdeekstraservices,vucnordjylland udbyder.sidstnævntekomtiludtrykifølgendeudtalelseframødet: Vivilgerneudnyttemulighedenforat stillesådanenservicetilrådighedforvoreskursister,somfungererbrugervenligt. Voresopgaveisamarbejdeteratundersøge,hvorvidtVUCNordjyllandskursisterharbehovforensådan appogitilfældeherafudformeetdesignforslag,somkanpræsenteresforvucnordjyllandsledelse.appen skalværetilgængeligforhelevucnordjylland,hvorforviikkebegrænserostilafdelingeniaalborg. MålgruppenforvoresdesignforslagerdemografiskfordeltiheleNordjylland,hvorfordesignetvilværetil nytteforenbredgruppevuckursister. Emneindkredsning' 'en'brugerorienteret'tilgang/ Détat#designekanforståspåadskilligemåder.Idetteprojektinteressererviosforbrugerorienteret systemdesign.motivationenherforfindesidetargument,atbrugereafetkommendesystemharvidenom denpraksis,deindgåri,ogdermedhvadsystemetsomudgangspunktskalunderstøtte.dethartidligere væretproblematiskatkobleslutbrugernesogsoftwareudviklernesverdener,menbrugerinvolverende designskaberenoptimalmulighedforatbyggebromellemdisseverdener(muller,2002,s.6).user 3

12 InnovationManagementerenmetode,somunderstøtterdesignopgavermedfokuspåbrugerinddragelse (Kanstrup&Bertelsen,2011).Metodenerrelevantforprojektet,eftersomdensystematiserervores designprocesogfokusererpåbrugerinvolveringiprocessen. VeddesignmedUserInnovationManagement liggerudgangspunktethosbrugerenafetfremtidigtdesignogikkehosdesigneren,somdetgøriden traditionelledesigntilgang.brugerneerderforvæsentligeaktøreriprocessen,hvilketstemmeroverens meddettesemesterstemaramme. Faglig'og'personlig'motivation/ VoresmotivationforatarbejdemedudviklingenafenmobilappmedafsætiVUCNordjyllandsintranet Ludusudspringerdelsafenambitionomatopfyldekravenefor6.semesterstemarammeogdelsafet personligtogmereetiskfunderetønskeomatbidragetilatgøreuddannelseletteretilgængeligforflere samfundsgrupper. Temarammenfor6.semesteromhandlersystemdesignforankretienbrugerorienteretdesigntradition. GennemkursetIKTibrugerviblevetpræsenteretforenrækkeforskelligartededesignmetoder,herunder UserInnovationManagement,somnetopfokusererpåbrugerinddragelseidesignprocessen.IKTibruger dettesemestersprojektkursus,hvorforhovedfokusidetteprojektvilværeatafløsekravspecifikationerne fradettekursus.aftemarammenfremgårdet,atvipå6.semesterskalerhverveosvidenomogerfaring medatindsamleanalytiskvidenomdenpraksis,videsignertil,forherefteratomdannedennevidentilet konkretløsningsforslag.somenkonsekvensherafvilslutresultatetafarbejdetidetteprojektbeståafen prototypetilenmobilapptilvucnordjyllandskursister,somudformesmedudgangspunktietsamarbejde medkursisterneselv.projektetfårhermedsinrelevansogberettigelseiforholdtiltemarammen,idetvi bådeharfokuspåatinddragebrugerneivoresdesignprocesogsamtidigvilarbejdereflekteretover koblingenmellemindsamlingoganalyseafbrugernesudsagntiletendeligtdesignforslag.ettilsvarende kravlistetisemesteretsstudieordninger,atagileprojektstyringsmetoderogteknikkerskalbenyttes, hvilketvivilimødekommevedatbenytteprojektstyringsmetodenscrumtilatkoordinereprojektgruppens arbejde. Forudenprojektarbejdetharvifåetvidenfraandrekurserpåsemestret,somkanbenyttestilat sætteprojektetienbredereteoretiskramme.gennemkursetikt,organisationoginteraktionharvifåeten forståelsefor,atimplementeringafiktsystemererietdialogiskforholdmeddeorganisationer,deindgår i.deerbådeetresultatafenbestemtorganisationskulturogsamtidigmedskabereafdenne,ogdeter derforuhensigtsmæssigtattænkedesignogsystemersomadskiltfraorganisationen.gennemkurset 4

13 Fagetsvidenskabsteoriertoafprojektgruppensmedlemmerdesudenblevetpræsenteretforteori omhandlendeprojektetserkendelsesteoretiskeudgangspunkt. Indendenneproblemafgrænsningbevægersigoverienkonkretproblemformulering,findervidet essentieltatdiskutereprojektetsrelevansiforholdtilenstørresamfundsmæssigsammenhæng.valgetaf VUCNordjyllandsomrekvirentkantilskrivesenpersonliginteresseiatforbedreenorganisation,somi voresøjneharstorsamfundsmæssigværdi.idagensvidenssamfunderfærdighedertilogmulighedenforat kunneerhvervesigtilstrækkeligvidentilatnavigereietstadigtmereinformationstungtsamfund afgørendeforindividetssucces.herspilleruddannelseenvigtigrolle.detoverordnedeformålmedenapp tilkursisternepåvucnordjyllanderattilbydekursisternelettereadgangtilinformationomderesstudie, hvilketisidsteendekanmedvirketilatlettederesstudieforløbogstøttedemigennemførelsenafderes uddannelse.opsummerendeermotivetfordetteprojektsvalgtefokusbådeafstrategiskkarakteriforhold tilatindfrilæringskraveneistudieordningenogsamtidigudarbejdetmedenvissamfundsrelevansforøje. MødetmedVUCNordjyllandresulteredeienformodningom,atkursisterneharetbehovforenapp,men erdettetilfældet?ogisåfaldhvilkebehovskaldensådækkeoghvordanskaldenudformes? Problemformuleringudspringerafdisseovervejelseroglydersåledes: Hvordan/kan/en/app/til/VUC/Nordjylland/designes/med/udgangspunkt/i/kursisternes/behov? 5

14 Projektets'forståelsesramme Indenrapportenforalvorpåbegyndeserdetrelevantatmedtageetreflekterendeafsnitoverden videnskabsteoretiskepositionering,somliggertilgrundforvalgafmetodiskfremgangtilbesvarelseaf problemformuleringen.afsnittetfårsinberettigelseidennedelafprojektet,fordidettjenersomen forsikringaf,atprojektethverkenbliverskrevetellerbliverbedømtpåbaggrundafmodsatrettede principper. Indledningsvisargumenteresfor,hvorledesvoresarbejdekankarakteriseressomakademisk samthvilkesucceskriterier,vibenyttertilbedømmelseafværdienafvoresløsningsforslag.herefterfølger etvidenskabsteoretiskafsnitomvoresepistemologiskeogontologiskepositionering,hvilketafsluttesmed etvidenskabsfilosofiskafsnitovervoresetiskeogværdimæssigeudgangspunktiprojektet. Design'som'forskning Ambitionenmeddetteprojektvaratdeltageiskabelsenafnogetnytgennemetkonkretdesignforslagfrem forblotatreflektereoverogspejledetfelt,somundersøges.forattydeliggørehvordanviiudarbejdelsen afdesignforslagetvarforskendeogikkeblotudviklende,harvivalgtattageudgangspunktienmodel udvikletafdanielfallman.modelleneropbyggetsomentrekantmeddetrehovedområderindenfor designforskningskitseretihverthjørne. Figur#1#.#The#model#of#interaction#design#research#(Fallman,#2008,#s.#5)# Fallman(2008,s.5)skelnermellemDesignPractice,DesignExplorationogDesignStudies.Forskereinden fordesignpracticearbejdermeddesignentenimegettætsamarbejdemeddesignere,somikkepraktiserer forskning,ellerpåsammemådesomdisse.forskerenharimodsætningtildesignerenetkonkret 6

15 forskningsspørgsmålforøjeunderdesignprocessen.incitamentetfordenneformforforskningliggeri,at manherigennemkanopnåforståelseforsåkaldttavsviden.denneerkarakteriseretvedatværedenviden, somvibesidderogtilmedoftedelerudenatitalesætteden,hvorfordenkanværeskjultfor udefrakommende.denpraktisketilgangerdensammeiforskningsaktiviteterindenfordesignexploration. ForskellenmellemDesignPracticeogDesignExplorationer,atsidstnævnteikkebeskæftigersigmed,hvad derermuligtindenfordesign,menbrugerdesigntilatpraktiserenyemåderattænkepå.designbrugestil ateksperimenteremedogerofteetledienkritikafenbestemtsamfundstendens(fallman,2008,s. 8).DesignStudiesadskillersigfraderesterendetovedatarbejdehovedsageligtanalytisk.Hererforskeren observerendeogredegørendeistedetfordeltagendeogskabende(fallman,2008,s.9). Dennepraktiske tilgangidesignpracticeervelkendtfordetoafgruppensmedlemmer,somlæserunderuddannelseni Informationsteknologi,hvorimodderesterendetohararbejdetmereanalytiskogdermedindenfor områdetdesignstudies.idetteprojektarbejdesindenforområdetdesignpractice,idetviindgikien designprocesforatløseenkonkretproblemstilling.dadennepraktisketilgangtilforskningermarkant anderledesendandreforskningstraditioner,stillerdenogsåanderledeskraviforholdtilatskullekunne legitimereopdagelserneivoresprojekt.fallman(2008,s.6)understregervigtighedeni,atforskerenskal designeudfraeteksplicitforskningsspørgsmål,nårdennearbejderindenfordesignpractice,hvilketvi praktiseredeikraftafvoresproblemformulering. Daetsystemkandesignespåmangeforskelligartedemåder,erderintetkonkretfacitfordetrigtige løsningforslagtilprojektetsproblemstilling.denklassiskeforståelseafvaliditetogreliabilitetserviderfor somenbegrænsendemådeattaleomvidenskabpåidetteprojektssammenhæng.foratsikreprojektets akademiskekvalitetevalueresdetendeligedesignforslagudfrazimmerman,forlizziogevensonstilgangtil evalueringafdesigndrevetforskning.zimmermanetal.(2007s.7k8)nævnerfirekriteriertilevalueringaf kvalitetenietakademiskdesignprojekt:proces,invention,relevanceogextensibility.underkriterietproces menes,atforskerenskaldokumenteresinprocesiensådangrad,atdenkangentagesafandreforskere. Foratimødekommedettekriteriumredegøresforvalgtearbejdsmetodersamtrefleksioneroverforløbet inddrages.medinventionmenes,atdesignetskalbidragemednogetnyskabende.dettekriteriumharvi forsøgtatimødekommevedatundersøge,omdererskrevetlignendeprojektertidligere.daviarbejdede underentemaramme,somflerestuderendeharskrevetprojekterudfratidligere,erdernaturligvis lighedermellemdetteprojektogeksisterende.dogharviikkekunnetfindeprojekter,hvorbrugereunder uddannelseerblevetinddragetidesignprocessenafenmobilapptilderesintranet,hvorforvoresprojekt biddragermednyvidenindenfordettefelt.kriterietrelevanceomhandlerkravetom,atet forskningsprojektskalværerelevantiforholdtilsamfundet.voresforståelseafprojektetsværdii samfundetfremgårafindledningen,hvorvorespersonligemotivationiforholdtilatgøreuddannelse 7

16 letteretilgængeligforflereborgereerbeskrevet.endeligforstårvidetsidstekriteriumextensibilitysomet kravomatdenviden,deropnåsgennemetforskningsprojekt,skalkunneomsættestilnogetidenvirkelige verden.dettekriteriumimødekomvivedatlaveetrealistiskdesignforslag,somfremlæggesfor beslutningstagereivucsledelse.opsummerendesikresprojektetsakademiskeværdivedatarbejdeien dokumenteretrefleksivprocesmodetløsningsforslagpåproblemformuleringen,somernyskabendeog relevantsamtmuligatomsættetilpraksis. Påbaggrundafvoresvalgafbrugerinvolveringsommetode,arbejdervidesudenudfradenpræmisat designetsværdieroptildenenkeltebrugersvurdering,hvorforengrundigevalueringafprojektets løsningsforslagisamarbejdemeddefaktiskebrugereprioriteres.løsningsforslagetskalikkevurderespå baggrundafvoresforståelseforetgodtdesign,menderimodpåbaggrundafbrugernesforståelse.dette aspektliggeroptilenmerefyldestgørenderedegørelseforprojektetsvidenskabsteoretiskepositionering. Videnskabsteoretisk'positionering FormåletmedprojektetvaratdesigneenmobilapppåbaggrundafenforståelseforVUCkursisterneog deressituation.forståelsenønskesopnåetgennemetsamspilmellemeneksistentielfænomenologiskog enfilosofiskhermeneutisktilgang.grundtankenifilosofiskhermeneutiker,atforudsætningenforenhver forståelseer,atvialleredebesidderenvisforforståelseafdet,viønskeratforstå.vibefinderosderfor indenforenforståelseshorisontfrahvilken,vianskuerverden.nårviopnårnyeforståelserforetemne, ændrerdissevoresforståelseshorisontogpådennemådeerenkeltedelemedtilatudviklevoresforståelse afhelhedenienkonstantvekselvirkningmellemdetoelementerdeloghelhed(gadamer,2004,s.253k 529).Iprojektetgennemgåsenløbendeforståelsesproces.EtdesignforslagtilVUCNordjyllandudgør helhedenafprojektetsforståelsesproces,ogdelelementernebestårafdenviden,viløbendetilegnedeos vedmødetmedkursisterne.denviden,viløbendefikadgangtilogmulighedforatfortolke,medvirkedetil enudvidetforståelsefor,hvaddesignetskulleindeholde.dennekontinuerligevekselvirkningmellem enkeltståendeerfaringerogopstillingafalmenhederermedvirkendetilenkontinuerligudvidende forståelseafdesignetsudviklingsmulighederogbegrænsninger.denhermeneutiskeproceskandesuden sesivoresagiletilgangtilprojektstyring 1.Ienagiludviklingsproceserrefleksionstidindlejretsomen planlagtdelafprojektudviklingengennemsprints.pådennemådebenyttedeviløbendeerfaringerfra delelementerneivoresprojekttilatforståogbesvaredenoverordnedeproblemformulering. 1 VoresagilearbejdstilgangbeskrivesunderafsnittetProjektstyringsmetode. 8

17 Medetrenthermeneutiskvidenskabsteoretiskudgangspunktrisikeresenvisblindhed,idetviletkan kommetiludelukkendeatsepådedeleafhelheden,sompasserindivoresforståelseaffænomenet. Hermeneutikkenharivoresoptikderforbrugfordetfænomenologiskegrundlagforatkunneskabeen meredybdegåendeforståelseafforståelsensgenstand.voresfænomenologiskepositioneringiprojektet kommertiludtrykivoresåbenhedforudfaldetafvoresundersøgelser.detvarencentralambitionfor voresprojektattilgådesignetogkursisterneudenatladeospåvirkeafvoresnormativeideerom,hvadet godtdesignvarforkursisterne.selvomvihavdeenvisforforståelseforvucogmobileappsi uddannelsesmæssigsammenhæng,varvibevidsteomikkeatladedettepåvirkeresultatetafvoresmøde medkursisterne.brinkmann,jacobsenogtanggaardunderstreger,atengrundlæggendeforudsætningfor forskningindenforfænomenologiener,atforskerealdrigmåtagedetforgivet,atdisseved,hvadandre menneskertænker,følerellerønsker(brinkmann&tanggaard,2010,s.186).vivarnødttilatspørge omhyggeligtforatnåenfordomsfriforståelsefordefænomener,vistuderede.vipositionererosi projektetsomeksistentialistiskefænomenologer,fordiviunderudarbejdelsenikkevaroptagedeafen strengdeskriptivfænomenologisktilgangtilfænomener,menistedetbefandtosienvidenskabsteoretisk vekselvirkningmellemattilgåfænomenerneåbentogherefteratsættedemiforholdtildenhelhed,de indgiki.vivarherinspireretafeksistensfilosoffenheideggershermeneutiskefænomenologi.ifølge Heideggervedvi,atvifortolkerverden,ogsåledeserviogsåbevidsteom,atvikunnehavefortolket verdenanderledes.foraterfareverdenogfænomenerneheri,måviogsåforstådebaggrundsfaktorer, somerudgangspunktetforvoreserfaring(heidegger,2007,s.31k36). Enfænomenologiskpositioneringikvalitativforskningbefordrer,atprojektetsøgeratforståsociale fænomenerudfraaktørernesegneperspektiverogbeskriveverden,somdenoplevesafindividetudfra denantagelse,atdenvigtigevirkelighederdet,mennesketopfatterdensom(brinkmann&tanggaard, 2010,s.195).Denneopfattelsenpåvirkedeudarbejdelsenafinterviewguiden,hvorvisøgteatforstå, hvordanvucnordjylland,ludusogmobilteknologigenereltblevoplevetafkursisterne.dogvarviikke entydigtfænomenologiske,davivarafdenoverbevisning,atvieksempelvisiinterviewsituationerne uundgåeligtvillefrembringeaspektervedfænomenet,somkursisterneikkevarbevidsteom#førinterviewet aleneikraftafdespørgsmål,vistillede.hermedtilføjedevinyvidentilfænomenet,vistuderede,somikke fandtesikursisternesoplevelsesverdenførinterviewet.underintervieweneopnåedevihermedvidenom enmenneskeligvirkelighed,somvikunkunneerkendegennemenkonstruktionafandengrad,idetvisom forskeretolkede,hvordankursisternetolkedefænomeneridereslivsverden.interviewetkandermedikke betragtessomenneutraltekniktilatfåindsigtikursisterneslivsverden.vierbevidsteom,atvivarmedtil atkonstruereendelafdenviden,viønskedeatopnågenneminterviewene(kvale&brinkmann,2009,s. 214).Voresvidenskabsteoretiskepositioneringbestodderfori,atviiprojektetikkevillebeskæftigeosmed 9

18 atundersøgedennekonstruktion,mennærmerebenyttevoresforståelsefrainterviewettilatfåendybere forståelseforproblemfeltet.ikraftafdenekspliciteredevidenskabsteoretiskepositioneringinteresserede viosforatforstå,hvordanbestemtefænomenerblevoplevetafkursisternefremfor,hvordan fænomenerneblevitalesatogskabtiinteraktionenmellemosogkursisterne.eninteresseherfor,ville derimodhaveværetfokus,hvisvihavdehaftensocialkonstruktivistiskpositionering(brinkmann& Tanggaard,2010s.31).Opsummerendeblevdetteprojektudarbejdetmedafsætibådefænomenologiog hermeneutik.vedmødetmedkursisternelodvivoresfænomenologiskesensitivitetoplevefænomenet udenatforklaredet.herefterønskedeviatsedetuniverselleidetkonkretegennemenhermeneutisk tilgangtilfænomenet. Videnskabsfilosofisk'positionering Somnævntindledningsvistilføjestildetteafsnitenmerevidenskabsfilosofiskdiskussionomhandlende, hvilketsynpåmennesket,viden,sandhedogetikvoresfagteoretiskeogvidenskabsteoretiskepositionering hvilerpå. Viforstår,atvidenskabaldrigerkompletværdineutralt,hvorforvireflekteredeover,hvilkeværdier projekteteretresultataf.derliggeretværdimæssigtidealiatvilleudvikleenapp,somhartilformålat gørelivetlettereforkursisternevedvucnordjylland.bagvalgetafbrugerinvolveringsommetodeliggeren implicitantagelseom,atvikanopnåenforståelseforbrugernesbehovvedatinddragedem,ogat brugernesvidenerværdifuldogderforbørinddragestidligtidesignprocessen.heriliggerenantagelseom, atslutbrugerneafvoresløsningsforslagharsvaretpåderesegneproblemstillinger.havdeviværetafden overbevisning,atbrugerneikkeselvkendtederesbehov,havdeviværetnødsagettilatanvendeenanden metodiskfremgangidesignprocessen.ivalgetafbrugerinvolveringsommetodeharvivalgtside,hvorider liggeretbestemtværdimæssigtogetiskvalg,idetvidesignermedkursisternesinteresserforøjeogikke ledelsens.detkandogdiskuteresomdenneinteressevaretagelseudelukkendeomfatterkursisterne,davi ogsåtildelsdesignedeudfraegneinteresseriatholdeosindenfortemarammen.pågrundafde forskelligeinteresser,somherskedeivoresprojekt,vardetderforafsærligvigtigtatreflektereoverde etiskeaspekter,somskullevaretagesikontaktenmedkursisterne.brinkmannkonstaterer,atderved inddragelseafandremenneskeraltidvilværeenrisikoforathandleetiskuforsvarligt(brinkmann& Tanggaard,2010s.429).Viimødekomdettevedatsamarbejdemedkursisterneunderinformeret samtykke,hvorvedvisikrede,atkursisternevarbevidsteom,hvaddesagdejatilatdeltagei.under interviewsituationenblevderløbendeudførttroværdighedstjekvedattjekkeforståelsenafkursisternes 10

19 udtalelser,såviikkerisikeredeatciteredemforkert.viansåhermednøjagtighed,pålidelighedogærlighed somikkeblotvidenskabeligemenogsåetiskeværdier,somviønskedeatefterleve. Påligefodmedde etiskerisicisomforbindesmedbrugerinvolvering,reflekterervioveratdennemetodesamtidigindeholder etetiskpotentiale,idetvigavkursisternemulighedforindflydelseogforatblivehørtafledelsen. Voresforståelseafbegrebetsandhedliggerimplicitivoresvidenskabsteoretiskepositionering.Nårvisøger videnometsocialtfænomengennemenfænomenologiskhermeneutiskproces,erdetfordivimener,at derfindesensandhedomdesocialefænomener,vistuderer,menatvikunvanskeligtkhvisnogensindek kanopnåenerkendelseafdenne.igodtrådmedvoreskvalitativearbejdsmetodeharvifokuseretpåat opnåforståelsefremforforklaringaffænomenerne.sandhederivoresperspektivaltsåhverkenetfaktum ellerensocialkonstruktion. Efterathavereflekteretovervoresvidenskabsteoretiskepositioneringoghvordanvibetragtervores projektsometproduktafenbestemtvidenskabsfilosofisktænkemåde,findervidetrelevantafslutningsvis atanlæggeetvidenskabssociologisksynpåprojektet.projektetbærerprægaf,atværeudarbejdetaf studerendefrahenholdsvisinformationsteknologioginformationsvidenskabpåaalborguniversitet.da InformationsteknologiogInformationsvidenskabhørerundertosærskiltefakulteter:DetTeknisk NaturvidenskabeligeFakultetogDetHumanistiskeFakultet.Projekteterskrevetmedudgangspunktiet humanistisksynpåmennesketogmedbaggrundiimplicittenormeromkringproblembaseretlæring.vores forståelseafmennesketisamspilmedteknologierogomverdenharværetprægetaf,atviforstår mennesketsomværendeenvigtigogvæsentligkomponentatinddrageiempiriskeundersøgelser.var projektetblevetudformetpåetandetdanskellerudenlandskuniversitet,havdedetmuligvishaft alternativefokusområderogmetodevalg. 11

20 Designteori Følgendeafsnitgiveretoverblikoverprojektetsteoretiskeforståelsesramme.Dentraditionelledesign tilgang,designkdriveninnovation,ogdenbrugerinvolverendedesigntilgangpræsenteres,hvorunder argumentationforvalgetafsidstnævntefremlægges.herefterpræsenteresvoresforståelseafbegreberne æstetikogusability. Krippendorff(1989)definererbegrebet#designmedordene: Designismakingsense(ofthings) (s.1). Sætningenkantolkessåledes;détatdesigneeratgørenogetforståeligtogbrugbartforandre.Modsatkan sætningentolkessom,atdétatkreereenaktiviteterdesign.hererperceptionogoplevelsegrundstenenei designet,hvorforderfokuseresmerepåenforståelseafæstetikfremforusability(krippendorff,1989,s. 9).Krippendorff(1989)understreger,atderopståretparadoks,nårdesignskalskabemening: However, makingsensealwaysentailsabitofaparadoxbetweentheaimofmakingsomethingnewanddifferent fromwhatwastherebefore,andthedesiretohaveitmakesense,toberecognizableandunderstandable. Theformercallsforinnovation,whilethelattercallsforthereproductionofhistoricalcontinuities (s.9).vi harværetopmærksommepådennemodstridiløbetafdesignprocessen,ogdennediskuteresiet refleksionsafsnit,somoptrædersidstirapporten. ViserfællestrækmellemKrippendorffsforståelseafdesignogVergantisforståelse,somfremlæggesi bogen:designkdriveninnovation.ifølgeverganti(2009,s.x)eksisterertohovedperspektiverpådesign;det traditionelle,somsigtermodatlavevisueltsmukkedesigns,ogdetmerenutidige,hvordesignetihøjere graderorienteretmodbrugerensbehov.vergantiforeslårentredjetilgang,somhankalderdesignkdriven innovation.idetvidenskabsteoretiskeafsnitblevfallmans(2008)tremåderatarbejdemeddesignsom forskerbeskrevet.hanskelnermellemdesignpractice,designexplorationogdesignstudies,ogviseren sammenhængmellemdenneskelnenogvergantistredeling.selvomfallmanbeskæftigersigmeddesigni forskningssammenhængogvergantimedforskelligemåderatudføredesignpå,menervialligevel,atder erfællestræk.underbådedesignexplorationogdesignkdriveninnovationudforskes,hvadderermuligtog drastiskeændringerværdsættes.designpracticeersammenligneligtmedallevergantisopdelinger,fordi fokusnetoperpå,hvordanmankandesignepåforskelligvis.tredelingenstemmerikkefuldstændig overens,menvigenkendernoglefællestræk,somervæsentligeatfremhæveforattydeliggørevoresfulde forståelseafdesign.vergantistreperspektiverpådesignvisualiseresimodellennedenfor,dertager udgangspunktiteknologiogmening. 12

21 Figur#2#.#Vergantis#tredeling#(2009,#s.#5).# Dentraditionelletilgangerplaceretøverstimodellen,hvorderskabesenradikalforandringgennemdesign afnyeteknologier,somsendesudpåmarkedetuafhængigtafefterspørgslen.denoverlapperdesignkdriven tilgangen,somogsåimplementererenradikalændring.forskellenpådetoer,atførstnævntetager udgangspunktiteknologien,hvorimodsidstnævntetagerudgangspunktimeningenidesignprocessen. Nederstivenstrehjørneoptræderdenbrugerorienteredetilgang,somerbestemtafefterspørgslenpå markedet.herinkludererdesignetbådeteknologiogmening.medandreordbetyderdet,attechnology pushfokusererpå,hvadetproduktskalkunne,hvorimoddesignkdriveninnovationfokusererpåhvilken meningenproduktetskalskabeforbrugeren(verganti,2009,s.20).viforstår,atdetteknologibaseredeer optagetafusability,ogdetmeningsorienteredeistørregradomhandleræstetik.marketpulleren mellemtingafdisse,hvorforviivoresbrugerinvolverendetilgangbeskæftigerosmedbådeusabilityog æstetik.dentraditionelletilgang,technologypush,blevutilstrækkelig,davirksomhederbegyndteat fokuseremerepåbrugernesoplevelsemedproduktetfremforselveproduktet(sanders&stappers,2008, s.6).derforblevparticipatorydesign,somudsprangafenskandinaviskdesigntradition,relevant,ogdenne brugerinvolverendetilganghareksistereti45år(sanders&stappers,2008,s.3).vergantisdesignkdriven innovationernyeretidsopgørmeddenbrugerinvolverendetilgang,hvorforvifinderdetrelevantat 13

22 uddybebeggetilgangenedenforiforbindelsemedargumentationenforvoresvalgafden brugerinvolverendetilgang. Design>driven'innovation FormåletmeddesignKdriveninnovationer,atopfyldeetubevidstbehovhosbrugerenmedetdesign,som vedkommendeikkeforventer,menalligevelendermedatelske(verganti,2009,s.vii).ifølgedennetilgang skalprodukterogservicesdesignes,sådeskabernymeningforbrugerenogdermedskaberetnyt incitamentforkøb(verganti,2009,s.viii).eteksempelpådesignkdriveninnovationerspilkonsollenwii, somændredemeningenforspilradikalt.førhenbestodmarkedsudbuddetafeksempelvisplaystationspil tilbørnogungemedjoysticks.wiivarbanebrydendemedsinespil,dadissekrævedefysiskaktivitethos brugerenogihøjeregradkunnebenyttesafvoksne.brugerneefterspurgteikkedennetypespil,menifølge salgstalleneelskedededet,dadetkomfrem(verganti,2009,s.5).designkdriveninnovationarbejderudfra etbredereperspektivenddetbrugerinvolverende,fordiformåletmeddesigneteratændre livets kontekst tilnogetbedre(verganti,2009,s.11),hvordenbrugerinvolverendetilgangerbundetafkunat kunnetagehøjdeforbrugernesbevidstebehov. ' Brugerinvolverende'design Vedårtusindeskiftetbegyndteuserexperienceatvindeindpasidesignverdenenogblevgenstandfornye undersøgelser(bargaskavila&hornbæk,2011,s.1).dennetermdækkerfleredefinitioner.enforståelseaf userexperiencedækkeroveruserkcentereddesign,hvorderfokuserespåusability,oghvorbrugerenses sometsubjektmedbehov(sanders&stappers,2008,s.2).detteprojektarbejderudfradenanden forståelseaftermen;userexperienceudgøretnytparadigmeindenfordesign,hvorderfokuserespåikkek instrumentellebehovogoplevelseudfraetmerekomplekstperspektiv(bargaskavila&hornbæk,2011,s. 1).Veddenneforståelsetilføjesetæstetiskniveauforatgøredettilenoplevelseatinterageremed interaktiveprodukter.derfortagesetholistisksynpådenneinteraktion,hvorfordeterrelevantatfokusere merepåselvesituationenogkontekstenforbrugafprodukterfremforprodukternesfunktionalitetog brugbarhed(bargaskavila&hornbæk,2011,s.1).brugerinvolverendedesigndækkeroverenrække teorier,praksisserogstudiervedrørendeslutbrugeresomligevægtigedeltagereieksempelvisen designprocesafcomputerbaseredeaktiviteter(greenbaum&klyng,1991;muller&kuhn,1993;schuler& Namioka,1993,fra:Muller,2002,s.1).MullerbenytterbetegnelsenDetTredjeRumtilbeskrivelseafden 14

23 praksis,hvoridesignerogbrugermødesforsammenatdesigneennyteknologiskløsning.herskabeset miljø,hvordeltagerekankombinerederesvidenogdermedopnånyeindsigtermedhenblikpåathandle udfradennenyeviden(muller,2002,s.1).hovedargumentetforatarbejdeidettredjerumer,at kombinationenafforskelligvidenmedførerbedreservicesogprodukter(muller,2002,s.1).deteridet TredjeRum,atviirollensomdesigneremødtesmedVUCskursister.DetTredjeRumerifølgeMuller(2002, s.2)etoptimaltstedatopnånyeindsigterogforståelser,somkantransformerestilideerforprodukterog praksisser. Valgafdesignteoriafhængerafformåletellerproblemfeltet.Erformålet,atenorganisationvilændre meningenmedderesprodukterradikalt,vildetværeoptimaltatarbejdeudfraendesignkdriventilgang, fordidennetopåbneropforensådanændring(verganti,2009,s.ix).erderderimodtaleomen organisation,somefterspørgeretbestemtprodukt,derskalbenyttesafdereskunder somivorestilfælde medvucogdereskursister,giverdetmeningatbenytteenbrugerinvolverendedesigntilgang.den traditionelledesigntilgang,hvordesignerenansessomeksperten,derudtænkeretdesign,kunneogså benyttes.meneftersomdesignproduktetskalbenyttesafslutbrugerne,fandtvidetmeningsfuldtat inddragedem.foratgåmetodiskidybdenmedbrugerinvolverendedesignarbejdesdermeduser InnovationManagement(UIM),somnæsteafsnitgiverenoverordnetintroduktiontil. User'Innovation'Management' UIMKmetodenerudvikletKanstrupogBertelsenpåbaggrundafmereen10årserfaringindenfor brugerinvolverendedesign.metodenbenyttesiprojektetsomenguidetildenbrugerinvolverende designproces,hvorviageredesomfacilitatorer ogdermedfungeredesombåderesearchereogdesignere (Sanders&Stappers,2008,s.11).UIMmetodenåbnerhermedopforDetTredjeRum.NavnetUser InnovationManagementindeholdertrenøglebegreber,hvisdefinitionerervæsentligeattydeliggøre.User forståssombrugerenafetproduktellerenservice.brugerenskalforståssomenaktørmedegneværdier, behovogviden(kanstrup&bertelsen,2011,s.11k20).innovationforståssomenlæringsproces,hvor designerenudforskerbrugspraksissenmensbrugerneinddragesidesignpraksissen.ydermereforstås managementsomselvefaciliteringenafdennelæringsproces,somdelesopitretemaer:cokoperation, contextogconcept.(kanstrup&bertelsen,2011,s.11k20).denneuiminddelingaftemaersamtfaserien brugerinvolverendedesignprocesudmærkersiginedenståendemodel. 15

24 Figur#3#.#UIM#model#(Kanstrup#&#Bertelsen,#2011,#s.#23) Modellenskitsererendesignprocesfrastart(objective)tilslut(outcome),hvoritreoverordnedetemaer fordelersigiseksfaser.temaetcokoperationindebærerudvælgelseafbrugeretildesignprocessen(select) samtplanlægningafdesignprocessen(plan).herefterfølgertemaetcontext,hvorvidenomnuværende problemerogbehov(insights)opnås,samtfremtidigemulighederogvisioner(visions)udformes.detsidste temaconcepthartilformålatfastlæggeetdesignvedførstatudformeselvedesignet(sketch)ogdernæst atpræsenterekonceptetforbeslutningstagerne(present)(kanstrup&bertelsen,2011,s.23k25).fordelen vedatarbejdebrugerinvolverendeunderstøttesafvonhippels(2005)udsagn: Itisbecomingprogressively easierformanyuserstogetpreciselywhattheywantbydesigningforthemselves (s.2).dette understøtterargumentationenforatarbejdebrugerinvolverende,eftersomvuckursisterneharetpræcist menuopfyldtbehov.medandreordefterspørgerdeenteknologi,sompånuværendetidspunktikkefindes (vonhippel,2005,s.5). Sombeskrevettidligereeræstetikogusabilityvigtigebegreber,nårderarbejdesudfraenbrugerorienteret marketpulltilgang.historisksetharusabilityhaftendominerenderolleidesigntilbrugere,menmedtiden erderindenforhumancomputerinteractionkommetfokuspåflereaspektervedbrugeroplevelsen (Rogers,Sharp&Preece,2011,s.18).Eksempelvisharæstetikfåetenvigtigrolleidesignogderfor gennemgåsvoresforståelseafdetteherunder. 16

25 Æstetik Begrebetæstetikforbindesoftemednogetvisueltogsmukt.Detkandogogsåforståsmereabstrakti forholdtiloplevelser,hvoroplevelsenisinhelhedudgørdetæstetiskeaspekt.shusterman(1992)definerer enæstetiskoplevelseibogenpragmatistaesthetics:livingbeauty,rethinkingartsom: Theexperienceof satisfyingform,wheremeansandends,subjectandobject,doingandundergoing,areintegratedintoa unity (s.55k56).viforstårheraf,atalleaspekterienoplevelseervigtigeattagehøjdefor,foratkunne taleomoplevelsensomværendeæstetiskisitsamledehele.idetteprojektforholderviostilnetopdenne oplevelsesbaseredeforståelseafæstetikbegrebet.følgendeafsniterskrevetpåbaggrundafmccarthyog Wright(2004&2010),sombeskriverenrækkeanalyseværktøjertilatanalysereoplevelsescentreretdesign ogoplevelsermedteknologi.dissegiverosetgrundlagforatreflektereoveræstetiki projektsammenhæng. McCarthyogWrighttagerudgangspunktiflerepragmatikere,herunderDewey.Medudgangspunkti Deweybeskrivesæstetiskeoplevelsermedordene: Aestheticexperiencesarerefinedformsofeveryday, prosaicexperienceinwhichtherelationshipbetweentheperson(orpeople)andtheobjectofexperienceis particularlysatisfyingandcreative (McCarthy&Wright,2004,s.18K19).Hervedforstårvi,atæstetiske oplevelseropstår,nårsamspilletmellemsubjektogobjektersærligttilfredsstillende,samtatdettekanske vedstørremindeværdigebegivenhedersåvelsomvedsmåbegivenhederihverdagen.idetteprojekter fokuspåkursisternesinteraktionmedappenidereshverdagspraksissomstuderendepåvuc.appenskali sigselvikkeværeenæstetiskoplevelse,menindgåsometelement,somisamspilmedkontekstenogde følelser,denvækker,kanskabeenæstetiskoplevelseisinhelhed.implementeringenafenvucappkan tilføjepotentieltnyedimensionertilkursisternesuddannelseisinhelhediformafforventningsbrud.dette kaneksempelvisskeved,atlivetsomvuckursistblivernemmere.viønskeratopnåforståelsefor kursisternesfølteerfaringer deoplevelser,somkursisterneharføltpåegenkropvednetopatvære studerendevedvucoggørebrugafludusogfirstclasspåbådecomputerogsmartphone.deterdisse erfaringer,viskalhaveforståelsefor,foratkunnedesigneenapp,somskalkunneindgåienpotentiel æstetiskoplevelseforvucskursister. DeweybenytterbegrebetTheRhythmicDanceofAestheticExperience.Begrebetdækkeroverdeindre dynamikker,mennesketgennemgår,nårdetteharenintegreretoplevelse(mccarthy&wright,2004,s.62k 64).Oplevelsenopdelesifireanalytiskefaser:Cumulation,conservation,tension,oganticipation. Opfyldelsenafdefirefasererikkenogengarantiforatenæstetiskoplevelsefindersted,daoplevelserer flygtigeogforståsbaglæns.defirefaserkanpåtrodsafdettebenyttessometanalytiskværktøjtilatfå 17

26 indbliki,hvordanteknologipåvirkermenneskersoplevelserafhverdagssituationer(mccarthy&wright, 2004,s.64).Hervedkanviopnåenforståelsefor,hvilkeaspekterappenskalindeholdeforatmuliggøreen æstetiskoplevelse.nedenforfølgerengennemgangaffaserne,herunderhvordanviforstårdemiforhold tilvoresprojekt. Vedfasencumulationforstårvi,atdererenkonstantudviklingisubjektetsoplevelseafengiven begivenhed,dadennekonstantkanudvidesogforbedres.oplevelsensopbygningskerderforunder oplevelsensudfoldelse.subjektetopnårentilfredsstillelsevedfuldførelsenafoplevelsen,ogforudendenne erderikketaleomenæstetiskoplevelse.fasencumulationkantolkessomendelafuddannelsesprocessen forkursisterne.jolængeretiddegårpåvucogjoflerekræfterdelæggerideresuddannelse,jobedre studerendebliverdeisidsteende.viformoder,atmålsætningenmedderesdagligegangpåvucerat gennemføreenuddannelse,hvorforculmulationopbyggesgradvistgennemheledenneperiode. Fasen conservationdækkeroverdetaspekt,atsubjektetfastholdertidligereoplevelser,idetdisseerenintegreret delafsubjektetsfølteerfaringer.derforeroplevelseraltidpåvirketaferfaringer,subjektetharfratidligere oplevelserafsammeart,ligesomnuværendeoplevelsersamlerindtrykogerfaringer,somermedtilat forme,hvordandeopleverlignendeoplevelserifremtiden(mccarthy&wright,2004,s.63).conservation omhandleriprojektetssammenhængdetfaktum,atkursisterneharerfaringermedtidligereskolegangog brugafsmartphonesmedsigihverdagen. Tensionrefererertilsamspilletmellemkompressionogfrigivelse afenergisombringerlivtiloplevelsen.nårentypeenergisøgerforløsningvildenblivedenblokeretafen anden.deterdennekamp,somskaberspændingen,ogdenkanisigselvligeledesværeenergiskabende. Frihedtilathandleogbegrænsningerpådissehandlingerskalværeibalanceforatkreerespændingog dermedogsåenergi(mccarthy&wright,2004,s.63).viformoder,atfasentensionopståridetenny teknologiimplementeressometværktøjikursisternesuddannelsesforløb.denneimplementeringsfasekan skabeambivalentefølelserhoskursisterne,daenappkanlettetilgangentilnødvendiginformationog samtidigværeenirritationsfaktor,hvisdenikkefungereroptimalt.hermedskabesspænding.fasen anticipationforekommerovertoperioder.førsteperiodedækkeroverdeforventninger,subjektetpå forhåndhartiloplevelsen.andenperiodeomhandler,hvorvidtdisseforventningerindfriesiløbetaf oplevelsen,samthvilkenbetydningoplevelsenharforsubjektet(mccarthy&wright,2004,s.64).forat undersøgedennefaseertoområderderforvæsentlige,hvorafviblotkankonkluderepådenførsteaf disse.udframødetmedkursisternesopnåedeviindsigtikursisternesforventningertilenfremtidigapp. Foratafdækkeandenperiodeafanticipationkræverdet,atappenerfærdigudvikletogharværet implementeretsomendelafderesskolegangienlængereperiode,hvorefterdervilkunneevaluerespå, hvorvidtappenharlevetoptilkursisternesforventninger. 18

27 Påbaggrundafovenstående,kanderargumenteresforatappenindeholderelementerfrahverfase, hvorfordenpotentieltsetkanmedvirketilenæstetiskoplevelseforvucskursisteridereshverdagspraksis. AppenskalfungeresometværktøjidensamledeoplevelseafattageenuddannelsehosVUC.Wrightog McCarthy(2010)beskriverdetideelleværktøjmedordene: Aperfecttoolprovidesthemeansbywhich theusercanachievethegoalwhileremaininginvisibleortransparentandthuscreatingnoextraworkfor theuser (s.16).udfradettecitatvurderervi,atusabilityligesomæstetikspillerenvigtigrollei udviklingenafsystemdesignettilappen,dadenbliverusynligvedatværeeffektivogbrugervenlig.som tidligerebeskrevet,erformåletmedappeniæstetisksammenhængatlettekursisternesskolegang.forat opnådette,erdetnødvendigtogsåatinddragebrugervenlighedidesignet,dadeterfundamentaltfor brugerensoplevelseafatbrugeteknologien(rogersetal.,2011,s.18).æstetikdiskuteresløbendei projektet,menførstenuddybningafusabilitybegrebet. Usability IdetteafsnittagerviprimærtudgangspunktiNielsensbogUsabilityEngineeringfra1994.Usability omhandler,hvorvidtetsystemtilfredsstillerbrugernesbehov.detkaneksempelvisomhandle,hvorgodt brugerneeristandtilatinteragereogbrugefunktionalitetenietsystem.usabilitykanikkereducerestilén enkeltegenskab,menbestårifølgenielsen(1994)affemoverordnedekriterier:learnability,effiency, memorability,errorsogsubjectivesatisfaction(s.26). Learnabilityomhandlerdetkriterium,atsystemetskalværeletatlære.Foratefterlevekriterietskaldet derforværenemtforkursisterneatlæreappensfunktioneratkendeogkunnelokaliseredemisystemet. Dettemedfører,atkursisternehurtigtkanfindedenødvendigeinformationer.Kriterietefficiency omhandler,hvorhurtigtognemtbrugerenkanfuldføreenopgaveisystemet.herstræbesmodethøjt produktionsniveau(nielsen,1994,s.27k31).vucappensstrukturelleopbygningskalunderstøtteeffektiv brugderafeksempelvisgennemgenvejeogbrugertilpasninger.vedkriterietmemorabilityskalforstås således,atsystemetsopbygningogfunktionerskalværesåletteathuske,atbrugerenvilværeistandtilat brugesystemetoptimaltefterenlængerepauseogdermedikkeværenødsagettilatlæredetforfraigen (Nielsen,1994,s.31K32).Detbetyder,atsystemetsfunktionerogstrukturskalgivemeningforkursisterne fornetopatlagresidereshukommelse.kriterieterrorsdikterer,atetsystemskalhaveenlavfejlprocent. Appenskaldesignes,sådenforebyggerfejlibrugenafsystemet.Dafejlkunvanskeligtkanelimineres fuldstændigt,skalappenfortsatværemuligatbenyttepåtrodsaffejl.detsidstekriteriumsubjective satisfactionomhandlerbrugerenssubjektivetilfredshedmedsystemet.systemetskalværebehageligtat 19

28 brugetildetsformål.inogletilfældevægtesunderholdningsværdienietsystemovertidsaspektetog omvendt(nielsen,1994,s.33k37).iforholdtilappenskalinformationerisystemetværehurtigeattilgå fremforunderholdende. Idetteprojektevalueresappensusabilitymedudgangspunktiovenståendekriterier,ogdertilbenyttes tænkehøjtmetodenafmolich(2007)samtinstantdataanalysisafkjeldskov,skovogstage(2004). Ifølge Molich(2007)ertænkehøjtmetodensimpelogeffektivtilafsløringafuventedeusabilityproblemer. Metodenkræverpersoner,somrepræsentererdetypiskebrugereafdetgivnesystem.Testfacilitatoren stillertestpersonensekstil20opgaver,somskalløsessamtidigmedattestpersonenbedesfortælle,hvad vedkommendetænkerundervejs.testpersonenorienterespåforhåndom,atdetersystemetderbliver testetogikketestpersonen.fordelenveddennetypeusabilitytester,atfacilitatorenfåradgangtil informationeromtestpersonensovervejelserogbevæggrundenebagderesfærdenisystemet,somellers havdeværettavsviden.tænkehøjtmetodenkangiveindbliki,hvorvidtsystemeterioverensstemmelse medtestpersonensforventningerellerej.dergivesetnuanceretbilledeaf,hvoroghvorforproblemer opstårsamtinspirationtil,hvordandissekanløses.vedatbenyttedennemetodeundgåsensituation,hvor brugerenknytterfejlentilsigselv(molich,2007,s.128k129).underdennemetodeerenrollefordelingat foretrække,hvorénagerertestlederogderesterendeobservatør.observationerifølgenielsen(1994)den mestsimpleogeffektiveusabilitymetode.observatøreniagttagertestpersonerneundergennemførelsen aftestensopgaverudenatforstyrre.observatørensrolleeratagereusynligoverfortestpersonen, hvormedenindsigtivedkommendesnormalebrugafsystemetkanopnås.testpersonerneorienteres indentestenom,atvedkommendevilbliveobserveretogatudførelsenafopgavernevilblivenoteret. Observatørrollenkanmedfordelvaretagesafsystemudviklerneafprototypen,dadehervilfåetdirekte indblikiproblematikkervedrørendederessystem(nielsen,1994,s.207k208).udoverrollensom observatørbørenandenrollevaretages;rollensomtestleder.testledereneransvarligfor,at usabilitytestenforløberordentligt,ogatbrugbarinformationbliverproduceret.testlederenguider testpersonengennemusabilitytestensåledes,attestenudføreskorrekt.yderligereertestlederenansvarlig foraltpraktiskvedrørendetesten(dumas,1999,s.242). Usabilitytestkanbehandlespåfleremåder.IdetteprojektanvendtevimetodenInstantDataAnalysis (IDA),daIDAifølgeKjeldskovetal.(2004)ereneffektivtekniktilatevaluereetsystem.VedbrugeafIDAer måletikkeatfindedetsammeantalusabilityproblemersomvedvideodataanalysis(vda)(nayak,mrazek &Smith,1995,s.27).DerimodfindesdemestcentraleproblemervedbrugafIDA.VedIDAsamlesalle identificeredeproblemeriensamletproblemlistedirekteeftergennemførelsenafenrækkeusabilitytests. Analysenforetagesderforpåstedet.Normalterdetikkemuligtatløsesamtligeproblemerfralisten, 20

29 hvorforproblemerneefterfølgendeskalkategoriseresudfragradenafderesalvor.hervedtydeliggøresdet hvilkeproblemer,derervigtigstatløseforatoptimeresystemetsusability.tilusabilitytestanvendesfiretil sekstestpersonerforatkunneevaluereusabilitypåetsoftwareprodukt(kjeldskovetal.,2004,s.233k240). IdetteprojektanvenderviNielsenskategoriseringafusabilityproblemer,somerfølgende: 0=Detteerikkeetusabilityproblem. 1=Kosmetiskproblem,somikkenødvendigvisskalløsesmedmindreekstratidertilgængelig. 2=Mindreusabilityproblem,hvorløsningentildeleslavprioritet. 3=Stortusabilityproblem,hvorløsningentildeleshøjprioritet. 4=Usabilitykatastrofe,somskalløsesindensystemetoffentliggøres. (Nielsen,1994,s.102K103) Listenmedproblemervilnormalvissendestilspecialisterindenforusabilityforatkategorisere,hvor kritiskeproblemerneerudfraovenståendeskala.usabilityerprægetafspecialisternessubjektive holdninger,ogderforerdetenfordelatinddrageflerespecialister(nielsen,1994,s.102k103).iprojektet agererviselvsomspecialister,eftersomviharerfaringfraforrigesemestremedudførelseafusabilitytests ogheuristiskinspektion. 21