ZOOM på arbejdsmarkedet 2005

Transkript

1 ZOOM på arbejdsmarkedet 2005

2 ,QGKROG,QGKROG,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1 Indledning Sammenfatning... 4 )RNXVSnDUEHMGVPDUNHGHW 2.1 Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Ledigheden Personer med nedsat arbejdsevne Efterløn $NWLYEHVN IWLJHOVHVSROLWLN 3.1 Et beskæftigelsespolitisk overblik Aktiv beskæftigelsespolitik Rettighed i aktiveringsindsatsen %UXJHQDIDQGUHDNW UHU 4.1 Andre aktører og deres målgrupper Stigende omfang af ledige hos andre aktører Inddragelsen af andre aktører )RUVNHOVEHKDQGOLQJDINRQWDQWKM OSVPRGWDJHUH 5.1 Et overblik over kontanthjælpssystemet Aktivering af kontanthjælpsmodtagere Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Home bias i aktiveringen Straksaktivering GGDQQHOVHHUHWVWRUWVNULGWSnYHMHQWLOLQWHJUDWLRQ 6.1 Svag erhvervsdeltagelse blandt indvandrere og efterkommere Svag arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere afhænger af flere faktorer

3 ,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ,QGOHGQLQJ Dansk økonomi er inde i et moderat opsving. Det afspejler sig også i udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden nu har vist en nedadgående tendens igennem mere end et år. Ledigheden udgjorde i august i år fuldtidspersoner svarende til et fald på omkring personer siden starten af 2004, hvor ledighedskurven så småt vendte igen. Ledigheden ligger dermed fortsat et stykke over niveauet på personer, som vi oplevede i starten af 2002, uden at det gav anledning til et større lønpres. Faldet i ledigheden har især været drevet af stigende beskæftigelse inden for bygge- og anlægssektoren samt servicesektoren. Tendensen til faldende beskæftigelse i industrien er derimod fortsat med uformindsket styrke på trods af den generelle bedring af økonomien. Faldet i ledigheden er kommet hovedparten af lønmodtagerne tilgode, hvilket vidner om betydningen af at have en fleksibel og omstillingsparat arbejdsstyrke, der kan flytte sig fra brancher i nedgang til brancher i opgang. Øget opkvalificering af arbejdsstyrken er en forudsætning for, at denne positive udvikling også vil gøre sig gældende fremover. Derfor er det centralt, at det igangværende treparts-udvalgsarbejde om voksen- og efteruddannelsesindsatsen med primær fokus på de beskæftigede giver afsæt for at løfte den fremtidige voksen- og efteruddannelsesindsats. )OHUH L DUEHMGH har derimod resulteret i faldende brug af uddannelse i aktiveringen af ledige. Det er meget uheldigt i en situation, hvor der er bred enighed om, at globaliseringen og den teknologiske udvikling rammer de svagere grupper relativt hårdt i form af øget ledighed som følge af ændrede kvalifikationskrav. Enkelte grupper har således ikke for alvor fået del i opsvinget. Det gælder især personer med anden etnisk baggrund. I nedgangsperioder er det typisk personer med anden etnisk herkomst, der bliver relativt hårdt ramt. De er samtidig den gruppe, der ofte får sidst glæde af konjunkturopsving. Det har betydet, at specielt efterkommerne har haft sværere ved at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det indebærer, at det er afgørende hele tiden at holde efterspørgslen efter arbejdskraft på et højt niveau, hvis man vil have trukket de marginale grupper ud på arbejdsmarkedet, herunder også personer med anden etnisk herkomst. Kommunernes hidtidige håndtering af den aktive arbejdsmarkedspolitik vidner om store forskelle i behandlingen af kontanthjælpsmodtagerne. Det gælder i forhold til opdelingen af kontanthjælpsmodtagerne i arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate. Kommunerne benytter sig endvidere primært af aktiveringstilbud inden for egne kommunegrænser. Kommunerne har således en lang række hensyn at tage, der ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med de behov, som den enkelte ledige har. 3

4 Fremadrettet får kommunerne i forbindelse med strukturreformen et større ansvar for aktiveringen af ledige. Der er derfor brug for nøje overvågning af de kommunale jobcentre. 6DPPHQIDWQLQJ.DSLWHO giver et bredt overblik over udviklingen på arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen ligger i dag på stort set samme niveau som forud for lavkonjunkturen i Det gælder både for mænd og kvinder. Det dækker imidlertid over forskelle på tværs af aldersgrupperne. Erhvervsdeltagelsen blandt seniorerne er således steget markant i de senere år, hvilket primært skal ses i sammenhæng med udfasningen af overgangsydelsen samt efterlønsog førtidspensionsreformerne. Erhvervsfrekvensen blandt de årige er derimod lavere end fire år tidligere. Det kan hænge sammen med, at mange studerende har valgt at udskyde afslutningen på deres studie for at undgå at havne i ledighed i takt med, at lavkonjunkturen tog til. Blandt personerne i alderen år har den gennemsnitlige erhvervsfrekvens været omtrent konstant igennem lavvækstperioden. Det moderate opsving har resulteret i godt flere beskæftigede, hvoraf omkring dog kan tilskrives en stigning i den støttede beskæftigelse med løn. De gunstige konjunkturer har især været til gavn for beskæftigelsen inden for bygge- og anlægssektoren samt servicesektoren. Ledigheden har nu vist en nedadgående tendens i mere end et år. Ledigheden udgjorde i august fuldtidspersoner svarende til et fald på omkring personer siden starten af Ledigheden ligger dermed fortsat et stykke over niveauet på personer, som vi oplevede i starten af Antallet af nytilkendelser af førtidspension lå i 2004 på et lidt højere niveau end i Niveauet i 2003 var imidlertid påvirket af en fremskyndelse af behandlingen af sagerne, inden førtidspensionsreformen trådte i kraft den 1. januar Tages der højde for en vis fremskyndelse, tyder den seneste udvikling på, at reformen ikke har haft den tilsigtede virkning. Reformen synes dog at have bidraget til at bryde den svagt stigende tilgang, der var op til reformens ikrafttræden. Andelen af førtidspensionister, der har deltaget i en arbejdsmarkedsrettet foranstaltning, har været støt stigende igennem de senere år. Omvendt er billedet af et arbejdsmarked, som ikke er i stand til at absorbere og fastholde det stigende antal personer, som enten visiteres til eller befinder sig mellem fleksjob, blevet yderligere forstærket i den seneste tid. Antallet af personer på ledighedsydelse er således steget knap 31 pct. fra 2. kvartal 2004 til 2. kvartal Det samlede antal personer på efterløn er faldet ganske kraftigt det seneste år. Faldet skyldes i høj grad efterlønsreformens gradvise indfasning, som har den effekt, at personer i alderen år ikke længere har ret til efterløn. Det er i udpræget grad de højere lønnede, som udnytter muligheden for at arbejde i den fleksible efterløn. 4

5 I NDSLWHO er der en gennemgang af de seneste tiltag i beskæftigelsespolitikken. Endvidere tegnes konturerne af de kommende ændringer som følge af regeringens planer om et 6HUYLFHHIWHUV\QDI)OHUHLDUEHMGH. )OHUHLDUEHMGH har ført til et fald i aktiveringen særligt for dagpengemodtagere. Aktiveringsniveauet er således i dag højere i kommunerne end i AF. Det er i høj grad en reduceret brug af uddannelse som redskab, der ligger til grund for faldet. Analysen af brugen af virksomhedspraktik viser, at 61 pct. af kontanthjælpsmodtagerne får forlænget deres praktik ud over 13 uger. For kontanthjælpsmodtagernes vedkommende er en forlængelse af praktikperioden således snarere blevet til en regel frem for en undtagelse, hvilket tyder på, at der er tale om misbrug af ordningen. En gennemgang af AF s opfyldelse af de lediges minimumsrettigheder viser, at en stor del af de ledige ikke får opstillet en jobplan til tiden. AF har desuden fortsat problemer med at afholde 3-måneders kontaktsamtale med de forsikrede ledige rettidigt..dslwho beskriver brugen af andre aktører i den beskæftigelsespolitiske indsats efter 2. udbudsrunde over sommeren Omfanget af ledige hos andre aktører har været støt stigende, siden )OHUHLDUEHMGH gjorde det muligt at inddrage andre aktører end kommunerne og AF i større omfang og tidligere i aktiveringsindsatsen. Samtidig viser analysen, at de private aktører overtager en stadig større del af markedet. Brugen af andre aktører viser sig imidlertid at være forbundet med en række problemer. Det kan blandt andet tilskrives, at samarbejdet med virksomhederne og udarbejdelsen af jobplaner ikke har levet op til forventningerne..dslwho belyser kommunernes hidtidige håndtering af den aktive beskæftigelsespolitik. I forbindelse med strukturreformen bliver ansvaret for den aktive beskæftigelsespolitik placeret i lokale jobcentre, hvor kommuner og AF arbejder sammen om beskæftigelsesindsatsen. Analyserne viser, at der er store forskelle i kommunernes behandling af kontanthjælpsmodtagerne. Der er betydelig variation i kommunernes opdeling af kontanthjælpsmodtagerne i henholdsvis arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate. Kommunerne benytter sig endvidere primært af aktiveringstilbud inden for egne kommunegrænser. Dertil kommer, at kommunerne i stor udstrækning bruger straksaktivering over for personer over 30 år, mens straksaktivering ikke bliver brugt konsekvent over for personer under 30 år. På dette område er der også meget stor forskel blandt kommunerne. Nogle kommuner aktiverer alle inden for 13 uger, mens andre kommuner slet ikke aktiverer inden 13 uger. Analyserne i NDSLWHO understreger behovet for at styrke indsatsen for at fremme integrationen på arbejdsmarkedet. Indvandrere fra ikke-vestlige lande har således en gennemsnitlig lavere erhvervsfrekvens end den øvrige befolkning. Det gælder både for kvinder og mænd. I modsætning til indvandrergruppen har erhvervsfrekvensen blandt efterkommerne vist en aftagende tendens siden lavkonjunkturen ramte i Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har endvidere en væsentlig højere ledighedsgrad end den øvrige befolkning, samtidig med at ledigheden blandt denne gruppe er mere følsom over for konjunkturudsving. 5

6 Analyserne viser, at den lavere erhvervsfrekvens blandt gruppen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i høj grad kan tilskrives forskelle i uddannelsesniveau. Tilknytningen til arbejdsmarkedet afhænger endvidere af oprindelsesland, opholdstid i Danmark og opholdsgrundlag. Andre faktorer spiller imidlertid også ind. Nyuddannede personer fra vestlige og ikke-vestlige lande viser sig således at have sværere ved at finde beskæftigelse sammenholdt med nyuddannede personer af dansk oprindelse. 6

7 )RNXVSnDUEHMGVPDUNHGHW Dansk økonomi er inde i et moderat opsving. Det har givet anledning til en mindre fremgang i den samlede beskæftigelse og et fald i ledigheden siden begyndelsen af Den seneste udvikling på arbejdsmarkedet bliver beskrevet i dette kapitel. Overvågning er en vej til at forstå den måde, som arbejdsmarkedet fungerer på. Denne overvågning udgør således et vigtigt grundlag for løbende at kunne justere og udarbejde nye politikker, der kan forbedre arbejdsmarkedets funktionsmåde - både på kort og lang sigt. Udviklingen i arbejdsstyrken bliver beskrevet i DIVQLW. Det vises, at erhvervsdeltagelsen blandt seniorerne er steget væsentlig i de senere år. Den seneste udvikling i beskæftigelsen bliver gennemgået i DIVQLW. Det moderate opsving har resulteret i godt flere beskæftigede, hvoraf omkring dog kan tilskrives en stigning i den støttede beskæftigelse med løn. De gunstige konjunkturer har især været til gavn for beskæftigelsen inden for bygge- og anlægssektoren. Ledigheden, som bliver beskrevet i DIVQLW, har nu vist en nedadgående tendens i mere end et år. Ledigheden udgjorde i august fuldtidspersoner svarende til et fald på ca personer siden starten af Ledigheden ligger dermed fortsat et stykke over niveauet på personer, som vi oplevede i starten af Udviklingen i tilkendelser af førtidspension, fleks- og skånejob, ledighedsydelse samt revalidering bliver beskrevet i DIVQLW. Det vises, at der er sket en positiv udvikling i forhold til, at andelen af førtidspensionister, der har deltaget i en arbejdsmarkedsrettet foranstaltning, har været støt stigende igennem de senere år. Omvendt er billedet af et arbejdsmarked, som ikke er i stand til at absorbere og fastholde det stigende antal personer, som enten visiteres til eller befinder sig mellem fleksjob, blevet yderligere forstærket i den seneste tid. $IVQLW viser, at det samlede antal personer på efterløn er faldet ganske kraftigt det seneste år. Faldet skyldes efterlønsreformens gradvise indfasning, som har den effekt, at personer i alderen år ikke længere har ret til efterløn. Derudover vises det, at det i udpræget grad er de højere lønnede, som udnytter muligheden for at arbejde i den fleksible efterløn. $UEHMGVVW\UNHQ Arbejdsstyrken, der opgøres som summen af antallet af beskæftigede og ledige, steg i 2004 med personer, MI ILJXU. Bortset fra et konjunkturbetinget fald på personer i 2002 har arbejdsstyrken været for opadgående siden I 2004 nåede arbejdsstyrken således op på niveau med det historiske toppunkt i De årlige bevægelser i arbejdsstyrken har dog siden 1999 været meget begrænsede. De forskellige opgørelser af arbejdsstyrken tegner for øjeblikket forskellige billeder af udviklingen. Mens nedenstående figur som nævnt bygger på arbejdsstyrken defineret som summen af det gennemsnitlige antal beskæftigede og antallet af fuldtidsledige, opgør den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) hver enkelt persons tilknytning til 7

8 arbejdsmarkedet den sidste uge i november måned. Det betyder, at der ikke kan ske overlap i RAS-opgørelserne. Ifølge RAS-opgørelsen toppede arbejdsstyrken i november 2001 og er efterfølgende aftaget i 2002 og 2003 dvs. den stik modsatte udvikling i Der er dog tale om mindre forskelle set i forhold til arbejdsstyrkens størrelse. )LJXU$UEHMGVVW\UNHRJEHIRONQLQJ SHUVRQHU SHUVRQHU Befolkning år Arbejdsstyrke (højre akse) Anm.: Kilde: Arbejdsstyrken er afgrænset til alderen år. Danmarks Statistik, 6WDWLVWLNEDQNHQ og ADAM-banken. Flere forhold har haft betydning for den træge udvikling i arbejdsstyrken de senere år. Antallet af personer i den arbejdsdygtige aldersgruppe de årige er siden slutningen af halvfemserne steget langsommere, end det har været tilfældet tidligere. Der er således blevet færre unge og flere ældre. Disse demografiske forskydninger har isoleret set bidraget til et fald i arbejdsstyrken på lidt mere end personer i perioden , MIWDEHO. Den ændrede sammensætning af befolkningen i aldersgruppen år har samtidig bidraget til at lægge en dæmper på den potentielle arbejdsstyrkeudvikling. Det skyldes, at der i de senere år er sket et fald i antallet af personer midt i arbejdslivet (de årige). Denne gruppe er således karakteriseret ved at have en forholdsvis høj erhvervsdeltagelse, mens seniorerne er kendetegnet ved at have en lavere erhvervsdeltagelse. Seniorerne har imidlertid oplevet en stigende tilknytning til arbejdsmarkedet siden 1997, hvilket bl.a. skal ses i lyset af udfasningen af overgangsydelsen samt efterløns- og førtidspensionsreformerne, der har haft som målsætning at øge den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Dertil kommer, at en del af de kvinder der i disse år forsvinder ud af aldersgruppen dvs. fylder 67 år har været hjemmegående, mens det kun gælder for en lille del af de nye i aldersgruppen de 55-årige. Den ændrede erhvervsdeltagelse har således samlet set bidraget til en stigning i arbejdsstyrken på personer i perioden En del af faldet fra 2002 til 2003 kan dog tilskrives ændringer i opgørelsesmetoden. 8

9 7DEHO8GYLNOLQJHQLDUEHMGVVW\UNHQIRUGHOWSnDOGHUVJUXSSHU +HUDI $UEHMGVVW\UNH 1 'HPRJUDIL (UKYHUYVGHOWDJHOVH $OGHU Ændring i personer ,1-1,7-5, ,3-10,4-4, ,0-56,6-13, ,4-26,4-10, ,3-34,7-4, ,7 41,0-3, ,4 16,7-4, ,7-13,5-5, ,6-22,6 13, ,2 76,3 37, ,5 18,6 11, ,8 1,9-2,6,DOW 1) Bidraget fra demografi er givet som udviklingen i arbejdsstyrken for fastholdte erhvervsfrekvenser. Anm.: Arbejdsstyrken er afgrænset til alderen år. Databruddet i RAS-statistikken, der er en følge af ændrede opgørelsesmetoder i forbindelse med RAS (2003), er der ikke taget højde for i beregningerne. Kilde: Danmarks Statistik, 5HJLVWHUEDVHUHWDUEHMGVVW\UNHVWDWLVWLN og egne beregninger. Arbejdsstyrken er også påvirket af den generelle konjunkturudvikling. Den forholdsvis lave økonomiske aktivitet i har således haft en negativ effekt på arbejdsstyrken. Ifølge Arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik, som er baseret på en interviewundersøgelse, aftog erhvervsdeltagelsen blandt de årige fra starten af lavkonjunkturen og de følgende år frem, MIILJXU. Denne udvikling kan hænge sammen med, at mange studerende valgte at udskyde afslutningen på deres studie for at undgå at havne i ledighed i takt med, at lavkonjunkturen tog til. )LJXU$OGHUVEHWLQJHGHHUKYHUYVIUHNYHQVHUIRUP QGWYRJNYLQGHUWK årige årige årige 100 I alt årige årige I alt årige Anm.: Tallene er baseret på kvartalsvise interviewundersøgelser. De er derfor behæftet med en vis statistisk usikkerhed Kilde: Danmarks Statistik, 6WDWLVWLNEDQNHQ og egne beregninger

10 Blandt de årige mænd var erhvervsfrekvensen i 1. kvartal 2005 forsat markant lavere end fire år tidligere. For de årige kvinders vedkommende er erhvervsdeltagelsen derimod omtrent tilbage på niveauet fra 1. kvartal Erhvervsfrekvenserne for de årige ligger i dag på et relativt højt niveau sammenlignet med forud for lavkonjunkturen i 2001, hvilket primært skal ses i sammenhæng med udfasningen af overgangsydelsen samt efterløns- og førtidspensionsreformerne. Blandt mænd i alderen år har den gennemsnitlige erhvervsfrekvens været omtrent konstant igennem lavvækstperioden. For de årige kvinder er erhvervsfrekvensen i dag lidt højere end i Personer i alderen år udgør i dag omkring 60 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Det er derfor ikke overraskende, at udviklingen i erhvervsfrekvensen for befolkningen som helhed i høj grad følger samme mønster, som gælder for de årige. Betragtes hele befolkningen, er mændenes erhvervsfrekvens i dag således stort set på samme niveau som i 2001, hvilket også er tilfældet for kvinderne. Både blandt mændene og kvinderne har der således været en generel tendens til faldende erhvervsdeltagelse på tværs af aldersgrupperne siden slutningen af %HVN IWLJHOVHQ Op gennem højkonjunkturen i 1990 erne voksede beskæftigelsen kraftigt. Fra 1994 til 2001 steg antallet af beskæftigede med omkring personer en vækst på mere end arbejdspladser om året, MIILJXU. I 2. halvår 2001 begyndte de svage konjunkturer imidlertid at sætte sine spor på arbejdsmarkedet. Fra 2. kvartal 2001 til 1. kvartal 2004 aftog beskæftigelsen således med ca personer. I løbet af 2004 blev den økonomiske situation bedret, hvilket frem til 1. kvartal 2005 har resulteret i godt flere beskæftigede heraf kan omkring tilskrives en stigning i den støttede beskæftigelse med løn. Niveaumæssigt er beskæftigelsen dermed stadig noget lavere end før lavkonjunkturen satte ind. 10

11 )LJXU%HVN IWLJHOVH SHUVRQHU FW Beskæftigelsesfrekvens (højre akse) Beskæftigelse Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er givet som beskæftigelsen i forhold til befolkningen i alderen år. Kilde: Danmarks Statistik, 1DWLRQDOUHJQVNDE samt IRONHWDO pr. 1. januar. Mens udviklingen i den private beskæftigelse følger konjunkturudviklingen, er den offentlige beskæftigelse i vid udstrækning politisk bestemt. Derfor giver en isoleret betragtning af udviklingen i den private beskæftigelse et mere retvisende billede af konjunkturernes betydning for arbejdsmarkedet. Den gennemsnitlige private beskæftigelse aftog fra 2001 til 2003 med omkring personer. Efter en svag stigning igennem 2004 udgjorde den private beskæftigelse i 1. kvartal personer, MIWDEHO. Den offentlige beskæftigelse har siden 2001 vist en svag opadgående udvikling. I 1. kvartal 2005 var der i alt beskæftigede i den offentlige sektor DEHO%HVN IWLJHOVHQIRUGHOWSnSULYDWRJRIIHQWOLJVHNWRUSHUVRQHU 1 Privat sektor Offentlig sektor ,DOW Heraf støttet ) Opgjort 1. kvartal 2005, sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger %HVN IWLJHOVHQLGHQSULYDWHVHNWRU Faldet i den private beskæftigelse ramte bredt på hovedparten af det private jobmarked, MIILJXU. 11

12 Den til stadighed nedadgående LQGXVWULEHVN IWLJHOVH blev ekstra forstærket fra 2001 en tendens der er fortsat med uformindsket styrke på trods af den generelle bedring i økonomien. Det kan dog i et vist omfang tilskrives, at fremstillingsvirksomhederne i stigende grad køber ydelser som bogholderi, kantinedrift og rengøring af andre virksomheder. Dermed er der i nogen grad tale om et teknisk fænomen. I E\JJHULHW aftog beskæftigelsen ligeledes i perioden fra 2001 til 2003, men fra midten af 2003 til 2. kvartal 2005 har de særdeles gunstige vilkår for byggebranchen været kraftigt medvirkende til, at beskæftigelsen er tilbage på niveauet fra før lavvækstperioden. )LJXU'HQVDPOHGHEHVN IWLJHOVHIRUGHOWSnHUKYHUY,QGHNVNYW,QGHNVNYW Privat service Privat i alt Offentlig service Bygge-og anlæg Industri Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kilde: Danmarks Statistik, %HVN IWLJHOVHVLQGLNDWRUSnEDJJUXQGDI$73LQGEHWDOLQJHU. Den private servicesektor har op gennem 1990 erne trukket hovedparten af den samlede beskæftigelsesfremgang. Beskæftigelsen i de private serviceerhverv udgør i dag omkring 2/3 af den private beskæftigelse. I servicesektoren udmøntede lavkonjunkturen sig samlet set kun i en beskeden beskæftigelsesnedgang, MI ILJXU. Det skal dog ses i lyset af de foregående års store stigninger i sektoren. Fra midten af 2003 har der igen været fremgang at spore i store dele af sektoren. Mens beskæftigelsen inden for SHUVRQOLJH WMHQHVWH\GHOVHU var stigende gennem lavkonjunkturen, aftog beskæftigelsen inden for KDQGHO, WUDQVSRUW og ILQDQVLHOYLUNVRPKHG. YULJ SULYDW VHUYLFH, der primært består af forretningsservice, er særdeles konjunkturfølsom. Beskæftigelsen inden for dette erhverv udviste således et markant fald i 2. halvdel af 2002 og 1. halvår 2003 efter at være steget kraftigt forud for lavkonjunkturen. Siden er det tabte dog godt og vel vundet ind igen. I 2. kvartal 2005 var der ifølge ATP-statistikken godt personer beskæftiget inden for YULJ SULYDW VHU

13 YLFH. Dermed overgås YULJ SULYDW VHUYLFH kun i størrelse af KDQGHO PY, der er godt 60 pct. større. )LJXU%HVN IWLJHOVHQLVHUYLFHHUKYHUYHQH,QGHNVNYW,QGHNVNYW Øvrig privat service Personlige tjenesteydelser Transport Privat service i alt Handel Finansiel virksomhed Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kilde: Danmarks Statistik, %HVN IWLJHOVHVLQGLNDWRUSnEDJJUXQGDI$73LQGEHWDOLQJHU. 90 'HQRIIHQWOLJHEHVN IWLJHOVH Den offentlige beskæftigelse voksede pænt op gennem 1990 erne. Fra 1994 til 2001 steg beskæftigelsen i den offentlige sektor med personer, MIWDEHO Siden 2001 er den offentlige beskæftigelse samlet set øget med personer. Heraf kan tilskrives en stigning i antallet af støttede job i den offentlige sektor. Støttet beskæftigelse med løn består af DQV WWHOVH PHG O QWLOVNXG, IOHNV- og VNnQHMRE, YRN VHQO UOLQJH og VHUYLFHMRE. Fra 2002 til 2004 var den ordinære offentlige beskæftigelse omtrent uændret. 7DEHO2UGLQ URJVW WWHWEHVN IWLJHOVHLGHQRIIHQWOLJHVHNWRUSHUVRQHU Ordinær beskæftigelse 798,4 803,7 804,2 803,4 Støttet beskæftigelse med løn 25,6 30,3 31,3 34,1 6DPOHWRIIHQWOLJEHVN IWLJHOVH Kilde: Danmarks Statistik, $0)25$ og 1DWLRQDOUHJQVNDEHW. Mens antallet af beskæftigede i amter og kommuner er steget med hhv og personer fra 2001 til 2. kvartal 2005, er beskæftigelsen i den statslige sektor faldet med godt personer, MI WDEHO. Regeringens generelt stramme finanspolitik slår således primært ud i lavere beskæftigelse i den statslige sektor, men den seneste udvikling tyder dog på, at det begrænsede økonomiske råderum også smitter af på det kommunale niveau. 13

14 7DEHO%HVN IWLJHOVHQLGHQRIIHQWOLJHVHNWRU 1) LDOW QGULQJ Niveau Ændring i personer Statslig sektor 160,2-0,6-1,6-2,1 1,0-3,3 Amtskommunal sektor 174,1 2,4-0,9 1,2 0,1 2,7 Kommunal sektor 421,0 5,6 3,1 1,1-3,1 6,8 1) 2005-tallet svarer til det sæsonkorrigerede gennemsnit i 1. halvår Anm.: Tallet for den statslige beskæftigelse er ikke korrigeret for privatisering af statslige virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik, $73RSJ UHOVH. /HGLJKHGHQ I marts 1994 toppede ledigheden med ca registrerede arbejdsløse, MIILJXU. Under de gunstige økonomiske vilkår i 2. halvdel af 1990 erne aftog ledigheden med gennemsnitligt omkring personer om året. I december 2001 kort efter at den nuværende regering var kommet til magten nåede ledigheden et historisk lavt niveau på lige under personer. Gennem første halvdel af 2002 holdt ledigheden omtrent det lave niveau, men i 2. halvår begyndte pilen at pege opad. Ved udgangen af 2002 var der registrerede ledige 12 måneder senere, i december 2003, var ledighedskøen øget med yderligere næsten personer. I 2004 vendte kurven så småt igen, og ledigheden har fortsat sin nedadgående tendens i I august 2005 var der således ledige. )LJXU$QWDOOHGLJH SHUVRQHU 400 SHUVRQHU Kilde: Ikke-sæsonkorrigeret Sæsonkorrigeret Danmarks Statistik. 14

15 Den stigende ledighed i 2002 og 2003 afspejlede sig ikke i særlig høj grad i, at flere personer blev berørt af ledighed. Til og med 2002 var antallet af personer berørt af ledighed således aftagende. Mange ledige fik derimod sværere ved at finde et nyt job efter endt ansættelsesforhold. I 2003 voksede antallet af personer, der var ledige i mere end 40 pct. af tiden således relativt kraftigt, MIILJXU. Antallet af personer berørt af længerevarende ledighed var i 2004 omtrent på samme niveau som året før. )LJXU$QWDOOHGLJKHGVEHU UWHIRUGHOWSnOHGLJKHGVJUDG,QGHNV,QGHNV ,8-1, ,6-0, ,4-0, ,2-0, , Anm.: Kilde: Rullende år årsstigningen er defineret fra 4. kvartal til 4. kvartal. Danmarks Statistik 'HQUHHOOHOHGLJKHGVXGYLNOLQJ Brugen af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger som aktivering og orlov har betydning for opgørelsen af ledighedsomfanget. I det følgende betragtes bruttoledigheden, der er opgjort som antallet af registrerede ledige, personer på orlov fra ledighed og aktiverede i AF- og kommunalt regi. Bruttoledigheden er således et mål for udviklingen i antallet af erhvervsaktive, der ikke er beskæftiget på ordinære vilkår 2. Bruttoledigheden begyndte gennem 2002 at vokse efter at have været nedadgående i flere år. Fra 2002 til 2004 øgedes bruttoledigheden med omkring personer, MI WDEHO. Den registrerede ledighed voksede i samme tidsrum med næsten personer. 2 Det kan diskuteres, om personer i fleks- og skånejob, servicejob samt voksenlærlinge burde indgå i bruttoledigheden. Selvom de alle er på arbejdsmarkedet på særlige vilkår i form af tilskud eller nedsat arbejdstid, har de et fast ansættelsesforhold og adskiller sig dermed fra eksempelvis personer i jobtræning, der er i en tidsbegrænset foranstaltning. Da offentliggørelsen af ovenstående redskaber er relativt langsom, har vi i ovenstående valgt at se bort fra dem for at kunne se den seneste udvikling. 15

16 Den svagere stigning i bruttoledigheden skyldes primært, at en markant lavere AF-aktivering i 2004, sammenholdt med to år tidligere, opvejede en del af stigningen i den registrerede ledighed. Samtidig har orlov fra ledighed været under udfasning i perioden. I 1. kvartal 2005 var bruttoledigheden omtrent tilbage på niveauet fra 2002 og i 2. kvartal blev bruttoledigheden reduceret yderligere. Nedgangen kan hovedsageligt tilskrives den lavere registrerede ledighed. Aktiveringen i AF-regi svarede i første halvår 2005 omtrent til den gennemsnitlige aktivering i , mens den kommunale aktivering var lidt lavere de foregående år. 7DEHO%UXWWROHGLJKHG NYW NYW NYW Ledighed AF-aktivering Komm.aktivering Orlov fra ledighed %UXWWROHGLJKHG Anm.: Kvartalstallene er sæsonkorrigerede. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 8GYLNOLQJHQLOHGLJKHGHQ Efter to år med svage konjunkturer og en opadgående ledighedskurve toppede ledigheden i december 2003 med ledige. I takt med de bedre økonomiske udsigter har antallet af registrerede ledige siden været for nedadgående en udvikling der især tog til i 2. halvår Der er relativt flere ledige kvinder end mænd. I august 2005 var ledigheden blandt kvinderne på 6,5 pct., mens 5,0 pct. af mændene i arbejdsstyrken var uden beskæftigelse, MI ILJXU. Den seneste udvikling tyder samtidig på, at det moderate opsving har givet anledning til et større fald i ledigheden blandt mændene, hvilket bl.a. skal ses i lyset af den stigende beskæftigelse inden for bygge- og anlægssektoren. Opdelt på forsikringskategori er ledigheden blandt de arbejdsløshedsforsikrede faldet siden december Blandt de ikke-forsikrede begyndte ledigheden først at aftage i løbet af foråret Mens ledigheden blandt forsikrede i august 2005 udgjorde 6,2 pct. af arbejdsstyrken, var 4,1 pct. af de ikke-forsikrede ledige i august måned. 16

17 )LJXU/HGLJKHGVSURFHQWIRUGHOWSnN Q 3FW 12 3FW I alt Kvinder Mænd Kilde: Danmarks Statistik Den lavere ledighedsprocent for de LNNHIRUVLNUHGH er til dels en opgørelsesteknisk faktor. I ledighedsprocenten sættes antallet af ledige ikke-forsikrede i forhold til antallet af ikke-forsikrede i arbejdsstyrken. Unge med fritids- og studiejob bliver registreret som beskæftigede og er dermed i arbejdsstyrken, men de vil hovedsageligt ikke blive registreret som ledige, hvis de mister deres job. Dermed fremstår den relative ledighed for de LNNHIRUVLNUHGH lavere end den reelle ledighed. Det seneste 1½ års fald i ledigheden har berørt de fleste LO-faggrupper, MI ILJXU. Blandt metalarbejdere er ledigheden aftaget relativt kraftigt. Mange metalarbejdere er beskæftiget i industrien, mens en del er beskæftiget i serviceerhvervene. Også blandt HK ere, 3F ere og i byggefagene er ledigheden aftaget relativt pænt i ovennævnte periode. Selvom ledigheden i byggefagene nu kun udgør ca. 5 pct. af arbejdsstyrken, er niveauet dog ikke lavere end i perioden , og for 3F ere er niveauet fortsat relativt højt. Inden for nærings- og nydelsesmidler (NNF) er ledigheden kun marginalt lavere end på toppunktet ved indgangen til

18 )LJXU/HGLJKHGVSURFHQWLXGYDOJWHDNDVVHU 3FW 12 3FW Forsikrede HK 8 Metal Ikke forsikrede 2 Anm.: Kilde: Egen sæsonkorrektion. Danmarks Statistik samt egne beregninger )LJXU/HGLJKHGVSURFHQWLXGYDOJWHDNDVVHU 3FW 18 3FW NNF 3F Byggefag Anm.: Kilde: Egen sæsonkorrektion. Danmarks Statistik samt egne beregninger

19 )LJXU/HGLJKHGVSURFHQWLXGYDOJWHDNDVVHU 3FW 8 3FW Akademikere Funktionærer og tjenestemænd FOA 4 3 Selvstændige 3 2 Anm.: Kilde: Egen sæsonkorrektion. Danmarks Statistik samt egne beregninger Fordelt på aldersgrupper er ledighedsnedgangen bredt funderet, MI ILJXU. Ledigheden ligger generelt højest for aldersgruppen de årige, og som lavkonjunkturen tog til, blev aldersgruppen da også relativt hårdt ramt af ledighed. I december 2003 var 8½ pct. af de årige således ledige. Siden er ledighedsprocenten i aldersgruppen aftaget til 6,7 pct. og er i august 2005 kun lidt højere end ledigheden blandt de årige

20 )LJXU/HGLJKHGVSURFHQWIRUGHOWSnDOGHUVJUXSSHU 3FW 14 3FW årige årige årige årige årige 4 2 Anm.: Kilde: Ledighedsprocenten er defineret som antallet af ledige i forhold til arbejdsstyrken. Danmarks Statistik De årige blev som de årige relativt hårdt ramt af lavkonjunkturen. Fra 1. kvartal 2004 til 2. kvartal 2005 er ledigheden blandt de ældre dog igen aftaget. 6,3 pct. af de årige var således ledige i årets 2. kvartal. Opsplittes ledigheden i aldersgruppen de årige yderligere ses det, at ledigheden er markant højere blandt de årige end blandt de øvrige ældre, MI ILJXU. Aldersgruppen blev relativt hårdt ramt under lavvæksten i , hvor næsten 10 pct. af de årige var ledige et niveau der 1½ år senere kun er reduceret lidt. Blandt de årige og årige er ledigheden aftaget siden 1. kvartal

21 )LJXU OGUHVOHGLJKHG 3FW 10 3FW årige I alt årige årige 5 4 Anm.: Kilde: Ledighedsprocenten er beregnet som antallet af forsikrede ledige i forhold til antallet af forsikrede i aldersgruppen. Egen sæsonkorrektion. Danmarks Statistik og egne beregninger. 3HUVRQHUPHGQHGVDWDUEHMGVHYQH Førtidspension tildeles borgere med en varig nedsættelse af arbejdsevnen. Nedsættelsen skal være af et sådant omfang, at man ikke er i stand til at blive selvforsørgende ved almindeligt arbejde. Enlige førtidspensionister modtager kr. om året i førtidspension, mens samlevende modtager kr. Før førtidspension bevilges skal kommunen som udgangspunkt tilbyde ansøgeren en såkaldt arbejdsmarkedsrettet indsats, der skal afgøre graden af arbejdsevnenedsættelse. Fra at have været på et ganske højt niveau i 1996, faldt antallet af nytilkendelser betydeligt frem til 1999, hvor personer blev tilkendt førtidspension, MIILJXU. Faldet er sammenfaldende med flere sammenhængende regelændringer 3. Efter 1999 har tilkendelserne været stigende og udgjorde i Pr. 1. januar 2003 trådte førtidspensionsreformen i kraft. Formålet med reformen var at reducere antallet af førtidspensionstilkendelser via anvendelse af det nye begreb arbejdsevne metoden som i højere grad end tidligere fokuserer på, hvad ansøgeren kan frem for, hvad ansøgeren ikke kan. Tallene for 2004 tyder ikke på, at reformen har haft den tilsigtede virkning, men reformen kan dog have bidraget til at bryde den svagt stigende tilgang der var op til reformens ikrafttræden. Antallet af tilkendelser faldt ganske vist i 2003, men dette fald skal ses i sammenhæng med stigningen i 2002, som skyldtes en fremskyndelse af behandlin- 3 Den kommunale finansiering blev øget i 1997 og 1999, og kommunerne fik pr. 1. januar 1999 fuld kompetence til at afgøre sagerne om førtidspension samtidig med, at borgernes retskrav om at få behandlet en ansøgning om førtidspension alene som en pensionssag, er forsvundet. 21

22 gen af sagerne inden reformen trådte i kraft. Samlet set er antallet af tilkendelser nu en smule over niveauet fra før reformen trådte i kraft. )LJXU7LONHQGHOVHUDII UWLGVSHQVLRQWLODQV JHUHXGHQSHQVLRQ SHUVRQHU SHUVRQHU Personer på førtidspension Årligt antal tilkendelser (højre akse) Kilde: Ankestyrelsen. Set i lyset af udsigten til en faldende arbejdsstyrke i de kommende år bør udviklingen i tilkendelserne give anledning til årvågenhed. Et stigende antal førtidspensionister slår således direkte ud i yderligere fald i arbejdsstyrken. Det er væsentligt at sikre, at ansøgere om førtidspension forsøges fastholdt på arbejdsmarkedet ved brug af forskellige redskaber som f.eks. fleksjob før de tilkendes førtidspension og dermed varigt forlader arbejdsmarkedet. Det er således vigtigt, at der sker en arbejdsprøvning før tilkendelsen, med mindre der er tale om indlysende afgørelser (de såkaldte glatsager). Set i det lys er det en positiv udvikling, at andelen af førtidspensionister, der har deltaget i en arbejdsmarkedsrettet foranstaltning, har været konstant stigende, MIILJXU Ankestyrelsens ny analyse af førtidspensionsområdet viser imidlertid, at der er en gruppe af førtidspensionister, hvis sager ikke umiddelbart kan karakteriseres som glatsager, men hvor der på trods heraf ikke har været iværksat en arbejdsmarkedsrettet indsats forud for tilkendelsen af førtidspension 4. Denne gruppe udgør ca. 15 pct. af alle nytilkendelser af førtidspensioner, og gruppen er væsentligt ældre end gruppen af førtidspensionister, der KDU deltaget i en arbejdsmarkedsrettet foranstaltning. Ud over alder afslører analysen ikke væsentlige forskelle mellem de to grupper. 4 Kilde: $QDO\VHUDII UWLGVSHQVLRQVRPUnGHW, Ankestyrelsen, juni

23 )LJXU1\HI UWLGVSHQVLRQLVWHUVGHOWDJHOVHLHQDUEHMGVPDUNHGVUHWWHWLQGVDWV IRUXGIRUDQV JQLQJHQ 3FW 70 3FW Kilde: Ankestyrelsen )OHNVRJVNnQHMRE Ét af instrumenterne i forhold til gruppen af personer med nedsat arbejdsevne er ordningen med fleksjob. Fleksjob gives til personer, der ikke modtager social pension, og som ikke kan fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Personerne modtager overenskomstmæssig løn, og kommunen yder et tilskud til virksomhedens lønudgift. Mulighederne for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår skal være udtømte. Siden 1999 er antallet af personer i fleksjob steget med tiltagende kraft. Det seneste år er antallet af personer i fleksjob steget med personer, og udgjorde dermed samlet set personer i 1. kvartal 2005, MIILJXU 23

24 )LJXU'HOWDJHUHLIOHNVMREIRUGHOWSnRIIHQWOLJRJSULYDWVHNWRUNYW SHUVRQHU SHUVRQHU Offentlig sektor Privat sektor I alt Kilde: Danmarks Statistik. I den private og i den offentlige sektor er der oprettet cirka fleksjob. Hvis fleksjob vejede lige så tungt i den private som i den offentlige sektor, ville antallet af fleksjob i den private sektor være dobbelt så stort, nemlig ca job, svarende til et samlet antal fleksjob på Man bør på den baggrund overveje at ændre incitamenterne for oprettelse af fleksjob i den private sektor. En ny rapport om fleksjobordningen viser, at der er en ujævn visitationspraksis i kommunerne 5. I cirka en tredjedel af sagerne mangler der dokumentation for, hvorvidt kommunerne reelt afprøver om personer, der visiteres til ordningen, kunne arbejde på almindelige vilkår. Det er vigtigt, at kun de personer, ordningen er tænkt for at hjælpe, visiteres til ordningen, men samtidig bør det understreges, at arbejdsprøvning ikke må være et mål i sig selv. Specielt i de åbenlyse sager vil det være spild af menneskelige og økonomiske ressourcer at arbejdsprøve. Hvorvidt førtidspensionsreformen og fleksjobordningen samlet set har bidraget til at nedbringe antallet af personer, der får støtte på grund af varige nedsættelser af arbejdsevnen, kræver, man ser på de to ordninger samlet. Udviklingen viser, at det samlede antal personer, der enten er visiteret til fleksjob eller førtidspension, er steget en smule, sammenlignet med før reformen trådte i kraft, MI IL JXU. Det ser således ud til, at gruppen af personer, hvis arbejdsevne vurderes for svag til ordinær beskæftigelse, er vokset, samtidig med at udbredelsen af fleksjobordningen er steget. 5 Kilde: 8GYLNOLQJHQLIOHNVMRERUGQLQJHQ MXQLDUEHMGVJUXSSHIUDUHJHULQJHQRJ./ 24

25 )LJXU7LOJDQJWLOI UWLGVSHQVLRQIOHNVMRERJOHGLJKHGV\GHOVHNYW SHUVRQHU SHUVRQHU Førtidspensionstilkendelser Tilgang til ledighedsydelse, netto Tilgang til fleksjob, netto Kilde: Danmarks Statistik og Ankestyrelsen. Personer, der af kommunen tilkendes et fleksjob, kan modtage ledighedsydelse under ferie, sygdom, barsel, ledighed mellem fleksjob eller simpelthen fordi der ikke er et fleksjob til rådighed for dem. Ledighedsydelsen udgør 91 pct. af maksimale dagpenge (595 kr. pr. dag svarende til cirka pr. år). I takt med fleksjobordningens stigende udbredelse er antallet af personer på ledighedsydelse ligeledes steget, MI WDEHO. Der tegner sig således et billede af, at virksomhederne ikke kan absorbere det store antal visitationer, kommunerne foretager. 7DEHO3HUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH NYW NYW QGULQJ Antal personer ,DOW +HUDI - Mellem fleksjob Før første fleksjob Andet Kilde: Danmarks Statistik1\WIUD'DQPDUNV6WDWLVWLN. Såfremt den private sektor trak en større del af læsset med at skaffe fleksjob, kunne en del af problemet afhjælpes til gavn for de personer der modtog ledighedsydelse i 2. kvartal Det er naturligt, at ledighedsprocenten blandt fleksjobbere varierer i takt med den almindelige ledighedsprocent, og at andelen af fleksjobbere, der modtager ledighedsydelse, er højere end den almindelige arbejdsløshedsprocent. Den konstante stigning i mer- 25

26 ledigheden blandt fleksjobbere bør imidlertid give anledning til bekymring, MI ILJXU. )LJXU0HUOHGLJKHGVSURFHQWIRUIOHNVMREEHUHNYW 3FW 25 3FWSRLQW Ledighedsprocent blandt fleksjobbere Forskel i forhold til almindelig ledighedsprocent (højre akse) Anm.: Merledighedsprocenten er beregnet som andelen af fleksjobbere på ledighedsydelse fratrukket den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent. Kilde: Danmarks Statistik. Ud over, at der er kommet relativt flere personer på ledighedsydelse, dækker stigningen i merledighedsprocenten over, at det er de samme personer, der modtager ledighedsydelse i længere tid. Det kan således bekymre, at den gennemsnitlige tid en person befinder sig på ledighedsydelse er steget fra 5 måneder i 2001 til 7 måneder i 2003, MI ILJXU. Til sammenligning er den gennemsnitlige varighed for ledige dagpengemodtagere fra 2001 til 2003 kun steget fra 3,2 måneder til 3,6 måneder. 26

27 )LJXU3HUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVHRJYDULJKHGHQDIOHGLJKHGV\GHOVH SHUVRQHU 10 0nQHGHU Helårspersoner på ledighedsydelse Gennemsnitlig varighed af ledighedsydelse (højre akse) Anm.: Tal for varigheden findes kun op til Kilde: Danmarks Statistik. Skånejob er et tilbud til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der allerede er tilkendt førtidspension, men som gerne vil have en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Udviklingen i skånejob skal derfor ses i sammenhæng med det relativt konstante antal personer på førtidspension. Udviklingen i antallet af skånejob er fortsat meget træg. I forhold til 2. kvartal 2003, er antallet af skånejob oven i købet faldet en smule og udgjorde personer i 1. kvartal af 2005, MI WDEHO. Ses i lyset af, at antallet af førtidspensionister udgjorde næsten personer i 2004, bør der være rum for en stigning i antallet af skånejob, uagtet det næsten konstante antal førtidspensionister. Man bør også for skånejobs vedkommende holde sig for øje, at den private andel, relativt set, fortsat set er beskeden. 27

28 )LJXU'HOWDJHUHLVNnQHMREIRUGHOWSnRIIHQWOLJRJSULYDWVHNWRU SHUVRQHU 7 6 I alt SHUVRQHU Privat sektor Offentlig sektor Kilde: Danmarks Statistik. 5HYDOLGHULQJV\GHOVH Revalideringsydelse er en økonomisk hjælp, der skal bidrage til at personer med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller får mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Revalideringsydelse bevilges fortrinsvis i forbindelse med uddannelse. Det er en betingelse, at revalideringen giver en realistisk mulighed for, at personen bliver bedre til at forsørge sig selv. Kommunen kan først give tilbud om revalidering, når det vurderes at andre erhvervsrettede aktiviteter, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden. Revalidering med revalideringsydelse er et godt værktøj til at bringe denne specielle målgruppe tættere på arbejdsmarkedet. Derfor er det bekymrende, at antallet af personer der modtager revalideringsydelse har været faldende de seneste år. Siden 2000 er antallet af personer i revalidering med revalideringsydelse faldet med personer til at udgøre ca personer i 1. kvartal af 2005, MIILJXU. Faldet har specielt taget fart efter 2003, hvor indførelsen af )OHUHL$UEHMGHbetød, at revalidender blev omfattet af flere tilbud end tidligere, herunder den samme redskabsvifte som andre ledige. 28

29 )LJXU5HYDOLGHULQJV\GHOVHRJIRUUHYDOLGHULQJ SHUVRQHU SHUVRQHU Revalideringsydelse Kontanthjælp under forrevalidering Kilde: Danmarks Statistik. (IWHUO Q Det samlede antal personer på efterløn er faldet ganske kraftigt det seneste år. Antallet af efterlønsmodtagere er således faldet fra cirka personer i 2. kvartal 2004 til cirka personer i 2. kvartal 2005, MI ILJXU. Faldet skyldes efterlønsreformens gradvise indfasning, som har den effekt, at personer i alderen år nu ikke længere har ret til efterløn. 29

30 )LJXU$QWDOSHUVRQHUSnHIWHUO Q SHUVRQHU 200 SHUVRQHU I alt (venstre akse) Kvinder Mænd Kilde: Danmarks Statistik Da antallet af personer på efterløn blandt andet afhænger af antallet af personer i aldersgruppen, skal man se på DQGHOHQ af berettigede, som går på efterløn, hvis man vil forsøge at vurdere ordningens popularitet. Den nye efterløns øgede økonomiske incitamenter til at trække sig tilbage senere ser ud til at virke, idet stigningen i andelen, der overgår til efterløn, blev bremset efter Det er specielt for de årige at efterlønsfrekvensen er faldet hvilket kan hænge sammen med, at det er for denne gruppe, at belønningen ved at vente med at gå på efterløn er størst, MIILJXU

31 )LJXU$OGHUVEHWLQJHGHHIWHUO QVIUHNYHQVHUIRUP QGWYRJNYLQGHUWK årige årige årige årige årige årige Anm.: Kilde: Efterlønsfrekvensen er defineret som antal personer på efterløn i forhold til antal personer i samme aldersgruppe. Det store fald i 2004 skyldes den gradvise indfasning af efterlønsreformen, som har den effekt, at personer i alderen år ikke længere modtager efterløn. Danmarks Statistik, 6WDWLVWLNEDQNHQ og egne beregninger. Siden 2002 blev faldet i efterlønsfrekvenserne dog brudt, hvilket kan skyldes, at 2002 var det første år, hvor hovedparten af de 62-årige gik på efterløn efter de nye regler. Der er således sket en udskydelse af tidspunktet for overgang til efterløn som følge af efterlønsreformen. Det viser sig, at kvinderne har haft et mindre fald i efterlønsfrekvensen end mændene. De væsentligste ændringer i reglerne om efterløn er beskrevet i nedenstående boks 2.1. En del af faldet i tilgangen til efterløn er slået ud i en øget arbejdsstyrke, MIILJXU. For begge køn er det specielt for gruppen af årige, at arbejdsstyrkedeltagelsen er øget. 31

32 %RNV1XY UHQGHUHJOHULHIWHUO QVRUGQLQJHQ Den 1. juli 1999 trådte de nye efterlønsregler i kraft, også kaldet GHQ IOHNVLEOH HIWHU O QVRUGQLQJ Formålet med de nye regler er, via ændrede økonomiske incitamenter, at tilskynde de over 60-årige til senere tilbagetrækning. Derudover sigtede reformen på at øge den delvise tilbagetrækning ved at gøre det mere favorabelt at arbejde, samtidig med man modtager efterløn. Reformen indeholdt følgende ændringer: 6DWVHQ EOHY QGUHW Hvis man overgår til efterløn, før man fylder 62 år, er satsen 91 pct. af maksimale dagpenge. Hvis man derimod udskyder overgangen til efter det fyldte 62. år og opfylder et beskæftigelseskrav på timer inden for perioden, modtager man 100 pct. af maksimale dagpenge. QGUHGHUHJOHUIRUDUEHMGH: I den gamle efterlønsordning måtte man maksimalt arbejde 200 timer. I den nuværende ordning må man arbejde ubegrænset mod et fradrag i efterlønnen. Fradraget sker time-til-time. Det betyder, at hvis man arbejder én time og tjener for eksempel 100 kr. i denne time, så mister man én times udbetaling af efterløn. En times efterløn udgør cirka 88 kr., og gevinsten ved at arbejde én time til 100 kr. vil således være 12 kr. før skat. 0LQGUHIUDGUDJIRUSHQVLRQIRURYHUnULJH: Der sker i den nye efterlønsordning kun fradrag for pensioner, der knytter sig til et tidligere ansættelsesforhold og som udbetales løbende i efterlønsperioden. Det er en betingelse, at også beskæftigelseskravet er opfyldt. 6NDWWHIUL SU PLH Man kan optjene en præmie på cirka kr. for hvert kvartal, man arbejder efter det fyldte 62. år. Præmien udbetales, når personen fylder 65 år. Derudover indførtes et efterlønsbevis til de personer, der opfylder betingelserne for at overgå til efterløn. Formålet var igen at øge tilskyndelsen til senere tilbagetrækning ved at give en garanti for, at personer, som vælger at udskyde overgangen til efterløn, stadig har ret til efterløn, selvom de for eksempel bliver syge. Beviset udstedes umiddelbart før man fylder 60 år. Derudover giver beviset ret til at få beregnet efterlønssatsen med den sats som fremgår af beviset. Dette har betydning, hvis man senere vælger for eksempel at gå ned i arbejdsindtægt. 32